Leder af medborgercenter/sektionschef Lederen af Medborgercentret på Nordens Plads får til opgave at skabe et nyt medborgercenter for borgerne i lokalområdet omkring Nordens Plads. Da medborgercentret er under udvikling kommer lederen til at stå for indretning og udvikling af det samt ansættelse af medarbejder. Medborgercentret er organisatorisk tilknyttet Biblioteket Frederiksberg, og lederen af medborgercentret kommer til at indgå i den overordnede ledelse som sektionschef. Lederen forventes at: Skabe et rummeligt og mangfoldigt medborgercenter for lokalområdet med vedkommende indhold og i tæt samarbejde med borgere, institutioner, frivillige og andre aktører Styrke medborgercenter, Nordens Plads og biblioteket gennem helhedstænkende, visionær og strategisk ledelse Medborgercentret på Nordens Plads Området omkring Nordens Plads får i 2016 et nyt medborgercenter. Medborgercentret forventes at blive færdigindrettet i starten af 2017. Det bliver på 450 m2 og kommer til at ligge i Domus Vista Centret på Nordens Plads. Medborgercentret forventes at spille en central rolle i udviklingen af området omkring Nordens Plads og forventes at indgå i tæt samarbejde med andre aktører i området som f.eks. Kvarterhus, kommende botilbud på Betty Nansens Allé, Skolen ved Nordens Plads og Kommunens Sundhedscenter. Medborgercentret har fire pejlemærker: Mangfoldighed (Medborgercentret har plads til alle) Frivillighed (Medborgercentret understøtter aktivt medborgerskab) Det Kulturelle (Medborgercentret arbejder ud fra et bredt kulturbegreb) Det Nære (Medborgercentret arbejder på at bringe (kommunale) tilbud til området) Ud fra pejlemærkerne forventes det, at lederen af medborgercentret skaber et sted, borgerne i området ønsker at besøge, og med aktiviteter, der er vedkommende for dem. En stor del af opgaven bliver at bringe aktiviteter i hus ved at engagere frivillige, skabe rum for f.eks. sundhedscentrets aktiviteter og tiltag, der hidtil har været forankret under et områdefornyelsesprogram. Medborgercentrets leder er således en stærk netværksskaber og forstår at opnå resultater ad den vej. Ligeledes er medborgercentrets leder visionær og i stand til at sætte strategien mod visionen. Biblioteket som hjørnesten Hjørnestenen i det kommende medborgercenter er det nuværende bibliotek i Domus Vista Centret. Medborgercentret vil have en biblioteksfunktion bestående af en mindre samling bøger og andre materialer til udlån samt mulighed for aflevering og udlån af biblioteksmaterialer. En stor del af det nuværende biblioteks virke består af aktiviteter, der understøtter medborgerskab (empowerment) for områdets beboere. Det er aktiviteter rettet mod børneinstitutioner, skolesamarbejde, cykelundervisning, IT-café, undervisning i NemID og lignende, Fortællerklub, Lektiecafé mv. Disse aktiviteter videreføres under det kommende medborgercenter, ligesom det forventes, at der kan udstedes pas fra medborgercentret. Medborgercentret vil have det overordnede ansvar for at drifte og udvikle disse og lignende aktiviteter. Det nuværende bibliotek har p.t. én fast medarbejder. Medborgercentrets budget er ikke endeligt afklaret, men det forventes, at der ansættes 1-2 yderligere medarbejdere, ligesom den nuværende medarbejder fortsætter i medborgercentret. Lederen vil have indflydelse på, hvordan medborgercentrets medarbejderkompetencer sammensættes og vil have personaleansvar. Biblioteket – Medborgercentrets organisatoriske ophæng Medborgercentret er organisatorisk en del af Frederiksbergs biblioteksvæsen, der foruden medborgercentret består af et hovedbibliotek, to mindre decentrale biblioteker og et virtuelt bibliotek. Biblioteket har samlet 85 medarbejdere og et budget på cirka 50 mio. kr. Medborgercentret vil derfor have en stærk selvstændig profil, men samtidig have fordelen af at være del af en stor organisation ved at have adgang til bogholderi, personaleadministration, kommunikation og andre stabsfunktioner. Medborgercentrets leder indgår i bibliotekets overordnede ledelse som sektionschef. Ledergruppen er et stærkt samarbejdende team bestående af bibliotekschefen og tre sektionschefer foruden medborgercentrets leder. For at sikre og styrke samarbejde, synergi og koordination på tværs af sektioner i biblioteket har lederen af medborgercentret det overordnede ansvar for bibliotekets frivillighedsaktiviteter samt koordinering af de mindre, decentrale biblioteker. Som en del af en overordnet ledelse for hele institutionen har lederen af medborgercentret forståelse for arbejdet i en politisk ledet organisation og evner at se udvikling og strategi på tværs af hele bibliotekets virkeområde. Medborgercentrets leder/ sektionschef refererer til bibliotekschefen. Den primære arbejdsplads bliver medborgercentret på Nordens Plads, sekundært bliver hovedbiblioteket, hvor medborgercentrets leder også vil have kontor. Derudover forventes en del mødeaktivitet rundt om i Frederiksberg Kommune som en del af at skabe netværk og aktiviteter til medborgercentret. Forventninger til leder af medborgercentret/sektionschef Resultater: Det forventes at medborgercentrets leder: Skaber et rummeligt og mangfoldigt medborgercenter for lokalområdet med vedkommende indhold og i tæt samarbejde med borgere, institutioner, frivillige og andre aktører Styrke medborgercentret, Nordens Plads og biblioteket gennem helhedstænkende, visionær og strategisk ledelse Opgaver: For at opnå resultaterne forventes følgende opgaver at indgå: Medborgercenter Opbygning og udvikling af center Daglig drift af center Brugerkontakt Opbygning af netværk og relationer Inddragelse af brugere, frivillige og samarbejdsparter Udvikling af aktiviteter, der understøtter o Empowerment o Kultur o Læring o Sundhed Ledelse Vision og strategi for medborgercenter Personaleledelse og -ansvar Indgå i overordnet ledergruppe for bibliotek Indgå i tværgående ledelse: o Koordinerende funktion for de mindre, decentrale biblioteker o Ansvarlig for bibliotekets frivillige Kompetencer For at udføre opgaven er følgende kompetencer relevante Personlige kompetencer: Resultatorienteret Udviklingsorienteret Strategisk/analytisk tænkende Netværksskaber Empatisk Stålsat Energisk Praktisk Faglige kompetencer: Dokumenteret Ledelseserfaring Projektledelseserfaring Personaleledelseserfaring Erfaring fra lignende opgaver, f.eks. fra NGO, kulturinstitution, medborgercenter eller lign. Erfaring fra netværkssamarbejder på tværs af organisationer/organisationskulturer Erfaring fra en politisk ledet organisation Relevant uddannelsesmæssig baggrund f.eks. socialpædagog, antropolog, sociologi, kulturstudier
© Copyright 2024