Udsmyk en sjov skraldespand og vind billetter til Grøn koncert Få gang i kreativiteten og giv en skraldespand noget sjovt tøj på sammen med dine klassekammerater. Ren Randers giver præmier til den flotteste skraldespand til ”Sidste Skoledag” på Justesens Plæne fredag den 27. maj fra klokken 12-16. Sådan vinder du Randers Kommune har 12 skraldespande, som alle skal udsmykkes til sidste skoledag. I må udsmykke skraldespandene med tøj eller pap. Skraldespandene må ikke males eller tegnes på. Hver skraldespand kan udsmykkes af en klasse eller en gruppe elever. Skraldespandene bliver kørt ud til skolerne mandag den 23. maj og bliver hentet fredag morgen den 27. maj. Skraldespandene bliver fordelt efter først til mølle princippet. Så skynd jer at tilmelde jer til: Martin Tranholm Frøst fra Randers Kommune på mail. martin.tranholm.frost@randers.dk Klæd dig ud med skrald til sidste skoledag Du kan også vinde billetter til Grøn koncert ved at klæde dig festligt og anderledes ud med skrald fredag den 27. maj på Justesens Plæne. Ren Randers – jeg gør det Ren Randers – jeg gør det, er et nyt kommunalt projekt, der skal gøre Randers til en ren og attraktiv kommune, hvor det er rart at bo. Projektet vil derfor gennem kampagner og nye affaldstiltag forsøge at ændre borgernes adfærd og holdninger, så de smider affaldet i skraldespandene og ikke på gaden.
© Copyright 2024