52-siders-magasin - Liberal Alliance

Friere,
rigere og
gladere*
*I Danmark taler vi lige nu meget om, hvordan
vi skal fordele pengene. Hvem skal have
mindre, hvis nogle skal have mere?
Hvis vi for 10 år siden havde gjort, som LA
foreslår, havde det ikke været nødvendigt.
Så havde vi både kunnet investere i velfærden
og sænke skatterne. Det er heldigvis ikke for
sent. Skal vi gøre det nu? 2025plan.dk
HVORFOR
VÆKST?
Meget
vigtigere,
end du
tror
SOCIAL POLITIK:
Hvis vi lytter
til dem, der har
brug for hjælp
UDLÆNDINGE
OG INTEGRATION:
Kan Ayşe
blive den nye
Mads Skjern?
Vi har alt det,
der skal til for igen
at skabe et af verdens
bedste samfund
— Anders Samuelsen
INDHOLD
3
24
Iværksætterne
Dem, vi har mest
brug for at holde på
14
Vækst
Og hvorfor den er
så vigtig, at vi ikke
kan klare os uden
30
28
Verdensmester
Hvis der er noget,
vi kan i Danmark,
så er det afgifter.
Også de helt skøre
Sygdom
og sundhed
Mere fokus, omtanke
og vilje til at lytte
38
34
Socialpolitik
Fordi samfundets
kvalitet skal måles
på behandlingen
af de svageste
Det kan slet ikke
betale sig
Skatterne i Danmark
er så høje, at det er
en dårlig forretning
Hvorfor
nu det?
Bureaukrati
Og hvordan vi får
meget mindre
af det
Overfør 100 kr. via MobilePay
eller Swipp til 6162 4949 og
skriv navn, adresse og e-mail
i emnefeltet, så sørger vi for,
at du bliver meldt ind.
I Liberal Alliance er vi optimister. Vi tror på, at
vi sammen kan flytte en masse. At vi har styrken
og evnerne til at bringe Danmark videre. Vi er
ikke på udkig efter en revolution, men vi tør
godt sige, at vi skal vise de offentligt ansatte
mere tillid, og at vi skal sænke skatterne og
afskaffe overflødige love og regler.
Liberal Alliances politik er ikke farlig. Hvis vi
gennemførte hele vores 2025-plan, ville den
offentlige sektor stadig være ca. lige så stor som
Sveriges, og vi ville også stadig være et mere
lige land end Sverige. I stedet for at være landet
med verdens suverænt højeste skatte- og
afgiftstryk, ville vi være nr. 2 i verden. Mange
flere ville have et job, der ville komme gang i
væksten, vi ville hverken have topskat eller
registreringsafgift, og en familie med to voksne
i arbejde ville have 40.000 kroner mere om året
efter skat.
Velkommen til Liberal Alliances magasin
og god læselyst!
44
Prøv et medlemskab af
Liberal Alliance i et kvartal
for 100 kr.
Hvorfor dog et 52-siders-magasin fra et politisk
parti om, hvordan vi i fællesskab kan gøre
Danmark endnu bedre? Fordi vi gerne vil fortælle om nogle af de problemer, Danmark står
med – og især om nogle af de løsninger, vi
mener er de rigtige. Vi tror og håber, at det vil
du gerne bruge lidt tid på.
Partierne i Folketinget er langt hen ad vejen
enige om, hvad vi gerne vil opnå, men uenige
om, hvilke metoder eller midler der skal bruges.
I magasinet her kan du både læse om, hvor vi
mener, der er brug for nye løsninger, og om de
metoder og midler, vi synes er de rigtige.
Her er de nye
ideer til en svær tid
Udlændinge- og
integrationspolitikken
trænger til friske
forslag. Her er de
Bliv medlem af
Liberal Alliance
Magasinet er udgivet af Liberal Alliance
i et oplag på 600.000 eksemplarer
Tryk:
Color Print A/S
Fotografer:
Andreas Beck
Fleming Lund
Tine Sletting
Robin Juel Johansen
iStock
Look/Polfoto
Illustrationer:
Majbrit Linnebjerg m. fl.
Skribenter:
Panos Gavriiloglou, Kristian Granov,
Per Mikael Jensen, Robin Juel Johansen,
Søren Kenner, Amalie Lyhne, Katrine
Hertz Mortensen, Mario Saavedra
Garcia, Rune Strehlow, Sune Aagaard
Redaktør:
Sune Aagaard
Som medlem af LA har
du mulighed for at deltage
i en masse spændende
arrangementer, blandt andet
vores landsmøde, og du
modtager løbende nyhedsbreve og opdateringer om
den politiske situation.
Det er det samme nummer
(6162 4949), du skal bruge,
hvis du har lyst til at støtte os
økonomisk.
Jeg kunne sagtens
finde på at flytte min
virksomhed til udlandet
D
et er de færreste 23-årige, der har
ansvar for 11 medarbejdere, har samarbejdsaftaler med store virksomheder
som Egmont Publishing og har oplevet,
at andre har investeret millioner i deres gode idé.
Camilla Hessellund Lastein er ikke som de fleste. Hun
har satset stort på at starte og udvikle virksomheden
Lix Technologies, en digital platform for studiebøger.
”Jeg begyndte at arbejde på det her for tre år siden,
mens jeg gik på Handelshøjskolen i Aarhus. Jeg
droppede ud for at bruge al tiden på virksomheden
og flyttede hjem til min mor i Esbjerg, og fik et fuldtidsog et deltidsjob. Det ene var på kontor og det andet
var som tjener på Jensens Bøfhus. Det sidste var lidt
mærkeligt i forhold til de job, jeg kendte fra Handelshøjskolen, hvor jeg sad i jakkesæt,” siger hun.
3
Sæt i værk
Sæt i værk
Selv om der er fart på virksomheden
Lix Technologies med hovedsæde i Aarhus,
kunne den 23-årige stifter af virksomheden
godt finde på at rykke til udlandet, hvor
selskabsskatten er lavere. I dag bor hun i Aarhus og har i halvandet år sovet på sofaen hos en veninde.
De professionelle rammer er dog noget
anderledes, for på kontoret sidder
elleve ansatte, og der er endnu flere på
vej. Chefen er en af de yngste.
”Det er lidt mærkeligt, at nogle af
mine ansatte er 10-12 år ældre end mig,
men det er ikke noget problem, hvis man
kan argumentere for sine holdninger.
Jeg er meget ligetil, jeg siger ikke tingene
mellem linjerne. Mine medarbejdere
og jeg skal give hinanden modspil og
være ærlige over for hinanden, så får vi
et bedre output,” siger hun.
Fra eksamensfrustration
til iværksætteri
Ideen til Lix Technologies opstod under
eksamensforberedelserne på Handelshøjskolen, da Camilla Hessellund Lastein
kom til at undre sig over, om ikke man
kunne gøre studiebøgerne tilgængelige
på en billigere og smartere måde.
Frustrationen førte til en slags Spotify
for studiebøger, hvor studerende både
kan spare penge på bøgerne og samtidig får muligheden for at tage noter
og overstrege direkte i de elektroniske
bøger fra computeren. For nylig vandt
virksomheden en aftale med forlaget
Lindhardt og Ringhof over en langt større
konkurrent, og det er ikke ambitioner,
Camilla Hessellund Lastein mangler:
”Der er mere end 500 millioner
studerende i verden, og vores store
vision er at gøre læring tilgængelig alle
steder,” siger hun.
Ambitionerne fylder også meget
i fremtidsplanerne for Lix, som Camilla
Hessellund Lastein ser udbrede sig til
Asien, USA og resten af Europa i en ikke
alt for fjern fremtid.
”Der er vildt mange muligheder i
udlandet, og Danmark er jo et lille land.
Der er vildt mange muligheder
i udlandet, og Danmark er jo
et lille land. Man kan sagtens
opbygge en fin forretning her,
men det er ikke her, det er
interessant for virksomheden.
4
Man kan sagtens opbygge en fin forretning her, men det er ikke her, det er
interessant for virksomheden,” siger hun
og fortæller, at hun allerede er i dialog
med mulige forretningsforbindelser i
blandt andet Sydkorea, ligesom hun har
været i USA nogle gange de seneste år,
hvor fokus især er på New York.
”Jeg kunne godt finde på at rykke
min virksomheds hovedsæde til udlandet. Vi bliver nok ved med at have
folk siddende i Danmark, og det kan da
også godt være, vi bliver her, men virksomhedskatten er for eksempel meget
lavere i Irland, og det kunne godt give
mening at være der, når det kan ses sort
på hvidt på bundlinjen,” siger hun.
Camilla Hessellund Lastein
Etablerede for tre år siden
Lix Technologies, en slags
Spotify for studiebøger.
Virksomheden har 11
medarbejdere og flere
på vej.
For svært
at rejse kapital
i Danmark
Vores drøm er at
bygge et hovedkontor i London, hvor vi
kan være tættere
på vores kunder, og hvor vi kan
tiltrække internationale talenter
og arbejde tæt sammen med
finansielle regulatorer,” siger
Christian Gabriel, der er medstifter af virksomheden
Capdesk, en aktieplatform for
ikke-børsnoterede virksomheder og de tilhørende investorer.
”Det er også lettere at rejse
finansiering som engelsk virksomhed. I England bliver investorer i nystartede virksomheder belønnet med attraktive
skattefradrag, så der er nem
adgang til risikovillig kapital,”
siger Christian Gabriel på en
skypeforbindelse fra sin lejlighed i London.
Capdesk blev stiftet for
godt et år siden, og fra begyndelsen blev platformen godt
modtaget af både investorer
og mindre virksomheder. Der
er indtil videre +5.000 registrerede brugere og +100 virksomheder på kundelisten, men det
er kun begyndelsen:
”Hvis du vinder markedet
i Storbritannien, dominerer du
hele finansmarkedet i Europa,
og derfor valgte vi at starte
med det sværeste først,” siger
Christian Gabriel og peger på
HÅRD
KONKURRENCE
OM DE DYGTIGSTE
IVÆRKSÆTTERE
Danmark har brug for at kunne
fastholde og tiltrække dygtige
iværksættere for at sikre vækst
og arbejdspladser, mener
Joachim B. Olsen, erhvervsordfører for Liberal Alliance.
de forskelle, han oplever mellem Danmark og Storbritannien
som drivkraft for en mulig
udflytning af virksomheden:
”I London er der mere
gang i den. Virksomhederne
er mere seriøse, de er større,
og konkurrencen er hårdere.
I Danmark er det lidt mere
sikkert, men mulighederne er
mindre. Vigtigst af alt er finanstilsynet i UK meget mere fremsynet, de har sågar lavet en
innovationsafdeling for hurtigere at kunne regulere finansielle virksomheder. Ventetiden
hos det danske finanstilsyn
kan dræbe vores forretning,”
siger Christian Gabriel.
Den danske iværksættervirksomhed
Capdesk overvejer
at flytte hovedsædet
til London, hvor
mulighederne er
større. Det fortæller
Christian Gabriel,
medstifter af
virksomheden.
Konkurrencen om de ambitiøse
vækstvirksomheder er hård, fordi
de gør så stor en forskel, men
hvad skal der til for at sikre, at
de succesfulde iværksættere
bliver i Danmark?
”Både Camilla fra Lix og
Christian fra Capdesk fortæller, at de har øjnene stift rettet
mod udenlandske markeder,
hvor der er bedre vilkår for virksomhederne. Det skal vi tage
alvorligt. Ellers risikerer vi, at
alle, der kan skabe nye arbejdspladser, gør det i andre lande.
Derfor foreslår vi, at skatter og
afgifter over en bred kam sænkes
eller afskaffes, så virksomhederne får lidt mere pusterum,”
siger Joachim B. Olsen, Liberal
Alliances erhvervsordfører.
Hvordan vil I få råd til det i en
tid med lav vækst, en dyr flygtningekrise og store ekstraudgifter i den offentlige sektor?
”Vi er i skarp konkurrence
med udlandet om de dygtigste
iværksættere, og vi har ikke
råd til at lade folk som Camilla
og Christian overveje, om
Danmark nu også er det rigtige
land at drive forretning i.
Så bliver vi for alvor udfordret
på økonomien. Virksomheder
i vækst skaber nye arbejdspladser og vækst, som kan
finansiere nogle af de udfordringer, vi står med i dag.”
5
SLIP
SKOLERNE
FRI
6
Folkeskolerne skal
slippes løs og have
færre administrative
opgaver. På den måde
kan skolerne levere
bedre resultater
og sende eleverne
trygt videre, mener
skoleleder.
J
ens Otto Dalhøj, daglig leder på Stige Skole
i den nordlige del af Odense, er kontant
i sin analyse af folkeskolens situation, som
han sidder tilbagelænet i én af fire stofbeklædte stole omkring bordet på hans kontor:
”Der mangler simpelthen frihed for
den enkelte skole,” siger han.
Tonefaldet er alvorligt men ikke
bebrejdende, for på Stige Skole accepterer
de vilkårene og forsøger at skabe den bedst mulige skole
inden for de rammer, der er sat op. Men der gemmer sig
en gnist under overfladen, og den kommer fra et dybfølt
ønske om at kunne præge elevernes skolegang mere.
Selv om stemmen er rolig, er det tydeligt, at Jens Otto
Dalhøj brænder for sit felt, selv her sidst på eftermiddagen.
Konkret er han bekymret over de mange timer, som
eleverne har efter indførelsen af folkeskolereformen i 2014.
En skoleuge er nu på 30 timer i indskolingen, 33 timer på
mellemtrinnet og 35 timer i udskolingen.
”De skal være her længere tid, end de ellers skulle,
og de er trætte, når de er ude i syvende lektion. Det er
Folketinget, der definerer timetallet. Jeg kunne meget
bedre tænke mig, at det var skolebestyrelsen – forældrene
– der styrede det. Det er jo forældrenes skole. Det skulle
nødigt blive systemets skole.”
Det afvæbnende smil tager brodden af ordene. Jens
Otto Dalhøj ønsker mere frihed, men under et tilsvarende
større ansvar.
7
Ny ABC til skolen
Ny ABC til skolen
Det er jo
forældrenes
skole. Det skulle
nødigt blive
systemets skole
Mere tillid, mindre kontrol
”Det er ikke afgørende for mig, at vi bygger folkeskoler op i Danmark, der er
ens. Skolerne må gerne være forskellige.”
Han lader kommentaren hænge
i luften, for pointen er central i hele hans
holdning til folkeskolen. Derfor er det
oplagt at udfordre ham netop her, for
kan man ikke frygte, at nogle skoler kører
af sporet, hvis man fjerner styringen
fra Christiansborg?
”Jeg kunne vende den rundt og sige:
Det er jo sådan, de frie skoler kører,
og der bliver ført tilsyn med dem. Det
handler i bund og grund om tillid og
kontrol. Vi har et utrolig kontrolleret
system i dag, som ikke er tillidsbaseret.
Jeg siger ikke, det skal være totalt
mangfoldigt, men vi bevæger os ud
i mere og mere central styring. Jeg vil
gerne mere ind midt på vejen igen.”
Ét af problemerne med den centrale
styring, lader han forstå, er, at lærerne
bruger meget tid på noget, der ikke har
ret meget med undervisning at gøre.
”Der går rigtig meget arbejdstid med
at indsamle data, og hvor tager vi den
tid fra? Det går fra vores kerneopgave,
nemlig trivslen og læringen hos børnene.”
Hvis han selv kunne få lov til at
bestemme, havde lærerne færre administrative opgaver.
Målsætningen
Under en tur rundt på skolen giver Jens
Otto Dalhøj et tilbageblik og forsøger
at sætte den danske folkeskole anno
2016 i perspektiv. Han standser ved en
opslagstavle med en masse A4-ark med
ganske korte, håndskrevne historier, der
er lavet af nogle af skolens yngste elever.
”Eleverne i første klasse i dag kan
meget mere, end de kunne før i tiden,”
siger han.
Alting er altså ikke dårligt, folkeskolen kan bare blive meget bedre, og
det er dét, der motiverer ham og gør,
at han nyder at gå på arbejde efter
næsten et helt arbejdsliv, der har drejet
sig om læring, dannelse og uddannelse.
En stræben efter hele tiden at gøre
tingene endnu bedre. Men for at kunne
vurdere, om man bliver bedre, må man
have en klar målsætning.
”Vi har centralt fastsatte mål, og det
har vi ikke oplevet tidligere. Det er nogle
andre, der definerer kvaliteten i folkeskolen i dag end for 20 år siden. For 20
år siden definerede vi i højere grad selv,
hvad kvalitet er, og det betyder en større
ensretning af folkeskolen i Danmark
i dag, alt andet lige. Det betyder også en
større central styring af, hvordan vi
skal agere.”
Forklaringen leveres uden de store
armbevægelser. Tørt, om man vil.
Jens Otto Dalhøj har tydeligvis en
klar idé om, hvordan man løser opgaven
bedst og sender eleverne sikkert videre
i uddannelsessystemet. Det gør man
ved at sætte skolerne fri.
Jens Otto Dalhøj
Jens Otto Dalhøj er skoleleder
på Stige Skole ved Odense
og har arbejdet med læring
og uddannelse hele sit liv.
Han så gerne, at skolerne fik
lov at bestemme mere selv, og
8
at lærerne kunne bruge tiden
på børnenes læring og trivsel,
ikke på administration.
Jens Otto Dalhøj sidder i kommunalbestyrelsen for Liberal
Alliance i Nordfyns Kommune.
Vejen til den
rette hylde
Det er ikke alle, der begynder
på en gymnasial uddannelse,
som oplever at køre rundt
i en studentervogn. Omkring
15 pct. falder fra undervejs,
og det drejer sig især om
dem, der kommer med lave
karakterer fra grundskolen.
En undersøgelse fra tænketanken DEA viser, at hver
tredje elev med et karaktergennemsnit på under 4 falder
fra, mens det kun gælder for
hver tiende, der kommer med
et snit på over 7.
Næsten hver fjerde, der bliver
optaget på en gymnasial uddannelse, læser ikke videre
eller begynder forfra på en
anden ungdomsuddannelse.
Mindre end halvdelen af dem,
der starter på HF og HHX,
læser videre. For mange bliver
studenterhuen ikke en milepæl, men en endestation.
Dygtige lærere
og ro i klassen
Børn går i skole for at tilegne
sig færdigheder, viden og
dannelse. Det er dét, skolen
først og fremmest skal koncentrere sig
om. Grundskolen lægger et fagligt
fundament, der gør de unge klar til at gå
videre i uddannelsessystemet bagefter.
Det fundament skal selvfølgelig være i
orden. Derfor har vi brug for dygtige
lærere og ro i klassen. Vi skal skabe de
rammer, der giver de bedste muligheder for tilegnelse af kundskaber. I dag
bliver rigtig mange timer gennemført
med et for ringe fagligt indhold,” siger
Merete Riisager.
Hun er undervisningsordfører for
Liberal Alliance og en ivrig deltager i
debatten om, hvordan vi sikrer, at
grundskolen og ungdomsuddannelserne i Danmark fungerer så godt som
muligt og leverer så gode resultater som
muligt. Og resultater skal altså først og
fremmest forstås som faglige resultater.
Hun forklarer, at lærernes kvalifikationer og engagement er afgørende for
elevernes udbytte af undervisningen.
”Liberal Alliance så gerne, at
læreruddannelsen foregik på universitetet som for eksempel i Finland. Elevernes kundskaber hænger direkte
sammen med lærerens ditto. Det ville
måske også bringe noget af respekten
omkring lærerne og læreruddannelsen
tilbage. Det er nødvendigt, hvis vi skal
have en folkeskole i verdensklasse,”
siger Merete Riisager.
Der er nu svimlende 3.990 faglige mål for, hvad eleverne skal
kunne i de forskellige fag på forskellige klassetrin, foruden
fagformål og opmærksomhedspunkter. Der kom 50 pct. flere
til under den tidligere regering. Efter 9. klasse skal eleverne for
eksempel kunne ”kommunikere aktivt i forskellige sproglige
og kulturelle situationer i en globaliseret verden”.
Hvad er det bedste ved at gå i skole?
Før folkeskolereformen gik danske
elever gennem et helt grundskoleforløb
i skole i 8.070 timer. Efter reformen
er tallet 10.960 – det højeste i OECD.
Til sammenligning går en finsk elev
kun i skole i 6.327 timer. Ikke desto
mindre er finske skolebørn klart dygtigere end danske. I den seneste PISAundersøgelse fra 2012 klarede finnerne
sig langt bedre end danskerne i både
læsning, matematik og naturvidenskab.
DANSKE
skolebørn:
FINSKE
skolebørn:
10.960
6.327
timer
timer
Man skal altid
kunne komme videre
Liberal Alliances forslag til en ny struktur for ungdomsuddannelse er baseret på princippet om, at
du altid skal kunne bevæge dig videre i uddannelsessystemet, uanset hvor du begynder. Hvis man
for eksempel begynder på en erhvervsuddannelse,
kan man tage en EUX-uddannelse og komme på
universitetet. Man kan også tage en akademisk
overbygning på den nye samfundsfaglige ungdomsuddannelse, hvis man vil være akademiker.
HVAD VILLE MAN MED
FOLKESKOLEREFORMEN?
Der skulle være flere undervisningstimer, laves understøttende
undervisning og oprettes
lektiecaféer.
Det har været problematisk at
indføre flere timer, fordi det tager
fritid fra børnene, den understøttende undervisning er blevet
kritiseret, fordi den varetages
af pædagoger, der ikke har den
fornødne faglighed, og lektiecaféerne har heller ikke fungeret
efter hensigten.
Liberal Alliance vil give den enkelte
skole langt mere frihed til selv at
organisere undervisningen. LA
stemte imod folkeskolereformen,
da den blev vedtaget i 2013.
Ikke
MANGE
men
GODE
timer
Vi mener, at HF burde laves om til en ny samfundsfaglig ungdomsuddannelse for dig, der for
eksempel vil være sygeplejerske eller politibetjent. Gymnasiet skal være for dem, der vil læse
videre på universitetet.
Victoria, 10 år
Anthon, 12 år
Noah, 12 år
”Det bedste er er at lege
med mine veninder og
gymnastiktimerne.”
”Det bedste ved at gå i skole
er idræt og mine venner.”
”Det bedste er, at man lærer
noget, så man kan blive klog
og få en god uddannelse.”
Vi vil gerne have forskellige adgangskrav til
ungdomsuddannelserne. Hvis man gerne vil
i gymnasiet, skal man have et karaktergennemsnit
på 7 fra grundskolen eller bestå en optagelsesprøve. For at komme ind på den nye samfundsfaglige ungdomsuddannelse, skal man have et
karaktergennemsnit på 4 eller bestå en optagelsesprøve. Hvis man gerne vil have en erhvervsuddannelse, skal man skaffe sig en praktikplads.
9
13 rigtige
13 rigtige
Mød MF’erne
Carsten Bach
40-årige Carsten Bach
er egentlig uddannet
kvartærgeolog og har
derfor styr på istider,
sten og grus, hvilket
han før valget i 2015
levede af i 12 år som
miljørådgiver. Han er
selverklæret boldblind,
men har til gengæld
været på juniorlandsholdet i svømning, og
han er stadig familiens
største vandhund, når
han og familien har fri
eller er på ferie.
10
Christina Egelund
38-årige Christina
Egelund har i 10 år
været selvstændigt
erhvervsdrivende med
familiens feriepark.
Christina har i mange
år både arbejdet og
studeret i Paris og bor
sammen med sin
franske kæreste, Cyril.
Hun er mere begejstret
for modetøj end gennemsnittet og lidt af en
sprognørd, der taler
fem sprog flydende.
Henrik Dahl
Henrik Dahl er sociolog
og forfatter til en lang
række bøger, blandt
andet klassikeren Hvis
din nabo var en bil fra
1997. Han er kæreste
med Christina og far til
tre formelt set voksne
børn. Henrik har tre
universitetsgrader i
bæltet, og spørger man
ham selv, vil Henrik i
øvrigt kalde sig selv en
brugtvogn og anbefale
en eventuel køber at
gå mere op i den
generelle stand end
kilometertælleren.
May-Britt Kattrup
May-Britt Kattrup er
53 år og uddannet civiløkonom. Hun er indehaverske af alle kørekort,
der findes, motorcykel
med sidevogn, lastbil
med anhænger og hele
baduljen – og et taxaerhvervskort. May-Britt
har været international
eliterytter i disciplinen
military, i dag rider hun
jagter. Hun er gift med
Niels og mor til Philip
og har desuden to bonusbørn Sofie og Frits.
Joachim B. Olsen
Joachim B. Olsen er
gift med Karen, og sammen har de børnene
Victoria og Marcus.
Han er tegneserieentusiast, elsker at
grille i haven i Gladsaxe
og er uden sammenligning den politiker,
der har flest medaljer
hængende på sit kontor.
Joachim er ikke længere selv aktiv, men
underviser i dag børn
og unge i kuglestød.
Og selv om han er
pensioneret, tager han
310 kilo i dødløft.
Liberal Alliances 13 folketingsmedlemmer
har en glødende interesse for politik til fælles,
ellers er de ret forskellige. Her får du lidt
bonusinfo om, hvem der spiller backgammon
på Christiania, fisker med garn, har taxakørekort
eller selv binder sin butterfly.
Mette Bock
Mette Bock bor i
Horsens og har sammen med Hans Jørn
de voksne børn Kirse,
Silke og Ask. Mette har
tidligere arbejdet både
som chefredaktør og
direktør og været
udnævnt til ”Årets
erhvervskvinde”. Nå
ja, og så tog hun imod
sin lillebror, Anders
Samuelsen, da han
kom til verden for
snart 50 år siden.
Villum Christensen
I 2007 var Villum
Christensen partiets
eneste medlem af
Folketinget ud over
Anders Samuelsen, og
han har således været
en af partiets grundlæggende kræfter.
Villum er far til Michael
Bo og Mette og bor
i Slagelse, hvor han
også sidder i byrådet
som udvalgsformand.
Ved siden af sin folketingskarriere driver
Villum en række
hoteller på Sjælland
med sin hustru, Connie.
Laura Lindahl
Laura Lindahl er 32 år
og bor på Frederiksberg
med sin kæreste Tobias
og deres søn Ferdinand
– de tre bliver til fire,
når lillesøster kommer
til verden denne
sommer. Laura er rådmand på Frederiksberg,
og i fritiden har hun
i flere år spillet backgammon på klubniveau,
hvor hjemmebanen
er Nemoland på
Christiania.
Ole Birk Olesen
Ole Birk Olesen er
uddannet journalist,
men har et hjerte, der
banker for finanserne,
ikke mindst partiets
2025-plan. Faktisk var
det Ole, der fik ideen
til, at Liberal Alliances
politik skulle gennemregnes ved det bord,
hvor den daværende
regering fik sine planer
regnet igennem, nemlig
Finansministeriets.
Ole er i dag formand
for Finansudvalget.
Merete Riisager
Merete Riisager er 40
år, er gift og har to børn.
Familien bor på Amager,
hvor de deler haven
med 6 høns, der leverer
æg til Meretes passion
for hjemmebag og madlavning. Merete fisker
også gerne med garn(!)
i Øresund, hvor det er
torsk og fladfisk, der må
lade livet. Merete er
uddannet cand.mag.
pæd. og har før sin
folketingskarriere arbejdet med læring og
forandring hos blandt
andre PwC og Lego.
Anders Samuelsen
Partileder Anders Samuelsen er
48 år og fra Horsens, hvor han
stadig bor i det parcelhus, han selv
blev født i. Anders er far til Mikkel og
Emil og reservefar til en enøjet hund,
terrieren Max. Som stor tilhænger
af afslappet tøj kan Anders skifte fra
hættetrøje til habit på to minutter,
han kan stryge en skjorte på et stolesæde og så kender han sine Gasolinklassikere bedre end gennemsnittet.
Leif Mikkelsen
Partiets landsformand,
Leif Mikkelsen, er 70 år
og pensioneret økologisk landmand. Han
har brugt en stor del
af sit liv som aktiv i
foreningslivet – blandt
andet som landsformand for DGI. Leif
bor i det, han selv
kalder ”selve Sinding”,
sammen med sin
guldbrud, Hanne. Leif
tilbringer gerne fritiden
hjemme i Sinding med
en (øko-)gris på grillen,
gæster at underholde
og en hjemmebrygget
øl i hånden.
Simon Emil
Ammitzbøll
Gruppeformand og
politisk ordfører Simon
Emil Ammitzbøll er 38
år og bor i København
med sin mand Henning
og deres hund Viggo.
Når han ikke er på
Borgen, er Simon Emil
engageret i blandt
andet Krogerup
Højskole, og så har han
en forkærlighed for
røde biler, tykke bøger
og selvbinderbutterfly
til særlige lejligheder.
11
Oplysning til borgerne om samfundet
Vidste du, at …
… Liberal Alliance vil
afvikle licensen?
I stedet skal vi have et
frivilligt abonnement,
så de danskere, der
gerne vil betale for DR’s
produkter, helt frit kan
vælge at gøre det. De,
der hellere vil købe
noget andet, kan gøre
det. Licensen hører
monopolernes tid til.
Og den tid er, heldigvis,
for længst forbi.
… beskæftigelseslovgivningen fylder 24.000
sider? Hvis man bare
lægger dem ovenpå
hinanden i en stak,
er stakken 2,5 meter
høj. Så er det svært
at være socialrådgiver.
Og ikke så underligt,
at papirarbejdet tager
lang tid …
12
… hvis en SOSU-assistent vurderer, at en beboer
på et plejehjem har brug for bleer, skal vedkommende gå til den bleansvarlige, som så kontakter kommunens blekoordinator? Blekoordinatoren sender en formel ansøgning til en visitator,
der tager stilling til sagen. Når bleerne er bevilget,
tager det op til otte dage, før en fragtmand kan
levere bleerne.
… Københavns Kommunes
teknik- og miljøforvaltning
har brugt 300.000 kr. i
administration på at fordele
800.000 kr. i støtte?
… hvis alle kommuner
i Danmark var så effektive som Frederiksberg, kunne vi spare
29 mia. kr. om året?
Danmark skal være et digitalt fyrtårn.
… en dyrlæge
skal udfylde 36
formularer, når
han har været
på besøg hos
en svineavler?
… Liberal Alliance længe har talt for at legalisere
cannabis? Det har taget tid at få andre med,
selv om der er positive erfaringer fra andre
lande. Nu er stemningen ved at vende, og
vejen til en legalisering er blevet kortere.
… Arbejdsskadestyrelsens it-system,
der nu er lukket
ned, kostede i alt
283 mio. kr. og
aldrig kom til at
virke ordentligt?
Danmark skal vinde
den digitale fremtid
… PSO-afgiften, som nu er
erklæret ulovlig af EU, blev
blandt andet lavet for at støtte
forskning i og udvikling af
nye vedvarende teknologier.
Siden er kun 2 pct. af pengene
gået til netop det. De 98 pct.
er gået til driftsstøtte.
Vi har en udfordring i dansk økonomi.
Produktiviteten står i stampe, og mange
virksomheder mangler medarbejdere.
Hvis vi ikke gør noget, er det opskriften
på vedvarende lav vækst.
Det er virksomhederne, der skaber den
vækst, vi skal leve af. Sagt på en anden
måde: Når virksomhederne i Danmark
vinder, vinder hele Danmark.
Én af de måder, virksomhederne og hele
Danmark kan vinde på, er gennem øget
digitalisering.
En disciplin, vi er ret gode til i Danmark.
Hvilken fremtid er det? Det er en fremtid,
hvor måden vi arbejder på, uddanner os på,
er i kontakt med myndighederne på, driver
virksomhed på – ja, den måde vi lever på
bliver stærkt forandret.
Derfor har DI lanceret DI’s Digitaliseringsindsats. Sammen med førende erhvervsledere vil vi fremtidssikre dansk erhvervsliv.
DI’s 10.000 medlemmer skal med i forreste
digitale bølge, så vi kan gøre Danmark til et
digitalt fyrtårn.
Det kræver også politisk handling og lederskab. Derfor bør regeringen sætte sig for
bordenden og i samarbejde med alle Folketingets partier og dansk erhvervsliv skabe en
samlet national vision for digitalisering.
Men.
Hvis vi vil fastholde vores digitale førerposition, skal vi skifte gear. Det gør de nemlig
mange andre steder i verden. Og det går
hurtigt. Derfor skal vi handle nu. Med en
målrettet indsats kan Danmark erobre den
digitale fremtid.
De lande, der vinder det digitale kapløb,
vinder fremtidens vækst og arbejdspladser.
Hvis Danmark vinder den digitale fremtid,
vinder vi alle sammen.
Læs mere om DI’s Digitaliseringsindsats
på di.dk/digitalisering
DI’s DIGITALISERINGSINDSATS
– vind fremtiden
Et bedre liv på kanten
›SYSTEMET
PASSER
DÅRLIGT TIL,
AT FOLK HAR
MANGE
PROBLEMER‹
K
Der er brug for et socialt
system med én dør at gå ind ad,
ét menneske, der kan hjælpe.
Gadejuristen Nanna Gotfredsen
og Krølle.
rølle er 49 år og har
inde i hovedet”, og hvor stofferne nogle
Det er et paradoks, at der
brugt stoffer i mange,
gange er en hjælp til at få lidt fred.
er brug for en organisamange år. I de sidste 5-6
Sidste år havde Gadejuristen
tion som Gadejuristen.
år har han fået hjælp af
8.900 kontakter med socialt udsatte
organisationen Gadejuristen med
mennesker på gaden. Og 1.654 sager,
Dansk socialpolitik skal
pengesager, under de mange indlæghvor Nanna Gotfredsen og resten af
tænkes forfra, og systegelser for HIV, hepatitis, alvorlig blodfolkene bag Gadejuristen måtte bistå
met skal lære at lytte til de
mangel, sårbehandling, medicinsk
de samme udsatte mennesker i
behandling og social- og bostøtte. Igen
mødet med det offentlige system.
mennesker, der har brug
og igen. I aften går Nanna Gotfredsen,
Det er 17 år siden, Nanna
for hjælp. Så har vi
som leder og har grundlagt GadeGotfredsen etablerede Gadejuristen
chancen for at gøre livet
juristen, i Lidl og køber ind sammen
efter som frivillig jurastuderende
med Krølle. I starten af måneden blev
blandt hjemløse og stofbrugere ved
meget bedre dér, hvor det
han slået ned og frarøvet sine penge,
Mariakirken at have set, i hvor høj
er allersværest.
så det har været en tung måned.
grad de udsatte kom i klemme.
Bagefter tager de hjem til hans lejligGrundlæggende mener hun, baseret
hed, hvor hun hjælper ham med at få lidt overblik over et liv,
på sin nære og langvarige kontakt med det sociale system, at
hvor der, med Krølles egne ord, nogle gange er ”rigtig meget støj
det er skruet forkert sammen.
15
Et bedre liv på kanten
Definitionen på et godt
liv er individuel. Der er
heller ikke nogen, der
skal fortælle mig,
hvordan jeg skal leve
— Nanna Gotfredsen, Gadejuristen
Udgangspunktet for
LA’s socialpolitik er
den individuelle
vurdering, det helhedsorienterede blik og
det nådige skøn.
Konkret arbejder LA
blandt andet for:
— At forenkle lovgivningen, så den er
nemmere at navigere
i for borgerne og for
kommunen
— At fremme det synspunkt, at det offentlige er til for borgerne
og ikke omvendt
— At gøre op med
kassetænkningen og
satse på en helhedsorienteret indsats
— At få indført et
socialt frikort, så
svage og udsatte
borgere kan arbejde,
når de kan, og beholde
pengene uden skat
og bureaukrati
— At få legaliseret
hash og få afkriminaliseret de svært
stofafhængige
16
”Det passer godt til middelklassen, der kan
finde ud af at møde op mellem 10 og 13, men
det fungerer slet ikke for de svært udsatte, som
måske er stofafhængige og samtidig har psykiske
lidelser og problemer. Det alvorligste problem
er måske, at vi har skabt et system, som ikke er
i stand til at lytte til dem. Hvis man kunne det
i systemet – og det er det, vi gør på gaden – så
ville man opdage, at de dels kan mere og har
flere ressourcer, end man tror og dels, at de har
de samme behov for et meningsfuldt liv som
alle os andre,” siger Nanna Gotfredsen.
Fravær af frihed
Der er brug for en anderledes socialpolitik og
et andet socialt system, der for eksempel ikke
primært har fokus på at få folk ud af deres
stofbrug. I modsætning til den gængse opfattelse
mener Nanna Gotfredsen nemlig ikke, at stofferne i sig selv er problemet. Stofferne er et symptom på andre problemer. Derfor er det helt
forfejlet, når politikken primært handler om at
fjerne dem.
”Problemet er det kaos, man har inde i
hovedet, hvis man har svære psykiske problemer.
Problemet er fraværet af frihed og fraværet af
muligheder for at skabe et meningsfuldt liv.
Det, de siger til mig, er: Hvis bare jeg havde en
grund til at have lyst til at være vågen og være
i mit liv. Dét handler det om, det handler ikke
om niveauet på kontanthjælpen,” siger hun.
En vigtig lære efter at have arbejdet med
de mest udsatte mennesker gennem flere årtier
er også, siger Nanna Gotfredsen, at de er meget
forskellige. En måde at møde dem på, der går
ud på, at deres problemer skal kategoriseres
meget specifikt, er derfor ikke særlig smart.
”De her mennesker har 3,5 psykiatriske
diagnoser i snit. De har mange og komplekse
problemer, og deres problemer kan let nå
at ændre sig, før der er fundet løsninger, når
systemet arbejder så langsomt, som det gør.
De skal gå ind ad 25 forskellige døre for at få
den fornødne hjælp, men der burde kun være
én dør, ét menneske, de kunne tage fat i, og
det er den funktion, som Gadejuristen får for
mange, selvom staten har et stort og kostbart
apparat kørende, hvis egentlige opgave faktisk
er netop det. Og så burde vi forstå det med
forskelligheden for alvor, så systemet kunne
arbejde med det. Definitionen på et godt liv er
individuel. Der er heller ikke nogen, der skal
fortælle mig, hvordan jeg skal leve,” siger hun.
Et fremragende beredskab
Liberal Alliances socialordfører, Laura Lindahl,
anerkender behovet for omfattende ændringer
i den måde, systemet arbejder på. Sådan som
det er i dag, falder for mange svage og udsatte
danskere ned mellem stolene.
”Vi har desperat brug for et helhedsorienteret system, der for eksempel kan tage højde
for, at folk ofte har flere diagnoser. Det er et godt
princip, at man skal kende kvaliteten af et velfærdssamfund på, hvordan det behandler de
svageste. For dem på bunden skal tingene fungere godt, for det er der, problemerne er størst.
Vi skal forebygge problemerne i så høj grad,
som vi kan, det er også det, der ligger i, at
systemet skal være helhedsorienteret, men der
vil altid være en gruppe, som har særligt brug
for hjælp, og til dem skal vi have et fremragende
beredskab. Det har vi desværre ikke i dag,”
siger Laura Lindahl, der er imponeret over
Gadejuristens arbejde, men samtidig ærgrer
sig over, at behovet er så stort.
”Der er mange, der ikke ville kunne klare
sig uden Gadejuristen, men der burde ikke være
brug for ildsjæle som Nanna Gotfredsen, for
det var jo meningen med velfærdssamfundet, at
det skulle løse netop de opgaver,” siger hun.
Nanna Gotfredsen tager med i Lidl
og køber ind, og så hjem i Krølles
lejlighed for at prøve at få lidt styr
på det hele.
Nanna W. Gotfredsen
Nanna startede Gadejuristen i 1999.
Inden da var hun frivillig i Mariakirken
og oplevede, hvordan udsatte borgere
havde akut brug for retshjælp. Hun er
uddannet cand.jur. i 2000 og har sammen med sit hold af medarbejdere og
frivillige hjulpet tusindvis af danskere.
Hjemme i Krølles lejlighed
Nanna Gotfredsen i
Gadejuristens kontor
på Værnedamsvej
De fleste af
os kan og vil
godt selv
Han er næsten altid i godt humør, Anders Samuelsen.
Ofte med et “Strålende!” på læben – også når der er
brug for at løfte stemningen. Per Mikael Jensen, der
er rådgiver for partiets ledelse, gik en tur i København
med Liberal Alliances politiske leder til en snak om,
hvad der egentlig er vigtigt for Anders og LA.
C
arl Holm var en heldig mand. Faktisk var han allerede som lille
dreng heldig, for syv ud af hans otte søskende døde, inden de nåede
at fylde syv år. Sygdom, fattigdom og dårlig ernæring tog de andre
i børneflokken. Sådan så det ikke ud for Carls barnebarn, Anders Samuelsen. Uden Carl,
ingen Anders. Og Danmark havde i løbet af blot en generation ændret sig så meget,
at voldsom dødelighed blandt børnene var et ukendt begreb i 1960’erne. For 50
år siden, midt i Danmarks store vækstperiode, gik tankerne snarere på, hvilket
parcelhus en ung familie med faderen i arbejde og moderen som hjemmegående
skulle købe.
”Det er absurd at tænke på, hvor meget det liberale demokrati har udviklet
vores samfund. For to-tre generationer siden var det livet, som var på spil i de
fleste familier, og tilfældet og fattigdom var bødlerne. I dag er det øv-dage, problemer med at finde meningen med tilværelsen og egen relevans i livet, der præger
debatten i Danmark,” siger Anders Samuelsen, mens han kigger over på de gamle
kraner på Holmen som for at forestille sig, hvordan det var at være sømand i
Kongens Flåde for 100 år siden. ”Derfor er det trist, at vi ikke for alvor kan diskutere, hvordan vi kan blive ved
med at udvikle vores samfund. I dag diskuterer de fleste partier, hvordan vi kan
regulere det ene op med to procent, det andet ned med tre procent. Men vi føler
os lidt alene – måske bortset fra Alternativet – når vi prøver at diskutere, hvordan vi
for alvor kan gøre det bedre og udvikle en ny vision. Nu har vi i fire årtier haft den
samme socialdemokratiske diskussion om justeringer af det, der allerede eksisterer.
Og nærmest ingen diskussion om, hvordan vi kan tage et lige så stort spring, som
Danmark gjorde dengang i 1950’erne. I øvrigt dengang, Danmark havde et af
verdens laveste skattetryk – blandt andet lavere end USAs.”
Optimisten
Optimisten
Iværksætteren Anders
og derfor måske umiddelbart
Anders er, når man kender ham,
vil være tilbøjelige til at fravælge
af og til lidt sørgmodig at se på.
LA’s bud på reformer.
Det sker ikke tit, men det sker
”Jeg tror jo, at vores ideer
nogle gange, når nogen forklarom at udvikle den offentlige seker, hvorfor en lillebitte ændring
tor, så fagmedarbejderne igen
ikke kan lade sig gøre, fordi
får magten til at gøre deres job
systemet forventer noget andet. godt, og vores udgangspunkt, at
Formentlig ville han klare
folk i grunden er mest lykkelige,
sig ret godt i et iværksættermiljø.
hvis de kan styre deres eget liv i
Når partiets ledelse holder
stedet for at være afhængige af
møde hver tirsdag morgen, er
et kommunekontor, er til stor
han ofte den, der kommer med
gavn for Danmark – og for de
de uventede ideer til, hvordan
mange, som i dag i en eller
partiet kan udvikle sig, møde
anden forstand er bundet til det
nye vælgergrupper eller skaffe
offentlige Danmark, der i langt
flere penge til kommunikation
højere grad er et system snarere
og markedsføring (nej, partiet
end din og min ven, fordi vi har
er IKKE blandt de rigeste, og
givet bureaukratiet magten.”
Saxo Bank betaler ikke længere
Anders og jeg går tit ture
solide beløb til Liberal Alliance).
sammen og finder små og store
”Dybest set er rigtig mange danskere ærke-liberale:
Ledelsen – som ud over Anders
eksempler på noget, der går
Vi tror på, at du og naboen sammen kan skabe
består af Simon Emil Ammitzbøll,
godt. Alt det, danskerne er
mirakler. Vi har ikke nogen dyb autoritetstro”.
Mette Bock, Leif Mikkelsen,
gode til. Alt det, der udløser
direktøren Sune Aagaard,
smil og glæde og optimisme. pressechefen Katrine Hertz
”Det sjove er, at dybest set
Mortensen og lederen af det politisk-økonomiske sekretariat,
er rigtig mange danskere ærke-liberale: Vi tror på, at du og
Simon Hauberg-Lund, foruden undertegnede – er i det
naboen sammen kan skabe mirakler. Vi har ikke nogen dyb
hele taget ikke væsensforskelligt fra et ledelsesmøde i en
autoritetstro. Vi elsker alle, der prøver at skabe noget, og vi
privat virksomhed. stoler på hinanden. Vi har alle de karaktertræk, der skal til
Der bruges nul minutter på spin, mange minutter på
for igen at skabe et samfund, der er blandt de bedste i
at grine og flest minutter på at diskutere, hvordan gruppen
verden. Men så møder vi muren – systemet, reglerne,
helst så Danmark udvikle sig, og hvordan man kan forklare
begrænsningerne. Det er ærgerligt, fordi vi så nemt kunne
det til danskerne. Og så nogle få minutter på dagsordenen for
ændre det.”
hverdagen og de næste uger, men altid med et perspektiv
om udvikling, forbedring, nye initiativer – forretningsudvikling,
Verdens bedste muligheder
ville man kalde det i en start up-virksomhed.
Når vi går ture, er Anders Samuelsen som regel optaget
Anders lytter gerne mere, end han taler, men på stort
af – også – at tale med danskerne om deres hverdag og
set alle møder kommer han eller en af de andre med en ny
ide, som så diskuteres. Jeg har ikke prøvet tilsvarende møder
i andre partier, men jeg forestiller mig, at de er anderledes.
Magten tilbage til de varme hænder
Her, på Langelinie i København, vender han blikket fra kranerne på Holmen til Mærsks hovedkontor. Den A.P. Møllerske
støttefond donerede for nylig 750 millioner kroner til
udsatte danskere, men ikke alle var lige begejstrede.
”Hvordan kan nogen blive ophidsede over, at en af
Mærsks fonde – igen – donerer hundredevis af millioner til
at støtte de svageste i Danmark? Hvordan kan de tillade
sig at hæve stemmen over for sådan et frivilligt engagement?
Jeg forstår det ikke.”
Det er i den slags situationer, at Anders Samuelsen kan
blive lidt tavs, som om han skal genfinde den gnist, der holder
ham kørende. Troen på, at det nytter at blive ved, selv om
to tredjedele af Danmarks befolkning over 18 er enten
offentligt ansatte eller på en form for overførselsindkomst
20
Vi er så privilegerede. Hvis bare
vi har modet til ikke at falde i
søvn af begejstring over alt det,
vi skabte engang, kan Danmark
igen blive et af de lande, der
giver allerflest mennesker mulighed for at efterstræbe deres
egen version af et lykkeligt liv
drømme. De fleste oplever ham som en person, der lytter,
tænker og respekterer det, han møder, uden at sætte det
i en kasse, uden at aktivere en fordom.
”Jeg har brugt så meget tid på politik, at jeg i perioder
har været for lidt for dem, der virkelig betyder noget for
mig: min familie, mine nærmeste. Jeg vil ikke herfra uden
at have gjort alt for at gøre Danmark til et endnu bedre sted
at leve. Vi har verdens bedste muligheder for at skabe det.
Frankrig eller andre af de store nationer vil aldrig kunne
gøre det – de er for store, der er for mange hensyn at tage.
Men vi kan, i Danmark.”
Han har det lidt ambivalent med, at LA primært
forbindes med skattelettelser.
”Penge kan jo aldrig være
noget mål i sig selv. Penge er et
middel, et værktøj til at opnå
noget, man drømmer om, enten
som person eller som samfund.
Et sommerhus, hvor familie og
venner kan mødes, et år på
farten, hvor man ser verden, en
ny bolig. Hvad som helst. Folk
har forskellige drømme, og jeg
vil ikke bestemme, hvordan
deres drøm skal se ud. Jeg vil
bare gerne være med til, at de
kan blive ved med at drømme
og skabe det bedst mulige liv
for dem og deres nærmeste.
Og samtidig sikre, at vi hjælper
dem, der har behov for hjælp
– i kortere eller længere tid.”
Vi kan drive det meget vidt,
hvis vi bare slipper virketrangen
og ambitionerne fri og lader
være med at lade os styre af
‘Det Danmark, du kender’
en stor forskel for mange
mennesker, eller møder det
enkelte menneske, som har
levendegjort drømmen om et
eget liv uden for meget indblanding udefra.
”Jeg mødte en landmand
forleden, som talte om at få
livet til at fungere godt ved at
producere det nødvendige.
Han drømte ikke om rigdom
og berømmelse, han ville bare
gerne skabe en hverdag og en
lykkelig familie, hvor de sammen
og hver for sig kunne drømme
videre og nyde hverdagen.
Han var et af de lykkeligste mennesker, jeg har mødt i lang tid.”
Anders kigger lidt på et af
Ret blikket mod stjernerne
de møbler, som Arne Jacobsen
Vi er gået ind på Designmuseum
tegnede i 1950’erne, og som
”Han er som regel i godt humør, men han kan
Danmark i Bredgade og går
siden er blevet solgt over hele
godt blive lidt tavs, mens han genfinder den
rundt mellem nogle af de
verden og stadig bliver det.
gnist, der holder ham kørende”.
ypperste eksempler på det
“Vi er så privilegerede.
unikke og fremragende – møbler,
Hvis bare vi har modet til ikke
kaffekander, boliger, plakater,
at falde i søvn af begejstring
industrielt design fra nogle af landets bedste arkitekter og
over alt det, vi skabte engang, kan Danmark igen blive et af
ingeniører. Alt det, der også udgør et hverdagsliv.
de lande, der giver allerflest mennesker mulighed for at
”Vi er – har været, i hvert fald – virkelig gode til at sigte
efterstræbe deres egen version af et lykkeligt liv.”
højt. Rette blikket mod stjernerne, udvikle noget, der virkelig
betyder noget. Gøre noget godt for hinanden. Vi har skabt et
samfund uden meget korruption, og hvor vi grundlæggende
stoler på hinanden, og hvor vi gør noget godt for hinanden,
Anders Samuelsen er 48 år og har været Liberal Alliances leder
siden januar 2009. Det gør den statskundskabsuddannede
fordi det er godt for os alle sammen. Tænk, hvor fantastisk
tidligere konkurrence-løber til den af de nuværende partiledere,
en position det er. Vi kan drive det meget vidt, hvis vi bare
der har siddet længst. Anders Samuelsen bor i Horsens og er far til
slipper virketrangen og ambitionerne fri og lader være med
to sønner. Efter at han blev cand. scient.pol. i 1993, arbejdede han
i fem år som konsulent og projektleder på Castberggaard, en
at lade os styre af ’Det Danmark, du kender’ – plus/minus
højskole for døve og hørehæmmede. Han har siddet i Folketinget
5 procent.”
Alle har egne drømme
Der skal som regel meget lidt til, for at Anders Samuelsen
igen ser positivt på mulighederne for at skabe et stærkere,
bedre, friere samfund. Og især når han møder folk, der gør
for Det Radikale Venstre i seks år fra 1998-2004 og derefter var
han medlem af Europa-Parlamentet i Bruxelles i tre år, også for De
radikale. I 2007 stiftede han Ny Alliance sammen med Gitte
Seeberg og Naser Khader. Ny Alliance blev til Liberal Alliance med
et nyt og mere liberalt politisk program i sommeren 2008.
21
Bip-bip
Bip-bip
ROBOTTERNE
KOMMER
– og det
skal vi glæde
os til
De største forandringer taler vi ikke så
meget om. I de kommende år vil en række
nye teknologier lave om på Danmark.
Vi har redskaberne til at klare os godt i
det nye, hvis vi tænker os om.
D
et er få årtier siden, hård
lønkonkurrence fra Asien
tog luften ud af tekstilproduktionen i trekantsområdet . Siden har mange virksomheder flyttet
produktionen ud af landet. I de kommende år vil
Danmark imidlertid blive udsat for endnu hårdere
konkurrence – denne gang ikke fra lande med
billigere arbejdskraft, men fra nye teknologier. Rolf
Ask Clausen, teknologisk talsmand for Ingeniørforeningen, IDA, forventer store forandringer.
”Den omstilling, der finder sted i de kommende
år, bliver voldsom. Det, vi har set indtil nu, er det
22
rene vand i forhold til det, der kommer til at ske,
når de nye teknologier, som vi allerede med
sikkerhed ved kommer, får massiv udbredelse,”
siger han.
Fællesbetegnelsen er den fjerde industrielle
revolution. En tilstand, hvor maskiner og systemer
er indbyrdes forbundne og udgør intelligente
netværk, der kontrollerer sig selv og selv kan træffe
beslutninger. I den fjerde industrielle revolution
kan forskellige fabrikker for eksempel fungere
som én enhed.
Det store spørgsmål er selvfølgelig nu, hvordan vi forbereder os bedst på forandringerne.
Hvad er det, vi skal være bekymrede for, og hvordan
håndterer vi udfordringerne bedst?
Martin Ford, der er amerikansk iværksætter
inden for software og computerdesign, skrev
i 2015 bogen The Rise of the Robots med undertitlen
Technology and the Threat of Mass Unemployment.
I bogen beskriver han, hvordan vi står på kanten
af en eksplosiv bølge af innovation, der vil føre til
produktion af robotter, som kan
løse mange flere kommercielle, industrielle
og
forbrugerrettede opgaver, end vi
kan forestille os. Martin Ford
hævder, at de job, som robotter kommer til at
kunne varetage i meget nær fremtid, ikke bare
er ”rutinejob.” De er derimod det, han kalder
forudsigelige job. Hvis et andet menneske kunne
lære at udføre dit arbejde ved at studere en detaljeret beskrivelse af, hvad du hidtil havde gjort,
eller ved at gentage det, du allerede havde gjort,
så er det sandsynligt, at dit job, helt eller delvist,
i fremtiden vil kunne varetages af en robot.
Anderledes – og bedre
Danmark har imidlertid gode muligheder for at
ride med på omstillingsbølgen. Ud over helt overordnet gode vilkår for virksomheder og investorer,
for eksempel i form af lavere skatter og afgifter,
skal vi sørge for at gøre det let for virksomhederne
at bruge nye teknologier, ligesom vi skal støtte
forskningen i dem. Og vi har specifikke styrkepositioner at bygge videre på. På Fyn er en klynge af
robotvirksomheder med Universal Robots i spidsen
i voldsom vækst og på vej ud i verden med konkurrencedygtige teknologier.
”Hvis vi politikere formår at levere de rammer,
så vil danskerne udfylde dem. Danskerne er gode
til at omstille sig, vi har god infrastruktur, og vi har
et fleksibelt arbejdsmarked. Hvis vi handler rigtigt,
kan vi genvinde job på nogle områder, som vi taber
på andre,” siger Henrik Dahl, forskningsordfører
for Liberal Alliance.
Et samfund med store muligheder og høj levestandard for alle vinker forude. En teknologisk
omstilling, hvor langt færre mennesker er nødvendige for at producere mere, bedre
og billigere, fører jo til et langt mere
velstående samfund.
”Og så er det ikke første gang
i verdenshistorien, at dramatiske
omstillinger har fundet sted.
Omkring år 1900 var det
for eksempel ca. 40
pct. af USA’s
befolkning, der
på den ene eller
anden måde arbejdede
med fødevareproduktion.
I dag ligger det tal omkring to pct.,”
siger Henrik Dahl.
Det ser ud til, at vi står ved en skillevej: Danmark
kan lade stå til, eller vi kan vælge at lægge os i førerfeltet og få maksimalt udbytte af den kommende
teknologiske revolution – et udbytte, der kan sikre
alle bedre muligheder.
DEN FAGRE NÆRE FREMTID
Her er nogle af de teknologier,
der hurtigt er på vej ind i vore liv
Førerløse biler og lastvogne
er lige rundt om hjørnet, og
de vil være til stor gavn, fordi
de hurtigere og sikrere vil
kunne flytte personer og gods
på vejene. I det hele taget er
alt, hvad vi kender som
transport, i hastig forandring.
Tænk bare på Hyperloop
One, der formentlig snart
kan transportere os fra Los
Angeles til San Francisco
på en halv time.
Om bord på
Hyperloop kan du måske
lige nå at skimme avisen.
Halvdelen af den, for
eksempel sport- og
finansartiklerne, vil snart
være skrevet af robotter.
Hvis du arbejder i salg eller
marketing, når du ikke sidder
i toget, vil mange af dine
nye kolleger i øvrigt være
robotter. Det bliver en
kedelig sommerfest, men
de får noget fra hånden.
Du behøver altså ikke som
sådan at tale med nogen,
men det finder du selv ud af.
Kontorarbejde, som vi kender
det, er også på vej ud. Kunstig
intelligens og ekspertsystemer vil overtage det
meste, såsom indsamling og
katalogisering af information,
følge op på processer, håndtering af kundeservice og
besvarelse af henvendelser.
Hvis du
arbejder i industrien,
kan du forvente store forandringer og gennemautomatisering. Robotter vil samle
(og for den sags skyld
installere) varmepumper,
termostater, ventiler, trapper,
vinduer, kaffemaskiner, stole,
borde, lamper og alle mulige
andre produkter. Og stadigt
flere produkter vil blive
3D-printet.
Spændende…
På vej hjem fra stationen
køber du måske ind. Indkøbsvognen scanner selv de
varer, du lægger i den, og
betalingen foregår automatisk.
23
Jagten går ind
Jagten går ind
Den
forsvundne
vækst
224 mia. kr.
Hvis Danmark havde haft samme
økonomiske vækst som i Sverige siden 2008,
havde vores BNP i 2015 været 224 mia. kr. større.
Det svarer til 39.250 kr. pr. dansker
10 år stort set uden dansk vækst. Det koster job og
går ud over den almindelige danskers levestandard.
Men det er et problem, vi kan løse.
Udvikling i BNP
2008–2015 i pct.
Kilde: Eurostat og Bureau of Economic Analysis
24
25
Jagten går ind
Jagten går ind
Så bliver det sjovt igen! Der kommer nye,
spændende job med god løn og udviklingsmuligheder. Selvstændige vil få større overskud.
Virksomheder, både danske og udenlandske, vil
investere i Danmark, og skatteindtægterne, som
Folketingets partier kan bruge, som de helst vil,
vil stige, selv om skatteprocenterne ikke stiger.
— Ole Birk Olesen, finansordører, Liberal Alliance
Ø
konomisk vækst betyder, frit
oversat, at vi bliver rigere.
Det har vi tidligere været exceptionelt gode til i Danmark.
Fra midt i 1960’erne til midt i 1990’erne
blev vores bruttonationalprodukt fordoblet.
Det var et fantastisk spring fremad. Folk fik
råd til at arbejde mindre, vi kunne opbygge
den velfærdsstat, vi kender, og almindelige
danskere fik for eksempel råd til at rejse på
ferie. Vækst består altså af både sociale og
materielle fremskridt. Nu mener nogle, at
det er nok. At vi faktisk ikke behøver at blive
rigere. De, der har den holdning, ser rigdom
som større biler og dyrere huse, men de
glemmer blandt andet, at væksten er
meget vigtigere for Danmarks skatteindtægter end partiernes skattepolitik. De
små ændringer i skattetrykket er pebernødder i forhold til, hvad det giver af
indtægter, hvis vi kan gentage kunststykket
og fordoble BNP over 30 år. Hvis det lykkes,
er det de dårligst stillede, der kommer til
at mærke den største forandring.
Ole Birk Olesen, der er finansordfører
for Liberal Alliance og formand for
Folketingets finansudvalg, har også et bud
på, hvad der sker, hvis det ikke lykkes at
få gang i væksten igen.
”Hvis vi fortsætter med lavere
økonomisk vækst end i andre lande som
Danmark, bliver vi fattigere end de lande.
Lønningerne og forbrug vil være lavere end
svenskernes, tyskernes og hollændernes,
og servicen fra den offentlige sektor
– sundhedsvæsen, uddannelse, ældrepleje
– vil være dårligere i Danmark. Vores børn
og børnebørn vil flytte fra Danmark, fordi
de vil kunne få et bedre liv andre steder,”
siger Ole Birk Olesen.
26
Danmark, desto flere virksomheder vil have
lyst til at tjene deres penge i Danmark,”
siger Ole Birk Olesen.
De høje skatter og afgifter er en helt
central del af det problem, vurderer den
internationalt anerkendte økonom Lars
Christensen:
”Skatter og afgifter er ganske
enkelt for høje. Virksomhederne har
nemmere ved at tjene penge andre steder,
hvor vilkårene er bedre, og resultatet er, at
Danmark sakker agterud på både investeringer og skabelse af arbejdspladser. Det
er et stort problem,” siger han.
Der skal være en forskel
Vi er heller ikke gode til at skabe nye
virksomheder, der vokser. Der er ikke skabt
en eneste stor virksomhed med mindst
1.500 ansatte i Danmark i mere end 20 år.
Selv om der findes eksempler på nye
danske virksomheder, der får succes, så
formår de ikke for alvor at udfordre de
etablerede. Men det er præcis den type
konkurrence, vi har brug for. Og så er der
få lande, hvor så mange arbejder i den
offentlige sektor. Private virksomheder
bliver hele tiden tvunget af konkurrencen
til at blive mere produktive, ellers må de
lukke. Der er ikke det samme pres i den
offentlige sektor, hvor produktiviteten ikke
stiger nær så meget. Det er selvfølgelig et
problem i sig selv, når nu den offentlige
sektor i Danmark er så stor.
”Man bør gøre en stor indsats for at
lægge et pres på det offentlige i form af
krav om effektiviseringer, konkurrenceudsættelse og fritvalgsordninger. Det har
vi ikke været dygtige nok til,” siger Ole
Birk Olesen.
Ligheden i samfundet bliver tit
nævnt sammen med den økonomiske
vækst, og de, der mener, at diskussionen
om vækst fylder for meget, er ofte bange
for, at hvis alt handler om vækst, vil det
gå ud over ligheden. Danmark er et af
verdens allermest lige samfund,
men hvad er sammenhængen
egentlig mellem
vækst og
lighed?
Danmarks høje skatter og afgifter er
barrierer for økonomisk vækst. Uden vækst kan
Nemmere andre steder
Der kommer vækst i økonomien enten ved,
at vi arbejder mere, eller ved, at vi er mere
effektive. Hvis vi for eksempel var lige så
gode som svenskerne til at flytte folk fra
passiv forsørgelse til beskæftigelse, så ville
det gavne væksten. Det problem kan vi
løse ved at sænke skatterne.
”Skatten på arbejde skal ned i både
top og bund, så flere, som i dag ikke
arbejder, kommer i arbejde, og så flere,
som i dag allerede arbejder, får lyst til
at arbejde mere, fordi belønningen er
større,” siger Ole Birk Olesen.
Det med effektiviteten – eller
produktiviteten – er mindst lige så vigtigt.
I snart 20 år har vi klaret os dårligere end
lande, der minder om Danmark. Der er
flere forklaringer på, at det er gået sådan.
En af de vigtige er, at danske virksomheder
nu investerer meget mere i udlandet, end
omvendt.
I 2000 investerede udlændinge cirka
lige så meget i Danmark som danskere i
udlandet, men siden er det gået ned ad
bakke. Det skal vi lave om på.
”Vi skal gøre det mere attraktivt at
investere i Danmark. De skatter, som gør
produktion dyr, skal sænkes, ligesom
skatten på virksomhedernes
overskud, selskabsskatten,
skal det. Jo flere penge
virksomhederne kan
tjene på at etablere
sig i
vi ikke udvikle velfærden, ikke engang fastholde den på det
nuværende niveau, men skatter og afgifter gør det til en svær
opgave at få gang i væksten.
”Det er aldrig i verdenshistorien set, at
et land er blevet rigere, hvis der ikke har
været en belønning til de enkelte, som
ved deres indsats har skabt udviklingen
i velstand. De forsøg, som er blevet
gennemført med socialisme og langt
større økonomisk lighed, har resulteret i
fattigdom. Der skal være en forskel på,
om man arbejder meget eller lidt, dygtigt
eller udygtigt, løber risici eller fortsætter
med det sikre. Uden den forskel er der
ikke nogen økonomisk dynamik, og vi kan
godt have forskellen og samtidig sørge for
dem, som ikke kan klare sig selv,”
siger Ole Birk Olesen.
Slip kreativiteten fri
På en lang række områder klarer Danmark
sig godt, og det er områder, der er
afgørende for at få succes, pointerer Lars
Tvede, der er iværksætter, finansmand og
forfatter, og som i sin bog, Det kreative
samfund, leverer en omfattende analyse
af, hvad det kræver for et samfund at få
succes og vækst.
”Det er godt for Danmark, at vi som
nation scorer højt på en lang række vigtige
områder: Vi har et højt uddannelsesniveau, en robust infrastruktur og et
fleksibelt arbejdsmarked. Det er
vigtigt, fordi det betyder, at hvis
man løser problemet med for
høje skatter og afgifter, vil det
være relativt let for Danmark
igen at få vind i sejlene,” siger
Lars Tvede.
Han peger også på, at
bureaukrati og detailstyring er
et problem, som vi er nødt til
at få løst.
”Det gælder om at slippe kreativiteten
fri og skabe bedre rammer for nye
virksomheder. En ting er, at skatter og
afgifter er alt for høje, en anden er, at
staten blander sig alt for meget. Giv folk
plads til at være driftige og foretagsomme,
og beløn dem, når de har succes og
skaber arbejdspladser, i stedet for at flå
dem i skat og stå i vejen for væksten. Ellers
får vi aldrig skabt den næste Mærsk, Novo,
Lego, Danfoss eller Grundfos. Hvis vi ikke
skifter kurs, vil de høje skatter og afgifter
presse flere job ud af landet, så det er på
høje tid at sadle om,” siger Lars Tvede.
Der er imidlertid ingen grund til at tro, at
Danmark ikke kan løse problemerne og få
gang i væksten igen. Vi ved godt, hvad der
skal til, så opgaven består i at få skabt den
politiske vilje og få gjort op med de
mekanismer, der gør, at vi alt for ofte i
stedet skruer skatter og afgifter op og
indfører lidt flere kontrolmekanismer. Et
Danmark med vækst er et helt andet land.
”Så bliver det sjovt igen! Der kommer
nye, spændende job med god løn og
udviklingsmuligheder. Selvstændige vil få
større overskud. Virksomheder, både
danske og udenlandske, vil investere i
Danmark, og skatteindtægterne, som
Folketingets partier kan bruge, som de
helst vil, vil stige, selv om skatteprocenterne ikke stiger. Vækst
kommer, når
mennesker yder en
produktiv indsats,
enten som
lønmodtagere
eller som
virksomhedsejere. Politikerne skal gøre det
nemmere ved at sænke skatter, afskaffe
forfejlet regulering af produktiv adfærd og i
det hele taget sætte færre stoppere for
folk, når de forsøger at skabe bedre liv for
dem selv og deres nærmeste og i tilgift gør
hele samfundet rigere med deres indsats,”
siger Ole Birk Olesen.
27
Hvad har
du brug
for, når
du bliver
syg?
Patientforløb, der
hænger sammen,
og tillid til medarbejderne er vejen
frem i sundhedsvæsenet. Gerne
kombineret med
fokus på, hvad
patienterne
rent faktisk efterspørger, siger
sygehusdirektør.
D
orthe Crüger er
adm. sygehusdirektør og læge
på Sygehus
Lillebælt. Som øverste ansvarlig for driften på et af landets
sygehuse har hun en måske
lidt overraskende holdning til
de penge, der bruges på
sundhedsvæsenet.
”Jeg mener faktisk ikke,
det er pengene, der er problemet i sundhedsvæsenet.
Problemet er snarere den
måde, vi bruger dem på.
Patienterne oplever alt for ofte
en masse spild, når de udsættes for sundhedsvæsenet.
Undersøgelser, der gentages,
28
oplysninger, der mangler,
og behandlinger, der dybest
set ikke efterspørges, hvis
patienterne ellers blev
ordentligt oplyst om fordele
og ulemper. Der er et kæmpe
potentiale i at finde ud af,
hvad patienterne faktisk har
af ønsker og behov,” siger
Dorthe Crüger.
Sundhedsvæsenet er en
stor post på statens årlige
budgetter. Afhængig af hvordan vi gør det op, bruger det
offentlige mellem 100 og 200
milliarder kroner på vores
sundhed om året. Alligevel
hører vi ofte i medierne, at
det står skidt til på landets
hospitaler – ofte i sammenhæng med, at flere penge
ville løse problemerne.
May-Britt Kattrup er sundhedsordfører for Liberal
Alliance. Hun mener, at der
er inspiration at hente i holdningen hos Dorthe Crüger.
”Det er stof til eftertanke.
Vi er nødt til at gå fordomsfrit til de her spørgsmål og
tænke måden sundhedsvæsenets arbejde er organiseret
på, forfra. Det, der egentlig
er formålet, drukner i et for
tungt og komplekst system.
Når der opstår et problem,
bliver der typisk efterspurgt
DORTHE CRÜGER
Siden april 2015 adm.
sygehusdirektør og
læge på Sygehus
Lillebælt. Tidligere
blandt andet specialeansvarlig overlæge i
Birmingham, England.
flere penge. I stedet burde
vi først se på, om tingene
kan gøres smartere,” siger
May-Britt Kattrup.
Mere frit valg
Et centralt problem er, at der
mangler tillid til de ansatte.
Et vist mål af kontrol og registrering er nødvendig, men
i 2014 vurderede sygeplejerskerne selv, at de brugte 4 mio.
timer om året på unødvendig
dokumentation. Det svarer til
2.461 fuldtidsstillinger.
”Al overflødig kontrol
skal skæres væk. Det stjæler
tid fra de ansatte, som bliver
stressede af ikke at kunne
yde den bedste service,” siger
May-Britt Kattrup.
Hun peger desuden på
en anden vej til at øge tilfredsheden med behandlingen af sygdomme. Hvis vi i
højere grad lader pengene
følge den enkelte patient, så
vedkommende selv kan
vælge frit mellem offentlige
og private tilbud, får vi et
mere effektivt system med
kortere ventetider og bedre
service.
”På den måde sikrer vi,
at det ikke kun er dem, der
har råd, som får mulighed for
at vælge frit,” siger hun.
DÅRLIGT
KØBMANDSSKAB
For Kit Kjærsgaard, der
er sygehuschef på
Skovhus Privathospital
i Nykøbing Sjælland,
er samarbejdet med det
offentlige en udfordring.
”Selv om en sengeplads
hos os kun koster cirka
60 pct. af, hvad en
tilsvarende sengeplads
koster på et offentligt
hospital, har vi endnu
aldrig fået henvist en
patient til døgnindlæggelse fra Danske
Regioner. Man kan undre
sig over, om ideologien
kommer i vejen for godt
købmandskab, når vi
har ledig kapacitet,
højt uddannede speciallæger, gode resultater
og markant lavere
priser, men alligevel
ingen patienter får fra
de lange offentlige
ventelister,” siger Kit
Kjærsgaard.
ARBEJDE – VÆKST – BALANCE
Friske øjne
Landmænd og
virksomheder i
fødevareklyngen
skaber produktionsarbejdspladser
overalt i Danmark
Hvor der er job, er der tryghed,
økonomi og en vej til velfærd.
Vækst i balance™
En dyr omgang
Ligesom skat,
bare usynligt
i alt
30,7%
Skæve og
tilfældige afgifter
Politikerne har været glade for at lægge afgifter på
alkohol, slik, chokolade og mange andre varer.
Afgifterne er tilfældige og skæve. For eksempel er
afgiften på nødder højere end på slik, og der er seks
forskellige afgifter til hver nød, afhængig af om de er i
skal, er ristede, saltede, formalede osv. For de danske
virksomheder går det ud over konkurrenceevnen, at de
skal administrere en masse afgifter, som deres konkurrenter i udlandet slipper for. Virksomhederne bruger i
dag mere tid på at administrere afgifter end for fem år
siden. Mange af afgifterne giver kun små beløb i kassen,
men det koster altid for virksomhederne, når de skal
sørge for at indberette og betale dem.
Her er nogle af afgifterne.
En dyr omgang
Nødder
Afgiften på nødder
er en luksusafgift,
der stammer fra
1922. Sundhedsmyndighederne
anbefaler at spise
nødder, men afgiften
på dem er højere end på slik.
Prisen på strømmen
20 %
Moms
38,2 %
Afgifter
i alt
69,3%
Afgifter og moms
Takket være
afgifterne, har
Danmark Europas
højeste priser på el.
Afgifter er smarte, når
staten gerne vil have penge i
kassen, fordi de er sværere for
borgerne at få øje på end skatter. Hvis
du for eksempel køber en plade chokolade til
25 kroner, så får staten 11,50 kroner, men det tænker du
formentlig sjældent over.
Af samme grund har skiftende regeringer i de sidste 30 år
gennemført reformer for at sænke indkomstskatterne og har
finansieret det ved at skrue op for afgifterne, så danskerne
samlet set er de mennesker i den frie verden, som selv bestemmer over den mindste del af deres indtægt.
Staten, det vil i den her sammenhæng sige Skatteministeriet, er blevet stadigt mere kreative, når det drejer sig om at
opfinde nye afgifter, men i de sidste år er flere blevet droppet
igen, fordi de ikke fungerede eller var for svære at administrere. At afgifterne er blevet skruet så højt op, og at de er så
mærkelige som for eksempel afgiften på luft i softice, tyder på, at
30
11.1 %
PSO
vi er ved at nå til grænsen
for, hvad man kan finde på.
Afgifterne er også bemærkelsesværdige, fordi de bliver brugt til at
regulere vores adfærd. Vi lægger for eksempel afgifter på sukker med det argument, at danskerne
ikke har godt af sukker, men det ser ikke ud til at påvirke forbruget. Hvis det virkede, måtte staten finde på noget andet, for
så ville indtægten jo forsvinde. Registreringsafgiften er et andet
eksempel, men hvorfor må danskerne egentlig ikke køre i
bil? Mange bor jo i dele af landet, hvor det slet ikke fungerer
med arbejde og hentning og bringning af børn, hvis man ikke
har en bil.
Når staten ikke vil have, at danskerne ryger, så lægger man
afgifter på cigaretter. Vi fordyrer altså det, vi gerne vil have
mindre af, gennem skatter og afgifter. Derfor er det lidt paradoksalt, at vi stadig beskatter arbejde så hårdt.
Sukker
Hverken
Tyskland eller
Sverige har
sukkerafgift.
Hvad mon
det betyder
for grænsehandlen? Afgiften er
stigende, men danskernes sukkerforbrug har ikke ændret sig.
Kaffe
Afgiften er på 7,67 kroner pr. kilo
kaffe og er en af de mange afgifter,
der oprindelig blev lagt på eksotiske
luksusvarer. Hvor mange kopper
kaffe har du drukket i dag?
Luften i softice
Man må tage hatten
af for opfindsomheden. Vi har i Danmark
afgift på is, og så har vi
en særlig afgift på softice.
Det er afgiften på den
luft, man puster ind i isen
for at gøre den til softice.
Derfor hedder det en
svulmningsafgift.
… i øvrigt
er der afgift på vin og så lige
en ekstra afgift, når vinen er
champagne. Bare så det ikke
bliver alt for festligt.
31
En dyr omgang
En dyr omgang
GAMLE
AFGIFTER
PÅ NYE BILER
19. november 2015 er
måske ikke en dag, der vil
gå over i danmarkshistorien, men der skete noget
særligt. For første gang
blev det besluttet at
sænke afgiften på biler i
Danmark. Men hvordan
endte vi med en registreringsafgift på 180 pct.,
mens den slet ikke findes
i lande som Sverige og
Tyskland?
D
er har været mange
forskellige argumenter
for registreringsafgiften,
siden den blev opfundet.
I 1920’erne var en bil et luksusgode,
som derfor blev pålagt en afgift. De rige
skulle betale for deres legetøj. Så blev
vejnettet udbygget, og afgiften blev i
stedet en ekstraskat på vedligeholdelse
af vejene. Der kom også afgift på benzin,
så man havde penge til den første
Lillebæltsbro, men man glemte at fjerne
afgiften, da broen var bygget.
Under og efter 2. verdenskrig kom
der rationeringer og merafgifter på
importerede biler, men den midlertidige stigning viste sig at blive permanent. En såkaldt dollarpræmie på
importerede varer blev fjernet i
begyndelsen af 1950’erne, men erstattet
af en forhøjet bilafgift, der nøjagtigt
svarede til dollarpræmien. Oliekriserne
i 1970’erne betød igen, at afgifterne steg.
I 1977 nåede afgiften op på de 180 pct.
og nok en gang undlod man at sænke
afgifterne, da kriserne var ovre.
Sveriges mest solgte bil:
Danmarks mest solgte bil:
VOLVO V70
VW UP
32
FAMILIEBILER OG UDKANTEN
RAMMES HÅRDT
I dag har argumentationen for afgifterne
fået en mere grøn profil, og der er
kommet både ejerafgifter og afgifter på
benzin oveni. Registreringsafgiften er
dog noget særligt, fordi den næsten
udelukkende bestemmes ud fra bilens
pris. Derfor egner den sig dårligt til at
skåne miljøet. Hvis det er mindre
CO2-udledning, man er ude efter, er
afgiften dyr og ineffektiv, og der er andre
både billigere og nemmere måder at
mindske udledningen på.
Effekten af afgiften er faktisk størst
på potentielle bilkøbere. Andelen af
bilejere i Danmark er blandt de laveste
i Europa, og vi køber mange helt små
biler. Afgiften rammer folk, der bor i
tyndt befolkede dele af landet, hvor der
er langt til arbejde, og hvor den kollektive trafik halter. Og selvfølgelig familierne,
der ikke har råd til de sikre, familievenlige biler, der er udviklet til deres behov.
Derfor er den mest solgte bil i Danmark
den lille Wolksvagen UP, mens det
i Sverige er familiebilen Volvo V70.
Så meget betaler
du for en Volvo V70
I finansloven for 2016 fik
Liberal Alliance forhandlet
en sænkelse af registreringsafgiften fra 180 pct. til 150
pct. Det var første gang,
man i Danmark sænkede
afgiften på nye biler. Det er
lidt indviklet, men sænkelsen betød i praksis, at
danskerne så at sige får
nye biler for en milliard
kroner, mens staten kun
får 300 millioner kroner
mindre i kassen. Det er den
slags effekter, der opstår, når
man har afgifter, der er så
høje som 150 – eller 180 – pct.
Bilens pris
184.500 kr.
+270.622 kr.
+46.125 kr.
Registreringsafgift
Moms
SAMLET PRIS
501.247 kr.
NB!
Det forholder sig
ikke sådan, fordi
danskerne har en
særlig forkærlighed
for små biler.
100%
150%
25%
Bilens pris
Registreringsafgift
Moms
33
Human realisme
M
ads Skjern vendte op og
ned på tingenes søvnige
tilstand i Korsbæk.
Han kom med friske ideer
og udkonkurrerede den gamle manufakturhandler, Albert Arnesen. Han bragte
vækst og udvikling til byen, og det kom
i sidste ende alle borgerne til gode.
Indvandrere kan indtage samme
aktive og bidragende rolle som Mads
Skjern, hvis vi vel at mærke griber integrationen an på en ny måde.
Det mener Eskild Dahl Pedersen,
som er mangeårig boligsocial leder
i Mjølnerparken på Nørrebro i København – en af Danmarks største indvandrerghettoer. Han har befundet sig
i forreste række, mens skiftende regeringer – røde som blå – gennem de
sidste 20-30 år er kommet med det ene
virkningsløse integrationsforslag efter
det andet. Derfor foreslår han nu, at
man tænker integrationen helt forfra.
Arkiv foto
KAN AYŞE
BLIVE
DEN
NYE
MADS
SKJERN?
Det europæiske asylsystem
er reelt brudt sammen,
stadigt flere søger om asyl
i Danmark, og samtidig
er integrationen en fiasko.
Vi står over for store
problemer og uoverskuelige
udgifter, hvis vi ikke handler.
Men heldigvis er det netop
muligt at handle og gøre
tingene på nye måder – det
viser en række nye forslag,
som præger debatten.
Beløn, beløn, beløn
”Drop overførselsindkomsterne. Indfør
Liberal Alliances forslag om at gøre de
første 7.000 kroner, man tjener hver
måned, skattefri. Tilbyd så nye borgere
et deltidsjob til 7.000 kroner om
måneden. Giv virksomhederne tre års
dobbelt fradrag for at ansætte disse nye
borgere, og giv fortravlede børnefamilier
fuldt fradrag for at ansætte sådan en
ny borger. Beløn de nye borgere og
deres arbejdsgivere, hvis de består 9.
klassesprøver, ungdomsuddannelser
og erhvervsuddannelser. Beløn, beløn,
beløn – og giv ingenting for ingenting.
Vi skal lære nye borgere, at penge ikke
er noget, man bare får. Penge er noget,
man tjener eller gør sig fortjent til,” siger
Eskild Dahl Pedersen.
Det står i hvert fald klart, at flygtninge og indvandrere har det svært på
det danske arbejdsmarked. Det er
langt færre indvandrere end indfødte
danskere, der har et job, og Beskæftigelsesministeriet har for nylig fortalt, at
kun to pct. af de flygtninge, der lige nu
er på kontanthjælp eller integrationsydelse, er parate til at tage et job. Det er
meget dyrt for Danmark, når så mange
udlændinge er på overførselsindkomst.
Skjern vs. Arnesen
Og det er netop beskæftigelsesgraden,
som Eskild Dahl Pedersen vil have gjort
noget ved:
”Optimalt grebet an kan de nye
borgere blive attraktive medarbejdere
for virksomheder og fortravlede
børnefamilier. Kombinationen af ingen
overførselsindkomst, deltidsjob og
belønning for bestået uddannelse i
Danmark vil bringe deres beskæftigelsesgrad op på et højere niveau end det
nuværende danske. Mange vil springe
ud som selvstændige og give hård
konkurrence til det etablerede – som
Mads Skjern versus Albert Arnesen,”
siger han.
Mere realisme
Også når man ser på udlændingepolitikken i et større perspektiv, er der i dén
grad behov for nytænkning. Det europæiske asylsystem er reelt brudt
Danmark er et åbent samfund, hvor
enhver, der kan forsørge sig selv og
overholder landets love, skal være
velkommen. Uanset om en
udlænding er kommet til Danmark
som flygtning eller som indvandrer,
mener Liberal Alliance, at uddannelse og arbejde giver den bedste
start på en vellykket integration i det
danske samfund og i den danske
kultur.
35
Human realisme
Human realisme
Eskild Dahl Pedersen
Eskild Dahl Pedersen
er 55 år og uddannet
merkonom og har
arbejdet i Danmarks
mest udsatte boligområde, Mjølnerparken,
i otte år. I dag er han
leder af Mjølnerparkens
boligsociale indsats
og fortaler for at droppe
overførselsindkomster
i området og i stedet
give alle et retskrav på
job eller uddannelse.
ŖIndfør midlertidigt asylstop i to
år – man kan ikke længere søge
asyl ved den danske grænse.
sammen, og antallet af asylansøgere
bliver ved med at stige. Selv om alle
er enige om, at der er brug for fællesløsninger på EU-niveau, er situationen
så alvorlig, at Danmark samtidig må
handle på egen hånd.
Det vurderer dr.phil. Gunnar Viby
Mogensen og dr.polit. og professor Poul
Christian Matthiessen, som i en fælles
kronik i Berlingske først og fremmest
opfordrer politikerne til at være mere
realistiske i deres syn på udfordringerne.
Størstedelen af de mennesker,
som søger om asyl i Europa, er reelt
migranter, og ”det europæiske asylsystem
er først og fremmest til glæde for den
økonomiske bedre stillede del af befolkningen i udviklingslandene,” skriver
Mogensen og Matthiesen.
Humant asylstop
Netop fordi det er de stærkeste flygtninge og migranter, der når til Danmark,
mens de svageste sidder i nærområdernes lejre, foreslår Liberal Alliance at
lægge Danmarks asylpolitik helt om:
”Jeg synes, det nuværende system
er urimeligt over for de svageste flygtninge. Samtidig er systemet indrettet på
en måde, hvor Danmark reelt mister
kontrollen over antallet af nye borgere
og over udgifterne,” siger Simon Emil
Ammitzbøll, som er gruppeformand og
politisk ordfører for Liberal Alliance.
Han ønsker i stedet at indføre det,
han kalder for et ”humant asylstop”.
”Det humane består i, at vi vil bruge
de sparede asyludgifter i Danmark til at
hjælpe langt flere mennesker i konflikternes nærområder. Asylstoppet består
i, at man ikke længere kan søge asyl
i selve Danmark, men at vi påtager os
vores ansvar ved at modtage 4.000
FN-kvoteflygtninge om året. Det er de
svageste flygtninge,” siger Simon Emil
Ammitzbøll.
ŖLad 4.000 kvoteflygtninge
komme til Danmark om året.
ŖBrug de mindst seks milliarder
kroner, som asylstoppet vil
frigøre, på humanitær bistand
i Syrien og nabolandene.
Stigningen i antallet
af personer, der har søgt
asyl i Danmark 2011–15
25.000
20.000
— Eskild Dahl Pedersen, boligsocial leder i Mjølnerparken
36
Udenrigsordfører i Liberal
Alliance, Mette Bock, har
siden 2011 efterlyst en
samlet udenrigspolitisk
strategi, som et flertal af
Folketingets partier kan
bakke op om. For når
skiftende udenrigsministre
lægger deres egne, kortsigtede planer, opnår Danmark ikke de resultater,
som vi burde, mener
politikeren.
15.000
10.000
5.000
0
2011
2012 2013 2014 2015
(Bruttoansøgertallet)
Kilde: Beskæftigelsesministeriet
Optimalt grebet an kan
de nye borgere blive
attraktive medarbejdere
for virksomheder og
fortravlede børnefamilier
HANDEL ER
VEJEN TIL FRIHED
Kun 2 pct. af de
flygtninge, der lige nu
er på kontanthjælp
eller integrationsydelse, er parate til at
tage et job.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet
N
AIROBI/
KØBENHAVN:
Ved en udtjent
slibemaskine i et
blikskur med
jordgulv midt i
slumområdet
Kibera i Kenyas
hovedstad, Nairobi, sidder Nelson
Ojwang og sliber dyreknogler om til
smykker. Ligesom resten af Kibera er
slibemaskinen koblet på el-nettet med
et meget hjemmelavet væv af ledninger.
”Hvis I kan hjælpe mig med at få en
aftale i stand med en virksomhed i jeres
land, som kan importere mine smykker,
kan vi tjene mange flere penge,” siger
Nelson Ojwang og understreger, at han
først kan købe nye maskiner og ansætte
medarbejdere, når der for alvor kommer
gang i eksporten af smykkerne.
På Christiansborg, lidt over 11.000
kilometer derfra, vurderer Liberal
Alliances udenrigsordfører, Mette Bock,
Kibera i udkanten af Kenyas hovedstad, Nairobi, er Afrikas største slumkvarter. Her, hvor mange
lever for mindre end en dollar om dagen, er der brug for bedre rammer for samhandel, så flere
kan løfte sig ud af fattigdom.
at Nelson Ojwang beskriver en af de
centrale udfordringer, verden står
over for.
”I takt med at der bliver færre
fattige lande i verden, skal vores fokus
flyttes fra udviklingsbistand til frihandel.
For når vi støtter med frihandelsaftaler
og skaber bedre rammer for samhandel,
får flere muligheden for at arbejde sig
ud af fattigdom,” siger Mette Bock.
Ud over at ville ændre fokus i den
danske udviklingspolitik efterlyser hun
et større opgør med Danmarks rolle
i verden.
Fra aktivistisk til aktiv udenrigspolitik
”Vi har brug for en samlet udenrigspolitisk strategi, som alle partier kan
være med til at udvikle, for ellers opnår
vi ikke den indflydelse, som vi burde
internationalt,” siger Mette Bock.
Anders Fogh Rasmussen lancerede
i sin tid som statsminister en aktivistisk
udenrigspolitik, som i høj grad lagde
fokus på militære operationer i verdens
konfliktområder i tæt samarbejde med
USA. Med en aktivistisk udenrigspolitik
forsøger man at skabe eller bygge demokratier i andre lande, og det har vist sig,
mildest talt, at være vanskeligt.
Mette Bock vil hellere have en ”aktiv
udenrigspolitik” med fokus på samhandel
og frihandel med verdens fattige lande.
Vi bør også stræbe efter at specialisere
forsvaret i højere grad og primært intervenere for at beskytte civilbefolkninger,
der bliver udsat for overgreb. Desuden
skal vi arbejde for at få reformeret og
moderniseret FN, Nato og EU.
”De internationale organisationer er
ved at stivne, og før de stivner helt, skal
vi have gennemført nogle reformer, som
skaber bedre rammer for fritænkning i
det globale samarbejde landene imellem.
Ellers bliver det for svært at løse de grænseoverskridende problemer, som verden
står over for,” siger Mette Bock.
37
Systemfejl
Systemfejl
i Danmark end at skaffe penge i kassen.
”Vi har tradition for at bruge skatter
og afgifter, når der er noget, vi vil opnå
med hensyn til klima, miljø, sundhed
eller beskæftigelse. Hvis vi gerne vil
beholde velfærdssamfundet, og vi ikke
kan skaffe penge på andre måder,
burde man måske tænke lidt mere over,
hvordan man opkræver skatter og
afgifter, uden at det giver alt for mange
problemer. Det ville være en revolution,” siger Peter Loft.
Der er også både praktiske og
demokratiske problemer med selve
skattelovgivningen. For ingen mennesker,
selv ikke eksperterne i eller uden for
systemet, kan gennemskue den. Det dur
ikke, for borgerne har krav på at kunne
forstå den lovgivning, de er underlagt.
”Det er ikke tilfældet her, og det
handler om retssikkerhed. Vi kan
simpelthen ikke blive ved med at opretholde et system, der er så indviklet,”
siger Peter Loft.
Merete Riisager understreger, at
danskerne egentlig gerne vil betale skat.
”Vi vil gerne betale for skoler, veje
og sygehuse. Det er helt o.k. Vi vil bare
ikke betale for et dysfunktionelt system,
der hælder vores penge i kloakken,”
siger hun.
Skattesystemet i Danmark skal tænkes forfra for
at komme til at fungere ordentligt. Samtidig bør
vi gøre op med forestillingen om, at vi skal bruge
skat til alt muligt andet end at få penge i kassen.
N
år det drejer sig om skatter
og afgifter, er Danmark et
meget, meget usædvanligt
land. Vi betaler mere end
noget andet folk i den frie verden til
staten, og det har selvfølgelig alvorlige
konsekvenser. Det betyder, at vi har
meget mindre frihed, og det er også
samfundsøkonomisk en dum idé, fordi
det koster noget, hver gang pengene
skal ind og vende hos staten. Den bedste
måde at sikre danskernes velfærd er
derfor at lade dem beholde lidt flere af
deres penge selv.
”Vi bør systematisk sænke de skatter,
som koster mest for borgerne, og hvor
statens indtægter er mindst. Det kan i et
samfundsøkonomisk perspektiv simpelthen ikke betale sig med så høje skatter.
I praksis ender danskerne med at
betale en overpris for deres velfærd,”
siger Merete Riisager, medlem af
folketinget for Liberal Alliance.
Hun peger på, at det for eksempel
er nødvendigt for både mor og far at
gå på arbejde, hvis man vil leve på et
38
almindeligt middelklasseniveau. Danske
børnefamilier er i dag blandt Europas
mest hårdtarbejdende.
Verden er i dag så åben, at vi bliver
dårligere stillet i konkurrencen med
andre lande, hvis vi beskatter for hårdt.
Og Peter Loft, der var departementschef
i Skatteministeriet i næsten 20 år, frem til
2012, vurderer desuden, at skattekilderne simpelthen er ved at være udtømte:
”Man har længe beskattet alt, hvad
man kan finde på, men nu har vi nået en
grænse. Det kan vi blandt andet se ved,
at stadigt flere nye skatter og afgifter
bliver trukket tilbage igen, fordi man
hurtigt opdager, at de ikke fungerer.
De muligheder, der er tilbage, ser ikke
så gode ud. Vi har været et foregangsland, når det har drejet sig om at finde
på nye skatter og afgifter, men nu kan
vi ikke komme længere ud ad den vej,”
siger Peter Loft.
Nedlæg Skatteministeriet
Oven i de høje skatter og afgifter
hersker der kaos i SKAT, som er en
styrelse under Skatteministeriet. Her
mangler man lige nu at inddrive mere
end 80 milliarder kroner fra danskerne,
fordi et it-system ved navn EFI (Et
Fælles Inddrivelsessystem) aldrig kom
til at virke trods hundreder af millioner
i udviklingsomkostninger over en
periode på 10 år. Op mod halvdelen af
disse penge er formentlig tabt for altid.
Det er i praksis penge, som andre
skatteydere kommer til at betale.
Samtidig har medarbejdere i SKAT
udbetalt mere end 9 milliarder kroner
til udenlandske svindlere. Det er mere
end 1.600 kroner pr. dansker, der er
blevet udbetalt, fordi man ikke har styr
på tingene. Desuden døjer danskerne
med et system til ejendomsvurderinger,
der heller ikke virker. Merete Riisager
deltager i det politiske arbejde med at
få SKAT på ret køl igen. Hun mener, der
er brug for en helt ny måde at gribe
opgaven an på.
”Vi bør nedlægge Skatteministeriet
og lade området høre ind under Finansministeriet. Danmark er et af få lande
i verden, der har et skatteministerium,
og det var bedre, hvis opgaven med
at udskrive og inddrive skatter hørte
under Finansministeriet, så det samme
ministerium skulle skaffe og bruge
pengene. Og under alle omstændigheder er der brug for en slags kulturel
revolution, så hensynet til borgeren
kommer til at være det vigtigste. SKAT
bør være en myndighed, der inddriver
skat på en ordentlig måde og med
respekt for borgerne. Det er tydeligt,
at det har man fuldstændig glemt,”
siger Merete Riisager.
En revolution?
Som den tidligere departementschef
i Skatteministeriet Peter Loft ser det,
er skat i Danmark styret af to principper.
For det første er det udgifterne, der
sætter niveauet, ikke indtægterne.
I Skatteministeriet får man altså at vide,
hvor mange penge man skal skaffe for at
dække de udgifter, som man er blevet
enige om politisk. For det andet vil vi
alt muligt andet med skatter og afgifter
ET
EKSTREMT
LAND
Når det kommer til
skattetrykket,
er Danmark noget
helt særligt.
Land
Danmark
Frankrig
Belgien
Finland
Italien
Østrig
Sverige
Skattetryk
50,9
45,2
44,7
43,9
43,6
43,0
42,7
Landene med verdens højeste
skattetryk i pct. af BNP (2014)
Kilde: OECD
39
På landet
På landet
LANDMÆNDENE
HAR MEGET
AT VÆRE
STOLTE
OVER
Danskerne bliver lidt for sjældent
mindet om, hvor vigtigt et erhverv
landbruget er.
M an skal ikke langt væk fra de store
byer, før det er let at se, at Danmark
stadig er et landbrugsland. Den ene
velplejede mark afløser den anden, og
den flid, der er forudsætningen for
succes som landmand, skinner tydeligt
igennem i de snorlige rækker med
tunge aks.
Når danskerne flytter til byerne,
kommer de imidlertid langt væk fra
”produktionsdanmark”, blandt andet
landbruget. Når det sker, er det let
at glemme, hvad landbruget bidrager
med, mens diskussionerne om kvælstofudledning går højt. Derfor er
det vigtigt for interesseorganisationen
40
Landbrug & Fødevarers direktør,
Karen Hækkerup, at minde danskerne
om den afgørende rolle, som landbruget
fortsat spiller for samfundsøkonomien
i Danmark. Uden at klynke, for landbruget er et stolt erhverv, men måske
nok med en vis fornemmelse af, at det
tegnede billede ikke altid er helt fair.
”Den danske fødevareklynge – altså
også fødevareindustrien og de virksomheder, som laver teknologi og udstyr
til landbruget – består af 172.000
arbejdspladser. Det er mange, og de
er vel at mærke ikke ligeligt geografisk
fordelt. I yder- og landkommunerne
bidrager fødevareklyngen med 12 pct.
af beskæftigelsen. Samtidig kommer
en fjerdedel af den danske vareeksport
fra fødevareklyngen. Det er, for at sige
det afdæmpet, virkelig mange penge.
Samtidig har vi set historisk – og det er
en udvikling, der ser ud til at fortsætte
– at den viden, der bliver skabt i landbruget, bliver brugt til at skabe værdi
i andre brancher og andre sammenhænge,” siger Karen Hækkerup.
Landbruget er altså, som direktøren
ser det, nærmest uomgængeligt, når talen
falder på, hvordan Danmark skal klare
sig i fremtiden. Og det er vigtigt, at selve
landbrugsproduktionen bliver i Danmark,
så de dygtige danske landmænd ikke
Hvis vi ikke
har produktion i
Danmark, har vi
efter kort tid heller
ikke udvikling
bare tager deres viden med til store bedrifter
i lande som Ukraine og Polen, hvor landbrugsjorden
koster en brøkdel af herhjemme, og hvor regler
og kontrol i øvrigt er noget lempeligere.
”Vi ved, blandt andet fra udflytningen af tekstilindustrien for nogle årtier siden, at hvis vi ikke har
produktion i Danmark, har vi efter kort tid heller
ikke udvikling. Desuden er Danmark dels bare et
rigtig godt landbrugsland, når vi ser på klimaet,
dels er vi virkelig gode til i den animalske produktion at producere rent. Der er mindre forurening
på vores produkter end man har i resten af verden,
og den viden kan og bør vi i øvrigt også sælge til
resten af verden,” siger Karen Hækkerup.
Straffer de forkerte
Blandt de kritiske argumenter, som landbruget
mødes med, høres nogle gange, at Danmark slet
ikke burde producere for eksempel kød til det
brede marked af forbrugere rundtom i verden,
fordi Danmark er et lille land med høje omkostninger. Perspektivet i den betragtning er imidlertid
i hvert fald delvis forkert, mener Karen Hækkerup
og bruger en virksomhed som Danish Crown
som eksempel på den ekspertise, der skal til.
”Hos Danish Crown kan man, populært sagt,
skille en gris ad i atomer og sende de enkelte dele
derhen i verden, hvor man kan få mest for dem.
Grisens ører kan for eksempel sælges som hundefoder i Danmark, men i Kina elsker de dem marinerede og til aftensmad – derfor kan vi sælge dem
til 30 kroner pr. kilo. Der er masser af interesse for
at lave luksus og delikatesse, og vores høje
standarder gør i sig selv produkter til luksus. For
eksempel kan Arla sælge langtidsholdbar mælk
i Kina for 25-30 kroner for en liter, fordi fødevaresikkerhed og sporbarhed er i top. Kinesiske
forældre efterspørger sikker mælk til deres børn
efter de mange madskandaler, og sikker og dansk
er to ord, der går godt sammen ude i verden,”
siger Karen Hækkerup.
Karen Hækkerup, direktør for Landbrug & Fødevarer
og tidligere minister (S), pointerer, at den viden,
der udvikles i landbruget, skaber værdi for Danmark
i andre sammenhænge.
Sagens kerne altså, endnu en gang, selv om Karen
Hækkerup er omhyggelig med ikke at sige det,
så det lyder som piberi: Dansk landbrug er bedre
end sit rygte og bliver ikke altid behandlet helt
efter fortjeneste.
Politisk kan vi gøre meget for at
sikre landbruget vilkår, der ikke
stiller landmændene dårligere end
deres konkurrenter i udlandet, og
vi kan gøre det, uden at det går ud
over miljøet. Mette Bock, der er
medlem af folketinget for LA,
peger på disse hovedpunkter:
1. Vi skal af med
bureaukrati, kontrol og
overimplementering.
Landbruget skal reguleres
efter samme principper
som industrien.
3. Der skal ikke længere
være arveafgifter for
fortsættende virksomheder. På den måde bliver
det nemmere at lave et
generationsskifte.
2. Vi skal fjerne de
afgifter, der forvrider
konkurrencen, for
eksempel PSO-afgiften.
4. Vi skal afvikle
landbrugs- og erhvervsstøtte, men i et tempo, så
dansk landbrug ikke står
dårligere i konkurrencen
med udlandet.
41
Mørklægning
Fred, frihed og frihandel
SLANKERE
og
STÆRKERE
Hvis EU skal overleve den nuværende
krise, er det nødvendigt med reformer.
Som organisationen ser ud i dag, blander
den sig for meget og i det forkerte.
P
etros Demertzis er græsk
iværksætter med base i Athen.
Hans seneste virksomhed,
eazybnb, håndterer praktikken i forbindelse med udlejninger via
Airbnb i den græske hovedstad. En stor
del af hans succes kan tilskrives EU.
”Uden EU, og især Schengen-samarbejdet, ville jeg have langt mindre
omsætning. Det, at EU-borgerne kan
rejse frit mellem medlemslandene, er
afgørende for, at turismen bliver ved
med at vokse i Grækenland.
”Den frie bevægelighed er Petros
Demertzis altså begejstret for. EU
har imidlertid også skyggesider,
mener han.
”Der er alt for meget bureaukrati,
og fraværet af gennemsigtighed, når der
bliver truffet beslutninger, er et alvorligt
problem og står i vejen for en god
udvikling.”
Selv midt i en alvorlig krise for
samarbejdet er han imidlertid ikke
i tvivl.
”Selv nu er EU bedre end alternativet. Samlet set er EU stadig en positiv
kraft,” siger han.
A la carte-modellen
EU’s nuværende krise, hvor Storbritannien måske stemmer for at forlade
samarbejdet, er et symptom på nogle
fundamentale problemer, mener LA’s
Europaordfører, Christina Egelund.
”Der er brug for reformer. Ikke for
42
at gå tilbage til, hvad EU var, men for at
vi kan bevæge os fremad. Man har alt
for længe insisteret på, at for at være
med i klubben skal man spise af en stor
buffet, og man skal også spise det, man
ikke bryder sig om. Den model dur ikke.
Europæerne siger fra. Det er alvorligt,
for vi er afhængige af et stærkt europæisk samarbejde,” siger hun.
Christina Egelund mener, at buffeten skal erstattes af en a la carte-model.
”Man er nødt til at anerkende, at
man ikke kan ensrette 28 lande, der er
meget forskellige. Og det skal man i
øvrigt heller ikke stræbe efter, hvis man
holder af Europa. Det er afgørende, at
europæerne kan se, at lovgivningen
fra EU er gavnlig og meningsfuld,”
siger hun.
Løsningen er et EU, der på samme
tid er slankt og stærkt. Slankt på den
måde, at man koncentrerer sig om at
løse de problemer, der i deres natur er
grænseoverskridende. Og der er nok at
tage fat på. Det er det indre marked,
sikkerhedspolitiske emner, flygtningeog migrantkrisen og miljø- og klimaspørgsmål. Områder, hvor det er
indlysende, at vi er nødt til at samarbejde. Til gengæld mener Christina
Egelund, at vi skal afvikle landbrugsstøtten og strukturfondene:
”Det er tilsammen mere end to
tredjedele af EU’s samlede budget,
og et planøkonomisk omfordelingscirkus,” siger hun.
Mælkekvoter
I Lominchar, en lille landsby 65 kilometer
fra Madrid i det centrale Spanien, er Pablo
Fontelo under pres. Hans landbrug med
malkekvæg har investeret i at øge produktionen i tillid til, at EU’s mælkekvoter ville
sikre hans afsætning. Han producerer
omkring 450.000 liter mælk om måneden,
men i foråret 2015 blev mælkekvoterne
droppet af EU. Det har betydet faldende
priser og hård konkurrence.
Vi troede aldrig,
kvoterne ville forsvinde.
Nu opdager vi, at andre kan
producere mælken billigere,
end vi kan, siger han.
Liberaliseringen er i sig selv en god ting,
og det er glædeligt for forbrugerne, at de
får billigere mælk. Pablo Fontelos situation
fortæller os imidlertid noget om problemerne for EU, vurderer Christina Egelund.
”Situationen i Lominchar er et billede på,
hvad der sker, når politikeres og embedsmænds reguleringsiver folder sig ud.
Kvoter for mælkeproduktion er – ligesom
kvoter for mange andre ting – en dum idé.
En mand som Pablo Fontelo har meget
bedre chancer i det lange løb, hvis markedet for mælk får lov at udvikle sig uden
indblanding. Vejen frem er ikke kvoter,
men et liberalt indre marked,” siger hun.
MINISTRE
SKJULER VIGTIG
INFORMATION
En m
i
utro nister h
ar
lig s
vær
Og m tor m
ste f
a
Kor
gt.
inis
ald m
– lyv
t før
isbr teren k
e og
ny
t
ion
ug
an i
man
vind
en o tår lave
ipul e sin m
ings
de
p
s
g
t
er
ag
erie
s
meg
rnes ørelse o Inform
et vi kyld. De e for eg t
ao
ve
b
ff
e
gtigt
r
r
kriti
entl
, at v for er d n
ighe ug af d r miniske
g
e
i
m
d
e
a
n
har
nge
t
slov
min
edie
ny
no
ist
r,
at sk er love . Hele 3 e
afslø eren ov som ka gle
n
6
j
u
0
b
er
n
leve
re m
med le infor
t bru
agtm skulde kigge
find
m
i
e
a
r
er st
gt til
isbr
en o
tion
adga rne hav
ed
u
g
offe
de ø , som
ng ti
ntlig . Men m g, hvis d
n
l
.
sket
hed
et
ed d
nu, g
Lo
slov
at få
en
iv
vedt ven ble
lov t er vi fa , som v
a
v op
get a
ktisk
i har
il at
r
tern
sk
min
l
info
e, Ve f Sociald indeligt
istre ige
rma jule vig
n
e
o
s
mo
n
tion
t
g
t
i
e
re
g
Rad
.”
D
ikale , Konse krapart
rvat
Amm et siger
Ven
ie
S
i
rege r, som h stre. De ive, SF
for L tzbøll, p imon Em
ri
ar
t
oliti
iber
il
har ng de se været er de
sk
a
vær
eller
i
nere
et im l Allianc ordfør
lig
i min
å
er
e
o
hed
ister e har h r – og a
slov d den n . Han ha
a
ltså
k
f
o
t
ye
he
r
ntor
e
I da
erne gne fol
”Kri lt fra be offentli
g
v
e
k
o
r
t
.
g
ik
gy
kset
læng
k
så m ritikken
e, og ken har ndelse
e
r
n
e
at m
s
i
Soc
.
ialde get, at d midlert
odst jeg er ri tået på
Ven
id
et re
gtig
and
mok
Båd
s
t
r
g
e
elt k
ratie
e
la
n
love e, som
u
t
n
almi ekspert er voks d for,
o
stad
n
g
er, jo
end
nde
ig fo
norm – de to
e.
lig
u
Mer
rsva
stor
alt le
e en e borge rnaliste
rer
ep
r
d
re e
har
”Lib der reg artier, s
r im og
skre 91.000
e
e
Hemmelige
om
r
f
r
o
o
i
m
a
ve
n
d
rtsæ
l
offe
ntlig t under ennesk .
tte k Allianc gen.
o
e
e
h
a
ff
r
p
sager
mp
edsl
– de
ent
vil
oven å, at
tg
sikk lighedsl en imod
bør
pop ør det
e
o
r
Du har sikkert hørt
v
en, o
til
på, a
ul
æ
fald
g jeg
t de
ling ære und den næ ndres
om disse politiske
e
.
n
I
no
st
er
e
en d
må m et mod
skandaler. Men ved
net,” gensin rskriftin mest
ag v
e
i
r
n
d
il
ne d
d
istre
s
e
med
du det hele? Måske,
e
n
Amm iger Sim på skr samm
e
ier o
okra
find
ivun
on E
itzb
måske ikke.
e
g
t
m
i
der.
sig i
vælg
ed i
øll.
mil
,
Sim deres a ere kan at
on E
r
f
Sagerne har nemlig
mil A bejde,” ølge
sige
det til fælles, at de
mm
r
itzb
indeholder oplysninøll.
ger og dokumenter,
som medierne på
grund af offentlighedsloven ikke har
adgang til.
I mange år er sager om ministres magtmisbrug blevet afsløret
ved hjælp af såkaldt aktindsigt: at journalister har ret til at læse
de papirer, som har dannet grundlag for politikernes beslutninger.
Den ret blev indskrænket, da vi for tre år siden fik en ny offentlighedslov. Nu vokser modstanden mod loven, fordi det står klart,
at ministrene bruger den til at skjule vigtig information.
ŖSKATs fejlagtige
ejendomsvurderinger
ŖRetsudvalgets
aflyste besøg på
Christiania
Ŗ Listeriabakterier
i rullepølser
Kilde: Information
43
Mere frihed – mindre bøvl
Mere frihed – mindre bøvl
KAMPEN MOD
PAPIRERNE
D
anske sygeplejersker
bruger ifølge en undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd cirka fire millioner
timer om året på dokumentation, som
er helt overflødig. Det svarer til 2.461
sygeplejersker på fuld tid.
Politibetjente skal udfylde et skema
og underrette Rigspolitiet, hvis de på
en arbejdsdag bruger mere end 15
minutter på for eksempel toiletbesøg,
kaffepauser eller fælles morgenmad.
Ifølge Politiforbundet kan denne tidsregistrering i sig selv tage 15 minutter
om dagen for den enkelte betjent.
Læger oplever, at de bruger så
meget tid på overflødigt papirarbejde,
at de knap har tid til deres egentlige
arbejde: at behandle patienterne.
Skolelærere, socialrådgivere, sosuassistenter og mange andre offentligt
ansatte har lignende oplevelser.
Politikerne finder hele tiden på nye
ting, der skal kontrolleres, dokumenteres og registreres – og papir-bunkerne
vokser. Det samme gør antallet af
offentligt ansatte, som ikke direkte
har med borgerne at gøre, men som
i stedet sidder bag ved et skrivebord
– for eksempel de DJØF-ansatte.
Lars Bro er politibetjent og har
igennem sit arbejde
mødt det offentlige
bureaukrati på mange
niveauer. Han mener
ikke, den nuværende
indretning af det offentlige system fungerer:
”Det er utopisk at forestille sig et samfund
helt uden regulering. Derfor er det vigtigt,
at reglerne bliver lavet med sund fornuft.
Ikke som nu, hvor mængden og formen på
lovene fører til mere og mere bureaukrati,”
siger han.
Ny forskning
Der er lige kommet en ny og meget
grundig rapport om, hvordan den offentlige sektor bliver styret. Eksperterne
kalder det for ”resultatbaseret styring”,
og det lyder selvfølgelig fornuftigt, men
det virker ikke efter hensigten. Marie
Østergaard Møller er seniorforsker hos
KORA – Det Nationale Institut for
Kommuners og Regioners Analyse og
Forskning – der har lavet rapporten.
Hun sagde sådan her i forbindelse
med udgivelsen:
”Målet med resultatbaseret styring
har været at sikre, at de offentlige
institutioner fokuserer på deres kerneopgaver og leverer effektiv offentlig
service. Men vores analyse viser, at der
er langt fra de gode intentioner til, at
man i praksis har fundet nøglen til, hvordan man får bedre information at styre
efter. Ofte står målene og målingerne
i vejen for selve formålet med indsatsen.”
Ifølge KORA har den resultatbaserede styring en lang række effekter,
Thyra Frank var i en
lang årrække forstander på plejehjemmet
Lotte, der blev kendt
som et ganske anderledes plejehjem.
På Lotte fik beboerne
lov til at leve livet med rødvin til maden.
Med rejser og kærlighed og omsorg i hverdagen skabte Thyra Frank et hjem i stedet
for et plejehjem. Bureaukratiet blev nedprioriteret, og Thyra Frank tog de skældud,
der kom fra de offentlige instanser.
I 2008 blev Thyra Frank kåret til Ridder af
Dannebrog for sit arbejde på Lotte.
3.500
tusinde
personer
BBa
arsre
sel
3.000
l
SU
SU
2.500
AArb
rbeejdjdslsløøse og st
se og støøttet b
ttet bes
eskæ
kæftftigigeelslse
e
2.000
Sygd
Sygdom,
om,førti
førtidsp
dspensi
ension
onmv.
mv.
1.500
1.000
OOffe
ffenntlit g
ligbbeesk
skææftig
ftigeede
de
500
I årevis har politikere fra alle partier forsøgt at begrænse mængden af
skrivebordsarbejde, som sygeplejersker, skolelærere og andre offentligt ansatte
spilder deres tid på. Alligevel vokser bunkerne, for der er ingen lette løsninger.
Men hvis vi formår at være både systematiske, vedholdende og modige,
kan det faktisk lade sig gøre at vinde over papirerne.
44
n
nsioion
epeens
FFoolklkep
0
1970
75
80
85
90
95
2000
05
10
2015
Kurver, der skal knækkes…
I de sidste mange år er der blevet flere modtagere af overførselsindkomster og flere offentligt ansatte. Det er en del
af forklaringen på, at bureaukratiet vokser. Den private beskæftigelse ligger i dag under niveauet fra 1970, selvom den
samlede beskæftigelse er vokset.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet
45
Kom nu – vi kan godt!
Mere frihed – mindre bøvl
Et gammelt
problem
Politibetjente skal udfylde
et skema og underrette Rigspolitiet, hvis de på en arbejdsdag bruger mere end 15
minutter på for eksempel
toiletbesøg, kaffepauser eller
fælles morgenmad.
Allerede for 40 år siden
havde papirarbejdet
taget overhånd i den
offentlige sektor.
der ikke var tilsigtede. De ansatte bruger tid på
papirarbejde, som egentlig ikke er nødvendigt,
og de risikerer at bruge tjeklisterne for meget og
deres professionelle viden og erfaring for lidt. Og
det er særligt de svageste borgere, det går ud over.
Kampen mod overflødigt
papirarbejde i det offentlige
er ikke ny. Tværtimod var
kritikken særligt stærk i
60’erne og 70’erne, hvor den
offentlige sektor voksede
hurtigt.
I 1973 udkom bogen Den
herskende klasse, som er
skrevet af socialdemokraten
og professoren Jørgen S. Dich.
I bogen beskriver Dich,
hvordan veluddannede
bureaukrater i den offentlige
sektor tilraner sig mere og
mere magt på bekostning af
almindelige lønmodtagere. De
opfinder opgaver og projekter,
som egentlig slet ikke er
nødvendige, men som giver
dem selv arbejde, penge og
indflydelse.
Ingen lette løsninger
Sociolog og folketingsmedlem for Liberal Alliance
Henrik Dahl har i mange år beskæftiget sig med
styringen af den offentlige sektor. Han hilser
KORAs rapport velkommen og understreger, at
der ikke er nogen lette løsninger.
”Hvis det for alvor skal lykkes at begrænse det
overflødige papirarbejde i den offentlige sektor, så
kræver det tålmodighed og vedholdenhed. Det er
ikke noget, man lige kan gøre med et snuptag. Det
er simpelthen hele måden at lede den offentlige
sektor på, som vi skal have gjort op med: kontrol,
registrering og endeløse projekter uden effekt,”
siger Henrik Dahl.
Han tror på, at det kan lade sig gøre. Blandt
andet fordi der tidligere er blevet gjort seriøse
forsøg, som man har evalueret grundigt. Vi ved en
hel del om, hvad der skal gøres, men uanset hvad
kræver det is i maven:
”Det sædvanlige politikersvar på et eller andet
problem er at kræve mere lovgivning, mere kontrol
og flere skemaer at udfylde. Det må vi holde op
med. Den offentlige sektor kan blive meget mere
effektiv og samtidig levere bedre service til
borgerne, hvis vi får fjernet det overflødige
papirarbejde,” siger Henrik Dahl.
46
Selv om bogen har mere end
40 år på bagen, er den stadig
relevant i dag, mener Henrik
Dahl, sociolog og folketingsmedlem for Liberal Alliance:
”Problemet er akkurat det
samme, som det var dengang
– og det har faktisk kun vokset
sig større. Vi har brug for
politibetjente, lærere, sosu-assistenter, pædagoger, læger og
sygeplejersker, men vi har
altså ikke brug for så mange
administratorer, som bare
sidder bag computeren, går til
møder og taler om strategier
og handlingsplaner i en
uendelighed,” siger Henrik
Dahl.
Liberal Alliance lancerer i sensommeren
et meget omfattende forslag til, hvordan
vi kan få bedre velfærd og mindre
bureaukrati ud af de penge, vi bruger
i det offentlige. Der er mange elementer
i pakken, og fælles for dem er, at de
gør arbejdet lettere for medarbejderne
og forbedrer den offentlige service.
FRIERE, RIGERE
OG GLADERE
Anders Samuelsen har
arbejdet i fem år på
Castberggaard, en højskole
for døve og hørehæmmede.
Kan du finde ham på billedet?
F
ør jeg kom ind i politik, arbejdede jeg i fem år på en højskole
for døve og hørehæmmede,
der hedder Castberggaard.
En af mine opgaver var at finde beskæftigelse til vores elever, og i den sammenhæng lærte jeg en vigtig lektie: at når
virksomhederne trives, og økonomien
går godt, kan de virkelig løfte et socialt
ansvar. Når krisen derimod kradser,
åbner de kun døren for at fyre folk. Det
er der ikke noget mærkeligt i, de er jo
forpligtet til at klare sig så godt, de kan,
ellers får vi for alvor problemer i Danmark.
Men jeg forstod, at vi er nødt til at sikre
virksomhederne konkurrencedygtige
De problemer, vi står
over for, kan vi løse, hvis
vi tør være bare en
lille smule mere modige
og ambitiøse
vilkår, hvis vi vil gavne de svageste
grupper i samfundet. De rige skal nok
klare sig. Det er de andre, der hænger
på kanten af arbejdsmarkedet, vi skal
have ind.
For at illustrere, hvad der skal til, kan vi
foretage et tankeeksperiment. Hvis man,
helt teoretisk selvfølgelig, forestiller sig,
at Liberal Alliances politik var blevet
vedtaget for 10 år siden og havde virket
sådan som Finansministeriets beregninger viser, havde der i dag været 250.000
flere beskæftigede i den private sektor.
Samtidig havde Danmarks bruttonationalprodukt været 108 milliarder kroner
større. Det er virkelig mange penge i
øget velstand og velfærd. Konsekvensen
ville blive, at vi slap for hele tiden at
diskutere, hvor der skulle skæres ned.
Den diskussion har vi nemlig kun, fordi vi
ikke formår at skabe økonomisk vækst,
så den samlede kage, så at sige, ikke
bliver større.
DANMARK SOM MAGNET
Vores samfund havde også set helt anderledes ud for en, der ser på os udefra
og for eksempel overvejer at investere
Hvordan havde
Danmark set ud, hvis
vi for 10 år siden havde
gennemført Liberal
Alliances politik?
i Danmark. Det ville betyde meget, at
selskabsskatten var lavere, at topskatten var væk, og at ingen betalte skat af
de første 7.000 kroner, de tjente hver
måned, foruden hvad man måtte have af
andre fradrag. Der ville være mange
flere muligheder, og Danmark ville blive
en magnet for dygtige unge udefra.
Tænk, hvis Danmark var et land, hvor
mange unge tænkte, at her skulle de
prøve at bo og arbejde i et år, fordi her
var så fedt!
Prisen for at gennemføre vores
politik ville være, at vi var blevet en lille
smule mindre lige – men vi ville stadig
være mere lige end svenskerne, og vores
offentlige sektor ville ca. lige så stor som
den svenske! Til gengæld ville mange
flere af de døve og hørehæmmede fra
Castberggaard, og mange andre i
samme situation, kunne få et arbejde,
og arbejdsmarkedet ville i det hele taget
åbne sig i bunden for dem, der måske
har lidt lavere kvalifikationer. Og det er
bare en af mange gevinster.
Jeg ser sådan på det, at vi har fantastisk
gode muligheder i Danmark, vi har et
fremragende udgangspunkt. De problemer, vi står over for, kan vi løse, hvis vi
tør være bare en lille smule mere modige
og ambitiøse. Liberal Alliances politik er
ikke en revolution. Det er fornuftige svar,
der gør Danmark friere, rigere og sjovere.
For os alle sammen.
47
Hvad
koster det?
Kom nu – vi kan godt!
Lad os se på de samlede offentlige udgifter:
Hvor meget koster det at lette skatten, så alle
danskere i beskæftigelse får flere penge
mellem hænderne, og vi stimulerer væksten?
Det er billigere, end du tror.
Danmarks samlede årlige offentlige
udgifter er på 1.088 milliard kroner
R
R
K
10
MIA.
ONE
Hver mønt
er 10 mia. kr.
På tegningerne her svarer hver mønt til
10 milliard kroner Det er altså, hvad vi
bruger på skoler, det sociale system,
hospitaler og alt det andet gode, men
selvfølgelig også på bureaukrati og
overflødige regler.
Liberal
Alliances
2025-plan
Liberal Alliances
2025-plan blev
præsenteret i
2015. Den tager
således afsæt i
2015 som startår
for planen, der vil
være gennemført
efter en 10-årig
reformperiode.
I DAG
LA 2025-PLAN
Marginalskat:
Marginalskat:
Skat allerede
af førsttjente
krone
Ingen skat
af de første
56,4
pct.
Hvad koster det så at få afskaffet
topskatten, som en halv mio. danskere
i dag betaler? Det koster 8,6 milliard
kroner eller 0,8 pct. af de samlede
offentlige udgifter. Altså mindre end
én af de 109 mønter. Det burde ikke
være uoverkommeligt for en borgerlig-liberal regering!
Minus topskat og registreringsafgift
og med fordobling af bundfradrag
Hvis vi er mere ambitiøse og også gør
alvor af Liberal Alliances forslag om, at
ingen bør betale skat af de første 7.000
kr. de tjener hver måned og fjerner
registreringsafgiften, kræver det ikke, at
vi fjerner halvdelen eller en tredjedel af
de offentlige udgifter. Vi kan nøjes med
seks ud af de 109 mønter på tegningen.
Der er altså stadig 1.027 milliarder
tilbage at drive velfærdssamfundet for.
En samlet og gennemregnet plan
for Danmark frem til 2025, som
øger beskæftigelse og velstand.
I god tid inden folketingsvalget i 2015
besluttede vi i LA at samle de af vores
forslag, som tilsammen udgør vores
økonomiske politik, og få dem regnet
igennem af Finansministeriet. Det
gjorde vi, fordi Finansministeriet råder
over den bedste regnemaskine til den
slags beregninger. Det er klart, at det
ikke er sikkert, at det vil gå helt som
beregningerne viser. Der er mange
andre faktorer, der påvirker dansk
økonomi. Resultatet kan altså både
blive bedre og dårligere, men det er
den bedst mulige vurdering af konsekvenserne af at gennemføre en
bestemt økonomisk politik. Det er
klart, at vi var spændte på resultatet.
Svaret, der fylder 30 sider og er underskrevet af daværende finansminister,
Bjarne Corydon, gjorde os meget glade.
Med vores politik øges Danmarks
velstand med 108 mia. kroner om året,
og beskæftigelsen øges med 124.000.
Mange, der i dag står uden for arbejdsmarkedet, får altså et job. Det er,
mener vi, den bedste socialpolitik.
Med planen får en almindelig familie
med to voksne i arbejde 40.000 kr.
mere i hånden om året, mange biler
kommer til at koste det halve af, hvad
de koster i dag, og vi har samtidig
afsat 26 mia. kr. til de øgede udgifter
i forbindelse med, at der kommer
flere ældre og flere børn.
For at planen kan gennemføres, skal
vi trække os et år senere tilbage fra
arbejdsmarkedet, og den offentlige
sektor vil ikke længere være verdens
næststørste, men derimod verdens
tredjestørste målt på antallet af
ansatte per indbyggere. Vi skal øge
produktiviteten i den offentlige sektor
med 10 pct. Det er vi naturligvis ikke
på egen hånd i stand til at vurdere
konsekvenserne af. Heldigvis nedsatte
den daværende regering i 2012 en
produktivitetskommission, som
undersøgte spørgsmålet. Kommissionen nåede frem til, at det kunne lade
sig gøre at effektivisere uden at slække
på den offentlige velfærds kvalitet.
Samtidig bliver Danmark et lidt mindre
lige land, men vi vil stadig være mere
lige end for eksempel Sverige.
Her kan du se forskellene på Danmark
med og uden nogle af hovedpunkterne
i Liberal Alliances 2025-plan.
84.000 kr.
om året
Selskabsskat:
Selskabsskat:
Registreringsafgift:
Registreringsafgift:
Arveafgift:
Arveafgift:
22 pct.
150 pct.
15 pct.
Minus topskat
Maks.
40 pct.
12,5 pct.
0 pct.
0 pct.
af arv til nærmeste familie
Iværksætterskat
Ingen
iværksætterskat
Betydeligt højere af- Grænsehandelsgifter på grænsehan- følsomme varer
delsfølsomme varer på tysk niveau
end i Tyskland
Rådighedsbeløbet stiger
for en LO-arbejder med
19.494 kr. pr. år.
Det svarer ca. til en ekstra månedsløn om året. For en LO-familie
forøges rådighedsbeløbet med
38.988 kr. årligt.
Betaler personen eller personerne
topskat er stigningen i rådighedsbeløb større.
Beskæftigelsen stiger med
124.000 personer.
BNP stiger med
108 mia. kr.
Alle provenueffekter er efter tilbageløb og adfærd.
49
Omtale
D
a Lars Tvede i 2014 udgav bogen
Det Kreative Samfund, skrev
Politikens anmelder Kresten
Schultz Jørgensen, at ”Tvedes
seneste bog er mageløst god og
… bør læses af alle med interesse
for den vestlige civilisations rolle i verdenshistorien”. Den nye bog giver en skarp analyse af,
hvordan principper som spontanitet, individualisme, fredelighed, frivillighed og decentralisering
er afgørende for opbygningen af velhavende og
velfungerende samfund. Og den viser, hvordan
politik især er til gavn, når man har modet til at
tænke langsigtet og bredt.
Serie-iværksætteren, finansmanden
og forfatteren Lars Tvede har skrevet
en ny bog, Gåsen med de gyldne æg,
om liberalisme, innovation, samarbejde,
socialt iværksætteri – og om at tænke
selvstændigt.
Lars Tvede
Lars Tvede bor i Schweiz og er uddannet ingeniør
og civiløkonom. Han har etableret en lang række
virksomheder og er en meget succesfuld investor.
Tvede regnes for en af verdens førende tænkere
inden for marketing, og han har skrevet en lang
række anmelderroste bøger, der er oversat til
11 sprog.
50
Ideer tæller
”Gåsen med de gyldne æg” beskriver, hvordan
systemer, organisationer og for den sags skyld
nationer, der er gode til at udveksle ideer (ofte via
handel) som regel klarer sig og blomstrer, mens
de, der vælger selvforsyning og lukkethed, altid
taber. Og desuden at succes kommer af mindre
metodestyring, tvang, centralisering og protektionisme og mere spontanitet, frivillighed, decentralisering og åbne netværk.
Som bogen påpeger, er en vigtig forskel på
liberalisme og kollektivisme (socialisme), hvordan
man anskuer samfundets værdier. Kollektivister
har en tendens til at se velstand som en kage, som
skal fordeles, og som før eller siden vil blive spist
op. Derfor er de stærke tilhængere af omfordeling.
Liberale ser det snarere som et bageri, hvor vi på
lang sigt får flere kager, hvis vi skaber incitamenter
for at lave flere bagerier og kager. Beskatter vi omvendt bageren op til ørerne, stopper festen til sidst.
En anden væsentlig pointe i ”Gåsen med de
gyldne æg” er betydningen af tolerance og højt til
loftet. Folk er forskellige og vil altid være det med
hensyn til ting som etik, præferencer og holdninger
generelt. Politik skal give plads til denne mangfoldighed og samtidig respektere – ja, faktisk hylde
– at folks individuelle prioriteter og visioner om
det gode liv eller det perfekte samfund altid vil
være vidt forskellige.
Få 20 % rabat på
Gåsen med de gyldne æg af Lars Tvede
Brug kampagnekoden: LA0616.
Køb bogen og få rabat her:
www.gyldendalbusiness.dk/products/9788702202748.aspx
Indtast kampagnekoden ved indkøbskurven, og opdatér.
Der tillægges 35,- i ekspeditionsgebyr uanset antallet af bøger,
der købes. Koden gælder til og med den 30. juni 2016.
INDHOLD
3
24
Iværksætterne
Dem, vi har mest
brug for at holde på
14
Vækst
Og hvorfor den er
så vigtig, at vi ikke
kan klare os uden
30
28
Verdensmester
Hvis der er noget,
vi kan i Danmark,
så er det afgifter.
Også de helt skøre
Sygdom
og sundhed
Mere fokus, omtanke
og vilje til at lytte
38
34
Socialpolitik
Fordi samfundets
kvalitet skal måles
på behandlingen
af de svageste
Det kan slet ikke
betale sig
Skatterne i Danmark
er så høje, at det er
en dårlig forretning
Hvorfor
nu det?
Bureaukrati
Og hvordan vi får
meget mindre
af det
Overfør 100 kr. via MobilePay
eller Swipp til 6162 4949 og
skriv navn, adresse og e-mail
i emnefeltet, så sørger vi for,
at du bliver meldt ind.
I Liberal Alliance er vi optimister. Vi tror på, at
vi sammen kan flytte en masse. At vi har styrken
og evnerne til at bringe Danmark videre. Vi er
ikke på udkig efter en revolution, men vi tør
godt sige, at vi skal vise de offentligt ansatte
mere tillid, og at vi skal sænke skatterne og
afskaffe overflødige love og regler.
Liberal Alliances politik er ikke farlig. Hvis vi
gennemførte hele vores 2025-plan, ville den
offentlige sektor stadig være ca. lige så stor som
Sveriges, og vi ville også stadig være et mere
lige land end Sverige. I stedet for at være landet
med verdens suverænt højeste skatte- og
afgiftstryk, ville vi være nr. 2 i verden. Mange
flere ville have et job, der ville komme gang i
væksten, vi ville hverken have topskat eller
registreringsafgift, og en familie med to voksne
i arbejde ville have 40.000 kroner mere om året
efter skat.
Velkommen til Liberal Alliances magasin
og god læselyst!
44
Prøv et medlemskab af
Liberal Alliance i et kvartal
for 100 kr.
Hvorfor dog et 52-siders-magasin fra et politisk
parti om, hvordan vi i fællesskab kan gøre
Danmark endnu bedre? Fordi vi gerne vil fortælle om nogle af de problemer, Danmark står
med – og især om nogle af de løsninger, vi
mener er de rigtige. Vi tror og håber, at det vil
du gerne bruge lidt tid på.
Partierne i Folketinget er langt hen ad vejen
enige om, hvad vi gerne vil opnå, men uenige
om, hvilke metoder eller midler der skal bruges.
I magasinet her kan du både læse om, hvor vi
mener, der er brug for nye løsninger, og om de
metoder og midler, vi synes er de rigtige.
Her er de nye
ideer til en svær tid
Udlændinge- og
integrationspolitikken
trænger til friske
forslag. Her er de
Bliv medlem af
Liberal Alliance
Magasinet er udgivet af Liberal Alliance
i et oplag på 600.000 eksemplarer
Tryk:
Color Print A/S
Fotografer:
Andreas Beck
Fleming Lund
Tine Sletting
Robin Juel Johansen
iStock
Look/Polfoto
Illustrationer:
Majbrit Linnebjerg m. fl.
Skribenter:
Panos Gavriiloglou, Kristian Granov,
Per Mikael Jensen, Robin Juel Johansen,
Søren Kenner, Amalie Lyhne, Katrine
Hertz Mortensen, Mario Saavedra
Garcia, Rune Strehlow, Sune Aagaard
Redaktør:
Sune Aagaard
Som medlem af LA har
du mulighed for at deltage
i en masse spændende
arrangementer, blandt andet
vores landsmøde, og du
modtager løbende nyhedsbreve og opdateringer om
den politiske situation.
Det er det samme nummer
(6162 4949), du skal bruge,
hvis du har lyst til at støtte os
økonomisk.
Friere,
rigere og
gladere*
*I Danmark taler vi lige nu meget om, hvordan
vi skal fordele pengene. Hvem skal have
mindre, hvis nogle skal have mere?
Hvis vi for 10 år siden havde gjort, som LA
foreslår, havde det ikke været nødvendigt.
Så havde vi både kunnet investere i velfærden
og sænke skatterne. Det er heldigvis ikke for
sent. Skal vi gøre det nu? 2025plan.dk
HVORFOR
VÆKST?
Meget
vigtigere,
end du
tror
SOCIAL POLITIK:
Hvis vi lytter
til dem, der har
brug for hjælp
UDLÆNDINGE
OG INTEGRATION:
Kan Ayşe
blive den nye
Mads Skjern?
Vi har alt det,
der skal til for igen
at skabe et af verdens
bedste samfund
— Anders Samuelsen