Selskabsmeddelelse nr. 44 6. juli 2016 Domstolsafgørelse i verserende retssag mellem GN Netcom, Inc. og Plantronics Som oplyst i tidligere rapporter, anlagde GN Netcom i 2012 sag mod Plantronics, Inc. med påstand om, at ”Plantronics Only Dealers”-programmet er i strid med amerikansk konkurrencelovgivning og uretmæssigt begrænser konkurrencen ved at forhindre uafhængige forhandlere i at markedsføre konkurrerende produkter. I forbindelse med opklaring af sagen (”discovery” proces i amerikansk ret), har GN Netcom afdækket, hvad det anser for særligt graverende adfærd, og indgav på baggrund heraf en begæring om sanktion imod Plantronics. Den føderale distriktsdomstol i Wilmington, Delaware, har i dag afsagt afgørelse vedrørende sanktionsspørgsmålet, og pålagt Plantronics, Inc. følgende sanktioner: Plantronics skal betale USD 3 millioner i godtgørelse (”punitive sanctions”); yderligere økonomiske sanktion til dækning af rimelige sagsomkostninger afholdt af GN Netcom i forbindelse med den verserende retssag; mulighed for yderligere sanktioner, der kan skabes bevismæssig grundlag for, såfremt GN Netcom anmoder herom i forbindelse med en nævningesag, og som retten finder berettiget; og instruktion til nævningetinget om, at den må lægge til grund, at e-mails, der er destruerede af Plantronics, ville have været til fordel for GN Netcoms sag og/eller skadelig for Plantronics forsvar Den 15. juli 2016 eller derefter vil retten fastsætte en tidsplan for den fortsatte behandling af sagen. Afgørelsen påvirker ikke GN’s finansielle guidance for 2016, da diverse omkostninger relateret til retssagen modsvarer de tilkendte beløb. For yderligere oplysninger kontakt venligst: Peter Justesen VP – Investor Relations & Treasury GN Store Nord A/S Telefon: 45 75 87 16 GN Store Nord A/S | Lautrupbjerg 7 | 2750 Ballerup | +45 45 75 00 00 CVR nr.: 24257843 | info@gn.com | www.gn.com Side 1 af 1
© Copyright 2024