Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 111 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 Beskæftigelsesudvalget har i brev af 1. marts 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 110 (L 113), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL). Spørgsmål nr. 110: ”Vil ministeren give udvalget en redegørelse med en sammenligning af rådighedsbeløbet for de forskellige familietyper, jf. svar på spørgsmål 41, med Forbrugerstyrelsens standardbudgetter for de samme familietyper, jf. opfordringen fra Lejernes Landsorganisation i dennes henvendelse til ministeren af 18. februar 2016, jf. bilag 10, samt forklare, hvorfor ministeren ikke af sig selv har beregnet rådighedsbeløbet for de forskellige familietyper, ud fra Forbrugerstyrelsens standardbudget?” Svar: Rådighedsbeløbene i svar på spørgsmål 41 er udtryk for det beløb, de enkelte familier har til sig selv hver måned, når skatten er betalt, og udgifter til bolig og børnepasning er afholdt med udgangspunkt i en familietypeberegning. Rådighedsbeløbene siger dermed noget om de forbrugsmuligheder, familierne har før og efter indførelse af kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen. Denne type beregninger er blevet foretaget af centraladministrationen gennem en lang årrække og under skiftende regeringer. Standardbudgetmetoden er baseret på en subjektiv vurdering af, hvad det koster at afholde et ”rimeligt” og ”almindeligt” forbrug i forhold til 9 forbrugsposter: madog drikkevarer, beklædning, personlig hygiejne, leg og fritid, transport, spædbørnsudstyr, dagligvarer i husholdningen, varige forbrugsgoder og dagpasning af børn. Jeg mener helt grundlæggende, at det må være op til den enkelte familie at prioritere, hvad der er vigtigst for netop den familie, og det er individuelt, hvor meget man ønsker at bruge på forskellige forbrugsgoder. Derfor mener jeg heller ikke, at standardbudgetmetoden giver et retvisende billede af, hvad der er et rimeligt niveau for offentlige forsørgelsesydelser. Lejernes Landsorganisation (LLO) har foretaget en simpel fremskrivning af CASAs beregnede familiebudgetter fra 2001, som blev udarbejdet for Forbrugerstyrelsen, for en række familietyper. Disse standardbudgetter er ikke revideret siden 2001 og dermed ikke nødvendigvis tidssvarende. I fremskrivningen tages der udgangspunkt i den generelle prisudvikling. 3. marts 2016 J.nr. Der er nedenfor foretaget en sammenligning af rådighedsbeløb og standardbudget for de fire familietyper, som nævnes i LLO’s henvendelse ved hhv. Det drejer sig om enlige og par uden børn og med et barn, jf. tabel 1. Tabel 1. Sammenligning af rådighedsbeløb for kontanthjælpsmodtagere over 30 år med standardbudget for tilsvarende familietype. Enlige 0 børn Standardbudget (LLO-tal) Ægtepar 1 barn 0 børn 1 barn Samlevende 0 børn 1 barn 8.100 9.900 15.100 17.100 15.100 17.100 Boligudgifter 3.000 kr. 5.300 10.900 13.600 18.300 13.600 18.300 Boligudgifter 4.000 kr. 5.300 10.400 12.600 17.300 12.600 17.300 Boligudgifter 5.000 kr. 5.300 10.300 11.600 16.300 11.600 16.300 Boligudgifter 6.000 kr. 5.200 10.000 11.200 15.300 11.200 15.300 Boligudgifter 7.000 kr. 4.300 9.800 10.300 14.800 10.300 14.800 Boligudgifter 8.000 kr. 3.400 9.800 9.400 14.400 9.400 14.400 Boligudgifter 3.000 kr. 5.300 10.900 13.600 18.300 13.600 18.300 Boligudgifter 4.000 kr. 5.300 10.400 12.600 17.300 12.600 17.300 Boligudgifter 5.000 kr. 5.300 9.500 11.600 16.300 11.600 16.300 Boligudgifter 6.000 kr. 4.500 8.500 10.600 15.300 10.600 15.300 Boligudgifter 7.000 kr. 3.500 7.500 9.600 14.300 9.600 14.300 Boligudgifter 8.000 kr. Rådighedsbeløb, med kontanthjælpsloft og 225-timers-regel 2.500 6.500 8.600 13.300 8.600 13.300 Boligudgifter 3.000 kr. 4.800 10.300 6.800 10.100 12.400 17.100 Boligudgifter 4.000 kr. 4.800 9.800 6.000 9.500 11.400 16.100 Boligudgifter 5.000 kr. 4.800 9.000 5.000 9.000 10.400 15.100 Boligudgifter 6.000 kr. 4.000 8.000 4.100 8.300 9.400 14.100 Boligudgifter 7.000 kr. 3.000 7.000 3.200 7.600 8.400 13.100 Boligudgifter 8.000 kr. 2.000 6.000 2.200 6.800 7.400 12.100 Rådighedsbeløb, gældende regler Rådighedsbeløb, med kontanthjælpsloft Anm.: Der forudsættes månedlige udgifter til el, vand og varme på hhv. 756 og 1.069 kr. for enlige med hhv. 0 og 1 barn og månedlige udgifter til el, vand og varme på hhv. 1.051 og 1.171 kr. for par med 0 og 1 barn. Det forudsættes endvidere, at enlige uden børn bor til leje i en lejlighed på 45 m2, mens andre familietyper forudsættes at bo til leje i en lejlighed på 100 m2. I familier med 1 barn forudsættes, at barnet er 5 år. Huslejen udgør forskellen mellem de samlede boligudgifter og udgifter til el, vand og varme. Beregningerne af rådighedsbeløbene er foretaget på den foreløbige version af Familietypemodellen fra december 2015, som efterfølgende vil kunne blive revideret. Standardbudgettet for de enkelte familietyper tager udgangspunkt i bilagstabellerne i LLO’s henvendelse og er fremskrevet med samme faktor, som LLO har anvendt i teksteksemplerne. Udgifter til børnepasning er taget ud af standardbudgetterne, idet disse udgifter allerede er fraregnet i rådighedsbeløbet. Tallene er afrundede til nærmeste 100 kr. Summer kan afvige fra totalen som følge af afrundinger. Kilde: Beskæftigelsesministeriets beregninger på den foreløbige version af Familietypemodellen fra december 2015 samt LLO. Det fremgår, at rådighedsbeløbet for flere af familietyperne typisk er mindre end standardbudgettet - selv uden kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen. Det fremgår også, at rådighedsbeløbet for forsørgere efter kontanthjælpsloftet er højere end standardbudgettet ved en husleje på 3.000-4.000 kr. pr. måned. 2 Venlig hilsen Jørn Neergaard Larsen 3
© Copyright 2025