Dagsorden - University College Nordjylland
Bestyrelsesmøde Mandag den 13. juni 2016 kl. 9:00-16:00 Selma Lagerløfs Vej 2, 9220 Aalborg Ø Lokale C304 Dagsorden DAGSORDEN Bestyrelsesmøde Mødetidspunkt: Mandag den 13. juni 2016 kl. 9:00-16:00 Mødested: Selma Lagerløfs Vej 2, 9220 Aalborg Ø Lokale C304 Referent Charlotte Bakmann Deltagere: Bestyrelsen Lene Augusta Jørgensen Kirsten Bundgaard Poul Højmose Kristensen Fraværende: Mødeleder Ulla Astman Sagsnr.: 128608 Dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden ............................................................................................................... 3 2. Budgetopfølgning 1. trimester 2016 mv............................................................................................ 3 3. Institutionel spareplan 2017-2019 .................................................................................................... 4 4. Status på kvalitetsarbejdet ............................................................................................................... 5 5. Det internationale område og Vietnam ............................................................................................ 7 6. Thisted............................................................................................................................................... 8 7. Evaluering af UCN Strategi 2013-2015 .............................................................................................. 9 8. Realisering af adresseplaner i Aalborg ............................................................................................ 10 9. Beretning for institutionens virksomhed for perioden den 13. april 2016 til den 13. juni 2016 ................................................................................................................................................ 12 10. Eventuelt ......................................................................................................................................... 19 11. Temadrøftelse - UCN Strategi 2020 ................................................................................................. 19 University College Nordjylland 2/20 Bestyrelsesmøde – 13. juni 2016 1. Godkendelse af dagsorden 2. Budgetopfølgning 1. trimester 2016 mv. 2.1 Sagsfremstilling I henhold til bestyrelsens forretningsorden § 6, stk. 2 foranstalter rektor udarbejdelse af trimestervise budgetopfølgninger. Opfølgningernes nærmere indhold vil skulle afspejle institutionens økonomiske situation og relevante økonomiske problemstillinger. Rammerne for udarbejdelse af budgetopfølgninger godkendes af bestyrelsen på bestyrelsesmødet i december måned. Heraf fremgår det, at budgetopfølgningen tilrettelægges som akkumulerede trimesteropfølgninger. I forbindelse med fremlæggelsen af budgetopfølgningen for 1. trimester fremlægges ligeledes et estimat (forecast) for det pågældende år (også benævnt version 1). Budgetopfølgningen for 1. trimester 2016 udviser et realiseret overskud på 13,4 mio. kr. mod et budgetteret overskud på 14,2 mio. kr., svarende til en mindre negativ afvigelse på 0,8 mio. kr. Det korrigerede resultat for 2016 (forecast version 1) udviser et underskud på 18,8 mio. kr. mod et oprindeligt budgetteret underskud på 12,8 mio. kr., svarende til negativ afvigelse på 6,0 mio. kr. Afvigelsen skyldes flere forskellige forhold, herunder effekten af den udmeldte dispositionsbegrænsning i forbindelse med statens indkøbsprogram fase 10 for 2016 samt ekstraordinære afskrivninger på it-udstyr som følge af outsourcing af netværksdriften. Thisted er ikke indarbejdet i version 1, da grundlaget på nuværende tidspunkt er for usikkert. Indarbejdelsen vil derfor ske i forbindelse med budgetopfølgningen for 2. trimester og version 2. For yderligere oplysninger om periodens resultat samt det korrigerede budget henvises til bilagsmaterialet. 2.2 Bilag Bilag 1 2.3 Budgetopfølgning for 1. trimester. 2016 Indstilling Rektor indstiller, at bestyrelsen godkender den udarbejdede budgetopfølgning for 1. trimester 2016 samt det korrigerede budget for 2016. University College Nordjylland 3/20 Bestyrelsesmøde – 13. juni 2016 2.4 Beslutning 3. Institutionel spareplan 2017-2019 3.1 Sagsfremstilling Som led i Finansloven for 2016 er de videregående uddannelsesinstitutioner m.fl. blevet omfattet af det såkaldte omprioriteringsbidrag. Bidraget, der udgør 2 % af de statslige bevillinger, er samtidig varslet videreført i 2017 til 2019; svarende til en samlet besparelse på ca. 8 % i 2019. For UCN vil omprioriteringsbidraget i 2019 beløbe sig til i alt ca. 50 mio. kr. årligt ved en uændret aktivitet. Bestyrelsen traf på møde den 9. december 2015 beslutning om, at omprioriteringsbidraget for 2016 skulle indarbejdes i budget 2016 ud fra ’grønthøstermetoden’, dvs. som udgangspunkt samme procentuelle reduktion af samtlige delbudgetter. Beslutningen blev bl.a. truffet som en konsekvens af det sene tidspunkt for offentliggørelse af Forslag til finanslov 2016, der skyldes regeringsskiftet. Bestyrelsen traf samtidig beslutning om, at der for perioden 2017 til 2019 skulle udarbejdes en institutionel spareplan baseret på mere strategiske prioriteringer. Plan for udarbejdelse af spareplanen blev forelagt på bestyrelsesmøde den 13. april 2016. Planen er baseret på en sammenkobling af spareplan med UCN’s interne ressourceallokeringsmodel (RAMO) og er i tilblivelsesfasen funderet på en relativ omfattende inddragelse af chef- og ledergruppe samt HSU. Udgangspunktet har samtidig været, at der ikke findes ’hellige køer’ i UCN’s budget, hvorfor der i idefasen ikke er lagt begrænsninger i mulige spareforslag. I overensstemmelse med den udarbejdede tidsplan er der til bestyrelsesmødet den 13. juni 2016 udarbejdet udkast til spareplan for perioden 2017 til 2019 (Se bilag 1). Planen er udarbejdet under hensyntagen til, at der er tale om en treårig spareplan. Det medfører, at konkretiseringsniveauet alt andet lige er størst for besparelserne i 2017 og mindre i 2018 og 2019. Specifikt for reduktioner af driftsbevillingerne til grunduddannelserne vil det igangværende eftersyn af RAMO rumme et nøgletalseftersyn, der specifikt vil adressere fordeling og anvendelse af driftsbevillinger til grunduddannelserne. Nøgletalseftersyn forventes afsluttet medio 2017 med henblik på iværksættelse fra og med budget 2018. Forud for bestyrelsesmødet den 13. juni 2016 gennemføres der høring i henholdsvis chef- og ledergruppen den 7. juni 2016 samt i HSU den 10. juni 2016. Eventuelle indsigelser fremkommet på disse høringer vil blive medtaget og fremlagt på bestyrelsesmødet. University College Nordjylland 4/20 Bestyrelsesmøde – 13. juni 2016 3.2 Bilag Bilag 1 3.3 Udkast til spareplan 2017-2019 – fortroligt bilagsmateriale Indstilling Rektor indstiller, at bestyrelsen godkender udkast til spareplan 2017-2019. 3.4 Beslutning 4. Status på kvalitetsarbejdet 4.1 Sagsfremstilling UCN´s kvalitetssystem er opbygget med en række rammer og procedurer, der beskriver de institutionelle krav til særligt uddannelsesområdernes kvalitetsarbejde. Indsamling og vurdering af relevante informationer og data om kvaliteten i uddannelser er systematiseret og styrket. Endvidere er kravene til opfølgning på identificerede udfordringer vedr. kvalitet på uddannelserne blevet styrket. Centrale informationer og data indsamles bl.a. gennem: Studietilfredshedsundersøgelse. Vores studerende spørges hvert år om en række forhold på deres uddannelse gennem en survey, hvor der er fælles spørgeramme for alle uddannelser. Evaluering af studieaktiviteter. Uddannelserne gennemfører evaluering af undervisningen. Disse evalueringer er tilpasset den enkelte uddannelse. Dimittendundersøgelse. Der gennemføres hvert 2. år en fælles dimittendundersøgelse. Uddannelsernes systematiske aftagerkontakt. Studierettet ledelsesinformation. Der udarbejdes systematisk studierettet ledelsesinformation omkring bl.a. frafald, andel studerende der gennemfører deres uddannelse på normeret studietid, antal studerende der gennemfører studieophold i udlandet mm. Uddannelsesevalueringer. Der gennemføres uddannelsesevaluering med deltagelse af et eksternt evalueringspanel, hvor der er fokus på udvikling af uddannelsen. Uddannelsesevalueringer gennemføres i et rul på 6 år. Der er frem til nu gennemført 3 uddannelsesevalueringer. University College Nordjylland 5/20 Bestyrelsesmøde – 13. juni 2016 Interne kvalitetsaudits. Der gennemføres interne kvalitetsaudits, hvor der er fokus på en gennemgang af en uddannelses kvalitetsarbejde og dokumentationen herfor. Der er frem til nu gennemført 8 kvalitetsaudits. Den første kvalitetsrapportering er gennemført i marts, april og maj måned 2016. Kvalitetsrapporteringen består af en kvalitetsrapport (status på kvalitetsarbejdet i 2015) og kvalitetsudviklingsplaner (indsatser i relation til kvalitetsarbejdet for 2016). Rektoratet godkender kvalitetsudviklingsplanerne. Rektoratet var generelt tilfreds med kvalitetsrapporterne og kvalitetsudviklingsplaner. Der er lagt et stort stykke arbejde i udarbejdelse af kvalitetsrapporter og kvalitetsudviklingsplaner og kvalitetsarbejdet har generelt fået den fornødne opmærksomhed. Resultaterne fra de interne kvalitetsaudits og kvalitetsrapporteringen giver imidlertid også anledning til en række opmærksomhedspunkter i det fremadrettede kvalitetsarbejde, hvoraf de vigtigste er: 4.2 En styrkelse af kvalitetsarbejdet i relation til sikring af uddannelsernes videngrundlag; herunder en styrkelse af uddannelsernes strategiske overvejelser vedr. prioritering af aktiviteter, der sikrer uddannelserne videngrundlag. Danmarks Akkrediteringsinstitution har formuleret deres forventninger til professionshøjskolernes arbejde med uddannelsernes videngrundlag i et notat, der er vedlagt som bilag. En øget forståelse for kvalitetscirklens processer, så alle faser i kvalitetscirklen bliver dokumenteret, kan yderligere styrkes. Der ses en tendens til at særligt opfølgningsarbejdet ikke er systematisk dokumenteret. Det bliver således ikke tydeligt og systematisk dokumenteret, hvordan der følges op på resultaterne fra f.eks. evaluering af studieaktiviteter, Studentertilfredshedsundersøgelsen mm. Endnu mere tydelighed omkring hvordan kvalitetsarbejdet på uddannelsesniveau hænger sammen med hhv. områdeniveau og det institutionelle niveau kan yderligere styrkes. Dette er vigtigt i forhold til at skabe sammenhæng i kvalitetsarbejdet, idet en række aktiviteter i kvalitetsarbejdet er rammesat på institutionelt niveau. Bilag Bilag 1 4.3 Notat fra Danmarks Akkrediteringsinstitution den 3. februar 2015 Indstilling Rektor indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om status på kvalitetsarbejdet til efterretning. University College Nordjylland 6/20 Bestyrelsesmøde – 13. juni 2016 4.4 Beslutning 5. Det internationale område og Vietnam 5.1 Sagsfremstilling Bestyrelsen blev på bestyrelsesmødet den 21. oktober 2015 orienteret om, at UCN som den første danske professionshøjskole er blevet godkendt til at udbyde en dansk uddannelse i udlandet. I Vietnam vil UCN fremover udbyde sin bygningskonstruktøruddannelse. Som opfølgning på beretningspunktet fra bestyrelsesmødet i efteråret deltager international chef Martin Rune Hoxer og udviklingsdirektør Søren Samuelsen under punktet for en uddybende orientering om status på UCN’s engagement i Vietnam og orientering om det internationale område. Oplægget vil med afsæt i 2 punkter kortfattet redegøre for sammenhængende mellem arbejdet med udviklingskontraktens internationaliseringsmål, kvalitetsudviklingen og organiseringen i internationaliseringsarbejdet. Kvalitetsudviklingsplanen under UCN International – samt den fremadrettede organisering omkring Vietnam kontoret Arbejdet med internationalisering sættes ind i en kvalitetskontekst, hvor kvalitetsudviklingsplanens hovedindsatser fremlægges. Derudover fremlægges status og udvikling vedr. Global Office og udbud af ATCM i Vietnam. Herunder Danske Professionshøjskolers afsøgning af mulig fælles sektorinitiativ i Vietnam. Den overordnede kontekst i forhold til internationalisering jf. udviklingskontrakten Oplægget vil indplacere UCN´s nuværende og fremadrettede internationaliseringsindsats i den uddannelsesmæssige- og regionale kontekst. Dette gøres ved en kort gennemgang af status på arbejdet med udviklingskontraktens internationaliseringsmål. Herunder hvilke tiltag der igangsættes for at fremme progressionen på de omtalte mål. 5.2 Indstilling Rektor indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om Vietnam og det internationale område til efterretning. University College Nordjylland 7/20 Bestyrelsesmøde – 13. juni 2016 5.3 Beslutning 6. Thisted 6.1 Sagsfremstilling På det sidste bestyrelsesmøde den 13. april 2016 blev spaltningsplan for UCN’s overtagelse af uddannelsesaktiviteter i Thy-Mors godkendt og underskrevet af bestyrelsen. Tilsvarende godkendte VIA’s bestyrelse ligeledes spaltningsplanen på deres bestyrelsesmøde i april. Herefter blev planen fremsendt til godkendelse hos Uddannelses- og forskningsministeren. Planen ligger nu til godkendelse hos ministeren og der er forventning om et svar indenfor den nærmeste fremtid. Af planen fremgår det, at der planlægges efter en overagelse af personalet i Thisted pr. 1. juli 2016. Uddannelsesaktiviteterne er formelt overdraget til UCN pr. 1. marts 2016, men efter aftale med VIA varetager de al administration og drift af uddannelserne frem til overdragelsestidspunktet den 1. juli 2016. Uddannelser og administrationen på UCN arbejder derfor pt. med klargøring frem til overtagelsen af uddannelsesaktiviteter, studerende og personale pr. 1. juli. Der er planlagt reception for overdragelsen af uddannelsesaktiviteterne i Thisted den 23. juni 2016. Receptionen afholdes på Thy Uddannelsescenter i Thisted. Der er dialog mellem UCN og Thisted Kommune vedrørende aftaler om leje af bygninger mv. Det er foreløbig aftalt, at de nuværende vilkår fortsætter frem til årsskiftet, men at Thisted kommune forud for den nuværende kontrakts udløb fremkommer med forslag til den fremtidige kontrakt. Der pågår drøftelser om hjemtagning af uddannelserne Finansøkonom og Markedsføringsøkonom fra EUC-Nordvest, hvor der indgås aftaler vedrørende personale og økonomi. Der har været afholdt informationsmøde for medarbejderne omkring stillingsstrukturen på UCN – herunder lektorkvalificering og der afholdes fælles møde for medarbejderne med mulighed for at stille spørgsmål. Der er aftalt overtagelse pr. 1. juli 2016, hvor UCN overtager aktiviteter og medarbejdere. 6.2 Indstilling Rektor indstiller, at bestyrelsen tager orientering om UCN´s overtagelse af uddannelsesaktiviteter i Thisted til efterretning. 6.3 Beslutning University College Nordjylland 8/20 Bestyrelsesmøde – 13. juni 2016 7. Evaluering af UCN Strategi 2013-2015 7.1 Sagsfremstilling I januar 2016 besluttede rektoratet at igangsætte en evaluering af UCN Strategi 2015, med det formål, at: give en status på strategiprocessens resultater (gerne dataunderstøttet), og bidrage til organisatorisk læring i forhold til den/de processer som strategiarbejdet har gennemløbet samt en anbefaling til det videre arbejde med/fremtidig forankring af den strategiske indsats (og desuden evt. kobling til UCN Strategi 2020) Rektoratet besluttede i samme forbindelse, at følgende initiativer knyttet til UCN Strategi 2015 skulle evalueres: Udvikling af en UCN læringstilgang Læring og it Fælles Studiestartsaktiviteter UCN Innovation. Evalueringerne er udarbejdet af den indsatsansvarlige chef ud fra eksisterende data, erfaringer og historik på baggrund af de oprindelige kommissorier for de strategiske indsatser og i henhold til de faktisk gennemførte aktiviteter. Evalueringerne har efterfølgende været behandlet ved åbne reviewmøder med deltagelse af rektorat, særligt udpegede reviewere samt øvrige relevante gæster. Reviewmetoden er en del af et styrket fokus på, hvordan UCN som institution arbejder med udviklingsprojekter og har til formål at kvalificere det dokument, der ligger til grund for reviewet. Derudover har reviewmøderne været et forum for en dialog omkring selve arbejdet med de strategiske indsatser knyttet til UCN Strategi 2015, hvilket har givet værdifulde input i forhold til både den organisatoriske læring, samt overvejelserne i forhold til det videre arbejde med indsatserne. Som bilag er vedlagt de skriftlige evalueringer, samt et dokument der sammenfatter væsentlige erfaringer. 7.2 Bilag Bilag 1 Evaluering af UCN Strategi 2015 - Sammenfatning Bilag 2 Evaluering af UCN læringstilgang Bilag 3 Evaluering af fælles studiestartsaktiviteter Bilag 4 Evaluering af læring og it Bilag 5 Evaluering af praksisnær læring University College Nordjylland 9/20 Bestyrelsesmøde – 13. juni 2016 7.3 Indstilling Rektoratet indstiller til, at bestyrelsen tager orienteringen om evalueringen af UCN Strategi 2015 til efterretning. 7.4 Beslutning 8. Realisering af adresseplaner i Aalborg 8.1 Sagsfremstilling Bestyrelsen traf på møde den 13. december 2012 principbeslutning om UCN’s fremtidige adresseplaner i Aalborg. Planerne indebærer, at UCN’s aktiviteter samles på 4 adresser i Aalborg i form af: 1. Sofiendalsvej til teknologi inkl. bygningskonstruktøruddannelsen (udvidelse på ca. 3.700 m2.) 2. Mylius Erichsens Vej til lærer-og pædagoguddannelsen, CFU og UCN act2learn (udvidelse, renovering og ombygning på ca. 6.000 m2.) 3. Hobrovej til business (renovering og ombygning til businessuddannelsernes behov og udvidelse på ca. 800 m2.) 4. Selma Lagerløfs Vej til bl.a. sygeplejerske-og øvrige sundhedsuddannelser (uændret og ej kommenteret i nedenstående) Hovedkonklusionen er fortsat, at tidsplaner følges og budgettet for de igangsatte projekter overholdes. Tilsvarende er der en god proces med hensyn til brugerinddragelse. Status for de enkelte projekter siden sidste bestyrelsesmøde er uddybet i nedenstående. ad. 1: Byggeprojektet er afsluttet, og den første del af realiseringen af Masterplanen for UCN’s adresseplaner i Aalborg er gennemført. ad. 2: Byggeprojektet på Campus Mylius Erichsens Vej (CME) er ved at nærme sig afslutningen, og overgangen til, at CME kan overgå til en almindelig driftssituation, forløber i 2 spor. Det ene spor handler om at få byggeprojektet endeligt afsluttet. Her er det sidste udestående, at realisere løsningen med anlæg af yderligere ca. 120 - 150 parkeringspladser på Mylius Erichsens Vej 164 (ME 164). Bestyrelsen besluttede på mødet den 13. april 2016, at indgå en betinget University College Nordjylland 10/20 Bestyrelsesmøde – 13. juni 2016 købsaftale med ejerne af ME 164, hvilket umiddelbart betyder, at der med ibrugtagning den 1. august 2016 midlertidigt anlægges ca. 120 p-pladser på den del af ME 164, der ligger tættest CME. På CME fastholdes de ca. 50 p – pladser, der midlertidigt er anlagt nord for den nyopførte bygning, indtil der permanent kan anlægges ca. 120 - 150 parkeringspladser på Mylius Erichsens Vej 164. UCN har den 3. maj 2016 sammen med landskabsarkitektfirmaet By+Land og arkitektfirmaet Friis & Moltke afholdt et møde med Aalborg Kommune for at aftale processen i forhold til få igangsat den ændring af kommuneplanen, som giver UCN mulighed for at anlægge parkeringspladser på ME 164. Indtil der foreligger en godkendt ændring af kommuneplanen, blev det på mødet ligeledes aftalt, hvordan UCN skal forholde sig i forhold til, at der midlertidigt kan anlægges ca. 120 p – pladser på den del af området, som skal ibrugtages pr. 1. august 2016. I forlængelse af mødet den 3. maj 2016 har UCN’s rådgivere den 20. maj 2016 fremsendt en ansøgning om tilladelse til midlertidigt at anlægge ca. 120 p – pladser på ME 164. UCN’s rådgivere fulgte den 26. maj 2016 op på den fremsendte ansøgning for at høre, om der er spørgsmål, eller der mangler supplerende materiale, samt hvornår UCN kan forvente at få et svar/godkendelse på ansøgningen. I forhold til ændringen af kommuneplanen har UCN den 9. maj 2016 fået bekræftet, at Aalborg Kommune har igangsat arbejdet med at foretage den ønskede ændring af kommuneplanen, som giver UCN mulighed for permanent at anlægge parkeringspladser på ME 164. Aalborg Kommune har endnu ikke officielt taget stilling til ansøgningen om midlertidig parkering på ME 164, men på baggrund af de uofficielle tilkendegivelser, forventes der ikke problemer med at opnå godkendelsen. Det andet spor handler om at følge op på de forhold, der er blevet identificeret i takt med, at brugerne har taget CME i brug. De forhold, der er blevet identificeret, er blevet opsamlet af campusledelsen og UCN Bygningsdrift i en oversigt, der betegnes CME - helt i mål. De forskellige bidrag, der indgår i CME - helt i mål, er behandlet på et rektoratsmøde den 26. oktober 2015, og rektoratet har efterfølgende truffet beslutning om at afsætte en ekstraordinær bevilling på 4 mio. kr. til iværksættelse af CME - helt i mål. I forbindelse med godkendelsen af bevillingen er det forudsat, at de studerendes ønsker og behov prioriteres i forhold til forbedringer af studiemiljøet i atrium og i bygning 1, 2, 3 og 4. Arbejdet med at gennemføre de forskellige bidrag, der indgår i CME - helt i mål, er sat i gang, og langt de fleste forhold er realiseret. De resterende forhold er igangsat og forventes fuldt ud realiseret til studiestart i august/september 2016. ad. 3: Byggeprojektet er afsluttet, og med etableringen af Campus Hobrovej til business er endnu en del af Masterplanen for UCN’s adresseplaner i Aalborg gennemført 8.2 Indstilling Rektor indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen til efterretning. Rektor indstiller samtidig, at Masterplanen for UCN’s adresseplaner i Aalborg vurderes som værende realiseret, hvorfor der ikke vil blive særskilt orientering om sagen på de kommende bestyrelsesmøder. University College Nordjylland 11/20 Bestyrelsesmøde – 13. juni 2016 8.3 Beslutning 9. Beretning for institutionens virksomhed for perioden den 13. april 2016 til den 13. juni 2016 9.1 Sagsfremstilling 9.1.1 UCN-studerende vinder DM i Entreprenørskab Fire studerende fra UCN i Aalborg kan nu kalde sig danmarksmestre i entreprenørskab. De løb nemlig med sejren, da dette års mesterskab blev afholdt på Børsen i København mandag den 30. maj. Det er de fire bygningskonstruktørstuderende Christian Bødker, Lasse Mørk Madsen, Tonny Nørlev og Lasse Switzer, der står bag vinderidéen. Med prisen følger 50.000 kr. og en billet til EM i Entreprenørskab i Bukarest til juli. Deres produkt med navnet Safety Chair skal hjælpe mennesker med gangbesvær eller svære handicap ned ad trapper på en værdig måde. Produktet er især aktuelt ved evakuering, for eksempel pga. brand, hvor de primære flugtveje for gangbesværede og kørestolsbrugere, såsom lifte og elevatorer, kan være sat ud af funktion. Safety Chair-stolen kan nemt monteres på et trappegelænder og kan betjenes uden instrukser. Stolen bruger ikke strøm og kan klappes sammen, så den kan bruges, hvor det er nødvendigt. De studerende fik 1. pladsen i kategorien Samfund & Mennesker og altså sejren i det samlede danmarksmesterskab. De 50.000 kr. vil de nu bruge på at videreudvikle deres idé til en egentlig virksomhed. Flere priser til UCN Peter Sand Morild, Tobias Kastrup Andersen og Frank Eskelund Christensen fra UCN’s ituddannelser kunne også tage hjem med en flot præmie. De fik nemlig en førsteplads i kategorien Mobil & Web og 25.000 kr. De tre studerende vil skabe bedre vilkår for gamere i hele verden ved at udvikle en ny type platform til digitale spil, hvor man kun betaler for den tid, man spiller. De unge iværksætteres slogan lyder meget passende: ”Pay as you play”. Platformen, som de kalder Plai, skal give brugeren større fleksibilitet og gøre det muligt at prøve nye spil, man ellers ikke ville have købt. UCN fik også overrakt prisen for årets entreprenante uddannelsesinstitution. I alt 21 hold bestå- University College Nordjylland 12/20 Bestyrelsesmøde – 13. juni 2016 ende af studerende fra korte og mellemlange videregående uddannelser deltog i DM i Entreprenørskab. Det er Fonden for Entreprenørskab, der står bag konkurrencen. 9.1.2 Status vedrørende APV og trivselsmåling 2016 UCN gennemførte i perioden fra den 11. februar til den 4. marts en kombineret APV- og trivselsmåling i samarbejde med Rambøll Management. Undersøgelsen blev udsendt til 910 ansatte og resulterede i en svarprocent på 80,2 %. Efterfølgende er der genereret rapporter for henholdsvis fysisk APV (inkl. kommentarer), psykisk APV og trivsel samt kommentarrapporter i relation hertil. Rapporterne er genereret på mange forskellige niveauer – institutionelt niveau, områdeniveau, uddannelsesområder, lokationer, uddannelser, afdelinger, chef-/ledergrupper m.m. Alle tillidsrepræsentanter (TR), arbejdsmiljørepræsentanter (AMR), chefer og ledere var den 6. april inviteret til Rambølls præsentation af UCN’s overordnede resultater. Dagen efter – den 7. april – fik alle chefer og ledere adgang til deres områder via Rambølls rapportportal, TR fik adgang til de rapporter, der har relevans for dem hver især, og dernæst fik AMR adgang til alle rapporter på deres adresse. Den 15. april blev alle APV rapporter for samtlige afdelinger i UCN offentliggjort på UCN Intern. Chefer og ledere blev med adgangen til rapporter opfordret til hurtigst muligt at tage initiativ til at mødes med TR/AMR med henblik på at indlede vurdering af resultater i de enkelte afdelinger samt for i fællesskab at procestilrettelægge for at sikre en hensigtsmæssig opfølgning på undersøgelsen. I samme forbindelse blev der fra HR & Personale udsendt en opfølgningsguide til inspiration i forbindelse med behandling af resultater lokalt i afdelingerne. Status er pt., at Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) via de lokale arbejdsmiljøudvalg oplever, at mange områder/afdelinger ser ud til at være godt i gang med opfølgningsarbejdet. Der har været et langt større fokus på undersøgelsen generelt samt på en hurtigere igangsættelse af opfølgningsarbejdet denne gang. TR/AMR synes desuden at være involveret i et større omfang, end tilfældet var sidst i 2013. Udover de forskellige lokale opfølgningsindsatser, som foregår rundt om i institutionen, har rektoratet bedt HR & Personale om at identificere de institutionelle opmærksomhedspunkter i forhold til psykisk APV/trivsel samt krænkende adfærd/sygefravær. Forslaget blev forelagt rektoratet den 25. april og herefter tilrettet og præciseret. HAMU behandlede forslaget den 4. maj og gav i den forbindelse deres bud på, hvem der bør have ansvar for udarbejdelse af handlingsplaner i relation til de enkelte opmærksomheder. HAMU og rektoratets forslag blev behandlet af Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) på HSU-seminar den 17. maj, hvor HSU tog beslutning om nedsættelse af en arbejdsgruppe under HSU/HAMU, som skal indlede arbejdet med udarbejdelse af handlingsplaner på baggrund af de institutionelle opmærksomhedspunkter. Gruppen mødes første gang primo juni måned og gruppens første forslag til handlingsplaner skal forelægge samtidig med alle øvrige handlingsplaner. HAMU har i den forbindelse udmeldt, at den 30. juni er frist for udarbejdelse af handlingsplaner. University College Nordjylland 13/20 Bestyrelsesmøde – 13. juni 2016 De institutionelle opmærksomhedspunkter, som følger af den psykiske APV og trivselsmåling i UCN, ses herunder: University College Nordjylland 14/20 Bestyrelsesmøde – 13. juni 2016 Område Institutionelt opmærksomhedspunkt Ansvar for handlingsplan Psykisk arbejdsmiljø og trivsel Medarbejderne og undervisere i særdeleshed oplever HSU ikke, at de bliver tilstrækkeligt involveret i beslutninger, som påvirker deres arbejdssituation. Undervisere oplever manglende indflydelse på opgaveomfang og – opgaver. Balancen mellem opgaver og tiden, der er til rådighed, HAMU/HSU synes udfordret. Lav vurdering af næstnærmeste leders evne til at videre- Rektoratet (ledelformidle rektoratets beslutninger klart og tydeligt (blandt sesgrundlag) medarbejdere, som både er spurgt til oplevelsen af nærmeste og næstnærmeste leder). Lav vurdering af næstnærmeste leder som tilstrækkelig Rektoratet (ledeltæt på dagligdagen til, at han/hun forstår de udfordrin- sesgrundlag) ger, medarbejdere møder i dagligdagen. Oplevelse af utydelig ansvarsfordeling i lederteamet Rektoratet (ledel(blandt medarbejdere, som både er spurgt til nærmeste sesgrundlag) og næstnærmeste leder). It opleves ikke som understøttende i opgavevaretagel- HSU sen. Medarbejderne oplever ikke, at de er tilstrækkelig klædt HSU på til at anvende UCN’s it-systemer. Medarbejdernes oplevelse af forandringer i et passende HSU omfang synes udfordret. Rektoratet opleves ikke som tilstrækkeligt synlige. Rektorat Håndtering af forandringer opleves ikke tilfredsstillende. HSU Mange medarbejdere ser ud til at erklære sig uenige i HAMU/HSU udsagnet ”Jeg oplever sjældent stress, som gør mig utilpas”. Krænkende 42 mobbesager (34 af og til, 5 månedligt, 2 ugentligt, 1 adfærd og dagligt). University College Nordjylland HAMU/HSU 15/20 Bestyrelsesmøde – 13. juni 2016 sygefravær 13 pct. (98)af medarbejderne svarer, at de har haft syge- HAMU/HSU fravær, som skyldes forhold på arbejdspladsen. Af ovenstående 98 medarbejdere svarer 76 pct., at det HAMU/HSU bl.a. skyldes opgavebelastning eller andre krav i arbejdet. 9.1.3 UCN´s ledelsesgrundlag I starten af 2016 iværksatte rektoratet et arbejde omkring udvikling af et fælles ledelsesgrundlag i UCN. Jf. institutionens resultatlønskontrakter for 2016 skal ledelsesgrundlaget tage afsæt i UCN Strategi 2020, og skal understøtte en effektiv og sammenhængende ledelse af UCN og samtidig være et grundlag, som den enkelte leder kan bruge i sin lederopgave i organisationen. Ledelsesgrundlaget vil ligeledes skulle tage afsæt i de konkrete ledelses- og styringsmæssige udfordringer institutionen står overfor med hensyn til stigende krav til en samtidig effektiv ressourceanvendelse og øgede kvalitetskrav. Som led i iværksættelsen af UCN’s ledelsesgrundlag er formålet, at der samtidig udvikles et evalueringskoncept. Evalueringskonceptet skal medvirke til at vurdere den enkelte leder/chefs adfærd og kompetencer i forhold til ledelsesgrundlaget. For at understøtte god ledelse skal der ligeledes iværksættes kompetenceudviklingsinitiativer, der kan understøtte den enkelte chef/ leders kompetenceudviklingsbehov. Arbejdet med udarbejdelse af ledelsesgrundlag er forankret i en ”skrivegruppe”, der består af repræsentanter fra henholdsvis rektoratet og chef- og ledergruppen i UCN. Version 1 af ledelsesgrundlaget er planlagt godkendt på det førstkommende rektoratsmøde i august måned. Herefter er det intentionen, at grundlaget skal testes i forhold til sin anvendelighed i dagligdagen. Testfasen pågår i perioden august til december. Herefter færdiggøres det endelige ledelsesgrundlag. Sideløbende med godkendelsesprocessen arbejdes der med udvikling og implementering af evalueringskoncept. Den første evaluering af chefer og leder forventes gennemført inden udgangen af 2016. 9.1.4 Ansættelse af ny kommunikationschef Ansættelse af ny kommunikationschef forventes fortsat at ske pr. 1. august 2016. Der har været en række relevante ansøgere og samtalerne finder sted medio juni. 9.1.5 Ansættelse af direktør for Forskning og udvikling UCN har påbegyndt ansættelsen af ny direktør for Forskning og udvikling. Stillingen er slået op og ansættelsesprocessen forventes afsluttet ultimo juni med henblik på ansættelse pr. 1. august 2016. Daglig ledelse har efter bestyrelsens drøftelse på bestyrelsesmødet den 13. april 2016 besluttet at opslå stillingen som direktør for Forskning og udvikling uden sæde i rektoratet. Direktøren for University College Nordjylland 16/20 Bestyrelsesmøde – 13. juni 2016 Forskning og udvikling vil få ansvar for at udvikle UCN’s Forskning- og udviklingsaktiviteter, herunder at sikre udvikling af UCN’s eksternt finansierede aktiviteter. Stillingen er opslået som en 5årig åremålsansættelse. 9.1.6 Orientering om laborantuddannelsen UCN har valgt at afvikle Laborantuddannelsen. Baggrunden for dette er en helhedsvurdering af UCN´s muligheder for at opretholde udbuddet med tilstrækkelig kvalitet og relevans. Laborantuddannelsen er en lille uddannelse (dimensionering på 26) med en helt særlig faglig profil, som gør det vanskeligt at arbejde med at skabe et fagligt miljø i samarbejde med andre uddannelser ved UCN. Dette betyder, at der skal skabes et fagligt miljø på et tilstrækkeligt niveau på en uddannelse med ca. 70 studerende og 4 undervisere. Dette er en stor udfordring og det er vores vurdering, at det ikke er realistisk nu og over tid set i forhold til de ressourcer, som UCN kan investere i uddannelsen. Denne vurdering underbygges ved genakkreditering af uddannelsen i studieåret 2015/2016. Her fremgår det af høringsversionen af akkrediteringsrapport for laborantuddannelsen, at uddannelsen indstilles til afslag på uddannelsesakkreditering. Akkrediteringsrapporten skal behandles i Akkrediteringsrådet den 22. juni 2016. UCN fik i forbindelse med udmelding af ledighedsbaseret dimensionering fra Styrelsen i september 2014 nedsat dimensioneringen på laborantuddannelsen fra 26 til 18 pladser. UCN valgte at udnytte muligheden for at flytte dimensionerede pladser mellem uddannelser til at fastholde en dimensionering på 26 på laborantuddannelsen. Vi må imidlertid konstatere, at det er blevet vanskeligere og vanskeligere at finde et tilstrækkeligt antal lønnede praktikpladser med en dimensionering på 26. Det er UCN´s vurdering, at denne udfordring vil vokse over tid. En yderligere dimensionering, som evt. vil kunne løse udfordring i relation til praktikpladser, vil sætte mulighederne for at udvikle og opretholde et fagligt miljø under yderligere pres. Der er på den baggrund indgået aftale med Styrelsen for videregående uddannelsen omkring lukning for nye optag og afvikling af laborantuddannelsen ved UCN. Den indgåede aftale betyder konkret: 9.1.7 at der ikke optages nye studerende ved optaget 2016. Der er udarbejdet handlingsplan for information og vejledning til ansøgere til uddannelsen ved optaget 2016 at UCN gennemfører undervisning og vejledning for de 2 hold, der er i gang med uddannelsen. Der er udarbejdet handlingsplan for dette. Årsmøde for UCN´s uddannelsesudvalgene Med henblik på at styrke uddannelsesudvalgenes rolle i forhold til at rådgive UCN´s ledelse om kvaliteten og relevansen af uddannelserne blev der i forbindelse med det nye kommissorium for uddannelsesudvalgene, som bestyrelsen vedtog i december 2015, besluttet, at den årlige nytårskur med udvalgsformændene erstattes af et årligt fællesmøde for alle uddannelsesudvalgene. University College Nordjylland 17/20 Bestyrelsesmøde – 13. juni 2016 Datoen for det pågældende møde er fastlagt til den 14. september fra kl. 15.00-19.00, hvor rektorat, uddannelseschefer og studieledere deltager. Bestyrelsens medlemmer har ligeledes modtaget invitation til dagen. Den endelige dagsorden ligger endnu ikke fast, men i henhold til årshjulet for uddannelsesudvalgenes kvalitetsarbejde skal følgende punkter drøftes i 3. kvartal: Ledighedstal og uddannelsesportefølje, hvorfor dette vil komme til at indgå i dagsordenen. Derudover er det forventningen, at uddannelsesudvalgene skal have en introduktion til UCN Strategi 2020. Ledelsessekretariatet vil forud for tilrettelæggelsen af den endelige dagsorden ligeledes bede uddannelsesudvalgenes formænd om forslag til dagsordenspunkter med henblik på at identificere tværgående emner, som kan bringes i spil på fællesmødet. 9.1.8 UCN i tal 2015 Den fjerde udgivelse af ”UCN i tal” er nu publiceret og fremsendt som orientering til bestyrelsen for at give indblik i UCN´s hoved- og nøgletal. Intensionen med ”UCN i tal” er at bidrage med viden, der kan hjælpe med at prioritere indsatsområder og sikre grundlag for dialog om organisationens udvikling. ”UCN i tal 2015” indeholder nøgletal fra årene 2011, 2012, 2013, 2014 og 2015, hvor det lader sig gøre at indsamle tal for de fem år. Som ramme for UCN´s hoved- og nøgletal i ”UCN i tal” er der foretaget en tematisering, som tager udgangspunkt i UCN´s uddannelser. ”UCN i tal” er inddelt i følgende fire temaer: Tema 1 Uddannelser Tema 2 Ressourcer Tema 3 Økonomi + nøgletal Tema 4 Effekt af uddannelsesindsatsen 9.2 9.3 Bilag Bilag 1 UCN Institutionsrapport psykisk APV og trivselsmåling 2016 Bilag 2 UCN i tal 2015 Indstilling Rektor indstiller, at bestyrelsen tager beretningen til efterretning. 9.4 Beslutning University College Nordjylland 18/20 Bestyrelsesmøde – 13. juni 2016 10. Eventuelt 11. Temadrøftelse - UCN Strategi 2020 11.1 Sagsfremstilling Rektoratet har udarbejdet et forslag til en ny strategi for UCN frem til 2020 som nu fremlægges til godkendelse af bestyrelsen. I forbindelse med behandlingen af UCN Strategi 2020 introduceres bestyrelsen gennem et oplæg og en workshop til dialog om stratgien, strategitypen og mulige implementeringsformer. Bestyrelsen er tidligere blevet præsenteret for rektoratets arbejde med formulering af de strategiske indsatsområder på en workshop i efteråret 2015 og i forbindelse med godkendelse af høringsmaterialet i december. På det foregående bestyrelsesmøde den 13. april orienterede rektor Lene Augusta Jørgensen om rektoratets igangværende proces med at indarbejde organisationens tilbagemeldinger fra høringssvarene samt de konkrete forslag, der var fremkommet i dialogen med Strategy Board. 11.2 Bilag Bilag 1 11.3 UCN Strategi 2020 – prøvetryk af folder – udleveres på mødet Indstilling Rektor indstiller, at bestyrelsen godkender UCN Strategi 2020. 11.4 Beslutning University College Nordjylland 19/20 Bestyrelsesmøde – 13. juni 2016 Bestyrelsens medlemmer: Ulla Astman Nielsen Daniel Rugholm Lone Broberg Karsten Simensen Søren Eriksen Jens Nielsen Bodil Christensen Per Carøe Kamilla Kamp Camilla Cecilie Stub Wulff Henk van der Liet Inger Askehave Rikke Albrektsen Hans Chr. Jeppesen University College Nordjylland 20/20 Økonomiafdelingen 13. juni 2016 University College Nordjylland Budgetopfølgning 1. trimester 2016 Perioden 1. januar – 30. april 2016 University College Nordjylland Budgetopfølgning 1. trimester 2016 1 Indledning .................................................................................................................................................. 3 2 Budgetopfølgning UCN i alt ........................................................................................................................ 4 3 Budgetopfølgning Fagligt område og Act2learn ........................................................................................ 5 4 Budgetopfølgning øvrige områder ............................................................................................................. 7 Side 2 af 8 University College Nordjylland Budgetopfølgning 1. trimester 2016 1 INDLEDNING Den løbende økonomistyring og budgetopfølgning er i 2016 opdelt i 3. perioder/trimesteropfølgninger. Ved hver trimesteropfølgning udarbejdes et nyt estimat for årets resultat – kaldet versioner. I nærværende budgetopfølgning er Budget 2016, Version 1 (V1) udarbejdet. Udarbejdelsen af Budget 2016 V1 er sket i et tæt samarbejde mellem Økonomiafdelingen og institutionens budgetansvarlige chefer og ledere. Versioneringen skal sikre en bedre løbende økonomistyring i UCN og giver de budgetansvarlige mulighed for løbende at indarbejde væsentlig kendte ændringer. Periodiseringen af de budgetterede indtægter og omkostninger er foretaget på baggrund af indmeldinger fra de budgetansvarlige, samt tidligere års erfaringer, men der vil fortsat kunne forekomme periodeafvigelser mellem budget og regnskab i de enkelte perioder. Der er tale om to typer af afvigelser mellem budget og realiseret. En afvigelse, som skyldes periodeafvigelse (indtægt eller omkostning falder i en senere periode og ændrer ikke resultatet for året) eller en realiseret afvigelse (indtægt eller omkostning ændrer årsresultatet). Budgetopfølgningen er inddelt i en opfølgning på UCN i alt og efterfølgende belyses budgetopfølgningen for de enkelte budgetområder i UCN. Nedenfor vises hovedtal for perioden sammenholdt med samme periode for 2015. Side 3 af 8 University College Nordjylland Budgetopfølgning 1. trimester 2016 2 BUDGETOPFØLGNING UCN I ALT 1 Nedenstående figur viser budgetopfølgningen 1. trimester 2016 for UCN i alt. Budgetopfølgningen for perioden 1. januar – 30. april 2016 udviser et overskud på kr. 13,4 mio. mod et budgetteret overskud på kr. 14,2 mio. svarende til en negativ afvigelse i perioden på kr. 0,8 mio. Afvigelsen i perioden kan henføres til et fald i indtægter, som dog har to modsatrettede effekter. Der har været et fald på statstilskud på kr. 3,3 mio., som kan henføres til færre STÅ indtægter end forventet hos UCN’s grunduddannelser, men modsat har der i perioden været en stigning på deltagerbetaling, som kan henføres til en stigning i aktiviteten hos UCN’s efter-/og videreuddannelsesafdeling act2learn. Det nye estimerede årsresultat (Budget V1) udviser et underskud på kr. 18,8 mio. mod et oprindeligt negativt budgetresultat på kr. 12,2 mio. Der er en marginal afvigelse på indtægter, som dog har flere modsatrettede årsager. Der er indarbejdet en udmeldt dispositionsbegrænsning i forbindelse med statens indkøbsprogram fase 10 (kr. 0,8 mio.), en nedgang i STÅ (kr. 1,8 mio.) samt en stigning på øvrige statstilskud (kr. 1,1 mio.) vedrørende tilskud til flere forskellige projekter. På omkostningssiden er der indarbejdet flere lønninger (kr. 3,9 mio.) og flere afskrivninger (kr. 1,0 mio.). Førstnævnte stigning på lønninger kan primært henføres til en aktivitetsstigning hos act2learn. Sidstnævnte skyldes ekstraordinære afskrivninger på IT, som følge af outsourcing af netværksdriften. 1 De kursive tal i tabellen angiver omkostningens procentvise andel i forhold til omsætningen. Side 4 af 8 University College Nordjylland Budgetopfølgning 1. trimester 2016 Nedenstående tabel viser 1. indberetning på teori- og praktik-STÅ i grunduddannelserne. Der er i 1. indberetning en afvigelse på 82 Teori-STÅ (kr. 5,0 mio.) og en mindre afvigelse på 50 Praktik-STÅ (kr. 0,6 mio.). I budgettet for året er der et fald i teori-STÅ på 42, fordelt på Teknologiuddannelser, Businessuddannelserne og Pædagoguddannelsen. Budgetopfølgning – Teori og Praktik STÅ Grunduddannelser Teori-STÅ Praktik-STÅ 1. indberetning 1. Indberetning Realiseret Budget Realiseret Budget Business Lærer Pædagog Sundhed Sygeplejersker Teknologi STÅ – UCN i alt 928 371 494 338 237 768 3.136 948 389 505 362 240 774 3.218 111 75 259 132 159 68 804 155 56 261 142 172 68 854 Teori-STÅ Budget for året Budget Budget 2016 V1 2016 1.687 1.692 1.054 1.054 1.008 1.024 726 726 469 469 1.387 1.408 6.331 6.373 Praktik-STÅ Budget for året Budget Budget 2016 V1 2016 240 253 97 97 483 489 291 291 345 345 185 189 1.641 1.664 Nedenstående figur viser forbruget for 1. trimester 2016 for UCN’s udviklingspuljer. Figuren viser, at vi 1/3 inde i året har anvendt 25 pct. af afsatte udviklingsmidler for 2016. Forbrug på udvikling (mio. kr.) 70 Forbrug på udvikling 60 (FOU) Central forskning & udviklingsprojekter 50 40 (SI) Særlig indsatser 30 20 10 25 % 0 Budget 3 Realiseret (KFU) Koncern forretningsudvikling (UU) Uddannelsesudvikling BUDGETOPFØLGNING FAGLIGT OMRÅDE OG ACT2LEARN Nedenstående tabel viser budgetopfølgningen for UCN’s grunduddannelser (Fagligt område), som i perioden har realiseret et positivt resultat på kr. 48,6 mio. mod et budgetteret positivt resultat på kr. 51,1 mio. svarende til en negativ afvigelse på kr. 2,5 mio. Afvigelsen kan henføres til et fald på indtægter, som skyldes den ovenfor beskrevne afvigelse på færre STÅ i 1. indberetning primært for Businessuddannelserne og Sundhedsuddannelserne. En del af afvigelsen er indarbejdet som en realiseret afvigelse, som dog modsvares af en stigning på andre indtægter, som bliver genereret i Fagligt område. Side 5 af 8 University College Nordjylland Budgetopfølgning 1. trimester 2016 I Fagligt Område budgetlægges der med et negativt resultat for året på kr. 1,8 mio. Der er tale om en mindre afvigelse i forhold til ankerbudgettet på ca. kr. 1 mio., som kan henføres til indarbejdelse af flere lønninger fordelt på flere grunduddannelser. I nedenstående tabel ses budgetopfølgningen for UCN’s efter- og videreuddannelsesafdeling act2learn. Act2learn har i 1. trimester 2016 realiseret et negativt resultat på kr. 0,2 mio., hvilket svarer til det budgetterede resultat i perioden. Der er på indtægtssiden en budgetafvigelse på kr. 2,0 mio. som primært skyldes flere indtægter på det pædagogiske område. Stigningen på indtægtssiden modsvares af en stigning på lønninger. Den realiserede afvigelse er indarbejdet for året både på indtægtssiden og omkostningssiden, så act2learn for året stadig forventer et resultat på kr. 0. Side 6 af 8 University College Nordjylland Budgetopfølgning 1. trimester 2016 4 BUDGETOPFØLGNING ØVRIGE OMRÅDER Nedenstående oversigt viser budgetopfølgningen for rektors område, som indeholder større tværgående projekter (EU-projekter mv.), FoU-aktivitet i forskningsmiljøerne og Fællesområderne. Der er i perioden et overskud på kr. 5,7 mio. mod et budgetteret overskud på kr. 5,5 mio. og dermed ingen væsentlig afvigelse i perioden. Rektors område forventer stadig et resultat omkring 0. Der er nedjusteret på forventninger til indtægter, som primært skyldes at KFU-puljen er lagt ud til andre områder. Der er en tilsvarende nedjustering på omkostningsniveauet. I nedenstående tabel ses budgetopfølgningen for Fællesadministrationen, som i 1. trimester 2016 udviser et overskud på kr. 1,7 mio. Der er tale om en mindre afvigelse i perioden. I Budget 2016 V1 for Fællesadministrationen er der foretaget mindre justeringer, men resultatet forventer stadig at blive kr. 0 for året. Side 7 af 8 University College Nordjylland Budgetopfølgning 1. trimester 2016 2 Nedenfor ses budgetopfølgning for Kapital- og bygningsforvaltningen. Efter indførelsen af RAMO bliver hovedparten af UCN’s indtægter bogført i kapitalområdet, hvorfra der foretages nøgletalsbevilling og fordeling af øvrige puljemidler til øvrige budgetområder. Kapitalområdet udviser et underskud på kr. 42,3 mio. mod et budgetteret underskud på kr. 43,7 mio. Der er i perioden en realiseret afvigelse på statstilskud, som følge af færre STÅ-indtægter end forventet. Nøgletalsbevillingen til Fagligt Område er tilsvarende lavere, hvilket fremgår som en del af afvigelsen på interne bevillinger for perioden. Øvrig afvigelse på interne bevillinger er en periodeafvigelse. Der er ikke væsentlige afvigelser i perioden på omkostningssiden. For året er der en afvigelse på statstilskud, som tidligere nævnt skyldes indarbejdelse af udmeldt dispositionsbegrænsning i forbindelse med statens indkøbsprogram fase 10 (kr. 0,8 mio.) og en nedgang i STÅ (kr. 2,5 mio.). Der er indarbejdet et fald på interne bevillinger, som følge af færre teori-STÅ og dermed lavere driftsnøgletal til grunduddannelserne (kr. 2,0) og en stigning på interne bevillinger på (kr. 1,2 mio.), som bl.a. skyldes en supplerende driftsbevilling til grunduddannelserne til ekstra hold. På omkostningssiden er der indarbejdet flere øvrige omkostninger og flere afskrivninger, som tidligere nævnt skyldes ekstraordinære afskrivninger på IT, som følge af outsourcing af netværksdriften. 2 RAMO – Ressource Allokerings Model. En intern model, der anvendes til allokering af ressourcer. Side 8 af 8 Notat Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag Ved en ændring af institutionslovgivningen er der fra januar 2014 indført krav om, at professionshøjskoler og erhvervsakademier selvstændigt skal varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter.1 Dette notat giver et foreløbigt bud på de forventninger, som Akkrediteringsrådet vil have til videngrundlaget i forbindelse med akkreditering i lyset af det nye lovkrav. Notatet er rettet til medlemmerne af de akkrediteringspaneler, der nedsættes i forbindelse med akkrediteringerne og til uddannelsesinstitutionerne. Det er udarbejdet på baggrund af Akkrediteringsrådets drøftelser på mødet den 24. november 2014 af vurdering af de professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag. Akkrediteringsrådet 3. februar 2015 Bredgade 38 1260 København K Tel. 3392 6900 Fax 3392 6901 Mail akkr@akkr.dk Web www.akkr.dk CVR-nr. 3060 3907 Sagsbehandler Ditte Søbro og Birgitte Thomsen Ref.-nr. 14/011828-04 Akkrediteringsrådet træffer sine afgørelser på baggrund af et akkrediteringspanels vurderinger og en indstilling fra Danmarks Akkrediteringsinstitution. Vurderingerne skal foretages ud fra de kriterier, der er fastlagt i akkrediteringsbekendtgørelsen og med afsæt i det gældende regelgrundlag for uddannelsen. Formuleringerne af kriterierne vedr. videngrundlag for henholdsvis institutions- og uddannelsesakkreditering kan læses i bilag 1 nedenfor. Rammer for vurderingen Professionshøjskolernes og erhvervsakademiernes uddannelser skal iht. den nye institutionslov bygge på forsknings- og udviklingsviden inden for de relevante fagområder og viden om praksis i de professioner og erhverv, som uddannelserne er rettet mod. Det er ikke et nyt krav. Det er heller ikke et nyt krav, at institutionerne, jf. lovbemærkningerne, aktivt skal varetage ”indsamling, bearbejdning, formidling samt produktion af relevant anvendelsesorienteret viden, herunder bl.a. praksisdrevne innovationsaktiviteter i samarbejde med én eller flere virksomheder om frembringelse af nye eller væsentligt forbedrede løsninger på konkrete problemstillinger, omsætning af ny viden i uddannelser, kompetenceudvikling, eksternt rettet vidensformidling, konsulentydelser m.v.” Lov nr. 1614 af 26/12/2013 om ændring af lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen og lov om friplads og stipendium til visse udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser 1 Side 1/5 Nyt er det derimod, at institutionerne i henhold til den ændrede institutionslovgivning også skal ”varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter, der har til formål at tilvejebringe ny viden og konkrete løsninger på udfordringer inden for de erhverv og professioner, som uddannelserne er rettet mod”. Den nye opgave indebærer, at institutionerne er pålagt en opgave med at opbygge egen forsknings- og udviklingsaktivitet i henhold til alment og internationalt anerkendte definitioner af forsknings- og udvikling (Frascati-manualen). Frascati-manualens definition af forsknings- og udviklingsaktiviteter er den officielle internationale definition, som også følges af Danmarks Statistik ved opgørelser af forskning og udvikling til såvel nationale formål som leverancer til både OECD og EU.2 Frascati-manualens begreb omfatter både grundforskning, anvendt forskning og udviklingsarbejde, og definerer forsknings- og udviklingsarbejde som ”Skabende arbejde på systematisk grundlag med henblik på at øge den videnskabelige og tekniske viden” og ”Udnyttelse af den eksisterende viden til at anvise nye praktiske anvendelser.”3 Fælles for aktiviteterne inden for Frascati-manualens definition er krav om nyhedsværdi i forhold til eksisterende forskning og generaliserbarhed uden for deltagende organisationer. Danmarks Akkrediteringsinstitution Ændringen af institutionslovgivningen stiller desuden krav til institutionerne om at have et system til kvalitetssikring af forsknings- og udviklingsaktiviteter, herunder sikre, at underviserne har ”tilstrækkelige forsknings- og udviklingsmæssige kvalifikationer til, at institutionen kan leve op til alment og internationalt anerkendte definitioner af forsknings- og udviklingsaktivitet”, jf. lovbemærkningerne.4 Samtidig er der i 2013 vedtaget en ny stillingsstruktur med krav i forbindelse med lektorkvalificering, som skal medvirke til at sikre, at underviserne udvikler deres kompetencer ift. at kunne varetage forsknings- og udviklingsopgaver. Formålet bag lovændringen er først og fremmest at styrke uddannelsernes kvalitet og relevans, jf. lovbemærkningerne. Herved understreges institutionernes rolle som uddannelsesinstitutioner. Formålet med den nye opgave er således ikke forskning og udvikling i sig selv, men at styrke uddannelsernes videngrundlag og dermed øge uddannelseskvaliteten. Videre bemærkes det, at videngrundlaget iht. loven skal bevare sin praksisnære og anvendelsesorienterede karakter med relevans for de professioner og erhverv, som uddannelserne retter sig mod. Krav til akkreditering I de hidtidige uddannelsesakkrediteringer har kravene til videngrundlaget alene taget afsæt i bestemmelserne om, at uddannelsernes centrale fagelementer skulle være baseret på relevant forsknings- og udviklingsviden og viden om praksis i professioner og erhverv. Det har været tilstrækkeligt at vise, at undervisernes opdatering ift. ny viden har været baseret alene på eksterne videnkilder, idet der ikke tidligere har været krav om, at institutionen selv skulle deltage i forsknings- og udviklingsaktiviteter. Danmarks Statistik, 2011: Forskning og udvikling i den offentlige sektor. Kvalitetshåndbog. Temapublikation 2011:8. 3 OECD, 2002: Frascati Manual. Proposed Standard Practice For Surveys On Research And Experimental Development. 4 Lovforslag 63 fremsat 13/11/2013 2 Side 2/5 Lovrevisionen præciserer, at uddannelserne skal have en stærkere videnbasering gennem institutionens egne forsknings- og udviklingsaktiviteter. Institutionernes nye opgave er omfattende og forudsætter både implementering af ny stillingsstruktur og kapacitetsopbygning af såvel underviseres forskerkompetencer som udvikling af organisation, kvalitetssikringssystemer og udbygning af eksterne samarbejdsrelationer. Akkrediteringsrådet finder det i den forbindelse afgørende, at institutionerne lever op til lovens bestemmelse om fortsat at have en praksisnær og anvendelsesorienteret tilgang i varetagelsen af forsknings- og udviklingsopgaverne.5 Rådet finder det også meget væsentligt at bemærke lovens intention om, at aktiviteterne skal resultere i et kvalitetsløft af uddannelserne og undervisningen. Akkrediteringsrådet forventer ikke, at en institution selvstændigt varetager forskning og udvikling for alle de enkelte uddannelser, institutionen udbyder. Videngrundlaget kan tilvejebringes gennem forskellige kilder, herunder gennem samarbejde og anden aktiv kontakt til relevante videnmiljøer uden for institutionen. Ikke mindst i lyset af, at der er tale om fælles nationale uddannelser, er det relevant for institutionerne at videndele og samarbejde både indbyrdes og med andre relevante videninstitutioner. Danmarks Akkrediteringsinstitution Akkrediteringsrådets krav til uddannelsernes videngrundlag og til de faglige miljøer, de udbydes i, er afledt af de nye lovbestemmelser. Rådet vil som hidtil lægge vægt på de allerede gældende krav i akkrediteringerne om underviserkompetencer og løbende faglig opdatering, inklusiv viden om centrale tendenser i erhvervet. Derudover vil rådet fremover også lægge vægt på, at institutionen har forholdt sig strategisk, tydeligt og selvstændigt til den nye forsknings- og udviklingsopgave, herunder hvordan indsatsen kan medvirke til at løfte kvaliteten af uddannelserne: Institutionen har overblik over uddannelsens/ernes videnbehov og har forholdt sig strategisk til spørgsmålet om, hvordan den vil sikre uddannelsens/ernes videngrundlag gennem egen praksisnær og anvendelsesorienteret forskning og udvikling og via eksterne kilder. I forbindelse med institutionsakkreditering har institutionen desuden etableret et kvalitetssikringssystem, der løbende skal sikre uddannelsernes videngrundlag. Institutionen samarbejder tæt med det aftagende arbejdsmarked og uddannelses- og forskningsinstitutioner om praksisnær og anvendelsesorienteret forskning og udvikling. Institutionen sikrer, at relevante resultater af institutionens praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter kommer den uddannelse, der akkrediteres/institutionens uddannelser, til gode. Ændringen vil træde i kraft Akkrediteringsrådets krav vil blive udmøntet i Danmarks Akkrediteringsinstitutions skriftlige vejledninger. Kravene vil komme til at gælde på følgende vis: Ved akkreditering af nye udbud: Gældende for ansøgninger modtaget fra juni 2015 5 Se note 1 (jf. § 1. pkt. 1 og § 2 pkt. 1) Side 3/5 Ved akkreditering eksisterende udbud: Gældende for ansøgninger modtaget fra november 2015 Ved institutionsakkreditering: Gældende for ansøgninger modtaget fra april 2016. Danmarks Akkrediteringsinstitution Side 4/5 Bilag 1. Akkrediteringskriterierne vedr. videngrundlag For institutionsakkreditering: ”Kriterium III: Uddannelsernes videngrundlag Institutionen har en praksis, som sikrer, at uddannelser og undervisning til stadighed baserer sig på et videngrundlag, der svarer til uddannelser af den givne type på det givne niveau og giver et solidt grundlag for opnåelse af uddannelsernes mål. Uddybning: Videngrundlag omfatter institutionens strategiske og praktiske arbejde med at sikre, at relevant og opdateret viden lægges til grund for uddannelserne og inddrages aktivt i den løbende undervisning. Institutionen skal sikre: at uddannelserne er tilknyttet relevante faglige miljøer og løbende baserer sig på ny viden, som er relevant for uddannelser af den givne type på det givne niveau, og som er tilvejebragt i henhold til lovgivningens bestemmelser om uddannelsernes videngrundlag, at undervisernes faglige kvalifikationer er opdaterede og løbende udvikles, at underviserne deltager i eller har aktiv kontakt med relevante forskningsmiljøer, udviklingsmiljøer eller beskæftigelsesområder, jf. uddannelsernes lovbestemte videngrundlag, og løbende inddrager viden og erfaringer herfra i undervisningen, at de studerende har kontakt til det relevante videngrundlag, fx gennem inddragelse i aktiviteter relateret hertil.” Danmarks Akkrediteringsinstitution For uddannelsesakkreditering: ”Kriterium II. Videngrundlag Uddannelsen er baseret på det videngrundlag, som følger af reglerne for uddannelsen. Uddybning: uddannelsen er tilknyttet et relevant fagligt miljø, hvor underviserne samlet set lever op til de krav til kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, uddannelsen er baseret på ny viden og tilrettelægges af undervisere, der deltager i eller har aktiv kontakt med relevante forsknings- eller udviklingsmiljøer, de studerende har kontakt til det relevante videngrundlag, fx gennem inddragelse i aktiviteter relateret hertil.” Kilde: Akkrediteringsbekendtgørelsen (nr. 745, 2013). Side 5/5 Orientering til: UCN´s bestyrelse Dokumentdato: 2. juni 2016 Dokumentansvarlig: DHJ revideret:af: Senest revideret Sagsnr.: 122038 Evaluering af Strategi 2015 - hovedkonklusioner 1. Indledning Rektoratet igangsatte i januar 2016 en evaluering af arbejdet med Strategi 2015 med henblik på at: - Give en status på de enkelte indsatser - Sikre den organisatoriske læring ifht. håndteringen af strategiske udviklingsprojekter, samt - Give de indsatsansvarlige chefer muligheder for at komme med anbefalinger til det videre arbejde. Evalueringerne skulle gennemføres ud fra eksisterende data, erfaringer og historik og ud fra de oprindelige kommissorier, formålsbeskrivelser og succeskriterier, der var opstillet for indsatserne. På baggrund af opdraget fra rektoratet har de indsatsansvarlige chefer udarbejdet skriftlige evalueringer af de fire indsatser: Udvikling af en UCN læringstilgang, Tværfaglighed og fleksibilitet, Læring og IT samt Udvikling af praksisrelationen. Nærværende dokument er udarbejdet med henblik på at sikre en sammenfatning af de fællestræk og væsentlige pointer ifht. organisatorisk læring som er fremkommet i forbindelse med evalueringerne. Evalueringerne har forud for deres færdiggørelse gennemgået et review med henblik på at kvalificere det endelige produkt. De fire reviews har fundet sted i april og maj med deltagelse af rektorat, indsatsansvarlig chef, to opponenter samt øvrige relevante deltagere. Reviewmøderne har endvidere været annonceret på UCNIntern og alle medarbejdere har således haft mulighed for at bidrage til kvalificeringen af de endelige evalueringer. 2. Status Rigtig meget ifht. de institutionelle indsatser, der blev defineret i forbindelse med strategi 2015 er lykkedes. UCN har i dag et fællesskab omkring Refleksiv praksislæring, som en måde at udøve praksisbaseret læring på. Der er skabt bedre muligheder for tværfaglighed og fleksibilitet, fx gennem fælles studiestartsaktiviteter, som bl.a. bidrager til at skabe et fælles tilhørsforhold og et nyt LMS, der giver nye og bedre muligheder for samarbejde på tværs af årgange, uddannelser og campusser. Der er skabt forbedrede forudsætninger for at arbejde med anvendelsen af it og digitale hjælpemidler i undervisningen og der er skabt muligheder for nye samarbejdsformer mellem praksisaktører og UCN igennem fx UCN Link. En mere detaljeret status på de enkelte indsatser fremgår af de enkelte evalueringer. University College Nordjylland 1/3 Evaluering af Strategi 2015 - hovedkonklusioner 3. Organisatorisk læring Hver enkelt evaluering behandler spørgsmålet omkring organisatorisk læring, men der tegner sig alligevel et billede af visse fælles erfaringer i arbejdet med strategi 2015, som er væsentlige at have in mente i andre udviklingsopgaver, herunder implementeringen af strategi 2020. De institutionelle indsatser knyttet til strategi 2015 havde i varierende grader karakter af kulturprojekter; fra ledelsesmæssig side var der defineret en vision for 2020, hvor det bl.a. hedder: ”…Konklusionen har været, at UCN fremadrettet har behov for at udvikle og udvise en stærk fælles profil, udviklingsretning og tilsigtet position i samfundet og det samlede uddannelseslandskab.” Det har været en udfordrende balanceakt for projektgrupper og –ledere at håndtere skismaet mellem at rumme den diversitet som er en vigtig og frugtbar del af UCN og samtidig være loyale overfor ønsket om at skabe fx en fælles læringstilgang eller et fælles LMS. I organisationen har der indimellem været modstand ifht. de enkelte indsatser og det kan skyldes en opfattelse af arbejdet med de institutionelle indsatser som et forsøg på ensretning, hvor stærke faglige traditioner potentielt kunne blive trådt under fode. I de tilfælde, hvor der ikke har været en brændende platform eller ikke har været en erkendelse af en brændende platform hos de berørte medarbejdere har denne opfattelse haft bedre vilkår end i de tilfælde, hvor der har været en (erkendelse af en) brændende platform. Det har medvirket til at vanskeliggøre implementeringen af de pågældende indsatser. Et andet fællestræk ifht. den organisatoriske læring, som er resultatet af evalueringer er udfordringerne ved, at arbejdet med indsatserne som langt overvejende hovedregel har været organiseret i et projekt set-up. Selvom evalueringerne udtrykker en grundlæggende tilfredshed med projektorganiseringen, så fremgår det mere eller mindre eksplicit, at der har manglet et blik for overgangen fra udviklingsprojekt til drift (eller afslutning). Det er derfor oplagt, at driftsorganisationen i fremtiden medtænkes allerede ved initieringen af et projekt, forstået således, at der tages stilling til, hvor ansvaret for driften af en indsats eller aktivitet skal ligge allerede ved projektets start. Endelig er der en pointe ifht. selve strategien og den implementeringsmodel, man i sin tid valgte. Strategi 2015 definerede nogle relativt tydelige målsætninger for de enkelte indsatser. Disse målsætninger har været udgangspunktet for implementeringen. Der er blevet eksekveret på rigtig meget, hvilket sandsynligvis skyldes den meget operationelle karakter som strategien havde. Imidlertid har det også medvirket til, at det problem, man ville løse med arbejdet ikke var tilstrækkelig godt afdækket forud for eksekveringen – og dermed løste man måske nok opgaven, men ikke nødvendigvis problemet. Et eksempel er arbejdet med en fælles studiestart. Strategi 2015 udtrykte et ønske om, at en fælles studiestart skulle bidrage til et fælles tilhørsforhold til hele UCN. Fokus var altså på det fælles UCN. Imidlertid viste interviews med studerende og ansatte, at det de studerende har behov for i studiestarten er tryghed – og at tryghed i vidt omfang er knyttet til at lære ens hold, uddannelse, campus og institution at kende. I nævnte rækkefølge. I den erkendelse bliver strategiens ambitioner om fællesskab på institionsniveau en udfordring ifht. at løse problemet: At give de studerende en tryg og god start på deres studier ved UCN. University College Nordjylland 2/3 Evaluering af Strategi 2015 - hovedkonklusioner Evalueringerne af de institutionelle indsatser ifbm. strategi 2015 viser således, at det kan være hensigtsmæssigt, at en strategi åbner for muligheden for, at der kan opstå nye erkendelser undervejs i processen og at der skal være en fleksibilitet ifht. at sikre, at disse erkendelser også kan påvirke arbejdet. University College Nordjylland 3/3 Evaluering af UCN strategi 2015 Formålet med evalueringen er: at give en status på strategiprocessens resultater - gerne dataunderstøttet at bidrage til organisatorisk læring i forhold til den/de processer, som strategiarbejdet har gennemløbet samt en anbefaling til det videre arbejde Indsats: Fælles studiestartsaktiviteter for alle uddannelser Formål og indhold: Fælles studiestartsaktiviteter skal styrke kendskabet og tilhørsforholdet til UCN for nye studerende og dermed styrke følelsen af et UCN tilhørsforhold. Dette er betydningsfuldt i forhold til, at de nye studerende får skabt rammerne for at arbejde på tværs af uddannelser og adresser. Et fælles tilhørsforhold til UCN skal skabes bl.a. gennem et øget kendskab til UCNs mange forskellige uddannelser gennem fælles studiestartsaktiviteter og onboarding aktiviteter. De nye studerende skal have en fælles studiestartsoplevelse og et fælles billede af, hvad det er for en uddannelsesinstitution, de er begyndt på. Studiestarten skal understrege, at vi prioriterer et engagerende og levende studiemiljø, synliggøre mangfoldigheden af UCNs uddannelser og professioner og fra begyndelsen sende et budskab om, hvordan det er at tage en uddannelse på UCN. De fælles studiestartsaktiviteter skal være fælles for alle UCNs uddannelser og kombineres med eksisterende lokale studiestartsaktiviteter på den studerendes nye uddannelse og/eller campus. UCN studiestartsaktiviteter skal indholdsmæssigt blandt andet præsentere UCN som uddannelsesinstitution, give et førstehåndsindtryk af de mange uddannelser, en introduktion til UCNs læringstilgang, muligheder for sociale aktiviteter på tværs, fredagsbarer etc. De foreløbige tanker om indhold skal kvalificeres og udvikles af en projektgruppe. Formen er ikke fastlagt. Ideen skal udvikles og må gerne være banebrydende og ny. Erfarne studerende/tutorer fra UCN skal inddrages i planlægning og gennemførelse. Succeskriterier var i kommissoriet endvidere defineret som: At der er gennemført en fælles UCN studiestart for alle nye studerende i forbindelse med studiestarten september 2014. At der er gennemført en fælles studiestart for alle nye studerende i forbindelse med studiestart februar 2015. At den fælles studiestart herefter holdes to gange årligt. Ovenstående fremgik af kommissorium til indsats 2 ”Tværfaglighed og fleksibilitet” udarbejdet i marts 2013. Organisering: Arbejdet med udviklingen af fælles studiestartsaktiviteter for alle uddannelser er foregået i regi af en tværorganisatorisk projektgruppe, der blev nedsat af uddannelseschefgruppen ultimo foråret 2013. Formålet med en tværorganisatorisk projektgruppe var at sikre en bred repræsentation i UCN samt sikre en projektgruppe med fokus på indsatsen. I perioden 2013-2015 er der løbende foregået udskiftninger i projektgruppen grundet deltagernes nye arbejdsopgaver ved UCN og/eller deltagere, der har fået arbejde udenfor UCN. I hele forløbet har der været involveret studerende i idéudvikling, afholdelse og evaluering. I 2014 arbejdede projektgruppen sammen med et eksternt eventbureau omkring udvikling og 1 afholdelse af studiestartseventen september 2014. I arbejdet med udvikling af studiestartsfilm blev der samarbejdet med et filmproduktionsselskab. Produktion og aftaler om indhold af Smart Start pakkerne er foregået i samarbejde med et eksternt firma. Aktiviteter og resultater: Projektgruppen indledte arbejdet med at undersøge, hvordan studerende ved UCN havde oplevet deres studiestart. Formålet var at indhente viden om, hvad der havde fungeret godt og hvor der var behov for forbedringer. Undersøgelsen foregik ved, at studerende fra forskellige uddannelser og adresser blev mundtligt interviewet om, hvordan de havde oplevet deres studiestart. I alt blev ca. 20 studerende interviewet. Endvidere blev studievejledere og øvrige medarbejdere som f.eks. klassekoordinatorer mundtligt interviewet om, hvordan de vurderede, at studiestarten blev oplevet af de studerende. I alt blev ca. 10 medarbejdere interviewet. Interviewene af studerende og medarbejdere viste, at nye studerende har behov for og søger TRYGHED. Søgen efter tryghed begynder allerede, når den studerende søger om optagelse på en uddannelse og ikke mindst, når den studerende får tilbudt en studieplads den 30. juli og første studiedag ved september eller februar opstart. Fra den 30. juli og indtil første studiedag blev der givet udtryk for, at det er vigtigt, at informationer om ”stort og småt” er overskuelige og lette at finde. De første uger efter første studiedag var der ønske om, at der er ro til først at blive tryg i egen klasse, derefter ved uddannelsen og/eller adressen, hvorefter der er overskud til at lære resten af UCN at kende. Resultaterne fra interviewene blev suppleret med viden fra f.eks. brobygningsaktiviteter, studiepraktik, åbent hus arrangementer m.v. Projektgruppen valgte ud fra ovenstående at definere studiestarten fra den 30. juli og ca. 3 måneder fra første studiedag – dvs. henholdsvis november og april. Ud fra ovenstående og ud fra kommissoriet begyndte projektgruppen at arbejde med idéer til studiestartsaktiviteter. Arbejdet bestod af divergente og konvergente faser og med hjælp fra forskellige teknikker som visuel teknik, omvendt brainstorming og rolleperspektiver. Idéerne blev kondenseret og udmøntede sig i følgende fire hovedområder: Studiestartsfilm UCN Smart Start pakker Information i studiestarten UCN Studiestarts event Nedenstående er formål, aktiviteter og resultater i de fire hovedområder beskrevet. Studiestartsfilm Formålet med at anvende film som kommunikationskanal var at bruge et visuelt levende medie til at formidle de centrale UCN værdier med mennesket i fokus - mennesket fylder og betyder noget i UCN. Indholdet i filmene skulle også give en visuel forestilling om, hvad UCN er og kan med afsæt i UCN’s kerneydelse; udvikling og uddannelse i samspil med andre mennesker og andre uddannelser – uddannelser for, til og med mennesker. 2 Filmenes bærende elementer skulle have et fokus på mennesket og menneskets relationer og udvikling undervejs i et uddannelsesforløb. Fortællingerne skulle udover fortællingen om UCN bidrage til at give de studerende tryghed i studiestarten. Velvidende at tryghed ikke kunne skabes igennem en film – var budskabet, at man selv er med til at finde tryghed ved at lære at klare de udfordringer, man bliver stillet overfor – herunder processen fra elev til studerende. Gennem filmene blev der også gjort forsøg på at give svar på de mange spørgsmål, der opstår, når man begynder på en ny uddannelse et nyt sted. Der blev produceret en ”stor” UCN film og tre mindre film. Manuskriptet til filmene blev produceret i samarbejde med et eksternt produktionsselskab ud fra de tidligere nævnte interviews. Den ”store” UCN film havde som overordnet formål at skabe tryghed gennem fortællingen om en studerende, der skal begynde på UCN. I filmen følger man den studerendes proces fra, at hun får tilbudt en studieplads til den første tid på uddannelsen – filmen kan ses på følgende link: https://www.youtube.com/watch?v=gnhF0VzBX9Q&feature=youtu.be De tre mindre film havde til formål at vise, hvem UCN studerende er, deres hverdag og hvorfor de har valgt netop deres uddannelse. To film var med UCN studerende og en film var med en UCN medarbejder. De tre interviewfilm kan ses på følgende link: https://www.youtube.com/watch?v=4cSiVCcqsso https://www.youtube.com/watch?v=XQv_0I8BfQo https://www.youtube.com/watch?v=oYsUhmCyjWg Filmene blev anvendt på velkomstsiderne og vist i forbindelse med lokale studiestartsaktiviteter. Udvikling, produktion m.v. af de fire film kostede ca. kr. 300.000,-. UCN Smart Start pakker Formålet med udviklingen af Smart Start pakkerne var at skabe rammerne for sociale og faglige aktiviteter, der kunne bidrage til skabe relationer mellem de studerende. Endvidere var der et ønske om at øge kendskabet til UCNs uddannelser og adresser. I interviewene med studerende og tutorerne var der blevet givet udtryk for, at de studerende havde behov for støtte til at etablere aktiviteter, hvor der var mulighed for både faglige og sociale arrangementer. UCN Smart Start pakkerne blev en fysisk æske med tilbud om interne og eksterne aktiviteter for hele hold, uddannelser og mindre grupper af studerende fra en eller flere hold eller uddannelser. Formålet med også at inddrage en ekstern aktør var, at udbuddet hermed kunne øges markant, uden at det krævede et stort internt ressourceforbrug. Endvidere gav det mulighed for, at viften af aktiviteter var bred. De interne aktiviteter foregik på UCN’s adresser i Hjørring og Aalborg. De eksterne aktiviteter var sportsarrangementer, rabatter i forbindelse med cafebesøg og kulturelle tilbud i form af museums- og teaterbilletter. 3 Et fokus i udviklingen af tilbuddene i boksene var, at de leverandører, der havde tibud i boksene, ikke havde religiøse eller politiske budskaber. Endvidere foregik der løbende en drøftelse i projektgruppen af, hvordan UCN skulle forholde sig til, at boksene blev finansieret af aftaler med et udvalg af udbydere/sponsorer. Smart Start pakkerne blev udleveret til alle nye studerende ved UCN i forbindelse med studiestart vinter og sommer i periode fra september 2014 til 2015. UCN Smart Start pakkerne blev indholdsmæssigt retænkt forud for hver studiestart. Retænkningen skete på baggrund af evalueringer, tilbagemeldinger og indblik i forskellige emners aktualitet. Et konkret eksempel på dette var, at tilbuddene i pakkerne skulle dække bredere i Nordjylland. Smart Start pakken blev godt modtaget af de studerende og tutorerne, der i høj grad benyttede sig af de tilbud, der var i pakken for at skabe sociale arrangementer med de studerende. Ca. 3-4 måneder efter hver studiestart blev der evalueret på, hvilke aktiviteter, der blev anvendt. Evalueringen blev foretaget af den eksterne samarbejdspartner og foregik ved, at de studerende modtog et skriftligt spørgeskema, hvor de blev spurgt om, hvordan de oplevede pakkens indhold, hvad de havde anvendt m.v. Eksempel på evaluering af Smart Start pakkerne fremgår af nedenstående link: http://fls.ucnemdok.ucn.dk/sites/FLSKDTKE22692/SAG84988/documents/UCN%20SmartStart %20analyse%202015%20til%20UCN.pdf Med det formål at gøre opmærksom på mulighederne i Smart Start pakken blev der produceret film med udpluk af de aktiviteter, som pakkerne indeholdt - eksempel på film fremgår af nedenstående link: https://www.youtube.com/watch?v=TkbknPo3xT8&feature=youtu.be Endvidere blev der samarbejde med samtlige tutorer på UCN med henblik på at fortælle dem om formålet med og indholdet i Smart Start pakken. Smart Start pakkerne kostede i indkøb knap kr. 100.000,- til en februar og september opstart med i alt ca. 3.600 studerende. Hertil kom timer til markedsføring internt og produktion af film. Filmene blev primært udarbejdet med UCN medarbejdere og intern produktion og en anslået omkostning pr. film er på kr. 15.000. Information i studiestarten Det primære formål var at præsentere UCN som institution for at synliggøre, hvad det var for et sted, de nye studerende skulle begynde på samt give de studerende den information, som de havde givet udtryk for, at havde behov for i studiestarten. Informationerne skulle understøtte de nye studerendes tilhørsforhold til UCN som overordnet ramme for deres uddannelse. Endvidere blev der i det nye arbejde lagt vægt på, at tonen i velkomstinformationen var venlig og imødekommende, så de nye studerende også på denne måde fik et positivt indtryk af UCN og det gode, attraktive studiemiljø. Velkomstsiderne på UCN var ved begyndelsen af arbejdet meget forskellige fra uddannelse til uddannelse og havde præg af forskellige kulturer fra område til område. Overordnet var der ikke et fælles billede af, at studiestarten skal understrege, at UCN igennem hele uddannelses4 forløbet prioriterer et levende og engagerende studiemiljø. Ligeledes var der ingen gennemgang af den fælles læringstilgang, sociale aktiviteter eller andre muligheder på tværs af uddannelser, professioner og adresser. Ud over denne fælles velkomstinformation var der fortsat studiestartsinformation på uddannelsesniveau. Informationen blev dermed en kombination af det fælles og det lokale. I udviklingen af de nye velkomstsider blev der samarbejdet med studerende og medarbejdere, der er i berøring med nye studerende i studiestarten. Samarbejdspartnere var f.eks. tutorer, studievejledere, studieadministration, international afdeling, IT, biblioteket, pedeller, SPS, Studiekontoret, boghandel, UCN KOM og hjemmesideredaktører, der var involveret i velkomstsiderne på hjemmesiden. Der blev henvist direkte fra optagelsesbrev/mail til følgende sider: www.ucn.dk/studiestart www.ucnorth.dk/startofterm Desuden blev det valgt at etablere en informationsside til studiestartsaktiviteter på Facebook. Siden blev tilknyttet sæsonens studiestart og blev lukket ca. 3 måneder efter hver studiestart. Facebook var en velegnet kanal til kommunikere med de studerende. Antallet af besøgende og tidspunktet for dette blev løbende fulgt på både hjemmesiden samt Facebook. Omkostningerne til etablering og vedligeholdelse af velkomstsiderne og Facebook var primært interne UCN timer. Med en ambition om løbende at udvikle og vedligeholde indholdet ud fra UCNs og de studerendes behov og nye digitale muligheder (f.eks. Pointer), har det været nødvendigt løbende at afsætte timer til dette arbejde. UCN Studiestarts event I UCN var der ikke opbygget fælles studiestartstraditioner på tværs af uddannelser og adresser. UCN Studiestart event var det første bud på en anderledes studiestartsaktivitet for alle nye studerende ved UCN. Aktiviteten skulle ikke erstatte de uddannelsesspecifikke studiestartsaktiviteter, men være et supplement til disse. Det blev vurderet, at det var for omfattende at kræve obligatorisk deltagelse af de studerende. Årsagen til denne vurdering var, at obigatorisk deltagelse skulle indskrives i alle studieordninger på UCNs 35 uddannelser. I stedet blev der arbejdet på at italesætte en forventning om, at man selvfølgelig som uddannelse skulle deltage og bakke op, og dermed bidrage til en kultur blandt de studerende om ”at det er sådan man gør, når man begynder på UCN”. De primære mål med UCN Studiestarts events var: Udvikling af styrket tilhørsforhold til UCN for de studerende. Give en fælles studiestartsoplevelse og et fælles billede af, hvad det er for et sted, de er begyndt på. Understrege prioriteringen af et godt og attraktivt studiemiljø samt synliggøre mangfoldigheden af uddannelser og professioner. Give et indtryk af mulighederne på UCN Social aktivitet I arbejdet med udviklingen blev der samarbejdet med bl.a. studiekoordinatorer, studieledere, lokale introudvalg, skemalæggere, tutorer og lokale DSR’er. 5 Den første event blev afholdt i forbindelse med studiestart september 2014. Projektgruppen havde som mål, at der skulle deltage minimum 1.000 studerende. Der var planlagt med en dag fra kl. 13 til midnat i samarbejde med et eksternt eventbureau. Evalueringen var, at overordnet set var arrangementet for langt og blev opfattet som en fest fremfor et arrangement med faglige indslag, underholdning og musik. Der deltog ca. 1.250 studerende, tutorer og medarbejdere. På baggrund af erfaringerne fra UCN Studiestart event september 2014 blev det besluttet, at konceptet skulle retænkes. Til studiestart februar 2015 blev der afprøvet et nyt koncept. Konceptet blev udviklet ud fra evalueringer med medarbejdere og studerende, der havde deltaget i eventen i september 2014. I februar 2015 og september 2015 blev Studiestarts events afholdt ud fra det reviderede koncept. Studiestartseventen blev afholdt på torsdage i tidsrummet kl. ca. 17 til 23. Indholdet var velkomst ved rektor/prorektor, fagligt indslag, spisning og sociale aktiviteter. Deltagerantallet til de eventen i februar var på ca. 200 og til september 2015 på ca. 1.200. Evalueringerne viste, at de studerende var tilfredse med det nye koncept og mange gav udtryk for, at de syntes, at det var fedt, at UCN gjorde så meget ud af deres studiestart. Erfaringen fra de afholdte events var, at det blev forholdsvis dyrt at samarbejde med et eksternt eventbureau og såfremt de fornødne interne ressourcer kan frigives, er det muligt at løse opgaven internt. Studiestartseventen i februar og september kan med den reviderede koncept afholdes for i alt ca. kr. 550.000,- afhængig af antal deltagere og forventninger til indhold. De fire ovennævnte hovedområder dannede således rammen om UCN studiestartsaktiviteter i 2014 og 2015. I 2014 blev der anvendt i alt ca. 1,5 mill. og i 2015 ca. kr. 630.000,- excl. interne UCN timer, der ikke blev registreret som forbrugt til aktiviteterne. I kommissoriet for indsats 2 – tværfaglighed og fleksibilitet – var succeskriterier for handlingerne defineret. Vurderingen er, at disse er delvist opfyldt. Hvorvidt de fælles studiestartsaktiviteter bidrog til en styrket følelse af et UCN tilhørsforhold og var fremmende for sammenhængskræften er vanskeligt at vurdere, da der ikke har været målinger for dette. Implementering – herunder organisatorisk læring: Den tværorganisatoriske projektgruppe var sammensat af uddannelseschefgruppen og repræsenterede forskellige uddannelser og adresser. I begyndelsen af arbejdet var det nødvendigt at bruge tid på at lære hinanden at kende og skabe forståelse for, at der er forskellige traditioner og kulturer, som den enkelte værner om. Endvidere blev der anvendt tid på at prøve at forstå kommissoriet og dermed få et fælles billede af opgaven. Da arbejdet blev påbegyndt var der ikke tradition for fælles aktiviteter i UCN og erfaringen er, at det tager tid at skabe forståelse for, at noget skal være fælles for alle og finde balancen mellem, hvad der skal være centralt og hvad der skal være decentralt. Det er vigtigt at holde fokus på og respekt for de mange og gode lokale tiltag, der allerede eksisterer i forbindelse med studiestart. UCN har studerende fra mange nationaliteter, hvilket udfordrer fælles aktiviteter. Eksempelvis har det i forbindelse med planlægning af studiestartsevent og information i studiestarten været vanskeligt at favne både nationale og internationale studerende i forhold til forskellige forventninger og behov for informationer samt udfordringer i, hvordan sprogbarrierer håndteres. 6 Organiseringen med en projektgruppe har virket fornuftigt. Dog er en projektorganisering sårbar, da basisorganisationen ofte har første prioritet. Endvidere fordrer det, at der er en projektleder, der har den fornødne tid til arbejdet. I forløbet har der været udskiftninger i projektgruppen grundet at medarbejdere har fået andre opgaver eller arbejde uden for UCN. En øget bevidsthed i forhold til, hvad disse udskiftninger kan få af betydning for arbejdet vil være en fordel – herunder hvordan inkluderes nye medlemmer og hvilke fagligheder og kulturer bidrager de med. Projektorganiseringen har været udfordret af, at det har været uklart, hvor længe projektperioden skulle vare og hvordan aktiviteterne eventuelt skulle driftes. Endvidere vil det fremadrettet være en fordel, at der fra begyndelsen formuleres klarere mål for, hvad der er succeskriterier. Tydeligere succeskriterier vil være en fordel både under arbejdet og i en evaluering af indsatsen. Anbefalinger i forhold til det videre arbejde: I forhold til det videre arbejde er anbefalingen, at studiestartsaktiviteterne indgår i strategi 2020 under indsatsen ”Engagerende og levende studiemiljø”. Afhængig af det endelige indhold i denne indsats, kan aktiviteterne udvikles og bidrage til fremtidsbillederne for 2020. For de enkelte nuværende hovedområder er der følgende anbefalinger: Studiestartsfilm Anbefalingen er, at de fire film kan anvendes i 2016 og 2017. Herefter skal det vurderes, om der skal produceres nye film eller der er behov for andre medier. UCN Smart Start pakker Smart Start pakkerne er blevet godt modtaget af de studerende og bidrager til en ramme for faglige og sociale aktiviteter. Såfremt der kan samarbejdes med en ekstern leverandør om udvikling og produktion er prisen ca. kr. 100.000,- pr. år excl. timer til samarbejde og intern markedsføring. Det er en forudsætning, at arbejdet forankres internt i relation til øvrige studiestartsaktiviteter. Alternativet kan arbejdet indgå som en del af strategi 2020. Information i studiestarten Der er positive tilbagemeldinger fra både studerende og medarbejdere på de nye rammer for information i studiestarten. Det anbefales, at arbejdet fortsætter og udvikles i forhold til nye behov og nye muligheder for, at studerende får adgang til Pointer og Canvas hurtigere end tidligere. Driften kan evt. organisatorisk forankres i UCNKom. UCN Studiestarts event Det er ressourcekrævende at afholde to events hvert år samtidig med, at det er vanskeligt at måle effekten i forhold til det oprindelige formål med fælles studiestartsaktiviteter. Anbefalingen er, at såfremt der i fremtiden skal være fælles studiestarts events skal formålet og indholdet skærpes og driften skal forankres ved en horisontal funktion. Projektgruppen er i gang med at planlægge 2016 og studiestarten februar 2016 er afholdt. Der er derfor behov for en snarlig afklaring af aktiviteterne i 2016 og fremadrettet. 7 Evaluering af UCN strategi 2015 Formålet med evalueringen er: at give en status på strategiprocessens resultater - gerne dataunderstøttet at bidrage til organisatorisk læring i forhold til den/de processer, som strategiarbejdet har gennemløbet samt en anbefaling til det videre arbejde Indsats: Praksisnær læring og innovation Formål og indhold: Formålet var at udvikle nye samarbejdsformer mellem praksisaktører og UCN med fokus på den gensidige værdiskabelse i relationen gennem aktiv udforskning og afprøvning af mulighederne for at skabe praksissynergi. Praksis skulle være integreret i UCNs aktiviteter. Der var også et ønske om, at UCN skulle understøtte værdiskabende professionsudvikling for de professioner og erhverv, der var naturlige for UCNs uddannelser. Praksisnær læring og innovation skulle også bidrage til, at medarbejdere og studerendende fik styrkede kompetencer til at orientere sig mod markedets behov for innovation. I forbindelse med lanceringen af Danmarks nationale innovationsstrategi ”Danmark. Løsningernes land” afsatte regeringen 40 mio. kr. til at understøtte innovationsprojekter på erhvervsakademier og professionshøjskoler i samarbejde med offentlige og private virksomheder. Formålet med initiativet var at fremme og styrke praksisnær innovation i små og mellemstore virksomheder samt offentlige institutioner. Desuden skulle innovationsprojekterne bidrage til at styrke uddannelsernes kvalitet samt skabe øget innovationskapacitet. UCN blev tildelt en ekstra bevilling på 3. mio. kr. til årene 2013 og 2014 til at gennemføre projekter inden for praksisnær innovation i samarbejde med offentlige og private aktører. I december 2014 blev UCN tildelt en yderligere bevilling på ca. kr. 900.000,- til innovationsprojekter i 2015. Ultimo 2013 besluttede rektoratet, at der udover projekterne inden for praksisnær innovation skulle iværksættes et arbejde med at rammesætte innovation på UCN. Baggrunden og formålet med arbejdet fremgik af notatet ”Rammesætning af innovationsarbejdet ved UCN” – notatet fremgår af: http://fls.ucnemdok.ucn.dk/sites/FLSJHUIN60510/SAG49432/documents/Forms/AllItems.asp x . Arbejdet udmøntede sig i, at der fra maj 2014 blev ansat en innovationskonsulent, der som det primære formål skulle arbejde med aktiviteter på tværs af UCNs uddannelser med afsæt i notatet om ”Rammesætning af innovationsarbejdet ved UCN”. Nærværende notat omhandler således både projekterne inden for praksisnær innovation og det videre arbejde efter at innovationsarbejdet på UCN var rammesat. Implementeringer er således beskrevet to-delt med henholdsvis projekterne og aktivteterne afledt af rammesætningsnotatet. Organisering: Til arbejdet med projekterne inden for praksisnær innovation blev der etableret en fælles koordinerende styregruppe bestående af uddannelseschef Henriette R. Eduardsen og udviklingsdirektør Søren Samuelsen. Rektoratet og øvrige chefområder skulle involveres løbende i behovsafdækning og igangsættelse af konkrete innovationsprojekter. Projektet blev forankret i koncernforretningsudvikling (KFU). Arbejdet med at rammesætte innovationsarbejdet ved UCN blev organiseret i en arbejdsgruppe bestående af prorektor Kirsten Bundgaard, FoU-chef Bente Hartvig og uddannelses- 1 chef Henriette E. Eduardsen med administrativ understøttelse af Ledelsessekretariatet. Innovationskonsulenten har siden ansættelsen i maj 2014 refereret til uddannelseschef Henriette R. Eduardsen. Aktiviteter og resultater: Aktiviteter og resultater er nedenfor beskrevet for henholdsvis projekterne under praksisnær innovation og for de aktiviteter, der blev iværksat i forlængelse af ”Rammesætning af innovationsarbejdet ved UCN”: Projekterne under praksisnær innovation var underlagt særlige krav defineret af Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte. Af udmelder brev fra Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte af 20. december 2012 fremgik bl.a. følgende krav til midlerne: ”De bevilgede midler kan anvendes til udgifter direkte forbundet med innovations- og videnaktiviteter, der gennemføres i samarbejde med virksomheder. En aktivitet skal leve op til følgende kriterier: 1. Aktiviteten skal involvere mindst én privat eller offentlig virksomhed. 2. Aktiviteten skal have fokus på løsningen af konkrete praksisbaserede udfordringer, f.eks. i form af en aktuel problemstilling hos virksomheden. 3. Aktiviteten skal inddrage studerende og undervisere fra uddannelsesinstitutionen med det formål at styrke de studerendes innovative kompetencer og bidrage til udviklingen af uddannelserne. Udmøntning af midlerne skal følge en finansieringsmodel, hvor uddannelsesinstitutionen og virksomheden deler de samlede udgifter forbundet med samarbejdet. Uddannelsesinstitutionen skal i den forbindelse minimum finansiere 40 pct. og kan maksimalt finansiere 60 pct. af samarbejdet. Den involverede virksomhed skal derfor ligeledes minimum finansiere 40 pct. og kan maksimalt finansiere 60 pct. af samarbejdet”. I perioden 2013-2014 blev der gennemført i alt 13 innovationsprojekter – fakta om de enkelte projekter er gengivet i tabellen nedenfor: Projektnavn Antal studerende Antal undervisere Innovation af analoge og digitale undervisningsformer og øget læringsudbytte 21-25 studerende fra Læreruddannelsen 12 undervisere fra hhv. Læreruddannelsen og act2learn Pædagogik Elektronisk journalplatform i den fysioterapeutiske praksis Ca. 180 studerende fra Fysioterapiuddannelsen 3 undervisere fra Fysioterapiuddannelsen Bæredygtig energiforsyning – Afrikas udfordring 44 studerende far Bachelor i Interna- 7 undervisere fra hhv. International Handel og Marketing 5 seme- tional Handel og Marketing ster samt Energiteknolog 21 studerende fra Energiteknologuddannelsen 3 studerende fra International Handel og Marketing fitLIGHT Trainer som trænings224 studerende fra Fysioterapiudog test redskab i rehabilitering og dannelsen genoptræning Helhed og sammenhæng i børn og unges hverdag 7 undervisere fra Fysioterapiuddannelsen 7 studerende fra Pædagoguddannel- 5 undervisere fra Pædagogudsen dannelsen Samarbejde om Pædagogisk Oplysninger ikke tilgængelige i skriInklusion, Relationer og Etik (SPI- vende stund RE) 2 Oplysninger ikke tilgængelige i skrivende stund Vidensbaseret salg af sportsudstyr i detailhandlen 26-30 studerende fra Fysioterapiuddannelsen 2 undervisere fra Fysioterapiuddannelsen Forretningsdrevet innovation og projektledelse i danske virksomheder baseret i Vietnam 3 studerende fra International handel og markedsføring 3 undervisere fra UCN act2learn ”Online Velfærd” 70 studerende fra Sygeplejerskeuddannelsen 44 studerende fra hhv. Produktionsteknologuddannelsen, Export & Technology Managementuddannelsen samt Produktudvikling og Teknisk Integration 21 undervisere fra hhv. Sygeplejerskeuddannelsen og Teknologiuddannelserne Inkluderende fritidstilbud Ingen studerende har været involve- 2 undervisere fra act2learn ret Pædagogik Innovationsfødestue – om hvordan arkitektur kan understøtte fødeprocessen 5 studerende fra Jordemoderuddan- Ikke oplyst nelsen ZXY – udvikling af kommerciel forretningsmodel, oplevelsesøkonomi m.v. 75 studerende fra Sportsmanagement Innovative tilgange til transfer i organisationer 7 studerende fra Diplom i Ledelse 8 undervisere fra act2learn Ledelse & HR I alt 13 projekter Ca. 738 studerende 70 undervisere I 2015 blev der gennemført i alt følgende tre innovationsprojekter: Close the African gap - from reluctance to propensity Refleks-baseret elterapi - INCEDO® systemet Sundhedsfremme i psykiatrien - et innovativt nordjysk sundhedsprojekt I alle projekterne har der været en virksomhed eller institution involveret, der har medfinansieret projektet – jf. også kravene til projekterne. Alle projekterne er afrapporteret til Styrelsen for Videregående uddannelser og Uddannelsesstøtte. Afrapporteringerne fra dette forefindes i UCNs økonomiafdeling. Generelt set var der i alle projekterne stort fokus på at udvikle og skabe konkrete løsninger for de deltagende virksomheder, hvilket også i større eller mindre grad lykkedes i alle projekterne. Disse løsninger havde meget forskellig udformning og karakter og afspejlede på den måde også de forskellige projekters diversitet i forhold til form og indhold. Konkret spændte de udviklede løsninger vidt – fra udformning af lærer- og elev-logbøger til understøttelse af feedback på folkeskoleelevers læreprocesser til udvikling af en ny praksis for projekt- og forretningsledelse hos virksomheder på det vietnamesiske marked. De deltagende virksomheder gav udtryk for, at de fandt projekterne værdifulde som input eller afsæt for deres udviklingsarbejde. En række af projekterne resulterede i konkrete bud på løsninger, der kunne implementeres direkte i praksis til gavn for virksomhederne. For en række af projekterne var det også tilfældet, at samarbejdet fortsatte efter endt projektperiode, fordi begge parter fandt samarbejdet værdifuldt. Som illustreret i tabellen ovenfor var der stor forskel på, hvor mange studerende der blev inddraget i de forskellige projekter og dermed også stor variation i, hvor mange studerende der direkte oplevede, at projekterne blev inddraget i undervisningen. 3 Generelt var det kendetegnede, at projekterne fungerede som konkrete cases, der blev bragt i spil i undervisningen, som herved blev mere praksisnær. Projekterne bidrog til undervisningen på bl.a. følgende områder: Gennem projekterne blev der udviklet konkrete værktøjer, som blev afprøvet under praktikken. Med baggrund i projekterne deltog praksisrepræsentanter i undervisningslektioner. Projekterne satte fokus på konkrete temaer, som skærpede de studerendes opmærksom på et givent emne. Flere af projekterne genererede ny viden, som blev anvendt direkte i praksis. Generelt blev både uddannelsens og de studerendes netværk til praksis styrket. Projekterne gav de studerende mulighed for at deltage i en række kreative processer omkring udvikling af nye og innovative løsninger til praksis. Generelt var der i hovedparten af projekterne fokus på netop at udvikle nye løsninger i forhold til en konkret problemstilling i praksis og de studerende fik derfor lejlighed til at sætte deres innovative kompetencer i spil. Generelt blev der skabt stærke koblinger mellem praksis og undervisningen og udviklet nye samarbejdsformer med fokus på den gensidige værdiskabelse i relationen. Samlet må innovationsprojekterne betegnes som succesfulde – både i forhold til det konkrete udbytte og i forhold til de mere langsigtede perspektiver, som en række af projekterne åbnede for i forhold til det videre innovative samarbejde mellem UCN og praksis. Styregruppen havde fastsat som succeskriterie, at alle de tildelte midler skulle i anvendelse samt at projekterne skulle dække bredt i UCN. Succeskriteriet vurderes som opfyldt. I forlængelse af ”Rammesætning af innovationsaktiviteter på UCN” blev innovationskonsulent Anni Stavnskær ansat den 1. maj 2015. I samarbejde med uddannelseschefgruppen blev det besluttet, at de primære indsatser var: Synlighed Eksamens- og evalueringsformer UCN Link Wildcard Nedenstående er indsatserne kort beskrevet med eksempler på aktiviteter: Synlighed Vurderingen var, at der allerede var mange gode tiltag på UCN inden for innovation, men de var ikke synlige nok for alle undervisere og studerende. Synliggørelsen havde som formål at skabe vidensdeling og motivere til at arbejde med innovation. Der blev etableret et nyhedsbrev med eksempler på aktiviteter, projekter, kurser m.v. Nyhedsbrevet havde ca. 120 modtagere i UCN og udkom ca. 2 gange om måneden. Månedens innovative medarbejder blev etableret med det formål at kolleger kunne nominere en innovativ kollega. Nomineringen gav anledning til, at mange forskellige projekter blev synlige. Til hver nominerede medarbejder blev der udarbejdet et billede, der skulle illustrere årsagen til nomineringen. Billederne blev tegnet af UCN medarbejder Helle Schütten. Tekst og billeder fra nomineringerne blev hver gang lagt på UCNIntern for at bidrage til synligheden af aktiteterne. 4 I perioden ultimo 2014 til udgangen af 2015 blev der i alt foretaget 14 nomineringer. De 10 første nominerede blev fejret ved en lille event med det formål at skabe yderligere synlighed af de innovative medarbejdere samt motivere til at fortsætte arbejdet med innovation. Der blev etableret en fysisk innovativ zone på hver af UCNs adresser. Formålet var at skabe nysgerrighed og synliggøre en række innovative projekter. Det viste sig, at zonerne ved flere lejligheder også skabte interesse ved eksterne besøg. Der blev udviklet en fire dages uddannelse i tværdisciplinær professionsorienteret innovationsdidaktik med det formål at give undervisere på UCN viden om innovation og hvilken innovationsdidaktik, der potentielt fremmer innovationskompetence. Der blev afholdt to kursusforløb med i alt ca. 40 undervisere. De undervisere, der deltog i forløbet, blev efterfølgende tilbudt at deltage i et innovationskorps med det formål at de kunne bidrage til at fremme transfer af viden tvær-institutionelt. Korpset bestod af 28 undervisere. Nye eksamens- og evalueringsformer Formålet var at udarbejde pilotprojekter inden for nye eksamensformer, som kunne måle på de kreative og innovative evner. Efterfølgende skulle der udgives et inspirationskatalog. Der blev etableret fem pilotprojekter, hvor alle områder fra UCNs grund- og eftervidereuddannelser var repræsenteret. Inspirationskataloget blev udgivet i bogform, således at det var muligt at videreformidle på bedste vis. 5 UCN LINK Formålet med UCN LINK var at etablere en fælles ”dør” ind til UCN for alle i praksis, der ønskede at samarbejde med studerende omkring projekter og en fælles ”dør” for undervisere og studerende, der ønskede kontakt med praksis omkring projekter. UCN LINK blev udviklet som en brugerdreven proces, hvor undervisere, studerende og praksis deltog i udviklingen af design og indhold. Studerende fra datamatikeruddannelsen udarbejdede en prototype, der kunne danne afsæt for UCNs IT-afdeling i det videre udviklingsarbejde. UCN LINK kan ses på http://www.ucn.dk/Default.aspx?ID=200982. Wildcard Nedenstående er nævnt eksempler på Wildcard. Som et Wildcard blev der arbejdet med at udvikle et forløb for studerende, der havde et ønske om at komme i praktik i egen virksomhed. Forløbet fik navnet Next Step. Next Step blev et ECTS-givende inkubationsforløb på typisk et semester, hvor de studerende brugte deres praktik på at udvikle egen virksomhed. Målet var - gennem sparring, mentorordning, networking og erfaringsudveksling - at flere studerende arbejdede mod en fuldtidsbeskæftigelse som selvstændig efter endt uddannelse. De studerende ansøgte om at komme med i Next Step og de skulle vise en synlig interesse i entreprenørskab og idéskabelse for at komme i betragtning. I 2015 blev der etableret et væksthus på Campus Sofiendalsvej og der blev planlagt med åbning af endnu et fysisk væksthus på Campus Hobrovej fra 2016. Der deltog ca. 20 studerende i Next Step. Efter det første forløb, blev der oplevet en øget interesse fra de studerende. I GEW-ugen (Global Entrepreneurship Week) 2015 blev der udarbejdet et særligt UCN program med en række forskellige aktiviteter som foredrag, mød en iværksætter, konkurrencer m.v. I ugen deltog ca. 800 studerende til en af de mange events på alle UCN-adresser. Program for ugen fremgår af http://ucnintern.ucn.dk/Paatvaers/ucninnovation/PublishingImages/Week%2047%20plakat.p df Med henblik på at etablere ekstra ressourcer til innovationsaktiviteter blev det prioriteret at ansøge Fonden for entreprenørskab om midler. Det blev til følgende projekter med støtte i efteråret 2014 og 2015: 74.100 kr. til Inno-daktik 75.000 kr. til Nye eksamens-og evalueringsformer 75.000 kr. til Entrepreneurship Fertilizer 75.000 kr. til Gateway to Amsterdam 30.000 kr. til Next Step 12.000 kr. til forplejning til et arrangement i GEW-ugen 150.000 kr. til Grøn Innovation Alle projekterne er afrapporten til Fonden for entreprenørskab, hvor forløbet, deltagere, økonomi m.v. er beskrevet. Innovationskonsulenten deltog som dommer i en række innovationskonkurrencer, holdte oplæg ved en række konferencer, bidrog til udvikling af kurser, samarbejdede med UCN FoU Innovation og UCNs læringsakademi, udgav to artikler m.v. Det blev til mange aktiviteter og ovenstående er ikke et fuldstændigt billede af alle aktiviteter. 6 Med det formål at skabe synlighed og let tilgængelig viden om aktiviteterne i UCN blev der udarbejdet nedenstående billede. Billedet blev også anvendt i forbindelse med et subsite på UCNIntern – se på http://ucnintern.ucn.dk/Paatvaers/ucninnovation/Sider/default.aspx. På subsitet fremgik et udvalg af aktiviteter og en beskrivelse af disse. Implementering – herunder organisatorisk læring: Projekterne under praksisnær innovation blev administreret af en forholdsvis lille projektgruppe. Fordelen var, at det blev en enkel og hurtig administration af midlerne. Ulempen var, at det var vanskeligt at få involvering fra alle områder i UCN. Forudsætningen for projektmidlerne var et praksisperspektiv, hvor det var udfordringer fra praksis, der skulle definere projekterne og samtidig skulle praksis bidrage til finansieringen. I de uddannelser i UCN, hvor udgangspunktet for projekter typisk havde været teoretiske udfordringer og/eller samarbejder med praksis, hvor der ikke var en forudsætning om medfinansiering, var det vanskeligt at definere projekter, der levede op til de krav, der var defineret til projektmidlerne. En anden udfordring var, at mange uddannelser oplevede, at de var under pres med OK 13 og derfor havde vanskeligt ved at allokere medarbejdere til projekterne. Midlerne for 2013-15 blev udmeldt i december 2012, hvorfor det blev særligt vanskeligt at igangsætte projekter i foråret 2013. Beskrivelse af projekterne og udmøntningen af midlerne krævede derfor en forholdsvis stor indsats af styregruppen. Kravene til afrapportering fordrede endvidere et tæt samarbejde mellem projekterne og økonomiafdelingen. Igangsættelse af sådanne projekter med både eksterne og interne deltagere fordrer en stram styring – særligt deltagelse af praksis gjorde projekterne sårbare overfor ændringer i praksis som f.eks. travlhed, forsinkelser, medarbejdere som ikke længere kunne deltage m.v. Vurderingen er, at projekterne internt i UCN priært har givet læring til de medarbejdere, der har været aktive i projekterne. Fremadrettet kan der med fordel arbejdes på aktiviteter med henblik på videndeling og dermed læring i UCN. Som beskrevet blev UCN over to gange tildelt særlige midler til projekterne under praksisnær innovation. Kravene til disse projekter blev derfor styrende for, hvilke projekter det var muligt at iværksætte. Dermed blev de eksterne midler også styrende for en del af strategiimplementeringen. Det er vigtigt at være bevidst om, hvordan eksterne midler kan blive styrende for udmøntningen af strategien. Etableringen af UCN Innovation med ansættelse af en innovationskonsulent var det første område, der blev etableret i UCN med ansættelse af en medarbejder og uden en leder/chef ansat i området. Det gav anledning til en række udfordringer i forhold til HR & personale, IT og økonomi, da området skulle etableres fra begyndelsen og med en organisering, der ikke kunne rummes i gældende systemer og procedurer. 7 Innovationskonsulenten blev rekrutteret internt i UCN og ansat på baggrund af både faglige og personlige kvalifikationer. Det har været en fordel i implementeringen, at innovationskonsulenten allerede kendte nogle af UCNs uddannelser og UCN som organisation. Endvidere er vurderingen, at både de faglige og personlige kvalifikationer i høj grad har bidraget til, at aktiviteterne er blevet implementeret. Størstedelen af de aktiviteter, der er igangsat i regi af UCN Innovation, er nye aktiviteter, hvorfor det er nødvendigt at kende til og respektere mangfoldigheden i UCN. Opbygningen af relationer mellem innovationskonsulenten og UCNs uddannelser har derfor været i fokus. Endvidere har samarbejdet med uddannelseschefgruppen medvirket til, at ledelsen har prioriteret aktiviteterne. I dette samarbejde vurderes det som en fordel, at innovationskonsulenten refererer til en uddannelseschef. I 2013 blev der ikke fra begyndelsen formuleret tydelige succeskriterier for indsatsen, hvilket vanskeliggør en evaluering. Fremadrettet er anbefalingen, at der fra begyndelsen formuleres succeskriterier, således det er muligt at evaluerere undervejs og afslutningsvis. Anbefalinger i forhold til det videre arbejde: Der er ikke formuleret anbefalinger i forhold til projekterne under praksisnær innovation, da der ikke er udmøntet midler til dette efter 2015. Etableringen af UCN Innovation blev foretaget på baggrund af bl.a. ”Rammesætning af innovationsaktiviteter på UCN”. Anbefalingen er, at UCN fortsat sætter fokus på innovation ved at bibeholde UCN Innovation som et selvstændigt område. Det skal vurderes, hvor mange ressourcer UCN ønsker at anvende på området og dermed, hvor mange aktiviteter, der kan iværksættes. Vurderingen er, at det nuværende ressourceforbrug med en fuldtidsansat, tilkøb af bl.a. studentermedhjælpere og midler til afholdelse af events m.v. er et minimum i forhold til UCNs størrelse og det politiske fokus på innovation. Aktiviteterne i UCN Innovation er primært drevet af en medarbejder, hvorfor det bør overvejes, hvordan sårbarheden ved dette kan minimeres. Aktiviteterne i UCN Innovation understøtter strategi 2020 i særligt ”Værdiskabende samarbejde med praksis”, hvor aktiviteterne kan bidrage til bl.a. at understøtte anvendelsen af viden i praksis med henblik på at skabe innovation, at der skabes ny tværfaglig viden, at UCN er synlige og kendte for at skabe ny viden m.v. Anbefalingen er endvidere, at den tætte tilknytning til uddannelsesområderne bibeholdes i fremtiden enten ved at fortsætte reference til den nuværende uddannelseschef eller ved anden organisering. 8 Evaluering af UCN strategi 2015 Formålet med evalueringen er: at give en status på strategiprocessens resultater - gerne dataunderstøttet at bidrage til organisatorisk læring i forhold til den/de processer, som strategiarbejdet har gennemløbet samt en anbefaling til det videre arbejde Indsats: Udvikling af en UCN læringstilgang – Refleksiv praksislæring Formål: En fælles UCN læringstilgang skal sende et klart signal til studerende og omverden om, hvad de får, hvis de vælger UCN som uddannelsessted, eller som virksomhed vælger en dimittend fra UCN. Læringstilgangen skal således bibringe en forventningsafstemning til studerende og omverden – og derigennem medvirke til at skabe en mere tydelig og klar profil for UCN. Derudover skal en fælles UCN læringstilgang bidrage til en fælles faglig referenceramme, fælles sprog, kultur og identitet på tværs af UCNs uddannelser og efter- og videreuddannelsesområde. Gennem udviklingen af læringstilgangen skal UCNs styrkefelter skærpes og fremstå som en fælles bevidst kompetence, der vil blive oplevet af studerende, principielt uafhængig af, hvilken uddannelse man går på. Selve indholdet og formen i læringstilgangen skal nærmere defineres og udvikles. Der er en række forventninger til indholdsmæssige elementer, som skal indgå/adresseres i læringstilgangen: Læringstilgangen skal adressere, at vi laver vekseluddannelser med praktikken som centralt læringsrum. Læringstilgangen skal sætte udvikling af den studerendes kompetencer i centrum og styrke refleksive kompetencer, entreprenørskab, selvstændighed, evne til samarbejde på tværs og parathed til at møde arbejdsmarkedets krav og behov. Læringstilgangen skal fremme fokus på værdiskabende bachelorprojekter, som udarbejdes sammen med praksis. Læringstilgangen skal indeholde et element, som tydeliggør UCNs forventninger til den studerende, undervisere og praktik. Læringstilgangen skal på en og samme tid uddrage essensen af det, vi er mestre i og samtidig forholde sig til, hvordan vi som uddannelsessted er på forkant og til stadighed tager egen medicin i kontinuerligt at udvikle os, nytænke og udfordre vanetænkning. Læringstilgangen skal give bud på, hvordan studerende kan inddrages som aktive aktører i undervisningen eksempelvis som undervisningsassistenter. Læringsstilgangen skal relatere sig til UC-sektorens studieaktivitetsmodel, som er udarbejdet i regi af professionshøjskolernes rektorkollegium. Ovenstående fremgik af kommissorium fra marts 2013 til indsats 1 – ”Udvikling af en UCN læringstilgang”. 1 Organisering: Arbejdet med udviklingen af en UCN læringstilgang er foregået i følgende tre faser: Prorektor og uddannelseschefgruppen påbegyndte arbejdet i foråret 2013. Det primære i arbejdet var at definere de vigtigste områder i en UCN læringstilgang. Ultimo foråret 2013 blev der etableret en skrivegruppe med reference til prorektor bestående af fem repræsentanter for studielederne og fem repræsentanter for medarbejderne. Skrivegruppens opgave var at definere indholdet i de områder, der var defineret af prorektor og uddannelsesgruppen. Fra oktober 2014 blev der etableret en ny projektgruppe med reference til uddannelseschef Henriette R. Eduardsen. Projektgruppen bestod af 14 medarbejderrepræsentanter med forskellige kompetencer og erfaringer fra en række af UCNs uddannelsesområder. Projektgruppen havde et delvist overlap til den første projektgruppe med henblik på at sikre kontinuitet. Aktiviteter og resultater: Prorektor og uddannelseschefgruppen definerede de vigtigste områder i en UCNs læringstilgang til at være følgende: Viden Praksis Studerende Læringsaktiviteter Studiemiljø Skrivegruppen påbegyndte arbejdet med at beskrive de fem vigtigste områder. Med henblik på at involvere og kvalificere arbejdet blev der i august 2013 afholdt to konferencedage, hvor alle medarbejdere fra UCN blev inviteret til at komme med input. Konferencedagene blev indledt med, at prorektor fortalte om baggrunden for og formålet med en UCN læringstilgang. Efterfølgende var der inspiration fra hjerneforsker Kjeld Fredens. Resten af dagen blev anvendt på input til de fem områder. I begge dage var der involveret i alt ca. 400 medarbejdere. Skrivegruppen fortsatte arbejdet ved bl.a. at kondensere de mange input fra de to konferencedage. I løbet af efteråret 2013 og foråret 2014 begyndte det første indhold til en UCN læringstilgang at tage form. I arbejdet blev det tydeligt, at det var vanskeligt at adskille de fem områder grundet mange overlap i beskrivelserne mellem områderne. Efter en række overvejelser blev det besluttet, at områderne ikke skulle beskrives særskilt, men indgå som fundament til beskrivelsen. Det var en vanskelig proces løbende at være tro mod formålet og samtidig rumme diversiteten i UCN. Balancen mellem at tage udgangspunkt i valgte teorier samtidig med, at der var et ønske om, at læringstilgangen ikke skulle ”binde” sig til bestemte teorier gav anledning til en del arbejde og konstruktive diskussioner i skrivegruppen. En anden 2 udfordring var at få defineret, hvor rammesættende en læringstilgang kan og skal være i et UCN med uddannelser, der har forskellige kulturer og udfordringer – herunder også balancen mellem krav og frihed. Navnet på læringstilgangen blev drøftet grundigt. Der var enighed om, at navnet skulle sige noget om indholdet i læringstilgangen, men også gerne skulle være mundret. Refleksiv praksislæring blev valgt med baggrund i, at der var en vurdering af, at det lever godt op til formålet og er sigende for indholdet i læringstilgangen. Skrivegruppens arbejde mundede i foråret 2014 ud i et grundnotat. Grundnotatet var i høring via UCNIntern. Efter en revision ud fra høringskommentarer blev det i sommeren 2014 besluttet, at grundnotatet var det fremtidige udgangspunkt for arbejdet med Refleksiv praksislæring. I september 2014 blev der nedsat en projektgruppe med reference til uddannelseschef Henriette R. Eduardsen. Med henblik på at omsætte Refleksiv praksislæring til konkrete handlinger og aktiviteter blev der udvalgt følgende fire indsatsområder: Kompetenceudvikling Udvikling af kompetenceudviklingsforløb og temadage, der understøtter arbejdet med Refleksiv praksislæring. Læringsaktiviteter Udvikling af en række læringsaktiviteter omkring Refleksiv praksislæring, der fremmer de studerendes studieaktivitet og – kvalitet – og bidrager til en forventningsafstemning om at være studerende på UCN. Forskning Beskrive, konkretisere og udvikle forskningsaktiviteter for Refleksiv praksislæring. Aktiviteterne skal skabe et bredt teoretisk, praktisk og forskningsbaseret fundament for forståelsen, tilgangen og udøvelsen af Refleksiv praksislæring i UCN og dermed for det videre arbejde hermed. Kommunikation Beskrive og udvikle intern og ekstern kommunikation. Formålet med intern og ekstern kommunikation er at medvirke til at synliggøre Refleksiv praksislæring internt i UCN og i forhold til eksterne samarbejdspartnere og potentielle studerende. Ultimo 2014 blev anvendt til at planlægge og koordinere aktiviteter i 2015 ud fra ovenstående. I 2015 har der været afholdt følgende aktiviteter: Kompetenceudvikling To kurser i ”Feedback - de studerendes stemmer udvikler undervisningens kvalitet” – i alt 35 deltagere. Intern konference om Refleksiv praksislæring den 3. november 2015 med ca. 225 deltagere. Introduktion til Refleksiv praksislæring på lektorkvalificeringsforløbene. Indlæg om Refleksiv praksislæring på f.eks. læreruddannelsens Videnscafé, teamdag for finansuddannelserne m.v. 3 Læringsaktiviteter Udvikling af et dialogspil, der har til formål at bevidstgøre de nye studerende på UCN om deres personlige, faglige og sociale mål og ansvar i forhold til at være studerende på UCN, og bevidstgøre de studerende om de særlige læringsaktiviteter i tilknytning til Refleksiv praksislæring. Dialogspillet er udviklet og der er bestilt 200 stk. spil. I arbejdet med udvikling er der involveret en PhD i spiludvikling fra Aalborg Universitet. Studerende fra UCN er involveret som gamemastere. Spillet er udviklet løbende i 2015 ud fra den feedback, der har været på forskellige seancer med medarbejdere og studerende. I januar 2016 afprøvede UCNs chef- og ledergruppe dialogspillet med det formål at skabe kendskab til dette. Forskning Der er nedsat en gruppe, der som produkt skal udarbejde et seriehæfte, der teoretisk afsøger indholdet og potentialet af Refleksiv praksislæring. Seriehæftet skal være BFI-godkendt, digitalt tilgængeligt og peer-reviewed I maj 2016 udgives første seriehæfte i en digital og trykt udgave i regi af Zebrastriben, hvor der udkommer et temanummer om Refleksiv praksislæring med følgende indhold: Søren Pjengaard: ”Refleksiv praksislæring i relation til den klassiske læringspsykologi”. Susanne Dau: ”Et økologisk humanistisk perspektiv på Refleksiv praksislæring”. Preben O. Kirkegaard: ”Læringskommunikation og refleksion i professionsuddannelserne”. Jørn Bjerre: ”Refleksiv praksislæring mellem mesterlære og skolastisk uddannelse”. Lisbeth Haastrup og Lars Emmerik Damgaard Knudsen: ”Teori og praksis i Refleksiv praksislæring”. Torben Næsby: ”Refleksiv praksislæring og refleksiv metodologi – eller hvordan ser vi, at den pædagogstuderende reflekterer?”. Thomas Kjærsgaard: “Utilising digital technology for dialogue and evaluation new scholastic methods and smartphones in action”. Dina Dot Dalsgaard Andersen, Niels Bech Lukassen og Charlotte Madsen: ”IT og feedbackprocesser i undervisningen”. I 2015 er Camilla Gyldendahl Jensen ansat som PhD studerende på UCN inden for Refleksiv praksislæring med emnet ”Kollaborative og innovative læreprocesser i et multimodalt læringsmiljø”. Der er etableret samarbejde med Mads Hermansen med henblik på at udfolde det teoretiske indhold i Refleksiv praksislæring. I 2016 er der igangsat tre aktionsforskningsprojekter med henblik på at understøtte det teoretiske fundament for Refleksiv praksislæring. 4 Kommunikation Udvikling og produktion af informationspakke til alle medarbejdere med grunddokument, piximaxi-dokument og postkort. Postkortene er UCN medarbejdere, der fortæller om, hvad Refleksiv praksislæring er for dem. Formålet er at vise mangfoldigheden. Der er produceret en tegnefilm som inspiration til medarbejdere og studerende. Dialogmøde med studieledere og chefer er afholdt med henblik på information og videndeling. Informationsmateriale til studerende (piximaxi version) – dansk og engelsk. Aktiviteter i forbindelse med studiestart sommer 2015 og februar 2016 i samarbejde med bl.a. tutorer. Diverse materiale om Refleksiv praksislæring til både medarbejdere og studerende er samlet på UCNIntern på følgende: http://ucnintern.ucn.dk/om-ucn/rpl/Sider/default.aspx I det oprindelige grundnotat om Refleksiv praksislæring er UCNs fysiske rum også en del af læringsmiljøet. Der blev medio 2015 nedsat en arbejdsgruppe, der havde som formål arbejde med, hvordan Refleksiv praksislæring kunne ses i det fysiske rum. Arbejdsgruppen har i gangsat arbejdet, men grundet at flere af gruppens medlemmer er stoppet hos UCN, er arbejdet udsat til 2016. Uddannelseschefgruppen arbejder med MWB (Must Win Battles), der er betegnet som områder gruppen vil gøre en særlig indsats for. Refleksiv praksislæring har i 2015 været MWB for uddannelseschefgruppen. Det har betydet, at der løbende i 2015 har været afrapportering til gruppen om, hvilke aktiviteter, der er iværksat. Uddannelseschefgruppen har også vurderet, at det er vigtigt, at der kan måles på, om bl.a. UCNs studerende kender til Refleksiv praksislæring. Uddannelseschefgruppen definerede følgende mål: Studieaktivitetsmodellen Min. 60 % af alle studerende tilkendegiver i STU 2015, at de er introduceret til studieaktivitetsmodellen for deres semester. Kendskab til Refleksiv praksislæring Min 60 % af alle nye studerende tilkendegiver i STU 2015, at de har kendskab til Refleksiv praksislæring. Kompetenceudvikling medarbejdere I alt min. 150 medarbejdere skal deltage i intern kompetenceudvikling i 2015 om Refleksiv praksislæring. Læringsspil Min. 50 studerende skal i efteråret 2015 deltage i pilottest af nyt dialogspil om Refleksiv praksislæring. Foranlediget af dette blev der tilføjet spørgsmål til studentertilfredshedsundersøgelsen i 2015 (STU 2015) om Refleksiv praksislæring. Resultaterne af dette fremgår nedenstående: 5 Svar fra pædagogiske og sundhedsuddannelser Svar fra Teknologi og Business Har du hørt om Refleksiv praksislæring 51 % har hørt om Refleksiv praksislæring. 80 % har hørt om Refleksiv praksislæring. Har du hørt om studieaktivitetsmodellen 72 % har hørt om Studieaktivitetsmodellen. 78 % har hørt om Studieaktivitetsmodellen. Jeg er introduceret til studieaktivitetsmodellen på mit modul/semester 58 % er blevet introduceret til Studieaktivitetsmodellen – dvs. færre end på 1. semester (72 %). 55 % er blevet introduceret til Studieaktivitetsmodellen – dvs. færre end på 1. semester (78 %). Introduktionen til Studieaktivitetsmodellen på mit semester/modul er brugbar Ca. 50 % har fundet introduktionen brugbar. Ca. 50 % har fundet introduktionen brugbar. Spørgsmål Spørgsmål til 1. sem. Spørgsmål til 2. sem. og op Overordnet er de definerede mål opfyldt, selvom der er variationer mellem uddannelserne. Der var i 2015 budgetteret med 1 mio. til indsatserne under Refleksiv praksislæring. Der blev i alt anvendt ca. kr. 800.000,- til arbejdet. Undervejs i forløbet har UCNs chef- og ledergruppe været involveret på LoU seminarer samt en række aktiviteter, hvor der har været mulighed for at komme med input til indhold og det videre arbejde. Implementering – herunder organisatorisk læring: Arbejdet med en UCN læringstilgang blev påbegyndt i 2013. Arbejdet har i forløbet været organiseret på overordnet tre måder, der har været forankret hos henholdsvis uddannelseschefgruppen, en skrivegruppe og en projektgruppe. Organiseringen har givet mulighed for at inddrage både ledere og medarbejdere i processen, hvilket vurderes som positivt. Organiseringen og organisationsændringer har delvis forårsaget, at processen er blevet forholdsvis lang. Tidshorisonten har medført, at der i perioder har været oplevet stilstand fra de medarbejdere, der ikke har været involveret i processen. I formuleringen af indsatsen i foråret 2013 blev der defineret succeskriterier som læringstilgangen kan bidrage til at stille krav og forventninger mellem den studerende, underviseren og praktikken, læringstilgangen fremstår i sin form som enkel og venlig at kommunikere, læringstilgangen anviser konkrete indsatser, er udviklet og klar til formidling til alle uddannelser fra februar 2014, er implementeret ultimo 2015 og læringstilgangen anvendes som afsæt for evaluering. En række af disse succeskriterier er bløde i sin formulering og der blev ikke fra begyndelsen arbejdet med en yderligere præcisering som f.eks. hvad betyder enkel og venlig at kommunikere og hvem skal vurdere dette og hvordan måles implementeret? Såfremt UCN fremadrettet ønsker en kvantitativ evaluering undervejs og som afslutning på strategiske indsatser er det nødvendigt, at der fra begyndelsen formuleres succeskriterier, der er målbare og det er defineret, hvordan målingerne skal foregå. Organiseringen med en projektgruppe har virket fornuftigt. Dog er en projektorganisering sårbar, da basisorganisationen ofte har første prioritet. Det har betydet, at nogle af deltagerne i perioder har haft vanskeligt ved at anvende tid på arbejdet med Refleksiv praksislæring. 6 Arbejdet med en læringstilgang har mange interessenter og der kan overvejes fordele og ulemper ved at vælge løsninger, der er formuleret, således der er mulighed for forskellige tolkninger. Refleksiv praksislæring giver anvisning på områder, der skal arbejdes med, men ikke konkrete anvisninger og løsninger. Balancen mellem det centrale og det decentrale er her afgørende for, hvor lang tid implementeringen varer og ikke mindst, hvorvidt det af medarbejderne bliver oplevet som en top-down proces eller en proces, hvor der er mulighed for indflydelse og lokale tilpasninger. Ved større forandringer er det en nødvendighed, at der løbende er ledelsesfokus og særligt i begyndelsen er vurderingen, at det er nødvendigt, at øverste ledelse er involveret. Anbefalinger i forhold til det videre arbejde: Erfaringerne fra arbejdet med Refleksiv praksislæring bekræfter uddannelseschefgruppens og projekgruppens antagelser om, at det er et længevarende arbejde, der fordrer ledelsesfokus, at implementere en læringstilgang, der ”lever” hos såvel medarbejdere, studerende og aftagere. Ledelsesfokus og allokering af ressourcer til dette arbejde er derfor fortsat en nødvendighed, såfremt Refleksiv praksislæring skal sende et klart signal til de studerende og omverdenen om, hvad de får, hvis de vælger UCN som uddannelsessted eller vælger en dimittend fra UCN. Arbejdet med en fælles faglig referenceramme, fælles sprog, kultur og identitet på tværs af UCNs uddannelser igennem arbejdet med Refleksiv praksislæring skal være en tydelig del af UCN strategi 2020, såfremt forandringerne skal lykkes. Endvidere skal der arbejdes med at tydeliggøre, hvordan dele af Refleksiv praksislæring kan blive en del af driftsorganisationen. Årsagen til dette er, at implementeringen i fremtiden skal blive tydeligere og mere vedkommende i det daglige arbejde i uddannelserne. Anbefalingen er, at projektgruppen fortsætter det igangværende arbejde i 2016 og inden udgangen af 4. kvartal 2016 formulerer en indstilling til rektoratet med de fremtidige anbefalinger. Anbefalingerne skal have en naturlig kobling til UCN Strategi 2020 – herunder særligt ”Engagerende og levende studiemiljø”. Refleksiv praksislæring skal understøtte et engagerende og levende studiemiljø ved bl.a.: De studerende skal under hele uddannelsen møde aftagerne gennem forskellige typer af samarbejder. Bidrage til en stærk læringskultur ved at de studerende arbejder bevidst med Refleksiv praksislæring. Det fysiske studiemiljø skal understøtte et engagerende og levende studiemiljø – herunder tankerne om det fysiske miljø beskrevet i Refleksiv praksislæring. Den digitale fremtid – herunder didaktik og rammer – skal defineres ved bl.a. en stærkere kobling mellem arbejdet med IT og læring og Refleksiv praksislæring. Der skal etableres et metodelaboratorium, hvor udvikling og videndeling kan foregår mellem medarbejdere, studerende og aftagere. I 2016 er der fortsat et stort arbejde med at involvere medarbejdere og studerende hos UCN – herunder videndeling og fokus på kvalitetsarbejdet. Endvidere er der en opgave i at udarbejde kommunikationsmateriale til eksterne interessenter samt afklare, hvordan efter- og videreuddannelse kommer tættere på Refleksiv praksislæring. Projektgruppen har formuleret mål for 2016 inden for de fire områder: kompetenceudvikling, læringsaktiviteter, forskning og kommunikation. Arbejdet med disse mål danner sammen med UCN strategi 2020 grundlaget for projektgruppens anbefalinger til rektoratet ultimo 2016. 7 Evaluering Læring og IT Strategi 2015 - 3. udgave 1. Indledning Strategien for Læring og IT gav på tilblivelsestidspunktet et godt billede af, hvor UCN havde udviklingspotentiale, og strategiens perspektiver Digitale kompetencer - Digitalt landskab - Digitalt perspektiv kobles naturligt til UCN’s digitaliseringsstrategis tre procesområder; Undervisnings- og læringsprocesser, Kommunikations- og dialogprocesser og Administrations- og styringsprocesser. Det overordnede formål med stratgien for læring og IT var ’UCNs indsats på området for Læring og IT skal i de kommende år fokuseres, så der skabes et mere sammenhængende arbejde, der kan understøtte udviklingen af UCN som en attraktiv og digitaliseret uddannelses-og vidensinstitution’. Strategien for Læring og IT sigtede mod at opnå resultater på følgende områder: Højere kvalitet i læringsaktiviteter, Digitale dimittender, UCN i en digital verden. Der er i strategien beskrevet en række indsatser, hvoraf ikke alle er gennemførte i strategiperioden. Der vil i denne evaluering ikke blive fokuseret på de øvrige initiativer under strategien for Læring og IT. Dels for at fokusere evalueringen på de indsatser, der har haft den største opmærksomhed i perioden, dels hensynet til evalueringsdesignets omfang. Evalueringen af strategien for Læring og IT er foretaget af Læring og IT, og inddrager de evalueringer som er sket i forhold til de gennemførte initiativer. Vi har valgt at fokusere evalueringen på initiativerne: #1: Digital-didaktisk kompetenceudvikling, #2: Digitale fyrtårne og #8: Fælles LMS. Bilag: Bilag 1 2. Strategi for Læring og IT.pdf #1 Digital -didaktisk kompetenceudvikling + # 2 Digitale fyrtårne I strategien for Læring & IT beskrives pejlemærke 1 som Digitale kompetencer. Pejlemærket underdeles i tre initiativer, Digital-didaktisk kompetenceudvikling (initiativ #1), De Digitale Fyrtårne (initiativ #2) og Digital-didaktisk videndeling (initiativ #3). Initiativ #1, Digital-didaktisk kompetenceudvikling og initiativ #2 Digitale fyrtårne har i strategiperioden været hinandens forudsætninger og beskrives derfor samlet. 2.1 Status Succes kriterierne for initiativ #2, De digitale fyrtårne, formuleres i strategien som etableringen af en ”[…] digitale omstillingsproces ” med afsæt i ”[…] specifikke succeskriterier for den enkelte pilotuddannelse med udgangspunkt i det nuværende digital-didaktiske niveau”. Endvidere hedder det, at ”de digitale fyrtårne skal fungere som rollemodeller for den digital-didaktiske omstillingsproces” herunder, at ”[…] uddannelserne som helhed også gentænkes i forhold til at udnytte de nye læringsmæssige muligheder, der opstår ved anvendelse af digitale teknologier” (se bilag 1. Strategi for Læring og IT). University College Nordjylland 1/6 Evaluering Læring og IT Strategi 2015 - 3. udgave De Digitale fyrtårne, der blev udvalgt, var ERGO, IT, SYG og A2L, og der blev konkret etableret en række initiativer, der i første omgang blev beskrevet i en agil projektplan i en systemisk forståelse. Det agile kom til udtryk sådan, at kun den første tredjedel af forløb blev detailplanlagt, og det systemisk ved at denne (og tilsvarende den resterende planlægning) blev skabt i dialog med de respektive fyrtårne. Denne dialog havde flere hensigter; a) at inddrage såvel A som B-siden i den fyrtårnsspecifikke konteksttilpasning, b) at imødegå et i projektbeskrivelsen formuleret ønske om at inddrage ressourcepersoner som sparringsparter, og c) at etablere en begyndende videndelingskultur på tværs af fyrtårnene. Den agile procesplan fremgår af bilag 2 (se slide 11). Fra evalueringen blev lederne af de respektive fyrtårne spurgt om, hvordan de oplever opfyldelse af måleparametrene for succes i projektet. De er blandt andet blevet spurgt til, om ”[…] deltagelse i fyrtårnsprojektet har bidraget til at skabe en eksperimenterende kultur?”, hvor et repræsentativt svar fx er ”Ja det har det. Det gjorde vi delvist i forvejen – men fyrtårnet har gjort, at vi eksperimenterer i samme retning. ” (Bilag 3: mailsvar) Initiativ #1’s målsætning er – overordnet - at underviserne kan træffe bevidste og didaktiskbegrundede valg i forhold til anvendelsen af digitale læringsressourcer. Efter aktionsperioderne blev deltagerne bedt om at evaluere forløbet. Blandt andet blev de spurgt om følgende: ”Efter at jeg har deltaget i projektet, vil jeg i højere grad inddrage teknologi i min undervisning”. Svarkategorierne var henholdsvis ”Meget Enig”, ”Enig”, Delvis enig” og ”Uenig” og havde en svarfordeling på henholdsvis 6, 38, 43 og 13 procent. Det er interessant, at af de 13 procent, der erklærer sig uenig, er halvdelen af disse knyttet til én specifik uddannelse – og udsagnet ”Delvis enig” er højt, men ingenlunde entydigt. Adspurgt om hvorvidt ”[…] deltagelse i projektet har biddraget positiv på min opfattelse af teknologi i undervisningen”, svarer henholdsvis 15, 45, 32 og 8 procent respektive ”Meget Enig”, ”Enig”, Delvis enig” og ”Uenig”. Adspurgt om, ” I hvor høj grad har din deltagelse i projektet De Digitale fyrtårne styrket din viden om digitale læringsteorier? ”, svarer henholdsvis 19, 0, 63 og 19 procent ”I høj grad”, ”I nogen grad”, ”Delvis” og ”I meget ringe grad”. Dermed peges der på en væsentlig udfordring i projektets organisering, nemlig den store diversitet blandt deltagerne. Det kommer blandt andet til udtryk, når en af dem, der har oplevet en høj grad af digital-didaktisk styrkelse svarer”, Jeg har været meget optaget af projektet og oplevet mange nye vinkler på anvendelse af teknologi i undervisningsmæssig sammenhæng”, mens én i den anden ende af kontinuummet siger, at ”Jeg har i mange år anvendt IT i undervisningen og arbejdet med IT i didaktisk sammenhæng, så der var ikke meget nyt, men det er jo også godt at blive bekræftet:-) og få præsenteret nye tekniske muligheder. Og især er det godt med diskussioner med kollegaer om didaktik og pædagogik (med og uden IT anvendelse) ” (se bilag 4 for uddybning - De Digitale Fyrtårne (svar)) Efter kompetenceforløbet er status for De digitale fyrtårne, at der planlægges aktiviteter i efteråret 2016 med særligt fokus på digital-didaktiske muligheder med Canvas. Aktiviteterne vil tage udgangspunkt i uddannelsernes aktiviteter, men der planlægges stadig med videndeling mellem fyrtårnene. University College Nordjylland 2/6 Evaluering Læring og IT Strategi 2015 - 3. udgave 2.2 Organisatorisk læring Det er ikke lykkedes at gøre projektet De Digitale Fyrtårne til en driver for varige kulturforandringer på alle de deltagende uddannelser og ej heller at få de deltagende fyrtårne til at påtage sig rollen som rollemodeller for den øvrige organisation. Årsagerne er såvel lokale som generelle. Af lokale årsager, kan nævnes manglende fælles sprog hos de respektive fyrtårne i relation til fx at beskrive det fremtidsscenario, uddannelserne indledningsvis blev bedt om at formulere. For ét fyrtårn viste det sig, at ledelsesgruppen ikke fremstod samlet. Et andet fyrtårn fandt det, som følge af den indledende dialog, nødvendigt at formulere en decideret strategi konkret i relation til indsatser omkring blended learning, da der ved nærmere dialog viste sig en del diskrepans i brugen. Generelt tyder dialoger med deltagerne på, at projektet opleves som løsrevet fra en helhedstænkning og i konkurrence med andre indsatser i UCN. Der er behov for strukturerede processer omkring etablering af sprog i relation til digitaldidaktik - både for undervisere og på ledelses- og organisatorisk niveau. En sådan ramme kunne være at finde i relation ril refleksiv praksislæring, som der nu er etableret formel relation til gennem deltagelse i projektgruppen, samt deltagelse i Forskning i Refleksiv praksislæring på tværs af det sundhedsfaglige hovedområde og det pædagogiske hovedområde. I forhold til digital-didaktisk kompetenceudvikling har Læring og IT etableret en struktur, som er overdraget til Læringsakademiet med den hensigt, at kvalificere fremtidige digital-didaktisk kompetenceudvikling. Strukturen er at finde som bilag 5 – konceptualicering) 2.3 Anbefalinger Det anbefales, at der fortsat skal være særligt fokus på de digitale fyrtårne med mulighed for særlig støtte fra Læring og IT. Der skal skabes større commitment fra fyrtårnene til at udvikle deres kompetencer, og der skal etableres et stærkt videndelingsmiljø i UCN. For at sikre, at de øvrige uddannelser også kommer i gang med udvikling af deres digitaldidaktiske kompetencer gennem den etablerede struktur, skal der fokuseres på det digitaldidaktiske element sammen med udviklingen af refleksiv praksislæring og omkring studieaktivitetsmodellen. Bilag: Bilag 2 Introduktion med procesplan.pptx Bilag 3 Mailssvar.pdf Bilag 4 De Digitale Fyrtårne (svar).pdf Bilag 5 Konceptualisering.docx University College Nordjylland 3/6 Evaluering Læring og IT Strategi 2015 - 3. udgave 3. Initiativ #8: Fælles LMS 3.1 Status Den fælles LMS løsning for hele UCN er færdigimplementeret februar 2016 på alle uddannelser. De første uddannelser gik live med Canvas ved studiestart august-september 2015, mens resten gradvist er gået live hen over efteråret frem til februar 2016. Implementeringen af et fælles LMS på UCN har berørt følgende medarbejdergrupper; undervisere, studiesekretærer, medarbejdere i Digitalisering og IT samt i Service Centeret. Implementeringen blev gennemført i forskellige modeller. Der kunne vælges mellem en ”decentral”, en ”selvkørende” eller en ”central” implementeringsmodel. Projektet udarbejdede ”dialogplaner” for hver af de tre varianter, som tjente som ”kontrakt” mellem de enkelte uddannelser og projektledelsen. Flere uddannelser gik live med hele uddannelsen i august-september. Andre uddannelser valgte at gå live med deres nye studerende, og så gradvist flytte de andre studerende ind i Canvas. (Se bilag 6) Én fælles læringsplatform har skabt værdi for UCN i forhold til erstatning for to forskellige og tilbyder: studerende og medarbejdere en ensartet brugergrænseflade uanset uddannelse, nye, avancerede muligheder for kollaborative læreprocesser, feedback, peer review etc. bedre muligheder for tværfagligt samarbejde og samarbejde på tværs af uddannelser, forbedret grundlag for udvikling af en fælles kultur på UCN. Evalueringen tydeliggør også, at der er forskellige perspektiver på ”en afsluttet implementering”. Fra projektets side ses implementeringen som afsluttet, da alle nu er i Canvas. Fra undervisernes side påpeges det, at implementeringen først nu er begyndt, idet der er et stort behov for kompetenceudvikling i forhold til den daglige anvendelse af Canvas og ibrugtagning af de mere avancerede muligheder for kollaborative læreprocesser m.v. Nedenstående er citater fra evalueringen af Canvas blandt underviserne. Jeg har store forventninger til, at Canvas kan bruges som et interaktivt læringsredskab. Implementeringsprocessen er ikke slut – anvendelsen af Canvas skal understøttes fremover. Underviserne skal lære at bruge Canvas til at understøtte læreprocesser. De studerende skal finde det sjovt at studere og tage ansvar for egen læring. Evalueringerne afleveres sammenskrevet til ITGB 3. juni 2016. 3.2 Organisatorisk læring Projektets erfaringer kan beskrives på flere planer; strategisk, organisatorisk, teknisk samt pædagogisk-didaktisk. Projektets evaluering er designet, så vi medtager læring fra alle perspektiverne. Evalueringerne er gennemført i februar, marts og april 2016 og afrapporteres til ITGB’s møde den 3. juni 2016. (bilag 7 - evalueringsdesign) University College Nordjylland 4/6 Evaluering Læring og IT Strategi 2015 - 3. udgave Allerede nu kan der påpeges behov for kraftig ledelsesinvolvering, commitment i samarbejdsorganisationen, kommunikation om den forestående implementering, understøttelse af, at en kort og massiv implementeringsproces er mindre ressourcekrævende og mere succesfuld samt fokus på den organisatoriske parathed. Implementeringen var planlagt som en ”Big Bang implementering” til august-september 2015. Umiddelbart inden sommerferien 2015 blev det dog besluttet at udskyde implementeringen, da der i samarbejdsorganisationen var kraftige advarsler om ekstrem belastning af underviserne, og at der derfor var behov for mere tid til at flytte over i Canvas. Derfor blev implementeringsperioden udvidet med et halvt år, så de enkelte uddannelser kunne vælge, hvornår de ønskede at gå live med Canvas. 3.3 Anbefalinger Canvas vil fremover være den centrale omgivelse for læringsaktiviteter og være en vigtig del af det digitale studiemiljø. Det er derfor væsentligt, at den fortsatte digital-didaktiske udvikling, som initieres fra Læring og IT, indgår i UCN’s strategiske indsatsområde for 2020 - Engagerende og levende studiemiljø – i tæt samspil med arbejdet omkring UCN's læringstilgang Refleksiv praksislæring. Bilag: 4. Bilag 6 Status til HSU 20. oktober 2015.pdf Bilag 7 Design af evaluering af implementeringen af Canvas.docx Anbefalinger - fremtiden i Læring og IT Formålet med strategi for Læring og IT 2015 var at opnå resultater på områderne: Højere kvalitet i læringsaktiviteter - Digitale dimittender og UCN i en digital verden. Strategien for Læring og IT har været en driver for det interne digitale pædagogiske arbejde i de sidste 4 år. Behovet for at sætte en klar retning for udvikling af arbejdet med det digitale pædagogiske mindset og stilladsere dette hos ansatte og studerende på UCN, er ikke blevet mindre og forventes fortsat at vokse. Der er allerede opnået mange resultater, men hvis man fortsat vil fastholde og understøtte udviklingen af læringsmiljøet, så de studerende har de kompetencer der efterspørges i et samfund hvor teknologi er allestedsnærværende, er der behov for, fortsat at fokusere på at udvikle det digitale pædagogiske arbejde på UCN. Det kræver en kontinuerlig kompetenceudvikling af undervisernes didaktiske kompetencer, teknologiforståelse og anvendelse af konkrete teknologier. En organisering som Læring og IT kan således være et bindeled i organisationen mellem det strategisk, det taktiske og operationelle niveau ift. teknologis rolle i læringsmiljøet. Dette vil eksempelvis understøtte UCN’s strategiske indsatsområde for 2020 - Engagerende og levende studiemiljø – og udviklingen kunne ske i tæt samspil med arbejdet omkring UCN's læringstilgang refleksiv praksislæring. University College Nordjylland 5/6 Evaluering Læring og IT Strategi 2015 - 3. udgave Som evalueringens anbefalinger beskriver, vil der fortsat være behov for at understøtte udviklingen af et samlet digital-didaktisk miljø i UCN. Det er centralt, at der fortsat kan rådgives omkring rolle, anvendelse og udvikling af det digitalt landskab (LMS, programmer osv), samt at der initieres kompetenceudviklingsaktiviteter og deltagelse i FoU aktiviteter på tværs af UCN. Det anbefales derfor, at Læring og IT’s forankring i organisationen udvikles fremadrettet ift. fokus og form, med udgangspunkt i organisationens og de studerendes behov samt de strategiske ambitioner. Læring og IT bør have en passende bredde set i forhold til UCN’s mange forskellige uddannelser og et organisatorisk ophæng der afspejler det didaktiske og pædagogiske fokus. Nedenstående figur illustrerer Læring og IT’s snitflader til organisationen. Digital-didaktisk udvikling Læring og IT UCN uddannelser FoU IT- og UCNkom Digitalisering Læringsakademiet Støttefunktioner University College Nordjylland 6/6 University College Nordjylland Institutionsrapport Antal besvarelser: 734 Svarprocent: 80% PSYKISK APV OG TRIVSELSMÅLING 2016 Psykisk APV og trivselsmåling 2016 University College Nordjylland Institutionsrapport OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN University College Nordjylland (UCN) har i februar og marts 2016 gennemført en APV- og trivselsmåling. APV- og trivselsmålingen er en fælles undersøgelse af arbejdsmiljø, trivsel, ledelseskvalitet og samarbejde. Undersøgelsen er et værktøj, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om arbejdsmiljø, trivsel, samarbejde og fællesskab på arbejdspladsen. I afdelings-/enhedsrapporterne og områderapporterne er det muligt at sammenligne medarbejdernes resultater med de samlede resultater for UCN. RAPPORTENS OPBYGNING På forsiden fremgår det, hvilken afdeling/enhed, rapporten dækker. Samtidig fremgår antal besvarelser og svarprocent for afdelingen/enheden. Selve rapporten er opbygget i 5 dele. Del 1: Resultater på temaer Fra side 4 og frem præsenteres undersøgelsens resultater. Side 4 giver et overblik over den samlede jobtilfredshed i UCN og trivsel i UCN på tværs af temaer. Del 2: Styrker og udviklingspotentialer På side 6 præsenteres de fem spørgsmål, der vurderes henholdsvis mest positivt og mest negativt af UCN’s medarbejdere. Figuren kan benyttes til at identificere UCN’s styrker og udviklingspotentialer. Del 3: Resultater på de enkelte temaer Fra side 8 præsenteres medarbejdernes gennemsnitlige score på de enkelte spørgsmål samt den tilhørende svarfordeling opdelt efter tema. Del 4: Krænkende adfærd og sygefravær Efter præsentationen af de enkelte temaer, vises resultaterne for området krænkende adfærd og sygefravær. Del 5: Prioriteringskort I sidste del af rapporten præsenteres UCN’s prioriteringskort. Faktorerne i prioriteringskortene bygger på en faktoranalyse og er dermed ikke konstrueret med udgangspunkt i spørgeskemaets temaer. Prioriteringskortet belyser, hvilke faktorer, der har størst betydning for medarbejdernes trivsel og dermed, hvilke faktorer, der med fordel kan prioriteres i det opfølgende arbejde. Psykisk APV og trivselsmåling 2016 University College Nordjylland Institutionsrapport LÆSEVEJLEDNING I rapporten vises svarfordelingen på de enkelte svarkategorier, som går fra ”Helt enig” til ”Helt uenig” (bemærk dog, at svarkategorierne på spørgsmålet ”Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning” går fra ”Helt tilfreds” til ”Helt utilfreds”). Besvarelser i kategorien ”Ved ikke” indgår ikke i resultatberegningen. I det viste eksempel har 14% svaret ”Helt enig”, 24% har svaret ”Enig”, 14% ”Delvis enig”, 29% ”Hverken enig eller uenig”, 5% ”Delvis uenig”, 10% ”Uenig” og 5% ”Helt uenig”. Hvis procenttallet er under 1%, vil det ikke blive vist. Som følge af afrundinger kan det samlede procentpointsum afvige fra 100. 5% af enhedens medarbejder har svaret ”Ved ikke”. Gennemsnitsscoren for spørgsmålet er 4,7. Den højeste score er 7 (Helt enig) og den laveste score er 1 (Helt uenig). 02 Til højre for svarfordelingen sammenlignes resultaterne med det samlede resultat for University College Nordjylland. Gennemsnitscoren på spørgsmålet for University College Nordjylland er 4,3. Den gennemsnitlige tilfredshed i afdelingen/enheden i eksemplet er 4,7. Grafen viser derfor en positiv afvigelse på 0,4. Positiv afvigelse vises med grøn, mens negativ afvigelse vises med rød. Ingen afvigelse vises med 0,0. Psykisk APV og trivselsmåling 2016 University College Nordjylland Institutionsrapport 03 DEL 1: RESULTATER PÅ TEMAER Psykisk APV og trivselsmåling 2016 University College Nordjylland Institutionsrapport 04 RESULTATER PÅ TEMAER Nedenfor fremgår resultaterne på undersøgelsens temaer. Hvert tema er sammensat af flere enkeltspørgsmål, som vises fra side 8 og frem. Gennemsnittet måles på en skala fra 1 til 7, hvor 7 er maksimum (Helt tilfreds/Helt enig) og 1 er minimum (Helt utilfreds/Helt uenig). Ved ikke Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning? 0% Din arbejdssituation 0% Din udvikling 0% Din nærmeste leder/koordinator 6% Din næstnærmeste leder Gns. 21 48 23 37 22 8 9% 12 Din uddannelse/afdeling 8% 21 Vores organisation 6% 22 7 5 10 19 4 3 2 50% 1 10 4 75% 5 5 5,7 5,4 3 5,6 3 1 5,7 4,1 9 11 16 2 13 8 17 4 5 11 16 4 2 7 5 21 33 25% 6 19 38 0% 6 15 15 31 2 23 34 23 Dit lederteam i uddannelsen/afdelingen 20 42 32 15% 24 5 6 4,7 3 2 5,4 2 5,3 100% Psykisk APV og trivselsmåling 2016 University College Nordjylland Institutionsrapport 05 DEL 2: STYRKER OG UDVIKLINGSPOTENTIALER Overblik over de spørgsmål, der vurderes mest positivt og negativt i afdelingen/enheden. Kan benyttes til at give et overblik over afdelingens/enhedens styrker og udviklingspotentialer. Psykisk APV og trivselsmåling 2016 University College Nordjylland Institutionsrapport 06 DE 5 HØJESTE OG 5 LAVESTE VURDERINGER Nedenfor fremgår de fem spørgsmål, medarbejderne vurderer mest positivt og de fem spørgsmål, medarbejderne vurderer mest negativt. Jeg yder gerne en ekstra indsats, når det er nødvendigt 6,4 Jeg opsøger selv de nødvendige informationer for at kunne udføre mit job godt 6,3 Jeg ønsker at være ansat i UCN om et år 6,2 I min uddannelse/afdeling hjælper og støtter vi hinanden 6,0 Min nærmeste leder tager konstruktivt imod nye ideer og forslag 6,0 Jeg oplever, at rektoratet er tilstrækkelig synlige 4,4 Jeg oplever, at jeg bliver tilstrækkelig involveret, når der træffes væsentlige beslutninger, som påvirker min arbejdssituation 4,4 Jeg oplever, at der er balance mellem mine opgaver og den tid, som jeg har til rådighed 4,3 Min næstnærmeste leder videreformidler rektoratets beslutninger klart og tydeligt 4,3 Min næstnærmeste leder er tilstrækkelig tæt på dagligdagen i min uddannelse til, at han/hun forstår de udfordringer, medarbejderne møder i dagligdagen 3,7 1 2 3 4 5 6 7 Psykisk APV og trivselsmåling 2016 University College Nordjylland Institutionsrapport 07 DEL 3: RESULTATER PÅ DE ENKELTE TEMAER Medarbejdernes gennemsnitlige score samt svarfordeling på de enkelte spørgsmål i spørgeskemaet opdelt efter temaer. Psykisk APV og trivselsmåling 2016 University College Nordjylland Institutionsrapport 08 DIN ARBEJDSSITUATION (1/2) På de næste sider vises medarbejdernes svarfordeling på de enkelte spørgsmål opdelt efter de forskellige temaer. Øverst i hver figur præsenteres gennemsnittet af spørgsmålene indenfor temaet i en temascore. Ved ikke Din arbejdssituation 0% Jeg trives godt med mit arbejde, alt taget i betragtning 0% Jeg kan se, hvordan min indsats bidrager til UCN's kerneopgaver 0% Jeg oplever, at mine arbejdsopgaver er meningsfulde 0% Jeg har passende indflydelse på min arbejdssituation ift. opgaveomfang og -indhold 0% Jeg har passende indflydelse på min arbejdssituation ift. arbejdstid og -sted 0% Jeg ved, hvad der forventes af mig i mit arbejde 0% Jeg opsøger selv de nødvendige informationer for at kunne udføre mit job godt 1% Jeg oplever, at de IT-systemer, jeg anvender i mit arbejde, understøtter mig i opgaveløsningen 1% Jeg oplever, at forandringer i forhold til min arbejdssituation er passende 1% Jeg føler mig motiveret og engageret i mit arbejde 0% Gns. 23 37 20 28 42 30 18 25 26 36 22 32 33 0% Helt enig Delvis enig 3 5,8 22 5,9 6 4 5 8 16 7 15 10 16 50% 5 75% Delvis uenig Uenig 6,0 3 5,3 2 5,5 3 7 8 Hverken enig eller uenig 4 5 6 42 25% Enig 7 49 26 5,4 2 2 6 25 42 27 2 5 6 19 37 27 4 18 34 7 3 45 20 7 19 43 32 5 6 5,5 2 5 4,5 6 4,4 22 5,9 100% Helt uenig 6,3 Psykisk APV og trivselsmåling 2016 University College Nordjylland Institutionsrapport 09 DIN ARBEJDSSITUATION (2/2) Ved ikke Din arbejdssituation 0% Jeg oplever, at jeg bliver tilstrækkelig involveret, når der træffes væsentlige beslutninger, som påvirker min arbejdssituation 1% Jeg yder gerne en ekstra indsats, når det er nødvendigt 0% Jeg trives i at være ansat i en kompleks organisation, hvor skiftende projekter, ansvar og fokus er en del af dagligdagen 1% Jeg har det meste af tiden en passende balance mellem mit arbejds- og privatliv 0% Jeg oplever sjældent stress, som gør mig utilpas 0% Jeg oplever, at der er balance mellem mine opgaver og den tid, som jeg har til rådighed 0% Jeg oplever, at andre interesserer sig for min generelle trivsel og arbejdsglæde 0% Jeg bidrager aktivt til at andre trives 0% Gns. 23 37 10 23 20 25 10 13 57 23 21 30 16 37 25 25% Enig Delvis enig 17 10 Uenig 2 5 9 8 75% Delvis uenig 3 2 9 17 50% 6,4 5 10 23 Hverken enig eller uenig 10 15 52 0% Helt enig 6 7 7 4 5,9 5,2 4,7 4,3 5 5,3 6 6,0 100% Helt uenig 5,4 4,4 6 25 31 2 8 16 39 6 4 11 41 15 7 35 34 12 6 Psykisk APV og trivselsmåling 2016 University College Nordjylland Institutionsrapport 10 DIN UDVIKLING Ved ikke Din udvikling 0% Min viden og mine kompetencer anvendes godt i mit arbejde 0% Jeg har den viden og de kompetencer, der skal til for at udføre mit arbejde godt 0% Jeg føler mig godt klædt på til at anvende UCN's IT-systemer 1% Jeg har gode muligheder for at udvikle mig 1% Gns. 22 42 23 27 47 25 16 51 9 30 25 25% Enig Delvis enig 5 3 3 33 9 20 50% Hverken enig eller uenig 2 12 5 6 4 75% Delvis uenig Uenig 5,6 4 2 20 41 0% Helt enig 5 6,0 2 3 100% Helt uenig 5,8 4,9 5,7 Psykisk APV og trivselsmåling 2016 University College Nordjylland Institutionsrapport 11 NÆRMESTE LEDER/KOORDINATOR Ved ikke Din nærmeste leder/koordinator 6% Min nærmeste leder anerkender min indsats, når jeg gør et godt stykke arbejde 5% Min nærmeste leder skaber gode betingelser for, at jeg kan yde mit bedste 4% Min nærmeste leder er god til løbende at have en dialog med mig om prioritering og løsning af mine arbejdsopgaver 5% Min nærmeste leder giver mig tilstrækkelige tilbagemeldinger på mit arbejde 6% Min nærmeste leder tager konstruktivt imod nye ideer og forslag 4% Min nærmeste leder informerer og inddrager mig i tilstrækkelig grad i forbindelse med større forandringer 6% Min nærmeste leder er tilstrækkelig tilgængelig i det daglige 3% Min nærmeste leder styrker samarbejdet på tværs af organisationen Gns. 32 34 15 36 35 31 30 33 32 15 35 25% Delvis enig 9 50% Hverken enig eller uenig Uenig 5,6 2 5,4 7 5 2 5,2 7 3 6,0 5 4 5,6 4 2 5,8 3 31 5,8 75% Delvis uenig 4 5 6 12 5,8 6 8 39 5,7 22 5 11 19 36 Enig 14 36 30 Helt enig 12 19 42 0% 8 17 3 1 9 16 31 23 4 15 35 27 14% 10 100% Helt uenig Psykisk APV og trivselsmåling 2016 University College Nordjylland Institutionsrapport 12 NÆSTNÆRMESTE LEDER Ved ikke Gns. Din næstnærmeste leder 15% 8 Min næstnærmeste leder sætter en klar strategisk retning for vores afdeling/uddannelse 16% 10 Min næstnærmeste leder videreformidler rektoratets beslutninger klart og tydeligt 16% 9 Min næstnærmeste leder er tilstrækkelig tæt på dagligdagen i min uddannelse til, at han/hun forstår de udfordringer, medarbejderne møder i dagligdagen 13% 6 23 19 29 14 25 16 0% Helt enig 15 25% Enig Delvis enig 11 20 17 14 10 8 20 18 12 9 13 50% Hverken enig eller uenig 13 10 10 4,4 11 10 4,3 20 75% Delvis uenig Uenig Note: Spørgsmålene vedrørende næstnærmeste leder er ikke stillet til de medarbejdere, der har en chef som ”nærmeste leder”. Dvs. en chef i Fællesadministrationen, en chef i Fællesområdet, udviklingschef i UCN act2learn, centerchef i CFU eller uddannelseschef i grunduddannelser. 4,1 3,7 100% Helt uenig Psykisk APV og trivselsmåling 2016 University College Nordjylland Institutionsrapport 13 DIT LEDERTEAM I UDDANNELSEN/AFDELINGEN Ved ikke Gns. Dit lederteam i uddannelsen/afdelingen 9% 12 Det er tydeligt for mig, hvordan ansvarsfordelingen er mellem min nærmeste og næstnærmeste leder 6% 11 Jeg oplever, at lederteamet i min afdeling agerer som et samlet team og arbejder i samme retning 11% 31 30 13 22 33 0% Helt enig 19 25% Enig Delvis enig 15 16 13 9 18 50% Hverken enig eller uenig 8 7 9 6 4,7 10 6 4,7 8 6 4,8 75% Delvis uenig Uenig Note: Spørgsmålene vedrørende næstnærmeste leder er ikke stillet til de medarbejdere, der har en chef som ”nærmeste leder”. Dvs. en chef i Fællesadministrationen, en chef i Fællesområdet, udviklingschef i UCN act2learn, centerchef i CFU eller uddannelseschef i grunduddannelser. 100% Helt uenig Psykisk APV og trivselsmåling 2016 University College Nordjylland Institutionsrapport 14 DIN UDDANNELSE/AFDELING (1/2) Ved ikke Din uddannelse/afdeling 8% I min uddannelse/afdeling har vi klare mål og følger op på, at vi når dem 4% I min uddannelse/afdeling bliver vi involveret i tilrettelæggelse af forandringsprocesser på arbejdspladsen 4% I min uddannelse/afdeling deler vi viden og erfaringer med hinanden 2% I min uddannelse/afdeling har vi fokus på, at kvaliteten i opgaveløsningen har et passende niveau 4% I min uddannelse/afdeling taler vi ofte om forventningerne til os fra vores studerende, kunder, brugere og/eller samarbejdspartnere 3% I min uddannelse/afdeling har vi fulgt godt op på APV 2013 Gns. 21 38 12 36 15 32 24 29 0% 25% Enig Delvis enig 10 12 20 13 9 30 50% Hverken enig eller uenig 4 Uenig 5,4 4 5,2 2 5,0 6 2 5,6 5 2 5,4 5 2 5,6 5 75% Delvis uenig 3 2 6 6 21 39 11 Helt enig 11 7 25 42 23 5 12 35 18 11 28 25 36% 21 7 100% Helt uenig 4,7 Psykisk APV og trivselsmåling 2016 University College Nordjylland Institutionsrapport 15 DIN UDDANNELSE/AFDELING (2/2) Ved ikke Din uddannelse/afdeling 8% I min uddannelse/afdeling har vi klarhed over, hvad der er vores kerneopgave 2% I min uddannelse/afdeling skaber vi effektivt resultater i forhold til kerneopgaven 4% I min uddannelse/afdeling anvender vi ressourcerne målrettet på kerneopgaven 4% I min uddannelse/afdeling hjælper og støtter vi hinanden 2% I min uddannelse/afdeling har vi et godt samarbejde med andre uddannelser/afdelinger 5% I min uddannelse/afdeling håndterer vi uenighed og konflikter på en god måde 5% Gns. 21 38 28 21 43 25 27 10 38 21 21 38 25% Enig Delvis enig 5,4 5 4 2 5,8 7 4 5,8 3 5,4 6 10 18 50% Hverken enig eller uenig 3 2 15 41 22 Helt enig 19 35 40 5 18 43 18 0% 11 12 4 22 6,0 3 2 5,5 4 75% Delvis uenig Uenig 4 2 100% Helt uenig 5,4 Psykisk APV og trivselsmåling 2016 University College Nordjylland Institutionsrapport 16 VORES ORGANISATION Ved ikke Vores organisation 6% Jeg har tillid til rektoratets måde at lede UCN på 8% Rektoratet håndterer organisatoriske forandringer på en god og konstruktiv måde 13% Jeg oplever, at rektoratet er tilstrækkelig synlige 7% Jeg er stolt over at være ansat i UCN 1% Jeg ønsker at være ansat i UCN om et år 4% Jeg vil anbefale andre at søge arbejde i UCN 3% Gns. 22 33 13 17 38 7 16 26 5 25 24 26 34 16 0% 25% Enig 38 36 Delvis enig Hverken enig eller uenig 2 5,3 6 5 2 5,1 3 4,6 11 12 8 14 50% 5 8 13 41 5 8 20 46 Helt enig 21 23 22 16 9 Uenig 4,4 2 2 5,7 6 6,2 2 3 1 5,8 75% Delvis uenig 4 100% Helt uenig Psykisk APV og trivselsmåling 2016 University College Nordjylland Institutionsrapport 17 DEL 4: KRÆNKENDE ADFÆRD OG SYGEFRAVÆR Resultaterne for området krænkende adfærd og sygefravær De uddybende spørgsmål, der stilles til medarbejdere, der har oplevet en form for krænkende adfærd, vises kun såfremt minimum en medarbejder har svaret på disse. Psykisk APV og trivselsmåling 2016 University College Nordjylland Institutionsrapport KRÆNKENDE ADFÆRD - MOBNING (1/3) 18 Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for mobning i forbindelse med dit arbejde? Antal svar Ja, dagligt 0% 1 Ja, ugentligt 0% 2 Ja, månedligt 1% 5 Ja, af og til 5% 34 Nej 94% 0% 25% 50% 75% 692 100% Psykisk APV og trivselsmåling 2016 University College Nordjylland Institutionsrapport KRÆNKENDE ADFÆRD - MOBNING (2/3) 19 Fra hvem har du været udsat for mobning? Antal svar Kolleger 62% En leder 14% Medarbejdere 6 7% Studerende Andre 26 3 12% 5 0% Ønsker ikke at svare 0 17% 0% 7 25% 50% 75% 100% Psykisk APV og trivselsmåling 2016 University College Nordjylland Institutionsrapport KRÆNKENDE ADFÆRD - MOBNING (3/3) 20 Har du talt med nogen om problemet? Antal svar Ja 86% Nej 36 14% 0% 6 25% 50% 75% 100% Er det taget hånd om problemet? Antal svar Ja 43% 18 Nej 57% 0% 25% 50% 24 75% 100% Psykisk APV og trivselsmåling 2016 University College Nordjylland Institutionsrapport 21 KRÆNKENDE ADFÆRD - SEKSUEL OPMÆRKSOMHED (1/3) Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed i forbindelse med dit arbejde? Antal svar Ja, dagligt 0% 0 Ja, ugentligt 0% 0 Ja, månedligt 0% 0 Ja, af og til 1% 4 Nej 99% 0% 25% 50% 75% 100% 730 Psykisk APV og trivselsmåling 2016 University College Nordjylland Institutionsrapport 22 KRÆNKENDE ADFÆRD - SEKSUEL OPMÆRKSOMHED (2/3) Fra hvem har du været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed? Antal svar Kolleger En leder 75% 3 0% 0 Medarbejdere 25% 1 Studerende 25% 1 Andre 0% 0 Ønsker ikke at svare 0% 0 0% 25% 50% 75% 100% Psykisk APV og trivselsmåling 2016 University College Nordjylland Institutionsrapport 23 KRÆNKENDE ADFÆRD - SEKSUEL OPMÆRKSOMHED (3/3) Har du talt med nogen om problemet? Antal svar Ja 75% Nej 3 25% 0% 25% 1 50% 75% 100% Er der taget hånd om problemet? Antal svar Ja 0% 0 Nej 100% 0% 25% 50% 75% 100% 4 Psykisk APV og trivselsmåling 2016 University College Nordjylland Institutionsrapport KRÆNKENDE ADFÆRD - TRUSLER OM VOLD (1/3) 24 Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for trusler om vold i forbindelse med dit arbejde? Antal svar Ja, dagligt 0% 0 Ja, ugentligt 0% 0 Ja, månedligt 0% 0 Ja, af og til 0% 1 Nej 100% 0% 25% 50% 75% 100% 731 Psykisk APV og trivselsmåling 2016 University College Nordjylland Institutionsrapport KRÆNKENDE ADFÆRD - TRUSLER OM VOLD (2/3) 25 Fra hvem har du været udsat for trusler om vold? Antal svar Kolleger 0% 0 En leder 0% 0 Medarbejdere 0% 0 Studerende 100% 1 Andre 0% 0 Ønsker ikke at svare 0% 0 0% 25% 50% 75% 100% Psykisk APV og trivselsmåling 2016 University College Nordjylland Institutionsrapport KRÆNKENDE ADFÆRD - TRUSLER OM VOLD (3/3) 26 Har du talt med nogen om problemet? Antal svar Ja Nej 100% 0% 0% 1 0 25% 50% 75% 100% Er der taget hånd om problemet? Antal svar Ja Nej 100% 0% 0% 1 0 25% 50% 75% 100% Psykisk APV og trivselsmåling 2016 University College Nordjylland Institutionsrapport KRÆNKENDE ADFÆRD - FYSISK VOLD (1/3) 27 Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for fysisk vold i forbindelse med dit arbejde? Antal svar Ja, dagligt 0% 0 Ja, ugentligt 0% 0 Ja, månedligt 0% 0 Ja, af og til 0% 0 Nej 100% 0% 25% 50% 75% 100% 732 Psykisk APV og trivselsmåling 2016 University College Nordjylland Institutionsrapport 28 SYGEFRAVÆR (1/2) Har du inden for de seneste 12 måneder haft sygefravær, der skyldes forhold på arbejdspladsen? Antal svar Ja 13% 98 Nej 87% 0% 25% 50% 75% 634 100% Psykisk APV og trivselsmåling 2016 University College Nordjylland Institutionsrapport 29 SYGEFRAVÆR (2/2) Hvilke årsager har der været til sygefraværet? Antal svar Opgavebelastning eller andre krav til arbejdet 76% Forhold i samarbejde med eller relation til studerende, kolleger, medarbejdere eller leder 74 23% 23 Chokerende oplevelse på arbejdspladsen 3% 3 Arbejdsulykke 3% 3 Smerter eller gener i muskler eller skelet pga. arbejdsforhold Lydpåvirkning 23% 23 5% 5 Symptomer på problematisk indeklima 12% 12 Andet 12% 12 0% 25% 50% 75% 100% Psykisk APV og trivselsmåling 2016 University College Nordjylland Institutionsrapport 30 DEL 5: PRIORITERINGSKORT Prioriteringskort, der belyser, hvilke faktorer, der har størst betydning for medarbejdernes jobtilfredshed. Psykisk APV og trivselsmåling 2016 University College Nordjylland Institutionsrapport PRIORITERINGSKORT (1/5) 31 PRIORITERINGSKORT – HVAD ER DET? Prioriteringskort er et hjælpeværktøj, der belyser hvilke områder, der med fordel kan prioriteres for at forbedre den generelle jobtilfredshed på arbejdspladsen. Prioriteringskortet består af 8 dimensioner, der er sammensat af tilfredshedsspørgsmålene fra målingen*. En dimension består af en række spørgsmål, der måler det samme begreb. Dimensionerne i prioriteringskortet stemmer ikke overens med de temaer, der er defineret i spørgeskemaet og i den ovenstående resultatgennemgang. Dimensionerne i prioriteringskortet er derimod defineret på baggrund af en faktoranalyse, der er et statistisk værktøj til at identificere underlæggende dimensioner i data. Disse dimensioner består af en række beslægtede spørgsmål på tværs af spørgerammen, der tilsammen måler det samme begreb og dermed udgør en samlet dimension, der kan handles på i opfølgningen på APV- og trivselsmålingen. For nogle dimensioner vil der være et sammenfald med spørgeskemaets temaer, mens andre dimensioner består af spørgsmål fra forskellige temaer i spørgeskemaet. De 8 dimensioners definitioner samt uddybning af, hvilke spørgsmål dimensionerne består af, findes på de sidste to sider i denne rapport. Placeringen af en dimension i prioriteringskortet afhænger af, hvor positivt spørgsmålene i temaet gennemsnitligt vurderes (den lodrette akse) og hvor stor betydning spørgsmålene i dimensionen samlet set har for medarbejdernes samlede jobtilfredshed (den vandrette akse). HVAD BESTÅR PRIORITERINGSKORTET AF? Prioriteringskortet består af en lodret akse og en vandret akse samt en lodret og en vandret opdelingslinje. • Den lodrette akse angiver den gennemsnitlige vurdering af spørgsmålene i dimensionen. • Den vandrette akse angiver dimensionens betydning for den samlede tilfredshed. • Den lodrette opdelingslinje angiver dimensionens gennemsnitlige betydning. • Den vandrette opdelingslinje angiver dimensionens gennemsnit på enighedsskalaen. Sådan læses prioriteringskortet • Øverste venstre kvadrant: Dimensioner, der vurderes positivt, men som har lav betydning for den samlede jobtilfredshed. • Øverste højre kvadrant: Dimensioner, der vurderes positivt og samtidig har større betydning for den samlede tilfredshed. Der kan med fordel fokuseres på at opretholde den positive vurdering, da denne dimension har høj betydning for den samlede tilfredshed. • Nederste venstre kvadrant: Dimensioner, der vurderes mindre positivt og har en lav betydning for den samlede jobtilfredshed. • Nederste højre kvadrant: Dimensioner, der vurderes mindre positivt og som samtidig har større betydning for den samlede jobtilfredshed. Dimensioner placeret i dette hjørne kan med fordel prioriteres i opfølgningen. (forsættes næste side) Psykisk APV og trivselsmåling 2016 University College Nordjylland Institutionsrapport PRIORITERINGSKORT (2/5) 32 HVORDAN BENYTTES PRIORITERINGSKORTET? Prioriteringskortet er en inspiration og en anbefaling, der kan danne udgangspunkt for dialog om, hvilke dimensioner, der med fordel kan fokuseres på i opfølgningen på APV- og trivselsundersøgelsen. Prioriteringskortet kan bruges på to måder: • Når I selv har kigget jeres trivselsrapport igennem og fundet nogle dimensioner, som I synes er vigtige, kan I se på, hvad prioriteringskortet anbefaler. Det kan hjælpe jer til at begrænse antallet af fokusområder. Det kan også være, at prioriteringskortet foreslår noget, som I selv ikke havde tænkt over. • I kan begynde ved prioriteringskortet og se, hvad det fortæller jer, at I skal fokusere på. Det kan sagtens være, at I har behov for at supplere med nogle indsatsområder, som, I selv mener, er væsentlige, efter I har set trivselsrapporten. EKSEMPEL Det er meget almindeligt, at emnet ‘Arbejdssituation' anbefales som prioriteret indsats. Se først på, hvad denne dimension dækker over på de to sidste sider i denne rapport. Der er både en forklaring, og I kan se, hvilke spørgsmål, dimensionen består af. Tal derefter om, hvornår i oplever at have indflydelse på jeres arbejdssituation og hvornår jeres arbejdsopgaver er meningsfulde. Tal også om hvilke faktorer, der har negativ indflydelse på jeres arbejdssituation. Brug disse historier til at diskutere, hvordan I kan forbedre jer på denne dimension. Overvej også, hvilke andre dimensioner, der måske kan hjælpe på vej mod en forbedret ‘Arbejdssituation’. * • • • • • Følgende spørgsmål indgår ikke i prioriteringskortet, da spørgsmålene enten har karakter af afhængige variable eller er spørgsmål, der ikke kan handles på: Jeg trives godt med mit arbejde, alt taget i betragtning I min uddannelse/afdeling har vi fulgt godt op på APV 2013 Jeg vil anbefale andre at søge arbejde i UCN Jeg ønsker at være ansat i UCN om et år Jeg er stolt over at være ansat i UCN (forsættes næste side) PRIORITERINGSKORT (3/5) Psykisk APV og trivselsmåling 2016 University College Nordjylland Institutionsrapport 33 Nedenfor vises afdelingens/enhedens prioriteringskort. Prioriteringskortet er inddelt i fire kvadranter. Kvadranten i nederste højre hjørne er det område, hvor der med fordel kan prioriteres en indsats, da dimensioner placeret her har en lav gennemsnitlig score og en stor betydning for medarbejdernes samlede tilfredshed. [Lav] - Medarbejdernes gennemsnitlige vurdering - [Høj] De enkelte dimensioner defineres på de efterfølgende sider. G E A D B C H F [Lav] - Betydning for tilfredshed - [Høj] A: Nærmeste leder B: Arbejdssituation C: Balance ml. arbejds- og familieliv D: UCN's IT-systemer E: Ressourcer, sammenhold og komm. i udd./afd. F: Lederteamet G: Motivation, udvikling og kompetencer H: Rektoratet Psykisk APV og trivselsmåling 2016 University College Nordjylland Institutionsrapport PRIORITERINGSKORT (4/5) 34 DIMENSIONER (1/2) Dimension Definition Spørgsmål • • • A: Nærmeste leder B: Arbejdssituation Min nærmeste leder omfatter medarbejderens generelle tilfredshed med nærmeste leder. Arbejdssituation omfatter medarbejderens tilfredshed med den nuværende situation. Således om medarbejderen kan se meningen med arbejdet og har indflydelse på arbejdsopgaverne. • • • • • • Min nærmeste leder anerkender min indsats, når jeg gør et godt stykke arbejde Min nærmeste leder skaber gode betingelser for, at jeg kan yde mit bedste Min nærmeste leder er god til løbende at have en dialog med mig om prioritering og løsning af mine arbejdsopgaver Min nærmeste leder giver mig tilstrækkelige tilbagemeldinger på mit arbejde Min nærmeste leder tager konstruktivt imod nye ideer og forslag Min nærmeste leder informerer og inddrager mig i tilstrækkelig grad i forbindelse med større forandringer Min nærmeste leder er tilstrækkelig tilgængelig i det daglige Min nærmeste leder styrker samarbejdet på tværs af organisationen I min uddannelse/afdeling bliver vi involveret i tilrettelæggelse af forandringsprocesser på arbejdspladsen • Jeg kan se, hvordan min indsats bidrager til UCN's kerneopgaver Jeg oplever, at mine arbejdsopgaver er meningsfulde Jeg har passende indflydelse på min arbejdssituation ift. opgaveomfang og -indhold Jeg har passende indflydelse på min arbejdssituation ift. arbejdstid og -sted Jeg ved, hvad der forventes af mig i mit arbejde Jeg oplever, at jeg bliver tilstrækkelig involveret, når der træffes væsentlige beslutninger, som påvirker min arbejdssituation Min viden og mine kompetencer anvendes godt i mit arbejde Jeg Jeg Jeg Jeg Jeg Jeg oplever, at de IT-systemer, jeg anvender i mit arbejde, understøtter mig i opgaveløsningen Jeg føler mig godt klædt på til at anvende UCN's IT-systemer • • • • • • C: Balance mellem arbejds- og familieliv Balance mellem arbejds- og familieliv omfatter en mulig konflikt mellem medarbejderens arbejds- og familieliv samt medarbejderens stressniveau. • • • • • D: UCN’s ITsystemer UCN’s IT-systemer omfatter tilfredsheden med og oplevelsen af UCN’s IT-systemer. • • har det meste af tiden en passende balance mellem mit arbejds- og privatliv oplever sjældent stress, som gør mig utilpas oplever, at der er balance mellem mine opgaver og den tid, som jeg har til rådighed oplever, at andre interesserer sig for min generelle trivsel og arbejdsglæde oplever, at forandringer i forhold til min arbejdssituation er passende Psykisk APV og trivselsmåling 2016 University College Nordjylland Institutionsrapport PRIORITERINGSKORT (5/5) 35 DIMENSIONER (2/2) Dimension E: Ressourcer, sammenhold og kommunikation i uddannelse/ afdeling F: Lederteamet Definition Ressourcer, sammenhold og kommunikation i uddannelse/afdeling omfatter en række spørgsmål, der relaterer sig til medarbejdernes nære miljø i uddannelsen/afdelingen. Lederteamet omfatter tilfredshed med den næstnærmeste leder og koordinationen mellem nærmeste leder/koordinator og næstnærmeste leder. Denne dimension vil kun fremgå i rapporter for afdelinger/enheder, hvor medarbejderen ikke har en chef som næstnærmeste leder. G: Motivation, udvikling og kompetencer Motivation, udvikling og kompetencer omfatter, hvorvidt medarbejderen er motiveret, har udviklingsmuligheder og kompetencer til at løse sine opgaver. H: Rektoratet Rektoratet omfatter medarbejderens tillid til rektoratet og vurdering af rektoratets synlighed i organisationen. Spørgsmål • • • • • • • • • • I min uddannelse/afdeling har vi klarhed over, hvad der er vores kerneopgave I min uddannelse/afdeling skaber vi effektivt resultater i forhold til kerneopgaven I min uddannelse/afdeling anvender vi ressourcerne målrettet på kerneopgaven I min uddannelse/afdeling hjælper og støtter vi hinanden I min uddannelse/afdeling har vi et godt samarbejde med andre uddannelser/afdelinger I min uddannelse/afdeling håndterer vi uenighed og konflikter på en god måde I min uddannelse/afdeling har vi klare mål og følger op på, at vi når dem I min uddannelse/afdeling deler vi viden og erfaringer med hinanden I min uddannelse/afdeling har vi fokus på, at kvaliteten i opgaveløsningen har et passende niveau I min uddannelse/afdeling taler vi ofte om forventningerne til os fra vores studerende, kunder, brugere og/eller samarbejdspartnere • • • Min næstnærmeste leder sætter en klar strategisk retning for vores afdeling/uddannelse Min næstnærmeste leder videreformidler rektoratets beslutninger klart og tydeligt Min næstnærmeste leder er tilstrækkelig tæt på dagligdagen i min uddannelse til, at han/hun forstår de udfordringer, medarbejderne møder i dagligdagen Det er tydeligt for mig, hvordan ansvarsfordelingen er mellem min nærmeste og næstnærmeste leder Jeg oplever, at lederteamet i min afdeling agerer som et samlet team og arbejder i samme retning • • • • • Jeg opsøger selv de nødvendige informationer for at kunne udføre mit job godt Jeg føler mig motiveret og engageret i mit arbejde Jeg yder gerne en ekstra indsats, når det er nødvendigt Jeg trives i at være ansat i en kompleks organisation, hvor skiftende projekter, ansvar og fokus er en del af dagligdagen Jeg bidrager aktivt til at andre trives Jeg har den viden og de kompetencer, der skal til for at udføre mit arbejde godt Jeg har gode muligheder for at udvikle mig • • • Jeg har tillid til rektoratets måde at lede UCN på Rektoratet håndterer organisatoriske forandringer på en god og konstruktiv måde Jeg oplever, at rektoratet er tilstrækkelig synlige • • • • University College Nordjylland UCN i tal 2015 Indhold 3 UCN I TAL Intro Udvægelse af data Tematisering Ordforklaring TEMA 1 Uddannelser Uddannelsesinformationer Uddannelsesinformationer UCN act2learn Ansøgere Optag Optag UCN act2learn Bestand Frafald indenfor 1. studieår Frafald indenfor normeret studietid Gennemførte indenfor normeret studietid Gennemførte ved UCN act2learn Dimittender STÅ - Teori og praktik pr. uddannelse/område TEMA 2 Ressourcer Undervisernes kompetencer - Ph. D grad Undervisernes kompetencer - Master & kanditatuddannelse Undervisernes pædagogiske kompetencer Fravær TEMA 3 Økonomi + Nøgletal Økonomisk overblik Over- og merarbejde TEMA 4 Effekt af uddannelsesindsatsen Studieglæde Fagligt udbytte Loyalitet Dimittendernes resultater Ledighedsgrad 4.-7. kvartal efter dimission 4 4 4 5 6 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 22 23 24 25 26 28 29 30 32 34 36 38 39 4 Intro UCN I TAL Denne rapport er den fjerde udgivelse af UCN’s hoved- og nøgletal. Intentionen med ”UCN i tal” er at bidrage med viden, der kan hjælpe med at prioritere indsatsområder. UCN i tal kan bidrage til at sikre et grundlag for dialog om organisationens udvikling. Publikationen udgør en fælles, faktuel referenceramme, der giver et godt afsæt for det analysearbejde, som nødvendigvis skal til for at kvalificere ledelsesbeslutninger. Ydermere kan ”UCN i tal” give et godt og konkret afsæt for en dialog med interne og eksterne. En dialog om det der eksempelvis kan undre, det vi glædes over eller vil have ændret i fremtiden. Ét af målene med ”UCN i tal” er at understøtte ledelsen ved at give relevant viden om UCN’s indre og ydre liv herunder at berette om de enkelte uddannelsers resultater og ressourcer både økonomiske og menneskelige. ”UCN i tal” samler organisationens nøgletal og sikrer overskuelighed og ensartethed. Samtidig er det vigtigt at have en opmærksomhed på, at tallene ikke kan stå alene. Nøgletallene forsøger at fange viden om komplekse forhold på en overskuelig måde. Nøgletal er dermed ofte medvirkende til, at man kan få øje på områder, som kræver vores opmærksomhed, men der kan ofte være behov for andre typer af information til at forstå og forklare, hvorfor tallene ser ud, som de gør. Nøgletal giver anledning til at drøfte kvaliteten af det, vi laver. Er det godt nok? Er det det rigtige, vi gør? Hvordan kan vi ændre lidt eller radikalt og dermed få et bedre resultat? ”UCN i tal” giver et billede af UCN virksomheden på udvalgte områder. Et billede som vi sammenholder med andres billeder, og som giver anledning til refleksion og ny handling. Udvælgelse af data ”UCN I TAL” indeholder nøgletal fra årene 2011, 2012, 2013, 2014 og 2015 hvor det lader sig gøre at indsamle tal for de fem år. Målsætningen er, at rapporten også fremadrettet skal indeholde tal for fem år af gangen. Tematisering For en institution som UCN er der en næsten uudtømmelig mængde af nøgletal. Udfordringen er derfor at udvælge netop de nøgletal, som giver værdi for læseren af nærværende publikation. Vi har, med bidrag fra en række kolleger i UCN, lavet en udvælgelse af nøgletal, som vi finder relevante for medarbejdere og ledere i UCN. Vi har valgt at tage udgangspunkt i, at UCN er en uddannelsesinstitution, hvis mission er ”Uddannelse i virkeligheden”, og hvis kerneydelse er uddannelse. Som ramme for vores nøgletal er der derfor foretaget en tematisering, der tager udgangspunkt i UCN’s uddannelser. Der arbejdes med fire temaer i forlængelse af hinanden. I indholdsfortegnelsen er der en oversigt over de valgte hoved- og nøgletal. Vi håber, at I som læsere af ”UCN i tal” vil komme med ønsker og idéer til fremtidige udgaver af publikationen. Ønsker og idéer samt kritik kan fremsendes til ledelsessekretariatet på mail: ledelsessekretariatet@ucn.dk Intro 5 UCN I TAL Ordforklaring Aktive studerende: Indskrevne studerende, der ikke er på orlov. Ansvar: Definerer et område i organisationsstrukturen, hvortil der er knyttet budgetansvar. Bruttoledighed: Dimittenderne anses som ledige hvis de opfylder følgende betingelser: a) er uden arbejde b) står til rådighed for arbejdsmarkedet c) er aktivt arbejdssøgende. Mængden af bruttoledige dimittender er alle ledige incl. dem, der er i aktivering som modtager dagpenge, kontakthjælp/ starthjælp eller løntilskud. Dimittend: En person der netop har afsluttet sin eksamen/uddannelse. ECTS: ECTS (European Credit Transfer system) systemet opdeler et akademisk studieår i 60 ECTS-point. 1½ point svarer til en uges fuldtidsstudium. Systemet er blandt andet udviklet så studerende lettere kan få merit for tidligere uddannelser og udlandsophold. Erhvervsakademiuddannelse (EA): Kort videregående uddannelse på mellem 120 og 150 ECTS. ISOLA: Personalestyrelsens informationssystem om løn- og ansættelsesvilkår KOT: Den koordinerede tilmelding. Ordinær uddannelse: Professionsbacheloruddannelserne, erhvervsakademiuddannelserne og top-up uddannelserne. Praktik STÅ: Professionsbacheloruddannelse (PB): Praktik STÅ optjent når den studerende består obligatoriske praktikelementer i uddannelsen, dvs. når den studerende er i praktik i privat eller offentlig virksomhed. Mellemlang videregående uddannelse på mellem 180 og 240 ECTS. RAMO: UCN´s RessourceAllokeringsModel, som anvendes ved tildeling af ressourcer i institutionens faglige enheder Sociale kapitler: Ansatte på særlige vilkår f.eks. fleksjob. Teori STÅ: Teori STÅ optjent når den studerende består teorielementer i uddannelsen. 1 stå svarer til 60 ECTS point. Top-up uddannelse: Overbygningsuddannelse til erhvervsakademiuddannelserne på 90 ECTS. En erhvervsakademiuddannelse + en top-up uddannelse giver en professionsbachelorgrad. Åben uddannelse: Erhvervsrettede deltidsuddannelser, heltidsuddannelser tilrettelagt på deltid, enkeltfag, fagspecifikke kurser, korte kurser og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb. Årsværk: Registrerede timer / 1.924 timer pr. år (et årsværk på 1,00 vil således modsvare et registreret timetal på 1.924 timer, mens en deltidsansat på f.eks. halv tid udgør 962 timer). 6 Uddannelser TEMA 1 Uddannelser TEMA 1 UDDANNELSER TEMA 1 Under dette tema præsenteres informationer om de enkelte uddannelser som eksempelvis ECTS og ministeriel dimensionering. Temaet indeholder endvidere hoved- og nøgletal vedrørende gennemførelse af uddannelsen lige fra ansøger til dimittend. 7 8 Uddannelser TEMA 1 Uddannelsesinformationer Oversigt over UCN’s uddannelser, uddannelsestype, udbudssted, længde af uddannelserne (ECTS) samt ministerielt fastsat dimensionering (en øvre grænse for antal optagelsespladser). Uddannelsesinformationer Type Udbudssted ECTS Dimensionering Financial Controller Erhvervsakademiuddannelse Hobrovej 85, 9000 Aalborg 120 Finansøkonom Erhvervsakademiuddannelse Hobrovej 85, 9000 Aalborg 120 Markedsføringsøkonom Erhvervsakademiuddannelse Hobrovej 85, 9000 Aalborg 120 Serviceøkonom Erhvervsakademiuddannelse Hobrovej 85, 9000 Aalborg 120 Administrationsbachelor Professionsbacheloruddannelse Hobrovej 85, 9000 Aalborg 210 Eksportbachelor Professionsbacheloruddannelse Hobrovej 85, 9000 Aalborg 210 Finansbachelor Professionsbacheloruddannelse Hobrovej 85, 9000 Aalborg 210 Natur- og kulturformidling Professionsbacheloruddannelse Skolevangen 45, 9800 Hjørring 180 International Handel & Markedsføring TOP UP - overbygningsuddannelse Hobrovej 85, 9000 Aalborg 90 International Hospitality Management TOP UP - overbygningsuddannelse Hobrovej 85, 9000 Aalborg 90 Sport Management TOP UP - overbygningsuddannelse Hobrovej 85, 9000 Aalborg 90 Lærer Hjørring Professionsbacheloruddannelse Skolevangen 45, 9800 Hjørring 240 160 Lærer Aalborg Professionsbacheloruddannelse Mylius Erichsens Vej 137, Aalborg 240 306 Pædagog Hjørring Professionsbacheloruddannelse Skolevangen 45, 9800 Hjørring 210 134 Pædagog Aalborg Professionsbacheloruddannelse Mylius Erichsens Vej 137, Aalborg 210 306 Professionsbacheloruddannelse Selma Lagerløfs Vej 2, Aalborg 210 84 Businessuddannelser 56 Læreruddannelse Pædagoguddannelse Sundhedsuddannelser Ergoterapeut Fysioterapeut Professionsbacheloruddannelse Selma Lagerløfs Vej 2, Aalborg 210 150 Jordemoder Professionsbacheloruddannelse Selma Lagerløfs Vej 2, Aalborg 210 64 Radiograf Professionsbacheloruddannelse Selma Lagerløfs Vej 2, Aalborg 210 54 Sygeplejerskeuddannelse Selma Lagerløfs Vej 2, Aalborg Sygeplejerske Hjørring Professionsbacheloruddannelse Skolevangen 45, 9800 Hjørring 210 131 Sygeplejerske Aalborg Professionsbacheloruddannelse Selma Lagerløfs Vej 2, Aalborg 210 192 Automationsteknolog Erhvervsakademiuddannelse Sofiendalsvej 60, 9200 Aalborg 120 Byggetekniker Erhvervsakademiuddannelse Sofiendalsvej 60, 9200 Aalborg 120 Datamatiker Erhvervsakademiuddannelse Sofiendalsvej 60, 9200 Aalborg 150 135 Grafisk designteknolog Erhvervsakademiuddannelse Sofiendalsvej 60, 9200 Aalborg 120 99 Energiteknolog Erhvervsakademiuddannelse Sofiendalsvej 60, 9200 Aalborg 120 Installatør - EL Erhvervsakademiuddannelse Sofiendalsvej 60, 9200 Aalborg 120 Installatør - VVS Erhvervsakademiuddannelse Sofiendalsvej 60, 9200 Aalborg 120 IT-teknolog Erhvervsakademiuddannelse Sofiendalsvej 60, 9200 Aalborg 120 Laborant Erhvervsakademiuddannelse Sofiendalsvej 60, 9200 Aalborg 150 26 Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelse Sofiendalsvej 60, 9200 Aalborg 120 109 Produktionsteknolog Erhvervsakademiuddannelse Sofiendalsvej 60, 9200 Aalborg 120 Bygningskonstruktør Professionsbacheloruddannelse Sofiendalsvej 60, 9200 Aalborg 210 Digital konceptudvikling TOP UP - overbygningsuddannelse Sofiendalsvej 60, 9200 Aalborg 90 Energimanagement TOP UP - overbygningsuddannelse Sofiendalsvej 60, 9200 Aalborg 90 Produktudvikling og teknisk integration TOP UP - overbygningsuddannelse Sofiendalsvej 60, 9200 Aalborg 90 Softwareudvikling TOP UP - overbygningsuddannelse Sofiendalsvej 60, 9200 Aalborg 90 Webudvikling TOP UP - overbygningsuddannelse Sofiendalsvej 60, 9200 Aalborg 90 Teknologiuddannelser 40 Uddannelser TEMA 1 Uddannelsesinformationer UCN act2learn Oversigt over UCN act2learn’s uddannelser, uddannelsestype, udbudssted, længde af uddannelserne (ECTS). Uddannelsesinformationer Type Udbudssted ECTS Pædagogisk diplomuddannelse Diplomuddannelse Mylius Erichsens Vej 137, 9210 Aalborg 60 Diplomuddannelse i erhvervspædagogik Diplomuddannelse Mylius Erichsens Vej 137, 9210 Aalborg 60 Diplomuddannelse i ledelse Diplomuddannelse Mylius Erichsens Vej 137, 9210 Aalborg 60 Diplomuddannelse i Software Diplomuddannelse Sofiendalsvej 60, 9200 Aalborg 60 Diplomuddannelse i Webudvikling Diplomuddannelse Sofiendalsvej 60, 9200 Aalborg 60 Sportmanagement Diplomuddannelse Mylius Erichsens Vej 137, 9210 Aalborg 60 Sundhedsfaglig diplomuddannelse Diplomuddannelse Mylius Erichsens Vej 137, 9210 Aalborg 60 Ledelse Akademiuddannelser Mylius Erichsens Vej 137, 9210 Aalborg 60 HR Akademiuddannelser Mylius Erichsens Vej 137, 9210 Aalborg 60 International handel og markedsføring Akademiuddannelser Mylius Erichsens Vej 137, 9210 Aalborg 60 Kommunikation og formidling Akademiuddannelser Mylius Erichsens Vej 137, 9210 Aalborg 60 Økonomi og ressourcestyring Akademiuddannelser Mylius Erichsens Vej 137, 9210 Aalborg 60 Informationsteknologi Akademiuddannelser Sofiendalsvej 60, 9200 Aalborg 60 Finansiel rådgivning Akademiuddannelser Mylius Erichsens Vej 137, 9210 Aalborg 60 International transport og logistik Akademiuddannelser Mylius Erichsens Vej 137, 9210 Aalborg 60 Innovation, produkt og produktion Akademiuddannelser Sofiendalsvej 60, 9200 Aalborg 60 Ungdomspædagogik Akademiuddannelser Mylius Erichsens Vej 137, 9210 Aalborg 60 Socialpædagogik Akademiuddannelser Mylius Erichsens Vej 137, 9210 Aalborg 60 Friluftsvejleder Akademiuddannelser Mylius Erichsens Vej 137, 9210 Aalborg 60 Sundhedspraksis Akademiuddannelser Mylius Erichsens Vej 137, 9210 Aalborg 60 Velfærdsteknologi Akademiuddannelser Mylius Erichsens Vej 137, 9210 Aalborg 60 Energiteknologi Akademiuddannelser Sofiendalsvej 60, 9200 Aalborg 60 Automation og drift Akademiuddannelser Sofiendalsvej 60, 9200 Aalborg 60 Diplomuddannelser Akademiuddannelser 9 10 Uddannelser TEMA 1 Ansøgere Antallet af ansøgere til UCN’s grunduddannelser inkl. top-up fra den koordinerede tilmelding pr. 5. juli. For overbygningsuddannelser ansøges ikke via den koordinerede tilmelding. Antal ansøgere pr. 5. juli (excl efteroptag) Ansøgere I alt Heraf 1. prioritets ansøgere 2015 2014 2013 2012 2011 2015 2014 2013 2012 2011 Businessuddannelser 2.545 2.093 1.866 1.503 1.053 1.243 1.008 996 1.026 733 Financial Controller 96 90 41 14 - 46 42 18 13 - Finansøkonom Thisted 38 45 33 28 11 26 28 24 21 6 Finansøkonom Aalborg 524 426 428 338 276 194 167 194 208 160 Markedsføringsøkonom Thisted 22 30 26 17 28 13 21 16 13 25 Markedsføringsøkonom Aalborg 574 429 390 313 228 259 196 182 203 155 Serviceøkonom 669 544 518 440 308 420 335 348 363 263 Administrationsbachelor 126 85 79 64 41 45 33 40 36 17 Eksportbachelor 119 104 92 72 37 51 39 45 52 37 Finansbachelor 250 228 160 139 99 126 91 76 71 51 Natur- og kulturformidling 127 112 99 78 25 63 56 53 46 19 International Handel & Markedsføring - - - - - - - - - - International Hospitality Management - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Læreruddannelser 668 614 606 754 587 298 261 302 398 328 Lærer Hjørring 171 140 153 172 116 64 54 70 90 54 Sport Management Lærer Aalborg Pædagoguddannelser 497 474 453 582 471 234 207 232 308 274 1.532 1.577 1.295 1.186 987 732 817 729 766 673 Pædagog Hjørring 460 468 349 321 258 175 196 147 182 156 Pædagog Aalborg 1.072 1.109 946 865 729 557 621 582 584 517 Sundhedsuddannelser 665 2.072 2.020 1.823 1.745 1.401 750 782 679 677 Ergoterapeut 360 349 294 287 194 112 119 108 108 75 Fysioterapeut 964 954 852 842 761 321 342 257 302 331 Jordemoder 465 447 427 391 336 213 206 201 170 189 Radiograf 283 270 250 225 110 104 115 113 97 70 1.420 1.352 992 728 691 489 506 406 338 361 Sygeplejerske Hjørring 459 455 313 192 180 124 142 103 82 90 Sygeplejerske Aalborg 961 897 679 536 511 365 364 303 256 271 1.726 1.565 1.396 948 810 796 773 697 724 595 73 47 41 7 11 30 22 21 4 9 - - - - - - - - - - Datamatiker 307 266 240 139 89 143 136 124 117 73 Grafisk designteknolog Sygeplejerskeuddannelser Teknologiuddannelser Automationsteknolog Byggetekniker (se Bygningskonstruktør) 343 259 215 197 181 189 143 132 154 123 Energiteknolog 99 90 94 55 66 54 54 55 40 54 Installatør - EL 12 6 4 13 31 9 4 4 11 24 Installatør - VVS 3 11 2 6 4 1 9 2 5 2 27 IT-teknolog 89 114 87 47 40 29 41 32 27 Laborant 126 97 118 64 33 54 44 42 50 25 Multimediedesigner 365 364 293 157 170 130 148 115 102 119 Produktionsteknolog 40 47 44 39 26 22 31 28 33 24 Bygningskonstruktør 269 264 258 224 159 135 141 142 181 115 Digital konceptudvikling - - - - - - - - - - Energimanagement - - - - - - - - - - Produktudvikling og teknisk integration - - - - - - - - - - Softwareudvikling - - - - - - - - - - Webudvikling - - - - - - - - - - 9.963 9.221 7.978 6.864 5.529 4.308 4.147 3.809 3.929 3.355 UCN grunduddannelser inkl. top-up udd. i alt Uddannelser 11 TEMA 1 Optag Opgørelse over optaget af nye studerende på UCN’s grunduddannelser inkl. top-up opgjort pr. studieår. Optag (antal studerende) Businessuddannelser Financial Controller 2015/2016 2014/2015 2013/2014 2012/2013 2011/2012 1.258 1.290 1.151 980 828 69 48 31 19 - Finansøkonom Thisted 27 31 26 23 21 Finansøkonom Aalborg 132 156 133 170 161 Markedsføringsøkonom Thisted 15 21 20 17 25 Markedsføringsøkonom Aalborg 201 225 187 148 120 Serviceøkonom 295 313 306 255 217 Administrationsbachelor 59 50 50 38 14 Eksportbachelor 35 34 34 35 24 Finansbachelor 105 105 79 68 59 53 58 61 42 27 Natur- og kulturformidling International Handel & Markedsføring 108 96 77 55 48 International Hospitality Management 59 50 51 38 45 Sport Management 100 103 96 72 67 Læreruddannelser 354 324 308 407 350 Lærer Hjørring 98 79 64 108 63 Lærer Aalborg 256 245 244 299 287 451 Pædagoguddannelser 440 448 446 450 Pædagog Hjørring 133 140 140 142 141 Pædagog Aalborg 307 308 306 308 310 Sundhedsuddannelser 352 353 352 322 322 Ergoterapeut 84 84 84 84 84 Fysioterapeut 151 151 149 121 120 Jordemoder 64 64 64 64 64 Radiograf 53 54 55 53 54 316 Sygeplejerskeuddannelser 325 321 323 320 Sygeplejerske Hjørring 133 134 132 131 129 Sygeplejerske Aalborg 192 187 191 189 187 Teknologiuddannelser 870 931 875 800 654 24 16 21 0 9 - - - - - 110 173 141 126 89 93 105 104 94 97 Automationsteknolog Byggetekniker (se Bygningskonstruktør) Datamatiker Grafisk designteknolog Energiteknolog 37 45 46 43 43 Installatør - EL 15 15 25 22 33 Installatør - VVS 3 18 8 9 12 22 IT-teknolog 36 40 45 34 Laborant 24 26 25 24 22 Multimediedesigner 105 137 127 99 88 Produktionsteknolog 56 55 47 52 23 Bygningskonstruktør 163 171 160 210 153 Digital konceptudvikling 66 51 52 36 17 Energimanagement 24 - - - - Produktudvikling og teknisk integration 28 21 14 8 9 Softwareudvikling 48 30 29 20 23 Webudvikling 38 28 31 23 14 3.599 3.667 3.455 3.279 2.921 UCN grunduddannelser inkl. top-up udd. i alt 12 Uddannelser TEMA 1 Optag UCN act2learn Opgørelse over optaget af nye studerende på UCN act2learn’s uddannelser opgjort pr. kalenderår. Fra 2015 har UCN act2learn indført en ny procedure for indberetning til UCN i tal, der giver valideringsmæssige udfordringer i forhold til tallene fra de tidligere år. Det er forklaringen Optag (antal studerende) på de manglende tal fra de tidligere år. UCN act2learn arbejder med afsæt i den nye procedure på, at de manglende tal vil indgå i næste års udgivelse af UCN i tal. 2014-2015 2013-2014 2012-2013 2011-2012 2010-2011 1579 - - - - Diplomuddannelser Pædagogisk diplomuddannelse Diplomuddannelse i erhvervspædagogik - - - - - 1244 - - - - Diplomuddannelse i Software 2 - - - - Diplomuddannelse i Webudvikling 1 - - - - Diplomuddannelse i ledelse Sportmanagement 2 - - - - 175 - - - - 675 - - - - 3 - - - - International handel og markedsføring 26 - - - - Kommunikation og formidling 94 - - - - Økonomi og ressourcestyring 58 - - - - 9 - - - - 185 - - - - International transport og logistik 9 - - - - Innovation, produkt og produktion 25 - - - - - - - - - Socialpædagogik 57 - - - - Friluftsvejleder 66 - - - - Sundhedspraksis Sundhedsfaglig diplomuddannelse Akademiuddannelser Ledelse HR Informationsteknologi Finansiel rådgivning Ungdomspædagogik 48 - - - - Velfærdsteknologi - - - - - Energiteknologi - - - - - Automation og drift - - - - - Uddannelser 13 TEMA 1 Bestand Bestandtal ved UCN - Antal aktive studerende på grunduddannelser inkl. top-up opgjort pr. 1/10-2015. Bestand pr. 1. oktober 2015 (antal studerende) 2015 2014 2013 2012 2011 Businessuddannelser 2.569 2.382 2.068 1.723 1.418 103 79 45 19 - Financial Controller Finansøkonom Thisted 58 57 42 41 44 Finansøkonom Aalborg 238 282 300 309 269 Markedsføringsøkonom Thisted 32 39 42 41 47 Markedsføringsøkonom Aalborg 406 389 314 254 222 Serviceøkonom 547 589 544 444 356 Administrationsbachelor 161 122 107 63 32 Eksportbachelor 114 107 84 54 24 135 Finansbachelor 257 251 203 179 Natur- og kulturformidling 151 145 111 76 55 International Handel & Markedsføring 203 179 135 106 101 International Hospitality Management 107 94 85 87 89 Sport Management Læreruddannelser 192 196 167 126 99 1.191 1.355 1.377 1.385 1.233 Lærer Hjørring 254 241 236 280 244 Lærer Aalborg 937 969 1.030 1.029 934 1.514 1.500 1.544 1.583 1.587 Pædagog Hjørring Pædagoguddannelser 473 471 466 475 443 Pædagog Aalborg 1.027 1.073 1.117 1.112 1.071 Sundhedsuddannelser 1.077 1.056 1.048 1.011 960 Ergoterapeut 258 261 257 249 237 Fysioterapeut 454 431 408 391 361 Jordemoder 214 208 211 207 212 Radiograf 151 156 172 164 150 913 Sygeplejerskeuddannelser 983 972 990 957 Sygeplejerske Hjørring 334 336 352 340 327 Sygeplejerske Aalborg 649 636 638 617 586 1.851 1.871 1.673 1.520 1.352 33 32 21 8 9 - - - - - Datamatiker 309 330 259 233 188 Grafisk designteknolog 182 207 189 184 185 Teknologiuddannelser Automationsteknolog Byggetekniker (se Bygningskonstruktør) Energiteknolog 78 88 86 76 59 Installatør - EL 35 44 36 42 66 Installatør - VVS 19 18 19 17 11 IT-teknolog 63 74 71 57 39 Laborant 66 70 63 54 50 Multimediedesigner 219 238 207 169 142 Produktionsteknolog 96 91 78 77 63 Bygningskonstruktør 481 479 477 478 440 Digital konceptudvikling 114 99 85 50 48 Energimanagement 18 - - - - Produktudvikling og teknisk integration 45 32 20 17 17 Softwareudvikling 42 29 26 28 16 Webudvikling 51 40 36 30 19 9.171 9.180 8.739 8.183 7.390 UCN grunduddannelser inkl. top-up udd. i alt 14 Uddannelser TEMA 1 Frafald indenfor 1. studieår Andelen af nye studerende på grunduddannelser inkl. top-up med studiestart om vinteren, målt pr. 1. marts, der har afbrudt uddannelsen inden 1. februar året efter, og andelen af studerende med studiestart om sommeren, målt pr. 1. oktober, der har afbrudt uddannelsen inden 1. september året efter. Studerende optaget i studieåret: 2014/2015 2013/2014 2012/2013 2011/2012 2010/2011 Businessuddannelser 23% 20% 21% 20% 19% Financial Controller 29% 13% 26% - - Finansøkonom Thisted 13% 31% 26% 24% 31% Finansøkonom Aalborg 38% 29% 33% 21% 18% Markedsføringsøkonom Thisted 24% 25% 6% 20% 14% Markedsføringsøkonom Aalborg 18% 17% 20% 25% 25% Serviceøkonom 27% 25% 20% 24% 22% Administrationsbachelor 24% 30% 24% 36% 16% Eksportbachelor 21% 15% 11% 21% 16% Finansbachelor 34% 27% 32% 10% Natur- og kulturformidling 21% 13% 36% 15% 20% International Handel & Markedsføring 2% 3% 4% 6% 17% International Hospitality Management 14% 12% 11% 7% 7% 5% 9% 6% 21% 8% Læreruddannelser Sport Management 14% 14% 18% 12% 15% Lærer Hjørring 11% 10% 30% 8% 19% Lærer Aalborg 15% 15% 14% 12% 14% Pædagoguddannelser 11% 10% 9% 8% 11% Pædagog Hjørring 6% 7% 10% 7% 12% Pædagog Aalborg 14% 12% 9% 9% 10% Sundhedsuddannelser 14% 19% 12% 19% 13% 15% Ergoterapeut 9% 19% 15% 20% Fysioterapeut 10% 15% 7% 16% 8% Jordemoder 17% 22% 16% 23% 19% Radiograf 28% 23% 15% 19% 11% 19% Sygeplejerskeuddannelser 20% 21% 18% 20% Sygeplejerske Hjørring 25% 32% 29% 20% 15% Sygeplejerske Aalborg 18% 15% 11% 20% 21% Teknologiuddannelser 19% 22% 21% 22% 20% Automationsteknolog 44% 24% - 11% - Byggetekniker (se Bygningskonstruktør) Datamatiker 24% 28% 25% 26% 18% Grafisk designteknolog 18% 11% 16% 14% 20% Energiteknolog 16% 26% 23% 21% 33% Installatør - EL 13% 28% 5% 12% 14% Installatør - VVS 33% 25% 0% 33% 44% 21% IT-teknolog 28% 24% 35% 18% Laborant 15% 28% 8% 32% 0% Multimediedesigner 19% 24% 20% 27% 25% Produktionsteknolog 7% 11% 13% 17% 16% Bygningskonstruktør 19% 21% 24% 24% 25% 4% 12% 11% 24% - - - - - - 19% 29% 38% 0% 20% Digital konceptudvikling Energimanagement Produktudvikling og teknisk integration Softwareudvikling 13% 34% 23% 19% 20% Webudvikling 18% 26% 26% 14% 17% UCN grunduddannelser inkl. top-up udd. i alt 18% 19% 18% 17% 17% Uddannelser 15 TEMA 1 Frafald indenfor normeret studietid Andelen af studerende (pr. årgang), der afbryder deres uddannelse på udbudsstedet i perioden fra: en måned efter studiestart til tidspunktet for normeret studietid. Studerende optaget i studieåret: 2013-2014 2012-2013 2011-2012 2010-2011 2009-2010 Businessuddannelser 30% 32% 29% 26% 27% Financial Controller 39% 37% - - 17% Finansøkonom Thisted 35% 35% 43% 38% Finansøkonom Aalborg 37% 47% 33% 28% 29% Markedsføringsøkonom Thisted 25% 12% 20% 24% 52% Markedsføringsøkonom Aalborg 25% 28% 28% 30% 29% Serviceøkonom 43% 35% 38% 27% 26% Administrationsbachelor * 32% 64% 32% - Eksportbachelor * 31% 21% - - Finansbachelor * 46% 24% 28% 32% Natur- og kulturformidling * 40% 22% 33% 43% International Handel & Markedsføring 4% 5% 6% 18% 26% International Hospitality Management 25% 21% 7% 9% 19% Sport Management 10% 6% 22% 4% 8% * * 29% 31% 31% Læreruddannelser Lærer Hjørring * * 31% 40% 36% Lærer Aalborg * * 29% 28% 30% 24% Pædagoguddannelser * * 18% 19% Pædagog Hjørring * * 17% 22% 20% Pædagog Aalborg * * 19% 18% 25% Sundhedsuddannelser * * 27% 23% 26% Ergoterapeut * * 30% 24% 30% Fysioterapeut * * 23% 18% 19% Jordemoder * * 34% 32% 31% Radiograf * * 24% 22% 31% 26% Sygeplejerskeuddannelser * * 36% 30% Sygeplejerske Hjørring * * 38% 29% 27% Sygeplejerske Aalborg * * 34% 30% 26% Teknologiuddannelser 29% 28% 30% 30% 28% Automationsteknolog 33% - 11% - - Byggetekniker 17% 0% 0% 0% 0% * 40% 34% 36% 34% Grafisk designteknolog Datamatiker 18% 24% 21% 26% 28% Energiteknolog 28% 30% 33% 40% 40% Installatør - EL 28% 14% 15% 22% 22% Installatør - VVS 38% 0% 33% 44% 11% IT-teknolog 42% 38% 32% 32% 11% Laborant 38% 8% 36% 27% 27% Multimediedesigner 38% 31% 34% 35% 40% Produktionsteknolog 19% 17% 22% 16% 26% Bygningskonstruktør Digital konceptudvikling Energimanagement Produktudvikling og teknisk integration * * 38% 36% 27% 15% 11% 24% 3% - - - - - - 29% 38% 0% 20% 30% Softwareudvikling 31% 25% 22% 25% Webudvikling 29% 35% 21% 50% - UCN grunduddannelser inkl. top-up udd. i alt 30% 30% 28% 26% 27% * uddannelser er ikke afsluttet på opgørelsestidspunktet. 16 Uddannelser TEMA 1 Gennemførsel indenfor normeret studietid Andelen af studerende (pr. årgang), der gennemfører deres uddannelse på normeret studietid. Studerende der har haft forlænget deres studie pga. orlov medtælles som ikke at have gennemført på normeret tid. Studerende optaget i studieåret: 2013-2014 2012-2013 2011-2012 2010-2011 2009-2010 Businessuddannelser 62% 56% 59% 60% 59% Financial Controller 55% 47% - - 76% Finansøkonom Thisted 54% 48% 52% 50% Finansøkonom Aalborg 59% 48% 55% 54% 60% Markedsføringsøkonom Thisted 75% 76% 68% 67% 36% Markedsføringsøkonom Aalborg 68% 68% 68% 58% 63% Serviceøkonom 52% 45% 48% 58% 61% Administrationsbachelor * 58% 36% 48% - Eksportbachelor * 57% 58% - 53% Finansbachelor * 49% 66% 63% Natur- og kulturformidling * 48% 56% 47% 52% International Handel & Markedsføring 88% 78% 79% 73% 59% International Hospitality Management 43% 55% 84% 65% 62% Sport Management 79% 81% 60% 83% 53% * * 55% 55% 54% Læreruddannelser Lærer Hjørring * * 60% 43% 57% Lærer Aalborg * * 54% 57% 53% 62% Pædagoguddannelser * * 65% 64% Pædagog Hjørring * * 62% 63% 66% Pædagog Aalborg * * 66% 64% 60% Sundhedsuddannelser * * 62% 64% 61% 57% Ergoterapeut * * 61% 65% Fysioterapeut * * 71% 73% 78% Jordemoder * * 40% 40% 35% Radiograf * * 72% 69% 56% 55% Sygeplejerskeuddannelser * * 44% 51% Sygeplejerske Hjørring * * 43% 55% 53% Sygeplejerske Aalborg * * 44% 49% 57% Teknologiuddannelser 52% 47% 58% 62% 59% Automationsteknolog 62% 0% 89% 0% 0% Byggetekniker (se Bygningskonstruktør) 40% 33% 0% 50% 100% * 50% 54% 56% 47% Grafisk designteknolog Datamatiker 77% 66% 71% 70% 70% 50% Energiteknolog 65% 60% 53% 53% Installatør - EL * 82% 73% 69% 69% Installatør - VVS * 100% 58% 44% 74% IT-teknolog 56% 62% 59% 53% 83% Laborant 44% 71% 41% 60% 40% Multimediedesigner 60% 65% 61% 59% 51% Produktionsteknolog 68% 73% 74% 68% 71% Bygningskonstruktør Digital konceptudvikling Energimanagement Produktudvikling og teknisk integration * * 42% 51% 53% 81% 78% 65% 94% - - - - - - 71% 63% 89% 80% 59% Softwareudvikling 66% 65% 74% 63% Webudvikling 68% 52% 64% 200% - UCN grunduddannelser inkl. top-up udd. i alt 58% 52% 58% 60% 59% * uddannelser er ikke afsluttet på opgørelsestidspunktet. Uddannelser 17 TEMA 1 Gennemførte ved UCN act2learn Tallene viser antal studerende der har afsluttet enten en uddannelse eller moduler på akademi- og diplomuddannelserne. Tallene for akademi og diplom dækker over både moduler og det afsluttende forløb på uddannelserne. Fra 2015 har UCN act2learn indført en ny procedure for UCN act2Learn indberetning til UCN i tal, der giver valideringsmæssige udfordringer i forhold til tallene fra de tidligere år. Det er forklaringen på de manglende tal fra de tidligere år. UCN act2learn arbejder med afsæt i den nye procedure på, at de manglende tal vil indgå i næste års udgivelse af UCN i tal. 2015 2014 2013 2012 2011 1044 - - - - Diplomuddannelser Pædagogisk diplomuddannelse Diplomuddannelse i erhvervspædagogik - - - - - 1071 - - - - Diplomuddannelse i Software 1 - - - - Diplomuddannelse i Webudvikling - - - - - Diplomuddannelse i ledelse Sportmanagement 27 - - - - 145 - - - - 385 - - - - 1 - - - - International handel og markedsføring 32 - - - - Kommunikation og formidling 45 - - - - Økonomi og ressourcestyring 21 - - - - 9 - - - - 268 - - - - International transport og logistik 4 - - - - Innovation, produkt og produktion 17 - - - - - - - - - Socialpædagogik 21 - - - - Friluftsvejleder 47 - - - - Sundhedspraksis 42 - - - - Velfærdsteknologi 1 - - - - Energiteknologi - - - - - Automation og drift - - - - - Sundhedsfaglig diplomuddannelse Akademiuddannelser Ledelse HR Informationsteknologi Finansiel rådgivning Ungdomspædagogik 18 Uddannelser TEMA 1 Dimittender Opgørelse over antal studerende, der har bestået den afsluttende eksamen på grunduddannelser inkl. top-up pr. kalenderår. Businessuddannelser Financial Controller 2015 2014 2013 2012 2011 747 584 515 435 432 19 9 - - - Finansøkonom Thisted 16 13 12 17 23 Finansøkonom Aalborg 100 104 96 86 103 Markedsføringsøkonom Thisted 15 18 18 14 17 Markedsføringsøkonom Aalborg 128 107 89 82 78 Serviceøkonom 186 134 126 97 107 6 16 - - - Eksportbachelor 17 - - - - Finansbachelor 44 22 24 15 - Natur- og kulturformidling 24 15 9 13 6 Administrationsbachelor International Handel & Markedsføring 76 50 47 46 28 International Hospitality Management 33 30 46 34 26 Sport Management 83 66 48 31 44 Læreruddannelser 239 243 193 175 180 Lærer Hjørring 47 36 48 38 56 Lærer Aalborg 192 207 145 137 124 322 Pædagoguddannelser 388 366 361 318 Pædagog Hjørring 112 107 110 87 89 Pædagog Aalborg 276 259 251 231 233 Sundhedsuddannelser 248 252 237 187 208 61 Ergoterapeut 64 60 55 53 Fysioterapeut 98 98 103 60 73 Jordemoder 46 49 42 47 47 Radiograf 40 45 37 27 27 196 199 233 209 168 Sygeplejerske Hjørring Sygeplejerskeuddannelser 71 83 61 58 62 Sygeplejerske Aalborg 128 150 148 110 134 Teknologiuddannelser 584 440 483 368 311 13 - 8 - - 3 4 1 - 5 Automationsteknolog Byggetekniker (se Bygningskonstruktør) Datamatiker 74 49 67 39 38 Grafisk designteknolog 87 70 75 73 71 Energiteknolog 33 29 23 14 - Installatør - EL 19 8 27 26 17 Installatør - VVS 10 9 6 1 12 17 IT-teknolog 25 23 14 11 Laborant 21 13 12 9 6 Multimediedesigner 81 65 55 33 32 Produktionsteknolog 37 28 33 18 32 64 Bygningskonstruktør 83 82 108 94 Digital konceptudvikling 45 32 11 30 - - - - - - 10 5 9 8 17 Energimanagement Produktudvikling og teknisk integration Softwareudvikling 22 13 19 6 Webudvikling 21 10 15 6 - 2.405 2.118 1.998 1.651 1.649 UCN grunduddannelser inkl. top-up udd. i alt Uddannelser 19 TEMA 1 STÅ- Teori og praktik pr. uddannelse/område Oversigten hentes fra opgørelsen af STÅ til den finansielle årsrapport grupperet v.h.a. ansvar pr. uddannelse/område. Teori Uddannelse/område Praktik 2015 2014 2013 2012 2011 Lærer Hjørring 220 211 246 199 235 26 26 35 27 31 Lærer Aalborg 719 777 718 702 675 101 113 130 117 103 Natur- og kulturformidling 2015 2014 2013 2012 2011 95 84 52 37 25 21 13 10 4 6 Pædagog Hjørring 318 272 268 268 239 128 145 148 133 135 Pædagog Aalborg 796 707 711 678 651 269 341 337 320 315 Ergoterapeut 197 187 184 170 167 46 47 44 43 45 Fysioterapeut 328 305 295 269 253 76 73 71 69 55 Jordemoder 87 90 89 83 81 84 84 86 85 106 Radiograf 80 83 84 74 71 63 67 69 62 65 Sygeplejerske Hjørring 151 150 163 164 163 111 112 122 113 96 Sygeplejerske Aalborg 311 307 296 296 284 228 226 213 211 181 Administrationsbachelor 89 77 43 13 4 8 Eksport og Markedsføring 489 429 314 275 243 51 53 34 37 31 Finans 395 381 345 353 308 49 52 38 39 35 Service og oplevelser 455 364 325 274 242 53 42 41 44 35 Sportsmanagement 115 102 80 63 42 21 16 11 7 12 Bygge og Anlæg - DK 249 232 231 240 327 36 28 40 33 21 Bygge og Anlæg - Int. 112 93 103 88 - 19 12 11 13 - Design 387 346 298 270 238 53 41 36 38 24 Energi og Miljø 128 131 115 106 79 18 11 17 10 9 Industri 127 110 94 84 80 27 18 19 17 9 IT 343 282 247 188 175 36 24 27 18 17 6.190 5.720 5.301 4.881 4.575 1.531 1.548 1.548 1.437 1.330 240 358 405 - - - - - - - UCN act2learn Teknologi 20 44 31 - - - - - - - UCN act2learn Sundhed 30 58 62 - - - - - - - 357 352 387 - - - - - - - UCN grunduddannelser i alt UCN act2learn Ledelse & HR UCN act2learn Pædagogik UCN act2learn i alt UCN i alt 647 811 885 857 927 - - - - - 6.837 6.531 6.186 5.737 5.502 1.531 1.548 3.095 1.437 1.330 20 Ressourcer TEMA 2 Ressourcer TEMA 2 RESSOURCER TEMA 2 Dette tema omhandler de menneskelige ressourcer, der skal til for at gennemføre undervisningen samt tal for medarbejdernes fravær. Blandt andet præstenteres undervisernes faglige og pædagogiske kompetenceniveau pr. uddannelse. 21 22 Ressourcer TEMA 2 Undervisernes kompetencer - Ph.d grad Undervisernes faglige kompetencer måles som andelen af fastansatte undervisere, der har en ph.d-grad. Dette er en statusmåling pr. 31/12 det pågældende år, hvor den enkelte medarbejder på målingstidspunktet medtælles i forhold til medarbejderens ansættelsesgrad. Uddannelse/ Uddannelsesområde Antal undervisere (ud fra ansættelsesgrad) 2015 Andel undervisere med en ph.d. 2015 2014 2013 2012 2011 Lærer Hjørring 24,0 0% 0% 0% 0% 0% Lærer Aalborg 53,3 11% 10% 9% 10% 11% Natur- og kulturformidling 6,0 0% 0% 0% 0% 0% Pædagog Hjørring 37,3 3% 3% 4% 4% 5% Pædagog Aalborg 48,5 8% 9% 10% 5% 2% Ergoterapeut 15,7 6% 6% 8% 0% 0% Fysioterapeut 30,7 10% 8% 13% 8% 5% Jordemoder 11,3 9% 8% 14% 14% 13% Radiograf 13,0 8% 8% 9% 7% 0% Sygeplejerske Hjørring 17,6 0% 0% 0% 5% 5% Sygeplejerske Aalborg 0% 29,3 0% 0% 0% 0% Administrationsbachelor 4,0 25% 12% 0% - - Eksport og Markedsføring 30,8 3% 0% 0% 0% 0% Finans 27,0 4% 5% 4% 4% 5% Service og oplevelser 22,0 0% 0% 0% 0% 0% Sportsmanagement 11,4 0% 0% 0% 0% 0% Bygge og Anlæg 33,3 0% 0% 0% 0% 0% Design 24,4 0% 0% 0% 0% 0% Energi og Miljø 23,0 4% 5% 0% 0% 0% Industri 24,0 14% 9% 0% 0% 0% IT 13,9 17% 12% 13% 6% 0% UCN act2learn 63,0 2% 3% 7% 9% 10% UCN act2learn Ledelse & HR 17,0 0% - - - - UCN act2learn Pædagogik 33,0 3% - - - - UCN act2learn Sundhed 8,0 0% - - - - UCN act2learn Teknologi 3,0 0% - - - - 563,4 5% 4% 5% 4% 4% UCN i alt Ressourcer 23 TEMA 2 Undervisernes kompetencer - Master/kandidatuddannelse Undervisernes faglige kompetencer måles som andelen af fastansatte undervisere, der har en master-/kandidatuddannelse. Dette er en statusmåling pr. 31/12 det pågældende år, hvor den enkelte medarbejder på målingstidspunktet medtælles i forhold til medarbejderens ansættelsesgrad. Uddannelse/ Uddannelsesområde Antal undervisere (ud fra ansættelsesgrad) Andel undervisere med en master- eller kandidatudd. 2015 2015 2014 2013 2012 Lærer Hjørring 24,0 92% 95% 91% 89% 94% Lærer Aalborg 53,3 91% 96% 94% 93% 100% Natur- og kulturformidling 2011 6,0 100% 100% 71% 100% 100% Pædagog Hjørring 37,3 88% 87% 82% 65% 69% Pædagog Aalborg 48,5 79% 76% 74% 70% 67% Ergoterapeut 15,7 94% 87% 92% 92% 84% Fysioterapeut 30,7 88% 85% 88% 95% 94% Jordemoder 11,3 100% 85% 93% 100% 87% Radiograf 13,0 77% 77% 81% 64% 66% Sygeplejerske Hjørring 17,6 94% 94% 91% 94% 89% Sygeplejerske Aalborg 97% 29,3 101% 100% 100% 100% Administrationsbachelor 4,0 100% 100% 100% - - Eksport og Markedsføring 30,8 94% 48% 72% 98% 100% Finans 27,0 89% 95% 91% 100% 95% Service og oplevelser 22,0 82% 88% 80% 79% 67% Sportsmanagement 11,4 86% 85% 85% 100% 66% Bygge og Anlæg 33,3 52% 49% 54% 48% 52% Design 24,4 59% 71% 66% 70% 69% Energi og Miljø 23,0 78% 68% 60% 38% 43% Industri 24,0 78% 82% 87% 66% 66% IT 13,9 74% 71% 80% 68% 64% UCN act2learn 63,0 94% 91% 89% 88% 86% UCN act2learn Ledelse & HR 17,0 100% - - - - UCN act2learn Teknologi 33,0 91% - - - - UCN act2learn Sundhed 8,0 100% - - - - UCN act2learn Pædagogik 3,0 67% - - - - 563,4 85% 82% 83% 82% 81% UCN i alt 24 Ressourcer TEMA 2 Undervisernes pædagogiske kompetencer Undervisernes formelle pædagogiske kompetencer måles som andelen af fast ansatte undervisere, som er lektørbedømt eller har anden formel pædagogisk kompetence. Dette er en statusmåling pr. 31/12 det pågældende år, hvor den enkelte medarbejder på målingstidspunktet medtælles i forhold til medarbejderens ansættelsesgrad. Uddannelse/ Uddannelsesområde Antal undervisere (ud fra ansættelsesgrad) Andel undervisere med en formel pædagogisk kompetencer 2015 2015 2014 2013 2012 2011 Lærer Hjørring 24,0 83% 86% 86% 87% 88% Lærer Aalborg 53,3 78% 94% 93% 87% 80% Natur- og kulturformidling 6,0 0% 0% 0% 0% 0% Pædagog Hjørring 37,3 46% 60% 61% 56% 70% Pædagog Aalborg 48,5 66% 79% 83% 88% 90% Ergoterapeut 15,7 75% 75% 84% 39% 23% Fysioterapeut 30,7 49% 65% 60% 45% 44% Jordemoder 11,3 48% 54% 58% 39% 39% Radiograf 13,0 69% 69% 72% 50% 50% Sygeplejerske Hjørring 17,6 62% 78% 77% 75% 60% Sygeplejerske Aalborg 41% 29,3 74% 69% 82% 58% Administrationsbachelor 4,0 0% 0% 0% 0% 0% Eksport og Markedsføring 30,8 10% 12% 22% 35% 25% Finans 27,0 44% 82% 57% 76% 85% Service og oplevelser 22,0 14% 19% 20% 21% 25% Sportsmanagement 11,4 9% 10% 23% 16% 31% Bygge og Anlæg 33,3 69% 85% 79% 83% 85% Design 24,4 34% 37% 45% 6% 15% Energi og Miljø 23,0 22% 37% 40% 25% 36% Industri 24,0 43% 46% 25% 22% 23% IT 13,9 44% 59% 53% 87% 71% UCN act2learn 63,0 30% 36% 26% 34% 41% UCN act2learn Ledelse & HR 17,0 29% - - - - UCN act2learn Teknologi 33,0 33% - - - - UCN act2learn Sundhed 8,0 25% - - - - UCN act2learn Pædagogik 3,0 0% - - - - 563,4 49% 58% 62% 58% 58% UCN i alt Ressourcer 25 TEMA 2 Fravær Tallene indeholder ikke delvis sygefravær, sygdomsforløb forud for graviditet, barsel, ansatte på sociale kapitler, timelønnede og løst ansatte. Tallene er et udtræk fra LDV (Økonomistyrelsens / Moderniseringsstyrelsens lokale datavarehus). 2015 2014 2013 2012 2011 846 793 739 718 720 Korttidssygdom (mindre end eller lig med 30 dage) 3.821 3.277 2.574 2.119 2.446 Langtidssygdom (større end eller lig med 31 dage) 1.332 1.732 1.477 2.794 1.398 Sygefravær i alt 5.153 5.009 4.051 4.913 3.844 4,5 4,1 3,5 2,9 3,4 Årsværk (ex. timelønnede, løst ansatte samt sociale kapitler) Nedenstående tal er angivet i antal hverdage Gns. fraværsdag pr. årsværk korttidssygdom Gns. fraværsdag pr. årsværk langtidssygdom 1,6 2,2 2,0 3,9 1,9 Barns 1. sygedag 410 345 329 296 326 Barns 2. sygedag 62 42 49 39 63 26 Økonomi + Nøgletal TEMA 3 Økonomi + Nøgletal TEMA 3 ØKONOMI + NØGLETAL TEMA 3 Det tredje tema knytter hovedtal fra de foregående temaer sammen med omkostninger og indtægter. Under dette tema præsenteres en række nøgletal, herunder udgifter og indtægter sat i relation til STÅ og årsværk. Endvidere kan man orientere sig om udviklingen i over-/ merarbejde i UCN. 27 28 Økonomi + Nøgletal TEMA 3 Økonomisk overblik Nøgletallene er udarbejdet på UCN-niveau. Tallene er et udtræk fra den godkendte årsrapport. 2015 2014 2013 2012 2011 Antal STÅ - teori 6.835 6.527 6.186 5.737 5.502 Antal STÅ - praktik 1.533 1.547 1.547 1.437 1.330 Antal STÅ teori- og praktik 6.832 8.368 8.074 7.733 7.175 Antal årsværk i alt 931 865 825 811 809 Antal årsværk sociale klausuler 31,7 34,6 40,3 40,4 42,1 3,4 4,0 4,9 5,0 5,2 Sociale klausuler i % af antal årsværk i alt 9,0 9,3 9,4 8,9 8,4 Samlede indtægter - mio. kr. Antal STÅ pr. årsværk 678,8 665,5 632,6 601,0 586,4 Samlede udgifter ekskl. renter - mio. kr. 680,6 651,7 608,9 585,8 577,9 Årets resultat ekskl. renter - mio. kr. Indtægter genereret af STÅ - mio. kr. Procent af samlede indtægter Samlede indtægter pr. STÅ - mio. kr. -1,8 13,8 23,7 15,2 8,5 560,8 529,0 514,0 477,5 452,8 82,6 79,5 81,3 79,5 77,2 0,081 0,082 0,082 0,084 0,086 Samlede udgifter ekskl. renter pr. STÅ - mio. kr. 0,081 0,081 0,079 0,082 0,085 Samlede indtægter pr. årsværk - mio. kr. 0,729 0,770 0,767 0,741 0,725 Samlede udgifter ekskl. renter pr. årsværk - mio. kr. 0,731 0,754 0,738 0,723 0,714 Personaleudgifter pr. årsværk - mio. kr. 0,487 0,496 0,485 0,467 0,476 Økonomi + Nøgletal 29 TEMA 3 Optjent over- og merarbejde Beløbene indeholder ikke udbetalte engangsvederlag. Beløbene er fra 2013-2015 udarbejdet pr. uddannelse/ område. Beløbene hentes fra henholdsvis lønsystemet (SLS) og Økonomistyringssystemet (Navision). 2015 2014 2013 2012 2011 tkr tkr tkr tkr tkr Lærer Hjørring og Aalborg 153,0 2.918,0 3.036,6 - - Natur- og Kulturformidling -13,0 42,6 57,9 - - CFU 44,0 -0,3 18,4 - 1.018,0 704,3 1.726,8 - - Ergoterapeut 38,0 189,4 283,2 - - Fysioterapeut 13,0 144,0 165,1 - - Jordemoder 185,0 102,4 -69,2 - - Radiograf 167,0 196,3 368,5 - - Sygeplejerske Hjørring og Aalborg 154,0 322,4 560,2 - - Administrationsbachelor 2,0 71,5 0,0 - - Eksport og Markedsføring 39,0 138,2 590,1 - - 0,0 210,8 338,8 - - Service og oplevelser -43,0 661,4 343,5 - - Sportsmanagement 254,0 234,1 189,5 - - Bygge og Anlæg DK -87,0 840,8 884,3 - - Bygge og Anlæg Int 31,0 495,6 397,2 - - Design 151,0 263,4 196,7 - - Energi og miljø -14,0 768,8 525,1 - - Pædagog Hjørring og Aalborg Finans 39,0 546,4 274,6 - - IT Industri 125,0 309,6 688,0 - - Business og Teknologi fællesfunktioner 176,0 0,0 0,0 - - Campus Sund 30,0 0,0 0,0 - - UCN act2learn 58,0 40,1 623,3 - - Fællesområder 65,0 -7,6 99,3 10.000,0 26.800,0 324,0 553,1 403,9 384.700,0 374.400,0 Fællesadministration Optjent over-/merarbejde i alt Lønsum, % af lønsum 2.909,0 9.745,3 11.701,8 11.200,0 10.000,0 453.049,0 428.541,0 399.867,0 378.500,0 384.700,0 0,6 2,3 2,8 3,0 2,6 30 Effekt af uddannelsesindsatsen TEMA 4 Effekt af uddannelsesindsatsen 31 TEMA 4 EFFEKT AF UDDANNELSESINDSATSEN TEMA 4 Under dette tema præsenteres resultatet af uddannelsesindsatsen - herunder de studerendes vurdering af uddannelsen samt dimittendernes beskæftigelsessituation. Til effektmåling anvendes bl.a. resultater fra studietilfredshedsundersøgelsen (STU), som udsendes årligt for alle ordinære uddannelser. Undersøgelsen indeholder resultater indenfor områderne: ›› Resultatområderne; Studieglæde, fagligt udbytte og loyalitet ›› pecifikke spørgsmål under indsatsområderne; Ledelse og orgaS nisering af uddannelsen, Undervisning, Socialt miljø, Fysisk miljø, Udstyr & materialer og Praktik, Egen indsats, Image/Uddannelsens relevans og brugbarhed, Eksamener & prøver og Internationalisering. 32 Effekt af uddannelsesindsatsen TEMA 4 Studieglæde Studieglæde er et udtryk for, hvor godt de studerende trives på deres uddannelse, hvordan de studerende vurderer uddannelsen i forhold til en ideal uddannelse samt deres motivation for deres uddannelse. Tilfredsheden er angivet i indexpoint på en skala fra 0-100, hvor 100 svarer til den højest opnåelige tilfredshed. For de pædagogiske og sundhedsfaglige uddannelser er målingen ikke lavet i 2013. 2015 Financial Controller Finansøkonom Thisted 85 Antal besvarelser 2014 62 2013 2012 38 14 47 28 25 12 156 171 130 160 Finansøkonom Aalborg International linje 47 51 37 41 Markedsføringsøkonom Thisted 26 17 23 11 161 122 108 43 96 86 99 58 Serviceøkonom 412 326 289 219 Administrationsbachelor 113 83 62 49 Finansøkonom Aalborg Dansk linje Markedsføringsøkonom Aalborg Dansk linje Markedsføringsøkonom Aalborg International linje Eksportbachelor 83 70 49 28 Finansbachelor 219 156 106 98 Natur- og kulturformidling 104 75 - 36 International Handel & Markedsføring 159 81 87 34 International Hospitality Management 66 56 60 42 Sport Management 106 103 89 30 Lærer Hjørring 191 92 - 95 Lærer Aalborg 564 200 - 216 Pædagog Hjørring 267 123 - 88 Pædagog Aalborg 480 430 - 296 Ergoterapeut 203 203 - 180 Fysioterapeut 320 266 - 245 Jordemoder 141 142 - 134 95 84 - 81 Sygeplejerske Hjørring 212 199 - 195 Sygeplejerske Aalborg 343 166 - 174 Automationsteknolog 26 16 11 7 Datamatiker 227 342 159 74 Grafisk designteknolog Radiograf Byggetekniker (se Bygningskonstruktør) 124 118 83 32 Energiteknolog 59 70 52 42 Installatør - EL og VVS 38 30 26 29 IT-teknolog 51 48 37 16 23 Laborant 55 32 29 Multimediedesigner 159 139 121 47 Produktionsteknolog 77 33 27 43 Bygningskonstruktør 340 353 329 271 Digital konceptudvikling 89 68 45 6 Energimanagement 15 - - - Produktudvikling og teknisk integration 38 21 10 6 Softwareudvikling 27 24 15 9 Webudvikling 30 22 19 21 UCN Business- og Teknologi-uddannelser 3.131 2.629 2.165 1.465 UCN Pædagogiske og sundhedsfaglige uddannelser 2.968 2.014 - 1.758 Effekt af uddannelsesindsatsen 33 TEMA 4 2015 Svarprocent 2014 Point fra 1-100 2014 2013 2012 2015 2013 2012 91% 87% 84% 74% 68 66 71 77 87% 54% 60% 35% 65 65 62 62 90% 81% 58% 70% 65 67 63 60 90% 94% 65% 59% 65 69 61 52 84% 46% 59% 28% 63 62 59 62 65% 50% 61% 34% 57 61 60 59 68% 59% 72% 45% 59 65 65 62 80% 56% 56% 52% 66 64 63 69 73% 70% 62% 82% 63 61 52 59 74% 63% 61% 51% 62 64 59 59 87% 65% 56% 58% 65 63 61 56 71% 56% - 48% 57 61 - 63 75% 51% 59% 32% 64 64 58 62 63% 55% 71% 45% 63 58 57 54 55% 52% 54% 23% 70 70 70 61 77% 52% - 63% 69 68 - 66 63% 29% - 33% 61 60 - 61 58% 28% - 20% 65 69 - 70 49% 42% - 29% 53 59 - 62 83% 82% - 75% 69 69 - 65 73% 64% - 64% 73 71 - 72 75% 77% - 70% 71 71 - 74 66% 55% - 60% 72 68 - 66 68% 61% - 59% 72 76 - 75 56% 34% - 37% 73 68 - 70 79% 53% 52% 88% 65 58 70 58 75% 77% 64% 31% 66 66 67 68 70% 59% 45% 21% 69 56 69 61 81% 83% 63% 56% 57 59 60 56 73% 48% 49% 48% 67 70 69 59 82% 67% 60% 29% 67 61 64 57 90% 68% 48% 43% 71 71 80 81 73% 60% 58% 28% 57 62 58 48 82% 40% 35% 74% 62 72 74 65 76% 77% 73% 58% 68 71 70 67 79% 66% 52% 13% 65 63 53 67 88% 72 84% 68% 50% 35% 66 62 69 66 66% 89% 65% 36% 52 58 57 44 63% 58% 58% 72% 66 54 46 42 76% 64% 60% 47% 65 65 64 62 62% 46% - 42% 65 67 - 68 34 Effekt af uddannelsesindsatsen TEMA 4 Fagligt udbytte Fagligt udbytte er et udtryk for, hvor tilfredse de studerende er med deres faglige udbytte og niveau på uddannelsen samt om undervisningsformerne er gode. De studerendes vurdering af det faglige udbytte er angivet i indexpoint på en skala fra 0-100, hvor 100 svarer til den højest opnåelige tilfredshed. For de pædagogiske og sundhedsfaglige uddannelser er målingen ikke lavet i 2013. 2015 Financial Controller Finansøkonom Thisted 85 Antal besvarelser 2014 62 2013 2012 38 14 47 28 25 12 156 171 130 160 Finansøkonom Aalborg International linje 47 51 37 41 Markedsføringsøkonom Thisted 26 17 23 11 161 122 108 43 96 86 99 58 Serviceøkonom 412 326 289 219 Administrationsbachelor 113 83 62 49 Finansøkonom Aalborg Dansk linje Markedsføringsøkonom Aalborg Dansk linje Markedsføringsøkonom Aalborg International linje Eksportbachelor 83 70 49 28 Finansbachelor 219 156 106 98 Natur- og kulturformidling 104 75 - 36 International Handel & Markedsføring 159 81 87 34 International Hospitality Management 66 56 60 42 Sport Management 106 103 89 30 Lærer Hjørring 191 92 - 95 Lærer Aalborg 564 200 - 216 Pædagog Hjørring 267 123 - 88 Pædagog Aalborg 480 430 - 296 Ergoterapeut 203 203 - 180 Fysioterapeut 320 266 - 245 Jordemoder 141 142 - 134 95 84 - 81 Sygeplejerske Hjørring 212 199 - 195 Sygeplejerske Aalborg 343 166 - 174 Automationsteknolog 26 16 11 7 Datamatiker 227 342 159 74 Grafisk designteknolog Radiograf Byggetekniker (se Bygningskonstruktør) 124 118 83 32 Energiteknolog 59 70 52 42 Installatør - EL og VVS 38 30 26 29 IT-teknolog 51 48 37 16 23 Laborant 55 32 29 Multimediedesigner 159 139 121 47 Produktionsteknolog 77 33 27 43 Bygningskonstruktør 340 353 329 271 Digital konceptudvikling 89 68 45 6 Energimanagement 15 - - - Produktudvikling og teknisk integration 38 21 10 6 Softwareudvikling 27 24 15 9 Webudvikling 30 22 19 21 UCN Business- og Teknologi-uddannelser 3.131 2.629 2.165 1.465 UCN Pædagogiske og sundhedsfaglige uddannelser 2.968 2.014 - 1.758 Effekt af uddannelsesindsatsen 35 TEMA 4 2015 Svarprocent 2014 Point fra 1-100 2014 2013 2012 2015 2013 2012 91% 87% 84% 74% 71 69 71 73 87% 54% 60% 35% 67 63 65 61 90% 81% 58% 70% 69 69 66 62 90% 94% 65% 59% 65 70 64 55 84% 46% 59% 28% 67 64 63 64 65% 50% 61% 34% 61 65 61 63 68% 59% 72% 45% 61 68 70 65 80% 56% 56% 52% 69 66 67 71 73% 70% 62% 82% 63 64 59 62 74% 63% 61% 51% 62 67 58 51 87% 65% 56% 58% 68 67 66 61 71% 56% - 48% 54 61 - 66 75% 51% 59% 32% 67 69 60 66 63% 55% 71% 45% 66 63 62 56 55% 52% 54% 23% 68 70 71 59 77% 52% - 63% 69 65 - 67 63% 29% - 33% 60 59 - 62 58% 28% - 20% 64 68 - 68 49% 42% - 29% 57 59 - 59 83% 82% - 75% 67 66 - 67 73% 64% - 64% 71 68 - 71 75% 77% - 70% 74 74 - 78 66% 55% - 60% 68 65 - 67 68% 61% - 59% 75 75 - 77 56% 34% - 37% 73 66 - 72 79% 53% 52% 88% 65 53 59 59 75% 77% 64% 31% 67 67 67 69 70% 59% 45% 21% 66 54 68 61 81% 83% 63% 56% 54 56 56 51 73% 48% 49% 48% 62 63 67 58 82% 67% 60% 29% 69 60 64 60 90% 68% 48% 43% 71 73 78 79 73% 60% 58% 28% 58 62 59 50 82% 40% 35% 74% 59 65 73 65 76% 77% 73% 58% 66 69 68 67 79% 66% 52% 13% 66 62 54 62 88% - - - 66 - - - 84% 68% 50% 35% 67 61 69 71 66% 89% 65% 36% 51 58 62 55 63% 58% 58% 72% 66 54 48 45 76% 64% 60% 47% 66 65 65 64 62% 46% - 42% 66 65 - 68 36 Effekt af uddannelsesindsatsen TEMA 4 Loyalitet Loyalitet udtrykkes gennem de studerendes valg og anbefaling af uddannelsen tilsammen med, om de forventer at gennemføre uddannelsen. Loyalitet er også et udtryk for, om de studerende bidrager til et godt studiemiljø. Loyalitet er angivet i indexpoint på en skala fra 0-100, hvor 100 svarer til den højest opnåelige tilfredshed. For de pædagogiske og sundhedsfaglige uddannelser er målingen ikke lavet i 2013. 2015 Financial Controller Finansøkonom Thisted 85 Antal besvarelser 2014 62 2013 2012 38 14 47 28 25 12 156 171 130 160 Finansøkonom Aalborg International linje 47 51 37 41 Markedsføringsøkonom Thisted 26 17 23 11 161 122 108 43 96 86 99 58 Serviceøkonom 412 326 289 219 Administrationsbachelor 113 83 62 49 Finansøkonom Aalborg Dansk linje Markedsføringsøkonom Aalborg Dansk linje Markedsføringsøkonom Aalborg International linje Eksportbachelor 83 70 49 28 Finansbachelor 219 156 106 98 Natur- og kulturformidling 104 75 - 36 International Handel & Markedsføring 159 81 87 34 International Hospitality Management 66 56 60 42 Sport Management 106 103 89 30 Lærer Hjørring 191 92 - 95 Lærer Aalborg 564 200 - 216 Pædagog Hjørring 267 123 - 88 Pædagog Aalborg 480 430 - 296 Ergoterapeut 203 203 - 180 Fysioterapeut 320 266 - 245 Jordemoder 141 142 - 134 95 84 - 81 Sygeplejerske Hjørring 212 199 - 195 Sygeplejerske Aalborg 343 166 - 174 Automationsteknolog 26 16 11 7 Datamatiker 227 342 159 74 Grafisk designteknolog Radiograf Byggetekniker (se Bygningskonstruktør) 124 118 83 32 Energiteknolog 59 70 52 42 Installatør - EL og VVS 38 30 26 29 IT-teknolog 51 48 37 16 23 Laborant 55 32 29 Multimediedesigner 159 139 121 47 Produktionsteknolog 77 33 27 43 Bygningskonstruktør 340 353 329 271 Digital konceptudvikling 89 68 45 6 Energimanagement 15 - - - Produktudvikling og teknisk integration 38 21 10 6 Softwareudvikling 27 24 15 9 Webudvikling 30 22 19 21 UCN Business- og Teknologi-uddannelser 3.131 2.629 2.165 1.465 UCN Pædagogiske og sundhedsfaglige uddannelser 2.968 2.014 - 1.758 Effekt af uddannelsesindsatsen 37 TEMA 4 2015 Svarprocent 2014 Point fra 1-100 2014 2013 2012 2015 2013 2012 91% 87% 84% 74% 73 71 76 79 87% 54% 60% 35% 75 75 77 76 90% 81% 58% 70% 76 76 73 69 90% 94% 65% 59% 75 75 73 65 84% 46% 59% 28% 79 78 72 72 65% 50% 61% 34% 70 73 71 73 68% 59% 72% 45% 71 74 77 73 80% 56% 56% 52% 77 75 76 79 73% 70% 62% 82% 73 69 64 71 74% 63% 61% 51% 71 73 69 72 87% 65% 56% 58% 76 73 72 69 71% 56% - 48% 69 71 - 75 75% 51% 59% 32% 74 76 71 72 63% 55% 71% 45% 73 72 72 67 55% 52% 54% 23% 81 82 80 76 77% 52% - 63% 80 78 - 79 63% 29% - 33% 75 75 - 78 58% 28% - 20% 80 79 - 84 49% 42% - 29% 73 75 - 76 83% 82% - 75% 79 80 - 77 73% 64% - 64% 82 81 - 83 75% 77% - 70% 80 81 - 85 66% 55% - 60% 82 79 - 76 68% 61% - 59% 83 84 - 82 56% 34% - 37% 82 81 - 82 79% 53% 52% 88% 75 71 75 82 75% 77% 64% 31% 73 75 76 76 70% 59% 45% 21% 77 69 77 73 81% 83% 63% 56% 67 70 68 66 73% 48% 49% 48% 80 82 80 71 82% 67% 60% 29% 72 71 76 70 90% 68% 48% 43% 80 80 82 83 73% 60% 58% 28% 69 73 68 64 82% 40% 35% 74% 74 83 79 78 76% 77% 73% 58% 78 78 78 76 79% 66% 52% 13% 74 74 67 83 88% - - - 79 - - - 84% 68% 50% 35% 76 71 76 73 66% 89% 65% 36% 71 68 71 59 63% 58% 58% 72% 72 68 66 62 76% 64% 60% 47% 75 75 74 73 62% 46% - 42% 78 79 - 80 38 Effekt af uddannelsesindsatsen TEMA 4 Dimittendernes resultater Gennemsnitskarakter for de studerende afsluttende eksamen. Kun karakteren for de studerende, der har bestået eksamen, medtælles. Dimittender i kalenderåret: 2015 2014 2013 2012 2011 Businessuddannelser Financial Controller 6,4 7,6 - - - Finansøkonom Thisted 8,0 8,5 7,2 6,5 6,3 Finansøkonom Aalborg 6,6 7,1 6,8 6,7 6,9 Markedsføringsøkonom Thisted 7,7 6,9 8,6 6,1 6,6 Markedsføringsøkonom Aalborg 7,2 6,9 7,5 5,7 6,0 Serviceøkonom 7,4 6,6 6,6 6,7 7,3 Administrationsbachelor 7,8 7,4 - - - Eksportbachelor 6,9 - - - - Finansbachelor 6,4 8,2 7,7 4,3 - Natur- og kulturformidling 6,9 8,9 8,2 8,3 9,2 6,4 International Handel & Markedsføring 6,4 6,6 6,9 8,1 International Hospitality Management 6,2 7,6 7,9 7,0 7,4 Sport Management 8,3 7,4 6,9 8,6 8,9 Læreruddannelser Lærer Hjørring 7,7 7,9 7,5 6,4 6,7 Lærer Aalborg 7,4 7,8 7,5 7,5 7,5 Pædagog Hjørring 9,9 9,1 9,1 8,8 8,9 Pædagog Aalborg 9,6 9,3 8,7 8,3 8,6 8,8 8,6 8,4 8,3 8,8 9,0 Pædagoguddannelser Sundhedsuddannelser Ergoterapeut Fysioterapeut 9,0 8,6 8,5 8,9 Jordemoder 9,2 9,2 9,1 9,4 9,0 Radiograf 8,5 9,1 8,8 8,5 10,4 Sygeplejerskeuddannelser Sygeplejerske Hjørring 8,3 8,3 8,7 8,2 8,2 Sygeplejerske Aalborg 7,8 7,0 8,2 7,9 8,4 Automationsteknolog 7,9 - 10,6 - - Teknologiuddannelser Byggetekniker 9,0 8,6 - 12,0 6,5 Datamatiker 8,0 7,8 7,4 8,8 7,7 Grafisk designteknolog 7,4 8,2 7,6 6,8 7,0 Energiteknolog 7,5 7,1 7,3 6,6 - Installatør - EL 8,1 9,9 7,7 7,9 9,1 Installatør - VVS 8,7 8,2 8,7 - 8,9 IT-teknolog 7,1 8,0 6,1 8,3 7,6 Laborant 7,4 9,3 7,9 9,1 10,0 Multimediedesigner 7,1 6,3 7,4 7,5 5,7 Produktionsteknolog 7,2 8,8 7,7 8,3 9,7 Bygningskonstruktør 7,2 7,5 7,0 7,9 7,8 Digital konceptudvikling 7,4 8,0 7,8 9,1 - Energimanagement - - - - - 10,1 7,0 7,9 9,0 - Softwareudvikling 7,5 8,0 9,6 9,8 6,7 Webudvikling 8,9 5,8 6,5 7,4 0,0 Produktudvikling og teknisk integration Effekt af uddannelsesindsatsen 39 TEMA 4 Ledighedsgrad 4.-7. kvartal efter dimission Ledighedsgraden er data leveret fra Uddannelses- og forskningsministeriet og er senest opdateret medio 2015. 4. kvartal defineres som det kvartal, der indeholder datoen 1 år efter fuldførelse, dvs. at 4.-7. kvartal måles fra og med det kvartal, der indeholder et-årsdagen til og med kvartalet, der ligger umiddelbart inden to-årsdagen. Dimittendernes ledighedsgrad er opgjort pr. fuldførelsesår, som er studieåret gående fra 1/10 året før til 30/9 det pågældende år. Dimittender fra UCN 2012 2011 2010 Dimittender fra alle udbud i Danmark 2009 2012 2011 2010 2009 Businessuddannelser Financial Controller - - - - - - - - Finansøkonom 15,9% 13,6% 17,4% 11,3% 9,2% 6,5% 9,7% 8,0% Markedsføringsøkonom 17,0% 16,7% 14,7% 6,8% 7,8% 7,8% 7,9% 8,6% Serviceøkonom 14,1% 9,3% 9,8% 8,1% 11,7% 7,6% 8,3% 8,3% Administrationsbachelor - - - - 11,7% * * * Eksportbachelor - - - - * * * * Finansbachelor 18,1% * * * 9,4% * * * Natur- og kulturformidling 38,2% 20,5% 15,6% 24,9% 38,2% 20,5% 15,6% 24,9% International Handel & Markedsføring 18,5% 8,7% * * 14,8% 9,8% 13,7% * International Hospitality Management 24,4% 19,0% * * 16,1% 15,4% * * Sport Management 30,3% 17,4% * * 22,7% 15,3% * * Lærer Hjørring 28,4% 30,3% 17,8% 17,7% 11,5% 11,9% 9,5% 5,2% Lærer Aalborg 14,7% 14,0% 10,6% 6,1% - - - - Pædagog Hjørring 13,2% 16,1% 9,5% 8,4% 11,4% 10,9% 9,8% 5,7% Pædagog Aalborg 12,5% 11,7% 11,2% 7,4% - - - - Ergoterapeut 21,7% 19,6% 19,3% 14,9% 19,4% 17,5% 18,6% 10,3% Fysioterapeut 8,6% 5,5% 2,7% 2,3% 7,8% 6,4% 4,6% 2,5% Jordemoder 5,8% 5,5% 10,7% 6,6% 5,3% 5,8% 8,4% 3,9% Radiograf 2,2% 7,3% 1,9% * 3,4% 3,4% 5,3% 0,5% Sygeplejerske Hjørring 3,3% 6,5% 3,7% 1,4% 2,0% 3,3% 4,4% 1,5% Sygeplejerske Aalborg 1,3% 3,9% 1,5% 0,8% - - - - * * * * 3,2% * * * 9,4% 18,3% 19,9% 8,8% 10,9% 13,0% 14,8% 14,0% Grafisk designteknolog 29,5% 25,7% 16,4% 16,4% 12,9% 14,2% 11,4% 14,5% Energiteknolog 18,8% * * * 16,8% * * * Installatør 1,2% 1,1% 4,4% 9,8% 3,4% 3,7% 4,5% 5,8% IT-teknolog 13,1% 18,0% 25,9% * 13,9% 13,8% 9,9% 13,1% Laborant 15,7% 0,9% 7,6% 14,5% 10,7% 15,5% 16,0% 15,6% Multimediedesigner 13,9% 19,5% 23,3% 15,4% 13,9% 12,6% 13,6% 14,0% Produktionsteknolog 5,2% 7,2% 23,9% 29,4% 15,6% 11,5% 14,8% 25,9% Bygningskonstruktør 18,5% 17,3% 15,7% 23,5% 14,2% 10,2% 15,7% 17,1% Digital konceptudvikling 13,7% * * * 19,8% 10,0% * * - - - - - - - - Læreruddannelser Pædagoguddannelser Sundhedsuddannelser Sygeplejerskeuddannelser Teknologiuddannelser Automationsteknolog Byggetekniker (se Bygningskonstruktør) Datamatiker Energimanagement Produktudvikling og teknisk integration 4,2% * * * 13,8% * * * Softwareudvikling 18,3% 5,1% * * 14,4% 7,1% * * Webudvikling 47,3% * * * Landsgennemsnit for alle videregående uddannelser * For få dimittender, hvorfor data ikke angives 20,3% 15,0% * * 11,6% 10,9% 10,8% 9,5% ucn@ucn.dk www.ucn.dk KONTAKT
© Copyright 2024