KIRKEBLADET Tirstrup - Fuglslev - Hyllested - Rosmus pastorat Marts - april - maj 2016 8. årgang - nr. 2 Kirkerne er vores rødder Vi er heldige her hos os, for vi har fire smukke og helt unikke kirker liggende spredt rundt i pastoratet. Tirstrup kirke, næsten som et stort, tungt skib, sejler den os i møde. Fuglslev kirke, majestatisk med sit katedralagtige kirkerum. Hyllested kirke, skjult af bakkerne i byen med sine mange historier og kalkmalerier. Og ikke mindst Rosmus kirke, fin, lille, hvid og stilren. Jeg tænker på disse fire kirker som vores rødder her i området. Gamle og forskellige som de er. Tænk sig, næsten 1000 år gammel er Rosmus og Hyllested kirker. De var der før Dannebrogsflaget faldt ned i Estland. De var der da den sorte død, pesten, hærgede Europa, og også under verdenskrigene stod de der på deres rolige facon, som kun gamle kirker kan gøre det. Det betyder naturligvis, at vores kirker har lagt rum til uendeligt meget op gennem generationerne. Forestil dig f. eks. hvis døbefonten i Hyllested kirke kunne tale. Så ville den fortælle om tusindvis af børn, der blev båret til dåben af forældre, der fyldt af glæde, 2 kom med deres små til kirken. For dåb i kirken hørte sig til, ikke blot fordi man der blev Guds elskede barn, men også fordi det lille barn blev skrevet ind i en ældgammel tradition og således en del af alle døbtes fællesskab. Eller tænk sig, hvis gulvet foran knæfaldet i Tirstrup Kirke kunne dele sin historie med os. Gulvet hvor så mange kister gennem tiden har stået. Tyngede af sorg har familie og venner stille kunnet hviske et sidste farvel fra kirkebænken, med blikket hvilende på den hvide kiste, mens præsten mindede om det håb, som vi mennesker har fået lov at leve på- at vi altid må have hjemme i Guds kærlighed - både i liv og død. På samme måde har jeg næsten en ærefrygt for midtergangen i kirkerne, hvor mennesker gennem utallige generationer er gået op gennem kirken. Til altergang f. eks. når nadverbordet var dækket. Eller til bryllup for at blive gift i alles påsyn- både Guds og menneskers. Eller til konfirmation med de stolte forældre siddende ved deres unges side. Det er svimlende, sy- nes jeg. Næsten for stort at tænke på, hvor mange fodtrin midtergangen i kirken har lagt gulv til og at det er det samme gulv, som vi går op ad, når vi kommer til kirken. Og det er netop det jeg mener med, at vores kirker er vores gamle dybe, dybe rødder. Rødder, der strækker sig ned gennem tiden og binder os sammen med vores forfædres generationer og således bliver en del af det stof, som vi i dag er rundede af. Noget med rødder handlede det også om for mig den anden dag, men på en helt anden måde. For da var jeg en tur i skoven. Det var en tur med en garvet mand inden for skovbrug. Og vi kiggede på træerne, der stod side om side, som de jo gør i en skov- nogen brede, bastante, tunge og gamle andre mere tynde og fine, yngre træer. Indimellem dem lå nogle af træerne på jorden-, væltet var de, med roden tung af jord omkring sig, som om de var blevet trætte og havde lagt sig lidt. Vindfælder, hedder det. Det vidste jeg ikke, men det lærte jeg den dag. Vindfælder- træer fældet af vinden. Selv for et gammelt tungt træ, kan det være svært at stå fast, når vinden blæser om ørerne på en. For når rødderne ikke stikker dybt nok, bliver det for overfladisk, og det vælter derfor omkuld når storme raser. Både træer og mennesker er sårbare, når de er rodløse, og selv mindre vindpust kan vælte os omkuld. Med dette billede af vindfælderne i skoven vil jeg slå et slag for, at vi passer på vores kirker, vores tradition og dermed værner om vores rødder. Vi er så heldige, at have fire fuldstændig forskellige kirker, som vi med rette kan være stolte af. Lad os værne om de kirker, ved at bruge dem, ja endda slide på dem, så vi mærker, at vores rødder virkelig stikker dybt og holder os oprejste i alverdens stormvejr. Alle er velkomne i Tirstrup, Fuglslev, Hyllested og Rosmus kirker! Sognepræst Mia Brøgger 3 Forårets særlige gudstjenester og arrangementer Hyggeeftermiddag om Weyse og Ingemann Liturgisk Langfredagsgudstjeneste og violinmusik i Hyllested kirke Onsdag den 16. marts Tirstrup Sognehus kl. 14.00-16.00 Få danske salmedigtere er så skattede som B.S. Ingemann, der blandt andet har digtet: I østen stiger solen op, Nu titte til hinanden og Der står et slot i Vesterled. Mange af Ingemanns mest kendte salmer og sange har C.E.F Weyse komponeret melodien til. Til denne hyggeeftermiddag skal vi gå en smule i dybden med de morgen- og aftensalmer, som de to store kunstnere har arbejdet sammen om. Vi vil synge nogen af dem og høre lidt om dem. Fredag den 25. marts kl. 16.00 Langfredag handler om, at Jesus blev korsfæstet, døde og blev begravet. I Hyllested kirke markerer vi denne helligdag med en liturgisk gudstjeneste fredag den 25. marts kl. 16.00. Vi vil lytte til oplæsning fra lidelseshistorien, og vi vil synge salmer, der forsøger at sætte ord på den helt særlige langfredagsstemning. Der vil som altid være kaffe og kage. Sognepræst Mia Brøgger Skærtorsdagsgudstjeneste og fællesspisning i Tirstrup Torsdag den 24. marts kl. 17.00 Det er efterhånden blevet en tradition at vi indleder Påskedagene med en skærtorsdagsgudstjeneste i Tirstrup kirke. Gudstjenesten er den 24. marts kl. 17.00, og er ved sognepræst Mariann Kristiansen. Organist Dennis Fyrstenborg og pastoratets fælleskor medvirker. Efter gudstjenesten samles vi i Tirstrup Sognehus, hvor vi spiser lammesteg mm. Maden koster 60 kr. for voksne og 25 kr. for børn. Tilmelding ikke nødvendig. Alle er velkomne! 4 Musikeren Henrik Teistrup medvirker på violin og gudstjenesten er ved sognepræst Mariann Kristiansen. mål og mening med sin livsvej. Desuden er den bærer af den gamle talemåde: “En sund sjæl i en sund krop” som en måde at kombinere fysisk, mental og åndelig helse. Landskabet og kulturhistorien kommer tæt på. Det er som et spændende eventyr at trænge ind i hjertet afdet ydre landskab, som har så meget at fortælle om det indre landskab. For en pilgrim begiver sig ikke på vandring for at udføre en præstation, men for at søge livskvalitet og beskæftige sig med sig selv og de eksistentielle grundspørgsmål: Hvor kommer jeg fra? Hvor er jeg på vej hen? Og hvorfor? På den måde får vandringen ligeledes en religiøs dimension: Hvad er min tro? Deltagelse i pilgrimsvandringen forudsætter ikke, at man har deltaget i foredraget. Påske i børnehøjde Kaffe og kage til foredraget koster 20 kr. Mandag 2. påskedag den 28. marts kl. 14.00 i Tirstrup kirke Tag mor og far, søskende og bedsteforældre under armen og kom og hør lidt mere om, hvorfor vi fejre påske. Til denne gudstjeneste er fortællingerne helt nede i børnehøjde og efter gudstjenesten leder vi efter påskeæg i præstens have. Alle er velkomne. Sognepræst Mia Brøgger Foredrag om pilgrimsvandring v/pilgrimspræst Elisabeth Lidell Torsdag den 14. april kl. 19.30 i Rosmus gl. Skole Som optakt til sognenes pilgrimsvandring fra Hyllested Kirke, søndag den 22. maj, har vi bedt Århus Stifts pilgrimspræst holde et foredrag om at give troen krop. Pilgrimsvandringen er en grundmenneskelig måde at udtrykke sin søgen på for den, der leder efter 5 Gospelkoncet med Joyful Gospel Choir Tirsdag den 26. april kl. 19.30 Fuglslev kirke Joyful Gospel Choir er et amatørkor med ca. 50 sangere hjemmehørende på Mols, og til dagligt under ledelse af Marianne Bie. Koret kan i år fejre sit 10 års jubilæum. Det er glæden ved at synge samt det hyggelige samvær, der er drivkraften i vores kor. Vi brænder for at formidle musikken på en levende måde og at engagere publikum både som lyttere og i fællessang, fortæller de selv. Til denne gospelkoncert kan vi glæde os til at blive forkælet med et program, der består af nogle af korets højdepunkter gennem de sidste 10 år. Der synges både for og sammen med publikum. Fri entré. Hyggeeftermiddag om Tirstrup under 2. Verdens krig Tirsdag den 10. maj fra 14.00-16.00 i Tirstrup sognehus Til denne hyggeeftermiddag vil Jakob Møller komme og fortælle os om Tirstrup under krigen, som han selv oplevede det på nærmeste hold. Derudover synger vi lidt, drikker en kop kaffe og får lidt sødt til. Alle er velkomne. Friluftsgudstjeneste ved Rugård strand Mandag 2. pinsedag den 16. maj kl. 11.00 Traditionen tro holder vi igen i går gudstjeneste i det fri 2. pinsedag ved Rugård strand. Efter gudstjenesten spiser vi den medbragte frokost. Medbring derfor gerne madkurv, stol eller tæppe og kom til en dejlig gudstjeneste under åben himmel. Der vil fra Rugård gods være skilte ned gennem skoven, så man nemt kan finde vej. Skulle vejret, mod forventning, vise sig fra den våde side, så flyttes gudstjenesten inden døre. Sognepræst Mariann Kristiansen 6 Pilgrimsvandring Søndag den 22. maj kl.10.30-16.00 Hyllested kirke v/sognepræst Mia Brøgger og pilgrimspræst Elisabeth Lidell Temaet for søndagens pilgrimsvandring er hentet fra dagens evangelium med missionsbefalingen: discipelskab og kaldelse - gammeldags ord med spændende indhold. I de første årtier efter Jesu død hed kristendommen i følge Apostlenes Gerninger: “Vejen”, og de kristne var dem, der fulgte vejen. Kristen tro har altså at gøre med bevægelse, en proces, en pilgrimsvandring. I dåben blev vi kaldet til at være Jesu disciple med Jesu ord fra missionsbefalingen. Hvad betyder det anno 2016? Umiddelbart efter gudstjenesten bevæger vi os ud i den smukke natur omkring Hyllested. Undervejs udfolder vi søndagens tekst - dels i samtaler - og dels i stilhed. Vandringen er på ca. 12 km., og man skal være i nogenlunde form og kunne gå fire km. i timen. Medbring madpakke og drikkelse til turen. Vi sørger for en kop kaffe undervejs. Alle er velkomne! Gudstjeneste for hørehæmmede i Kolind Kolind Kirke har i forbindelse med en større forskønnelse også fået et tip-top høreanlæg, der gør den velegnet til gudstjenester for hørehæmmede. Næste gudstjeneste, hvor der bliver taget særlige hørehensyn er søndag d.10.april kl.11,00. Det er samtidig en ”højskoledag/ forårsmøde” hvor alle er velkomne. Man kan vælge hele dagen eller gudstjenesten alene (tekstning, teleslynge, trykt prædiken.) Program: Gudstjeneste kl.11,00 i Kolind kirke, prædikant: Landsdelspræst Søren Skov Johansen, Vejen. Fælles frokost i konfirmandstuen på Nødagervej 20. 100,- kr. - tilmelding på akla@km.dk eller tlf.: 8639 1121. Kaffebord og derefter foredrag: Tidl. højskolelærer Poul Smedegaard Andersen fortæller om: ”Monica Wichfeld - en kvindelig frihedskæmper.” 7 Konfirmationer april 2016 Tirstrup Kirke Fredag den 22. april 2016 kl. 9.30 Adrian Ivanov Rasmussen Alexander Ovesen Cecilie Elizabeth Kolind Kejser Diego Daniel Hansen Tanaka Emma Buhl Deichgræber Hanne Schultz Møller Laura Østerby Jensen Max Mikkelsen Nanna Brøgger Madsen Natacha Hansen Shakira Rosina Melika Enoksen Sune Wormstrup Gammelgaard Rosmus Kirke Fredag den 22. april 2016 kl. 11.00 Andreas Robdrup Glarman Clara Velling Nielsen Emil Herløv Hornemann Jensen Emilie Stofsky Møller Juliane Elvira Willum Olesen Kristian Bech Mondberg True Mathilde Christensen Mille Holck Hansen Nicklas Boelt Jensen Nicklas Velling Nielsen Sofus Helmer Nielsen Trine Schmidt Jørgensen Fuglslev Kirke Lørdag den 23. april 2016 kl. 10.30 Asger Søren Grosser Nielsen Lea Printz del Pino Ortihuela Oliver de Magos Jensen Vynckier Oliver Fausing Brøchner Blicher Olivia Pethrine Hougaard Rasmus Christoffer Kvist Skytte Sofie Marie Danvel Hyllested Kirke Søndag den 24. april 2016 kl. 10.30 August Overmark Kaysen Sigrid Vetterslev Fink Konfirmationer 2017 Konfirmationsforberedelsen 2016-17 varetages af sognepræst Mia Brøgger, og kommer hovedsagligt til at foregå i Den gl. Skole i Rosmus. Via Mia Brøgger og skolen vil de kommende konfirmander få direkte besked om begyndelsestidspunkt og opstart. Den enkelte konfirmand konfirmeres som udgangspunkt i den kirke, der ligger i det sogn man har bopælsadresse. Spørgsmål vedr. konfirmationerne kan rettes til Mia Brøgger. Konfirmationerne 2017 er fastlagt til følgende datoer: Tirstrup Kirke: Bededag fredag den 12. maj 2017 Rosmus Kirke: Bededag fredag den 12. maj 2017 Fuglslev Kirke: Lørdag den 13. maj 2017 Hyllested Kirke: Søndag den 14. maj 2017 8 Nyt fra menighedsrådet Heine Madsen er fra 1. januar ansat som ny graver. Heine bor i Tirstrup, og han har været medlem af menighedsrådet og været kirkeværge i mange år, så mange kender ham, og han er godt kendt med området. Desuden har vi ansat gravermedhjælper Peter Jørgensen. Han er uddannet vækst-husgartner og har de sidste par år arbejdet som graver. Peter afløser Hans Jørgen Pedersen, som er holdt på grund af sygdom. Vi byder de nye medarbejdere, som sammen med Tina Mårslet skal stå for den daglige drift af vore kirkegårde og kirker, velkommen. Inga Wulff. Menighedsrådets mødekalender Onsdag den 16. marts 2016 Tirstrup sognehus Onsdag den 20. april 2016 Rosmus gl. Skole Onsdag den 25. maj 2016 Tirstrup Sognehus Onsdag den 22. juni 2016 Rosmus gl. Skole. Alle møder er offentlige og begynder kl. 19.00. Konfirmanderne samler penge ind til verdens fattigste Søndag den 13. marts 2016 samles der penge ind til folkekirkens nødhjælp. I år går pengene til verdens fattigste kvinder og børn. 80 % af verdens næsten 60 mio. flygtninge er kvinder og børn. Når samfund bryder sammen, og kvinder og piger tvinges på flugt, er de meget sårbare. Familien 9 og de netværk, som gav tryghed hjemme i lokalsamfundene, er brudt sammen. Familier er spredt, klaner brudt op, og kvinder uden familiens beskyttelse er i stor risiko for voldtægt og andre former for vold. Også i flygtningelejrenes relative sikkerhed er kvinder og piger sårbare. I en flygtningelejr er man fange i sit eget liv. Alt sættes på pause, og det eneste, man kan gøre, er at vente. Vente på løsninger på konflikter, man ingen indflydelse har på. Konflikter, der måske slet ikke er udsigt til løsning på overhovedet. Håbløshed og frustration, mangel på mad, uddannelse og muligheder fører ofte til konflikter og overgreb i lejrene, og mange synker hen i apati og mister troen på, at det nytter at gøre en indsats. Her i vores sogne er det igen i år konfirmanderne, der påtager sig det store arbejde med at samle pengene ind. Måske kommer de også og banker på din dør – tag godt imod dem. Himmelske Dage Kunne du tænke dig at ligge i en himmelseng i det indre København, at komme til en gudstjeneste med nyskrevne tekster og nykomponeret musik, at tage dit barn eller barnebarn med til babysalmesang eller høre en nonne fortælle om klosterlivet eller noget helt femte, så kom til København i Kristi Himmelfarts ferien fra den 5. til den 8. maj i år. København vil summe af liv, når den store kirkelige festival ”Himmelske Dage”, løber af stablen. Himmelske Dage er en fast tilbagevendende dansk kirkebegivenhed, som af nogen sikkert vil være kendt som Danske Kirkedage. Det holdes hvert tredje år og hver gang i en ny by. Her i 2016 er festivallen henlagt til hovedstaden, og her har man valgt, at give arrangementet navnet ”Himmelske Dage”. Det er festivalens ambition at udforske og debattere, hvilken rolle tro, kirke, kristendom og religion spiller og spiller i fremtidens samfunds- og kulturliv, såvel som for den enkelte borger Festivalen er et overflødighedshorn af aktiviteter, der alle foregår i Indre By i København, som udgøres af den gamle middelalderby. Nytorv er centrum for de store fællesarrangementer og koncerter med både kendte og nye navne. Men der vil samtidig være masser af arrangementer, at på opdagelse i, rundt i byens kirker, forsamlingslokaler og kulturinstitutioner, ligesom organisationer, foreninger, kirker og mange andre vil byde på debat, samtalesaloner, events, workshops og musik i telte rundt omkring på byens pladser. Man kan kalde festivalen en slags kirkernes folkemøde. Der vil være oplevelser for alle sanser, for alle aldersgrupper og for alle nysgerrige sjæle. Fra tidlig morgen til sen aften. Du kan læse mere om Himmelske Dage på www.facebook.dk/himmelskedage og på www.himmelskedage.dk, hvor det endelige program vil blive offentliggjort primo marts. 10 Adresseliste for Tirstrup-FuglslevHyllested-Rosmus Pastorat: Kirkekontor Ebeltoft Sognegård, Kirkegade 13, 8400 Ebeltoft Tlf. 86 34 16 74. ebeltoft.sogn@km.dk Sognepræst Mia Brøgger Ballevej 7, Tirstrup, 8400 Ebeltoft Tel: 21 49 34 36/86 36 34 78 mib@km.dk Fridag om mandagen Kirkebilen Ønsker De at komme til gudstjeneste eller til et kirkeligt arrangement (foredrag, koncert o.l.)? Har De ikke mulighed for at komme af sted på anden vis, så ring til kirkebilen senest aftenen i forvejen. Kan benyttes inden for pastoratets grænser. Kirkebilen er gratis. Kontakt: Lyngby-Trustrup Taxa v/Karl Erik Bager. Tlf. 86 33 47 30. Mobil 40 41 88 27. Mvh. Menighedsrådet Deadline for næste kirkeblad Deadline for indlæg i næste kirkeblad er senest onsdag den 11. maj 2016. Bidrag er altid velkomne og sendes til redaktør sognepræst Mia Brøgger, tlf. 21 49 34 36 mail: mib@km.dk Pastoratet vil meget gerne have en kopi, hvis du ligger inde med billeder fra kirkelige arrange- menter. Sognepræst Mariann Kristiansen Tlf. 40 36 30 42. mkr@km.dk Sognepræst Henning Nielsen, Tlf. 86 33 60 22 og 40 27 70 22. hnil@km.dk Graver Heine Madsen, Tirstrup-Fuglslev- Hyllested- Rosmus sogne: Graverkontor: Ballevej 7b 8400 Tirstrup, Ebeltoft Tlf. 86 33 73 89 hyl-ros-kirkegaarde@c.dk Formand for Tirstrup-Fuglslev-Hyllested-Rosmus menighedsråd: Inga Wulff, Hyllested Bygade 24, Hyllested Tlf. 86 33 63 53. madsenwulff@gmail.com Organist Dennis Persson Fyrstenborg Vejlby Toften 149, 8240 Risskov Tlf. 22 54 14 12 dennis_fyrstenborg@hotmail.com www.tirstrup-fuglslev-hyllested-rosmus-sogn.dk 11 Gudstjenesteliste og arrangementer Dato 6. marts 13. marts 16. marts 20. marts 24. marts 25. marts 27. marts 28. marts 3. april 10. april 14. april 17. april 22. april 23. april 24. april 26. april 1. maj 5. maj 8. maj 10. maj 15. maj 16. maj 22. maj 29. maj 5. juni Dagens navn Midfaste Mariæ bebudelsesdag Tirstrup Fuglslev Hyllested Rosmus 10.30 9.00 10.30 Hyggeeftermiddag om Weyse og Ingemann - Tirstrup Sognehus* Palmesøndag 10.30 Skærtorsdag 17.00* Langfredag 16.00* Påskedag 10.30 2. påskedag 14.00* 1. s. e. påske 19.00 10.30 2. s. e. påske 10.30 Foredrag om pilgrimsvandring - Rosmus gl. Skole* 3. s. e. påske 10.30 Bededag/konfirmation 9.30 11.00 Konfirmation 10.30 4. s. e. påske/konfirmation 10.30 Gospelkoncet med Joyful Gospel Choir - Fuglslev kirke* 5. s. e. påske 10.30 Kristi himmelfartsdag 10.30 6. s. e. påske 10.30 Kaffe Hyggeeftermiddag - Tirstrup sognehus* Pinsedag 10.30 2. pinsedag 11.00 Friluftsgudstjeneste v. Rugård strand* Trinitatis søndag 9.00 10.30 Pilgrimsvanding* 1. s. e. trin 19.00 2. s. e. trin 10.30 Kaffe MK: Mariann Kristiansen MB: Mia Brøgger HN: Henning Nielsen *: Se i bladet for mere information Udgivet af Menighedsrådet - Redigeret af sognepræst Mia Brøgger - Grefta Tryk, Grenaa Præst MB MB MB MK MK MB MB MB MK MB MB MB MB MB MB MB MB MK MB HN MK
© Copyright 2024