Logistikmedarbejder Logistik, lager & transport Til vores hovedkontor i Roskilde søger vi snarest en medarbejder med erfaring indenfor logistikområderne; lager, planlægning og transport. Som logistikmedarbejder i DLF vil du indgå i et team, der varetager hele vores vare- og informationsflow både internt i DLF og ud mod vores kunder. Jobbet indeholder bl.a. følgende opgaver: Produktionsplanlægning og igangsættelse af produktion Lageroptimering og lagerkontrol Lagerovervågning med fokus på leveringsevne samt kritisk lager Logistik mellem afdelinger Opdatering og kontrol af stamdata Opgaverne løses i tæt samarbejde med det øvrige team, vores afdelinger samt vores sælgere. Til løsning af ovenstående opgaver anvendes Microsoft Dynamic Nav 2013 samt MS-Office. Din profil: For at blive logistikmedarbejder i DLF er det en forudsætning, at du har et godt humør, er serviceminded overfor kunder såvel som kollegaer, og kan fungere i et team, hvor arbejdsopgaverne i perioder skal løses under tidspres. Herudover skal du være systematisk og logisk i din tilgang til opgaveløsningen. Du har formentlig erfaring med logistikopgaver i en produktionsvirksomhed, og du er trænet itbruger. Ligeledes forventer vi, at du er praktiker, og at du har evnen til at ”kunne begå dig” i en international koncern. En forudsætning for dette er bl.a. gode engelskkundskaber. Henvendelse: Ser du dig selv som logistikmedarbejder i DLF, glæder vi os til at modtage din ansøgning og cv mærket ”Logistik” senest d. 19. september 2016. Ansøgningen sendes via e-mail til: hr@dlf.com DLF koncernen er verdens største forædler, producent og eksportør af kløver- og græsfrø. Gennem koncernens danske salgsafdeling samt datterselskaber i Danmark, Tyskland, Holland, England, Irland, Frankrig, Rusland, Tjekkiet, USA, Canada, Uruguay, New Zealand og Kina, sælges og markedsføres vore produkter i mere end 80 lande verden over. DLF koncernen er en velkonsolideret virksomhed i vækst. Læs mere på www.dlf.com
© Copyright 2024