TEMA: Ny serie af køretøjer Side 4
Redderen Nr. 9 › November 2015 ‹ 38. årgang TEMA: Ny serie af køretøjer Side 4 Foto: Palle Peter Skov Kolofon Indhold Redderen Besøg i USA Med støtte fra RL’s Studierejselegat var redderelev Jacob Oksby Eirfeldt på interessant besøg hos Falck-kolleger i Californien udgives af Reddernes Landsklub Redaktion: Redaktør og Fællestillidsmand Morten Andersen Ringstedgade 128 4700 Næstved Mobil........ 20 76 17 22 E-mail: moa@falck.dk Adresseændring kan foretages via hjemmesiden Redder.dk, eller ved henvendelse til redaktøren. Side 14 Møde i Silkeborg Journalist: Flemming Frederiksen Kyster (DJ) Langesøvej 67 - 7000 Fredericia Mobil........ 28 91 29 80 E-mail: journalist@redder.dk Produktion: Side 18 PE offset A/S, Varde www.peoffset.dk Annoncesalg: Malene W. Rexen, mwr@peoffset.dk, tlf: 76 95 17 17 Omkring 200 reddere fra Region Midt mødte op, da 3F på initiativ af Peter Munk Andersen indkaldte til dialogmøde i Silkeborg Oplag: Seminar hos RAV 4.500 stk. - Redderen læses af reddere, brandmænd, ledere og andre medarbejdere i Falck koncernen, AMU-centre, tekniske skoler, hos pitaler og politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer. Der blev arbejdet koncentreret, da Redder Af Verden afholdt døgnseminar i Agerskov, som det er kutyme hvert andet år Tekst og billeder i Redderen og på redder.dk er copyright Reddernes Landsklub og må kun anvendes ud over privat øjemed med tilladelse fra redaktionen. ISSN nr. 1603-1660 Forsidefoto: Palle Peter Skov 2 ∙ Redderen › 38. årgang Side 20 Ny generation af autohjælpskøretøjer . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 En omfattende proces ligger bag udvælgelsen . . . . . . . . . . 7 Nye køretøjer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Besøg hos Omars i Italien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Amerikanske ambulancebilleder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Stormøde i Silkeborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Initiativtager: Et vellykket møde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Frugtbart døgnseminar hos Redder Af Verden . . . . . . . . . . 20 Jarl Udsen stopper som formand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Pris til musik i ambulancer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 RUS nyhedsbrev . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Formandens nyhedsbrev . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Leder OBS Har du en god historie? Ny begyndelse En ny begyndelse. Det er på mange måder temaet for flere af indlæggene i nærværende udgave af REDDEREN. Det gælder blandt andet for den nye generation af autohjælpskøretøjer, som præsenteres på temasiderne inde i bladet. Der vil altid være mange forskellige meninger om den rette opbygning, chassistype, udstyr med videre. Men vi kipper med flaget for, at reddere både på brugerside og arbejdsmiljøsiden er blevet inddraget fra dag ét. Og noterer med tilfredshed, at erfaringerne fra de kommende ugers praktiske tests vil kunne slå igennem i kommende bestillinger af køretøjerne. Netop inddragelse og brug af daglige erfaringer i nye ordrer har tidligere været en mangelvare på flere områder. Fagbladet Redderen modtager gerne tips til historier eller emner, som vi kan tage op. Ambulanceområdet fylder af naturlige årsager en del i bladet. Men vi har et stærkt ønske om at afspejle hele reddergruppen i bladet, så ikke mindst kolleger fra assistance- og brandområdet opfordres til at komme med input. Henvendelse kan ske til redaktør Morten Andersen (se kontaktdata i kolofonen side 2). Husk at melde adresseændring Der skal også en ny begyndelse til på formandsposten i RL, hvor Vagn Flink Pedersen har valgt at stoppe. Vi følger naturligvis op på sagen i kommende udgaver af REDDEREN. Husk at melde adresseændring til ”Redderen”, når du flytter, så du fortsat kan få bladet på din nye adresse. Endelig må det vise sig, om forholdet mellem mange utilfredse midtjyske reddere og 3F har fået en ny start efter stormødet for nylig i Silkeborg, som vi også beretter fra. Mange fik i al fald sat ord på deres spørgsmål og frustrationer, og måske blev der fundet kimen til et helt nødvendigt fodslag i det tre en halv time lange dialogmøde. Hvor det ender, hvis vi IKKE står sammen, kan man måske finde indikatorer på i beretningen fra USA, som vinderen af RL’s Studierejsepris har sendt til REDDEREN. Manglende adresseændring giver forgæves arbejde, spildte portokroner og ærgrelse over, at bladet ikke dukker op. Send en mail om din nye og tidligere adresse til RL-sekretær Pernille Lykke Kristiansen på plk@falck.dk Nr.9 › November ‹ 2015 ∙ 3 TEMA: Nye køretøjer Autosupervisor Bjarne Bang (billedet) har været med til at udstikke retningen for de nye autohjælpskøretøjer. (Foto: Palle Peter Skov). Ny generation af autohjælpskøretøjer Daglige brugere og fællesarbejdsmiljørep. har fra start været involveret i arbejdet med at sikre godt arbejdsmiljø og grøn profil på de nye køretøjer totyper af den nye generation autohjælpskøretøjer, men den ene type afventer de danske myndigheders endelige godkendelse, hvorfor der ”kun” blev fremvist fire nye autohjælpskøretøjer. Fælles mål For nylig har Falck lanceret en helt ny generation af autohjælpskøretøjer. En generation, som er udviklet i tæt samarbejde med AFA (AssistanceFaglig Arbejdsgruppe), fællesarbejdsmiljørepræsentant John Jørgensen, reddere og vejservicereddere, som er daglige 4 ∙ Redderen › 38. årgang brugere af køretøjerne, samt de vognansvarlige stationsledere. Processen har varet knap halvandet år, før den nye generation af autohjælpskøretøjer kunne vises frem den 22. oktober på station Dalum. Der skulle faktisk have været fem pro- Hvad betyder en ny generation og hvad er forskellen fra de nuværende autohjælpskøretøjer? - Udviklingen af Falcks nye generation af autohjælpskøretøjer har haft et fælles mål, nemlig at udvikle de bedst tænkelige autohjælpskøretøjer, for de som er daglige brugere, og til en forbedret øko- TEMA: Nye køretøjer nomi for Falck, fortæller autochef Morten Svith Rosenlund. Med bedst tænkelige autohjælpskøretøjer for de som er daglige brugere menes blandt andet komfort i kabinen, herunder et godt førersæde, lavt støjniveau under kørsel, aircondition, automatgear og så videre. Det indebærer også, at udstyr og værktøj er placeret logisk i forhold til arbejdsgange, et godt varslings- og arbejdslys, men ikke mindst, at der er tænkt god ergonomi fra starten, således at løft minimeres eller kan udføres korrekt. - Den nye generation er udviklet på baggrund af grundige analyser af Falcks behov for lasteevne på lad og i grill. Og alt fra chassisstørrelse, akselafstande, motorstørrelse, valg af komponenter og materialer er vurderet i udviklingsprocessen, påpeger Morten Rosenlund. ”GO112”, lysmast, cyklist- og bakkamera Der er et helt nyt styresystem for alle elektriske funktioner på den nye generation autohjælpskøretøjer. ”Go112” hedder De nye køretøjer er udstyret med en såkaldt amerikanergrill. (Foto: Palle Peter Skov). systemet, som er en trykfølsom skærm med symboler for eksempelvis guleblink i front, blåt-blink på taget, lysmast, arbejdslys og så videre. Skærmen er opbygget med en række faneblade med symboler og giver en nem og logisk betjening. Det er i fremtiden slut med at lede efter kontakter og lignende. Alle nye autohjælpskøretøjer er udstyret med en lysmast med blåt og gult blink samt arbejdslygter. Ligeledes er der cyklist- og bakkamera i alle køretøjerne. Amerikanergrill En amerikanergrill er en hydraulisk grill, som selv lukker grillen om havaristens hjul. - Det betyder, at vi ikke behøver spille kundens bil op i grillen eller stille bilen på klodser for at den ruller af. Vi har arbejdet meget med leverandøren, så bommen kun er 10 cm høj på Vejservicevognen med grill og knap 12 cm høj på grillvognen, oplyser autochefen. Powerpack og automatisk stop af motor Ergonomi, overskuelighed og arbejdsmiljø er tænkt ind i placeringen af værktøj og udstyr. Det gælder også udtræksbakker til batterierne. (Foto: Palle Peter Skov). - Vi har udviklet en separat elforsyning til den nye generation af autohjælpskøretøjer som vi kalder powerpack. Powerpack består af 2 litium ion batterier, og alt eksternt elforbrug på autohjælpskøretøjet er tilsluttet powerpack. Vi bruger kun LED teknologi på køretøjet, og det betyder, at autohjælpskøretøjet kan holde med slukket motor i fire timer udelukkende på strøm fra powerpack. Køretøjernes eget startbatteri benyttes kun til at starte motoren. Der er derfor ingen risiko for, at man ikke kan starte. For at reducere brændstofforbruget stopper motoren automatisk efter tre minutter i tomgang. Nr.9 › November ‹ 2015 ∙ 5 TEMA: Nye køretøjer Start af motor fra fjernbetjening og eftervarme i kabinen Ingen hydraulik uden startet motor – man kan derfor starte/stoppe motoren direkte fra fjernbetjeningen, når der er behov for at bruge spillet, ladet eller grill. - Da vi modtog den nye ladvogn, var det nærliggende at sammenligne med den nuværende. Og selv om vi var vant til, at en ladvogn holder med motoren i tomgang, mens man arbejder på en kundes bil, blev det hurtigt et irritationsmoment, at den gamle skulle holde og larme. At vi kan tænde og slukke motoren er en stor gevinst for arbejdsmiljøet og brændstofforbruget, mener Morten Rosenlund. Når man går mange gange ind og ud af en bil med vådt tøj eller sne under støvlerne dugger ruderne og kabinen bliver hurtig ”klam”. - Med ønsket om at reducere tomgangskørsel så meget som muligt har vi købt den nye generation med eftervarme. Det vil sige, at en pumpe sikrer, at det varme motorvand cirkulerer, så vi udnytter varmen, samtidig med, at blæsermotoren tænder på trin 1. I langt de fleste tilfælde vil vi derfor kunne holde ruderne fri for dug og en ”tør” kabine, lover autochefen. Test og bestillinger Nedenstående fire typer køretøjer er leveret som prototyper og testes i de fem Regioner i uge 44 til 47. - Vi forventer at få en række gode input, når vi modtager evalueringerne. Disse input vil vi kunne nå at få med i produktionen af de kommende autohjælpskøretøjer, afslutter Morten Rosenlund. Der er bestilt nedenstående til hver Region: (Nord og Midt var på bestillingstidspunktet uafklaret mht. aftale ”kampklar”) Syd Øst • 7 stk. Vejservicevogne med amerikanergrill + prototype • 5 stk. lette ladvogne • 4 stk. grillvogne med amerikanergrill • 3 stk. ladvogne med grill + prototype • 7 stk. Vejservicevogne med amerikanergrill • 1 stk. let ladvogn + prototype • 3 stk. grillvogne med amerikanergrill + prototype • 3 stk. grillvogne med dobbeltkabine og amerikanergrill • 2 stk. ladvogne med dobbeltkabine og grill • 3 stk. 3.500 kg grillvogn med amerikanergrill (afventer myndighedsgodkendelse) Sjælland • 1 stk. Vejservicevogne med amerikanergrill • 5 stk. lette ladvogne • 1 stk. ladvogn med grill 6 ∙ Redderen › 38. årgang Her er tidslinjen for processen med at skabe de nye køretøjer Af Erik Møberg Petersen, chefkonsulent Redning og Morten Svith Rosenlund, autochef Redning Falck Danmark har en overordnet strategi for Vejhjælp i Danmark: Falck Vejservice 2014-2017. Den korte version af Falcks Vejhjælpsstrategi er, at Falck skal gøre rigtig meget for at reparere kundens bil på stedet, så kunden hurtigt og sikkert kan køre videre i egen bil – og hvis kundens bil ikke kan repareres på stedet, så skal kundens bil, bedst muligt for kunden og billigst muligt for Falck bugseres på værksted eller ønsket adresse jf. aftale med kunden. Der er 3 overordnede mål i strategien (mål i 2017): 20% færre bugseringer - sammenlignet med 2013 65% af alle Vejhjælpsopgaver skal være løst på stedet (Vejservice) 85% af alle Vejserviceopgaver skal løses af en Vejservicevogn Udvikling og investering i autohjælpskøretøjer På køretøjssiden har Falcks Vejhjælpsstrategi betydet, at vi de seneste 3-4 år har udviklet og investeret i 30 Vejservicevogne uden grill, og har uddannet mere TEMA: Nye køretøjer En omfattende proces ligger bag udvælgelsen end 220 Vejservicereddere og 20 Autosupervisorer. Falck har siden 2009 haft en Vejservice strategi, som har bragt Falck markant foran konkurrenterne på markedet for Vejservice (hjælp på stedet). Udvikling og investeringer generelt i autohjælpskøretøjer har i mange år været begrænsede. Det lavede vi om på i sommeren 2014, hvor vi ”trak en streg i sandet” og besluttede, at der ikke måtte bestilles nye autohjælpskøreøjer før vi havde et gennemarbejdet koncept, som matcher Falcks behov jf. Falcks Vejhjælpsstrategi ”Falck Vejservice 20142017”. Falcks behov for autohjælpskøretøjer Falcks behov for autohjælpskøretøjer er inddelt i 2 hovedgrupper: Vejservicevogne med og uden grill og bugseringskøretøjer. Hertil kommer fritrækkere og bjærgningsvogne, som er specialkøretøjer. Erik Møberg Petersen, chefkonsulent Redning Styregruppe og arbejdsgrupper Der blev nedsat en styregruppe, med Erik Møberg Petersen som formand, som havde første møde den 23. juni 2014. Under styregruppen blev tilknyttet flere arbejdsgrupper med repræsentanter fra såvel teknisk tjeneste som ledelse, men med det fælles mål, at analysere Falcks behov og udvikle de bedst tænkelige autohjælpskøretøjer, for de som er daglige brugere af autohjælpskøreøjerne og til en forbedret økonomi for Falck. Selve processen med at finde Falck nye leverandør Falcks kommende leverandør skulle leve op til en række krav, herunder betalingsbetingelser, garantiforpligtelser, service i Danmark, leveringssikkerhed og naturligvis en meget skarp pris, men også arbejdsforhold for sine medarbejdere var med i vurderingen. Med i styregruppen var derfor også Global Procurement Manager Henning Andersen (indkøbschef), som havde ansvar for den del af opgaven. Basis-kravspecifikationer I august 2014 blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af de vognansvarlige stationsledere, som indledningsvis skulle udarbejde basis-kravspecifikationer. Basis-kravspecifikationerne bestod bl.a. i lasteevne på lad og i grill, samt længde og bredde på lad. Med basis-kravspecifikationer kunne indkøbschef Henning Per Andersen i august-september 2014 indlede en dialog med 5 potentielle leverandører og besøgte de 5 virksomheder, som alle mente at kunne leve op til basis-kravspecifikationerne. 225 punkter på listen med kravspecifikationer Arbejdsgruppen med de vognansvarlige stationsledere blev suppleret af reddere og vejservicereddere, som deltog ad hoc. Fællesarbejdsmiljørepræsentant John Jørgensen blev ligeledes inddraget og Johns viden og indsigt i arbejdsmiljø blev omsat til nyttige og vigtige punkter i kravspecifikationen. Til sidst var der udarbejdet en kravspecifikation med mere end 225 punkter, som blev præsenteret for AFA (AssistanceFaglig Arbejdsgruppe), som også havde supplerende input. Vi havde nu et godt billede af hvordan Falcks nye generation af autohjælpskøretøjer skulle se ud. Morten Svith Rosenlund, autochef Redning >>> Nr.9 › November ‹ 2015 ∙ 7 TEMA: Nye køretøjer 1. tilbud, september 2014 De 5 potentielle leverandører afleverede i september 2014 tilbud på sine standardopbygninger: Ladvogn, let ladvogn, 3.500 kg grillvogn, Vejservicevogn med grill og grillvogn. Priserne så fornuftige ud i forhold til nuværende Falcks leverandør, Tevor. 2. tilbud, oktober 2014 MEN da de så Falcks kravspecifikationer steg priserne knap 100% - hvilket var en reel trussel i forhold til at udvikle en ny generation af autohjælpskøretøjer. En af de 5 potentielle leverandører ville ikke skrive under på alle Falcks samhandelsbetingelser, så feltet blev reduceret til 4 potentielle leverandører. Som blev bedt om at sende Falck et endnu skarpere tilbud, indeholdende Falcks kravspecifikationer. Leverandørbesøg i Danmark, november 2014 De 4 potentielle leverandører blev en ad gangen inviteret til Danmark, hvor vi en hel dag gennemgik punkterne i Falcks kravspecifikation – så vi var helt sikre på, at alle potentielle leverandører kendte opgaven: Falck skal have en skarp pris inkl. alle punkter i kravspecifikationen. 3. tilbud, december 2014 I december 2014 modtog styregruppen 3. tilbud fra de 4 potentielle leverandører. 2 leverandører levede dog ikke op til Falcks krav. Af de 2 sidste potentielle leverandører var tilbuddet fra Omars det mest attraktive for Falck. Falck vælger Omars som leverandør I januar 2015 besøgte indkøbschef Henning Per Andersen og jeg Omars i Italien, hvor vi fik de sidste detaljer på plads – og en lidt skarpere pris. Inden vi tog fra Omars bestilte vi 5 prototyper til levering og test medio 2015. Falcks indkøbsstrategi Efter en omfattende proces med at analysere Falcks behov og efterfølgende udarbejde kravspecifikationer blev 8 ∙ Redderen › 38. årgang Omars valgt som Falcks fremtidige leverandør af autohjælpskøretøjer. Fra start til slut blev Falcks indkøbsstrategi fulgt og resultatet var bedre end forventet. Parallelt med processen med at finde en opbygger kørte en proces med at finde chassisleverandører. Vejservicevogn i træ, marts-april 2015 Med ønsket om at bygge de bedst mulige autohjælpskøretøjer, for de daglige brugere, besluttede vi, at bygge en Vejservicevogn i træ, således vi kunne afprøve flere ideer for indretning og opbygning. Stationsleder Jens Møller Knudsen blev ansvarlig for opbygningen og alle arbejdsgrupper var med i projektet – og Vejservicevognen i træ stod i Dalum i mere end 1 måned. Efterfølgende kom Omars til Danmark, for at måltage og gennemfotografere Falcks fremtidige Vejservicevogn med grill. First Article Inspection i august 2015 Den 12. august 2015 tog en lille delegation til Omars for FAI (First article inspection). Formålet var, at gennemgå alle opbygninger og funktioner – og hvis der var tilføjelser og justeringer, at få disse tilføjet/rettet inden levering af prototyperne. Desuden blev alle køretøjer vejet inkl. udstyr – alle vejninger levede op til, eller var bedre end Falcks basis-kravspecifikationer. Test af 4 prototyper, oktober 2015 Torsdag, den 22. oktober blev de 4 prototyper præsenteret for AFA (Assistance Faglig Arbejdsgruppe), som havde ”vetoret” i forhold til om vi kunne afgive ordre til Omars på bestillinger til Region Syd, Sjælland og Øst. Forinden var besluttet, at de 4 prototyper skulle tests i hver Region, og evt. input skulle kunne medtages i forhold til levering af Falcks nye generation af autohjælpskøretøjer fra Omars. Den 5. prototype er en 3.500 kg grillvogn, men vi afventer myndighedsgodkendelse inden den kan levers. Med AFA`s ”go” for Falcks nye generation af autohjælpskøretøjer er der ordret: 15 VSV m. grill, 7 grillvogn, 3 grillvogn m. kabine, 11 lette ladvogne, 4 ladvogne og 2 ladvogne m. kabine. De første 5 Vejservicevogne planlægges leveret til december øvrige leveringer inden udgangen af 1. kvartal 2016. 20 ugers leveringstid på nye autohjælpskøretøjer Ved siden af projektet omkring kravspecifikationer kørte et projekt, med det mål, at reducere den tid det tager fra en Region bestiller et autohjælpskøretøj til det bliver leveret. Målet er 20 uger, fra en Region bestiller, til et autohjælpskøretøj kan gå i drift. Det ligger et stort arbejde bag de processer, som skal sikre en leveringstid på kun 20 uger. Jan Bo Eriksen har været ansvarlig for de processer, som skal sikre et enkelt og kosteffektivt samarbejde med Falcks egne leverandører af bl.a. lys og lyd, elektronik, udstyr, materiel mv. og Omars. Slutmålet er, at køretøjer leveres fra Omars til Danmark, så der kun udestår at køretøjet bliver synet og får monteret nummerplader – så enkelt bliver det i fremtiden. Renovering af brugt udstyr I begyndelsen af 2016 starter vi et renoveringsprojekt, hvor vi renoverer udvalgt udstyr, som repræsentere en stor værdi og kan anvendes efter en renovering. TEMA: Nye køretøjer Vejservicevogn med grill Grillvogn Vognnummer 7379 Vognnummer 7741 Kort grill: 1.500 kg Lang grill: 1.000 kg Kort grill: 1.600 kg Lang grill: 1.200 kg Opgaver: Reparation på stedet − Nødtætning af dæk − 12 og 24V starthjælp − Døroplukning − Tanktømning − Hjulskifte − Bugsering i grill − Fritrækning Opgaver: Bugsering i gril − 12 og 24V starthjælp − Hjulskifte − Fritrækning Chassis: Renault D Range 7,5 ton, 180 hk, automatgear, luftaffjedret førersæde, varme i førersæde, aircondition, luft på bagakslen, spær på bagakslen bakkamera, cyklistkamera mv. Diverse: ”Amerikaner grill” = kan automatisk læsse og aflæsse havarister i grill, lysgiraf med gul/blå blink og arbejdslys, 3,6 ton spil, powerpack = start og stop af motor via fjernbetjening. Chassis: Renault D Range 7,5 ton, 180 hk, automatgear, luftaffjedret førersæde, varme i førersæde, aircondition, luft på bagakslen, spær på bagakslen bakkamera, cyklistkamera mv. Diverse: ”Amerikaner grill” = kan automatisk læsse og aflæsse havarister i grill, lysgiraf med gul/blå blink og arbejdslys, 3,6 ton spil, powerpack = start og stop af motor via fjernbetjening. Let ladvogn Ladvogn Vognnummer 6826 Vognnummer 6515 Lasteevne: 2.500 kg på lad Lasteevne: Opgaver: Bugsering på lad − Bugsering af MC − 12 og 24V starthjælp − Hjulskifte − Fritrækning − Kugletræk, synsfri sammenkobling Chassis: Renault D Range 7,5 ton, 180 hk, automatgear, luftaffjedret førersæde, varme i førersæde, aircondition, luft på bagakslen, spær på bagakslen bakkamera, cyklistkamera mv. Kombination: 2.000 kg på lad og 1.500 kg i grill Opgaver: Bugsering på lad og i grill − Bugsering af MC − 12 og 24V starthjælp − Hjulskifte − Fritrækning − Kugletræk – synsfri sammenkobling Chassis: Mercedes 15 ton, 210 hk, automatgear, spær på bagakslen, luftaffjedret førersæde, varme i førersæde, aircondition, luft på bagakslen, bakkamera, cyklistkamera mv. Diverse: Stållad, grill, lysgiraf, 3,6 ton spil, glidekiler, 2 trins fjernbetjening, powerpack = sluk og start af motor via fjernbetjening. Diverse: Aluminiumslad, lysgiraf med gul/blå blink og arbejdslys, 3,6 ton spil, powerpack = start og stop af motor via fjernbetjening Bemærk: Aluminiumslad tåler IKKE at biler slæbes på lad uden brug af glidekiler. Der må ikke benyttes rulleskøjter på aluminiumslad. 5.000 kg på lad 1.500 kg i grill Nr.9 › November ‹ 2015 ∙ 9 TEMA: Nye køretøjer Besøg hos Omars i Italien Af fællesarbejdsmiljørepræsentant John Jørgensen Onsdag d. 12. august tog vi, en gruppe på 6 ledere og mig, en tur til Omars i Italien for at se på opbygningen af nye autohjælpskøretøjer. Omars er en virksomhed, som opbygger forskellige former for autohjælpskøretøjer. Er der nogle, som har lyst til at se nærmere på virksomheden, kan det gøres via dette link: http://www.omarsspa.it/inglese/inglese.html Historien starter dog lang tid før dette besøg. I sommeren 2014, blev der lavet en kravspecifikation på de enkelte køretøjer, hvor der er nedskrevet alt fra udstyr på vognen og til komfort for redderen, jeg blev inddraget i forløbet, da der skulle ses på sikkerhed og arbejdsmiljø. For vi kunne få det bedst mulige overblik over, hvordan et nyt køretøj skal se ud og hvor de enkelte ting skal placeres, blev der bygget en model i træ i størrelse 10 ∙ Redderen › 38. årgang 1:1, på station Dalum. Her gik vi i et par dage og lagde værktøj på plads i ”køretøjet”, der var assistance reddere med fra flere steder i landet og assistance faglig arbejdsgruppe har været inde over i processen, så vi har fået gode input til placering af det forskellige værktøj. Da modellen i Dalum var færdig, blev der inviteret et par personer fra Omars op til Dalum for at tage mål af modellen. Efter at have taget nogle mål drog de hjem igen for at lave nogle tegninger. Tegningerne blev godkendt og selve produktionen kunne gå i gang. Produktionen skulle, i første omgang, bestå af en grillvogn, en vejservicevogn med grill, en city ladvogn, en let ladvogn og en let grillvogn til brug i P-huse og andre lave steder. Der er dog stadig nogle små udfordringer med godkendelse af de nødvendige ændringer på den lette grillvogn, så det var kun de 4 førstnævnte vi kunne se på. Inden vi tog hjemmefra, blev vi inddelt i hold af 2, som hver fik nogle punkter der skulle gennemgås for det enkelte køretøj. Der var et hold til at se på betjening / instruktion / vedligehold, et til at se på lasteevne og akseltryk, et til at snakke om levering og lignende og det sidste, Jens Møller Knudsen og jeg, skulle se på placering af udstyr i skabene samt arbejdsmiljø. Der, hvor det har været muligt, er skabene til udstyr placeret i højre side af køretøjerne, det er med til at gøre det mere sikkert, når vi arbejder på stærkt trafikerede steder. I forbindelse med city ladvognen var det lidt af en udfordring, at få plads til alt udstyret i skabene, derfor har vi valgte en løsning, hvor ladet skal skydes ca. ½ ud for at få fat i luftdonkraften, det lyder måske ikke som den bedste løsning, men det giver faktisk mulighed for et bedre løft af donkraften end, hvis den er placeret i skabet. På vejservicevognen var en af de store opgaver, at få plads til batterierne, så de er nemme at få fat i uden at skal række efter dem. Løsningen blev, at der kom- TEMA: Nye køretøjer mer et skab i højre side, hvor der er 2 udtræksbakker, så batterierne er ude på siden af køretøjet inden vi skal have fat i dem. På alle køretøjer kommer der en lysmast, hvor der er gult advarselslys, blåt blink og 3 arbejdslamper, som alle, via display i førerhuset, kan tændes uafhængigt af hinanden. Der er foretaget flere små ændringer i forhold til de køretøjer vi kender i dag, og fælles for alle er, at de gerne skal være med til at gøre vores arbejde lettere og mere sikkert i hverdagen. Jeg syntes dette projekt har været en god oplevelse og spændende at arbejde med, da vi har haft stor indflydelse på opbygningen. Jeg er dog næsten helt sikker på, at når køretøjerne kommer ud til driften, vil der komme forslag til noget, som skal ændres, ellers vil det da blive første gang der rammes rigtigt i første forsøg . Når køretøjerne kommer til Danmark skal de, i en 5 ugers periode, ud til afprøvning på 5 forskellige stationer, hvorfra der skal ligge en evaluering på hvert køretøj. Evalueringen skal bruges til at finde eventuelle punkter, som skal tilrettes inden der bliver leveret flere. Inspired Safety Innovation Tlf.: 4362 4316 E-mail: fas@fernonorden.com Web: www.fernonorden.dk Nr.9 › November ‹ 2015 ∙ 11 Fokus på forsknin – en mulighed for at blive bedre til det Introduktion Det er nu godt og vel et år siden at ”Afsnit for forskning og udvikling” blev oprettet, og vi i Falck Danmark intensiverede vores indsats inden for forskning og udvikling. Hen over året har vi haft særligt fokus på hvordan vi kan sikre relationen mellem det teoribaserede forskning og den praktiske præhospitale indsats. Det er med glæde gået lige efter bogen, og allerede nu mærker vi en stigning i interessen for forskning blandt reddere. En forskningspolitik skaber rammen Forskningsindsatsen i Falck tager hurtigt form, senest har vi udarbejdet en dansk forskningspolitik, der er godkendt af redningsledelsen og som skal sikre, at den forskning, der udføres af danske Falck-medarbejdere efterlever principperne for god videnskabelig praksis. I politikken fremgår at Falcks forskningsinitiativer vedrører områder som: • Kvalitet • Dokumentation • Kommunikation • Sikkerhed • Miljø Desuden beskrives Falcks forskningsstrategi, herunder vores kommende fokus og praktiske tiltag. I forlængelse af politikken har vi udarbejdet en retningslinje for forskning- og udviklingsarbejde, der skal sikre at vores daglige arbejde med forskning og udvikling er ensartet, struktureret og af høj kvalitet. Som supplement til retningslinjen har vi også udarbejdet en vejledning om projektbeskrivelse samt en skabelon til brug ved ansøgning om forskningsmidler, disse er ment som arbejdsredskaber til vores medarbejdere og kan findes her: https://ekstranet.falck.dk/ gintra/gportal.nsf?opendatabase&portal=emeforsk I Afsnit for forskning og udvikling har vi desuden fokus på vejledning af medarbejdere, der ønsker at arbejde med forskning og/eller udvikling inden for ambulancetjenesten, og vi hilser alle henvendelser, store som små, meget velkommen. Redningsdirektør/EVP Lars Vester Pedersen udtaler ”Arbejdet med forskning er spændende i sig selv. Det at være med til at skabe ny viden motiverer de fleste, der arbejder med forskning. Ønsket om at gøre en forskel går godt i hånd med forskning, for hvordan skal vi forbedre vores indsats, således vi gavner samfundet, hvis ikke vi stiller os kritisk og spørger os selv, hvordan vi kan gøre tingene bedre? Hvordan kan vi løse den udfordring? – de fleste af os har med sikkerhed stået i en situation, hvor vi har tænkt; det her må kunne gøres bedre. Eller er det vi gør godt nok? Og det er netop disse spørgsmål, der motiverer til forskning” Svend Vittinghus, ambulancebehandler, under sit oplæg ”fra redder til forsker” på Falcks temaften om forskning. Reddernes praktiske ekspertise er essentiel Det er en naturlig del af etableringen af et afsnit, der udelukkende arbejder med forskning og udvikling, at have fokus på de mange ressourcer, der findes hos medarbejderne i ambulancetjenesten. Vi er afhængige af reddernes praksisrelaterede ekspertise, ideer og ”Know How” når vi skal planlægge kommende projekter. Enkelte reddere i vores organisation har allerede vist sig forskningskompetente, og udført delvist selvstændige projekter. Studierne, der beskrevet i Falcks årsrapport om forskning og udvikling, omhandler kvalitet af HLR og geografiske forskelle på redder-erfaring og kan findes her: http://intranet/gintra/pdataemeforsk.nsf/wattachments/D247A58D3AB82223C1257E51004889 22/$file/%C3%85rsrapport%202014%20forskning%20og%20 udvikling%20Falck%20Danmark.pdf Samtidigt har vi gennem de seneste måneder afholdt en række temaaftener rundt omkring i landet. Formålet har blandt andet været at inspirere vores reddere til at begive sig ud i arbejdet med forskning, og samtidigt skabe mulighed for at de kan opbygge et netværk på tværs af uddannelsesniveau, geografisk ansættelse osv. På temaaftenerne holdt to af vores reddere nogle meget interessante oplæg om resultatet af deres projekt og egen erfaring med forskning. Også to læger holdt inspirerende oplæg om hhv. betydningen af præhospitale biomarkører og Hjertestarterindsats i udkants Danmark. To seminarer om forskning Fordi forskning i ambulancetjenesten intensiveres vil stadigt flere projekter involvere ambulancereddere. En sådan involvering kræver viden om - og forståelse af - forskningens grundlæggende principper og praktiske betydning. Vi udfordres imidlertid af, at reddere generelt mangler en teoretisk baggrund inden for forskning. Det forsøger vi at imødekomme ved at udbyde to forskellige forskningsseminarer. Redderen › Nr.9 › November ‹ 38. årgang › 2015 ‹ 13 ng i Falck vi gør. Derfor har man som forskningsinteresseret redder mulighed for at deltage i et eller to danske seminarer, der kan gennemføres i forlængelse af hinanden eller særskilt. Seminar I, er et grundlæggende seminar for reddere med meget lidt kendskab til forskning, her introduceres bl.a. til evidensbegrebet, praktiske forhold omkring dataindsamling og forsknings betydning for præhospitale indsatser. Seminar II, er et udvidet seminar for redderen med et grundlæggende kendskab til forskningsteori. Her introduceres bl.a. til forskningsetik, metodologi, basal statistik og nyttiggørelse af projektresultater. Seminarerne holdes i slutningen af januar og starten af marts 2016, og der er begrænsede pladser, så derfor opfordres alle interesserede til at melde sig til snarest. Nyttiggørelse af forskning Som et led i arbejdet med forskning er det essentielt, at vi deler vores resultater med andre interessenter. Hvis vi ikke deler vores ny-fundne viden, får den ingen funktion for samfundet og det var jo netop det, der motiverede os i første omgang. EuSEM 2015 Torino I oktober var der europæisk konference i akutmedicin i Torino. For uden akutmedicin på hospitalerne var der også et spor som omhandlede det præ-hospitale område. Dagen inden selve konferencen var der pre-courses. Det ene kursus blev afholdt a Falck Foundation og omhandlede præhospital forskning. Der var Danmark og Falck Ambulance meget flot repræsenteret af en læge, to ambulancebehandlere fra midt, en behandler fra Hovedstaden samt Falcks leder for Forskning og udvikling. Desuden var der deltagere fra så forskellige lande som Australien og Kroatien. På selve konferencen fulgte vi selvfølgelig det præ-hospitale spor. Nogle af de oplæg vi hørte omhandlede status på intubation præhospitalt og hvorvidt det gavner patienterne. Der arbejdes på en elektrode som kan måle cerebral saturation, hvilket kan være en betydelig hjælp til at afslutte udsigtsløse genoplivningsforsøg. Og selvfølgelig vigtigheden af kvalitets HLR. Der var også en kæmpe fokus på point of care præ-hospitalt. Jeg tror godt at vi kan begynde, at vende os til tanken, om at der skal tages flere blodprøve på vores patienter (Dog som forskningsforsøg i første omgang). Andre overskrifter var for eksempel: ”Helium til astma patienter”, ”Rescuer fatigue under BLS”, ”Behandling af Sepsis patienter”. Vi har fået meget inspiration med hjem fra Torino og lært en del om hvordan man kan forske præhospitalt. Jeg håber at flere Ambulancefolk vil deltage næste år på EuSEM. - Udtaler ambulancereddere Svend Vittinghus og Thomas Mogensen Gruppebillede af deltagere og undervisere efter Falck Foundations præ-konference seminar, på EuSEM konferencen i Torino. At dele viden kan gøres på mange måder, man kan skrive en videnskabelig artikel, som vi har gjort med vores projekt om uniformshygiejne (beskrevet i tidligere artikel). Men man kan også dele viden med fagfæller, ved at deltage i internationale konferencer, hvor der er mulighed for at præsentere projektresultater. EuSEM 2015 i Torino Deltagelse i konferencer med akutmedicinsk og/eller præhospitalt fokus bidrager til viden om ny forskning, nye behandlingsmetoder, udstyr mv. derfor er det et prioriteret område i Falck. Senest har tre reddere deltaget i den europæiske akutmedicinske konference EuSEM i Torino, hvor Falck Foundation afholdt et prækonference seminar med fokus på hvordan et forskningsprojekt defineres og hvordan man udformer en fondsstøtte ansøgning. På selve konferencen præsenterede Afsnit for forskning og udvikling også Falcks seneste studie POSAiDA, der er udført i samarbejde med Region Hovedstaden, Frederiksberg Brandvæsen og Københavns Brandvæsen. Studiet omhandler bakteriel forurening af blodtryksmanchetter, og er i skrivende stund under publicering i tidsskriftet BMC. Falck, Syddansk Universitet og Statens Serum Institut planlægger et Ph.d. projekt om hygiejne i ambulancetjenesten Viden om hygiejnestatus i ambulancetjenesten er yderst begrænset - også internationalt. Det kan bekymre når behandlingen i ambulancerne samtidigt bliver mere avanceret. For at dokumentere hygiejne status i dansk ambulancetjeneste, og for at undersøge effekt ved forskellige hygiejneindsatser, der er en del af vores hverdag, planlægger Falck, SDU og SSI et ErhvervsPhD forløb. Projektet forventes præsenteret for landets præhospitale ledelser, så snart Innovationsfonden har godkendt projektets protokol. Projektet kan blive landsdækkende og forventes udført i 2016-2019. Heidi Vikke Afdelingsleder, Forskning En Falck ALS ambulance og en CCT ambulance, grundet det mere udstyr er der brug for mere plads i CCT ambulancerne. Amerikanske ambulancebilleder Redderelev Jacob Oksby Eirfeldt fra Helsingør besøgte Falck Northern California med støtte fra RL’s Studierejselegat Forud for den uge jeg skulle tilbringe hos Falck Northern California, tilbragte jeg weekenden i San Francisco. Her gik dagene ikke så meget ud på at se diverse turistmål, men mere at få set på lidt brandstationer og få snakket lidt med de ambulance- og brandfolk, der arbejder i byen, som huser 900.000 mennesker og cirka det dobbelte i hverdagene. Her ramte forskellene på det amerikanske og danske system mig først. Hvor vi i Danmark kører til hjemstation, når vi færdige med en tur og ikke har nogen ny, så er San Franciscos ambulancer på gaden konstant i løbet af deres 12 timers vagt. De bliver disponeret rundt på forskellige gader og kan inde i deres bil selv se, hvor der mangler køretøjer for at få dækket byen, uden at de nødvendigvis skal anvises af deres vagtcentral. Det bety14 ∙ Redderen › 38. årgang der, at det for eksempel ikke er unormalt for en ambulance at holde et par timer ved et gadehjørne og vente på en tur. Brandbiler indgår i beredskabet Brandbilerne i San Francisco (og Californien generelt) udgør også en stor del af det præhospitale – størstedelen af deres kald er ambulancerelateret og ikke brand. For at komme ind som brandmand kræves det, at man er uddannet EMT, og vil man forbedre sine ansættelsesmuligheder, er der mange der læser til paramediciner, før de søger ind. Det gør, at sprøjterne på de 47 fuldtidsbrandstationer indgår i beredskabet som ALS ambulancer og bliver disponeret samtidigt med de regulærere ambulancer. Fordelen her er, at brandbilerne ofte er først fremme, da hver brandstation ikke dækker mere end en til to kilometer væk fra deres station. var der en skriftlig dokumentationsprøve; her skulle ansøgerne vise, hvor grundigt de udfylder en ambulancejournal. Før dokumentationsprøven blev der vist en kort film, som journalen skulle tage udgangspunkt i. Tredje prøve var en fysisk prøve. Her skulle ansøgerne løfte 30, 45 og 60 kilo hver fire gange i squat – her vurderes løfteteknik og det fysiske overskud hos den enkelte redder. Den fjerde prøve der skulle udføres, var en prøve i hvordan kandidaterne vil Var med til udvælgelsen Jeg var så heldig at være med til at se, hvordan Falck NC udvælger og ansætter deres medarbejdere. 21 kandidater, der allerede var uddannet (i USA tager man først sin redderuddannelse og derefter søger man ansættelse) var blevet bedt om at møde op til først en skriftlig multiple choice prøve i deres EMT evner. Efter multiple choice General manager Chris Lebaudour. måle vitale værdier på en patient. Her kigges der mest efter kandidatens sociale adfærd frem for selve målingen. EMT er springbræt Dagen slutter med en samtale, hvor der blandt andet spørges ind til, hvor længe en redder planlægger at arbejde for Falck. Der er svarene typisk alt fra to til fem år, hvor fem år og over ses som en ambitiøs længde. Det skal ikke forstås som at folk ikke bryder sig om arbejdet, men fordi en EMT uddannelse i USA kan tages på et 14 dages intensiv kursus (160 timer) og det afspejler lønnen. Det gør, at mange bruger EMT som et springbræt til eksempelvis paramediciner, sygeplejerske, fysioterapeut etc. De fleste der tager en EMT uddannelse tager den dog over cirka seks måneder på aftenskole et par aftener om ugen. Det er meget forskelligt, hvem der arbejder indenfor EMS. Jeg mødte folk, der havde arbejdet med landbrug, folk der havde arbejdet på plejehjem og sågar en der i mange år havde arbejdet i en bank, før han tænkte, han ville prøve EMS faget. Så lige som i Danmark er der langtfra én type, der arbejder indenfor EMS faget. De fire niveauer i USA I USA har man fire niveauer indenfor EMS: EMT, EMT advanced, paramedic og CCT sygeplejerske. • EMT svarer til ambulance assistent, men grundet studiets varighed er en EMT's viden meget basal. Men de engagerede EMT's træner ofte med deres paramedicinere eller CCT sygeplejersker og lærer gennem dem en masse • EMT advanced er en mindre overbygning på EMT, men giver ikke nogen ekstra kompetencer, derfor er det sjældent set, at der læses videre til den. De fleste læser i stedet til paramediciner • Paramediciner, et toårigt fuldtidsstudie der gør vedkommende i stand til at kunne arbejde og have ansvaret på en ALS ambulance • CCT sygeplejerske er en sygeplejerske, der typisk har erfaring fra en skadestue og som derefter har taget nogle kurser for at kunne fungere på en ambulance. På CCT ambulancen er det ubetinget CCT sygeplejersken, der har behandlingsansvaret for patienten Forskelligt lønniveau En EMT tjener (udregnet med dollarkurs på syv kroner) cirka 252.000 kroner om året, en paramediciner cirka 385.000 kroner om året og en CCT sygeplejerske cirka 770.000 kroner om året. En brandmand tjener fra start (probationary firefighter) cirka 546.000 kroner, og en erfaren brandmand ligger på omkring 700.000 kroner om året. Disse satser er i Californien og kan sagtens variere gennem hele USA, da efterspørgslen på EMS ansatte varierer meget alt efter hvilken stat, man er i. BLS ambulance I USA bruges der tre slags ambulancer: BLS (Basic Life Support) består af to EMT’s og er bygget op som en almindelig ambulance, dog uden medicin og defibrillator, der kan foretage diverse målinger (men dog med en AED). BLS ambulancefirmaer er der rigtig mange af, og det kan alle lave uden at vinde en decideret kontrakt, for inden for BLS bruger man mere abonnementer. Så de forskellige hospitaler og plejehjem tegner et abonnement hos en operatør, og sådanne aftaler opsiges og indgås konstant. Det resulterer i, at virksomheden virkelig gør sit allerbedste for at beholde sin aftale – når et hospital eller plejehjem bestiller en liggende transport til eksempelvis klokken 15, så kan man være næsten 100 procent sikker på, at ambulancen holder udenfor adressen 14.55. En anden ting jeg lagde mærke til, var den ekstremt store ydmyghed og under- Ordliste/forkortelser: BLS (Basic Life Support) Basisambulance ALS (Advanced Life Support) Ambulance med mere udstyr og bedre uddannet bemanding end BLS. Er cirka på niveau med danske ambulancer CCT (Critical Care Transport) Avanceret ”rullende skadestue” til meget kritiske overførsler EMS (Emergency Service) Ambulance-/redningstjenesten EMT (Emergency Medical Technician) Laveste uddannelsestrin for ambulancereddere danighed, som ambulancepersonalet udviser overfor patienter og pårørende. Årsagen er, at patienten uden problemer kan afvise at tage med den pågældende ambulance og forlange at blive transporteret af en anden udbyder. ALS ALS (Advanced Life Support) består af en EMT og en paramediciner og er det, som vi kender som en ambulance, med meget tilsvarende udstyr til hvad vi har i Danmark. Den store forskel er, at defibrillator og tasker hos Falck NC ikke er spændt fast i beslag eller hylder, men står på gulvet i bårerummet. ALS ambulancer arbejder på kontrakter udbudt af det pågældende amt, CCT nurse, jeg selv og en EMT. Nr.9 › November ‹ 2015 ∙ 15 Ansøgere udfører styrketest. de kan vindes enkeltvis og ikke som i Danmark, hvor man for eksempel vinder et helt område. Kontrakter vindes for fire år af gangen. I Petaluma (en by med cirka 50.000 indbyggere) hvor Falck NC har deres hovedkvarter, er der tre ALS ambulancer, hvor brandvæsenet (der har tre fuldtidsbrandstationer) har to kontrakter og Falck den tredje. CCT CCT (Critical Care Transport) består af to EMT's og en sygeplejerske. CCT er en rullende skadestue, der bruges til meget kritiske overførsler mellem hospitalerne. I Californien kører ambulancerne typisk direkte til det nærmeste hospital, så er det ikke sikkert, at patienten er kunde hos det pågældende hospital eller at hospitalet kan give den rette behandling. Derfor handler det efter stabilisering om at få patienten til det hospital, som patientens forsikring har en aftale hos Ansøgere viser hvordan de måler puls og blodtryk. eller hos et hospital, der er i stand til at lave den pågældende behandling for patienten. Flere vagter i streg Jeg ville ligeledes undersøge, hvordan fagforeningsforholdene var i USA, men det var hurtigt overstået, da langt størstedelen af EMS ikke er organiseret. Falck NC har ikke en overenskomst men prøver at tilbyde sine medarbejdere bedre vilkår og på den måde fremstå som en bedre virksomhed end konkurrenterne. Det kan for eksempel være, at medarbejderen max kan arbejde tre timer over i forbindelse med en otte timers vagt, og at efter 12 timers sammenhængende kørsel på en døgnvagt kan ambulancen tages ud af drift i to timer. Det lyder ikke som noget, vi ville synes er særlig godt her i fagforeningsdanmark, men i USA er det faktisk noget, der er værdsat. Generelt er der ikke de store arbejdsregler vedrørende ambulancearbejde. Der er ikke et max for, hvor meget man må løfte, og der er heller ikke et max antal timer, man må være på arbejde i. Bytter man internt, er det ikke unormalt, at en redder har en 72 timers vagt, og nogle steder i yderområderne har redderne op til seks døgnvagter i streg. Det er dog frivilligt, fordi mange pendler over store afstande, og derfor hellere vil arbejde længere tid af gangen og så være mere hjemme. Mange uheldige løft Amerikanerne har en helt anden mentalitet i forbindelse med løft, end vi har i Danmark. Det ses først og fremmest i optagelsesprøven, som fra start sender signalet om, at det et fag, hvor der løftes konstant og med belastende vægt. Et eksempel på de uheldige løft, der laves tit, er på de biler der ikke har elektriske bårer. Der skal mandskabet løfte i begge ender på en gang, når båren skal op eller ned. Når den skal ind i ambulancen, placeres det forreste sæt hjul på kanten i ambulancen, den ene EMT holder båren og den anden løfter manuelt understellet op og derefter skubbes båren ind på plads. Jeg kunne ikke undgå at se de skæve løft, der konstant er i forbindelse med denne procedure, men i USA er den generelle holdning, at man bare løfter og bider smerten i sig. Er patienten meget tung, kan man dog kalde en brandbil til assistance. Lidt gammeldags Da EMT's ikke har en særlig lang uddannelse, træner de ofte med deres paramediciner/cct nurse. 16 ∙ Redderen › 38. årgang Et eksempel på, at den amerikanske ambulancetjeneste på nogle måder kan Falck NC's undervisnings/møde lokale, man er ikke i tvivl om hvem man bliver undervist hos. Intro for ansøgere. virke lidt gammeldags, er den ene af de vagter, jeg var med på. Her havde den 23-årige EMT syv års erfaring som redder, da man i nogle stater kan starte som EMT når man er 16 år. I Californien skal man dog være 18 år grundet forsikringer, og i nogle enkelte stater er det også årsag til, at firmaer ikke kan ansætte EMT'er, før de er 21 år. Et andet punkt, hvor amerikanerne ikke er helt med fremme, er vedrørende hygiejne. Der er ganske vist masser af handsker, sprit og lignende, men uniformen tager man på hjemmefra, og man skal selv sørge for at få den vasket hjemme. Da jeg fortalte om, hvordan vi håndterede det i Danmark, blev jeg hver gang mødt af svaret ”Det giver da egentlig meget god mening”. Anderledes regler for udrykning Jeg oplevede, at udrykningskørslen i USA er en del anderledes end i Danmark. Køretøjerne er i Falck NC begrænset til ikke at kunne køre mere end cirka 130 km/t, og reglerne i staten tillader ikke, at et udrykningskøretøj må køre mere end 16 km/t hurtigere, end hvad der står på farttavlen. Ligeledes må der ikke køres udrykningskørsel i gader med kø, da det kan få bilister til at banke ind i hinanden. Dette er også grunden, til at ambulancer ikke må krydse Golden Gate broen med udrykning, da der ikke er nødspor på broen, selv om der er tre baner i hver retning. Derfor skal ambulancen ringe 30 minutter i forvejen, og så vil brovagterne eskortere dem over, såfremt det er meget akut. Grundet at ambulancerne ikke kan køre hurtigere, oplever mange reddere, at nogle bilister ser dem som et irritationsmoment. En af dem gav udtryk for, at han jævnligt oplevede, at bilister på motorvejen ”gav fingeren” simpelthen fordi ambulancen ikke rykker sig hurtigt nok. har været en stor del af grunden til, min tur har været så vellykket, og han er den amerikanske drivkraft bag ideen om en fast udvekslingsordning. Undersøger mulighed for udveksling Jeg har undersøgt mulighederne for at tage den amerikanske uddannelse, den kan som før nævnt tages på et 14 dages intensivt kursus, prisen er lige over 5000 dollars (cirka 35.000 kroner) og inkluderer alt på nær flybilletten til USA (med i prisen er afhentning fra lufthavnen, mad, overnatning på hotel og undervisningsmaterialer). I den forbindelse skulle jeg hilse fra Chris fra Falck NC og nævne, at enhver dansk ambulanceredder fra Falck, der tager den amerikanske EMT uddannelse kan få arbejde hos Falck Northern California. Jeg ville også gerne undersøge mulighederne for at lave en kontinuerlig udveksling mellem Falck NC og Falck Danmark. Indtil videre er det stadig på tegnebrættet, men jeg er overbevist om, at mulighederne og rammerne er der for, at det nok skal blive en realitet. Jeg har kun mødt opbakning om initiativet her i Danmark såvel som i USA. Såfremt det skulle blive en realitet, vil det være noget, der kommer en orientering om i bladet. Jeg skylder general manager Chris Lebaudor fra Falck NC en stor tak, han Garanti for job Falck NC har deres egen vagtcentral hvorfra de disponerer liggende sygetransport (BLS) og akutte overflyttelser (CCT). Nr.9 › November ‹ 2015 ∙ 17 Foto: Ellen Stampe. Stormøde i Silkeborg 200 reddere krævede forklaringer og svar af 3F ”Der har åbenbart været behov for det her møde”. Det bemærkede en tilfreds Peter Munk Andersen, tillidsmand i Silkeborg, da han lidt i syv kiggede ud over mødelokalet hos 3F Silkeborg. Det kunne man kun give ham ret i. Det rummelige lokale var proppet med reddere fra hele Region Midt, og flere kom hele tiden til, så der til sidst var omkring 200 til stede. Peter ”Munken” Andersen tog initiativ til dialogmødet efter at have mødt stor utilfredshed med 3F hos mange af sine kolleger i Midt. - Når jeg har været rundt som områderedder, så har jeg kunnet mærke det på alle stationer og blandt både unge og gamle. Jeg oplevede, folk havde behov for nogle svar og forklaringer, før vi kan komme videre, forklarede Peter Andersen. Bare fra hans egen station, Silkeborg, var alle 56 reddere mødt op, og aftenen 18 ∙ Redderen › 38. årgang bekræftede, at mange reddere fra både vest og øst gerne ville have svar på deres spørgsmål og luft for deres frustrationer især over forringelser i deres overenskomst. 3F-duoen, der skulle levere svar og tackle de verbale salver fra salen, var gruppeformand Jan Villadsen og forhandlingssekretær Palle Thirstrup. Samme temaer Temaerne undervejs i stormødet, som først sluttede efter tre en halv times debat, var på mange punkter de samme som på et lignende møde i Randers nogle uger tidligere (omtalt i REDDEREN nr. 8, red.). Spørgsmålene cirklede blandt andet om: Hvorfor har man accepteret ændringer (forringelser) i eksempelvis pauseregler, regler for basebyt og døgnvagtsvilkår? Hvorfor sker det mellem de officielle OK-fornyelser, og hvorfor har man ikke en fælles brancheoverenskomst for det private ambulanceområde? Jan Villadsen og Palle Thirstrup gentog, at det var magtpåliggende for dem at få overenskomstdækket ambulanceområdet, da SOS, Responce og Bios kom på banen som nye aktører (SOS har dog som bekendt ikke vundet kontrakter). Bund under De nye spillere ville naturligt nok ikke blot kopiere Falck-overenskomsten, lød det – de ville forhandle deres egen overenskomst, og i den proces var det ikke muligt at nå i mål med samtlige krav og ønsker fra 3F’s side. Men nu er der lagt bund under området, og fra OK i ’17 og frem kan der så bygges ovenpå med forbedringer. Uden det fundament ville der være åbnet en glidebane, hvor arbejdsgiverne kunne undergå hinanden med stadig ringere løn- og arbejdsforhold. Det er der set mange skræmmende eksempler på i andre brancher, pointerede Villadsen og Thirstrup, som lovede at arbejde for én brancheoverenskomst på det private ambulanceområde i fremtiden. Geografiske forskelle I løbet af aftenen tegnede der sig et billede af, at der i den vestlige del af regionen var store problemer med brug/ misbrug af døgnvagten, mens pausepro- blematikken fyldte meget i øst. I nogle tilfælde havde man blandt andet i Skive måttet melde fra på grund af træthed. En redder fra Tarm erklærede, at han tidligere altid havde været svoren tilhænger af døgnvagten som vagtform. - Men som det kører nu, så vil jeg hellere af med den i dag end i morgen, understregede han. Det kom også frem, at nogle få AMKansatte angiveligt nærmest bestræbte sig på at skabe mange basebyt for redderne. Én – i særtilfælde to – baseflytninger er max, understregede Palle Thirstrup. Fra panelet blev det understreget, at hvis der er grelle sager – som det tydede på ifølge flere beretninger fra deltagere – så skal de indberettes, så der kan skrides ind over for det. Og der må også gerne demonstreres noget faglig beslutsomhed, når der gås over stregen, mente 3F-duoen. Jan Villadsen havde samme dag tjekket op på det, og der var pt. blot fem sager under behandling i Forbundshuset, anførte han. Politisk indsats Lige som i Randers opfordrede Jan Villadsen og Palle Thirstrup redderne til at engagere sig politisk – uanset partifarve. Regionerne er truet på deres eksistens, og laveste pris og laveste fællesnævner er det eneste, de går efter på ambulanceområdet (dog med Sjælland som undtagelse). De er vanskelige at få i tale om, at der skal være ordentlige vilkår på et vitalt samfundsområde som det præhospitale, og den nye regering (herunder sundhedsministeren) har kategorisk afvist at mødes. Arbejdet bliver fortsat – også på Folkemødet og gennem RUS’ nye konsulent - men der skal også et pres til ”nedefra”, understregede gruppeformanden og forhandlingssekretæren. Bedre kommunikation På mødet lovede 3F bedre kommunikation fremover, blandt andet i form af et ambulancemagasin skrevet af og til ambulancefolk, som skal udkomme fire gange årligt. Der vil også blive arbejdet på at oprette en brancheklub, som også omfatter kolleger fra de andre operatører, og der vil blive optrappet på den politiske lobbyisme. Der skabes to referencegrupper under RUS (ambulance og assistan- ❱❱ Læs mere og se videoklip fra mødet på www.3f.dk/silkeborg Initiativtager: Et vellykket møde Peter ”Munken” Andersen var ganske tilfreds, da han et par dage efter stormødet i Silkeborg skulle evaluere på aftenen. - Jeg er imponeret over, at omkring 200 dukkede op – endda selv om der kun var et par ugers varsel. Jeg oplevede, at folk kom af med nogle af deres frustrationer og endelig fik nogle forklaringer. De kolleger, jeg har talt med efterfølgende, har anerkendt, at Jan Villadsen gjorde en god figur, og personligt bifalder jeg at der blev talt ærligt om tingene. At man erkender, der er sket forringelser, og at begrundelsen er sådan og sådan. Vi er for pokker nødt til at være ærlige over for hinanden og spille med åbne kort, i stedet for det lidt fordækte spil, vi tidligere har oplevet, lyder det fra Peter Andersen. Har renset lidt af luften Jan Villadsen (stående) og Palle Thirstrup var i krydsild i Silkeborg. ce), og desuden vil Palle Thirstrup og fællestillidsmand Søren Madsen være klar til at rykke ud til redder- og stationsmøder, hvor man ønsker dialogen med 3F. Da klokken passerede 22.30, kom Jan Villadsen med sine afsluttende bemærkninger, og her faldt aftenens første klapsalver i retning mod 3F’erne. Om det så er tegn på, at luften er renset og at de fleste reddere følte sig hørt og fik de svar, de kom efter, det må den kommende tid vise. Han bifalder også tonerne fra 3F omkring øget synlighed, tilstedeværelse og kommunikation fremover. Eksempelvis gav 3F’s håndtering af situationen i Region Syd langt bedre mening, efter Jan Villadsen havde forklaret forbundets overvejelser og handlinger i sagen. Den stærkere dialog er vejen frem, mener ”Munken”, som opfordrer kollegerne til at gøre brug af det tilbud, Palle Thirstrup og Søren Madsen fremsatte med hensyn til at besøge stationer og tage debatten lokalt, hvis der er ønske om det. - Jeg tror, mødet har renset lidt af luften. Men det er også nødvendigt, for der Peter ”Munken” Andersen var initiativtager til mødet. − Foto: Ellen Stampe. er mange frustrationer og dårlig stemning mange steder, og det er næsten ikke til at holde ud i længere tid. Der bliver lagt mere og mere på folks skuldre, og så bliver vreden rettet mod 3F, selv om regionen og Falck naturligvis også bærer et ansvar. I samme båd Ifølge Peter Andersen skal han og de øvrige tillidsmænd også kigge indad og se, om de er dygtige nok til at melde klart ud til kollegerne. Og redderne bør have en større forståelse for, at der er en stærk modpart i alle forhandlinger, som også har en ønskeseddel med til bordet. - Men vi er nødt til at komme videre i samme båd, redderne, RL og 3F. Hvis vi bliver splittet, har vi endegyldigt tabt, og jeg håber, dialogmødet har medvirket til en mere konstruktiv fremtid, siger Peter Andersen. Nr.9 › November ‹ 2015 ∙ 19 Frugtbart døgnseminar hos Redder Af Verden Ildsjælene i den humanitære organisation fik noget fra hånden på seminaret i Agerskov der er brændstoffet for de aktive RAVmedlemmer. Knap en snes medlemmer deltog i seminaret, og det var måske lidt i underkanten af det, man havde håbet. Samarbejde med 10 øres fond? Agerskov Kro i Sønderjylland dannede rammen, da Redder Af Verden søndag den 1. og mandag den 2. november afholdt seminar. Hvert andet år mødes RAV-medlemmer i Agerskov for sammen at gå i dybden med emner, som er vanskelige at finde tid til i en travl hverdag. Arbejdet i den humanitære organisation, der har som hovedformål at styrke ambulance-, brand- og redningsindsatsen i udviklingslande, er frivilligt og ulønnet, så det er lysten til at hjælpe andre, 20 ∙ Redderen › 38. årgang Men deltagerne fik meget med hjem – blandt andet nyheden om, at den såkaldte 10 øres fond måske kan blive en fremtidig samarbejdspartner for RAV. I al fald blev der i løbet af seminaret forfattet og afsendt en ansøgning til fonden, som på det seneste har afgivet positive signaler i forhold til RAV. 10 øres fonden er en konstruktion i reddernes overenskomst, hvor der afsættes 10 øre pr. præsteret arbejdstime til internationalt arbejde. Fonden har i mange år haft hovedfokus på Nicaragua-projektet. Men dette står på et tidspunkt over for udfasning, og dermed er der interesse for nye, perspektivrige hjælpeprojekter andre steder på kloden, fortalte Ejnar Korsgaard Nielsen, formand for projektudvalget. Dette kunne eksempelvis være i Bolivia, hvor RAV-formand Jarl Udsen har været på rekognoscering, og hvor 3F er repræsenteret. Mulige vedtægtsændringer Netop 10 øres fondens forankring i 3F/ RL må der tages hensyn til, HVIS et samarbejde bliver en realitet, lød det på seminaret. For selv om RAV søger at udvide medlemsskaren til at omfatte mange forskellige faggrupper og arbejdsgivere, så vil forbundet nok foretrække at egne medlemmer rejser for fonds-midlerne, konstaterede man. RAV’s tilknytning til 3F/RL giver også overvejelser på en anden front. For en af deltagerne, Rikke Søndergaard, er uddannet brandmand, taler flydende spansk og har deltaget i RAV’s Honduras-projekt. Alligevel kan hun eksempelvis ikke stemme ved generalforsamlingen eller stille op til bestyrelsen. Da hun ikke har tilknytning til Falck og ikke er medlem af 3F/RL/RFK, kan hun ”kun” blive såkaldt B-medlem. Det er ikke helt retfærdigt, mente hun, og det kan måske også afskrække andre ”udefra” fra at melde sig under RAVfanerne, tilføjede hun. RAV-bestyrelsen havde stor forståelse for synspunktet, og der vil blive arbejdet på at ændre vedtægterne, så der kun skelnes mellem aktive og passive medlemmer af foreningen. En mulig port til Østeuropa Et andet spændende samarbejde, som er i støbeskeen, er med Global Medical Aid, som formidler ”udløbet” men brugbar medicin og funktionsdygtigt hospitalsudstyr til en række lande. Virksomheden med advokat Hans-Frederik Dydensborg i spidsen ”omsætter” for mange millioner kroner årligt, har stor kompetence indenfor ansøgningsprocedurer etc., og de kunne blandt andet åbne døre for RAV til projekter i Østeuropa, fremgik det. Også Børnefonden er en aktør, som kunne blive en interessant samarbejdspartner for Redder Af Verden. Men der skal naturligvis også hænder til at løfte de eksisterende og mulige fremtidige opgaver, og her kunne der godt være behov for flere lidt aktive som tovholdere og andet, blandt andet til Kenya og Mali, fremgik det. Omkostningsbevidst På seminaret blev det også diskuteret, om princippet om at rejse så billigt som muligt, så flest muligt kan komme afsted, stadig skulle efterleves. Deltagerne får flybilletten dækket, men skal ellers selv betale vaccinationer, ophold og forplejning på stedet – og de skal selv afholde de måske to-tre ugers ferie/afspadsering til turen. Holdningen var, at sådan skal det fortsætte. Hvis man dækker en større del af opholdet eller det hele, så kan det nemt få image som en ”rejseklub”. Man er også mere omkostningsbevidst, når der er egenbetaling – og midlerne i RAVkassen rækker bare til flere udsendelser på den måde, lød det. Et forslag om at have en fast brugerbetaling, for at gøre det mere overskueligt for nye deltagere, hvad de går ind til økonomisk, fik ikke opbakning – men der var enighed om, at nogle konkrete eksempler på udgifterne ved tidligere ture kunne være oplysende. Det er – blev det betonet – oftest billigt at bo og leve i udviklingslande, og oplevelserne man får er så rigeligt ”investeringen” værd. Ny ”billetansvarlig” Apropos flybilletter, så blev det drøftet på døgnseminaret, om man skulle satse på lidt dyrere billetter, som man så til gengæld kunne ændre navn eller dato på, hvis der blev behov for det. Omstændighederne omkring Ebolakrisen i Vestafrika viste, at billige billetter kan blive dyre i sidste ende, fordi de ikke kan laves om, så der var opbakning til at forfølge billetter med lidt større fleksibilitet. Desuden blev det drøftet, om en eller to medlemmer kunne blive ”eksperter” i at finde gode/billige forbindelser – eller om man kunne benytte sig af en rejseagent, som har fordelagtige aftaler med de store flyselskaber. Udfaldet blev, at Lisann Hald Lauber arbejder videre med dette eventuelle tiltag. Underskriver guideline Men hvad gør man, hvis den ene af to rejsemakkere pludselig vil hjem på grund af hændelser i Danmark? Og er det eksempelvis ok at koble et par ugers ferie (naturligvis selvfinansieret) Nr.9 › November ‹ 2015 ∙ 21 på et RAV-ophold i et fjernt land? Disse spørgsmål blev også berørt i Agerskov. Holdningen var, at hvis én må tage hjem af uopsættelige opsager, så dækker RAV også for, at den anden følger med. Man er – både af sikkerhedsmæssige, forsikringsmæssige og mentale årsager – et TEAM, der holder sammen hele vejen. At koble ferie på er udelukket, man tager afsted sammen og kom- mer hjem sammen – og det vil også give nogle forkerte signaler over for sponsorer, medlemmer og andre, hvis der ferieres i tilknytning til en mission for RAV, var der enighed om. Der er nu af Knud Bentholm blevet udarbejdet et info-dokument om disse og andre emner, som alle fremtidige RAVrejsende skal forpligte sig til at læse og forstå. Jarl Udsen stopper som formand Pris til musik i ambulancer Kendte musiknavne som Lukas Graham, Suspekt og Cisilia var ikke de eneste, der blev hædret med priser ved Danish Music Award. Også projektet ”Musik i ambulancer” i Nordjylland fik en pris som ”Årets idé”. Overlæge på Aalborg Universitetshospital Per Thorgaard modtog prisen som ophavsmand for projektet, som også ambulancechef i Falck Region Nord, Kjeld Brogaard, har været meget involveret i. Formålet med musik i ambulancerne er at undgå øget stress hos patienterne på grund af larm fra sirenerne, udstyr, smækkende døre etc. Specielt hjertepatienter, fødende og patienter med højt blodtryk har stor gavn af musikken, da det sænker deres puls under ambulanceturen og fjerner fokus fra de øvrige støjkilder. Derfor har Region Nordjylland ombygget 20 Falck ambulancer, så de afspiller specialkomponeret og særligt udvalgt musik. Regionen planlægger at få ombygget samtlige 47 ambulancer, så de alle kan spille afstressende musik. Mangler du ultimativt lys på din cykel, en kraftig dykkerlygte eller håndlygte? Når Redder Af Verden til marts afholder generalforsamling lige før RL’s Årsmøde, er valg af ny formand et af punkterne for den nye bestyrelse. Formanden siden 2010, ambulancebehandler Jarl Udsen, har nemlig valgt ikke at stille op til en ny tørn. - Jeg synes ikke, energien og motivationen er helt den samme, som den har været, så det tager jeg konsekvensen af, forklarer Jarl Udsen. I hans formandstid er både budgettet og medlemsskaren i foreningen vokset betydeligt. Der er i dag mellem 350 og 400 medlemmer. Men ambitionen om at lancere en 22 ∙ Redderen › 38. årgang hvervekampagne og derved runde de 500 medlemmer, som blev annonceret for et års tid siden, er ikke blevet realiseret. Situationen i Region Syd gjorde ikke opgaven nemmere, men at det opsatte mål ikke er nået har også spillet ind i beslutningen om at stoppe, beretter den afgående formand. Jarl Udsen kapper dog ikke alle bånd til RAV, idet han fortsætter i det såkaldte fundraising-udvalg. Redder Af Verden får i øvrigt også ny kasserer, idet Stefan Junker Pedersen efter fem år på posten har overladt depechen til Mette Christensen, Frederiksværk. Så kig forbi Lygteshoppen.com Vi giver 10% rabat til alle vores kolleger. Lygteshoppen drives af to Falck reddere. Rabatkode: 53783 for 10% Eksempel på Bronte RC25-S RUS nyhedsbrev Udvalg løfter redderes uddannelse systemet og bliver allerede tilbud til de relevante skoler inden for et par måneder. Det er forventningen at kurserne vil blive udbudt sidst på året. Listen over de 10 kurser kan ses i faktaboksen. FAKTA: Alle nye ambulancereddere skal uddannes til behandlere i fremtiden, mener et enigt brancheudvalg. Samtidig lanceres flere og bedre efteruddannelser for redderene. Brancheudvalget for ambulance og redning har besluttet at søge Undervisningsministeriet om godkendelse af at ambulancereddere fremover uddannes som behandlere, og at assistentuddannelsen falder bort. Samtidig har udvalget sikret, at reddernes muligheder for at efteruddanne sig får et markant løft. 10 korte målrettede kurser for ambulanceredderne vil kunne søges inden årets udgang. Kurserne er: Reddernes uddannelse har været til diskussion i længere tid. I brancheudvalget for ambulance og redning søger man nu myndighederne om godkendelse til både at styrke uddannelse af nye reddere, og efteruddannelserne for reddere i job. Både grunduddannelsen og efteruddannelserne skal fremtidssikres, så de passer til det arbejdsliv, redderne uddanner sig til. Både når redderen er nyuddannet og erfaren. - Det er vigtigt, at vi fremtidssikrer vores erhverv. Redderne skal være klædt på til at møde de krav og forventninger, som fremtidens arbejdsmarked møder dem med. Samtidig skal vi forsøge at præge de krav og forventninger ved at byde konstruktivt ind. Derfor udvikler vi både grunduddannelsen og efteruddannelserne, siger Palle Thirstrup, forhandlingssekretær for redderne i 3F. Fremtidens redder er behandler Palle Thirstrup har sammen med resten af udvalget indstillet til, at fremtidens ambulancereddere uddannes som behandlere og at assistentuddannelsen falder bort. Det er Undervisningsministeriet, der skal tage stilling til ansøgningen. Godkender ministeriet ansøgningen, vil opgraderingen af uddannelserne kunne udbydes af de skoler, som vinder udbuddet af uddannelsen inden for et par år. Forhandlingssekretæren er bevidst om, at han dermed skal forhandle økonomien bag en opgradering af uddannelsen med arbejdsgiverne, og det tager han med sindsro. Jeg mener, at vi alle kommer ud som vindere, ved at uddannelsen styrkes og efteruddannelserne bliver flere. Og det er Palle Thirstrup. jeg ret sikker på, at vi vil møde respekt om blandt arbejdsgiverne, siger Palle Thirstrup. Løftet af uddannelsen op på behandlerniveau i ét samlet forløb har været efterspurgt. Det er en god nyhed for redderne, at de fremover kan planlægget et samlet uddannelsesforløb og dermed også kan lægge planer for livet med bolig, børn og familie som helhed, siger Palle Thirstrup. Han ærgrer sig over, at flere unge reddere, har oplevet at stå i kø til behandleruddannelsen efter endt uddannelse til assistent, for de i dag skal bede arbejdsgiver om lov at blive behandlere. 10 ekstra kurser Det er Brancheudvalget for ambulance og redning under Transporterhvervets uddannelser (TUR), som har besluttet at søge om denne opgradering af uddannelsen til behandler. Samtidig har udvalget styrket muligheden for efteruddannelse for redderne med 10 korte kurser. De 10 kurser skal udbydes via AMU- 1. Farmakologi for ambulancebehandlere. Varighed: 2 dage 2. Aldersbetingede sygdomme hos den akutte præhospitale patient. Varighed: 1 dag. 3. Obstetrik og pædiatri for ambulancebehandlere. Varighed 2 dage. 4. Skadestedsledelse for ambulancereddere. Varighed 2 - 3 dage 5. Kardiologi for ambulancereddere. Varighed: 1 dag 6. EKG-lære for ambulancereddere. Varighed: 1 dag. 7. Præhospitale utilsigtede hændelser (UTH) som læringspotentiale. Varighed: 1 dag. 8. HLR for ambulancebehandlere. Varighed: 1 dag. 9. Luftvejssygdomme for ambulancereddere. Varighed: 1 dag. 10. Rustvognskørsel. Varighed: 2 dage Kontaktdata: Vivi Nør Jacobsen Udviklingskonsulent 26 39 46 26 vivi.noer@3f.dk Maja Broløs Udviklingskonsulent 23 98 64 25 Maja.brolos@3f.dk Nr.9 › November ‹ 2015 ∙ 23 Afsender: Redderen, Ringstedgade 128, 4700 Næstved UMM ID-nr. 42 506 Reddernes Landsklub Reddernes Landsklub Kære kollegaer Kære kollegaer I gennem jeg jeres været jeresrepræsentant, faglige repræsentant, I gennem 20 år20harårjeghar været faglige heraf de sidsteheraf 6 år de sidste 6 år som formand for Reddernes Landsklub. Det har været en rigtig spændende tid sommed formand for Reddernes Landsklub. Det har været en rigtig spændende tid mange positive oplevelser sammen med jer. Bevares, der har været med mange positive oplevelser med jer. derikke har været episoder, der godt kunnesammen undværes. DetBevares, er heller altid, vi er nået i mål med det, vi gerne men jeg altidikke været episoder, der godt kunneville, undværes. Dethar er heller altid,stolt vi erog nåetydmyg i mål over at være jeres jegmen harjeg gjort mit bedste forog atydmyg leve op med det,mand, vi gerneog ville, har altid været stolt overtilatjeres væretillid og opbakning. jeres mand, og jeg har gjort mit bedste for at leve op til jeres tillid og I den forunderlige verden vi lever i, har 3F Transportgruppen defineret nye opbakning. roller for Reddernes Landsklub, og specielt formanden har fået andre funktioner, ikkevimodsvarer ønsker, jeg hardefineret til arbejdsindholdet i I den forunderligesom verden lever i, har 3FdeTransportgruppen nye funktionen som formand. roller for Reddernes Landsklub, og specielt formanden har fået andre funktioner, som ikke modsvarer de ønsker, jeg til arbejdsindholdet i bliver drøftet med Det samarbejde, hvor beslutninger omharjeres arbejdsforhold RL, har jeg igennem den sidste tid kunnet skabe, og derfor har jeg taget funktionen somikke formand. den beslutning, at min tid som formand for RL lakker mod enden. Det samarbejde, hvor beslutninger om jeres arbejdsforhold bliver drøftet med For at give en så smidig overgang som muligt for en ny formand bliver jeg på RL,posten har jeg ikke igennem sidste tid kunnet til lige først den i december 2015. skabe, og derfor har jeg taget den beslutning, at min tid som formand for RL lakker mod enden. Der står ikke en lederplads og ej heller en plads i 3F og venter på mig, men jeg sikret kunne tilbage som Foreratvia giveoverenskomsten en så smidig overgang somatmuligt for komme en ny formand bliver jegredder på på den station, jeg forlod – Hobro. posten til lige først i december 2015. Tak for jeres opbakning og den tillid, I har vist mig igennem alle årene. Der står ikke en lederplads og ej heller en plads i 3F og venter på mig, men jeg er via overenskomsten sikret at kunne komme tilbage som redder på den Med venlig hilsen station, jeg forlod – Hobro. Formand Tak for jeres opbakning og den tillid, I har vist mig igennem alle årene. Vagn Flink Reddernes Landsklub sekretariat d. 30. oktober 2015 Med venlig hilsen Mobil: 4028 3201 Formand E-mail: plk@falck.dk Vagn Flink
© Copyright 2024