Se brochure for fondene her.

En alternativ
investering
To nye fonde fra Danske Invest giver nu
mulighed for at investere i alternative aktiver
som ejendomme, infrastruktur, skov, landbrug,
private equity og alternative kreditter.
Danske Invest SICAV-SIF Alternatives - Defensive, Class C d
Fonden med lavest risiko og lavest forventet afkast
Danske Invest SICAV-SIF Alternatives – Offensive, Class C d
Fonden med højest risiko og højest forventet afkast
Indhold
Side 4:
Derfor er alternative
investeringer interessante
Side 6:
De to nye fonde med alternativer
Side 8:
Fondene kræver en længere
tidshorisont
Side 9:
Sådan arbejder porteføljeteamet
bag de to fonde
Side 10:
De forskellige alternative
aktivklasser
Side 12:
Din risiko som investor i fondene
Side 13:
Skatteforhold for danske
investorer
Side 14:
Sådan har alternativer klaret sig
historisk
Vigtige facts om fondene
Denne publikation er udarbejdet af:
Danske Invest,
en division af Danske Bank A/S
Holmens Kanal 2-12
1092 København K
+45 33 33 71 71
CVR-nr. 61 12 62 28
2
•De to fonde fra Danske Invest
SICAV-SIF er en nyskabende og
anderledes måde at investere i
illikvide, alternative aktiver.
•Alternative investeringer har en
række særlige egenskaber i forhold
til traditionelle børsnoterede aktier
og obligationer.
•Fondene kan give flere fordele i en
klassisk portefølje med aktier og
obligationer.
•Med alternative investeringer
følger imidlertid også en række
særlige vilkår og risici for investor.
Alternative investeringer kan måske være noget for dig, hvis du:
•Ønsker at sprede og dermed reducere risikoen i dine investeringer.
•Ønsker adgang til en type investeringer, som normalt er forbeholdt de
største professionelle investorer.
•Ønsker muligheden for at opnå et højere forventet afkast målt i forhold
til din risiko.
•Er indforstået med de særlige vilkår og risici, der gælder for fondene.
Hvis du overvejer at investere i en af de to nye fonde fra Danske Invest
SICAV-SIF, så kontakt din investeringsrådgiver.
En investering i fondene kræver rådgivning for at afdække, om investeringen
passer til din investeringsprofil, og du skal som investor skrive under på, at du
er vel­informeret. Minimumsindskuddet for en investering i en af fondene er
10.000 euro (75.000 kroner).
3
Derfor er alternative
investeringer interessante
Alternative investeringer har attraktive egenskaber, som kan give
dig en mere robust portefølje med et mere attraktivt forhold mellem
forventet afkast og risiko.
De fleste mennesker forbinder investering med børsnoterede
aktier og obligationer, men alternative investeringer er en
tredje mulighed, som er værd at overveje. For mange af de
største professionelle investorer udgør alternative investeringer i dag en v igtig og stigende del af deres porteføljer, og
to nye fonde fra Danske Invest giver nu andre investorer den
samme mulighed.
Begrebet alternative investeringer er typisk en fællesbetegnelse for de investeringer, der ligger uden for de traditionelle,
noterede værdipapirer som aktier og obligationer. Det kan
f x være ejendomme, infrastruktur, skov, landbrug og private
equity, der er aktier i unoterede selskaber – og disse alternative aktiver kan blandt andet bidrage til at sprede risikoen i
din portefølje af investeringer.
Godt supplement til aktier og obligationer
Fælles for alternative investeringer er, at de har en anderledes risikoprofil, så afkastet ikke nødvendigv is udv ikler sig
i takt med afkastet fra aktier og obligationer. Eksempelv is
sv inger værdien af en udlejningsejendom, en v indmøllepark
eller et skovbrug of te kun i begrænset omfang i takt med
aktie- eller obligationsmarkedet – og det kan være nøglen til
en stærk og stabil portefølje; at investere i forskellige aktiver,
der ikke altid stiger og falder i takt med hinanden.
Samtidig har alternative investeringer historisk set givet
fornuf tige afkast, selv om historiske afkast dog ikke er en
garanti for fremtidige afkast. Som investor i alternativer
kan du blandt andet forvente en såkaldt illikv iditetspræmie,
som er et forventet ekstra afkast som kompensation for, at
alternative aktiver kan være sværere og mere tidskrævende
at købe og sælge end traditionelle, børsnoterede aktier og
obligationer.
Giver adgang til nye muligheder
Alt i alt kan alternative investeringer bidrage til at øge det
forventede risikojusterede afkast i din portefølje – dvs.
afkastet målt i forhold til den risiko, du påtager dig som
investor. For langt de fleste investorer er det dog vanskeligt
at investere direkte i alternativer – ikke blot fordi investeringerne kræver særlig v iden, men også fordi hver enkelt
investering i alternativer of te kræver meget store kapitalindskud. Dermed er de fleste investorer reelt afskåret fra at
4
foretage direkte investeringer i alternativer, ligesom det er
svært at opnå den fornødne risikospredning på tværs af de
forskellige alternative aktivklasser.
Men de to nye fonde fra Danske Invest gør det nu muligt at
få adgang til alternative investeringer på en nem måde, som
ikke kræver stor kapital, og som samtidig sikrer en fornuf tig
risikospredning på tværs af forskellige typer af alternative
investeringer. Dermed v il en eventuel negativ udv ikling i
enkelte investeringer få mindre ef fekt på det samlede afkast.
Sådan kan alternativer styrke
porteføljen
Aktiemarkedet er i perioder kendetegnet ved store
kursudsv ing, og obligationer g iver i øjeblikket blot et
beskedent eller negativt afkast. Dermed har alternative
investeringer gode forudsætninger for at styrke din
portefølje, selv om de naturligv is også kan g ive et tab.
Alternative investeringer sv inger ikke nødvendigv is i
takt med aktiemarkedet, og samtidig kan alternativer
g ive et højere forventet afkast end obligationer. Har
du f x en klassisk portefølje med børsnoterede aktier
og obligationer, kan du sprede din risiko yderligere ved
at supplere med en andel af alternative investeringer
– og det kan i sidste ende g ive dig et mere attraktivt
forhold mellem forventet afkast og risiko, alt afhæng ig
af udgangspunktet for din portefølje:
• Har du en lavrisikoportefølje med mange obligationer,
kan alternative investeringer bidrage til at øge det
forventede afkast i din portefølje, uden at risikoen
nødvendigv is stiger tilsvarende.
• Har du en højrisikoportefølje med mange aktier, kan
alternative investeringer bidrage til at reducere
risikoen i din portefølje, uden at det forventede afkast
nødvendigv is falder tilsvarende over tid.
De to nye fonde fra Danske Invest
gør det nu muligt at få adgang til
alternative investeringer på en nem
måde, som ikke kræver stor kapital,
og som samtidig sikrer en fornuftig
risikospredning.
5
De to nye fonde
med alternativer
Hvor den ene fond investerer ud fra en middel risikoprofil, tager den anden
fond mere risiko med henblik på at opnå et højere forventet afkast. For begge
fonde er målet en global portefølje med stor geografisk spredning.
De to nye fonde er bygget op omkring hver deres portefølje
af investeringer. Begge fonde forventes at have investeringer
i ejendomme, infrastruktur samt skov og landbrug, men der
v il typisk være tale om forskellige typer af investeringer med
forskellige niveauer af risiko og forventet afkast.
DANSKE INVEST ALTERNATIVES – DEFENSIVE er
den mest forsigtige af fondene. Her er der fokus på investeringer, der forventes at give et relativt stabilt afkast, og
foruden ejendomme, infrastruktur samt skov og landbrug
investerer fonden blandt andet i alternative kreditter. Det kan
f x være såkaldte senior bank loans, der er lån til v irksomheder. Infrastruktur forventes at udgøre den største aktivklasse i porteføljen, og fondens mål er på sigt et afkast på
3 til 5 pct. om året ef ter omkostninger. Fondens afkast
forventes primært at komme fra det løbende drif tsafkast
eller den løbende renteindtægt fra investeringerne.
DANSKE INVEST ALTERNATIVES – OFFENSIVE har på
sigt et afkastmål på 5 til 8 pct. om året ef ter omkostninger,
og risikoen er højere end for Alternatives – Defensive.
Fondens investeringer i ejendomme, infrastruktur samt skov
og landbrug foregår typisk i mere risikof yldte projekter med
højere forventede afkast end i Alternatives – Defensive, og
derudover investerer fonden blandt andet i private equity,
der forventes at udgøre den største aktivklasse i porteføljen.
Private equity er aktier i unoterede selskaber, og private
equity hører blandt de mest risikof yldte alternativer, men
giver også det højeste forventede afkast. Fondens afkast
forventes i v id udstrækning at komme fra værdistigninger på
de aktiver, der er investeret i.
Som investor i Alternatives – Of fensive skal du forvente
større løbende udsv ing i værdien af din investerede formue
end i Alternatives – Defensive. Om du som investor potentielt skal investere i den ene fond, den anden fond eller en
kombination af begge fonde, afhænger af din investeringsprofil. Du bør derfor altid tage en grundig snak med din
investeringsrådgiver inden en eventuel investering.
Begge fonde er underlagt vejledende, overordnede rammer
for fordelingen på forskellige typer af alternative investeringer. Den nøjagtige procentfordeling i fondenes porteføljer
v il dog løbende afhænge af, hvor porteføljeforvalterne ser
de mest attraktive investeringsmuligheder, og målet er en
global portefølje med stor geografisk spredning.
Om du som investor
potentielt skal investere
i den ene fond, den
anden fond eller en
kombination af begge
fonde, afhænger af din
investeringsprofil.
6
FAKTA OM FONDENE
Find Prospekter og Væsentlig Investorinformation for fondene på danskeinvest.lu. Overvejer du at investere
i fondene, så kontakt din investeringsrådgiver. Fondene retter sig mod investorer, som er velinformerede.
Som investor kræver det mindst 3 måneders varsel at trække sine penge ud af fondene igen – og i nogle tilfælde kan
det tage længere tid. Som investor skal du forvente, at udbetalinger af udbytter kan variere meget fra år til år, og at
fondene ikke forventes at udbetale udbytter de første år.
Danske Invest Alternatives – Defensive
Danske Invest Alternatives – Offensive
Fonden med lavest risiko og lavest forventet afkast
Fonden med højest risiko og højest forventet afkast
•Navn:
•Navn:
Danske Invest SICAV-SIF
Alternatives – Defensive, Class C d
•Afkastmål:
•
3-5 pct. om året ef ter omkostninger1
Risikoindikator (skala 1-7): 4
•Årlige
administrationsomkostninger: 1,41 pct.2
Danske Invest SICAV-SIF
Alternatives – Of fensive, Class C d
•Afkastmål:
•
5-8 pct. om året ef ter omkostninger1
Risikoindikator (skala 1-7): 6
•Årlige
administrationsomkostninger: 1,91 pct.2
•
Minimumsindskud: 10.000 euro (75.000 kr.)
•
Minimumsindskud: 10.000 euro (75.000 kr.)
•
Investeringsstil: Aktivt styret
•
Investeringsstil: Aktivt styret
•Største
•
aktivklasse (forventet): Infrastruktur
ISIN-kode: LU1295245374
•Største
•
aktivklasse (forventet): Private equity
ISIN-kode: LU1295245614
•Fonden
kan f x overvejes som supplement
til obligationer i en lavrisikoportefølje
•Fonden
•
Rammer for fordeling på aktivklasser 3:
• Rammer for fordeling på aktivklasser3:
Infrastruktur
Max 50 pct.
kan f x overvejes som supplement
til aktier i en højrisikoportefølje
Private equity
Max 50 pct.
Alternative kreditter Max 30 pct.
Ejendomme
Max 30 pct.
Ejendomme
Max 30 pct.
Infrastruktur
Max 30 pct.
Skov & landbrug
Max 30 pct.
Skov & landbrug
Max 30 pct.
Andet4
Max 20 pct.
Andet4
Max 20 pct.
Noter: 1 Afkastmålet er ikke en garanti, og afkastet kan blive negativt. 2 Der er også omkostninger i de underliggende fonde og
selskabskonstruktioner, som fonden investerer i. For den del af fondens formue, der er midlertidigt investeret i obligationer, vil
de årlige administrationsomkostninger være 0,56 pct. 3 Vejledende rammer for fordelingen, når fondens formue er investeret i
alternativer. 4 Fx hedgefonde.
Bemærk, at Danske Bank modtager en del af administrationsomkostningerne som formidlingsprovision, der for fonden Danske
Invest Alternatives – Defensive vil udgøre mindst 0,175 pct. og højest 0,60 pct., og for fonden Danske Invest Alternatives –
Offensive vil udgøre mindst 0,175 pct. og højest 0,85 pct.
7
Investorerne i fondene beskyttes
Fondene er åbne for indskud fra investorer i tegningsperioden fra 1. september til 30. november 2016.
Det er uv ist, om fondene siden v il blive åbnet for nye
indskud fra investorer, og hvornår det i g ivet fald v il
ske. Hv is fondene i fremtiden bliver åbnet for nye indskud, v il der være fokus på at beskytte de eksisterende
investorer i fondene mod udvanding (dilution) af
værdierne i fondene. Derfor v il fremtidige investorer
skulle forvente at indbetale et såkaldt anti dilution fee
til fondene i form af en procentsats, der v il blive beregnet på det pågældende tidspunkt. Ellers v il fremtidige
investorer kunne drage fordel af, at afkastet i fondene
forventes at følge en J-kurve, hvor omkostningerne kan
være større end afkastet i de første år. Tilsvarende kan
fondene potentielt også opkræve et anti dilution fee
fra investorer, der træder ud af fondene, hv is det v il
udvande værdierne i fondene for de øvrige investorer
– f x ved at påføre fondene uforholdsmæssigt store
handelsomkostninger på det pågældende tidspunkt.
Så v idt muligt tilstræbes dog altid at undgå anti
dilution fee for investorer, der træder ud af fondene.
Fondene kræver en
længere tidshorisont
En investering i alternativer forudsætter tålmodighed og mindst
7 års tidshorisont.
For begge fonde gælder, at alternative investeringer er en
langvarig proces, hvor der går flere år, før den indskudte
kapital i fondene er investeret i de rette alternativer. Pengene
bliver investeret i takt med, at de rigtige investeringsmuligheder v iser sig, og samtidig kan projekter som f x en ny
motorvej, en ny solcellepark eller en ny kontorejendom være
længe undervejs. I mellemtiden kan overskydende kapital i
fondene investeres i andre investeringer med en passende
risikoprofil – eksempelv is obligationer og hedgefonde.
Bemærk også, at alternative investeringer typisk er dyrere
og mere tidskrævende at købe og sælge end traditionelle,
børsnoterede aktier og obligationer, ligesom afkastet fra
mange alternative investeringer følger en såkaldt J-kurve,
hvor omkostningerne kan være større end afkastet i de
første år.
8
Samlet set betyder det, at en investering i alternativer forudsætter en længere tidshorisont for at opnå det forventede
afkastpotentiale. Som investor i fondene bør du altid have en
tidshorisont på mindst 7 år.
Samtidig skal du være bev idst om, at der er mindst 3 måneders varsel for at trække sine penge ud af fondene igen, og
i nogle tilfælde kan det tage betydeligt længere tid, f x hv is
mange investorer ønsker at sælge på samme tid, eller ved
stor uro på de finansielle markeder. I så fald kan fondene i
kortere eller længere perioder være lukket for indløsning fra
investorerne. Dette skyldes, at v i har at gøre med aktiver,
som ikke blot kan sælges fra dag til dag som traditionelle
aktier og obligationer.
Sådan arbejder
porteføljeteamet bag
de to fonde
Investeringerne i de to fonde bliver håndplukket af syv porteføljerådgivere, der normalt
rådgiver professionelle investorer om alternative investeringer.
Et team på syv rutinerede porteføljerådg ivere fra Danske
Bank A/S udvælger løbende de alternative investeringer
i de to nye Danske Invest-fonde. Normalt rådgiver teamet
pensionskasser som f x Danica Pension samt andre
institutionelle investorer, og de seneste 8 år har teamet
rådg ivet om alternative investeringer for cirka 34 milliarder kroner fordelt på næsten 90 forskellige investeringer.
I spidsen for teamet står Jens Dalskov, der er chef for
alternative investeringer i Danske Bank.
Porteføljeteamet vurderer løbende det generelle afkast­
potentiale for de forskellige alternative aktivklasser som
fx ejendomme, infrastruktur, skov, landbrug og private
equity, og samtidig screener de kontinuerligt markedet for
konkrete investeringsmuligheder. I den proces trækker
de blandt andet på deres store internationale netværk,
der løbende g iver adgang til potentielle investeringer.
Forud for en investering foretager teamet altid en grundig
analyse – en såkaldt due diligence – for at afdække, om den
pågældende investering lever op til teamets kvalitets- og
afkastkrav med henblik på at leve op til fondenes afkastmål.
Den nøjagtige sammensætning af investeringer i de to
fonde v il i sidste ende være baseret på en kombination
af, hv ilke aktivklasser teamet overordnet finder mest
attrak­t ive i øjeblikket, og hvor der v iser sig gode, konkrete
investeringsmuligheder inden for de af talte rammer.
Fondene investerer i alternativer v ia andre fonde og
selskabskonstruktioner, der hver især har en eller flere
investeringer inden for en g iven aktivklasse. Det kan
potentielt også være børsnoterede selskaber. Dermed bliver Danske Invest-fondenes investeringer typisk foretaget
via professionelle specialister, som tager de afgørende
beslutninger baseret på de faktiske, lokale forhold.
En væsentlig del af teamets arbejde består dermed også
i at vurdere kvaliteten af de specialister, der forvalter de
forskellige potentielle investeringer, for at identificere de
dygtigste, der kan levere de mest attraktive afkast målt i
forhold til risikoen.
Teamet bag fondene
Porteføljeteam pr. 01.08.2016. Der kan løbende ske udskif tninger i teamet.
Jens Dalskov,
chef for alternative
investeringer
Mads Skaaning,
chefporteføljerådgiver
Kasper Knudsen,
chefporteføljerådgiver
Thomas Ladefoged,
seniorportefølje­
rådgiver
Martin Due Jensen,
seniorportefølje­
rådgiver
Ashvind Guness,
seniorportefølje­
rådgiver
Heidi HaurholmRasmussen, senior­
porteføljerådgiver
9
De forskellige alternative
aktivklasser
Et fællestræk for alternative investeringer er, at de tilbyder en anden
risikoprofil end aktier og obligationer, men her hører lighederne groft sagt
også op. Reelt er der tale om aktiver med meget forskellige egenskaber og
risici, hvor følgende alternativer er blandt de mest væsentlige alternative
aktivklasser.
Ejendomme
En af de største aktivklasser
Er kendetegnet ved at levere et forholdsv is stabilt løbende
afkast fra lejeindtægter samt at yde en v is beskyttelse mod
inflation. Kategorien dækker over mange forskellige typer
af ejendomme – butikker, boliger, hoteller, lagerhaller
etc. – og beliggenheden kan variere fra centrum i storbyer
til mindre byer uden for de traditionelle vækstområder.
Værdiudv iklingen er først og fremmest drevet af udv iklingen
i lejeindtægterne og af investorernes afkastkrav. Jo højere
afkastkrav, jo lavere priser v il ejendomme alt andet lige blive
handlet til. En risikofaktor er f x tomgang – dsv. hv is ejendomme i perioder ikke er lejet ud og dermed ikke genererer
lejeindtægter. På lang sigt påv irkes afkastet af renteniveauet, dels fordi mange ejendomsinvesteringer er delv ist
lånefinansierede, dels fordi lavere renter på obligationer
gør andre investeringer end obligationer mere attraktive.
Stigende renter på obligationer kan således gøre ejendomme dyrere at finansiere og samtidig føre til et stigende
afkastkrav fra ejendomsinvestorer, der v il give sig udslag i
faldende ejendomspriser.
Private equity
Infrastruktur
Eftertragtet stabil indtjening
Infrastruktur dækker over investeringer, som generelt er
kendetegnet ved en stabil indtjening. Der kan være tale om
investeringer i broer, motorveje, havne og luf thavne eller i
offentlige bygninger som f x skoler og hospitaler. Blandt risici
kan nævnes politiske og regulatoriske forhold, ligesom der
i forbindelse med anlægsarbejdet kan være usikkerheder
forbundet med tidsplaner, budgetter og finansieringsudgif ter.
Der er også mange infrastrukturaktiver inden for energisektoren, blandt andet gasledninger, ledningsnet til transport af el og parker med v indmøller eller solceller. Her kan
risikofaktorer f x være usikkerhed om fremtidige afregningspriser eller usikkerhed om den fremtidige energiproduktion i
anlæggene.
10
Investering i unoterede selskaber
Betegnelsen dækker over aktier i selskaber, der ikke er
børsnoterede. En investering sker typisk v ia private equityfonde, der investerer direkte i private selskaber og i nogle
tilfælde opkøber børsnoterede selskaber, som deref ter bliver
afnoterede. Private equity-fondene opnår som udgangspunkt
bestemmende indflydelse i selskaberne, og dermed kan
værdiskabelsen foregå ved at gennemføre væsentlige
ændringer i selskabernes strategiplaner. Private equity
giver et højere forventet afkast end traditionelle, børsnoterede aktier, men som investor er det dyrere og langt mere
tidskrævende at komme ud af en investering i private equity
end en investering i børsnoterede aktier. Kursudv iklingen for
private equity sv inger i betydelig udstrækning med aktiemarkedet, og præcis som med børsnoterede selskaber er
der risici forbundet med drif ten og værdiudv iklingen i de
enkelte porteføljeselskaber inden for private equity.
Landbrug
Alternative kreditter
Bundet op på høst og råvarepriser
I modsætning til en traditionel ejendomsinvestering er
værdiudv iklingen på landbrug i højere grad hægtet op på
udv iklingen i råvarepriserne end på renteudv iklingen. Det
årlige afkast på en enkelt landbrugsinvestering kan variere
meget som følge af udsv ing i råvare- og afregningspriser
og på grund af udsv ing i høstudbyttet. Vigtige risikofaktorer,
som kan påv irke høsten, er vejrudv iklingen, sygdomme og
skadedyr. I en bredt sammensat landbrugsportefølje udjævnes disse udsv ing, og hv is der anvendes forpagtningsaf taler
eller lignende, minder afkastet mere om en obligationsinvestering.
Lån med variabel rente
Lån udstedt af banker til v irksomheder eller husholdninger
og deref ter solgt v idere til især kapitalforvaltere og institu­
tionelle investorer. Mange af lånene er såkaldt senior bank
loans, da de har en fortrinsstilling i forhold til andre lån.
Typisk udstedes lånene med en variabel rente, der følger
pengemarkedsrenterne. Investorerne er dermed godt
beskyttet mod rentestigninger, der ikke v il give sig udslag
i større kurstab på lånene. Kreditrisikoen – dvs. risikoen for
at låntager ikke kan overholde sine betalingsforpligtelser
– er dermed den største risiko som investor.
Skovbrug
Et aktiv med f leksibel produktion
Størstedelen af det årlige afkast fra skovbrug kommer fra
den organiske skovvækst. Prisudv iklingen på tømmer
er blandt andet påv irket af udv iklingen inden for byggebranchen og er derfor i en v is udstrækning bestemt af de
økonomiske konjunkturer. I modsætning til landbrug er produktionen fra et skovbrug fleksibel, og skovning kan til en v is
grad udskydes i tilfælde af manglende ef terspørgsel. Som
ved landbrug er værdiudv iklingen for skovbrug også underlagt faktorer som vejrforhold, sygdomme og andre typer af
beskadigelse.
11
Din risiko som
investor i fondene
Selv om alternative investeringer historisk set har klaret sig godt, er en investering
i de to Danske Invest-fonde forbundet med en række risici.
Som ved andre investeringer er der en række risici forbundet
med en investering i alternativer, der potentielt kan opleve
store kursudsv ing og give tab. Tal derfor altid med en
investeringsrådgiver, inden du foretager en investering, og få
afdækket, om en given investering passer til din investeringsprofil – herunder din risikovillighed, tidshorisont og tabsevne.
Husk også, at alternative investeringer kun bør udgøre en
mindre andel af en portefølje.
På side 10-11 har v i beskrevet en række af de risici, der knytter sig til de enkelte alternative aktivklasser, men derudover
er der også en række mere generelle risici ved at investere i
fondene. Herunder er listet nogle af de væsentligste risici:
MAKROØKONOMISK RISIKO: Værdien af alternative aktiver
samt stabiliteten i den løbende indtjening fra aktiverne kan
være sårbar over for makroøkonomisk nedgang, f x i perioder
med global, regional eller lokal økonomisk recession.
MARKEDSRISIKO: Uro på de finansielle markeder kan give
sig udslag i faldende værdier på alternative aktiver og dermed også faldende værdier af aktiverne i de to fonde.
RENTERISIKO: De senere års faldende obligationsrenter har
øget mange investorers appetit på alternative investeringer
i jagten på fornuf tige og stabile afkast. Stigende renter kan
potentielt reducere ef terspørgslen ef ter og værdien af alternative aktiver.
LIKVIDITETSRISIKO: Alternative aktiver er langt mindre
likv ide end traditionelle børsnoterede aktier og obligationer,
dvs. at alternativer er vanskeligere og mere tidskrævende at
købe og sælge. Ikke mindst i perioder med stor markedsuro
på de finansielle markeder og/eller makroøkonomisk nedgang
kan det potentielt være meget vanskeligt at handle alternative aktiver, og her kan det potentielt også tage langt tid for
investorer at komme ud af de to Danske Invest-fonde. Som
investor bør du derfor have en tidshorisont på mindst 7 år
(læs mere om tidshorisont på side 8).
FONDSRISIKO: De to Danske Invest-fonde investerer
hovedsageligt i alternativer v ia andre fonde og selskabskonstruktioner, og det kan være forbundet med risiko, blandt
andet fordi disse fonde og selskabskonstruktioner kan have
eksisteret i kort tid og have begrænset erfaring inden for det
pågældende forretningsområde. Samtidig er der en risiko
forbundet med, om disse fonde og selskabskonstruktioner er
i stand til at identificere gode investeringer, og investeringerne er kendetegnet ved mindre gennemsigtighed og investorbeskyttelse end f x børsnoterede værdipapirer.
VURDERINGSRISICI: En vurdering eller værdiansættelse
af alternative aktiver v il være forbundet med en v is usikkerhed, da de ikke er underlagt en løbende markedsprisfastsættelse på samme v is som børsnoterede aktier og obligationer.
Værdien af aktiverne i fondene v il derfor heller ikke blive
opgjort på daglig basis.
VALUTARISIKO: Investeringerne i de to fonde v il foregå i
forskellige valutaer, alt ef ter hvor i verden de bedste investeringer v iser sig, og det giver en valutarisiko. En betydelig del
af denne valutarisiko v il blive afdækket, men investorer v il
stadig have en v is valutarisiko – blandt andet fordi valutaenheden i fonden er euro og ikke danske kroner, og valutaafdækningen sker i forhold til euro. Yderligere kan der være
en underliggende udækket valuta­r isiko i de fonde og
selskabskonstruktioner, som fondene inve­sterer i.
Fondene kan ikke forventes at være fuldt investerede
Som investor skal man yderligere være opmærksom på, at
den indskudte kapital i de to fonde formentlig ikke på noget
tidspunkt v il være 100 pct. investeret i alternativer. Det
skyldes blandt andet, at alternative investeringer of te har en
karakter, hvor fondene giver forhåndstilsagn om at investere
et af talt beløb, men at beløbet i praksis bliver investeret i
andele over en længere periode. For at have den størst
mulige andel af kapitalen investeret i alternativer har fondene
mulighed for at give tilsagn om investeringer i alternativer
på op til 125 pct. af formuen.
Vær opmærksom på, at ovenstående ikke er en udtømmende
liste over risici. Du kan orientere dig yderligere om risici og
karakteristika ved alternative investeringer i prospekterne
for fondene og i dokumentet Væsentlig Investorinformation.
12
Skatteforhold for
danske investorer
Gevinster og tab på de to Danske Invest-fonde bliver opgjort efter lagerprincippet.
Ef ter de gældende regler skal investorer, der er fuldt skattepligtige og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark,
og som beskattes ef ter reglerne i aktieavancebeskatnings­
lovens § 19, opgøre gev inst og tab på andele i de to
Danske Invest-fonde ef ter lagerprincippet. Investor beskattes
således årligt af en eventuel gev inst, selvom andelene ikke
er afstået. På tilsvarende v is opnås fradrag for tab,
selv om andelene ikke er blevet solgt. Banken indrapporterer
ultimoværdier til SKAT til brug herfor.
•For personer medregnes gev inst, tab og eventuelle
ud­lodninger i kapitalindkomsten.
•Afkast af pensionsmidler beskattes ef ter lagerprincippet
med 15,3 pct. Juridisk set må en investering i en af
fondene v ia indiv iduelle pensionsordninger ikke overstige
20 pct. af ordningernes værdi.
•Erhvervsdrivende personer kan investere i fonden for
midler omfattet af v irksomhedsskatteordningen. Gev inst,
tab og eventuelle udlodninger medregnes i v irksomhedens skattepligtige indkomst.
•For selskaber medregnes gev inst, tab og eventuelle
udlodninger i den skattepligtige indkomst.
13
Sådan har alternativer
klaret sig historisk
Data for de seneste 20 år viser markante forskelle på afkast og risiko
for forskellige typer af alternative investeringer.
Ser man på de enkelte typer af alternative aktiver, har
private equity (unoterede aktier) og landbrug de seneste 20
år leveret de højeste afkast, deref ter følger afkastet fra ejendomme og skovbrug, mens afkastet fra alternative kreditter
i form af senior bank loans har været lavest. Historiske
afkast er dog ingen garanti for fremtidige afkast, der også
kan blive negative. Der foreligger ikke brugbare historiske
data for infrastruktur, som udgør en del af porteføljen i begge
Danske Invest-fondene.
I perioden fra 1995 til 2015 har private equity ikke blot
haf t det højeste afkast, men også den højeste risiko målt
som størrelsen af de løbende kursudsv ing (volatilitet).
Private equity blev hårdt ramt under finanskrisen i 2008 og
2009. Alternative kreditter i form af senior bank loans har
også haf t en høj risiko, der primært kan tilskrives kraf tige
kursfald under finanskrisen. Usikkerheden om det fremtidige
afkast og den fremtidige risiko for de enkelte alternative
aktivklasser gør det v igtigt med en god risikospredning på
tværs af forskellige alternativer, og det er også målet i de to
Danske Invest-fonde.
Beregningerne er baseret på indexdata for alternativer.
Der er tale om bruttoafkast (Figur 1 og Figur 2), hvor der i
de to nye Danske Invest-fonde v il skulle fratrækkes omkostninger fra afkastet fra alternative investeringer, der dermed
v il blive lavere. Bemærk, at der er benyttet data fra USA, da
amerikanerne har de mest valide historiske data for alternativer. Europæiske data kunne potentielt v ise et lidt andet billede. De to Danske Invest-fonde tilstræber en stor geografisk
spredning i sine investeringer, herunder både investeringer
i Europa, i USA og i andre dele af verden i det omfang, at der
v iser sig gode, konkrete investeringsmuligheder.
FIGUR 1:
FIGUR 2:
Gennemsnitligt årligt afkast og risiko (1995-2015),
baseret på data fra USA
Historisk kursudvikling for alternativer (1995-2015),
baseret på data fra USA
1.200
Årligt gennemsnitligt afkast
over 20 år Ejendomme
Private equity
Skov
Landbrug
Risiko (volatilitet)
over 20 år
9,8%8,3%
12,9%
14,9%
7,6%7,0%
12,7%7,4%
Alternative kreditter (senior bank loans)
4,9%
12,4%
Aktier (US)
8,2%
18,7%
Statsobligationer (US)
5,1%
5,4%
1.100
Private equity
1.000
Landbrug
900
Ejendomme
800
Aktier (US)
700
Skov
600
Statsobligationer (US)
500
Alternative kreditter (senior bank loans)
400
300
200
100
0
95
97
99
03
05
11
01
07
09
13
15
-19
-19
-19
-20
-20
-20
-20
-20
-20
-20
-20
-12
-12
-12
-12
-12
-12
-12
-12
-12
-12
-12
31
31
31
31
31
31
31
31
31
31
31
Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.
Kilder: NCREIF Property Index Returns, NCREIF Timberland Returns, NCREIF Farmland Returns, Cambridge Associates U.S. Private Equity, Credit Suisse Leveraged
Loan Total Return, S&P500 Total Return, Bloomberg/ Effas Bond Indices US Govt All > 1Yr.
De årlige afkast er annualiserede afkast for perioden 31.12.1995 til 31.12.2015. Valutaenheden er USD. Volatilitet er beregnet som årlig standardafvigelse på
baggrund af årsdata. Bemærk, at de historiske data ikke altid giver et fuldstændigt retvisende billede af den reelle risiko i de enkelte alternative aktivklasser. Eksempelvis er data for ejendomme baseret på skønnede værdier og ikke realiserede handelspriser, og disse skønnede værdier kan have tendens til at udglatte prisudsvingene og afspejler fx ikke i fuldt omfang, hvor store prisnedslag sælgere af fast ejendom måtte give, hvis de ønskede at sælge under finanskrisen i 2008-2009.
14
Vigtigt at vide
Du kan orientere dig yderligere om risici og karakteristika ved alternative investeringer og de to fonde i
Væsentlig Investorinformation samt i fondenes
prospekter, som du kan finde på danskeinvest.lu
eller få udleveret af din investeringsrådgiver.
Vær opmærksom på, at fondene kun kan købes v ia
Danske Bank.
Fondene bør altid kun udgøre en mindre del af en
samlet portefølje af investeringer.
Denne publikation er alene til information og ikke
en opfordring til køb af fondene. Vi opfordrer til, at
du altid taler med en investeringsrådgiver, hv is du
overvejer at investere i fondene. I den forbindelse
skal du være opmærksom på, at du ved en investering skal underskrive en erklæring om, at du er en
velinformeret investor.
Endv idere opfordres interesserede investorer til at
kontakte egen rådgiver inden tegning – eksempelv is
advokat eller rev isor – for blandt andet at sikre, at
investeringen får de forventede skattemæssige
konsekvenser.
15
Denne publikation er udarbejdet af:
Danske Invest,
en division af Danske Bank A/S
Holmens Kanal 2-12
1092 København K
+45 33 33 71 71
CVR-nr. 61 12 62 28