1. No category

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 113 endeligt svar på spørgsmål 111
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
udvalg@ft.dk
Finn Sørensen (EL)
Finn.S@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 1. marts 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
110 (L 113), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 110:
”Vil ministeren give udvalget en redegørelse med en sammenligning af rådighedsbeløbet for de forskellige familietyper, jf. svar på spørgsmål 41, med Forbrugerstyrelsens standardbudgetter for de samme familietyper, jf. opfordringen fra Lejernes
Landsorganisation i dennes henvendelse til ministeren af 18. februar 2016, jf. bilag
10, samt forklare, hvorfor ministeren ikke af sig selv har beregnet rådighedsbeløbet
for de forskellige familietyper, ud fra Forbrugerstyrelsens standardbudget?”
Svar:
Rådighedsbeløbene i svar på spørgsmål 41 er udtryk for det beløb, de enkelte familier har til sig selv hver måned, når skatten er betalt, og udgifter til bolig og børnepasning er afholdt med udgangspunkt i en familietypeberegning. Rådighedsbeløbene siger dermed noget om de forbrugsmuligheder, familierne har før og efter indførelse af kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen. Denne type beregninger er blevet
foretaget af centraladministrationen gennem en lang årrække og under skiftende
regeringer.
Standardbudgetmetoden er baseret på en subjektiv vurdering af, hvad det koster at
afholde et ”rimeligt” og ”almindeligt” forbrug i forhold til 9 forbrugsposter: madog drikkevarer, beklædning, personlig hygiejne, leg og fritid, transport, spædbørnsudstyr, dagligvarer i husholdningen, varige forbrugsgoder og dagpasning af børn.
Jeg mener helt grundlæggende, at det må være op til den enkelte familie at prioritere, hvad der er vigtigst for netop den familie, og det er individuelt, hvor meget man
ønsker at bruge på forskellige forbrugsgoder. Derfor mener jeg heller ikke, at standardbudgetmetoden giver et retvisende billede af, hvad der er et rimeligt niveau for
offentlige forsørgelsesydelser.
Lejernes Landsorganisation (LLO) har foretaget en simpel fremskrivning af CASAs beregnede familiebudgetter fra 2001, som blev udarbejdet for Forbrugerstyrelsen, for en række familietyper. Disse standardbudgetter er ikke revideret siden
2001 og dermed ikke nødvendigvis tidssvarende. I fremskrivningen tages der udgangspunkt i den generelle prisudvikling.
3. marts 2016
J.nr.
Der er nedenfor foretaget en sammenligning af rådighedsbeløb og standardbudget
for de fire familietyper, som nævnes i LLO’s henvendelse ved hhv. Det drejer sig
om enlige og par uden børn og med et barn, jf. tabel 1.
Tabel 1. Sammenligning af rådighedsbeløb for kontanthjælpsmodtagere over 30 år med
standardbudget for tilsvarende familietype.
Enlige
0 børn
Standardbudget (LLO-tal)
Ægtepar
1 barn
0 børn
1 barn
Samlevende
0 børn
1 barn
8.100
9.900
15.100
17.100
15.100
17.100
Boligudgifter 3.000 kr.
5.300
10.900
13.600
18.300
13.600
18.300
Boligudgifter 4.000 kr.
5.300
10.400
12.600
17.300
12.600
17.300
Boligudgifter 5.000 kr.
5.300
10.300
11.600
16.300
11.600
16.300
Boligudgifter 6.000 kr.
5.200
10.000
11.200
15.300
11.200
15.300
Boligudgifter 7.000 kr.
4.300
9.800
10.300
14.800
10.300
14.800
Boligudgifter 8.000 kr.
3.400
9.800
9.400
14.400
9.400
14.400
Boligudgifter 3.000 kr.
5.300
10.900
13.600
18.300
13.600
18.300
Boligudgifter 4.000 kr.
5.300
10.400
12.600
17.300
12.600
17.300
Boligudgifter 5.000 kr.
5.300
9.500
11.600
16.300
11.600
16.300
Boligudgifter 6.000 kr.
4.500
8.500
10.600
15.300
10.600
15.300
Boligudgifter 7.000 kr.
3.500
7.500
9.600
14.300
9.600
14.300
Boligudgifter 8.000 kr.
Rådighedsbeløb, med kontanthjælpsloft
og 225-timers-regel
2.500
6.500
8.600
13.300
8.600
13.300
Boligudgifter 3.000 kr.
4.800
10.300
6.800
10.100
12.400
17.100
Boligudgifter 4.000 kr.
4.800
9.800
6.000
9.500
11.400
16.100
Boligudgifter 5.000 kr.
4.800
9.000
5.000
9.000
10.400
15.100
Boligudgifter 6.000 kr.
4.000
8.000
4.100
8.300
9.400
14.100
Boligudgifter 7.000 kr.
3.000
7.000
3.200
7.600
8.400
13.100
Boligudgifter 8.000 kr.
2.000
6.000
2.200
6.800
7.400
12.100
Rådighedsbeløb, gældende regler
Rådighedsbeløb, med kontanthjælpsloft
Anm.: Der forudsættes månedlige udgifter til el, vand og varme på hhv. 756 og 1.069 kr. for enlige med hhv. 0 og 1
barn og månedlige udgifter til el, vand og varme på hhv. 1.051 og 1.171 kr. for par med 0 og 1 barn. Det forudsættes
endvidere, at enlige uden børn bor til leje i en lejlighed på 45 m2, mens andre familietyper forudsættes at bo til leje i en
lejlighed på 100 m2. I familier med 1 barn forudsættes, at barnet er 5 år. Huslejen udgør forskellen mellem de samlede
boligudgifter og udgifter til el, vand og varme. Beregningerne af rådighedsbeløbene er foretaget på den foreløbige version af Familietypemodellen fra december 2015, som efterfølgende vil kunne blive revideret. Standardbudgettet for de
enkelte familietyper tager udgangspunkt i bilagstabellerne i LLO’s henvendelse og er fremskrevet med samme faktor,
som LLO har anvendt i teksteksemplerne. Udgifter til børnepasning er taget ud af standardbudgetterne, idet disse udgifter allerede er fraregnet i rådighedsbeløbet. Tallene er afrundede til nærmeste 100 kr. Summer kan afvige fra totalen
som følge af afrundinger.
Kilde: Beskæftigelsesministeriets beregninger på den foreløbige version af Familietypemodellen fra december 2015
samt LLO.
Det fremgår, at rådighedsbeløbet for flere af familietyperne typisk er mindre end
standardbudgettet - selv uden kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen. Det fremgår også, at rådighedsbeløbet for forsørgere efter kontanthjælpsloftet er højere end
standardbudgettet ved en husleje på 3.000-4.000 kr. pr. måned.
2
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
3