26. april 2016 Vejledning og betingelser for modregning af daginstitutionsrestancer i børneog ungeydelsen via Udbetaling Danmark Betingelser for modregning af daginstitutionsrestancer via Udbetaling Danmark Kommunen har ansvaret for, at hvert krav lovligt kan modegnes i børne- og/eller ungeydelsen. Kommunen har ansvaret for, at samtlige punkter i dette dokument er opfyldt. Kommunen har ansvaret for, at indberetningsarket er udfyldt i overensstemmelse med betingelserne, der fremgår af excel-arket ”Eksempel indberetningsark til kommunerne”. Godkendte ansøgninger vil blive behandlet. Da SKAT i øjeblikket ikke gennemfører modregning i børne- og ungeydelsen, vil nye daginstitutionsopkrævninger kunne modregnes via Udbetaling Danmark. Kommuner og krav Hvilke kommuner kan ansøge Udbetaling Danmark om modregning? Kommuner, som er eller tidligere har været bopælskommune for borgeren. Hvilke krav kan modregnes i børne- og ungeydelsen? Kommunale restancer vedrørende betaling for dag- og klubtilbud samt skolefritidsordninger, jf. børne- og ungeydelsesloven § 11, stk. 2, 1. pkt. Dvs. at der fx ikke kan modregnes for restancer vedr. betaling for økonomiske fripladstilskud. Restancer på gebyr- og rentebetaling, der udspringer af hovedkravet på daginstitutionsrestance kan også modregnes. I indberetningsarket kan gebyrer og renter lægges sammen med hove dkravet på dennes forfaldsdato. Er der en beløbsmæssig bagatelgrænse? Ja. Hvis kommunens samlede daginstitutionsrestance mv. på borgeren er mindre end 100 kr., vil ingen af kravene blive modregnet i borgerens børne- og ungeydelse. Udbetaling Danmark frasorterer de pågældende borgere, og det vil ikke få betydning for de øvrige krav på kommunens liste. Må krav, der har været sendt til inddrivelse hos SKAT sendes til modregning? Nej. Kravene skal være nye ubetalte daginstitutionsopkrævninger, der ikke har været sendt til inddrivelse i SKAT. Der må kun ansøges om modregning af krav, der er i opkrævningsfasen. Kan et krav tilbagekaldes fra modregning? Hvis et krav fejlagtigt er sendt til modregning, eller borgeren helt/delvist har betalt restancen , kan Udbetaling Danmark ikke nødvendigvis nå at stoppe modregningen i borgerens udbetaling af børne- og ungeydelse. I givet fald skal kommunen selv tage kontakt til borgeren og genudbetale det modregnede beløb. 1 Udbetaling og ydelsesmodtagere af børne- og ungeydelsen Hvornår udbetales børne- og ungeydelsen? Børneydelsen udbetales kvartalsvis den seneste hverdag, forud for den 21. i kvartalets første måned. Ungeydelsen udbetales hver måned den seneste hverdag, forud for den 21. i måneden. Kommunen må kun ansøge om modregning af daginstitutionsrestancer i en månedlig udbetaling af ungeydelse, hvis debitor for daginstitutionsrestancen er kreditor for den pågældende udbetaling af ungeydelse. Kommunen må kun ansøge om modregning af daginstitutionsrestancer i en kvartalsvis udbetaling af børneydelse, hvis debitor for daginstitutionsrestancen er kreditor for den p ågældende udbetaling af børneydelse. Kan Udbetaling Danmark sende en liste til kommunen over kommunens ydelsesmodtagere? Nej, det vil være i strid med Persondatalovens § 5, stk. 3. Kommunen skal derfor for hver enkelt borger med en daginstitutionsrestance tjekke i KMD Sag, at vedkommende er ydelsesmodtager af børneydelsen hhv. ungeydelsen med hjemmel i Udbetaling Danmark-loven § 8, jf. § 6, nr. 1. Udfyldelse af indberetningsark og fremsendelse af ansøgning Er der formkrav for at sende daginstitutionsrestancer til modregning via Udbetaling Danmark? Ja, kommunen skal benytte det af Udbetaling Danmark udarbejdede indberetningsark ( excel-ark). Indberetningsarket kan downloades fra KL’s hjemmeside. Kommunen skal udfylde indberetningsarket præcis som anvist i det af Udbetaling Danmark udarbejdede excel-ark ”Eksempel indberetningsark til kommunerne”. Eksemplet kan downloades fra KL’s hjemmeside. Til hvem og hvordan sendes indberetningsarket? Mail med vedhæftet indberetningsark sendes til: ”UDK-BUY-Modregning@atp.dk”. Emne/overskrift på mailen skal være: ”[Kommunens navn] - modregning - [kvartal/måned årstal på udbetalingskørslen]”. Eks: ”Københavns Kommune – modregning – april kvartal/måned 2016”. Kommunen skal i mailen oplyse hvilket telefonnummer, som borgerne kan kontakte kommune n på om modregningen. Telefonnummeret vil stå i brevet til borgerne. Er mailadressen UDK-BUY-Modregning@atp.dk sikker? Ja. Må kommunen sende flere ansøgninger pr. udbetalingskørsel om modregning? Nej. Hvis en ekstra ansøgning med indberetningsark modtages, afvises den. Orientering til borgerne Sender Udbetaling Danmark brev til borgerne om modregningen? Udbetaling Danmark sender samtidig med udbetalingen en udbetalingsmeddelelse til de berørte borgere om, at vi har modregnet daginstitutionsrestancer i udbetalingen af børne - ungeydelse. Eksempel på brev til borgerne ligger på KL’s hjemmeside. 2 Hvem skal besvare borgerhenvendelser? Det er kommunen, der har truffet afgørelse om opkrævning og modregning og dermed kommunen, der har kompetencen til at besvare borgerens klager, spørgsmål mv. Ved borgerhenvendelser til Udbetaling Danmark henvises derfor til relevante kommune. Udbetaling af modregningsbeløb til kommunen Hvilken dækningsrækkefølge gælder? For hver udbetaling af børneydelsen og ungeydelsen modregnes krav i den rækkefølge, kravene er stiftet, dvs. de ældste krav vil blive dækket først. Hvornår og hvortil udbetales modregningsbeløb? Kommunen modtager modregningsbeløbet senest samme dag, som børne- og ungeydelsen udbetales. Udbetaling Danmark overfører modregningsbeløbet til den NemKonto, der er tilknyttet kommunens CVR-nummer med teksten: ”Børne- og ungeydelse”. Overførslen til kommunens NemKonto vil være én overførsel med det akkumulerede modregningsbeløb. Hvornår får kommunen en afstemningsliste? Senest nogle få dage efter udbetalingen af børne- og/eller ungeydelsen modtager kommunen på samme mailadresse, hvorfra ansøgningen om modregning er sendt, en mail vedhæftet en opgørelse. Før udbetalingskørslen modtager kommunen ikke en afstemningsliste. Hvad indeholder afstemningslisten? En opgørelse over modregnede beløb pr. cpr-nummer. Hvis der på den samme borger er flere krav med samme forfaldsdato, vil de modregnede krav være summeret til ét beløb. Udækkede krav Får kommunen besked om krav, der ikke dækkes? Udbetaling Danmark sender ikke specifikation over hvilke krav, der ikke er blevet dækket. Hvad er den videre proces mht. krav, der ikke (fuldt ud) er dækket ved en udbetaling? Kommunen kan på ny fremsende en ansøgning om modregning af krav til en senere udbetaling af børne- og/eller ungeydelse. Udbetaling Danmark fører ikke en database over udækkede krav. Kommunens spørgsmål Hvortil rettes spørgsmål ang. denne vejledning, indberetningsark, ansøgning, frister mv.? Spørgsmål kan sendes til Udbetaling Danmark på: ”UDK-BUY-Modregning@atp.dk”. Emnet/overskriften på mailen skal være: ”Spørgsmål”. Hvor finder kommunen information/nyheder/fejlmeddelelser/ændringer mv. om processen? KL’s hjemmeside. 3
© Copyright 2024