1. No category

Den bedste ambassadør
civil-militære relationer og demokratisk kontrol i Danmark 1991-2011
Petersen, Robert Jan
Publication date:
2012
Document Version
Også kaldet Forlagets PDF
Citation for published version (APA):
Petersen, R. J. (2012). Den bedste ambassadør: civil-militære relationer og demokratisk kontrol i Danmark
1991-2011 . Roskilde Universitet.
General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners
and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
• You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain.
• You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal.
Take down policy
If you believe that this document breaches copyright please contact rucforsk@ruc.dk providing details, and we will remove access to the
work immediately and investigate your claim.
Download date: 18. Sep. 2016
DEN BEDSTE AMBASSADØR –
CIVIL-MILITÆRE RELATIONER OG DEMOKRATISK
KONTROL I DANMARK 1991-2011
Af ca n d.m a g. og ph. d. -st uder en de Rober t Pet er se n
In st i t ut for Kul t ur og Iden t it et
Roski l de Un i ver si t et sc en t er
Un i ver si t et sve j 1
4000 Roski l de
Ve jl ed er Len nar t Roger Ber n t son
In st i t ut for Kul t ur og Iden t it et
Roski l de Un i ver si t et sc en t er
Un i ver si t et sve j 1
4000 Roski l de
1
Lad mig slutt e med at citere Oli ver Cromwel l, der sagde, at "den bedst e
ambassadør er et krigsskib". Atombomben og inf ormationsti dsal deren ha r radi kalt
ændret dette. Der er nu mulighed f or mere raf f inerede påvi rkningsmuligheder på
den internat ionale scene. Dette giver små l ande en rolle, hvi s de viser
opf indsomhed og handlekraf t.
Udenr igsminist er
Uffe
E llemann -Jensens
kommiss io nens møde den 17. apr il 1989.
åbnings indlæg
ved
Udenr i g s-
I en globali seret verden med t error, f indes der i kke l ængere st eder, som man kan
sige ikke angår os. Vi har som danskere en int eresse i, at der bl iver ro i I rak. Vi
har en interesse i, at der er ro i Østtimor. O g vil man sætte ind over f or pirater i
Malaccastrædet, er det ikke polit iet, men f orsvaret man vil anvende. Hvi s vi kan
skabe ro et maksimalt antal st eder, er der også større chance f or ro int ernt i
Danmark. Det går moderne f orsvar ud på. Hele verden må i dag siges at være
dansk int eresseområde.
Viceadmir al T im S lot h- Jørgensen i Poul P ilgaard Jo hnsen s art ikel ”I ngen slinger”,
Weekendavisen 29. juli 2005.
Det er en meget kompleks kri g, de er involveret i. Soldaterne skal ikke bare være
soldat er, de skal også være diplomater og politif olk i én og samme person. Det
kræver en voldsom dømmekraf t, hvor de hele ti den skal vurdere, om det er
f ornuf tigt at skyde ell er ej. Og den opgave synes jeg, de kl arer rigtig godt, ikke
mindst når man tager i bet ragtni ng, at mange af dem er meget unge.
Milit ær socio log Kaveh S hamshir i fra Inst it ut for Uddannelse, Lær ing og Filoso fi
på Aalborg Univers it et i Char lot t e Aagaard s art ikel "So ldat er skal slå ihjel, me n
det må ikke blive for gr imt ", I nfor mat ion 31. maj 2010.
2
Tak
Jeg har skrevet denne afhandling som ”privatist” (ph.d.-studerende uden stipendium) fra 2006 til
2011 og har derfor mange at takke for, at de undervejs har støttet mig i forløbet. Uden deres hjælp
ville denne afhandling ikke have været mulig.
Jeg vil først og fremmest gerne takke daværende Institut for Historie på RUC, som accepterede mig
som ph.d.-studerende i 2006 – herunder institutleder Tove Kruse. Jeg vil specielt gerne takke min
vejleder, lektor i historie Lennart Roger Berntson, som loyalt har støttet mig i snart seks år og som
altid er kommet med god rådgivning. Jeg vil desuden gerne takke forskningsassistent Michael
Kjeldsen, som afsatte tid til at læse mit første udkast igennem i 2010-2011 og efterfølgende kom
med en række meget relevante kommentarer, som dannede grundlag for andet og sidste udkast. En
særlig tak vil jeg rette til Institut for Kultur og Identitet, som har accepteret at jeg fremlægger
afhandlingen til bedømmelse hos dem.
Jeg vil derudover takke følgende personer, som hjalp mig med at komme i gang med denne
afhandling før 2006: Militærsociolog Claus Kold, militærsociolog Henning Sørensen,
militærhistoriker Michael Clemmesen på Forsvarsakademiet og ph.d. i statskundskab Jeppe
Trautner. Lektor i statskundskab på KU Peter Viggo Jakobsen, hjalp mig også ved i 2009 at læse de
første kapitler igennem og komme med kommentarer.
Jeg vil endvidere takke alle dem, som afsatte tid til at tale med mig eller skrive med mig om de
danske civil-militære relationer. Det drejer sig om tidligere eller nuværende politikere,
embedsmænd, diplomater, forskere, officerer og journalister. En del af dem er anført som kilder i
denne afhandling, men den reelle liste over folk som har hjulpet mig er meget længere og jeg
skylder dem meget.
Jeg vil gerne takke mine veninder Shiva Brunsvig, Marianne Fessel og Mette Rönnau for at skrive
afskrifter af mine interviews. Jeg vil også gerne takke min veninde Mette Julin for altid at være
parat til at printe min afhandling ud, så jeg kunne læse korrektur på den.
Sidst, men ikke mindst vil jeg gerne takke min kone Diana, fordi hun var tålmodig med mig og det
projekt, som jeg brugte så mange timer på at læse og skrive om gennem flere år af vores ægteskab.
3
Indholdsfortegnelse
For kor t el s er
Si de 5
Resum e
Si de 1 4
Abst r a ct
Si de 1 7
Ka pi t el 1: In dl edn in g
Si de 2 1
Ka pi t el 2: T eor i
Si de 3 4
Ka pi t el 3: Met ode
Si de 5 5
Ka pi t el 4: For skn in gsover si gt
Si de 6 8
Del I: Arven fra Den Kolde Krig
Si de 8 0
– civil-militære relationer i Danmark 1980-1991
Ka pi t el 5: Ud a f a t om kr i gen s sk ygge
Si de 8 1
– Ci vi l -m i li t ær e r el a t i on er 1980 -1991
Si de 13 3
De l II: M od nye hor i s onte r
– For s var e t og de n ak ti vi sti sk e ude nr i gsp ol i ti k 1991 -2000
Ka pi t el 6: Lokom ot i vet
Si de 13 4
– Opr et t el se a f DIB' en 1990 -1994
Ka pi t el 7: La km uspr øven
Si de 16 5
– Forsvaret og UN P ROFO R 1991 -1995
Ka pi t el 8: Pol i t i opga ver – Forsvaret og Bosn i en 1995 -1998
Si de 22 6
Ka pi t el 9: I kr i g m ed l a ser st yr ede bom ber , el ekt ri ker ka bl er , sven skn øgl er og
sl a m suger e – Danm ar k og kr i gen om Kos ovo
Si de 24 5
De l III: De n gl obal e pol i ti be tje nt 2001 -2011
Si de 27 8
Ka pi t el 10: Den st or e tr an sfor m a t i on
Si de 2 79
– Forsvarsforliget i 2004
Ka pi t el 11: Spin og m odspi n
Si de 30 6
– For sva r et , pol i t i k og m edi e rn e 2001 -2011
Ka pi t el 12: Bri st epun kt et
Si de 33 7
– Dan sk for s va r spol i t i k 2004 -2011
Ka pi t el 13: Syn de fa l d i E den s h a ve
Si de 3 90
– For sva r et og besæt t el s en a f Ir a k
Ka pi t el 14: ” En n oget fa r l i ger e opga ve…”
Si de 437
– Kri gen i Afgh an i stan 2001 -2011
Ka pi t el 15: Kon kl usi on
Si de 4 92
Ki l der :
Si de 5 11
4
Forkortelser
A
ACT: Allied Transfor mat io n Co mmand
AFOR: Albanian Force
AGV: Ar bejdsgruppe vedrørende de Vær nepligt iges anvendelse i Forsvaret
AMM: Ammunit io n
AMMO: Ammunit io n
ANSF: Afghan Nat io nal Secur it y Forces
AOR: Area of Respons ibilit y.
ART: Art iller i
ARTHUR: Art iller y Hunt ing Radar
B
BALT AP: Allied Forces Balt ic Approaches
BG: Br igade
BNP: Brut tonat ionalprodukt et
BTN: Bat aljo n
BTNCH: Bat aljo nschef
C
CACEX: Co nduct aft er Capt ure Exercise
CAP: Co mbat Air Pat rol
CAS: Clo se Air Support
CD: Cent rum- Demokr at erne
CENTCOM: Cent ral Co mmand
5
CFE: Treat y on Convent io nal Ar med Forces in Europe
CH/TG FE RRET: Chefen for Task Group Ferret
CH/HOK: Chefen for Hærens Operat ive Kommando
CH/ST KMP: Chefen for St absko mpagniet
CHEF/HOK: Chefen for Hærens Operat ive Ko mmando
CI A: Cent ral I nt elligence Agency
CIMEX: Civil- Milit ar y E xer cise
CIMIC: C ivil-Milit ar y Co -operat ion
CMS: Cent er for Milit ære St udier
COIN: Count er insurgency
CP: Checkpo int
CS: Cent ralfor eningen for St amperso nel
CSCE: Confer ence on Secur it y and Cooperat io n in Europe
D
DANBAT: Danish Bat t a lio n
DANBN: Danish Bat t alio n
DANCON: Danish Co nt ingent
DANCON/ KFOR: Danish Co nt ingent /Kosovo Force
DANILOG: Det Danske Int er nat io nale Logist ik Cent er
DANSQN: Danish Squadron
DDR: Deut sche Demokrat ische Republik (dvs. Øst t yskland)
DeMap: Dansk Forsvars Management Projekt
DeMars: Dansk Forsvar s Management - og Ressourcest yr ingssyst em
DF: Delingsfører
6
DF: Dansk Fo lkepart i
DIB: Da nske I nt ernat ionale Br igade
DIIS: Dansk I nst it ut for Int ernat ionale St udier
DIMS: Dansk I nst it ut for Milit ære St udier
DR: Danmarks Radio
E
E-Sek: Eft erret ningssekt ion
EBO: E ffect s-Based Operat io ns
EF: Europæiske Fællesskab
EPAF: European Part icipat ing Air Forces
EU: Europæiske Unio n
EWG: E xecut ive Working Group
F
FAC: Forward Air Cont rollers
FE: Forsvar et s E ft erret ningst jenest e
FK 88: Forsvarsko mmissio nen af 1988
FK 97: Forsvarsko mmissio nen af 1997
FKO: Forsvar sko mmandoen
FKO-CHOPP3: Fors var sko mmandoens chef for den afdeling , der hedder “OPP3”
( jur idiske sekt ion)
FKOM 08: Forsvarsko mmissio nen af 2008
FMC: Forsvaret s MedieCent er
FM: Forsvar sminist er eller Forsvars minist er iet
FMN: Forsvarsminist er eller Forsvar sminist er iet
7
FN: Forenede Nat ioner
FOM: Freedo m o f Mo vement
FOU: Forsvar sudvalget
FPR: Fe lt præst
FPT: Forsvar et s Personelt jenest e
FRAGO: Fragment ar y Order
FRY: For mer Republic o f Yugoslavia
FT K: Flyvert akt isk Ko mmando
G
GDP: Gross Do mest ic Product
H
HKKF: Hærens Konst abel og Korporalforening
HOD: Hovedorganisat io nen af Officer er i Danmark
HOK: Hærens Operat ive Ko mmando
HRF: High Readiness Forces
HQCOY: Headquart ers Co mpany
HUMINT: Human I nt elligence
I
ID: Ident ifikat ion
IED: Improvised Explosive Device (dvs. vejs idebo mbe)
IFOR: I mple ment at ion Force
ISAF: I nt ernat io nal Secur it y Assist ance Force
ISF: Iraqi S ecur it y Forces
ITAF AB: It alian Air Force Air Base
8
IZ: Irak
J
JAM: Jaish al Mahdi (dvs. Mahdi militsen )
JGK: Jægerkorpset
K
K- Bar: Amer ikansk milit ærk niv
K-Not at et : Kapacit et s-Not at et
KABTN: Kampbat aljo n
KC: Ko mpagni-chef
KD: Ko mmandør
KFOR: Kosovo Force
KGB: Ko mit et gosudarst venno j besopasnost i (dvs. Ko mit een for den st at slige
sikker hed i So vjet unio nen)
KMP: Ko mpagni
KVG: Kampvogn
KVGDET: Kamp vognsdet achement
L
LANDJUT: Allied Land Forces Schleswig -Holst ein and Jut land
Lawfar e: Samment rækning af de engelske ord law ( lov) og warf are (kr igsførelse)
LMG: Let maskingevær
M
MJUR: Milit ær jur idisk Rådgiver
MLRS: Mult ip le Launch Rocket S yst em
MNF: Mult i- Nat ional Force
MOOT W: Milit ar y Operat ions Ot her T han War
9
MP: Milit ærpo lit iet
MT: Mort er
N
NAA: Nort h At lant ic Assembly
NACC: Nort h At lant ic Cooperat ion Council
NATO: Nort h At lant ic Treat y Organisat io n
NGO: Non-gover nment al organizat ion
NK: Næst kommanderende
NORDBAT 2: Nordic Bat t alio n 2
NORDP OLBDE: Nordic-Po lish Br igade
NPB: Nordic-Po lish Br igade
NPM: New Public Management
NRF: NATO Respo nse Force
O
OAF: Operat io n Allied Force
OB: Ober st løjt nant
OEF: Oper at ion E ndur ing Freedo m
OIF: Operat ion Iraqi Freedo m
OLFI: Korvet t en Olf ert Fi scher (gælder også for "Olfi")
OMF: Opposing Milit ar y Forces
OP: Obser vat ionspost
OSCE: Organizat ion for Secur it y and Co-operat ion in Europe
P
PET: Polit iet s E ft erret ningst jenest e
10
PIO: Presse- og Infor mat io nso fficer
POW: Pr isoner o f War
POWEX: Pr isoner o f War E xercise
PRT: Provincial Reconst ruct io n Team
PSYOPS: Psycho logical Operat io ns
PVRDEL: Panser vær nsraket deling
Q
QIP: Quick I mpact Project s
QRF: Quick React ion Force
R
RAG: Forsvarsminist er iet s Rådgivnings- og Analysegruppe
RC S: Regio nal Co mmand Sout h ( i Afghanist an)
REGAN ØST/REGAN VEST: Reger ingsanlæg Øst /Reger ingsanlæg Vest
ROE: Rules o f Engagement
RS: Republika Srpska (den ser biske del af Bosnien)
RUD: Reconst ruct io n Unit De nmark
S
S2: En bat aljo ns eft erret ningssekt ion
SCIRI: Supreme Council for t he Isla mic Revo lut ion in Iraq
SDI: St rat egic Defense Init iat ive
SF: Socialist isk Fo lkepart i
SFOR: St abilisat io n Force
S it rep: S it uat ionsrapport er
SOFA: St at us of Forces Agreement
11
SOK: Søvær net s Oper at ive Ko mmando
SPINS: Special I nst ruct ions
SPJES K: Spejdereskadron
SRSG: Specia l Repr esent at ive for t he Secret ar y Gener al
St asi: Minist er ium für St aat ssicher heit (dvs. Minist er iet for St at ssikker hed i
Øst t yskland)
STE: Udenr igsminist er iet s St yr ingsenhed i Irak
T
TB: Taliban
TB/OMF: Taliban/Opposing Milit ar y Forces
TBMD: T heat er Ballist ic Missile Defense
TFH: Task Force Helmand
TG F: Task Group Ferret
TMG: Tungt maskingevær
TOC: Tact ical Operat io nal Cent er
TOW: Tube- launched, Opt ically t racked, Wir e -guided miss ile (dvs.
panser vær nsmiss il)
U
UAFD: Under afdeling
UCK: Usht r ia Çlir imt are e Kosovës (dvs. Kosovos Befr ie lseshær)
UFU: Udvalget Vedrørende Forsvaret s Fremt idige Udvikling
UK: Unit ed Kingdo m
UNCRO: Unit ed Nat ions Confidence Rest orat io n Operat io n in Croat ia
UNIFI L: Unit ed Nat ions I nt er im Force in Lebanon
12
UNHCR: Unit ed Nat ions High Co mmissio ner for Refugees
UNMI K: Unit ed Nat io ns I nt er im Administ rat io n Missio n in Kosovo
UNPF: Unit ed Nat ions Peace Force
UNPREDEP: Unit ed Nat ions Prevent ive Deplo yment Force
UNPROFOR: Unit ed Nat io ns Prot ect ion Force
V
VEDLDE L: Vedligeho ldelses -deling
W
WEU: West er n European Unio n
WINTEX: Wint er Exercise
Z
ZOS: Zo ne o f Separat io n
Æ
ÆDO: Æ ldst e Danske Officer
13
Resume
Denne afhandling handler o m de civil - milit ære relat ioner og om den demokrat iske
kont rol med Forsvaret i Danmar k fra cirka 1991 t il cirka 2011.
Problemfor muler ingen for denne afhandling er følgende:
Historisk set har Danmark haf t en model f or de mokrati sk kont rol, hvor Forsvaret
nød en høj grad af autonomi mod at være loyal over f or f olkest yret. Denne model
f or demokratisk kont rol kom under voksende pres ef ter af slutningen på Den Kolde
Krig, hvor Forsvaret mere og mere blev brugt til at løse inter national e opgaver i
årene 1991-2011. Der opstod ef terhånden en voksende konf likt mellem Forsvaret s
ønske om autonomi f or at højne den milit ære ef f ektivitet og det politiske ønske om
detalje- styring, så danske soldat er handl ede i overensstemmel se med Folket inget
og regeringens ønsker. Årsagen til konf likten var både de nye opgaver (som
krævede en stærkere civil -milit ær integration), en række civil -mili tære kriser og
Forsvarets økonomiske problemer. Denne af handling ønsker at belyse , hvordan
denne konf likt opstod og hvad den har betydet ? Det er tydeligt, at den gaml e
model f or demokrati sk kontrol er brudt sammen, men hvad skal erstatt e den og
hvilke risi ci er der f orbundet med at skif te den gamle model ud med en ny f orm f or
demokrati sk kontrol ?
Afhandlingen er bygget op so m en hist or isk opgave, men med brug af t o
samfundsvidenskabelige t eorier: Samuel P. Hunt ingt ons t eori o m objektiv kont rol
og Morris Janowit z ' t eori o m demokrati sk integration ( min bet egnelse). Det er min
hypot ese, at de danske civil- milit ære re lat ioner i lang t id blev st yr et af en mode l
for demokr at isk ko nt rol magen t il objektiv kontrol, hvor der var en klar
arbejdsdeling me llem milit ær e opgaver og den po lit iske ledelse. Men det er også
min hypot ese, at den demokr at iske kont rol er under forandr ing t il demokrati sk
integration, so m bet yder, at Forsvaret i dag for vent es at blive meget mere
int egreret i demokrat iet . Med andre ord et skift e fr a et apo lit isk milit ær t il et
demokrat isk-sindet milit ær. For at underbygge de n hypot ese gennemgår jeg de
civil- milit ære relat io ner s udvik ling me d fokus på specie lt de int er nat iona le
operat ioner for at finde t egn på ændr inger i den demo krat iske kont rol.
Afhandlingen begynder med kapit el 1, so m er min indledning. I kapit el 2
præsent erer jeg mine valg af t eorie r, i kapit el 3 min met ode og i kapit el 4 min
forskningsover sigt .
I kapit el 5 skr iver jeg o m de civil - milit ær e relat io ner i det sidst e årt i af Den Ko lde
Kr ig. Forsvaret var i det mest e af den per iode underpr ior it er et , og
Forsvar sminist er iet havde angive lig laver e po lit isk relevans end F isker iminist er iet .
Men i 1988 s lut t ede en lang per io de med po lit isk split t else o m dansk
sikker hedspo lit ik, og det ko m også forsvar spo lit ikken t il gavn. Det brede
samar bejde o m dansk forsvars - og sikker hedspo lit ik blev gen skabt . Året eft er faldt
Jerntæppet, og det gjorde det muligt at nyt ænke Forsvaret s missio n. Jeg påpeger i
min afhandling, at Forsvarsko mmandoen var meget vigt ig i det skift e og spillede
14
en væsent lig ro lle i beslut ningen o m at sende en dansk korvet t il Mell e møst en i
sept ember 1990. Men det var på det tidspunkt endnu uklart , hvor st or rolle
Forsvaret ville spille i den såkaldt e akt ivist iske udenr igspo lit ik.
I kapit el 6 beskr iver jeg opret t elsen af den Danske I nt ernat ionale Br igade.
Opr indelig var det en ide, so m de to milit ære fagforeninger CS og HKKF havde
foreslået . Forsvar sko mmandoen var imo d ideen, men eft er po lit isk pres skift ede
forsvarschefen Jørgen Lyng mening og kom med sit eget udspil t il en int er nat io na l
br igade. Br igaden blev der for i høj grad udfor met so m et kompro mis melle m
modsat ret t ede hens yn, men spillede ikke dest o mindre en st or rolle i at gøre
Hærens voksende int er nat io nale engagement mulig.
I kapit el 7 gennemgår jeg Forsvaret s store indsat s i det t idligere Jugoslavie n
melle m 1992-1995. Forsvarsko mmandoen og reger ingen sat sede meget ved at bede
Fo lket inget o m at få sendt kampvogne t il Bosnien t rods st r idigheder med FN, me n
det var også en vellykket beslut ning. S amt idig oplevede Forsvaret t ilbageslag, og
jeg gennemgår det mest markant e ekse mpel – de t o angreb på danske FN - st yrker i
Kroat ien i august -sept ember 1995.
I kapit el 8 genne mgår jeg Forsvaret s indsat s i NAT O -st yrken I FOR i Bosnien, so m
i 1996 blev o mdannet t il S FOR. Jeg beskr iver , hvordan Forsvaret eft er hånden blev
nødt t il at o mst ille sig t il helt nye t yper opgaver, so m var meget fr emmede for
Forsvaret . Blandt andet polit iopgaver , hvilket st red imod den milit ære t ankegang.
I kapit el 9 beskr iver jeg Forsvaret s indsat s i kr isen og kr igen o m Kosovo i 1998 1999. Forsvaret blev på den ene s ide invo lveret med alle t re værn , og danske
kampfly delt og i luft kr igen mod Jugoslavien. På den anden s ide sat t e krisen og
kr igen Forsvar et under et stort pres. Hæren blev eksempelvis igen nødt t il at
påt age sig po lit iopgaver , fordi ingen andr e var i st and t il at udføre opgaven, da
danske so ldat er blev indsat i for bindels e med fo lkelige uro ligheder i Koso vo i
eft eråret 1999.
I kapit el 10 gennemgår jeg beslut ningen o m at o mst ille hele Forsvaret t il
int er nat ionale operat ioner i 2004. Det var en vanskelig proces, men havde også de n
fordel, at det var en nødvendig refor m med st or polit isk st øt t e. Det sikrede
sandsynligvis også Forsvaret s aut onomi på et t idspunkt , hvor der var over veje lser
om at slå Forsvarsko mmandoen sammen med Forsvar sminist er i et .
I kapit el 11 beskr iver jeg Forsvar et s komplekse for ho ld t il medier ne fr a 2001 t il
cirka 2011. Indt il 2003 var Forsvaret meget lukket over for medier ne, men ble v
eft er hånden t vunget t il at åbne op eft er st or krit ik. Få år senere havde Forsvaret
udviklet en mo der ne og fremadret t et mediepo lit ik med en høj grad af åbenhed.
Samt idig blev Forsvarsko mmandoen også invo lveret i fler e po lit iske st ridigheder,
hvor medier ne spillede en cent ral ro lle. Den værst e konflikt var Jægerbogs-sagen i
2009, hvor Forsvarsko m mandoen lå i åben st r id med dagbladet Polit iken. Sagen
ført e t il forsvarschefens afgang og krav o m en st ramning i den de mokrat iske
kont rol.
15
I kapit el 12 gennemgår jeg Forsvaret s voksende int er ne kr ise i per ioden 2004 t il
cirka 2011. Selvo m de po lit iske ambit io ner for Forsvaret fort sat var st ore og endda
voksende, så begyndt e økono mien at vo lde st adig st ørre problemer – både
Forsvaret s egen og selve den nat io nale økono mi. Alle de vigt ige po lit iske part ier
lagde i 2011 op t il st ore besparelser på Forsvare t . Samt idig blev Forsvaret plaget
af int er ne ko nflikt er og en vær nsr iva liser ing. De mange po lit iske sager ført e også
t il for nyede krav o m en st ramning i den demokrat iske kont rol og specielt o m at slå
Forsvar sko mmandoen sammen med Forsvarsminist er iet (den såkaldt e Pent agonmodel).
I kapit el 13 skr iver jeg o m Forsvar et s indsat s i Irak fra 2003 t il 2007. Forsvaret
delt og i begyndelsen kun symbo lsk i selve invasio nen af Irak, men sendt e senere
en st ørre landst yrke t il det sydlige Irak. Indsat sen i det sydli ge Irak t vang
Forsvaret t il at nyt ænke håndt er ingen af de int er nat ionale opgaver. Forsvaret ble v
bl.a. t vunget t il at indgå i et t æt samar bejde med Udenr igsminist er iet om
genopbygning og humanit ær e projekt er, selvo m samar bejdet næst en t il det sidst e
var ko nflikt fyldt og proble mat isk. Forsvaret oplevede også proble mer med ,
hvordan danske so ldat er skulle håndt ere fanger , og var aldr ig i st and t il at finde e n
effekt iv løsning på det dile mma.
I kapit el 14 gennemgår jeg Forsvaret s indsat s i Afghanist an fra 2 001 t il cir ka
2011. Danske so ldat er blev specie lt eft er 2006 indsat i meget hårde kampe mo d
Taliban og led st ore t ab. Samt id ig ført e kr igen t il, at Danmark udviklede sin først e
st rat egi for at vinde, og at samar bejdet melle m Forsvarsminist er iet og
Udenr igs minist er iet om genopbygning og humanit ære pro jekt er blev st yr ket . Den
afghanske reger ings korrupt io n og despot i gjorde dog result at erne af ar bejdet
usikkert , og Taliban forblev st ærk. De danske so ldat er blev også i st igende grad
frust reret over de mange rest r ikt io ner på deres handlemuligheder.
I min ko nklusio n (kapit el 15) samler jeg t rådene. Det har i st igende grad været
nødvendig at lade danske so ldat er udføre opgaver, so m ligger meget langt fra de
gamle milit ære opgaver. Danske so ldat er skulle ikke l ænger e være po lit isk
neut rale, men st å for et best emt verdenssyn og bruge det i løsningen af deres
opgaver. Det int eressant e er, at den samme udvik ling er begyndt at ske i den
hje mlige forsvarspo lit ik. Rent symbo lsk er Forsvar sko mmandoen flyt t et t ætt ere på
den po lit iske beslut ningsproces i København , og der har flere gange været
over vejelser o m at slå Forsvarsko mmandoen sammen med Forsvarsminist er iet .
År sagen er både kr it ik af Forsvaret s dår lige økono mi, men også et ønske o m at
underkast e Forsvaret en st ærk ere demokrat isk kont rol. Det st øtt er rent t eoret isk, at
der er ved at ske et skift e i modellen fo r demokrat isk kont rol. T idligere var den
gældende mo del objekti v kontrol, hvor Forsvaret skulle være po lit isk neut ral og
have en høj grad af aut ono mi. I dag er målet at int egrere Forsvaret i de mokrat iet ,
hvilket passer meget godt med Janowit z' t eori. Jeg påpeger samt idig, at processe n
ikke er uden r is ici og i vær st e fald kan føre t il et milit ær, so m er po lit iseret og
ikke længer e kan udfør e de milit ære opgaver. Det er på den ene side ønskeligt –
under de nuværende for ho ld – at fremme en civil- milit ær int egr at ion, men det bør
på den anden side ikke gå ud over evnen t il at udøve milit ær ledelse og t il at give
milit ær faglig rådgivning , selvo m de n kunne st r ide mod de po lit iske opfat t elser.
16
Abstract
This t hesis is about t he civil- milit ar y relat io ns and democrat ic co nt rol wit h t he
Danish Ar med Forces in Denmark from about 1991 unt il 2011. T he problem
st at ement of t his t hesis is as fo llows:
Historicall y, Denmark has had a model of democratic cont rol, where the Dani sh
Armed Forces enjoyed a high degree of autonomy whil e at the same time bei ng
loyal to the Dani sh democracy. This model of democrati c cont rol came under
growi ng pressure af ter the Cold War, when the Dani sh Ar med Forces were
increasi ngly used t o partici pate in international operations i n the years 1991 2011. There was a gro wing conf lict bet we en the milit ary desi re to maintain a high
degree of autonomy in order to improve t he military ef f ectiveness and the polit ical
desi re to exercise more poli tical cont rol in order to insure Dani sh soldiers act ed
on behalf of the Danish parliament and government in every detail. The reasons
f or this gro wing conf lict were both the new kind of internati onal operations (which
requi red st ronger civil-mili tary integrati on), a number of civil -military cri si s and
budgetary problems f aced by the Dani sh Armed Forces. This thesi s seeks to
illuminate ho w thi s conf lict arose and what it has meant? It is obvious that the ol d
model of democratic control has coll apsed, but what should replace it and what
risks are invol ved in changing the old model of democrat ic control with a ne w
one?
The t hesis is st ruct ured as a hist or ical t ask, but wit h t he use o f t wo t heories fro m
social science: Samuel P . Hunt ingt on’s t heor y o f objective control and Morris
Janowit z' t heor y of democrati c integrati on ( my na me, since he apparent ly never
gave his t heor y a name ). It is my hypot hesis t hat t he Danish civil - milit ar y
relat ions for a lo ng t ime were ruled by a model o f democrat ic co nt rol similar t o
objecti ve cont rol , wher e t here was a clear divis io n o f labor bet ween milit ar y t asks
and t he po lit ical leadership , but it is also my hypot hesis t hat t he demo crat ic
cont rol is changing t owards democrati c integration , which means t hat t he Danis h
Ar med Forces t oday are expect ed t o be much more int egrat ed int o t he democrac y.
In ot her words, a shift fro m an apo lit ical milit ar y t o a democrat ically minded
milit ar y. To subst ant iat e t he hypot hesis, I review t he development o f t he civ ilmilit ar y relat io ns wit h a focus on specifically int er nat io nal operat ions to find
evidence o f changes in t he democrat ic cont rol.
The t hes is begins wit h Chapt er 1, which is my int roduct ion. I n Chapt er 2, I present
my cho ices o f t heor ies, in Chapt er 3, my met hod and in Chapt er 4 my researc h
summar y.
In Chapt er 5, I wr it e about t he civil - milit ar y r elat ions in t he last decade o f t he
Co ld War. The Danish Ar med Forces only enjo yed minima l po lit ical pr ior it y in
mo st of t hat per iod and t he Minist r y o f Defense had less po lit ical relevance t han
t he Minist r y o f Fisher ies, but in 1988 a long per iod o f po lit ical disunit y regarding
t he Danish secur it y and defense po licy ended, which proved to be beneficia l. The
17
broad po lit ical cooperat ion r egarding t he Danish secur it y and defense po lic y was
rest ored. The year aft er t he Iron Curt ain fell and t hat made it possible t o ret hink
t he missio n o f t he Danish Ar med Forces . I argue in my t hesis t hat t he Defense
Co mmand was ver y import ant in making t he swit ch and p layed a significa nt role in
t he decisio n t o send a Danish corvet t e to t he M iddle East in Sept ember 1990. But
it was at t hat t ime st ill unclear how large a role t he Danish Ar med Forces would
play in t he so -called act ivist foreign po licy.
In Chapt er 6 I descr ibe t he creat io n o f t he Danish I nt er nat ional Br igade. Or iginall y
it was an idea t hat t he t wo milit ar y unio ns CS and HKKF had proposed. The
Defence Co mmand was aga inst t he idea, but aft er po lit ical pressure t he chief o f
defense Jørgen Lyng changed his mind and came up wit h his own proposal for an
int er nat ional br igade. T he br igade was largely designed as a co mpro mise bet wee n
conflict ing co nsiderat ions, but it nevert heless played a major ro le in making t he
Ar my's growing int er nat io nal invo lve ment possible.
In Chapt er 7 I r eview t he major effort of t he Danish Ar med Forces’ in t he for mer
Yugoslavia fro m 1992 unt il 1995. The Defence Co mmand and t he go ver nment
r isked a lot by asking t he Danish par liament for per missio n t o send t anks t o Bosnia
despit e disput es wit h t he UN, but it also proved t o be a largely successful so lut io n.
The Danish Ar med Forces also exper ienced ser ious set backs. I review t he mo st
import ant example – t he t wo at t acks on Danish UN t roops in Croat ia in August and
Sept ember 1995.
In Chapt er 8 I review t he effo rt s o f t he Danish Ar med Forces in t he NATO force
IFOR in Bosnia, which in 1996 was conver t ed int o SFOR. I descr ibe how t he
Danish Ar med Forces event ually were fo rced t o adapt to new t ypes o f t asks t hat
were ver y alien. Amo ng ot her t hings po lice dut ies, t hat proved t o be ver y muc h
against t he milit ar y mindset .
In Chapt er 9 I descr ibe t he effort s of t he Danish Ar med Forces dur ing t he cr is is
and t he war for Kosovo in 1998 -1999. The Danish Ar med Forces were on t he one
hand invo lved wit h all t hr ee ser vices and Danish warplanes part icipat ed in air war
against Yugoslavia. On t he ot her hand, t he cr isis and t he war put t he Danis h
Ar med Forces under a great deal o f pressure. The Ar my was once again forced t o
assume po lice dut ies, because nobody els e was able t o acco mplish t he t ask, when
Danish so ld iers were deplo yed t o combat popular unrest in Kosovo in t he aut umn
of 1999.
In Chapt er 10 I review t he decis io n t o change t he ent ire organizat ion o f t he Danish
Ar med Forces t o wards int er nat ional operat ions in 2004. It was a difficult process,
but it also had t he advant age t hat it was a necessar y refor m which enjo yed a st rong
degree o f po lit ical support . The decis io n probably also secured t he aut onomy o f
t he Defence Co mmand at a t ime when it was consider ed t o merge t he Defence
Co mmand wit h t he M inist r y o f Defense in order t o st rengt hen t he demo crat ic
cont rol wit h t he milit ar y.
18
In Chapt er 11 I descr ibe t he co mplex relat io nship o f t he Danish Ar med Forces wit h
t he media fro m 2001 unt il about 2011. Unt il about 2003, t he Danish Ar med Forces
were ver y clo sed t owards t he media, but t hey were event ually forced t o open up
aft er much cr it icis m. Aft er a few year s, the Danish Ar med Forces had developed a
moder n and progressive media po licy wit h a high degree of openness.
S imult aneously, t he Defence Co mmand also became invo lved in several po lit ical
cont roversies in which t he media played a cent ral ro le. T he worst conflict was t he
so -called Jaegerbog Aff air in 2009, when t he Defence Co mmand found it self in a n
open conflict wit h t he daily ne wspaper Politiken. T he scandal led t o t he depart ure
of t he chie f o f defense and demands for a t ight ening o f t he democrat ic cont rol.
In Chapt er 12 I review t he growing int er nal cr is is ins ide t he Danish Ar med Forces
in t he per iod fro m 2004 unt il about 2011. Alt hough t he po lit ical ambit io ns for t he
Danish Ar med Forces rema ined high and even growing, t he econo my began t o
cause increasing proble ms – bot h t he economy o f t he Danish Ar med Forces and t he
nat ional econo my it self. All major po lit ical part ies demanded major savings on t he
milit ar y budget in 2011 . S imu lt aneously t he Danish Ar med Forces were plagued b y
int er nal co nflict s and a growing int er ser vice r ivalr y. Po lit ical scanda ls also led t o
renewed demands for a t ight ening o f t he demo crat ic co nt rol and specifically t o
merge t he Defence Co mmand wit h t he Minist r y o f Defence (t he so -called Pent agon
model).
In Chapt er 13 I wr it e about t he Danish milit ar y effort s in Iraq fro m 2003 unt i l
2007. The Danish Ar med Forces only played a symbo lic ro le in t he invas io n o f
Iraq, but lat er sent a large ground force in t o Sout her n Iraq. The cond it io ns in
Sout her n Iraq, for ced t he Danish Ar med Forces t o ret hink it s handling o f
int er nat ional assignment s. The Danish Ar med Forces were forced t o work in close
cooperat io n wit h t he Minist r y o f Foreign Affair s regard ing reco nst ruct ion and
humanit ar ian pro ject s, alt hough t he cooperat ion rema ined t ense and problemat ic
unt il t he end. T he Danish Ar med Forces also exper ienced proble ms wit h how t o
deal wit h pr iso ners and were never able t o find an effect ive so lut ion t o t his
part icular proble m.
In Chapt er 14 I review t he Danish milit ar y effort s in Afghanist an fro m 2001 unt il
about 2011. Danish so ldier s were especially in t he years fo llo wing 2006 invo lved
in heavy fight ing against Taleban and suffered severe lo sses. T he war forced
Denmark t o develop it s fir st st rat egy t o win a conflict , and t he cooperat io n
bet ween t he Minist r y o f Defence and t he Minist r y o f Foreign Affairs regarding
reconst ruct ion and humanit ar ian pro ject s was st rengt hened. The corrupt io n and
despot ism o f t he Afghan go ver nment did, however, make all t he achieved result s
uncert ain and t he Taleban rema ined st rong. The Danish so ldier s were also
incr easingly frust rat ed by t he many r est r ict io ns t hat were forced upon t hem.
In my co nclusio n (Chapt er 15) I connect all t he dot s and expla in what t his
development over t he past t went y year s has meant . Wit h regard t o t he int er nat ional
operat ions it has beco me incr easingly necessar y t o let t he Danish so ldier s per for m
t asks ot her t han t he t radit ional milit ar y t asks. Danish t roops are also no lo nger
expect ed be po lit ically neut ral, but must inst ead st and for a part icular demo crat ic
19
worldview and use it in so lving t heir t asks. It is int erest ing to not e, t hat t he same
t rend is beginning t o happen a t ho me. It is import ant t o ment io n, t hat t he Defense
Co mmand mo ved closer t o t he po lit ica l leadership in Copenhagen aft er t he Danis h
Defence Accord in 2004. It has also several t imes been co nsidered t o merge t he
Defence Co mmand wit h t he Minist r y o f Defence. T he reaso n is bot h cr it ic isms for
almost chronic econo mic problems wit hin t he Danish Ar med Forces , but also a
desire t o subject t he Danish milit ar y t o a st ronger de mocrat ic cont ro l. This
support s t hat what is about to happen t oday is a subst ant ial change in t he mode l
for demo crat ic cont rol. Previously, t he prevailing mo del was objecti ve control ,
where t he Danish Ar med Forces should be po lit ically neut ral and enjo y a hig h
degree o f aut ono my. Today t he goal is t o int egrat e t he Danish Ar med Forces int o
t he Danish democrac y, which fit s per fect ly wit h Janowit z' t heor y. I would,
however, also po int out t hat t he process is not wit hout inherent risk s and could at
worst lead t o a milit ar y t hat is po lit ic ized and can no longer per for m milit ar y
t asks. It is, on t he o ne hand, desirable – under t he present condit io ns – t o promot e
st ronger civil- milit ar y int egrat io n, but it should not come at t he expense of be ing
able t o exercise milit ar y co mmand and t o give pro fessio nal milit ar y counseling,
alt hough t hey might go against current polit ical views.
20
Kapitel 1: Indledning
Om demokrati sk kont rol
En anekdot e fort æller, at en konge i Middelalder ens Europa engang havde indkaldt
t il en fest for at fejre den succes , han havde haft med at opbygge et mæg t igt
konger ige. Den aft en, fest en blev afho ldt , t rådt e en r idder ind i kongens slot iført
en rød rust ning, so m t ydelig bar pr æg af at være medt aget af svære kampe. Men
humør et hos r idderen fejlede ingent ing , og kongen, so m t ydeligt kunne se, at her
havde han en r idder, so m virkelig havde anst rengt sig for at t jene sin konge,
spurgt e ham nysgerr ig, hvor han havde været i kamp henne. Ridderen svarede:
”Deres Majest æt , jeg har ført et felt t og i øst , hvor jeg har t erroriser et og hærget
alle de fjender af deres konger ige, so m jeg kunne finde”. Det fik kongen t il at se
for bavset på ham, t ænke sig o m et øjeblik og så spørge r idderen: ”Jamen jeg har da
ingen fjender i øst ?”. Det fik den røde r idder t il at rett e sig op, bukke for ko nge n
og stolt bekendt gøre: ”Det har Deres Majest æt så nu!”
Anekdot en o m den røde r idder er en udmær ket illust rat io n af problemst illingen i
denne afhandling: Forho ldet melle m dem, so m st yrer et samfund og dem, so m skal
beskyt t e samfundet mod ydre t rusler. I denne afhandling specie lt o m forho ldet
melle m de civile beslut ningst agere i det danske fo lkest yr e og Forsvaret . Et sær ligt
aspekt af denne proble mst illing er , hvordan kont rollen med milit æret bliver udøvet
eller for at for mulere det på lat in: Qui s cust odiet i psos cust odes? ( hvem vogt er
over vogt erne?). Det er ikke mange år siden, at den proble mst illing foreko m ret
uint eressant i Danmark. Der var ikke skrevet ret meget om emnet , og da jeg
begyndt e på afhandlingen i foråret 2006, havde jeg en for vent ning o m, at det nemt
kunne vise s ig at vær e en ret ”kedelig” proble mst illing. Alt ing fungerede jo
t ils yne ladende. Der fandt es ikke engang en offic iel definit io n på demokrat isk eller
civil kont rol, so m jeg kunne bruge. I apr il 2006 fik jeg et brev fra
Forsvar sminist er iet , hvor der st od: "I Deres hen vendelse af 3. apr il 2006 spørger
De, om der findes en for mel definit io n af, hvad der i Danmar k forst ås ved civil
kont rol med forsvaret . Forsvar sminist er iet er ikke bekendt med en sådan for me l
definit io n. Det skal imid lert id bemærkes, at forsvaret so m en o ffent lig myndighed
er undergivet den alminde lige kont rol med forvalt ningen. " 1
Svar et fr a Forsvarsminist er iet bør ikke overraske. Danmar k er et af de ældst e
demokrat ier i verden med en lang milit ær hist or ie. Ligeso m nogle lande sagt ens kan
være et demokrat i uden en for fat ning, så kan Danmar k sagt ens have demokr at isk
kont rol med Forsvaret uden en for mel definit io n på , hvad der forst ås ved begrebet .
Danmark under viser endda andre lande i demokrat isk kont rol. I juli 2010 blev det i
Forsvaret s eget t idsskr ift , Forsvaret, beskrevet , hvordan Forsvar sko mmandoen
(Forsvaret s øver st e ledelse) samar bejder med lande so m Ukraine, Georgien eller
Bosnien. Der var afsat 65 mio. kroner t il samar bejdet i 2010 og et af de vigt igst e
emner var uddannelse i demokrat isk kont rol. So m en fuld mægt ig i
Forsvar sko mmandoen dengang udt alt e: ”Vores projekt akt ivit et er er fokuseret på
opbygning af demo krat isk kont rol over de væbnede st yrker og på at gøre landenes
1
"Oplysninger om Forsvaret." Skriftligt svar fra Forsvarsministeriet 20. april 2006.
21
milit ær i st and t il at operere sammen med NATO -enheder, så de i fremt iden kan
delt age i fælles øvelser eller operat io ner.” 2
Da jeg nær mede mig afs lut ningen på denne afhandling i december 2011, st od det
imidlert id klart , at jeg havde t aget fejl. E ndda t aget fejl på fler e led. For det før st e
havde der t idligere været konflikt er i de civ il- milit ære relat io ner , og for det andet
var der endda dukket nye konflikt er op i de senere år, so m sat t e spørgsmå lst egn
ved den demokrat iske kont rol. Det Radikale Venst re fr emlagde i mart s 2011 et
program for refor mer af dansk forsvar spo lit ik, hvoraf det fremgik:
I et demokratisk samf und er det af gørende, at politi kerne kan kont rollere
Forsvaret. Flere epi soder gennem de si dst e år har vi st, hvordan ledere i Forsvaret
har f orholdt minist eren oplysninger, handlet i modst rid med politi ske besl utninger
eller direkte overt rådt straf f eloven. Det er er (sic) undergravende f or demokrati et s
spilleregl er. Formel demokrati sk kont rol med Forsvaret betyder også, at
politikerne har et reelt ansvar f or at udøve den.
I en sit uation hvor danske
militære styrker akti vt a nvendes i int ernat ionale operati oner - og danske soldat ers
liv sættes på spil - er et tæt og tillidsf uldt f orhold mell em Forsvarskommandoen og
den poli tiske l edel se desuden af gørende. Derf or er der brug f or at ændre
virksomhedskult uren i Forsvaret. A rbejds delingen mell em f olkeval gte pol itikere og
Forsvaret skal slås f ast, og det skal si kres, at politiske beslutni nger ef terleves. 3
Cit at et viser, at der er sket et eller andet brud melle m i hvert fald nogle po lit iker e
i Fo lket inget og Forsvaret . Men hvilket brud og hvor for? Samt id ig bruges
Forsvaret mere end nogensinde , og det er t ils yne ladende meget populært . Da
Danmark i mart s 2011 gik i kr ig mod Libyen, var det et enigt Fo lket ing, so m
st emt e for beslut ningen. Hvad kan forklar e det t e paradoks? For at forst å , hvad der
er sket , er det nødvendig t at gå t ilbage i t iden for at lære, hvad udgangspunkt et for
de nuværende civil- milit ære relat io ner var .
Forsvarets mørke Middelald er
Den Ko lde Kr ig var foreløbig s idst e gang i hist or ien, hvor der var en klar milit ær
t russel mod Danmark. Sovjet unio nen havde med sine vasaller i Warsza wa-pagt en
opbygget en st or krigsmaskine og lagt planer for at før e en angrebskr ig mod
NATO. So m et paradoks – so m nyer e dansk milit ær hist or ie t ils yneladende er så
fuld af – var dansk forsvar spo lit ik af sa mme grund næst en irrelevant . Den t idligere
forsvarsminist er Hans Hækkerup fort alt e, at Forsvar sminist er iet indt il cirka 1989
havde mindre po lit isk bet ydning end Fis ker iminist er iet . 4 Professor Bert el Heur lin
beskrev Forsvaret s po lit iske bet ydn ing i 1980'er ne således: "Forsvaret so m
polit iko mråde var blevet mere eller mindr e gemt hen, placeret so m et minuso mr åde
og som en t eknisk under afdeling af sikker hedspo lit ikken, so m et o mråde, der
pr imært udfo ldede sig i et snævert og lukket miljø. " 5
År sagen t il det t e paradoks var, at Danmark eft er det kat ast rofale neder lag i 2.
S lesvigske Kr ig i 1864 gradvist dist ancerede sig fr a brug af milit ær magt . Ved
2
Nielsen. Forsvaret. 8. årgang. Juli 2010. Side 6-13.
”Radikale principper for forsvarspolitikken”. Radikale Venstres Hovedbestyrelse 26. marts 2011. Side 2.
4
Interview Hans Hækkerup.
5
Heurlin 2004 side 70.
3
22
freden i Wien i oktober 1864 mist ede Danmar k 40 procent af ko nger iget og cirka
en millio n indbygger e. 6 Det skabt e et dybt t raume og en voksende aversio n mod
dansk "milit ar isme ". I 1883 angreb r igsdagsmedlem Viggo Hørup planer ne o m at
befæst e København ved ret orisk at spørge: ” Hvad skal det nyt t e?” 7 Under forst ået ,
at milit ære anst rengelser for at forsvare D anmark både var spild af penge og ku n
nærede t il en far lig "milit ar isme ". Ja, måske endda gjorde en aggressio n mo d
Danmark mere sandsynlig.
Det var i mange år kun en po lit isk minor it et , so m t ænkt e sådan, men deres
polit iske bet ydning ( ikke mindst hos de n ye part ier Socialdemokr at iet og Det
Radikale Venst re) voksede eft er hånden. Der var også rent økono miske grunde t il,
at de så med skepsis på milit æret . I 1883 brugt e Danmark 40 procent a f
st at sbudget t et på milit æret , men kun 1 procent på sociale udgift er. 8 De milit ære
udgift er voksede t il 85 mio. kroner år ligt eller ha lvdelen af st at ens udgift er så sent
so m under Først e Verdenskr ig . 9 Ganske vist havde Danmark et nogenlunde st ærkt
milit ær melle m 1914 og 1918 og kunne der for afskrække de kr igsførende part er fr a
at t rue dansk neut ralit et . M en i lyset af kr igens r ædsler , og fordi der var en t ro på,
at Folkefor bundet ville kunne afskaffe kr ig, blev der i me llemkr igst iden skåret
meget ned. Det kan i høj grad diskut eres , om det ville have været muligt at skabe
en mo der ne velfærdsst at , hvis milit æret fort sat brugt e en så st or andel af st at ens
udgift er. Set i det lys var "hvad skal det nyt t e" -ho ldningen sandsynligvis en a f
forudsæt ninger ne for, at Danmark kunne udvik le en velfærdsst at . "Hvad ska l det
nyt t e"- ho ldningen havde desuden den po lit iske char me, at fordi ledende po lit iker e
ment e, at det ikke nyt t ede noget at forsvare Danmark, så blev der skåret så meget
ned på milit ær et , at et forsvar rent fakt isk blev umuligt . Det var i det lys e n
selvo pfyldende pro fet i, at landet blev besat af t yske t ropper den 9. apr il 1940.
St rengt t aget spillede "hvad skal det nyt t e" - ho ldningen po lit isk fallit . Selvo m
Danmark havde afrust et sig selv, så for hindr ede det ikke nazist isk aggr essio n og
t ab af dansk selvst ændighed. Det vidner der for o m "hvad skal det nyt t e" ho ldningens succes, at begivenheder ne den 9. apr il 1940 ikke afgørende rokkede
ved synet på dansk milit ær magt eft er Anden Verdenskr ig. Danmark blev ganske
vist medlem af NAT O i 1949, men det bet ød ikke, at danske po lit iker e t ill agde det
danske milit ær en ny po lit isk vægt . Forsvaret havde kun en vis po lit isk r elevans i
den forst and, at det sikrede Danmark en plads i NATO. Men udover at funger e so m
en slags adgangsbillet t il NAT O, så var Forsvaret s po lit iske bet ydning i høj gr ad
t il at overskue.
Forest illingen o m, at Forsvaret og der med de civil - milit ære relat io ner ikke bet ød
noget , kunne imidlert id meget vel have bygget på en illusio n. Danmark var under
Den Ko lde Kr ig t ruet af Warsza wa-pagten, og der var hele t iden en række
uafk larede spørgsmål o m, hvad der ville ske, hvis Den Ko lde Kr ig udviklede sig i
en mere faret ruende r et ning. Den t idligere admira l Jørgen Bork sk rev i sine
er indr inger o m, hvad han ville gøre i t ilfælde af en po lit isk kr ise i de danske
far vande i 1980'er ne, hvor han so m chef for Søvær net s Oper at ive Ko mmando st od
over for den sovjet iske, polske og øst t yske flåde i Øst ersøen:
6
Lyng m.fl. 2000 side 31.
Jelved & Helveg Petersen. Information 23. juni 2004.
8
Ibid.
9
Lidegaard 2006 side 72.
7
23
Min f rygt var, at en vægel sindet dansk regering vi lle bl ande sig i vores Rules of
Engagement, hvilket kunne bli ve kat ast rof alt f or løsnin g af vores opgaver i et
område med ut rolig kort reaktionstid. Som konsekvens heraf havde jeg nøje
gennemtænkt, hvilke "rules" j eg vill e f ølge, og hvil ke j eg vi lle undlade at f ølge.
Det kunne så bagef ter medf øre et St orkors af Dannebrog eller et lille, rødt hus
langt ude på landet, men den ri siko var j eg parat til at løbe. Jeg var aldrig i tvi vl
om min opgave og mit ansvar." 10
Problemet er nat ur ligvis, at det slet ikke er muligt – so m den t idligere admir a l
t ils yne ladende gør – at gøre sig selv t il do mmer ov er, hvilke ordrer der skal følges.
I modsat fald br yder hele ideen o m den demokrat iske kont rol sa mmen. Det må
desuden so m udgangspunkt ant ages, at den civile ledelse har et bedre over blik o ver
en best emt sit uat ion end selv en højt st ående officer ude i felt en. Det er ikke
nødvendigvis t ilfæ ldet , men det må og skal vær e udgangspunkt et . En officer ka n
være uenig i en po lit isk beslut ning og prot est ere – måske ligefrem vise sin prot est
ved at t ræde t ilbage – men han eller hun har ingen ret t il at nægt e at følge en
ordre. Den enest e undt agelse er, hvis ordren direkt e er kriminel og kan føre t il
kr igsfor br ydelser. So m det allerede blev slået fast med Nür nberg -processen eft er
Anden Verdenskr ig, kan en o fficer ikke undgå st raf ved at henvise t il, at
vedko mmende fulgt e ordrer oppefra.
Når det t e så er sagt , så er den t idligere admirals ho ldning også et sympt o m på et
dybere problem. E ft erso m dansk milit ær magt ikke bet ød noget , så kunne det jo
heller ikke bet yde noget , hvad danske o fficerer ment e o m noget . De civil - milit ær e
relat ioner var do mineret af po lit isk apat i og ligegyldighed, hvilket igen bundede i
uvidenhed o m milit ære for ho ld. Det er sigende, at en t idligere forsvarsminist er i
sine er indr inger skrev, at han knap nok vidst e , hvor Forsvarsminist er iet lå , da ha n
først e gang skulle ud t il sin nye ar bejdsplads i 1980’er ne. E ller at en t idliger e
forsvarschef ano nymt sagde t il mig, at han under Den Ko lde Kr ig havde st ørre
respekt for venst refløjen i Fo lket inget end for højr eflø jen. Venst reflø jen vidst e i
det mindst e noget om milit æret , so m de ønskede at afskaffe. Højrefløjen st øtt ede
Forsvaret , men uden helt at forst å hvad de egent lig var t ilhængere af. Det
beskæmmende er, at den hist or iske forskning i Den Ko lde Kr ig eft er hånden har
afdækket , at der var en voksende kr igs t russel i 1980’er ne. Den t ils yneladende
st abilit et , som prægede for ho ldet mellem Øst og Vest , skjult e en voksende
sovjet isk panik over, at deres imper ium smuldr ede , mens NATO blev st adig
st ærkere. Det er i bagklogskabens lys ikke noget myst er ium, at Sovjet unio nen brød
sammen, og Den Ko lde Kr ig slut t ede. Det egent lige myst er ium best år i, at
sammenbruddet var så fredeligt , og at Sovjet unio nen ikke i et sidst e desperat t ræk
sat t e alt på et bræt og angreb NATO. Det ville have været den nor male reakt io n for
et imper iu m, so m var t ruet af undergang. Et andet myst er ium er, at det so vjet iske
sammenbrud i t iden 1989 -1991 var så ublodigt og aldr ig udviklede sig t il en
borgerkr ig. En borgerkr ig, der i så fald meget nemt kunne være endt med at have
omfat t et brug af Sovje t unio nens t usinder af t akt iske ker nevåben og måske
inddraget NATO. Kr igst ruslen var med andre ord reel nok, men det gik på en eller
anden måde hen over hovedet på de danske polit ikere.
10
Bork 2010 side 299.
24
Renæssan cen
Det overraskende er, at eft er 1989 – da Jerntæppet fa ldt – begyndt e en renæssance
i de civil- milit ær e relat io ner. På den ene side for svandt den direkt e t russel mod
Danmark og der med ar bejdsgrundlaget for danske so ldat er , men det gjorde det på
den anden side muligt at genopfinde for målet med Forsvaret . Forsvaret kom i løbet
af kort t id t il at få en cent ral ro lle i hvad der fik navnet den akt ivist iske
udenr igspo lit ik, hvor Danmark o ffensivt søgt e at udnyt t e de muligheder Den Ko lde
Kr igs afs lut ning havde skabt . Det vist e sig i den for bindelse, at dansk milit ær magt
rent fakt isk nyt t ede noget , skønt det var ved at løse opgaver fjer nt fra Danmark.
Mellem 1991 og 2011 blev danske st yrker indsat i bl.a. Kroat ien, Bosnien,
Kosovo, Irak, Afghanist an, Libyen og i Det Ind iske Ocean. Selvo m den
akt ivist iske udenr igspo lit ik ikke var syno nym med dansk forsvarspo lit ik, så giver
det mening at sige, at dansk forsvarspo lit ik i st igende grad blev s yno nym med den
akt ivist iske udenr igspo lit ik. I nt ernat ionale opgaver blev Forsvaret s nye rai son
d’etre. Da denne afhand ling blev afs lut tet i 2011, var danske so ldat er i kr ig i
Afghanist an, danske F 16-kampfly havde i månedsvis kast et bomber mod Libye n
og danske kr igsskibe jagt ede pirat er ud for Somalias kyst . Selvo m grundlaget for
denne po lit ik skr ider ( ikke mindst af økono miske år sager), så er den mere populær
end nogensinde før. Et par eksempler kan vise det :



Da der blev indgået forsvarsfor lig i 2009, var alle part ier i Fo lket inget
( minus Enhedslist en) med.
Da Danmar k i mart s 2011 skulle st emme for at lade danske fly håndhæve et
flyvefor bud over Libyen ( i praksis bo mbe Libyen og forsøge at vælt e landet s
dikt at or Muammer Gadaffi) , st emt e alle part ier i Fo lket inget (inklusiv
Enhedslist en) so m t idliger e nævnt for.
I 2010 var der fakt isk så mange – 5.000 – der fr ivilligt søgt e ind i Forsvare t ,
at vær nepligt en reelt blev suspenderet , mens 4.000 andr e fik et afslag på at
begynde på en uddannelse i Forsvaret . Forsvaret kunne samt idig fort ælle
medier ne, at mange unge mennesker ligefrem so v i so veposer ude foran
kaser ner når et nyt ho ld r ekrut t er begyndt e i ent en februar eller august .
År sagen var, at der alt id var nogen, so m eksempelvis på grund af sygdo m
ikke kunne begynde i milit æret . Hvis der opstod en ledig p lads, kunne en a f
de over nat t ende personer der for spr inge t il. 11
Hvad er årsagen t il de t t e? Forklar ingen er , at der eft er Den Ko lde Kr igs afslut ning
blev indgået en ufor mel civil- milit ær pagt , so m t jent e t il at forny de c ivil - milit ær e
relat ioner. Det findes ikke skr evet ned på papir noget st ed, men st yrer alligevel de
civil- milit ære r elat ioner. Kort fort alt best år pagt en i, at Forsvaret på den ene side
påt og sig en ho vedro lle i den akt ivist iske udenr igspo lit ik og gik ”out of area” for
at promo vere værdier so m demokrat i og mennesker et t igheder. I det t idl igere
Jugoslavien sket e det ved at lægge sig melle m de st r idende part er og prøve at
beskyt t e civilbefo lkningen. I Irak og Afghanist an sket e det ved at prøve at
opbygge et levedygt igt demo krat i og skabe inst it ut ioner, so m kunne få samfundet
t il at funger e. Målet var desuden at udnyt t e de mulighed er Den Ko lde Kr igs
11
Pedersen. Politiken 27. oktober 2010.
25
afslut ning gav for at opnå ny int er nat ional indflydelse, men også at undgå, at
Danmark blev st rat egisk marginaliser et i et genfor enet Europa. Prisen var, at
Forsvaret måt t e reduceres. T il gengæld over levede Forsvar et Den Ko lde Kr igs
afslut ning og blev forgyldt med en po lit isk relevans, so m mere eller mindre havde
været ikke-eksist erende indt il 1989. De civile ledere kunne på den anden side so le
sig i lyset fra danske so ldat ers præst at io ner og bruge det so m br ækjer n for at få
int er nat ional indflydelse – både i for ho ld t il int er nat io nale organisat ioner, men
også i for ho ld t il US A. Før 1989 var den danske st at sminist er en sjælden gæst i
US A, og den amer ikanske præsident kom aldr ig t il Danmar k. S iden Den Ko lde
Kr igs afs lut ning har hver enest e amer ikanske pr æsident besøgt Danmar k (so mme
t ider flere gange) , og den danske st at sminist er har været en flit t ig gæst i Det Hvide
Hus. Det er også et åbent spørgsmå l, o m Danmarks st at sminist er fr a 2001 t il 2009,
Anders Fogh Rasmussen, ville være blevet val gt t il NATO’s nye generalsekret ær i
2009 uden Forsvaret s ro lle i den akt ivis t iske udenr igspo lit ik. Den civil - milit ære
pagt har t jent begge part er godt . Forsvar et s gamle ro lle med at forsvare Danmark
er der imo d gået helt i glemmebogen.
Ant al udsendt e danske so ldat er 1992-2011:
Ba l k a n ( 1 9 9 2 - … )
30.475
Af gh a n i s t a n ( 2 0 0 2 - … )
Ir a k ( 2 0 0 3 - … )
8.594
6.436
Afr i k a s Hor n ( TF 1 5 1 ) ( 2 00 6 -
609
Li b a n on ( 2 0 0 9 - … )
687
Ki l d e : In t e r n a t i on a l e op e r a t i on e r ( INTOP S ) . F o r s va r s k omma n d oe n .
h t t p :/ / www. f or s va r e t . d k / F P T/ N yt og P r e s s e / t al / in t op s / P a ge s / d e fa u l t. a s p x
Down l oa d e t
10.
juni
2011.
Der har også vær et en menneskelig pr is forbundet med denne udvikling. Danmark
led aller ede i 1990 ’er ne de først e t ab i for m af dræbt e og sårede under FNindsat sen i det t idligere Jugoslavien. Men der var indt il for få år siden en ganske
udbr edt ho ldning o m, at Danmark ikke var i kr ig med nogen og at t abst al der for i
pr incippet helt burde kunne undgås. Så sent so m da jeg int er viewede den sidst e
danske bat aljo nschef i Irak i 2007, o mt alt e han konsekvent en af sine so ldat ers død
so m en ”ulykke” og st edet , hvor det sket e, som et ”ulykkesst ed”. 12 Men der var
ikke t ale o m en t rafikulykke eller lignende, men a t so ldat en faldt under hårde
kampe med o mkr ing 150 irakiske guer illa -kr igere i byen Al- Hart ha den 14. ma j
2007. Men ordva lget illust rerer, at der selv inde i Forsvaret s rækker, var e n
opfat t else af, at danske so ldat er st reng t taget ikke var i kr ig med noge n, og at det
der for var et uheld , når nogen blev dr æbt . Kr igen i Afghanist an og spec ielt
kampene i Helmand i årene eft er 2006 har ændret meget ved den opfat t else.
Selvo m "kun" cir ka 40 danske so ldat er er faldet i Afghanist an, har det været nok
t il, at det er blevet anerkendt so m en egent lig kr ig. Der er også en voksende
forst åelse af, at når danske so ldat er bliver dræbt , er det ikke so m følge af, at noget
er ”gået galt ”, men fordi der er mennesker derude, so m gør hvad de kan for at
dræbe dem. Set fr a deres perspekt iv er det enest e , so m er ”gået galt ”, at der ikke er
flere danske so ldat er , de kunne få sendt hje m i kist er. Hvor banalt det end lyder,
12
Interview Kim Bruno Petersen.
26
så var det fakt isk en ny erkendelse. S iden 2009 har det officie lle Danmark –
herunder med lemmer fra reger ingen o g Fo lket inget – hvert år den 5. sept ember
( flagdagen) mindet de faldne danske so ldat er. Hvor mange mennesker , der er faldet
for danske våben siden 1991, er t il gengæld ikke kendt .
Ant al faldne, døde, sårede og t ilskadekomne under int er nat ionale
operat ioner 1992-2011:
Ve d
ka mp handlin
ger
eller an
dre
f j e n d tl i
gtsindede
handlin
ger
eller
angreb
Ve d
s yg d om,
u l y k ke
eller
anden
s ka d e
Op gø r e l s
en
er
p å b e g yn d
t
1992,
omh a n d l e
nde
udsendt
p e r s on e l
under
f or s va r e t
Faldne
K RO ATI
EN
( UNP ROFO R)
4
1
0
6
35
0
0
Hå r d t
sårede
( fr a
0 1 . 0 1 . 1 0)
Le t t e r e
sårede
( fr a
0 1 . 0 1 . 1 0)
Sårede
( fr e m t i l
0 1 . 0 1 . 1 0)
-
-
0
0
24
0
0
-
-
0
0
76
0
0
33
3
0
19
64
0
0
Dø d e
4
2
1
2
6
1
4
Hå r d t
t i l sk a d e k omn e
( fr a
0 1 . 0 1 . 1 0)
-
-
0
0
1
0
0
B O S NI ENH ERZEG OVI NA( I FO R/
S FO R)
1996-2004
19921995
K O SO V
O
( KFO R)
I RA
K
(OI
F)
1999-
AF GH A
NI S TAN
( I S AF)
LI B AN
ON
( UNI F I
L)
ANDRE
F NM I S S IO N
ER
2002-
H ol d 1 3
2009-
1992-
200
3-
Ki l d e : F a l d n e og s å r e d e. F or s va r s k omma n d oe n . Dow n l oa d e t 4 . ja n u a r 2 0 1 2.
h t t p :/ / www. f or s va r e t . d k / F P T/ N yt og P r e s s e / t al / fa l d n eo gs a a r e d e / P a ge s / d e fa u lt .a s p x
Der har også været en anden og po lit isk set mere alvor lig pr is for denne udvikling.
Af for skellige år sager har der siden 2001 været en opblo mst r ing af po lit iske sager
og egent lige civil- milit ære kr iser. Det nåede en foreløbig kulminat io n i 2009 med
den såkaldt e Jægerbogs- sag, der t vang for svar schefen admiral T im S lot h Jørgensen
t il at t ræde t ilbage i ut ide. Vidst e man ikke bedre, kunne man fr ist es t il at t ro, at
Forsvaret lider under en eller anden bizar for m for perso nlighedsspalt ning. De n
ene side af Forsvaret repræsent erer noget af det bedst e i dansker ne og drager ud i
verden for at gøre verden sikker for demokr at i, fr ihed og menneskeret t igheder.
Den anden side af Forsvaret er t ils yne ladende st orleverandør af po lit iske skandaler
og medie- hist or ier o m dår lig økono mi, spin og magt misbr ug. Om højt st ående
officerer, der frådser med penge, lyver t il po lit ikere og udgør en t russel mod
fo lkest yr et . Det har ført t il et ønske om at ændre fundament alt ved den
demokrat iske ko nt rol. Hist orisk set har Forsvaret haft en høj grad af organisat orisk
aut onomi o ver milit ær e for ho ld. Det Radikale Venst re, Socialdemokrat er ne og S F
lagde i 2011 op t il, at slå Forsvarsko mmandoen sammen med Forsvar sminist er iet i
27
en såkaldt Pent agon- mo del. Det var en gammel ide, so m dukkede op igen i
kølvandet på den mist illid, der opst od mod Forsvarsko mmandoen eft er Jægerbogssagen. I nt eressant nok er der samt idig en voksende milit ær kr it ik af den po lit iske
ledelse og kr it ikken t og fart , da det i 2010 -2011 ko m fr em, at det sandsynligvis
ent en var en højt st ående po lit isk rådgiver eller forsvarsminist er Sør en Gade, so m i
2007 lækkede nyheden o m at danske jæ gerso ldat er skulle sendes t il Irak i de n
såka ldt e Lækage- sag.
Der er kort sagt relevant at st udere de civil - milit ære relat io ner i Danmark. Både
for at forst å, hvor for og hvordan Danmark har invo lveret sig i st adig mer e
farefulde int er nat io nale operat ioner eft er Den Ko lde Kr ig, men også for at forst å
for ho ldet mellem den øver st e milit ære le delse og de civile ledere. Herunder hvad
det bet yder, at den gamle model for demokr at isk kont rol t ils yne ladende st år for
fald og er ved at blive afløst af en ny model. Men spørgsmålet o m de c ivilmilit ære relat io ner er også kædet sammen med et andet og meget st ørre spørgsmål:
Hvordan håndt erer demokrat ier at være i kr ig , og er det en fordel eller en ule mpe
at være et demokrat i i kr ig? Min int er esse for emnet t og sit udgangspunkt i det
spørgsmål, og det er væsent lig t at ko mme ind på det aspekt for at forst å, hvor for
de civil- milit ær e relat ioner er komplicer ede i et demokrat i.
Demokrati og krig
Der er ved først e øjekast meget , so m t aler for, at der en st or kløft melle m et
demokrat i og et milit ær. Sær lig t liber ale demokrat ier bygger på e n
fremskr idt sor ient eret opfat t else af menneskeheden og af individet s ret t igheder.
I følge en t eor i – opr indelig for muler et af den amer ikanske for fat t er Tho mas Paine
og senere under bygget af den t ys ke filo so f I mmanuel Kant 13 – er de mokrat i
ligefr em nøglen t il fred i verden, fordi t o demokr at ier angive lig aldr ig har været i
kr ig med hinanden. I 1989 proklamerede den amer ikanske forsker Francis
Fuku yama ligefr em, at demokrat i udgjorde hist or iens afs lut n ing. Der ville
st adigvæk ske hist oriske begivenheder, men menneskeheden havde fundet svaret i
sin søgen eft er den per fekt e st yr efor m. S ammenlignet med disse oplyst e værdier,
st år milit æret med et mere dyst ert verdenssyn. Den svenske socio log Bengt
Abr ahams so n prøvede i 1971 at ident ificere , hvad han bet egnede so m den milit ær e
"ideo logi". Han nåede frem t il, at den best od af nat io nalis me, en pessimist isk
opfat t else af den menneskelige nat ur, alar mis me (kr ig er hele t iden en mulighed),
en po lit isk konser vat is me og en aut orit ær indst illing. 14 Selvo m Bengt Abrahamsson
kan kr it iseres for at generalisere, er t endensen imidlert id klar nok , og kont rast en
t il det liberale de mokrat i kunne dår ligt være st ørre.
Mens det alt så er nemt at få øje på et modsæt ningsforho ld m elle m specie lt liber ale
demokrat ier og milit æret , er det i forskningen o mdiskut eret , om de mokrat ier af den
grund er handicappede, når det gælder o m at føre kr ig. Fakt isk er debat t en o m ,
hvorvidt demokrat ier er gode t il kr ig meget gammel. Ant ikkens st ore hi st oriker
Herodot fremhævede, at det var At hens demokr at iske st yr efor m, so m gjorde
byst at en så over legen i kr ig for cirka 2.400 år siden. 15 En anden st or græsk
hist or iker i Ant ikken – Thukyd id – afvist e, at At hen skulle være sær lig st ærk på
13
Gat 2010 side 37.
Kold 2006 side 41.
15
Desch 2008 side 13.
14
28
grund af byst at ens demokrat iske beslut ningsproces. Tvært imod gav han i et berømt
værk o m den P eloponnes iske Kr ig (431 f. Kr. t il 404 f. Kr) me llem At hen og
Spart a udt ryk for, at fler e milit ære kat ast rofer d ir ekt e kunne føres t ilbage t il
At hens st yr efor m. At hen led t il sids t også neder lag i kr igen mod Spart a. 16 I t akt
med, at demokrat ier er begyndt at sprede sig igen i de senest e 200 år, er debat t en
om deres st yrke eller svaghed i kr ig også vendt t ilbage. Debat t en blev int ensiver et
eft er t errorangrebene mod US A den 11. sept e mber 2001, og kr igene i Afghanist a n
og Irak. I bogen Democracies at War fra 2002, blev det hævdet , at demokrat i
ligefr em var nøglen t il sejr:
The German Fiel d Marshal Helmuth von Moltke (the elder) once declared, "T he
politician should f all silent the mo ment that mobili zation begi ns." But he had it
exactl y wrong: the reach of politics i s not and cannot be halt ed wi th the
declaration of war. Combat i s not merel y a grim reaper' s arithmeti c of men and
munitions, of f ering victory to the side t hat tips the sca l es. It i s f undament ally
about the skill s, motivations, and capabilities of individual soldiers whose
behavior ref lects societies f rom which they come. We have expanded thi s
traditional beli ef with an emphasi s on the political envi ronment f rom whi ch
soldie rs come. Free societi es produce f reet hinking and more ef f ective soldiers.
Free societi es can al so subvert and terminally weaken an opponent' s army by
seducing it s soldiers into laying down t heir arms in surrender with the promi se of
f air treatment as priso ners of war. 17
Det t e synspunkt blev imødegået af den amer ikanske forsker Michael Desch, so m i
bogen Po wer and Military Ef f ectiveness fra 2008 afvist e, at der skulle vær e en
sammenhæng mellem demokr at i og krigslykke. Den gode nyhed var ifølge Desch,
at demo krat i ikke var nogen hindr ing for at vinde kr ige. Den dår lige nyhed var, at
der he ller ikke var belæg for at sige, at demokrat i skulle vær e nøglen t il at vinde
kr ige. So m Desch for mulere de det : "Alt hough democracies and aut ocracies have
different st rengt hs and weaknesses t hat may affect so me aspect s o f t heir
per for mance in wart ime, over all t he y seem t o cancel each ot her out , and so regime
t ype confer s no clear advant age or disadvant age." 18
Den israelske forsker Azer Gat havde en t redje ho ldning. I sin bog Victori ous and
Vulnerabl e fra 2009 gav han udt r yk for, at mens liber ale demokrat ier havde
t riumferet t id ligere, så kunne de fremo ver igen forvent e at blive t ruet af nye
t rusler – t rusler, so m de ville have svært ved at håndt ere på grund af deres
indbyggede t endens t il pacifis me. Med andre ord ment e Gat , at st yr efor men bet ød
noget , men at bet ydningen var negat iv i den forst and, at demokrat ier ikke brød sig
om at gå i kr ig. Hvad der gjorde Gat bekymret var, at rest en af verden ikke
nødvendigvis ville følge i samme r et ning. Som han skrev:
Given thei r f undamental vi ew of conflict and war as harmf ul and deepl y
contradictory to their experience of the good lif e, hopes f or mutuall y -re warding
international
cooperation
and
peacef ul
accommodation,
humanitarian
unive rsalism, and sense of guilt – the l iberal democracies are likel y to f ind a
16
Ibid side 12.
Reiter & Stam 2002 side 195.
18
Desch 2008 side 176.
17
29
revi val of great -po wer conf licts agonizing. In f orming policy in such
circumst ances, they are once again li kely to vacillat e bet ween isolationi sm,
appeasement, containment, and Cold War - progressi ng most reluctantly up thi s
ladder, and down whenever deemed possible. In military conf rontations wit h
small er rival s, the democracies wi ll tend to pref er war by proxy, blockade, naval
and aerial actions, and li mited operati ons by t echnolog ical ly superior st rike
f orces. Because of f ar-away global commi tment s, and the unwilli ngness of citizens
to enli st f or military service, the democraci es are li kel y to cont inue thei r shif t
towards employing prof essional f orces. Still, ever -gro wing sensiti vi ty decreases
liberal democracies' tolerance of casual ti es among prof essional t roops as well. 19
Holdningen i denne afhandling er, at det giver mening at sige, at st yre - for men
bet yder noget . Der med ikke sagt , at andre forho ld ( eksempelvis økono mi, geograf i
eller befo lkningsst ørrelse) ikke også bet yder noget , men demo krat i – både i for m
af ledelse og i for m af de værdier , der bliver kæmpet for – spiller både direkt e og
indir ekt e en ro lle. Men det er samt idig også væsent lig at gøre det klart , at det ikke
er nagelfast , om det er en fordel eller en ulempe at være et demokr at i i kr ig. Azer
Gat har sandsynligvis ret i, at demokrat ier er modvillige t il at indsæt t e massehær e
i bølge eft er bølge af blodige angreb og vil i st edet prøve at nedkæmpe en fjende
med højt ekno logiske våben. Men hvis en sejr kan opnås på den måde, er det svært
at se, hvilken forskel det skulle gøre. Det er specielt svært at se, at det skulle vær e
udt ryk for en eller anden for m for blødsødenhed. Det skal er indres, at US A i
august 1945 t vang Japan t il kapit ulat io n eft er at have kast et to ato mbo mber over
landet . Forest illingen o m, at t abst al vil føre t il st ørre kr igsmodst and (det såka ldt e
body bag-syndrom), er i lyset af kr igene i Irak og Afghanist an også diskut abel.
Tvært imod medført e de voksende t abst al, at kr igene mere og mere blev set som et
mål i sig selv, og at krav om t ilbaget rækning blev set som forræder i mod de
so ldat er, so m allerede var faldet .
Som udviklingen i US A eft er t errorangrebene den 11. sept ember 2001 desuden har
vist , har amer ika ner ne vær et villige t il i foreløbig et årt i at arrest ere hundr edvis a f
mist ænkt e t errorist er, fast ho lde de m uden rett ergang og t ilmed underkast e flere a f
dem t ort ur eller udlevere dem t il t ort ur i andre lande. Nogle vil måske t række på
skulderen over det , når der jo kun er t ale om t errorist er. Men kynismen viser sig,
når også usk yldige per soner bliver udsat for den behandling. Det liber ale
demokrat i er med andre ord ikke en ufo rander lig, mo no lit isk st ørrelse, men ka n
rulles i både den ene og den anden ret ni ng. Det bør er indr es, at selv Danmark
syslede med planer o m at int er nere danske ko mmunist er under Den Ko lde Kr ig,
såfremt en kr ig t ruede. 20 E n meget int eressant karakt er ist ik af demokr at ier i kr ig er
blevet givet af den berømt e amer ikanske diplo mat George K ennan under et
foredrag:
But I sometimes wonder whether in this respect a democracy is not uncomf ortabl y
similar to one of those prehi storic monsters wi th a body as long as thi s room and a
brain t he si ze of a pin: he li es there in his comf ortable primeva l mud and pays
little att ention to his envi ronment; he i s slow to wrath — i n f act, you practicall y
have t o whack hi s tai l of f to make him aware that hi s int erest s are bei ng
19
20
Gat 2010 side 187-188.
Hertz. Jyllands-Posten 12. november 1998.
30
disturbed; but, once he grasps thi s, he lays about hi m with such blind
determinatio n that he not onl y dest roys hi s adversary but largely wrecks hi s native
habitat. You wonder whet her it would not have been wi ser f or him to have taken a
little more int erest in what was going on at an earlier dat e and to have seen
whether he could have pre vented some of these situations f rom arisi ng instead of
proceeding f rom an undiscri minating indif f erence to a holy wrath equall y
undiscriminating. 21
Et andet væsent ligt forho ld er, at det heller ikke er mejs let i st en, at et liber alt
demokrat i i st igende grad vender r yggen t il milit ær magt og bliver mere pacifist isk.
Danmark udgør net op sådan en undt agelse. Det t e bet yder ikke, at Azer Gat t ager
fuldst ændig fejl, men blot at forho ldet melle m demokrat i og kr ig er meget mere
komplicer et , end han ant ager. Det t e fører t il afhandlingens egent lige ker ne: de
civil- milit ære relat io ner i et demokrat i. Hvad er det , som de skal opnå og hvordan?
Den civi l- mi litære balancegang
Ligeso m for ho ldet me llem demokr at i og krig er svært , er de civil - milit ære
relat ioner i et demokrat i ko mplicerede. Ikke mindst fordi de skal prøve at opveje
to modsat ret t ede hens yn mod hinanden. På den ene side er milit æret nød t t il at
være st ærkt – selv når det ikke bliver brugt , er det nød t t il at være st ærkt for med
sin blot t e t ilst edevær else at afskr ække aggressio n. Der er ingen ide i at have et
milit ær og ikke samt idig sørge for, at det er st ærk t nok t il at udfør e de milit ær e
opgaver. På den anden side er der også en r isiko for, at milit æret kan blive for
st ærkt og t rue demokrat iet , hvad ent en det så sker bevidst eller ubevidst . Så det må
heller ikke blive for st ærkt . Som den amer ikanske for sker P et er D. Feaver
forklar ede i sin bog Armed Servants:
A direct sei zure of political power by the military is t he t raditional worry of civil military relations theory and has been a consi stent pattern i n human hist ory. Less
obvious but just as sini ster is the possibili ty that a parasiti c military could dest roy
soci ety by draini ng it of resources i n a quest f or ever great er st rength. Yet another
concern i s that a rogue military could i nvolve t he polit y in wars and conf licts
contrary to society' s int erest s or expressed wil l. And, f inally, there i s the simple
matter of obedience: even if the military does not dest roy soci ety, will it obey it s
civilian mast ers, or will its lat ent strengt h allow it to resist civilian direction and
pursue its o wn interest s? 22
Ud fr a Feaver kan det udledes, at de ret t e civil - milit ære r elat ioner i et demokrat i
er følgende: At have et mi litær, som er under kont rol af en folkevalgt regerin g
og et folkevalgt parlament, men som også er mi litært stærk nok ti l at ud føre
de politisk bestemte mi litære opgaver. Det må også konkluderes, at det pr imær e
for mål med den demokrat iske ko nt rol med de væbnede st yrker er at bevare
balancen melle m po l it isk kont rol og milit ær st yrke.
Det er i den for bindelse nødvendig t at sæt t e nogle begreber på plads. Begrebet ”de
civil- milit ære relat io ner” o mfat t er det overordnede for ho ld me llem samfundet og
21
22
Kennan 1984 side 66.
Feaver 2003 side 5.
31
milit æret . Begrebet ”demokrat isk kont rol” dækker over de me kanis mer, der t ages i
brug for at regulere og st yre for ho ldet melle m de civile ledere og milit æret med
henblik på opnå både po lit isk kont rol og milit ær st yrke . Begrebet ”po lit is k
kont rol” ska l både for st ås so m inst it ut ionel kont rol ( eksempelvis lo vgivning eller
bevilling af penge) og normat iv kont rol ( milit æret skal ent en være neut ral over for
samfundet s værdier eller t vært imod afspejle de m). Jeg vælger desuden i denne
afhandling at bruge begr ebet ”demokrat isk kont rol” frem for det ligeledes ganske
udbr edt e begreb ”civil kont rol” for at underst rege , fra hvilket grundlag kont rollen
udøves. Uanset o m der er t ale o m ”civil” eller ”demokrat isk kont rol”, er det civile
ledere, so m best emmer, så i den forst and er forske llen minimal. Men på den anden
side er det muligt at sige det kinesiske milit ær i dag er under civil kont rol, fordi
det er under lagt det kinesiske ko mmunist part i, men det kan ikke kaldes
demokrat isk kont rol. Det er der imod t ilfældet i Danmark , og der for foret rækker jeg
det t e begreb.
Hvad " milit ær st yrke" (eller "milit ær effekt ivit et ") vil sige, kan var iere fr a
sit uat io n t il sit uat io n. Under Den Ko lde Kr ig var det meningen, at Forsvaret skulle
afskrække aggr essio n mod Danmark, være parat t il at forsvare landet , hvis kr ige n
alligevel ko m, og samt idig i fredst id vær e st ærk nok t il, NATO- medlemskabet ikke
kom i fare. I dag bet yder forsvaret af Danmar k næst en ingent ing, men t il gengæld
skal Forsvaret løse forskellige int er nat io nale opgaver. Fælles for løsningen af alle
opgaver er, at milit æret skal vær e pr æget af professio nalis me. Det vil s ige, at
milit ære enheder skal bygge på disciplin (evne t il at handle under ekst rem fare),
sammenho ld (so ldat erne skal handle so m en enhed), lo yalit et (både t il de po lit iske
ledere, men også t il deres respekt ive enheder og milit ær e ledere), samt faglig
dygt ighed (en so ldat skal være god t il at slås og bruge redskaber so m kampvogne,
fly eller miss iler – eller so m o fficer kunne lede st ore milit ære for mat ioner). En
væsent lig del af den milit ære ledelses opgaver er også at give milit ær fag lig
rådgivning og indgå i en dialog med de civile ledere.
Der med er vi t ilbage ved den grundlæggende konflikt melle m po lit isk kont rol og
milit ær st yrke. Det kunne vær e fr ist ende at erst att e alle o fficerer med ja - sigere,
der gør nøjagt ig, hvad de civile ledere ønsker. Men det bet yder ikke nødvendigvis,
at milit æret slås bedre af den grund, t vært imod. Men på den anden side skal de
civile ledere være parat e t il at t age deres ansvar alvor lig t og påt vinge milit æret
deres vilje, hvad ent en de milit ære ledere er enige eller ej. Det forklarer
t ilst edevær elsen af en nær mest per manent konflikt i de civil - milit ære relat io ner.
Allerede under Først e Verdenskr ig beklagede den br it iske premier minist er Llo yd
George sig o ver eksist ensen af ”gener aler nes fagforeni ng”, so m modsat t e sig
polit isk st yr ing og ført e kr ig , so m de ville. Noget , som ført e t il den ene blodige
offensiv eft er den anden på Vest front en uden noget st rat egisk r esult at . 23 Den
franske premier minist er Georges Clemenceau st yrede i 1918 et land, so m var på
randen af et kat ast rofalt neder lag t il T yskland. Han blev i den sit uat ion berømt for
at konst at ere, at krig var for alvor lig t il at blive over ladt t il gener aler.
Clemenceaus ho ldning var, at polit iker ne skulle angive må let for krigsførelsen og
sæt t e ge neraler ne på plads, når de var uenige. 24 E n verdenskr ig senere – i 1943 –
23
Douglas L. Bland: "Your obedient servant." Kapitel i Hans Born, Karl Haltiner & Marjan Malesic (redaktører):
"Renaissance of Democratic Control of the Armed Forces in Contemporary Societies." Nomos Verlagsgesellschaft
2004. Side 28.
24
Cohen 2003 side 62.
32
blev den br it iske premier minist er Winst on Churchill spurgt om han ikke var st olt
over den br it iske generalst ab. S varet var sigende: "Not at all. It leads t o weak and
falt er ing decis io n – or rat her indecis io ns. Why, you ma y t ake t he mo st gallant
sailor, t he most int repid air man, or t he most audacious so ldier, put t hem at a t able
toget her – what do you get ? T he sum t otal o f t heir fear s! " 25 De br it iske generaler
havde et t ilsvarende had/ kæ r lighedsfor ho ld t il deres premier minist er. Den br it iske
generalst abschef Lord Alan Brooke, skrev i 1944 i s in dagbog, at Storbr it annie n
aldr ig ville have o ver levet kr igen uden Winst on Chur chill. Men på den anden side
anede den br it iske offent lighed ikke, h vor mange gange Chur chills esot er iske
ideer 26 havde bragt landet på randen af neder lag. Han t ilst od, at han på samme t id
både beundrede og afskyede Churchill. 27
For at opsummer e er de civil- milit ær e relat ioner modsæt ningsfyldt e. Det er
hverken overraskende e ller ”forkert ”, men en nat ur lig konsekvens af, at to
diamet ralt forskellige verdener st øder sammen og skal prøve at samar bejde med
hinanden. For målet med de civil- milit ær e relat io ner er at ho lde balancen me llem
polit isk ko nt rol og milit ær st yrke. Redskabet t il at ho lde balancen er demo krat isk
kont rol.
Prob lemformu lering
Det er på denne baggrund, at jeg har for muleret følgende problemfor muler ing:
Historisk set har Danmark haf t en model f or demokrati sk kont rol, hvor Forsvaret
nød en høj grad af autonomi mod at være loyal over f or f olkest yret. Denne model
f or demokratisk kont rol kom under voksende pres ef ter af slutningen på Den Kolde
Krig, hvor Forsvaret mere og mere blev brugt til at løse international e opgaver i
årene 1991-2011. Der opstod ef terhånden e n voksende konf likt mellem Forsvaret s
ønske om autonomi f or at højne den milit ære ef f ektivitet og det politiske ønske om
detalje- styring, så danske soldat er handl ede i overensstemmel se med Folketinget
og regeringens ønsker. Årsagen til konf likten var både de nye opgaver (som
krævede en stærkere civil -milit ær integration), en række civil -mili tære kriser og
Forsvarets økonomiske problemer. Denne af handling ønsker at belyse , hvordan
denne konf likt opstod og hvad den har betydet ? Det er tydeligt, at den gaml e
model f or demokrati sk kontrol er brudt sammen, men hvad skal erstatt e den og
hvilke risi ci er der f orbundet med at skif te den gamle model ud med en ny f orm f or
demokrati sk kontrol ?
T il brug i denne afhandling vil jeg der for udvælge relevant e t eorier – samt en
met ode – so m kan danne grundlag for at besvare ovenst ående pro blemfor muler ing.
Det er blandt de t ing, so m vil blive behandlet i de næst e kapit ler.
25
Douglas Porch: "Strategy formulation and National Defense: Peace, War, and the Past as Prologue." Kapitel i Thomas
C. Bruneau & Scott D. Tollefson: "Who Guards the Guardians and How: Democratic Civil-Military Relations."
University of Texas Press 2006. Side 102.
26
Som eksempel kan det nævnes, at Churchill i juli 1944 ønskede at tæppebombe de tyske byer i Ruhr med giftgas for
at sætte en stopper for de tyske V1-bombardementer af London. Det britiske militær afviste ideen både ud fra praktiske
hensyn, af frygt for tysk gengældelse og af moralske grunde.
27
Cohen 2003 side 113-114.
33
Kapitel 2: Teori
Ind ledning
I det t e kapit el vil de mest relevant e t eorier o m civil - milit ær e relat io ner o g
demokrat isk kont rol blive gennemgået . Det sker ved, at jeg gennemgår , hvordan
den pr imært amer ikanske forskning i emnet har udvik let sig , og derpå gennemgår
de forskellige t eorier om emnet . Jeg vil ud fra det grundlag vælge de t eorier, so m
jeg mener passer bedst t il at undersøge pr oblemst illingen i denne afhandling.
Clau sewit z
De før st e byggest en t il for skningen i civil - milit ære relat io ner blev lagt af den
berømt e preussiske o fficer og kr igst eoret iker Car l vo n Claus ew it z, der delt og i
Napo leo nskr igene. Han opnåede eft er sin død var ig berømme lse med sin aldr ig helt
færdige bog Vom Kriege (på dansk Om krig). Han gjorde det i sin bog klart , at
kr igens pr imær e for mål var at t jene st at en eller t ilsvar ende aut orit et ers int eresser.
Som han meget berømt har for muleret det , er krig fort sæt t e lse af po lit ik med andre
midler. I en engelsk oversæt t else lyder det sådan her:
We maintain, on the cont rary, that war i s nothing but a continuati on of political
intercourse, with a mixture of other means. We say mixed with other means in
order thereby t o maintain at the same time that thi s political intercourse does not
cease by war itself , is not changed into something quite dif f erent, but t hat, in it s
essence, it continues to exi st, whatever may be the f orm of the me ans which it
uses, and that the chief lines on which the event of the war progress, and to which
they are attached, are only the general f eatures of policy which run all through
the war until peace takes place. 28
Det fremgik af hans bog, at han var yderst opmærkso m på samspillet melle m
befo lkningen, st at smagt en og de væbnede st yrker. Men han gjorde det også klart ,
at selvo m po lit ik skulle være st yrende for kr igsførelsen , bet ød det ikke, at
polit iske beslut ningst agere skulle st yre milit ære for ho ld ned t il mindst e det alje –
ekse mpelvis post er ing af vagt er eller udsendelse af pat ruljer i felt en. Ha n
anerkendt e med andre ord, at der var en gr ænse melle m den po lit iske og den
milit ære sfær e, skønt uden at gå i dybden med , hvor den skulle være. 29
Lasswell
Int eressant nok skulle der gå lang t id, før forskere t og spørgsmålet o m de civil milit ære relat io ner op igen. Det sket e først i 1937, da den a mer ikanske socio log
Haro ld Lasswell skrev art iklen The Garri son St ate. E n art ikel, so m udko m i en n y
28
29
Clausewitz 1997 side 357.
Herspring 2005 side 3-4.
34
udgave i 1941. I art iklen hævdede Lasswell, at fremt idens samfundsmodel meget
vel kunne t ænkes at være en ”kaser ne - st at ”, hvor eksist ensen af st ærke ekst er ne
t rusler ville medføre en milit ar iser ing af samfundet og føre t il, at ”t he specialist s
on vio lence” (dvs. milit æret ) vi lle opnå den reelle magt . Demokr at iet ville ikke
direkt e dø, men blive udhulet t il fordel fo r milit æret og sikker hedst jenest erne, so m
ville blive de r eelle magt havere. Lasswell var en t radit io nel amer ikansk liber alist
med en skept isk ho ldning t il milit æret og forudså, at en milit ar iser ing a f
samfundet ville føre t il, at de menige amer ikanere ville blive indokt rineret t il at
accept ere mart ialske værdier, so m han ment e milit æret repræsent erede. Alle
ressourcer og al forskning i samfundet ville gå t il milit ære for mål. I praksis ville
”kaser ne- st at en” være en t ot alit ær st at , hvor magt en ville vær e i hænder ne hos de
få. 30
Huntington
Indirekt e var Lasswell med t il at st art e den amer ikanske for skning i civil - milit ære
for ho ld og herunder i demokrat isk kont rol. De n før st e t eori o m demokrat isk
kont rol blev fr emlagt af S amuel P. Hunt ingt on i 1957 med bogen T he Soldier and
the State. Bogen rummer en grundig gennemgang af den milit ære pro fessio n og
hvad Hunt ingt on mener er karakt er ist isk for et professio nelt o fficer sko rps. De n
milit ære ment alit et var ifølge Hunt ingt on karakt er iseret af en for m for t idsløshed
t rods t ekno logiske forandr inger. En professio nel o fficer anså kr ig for at være
uundgåelig og ønskede der for hele t iden at forber ede sig på den næst e kr ig. Ha n
eller hun havde en negat iv opfat t else af mennesket s nat ur og anså det for selvisk –
hvis ikke ligefr em ondt . Som Hunt ingt on skr ev: "T he milit ar y view o f man is t hus
decidedly pessimist ic. Man has element s of goodness, st rengt h, and reason, but he
is also evil, weak, and irrat io nel. The man o f t he milit ar y et hic is essent ially t he
man o f Hobbes." 31
Hunt ingt on bet oner også milit æret s ko llekt ivist iske nat ur og fokus på gruppe n
frem for individet . Den pro fessio nelle officer nærede også en st ærk mist illid t i l
diplo mat i og t rakt at er og lagde i st edet vægt på milit ær magt . Der l igger også
indbygget i den milit ære ment alit et , at t rusler udefra bl iver overdrevet – ikke a f
ond vilje, men fordi den pro fessio nelle officer heller e vil være på den sikr e side ,
frem for at blive t aget på sengen. Samt idig forst år den pro fessio nelle o fficer, at e n
plan o m et angreb ikke nødvendigvis var ensbet ydende med int ent io ner o m at
angr ibe. Alle væbnede st yrker lave r planer for kr ig uden at det nødvendigvis ville
føre t il kr ig. Mens den pro fe ss io nelle o fficer har en negat iv ho ldning t il udsigt en
for fr ed, så er han par adoksalt nok også skept isk o ver for kr ig. En væsent lig
opgave for den pro fessio nelle o fficer er at afho lde po lit ikere fra vilde og
st orslåede po lit iske ideer, so m kunne før e t il st ore vanskeligheder. Uden at være
pacifist er den pro fessio nelle o fficer dybt skept isk over for en po lit ik, so m k an
føre t il kr ig. Ikke mindst fordi den kan føre t il ødelæggelsen af den hær, flåde
eller flyvevåben, so m o fficeren har vie t sit liv t il. Den pro fessio nelle o fficer
forst år, hvad kr ig går ud på, og ser der for ikke nogen grund t il at ro mant isere kr ig.
Som Hunt ingt on skr ev:
30
31
Harold D. Lasswell: "The Garrison State". The American Journal of Sociology. 1941. Side 455-468.
Huntington 2003 side 63.
35
Thus, the military man rarely f avors war. He wil l al ways argue that the danger of
war requi res increased armament s; he wil l seldom argue that increased armament s
make war practical or desi rable. He al ways f avors preparedness, but he never
f eels prepared. Accordingl y, the prof essi onal milit ary man contri butes a cautious,
conservative, rest raini ng voice to the f ormulati on of sta te policy. Thi s has been
his typi cal role i n most modern stat es including f ascist Germany, communist
Russia, and democrat ic America. He is af raid of war. He want s to prepare f or war.
But he is never ready to f ight a war. 32
Hunt ingt on kommer også ind på sam spillet melle m de po lit iske ledere og
milit æret . Som Hunt ingt on g ør det klart , så var milit ær et underkast et polit iker ne
og deres beslut ninger. Den pro fessio nelle o fficer k an – ud fra en milit ær faglig
bet ragt ning – argument ere imo d en best emt beslut ning, me n det var ikke op t il
vedko mmende at st oppe den. Det t e st ill er på den anden side også krav t il de
polit iske ledere. Milit æret ha r ingen ret t il at blande sig i po lit ik , og polit iker ne
har ingen ret t il at blande sig i rent milit ære spørgsmål. Der sk al være vandt æt t e
skott er mellem milit ær og po lit ik, selvo m po lit iske må lsæt ninger he le t iden sk al
være st yr ende for , hvad milit æret gjorde. 33 Det bedst e milit ær er med andre ord et
milit ær, so m både er professio nelt og apolit isk. Milit æret sk al koncent rere sig o m
den milit ære professio nalis me ligeso m en kirurg, der opererer en pat ient , uanset
om kir urgen kender eller synes o m den pågældende pat ient eller ej. Nøgleordene er
neut ralit et og milit ær faglig dygt ighed. Som Hunt ingt on skr ev: “T he mo st effect ive
forces and t he mo st co mpet ent officer corps are t hose which are mot ivat ed by
t hese ideals rat her t han by po lit ical or ideological aims. Only if t hey are mot ivat ed
by milit ar y ideals will t he ar med forces be obedient ser vant s o f t he st at e and will
civilian co nt rol be assured." 34
Ud fra det grundlag for muler e r Hunt ingt on t o t eor ier for kont rol med milit æret :
subjektiv kont rol og obj ektiv kont rol . Først nævnt e er en for m for kont rol, hvor
milit æret har pant sat sin lo yalit et t il en best emt nat ional gruppe, et best emt part i
(eksempelvis ko mmunist part iet i Sovjet unio nen) eller en best emt po lit iker eller
hersker. Magt haver en e ller magt haver ne kan sikre sig milit æret s lo yalit et genne m
økono miske incit ament er, indsæt t else af polit isk lo ya le t opofficerer, udnævne lse
af
po lit iske
ko mmissærer,
udrensninger ,
opbygge
paralle lle
milit ær e
organisat ioner 35 osv. Alt sammen t ilt ag, som i st ørre eller mindre gr ad svækker den
milit ære effekt ivit et . Kont rast en hert il er obj ekti v kontrol , hvor der er en
knivskarp ar bejdsdeling me llem den milit ære og den po lit iske sfær e. Milit æret sk a l
udelukkende ko ncent rere sig o m den milit ære professio n og o m at føre kr ig, mens
de overordnede po lit iske mål med en kr ig ska l best emmes af po lit iker ne. Milit æret
skal ikke blande s ig i po lit iske anliggender , og polit iker ne skal he ller ikke blande
sig i operat ive eller t akt iske spørgsmål. Hunt ingt on forudså, at milit æret på de n
måde ville opnå en høj grad af aut ono mi, men ville ikke misbruge denne magt ,
fordi o fficer skorpset udelukkende vill e koncent rere s ig o m den milit ære
professio n. Den milit ære pro fessio nalis me ville gøre o fficeren po lit isk neut ral o g
32
Ibid side 69.
Ibid side 76-77.
34
Ibid side 74.
35
Det kunne eksempelvis være Nazi-Tysklands skabelse af SS som en slags prætorianer-garde over Wehrmacht eller
præstestyret i Irans opbygning af den såkaldte Revolutionsgarde som en rival til det egentlige iranske militær.
33
36
samt idig i st and t il at udføre de milit ære opgaver . E ller so m Hunt ingt on
for muler ede det : "I f civilian Co nt rol is defined in t he o bject ive sense, no conflict
exist s bet ween it and t he goal o f milit ar y secur it y. I ndeed, just t he rever se is t rue.
Object ive civilian Cont rol not only reduces t he power o f t he milit ar y t o t he lowest
possible level vis-à- vis all civilian groups, it also maximizes t he likelihood of
achieving milit ar y secur it y. " 36
Hunt ingt on har en negat iv ho ldning t il det liberale amer ikanske samfund, so m ha n
mener, ville ende med at ødelægge det amer ikanske milit ær med liberale værdier.
Han opfat t er det som et problem, at liberale demokrat ier ha r en t endens t il at prøve
at gøre et grundlæggende konser vat ivt milit ær mer e liber alt . Med andre ord at
påt vinge milit æret subjekti v kont rol for at få det t il bedre at afspejle samfundet s
liber ale værdier og nor mer . Som Hunt ingt on skr ev:
Liberali sm i s generally hosti l e to armaments and standing armies. They are a
threat both t o peace and to constitutional government. If military organi zation i s
necessary, it must be milit ary organi zati ons ref lecti ng liberal principles. Ci vilian
Cont rol in liberali sm means the embodime nt of liberal ideas in military
institutions. The mili tary prof essional s are held t oo back ward, incompet ent, and
neglectf ul of the importance of economics, morale and ideology. 37
Løsningen er ifølge Hunt ingt on en accept fra samfundet s side af, at milit ære t er en
apo lit isk og konser vat iv inst it ut io n. Der med ikke sagt , at milit æret er
højr eor ient eret , men der imo d at milit æret st yres af en række apo lit iske
konser vat ive værdier . 38 Senere i sit værk gik Hunt ingt on et skr idt videre og t alt e
for, at samfundet skul le bevæge sig i en konser vat iv ret ning for at over leve: "T he
requisit e for milit ar y secur it y is a shift in basic Amer ican values fro m liber alis m
to conser vat ism. Only an environment which is sympat het ically conser vat ive will
per mit Amer ican milit ar y leader s t o combine t he po lit ical power which societ y
t hrust upon t hem wit h t he milit ar y pro fessio nalis m wit hout which societ y cannot
endure." 39
Ironisk nok blev US A, i årene eft er Hunt ingt ons bog udko m, præget af helt andr e
t endenser, end dem han havde eft er lyst . I 1960'er ne kom US A i kr ig i Viet nam , og
so m reakt ion på det fulgt e kr igsmodst and, ungdo msoprør, Counterculture, Flo wer
Power og en mere afs lappet ho ldning t il både st offer og sex. US A fik endda i 1992
en præsident – Bill Clint on – so m havde været imod V iet nam-kr igen og røget (men
ikke inha leret ) mar ihuana , samt havde en afslappet at t it ude t il ægt eskabet s hellige
st at us. Ikke dest o mindr e over levede og vandt US A Den Ko lde Kr ig. Hunt ingt ons
pessimist iske vurder ing af, at et hedonis t isk og liber alt samfund i længden ville
smadre milit æret og undergrave den milit ære effekt ivit et , synes kort sagt ikke at
have båret fr ugt . Snarer e har det liber ale og individ -or ient erede amer ikanske
samfund fundet en modus vivendi med et konser vat ivt milit ær, skønt ikke uden at
der fra t id t il anden opst år spændinger. Eksempelvis o m hvorvidt ho moseksuelle
må gøre milit ært jenest e i US A. Det er korrekt set , at der grundlæggende er e n
konflikt me llem de nor mer og værdier , so m sa mfundet har , og de værdier ,
36
Huntington 2003 side 85.
Huntington side 91.
38
Ibid side 93-94.
39
Ibid side 464.
37
37
milit æret repræsent erer, me n so m udviklingen siden 1945 har vist , kan de sagt ens
leve i samspil med hinanden uden at ødelægge hinanden, so m både Lasswell og
Hunt ingt on på hver sin måde fr ygt ede. Ironisk nok påpegede Hunt ingt on selv , at en
vigt ig del af forklar ingen på det t e paradoks er objektiv kontrol, so m net op bet oner
milit æret s aut onomi fra det øvr ige samfund.
Janowit z
I 1960 udko m bogen The Prof essional Soldier, hvor milit ærsocio logen Morr is
Janowit z ko m med en anden t eori o m, hvordan de civil- milit ær relat ioner og den
demokrat isk kont rol skulle forst ås. Janowit z påpege r, at milit ære organisat ioner af
to grunde var ved at genne mgå st ore ændr inger eft er 1945. For det først e bet ød den
t ekno logiske udvik ling, at skellet melle m civilist er og so ldat er eft er hånden ville
svinde ind. Officerer ville – for at kunne st yre en moder ne kr igsmaskine – i
st igende grad blive nød t t il at udvik le de samme ko mpet encer so m en civi l
administ rat or eller en civil t ekniker – dvs. en ”civiliser ing” . 40 For det andet indså
Janowit z, at de milit ære opgave r i lyset af Den Ko lde Kr ig var på vej t il at undergå
en fundament al forandr ing væk fr a den klassiske konvent io nelle st ormagt skr ig,
hvor to konvent ionelle hære ville møde hinanden i et åbent slag. Hvor Hunt ingt on
nær mest havde behandlet officerskorpset so m en mo no lit isk st ørrelse, der ønske r
maksima l milit ært beredskab, men sa mt idig ( i det mindst e på t opniveau) ønske r at
undgå kr ig, så blev o fficerskorpset hos Janowit z fr emst illet so m en mo saik a f
diverse st rømninger og ho ldninger. 41 Jano wit z ident ificere r fler e forskellige og
modsat ret t ede opfat t elser af kr ig i US A's o fficer skorps – lige fra de n
apokalypt iske og t ot ale at omkr ig t il pr agmat iske , små lokale ko nflikt er. Som
Janowit z skr ev:
A clash of service and prof essional perspectives has prevented the mil itary f rom
emerging as a unif ied elite. Social sci enti sts who have asserted that the growth of
governmental bureaucracy is certain t o produce a monoli thic element in t he
political process will f ind little support f or thi s thesis in the pol itical behaviour of
the military establi shment. The process of “bureaucratic bargaini ng” operates,
not only in regard to the basic issue of total versus limited warf are, but in
deci sion-making as to political warf are, by which military intentions are
communi cated and allia nces wi th other nations st rengthened or weakened. 42
Debat t en i US A o m forsvarspo lit ikken eft er 1945 sket e i lyset af t ruslen o m e n
alt ødelæggende ker nevåbenkr ig, so m synt es at sæt t e en øvre t eoret isk grænse for
hvor langt kr ig kunne udvikle sig. I det lys opst od en voksende erkendelse af, at
kr ig måt t e kanaliser es væk fra en aut omat isk eskalat io n og br inges ned t il mer e
kont roller bare st ørrelser. Eksempelvis gennem kr isest yr ing, so m set i Libano n i
1958, da US A's Mar inekorps int er venerede for at afskrække for modet sovjet isk
40
Janowitz 1971 side 9.
Huntington måtte i sin forskning kæmpe med det forhold, at det 20. århundrede havde produceret flere topofficerer
som Ludendorff, de Gaulle, Franco og MacArthur, som enten søgte at spille en politisk rolle eller rent faktisk endte med
at blive statsledere. Formelt som med de Gaulle eller de facto som med Ludendorff. Huntington går udenom det ved at
beskrive dem som ”afvigere” fra det professionelle ideal for en officer som politisk neutral.
42
Janowitz 1971 side 320
41
38
infilt rat io n. E ller so m under Ber lin -kr isen i 1958, hvor Sovjet unio nen og US A st od
over for hinanden i spørgsmålet o m Ber lins st at us. I begge sit uat ioner var bruge n
af milit ær magt primært demonst rat iv.
Janowit z’ synspunkt er, at fremt idens o fficer ikke længere ville være en, so m ville
akt ivere et st adig mere kraft igt arsenal af våbensyst emer for at vinde en kr ig, me n
so m i st edet ville søge en begr ænsning af kr igens vo ldelige nat ur. I en radika l
analyse t il slut fremlægger Janowit z den t eori, at fremt idens pro fessio ne lle o fficer
ville lede en art gendar mer i- korps (constabulary f orce), hvor opgaver ne ville vær e
nat ionsopbygning, kr isest yr ing og begrænsede kr ige. So ldat en ville mere ligne e n
polit imand fr em for en ”k lassisk” so ldat . Både o fficerer og so ldat er skulle
fremo ver sko les i demo krat iske værdier . Frem for at opdele de civil- milit ær e
relat ioner i en po lit isk sfære og en milit ær sfær e, skulle milit æret int egreres i det
demokrat iske samfund og de værdier, so m st yrede de mokrat iet . Det er, hvad jeg på
dansk vil kalde t eorien o m demokrat isk integrati on . 43 Som Janowit z forklare de:
The of f icer in the constabul ary f orce i s particul arl y attuned to withstand the
pressures of constant alert s and tension. He i s sensitive to the politi cal and so cial
impact of the military establi shment on internati onal security af f airs. He is subject
to civilian control, not only because of the "rule of law" and t raditi on, but al so
because of self -imposed prof essional standards and meaningsf ul integrati on with
civilian values. Moreover, ci vilian cont rol over the military, as it moves in the
direction of a constabul ary f orce, cannot be based on outmoded assumpations that
it must merel y prod the military into modernization or prevent a Bonapartist
upri sing. Inst ead, the problems of civilian cont rol consist of a v ari ety of
managerial and pol itical tasks. As a requisite f or adequate ci vilian control, the
legislature and the executi ve must have at their disposal both crit eri a and
inf ormation f or judging the st ate of rea diness and ef f ectiveness of the milit ary
establi shment in it s constabulary role. The f ormulation of the standards of
perf ormance the military are expected to achi eve are civilian responsibiliti es,
although these standards cannot be evol ved independent of p rof essional military
judgment. 44
Soldat en skulle med andr e ord ikke længere være po lit isk neut ral, me n
demokrat isk-sindet . Her i lå en cent ral fo rskel fra Hunt ingt on, men forskellen er
ikke st ørre, end at Janowit z – ganske so m Hunt ingt on – anså den milit ær e
professio nalis me for cent ral for at garant ere demokrat isk kont rol. Janowit z går
derudover ikke så meget i det aljer med , hvordan en int egrat io n af de væbnede
st yrker i demokrat iet nøjagt ig skal for egå og beskr iver kun få inst it ut ionelle
ændr inger. Det er måske ikke så overraskende, da Janowit z' t ilgang t il emnet var
so m en milit ærsocio log, og for ham var det væsent lige at int egrere milit æret i
samfundet – ikke at udpege ko nkret e inst it ut io nelle redskaber t il kont rol. Janowit z
ment e, den de mokrat iske kont rol bedst blev sikr et ved, at milit ær et er demokrat isk
sindet , int egrer et i demokrat iet og milit ært professio nelt . Det sidst e t yder på, at
også Janowit z anså en vis grad af aut ono mi for vigt ig. So m Janowit z desude n
skr iver, er det i den for bindelse nødvendig t at fast ho lde en for st åelse af, at den
milit ære organisat io n er unik og skal have lo v t il at forblive med at være unik .
43
44
Mig bekendt navngav Janowitz ikke - i modsætning til Huntington - sin teori, så det er min betegnelse jeg bruger.
Janowitz 1971 side 420.
39
Der i lå der også en advar sel o m, at t endensen t il at ”civilisere” milit æret kan føres
for vidt og gøre mere skade end gavn :
The initial hypot hesis of this study concerning military authority, skill structure,
off icer recruit ment, career patterns, and political indoct rination were designed t o
highlight the characteristi cs uni que to the military prof ession. Each of these
dimensions is crucial in assessing the potential s of the military to modif y itself .
The technological and organi zational revolution narrowed the gap bet ween the
"military" and the "ci vilian" so that it appears to be l ess than in any ot her period
in modern history. But the o ver-ri ding conclusion points in the very opposite
direction. In the end, it is still necessary to return to the original point of
departure; namel y, the military establi shment has a special environment because it
alone has the organizational responsibili ty f or prepari ng and managing war and
combat. (...) Although it can draw on the experiences of other organizati ons, the
military establi shment must f ind it s own authorit y equilibrium. The st yle of
management of f ered by university schools of business which emphasi zes costaccounti ng, budgeti ng, and "human relati ons", and which has consi derable vogue
in military circles, is probabl y not adequate f or the combat f ormations of the
const abulary f orces. 45
Teorien o m demokratisk integration er int eressant , fordi den meget godt mat cher
den sit uat io n, danske so ldat er har oplevet eft er Den Ko lde Kr ig . Men det er også
nødvendigt at nuancere Janowit z’ t eori en del i for ho ld t il de danske er far inger.
Forsvaret forvent es i dag at udfør e en masse ”bløde” humanit ære opgaver so m
ekse mpelvis at samar bejde med civile NGO’ere o m genopbygning i en kr igszo ne.
Det passer meget godt med , hvad Janowit z for vent ede ville være fr emt idens
milit ære opgaver. Men det har på den anden side ikke fjer net skillelinjen melle m
milit ære opgaver , og hvad NGO’er laver. I en vis forst and kan det siges, at jo mere
genopbygning, der finder st ed, jo mere bevidst bliver Forsvar et om, at de først og
sidst st adig er so ldat er. Sær lig t kr igen i Afghanist an synes at underst rege, at
Forsvaret fort sat må pr ior it ere de klassiske so ldat er -egenskaber om at slås højt .
Det er kort sagt ikke svært at se, at Forsvaret i dag udfører opgaver , so m synes at
være i t råd med Janowit z' "gendar mer i -korps", men spørgsmå let er , o m disse mer e
civile opgaver ikke over skygges af de "ga mmeldags" kampopgaver, hvor det
handler o m at nedkæmpe mo dst ander en , t il han ikke længere rejser sig igen. Det
udgør ikke et dement i af Janowit z' t eori, men må nok siges at udgøre en
nuancer ing.
Desch
Den amer ikanske forsker M ichael Desch skr iver i si n bog Civilian Control of the
military fr a 1999, at der i kr igsførende lande er en t endens t il st ørre kont rol med
de væbnede st yrker i t akt med, at krigslykken skift er. Desch dokument erer
empir isk, at de civile ledere o ver l ader mange vigt ige st rat egiske be slut ninger t il
milit æret , når en kr ig g år godt , men foret r ækker selv at t age ko nt rol, når
kr igslykken vender. Deschs bog udgør et modsvar t il Lasswe lls t eor i o m, at kr ig
45
Ibid side 422-423.
40
aut omat isk fører t il en milit ar iser ing af samfundet og t il skabelsen af e n
”kaser nest at ”. Tvært imod er Deschs budskab, at modgang på slagmarken o ft e fører
t il st ærkere civil – måske endda demo krat isk – kont ro l so m eksempelvis set i
T yskland i de sidst e måneder af Før st e Verdenskr ig. So m Desch skr ev:
Cont rary to Harold Lasswell's hypothesi s, a state f acing a clear ext ernal threat i s
likely t o have f irm ci vilian cont rol of its military, as measured by the ability of the
civilian l eadership to impose it s will. Such a state i s more likel y to have civili an
leaders experienced in military af f air s and operating through st rong and cohesive
institutions of civi lian rule. The civil ian leadership i s more l ikel y to rely on
objecti ve cont rol mechani sms, and the mi litary organi zation is likel y to be highl y
unif ied but externally f ocused. Finally, civilia n and military ideas and cultures
are likely to be compatibl e. 46
Problemet er nat ur ligvis, o m de samme spillereg ler gælder for et land so m
Danmark, so m gennemfører milit ære operat ioner fjer nt fra Danmark for at
promo vere værdier. Selvo m danske po lit ikere har forsøgt at fremst ille invasio ne n
af Irak eller kr igen i Afghanist an so m dir ekt e kædet sammen med dansk sikker hed,
så har vi uden problemer kunne t række o s ud, når missio nen blev for belast ende.
Det sket e endda med kun et halvt år s varsel i Irak i 2007. So m pro fessor i
st at skundskab Bert el Heur lin skrev i 2009 i sin bog Krig og f red i det 21.
århundrede: "Danmark er i en ejendo mmelig og paradoksal int er nat io nal posit io n i
det 21. århundredes begyndelse, da landet er krigsførende og alligevel bet ragt es
so m et t errit orium helt uden konvent ionelle milit ære t rusler." 47 Det er ganske vist
muligt at påvise, at der i de senere år er sket en vækst i ant allet af civil - milit ær e
konflikt er samt idig med, at Forsvaret har oplevet modgang og t ilbageslag i
Afghanist an og Irak. Sær lig Forsvaret s økono miske for ho ld har vær et en kilde t il
problemer. Men det ændr er fort sat ikke ved, at Danmar k ikke kan siges at
udkæmpe en eksist enskamp i Afghanist an eller t idligere i Irak. Truslen fr a
int er nat ional t error isme ændrer ikke afgø rende ved det billede.
Feaver
En fjerde og sidst e t eoret iker i demo krat isk kont rol skal også nævnes. Pet er D.
Feaver fr emlægger i sin bog Armed Servants fra 2003 den såkaldt e "agency
t heor y", so m st ammer fra øko no misk t ænkning , og som er blevet over ført t il civilmilit ære relat io ner. Feaver t ager sit udgangspunkt i Hunt ingt on, men bygger vider e
på hans t eori og ser på , under hvilke omst ændigheder milit æret so m en "agent "
ent en vil samar bejde med den po lit iske le delse eller modsæt t e sig dens anvisninger
eller ordrer. Han forklarede t eorien på denne måde:
The employer (principal) would like to hire a diligent worker (agent), and once
hired, would li ke to be certain t hat the employee is doing what he is supposed to
be doing (working) and not doing somethin g el se (shi rki ng). The empl oyee, of
course, would like to be hi red and so has an incentive to appear more diligent
during the intervi ew than he really i s; thi s f act compli cates the employer's ef f orts
46
47
Desch 2001 side 115.
Heurlin 2009 side 297.
41
to pick the sort of employee who will want to work hard, a phenomenon ref erred t o
as the adverse selection problem. Once hired, moreover, the employee has an
incenti ve to do as little work as he can get a way with , all t he while sending
inf ormation back to the employer that suggest s he i s perf orming at an accept abl e
level; thi s f act complicat es the employer ' s eff orts to keep ta bs on the employee and
is call ed the mora l hazard probl em. The princi pal -agent approach, then, anal yzes
how the principal can shape the relati onship so as t o ensure his employees are
carrying out hi s wi shes in the f ace of the adverse selection and moral hazard
probl ems that attend any agency situat ion . 48
Feaver bygger sin t eori på, at begge akt ører – både den civile akt ør og den
milit ære akt ør - opt ræder rat io nelt . Milit æret vil være t ilbø je lig t il at underkast e
sig st ærk demokrat isk kont rol, hvis o fficerer forst år, at det vil blive opdaget , hvis
det ikke gør det . Hvis opfat t elsen der imo d er, at kont rollen er svag , og at milit ær
ulyd ighed ikke vil blive opdaget eller ikke vil blive st raffet , vil de være mer e
t ilbø jelig t il at gå imod den po lit iske ledelse. Det kan s iges på den måde, at hvis X
unddrager sig po lit isk kont rol, vil Y st raffe X, og hvis X i st edet gør det modsat t e ,
vil Y i st edet for belønne X. Feaver s t eoret iske t ilgang er magt ful d i den for st and,
at han for modent lig er den for sker, so m går mest i det aljen med, hvordan se lve den
demokrat iske ko nt rol fungerer. Mens Hunt ingt on og Janowit z så at sige er
generalist er, så er Feaver en specialist og beskr iver i det aljer, hvordan de n
demo krat iske kont ro l i praksis fungerer.
Når Feaver alligevel ikke skønnes relevant for denne afhandling, er det , fordi han
net op fokuserer meget det aljer et på de fo rho ld. Det er en int eressant t ilgang, me n
synes også at handle meget snævert om, hvor når milit æret ent en modsæt t er sig
eller imødeko mmer demokrat isk kont rol. Selvo m spørgsmålet o m kont rol er
væsent ligt i denne afhandling, ønsker jeg heller ikke at gå så meget i det aljer.
Derudover foreko mmer pr incipal-agent t ilgangen at være t emme lig o mst ændelig og
meget mat emat isk opbygget . Samt idig vælger Feaver at arbejde på et overordnet
niveau ved at dele sine akt ører op i en civil akt ør ( i det amer ikanske t ilfæ lde
præsident en og Kongressen) og i en milit ær akt ør. Det er et problemat isk valg,
fordi jeg også ønsker at be lyse, hvilken rolle Fo lket inget spiller , eller hvilken
rolle medier ne spiller.
Valg af teorier
Som o mt alt i indledningen, findes der ikke nogen for mel dansk definit io n på , hvad
der forst ås ved "civil" eller "demokrat isk kont rol". Det er der for nødvendigt på
egen hånd at vurdere, hvilken t eor i – elle r t eorier – der passer bedst t il de danske
for ho ld. Det er min hypot ese, at Danmar k i meget lang t id har haft en mo del for
demokrat isk ko nt rol, so m i høj grad ligner objekti v kontrol – dvs. en høj grad a f
aut onomi t il Forsvar et , som ikke
mindst
er symbo liseret
ved, at
Forsvar sko mmandoen er placer et separat fra Forsvarsminist er iet . Objektiv kontrol
er med andre ord ikke bar e et t eoret isk begreb, men en fys isk virkelighed i de
civil- milit ære relat io ner i Danmark. Men jeg kan samt idig også se ele ment er fr a
Janowit z' t eor i o m demokrati sk int egrat ion i de civil- milit ær e relat io ner. I de
48
Feaver 2003 side 55.
42
sener e år er der fakt isk mer e og mere , som t yder på, at Danmark fjer ner sig fra
objekti v kont rol og i st edet bevæger sig i ret ning af en demokrat isk kont rol, so m
ligner Janowit z' t eori. Jeg vil i de eft er følgende sider begrunde , hvor for jeg mener,
at de danske civil- milit ære relat io ner indt il for nylig har haft en model fo r
demokrat isk kont rol st ort set magen t il obj ektiv kont rol, men også forklare,
hvor for vi sandsynligvis i st edet nu nær mer os Janowit z' t eori o m demokratisk
integration.
Objektiv kont rol og dan sk forsvarspoliti k
Det er først nødvendig t at begrunde valg et af Hunt ingt ons t eor i objektiv kontrol.
Hunt ingt on arbejder på et meget overordnet niveau, men det er muligt at fr emhæve
følgende kr it er ier so m nødvendige for at sige, at Danmar k i hvert fald indt il for
nylig har haft en model for demokrat isk kont rol magen t il objektiv kontrol.



En overordnet klar ar bejdsdel ing melle m det polit iske og det milit ære
syst em
Milit ær et nyder godt af en høj grad af autono mi. Milit æret er do miner et af
den milit ære pro fessio n og forvent es at udøve egenkont rol, men følger også
de po lit iske anvisninger og ordrer.
Milit ær et er apo lit is k og konser vat ivt . Milit æret hent er ikke sine værdier og
nor mer fra det civile samfund (dvs. det forsvarer demo krat iet , me n
prakt iserer ikke demo krat i)
De følgende punkt er kan bruges for at begrunde, at Danmark udøver (eller har
udøvet ) objektiv kont rol med Forsvaret , skønt uden at kalde det sådan :
Initiativ-tager ti l mi litære reformer: Det kan dokument eres, at Forsvaret i en
række kr it iske sit uat io ner har været init iat ivt ager t il vigt ige refor mer og ændr inger
i dansk for svar spo lit ik. Forsvaret var en iv r ig medspiller , når det gjaldt skabelse n
af den akt ivist iske udenr igspo lit ik i årene eft er 1989. Forsvarsko mmandoen
pressede desuden på for at få sendt t unge våben t il FN - indsat sen på Balkan i
1990’er ne, og det var også FKO, so m i 2003 t og init iat iv t il at omst ille hele sin
organisat ion t il int er nat io nale operat io ner med det såkaldt e K -Not at . Det må der for
konkluder es, at ikke bare nyder Forsvar et en høj grad af inst it ut ionel aut onomi,
men at den også bruger den for at promovere sine egne milit ære synspunkt er over
for det polit iske syst em inden for de po lit iske r ammer, so m er blevet opst illet . De n
polit iske ledelse kan så vælge melle m ent en at blåst emple de milit ære udspil eft er
visse ændr inger eller nedlægge vet o. Selv når Fo lket inget eller reger inge n presser
Forsvaret t il en ændr ing i den milit ære organisat ion – såso m oprett elsen af den
Danske I nt er nat ionale Br igade i 1992 -1994 – er det op t il Forsvaret i praksis at
fort olke, hvordan det skal føres ud i livet .
"Informations- og eksperti semonop olet": Ingen andre kan konkurrere med
Fo rsvaret , når det gælder ekspert viden. Det var en r et t eoret isk fordel i Den Ko lde
Kr igs dage, men det har st or bet ydning i dag, hvor Forsvaret bruges akt ivt .
Professor i st at skundskab Bert el Heur lin har i sin bog o m de t o danske
Forsvar sko mmissio ner fra 1988 og 1997 skrevet , at Forsvar et s vigt igst e st yr ke er,
43
at det har et næst en ”infor mat io ns- og ekspert isemo nopol”. 49 Det blev allerede
bemærket af pro fessor Niko laj P et ersen, som i 1979 skrev en lille, men int eressant
bog ved navn Forsvaret i den politiske beslutni ngsproces, hvor der bl. a. st od: "I
praksis er ar be jdsdelingen melle m depart ement et og forsvar sko mmandoen dog
mindr e klar. I hvert fald indt il for nylig har depart ement et s planlæggende og
st yrende funkt io ner været relat ivt svagt udviklet , således at for eksempe l
init iat iver i forbindelse med po lit iske forsvarsfor handlinger er udgået fra de
milit ære myndigheder snar ere end fra depart ement et . Forsvarsko mmandoens
faglige ekspert ise og dens forho ldsvis omfat t ende ressourcer bev irker i det hele
t aget , at den delt ager direkt e i beslut ningsprocessen vedrørende en lang række
overordnede problemer." 50
Forsvaret s ”infor mat ions - og eksper t isemo nopo l” skyldes ikke kun, at
Forsvar sko mmandoen s idder på næst en al viden, men også at int eres sen for denne
viden (eller int eressen for at søge alt er nat iver t il denne viden ) i lange per ioder var
minima l eller ikke-eksist erende. Der har ganske vist t idligere været ”uafhængige”
t ænket anke so m eksempelvis Forsvarsmi nisterens Rådgivnings- og Anal ysegru ppe
(oprett et 1984) , men de har ikke været spec ielt effekt ive. Hist orien o m RAG er
væsent lig for at forst å , hvor besvær ligt det kan vær e at skabe et alt er nat iv t il de n
milit ær faglige sagkundskab i FKO. RAG var et barn af fodnot eper ioden i
1980’er ne og af den ko lossale mist illid , der rådede på det t idspunkt mellem den
daværende Schlüt er -reger ing og Socialdemokrat iet , so m ønskede at bruge RAG
so m en måde t il at få alt er nat iv viden om Forsvar et . Kar st en Møller – t idliger e
br igadegeneral og chef for RAG fr a 199 2 t il nedlæggelsen i 1995 – forklarede, var
det fakt isk lidt af en ur iaspost at være chef for denne t ænket ank:
Jo, f ordi det var en meget politi sk bet ændt sti lling , og det var det, f ordi at
Rådgivnings- og Analyseg ruppen stammede jo tilbage f ra 80’erne , og det var jo et
barn af Knud Damgaard 51, hvis ry i Forsvaret j o ikke var verdens bedst e , og der
sad jo Damgaard og til del s også HKKF havde jo sat nogle ind i gruppen, som j o
nærmest var at bet ragt e som di ssidenter ude i det mi litære system. Der var Jens
Graabæk blandt andet, som var f lyver , og som havde nogl e f ikse ideer omkring
teknologi og sådan noget. Så det var ikke nogen ønskeposition, f ordi det jo var en
gruppe, som godt nok var underlagt ministeren , men der var alligevel så mange
kontrolf oranst altni nger i den måde, den var skruet sammen på, at man skulle i
princi ppet af give rapporterne i konsensus , og der var repræsentati on f ra
minist eri et, og der var repræsentation f ra Forsvarskommandoen , og så var
gruppen samlet, så det var lidt af en f ormuleringsk unst at nå til enighed. Det var
probl emet f or Forsvarskommandoen, det var j o , at man ville opret holde si t
monopol på milit ær ekspert ise , og derf or ønskede man ikke at denne gruppe skull e
beskæf tige sig med noget essenti elt. Fra politisk side var man også sådan lettere
bekymret f or, hvad sådan en sel vst ændi g gruppe kunne gå hen og f inde på , og
derf or så man gerne, at man havde hånd i hanke med den og man i hvert f ald langt
hen ad vejen kunne styre gruppen. 52
49
Heurlin 2004 side 83.
Petersen 1979 side 23.
51
Socialdemokratisk forsvarsordfører.
52
Interview Karsten Møller.
50
44
I 2007 blev der oprett et en ny, milit ær t ænket ank ved navn Dansk Institut f or
Militære Studier. Selvo m DI MS har leveret sobert , men po lit isk set ret forsigt igt
analysear bejde, var det alligevel nok t il at provokere modst and i både
Forsvar sminist er iet og i Forsvarsko mmandoen. I st edet for at nedlægge DI MS ble v
den i st edet flyt t et ind under Københavns Universit et i 2010 og omdøbt t il Center
f or Militære Studier. Det int eressant e er i den sammenhæng, at selv t idligere
milit ære beslut ningst agere kunne have en t emme lig kras mening o m Forsvaret s
”infor mat ions- og ekspert isemo nopo l” og anerkende det sunde i, at der findes
alt er nat iver. Som Kar st en Møller forklare de:
For mig har dette været vigt igt, at f or at sige det ligeud så er
Forsvarskommandoen jo, det er jo et stort tomt bureaukrati , og jeg kom engang til
at sige til Jørgen Lyng 53 – mens jeg var sekretær i Forsvarskommi ssi onen – han
spurgte mi g, om jeg ikke snart skulle op og gøre tjenest e i Forsvarskommandoen ,
og så røg det ud af munden på mig ”det håbede j eg sandeli g ikke!” Den eneste
grund til, at jeg alligevel kunne t ænke mig det, det var , at så kunne j eg se,
hvordan et bureaukrati a la Sovjet union ens Cent ralkomites sekretariat …
arbej dede. Det blev han sgu ikke gl ad f or at høre. Men det er et stort og meget
tungt og meget konservativt bureaukrati , og andre lande har det jo på den måde at
der er f lere cent re, der har militær eksperti se… milit ær si kkerhedseksperti se, og
ef ter min opf attelse, er det alt så sundt , at der er f lere centre også i det her lille
land. I mange år havde Forsvarskommandoen jo simpelt hen monopol. 54
Int et af det bet yder, at polit iker ne ikke er kr it iske. T vært imod kan po lit iker e
sagt ens finde ud af at st ille kr it iske spørgsmål t il de milit ære sagkyndige i
Forsvar sko mmandoen og nøje veje deres svar på en guldvægt . Point en er blot , at
nat ur ligvis det sker inden for de kanaler , Forsvarsko mmandoen har opst illet . So m
generallø jt nant Ove Høegh- Guldberg Hoff er indre de, ar bejdede han t æt samme n
med po lit iker ne i Forsvarsko mmissio nen af 1997 , og han beskr ev sine oplevelser
på den måde:
Så i den sammenhæng opl evede jeg jo pol itikere og rejst e med poli tikere. Vi var j o
rundt til de balt iske lande, til Rusland, til Polen, til USA og så vi dere , og der
oplevede j eg dem jo som meget int eresserede og seriøse, men også hele t iden
sådan vagtsomme over f or, hvad er det nu, de f inder på, ikke? Det er jo samme
proces, der kører lige præcis nu , som skal blive til den næst e kommi ssionsrapport
nu her om en måneds tid ell er halvanden – hvornår det nu er, den kommer 55 – og
sådan en proces består i , at Forsvaret præsenterer et opl æg til en rapport , og så
bliver der stillet nogl e spørgsmål , og så siger man, hvorf or det? Så ligger der
nogen under-rapport er nedenunder, som redegør f or, hvorf or skal vi have ubåde .
Hvorf or skal vi bygge store ski be til Søværnet ? Hvorf or s kal vi have et nyt
kampf ly? Hvorf or skal Søværnet have nogen helikoptere til sine store skibe?
Hvorf or skal vi lægge Hærens skol er sammen? Hvorf or skal vi samle Hærens
materielkommando,
Søværnet s
Materiel kommando
og
Flyvevåbnet s
Materiel kommando til Forsva ret s Materi eltjeneste? Altså, all e sådan nogle ti ng,
53
Dansk forsvarschef 1989-1996.
Interview Hans Hækkerup.
55
Mit interview med Ove Høegh-Guldberg Hoff var i foråret 2009, dvs. lige før FKOM 08 afleverede sin beretning.
54
45
de bliver lagt op i nogle notat er , som knyttes til, og som ef terf ølgende går ind i
sådan en rapport. 56
Autonomi over egne mi litære forhold: Forsvaret i Danmar k ønsker at best emme
over egne milit ære for ho ld, og det har polit iker ne valgt at respekt ere. General
Chr ist ian Hvidt , so m var dansk forsvarschef fr a 1996 t il 2002, forklare de det på
følgende vis:
Jeg oplevede det i vid udstrækni ng , som at f orsvarschef en var den admi nist rerende
direktør og havde f å et rammerne f or, hvad det var f or nogen opgaver , han skulle
løse, og hvil ke ressourcer han havde til rådighed , og f aktisk havde en ret stor
f rihedsgrad i f orhold t il , hvordan du så end nåede mål , eller til hvordan du
anvendt e ressourcerne. Langt bedre f rih edsgrad end mange af mine kolleg aer,
blandt andet f ordi vi har f em -åri ge f orlig. Vi må overf øre f ra en konto til en anden
og så vi dere. Det er blevet l idt mere ”tight” nu, f ordi man har haf t de der
postulat er om, at Forsvaret har rod i økonomien, men meget stor tillid til, at vi
gjorde det ri gtige, og så kan man sige, at mini steren det var mere
best yrelsesf ormanden, der sad med sit apparat inde på Slot shol men. 57
Moderne t ekno logi bet yder, at po lit iker ne i real -t ime kan være i t æt kont akt med
de milit ære led ere på operat ioner langt væk fra Danmark. Aller ede i maj 1975
brugt e den amer ikanske pr æsident Gerald Ford moder ne ko mmunikat ionst ekno log i
t il at fjer nst yre amer ikanske st yrker i for bindelse med en befr ie lsesakt ion, eft er et
amer ikansk skib ved navn Mayagu ez var blevet kapret af ko mmunist iske guer illaer
fra Cambodja. Det var po lit isk set et forståeligt t ræk, fordi præsident en ønskede at
st yrke sit image so m commander-in-chief eft er USA's neder lag i Viet nam-kr igen.
Men milit ært var det et groft indgreb i den milit ære aut ono mi og blev også
kr it iseret af den grund. 58 Danmark har eft erhånden de samme mu ligheder for at
fjer nst yre so ldat er, men po lit isk har der ikke været noget ønske o m at udøve en så
direkt e for m for ko nt rol. So m depart ement schefen i Forsvarsminis t er iet fra 1993
t il 2007, Anders Tro ldborg, forklare de:
Vi tal er jo nogle gange med chef en i Irak og Af ghanist an på videokonf erence. Det
har vi gjort nogle gange, men jeg vi l sige, at det ikke er en all er helvedes god i dé.
Det skal man kun gøre, hvi s det vi rkeli g er nødvendigt. Man skal passe på at sidde
ved et skrivebord og sige: ” skyd ham der. ” De, der sidder derude, de må f øre
kampen derude, med mindre at det er noget helt ekst raordinært. Men det er...
(ukl art ord), at man kan sidde t ættere på med video muligheder osv… men hvor
klogt det er… det ved j eg ikke rigtigt. Man skal passe på med at sidde langt væk og
træf f e beslut ninger om sikkerheden, som vedrører dem, som si dder derude. Det er
de bedre til sel v. 59
Den t idligere depart ement schefs udsagn kan sa m menst illes det nogenlunde
konst ant e ant al medar bejder e i Forsvar sminist er iet . I følge et skr ift ligt svar fr a
56
Interview Ove Høegh Guldberg-Hoff.
Interview Christian Hvidt.
58
Herspring 2005 side 226.
59
Interview Anders Troldborg.
57
46
minist er iet var der 154 ansat t e i Forsvarsminist er iet i 1980, 162 i 1985, 175 i
1990, 151 i 1995, 183 i 2000 og ned t il 132 i 2005. 60 De civilt ansat t e
t jenest emænd suppler es løbende af et ukendt ant al o fficerer, so m ar be jder
midlert idigt i minist er iet . Tallet svinger med andre ord, men det er svært at se at
den po lit iske kont ro l skulle være blevet skærpet fra minist er iet s side. Det t e t al bør
sammenlignes med, at ant allet af so ldat er i Forsvaret i fr edst id i 1989 var på cir ka
40.000 61, mens ant allet af ansat t e i Forsvaret – både civile og milit ær e – var gået
ned t il cir ka 25.000 i 2011. 62 Forsvarsminist er iet skal med andre ord være med t il
at st yr e e n af de st ørst e arbejdspladser i Danmark, selvo m det er blevet mindr e
med årene.
Udnævnelser: Forsvaret har indt il for nylig haft en st or indflydelse på , hvem der
skulle besæt t e ledende milit ære post er. Det ville være en alvor lig misfor st åelse at
hævde, at polit iker e ikke kunne påvir ke processen, men Forsvarsko mmandoen
kunne indt il for få år siden kør e nogle best emt e o fficerer i st illing t il ledende
toppost er. Som milit ær socio log Henning Sørensen skrev i 1988, gik jo bbet so m
forsvarschef i praksis på rot at ion me llem vær nene for at sikre den int er ne
vær nsbalance ( dvs. undgå vær nsr iva liser ing). Det var også indt il for få år side n
under forst ået , at forsvarschefen og forsvarsst abschefen ( nr. 2 i Forsvaret ) ikke
kunne ko mme fr a det samme vær n. 63 Det begrænsede i pra ksis de po lit iske
handlemu ligheder, men var samt idig et t ydelig t egn på en høj grad af milit ær
selvbest emmelse.
Resp ekten for p olitikkens p ri mat: Forsvaret s aut onomi bet yder bl.a., at
forsvarschefen skal rådgive reger ingen og t ilkendegive sin opposit io n , hvis
ekse mpelvis for svar sminist eren er ved at t ræffe en beslut ning, so m han er lodret
uenig i. Men der i ligger også, at modst anden skal st oppe og eft er følges af
t ils lut ning, når den po lit iske afgørelse er t ruffet . Den t idligere forsvar sche f
Chr ist ian Hvidt har forklar et det på følgende måde: ”Det hjæ lper også at sige fra.
Man kan lægge lidt af høfligheden væk og sige, det er jeg alt så bare uenig i! Så
kan man luft e sin mening på en anden måde. Men der er t illid nok t il at vide, at
hvis en po lit isk beslut n ing bliver t ruffet , så bliver den også fulgt 100 procent
lo ya lt af os. Den bliver gennemført t il punkt og prikke.” 64
Den fysi ske adski llelse: En sidst e grund t il at påst å, at objektiv kont rol beskr iver
de civil- milit ære relat io ner i Danmark bedst er, at Fo rsvarsko mmandoen rent
fys isk er adskilt fra Forsvar sminist er iet , skønt der flere gange har været
over vejelser o m en fusio n me llem 2002 og 2011 . Forsvarsko mmandoen ønsker at
opret holde en fys isk adskillelse, fordi det fr ygt er at blive ”pakket ” for t æt ind i
polit iske hensyn og mist e s in milit ære autono mi, hvis det bliver lagt sammen med
minist er iet . Mere uklart er depart ement et s egen modvilje mod en fusio n, me n
for modent lig handler det o m fr ygt for, at negat ive hist or ier o m Forsvaret vi l
ramme minist er iet . Depart ement schefen r is ikerer desuden at blive et over flødigt
60
"Oplysninger om Forsvarsministeriets organisation mv." Skriftligt svar fra Forsvarsministeriet 9. marts 2007.
Heurlin 2004 side 16
62
"Facts and figures - the Danish Armed Forces". Februar 2011 side 8.
63
Sørensen 1988 side 319-320.
64
Interview Christian Hvidt.
61
47
led hvis forsvarschefen sidder i samme bygning so m for svar sminist eren . Prakt iske
hensyn synes også at spille en ro lle, da en sammenlægning vil forudsæt t e, at der
kan findes passende st ore bygninge r t il både minist er iet og Forsvar sko mmandoens
fo lk. I 2004 blev det med et forsvarsfor lig beslut t et – som et slags ko mpro mis – at
flyt t e FKO fra Vedbæk t il det cent rale København og der med t ætt ere på
Forsvar sminist er iet .
***
Samlet set er det vurder inge n, at det giver mening at t ale o m objekti v kont rol i
Danmark. Forsvaret nyder på en r ække punkt er godt af en høj grad af aut onomi,
men ønsker sa mt idig at respekt ere og følge det polit iske pr imat . Der med er de
vigt igst e kr it er ier for objekti v kont rol opfyldt . Men der er samt idig en enkelt
meget væsent lig afvigelse, so m er ko mmet t il at fylde st adig mer e , og det er med
hensyn t il nor mer ne. Det er muligt at sige , Forsvaret t idligere var en apo lit isk og
milit ær faglig pro fessio nel organisat io n, men i de senest e to årt ier er der sket store
ændr inger på det omr åde. Så meget , at det mer e og mere ligner en grundlæggende
ændr ing af selve den demokrat iske ko nt rol.
Dem okrati sk integration og de "nye" kri ge
Selvo m objektiv kontrol alt så længe har været den do minerende for m fo r
demokrat isk kont rol, har det aldr ig bet ydet , at Forsvaret af den grund blev en st at i
st at en. Vær nepligt en er en af år sager ne t il, at Forsvaret bevarede for bindelsen t il
det øvr ige samfund. Når et nyt ho ld værnepligt ige begyndt e på deres t jenest e ,
valgt e de so m noget af det først e der es egne t alsmænd, so m kunne indgå i dialo g
med den milit ære ledelse. 65 Den t idlig ere forsvarsminist er Knud E nggaard
fremhæved e under et int er view net op værnepligt en so m et godt redskab t il at
knyt t e Forsvaret t il fo lke st yret . 66
Men også det danske officerskorps følt e en t ilknyt ning t il fo lkest yret .
Milit ær socio logen Henning Sør ensen skrev i 1988 en bog, hvor han under søgt e det
danske o fficer skorps med bl. a. spørgeskemaer. Et af spørgsmålene lød på , hvilken
samfundsnyt t e Forsvar et havde. 67 pr ocent af de adspurgt e officerer (både
officerer af linjen og reser veo fficer er) gav udt r yk for, at deres værdi best od i at de
sikrede fr eden. Det passede meget godt med NATO's opgaveforst åelse under Den
Ko lde Kr ig, hvor det gjaldt mindr e o m at føre kr ig end o m at afskrække for på de n
måde at bevare freden. Men samt id ig angav 15 procent (det næst højest e t al), at
deres vigt igst e bidrag t il samfundet best od i, at sikr e den demokrat iske st yrefor m.
Det t yder på en ho ldning blandt et mindre t al af o fficerer o m, at Forsvar et også
skulle spille en ren po lit isk ro lle, hvilket ikke passer med Hunt ingt ons opfat t else
af, at milit æret skulle være apo lit isk og professio nelt . For at sæt t e det lidt på
spidsen burde det fr a Hunt ingt ons per spekt iv være u nderordnet , hvilken st yr efor m
Danmark havde, så længe milit æret for blev apo lit isk og koncent rerede sig o m den
milit ære pro fessio n. 67
65
Jeg ved det, da jeg selv var suppleant til en talsmand i min tid som gardehusar i Slagelse i 2002-2003.
Interview Knud Enggaard.
67
Sørensen 1988 side 266-268.
66
48
Der er også andre måder , hvorpå Forsvaret s t ilknyt ning t il det demokrat iske
samfund ko mmer t il udt r yk. Forsvaret s ledelse e r i de sidst e t yve år i st igende grad
blevet "djøficeret " so m r est en af den offent lige for valt ning og har forsøgt at
imple ment ere nye management -t eknikker som led i udbredelsen af Ne w Publi c
Management. Officerer med en akademisk baggrund er ko mmet t il, hø jt st ående
officerer kalder sig selv for dir ekt ører 68, og Forsvarsko mmandoen bliver o mt alt
so m en "moder ne virkso mhed". På mange måder bliver Forsvaret forsøgt drevet af
FKO, so m var det en vir kso mhed ligeso m Novo Nordi sk eller A. P. Møller, hvilket
ikke ligefrem ligner Hunt ingt ons t eor i, men t il gengæld kunne minde o m den
”civiliser ing”, Janowit z skr ev o m.
Forsvaret har også længe haft so m ideal at afspejle samfundet , hvilket bl. a. er
kommet t il udt r yk ved at indt age en t oler ant ho ldning over for „nydansker e”,
kvinder eller accept ere ho moseksualit et i Forsvaret . I 2011 indført e Forsvaret et
kønskvot e, så 25 procent af de opt agede vær nepligt ige fr a 2012 aut omat isk sku lle
være kvinder. 69 So m chefen for Forsvar et s Rekrut t ering , ober st løjt nant Frank
Mat hiassen, udt alt e: "Vi vil ger ne have, at endnu flere kvinder ko mmer på
Forsvaret s Dag. 70 Mangfo ldighed er en st yr ke for alle ar bejdspladser, og det gælder
også Forsvaret . Fordomme og t radit io ner kan være svære at gøre op med, og der for
skal vi fort sæt t e med at infor mere kvinder om deres muligheder i Forsvaret og
gerne blive endnu bedre t il at forklare kvinder ne, at Forsvar et ikke kun er for
mænd." 71 Indt il 1954 blev en mandlig homoseksuel (kvinder har aldr ig vær et
underkast et vær nep ligt ) nægt et rett en t il at aft jene v ær nepligt , hvis han t il sessio n
erklærede, hvilken seksuel obser vans han havde. Mellem 1955 og 1978 ble v
vær nepligt iges seksuelle o bser vans r egist reret , men ho moseksuelle kunne
st adigvæk i begrænset omfang aft jene deres vær nepligt i Hje mmevær net . Eft er
polit isk kr it ik st oppede Forsvar et i 1979 helt med at spørge unge mænd t il sessio n
om deres seksuelle or ient er ing. 72 Tolerance ko mmer imidlert id også med en pr is.
Dagbladet Inf ormation skrev i okt ober 2010, at modvilje n mod at under søge
so ldat ers po lit iske sin delag bet yder, at nazist er eller racist er mindst syv gange har
været udsendt t il Irak, Kosovo eller Afghanist an. 73 Men nøgt er nt bet ragt et er det et
problem, so m findes over alt i det demokrat iske samfund , og syv t ilfæ lde ligner
ikke en alar mer ende t endens .
En t ing er så rekrut t ering og ledelse af Forsvaret , men der , hvor Forsvaret vir kelig
er blevet afprøvet , er i for bindelse med de int er nat io nale operat ioner, so m for
alvor tog fart eft er 1991. Allerede i forsvarslo ven af 1993 fremgik det , at
Forsvaret s pr imære opgave ikke længer e udelukkende skulle være at vær ne o m
Danmark, men også at forsvare menneskeret t igheder i udlandet . Som det st od i
lo vt ekst en:
Forsvaret udgør et væsentli gt sikkerhedspolitisk mi ddel og har til f ormål
68
Kommandør Jesper Britze (kendt fra Jægerbogs-sagen) er et eksempel på en chef, som i medierne konsekvent bliver
omtalt som den tidligere IT-direktør i Forsvarskommandoen. Dvs. med en civil titel frem for med hans militære rang.
69
Brøndum. Berlingske Tidende 29. oktober 2011.
70
Forsvarets Dag er en obligatorisk informationsdag for mænd over 18, men frivillig for kvinder. På dagen bliver unge
mænd og kvinder informeret om værnepligt, uddannelse og jobmuligheder i Forsvaret.
71
"10 procent af de værnepligtige er kvinder". Nyt & Presse. Forsvarets Personeltjeneste 3. februar 2011.
72
Henning Sørensen: "Denmark: From Obligation to Option". Kapitel fra Charles C. Moskos, John Allen Williams og
David R. Segal (redaktører): "The Post-modern Military". Oxford University Press 2000. Side 131-132.
73
Sørensen. Information 24. oktober 2010.
49
1) at f orebygge konf likter og kri g,
2) at hævde Danmarks suverænitet og sikre landet s f ortsatte eksi stens og
integri tet og
3) at f remme en f redelig udvikling i verden med respekt f or
menneskerettighederne. 74
I 2011 var udviklingen ko mmet så langt , at mindst en udenr igsordfører – Søre n
Espersen fra DF – hævdede, at de opgaver , danske so ldat er udført e , ikke længere
kunne siges at være milit ære, men nær mere var humanit ære. Der for gav det ifølge
ham også mening at over føre penge fr a ulands - midler ne t il at bet ale for milit ær e
operat ioner, da forskellen alligevel ikke var så st or. Det kræver ikke den st ore
polit iske indsigt at gennemskue, at Espersens mot iver nok nær mere var at undgå
nedskær inger på forsvarsbudget t et end på at nyt ænke Forsvaret s opgaver. De flest e
professio nelle so ldat er og officerer ville formodent lig også bet akke sig for at blive
sammenlignet med bist andshjæ lpere. Men det er alligevel int eressant at følge
Espersens t ankegang ikke mindst fordi den ko mmer fra en af "høgene" i dansk
forsvars- og sikker hedspo lit ik :
Mange humanit ære aktioner, som vi sender milit æret til, handler i virkeligheden
hovedsageligt om ulandshj ælp. Derf or skal vi nedbryde den Berlin -mur, der i dag
skiller de to budgett er, og kobl e ulandsbistand og milit ærudgif ter meget tætt ere
sammen. (…) Operati onen i Libyen har i hvert f ald i begyndelsen primært været en
humanit ær operation f or at undgå overgreb på ci vilbef olkningen i Libyen. (…) Et
andet eksempel er Libanon, hvor vi har f redsbevarende styrker. Situationen i
Libanon handler ikke om Danmarks sikkerhed , men om en langt mere humanit ær
opgave. Det samme vil f orment lig gæl de den nye grænse mell em Nord - og
Sydsudan, hvor Danmark muli gvi s skal deltage med f redsbevarende st yrker (…)
Soldater bruges mere og mere som bistandshj ælpere. 75
Forsvaret klar ede sig t ils yneladende læ nge godt med at udfør e de nye t yper
opgaver, såso m at forsvare demokrat i og menneskeret t igheder samt st å for
humanit ære opgaver. T ilsyneladende , for i begyndelsen af 2000'er ne rejst e
milit ærsocio logen Claus Ko ld fra Forsvarsakademiet ned t il de danske KFORso ldat er i Koso vo for at finde mat er iale t il sin ph.d. -afhandling. Han så meget
kr it isk på den indsat s, Forsvar et ydede. Kort fort alt var det Claus Ko lds opfat t else,
at Forsvaret ikke havde fulgt med t iden og heller ikke int eresserede sig s pecie lt for
den fakt iske sit uat ion i Kosovo, men før st og fremmest var t ravlt opt aget af at køre
operat ionen af hensyn t il t radit io ner og værdier dybt indbygget i den milit ære
organisat ion. So ldat er ne opt rådt e der for unød ig t aggressive over for de civile; der
var en høj gr ad af int er n r iva liser ing i den danske KFOR - st yrke; der var meget
hier arkisk ko mmunikat io n oppefra og ned; beskeder og indt r yk fr a de nedre lag a f
st yrken blev ikke inddraget i beslut ningsprocessen; civilist er og ikke - milit ær fo lks
synspunkt er blev ignoreret et c. So m Claus Ko ld skrev, var det hans indt r yk, at
Forsvaret var st ivnet i r it ualer, symbo ler, t radit io ner og rut iner frem for at udføre
74
"Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v." 1993. Downloadet 21. juni 2011.
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=42436
75
From. Jyllands-Posten 9. juli 2011.
50
konflikt håndt er ing på en hensigt smæssig måde. 76 Han forklarede årsagen t il det
med den t radit io nelle adskille lse melle m en milit ær organisat ion og det civile
samfund:
Forsvaret indgår sål edes "skabende" i civil samf undet s genopbygning, f ordi
Forsvaret er massivt til stede med mandskab, våben, penge, materiel, etc. Denne
"skabelsesproces" er Forsvaret sl et ikke f agligt udrustet ti l, f ordi Forsvaret netop
har f okuseret på kri gen og egne indre l ogikker. Forsvarets f aglige f okus ligger
således i kke på skabel sesakten, men på dest ruktionsakten i krigen, som ligger f ør
samf undet s skabel se. På grund af den civil e og den mili tære magt s deling, har
Forsvaret ikke udviklet nogen dyb f orst åel se f or demokrati ske processer.
Forsvaret har derf or ikke en intern demokrati sk f underet selvref leksion, der kriti sk
og åbent kan stå f or en f aglig di skussion og udvikl ing i f orho ld til de nye
operationers f aglige krav. Det har overordnet set medf ørt en organisati onskultur,
som i kke udvi kler sin f aglighed, men adlyder de politiske ordrer, og som anskaf f er
våbensystemer uden at analysere de f ilosof iske, kulturell e, politi ske, økonom iske,
etc. baggrunde f or konf likter og konf likters udvikli ng. Forsvaret har på si n vi s
valgt den "dumme" attitude i sin udvikli ng, f or ikke at komme til at blande si g i
politik. Det har sandsynligvi s medf ørt en række f ejlkøb af våben og våbensyst emer,
som ikke har været brugbare på de konf likter, de f remtidig skulle indgå i, men som
havde været gode at have i den f orri ge kri g. Det er med andre ord dumt, inef f ektivt
og dyrt. 77
De nye int er nat io nale opgaver st ille r ifølge Claus Ko ld en st r ibe nye krav t i l
milit æret : en int er nat ional or ient er ing ; en posit iv opfat t else af den menneskelige
nat ur; en dæmpende og bero ligende indst illing; po lit isk opfindso mhed og
nyskabelse; samt selvst ændige og ikke -aut orit ære individer. 78 Alt sammen
egenskaber, Forsvaret eft er hans mening ikke rådede over på det t idspunkt , da han
besøgt e de danske t ropper i Kosovo.
Claus Ko lds ord kan virke bar ske. Men det har eft er følgende i Irak og Afghanist an
vist s ig, at forest illingen o m, at en grundlæggende apo lit isk organisat ion skulle
udføre meget polit iske opgaver, er mere svær at løft e end mange havde regnet med.
I de "gamle" kr ige (eksempelvis Anden Verdenskr ig) krævede den milit ære indsat s
så st ore ressourcer, at det for det først e var en g iven sag, at freden indt raf når de
kr igsførende st yr ker indst illede der es operat ioner eft er en våbenhvile eller
kapit ulat io n. For det andet var det nær mest en eft ert anke , hvad der eft er følgende
skulle ske med eksempelvis c ivilbefo lkningen. I de såkaldt e "nye" kr ige eft er 1989
er det relat ivt nemt at bes ejr e Taliban i Afghanist an i 2001 og Saddam Husse ins
dikt at ur i Irak i 2003, men det har vist sig at være mere vanskeligt at vinde selve
"fr eden". Tvært imod udviklede "freden" sig o ft e t il en endnu mere blodig kr ig end
selve den opr indelige invasio n. Det t vang også Forsvaret t il at nyt ænke den
milit ære pro fessio n.
Allerede i 2006 publicerede de t o forskere Kat r ine Nørgaard og Vilhe lm Ho lst ing
fra Forsvar sakademiet et hæft e ved navn Internat ionale operationer i f okus, hvor
det blev g jort klart , at de "nye" konflikt typer krævede en helt ny so ldat , som både
76
Kold 2006 side 419.
Ibid side 428-429.
78
Ibid side 430.
77
51
kunne fungere so m en ambassadør for sit hje mland og samt idig bruge sin ege n
dømmekraft for at promovere værdier som de mokrat i og menneskeret t igheder. Det
forudsat t e, at de danske st yrker havde lokalkendskab og vidst e, hvad der rørt e sig i
lokalsamfundet , men også at de vandt de lokale indbyggeres t illid. S amt idig var
det også under forst ået , at de danske st yrker kom for at ændre på t ingene. Som det
bliver forklaret : "For den enkelt e so ldat bet yder det , at han ikke blot skal opsøge
og nedkæmpe en fjende, men opdrage og opbygge et samfund. Han bliver der med
en repræsent ant , ikke bare for en milit ær besæt t elsesmagt , men for en opdragende
dannelsesmagt . Heraf udlæses alt så ikke bare fremko mst en af et nyt
t russelsb illede, men en ny milit ær hverdagspraksis, so m er mindr e regelbaser et og
mer e værdior ient eret end hidt il. " 79
S ynspunkt et bliver vider eført i ar bejdshæft et Den politiske kriger, so m FAK udga v
i 2010. I ar bejdshæft et – skrevet af Kat r ine Nørgaard – bliver fu sio nen me llem de n
polit iske og den milit ære sfær e yder liger e fremhævet . Ikke blot på de
int er nat ionale operat io ner, men også i den hjemlige sagsbehandling. So m det ble v
for muler et :
Militær etik bli ver i denne t endensl æsni ng til andet og mere end det, der f oregår
ude på kamppladsen. Det drej er sig i li ge så høj grad om dét, der f oregår på
hjemmef ronten, i organi sationen og på den politi ske slagmark. Det er – populært
sagt – ikke længere et spørgsmål om at ” gå højre eller venst re om bakken”. Det
stiller organisationen og den enkelte sol dat overf or en række nye udf ordringer:
For krigeren er det ikke l ængere nok at kende sit våben. Han skal også kende den
lokale kultur og dens indbyggere. For sagsbehandl eren er det ikke nok at kende
sine di rektiver. Han skal også kende medi erne og den politiske dagsorden. Sagt på
en anden måde: Både krigeren og sagsbehandleren må kæmpe f or at vinde of f entlig
legitimitet. (...) I de nye ”politi ske kri ge” sigter det militære engagement i kke
blot mod at vinde kont rol over et bes t emt territorium – hverken på krigerens eller
sagsbehandlerens arena – men snarere om at vinde indf lydelse på de parter, der
f ormer den politi ske agenda. I takt med den stigende kompleksitet i
opgavel øsni ngen f ordres derf or en større omverdensåbenhed og ”p oliti sk
parathed”, som gør både krigeren og sagsbehandl eren i st and til at agere som
etiske og st rategi ske akt ører på den polit iske slagmark. De skal begge udøve etisk
og ef f ektiv dømmekraf t og træf f e prof essi onelle risi kovurderinger, hvad enten det
drej er sig om at nedkæmpe Taliban ell er gennemf øre budgetf orhandlinger. 80
Fæ lles for Claus Ko lds bog samt de t o hæft er fr a FAK er en opfat t else af, at den
"gamme ldags" so ldat ikke længere er t ilst rækkelig. Forsvaret forvent es ikke
længere at være po lit isk neut ra lt og milit ært slagkraft ig, men skal t vært imod
promo vere et best emt verdenssyn so m det "r igt ige" udadt il – ja, endda indar bejde
det i den milit ære opgaveløsning. Det er muligt at kalde den nye t ype so ldat for en
"po lit isk kr iger", so m også er t it len på den ene af de t o før nævnt e hæft er fra FAK.
Men det er mere præcist at sige, at det skal være en være en "demo krat isk kr iger "
med en "demokrat isk bevidst hed".
Det passer meget godt med en anden samfundst endens, so m s log igennem i flere
vest lige lande eft er Anden Verdenskr ig: menneskeret t igheder ne og demokrat iet s
79
80
Nørgaard & Holsting 2006 side 142.
Nørgaard 2010 side 13-14.
52
st at us so m en ny samfundsrelig io n eller civilre ligio n. Ideen o m en c ivilreligio n t il
at forene samfundet blev opr inde lig for m uleret af Jean- Jacques Rousseau. I 1967
fremhævede den amer ikanske for sker R obert Bellah, at US A havde udviklet e n
civilr eligio n, so m var en blanding af kr ist endo m og t roen på det amer ikanske
demokrat i. Det kr ist ne aspekt fylder ikke så meget i et land so m Danmark , og vi
udsender nat ur ligvis ikke st yrker for at forsvare den kr ist n e t ro. Men det giver
der imod best emt mening at sige, at demokr at i og menneskeret t igheder mere o g
mer e bliver t ildelt en nær mest religiøs aut orit et i Danmark. Mens de ”r igt ige”
religio ner er blevet for vist t il pr ivat sfær en, så opt ræder menneskeret t igheder o g
demokrat i mere og mere so m en ny civilrelig io n, der skal ho lde sammen på
samfundet og være hævet over de dagli ge po lit iske st r idigheder. Civilreligio nen
skal gar ant ere sammenho ld et ved at for lene den grundlæggende samfundsmoral og
samfundsorden med en re ligiøs aut orit et . Det er i sagens nat ur også en ”t ro”, so m
både går på t værs af nat io ner og samt idig skal o mfat t e alle dele af samfundet –
milit æret er ingen undt agelse. 81
Det er ikke nødvendigvis helt så nyskabende, so m det måske lyder. Det t yske
milit ær Bundeswehr – so m var eft er følgeren t il det nazist iske T ysklands
Wehrmacht – udviklede eft er 1945 et koncept ved navn "indr e ledelse" ( Innere
Führung), so m kan minde en del o m, hvad Forsvaret prøver at omst ille sig t il i
dag. Den grundlæggende t anke bagved var, at Bundeswehr aldr ig igen måt t e blive
en st at i st at en, der hjalp udemokrat iske kræft er ( læs: Ado lf Hit ler og nazist er ne)
t il magt en. Det skulle forebygges ved at lave Bundeswehr o m t il en hær a f
"borgere i unifor m", so m var opmærksomme på deres demok rat iske ret t igheder,
so m delt og akt ivt i det polit iske liv (det anses for accept abelt for en t ysk o fficer
eller so ldat at være medlem af det t yske par lament , så længe de ikke er i akt iv
t jenest e) og som havde gode klagemuligheder. For at opret holde den mil it ær e
disciplin, blev der også indført begrænsn inger i so ldat er nes ret t igheder. Den
cent rale t anke bag "indr e ledelse" var, at en so ldat skulle følge alle lo vlige ordrer
– men han eller hun måt t e ikke udfør e en kr imine l ordre. Det t e blev net op
for muler et sådan for at undgå en sit uat io n so m eft er 1945, hvor mange t yske
officerer forsvar ede kr igsfor br ydelser begået under Hit ler med, at de blot havde
fulgt ordrer. 82
Det skal underst reges, at T yskland (så vid t vides) ikke er inspirat ionskilden for de
nuværende ændr inger i Forsvar et . Det er i st edet de udfordr inger, so m danske
so ldat er har mødt på de int er nat ionale operat ioner eft er 1991, so m har fr embragt
ændr inger ne. Det bør også påpeges, at et koncept so m den t yske "indre ledelse"
først og fre mmest kan fort ælle, hvad en soldat ikke bør gøre. Dvs. funger e so m e n
slags bremseklods. Det er ikke uden bet ydning for danske so ldat er, men hvad
Forsvaret t ils yneladende går eft er er at udvik le en mere fr emadret t et demokrat isk
bevidst hed, so m gør det muligt at løse opgave r på de int er nat ionale operat ioner.
Målet er nat ur ligvis ikke at indføre demokr at i i Forsvaret og gøre post en so m
81
Porsdam. Universitetsavisen 5. juli 2010.
Jürgen Kuhlmann & Jean Callaghan: "About the Primacy of Politics over Military Matters: (West) Germany's
Approach to Integrating the Bundeswehr into its Democracy. Kapitel fra Hans Born, Karl Haltiner & Marjan Malesic
(redaktører): "Renaissance of Democratic Control of the Armed Forces in Contemporary Societies." Nomos
Verlagsgesellschaft 2004. Side 77-101.
82
53
oberst eller kapt ajn valgbar. 83 Men ligeso m i den t yske Bundes wehr er målet at
give so ldat er og officerer et slags ment alt landkort over , hvordan opgaver bedst
kan løses, uden at hverken de demokr at iske værdier og den milit ær e
professio nalis me ko mmer i konflikt med hinanden. Fø lgende forho ld synes ud fr a
det at gøre sig gældende for, at der kan t ales o m demokratisk integration :
1. Milit ær et er underkast et demokrat isk kont rol og følger po lit ikkens pr imat .
2. Milit ær et har en demokrat isk bevidst hed – dvs. det er opmærkso m på de
værdier, so m er st yr ende for demokrat iet ( bl.a. menneskeret t igheder ). Det er
i modsæt ning t il den t idligere model for demokrat isk ko nt rol, hvor milit ær et
skulle være apo lit isk .
3. Den enkelt e so ldat eller o fficer skal forst å, at milit ær e handlinger – selv nok
så små – kan få st ore konsekvenser (eksempelvis br ug af ”overdreven” magt
over for civilbefo lkningen). Den enkelt e so ldat skal have en "indre ledelse"
og forst å, hvor når han eller hun skal sige fra.
4. Milit ær et skal have en bred opgave - forst åelse. Dvs. det er ikke længere nok
fys isk at nedkæmpe mo dst ander en, men også nødvend ig at genopbygge et
ødelagt samfund. Det kræver samar b ejde med lo kale indbyggere og
int er nat ionale humanit ære organisat io ner . Alt sammen for at fr emme en
demokrat isk udvikling.
5. Milit ær et er ikke længer e nat ionalst at ens vigt igst e bast ion. Tvært imod skal
det løse glo bale proble mer.
Der var aller ede i 1980'er ne et mindret al i Forsvar et , som anså det for der es
vigt igst e opgave at bevare de mokrat iet . Eft er Den Ko lde Kr igs afs lut ning blev det
nor mat ive aspekt i Forsvaret kraft ig oppr ior it eret . Det er i pr incippet muligt at
forest ille sig, at det kunne ske, uden at det ville ændre ved Forsvar et s hø je grad a f
aut onomi – selv Janowit z synes at have lagt op t il en vis grad af milit ær aut ono mi.
Men det er også t ænkeligt , at en sådan omst illing vil ramme Forsvaret s hidt i l
meget høje gr ad af selvbest emme lse. Det vil sige en demo krat isk kont rol, so m ikke
blot bygger på værdier, men også bygger på en st ærkere inst it ut ionel ko nt rol med
Forsvaret for at sikre, at danske so ldat er og officer er følger den nye civilrelig io n.
T illid er godt , men kont rol er nu engang bedre.
Sammen fatning
For at opsummere er det min opfat t else, at Hunt ingt ons t eori objektiv kont rol
kommer meget t æt på at beskr ive de civil - milit ære r elat ioner og herunder den
demokrat iske kont rol i Danmar k. Men jeg er også af den over bevisning, at
Hunt ingt ons model for demokrat isk kont rol, er ved at blive erst at t et af en ande n
for m for kont rol magen t il Janowit z’ t eori o m demokratisk integration. Der for vi l
jeg bruge begge t eorier t il denne afhandli ng.
83
Det er faktisk ikke så utænkeligt, som det lyder. Så sent som under Den Amerikanske Borgerkrig 1861-1865 valgte
nogle amerikanske regimenter, hvem deres officerer skulle være ved en demokratisk afstemning.
54
Kapitel 3: Metode
Ind ledning
Det t e kapit el har t il for mål at fo rklar e min met ode for at besvare
problemfor muler ingen. Det t e er i høj grad en hist or isk afhandling, men da emnet
over lapper samfundsvidenskab, har jeg anset det for nødvendigt og ønskeligt at
gøre brug af samfundsvidenskabelige redskaber. Det skal indrø mmes, at der der ved
er en r isiko for at sæt t e sig me llem t o st ole. På den anden side har der i mange år
været bevægelse fra både hist or ikere og polit o loger t il at gøre mere brug af
hinandens met oder. Hist orikere br uger i dag langt hyppigere t eori er i der es ar bejde
for at fokusere deres hist or ieskr ivning , og polit o loger gør mere brug af hist or isk
baggrundsviden for at gøre deres t eor ier mere relevant e. Den amer ikanske
professor Alexander L. George bet egner denne t ilgang so m "met hod of st ruct ured,
focused co mpar iso n." 84
I denne afhandling best år den pr imær e brug af samfundsvidenskab i anvende lsen af
de t o t eorier af Hunt ingt on og Janowit z. Det er både grundlaget for denne
afhandling og mine " må leinst rument er ". Det vil sige, at hvis jeg kan påvise st ørre
ændr inger i den demo krat iske kont ro l, så må jeg vurder e , om det skyldes e n
bevægelse væk fra den ene t eori t il den anden. Hvert kapit el kan i den for bindels e
bet ragt es so m en "case", og ved at følg e hver "case" er det muligt i det aljer at
følge ændr inger ne i både de overordnede civil- milit ær e relat io ner og i de n
demokrat iske ko nt rol. Det vil gør e det muligt at sammenligne og ult imat ivt at
drage en konklusio n. Men samt idig er hvert kapit el grundlæggende set bygget op
so m et hist or isk kapit el med en hist orisk genne mgang og ana lyse af, hvad der
sket e. Jeg følger på den måde den t yske hist or iker Leopold vo n Rankes mål o m at
skildre fort iden, so m den har været . Dog har jeg samt id ig også valgt at afgrænse
og fokusere behand lingen af emnet . Det er sket ved at se på følge nde:




T idsper iode
Akt ører
Opbygning
Spørgsmål
Det t e kapit el vil blive afs lut t et med nogle bet ragt ninger, so m foreko mmer mig
nødvendige at foret age , før jeg går vider e med selve opgave - besvarelsen.
Tidsperiode
Denne afhandling koncent rerer sig so m omt alt i indledningen o m per ioden cirka
1991 t il cirka 2011, skønt jeg også inddrager Den Ko lde Kr igs sidst e år t i for at
84
Alexander L. George: "Case Studies and Theory Development: The Method of Structured, Focused Comparison". Fra
Paul Gordon Laurens antologi: "Diplomacy" 1979. Side 61.
55
forklar e hvad Forsvaret s sit uat io n var før st art en på
udenr igspo lit ik. Afhand lingen er der for delt op i t re hoveddele:
den
akt ivist iske
Den første del er et baggrunds-kapit el, som beskr iver de civil- milit ære relat io ner i
det sidst e årt i af Den Ko lde Kr ig fr a cir ka 1980 t il cir ka 1990. Det t e kapit el vi l
bl.a. ko mme ind på de skift i den forsvar s - og sikker hedspo lit iske t ænkning , so m
sket e i 1989-1990, og som gjorde Forsvaret s rolle i den akt ivist iske
udenr igspo lit ik mulig. Processen kulminerede med, at korvet t en Olf ert Fi scher
blev sendt t il Melle møst en. Det t e opfat tes t radit io nelt so m st art en på Forsvaret s
rolle i den akt ivist iske udenr igspo l it ik, men på det t idspunkt var det ikke klart , o m
det ville være en enlig sva le , eller o m det ville ske igen. Det bør påpeges, at der
også var st ærke po lit iske kræft er, so m ønskede at skære massivt ned på Forsvaret
eft er Den Ko lde Kr igs afslut ning, så det var ikke givet , at Forsvaret igen ville
komme t il at spille en st ørre rolle i den akt ivist iske udenr igspo lit ik.
Den anden del af afhandlingen hand ler om Forsvaret s rolle i int er nat ionale
operat ioner fra cirka 1991 t il 2000. Denne fase er st ort set ident i sk med Forsvaret s
massive indsat s i det t idligere Jugoslavien, som blev hærget af flere kr ige fra 1991
t il 1999. Danmark udst at ioner ede fr a 1992 FN - st yrker i Kroat ien og Bosnien.
Senere blev de afløst af NAT O -t ropper i Bosnien eft er afslut ningen på
borgerkr igen. I 1999 delt og Danmark også i kr igen mod Jugoslavien og sendt e
eft er følgende st yrker ind i Ko sovo. Jeg ana lyserer desuden beslut ning en o m at
oprett e den Danske I nt ernat io nale Br igade 1992-1994.
Afhandlingens t redje og sid ste d el handler o m Forsvaret s o vergang t il at blive en
glo bal ekspedit io nsst yrke , og Danmarks rolle i kr igen i Afghanist an og i Irak. Jeg
vil derudo ver analysere forsvar sfor liget i 2004, so m afskaffede t err it orialfor svar et
og gjorde int er nat ionale operat ioner t il Forsvaret s pr imære opgave. Jeg vil også se
på de vanskeligheder , det medført e, komme ind på spørgsmålet o m
vær nsr iva liser ing og se på Forsvaret s økono miske kr ise, so m sammen med
finanskr isen eft er 2008 i st igende grad t ruede det int ernat iona le engagement . Et
kapit el handler o m medier nes voksende bet ydning i de civil- milit ære relat io ner.
Jeg ko mmer bl. a. ind på deres ro lle i de po lit iske sager og civil- milit ær e
konflikt er, so m dukkede op eft er 2006 – eksempelvis Jægerbogs- sagen.
Aktørern e
Spørgsmålet o m kr ig og fred blev indt il for cirka hundrede år siden i en dansk
sammenhæng afgjort af en meget lille kreds. I Ko ngelo ven fra 14. november 1665
fremgik det , at mo narken enevældig afgjorde spørgsmålet o m kr ig og fred, samt
hvem Danmark kunne allier e sig med. Indførelse n af Grundlo ven i juni 1849
ændrede ikke meget ved det forho ld, selvo m det nu blev reger ingens minist re i
st edet for monarken, so m skulle t ræffe de cent rale beslut ninger. Spørgsmå let o m
brug af dansk milit ær magt blev kort sagt den udøvende magt eller reger ingens
prærogat iv. Før st med den reviderede Grundlo v i 1920 blev det slået fast , at
”kongen” (dvs. reger ingen) ikke kunne st art e krig eller indgå fr ed uden Rigsdagens
accept . I 1953 fik Danmark en ny Grundlov , og af den fr emgik det , at medmindr e
Danmark – eller danske st yrker – blev ud sat for et overraskelsesangreb, kunne ku n
56
Fo lket inget godkende brug af milit ær magt . Der var ingen – heller ingen
fo lkeret lige – begr ænsninger i den henseende, selvo m ant age lsen på det t idspunkt
var, at Danmar k fremo ver kun ville bruge milit ær magt i selvfor svar eller for at
hævde FN-pagt en. 85
E ft er Den Ko lde Kr ig har Danmark delt aget i st adig flere og st adig mer e far lige
int er nat ionale operat ioner. Det er der for på sin plads at beskr ive for løbet bag e n
udsendelse af danske st yrker t il e n over søisk opgave. Nor malt beg ynder processen
med, at Forsvaret via et land eller en int er nat ional organisat io n anmodes o m et
st yrkebidr ag. Det kan ske både for melt og ufor melt . Forsvar sko mmandoen
udar bejder den først e reakt ion, herunder om Danmark har no get at levere og i så
fald hvad. Der finder derpå en drøft else st ed mellem Forsvarsminist er iet og
Forsvar sko mmandoen, so m også vil inddr age Udenr igsminist er iet , der vil o ver veje
de diplo mat iske følger af en indsat s. Stat sminist er iet bliver inddraget , og eft er
anbefaling
fra
ent en
Forsvarsminis t eriet
eller
Udenr igsminist er iet
vi l
st at sminist eren t age st illing. Først sent i for løbet vil Fo lket inget ( først ufor melt ,
så for melt ) blive inddraget i over vejelserne , og det par lament ar iske grundlag vi l
blive t est et . Planer ne vil blive ændr et , en såkaldt ”or ient er ing” med en
”indst illing” vil blive udar bejdet af Forsvarsko mmandoen med en plan for brugen
af st yrker. Når alt det er klart , vil St at sminist er iet blive or ient eret , og
udenr igs minist eren vil for melt fremlægge et beslut ningsforslag i Fo lket inget . 86
Fo lket inget kan st ille kr it iske spørgsmål (hvilket kan påvirke planer ne), men det
vigt igst e magt inst rument , Fo lket inget har , er magt en t il at sige nej og nedst emme
et beslut ningsforslag. Det vil ske eft er en 1. behand ling og en 2. behandling 87 i
Fo lket ingssalen ( med udvalgsar bejde og afgive lse af en bet ænkning midt imellem),
hvoreft er der følger en afst emning. Det er aldr ig t idliger e sket , at en
fo lket ingsbeslut ning o m en udsendelse af danske st yr ker er blevet nedst emt . skønt
det må ant ages, at et beslut ningsforslag , som kunne r isikere ikke at blive vedt aget ,
heller ikke ville blive henvist t il Fo lket inget . Det er der imod muligt at påvise, at
st or parlament ar isk modst and fra et mindret al kan påvirke , hvor meget der vi l
blive udsendt . Usikker hed o m hvor meget Fo lket inget realist isk kunne t ænkes at gå
med t il og ønsket om at sikre st ørst mulig konsensus , bet ød eksempelvis i mart s
2003, at st at sminist er Anders Fogh Rasmussen valgt e ikke at foreslå Fo lket inget at
sende danske specialst yrker med i den forest ående kr ig mod Irak. I st edet blev
Fo lket inget anbefalet at st emme for at sende en ubåd og en korvet i kr ig, hvilket
blev set so m mindre kont roversie lt . 88
***
Der er fire akt ører, der spiller en væsent lig ro lle i de civil - milit ære relat io ner i
Danmark. Det er selvsagt ikke helt dækkende at reducere de civil - milit ære
relat ioner t il kun fir e akt ører. Fler e akt ører influerer de civil - milit ære r elat ioner,
so m eksempelvis Udenr igsminist er iet , Finansminist er iet , St at sminist er iet e ller de
milit ære
fagforeninger.
Men
de
t re
først e
akt ører
–
Fo lket inget ,
Forsvar sminist er iet og Forsvar sko mmandoen – reguler er og st yrer ko nst ant de
85
Danielsen. Ugeskrift for Retsvæsen 2007 side 259-267.
Interview Lennie Fredskov Hansen.
87
Der er også en 3. behandling når det gælder behandling af lovforslag.
88
Bjerre, Larsen & Stougaard 2008 side 78.
86
57
civil- milit ære re lat ioner. Forsvar sminist er iet og Forsvarsko mmandoen gør det ,
fordi det st år i den lo vgivning, Fo lket inget har vedt aget , at de skal. Fo lket inget
godkender desuden spørgsmå let om kr ig og fred samt udar bejder forsvar sfor lig.
Men der er samt idig også en fjerde akt ør i for m af medier ne, hvis bet ydning for de
civil- milit ære relat io ner har vær et st øt voksende. Det kan siges sådan, at mens
Forsvar sko mmandoen, Forsvarsminist er ie t og Folket inget de jure spiller en st or
rolle i de civil- milit ære relat io ner, spille r medier ne de f acto en st or rolle. Der for
er de også inddraget so m en akt ør.
Folketinget: I henho ld t il magt ens t redeling er Fo lket inget den lo vgivende magt ,
men Fo lket inget har desuden også en vigt ig kont rolfunkt ion, selvo m kont ro llen går
via reger ingen. Danske fo lket ingsmedlemmer udøver demo krat isk ko nt rol med
Forsvaret gennem lo vgivningsar bejd e, forsvarsfor lig og finanslo ven. Fo lket inget
skal i henho ld t il Grundlo ven § 19, st k. 2 godkende a l anvende lse af Forsvaret t il
kr ig 89 undt aget i t ilfæ lde af et overraskelsesangreb, hvor den sær lige Kongelige
Forho ldsordre giver r et t il at yde o mgående mod st and. I praksis er Grund lo vens §
19, st k. 2 også ko mmet t il at o mfatt e udsendelse af danske st yrker t il
int er nat ionale operat ioner, også selvo m det ikke nødvendigvis o mfat t er udsendelse
t il egent lig kr igsførelse. Set i det lys , fortolkes Fo lket inget s ret t il at t ræffe
beslut ninger mere bredt end måske nødvendigt af hensyn t il ønsket om at have
st ørst mulig po lit isk konsensus bag Forsvaret s int er nat ionale indsat s. I for bindelse
med en pr incipie l debat i Fo lket inget i december 1983 ( midt i fodnot e -polit ikken)
blev det slået fast , at udenr igspo lit ik fort sat må bet ragt es so m r eger ingens
prærogat iv. Så længe der ikke fore lå et mist illidsvot um fr a Fo lket inget , kunne
reger ingen føre den udenr igspo lit ik , den anså for passende på r iget s vegne. Men på
den anden side havde reger ingen en pligt t il at følge en beslut ning, hvis den ble v
det pålagt af et flert al i Fo lket inget . Ikke af st at sret slige hensyn, men ud af r espekt
for det par lament ar iske pr inc ip i det danske fo lkest yre. Reger ingen har mulighed
for at omgå et fler t al i Fo lket inget ved at appeller e dir ekt e t il vælger ne, hvilket
bl.a. sket e med det såkaldt e at omvalg i 1988 og mere indirekt e ved en vejledende
fo lkeafst emning o m E F i 1986. 90
Gennem Det Uden rigspolitisk Nævn orient eres Fo lket inget om vigt ige
udenr igspo lit iske begivenheder og bliver t aget med på råd. Reger ingen har direkt e
pligt i henho ld t il Grundlo ven § 19, st k. 3 t il at konsult ere Nævnet o mkr ing
udenr igspo lit iske beslut ninger af st ørre b et ydning, selvo m det er et skøn, hvad det
sidst e må siges at dække over. Nævnet har derudover også mulighed for at
undersøge best emt e udenr igspo lit iske begivenheder (eksempelvis udlever ing af
øst t yske flygt ninge i 1988) og gennemføre hør inger (eksempelvis o m Danmar ks
for ho ld t il FN og fo lkeret t en eft er invasio nen af Irak) . 91 Nævnet har 17 medlemmer
(alle under lagt t avshedspligt ) , og udenr igsminist eren delt ager i de flest e møder,
mens st at sminist eren so mme t ider delt ager. I 1980'er ne var det almindeligt med i
gennemsnit 15 år lige møder af en var ighed på cirka en halv t il ha l vanden t ime. 92 I
89
Skou 2005 side 774.
Jørgen Albæk Jensen: “Folketinget og udenrigspolitikken”. Kapitel fra Gorm Toftegaard Nielsen (redaktør):
“Parlamentarismen - hvem tog magten”. Aarhus Universitetsforlag 2001. Side 137-138.
91
Krunke. Juristen 2005. Side 96-102.
92
Knud Østergaard: “Det udenrigspolitiske Nævn”. Kapitel fra Niels Jørgen Haagerup & Christian Thune (redaktører):
“Folketinget og udenrigspolitikken“. Jurist- og Økonomforbundets Forlag 1986. Side 29-30.
90
58
fo lket ingsåret 2009 -2010 blev der afho ldt 18 møder (eller et møde hver t redje uge)
af 2-3 t imer s var ighed. 93 I Forsvarsu dvalget bliver mere milit ært ekniske
spørgsmål diskut eret med part ier nes forsvarsordfører e. Det er et relat ivt ”svagt ”
udvalg og bruges fakt isk ikke i for bindelse med udar bejdelse af forsvarsforli g,
so m udst ikker mål, rammer og budget for Forsvaret . Forsvar sfor liget i 2004 gav
Forsvaret et år ligt budget på cirka 19 mia. kroner eller t re procent af
st at sbudget t et . 94 I st edet udarbejdes forsvar sfor lig af de såkaldt e følgegrupper (af
nogle benævnt ”forsvarsb rød rene” ), og på den måde ho ldes forsvar skr it iske
part ier udenfor. Det t e aspekt spiller en st adig mindre ro lle eft er Den Ko lde Kr igs
afslut ning, hvor selv t idligere for svar skr it iske part ier so m S F begyndt e at st emme
for beslut ningsforslag o m at udsende st yrker. SF var desuden med t il at indgå et
forsvarsfor lig i 2009. På grund af Forsvaret s økono miske problemer t yder mer e
og mere på, at forsvarsbudget t et i de kommende år vil o vergå t il at være et punkt
på finanslo ven og blive reguleret på den måde. Der med forsvinder
forsvarsfor ligenes po lit iske bet ydning, skønt det t idligere var et væsent lig t
kont rolredskab.
Derudover findes der K ont roludvalget ved rørende Efterretningstjen este r, der
har fem medlemmer og over våger eft erret ningst jenest er ne PET (Polit iet s
E ft erret ningst jenest e) og FE (Forsvaret s Eft erret ningst jenest e). Et andet
kont rolredskab i Fo lket inget er Finan su dvalget , so m skal godkende alle st ørre
mat er ielanskaffe lser Forsvaret foret ager sig. Finansudvalget anses på den ene side
for at være et af de mest prest igefyldt e udvalg i Fo lket inget 95, men har på den
anden side indt il for nylig ikke markeret sig sær lig st ærk t i den par la ment ar iske
kont rol med dansk for svar spo lit ik. Men eft er en række sager med en mangelfu ld
praksis o m mat er ielanskaffelser t il Forsvaret , skal det t e udva lg fremo ver spille en
st ørre rolle. 96 Et sidst e kont rolredskab er Forsvarskommissioner. Fo lket inget s
part ier kan i en t id med t ekno logiske for andr inger og int er nat ionale o mvæ lt ninger ,
nedsæt t e en ko mmissio n, der i subst ansen analyser er Forsvaret s opgaver eller
behov. Den forsvarspo lit iske t radit io n fo r konsensus bet yder imidlert id, at disse
kommiss io ner langt fra alt id er kendt for den mest dramat iske nyt ænkn ing. Det er i
st edet mere nor malt , at mindre udvalg – so mme t ider rene embedsmandsudvalg
uden po lit isk delt agelse – t ræffer de afgørende po lit iske beslut ninger o m dansk
forsvarspo lit ik. Det sikker hedspo lit iske grundlag for forsvarsfor liget i 2004 ble v
lagt af det såkaldt e Bruun-udva lg i august 2003, so m ikke havde po lit is k
delt age lse. De milit ære anbefalinger ko m i for m af det såkaldt e K - not at få måneder
eft er, so m blev skrevet af Forsvarsko mmandoen. Po lit iker nes opgave var derpå ud
fra det grundlag at lave et for lig.
Samlet set er Fo lket inget på papir et en magt fuld akt ør. Men i praksis er
Fo lket inget af fler e årsager hæmmet . Det giver i mange henseender bedst mening
93
"Det udenrigspolitiske nævns arbejde". Downloadet 22. juli 2011.
http://www.ft.dk/Folketinget/udvalg_delegationer_kommissioner/Udvalg/Det_udenrigspolitiske_naevn/Naevnets
arbejde.aspx
94
Nørby 2006 side 18.
95
Skou 2005 side 227.
96
Et eksempel på hvordan Finansudvalget udøver kontrol er aktstykke nr. 402 af 26. august 1993. I det aktstykke
anmoder Forsvarsministeriet om penge til at sende 10 kampvogne og cirka 125 soldater til en FN-styrke i Bosnien.
Folketinget havde stemt for udsendelsen den 17. august 1993. Netto-udgifterne ville være på 35 mio. kroner.
Bevillingen blev godkendt af Finansudvalget den 7. september 1993. Kilde: Aktstykke nr. 402. Bilag til
Forsvarsministeriets skrivelse nr. 1. kt. 93-162/u7-7/ af 13. september 1993.
59
at se Fo lket inget so m et kont rolorgan, hvor opposit ionen har mulighed for at føre
t ils yn me d reger ingen og de o mråder, som er under den. Af samme grund kan det
være ganske int er essant at st udere de sager, hvor et parlament ar isk flert al rent
fakt isk fik Fo lket inget t il at leve op t il rollen so m et beslut ningsorgan og t vang
reger ingen (og herunder også Forsvaret ) t il at skift e po lit ik.
Forsvarsmini steri et: Monarken er fort sat på papiret den øverst befalende for
Forsvaret , skønt det i dag ikke har andet end symbo lsk bet ydning. Den danske
forsvarsminist er er i henho ld t il forsvarsloven den øver st e po lit iske chef fo r
Forsvaret . St at sminist eren har ikke for melt nogen ro lle i for ho ld t il Forsvar et ,
skønt han kan ko nsult ere for svars minist er en i for bindelse med møder i reger ingens
Sikkerhed sudvalg, so m t ager sig af a lle væsent lige sikker heds- og
udenr igspo lit iske spørgsmål. Forsvarsminist er iet er et relat ivt lille depart ement
med o mkr ing 140 ansat t e, heraf 30 o fficerer i 2006. 97 I 2011 arbejdede 150
officerer og civile embedsmænd i minist er iet . 98 Depart ement et s vigt igst e opgave er
at gennemføre den demokr at iske kont rol med Forsvaret og i den for bindelse at
udar bejde de nødvendige po lit iske ret ningslinjer. Forsvarsminist er iet er meget
afhængig af Forsvar sko mmandoen t il at st yre Forsvaret , men har selv visse
redskaber t il at over våge udviklingen – ekse mpelvis gennem udlån af o fficerer.
E ller alt er nat ivt ved i st ørre eller mindr e grad at påvirke udnævnelsen af o fficerer
t il ledende post er. I 2008 st rammede Forsvarsminist er iet ko nt rollen på det o mråde
og vil fremo ver i højer e grad end t idliger e kunne påvirke , hvem der bliver udnævnt
t il ledende post er. Forsvar sminist eren er rent par lament ar isk under lagt
mini steran svarlighed sloven ( vedt aget i maj 1964) og kan afsæt t es eller få en
påt ale (en såkaldt ”næse”) , hvis et flert al i Fo lket inget udt rykker mist illid t il ha m
eller hende. Minist eransvar lighedslo vens § 5 best emmer følgende: ”E n minist er
st raffes, hvis han for sæt ligt eller af grov uagt somhed t ils idesæt t er de pligt er, der
påhviler ha m eft er grundlo ven eller lo vgivningen i øvr igt eller eft er hans st illings
beskaffenhed. St k. 2. Best emme lsen i st k. 1 finder anvendelse, såfr emt en minist er
giver fo lket inget ur igt ige eller vildledende oplysninger eller under fo lket inget s
behandling af en sag fort ier oplysninger, der er af væsent lig bet ydning for t inget s
bedømmelse af sagen. ” 99
Selvo m Forsvarsminist er iet er lille, har den under sig bl.a. Audit ørkorpset , som er
en uafhængig myndighed under minist er iet (dvs. det har sin egen st yrelse), der
eft er forsker og behandler milit ære st raffesager i ind - og udland. Audit ør er e n
gammel milit ær- funkt ion i Danmark, so m allerede opt ræder i 1630 i hæren. I
for bindelse med indførelsen af E nevælden, blev Generalaudit or iat et opret t et og
chefen – generalaudit øren – havde direkt e referat t il kongen og ført e t ils yn med
håndhævelsen af de milit ære r egler. I 1867 blev Generalaudit or iat et omdannet t il
Audit ørkorpset for både hær og flåde. S iden 1919 har Danmark ikke længere haft
milit ære kr igsret t er , og alle sager vedrør ende milit ært personel behandles i st edet
ved civile do mst o le, men t ager deres ud gangspunkt i den milit ære st raffelo v. I
97
Nørby 2006 side 31.
"Forsvarsministeriets organisation". Downloadet 12. juni 2011.
http://www.fmn.dk/omos/organisation/Departementetsorganisation/Pages/forsvarsministerietsorganisation.aspx
99
"De forfatningsmæssige rammer for ministerstyre, ministeransvar og ministerrådgivning". Downloadet 12. juni 2011.
http://www.fm.dk/Publikationer/1998/Betaenkning%20nr%201354/2%20De%20forfatningsmaessige%20rammer%20f
or%20ministerstyre%20ministeransvar%20og%20ministerraadgivning.aspx
98
60
1950 blev det også muligt at rekrutt ere fo lk fra kr iminalpo lit iet – dengang benævnt
audit ørassist ent er og i dag audit ør fuldmægt ige – t il Audit ørkorpset . Det gav
korpset mulighed for at eft er forske forbr ydelser liges o m det civile
kr imina lpo lit i. 100 Audit ørkorpset best år i dag af 30 -35 ansat t e (deraf 10 -12
jur ist er), so m eft er eget skøn kan eft er forske mu lige lo vo vert rædelser i Forsvaret .
Korpset har t ypisk 500 -600 sager om året og kan behandle sager om alt lige fra
vådeskudsulykker i Afghanist an t il en so ldat , som i t jenest et iden er blevet grebet i
at køre for st ærkt på en mot orvej i et milit ært køret øj af det ”civile” danske po lit i.
Desuden har Audit ørkorpset i dag et st ående ber edskab, så en audit ør eller e n
polit ibet jent med kort var sel fr a ent en S jæ lland eller J ylland kan blive sendt ud
med den før st e ledige t ransport maskine t il et missio nso mråde , såfremt der er en
særde les konkret mist anke o m en mulig lovovert rædelse. På den måde findes der
alt så også int er nt i Forsvaret kont rolmekanis mer. Disse int er ne kont rolmekanismer
er blevet st yrket eft er indfør elsen af de såkaldt e milit ær jur idiske rådgivere i 1997,
so m nu jævnligt bliver sendt ud sammen med danske st yrker , og som skal rådgive
danske officerer o m, hvornår de må bruge magt eller o m lignende spørgsmål. De
får deres uddannelse i Audit ørkorpset og er forpligt et t il at kont akt e korpset , hvis
de bliver i t vivl o m, hvorvidt kr igens lo ve er blevet over ho ldt . Der var i 2009 10
milit ær jur idiske rådgivere, men det skal bet o nes, at deres funkt io n udelukkende er
rådgivende i for ho ld t il den milit ære chef. 101
Samlet set har Forsvar sminist er iet – i det mindst på papir et – gode redskaber t il
rådighed for at udøve ko nt rol. Men eft er som den gæ ldende model for demokrat isk
kont rol længe har været nogenlunde ident isk med obj ekti v kontrol, har minist er iet
sjældent brugt de magt mid ler , det havde t il rådighed. I st edet opst illede minist er iet
t ypisk r ammer ne for Forsvaret s virke og gav Forsvarsko mmandoen en hø j grad a f
aut onomi t il at lede. I de senest e årt i har der imid lert id været fler e og flere t egn på
en opst ramning i den po lit iske kont rol, som måske i de ko mmende år vil føre t il e n
sammenlægning af minist er iet med Forsvarsko mmandoen. Men selv uden en sådan
sammenlægning går t endensen i r et ning af en st ærker e po lit isk kont rol.
Forsvarskommandoen: Forsvarsko mmandoen (FKO) blev oprett et ved lo v i 1969
t il afløsning for den såkaldt e Forsvar sst ab, der blev skabt i 1950.
Forsvar sko mmandoens oprett else var en reakt ion på afs lut ningen på den
amer ikanske våbenhjæ lp i 1960'er ne og det deraf følgende behov for at skabe den
bedst e st yr ing af Forsvar et s penge. Forsvar sko mmandoen er en vær nsfælles
mynd ighed med cirka 300 medar bejdere i 2011, deraf cirka 40 procent civile. 102
Forsvar sko mmandoen best år af forsvarschefen og Forsvar sst aben. Der es opgave er
at koordinere, uddanne og st yre anvendelsen af Forsvaret . I t oppen af FKO er
forsvarschefen, der er den højest e milit ære leder i Danmark og desude n
reger ingens vigt igst e rådgiver i milit ære spørgsmål. Fors varet nyder en høj grad a f
organisat orisk aut ono mi fra det po lit iske syst em og udvalgt e indt il for få år side n
– skønt eft er polit isk godkendelse – selv i høj gr ad sine egne chefer. Post en so m
forsvarschef rot erede derfor t ypisk mellem de t re værn for på d en måde at
100
Lichtenstein. Militært Tidsskrift 1996 side 356-363.
Interview Jes Rynkeby Knudsen.
102
"Om Forsvarskommandoen". Downloadet 12. juni 2011.
http://forsvaret.dk/FKO/Om Forsvaret/Om FKO/Pages/default.aspx
101
61
opret holde den indre fr ed i milit æret . Den praksis blev først ændret så sent som i
2008.
Samlet set er Forsvar sko mmandoen den øverst e milit ære ledelse, so m skal sikre, at
Forsvaret er underkast et polit isk kont rol ved at udøve egenkont rol. Det mest
dramat iske eksempel på milit ær egenkont rol ko m i 2004, da en regiment sche f
(oberst Poul Dahl) blev fjer net fra sit ar bejde, fordi han i medier ne havde yt r et
st øtt e t il t ort ur. Det var helt i t råd med, at Forsvaret skal hvile på fo lkest yr et s
grund lag, men i mange henseender have en vidt st rakt autono mi. Men
Forsvar sko mmandoen skal også for hindr e ut idig po lit isk indblanding og hævde de
milit ære int er esser over for po lit iker ne. På mange måder er ko nt rollen med
Forsvar sko mmandoen blevet skærpet , og det blev so m nævnt i 2009-2011 po lit is k
diskut eret at nedlægge e ller slå FKO sammen med minist er iet .
Mediern e: Der findes ingen lo vgivning , som siger, at medier ne skal spille en ro lle
i den demokrat iske kont rol med Forsvaret , men i praks is sker det alligevel.
Med ier ne br inger hist orier om Forsvaret , so m både kan være posit ive og negat ive.
Posit ive hist or ier kan handle o m, hvordan danske so ldat er yder en god indsat s på
int er nat ionale operat ioner, hjæ lper civilbefo lkningen i en kr igszone eller udviser
t apperhed i ka mp. Negat ive hist or ier kan handle o m spild, fr åds eller ineffekt ivit et
i Forsvaret , dår lig behandling af so ldat er, samt egent lige po lit iske skandaler. I t akt
med, at Forsvaret dels spiller en mer e fremt rædende ro lle i dansk udenr igspo lit ik ,
og dels at vær nepligt en er blevet reduceret , har medier ne fået en næst en
alt afgørende bet ydning for Forsvar et som det cent rale bindeled melle m milit æret
og befo lkningen. Der for har Forsvaret i 2006 opret t et Forsvaret s Med ieCent er
(FMC), so m har specia liseret sig i at lev ere gode hist orier o m Forsvaret t il de
øvr ige medier. På mange måder har udviklingen været posit iv, men det har også
bet ydet , at Forsvar et har været inddraget i en række sager o m spin og modspin.
Det fik alvor lige følger i for bindelse med Jægerbogs- sagen i 2009 og ført e t il
forsvarschefens afgang.
Ideelt set kan medier ne fungere so m en slags brandalar m i den demo krat iske
kont rol. Medier ne kan ikke selv gøre no get i for ho ld t il Forsvaret , men de kan
alar mere o m, at noget er galt og vække po lit iker nes opmær kso mhed. Det kan
ult imat ivt udløse en c ivil- milit ær kr ise og et polit isk indgreb.
Opbygning
Jeg har bygget denne afhandling op med to spor. Det ene spor følger de cent rale
beslut ninger i den hjemlige for svarspolit ik – eksempelvis opret t elsen af den
Danske I nt ernat ionale Br igade. Det andet spor gennemgår de st ørre int ernat iona le
operat ioner – eksempelvis Forsvar et s indsat s i FN -operat ionen i det t id ligere
Jugoslavien i 1992 -1995, kr igen i Irak 2003 -2007 eller kr igen i Afghanist an 2001 2011.
Forklar inge n på denne opbygning er, at dansk forsvars - og sikker hedspo lit ik eft er
1991 må forst ås so m en vekselvirkning melle m den hjemlige po lit ik , og hvad der
sket e ude i fe lt en. Hjemlige po lit iske beslut ninger sendt e danske st yrker ud på
st adig fler e og st adig mer e far lige int ernat ionale opgaver eft er 1991. Me n
begivenheder på de oversøiske operat io ner t vang samt idig løbende Forsvaret t il at
ændre på både organisat io nen, st rukt uren og endda opgavefor st åelsen. Det er også
62
en cent ral ant agelse i denne afhandling, at det har medført st ørre ændr inger i den
demokrat iske ko nt rol. Det ville kort sagt ikke være r ime ligt udelukkende at se på
den hje mlige forsvarspo lit ik, akkurat so m de int er nat io nale operat ioner heller ikke
kan ses i iso lat io n fr a , hvad der blev beslutt et i København.
Det har af samme grund været nødvendig t at afgrænse, hvilke emner der skulle
blive dækket . En kro no logisk gennemg ang af alle begivenheder hvert år er
simpelt hen ikke mulig. T ilgangen er der for emnemæssig. Jeg har heller ikke
inddraget forho ld vedrørende Hjemmeværnet , Forsvaret s E ft erret ningst jenest e
(undt aget i for bindelse med de int er nat ionale operat ioner), Forsvaret s samar bejde
med de øst europæiske lande og selv visse int ernat iona le operat ioner. Afhand linge n
ser pr imært på de st ore hær -operat io ner, men ikke så meget på Flyvevåbnet og
Søvær net s indsat s. Det skyldes ikke, at deres indsat s ikke har været vigt ig, men de
st år nu engang i skyggen af Hærens indsat s.
Kapit ler ne er derudover organiseret på den måde, at alle kapit ler vedrøren de de n
hje mlige forsvarspo lit ik er placeret først i hver ho veddel. Dereft er følger
gennemgangen af de vigt igst e milit ære operat ioner i samme t idsrum. Jeg kan
derudover oplyse, at i visse kapit ler vælger jeg at gå i dybden med et best emt
emne – eksempelvis bes lut ninge n o m at sende kampvogne t il Afghanist an i 2007
eller den danske fangepo lit ik i Ir ak . Det er min er far ing, at fanden lurer i
det aljer ne, og t ilsyneladende "små" aspekt er kan få st or bet ydning , hvis de ikke i
t ide ret t es. Derudover vil en mere det alje ret gen nemgang og analyse også bibr inge
st ørre forst åelse for de proble mer, so m den demokrat iske ko nt rol må t t e forho lde
sig t il. I konklusio ner ne t il hvert kapit el st iller jeg – ud fr a Feavers definit io n a f
demokrat isk kont rol (po lit isk kont rol og milit ær st yrke) – følgende spørgsmå l:
1. Har der vær et ændr inger i den po lit iske kont rol ( både inst it ut io nelt og
nor mat ivt )?
2. Har det påvirket den milit ær e effekt ivit et (dvs. evnen t il at udføre de
polit isk fast sat t e milit ære opgaver) ?
Jeg skal derudover nævne, at mens Fo lket inget , Forsvar sko mmandoen og
Forsvar sminist er iet indgår so m de cent rale akt ører i alle kapit ler, så har jeg
pr imært koncent reret min analyse af medier nes ro lle i et særsk ilt kapit el. Det er
fordi medier ne før st relat ivt sent – eft er 2003 – for alvor begyndt e at påvirke de
civil- milit ære relat io ner. T il gengæld fik medier ne dereft er på meget kort t id e n
vigt ig rolle i de civil- milit ære relat ioner. Både posit ivt og negat ivt .
Den nationale dimensi on
Denne afhandling har en meget "nat ional" t ilgang. De t skyldes t il de ls e n
beslut ning o m at prior it ere sparso mme r essourcer, men også t il dels en ho ldning
o m, at forsvar spo lit ik st adigvæk er en meget nat ional opgave. Det er muligt , at
denne opfat t else vil blive kr it iseret i lyset af Forsvaret s glo bale opgave r, og det er
der for nødvendigt at begrunde det t e synspunkt ved at henvise t il t o ret ssager i de
senest e par år. Den 17. mart s 2010 afsagde Højest eret en do m o m lo vligheden a f
fo lket ingsbeslut ningen o m dansk delt agelse i invas io nen af Irak. Sagen var blevet
rejst af bl.a. Grund lo vsko mit éen 2003, so m hævdede, at Danmark med de n
reviderede Grundlo v fra 1953 havde afst ået fra at bruge kr ig so m udenr igspo lit isk
63
værkt øj og der for kun kunne føre kr ig i henho ld t il Fo lkeret t en. Med andr e ord
skulle det være FN-pagt en og ikke et fler t al i Fo lket inget , so m afgør spørgsmålet
om kr ig eller fred. Højest eret afvist e i sin dom den t olkning og slog fast , at det var
det danske fo lkest yre, so m afg ør brug af milit ær magt . Som det stod i do mmen:
Hertil bemærker Højesteret, at der ikke f oreligger nogen særlig ukl arhed om
f orståel sen af grundlovens § 19, st k. 2, i overensstemmelse med ordlyden som en
procedureregel, der regu lerer f orholdet mellem regering og f olketing. En
f orståel se som hævdet af appellanterne ville indebære, at Danmark i 1953 skull e
have overladt det til FN’s Si kkerhedsråd – med vetoret f or de permanent e
medlemmer – at af gøre, om Danmark uden f or f olkeretligt anerkendt e sit uationer
ville kunne anvende militære magtmidler. En sådan f orståel se vi lle også stride
mod den grundl æggende ordning i dansk ret af f orholdet mellem national ret og
international ret, hvoref ter f olkeretten ikke har grundlovskraf t .103
Selvo m Danmark alt så er i en glo baliseret verden og sender st yrker ud på
int er nat ionale opgaver, så er beslut ning en o m kr ig og fred fort sat en nat io na l
beslut ning. Selv fo lkeret t en st år ikke o ver det danske par la ment ar iske demo krat i
på det t e cent rale punkt .
Påst anden o m, at den nat io nale kont rol ”ophører” på en int er nat io nal missio n er
imidlert id også blevet rejst fra en anden side. I forbindelse med den såkaldt e
Af ghaner-sag i Øst re Landsret i 2011 ble v det hævdet , at danske specialst yrker –
so m var indsat i Afghanist an i 2002 – ikke opererede so m en selvst ændig enhed,
men var en del af en st ørre amer ikansk st yrke. E n afghansk fange, so m var blevet
t aget t il fange af danske specia lso ldat er, havde søgt om at få er st at ning, eft er ha n
var blevet udleveret t il amer ikanske so ldat er, der eft er alt at dømme udsat t e ham
for mishandling. I følge Forsvar sminist er iet s advokat ha vde det int et med Danmar k
at gøre, og sagen burde ret t elig være blevet rejst i US A. 104 Det er et væsent ligt
spørgsmål, for hvis det var korrekt , at danske st yrker på en int er nat ional operat io n
”ophører” med at vær e danske so ldat er eller med at være under dan sk ko nt rol, så
ville denne afhandling være meget mindr e int er essant . I praksis synes det nu ikke
at være t ilfældet . Trods påst andene under ret ssagen i Øst re Landsr et var de danske
spec ialst yrker i 2002 under dansk ledelse, rapport erede hjem t il de danske m ilit ære
mynd igheder og var t ilmed organiseret i en dansk enhed – Task Group Ferret –
skønt de ganske r igt ig var udlånt t il de amer ikanske st yrker og på det t idspunkt
indgik i en st ørre amer ikansk - ledet st yr ke. Det er også nødvendig t at nævne, at
hvis den t ankegang blev ført ud i s in yd erst e konsekvens, ville det for modent lig
bet yde, at danske st yr ker ikke længere ville vær e underkast et dansk jur isdikt ion ,
og at en dansk so ldat – so m foret og sig noget st rafbart under en amer ikansk - ledet
operat ion – ville blive st raffet eft er amer ikansk milit ær - lo vgivning og havne i et
amer ikansk milit ær - fængse l. I vær st e fald r isiker e dødsst raf. Det samme ville også
gælde den anden vej rundt . Det ville være uaccept abelt for både de danske og
amer ikanske myndigheder. Selvo m in t ernat io nale operat ioner kort sagt fylder
meget , så er kont rollen med dansk milit ær magt på alle væsent lige punkt er
st adigvæk en nat io nal opgave. Det bet yder også, at de danske myndigheder
best emmer, hvad danske so ldat er skal ”udlånes” t il og forbeho lder si g ret t il at
103
104
Dom i Irak-sagen 17. marts 2010. Højesteret.
Aagaard. Information 27. januar 2011.
64
gr ibe ind, hvis de mener, at danske so ldat er er på vej ud i noget , so m den danske
reger ing ikke kan st å inde for. Dett e blev endda slået fast i for bindelse med den
føro mt alt e do m fra Højest eret i mart s 2010. En af anklager ne fra mo dst ander ne a f
den danske delt agelse i kr igen i Irak lød på, at der er sket en udde leger ing a f
forsvarschefens ko mmando over de udsendt e st yrker t il den amer ikanske chef for
den samle de operat ion i Irak, hvilket havde medført en suverænit et safgivelse i
st r id med Grundlo ven. Om det udt alt e Højest eret :
Højesteret bemærker endvi dere, at der ikke er nogen særli g uklarhed om, at der
ikke f oreligger overl adel se af bef øjelser i grundlovens f orstand ved udsendel se af
danske mi litære styrker til deltagelse i internati onale ope rationer under ledelse af
en chef f ra et andet land, når sådan udsendel se sker til anvendel se i
overensst emmelse med et her i landet vedtaget mandat og under dansk kommando
til sikri ng heraf , således at det alene er den operative kont rol inden f or disse
rammer, der er del egeret til en udenl andsk chef , jf . herved § 12, st k. 1, i lov nr.
122 af 27. f ebruar 2001 om f orsvaret s f ormål, opgaver og organisation mv. 105
Når det t e så er sagt , udelukker det ikke, at der på en int er nat ional operat ion ka n
opt ræde konflikt er mellem danske mynd igheder og en int er nat io nal organisat ion
eller med allierede. Tvært imod. Men ret beset bekræft er disse spændinger bare
synspunkt et o m, at danske so ldat er t il syvende og sidst st år t il ansvar for , hvad de
foret ager sig hos de danske po lit ikere og myndigheder i København. Det
int eressant e er, at der ved afs lut ningen af denne afhandling i 2011-2012 for alvo r
blev lagt op t il at afnat ionalisere og samt idig int er nat io nalisere Forsvaret . Det
gælder ikke mindst mht . Flyvevåbnet , hvor den nye socialdemo krat iske
forsvarsminist er Nick Hækkerup i oktober 2011 luft ede mu ligheden for, at
Flyvevåbnet ville anskaffe et mindr e ant al kampfly t il er st at ning for F 16 kampflyet , so m i de ko mmende år må udfases. De nye, danske kampfly skulle
bruges t il int er nat ionale opgaver, mens eksempelvis det t yske Luf t waf f e kunne st å
for opgaven med at håndhæve dansk luft r um. So m Hækkerup sagde: "Jeg t aler slet
ikke o m at lukke flyvevåbnet . Men ligesom vi i dag hjælper de balt iske lande og
Island med at passe på der es luft rum, så kan vi i fr emt iden dele opgaver ne o ver
Danmark med vores nabo lande ." 106
En sådan int er nat io naliser ing af de milit ære st yrker kan uden disk ussio n løse en
række proble mer, men også r isikere at skabe en r ække nye – herunder med hensyn
t il den demo kr at iske kont rol. Men det er endnu en pro blemst illing, so m vent er ude
i fr emt iden.
Navne og begreber
Et andet væsent ligt spørgsmål angår navne og begreber. Part iet Socialdemokrat iet
tog i 2002 navneforandr ing t il Socialdemokrat erne ( selvo m det gamle navn
st adigvæk bruges i begrænset omfang i bl.a. Fo lket inget ), og det er der for ikke et
udt ryk for sjusk, når jeg indt il cirka 2002 omt aler det t e part i ved sit gamle navn,
for dereft er at bruge det nye navn.
105
106
Dom i Irak-sagen 17. marts 2010. Højesteret.
Svendsen. Politiken 14. oktober 2011.
65
Jeg har aller ede t idligere forklaret , hvad jeg forst år ved demokrat isk kont rol, så
jeg ønsker ikke at uddybe det yder ligere. Jeg har valgt at skr ive det danske milit ær
eller Forsvaret med st ort F for at skelne det fra ordene "at forsvare". Jeg har på
samme måde valgt at skr ive Hær en, S øvær net og Flyvevåbne t med st ort. Det
samme gælder de andre grene af Forsvaret (eksempelvis Jægerkorpset ) . Når jeg
skr iver o m Forsvar et , t aler jeg om hele det danske milit ær. Jeg gør det i løbet af
afhandlingen klart , hvis jeg skr iver o m eksempelvis Hæren i for ho ld t il de øvr i ge
vær n.
Det milit ære sprog er fuldt af forkort elser , og det var ko mplet håbløst at prøve at
forklar e alle forkort elser inde i t ekst en, så jeg vil ger ne henvise t il en ordlist e jeg
har udar bejdet og som er først i afhandlingen. Jeg vil desuden ger ne forklar e, at
jeg ikke alt id er enig i alle de o fficielle bet egnelser og begreber . Jeg er
ekse mpelvis opmærkso m på, at Forsvaret rent jur idisk skelner mellem "fanger" og
"t ilbageho ldt e" (detainees), men for at undgå for virr ing ka lder jeg alle dem , so m
danske so ldat er arrest erer eller t ilbageho lder , for "fanger". 107 Jeg har også for søgt
at undgå en masse engelske begreber , som fylder meget i den milit ære jargo n.
Nogle af de m – eksempe lvis Ef f ects-Based Operations (EBO) – foreko mmer mig
t emmelig int et sigende ( findes der operat io ner uden en for vent et effekt ?). Det er
også nødvendig at nævne, at mange af disse begreber dybest set er gammel vin på
nye flasker. Begreber so m 4th Generati on Warf are eller Asymmetri cal Wars bruges
t it om t error isme e ller guer illakr ig, so m har eksist eret lige så længe , so m kr ig har
gjort . En af de mer e t rætt ende t ing i den s ikker hedspo lit iske for skning ( ikke
mindst den amer ikanske del) er at t række gamle fæno mener fr em og fremst ille det ,
so m o m det er noget helt nyt , og at alle gamle lærer bøger skal skr ives o m.
Tekno logien ændrer sig løbende , og det afspejler sig løbende i kr igsførelsen, men
selve kr igens nat ur er bemærkelsesværdig t idløs. Derudover har mange af disse
begreber en forunder lig t endens t il at forsvinde lige så hurt ig , so m de er dukket
op, for blot at blive erst att et af nye begr eber. I 1990’er ne blev der skrevet meget i
US A om Military Operations Other Than War ( MOOT W). I dag er begrebet glemt
eller ret t ere erst att et af nye, int et sigende koncept er.
Men der er også en alvor ligere si de t il spørgsmålet o m sprog. Eft er 11. sept ember
2001 t illod Bush-reger ingen brug af t ort ur mod mist ænkt e t error ist er. Det er
nat ur ligvis i st rid med de flest e int er nat io nale konvent ioner, så løsningen var
meget enkel at kalde det noget andet ( Enhanced int errogati on techniques eller
alternative set of procedures). Da pr æsident Barack Obama t ilt rådt e i 2009, t og
han afst and fr a nogle af disse met oder og beskrev dem so m t ort ur. I 1999 bo mbede
NATO Jugoslavien, men g ik samt idig meget langt for at undgå at kald e luft kr ige n
for en kr ig, fordi alliancen ikke havde været i st and t il at få FN t il at sankt ioner e
luft angrebene. Kr igen blev der for i st edet eksempelvis kaldt en "humanit ær
int er vent io n med milit ær e mid ler". Det skabt e – so m det vil fremgå – alvor lige
pro blemer i F lyvevåbnet , for hvad skulle danske pilot er kalde sig selv , hvis de
107
Det skal rimeligvis siges, at Forsvaret selv er forvirret over hvad det mener, er en "tilbageholdt". I et brev til
forsvarsminister Nick Hækkerup den 16. december 2011 skrev forsvarschefen Knud Bartels følgende om hvorfor der
herskede usikkerhed om hvor mange fanger Forsvaret tog i Irak 2003-2007: "Fraværet af en national definition for
begrebet "tilbageholdt", og de varierende procedurer for registrering og rapportering, ses, sammen med en erkendt
uensartet arkivering af informationer, at være medvirkende årsager til de konstaterede forskellige opgørelser." Kilde:
"Indstilling af Forsvarskommandoens Irak-undersøgelse". Brev fra forsvarschef Knud Bartels til forsvarsminister Nick
Hækkerup. Forsvarskommandoen 16. december 2011.
66
blev skudt ned og t aget t il fange? S it uat ionen gent og sig i 2011, da US A’s
reger ing afvist e, at luft kr igen mod Libye n skulle være en kr ig – det blev i st edet
kaldt en "begrænset k inet isk operat ion". Tilsyne ladende var årsagen, at USA’s
reger ing ikke ønskede at inddrage US A’s Ko ngres i beslut ningen o m kr igen, so m
det eller s skulle i henho ld t il den såkaldt e War Po wers Act. Denne lo v bet ød, at en
kr ig senest 60 dage, eft er den var blevet indledt , skulle forelægges Kongressen t il
godkendelse, men det var nat ur ligvis ikke nødvendigt , hvis der ikke er nogen kr ig
i gang. S enere skift ede den amer ikanske reger ing argument at io n og hæv dede, at
fordi amer ikanske st yrker t eknisk set ikke var i kamp (ud over med dro ner), kunne
der ikke være t ale o m en kr ig. 108
Sprog er med andre ord mere end bare sprog , og jeg vil der for best ræbe mig på at
kalde t ingene ved deres r et t e navn. Det ændrer nat ur ligvis ikke ved, at eft er Den
Ko lde Kr ig har danske st yrk er vær et indsat i flere operat ioner, so m ikke kan
beskr ives so m kr ig. Der for bruger jeg også selv begreber so m eksempelvis
humanit ære operat io ner , po lit iopgaver ell er genopbygningsopgaver, fordi det eft er
min mening bedst beskr iver virkeligheden. Målet er at være åben, men uden at
åbne sluser ne for en syndflod af begr eber, der ender med at forvirre mere end at
oplyse.
108
Savage & Landler. The New York Times 15. juni 2011.
67
Kapitel 4: Forskningsoversigt
Ind ledning
Indt il for få år siden var der næst en ikke noget lit t erat ur om den demokr at iske
kont rol i Danmark og kun meget lidt om de civil - milit ære relat ioner. År sagen var
for modent lig den udbr edt e opfat t else af Forsvaret som e t ”minus-o mr åde” uden
st ørre po lit isk relevans. Det kan i den forbindelse nævnes, at Fo lket inget i 1994
nedsat t e et sær ligt udvalg "vedrørende en analyse af demokr at i og magt i
Danmark". I 1997 afgav udvalget en beret ning t il Fo lket inget , hvor det ble v
anbefalet at st art e et st ørre forskningsprojekt om magt forho ldene i det danske
demokrat i. Blandt de undersøgt e em ner var bl. a. medborgerskab; Fo lket inget og
part ier ne; den o ffent lige sekt or under fo randr ing; organisat ioner, er hver vsliv og
elit er ne; samt po lit iske bes lut ningspr ocesser. 109 Forsvaret indgik også i
magt udredningen, men først og fremmest i for m af en bog om de t o
forsvarsko mmissio ner nedsat i 1988 -1989 og i 1997-1998. De øvr ige aspekt er af
dansk forsvars- og sikker hedspo lit ik blev ikke analyseret . Da jeg i 2005 t alt e med
en af leder ne af magt udredningen (den nu afdøde pro fessor Lise Togeby fr a Aar hus
Universit et ), udt rykt e jeg min forundr ing over , hvor for emnet ikke havde fået mer e
opmærkso mhed. Hun forklarede mig at det var ko mmet bag på hende og andre
ledende danske for skere hvor meget Forsvaret var ko mmet t il at bet yde rent
polit isk i de forudgående år. J eg anser det der for for r ime ligt at sige, at der ikke
er blevet forsket ret meget i hverken de civil - milit ære relat io ner og specielt ikke i
den demokrat iske kont rol i Danmark.
Når det så er sagt , skal det underst reges, at emnet er begyndt at t ilt række s ig
voksende forskningsmæssig int eresse. Overordnet findes der t re ret ninger indenfor
den danske forskning, so m foreko mmer relevant . Den først e (og ældst e) er den rent
sikker hedspo lit iske forskning, so m også berører de civil - milit ære relat io ner.
Danmark har i årt ier haft en st ærk sikkerhedspo lit isk for skning repræsent ere t a f
navne so m bl.a. Ole Wæver og Bert el Heur lin. Den anden ret ning er de n
milit ærsocio logiske forskning, so m også inddrager de civil - milit ære re lat ioner.
Milit ær socio logen Henning Sørensen syn es at være den vigt igst e repræsent ant .
Den t redje ret ning er den forsvar spo lit iske forskning, so m prøver at analyser e
dansk for svar spo lit ik – herunder de civil - milit ære relat io ner – so m et emne i sin
egen ret . Jeg kan bl.a. fremhæve det nedlagt e Dansk Institut f or Milit ære Studier ( i
dag Center f or Militære Studi er på Københavns Univer sit et ) so m en r epræsent ant
for den ret ning.
Jeg har i denne for skningsoversigt forsøgt at kat egorisere de vigt igst e kilder.
Overordnet set deler jeg dem op i publicerede kil der og upublicerede kilder. En
publiceret kilde er eksempelvis en bog, en selvbiografi e ller en o ffic iel beret ning
(eksempelvis fra en forsvarsko mmissio n). Det kan også i begrænset o mfang være
dokument er – eksempe lvis Fo lket ingst idende, so m både kan gennem læses på Det
109
"Magtudredningen. En analyse af demokrati og magt i Danmark". Downloadet 2. juli 2011.
http://www.mit.ps.au.dk/magtudredningen/
68
Ko ngelige Bibliot ek , eller so m ( i de senere år) kan downloades fra int er net t et .
Hvis der kort sagt er offent lig adgang t il det , anser jeg en kilde for at vær e
publiceret . En upubliceret kilde kan være sagsakt er såso m not at er og rapport er fr a
danske st yrker, so m jeg har været nød t t il at bede o m akt indsigt i. E n sær lig
kildekat egor i
er
min
korrespo ndance
med
t idligere
eller
nuværende
beslut ningst agere (civile og milit ære), samt et st ort ant al int er view. Jeg afs lut t er
denne forskningso versigt med mine bet ragt ninger o m, hvordan jeg bedst kan br uge
disse kilder, samt hvilke r isic i der er forbundet med med at bruge dem.
Publicerede kilder:
Generel oversigtslitteratu r
T il denne afhandling har jeg valgt at br uge Niko laj Pet ersens bog Europæi sk og
globalt engagement (2004) – so m er bind 6 i Dansk Udenrigspoliti sk Hi storie –
so m generel o ver sigt slit t erat ur . Bogen rummer en glimrende og det aljer et
gennemgang af dansk udenr igspo lit iks udvik ling fr a 1973 t il 2004. Den ko mmer
også meget ind på den sikker hedspo lit iske udvikling, herunder udviklingen i
Forsvaret s ro lle eft er Den Ko lde Kr igs afslut ning.
Det danske folkestyre
Jeg har læst flere bøger for at forst å, hvo rdan det danske fo lkest yre virker – bl.a.
T im Knudsens bog Fra f olkest yre til markedsdemo krati (2008), so m gennemgår det
danske demokrat is udvikling i nyer e t id. Bogen er god t il at beskr ive og analysere
ændr inger ne i de danske part ier, Fo lket inget s rolle, den o ffent lige for valt ning,
medier ne og lignende. Jeg har også haft gavn af Kaare R. Sko us bog Dansk politi k
A-Å (2005), som er et leksikon o ver det danske demokrat i. Jeg kan desuden
fremhæve Gor m To ft egaard Nie lsens ant ologi Parlamentari smen – hvem tog
magten? (2001) for at belyse specie lt Fo lket inget s ro lle, samt Chr ist ian S. Nissens
ant olo gi På minist erens vegne (2009), som bl.a. har et int eressant kapit el o m det
ændrede forho ld mellem minist re og deres depart ement schefer.
Derudover har jeg brugt t o art ikler – den ene skr evet af Helle Kr unkes med t it len
Partidisciplin i det Udenrigspol itis ke Nævn (2005), for at forst å, hvordan det t e
nævn fungerer i dag, samt Jens Hart ig Danielsens art ikel Den udenrigspoliti ske
kompet ence og brug af militære magt mi dler (2007). S idst nævnt e art ikel handler
o m, hvordan Fo lket inget s for ho ld t il brug af milit ær magt har ændret sig fra st ort
set ingen indflydelse t il en voksende medbest emmelse.
Demokrati sk kont rol
Denne afhandling bygger i høj grad på amer ikansk forskning i spørgsmå let om de
civil- milit ære relat io ner og den demokr at iske kont rol. Det giver visse
begrænsninger, da meget af lit t erat uren handler om amer ikanske vink ler på de
civil- milit ære re lat ioner. Men det skønnes, at meget også kan over føres t il danske
for ho ld. Det vigt igst e værk er Samuel P. Hunt ingt ons klassiker The Soldier and the
State (1957), der har leveret den ene t eor i t il denne afhandling. Han eft er følges t æt
af Morr is Janowit z’ ligeledes klassiske værk The prof essional soldi er, so m har
69
leveret den anden t eori. Jeg har desuden læst Michael Deschs bog Civili an Cont rol
of the military (1999) og Pet er D. Feaver’s bog Armed Servant s (2005). Desude n
har jeg læst ant ologien Renaissance of Democrati c Cont rol of Armed Forces i n
Comet emporary Societi es (2004) af Hans Born, Kar l Ha lt iner og Mar jan
Malesevic, ant ologien Who Guards the Guardi ans and Ho w (2006) af T ho mas
Bruneau og Scott Tolle fson, E liot Cohens bog Supreme Command og slut t elig Dale
R. Herspr ings bog The Pentagon and the Presi dency (2005).
Så vidt vides er der kun et værk, so m før denne afhandling har prøvet at analysere
den demo krat iske kont rol med Forsvaret i Danmark. Desværre er det ikke et
uproblemat isk værk. I 1995 udgav t o forsker e – milit ærsocio logen Henning
Sørensen og cand. merc Ander s S vendsen – rapport en Ci vil kont rol med mi litæret i
Danmark (1995). Rapport en gennemgår per ioden 1 989 t il 1995 og ser bl. a. på
udsendelsen af danske FN -so ldat er t il Jugoslavien. Rapport en skæmmes af, at den
t eoret iske for st åelse er rudiment ær, der er en kr aft ig t endens t il konsekvent at
komme med hist orier , so m st iller Forsvar et negat ivt , og at gøre alle proble mer t il
udt ryk for et fr avær af demokrat isk kont rol. Selv en konflikt melle m
Udenr igsminist er iet og Forsvarsminist er iet gøres t il et spørgsmål o m demokrat isk
kont rol, hvilket rejser en mist anke o m , hvorvidt for fat t erne over hovedet har
forst ået , hvad civil eller demo krat isk kont rol med milit ær et egent lig for vent es at
dække over. Et st ed bruges meningsmå linger for at begrunde kravet o m st ærkere
kont rol, mens det et andet st ed bliver slået fast , at meningsmålinger (so m
ekse mpelvis viser befo lkningens st øtt e til int er nat ionale operat io ner) ikke ska l
t ages for pålydende. Henning Sørensen har fulgt op på denne rapport med det
upublicer ede ar bejdspapir Increasing Mil itary Inf luence in Dani sh Civil -Military
Relations (2005), hvor han med henvisning t il bl.a . Hvidt- sagen i 2001 gent ager, at
den demokrat iske kont rol er mangelfuld. Han har desuden skrevet flere kronikker,
hvor han gent ager det st andpunkt . Henning Sørensen har desuden skrevet bogen
Den danske of f icer (1988), hvor han under søger det danske office rskorps.
Dansk forsvars- og si kkerhed spoliti k
Den først e bog, so m bør fremhæves , er Ved f orenede kræf ter (2000) skr evet a f
bl.a. den t idligere forsvarschef Jørgen Lyng, so m er den o ffic ielle hist or ie over
Forsvar sko mmandoens udvikling fra oprett elsen af Forsvarsst aben i 1950 og fr e m
t il 2000. Den t idligere br igadegener al og hist oriker Michael Clemmesen har i
bogen Værnskult urene og f orsvarspolit ikken (1986) analyser et vær nsbalancen og
vær nsr iva liser ingen i Forsvaret samt Forsvaret s at t it ude t il den po lit iske
beslut ningsproces. I ant o logien Adaptat ion and Acti vism (1995) ko mmer ha n
desuden med en hist or isk gennemgang af de civil - milit ære relat io ner i Danmark fra
1967 t il 1993. Cle mmesen har desuden skrevet en række art ikler og har ( i hvert
fald indt il 2009) skr evet på en blog, hvor han gør sig over vejelser o m proble mer ne
i de c ivil- milit ær e relat ioner i Danmark, samt hvad der kan gøres for at rett e op på
de mangler, han ser i Forsvaret .
Professor Niko la j Pet ersens bog Forsvaret i den poli tiske beslut ningsp roces (1979)
er en kort bog, som giver en gennemgang af , hvordan den forsvarspo lit iske
beslut ningsproces foregår i Danmark. E n del af oplysninger ne må st adig siges at
være relevant e, hvilket vidner o m den høje grad af kont inuit et i dansk
forsvarspo lit ik. D erudover kan pro fessor Bert el Heur lins bog Riget, magt en og
70
militæret (2004) nævnes. Det er den t idligere o mt alt e bog, so m handler o m de t o
forsvarsko mmissio ner nedsat i 1988 -1989 og i 1997-1998. Bert el Heur lin har
desuden skrevet bogen Krig og f red i det 21. århundrede (2009), hvor han i et
kapit el analyserer den sikker hedspo lit iske udvikling i Danmark eft er Den Ko lde
Kr igs afslut ning for at forklare det paradoks, at Danmark er i kr ig , selvo m landet
ikke er t ruet. Jeg kan også nævne Søren Nørbys bog Det danske Forsvar (2006),
so m rummer en gennemgang af Forsvar et s organisat ion, t yper af udst yr og for mål
eft er forsvar sfor liget i 2004. E ndelig har Hans Mort ensen skrevet ant ologien Helt
f orsvarligt (2009), so m ko mmer med for skellige indlæg o m dansk forsvarspo l it ik
fra bl.a. forskeren Pet er Viggo Jakobsen.
S iden 2007 har Danmark haft en milit ær t ænket ank, so m har publicer et en række
forskellige rapport er dansk forsvarspo lit ik. De vigt igst e er Vi di skuterer jo ikke
politik på den måde (2008) af Vibeke Schou T ja lv e og Ander s Henr iksen o m
Fo lket inget s ar bejde i sikker heds - og udenr igspo lit ik, samt Kompas og kontrakt
(2008) om Danmarks beho v for en nat ional sikker hedsst rat egi , skr evet af Henr ik
Ø. Breit enbach. Jeg kan desuden fremhæve Met t e Brødsgaard Larsen, so m har
skrevet en rapport med t it len Kri gerkul tur ell er managementkultur (2009), der
handler o m ko nflikt en me llem de t øver st e lag af Forsvar sko mmandoen ( so m ser
Forsvaret so m en virkso mhed so m alle andre virkso mheder) og de dele af
Forsvaret , som er invo lveret i "skarpe" operat ioner.
Jeg kan også fremhæve det debat oplæg, so m Hærens Konst abel og
Korporalforening (HKKF) og Cent ralforeningen for St am per sone l ( CS) udgav med
t it len Et f orsvar, der er brug f or (1990). Debat oplægget rummede det før st e
forslag t il opst illing af en int er nat io nal enhed for Forsvaret . Jeg har desude n
benyt t et mig af ph.d. -st uderende Jeppe P lenge Traut ner s speciale I krig f or
Danmarks f red (1998), so m kan downloades fr a hans hje mmeside.
Endelig kan der også nævnes selvbiogr afiske eller per so nlige bøger o m dansk
forsvarspo lit ik. Ober st Lars Møller har skrevet meget kr it isk o m Forsvaret s
organisat oriske udvikling i bogen Den danske Pearl Harbor (2008). Den t id liger e
forsvarsordfør er for Socialist isk Fo lkepart i Pelle Vo igt har i sin bog Sej re o g
f odf ejl set i mit bakspejl (1999) skrevet om sin t id so m po lit iker i 1980’er ne. Hans
Engell ko mmer i sin selvbiografi På Slotshol men (1997) ind på sin t id so m
konser vat iv forsvarsminist er 1982 -1987. Uffe E llemann -Jensens selvbiografi Di n
egen dag er kort (1996) fort æller bl.a. om udsendelsen af en dansk korvet t il
Mellemøst en i 1990. Noget han også t idligere har skrevet om i bogen Olf ert
Fischer i Golf en (1991), som han skrev sammen med admira l S ven Thiede. Jørge n
Bork publicerede i 2010 s in selvbiografi Åbent hav o m sin t id i Søværnet , herunder
om hans t id so m chef for Søvær net s Operat ive Ko mmando i 1980'er ne. Jørge n
Est rup kommer i bogen Uden kompas ( 2001) med nogle generelle og kr it iske
bet ragt ninger o m dansk udenr igspo lit ik fr a sin t id so m radikal fo l ket ingspo lit iker.
Endelig bør Hans Hækkerups bog På Skansen (2002) nævnes, hvor han fort æller
om s in t id so m både socialdemokrat isk for svar sordfører og forsvar sminist er.
Operationer
Forskningen i den milit ære del af den akt ivist iske udenr igspo lit ik er b egyndt . Den
afdøde forsvarschef Hans Jørgen Garde kom med en hist or isk gennemgang a f
emnet i art iklen: Dansk f orsvars int ernati onale engagement (1993). E n overordnet
71
forskningsmæssig t ilgang findes i for m af Pet er Viggo Jakobsens bog Nordic
Approaches to Peace Operati ons (2006), so m rummer en sammenligning af dansk,
svensk, finsk og norsk indsat s i fredsbevarende operat ioner, samt hvor for Danmark
var så t idligt ude med at vær e førende i int ernat ionale operat ioner. Det er muligt at
sammenligne den bog med de n norske forsker Håkon Lunde S axi's rapport
Nor wegi an and Dani sh def ence policy (2010), so m rummer et st udie af ligheder og
frem for alt forske lle på den danske og den norske forsvars - og sikker hedspo lit ik
eft er Den Ko lde Kr igs afs lut ning.
Milit ær socio logen Claus Ko ld har skrevet en skarp og kr it isk ph.d. -afhandling o m
Forsvaret s indsat s i Koso vo, so m udko m i bogfor m under t it len Krigen er slut –
konf likterne f ortsætter (2006). Bogen er et int eressant modsp il t il den nær mest
st ereot ype opfat t else af, at da nske so ldat er er verdensmest re i int ernat ionale
operat ioner. Professor Mikkel Vedby Rasmussen har udgivet bogen Den gode krig?
(2011) om den danske indsat s i Helmand i Afghanist an fra 2006 og frem t il cirka
2010. Anja Dalgaard -Nielsens bog Umuli g missi on? (2008) handler o m en række
rejser, hun so m forsker foret og t il de danske st yrker i Kosovo, Irak og
Afghanist an.
Den akt ivist iske udenr igspo lit ik har i de senere år medført , at der er blevet skrevet
bøger o m bl.a. , hvor for Danmark delt og i kr igen i Irak . Her skal bl. a. Mart ien
Kaae og Jesper Nissens bog Vejen til Irak (2008) og Michael B jerre, Jesper Lar se n
og Kar l Er ik St ougaards bog Blindt ind i Basra (2008) fr emhæves. Kim Hundevadt
har skrevet bogen I morgen angriber vi igen (2008), hvor han so m ”fluen p å
væggen” følger en dansk panser bat aljo ns kampindsat s mod T aliban i Afghanist an i
2007-2008.
Speciale- st uderende Gedske Mar ie Bruun Messell har skrevet et speciale på RUC
med t it len Det sku’ være så godt – En undersøgel se af civil -milit ær samtænkning i
Irak (2007), so m handler o m det såkaldt e samt ænkni ngs-initi ativ i for bindelse med
den danske indsat s i Irak. Jeg vil endelig inddrage Kasper Ho ffmanns rapport
Civil-Military Relat ions in Iraq 2003 -7 - The Dani sh Experi ence (2009) o m de
danske er far inger med samt ænkning i Irak fra 2003 t il 2007, so m DIIS har
publiceret .
Der er også en r ække mere personlige beret ninger fr a int er nat io nale operat ioner.
Oberst Lars Møller har skrevet den selvbiografiske bog Operation Bøllebank
(2002) om sine oplevelser so m dansk milit ærchef i Bosnien i 1994. Ober st Jør n
Jensen har skrevet en bog om sin t id i Kr oat ien og Bosnien 1995 -1996 med t it len I
krydsild (1996). Br igadegener al Finn Sær mark -T ho msen fort æller i sin
selvbiografi T roldmandens lærling (2008) bl. a. om sine oplevels er so m FN-chef i
Makedonien i 1993-1994 og so m den først e chef for den Danske I nt ernat ionale
Br igade. Kapt ajn Lar s Ulslev Johannesen har skrevet bogen De danske tigre
(2008), der handler o m den danske milit ære indsat s i Musa Qala i Afghanist an i
juli-august
2006.
Oberst løjt nant
H.C.
Mat hiesen
publicerede
via
At lant sammenslut ningen rapport en Kampen om Helmand (2008) med hans
bet ragt ninger so m bat aljo nschef o m den milit ære indsat s i Afghanist an.
Uden landsk litteratu r om mi litære forh old
I forbindelsen med min afhandling anvender jeg en del int er nat ional lit t erat ur, so m
kan vær e med t il at belyse kr ige, so m danske st yrker har været indsat i eller so m
72
på anden vis kan være med t il at perspekt ivere dansk forsvars - og
sikker hedspo lit ik. Jeg kan bl.a. nævne Jan W illem Honig og Norbert Bot hs bog
Srebreni ca: Record of a War Crime (1997); Wo lfgang Bier mann og Mart in Vadset s
ant ologi UN Peacekeeping in t rouble: Lessons Learned f rom the Former
Yugoslavia (1999) ; Wesle y Clarks bog Waging Modern War (2002) o m hans t id
so m NATO- chef under kr igen o m Kosovo ; Ant onio Giust ozzis bog o m kr igen i
Afghanist an Koran, Kalashni kov, and L aptop: The Neo -Taliban Insurgency i n
Af ghanistan 2002-2007 (2007) ; samt T he Iraq St udy Group Report: The Way
For ward – A New Approach (2006) o m kr igen i Irak af James Baker og Lee
Hamilt on. Jeg vil også ger ne fr emhæve Wilhelm Agrells bog Fredens illusioner –
det svenska nationell a f örvaret s nedgång och f all (2010). Bogen handler o m
afskaffelsen af det svenske t err it orialfor svar og var nyt t ig læsning, fordi det viser ,
hvordan st ørre ændr inger i milit ær e organisat ioner finder st ed.
Officielle rapport er og in formation shæfter.
Takket være den relat ive åbenhed , der er om dansk forsvars- og sikker hedspo lit ik,
bliver der jævnligt publiceret rapport er fr a u dvalg, ar be jdsgrupper eller fra
kommiss io ner. Det drejer sig eksempelvis o m Forsvarsko mmissio nen af 1988 -1989
(Forsvaret i 90’erne) ; Forsvar sko mmiss io nen af 1997 -1998 ( Fremtidens Forsvar) ;
samt Forsvarsko mmissio nen af 2008 -2009 (Dansk Forsvar – Globalt engagement).
Disse rapport er udgør et kolossalt kildemat er iale o m dansk for svar s - og
sikker hedspo lit ik.
E ft er 1995 bliver det mere og mere no r malt , at rapport er kan downloades fra
int er net t et . De sikker hedspo lit iske vilkår for det kommende for svar sfor lig i 2 004,
blev udar bejdet af det såkaldt e Bruun -udva lg og havde t it len De
sikkerhedspoliti ske vilkår f or dansk f orsvarspolitik (2003). I de sener e år har der
været flere sager, hvor bl.a. Forsvaret s mat erielindkøb og økono mist yr ing er blevet
kr it iseret . Jeg har der for også læst bl. a. Rigsrevisio nens rapport Beretning til
stat srevi sorerne om f orsvaret s anskaf f else og af vikling af Tårnf alken (2006). Den
rapport kan med fordel læses sammen med Rigsrevis io nens Notat til
Statsrevi sorerne om beretning om Forsvaret s in dkøb af større mat eri el (2010).
Begge
rapport er
blev
pr int et
ud
fra
Rigsrevis io nens
hje mmeside.
Udenr igsminist er iet har desuden siden 2007 lagt fler e rapport er ud på int er net t et
om den danske st rat egi i Helmand i Afghanist an.
Den nedlagt e Rådgivnings - og Analysegr uppe eller for skellige ar bejdsgrupper har
skrevet flere rapport er såso m Rapport om Forsvaret s f remtidige st ruktur og
størrel se (1992); Mulighederne f or at opstille en dansk hærenhed af
brigadest ørrel se til i ndsættel se i i nternationale operationer (1992) ; Rapport om
opstilling mv. af den internationale enhed (1993).
Forsvaret har desuden udgivet en række hæft er, so m ko mmer ind på dansk
forsvarspo lit ik. Jeg kan bl.a. fremhæve 10 år på Balkan (2002), so m er skrevet a f
Sune Wadskjær Nielsen og Met t e J uel, samt Dansk f orsvar og Kosovokonf likten
1999-2005 (2005) af Per Her ho ldt Jensen, Line Kor num Jensen og Sune Wadskjær
Nielsen. Forsvarsminist er iet udgav desuden i per io den 1982 t il 2006 de såkaldt e
Årlige Redegørelser, hvor de st ore begivenheder i løbet af et år og nøglet al o m
Forsvaret blev gennemgået . Derved kan udvik lingen i dansk forsvar spo lit ik i brede
t ræk fø lges. Endelig udgav Forsvarsminist er iet rapport en Dansk f orsvar i udvi kling
73
– regeringens f orslag til en f orsvarsordning 1988 -1992 (1987), so m beskrev
Forsvaret s sit uat io n i midt en af 1980'er ne og kom med anbefalinger t il , hvordan
skævheder kunne fjer nes.
Artikler
Jeg udviklede mig eft er hånden t il en st orforbruger af art ikler, so m jeg t ypis k
hent ede ved at søge på dat abasen Inf omedia. Når det ikke var muligt at finde
art ikler fre m på Inf omedia, gik jeg t il Det Kongelige Bibliot ek og søgt e art ikler
frem på mikrofilm. Eksempelvis har dagbladet Inf ormation mange indsigt sfulde
art ikler o m dansk forsvar spo lit ik, men kommer først meget sent online , og mange
art ikler findes der for kun på mikrofilm. Generelt er avisart ikler spændende,
indsigt sfulde og relevant e at inddrage. Det store problem ved at bruge avisart ikler
er, at journalist er kan dykke ned i et emne og dække det meget grundigt i en kort
per iode, men sjældent følge op på det sener e i for løbet . I min lit t erat ur list e
angiver jeg i øvr igt int er net -adresse på no gle art ikler, men ikke alle. Det er ikke et
udt ryk for, at jeg i de sidst nævnt e t ilfælde har læst art ikler ne i papir -avisen, me n
at jeg har fr emsøgt dem via Inf omedia. Jeg henviser der for t il den dat abase, so m
de
flest e
på
univer sit et erne
har
adgang
t il.
Adressen
er:
http://www.infomedia.dk/index.html
Derudover findes der et væld af øvr ige ar t ikler o m dansk forsvarspo lit ik, so m jeg
har brugt . Jeg har flit t igt læst art ikler fra Milit ært Tidsskrif t og diverse
milit ær blade såso m Den danske of f icer eller Forsvaret. Desuden dækkede den
danske fagbevægelses blade (LO-Nyt og LO-Bladet) dansk for svars po lit ik i
1980'er ne og skrev nogle int eressant e art ikler om det .
Pub licerede sagsakter
Et begrænset ant al sagsakt er eller lignende kan findes ent en på bibliot eker eller på
int er net t et . Folketingstidende rummer bl.a. referat er af fo lket ingsdebat t en og
findes i bogfor m på bl.a. Det Kongelige Bibliot ek. Det er også blevet nor malt , at
de samme referat er kan findes på Fo lket inget s hje mmeside. Visse dokument er fra
Forsvar sudvalget eller Det Udenr igspo lit iske Nævn er også mulig at finde på
Fo lket inget s hjemmes ide.
Upublicerede kilder:
Upubli cerede sagsakt er
Den anden kat egori af sagsakt er er dem, som jeg pr imært har fået adgang t il ved at
anmode o m akt indsigt . Processen med mine anmodninger om akt inds igt har været
meget ujævn. I et t ilfælde var der en anmodning aflever et t il Forsvarsminist er iet i
november 2009, so m først blev færdigbehandlet i november 2011. Det kunne også
var iere meget , hvad jeg fik ud af mine anmodninger.
Kvalit et en i mine anmodninger o m akt indsigt blev bedre i t akt med, at jeg ble v
mer e o g mere opmærkso m på, hvad jeg skulle søge o m. Jo mere præcis , jeg kunne
være, jo st ørre sandsynlighed var der for, at jeg hurt ig ville kunne få udleveret de
eft erspurgt e dokument er. Det st ore problem var i beg yndelsen, at jeg var langt fr a
74
sikker på, hvad jeg skulle bede o m akt indsigt i, da jeg ikke vidst e hvad de
forskellige myndigheder lå inde med. Det var først eft er hånden, at jeg blev mer e
og mere opmærkso m på, hvad det var , jeg skulle søge o m. Jeg gik på den måde fr a
kun at få udlever et nogle få releva nt e dokument er eller en masse uden st ørre
relevans ( i et t ilfælde fik jeg t ilsendt det samme dokument på skift evis dansk og
engelsk i fler e eksemplarer) t il at kunne fylde hele r ingbind med relevant e
sagsakt er. Jeg har yder mer e haft den for del, at jeg kunn e søge flere for skellige
mynd igheder
so m
Hærens
Operat ive
Ko mmando,
St at sminist er iet ,
Udenr igsminist er iet , Forsvarsminist er iet og Forsvar sko mmandoen. Hvis jeg kort
sagt ikke ment e, at jeg ko m så langt det ene st ed, kunne jeg prøve at sende de n
samme anmodn ing et andet st ed. Det hja lp også, at nogle af dem , jeg per sonlig t og
kont akt med, kunne foreslå mig, at jeg kunne søge akt indsigt i best emt e
dokument er, og på den måde kunne jeg indsende en endog meget præcis anmodning
om akt indsigt , som også ført e t il en t ilsvarende hurt ig besvarelse. Blandt de
sagsakt er, jeg har været meget int eresser et i at læse , er de såkaldt e End of Tourrapport er. Dett e er milit ære er far ingsdokument er, som opsummer er , hvad der er
gået godt på en udsende lse , og hvad der er gået mindre godt , samt hvor der er
behov for forbedr inger.
Det skal bemærkes, at milit ære sagsakt er ikke bar e uden vider e bliver udleveret ,
men t vært imod bliver gennemlæst og censureret af en milit ær sagsbehandler
(eksempelvis vedrør ende for ho ldet t il fremmede magt e r). Hele sider kan være
blanke. I visse henseender kan ar bejdet med sagsakt er fra Forsvaret minde lidt o m
at st udere t ekst er fra Ant ikken, so m t yp isk ikke er fuldst ændige, men t vært imod
best år af fragment er. Sagsakt er er med andre ord en vigt ig, men o ft e u fuldst ændig
kilde og må ses i sammenhæng med andre kilder, so m kan be - eller afkræft e e n
oplysning. Når jeg bliver i t vivl o m, hvad en oplysning i en milit ær sagsakt
bet yder, gør jeg det klart og t yde ligt for læser en.
Et andet forho ld vedrørende sagsakt er fr a Forsvaret er, at de so mme t ider kan vær e
svære at gå t il. De milit ære sagsakt er er nor malt fyldt med forkort elser i st il med
KVG, QRF, S A, TMG, DDIV, HFS eller HKS. Nogle forkort elser er rent danske ,
og andre bliver brugt int ernat ionalt . For at gøre t ingene yder ligere ko mpliceret kan
nogle forkort elser dække over forskellige t ing – S A kan eksempelvis både vær e
Surf ace to Air-mi ssile, men også være Staging Area. Forkort elser ne kan derudover
ændre s ig. En dansk bat aljo n i et missio nso mråde kan blive o mt a lt so m DANCON,
BTN, DANBN eller DANBAT. Som t idligere o mt alt , har jeg lavet min egen
ordlist e i begyndelsen af denne afhandling. Håbet er, at det vil let t e muligheder ne
for at læse denne afhandling.
Jeg har derudo ver t o gange fået en pr ivilegeret akt adgan g t il upublicerede
sagsakt er. Før st e gang i august 2009 t il o mkr ing 50 dokument er o m
St at sminist er iet s ro lle i at sende danske st yrker t il den nyopret t ede NATO - st yrke
IFOR i Bosnien i eft erår et 1995. Jeg fik lo v t il at gennemlæse dokument er ne og
skr ive not at er, men måt t e under st raffeansvar ikke referere fr a dem , før
St at sminist er iet s jur idiske ekspert havde gennemlæst , hvad jeg havde skrevet . Jeg
accept erede disse vilkår, da jeg foret rak på den måde at øge min viden. P å
lignende vis besøgt e jeg i februar 2 011 Hærens Operat ive Ko mmando og
gennemlæst e dokument er vedrørende brugen af danske kampvogne i Afghanist an.
Jeg anmodede eft er følgende o m akt indsigt i udvalgt e dokument er og afvent er
st adig svar ved afs lut ningen på denne afhandling.
75
Endelig bør det næv nes, at jeg har fået udleveret og gennemlæst do mmene fr a dels
Hommel- sagen og dels Jægerbogs- sagen. Disse do mme er o ft e meget fyld ige
skr ift er og udgør int eressant læsning - ikke mindst fordi der i for bindelse med en
ret ssag kan blive st illet endog meget n ærgående spørgsmål og fordi det er svært
for et vidne eller en t ilt alt at t ale udenom eller for den sags skyld lyve. Disse
domme kan med andre ord være med t il at belyse problemat iske for ho ld int er nt i
Forsvaret eller i de civil- milit ær e relat ioner.
Inte rvi ew og korresp ondance (e- mai l og pr. b rev)
En sær lig kildet ype, so m jeg har benyt t et mig meget af i for bindelse med min
afhandling, er int er view og korrespondance med t idligere eller nuværende
beslut ningst agere. Jeg har int er viewet over 30 personer t il denne afhandling – lige
fra t idliger e forsvarsminist re, forsvarschefer og en t idliger e depart ement schef og
”ned” t il de udsendt e officerer, so m gjor de t jenest e i Irak, Afghanist an og eller i
det t idligere Jugoslavien. I visse t ilfælde blev int er viewet ful gt op af en per sonlig
korrespondance, so m eksempelvis mellem mig og den t idligere forsvar sche f
general Jørgen Lyng eller den t idligere radikale forsvarsordfører Jørgen Est rup. I
et t ilfæ lde – med den t idligere for svar sminist er S vend Aage Jensby – har hele
kont akt en udelukkende best ået af en korrespondance.
Mine int er view var ede alt fr a under 20 minut t er (oberst Tommy Kjær) t il næst en
t re t imer (t idligere forsvarschef Jesper Helsø). De flest e int er views foregik ansigt
t il ansigt , men en del foregik også hen over t elefo nen mens jeg optog int erviewet .
I næst en alle t ilfæ lde optog jeg int er viewet (først på en kaset t ebåndopt ager og fra
2007 på en digit a l lydopt ager) , mens jeg t og not at er. En undt agelse fr a denne regel
var Lennie Fredskov Hansen, so m var konsulent i St at sminist er iet i 2006 og hvor
jeg kun har mine håndskrevne not at er , da han ikke ønskede int er viewet opt aget .
Mine int er views var derudo ver bygget op so m åbne samt a ler og selvo m jeg havde
skrevet en række spørgsmå l ned, så lod je g int er viewet udvikle sig i t akt med, at vi
kom længere og længere ind i st offet . Det vil sige hvis vedko mmende jeg t alt e med
sagde noget int eressant , prøvede jeg i vidst muligt omfang at få det uddybbet ,
selvo m det oft e gjorde mine int er views meget længere.
Det var en int eres sant oplevelse at int er viewe så mange vidt forskellige
mennesker, so m den t idligere fo lkesocialist iske forsvarsordfører Pelle Vo igt , (der
midt under int er viewet gik på WC for at tisse , mens han lod døren st å åben, så ha n
kunne fort sæt t e med at t ale) eller den t idligere for svar schef Chr ist ian Hvidt , der
eft er mine levest andarder bor i et mindr e palads oppe i Nordsjæ lland ko mplet med
t jenest epige. Jeg har også int er viewet bl.a. en t idligere dansk bat aljo nschef i
Afghanist an, men kemien passede ikke r igt ig , og vedko mmende udvist e en r et
fjendt lig ho ldning. Jeg har i net op det t ilfælde været så heldig, at jeg har fundet e n
End of Tour-rapport skrevet af den pågældende o fficer, so m fuldt ud besvarer mine
spørgsmål. I et andet t ilfæ lde – den t idligere FN- br igadege neral F inn S ær mark Tho msen – skrev vedko mmende senere en selvbiografi ved navn T roldmandens
lærling, so m langt overgik , hvad jeg fik ud af at int er viewe ham. Jeg har der for
valgt ikke at gøre nævneværdig brug af int er viewet med ham. I et t redje t ilfælde
(generalma jor Kurt Mosgård) fik jeg ikke lavet en afskr ift , fordi der var meget
baggrundsst øj på den café i Ho lst ebro, hvor vi t alt e sammen. Jeg valgt e desuden
sener e at opgive det emne, so m int er vie wet havde handlet o m (Danmarks forho ld
76
t il FN-operat ioner). I st edet tog jeg senere kont akt med ham angående hans t id so m
dansk næst ko mmanderende i Kroat ien i 1995 , og han svarede fyld igt på mine
spørgsmå l. Mit int er view med den t idliger e radikale forsvarsordfør er Jørgen Est rup
gik i vasken, fordi båndopt agelsen var af en så dår lig kvalit et , at den ikke kunne
bruges. For at gøre ondt værre gik mine not at er fra int er viewet senere t abt . Jeg
fulgt e der for op på int er viewet med en ko rrespondance pr. e - ma il. Jeg har desuden
heller ikke valgt at gøre brug af mit int er vi ew med Pelle Vo igt , da han ikke
huskede ret meget . Han henvist e dog under int er viewet t il sin bog skrevet i
1990'er ne, so m fakt isk vist e sig at vær e int eressant læsning og so m jeg i st edet har
brugt so m kilde.
E ft erhånden, so m mine int er view, ho bede sig o p, kom jeg bagud i ar bejdet med at
lave afskr ift er. Jeg ar bejdede sammen med en række piger (S hiva Brunsvig,
Mar ianne Fessel og Met t e Rönnau) o m at lave afskr ift er, men der var st adigvæk en
pukkel af int er view, so m ikke nåede at blive skr evet ned på papir fr a A t il Z. For
at få det vigt igst e med, gennemhørt e jeg i 2011 alle de int er view, jeg endnu ikke
havde fået lavet en afskr ift af. Jeg st oppede så de st eder, hvor der blev sagt noget
int eressant og skrev en afskr ift af net op den del.
Sammen fatning
Det cent rale spørgsmål i denne forskningsover sigt er , om det med disse kilder –
publicerede såvel so m upublicer ede – kan lade sig gøre at skr ive en afhandling o m
de danske civil- milit ære relat ioner eft er Den Ko lde Kr ig . Det kort e svar er ja. Me n
det er også nødvendig at t age et par forbeho ld. Publicerede kilder er værdifulde,
men før st og fremmest t il at t egne et baggrundsbillede og herunder t il at spore
nogle o verordnede mønst re i de civil - milit ære relat io ner. Publicerede sagsakt er –
ekse mpelvis Folketingstidende – gør mit kildegrundlag noget st ørre. Jeg kunne i
pr incippet have valgt at skr ive afhandlingen ud fr a denne kat egori af kilder, men
result at et ville ikke have været sær lig det aljeret og det ville have været svært at
analysere de civil- milit ær e relat ioner i dybden.
Det br inger mig t il de upublicer ede kilder. De bedst e kilder i den kat egori, er
nat ur ligvis sagsakt er – eksempelvis mili t ære erfar ingspapir er – men de er også
svære at få fat i og er underkast et milit ær censur . Hele sider kan vær e
bort censureret og læsningen af dem kan minde en del o m at st udere fr agment er af
Middela lder-t ekst er. En End of Tour-rapport kan være meget ær lig og selvkr it isk,
men dels er per spekt ivet under alle o mst ændigheder den milit ære ledelses syn på
t ingene og dels kan best e mt e for ho ld forblive usagt e. Min beskr ivelse a f
begivenheder ne i Kroat ien i august og sept ember 1995, ville have været meget
ander ledes, hvis jeg ikke havde t alt eller skrevet sammen med flere af de
invo lverede perso ner. Det samme gæ lder også for andre forho ld - eksempelvis
samt ænkni ng eller den danske fangepo lit ik i Irak. Den såkaldt e Hommel-sag i
2004, er på glimrende vis blevet belyst i forbindelse med t o ret ssager i hhv.
Københavns Byret og i Øst re Landsret i 2005-2006. Sagsakt erne der fr a er meget
værdifulde og udgør et glimr ende supple ment t il de oplysninger, so m jeg har fået
fra Forsvar et . Målet har kort sagt været at finde så mange kilder og st ille dem op
mod hinanden. E nt en for at bekræft e eller afkræft e en best emt oplysning eller for
at nuancere.
77
En sær lig kilde-kat egor i er mine int er vie w og korrespondancer. So m hist or iker må
jeg forvent e at blive mødt med kr it ik for at gøre brug af disse kilder. Der er
ganske r igt ig flere problemat iske for hold ved at bruge den slags kilder –
ekse mpelvis at fo lk kan huske t ing dår ligt , blande t ing sammen, forskønne t ing,
glemme pinlige forho ld og måske ligefrem sige usandheder. En oplagt risiko er, at
blive t aget so m "gidsel" af en int er view -per son og t ils yneladende ukr it isk
videregive vedko mmendes s ynspunkt er. Nogle øjnede sandsynligvis også e n
mulighed for at bruge mig t il at skade gamle r ivaler. Jeg oplevede i 2008 en
t idligere major, so m under et int er view hev en kniv frem og fort alt e mig, at han
havde fået den i gave med besked på at bruge den t il at skære halsen over på sin
gamle bat aljo nschef i Kroat ien. Selvsagt er oplysninger fra den kant meget
”farvet ” og må behandles med for beho ld. Der var derudover visse t ing, so m de m
jeg int er viewede ikke måt t e fort ælle t il mig, da de st adigvæk havde t avshedsp ligt
selv so m pensio nist er, akkurat som det ikke ligefrem var usædvanligt , at de
foret rak at st ille deres egne handlinger i det bedst t ænkelige lys og "glemme "
episoder, so m måske var knap så heldige eller vellykkede for dem. Jeg har også
t alt med perso ner so m den t idl igere forsvarsminist er Hans Hækkerup, so m pr imært
gjorde indt r yk på mig ved i en hel t ime at svar e meget gener elt på de flest e a f
mine spørgsmå l. Andre gange kunne det gå lige modsat – den t idliger e
forsvarsminist er Knud E nggaard benægt ede i st art en nær mest , at han nogensinde
havde været minist er, men da han først havde åbnet sig op , vist e han sig so m en
var m og meget infor mat iv per son med en st ærk huko mme lse. Fælles for dem alle
var, at jo mere jeg var inde i st offet , jo mere villige var de t il at svare det aljeret på
mine spørgsmål.
Somme t ider st år mine int er view eller korrespondancer desuden alene so m kilde,
selvo m jeg har forsøgt at finde yder liger e kilder for at belyse sagen. D et har der for
i de sit uat io ner været nødvendigt for mig at t age forbeho ld el ler give udt r yk for
t vivl, når jeg ikke kunne bekræft e et best emt udsagn. Det vil fr emgå t ydeligt a f
afhandlingen, når jeg ikke er sikker på, at jeg kan bekr æft e et best emt udsagn ,
eller hvis jeg på anden vis er i t vi vl om, hvad der er blevet sagt . Det vil også
fremgå t ydeligt hvis en best emt oplys ning ender med at st å alene. Jeg har
ekse mpelvis lænet mig meget op ad en det aljeret korrespondance med den t idliger e
forsvarschef i 1989-1996, general Jørgen Lyng. Net op fordi han var meget
det aljer et , kunne jeg også løbende anmode om akt indsigt på det grundlag han ga v
mig - både t il Udenr igs minist er iet , Forsvar sminist er iet , FKO og HOK. De t re
først nævnt e udleverede ikke meget , men sagsakt er fra HOK bekræft ede fakt isk de
flest e af den t idligere forsvarschefs oplysninger. Men jeg har ekse mpelvis ikke
kunne bekræft e, at der i eft er året 1993 var et FN -ønske o m at sende danske
kampvogne t il Srebr enica , so m for svar schefen modsat t e sig. Her ender Lyng med
at st å alene so m den anført e kilde i mine fodnot er.
Men det er sa mt idig min o ver bevisning, at fordelene ved at bruge int er views eller
korrespondancer opvejer de fremhævede ulemper . Per ioden 1991-2011 har vær et en
dramat isk per iode i dansk milit ær hist or ie. Det har der for været en enest ående god
chance at t ale med flere a f de nuværende eller t idligere beslut ningst ager e, so m var
med t il at føre Danmark ud i kr ig. De oplysninger , de kunne give – hvad ent en det
drejede sig o m dagligdagen i Forsvar sminist er iet , opgaver ne i Bosnien eller o m
brugen af milit ær jur idiske r ådgiver e i Irak – har været meget værdifulde, og ude n
de oplysninger ville afhandlingen s let ikke kunne lade sig gøre. I hvert fa ld ikke i
78
sin nuværende for m. Da mange af dem , jeg har t alt med, også er t idligere
beslut ningst agere, har de også ( inden for før nævnt e grænser) haft mu ligheder for
at t ale mer e fr it fra leveren. Frem for alt giver mine int er views og mine
korrespondancer mig muligheden for at t ale eller skr ive med flere af de cent rale
beslut ningst agere og st ille direkt e spørgsmål t il dem for eft er følgende a t få deres
forklar ing på hvor for de handlede so m de gjorde. Jeg kunne kort sagt få dem t il at
reflekt ere over forho ld, so m ikke er o mt alt i andre kilder, fordi det ikke t idliger e
har vær et int eressant at forho lde sig t il. Net op fordi jeg har t alt med så ma nge
forskellige slags personer , har jeg også sikret mig et meget br edt kildegrundlag og
kunne st ille de forskellige udsagn op mod hinanden.
Denne afhandling er et st ykke samt idshist orie , og det bet yder, at nogle af mine
over vejelser vil best å i spekulat io ner om, hvad de gennemgåede oplysninger
bet yder. Jeg er ikke på nogen måde overbevist o m, at alt er ko mmet fr em i
ekse mpelvis den såkaldt e Jægerbogs-sag, den såkaldt e Af ghaner-sag eller den
såka ldt e Lækage-sag. Det er også min ho ldning, at Forsvar et i åre ne eft er
forsvarsfor liget i 2004 blev plaget af en slet skjult vær nsr ivaliser ing, so m i et eller
andet omfang påvir kede den ført e po lit ik. Men nøjagt ig hvor st or påvirkningen var
(eller er), kan diskut eres. Jeg prøver der for at over veje , hvad der måske er sket ,
men også lade det st å klart , at det net op er mine over veje lser , og lade det st å
åbent , hvad det endelige svar er. Jeg er so m hist or iker opmærkso m på, at de n
nuværende hist or ieskr ivning for mo dent lig vil blive r evideret meget i de ko mmende
år og årt ier . Det gjorde et st ort indt r yk på mig so m ung hist orie -st uderende i
1990'er ne, hvordan synet på Den Ko lde Kr ig eller Anden Verdenskr ig løbende blev
revurderet i t akt med, at nye oplysninger kom frem. Hist or ien o m de først e 20 år a f
Forsvaret s rolle i den ak t ivist iske udenr igspo lit ik vil for modent lig på t ilsvarende
vis blive genst and for revis io ner i t akt med, at hist or ikere får adgang t il nye
oplysninger.
Det er samt idig nødvendig t at minde o m, at denne afhandling handler o m de civilmilit ære relat io ner i D anmark. Skønt der under vejs vil være en del ubesvarede
spørgsmål, så må de nuværende kilder anses for at være fuldt ud t ilst rækkelige for
at besvar e proble mfor muler ingen. Det vil sige , hvordan fungerer de civil- milit ær e
relat ioner og den demokrat iske kont r ol, samt hvilke ændr inger er der sket og
hvor for? Problemet med det emne er ikke, at det er svært at under søge, men at
problemst illingen ikke for alvor er blevet under søgt af andr e. De flest e
oplysninger har alt id vær et der , og fo lk har alt id været villige t il at t ale o m dem,
men der har bare ikke været nogen st ørre int eresse for problemst illingen. Det skal
denne afhandling ret t e op på med de valgt e t eorier, den valgt e met ode, samt med
de valgt e kilder.
79
Del I
Arven fra Den Kolde Krig
– Civil-militære relationer i Danmark 1980-1991
80
Kapitel 5: Ud af atomkrigens skygge
– Civil-militære relationer 1980-1991
Ind ledning
Det t e kapit el behandler per ioden 1980 - 1991 i dansk forsvar spo lit ik og har t il
for mål at analysere baggrunden for de store omvælt ninger , so m fandt st ed eft er
afslut ningen på Den Ko lde Kr ig. Målet er at forklare , hvad Den Ko lde Kr ig bet ød
for Forsvaret , men også hvad forudsæt ninger ne var for, at danske st yrker eft er
Ber lin- murens fald kunne invo lve re sig i den akt ivist isk e udenr igspo lit ik, mens det
nat ionale for svar af Danmark (t errit orialforsvaret ) eft erhånden blev nedpr ior it eret .
Overordnet set giver det mening at sige, at indt il cirka 1990 , blev Forsvaret ikke
t illagt nogen st ørre po lit isk bet yd ning. Det kan ligefr em hævdes, at udsigt en t il en
Tredje Verdenskr ig forøgede pessimis men o m nyt t en af et milit ær, for hvis
konsekvensen af en (at om)kr ig ville være, at Danmark ville blive udslet t et i løbet
af få t imer, hvad var så for må let med et st ærkt d ansk milit ær ? Forsvaret kunne i
det lys lige så godt være et „hornorkest er på plænen foran Det Hvide Hus” , so m en
chefr edakt ør på en avis udt r ykt e det . 110 Sær lig i per ioden 1980 t il 1988 bet ød det t e,
at de civil- milit ær e relat io ner i Danmar k blev belast et af fler e konflikt er, der
handlede o m personlige st r idigheder, økono miske sparekrav og en grundlæggende
uenighed om må let med dansk for svar spolit ik. Men det handlede også mindst lige
så meget om en grundlæggende t vivl o m, hvad Danmark skulle – o m noget – med
milit ær magt .
Det bemærkelsesværdige er , at mellem 1988 og 1991 skift ede opfat t elsen af dansk
forsvars- og sikker hedspo lit ik dr amat isk , og de civil- milit ære relat io ner fik en helt
ny dyna mik. Forsvaret gik fra at være irrelevant t il at komme i cent rum af d ansk
udenr igspo lit ik. Jeg vil i det t e kapit el analysere , hvad det var for fire t r in de civil milit ære re lat ioner måt t e gennemgå for at skabe forudsæt ninger ne for et skift e i
dansk forsvarspo lit ik. Det er nødvendig at underst rege, at det net op kun var selve
forudsæt ninger ne, so m blev skabt i denne per iode. Se lvo m forskningen t radit io nelt
henfører st art en af den akt ivist iske udenr igspo lit ik t il udsendelsen af den danske
korvet Olf ert Fi scher t il Mellemøst en i sept ember 1990 , var det først og fremmest
en po lit isk manifest at ion uden st ørre milit ær bet ydning. Forsvar et var st adigvæk
pr imært et milit ær, so m i høj grad byggede på vær nepligt ige , og so m kun havde e n
begrænset kapacit et t il at operere fjer nt fra Danmark. Derudover var der også st or
polit isk modst and i mod, at Forsvaret skulle spille en ny ro lle i int er nat iona le
operat ioner, og for mange t oneangivende polit ikere var håbet i st edet , at der kunne
spares mest muligt på et milit ær, so m de alligevel ikke så det st ore for mål med.
Det var med andre ord på ingen måde afgjort i de år, at Forsvaret skulle ko mme t il
at spille en st ørre int er nat ional ro lle. Selvo m afsendelsen af en korvet t il
110
Clemmesen 1986 side 10.
81
Mellemøst en best emt var vigt ig, kunne det også nemt være endt so m en po lit isk
døgnflue uden st ørre bet ydning.
K rigsfrygt
Set i ret rospekt iv er der i dag meget , so m t yder på, at 1980'er e var den mest far lige
fase i Den Ko lde Kr ig s iden 1960'er ne. Den såkaldt e afspændingspo lit ik, der havde
præget forho ldet melle m US A og Sovjet unio nen eft er Cuba -kr isen i 1962, brød
sammen i 1979, da sovjet iske st yrker besatt e Afghanist an. Fr ygt en for yder liger e
sovjet isk fr emst ød mod Det I ndiske Ocean eller Den Persiske Go lf fik US A t il at
advare o m, at det i så fa ld ville blive mødt med milit ær magt . Samme år t ra f
NATO den såkaldt e dobbel tbeslutning o m, at alliancen både ville opst ille 572 nye
at ommissiler i Vest europa so m reakt io n på den sovjet iske at omoprust ning, men
samt idig for søge at opnå en nedrust ningsaft ale med So vjet unio nen, so m ville gør e
udst at io ner ingen af de nye miss iler over flødig. V oksende spændinger me lle m
Sovjet unio nen og US A so m følge af bl.a. den so vjet iske besæt t else af Afghanist an
og indfør elsen af kr igsret st ilst and i Po len i 1981 , gjorde udsigt en for en sådan
aft ale umulig. I st edet voksede kr igsfr ygt en.
Sovjet unio nen var i 19 80'er ne så klar , som det nogensinde ville blive på at føre
kr ig og kunne alene med ko nvent io nelle våben sæt t e 2 millio ner so vjet iske
so ldat er, 2.000 kampfly 111 og 40.000 kampvogne, pansrede mandskabsvogne og
art iller i- syst emer ind i den først e angr ebsbølge mod NATO i Cent raleuropa. 112
Denne t ils yne ladende over legenhed dækkede imidlert id o ver, at Sovjet unio nen var
begyndt at smuldre indefra so m følge af øko no misk st agnat ion, faldende
fødselst al, korrupt ion og moralsk samme nbrud. De sovjet iske pro blemer var ikke
nogen hemme lighed for de vest lige beslut ningst agere – t vært imo d gav den danske
st at sminist er
Anker
Jørgensen
i
en
samt ale
med
den
amer ikanske
viceudenr igsminist er Richard Burt i so mmer en 1982 udt r yk for, at Sovjet unio nen
nemt kunne ende med at br yde sammen under sine egne indre modsæt ninger. 113
Hvad der der imod for eft ert iden ko m som en o verraskelse for de vest lige ledere ,
var den sovjet iske ledelses parano ide t ro på, at USA for beredt e et
overraskelsesangreb med ker nevåben. De so vjet iske eft erret ningst jenest e r fik
(sammen med der es allier ede i Øst blo kken) besked på at lede eft er t egn på vest lige
kr igsfor beredelser , og på en he mmelig KGB-konference i maj 1981 erklær ede de n
sovjet iske KGB-chef, Jur ij Andropov, at US A for beredt e sig på en at omkr ig. I
sept ember 1982 erklær ede den so vjet iske generalst abschef, marskal Niko la j
Ogarkov, på et møde med de milit ære ledere i Warsza wa-pagten, at USA allerede
havde erklæret kr ig mod Sovjet unio nen. 114
Hvor meget af det , der var ret orik for at st yrke sammenho ldet i den "socia l ist iske
lejr " og hvor meget af det , der skyldt es ægt e panik over at befinde sig på et
synkende skib kan diskut eres . Nogle t idligere so vjet iske o fficerer t ilkendegiver i
dag, at de ikke selv t roede på, at NATO ville angr ibe uprovokeret . Andre blev selv
grebet af kr igsfr ygt en. I sept ember 1983 skød et sovjet isk kampfly et sydkoreansk
passager fly ned ved en fejlt agelse , og de eft er følgende skarpe vest lige reakt ioner
111
Barrass 2009 side 213-214.
Ibid side 338.
113
Pedersen 2004 side 246.
114
Barrass 2009 side 277-279.
112
82
udløst e en ny bø lge af kr igsfr ygt i Sovjet unio nen, hvor der bl.a. blev afho ldt store
st at sst yrede "fredsdemo nst rat ioner" og luft forsvarsøvelser. 115 Meget t yder på, at
spændinger ne ku lminerede i 1983, men de eft er følgende år var også anspændt e , og
den sovjet iske parano ia o m Vest en fort sat t e.
At Den Ko lde Kr ig ikke var noget fjer nt og t eoret isk for D anmark, blev de danske
beslut ningst agere med jævne mellemrum mindet om. I december 1980 advarede
udenr igs minist er Kje ld Olesen o m, at den po lit iske kr ise i Po len havde nået et
st adie, at t ingene pludselig kunne gå
meget hurt igt - dvs. at der var en reel
mu lighed for en sovjet isk invasio n for
at
knuse
den
po lske
ant ikommunist iske bevægelse , Solidarność.
Hvis
det
sket e,
kunne
spec ielt
Bornho lm blive et mål for po lske
flygt ninge, der ville prøve at flygt e
over havet vest på. Forsvaret sendt e
der for et inspekt ionsskib t il Bornho lm,
redningshelikopt ere blev gjort klar,
Bornho lms Vær n fik forøget s it
beredskab, og der blev foret aget flere
rekognoscer ings- flyvninger
over
Øst ersøen. Der blev også for beredt
indkvart er ingsfor ho ld
t il
po lske
flygt ninge
på
selve
Bornho lm.
Beredskabet blev sænket i januar 1981,
men for højet igen i so mmeren 1981, da
kr isen så ud t il at blive værre. Det
polske milit ær ”løst e” selv kr isen ved i
december
1981
at
indføre
kr igsret st ilst and
og
arrest ere
de
ledende medlemmer af Solidaritet,
Warszawa-pagtens planer mod NATO i Vesttyskland. Kilde:
uden
at
det
udløst e
nogen
116
Barrass 2009 side 271.
masseflugt .
Bunker- mentalitet
Danmark var en front linje -st at i Den Kolde Kr ig og ville være blandt de før st e
lande i NATO, so m i t ilfælde af en kr ig ville blive ramt . Den jyske halvø udgjorde
en flanke for milit ære operat ioner syd for Elben og de danske st ræder var en af de
adgangsve je, so m den sovjet iske flåde måt t e kr ydse for at nå fr em t il
At lant erhavet . Bornho lm gav desuden Danmar k mulighed for at have en lyt t epost
langt inde bag Jerntæppet og indsamle vigt ige eft erret ninger o m Warsza wa-pagten.
Halvdelen af den sovjet iske skibsvær ft skapacit et var samlet i Øst ersøe n samme n
med o mfat t ende base- og logist ikfacilit et er. Hvis Øst blo kken i en kr ig opnåede
kont rol med de sjæ llandske øer og Jylland , ville den være i st and t il at rett e
direkt e luft angreb mod St orbr it annien, mod mål i Nordsøen og det øst lige
115
116
Ibid side 295-301.
Pedersen 2004 side 234.
83
At lant erhav. Der udover afhang det norske forsvar – som var koncent reret i
Nordnorge – af at danske og vest t yske NATO -st yrker ville kunne st oppe en milit ær
t russel mod det sydlige Norge. 117 Forvent ningen fra dansk side var, at den fælles
dansk-t yske ko mmando BALT AP (også kendt som Enhedskommandoen) ville blive
angrebet sydfra af 5 -6 divisio ner eft er fulgt af et amfibieangr eb mod den
sjællandske ø-gruppe. Sovjet iske specia lst yrker ville for inden være blevet sat ind ,
for at sabot ere nøglepunkt er eller likvidere højt st ående dansk e milit ære eller
polit iske ledere. 118
Forsvar sko mmissio nen af 1997 ( FK 97)
fremlagde knap et årt i eft er Den Ko lde
Kr igs afslut ning et not at om, hvordan det
såka ldt e tot alforsvar (hele samfundet s
indsat s i t ilfæ lde af kr ig eller en nat io nal
kat ast rofe) sku lle fungere. Not at et synes
også at være dækkende for , hvordan det
officie lle Danmar k for beredt e sig på en
"var m" kr ig under Den Ko lde Kr ig , fordi
de
eksist erende
planer
fra
1997
sandsynligvis var en videreførelse af
gamle planer. I følge not at et blev de før st e
planer for det civile ber edskab lavet
t ilbage i 1956 og havde siden 1960 bygget
på lo v nr. 342 af 23. december 1959 o m
det civile beredskab, so m i 1992 blev
erst att et
af
en
mer e
t id svarende
lo vgivning. Det er værd at gennemgå
not at et nær mere for at for st å nøjagt ig
hvilken
bet ydning
de
civil- milit ære
relat
ioner
i
Danmark
ville
have
haft i en
Warszawa-pagtens planer mod Danmark. Kilde: Hillingsø
tot al
kr ig
udkæmpet
med
2005 side 170.
masseødelæggelsesvåben på dansk jord. I
henho ld t il not at et , opererede tot alforsvar et i Danmark med t re t yper af ber edskab:
FREDS BEREDS KAB, FORHØJET BERE DS KAB OG KRIGSTILST AND. 119 Under
FORHØJET
BEREDS KAB
var
det
planen,
at
dele
eller
hele
cent raladminist rat ionen skulle for lade København og flyt t e t il t o under jordiske ,
at omsikr ede
fac ilit et er
kaldet
Reger ingsanlæg
Øst
ved
Hellebæk
og
Reger ingsanlæg Vest i Ro ld Skov (RE GAN ØST og REGAN VEST). Begge
under jordiske anlæg blev bygget i 1968, er placer et i t o et ager 60 met er under
jorden og kunne hver rumme 350 mennesker, herunder st at sminist eren,
udenr igs minist eren, udva lgt e embedsmænd og kongefamilien . Et af de t o anlæg
skulle huse reger ingen og bet egnes so m "cent raladminist rat ionen", mens det andet
bunkeranlæg skulle bet egnes so m den "alt ernat ive administ rat ion". Hensigt en var,
117
"Dansk forsvar i udvikling: Regeringens forslag til en forsvarsordning 1988-1992." Forsvarsministeriet 1987. Side 6-
7.
118
Ibid side 12-14.
"Notat vedrørende det nationale totalforsvar med vægt på forsvarets bidrag til og deltagelse i totalforsvaret."
Forsvarskommandoen, den 7. januar 1998. Notat i "Fremtidens Forsvar." Beretning fra Forsvarskommissionen af 1997.
Statens Information 1998. Bilagsbind 2. Bilag 23. Side 1-29.
119
84
at hvis bunkeren med cent raladminist rat io nen blev sat ud af spillet , kunne de n
alt er nat ive bunker overt age st yr ingen af Danmark. E ller hvad der nu var t ilbage af
landet . 120
Danmark var ifølge not at et inddelt i syv t ot alforsvarsregio ner, so m hhv. blev ledet
af en chef for milit ærregio nen, en regio nsamt mand, en regio nalpo lit ileder o g
chefen for beredskabsr egio nen. Ledelsesformen synt es at være et ko llekt iv melle m
disse fire chefer, men i t ilfæ lde af st r idigheder – hvor kont akt en med hø jere
mynd ighed ikke var mulig – skulle regio nsamt manden so m reger ingens
repræsent ant have det sidst e ord. I milit ære spørgsmå l var hans myndighed dog
begrænset . Som not at et skr iver o m regio nsamt mandens ro lle:
Regionsamtmanden har en af gørende rolle i regi onalledel sen ved – som
regeringens
st edlige
repræsentant
i
en
af skæri ngssituation
f ra
cent raladmi nist rationen – at t ræf f e beslutning, hvis der ikke kan opnås enighed i
regionsl edel sen om prioriterings - og koordineringsspørgsmål vedrørende
totalf orsvaret i regionen. Hvi s regionsamt manden udnytter denne kompetence , skal
han underrette de relevante central e myndigheder om af gørel sen, så snart det er
muligt. Regionsamtmanden kan dog ikke give ordre om ikke at mobil isere, om i kke
at gøre modst and eller om at af bryde mobilisering eller kamp. Den milit ære
regionschef særlige bef øjelser krævet af hensyn til igan gværende eller umi ddelbart
f orestående kamphandli nger, kan sål edes ikke ændres af regionsamtmanden.
Regionsamtmanden med rådgivere er samtidig garant f or, at ingen del af landet
bliver uden ci vil, st atslig admi nist rat iv ledelse, hvi s krigshandl inger el ler
lignende af skærer området f ra kontakt med de cent rale myndigheder. 121
Så se lv hvis Danmark blev løbet delvist over ende af Warsza wa-pagten eller
sønder bo mbet med ker nevåben, ville landet ikke blive et milit ærdikt at ur. Rest er ne
af det civile demokrat i ville blive vider eført i regio ner ne , og de milit ære ledere
ville kun kunne t ræffe beslut ninger o m rent milit ære spørgsmå l.
Selve beslut ningsprocessen i t ilfæ lde af en kr ig med Warsza wa-pagt en, blev
jævnligt afprøvet under en række øvelser overalt i NATO, so m ek sempelvis
CIMEX eller WINTEX-øvelser ne. Øvelser ne var sær lige i den forst and, at de både
omfat t ede reger ingsmedle mmer og i Danmarks t ilfælde so mme t ider også
kongehuset . WINTEX-øvelser ne st rakt e sig hver gang hen over t i dage i januar
eller februar. T ypisk t og øvelser ne der es udgangspunkt i en hypot et isk kr ise med
Warsza wa-pagten, so m gradvist blev værre og værre , indt il sit uat io nen udviklede
sig t il en regulær kr igst ilst and. PET og FE leverede en akt uel t russelsvurder ing o m
kr isen, so m i øvelsens først e da ge t ypisk blev behandlet i Grønlandsværelset på
Chr ist iansborg.
I
løbet
af
øvelsen
r ykkede
delt ager ne
videre
t il
kr isest yr ingsrummet hos Udenr igsminist er iet , og i sær lige t ilfælde gik t uren t il e n
af de t o regeringsbunker s. Det var fast kut yme, at ingen mi nist er eller
st at sminist eren selv de lt og akt ivt i øvelsen, for det kunne binde dem t il at t ræffe
lignende beslut ninger senere. I st edet var det st at sminist er ens udenr igspo lit iske
rådgiver, so m agerede ”sk yggest at sminist er” , mens minist re kunne se på so m
120
Mortensen. BT 9. maj 2008 .
"Notat vedrørende det nationale totalforsvar med vægt på forsvarets bidrag til og deltagelse i totalforsvaret."
Forsvarskommandoen, den 7. januar 1998. Notat i "Fremtidens Forsvar." Beretning fra Forsvarskommissionen af 1997.
Statens Information 1998. Bilagsbind 2. Bilag 23. Side 24-26.
121
85
o bser vat ører. I 1980’er ne var det Henning Gott lieb, der var udenr igspo lit isk
rådgiver for både st at sminist er Anker Jørgensen og Poul Schlüt er , so m under
øvelser ne var ”skyggest at sminist er ”. Som han senere fort alt e: ”Vi skulle vær e
opmærkso mme på alt . Har vi uldt æpper nok på Bornho lm? Har vi mad nok på
Vest sjæ lland t il at klar e os? Hvordan evakuerer vi fo lk fra t ruede o mråder ? Der for
var landbrugsminist eren, indenr igsminist eren og polit imyndigheder ne også med.
Og selvfølgelig de vigt ige just it s -, forsvars-, udenr igs- og st at sminist re. Når alle
ressort områder havde givet deres vurder ing, kiggede de ned mod enden af bordet .
Der sad st at sminist eren så og skulle t ræffe en beslut ning. ” Blandt de cent rale
beslut ninger kunne eksempelvis være evakuer ingen af 100.000 ci vilist er fr a Køge
Bugt i t ilfælde af en sovjet isk landgang. Hvis det sket e , skulle civilbefo lkninge n
være væk, så NATO havde fr it skudfelt for sine t akt iske at o mvåben. 122 Et andet
cent ralt emne for ”skyggest at sminist eren” var spørgsmålet o m brug af ker nevåbe n
på dansk jord eller af danske st yrker. Det blev forudset , at danske st yr ker på vej t il
front linjen i Nordt yskland skulle for synes med amer ikanske t akt iske at omvåben fr a
bl.a. at omdepot et i Meyn lige syd for den dansk -t yske grænse. Det blev også
forudset , at atomvåben fr a det amer ikanske milit ær , kunne føres ind i selve
Danmark og blive oplagret her. At omvåben -depot er st od aller ede klar på seks
flyvepladser ( Aalborg, Karup, Skr ydst rup, Tir st rup, Vær løse og Vandel), men
måt t e kun bruges af NATO på bet ingels e af, at Danmark ikke blev forpligt et t il at
modt age og oplagre at oma mmunit io n i fredst id. E ndelig kunne amer ikanske
forst ærkninger t ænkes at medbr inge ker nevåben. 123
Selvsagt var der noget t eoret isk over disse øvelser. I ngen kunne med sikker hed
sige hvad der nøjagt ig ville ske i en kr igssit uat io n, hvor infrast rukt uren lå i ruiner ,
kommunikat io nen var brudt sammen, fo lk sult ede og færdsel blev besvær liggjort af
radioakt ivt nedfald. Det foreko mmer for eksempel aldr ig helt klar lagt nøjagt ig ,
hvornår den danske reger ings myndighed over at omvåben begyndt e og slut t ede.
Kunne NATO’s milit ære lede lse aut oriser e brug af at omvåben uden o m den danske
reger ing? Hvor meget kont rol ville den danske reger ing have o ver danske st yrker,
so m skulle fors ynes med ker nevåben? Forsvaret og Forsvar sminist er iet havde i
1979 foreslået en debat om disse spørgsmål, men Udenr igsminist er iet havde
begravet ideen, fordi en besvarelse af disse spørgsmål ville have medført svære,
måske uløselige, imp likat io ner for dansk suver ænit et . 124 Der er no get afmægt igt
over det , når Henning Gott lieb i 2004 i et int er view med dagbladet Jyllands-Post en
genkaldt e sig proble mst illingen: ”Vi sagde t il o fficerer ne, at de for himlens skyld
skulle vær e sikre på, at sit uat ionen var så sle m, so m de sagde. Omvendt vil le de
gerne have rådighed over våbnene så t idligt som muligt for at kunne forberede sig.
Det var det spil, der kørt e, og vi skulle t ræne i det , så po lit iker ne kunne se det
(…). Og så handlede det egent lig ikke om at føre kr ig, men o m at undgå kr ig. Vi
skulle vise russer ne, at vi var klar t il at forsvare os ko nsekvent for at forhindr e et
angreb. Og vi skulle kunne t rappe en kr ise ned igen, hvis det blev mu ligt .” 125 For
Got t lieb var der noget ubehageligt ved t anken o m at sidde i sikker hed nede i e n
bunker ( med t anke på Ado lf Hit ler i sin Fører bunker i apr il 1945) midt under e n
at omkr ig og give ordrer t il dem på over fladen. Som han forklar e de i sin bog I
122
Giversen & Kaae: "Atomvåben. Atomforsvar fik grønt lys". Jyllands-Posten 12. december 2004.
Giversen & Kaae: "Atomvåben: Danmark var klar til atomkrig". Jyllands-Posten 12. december 2004.
124
Pedersen 2004 side 192.
125
Giversen & Kaae: "Atomvåben. Atomforsvar fik grønt lys". Jyllands-Posten 12. december 2004.
123
86
kronens tj eneste: "Jeg har alt id fundet denne t ankegang besynder lig og krit isabel i
høj grad – en r eger ing der under ekst reme o mst ændigheder siger t il s in befo lkning,
at I kan nok forst å, at nu er det blevet så far ligt at være her på jorden ( samme n
med jer), at vi nu må gå nede under jorden for at være i sikker hed for bo mber og
granat er og radioakt iv indånding. Me n vi har t elefo n og skal r inge ud t il jer og
give besked o m, hvordan I skal for holde jer. I forvent es også at ho lde os
underret t et om, hvordan det st år t il, bedes alt så r inge ind. " 126
Der var ikke kun i Danmark frust rat ion over denne udsigt . En analyse havde i
1980'er ne chokeret den sovjet iske generalst ab, fordi den vist e, at NATO med ku n
10 procent af sine ker nevåben ville være i st and t il at udslet t e samt lige Warsza wapagtens landst yrker. 127 En højt st ående po lsk officer foreslog i det lys sarkast isk, at
Polen bedst kunne for berede sig t il kr ig ved at grave en bunker dybt nede under
jorden og placer e 100 fys isk veludrust ede polske mænd der nede sammen med 200
polske kvinder. De kunne så beg ynde for fra med at bygge civilisat io nen op , når alt
liv på over fladen var blevet bo mbet i småst ykker. 128 Selv St orbr it anniens hårdkogt e
premier minist er Margret he That cher – som udadt il st od for en hård linje o ver for
Kreml – indrømmede pr ivat , at hun var i t vivl o m hvorvidt hun ville have st yrke n
t il at affyre de br it iske at omvåben. So m hun forklar ede, ønskede hun også en dag
at få bør nebør n. 129
Forsvaret i kri se
At o mvåben skabt e en gordisk knude for de milit ær e planlæggere, so m ikke kunne
løses ved at udvikle nye og bedre at o mvåben. I st edet begyndt e både Warsza wapagten og NAT O at dist ancere sig mer e og mer e fr a brugen af ker nevåben og i
st edet opprior it ere de konvent ionelle st yr ker. NATO t og det først e skr idt med de n
såka ldt e Har mel-rapport i 1967, so m slog t il lyd for, at alliancen før st og fremmest
skulle bruge at omvåben eft er beho v og ikke pr. aut o mat ik ( f lexibl e response).
Warsza wa-pagten fulgt e hurt ig t rop og begyndt e at udvikle sine ko nvent io nelle
st yrker i erkendelse af, at den t ekno lo giske udvik ling åbnede op for he lt nye
muligheder i kr igsførelsen. S nart var et konvent io nelt våbenkapløb i gang, so m var
mindst lige så vigt ig so m det nuklear e våbenkapløb. Våbenkapløbet bet ød, at
NATO (og i mindr e grad Warsza wa-pagten) søgt e at udvikle helt nye t yper a f
sensorer og våben, so m med st or præcision kunne loka lisere og ramme mål dybt
inde på fjendens t err it orium. Så sent so m i 1987 ment e ledende sovjet iske officerer
i den sovjet iske gener alst ab, at de nødvendige ko mponent er t il en højt ekno logisk
lynkr ig mod NATO endelig var på plads . Men i samme per iode var NATO i fuld
gang med at implement ere deres mo dsvar i for m af nye højt ekno logiske
våbensyst emer ( assault-breakers) og sensorer, som kunne umuliggøre en sovjet isk
offensiv. Denne udvikling fik senere bet egnelsen Revolution in Military Af f airs o g
har påvirket kr igsførelsen t il i da g. 130
Det ville føre for vidt at skildre det te konvent io nelle våbenkapløb nær mer e.
Point en er, at t ruslen o m at omkr ig ikke – so m man kunne foranlediges t il at ant age
126
Gottlieb 2001 side 316.
Mastny. Journal of Cold War Studies 2009 side 114.
128
Barrass 2009 side 215.
129
Ibid side 374.
130
Ibid side 337-343.
127
87
- bet ød, at det danske milit ær ikke længere bet ød noget . Tvært imod t yder mere og
mer e på, at bet ydningen af konvent ionelle st yrker voksede i både NATO og
Warsza wa-pagten i de sidst e år af Den Kolde Kr ig . Det er der for nødvendig at se
på, hvad Forsvaret s sit uat ion var i den per iode. De t idlige 1980’ere var pr æget a f
økono misk kr ise og
nedskær ing er
i st at sapparat et
i Danmark.
Det
vær nepligt sbaserede danske t err it orialfor svar var ingen undt agelse. Rent po lit isk
var der ingen vilje hos reger ingspart iet Socialde mokrat iet t il at spender e st ørre
summer på Forsvaret i en t id med nedskær inger i hele den st at slige sekt or.
Finanslo ven i 1980 rummede således en besparelse på 100 mio. kroner på
Forsvaret t rods prot est er fra de borger lige part ier og fra den amer ikanske
forsvarsminist er Haro ld Brown, der skr ift ligt klagede t il sin danske ko llega over
nedskær ing erne. Forsvarsfor liget i 1981 r epræsent erede en vis genopret ning fra de
massive besparelser på Forsvaret og udgjorde samlet en vækst på 3/4 procent over
årene 1982-1984. Men det skal sammenlignes med, at Forsvaret st adig byggede på
forsvarsfor liget af 1973 , der havde forudsagt en år lig vækst af forsvarsudgift er på
3-5 procent . Result at et blev, at Hæren opret ho ldt t re jyske br igader og to
sjællandske br igader i en st adig mere udhulet for m. 131
I praksis vil det sige, at Hæren i en kr igssit uat ion i midt en af 19 80’erne skulle
st ille med 72.000 so ldat er, hvoraf 21.000 so ldat er ville st å klar i Nordt yskland,
14.500 i Jylland, 3.000 på Fyn, 28.000 på S jæ lland og 3.500 på Bornho lm. 132 Disse
t al bør ikke ses iso leret , men må ses so m en langsigt et svækkelse af Forsvar et , so m
begyndt e aller ede i 1960'er ne. I rene t al opst illet således: Mobiliser ingsst yrken i
Hæren blev reduceret fr a 78.000 so ldat er i 1981 t il so m nævnt 72.000 so ldat er i
1987. Den danske fr edsst yrke i Hæren ( so m skulle danne r ygr aden for Hæren i
t ilfæ lde af en mo biliser ing) havde i 1965 en st ående st yrke på 32.000 so ldat er,
so m i 1987 var reduceret t il 17.000 so ldat er. Søvær net s kampenheder ble v
reduceret fra 47 kampenheder i 1970 t il 36 i 1987. Flyvevåbnet gik ned fra 128
kampfly i 1965 t il 84 i 1987. 133
Visse t ing blev også bedre , og Forsvaret fik i løbet af 1980'er ne fort sat en del nyt
mat er iale, herunder nye kr igsskibe af den såka ldt e Standard Fl ex 300-t ype og nye
F 16-kampfly t il Flyvevåbnet . Søvær net fik i alt 14 enheder af denne o mt alt e
skibst ype og Flyvevåbnet endt e med at få 70 F 16 -kampfly fra 1980 t il 1989. 134
Forsvar sko mmandoen fulgt e også int eresseret med i debat t en om RMA og begyndt e
at overveje at anskaffe droner – eksempelvis fra Isr ael – og avanceret ammunit io n
t il de danske kr igsfly, så de kunne nedkæmpe Warsza wa-pagt ens flyvest at io ner i
dybden. 135 Selvo m der var klare økono miske grænser for, hvor langt udvik lingen
kunne ko mme, var Danmark i begr ænset omfang med i de t føro mt alt e
konvent io nelle våbenkapløb, hvor NATO gik over t il at sat se mer e på kvalit et frem
for kvant it et , herunder på st yrker me d hø jt ekno logiske våben, sensorer og
avanceret kommunikat io n. Den amer ikanske gener al Jo hn Galvin fremhævede
under en grafisk præsent at ion (gengivet i et bilag t il FK 88) , at det havde krævet
560 bo mbefly, 3.900 besæt ningsmedle mmer og 1.795 t ons bo mber at ødelægge et
målko mpleks under Anden Verdenskr ig. Et t ilsvarende målko mpleks kunne i
131
Petersen 2004 side 270-274.
Lyng m.fl. 2000 side 177.
133
"Dansk forsvar i udvikling: Regeringens forslag til en forsvarsordning 1988-1992." Forsvarsministeriet 1987. Side 4.
134
Lyng m.fl. 2000 side 169-170.
135
Brev Jørgen Lyng 22. marts 2011.
132
88
1980'er ne
ødelægges
med
eksempelvis
12
Tornado -kampfly,
24
136
besæt ningsmedle mmer og 48 tons bo mber.
Der må nat ur ligvis t ages en række
for beho ld over for den s lags sammenligninger, men po int en o m, at kvalit et kan
være med t il at besejre kvant it et , er klar nok.
Forsvaret s opgaver var i 1980’er ne selvsagt ikke ident iske fra vær n t il vær n i
fredst id. Hærens pr imær e opgave i fr edst id var at uddanne vær nepligt ige so ldat er
t il mo biliser ingsforsvaret , så de i en kr igss it uat io n kunne blive mo biliseret og
indsat i Forsvaret . Hæren var med andre ord primært en uddannelsesinst it ut ion i
fredst id, mens Søvær net og Flyvevåbnet t il sammenligni ng opret holdt e et højer e
beredskab, fordi de allerede i fredst id havde væsent lige fredst idsopgaver med at
over våge dansk t err it orium og st oppe suverænit et skr ænkelser. 137 Til gengæld var
for vent ningen, at Hæren i en kr ig, skulle t række det t ungest e læs og afsat t e der for
sin st ærkest e enhed – Jyske Divisio n – t il Nordt yskland, hvor den sammen med
den t yske 6. divis io n i det fælles dansk -tyske korps LANDJUT skulle bide s ig fast
for at st oppe Warszawa- pagten i NATO's nordlige flanke. 138 Af den grund ramt e
besparels er ne hårdere i Hær en end i de to andre vær n. Men også Søvær net ble v
påvirket , og mens flåden i 1985 kunne st ille med 19 skibe og 1.022 søfo lk t il den
år lige DANEX-øvelse, faldt ant allet t il samme øvelse t il syt t en skibe og 870
søfo lk i 1986 og ned t il t olv skibe og 572 søfo lk i 1987. 139
Nedskær inger ne i Forsvaret havde også direkt e bet ydning for et andet cent ralt
spørgsmål: Forst ærkninger. Det havde siden 1970’er ne vær et planen, at Danmark i
en kr ises it uat io n sammen med andr e front linje -st at er i NATO ville modt age
amer ikanske og br it iske t ropper for på den måde at st yrke Forsvaret . Men de n
polit iske vilje t il at sende disse forst ærkninger afhang af , o m Danmark blev set
so m et land, der ydede sit bidrag t il et fælles NATO - forsvar. Der for havde de n
kr it iske amer ikanske ho ldning med hensyn t il nedskær inger på Forsvaret dir ekt e
bet ydning for dansk forsvarsp lanlægning. I 1982 udar bejdede NATO en
forst ærkningsplan for Danmar k, hvor landet blev øremærket t il at modt age en let
br it isk br igade på 13.000 so ldat er og mul igvis også enheder fr a det amer ikanske
Mar inekorps. På luft o mrådet var Danmark øremærket t il at modt age fe m
amer ikanske og t o br it iske eskadr iller. 140 Set fra dansk side havde planen den
fordel, at der var t ale o m let t e enheder , og at det derfor ikke ville b live nødvend igt
at bygge po lit isk proble mat iske milit ær -depot er t il disse br it iske og amer ikanske
st yrker. 141 Planer ne blev i løbet af 1980'er ne revideret , og sidst i 1980'er ne kunne
Enhedsko mmandoen med sikker hed for vent e at få en lille br it isk br igade på 8 .500
so ldat er. Den kunne være fremme eft er 7 -10 dage, men havde st ort set ingen t unge
våben. E nhedsko mmandoen havde også mulighed for at modt age 9. US Inf antry
136
“Forsvaret i 90'erne – beretning fra Forsvarskommissionen af 1988.” Statens Informationstjeneste 1990. Bilag 4 side
69.
137
Cirka halvdelen af Søværnets kampenheder var således i 1989 til stadighed udrustet og bemandet i fredstid. De
skulle være klar til kamp inden for 48 timer. Ligeledes opretholdte Danmark evnen til at påbegynde minering af de
danske stræder inden for 48 timer. Søværnet havde fire minelæggere af Falster-klassen, der hver medbragte 300
søminer med en samlet sprængkraft på et halvt kiloton TNT. Beskyttelsen af disse skibe ville være en prioritet i en
krigssituation.
138
"Forsvaret i 90'erne – beretning fra Forsvarskommissionen af 1988." Hovedbind. Statens Informationstjeneste 1990.
Side 142-143.
139
Bork 2010 side 260.
140
En eskadrille er typisk på 12-24 fly.
141
Petersen 2004 side 274-276.
89
Divisi on og II Marine Expeditionary Force . Endelig var der også en mulighed for,
at
Enhedsko mmandoen
kunne
mo dt age
forst ærkninger
fra
United
Kingdom/Net herland Amphibious Force , som var en mult inat io nal br it isk neder landsk st yrke. Problemet var, at ud over den lille br it iske br igade og med e n
vis sandsynlighed også 9. US Inf antry Di vision 142, så var der ingen garant i for, at
Danmark ville modt age andre forst ærkninger. Det afhæng dels af t ruslen og dels
af, o m der var en r ealist isk chance for, at de kunne nå fr em i t ide t il at gøre en
forskel. Det ville eksempelvis t age en måned, før 9. US Inf antry Divi sion kunne nå
frem. 143 Så var de danske beslut ningst agere t ilbage ved spørgsmå let o m , hvor
meget de selv skulle gøre for at forsvare landet . Den amer ikanske hist or iker
Mat t hew Aid påst od i 2011 i dagbladet Berlingske Tidende, at Forsvaret næppe
ville ho lde st and ret længe:
NATOs krigsplanl ægning i 1980erne f orudsatte, at Danmarks vigtigste roll e, hvi s
krigen brød ud, var at f orsinke Sovj ets østersøf låde og st øtteenheder f ra
Warsza wapagt ens andre f låder så l ænge som muligt f ra at nå f rem til Nordsøen.
Som jeg f orstod det, var det vurderingen, at de danske mili tære styrker næppe
kunne holde stand i mere end 72 ti mer ef ter et krigsudbrud. Deref ter var det håbet,
at en dansk modstandsbevægelse måske var i stand til at holde et betydeligt ant al
af sovjetst yrker beskæf tiget på dansk grund . 144
Forsvaret s for fald bet ød, at NATO’s ekspert panel E WG ret t ede en voksende kr it ik
mod Danmark. I so mmeren 1988 besøgt e en NATO -delegat io n Forsvar sminist er iet
og aflever ede en kr it isk bedømmelse af Forsvar et t il Forsvarsminist er iet s
depart ement schef M ichael Chr ist iansen. Depart ement schefen r eagerede rasende på
kr it ikken og sendt e delegat ionen t ilbage med besked o m, at det kunne de godt lave
om igen t il noget mere posit ivt , hvilket også sket e. Som pr o fessor Bert el Heur lin
not erede, sket e det „uden noget so m hels t var ændret ”. 145 NATO-embedsmændene
kom der for med en mere nedt onet kr it ik af dansk forsvar spo lit ik, so m ikke dest o
mindr e fort sat meget t ydelig vist e, at sit uat io nen var ved at være alvor lig set fra et
NATO-perspekt iv:
Denmark’ s percent age of GDP devoted to def ence is one of the lowest in the
Alliance and the trend has been one of steady decline, f rom about 2 1/2 % at the
beginning of the eighties to 2.0 % in 1986, with a slight recovery in 1987. The
average gro wth in def enc e spending duri ng the period of the Alliance’s 3 % target
has been very low. Denmark makes avail able a relati vel y small percentage of her
labour f orce f or the permanent def ence ef f ort: however a large part of the
population can be mobilised to cont ribute t o the territori al def ence. Budgetary
diff iculties have led to reductions in capabiliti es in several areas, which is
ref lected i n the f act that a number of high pri orit y f orce goals have not been
142
Når ordet "sandsynlighed" bruges, er det fordi, det indgik i planerne, at divisionen skulle bruges i
Enhedskommandoens område – dvs. i Jylland. Men det blev også gjort klart, at der var andre optioner på bordet for
divisionen, og at nogle af dem lå helt uden for NATO's område.
143
“Forsvaret i 90'erne – beretning fra Forsvarskommissionen af 1988.” Hovedbind. Statens Informationstjeneste 1990.
Side 146-147.
144
Stougaard & Beck Nielsen & Steensbeck. Berlingske Tidende 10. juli 2011
145
Heurlin 2004 side 12.
90
implemented. The f inancial cost s in support of Greenland and the Faroe Islands
constit ute a considerabl e burden t o Denmark. Denmark also makes signif icant
f inancial and military cont ributions in f oreign aid and Uni ted Nations
peacekeeping ef f orts respectivel y, thus enhanci ng the wider securit y situation.
Denmark’ s policy i s, under the present circumst ances, i.e. in peacetime, not to
accept nuclear weapons on her t erritory. Denmark, as a more prosperous nation,
would seem to be in a positi on to do more f or the def ence e f f ort. In order to
achieve thi s a reversal of the hithert o criti cally low real growt h in def ence
expenditure would seem bot h necessary and warrant ed. A long and sustained
period of growth and capital i nvestment will be an essential prerequisite f or a
more substantial Danish contribution to t he collective def ence. 146
Forsvar sko mmissio nen af 1988 (FK 88) gennemgik Forsvar et s sit uat io n 1988 -1989
og ident ificer ede i den for bindelse fler e svagheder.



Det var ant agelsen i NATO, at Warszawa-pagten havde depot er med
ammunit io n t il 60 dages højint ensiv kamp. 147 Målsæt ningen for NAT O var at
have ammunit io n t il 30 dage. I hovedbindet t il FK 88 - beret ningen ble v
ammunit io ns sit uat io nen
i
Forsvaret
beskr evet
so m
"mindr e
t ilfredsst illende". 148 I et af bilagene t il FK 88 ko mmer det frem, at de lave
ammunit io nslagr e ”kan reduce re st yr ker nes fakt iske muligheder for akt iv
indsat s ud over få dage med de konsekvenser, so m det kan have for
forst ærkninger nes indsæt t else .” 149 FK 88 anbefalede, at Hæren fik t ildelt de
nødvendige ressourcer, så beho ldningen i Hærens cent rale kampenhed Jysk e
Divisio n kunne ko mme op på 66 procent af NAT O’s st andarder (dvs. 30
dages højint ens iv kamp) når det gjaldt t ungt art iller i (155 mm haubit ser), og
90 procent , når det gjaldt panser vær nsvåben. 150 Lignende t ilt ag skulle
foret ages i de t o andre vær n, og Søværnet skulle eksempelvis fylde sine
beho ldninger af ant iskibsmiss iler op, så ant allet nåede op på 80 procent af
NATO-st andard. 151
Hæren havde ifølge FK 88 proble mer med manglende opklar ingsmidler,
begrænset evne t il at lægge landminer, dår ligt mat er iale og inge n st ørre evne
t il at nedkæmpe t rusler fra luft en. 152
Flyvevåbnet havde i 1980’er ne 32 forældede svenske F 35 Draken-kampfl y
sammen med 57 mo der ne amer ikanske F 16-kampfly. Draken havde inge n
146
“Forsvaret i 90'erne – beretning fra Forsvarskommissionen af 1988.” Statens Informationstjeneste 1990. Bilag 2 side
19-20.
147
Tallet er med sikkerhed forkert og et typisk eksempel på en fejlagtig efterretnings-analyse. I modsætning til NATO
(som fulgte strenge sikkerhedsprocedurer for lagring af ammunition) valgte Warszawa-pagten at fylde deres lagre helt
op med ammunition uden hensyn til sikkerheden. Eftersom NATO antog, at Østblokken sandsynligvis fulgte tilsvarende
sikkerhedsprocedurer som i Vesten, fejlvurderede alliancen Warszawa-pagtens ammunitionslagre.
148
“Forsvaret i 90'erne – beretning fra Forsvarskommissionen af 1988.” Statens Informationstjeneste 1990. Hovedbind
side 144.
149
“Forsvaret i 90'erne – beretning fra Forsvarskommissionen af 1988.” Statens Informationstjeneste 1990. Bilag 2 side
14.
150
“Forsvaret i 90'erne – beretning fra Forsvarskommissionen af 1988.” Statens Informationstjeneste 1990. Hovedbind
side 158.
151
Ibid side 197.
152
Ibid side 144.
91
radar og kunne kun kæmpe und er opt ima le vejr for ho ld. 153 Flyvevåbnet s evne
t il at modst å elekt ronisk kr igsførelse ( jamming) var desuden begr ænset , og
beho ldninger ne af luft t il luft - missiler var få og forældede. Der var st or
t vivl o m evnen t il ko mmando og kont rol i t ilfæ lde af et angreb. 154
Som FK 88 konst at erede, var det ”fo r indeværende ikke mu ligt ” for Forsvaret at
udføre de opgaver (specielt på landjorden), so m Danmar k havde forpligt et sig t il
inden for NATO. Kun indsæt t else af st ore NATO - forst ærkninger (ud o ver den lille,
let t e br it iske br igade) i E nhedsko mmandoens o mråde kunne ændr e på denne
kr it iske sit uat io n. En anden mulighed var, at en aft ale o m konvent ionel
nedrust ning i Europa (CFE -aft alen) kunne forbedr e Forsvaret s evner t il at kæmpe
en forsvar skamp. 155
"For sjov"-mentaliteten
Alvoren i Forsvaret s kr ise var muligv is endnu værre, end hvad selv FK 88 ment e.
Den t idligere br igadegener al og milit ær hist or iker Michael Clemmesen skrev i e n
bog i 1986 o m de forskellige vær n og deres respekt ive kult urer, at der var en
udbr edt ho ldning blandt civile embedsmænd og ekspert er o m, at milit ære for ho ld
ikke bet ød noget , og at ideen o m et forsvar af Danmar k der for var umuligt – ja,
ligefr em en anakronis me. Forsvaret havde kun po lit isk relevans, fordi de andr e
NATO- lande (sær lig US A, St orbr it annien og T yskland) for vent ede , at det sku lle
have det . Som Clemmesen skr ev:
Heraf f ølger igen, at et af de bidrag, som f orsvaret skal give til dansk sikkerhed,
er det opretholdel sen af den minimal e soli darit etsf acade, der må være det
væsentlige. Hvad der giver milit ær ef f ekt af danske f orsvarss t yrer i disse egne og
potentiell e modstanders øjne er af langt mindre bet ydning, hvis eventuell e mangl er
da ikke poli tiseres af de væsentli gst e alli ancepartnere. Den milit ære ef f ekt er man
ikke i stand til at bedømme, og da Danmark ikke kan f orsvares, vill e det være
f orkert at of re f lere ressourcer, end troværdigheden i vores allieredes øjne gør
absolut nødvendi gt. Denne opf attelse er så almindelig hos ci vile embedsmænd – og
andre – i det sikkerhedspoliti ske besl ut ni ngsmilj ø, at man kunne betegne den som
et organisationskulturt ræk på lini e med, hvad nedenf or vil blive beskrevet hos
værnenes of f icerer. 156
I sin bog beskrev Clemmesen, hvordan Forsvaret – selvo m det udadt il lignede e n
mo no lit – i praksis var gennems yret af vidt forskellige opfat t elser af , hvordan
landet skulle for svares, alt eft er hvilket værn den enkelt e o fficer t ilhørt e. Det var
der int et odiøst i, men fraværet af po lit isk st yr ing bet ød, at området flød rundt i
sin egen verden. Det var der for uklart , om vægt en skulle lægges på et forsvar a f
Jylland eller den sjæ llandske ø -gruppe ; om Forsvaret skulle sat se på et højt
beredskab, men med kun lidt udho ldenhed eller t vært imod sat se på at kunne
kæmpe en langvar ig for svar skamp ; samt hvilken bet ydning Grønland og Færøer ne
153
Ibid side 207.
Ibid side 216.
155
Ibid side 157.
156
Clemmesen 1986 side 10-11.
154
92
skulle t illægges. 157 Clemmesen bet egnede den po lit iske ledelse so m punkt vis og
udfor met på en måde, så meningsfulde refor mer r eelt blev blokeret . Result at et var
et st adig mere udhulet milit ær, so m prøvede at klare sig med svindende r essourcer ,
og som vent ede på, at et mirakel skulle ske. 158
Et int eressant spørgsmål er hvilken indflydelse disse for ho ld havde på Forsvaret . I
en art ikel skrevet i 2003 påpege de Clemmesen, at der i løbet af 1970’er ne sket e en
ho ldningsændr ing i Forsvar et , hvor man accept erede, at der næppe nogensinde
ville ko mme en kr ig. Forsvaret blev der for eft erhånden præget af, at der ble v
indført civile ar bejdst ider og ar bejdsnor mer, at milit ærøve lser i st igende grad ble v
t il r ene papir -øvelser i st edet for realist iske øvelser i t err ænet , at ugelange
milit ærøvelser 24 t imer i døgnet i st igende grad blev en sjæ ldenhed et c.
Clemmesen ret t er en skarp kr it ik mod Forsvaret s ledelse for hellere at pr ior it ere
opret holde lsen af st ore enheder , fremfor at nedjust ere Hærens st ørrelse t il en mere
realist isk st ørrelse, for på den måde at kunne opret ho lde et mere pro fessio nelt
niveau:
Denne bevægel se f ra et f orsvar, der reelt f orberedte sig på at kæmpe, til en
struktur, der i kke havde dette klare f okus, skabt e hos nogle den opf attel se, at når
det hele var „f or sjovt”, blot en NATO -rapport eringskulisse, og hvor aktivit eterne
jo skulle f inde sted i ndenf or 40 og senere 37 timer om ugen, kunne man indrett e
sig så behageligt som muligt. Megen kri gsplanl ægning i de år udviklede sig ti l
bureaukratiske f orsøg på at etabl ere så omf attende plankomp l ekser, at man kunne
f jerne den usi kkerhed og behovet til at tilpasse reaktion til virkeligheden, som
altid være krævet i krig. I andre planer, forudsatte man i meget st or udstrækning,
hvilke handlemuligheder f jenden ville have. Vi ved nu, at f jenden ikke ville have
handlet „indenf or den boks” vi havde f orudsagt. Begge måder at gribe
planlægni ngen an på vist e, at en betydeli g del af of f icerskorpset havde f orladt si t
prof essionell e grundlag, f orst åel sen f or, hvad der vill e vi rke i kamp. Det blev ikke
bedre af , at denne f iktive holdning til vi rkelighedens muligheder blev overf ørt til
øvel sesvi rksomheden. 159
Den t idligere forsvarschef Jørgen Lyng er ikke enig i kr it ikken: ”Han har ret
vedrørende ammunit io n, især i hæren, ma t erielfor nyelser samt i begrænset omfan g
vedrørende personellet s indst illing. Men vore pilot er var gode (der manglede dog
et ant al), flådens enheder opt rådt e professio nelt , og i J yske Divis io n var der t ale
om dygt ig før ing i felt en. Men bl.a. fodnot eper ioden lod ikke per sonellet uberørt .
Clemme sen har en skarp pen.” 160
Samlet set sket e der et fald i Forsvaret s milit ære st yrke i løbet af 1980'er ne , og det
er oplagt at ant age, at Forsvaret ville være blevet ramt af en kat ast rofe, hvis Den
Ko lde Kr ig på det t idspunkt havde udviklet sig t il en "var m " kr ig selv uden brug af
kernevåben. Men år sagen var ikke, at Danmark milit ært ikke lod sig for svare, me n
snarere "hvad skal det nyt t e"- ho ldningen, so m skabt e en po lit isk opfat t else af, at
Danmark ikke lod sig for svare. "Hvad skal det nyt t e" - ho ldningen ble v på den måde
157
Ibid side 29-58.
Ibid side 59.
159
Michael Clemmesen: "De danske væbnede styrker i fremtiden – en skitse fra sidelinien". 8. maj 2003.
160
Brev fra Jørgen Lyng 2. november 2009.
158
93
t il en selvopfyldende pro fet i. Den økonomiske kr ise i 1980'er ne forst ærkede denne
ho ldning t il det danske milit ær, men den havde hele t iden vær et der.
Mellem S lotsholmen og Vedbæk
Ledelsen af Forsvaret var i 1980 opdelt i t o forskellige d ele. Forsvar sminist er iet
havde (og har fort sat ) t il huse o ver for Chr ist iansborg i et meget smukt palæ på
S lot sho lmsgade nr. 10, so m blev opført i 1741 -42 so m det Det Württembergske
Palæ. 161 I 1849 – mens den 1. S lesvigske Kr ig rasede – flyt t ede den daværend e
kr igsminist er A. F. Tscher ning ind i en naboejendo m ved navn Den Stormske Gård .
Da der ikke var p lads nok her , overt og han også dele af det Det Württembergske
Palæ, so m eft er hånden helt blev ind lemmet i minist er iet . I 1905 blev både
kr igsminist eren og mar ineminist er en under lagt en overordnet forsvar sminist er,
so m t ilmed var en civilist . Med nogle få undt agelser (ud o ver minist re, so m havde
en vis milit ær baggrund) , er det en t radit ion, so m er blevet opret holdt t il i dag. 162 I
1950 blev de t o minist er ier Kr igsminist eriet og Mar ineminist er iet nedlagt og
erst att et af et samlet Forsvarsminist er ium.
I 1950 blev Forsvarsst aben og post en so m forsvar schef opret t et med ho vedsæde på
Kast ellet i København. I 1969 blev Forsvar sst aben ved lo v lavet om t i l
Forsvar sko mmandoen, der for lod bygningerne på Kast ellet og flyt t ede ud t il nye
bygninger i Vedbæk i 1972-1973. Den direkt e år sag var, at Danmark i løbet af
1960'er ne oplevede en gradvis nedt rapning af den amer ikanske våbenhjælp , o g
fremo ver måt t e klar e s ig med egne ress ourcer, hvilket krævede st ærkere
planlægning fra en vær nsfælles ledelse. Flyt ningen fra Kast ellet i København t il
Vedbæk bliver bedø mt forskelligt . En t idligere forsvarschef – genera l Chr ist ian
Hvidt – har i et int er view givet udt r yk for, at den geografisk e afst and ikke bet ød
noget , og at man kunne være inde i København i løbet af en halv t ime , hvis man
undgik myldret iden. 163 En anden t idligere forsvarschef – general Jørgen Lyng –
vedgik, at afst anden t il den po lit iske ledelse kunne være et problem: "Afst ande n
bet yder alt id et eller andet . Jeg mener, at den både kan have fordele og ulemper.
Hvis afst anden bliver for lang – fx hvis man sad i Jylland, så havde det været
ødelæggende. Det ville have været for langt . Fordi meget oft e skal der ske noget
hurt igt , så det ville ikke gå. Omvendt vil jeg sige, at afst anden t il Vedbæk var lige
i o verkant en, og nu hvor man nu bliver placer et på Ho lmen bliver det meget
let t ere." 164 En mere skarp ud lægning giver milit ær hist or iker Michael Clemmesen,
so m i 2003 i en art ikel ko m med følgende beskr ive lse, so m især syn t es mønt et på
per ioden før 1988:
For godt 50 år siden oprettedes embedet som Forsvarschef , og sammen med den
lille Forsvarsstab blev han placeret i Kastellet. Opgaven var at være regeringens
primære milit ære rådgiver, ansvarlig f or f orsvarsberedskabet. Den kort e af stand
til Slotsholmen lettede et tæt samspil med politikerne. Der var dog i kke behov f or
et speci elt t æt samspil. Opgaven var klar: At f orsvare Danmark mod Sovjet unionen
sammen med vores NATO -allierede. Forsvarets personel var i overvældende grad
161
Christiansen 1985 side 9.
Ibid side 20-27.
163
Interview Christian Hvidt.
164
Interview Jørgen Lyng.
162
94
værnepligt ige og derf or billige, og hovedparten af materiell et f ik vi f ra den store
allierede USA. For godt 30 år siden f lyttede Forsvarschef en til den nye
Forsvarskommando i Vedbæk. Opgaven var stadig den samme og kla r. Den gav
ikke behov f or nogen t æt koordination. Men nu var ressourcesituati onen stadig
vanskeligere, hvilket ledt e til f riktion, f ørst mell em værnene og f orsvarsstaben, og
ef terhånden som Forsvarschef ens kontrol med værnene øgedes, mell em
Forsvarskommand o og Forsvarsdepart ement. Den f ysi ske af stand gjorde et
uf ormelt samarbejde på lavere ni veau mellem kommando og Depart ement
vanskeligere. I Forsvarskommandoen mente man i hovedsagen, at det var huset s
opgave at udf orme Forsvare t indenf or den givne – altid util strækkelige –
økonomi ske ramme. Departementet f andt, at dette ignorerede hensynet til den
politiske ledelse, som jo netop Departementet var i tæt kontakt med. 165
Forsvar sko mmandoen havde i 1973 cirka 410 o fficerer og cirka 245 civile so m
ansat t e. 166 I 1989 havde FKO cirka 580 ansatt e – et ant al, so m FK 88 anbefa lede
blev reduceret t il 410 ansat t e (både civile og milit ære). 167 Det var et st ort ant al i
for ho ld t il de ansat t e i det ret lille Fo rsvarsminist er ium, so m i for vejen ikke
ligefr em var et ”t ungt ” minis t er iu m, og for at gøre ondt værre, var der en t endens
t il, at po lit isk svage po lit iker e fik t il opgave at st yr e det so m deres ressortområde.
Da den ko nser vat ive po lit iker Hans E ngell i 1982 blev ny forsvarsminist er , havde
han kun en gang før so m jour nalist været i minist er iet , og han kunne ikke længere
huske adressen. 168 Han havde heller ikke nogen specie lle forudsæt ninger for at
være forsvar sminist er ud over en fort id som so ldat i Livgarden og af den nye
st at sminist er Poul Schlüt er fik han blot at vide, at h an skulle sørge for at ho lde
polit isk ro om Forsvaret . Den borger lige reger ing eft er 1982 var en skrøbelig
koalit io nsreger ing med delt agelse af så forskellige part ier so m Det Radikale
Venst re og Det Konser vat ive Fo lkepart i (det vidner af samme grund om Sch lüt ers
dygt ighed, at han sad på post en frem t il januar 1993) . En st r id o m
forsvarspo lit ikken ville være ødelæggende for sammenho ldet i reger ingen og
der for skulle forsvarsminist eren ikke gøre ”sig for kost bar og besvær lig”. 169
Schlüt er st øtt ede t anken o m et st ærkt forsvar, men ville ikke gøre det t il et cent ralt
spørgsmål for en borger lig reger ing. E n af de få gange , st at sminist eren blandede
sig i dansk forsvarspo lit ik var, da hans mor beklagede sig over, at der var planer
om at nedlægge kaser nen i Hader slev, hvor hun boede. Engell fik noget nær lodret
ordre om at gle mme alt o m at nedlægge den kaser ne. 170
Engell svækkede muligvis også sin egen posit ion ved jævnligt at t age ud og besøge
milit ære anlæg, skibe og enheder o veralt i Rigsfæ llesskabet . I de fem år , han var
forsvarsminist er , foretog han over 100 t jenest ebesøg t il milit ære st yr ker i
Danmark, Grønland og Færøer ne, og hans fravær i fo lket ingsgruppen var t il t ider
så markant , at den konser vat ive gruppefor mand Knud Øst ergaard endt e med at
sæt t e et stort indr ammet billede af for svar sminist eren op på hans st ol, så de andre i
165
Michael Clemmesen: "De danske væbnede styrker i fremtiden – en skitse fra sidelinien". 8. maj 2003.
Lyng m.fl. 2000 side 138.
167
“Forsvaret i 90'erne – beretning fra Forsvarskommissionen af 1988.” Statens Informationstjeneste 1990. Bilag 5 side
2.
168
Engell 1998 side 72.
169
Ibid side 79.
170
Ibid side 106-107.
166
95
gruppen kunne huske, hvordan deres for svar sminist er så ud. 171 Minist er besøg er
nødvendige, så vedko mmende ho lder sig i kont akt med virke ligheden uden fo r
København, men det kan også t age over hånd.
Som o mt alt af Clemmesen, kunne forho ldet mellem depart ement et og FKO t it være
konflikt fyldt – ikke mindst om økono mis ke forho ld. Den t idligere ad mir al Jørgen
Bork er indr er, hvordan depart ement et fra 1972 t il 1974 sat t e afdelingschef Bert il
Jaco bsen t il at lave et sparekat alog for FKO. Samar bejdet melle m Bert il Jacobse n
og FKO fungerede ikke sær lig godt , og forsvar schefen fik ikke sparekat aloget at
se, før minist eren havde læst det . Først i sidst e øjeblik ( før forsvarschefen skulle
køre afst ed for at møde minist eren) fik han overrakt sparekat aloget af Bert il
Jaco bsen, og forsvarschefen var af den grund meget rasende. 172 I 1977 tog den
socialdemokr at iske for svar sminist er Or la Møller den met ode et skr idt videre og fik
foranlediget , at en oberst løjt nant og kontorchef i depart ement et – G.K. Kr ist ense n
– blev udpeget t il chef for Forsvar sst aben og der med nr. 2 i det milit ære hierarki.
Normalt var det kut yme, at Forsvaret selv valgt e o fficerer t il ledende post er , eft er
de var blevet godkendt po lit isk (t ypisk st eg den po lit iske int er esse , jo højere op i
rang en o fficer ko m), men her blev der vendt op og ned på de skr evne og uskrevne
spilleregler. Det vist e sig også, at det ikke var en grat is handling, for der var fra
st art en en st or fjendt lighed mod G.K. Kr ist ens en, so m blev set som en
socialdemokr at isk opfindelse inde i FKO. Generallø jt nant G. K. Kr ist ensen fik i
1983 ikke sin kont rakt so m forsvarsst abschef for nyet og blev heller ikke so m
vent et for fremmet t il ny for svarschef, men blev i st edet degrader et t il obe rst . I
raser i for lod han FKO og tog i mod et job so m chef for 2. S jællandske Br igade i
Vordingborg. Han klagede senere , fordi han ment e, at han var blevet fjer net a f
polit iske årsager , og sagen udviklede sig t il en injur iesag i Freder iksberg Byret ,
fordi han i den eft er fø lgende audit ørundersøgelse anklagede en anden højt st ående
officer for falsk vidneforklar ing. 173
De nær mer e o mst ændigheder o m fjer nelsen af G. K. Kr ist ensen so m chef for
Forsvar sst aben foreko mmer selv i dag ik ke helt klar lagt e. Engell o mt aler sagen i
sine er indr inger På Slot sholmen, men fo rklar ede ikke r igt ig, hvorfor han skulle
fjer nes. Det omt ales af E ngell, at G.K. Kr ist ensens ledelsesfacon var mer e præget
af ”ordrebogen” end af t alent for overt alelse og insp ir at ion, samt at han havde et
vo ldso mt t emperament . 174 Det er for modent lig korrekt , men kunne sikkert også
passe på mange andr e o fficerer. Det ligger nok nær mere sandheden, når det i
Engells er indr inger kort fat t et nævnes, at der i brede kredse i Forsvaret var
overraskelse over hans dr ist ige ”spr ingavancement .” 175 G.K. Kr ist ensen blev
desuden associeret med de øko no miske nedskær inger på forsvar sbudget t et , som
begyndt e eft er 1980 . Det gjorde ham heller ikke populær, at han i 1982 fik
foranlediget , at de enke lt e vær nschefer blev reducer et t il "in spekt ører" so m led i
en cent raliser ing af magt en i FKO. 176 Admiral S ven E. Thiede udt alt e ganske
sigende i 1982: ”I ngen o fficer har siden anden verdenskr ig skadet det danske
171
Ibid side 145-146.
Bork 2010 side 159-160.
173
”Generaler mødes i retten”. Politiken 22. april 1986.
174
Engell 1998 side 135-136.
175
Ibid.
176
"Tidligere forsvarsstabschef, G.K. Kristensen, er død." Ritzaus Bureau 23. maj 2001.
172
96
forsvar så meget som G.K. Kr ist ensen. " 177 Milit ær socio logen Henning Sørensen ,
forklar ede modst anden mod G.K. Kr ist ensen med henvisning t il, at han dels var
blevet forfr emmet uden at have en operat iv baggrund ( hvilket mindskede hans
aut orit et i Forsvaret ) , og dels fordi han ønskede at skære ned på specielt Søvær net :
Men med daværende oberstl øjtnant
G.K.
Kristensens udnævnelse ti l
generalløjtnant i 1977, der i sig selv var et spring -avancement over 3 grader, blev
der ikke taget hensyn til den betingelse. Det cent ral e er i kke springet.
Hærof f icererne Wolf f og Jørgen L yng, samt admi ral Vedel har også gjort "spring karriere". Men ingen af disse stod uden den operati ve erf aring, som hærof f iceren
G.K. Kri stensen mangl ede, da han f ra sit skri vebord i f orsvarsmini steriet bl ev
f orf remmet af
daværende f orsvarsminister Orla Møll er.
Netop f ordi
skibsch ef serf aring spil ler så stor rolle i søværnet, og f ordi det heraf f ølger, at der
skal være et vist antal skibe til rådi ghed f or at denne erf aring kan erhverves, var
G.K. Kri stensens tanker om at begrænse antallet af f lådens skibe, et kriti sabel t
f orslag, set f ra søværnet s side. Også karri eremæssigt. Der var alt så f lere
værnsbetingede brudf ladser mell em G. K. Kri stensen og dennes ef terf ølger, admi ral
S. E. Thiede, f oruden de personlige. 178
Ko nsulent i HKKF, Poul Sørensen, ar bejdede fler e gange sammen med G. K.
Kr ist ensen i 1980'er ne og 1990'er ne. Han forklarede under et int er view i 2008,
hvor for G.K. Kr ist ensen blev fjer net på denne måde:
Det var jo f uldst ændi g uhørt i det milit ære system, at der kunne komme en mand
med en rang af oberstløj tnant og kontorchef i Forsvarsmi nist eri et, som kunne blive
sat ind på en generalløjt nant s -stilli ng. Han overhalede jo en masse af Forsvaret s
egne kandidat er. De laver sådan en generals -li ste, hvor G.K. Krist ensen
selvf ølgelig slet ikke var på, men hvor der var en masse andre h æderskronede
traditionalist er som f orsvarschef en havde peget på. De bl ev jo f orbigået. Det
grundlagde simpelt hen alt det had internt i f orsvarssystemet, som var til G.K.
Kri stensen. Det der skete da Engell bl ev minist er, det var, at man skull e have en
ny f orsvarschef . Du ved, at de kører det her med, at det kører på skif t mellem
værnene, så det var f aktisk Hæren der stod f or tur. Men på grund af modstanden i
konservative mil itærkredse mod G.K. Kri stensen, så af veg man f ra det man alti d
ellers havde gjort, n emlig at den siddende f orsvarsst abschef automati sk bl iver
f orsvarschef og derf or ville Engell af med G.K. Krist ensen. 179
Et omdiskut eret spørgsmål er , o m han blev fjer net , fordi han blev set so m for
”socialde mokrat isk”. Poul Sørensen afvist e klart det t e og huske de ham t vært imo d
so m en t ypisk apo lit isk konser vat iv o fficer. 180 Det giver måske bedre mening at
sige, at der sket e en skærpelse af hans ho ldninger eft er den dramat iske exit fra
FKO. E ft er sin t id so m forsvarsst abschef slog han sig sammen med
Socialde mo krat iet s for svar sordfører Knud Damgaard og leverede faglig viden t il
177
”Dødsfald: Gunnar Kjær Kristensen 72”. Information 25. maj 2001.
Sørensen 1988 side 304.
179
Interview Poul Sørensen.
180
Ibid
178
97
Damgaards po lit iske ar bejde. 181 G.K. Kr ist ensen var desuden i 1988-1993 medlem
af organisat ionen General s f or Peace and Disarmament , so m eft er Den Ko lde Kr ig
kom under anklage for at være f inansier et af Øst blokken. 182 I den såkaldt e
Fredsavi sen, so m blev udgivet af Samarbejdskomiteen f or Fred og Sikkerhed ,
st øtt ede han i 1985 det socialdemokrat iske ønske o m en at omvåbenfr i zo ne i
Norden og kr it iserede samt idig st at sminist er Poul Schlüt er for a t skræmme
dansker ne væk fra NAT O. 183 I et int er view i juli 1986 ko m han i LO-Bladet med en
lo vpr isning af et socialdemokr at isk forsvar sudspil, so m ville flyt t e vægt en i
Forsvaret over på mindre og mere defensive våben. Angående kr it ikken fr a
borger lig side udt alt e han, at det byggede på manglende indsigt og var „grænsende
t il det hyst er iske”. 184 For en højt st ående dansk o fficer må det bet egnes so m en
usædvanlig part ipo lit isk st illingt agen.
En anden st r id, so m prægede de sidst e år af Den Ko lde Kr ig , var en konflikt o m
refor men af Hærens st rukt ur, der endt e med at blive t il en konflikt melle m
depart ement et og FKO. I december 1984 blev der nedsat en ar bejdsgruppe
sammensat af repr æsent ant er fra Forsvar sminist er iet , Forsvarsko mmandoen og de
milit ære fagfor eninger, so m skulle se på, om der på eksper iment el bas is skulle
afprøves en ny ko nt raktt ype for best emt e ansat t e i Hæren – den såkaldt e AGVkont rakt . Modellen ville bet yde, at kampvogns - og spe jderenheder skulle uddannes
i 18 måneder, hvorpå de skulle overgå t il r e ser ven. Det ville indebære en st or
redukt ion i fredst idsst yrken og der med t ab af milit ær ekspert ise og skyldt es eft er
den senere forsvarschef general Jørgen Lyngs mening en mis forst åelse a f
er far inger fr a S ver ige, hvor svenske vær nepligt ige eft er en r elat i v kort vær nepligt
kunne bet jene best emt e t yper kampvogne. De danske kampvogne var t eknisk mer e
krævende at bet jene end de svenske modeller og krævede der for en længere
uddannelse. AGV-kont rakt en blev i mart s 1987 forkast et af FKO, so m heller ikke
brød sig o m, at fagforeninger ne på den måde blandede sig i dansk forsvarspo lit ik.
Det blev i st edet Forsvar sminist er iet , som i eft eråret 1987 fik gennemt rumfet , at
AGV-kont rakt en skulle imp lement eres. Forsvarsko mmandoen adlød, men ikke ude n
en vis bit t er hed, og ree lt frøs samar bejdet fast , indt il en ny forsvarsminist er og en
ny depart ement schef ko m på plads eft er et valg i 1987. 185 Per ioden blev benævnt
so m ”en hadefase på et par måneder ” af daværende chef for Forsvar sst aben,
generallø jt nant Jørgen Lyng, men han gav o gså udt ryk for, at der var blevet begået
fejlt agelser fr a såvel depart ement so m fr a FKO. 186
Der var i den per io de også mist illid t il, hvem der egent lig t rak i t rådene i
Forsvar sminist er iet . Den t idligere generalløjt nant Kjeld Hillingsø fort alt e , at han i
1980’er ne (so m ober st i FKO) for nemmede , at depart ement et reelt var infilt reret a f
socialdemokr at er , og at der var alt for t æt t e bånd mellem depart ement et s fo lk og
de milit ære fagforeninger:
181
Lyng m.fl. 2000 side 177.
"Tidligere forsvarsstabschef, G.K. Kristensen, er død." Ritzau 23. maj 2001 & Barrass 2009 side 290.
183
"Tidligere forsvarsstabschef, G.K. Kristensen, er død." Ritzau 23. maj 2001.
184
Poul Monggaard: "Katastrofale mangler i det danske forsvar". LO-Bladet nr. 15, 24. juli 1986.
185
Michael Clemmesen: "Politics of Danish Defence 1967-1993" . Kapitel fra Carsten Due-Nielsen & Nikolaj Petersen
(redaktører): "Adaptation & Activism. The Foreign Policy of Denmark 1967-93." Dansk Udenrigspolitisk Institut 1995.
Side 120-121.
186
Interview Jørgen Lyng.
182
98
Og der var t ætte bånd mellem HKKF og 1. kontor. Hvad der ikke er noget at sige
til senere, hvor man f x så Jens Chri stian Lund som sagsbehandl er derinde og han
var jo meget soci aldemokratisk. Man havde of te en f ornemmelse af , at ministeriet
havde nære relationer til f agf oreningerne og det klagede j eg over på et tidspunkt …
nej, jeg klagede ikke over det. Jeg meldt e det til f orsvarschef en, som var admiral
Thiede og general Lyng… generalløjtnant Lyng, som var chef f or Forsvarsstaben.
Ef ter jeg havde været der i nogle måneder i ’86 og havde f orhandl et med
minist eri et, ment e j eg, at mi nist eri et f ørte soci aldemokratisk politi k. På det
tidspunkt havde vi haf t borgerlig regering i f ire år, så det undrede mig jo lidt. Det
blev der så taget lidt action på og det ændrede sig f ørst totalt, da Mi chael
Chri stiansen kom ind i billedet so m departement schef . 187
Rimeligvis bør det nævnes, at Hillingsø’s opfat t else ikke delt es af den daværende
forsvarsminist er Hans Engell, so m i sin selvbiografi På Slotsholmen indrømmed e,
at man so m borger lig po lit iker nemt kunne mist ænke cent raladminist rat ion en (eft er
flere år med socialdemokrat isk st yr e) fo r at være illo yal, men at han i praksis
aldr ig fandt eksempler på det . Selv når nye refor mplaner med et eksplosivt indho ld
blev o ver ve jet . Som han skrev: "På det t idspunkt sendes samt lige papirer rundt t il
samt lige minist re og embedsmænd – der ligger i t usindvis af sider, so m enhver
jour nalist ville kast e sig over med glubende appet it . Men ikke én enest e gang
oplever de nye minist re, at noget siver eller papirer ko mmer pressen ur et mæssig i
hænde. Der signale res en sådan lo yalit et og vilje t il at fungere på den nye
reger ings og de siddende minist res po lit iske præmisser, at det må over bevise selv
den mest t øvende og negat ive." 188
Samlet set er det næppe o verdrevet at sige, at der i løbet af 1980’er ne sket e e n
fo r værr ing af de civil- milit ære for ho ld. Det st ore st ridsemne i de civil - milit ær e
relat ioner var i høj grad økono mien og specielt forsøg fra depart ement et s side på
at holde økono mien under kont ro l ved at placere fo lk i FKO. Somme t ider
midlert idigt og andre gange per manent , so m t ilfæ ldet var med G. K. Kr ist ensen.
Det er i det lys svært at se, hvordan der kunne ar bejdes på at øge den
konvent io nelle afskrækkelse, selvo m den i den sidst e fase af Den Ko lde Kr ig ko m
t il at bet yde st adig mere. Hvad der samt idig gjor de de civil- milit ære relat io ner
endnu værre, var konflikt en me llem r eger ingen og Fo lket inget om den såkaldt e
fodnot e-polit ik.
Folketinget og forsvarspolitikken
1980’er ne var en per iode med st ærk polit isk t urbulens o mkr ing den danske
sikker hedspo lit ik. T akket vær e den usædvanlige par la ment ar iske sit uat io n, at den
borger lige reger ing fra 1982 t il 1988 havde et par lament ar isk flert al for si n
økono miske po lit ik, men et par lament ar isk flert al imod sig , når det gjaldt
sikker hedspo lit ik, opst od den såkaldt e fo d not e-polit ik, hvor et flert al i Fo lket ing et
flere gange markerede sig kr it isk i for ho ld t il NAT O – eksempelvis o mkr ing
at omoprust ning, det såka ldt e ”st jer nekr igsprogram” SDI eller t il fordel for en
at omvåbenfr i zo ne i Norden. I alle dis se sager blev reger i ngen af et flert al i
187
188
Interview Kjeld Hillingsø.
Engell 1998 side 90.
99
Fo lket inget pålagt at indt age særst andpunkt er (de såka ldt e fodnot er) i for ho ld t il
NATO eller US A.
St riden drejede sig so m t idligere påpeget om den danske sikker hedspo lit ik, me n
t ils yne ladende kun i r inge grad o m forsvarspo lit ikken. D et bet yder, at de milit ære
konsekvenser af fodnot e -polit ikken ved først e øjekast kan være svære at få øje på.
Den øst t yske, milit ære eft erret ningst jenest e (ikke at forveksle med Minist er iet for
St at ssikker hed eller Stasi) havde et nøgt ernt syn på Danmarks milit ære ro lle i
NATO, og i deres opt ik var de danske fodnot er i NAT O et indenr igspo lit isk
kur iosum uden milit ær bet ydning. Tvært imod var ho ldningen i Øst t ysk land, at i en
kr ise eller kr ig ville alle for beho ld aut omat isk falde fra , og Danmark ville indgå
so m en int egreret del af NAT O. 189 S ynspunkt et deles af den amer ikanske hist or iker
Mat t hew Aid, so m i 1980’er ne ar bejdede i US A's elekt roniske eft erret ningst jenest e
NS A, og so m i 2011 forklarede Berli ngske Tidende, at han ikke engang havde hørt
om de danske fo dnot er. Han anså det også for at vær e et indenr igspo lit isk spil
uden st ørre
milit ærst rat egisk
bet ydning .
Den
samme
ho ldning
giver
milit ær hist or iker Michael Clemmesen udt ryk for:
NATO er en rummelig organi sation. Frankrig stod i en årrække uden f or
alliancens milit ære samarbej de. Det græsk -tyrki ske spørgsmål har altid f orgif tet
situationen i det østli ge Middelhav. I Af ghanistan deltager f lere lande kun i de
mindre f arlige områder. Aktuelt er det så som så med både vilj e og mi dler i
f orbindelse med Libyen (…) Selvf ølgelig ville de alli erede have sendt
f orstærkninger, hvis de kunne nå det. Det ville ikke være f or vores blå øjnes skyld,
men ud f ra deres interesser. Den jyske halvø havde f ra besætt elsen været udvi klet
som luf tbaseområde og var konstant blevet udbygget deref ter. Herf ra påvi rkede
man de mili tære muligheder i England, Norge, Nordt yskland og Østersøen med
Stræderne. At påstå at man kunne opgive det, blot f ordi Danmark opt rådt e
tåbeligt, viser svigt ende strategi sk realitetssans. 190
Der s ynes kort sagt at være enighed o m, at de milit ærst rat egiske konsekvenser af
fodnot erne ikke må o verdr ives. De var først og fremmest e n del af det po lit iske
spil, og NATO var so m en alliance af først og fremmest demokrat ier rumme lig nok
t il at kunne ho lde t il det . Men det giver på den anden side måske bedre mening at
sige, at det var med t il at belast e de civil - milit ære forho ld på et kr it isk t idspunkt .
Nær mere best emt forho ldet melle m opposit ionen i Fo lket inget og Forsvar et . I 1988
kom den sidst e fodnot e, hvor det såkal dt e "alt er nat ive sikker hedspo lit iske flert al " i
Fo lket inget krævede, at Danmark fr emo ver skulle infor mere kr igsskibe fr a de
øvr ige NATO- lande o m, at det var dansk po lit ik i fredst id at sige nej t il
at omvåben. Det kunne i vær st e fald bet yde, at krigsskibe f ra at o mmagt er i NAT O
(dvs. Storbr it annien, US A og i mindre grad Frankr ig) ikke længere kunne lægge t il
kaj i danske havne. Den nye , danske repræsent ant i NATO’s Milit ære Ko mit e
(NATO’s øverst e milit ære organ), viceadmiral Jørgen Bork, er indre de reakt ionen,
da han på sin først e ar bejdsdag i ko mit een skulle or ient ere sine milit ære ko llegaer
om det t e udspil fra Fo lket inget . Følelsen af ydmygelse og vrede skinner t ydeligt
igennem selv flere år eft er :
189
190
Friis 2005 side 274.
Stougaard. Berlingske Tidende 10. juli 2011.
100
Og den erindrer jeg særlig godt, f ordi lige da den kom, f or lod jeg jobbet som chef
i Søværnet s Operative Kommando, det gjorde jeg d. 1. april 1988 og drog til
Bruxell es, og en af mine all erf ørste opgaver var i NATO’s milit ærkomit é, hvor j eg
stort set ikke kendt e nogen, man sad i denne kreds af general er og admi ral er (…)
med krummede t æer i skoene og f orklarede, hvad jeg nok t roede, den danske
regering nok mente med denne f odnote… det synt es jeg ikke var morsomt, men j eg
gjorde det med høj røst klart – f or jeg var vant til at f øre kommando – og med
krummede tæer i s koene, som jeg sagde, f ordi det var pi nligt, og jeg bl ev mødt med
en mur af tavshed, af visning, vrede, skuff else grænsende til f oragt f or det , jeg
sagde. 191
Den økono miske kr ise for værrede også muligheder ne for et st ørre samar bejde o m
dansk forsvar s- og sikkerhedspo lit ik. Ko nkret kan det påvises ved, at den såkaldt e
perspekt ivplan fr a Forsvar sko mmandoen o m udvik lingen af Forsvaret i det
kommende årt i 192 blev udar bejdet i per ioden 1982 -1983 uden nogen po lit isk debat
(eksempelvis o m det økonomiske grund lag). 193 I 1983 løb socialdemokr at erne – i
lyset af den økono miske kr ise – fra et forsvarsfor lig og krævede bespar elser på i
alt 600 mio. kroner på forsvarsbudget t et. Reger ingen havde et flert al imod sig og
nåede i st edet t il enighed o m, at der i 1983 og 1984 skulle spares hhv. 140 mio. og
180 mio. kroner. I 1987 måt t e den borgerlige reger ing opgive at få gennemført et
nyt forsvarsfor lig og et eksist erende for svarsfor lig fr a 1984 blev der for for længet
og økonomisk reguler et gennem finans lo ven for 1988. 194 Før st i 1989, ko m et nyt
forsvarsfor lig.
Derudover blev dansk forsvarspo lit ik fo rpest et af en r ække „sager”, so m også
nåede det polit iske niveau i Fo lket inget . Den t id ligere o mt alt e sag o m
forsvarsst abschef G. K. Kr ist ensen s afgang gav anledning t il en masse kr it iske
spørgsmål i Fo lket inget . En anden sag var ”ho vsa - missilet ” fra 1982, hvor den
danske fregat Peder Skram i sept ember 1982 ved en fejlt agelse affyrede et
Harpoon-ant iskibs missil. Ved et rent mir akel sejlede der ikke skibe i den ret ning ,
missilet fløj, og i st edet ramt e det et ubeboet sommer huso mr åde på S jæ llands
Odde, so m blev jævnet med jorden. Der blev eft er følgende nedsat en
kommiss io nsdo mst ol i okt ober 1982, som skulle se på ansvar splacer ingen i
ulykken, og i maj 1983 ko m beret ningen, so m i al væsent lighed gav
orlogskapt ajnen ansvar et . Det medført e, at der gik po lit ik i sagen , og en ny
kommiss io nsdo mst ol blev nedsat i 1984, uden at den nåede fr em t il væsent lig nye
konklus io ner. 195 I 1986 slut t ede ret ssagen om ulykken , og orlogskapt ajnen – so m
alt id hævdede, at ulykken skyldt es en t eknisk fejl, og at den skyldige var den
amer ikanske producent af missilet – fik den mildest t ænkelige st raf: en
iret t esæt t else. Han kunne også fort sæt t e sin karr ier e inden for Søvær net . 196
***
191
Interview Jørgen Bork.
Helt nøjagtig hed det ”Forsvarets udvikling 1985-1994. Perspektivplan 2. del”.
193
Lyng m.fl. 2000 side 171.
194
Ibid side 186.
195
Engell 1998 side 180-183.
196
Elle. Berlingske Tidende 26. juli 1994.
192
101
Det er her nødvendig at forklare, hvord an forsvarspo lit ik foregår på
Chr ist iansborg: S iden 1972 har Fo lket inget haft et fast Forsvarsudvalg ( forkort et
FOU), der best år af 17 medlemmer samt et skift ende ant al st edfort rædere. Me n
Forsvar sudvalget har aldr ig fået nogen spec iel po ndus i dansk forsv ar spo lit ik,
fordi det også rummer med lemmer fr a for svar skr it iske part ier. Der for har det siden
sin oprett else vær et sædvane, at forsvarsforlig – der fast lægger Forsvaret s budget
og målsæt ninger for fler e år frem – bliver udar bejdet uden o m FOU af den såkaldt e
forsvarspo lit iske følgegruppe. Også ironisk kaldt ”forsvarsbrødr ene”. Der med ble v
Fo lket inget s vigt igst e redskab t il ko nt rol med Forsvaret ho ldt uden for FOU.
Socialist isk Fo lkepart is forsvarsordfør er Jens T ho ft skr ev i en bog i 1986: ”Mange
t ror fejlagt igt , at fo lket inget og ikke mindst det s forsvarsudvalg forsynes med
masser af fort rolige eller hemmelige oplysninger. I fo lket inget s forsvarsudvalg
sker det så godt so m aldr ig og udenr igspo lit isk nævn kun sjæ ldent . Og de
oplysninger, der modt ages her, ha r lav klassifikat io nsgr ad – så lav, at man for
længst har kunnet læse hero m i aviser ne.” 197 Jens T ho ft s eft er følger so m
forsvarsordfør er, Pelle Vo igt , skrev i sine er indr inger: ”I årevis var
forsvarspo lit ikken nemlig blevet varet aget af en lille gruppe po lit ikere der
for valt ede de for svar sfor lig Socialdemo krat erne og de borger lige indgik. De
over lod det mest e af magt en t il Forsvarskommandoen og Forsvar sminist er iet , mens
Fo lket inget s forsvarsudvalg – i modsæt ning t il de flest e fo lket ingsudvalg – var et
rent ek spedit io nskont or for sager der i for vejen var afgjort blandt
for ligspart ier ne.” 198
Hvad ent en vi t aler o m T ho ft eller Vo igt , er der t ale o m kr it iske røst er i for ho ld t il
dansk forsvarspo lit ik, men forsvar sminist er Knud E nggaard fra Venst re bekræft e d e
under et int er view i 2006, at han so m fo rsvarsminist er i 1988 -1992 gjorde, hvad
han kunne for at ho lde FOU uden for indflydelse: „I Forsvarsudvalget har du nogle
øjne og ører siddende, so m har andre hensigt er end at gavne Forsvaret …ja…der
har du SF og Enhedslist en 199 siddende, ikke? So m ikke har den hensigt at realisere
for lig, men at spænde ben for dem. ” 200
Der var imid lert id andre måder , hvorpå en ivr ig opposit io nspo lit iker kunne skaffe
sig infor mat io ner o m dansk forsvarspo lit ik. Et medlem af Fo lket inget kunne
ekse mpelvis st ille et § 20-spørgsmå l t il ent en skr ift lig eller mundt lig besvar else af
forsvarsminist eren. Ved en mundt lig besvarelse er det t ypisk, at foruden spørgere n
og svareren, kunne højst t o andre fo lket ingsmedlemmer få lo v t il at invo lvere sig.
Derudo ver kunne et fo lket ingsmedle m r et t e en såka ldt forespørgsel t il minist eren,
hvilket kunne udløse en såkaldt forespørgselsdebat i Fo lket inget . Det kunne så
medføre en såkaldt mot iveret dagsorden, hvor Fo lket inget afgiver sin mening o m
en best emt sag. Men in gen af disse met oder behøver at være andet end
irr it at io nsmo ment er for en kampklar reger ing. Alene i fo lket ingsåret 1984 -85 blev
der st illet 173 spørgsmål i Fo lket inget og 120 spørgsmå l fra Forsvarsudvalget .
Desuden besvarede minist eren 10 samr ådsspørgsmå l. 201 Men svar ene på disse
spørgsmål er ikke ensbet ydende med indsigt – t vært imod benævnes
197
Jens Thoft: "Den forsvarspolitiske beslutningsproces - et levn fra enevælden." Kapitel fra Wilhelm ChristmasMøller, Lars Olsen & Christian Jensen (redaktører): "I demokratiets navn." Fredsbevægelsens Forlag 1986. Side 11.
198
Voigt 1999 side 182-183.
199
Enhedslisten kom nu først i Folketinget i 1994.
200
Interview Knud Enggaard.
201
Lyng m.fl. 2000 side 168.
102
spørgsmåls inst it ut ionen af nogle so m et „afmagt sbaro met er”, for jo fler e
spørgsmål, der st illes, jo mere t yder det på, at der ikke bliver svaret ordent lig. 202
Det er primært embedsmændene i Forsvarsko mmandoen og depart ement et , so m
besvarer spørgsmål o m milit ære sagso mråder , og de blev eft er hånden ekspert er i at
levere så int et sigende svar so m muligt . Indirekt e havde denne sit uat ion også visse
fordele, fordi den t vang oppo sit io nen i Fo lket inget t il at opdyrke alt er nat ive
kilder. Pelle Vo igt opbyggede i sin t id som forsvarsordfør er for SF et omfat t ende
int er nat ionalt net værk, der bl.a. o mfat t ede jour nalist er so m Jørgen Dragsdahl, den
t idligere CI A- medar bejder Bill Arkin, kont akt er med eksempelvis Sosiali sti sk
Venst reparti i Norge og Die Grünen i Vest t yskland. Derudover skabt e Vo igt også
et t æt samar bejde med danske freds - og konflikt forskere so m Anders Boserup. 203
Som han skrev i sine er indr inger : ”Når vi i det alt er nat ive sikk er hedspo lit iske
flert al havde r y for at være velfor beredt e og have argument er ne i orden, var det
ikke med uret t e. Hvor de borgerlige part iers ordførere havde hjæ lp fr a reger ingen
og dens embedsmænd t il at skr ive t aler og udfor me argument er ne, var vores
infor mat io nskanaler mærkeligt nok på ma nge måder breder e og bedre. Da de vel at
mær ke først var blevet opbygget med slid og slæb.” 204
***
Det var imidlert id ikke kun t ilst edeværelsen af part ier so m S F, so m gjorde det
svært at før e forsvar spo lit ik på Chr ist ia nsborg i den per iode – de for svarskr it iske
part ier var jo i de flest e t ilfæ lde sat uden for po lit isk indflydelse. Hvad der i st edet
gjorde det svært at føre forsvarspo lit ik i 1980'er ne var, at "forsvar sbrødrene" lå i
indbyrdes st r id o m, i hvilken ret ning d ansk forsvarspo lit ik skulle føres i en t id
med økono miske nedskær inger. Samt idig var der også t ale o m per sonlige
modsæt ningsfor ho ld , og for ho ldet var især dår lig t mellem E ngell og den
socialdemokr at iske forsvar sordfører Knud Damgaard. I sin selv biografi gav E ngel l
indt r yk af, at Damgaard var dansk forsvarspo lit iks onde ånd i 1980’er ne. Ikke
mindst fordi han t illod sig at have sine egne alt er nat ive ideer o m dansk
forsvarspo lit ik. E ngell beskrev selv ar bejdet i den forsvar spo lit iske følgegruppe
(dengang
benævnt
11- mandsgruppen)
således:
„Under
mine
år
so m
forsvarsminist er oplever jeg møder ne i 11 - mandsgruppen so m opslidende,
frust rerende, lidet gavnlige eller produkt ive for forsvaret og præget af meget
dr iller i, selvo m st emningen på over fladen her so m i alle a ndr e fo lkt ingsudvalg ka n
være munt er og venlig. ” 205
Problemer ne skyldt es Damgaards forsøg på at nyt ænke dansk forsvarspo lit ik og på
at skabe et såkaldt "defensivt forsvar". Det var opr indelig en ide, so m ko m fr a de
vest t yske socialdemokrat er, der i sept embe r 1985 fremlagde en plan o m at
omdanne Bundes wehr t il en fo lkemilit s bevæbnet med panser vær nsvåben. De
amer ikanske t ropper skulle for lade Vest tyskland , og de sovjet iske t ropper skulle
opfordres t il at for lade DDR. 206 I apr il 1986 fr emlagde de danske socialde mokrat er
et oplæg for o mdannelsen af Forsvar et t il et "defensivt forsvar" , og kort fort alt gik
202
Knudsen 2007 side 184-186.
Voigt 1999 side 170-172.
204
Ibid side 170-171.
205
Engell 1998 side 122.
206
"SPD vil omdanne vesttyske hær til en milits." Polinfo 11. september 1985.
203
103
oplægget ud på, at Forsvaret skulle afskaffe st ore og kost bare våbenplat for me. I
st edet skulle der sat ses på udvidelse af landst yrker ne, en st yrkelse af luft fors varet ,
samt idig med at Søvær net skulle mist e alle sine ubåde og st ørre krigsskibe. 207
Sær lig det sidst e skabt e st or vrede i Søværnet . Damgaard var godt klar over, at han
st od over for st or modst and int er nt i Forsvaret , og af den grund nærede han
mist illid t il de oplysninger , han fik fr a milit ær side. Med forsvarsfor liget i 1984
fik Damgaard gennemt rumfet , at der skulle oprett es en milit ær t ænket ank – RAG –
under Forsvars minist er iet , so m skulle levere uafhængig infor mat io n o m
milit ær faglige spørgsmål t il Fo lke t inget . Som Engell skrev: "Knud Damgaard har
længe argument eret for, at der er behov for, at Folket inget kan modt age en
milit ær faglig rådgivning, so m er uafhængig af for svar sko mmandoen. Dybest set et
udt ryk for en ko lossal mist illid t il hele fo rsvaret s øve rst e ledelse og det store ant a l
professio nelle o fficer er, so m lo ya lt har bet jent skift ende r eger inger og
Fo lket inget s part ier." 208
Et af de våbensyst emer , Damgaard so m nævnt ment e, at Forsvar et ikke længer e
behøvede, var de danske ubåde. Ko nflikt en o m de da nske ubåde begyndt e allerede
i apr il 1982, da Damgaard udt alt e t il Berlingske Tidende, at han godt kunne
forest ille sig Søvær net uden ubåde, fordi nye t ekno logiske gennembrud so m
ekse mpelvis ny sonart ekno logi bet ød, at ubåde nu meget hurt igt kunne opdages o g
sænkes i Øst ersøen. S ynspunkt et blev bakket op af en o fficer i Flyvevåbnet –
major Jens Jørgen Graabæk – so m var ekspert i mo der ne t ekno logi, og so m i
Politiken i 1983 gav udt r yk for, at udviklingen af ny lasert ekno logi ville bet yde, at
ubåde relat ivt nemt kunne opspores i Øst ersøen helt ned t il 30 -40 met er s dybde.
Allerede i mart s 1984 havde Forsvaret s Forskningsråd afvist kr it ikken, me n
debat t en fort satt e. I 1986 blev RAG pålagt at se på sagen , og måske lidt
overraskende for nogen endt e t ænket anken fakt isk med at konkludere, at ubåde
fort sat havde en st or relevans for Søvær net , og at der ikke var noget , som t ydede
på, at andre våbensyst emer ville overgå det s evner , når det gjaldt beredskab,
over levelsesevne i en kr igssit uat ion og kampkraft . Ubådene fik med andr e ord lov
t il at over leve for en st und. 209
Et andet st r idsemne vedrørt e planer ne o m at indkøbe et nyt nær luft for svar ss yst e m
t il Hæren, so m blev beslut t et i for binde lse med forsvarsfor liget i 1984. Det var
også et højt pr ior it eret ønske hos Damgaard, d er så det so m en del af hans må l o m
at skabe et "defensivt forsvar". Flere missil -t yper var i sp il, herunder det ikke færdigudviklede br it iske missil Starst reak, det amer ikanske missil Stinger, og det
franske missil Mi stral. 210 Damgaard over vejede fler e fors kellige forho ld, bl.a.
kompensat ionsindkøb for dansk indust r i, dansk medprodukt ion og forho ldet t il EF lande. Det gjorde også indt r yk på ham, at Hærens Art iller isko le foret rak det
franske Mist ral- missil. 211 Den davær ende forsvar sst abschef, gener al Jørgen Lyn g,
foreslog, at t o -tredjedele af de indkøbt e missiler skulle være af t ypen Stinger, o g
hvis det gik godt , kunne den sidst e t redjedel også vær e Stinger. 212 Damgaard ko m i
den for bindelse med den uheldige udt alelse, at de danske so ldat er eft er hans
207
"Socialdemokrater ønsker betydeligt øget permanent beredskab". Information 22. april 1986.
Engell 1998 side 130-131.
209
Bjerg 2009 side 84-89.
210
Brev fra Jørgen Lyng 2. november 2009.
211
Boesgaard. Berlingske Tidende 29. december 1994.
212
Brev fra Jørgen Lyng 2. november 2009.
208
104
mening ikke ville være i st and t il at bet jene det skulder bår ne Stinger- missil,
hvilket af mange blev udlagt , som o m han ment e, de danske so ldat er var for
dumme t il at bruge miss ilet . 213 Rent fakt isk brugt e afghanske part isaner på det
t idspunkt med st or succes Sti nger- missiler ( leveret af CI A) mod den sovjet iske
besæt t elsesmagt i Afghanist an. Da korvett en Olf ert Fischer i 1990 var på vej t il
Mellemøst en, fik besæt ningen et lynkursus i brug af en håndfuld Stinger- missiler ,
so m blev udlånt af Neder landene. Udt alelsen ko m t il at hjemsøge Damgaard r est en
af hans karr iere, og selvo m det var en mindre fodfejl , ko m udt alelsen t il at
undergrave hans t roværdighed i for svarspolit iske spørgsmål.
Mediern e og Forsvaret
Tradit io nelt har der a lt id været et ambiva lent for ho ld me llem milit æret og
medier ne i et demokrat i. Milit æret er so m udgangspunkt en lukket hierark isk
organisat ion, so m helst ikke vil indrømme fejlt agelser , og det gælder i høj grad for
Danmark, hvor st at en har rødder helt t ilbage t il Enevæ lden. Medier ne dyrker
der imo d åbenhed og lever ligefre m af at afsløre magt haver nes fejlt agelser. Sær lig
eft er Wat ergat e-skandalen i US A i 1970'erne , har det for mange jo urnalist er været
et idea l at lave d ybdeborende jour nalist ik, der kunne afslør e magt haver nes
magt misbrug. Medier ne e r i det lys so m en kont rolmyndighed over for st at en og
herunder også landet s milit ær. Omvendt kan det hævdes, at milit æret er en god
kilde t il spændende hist or ier o m so ldat er og maskiner i far efulde sit uat ioner.
Medier ne er heller ikke immune over for pat riot iske st rømninger i befo lkningen .
Officerer er desuden de bedst e t il at forklar e ko mplicerede milit ære spørgsmål t il
medier ne. Der for er der også meget , som t aler for et int imt samspil me lle m
medier ne og milit æret i et demokr at i. Det gælder også for de danske medier s
for ho ld t il Forsvaret i 1980'er ne.
I 1980'er ne var medie- billedet st adigvæk domineret af st ore landsdækkende aviser,
samt en st or st at slig r adio og TV-st at ion. Først i 1988 fik Danmark sin anden,
landsdækkende og reklame- bet alt e TV-st at io n i for m af TV2. Ikke dest o mindre
bet ød medier ne aller ede dengang meget , og st at sminist er Poul S chlüt er brugt e 40
procent af sin t id so m st at sminist er på jour nalist er. 214 Hans E ngell havde so m
forsvarsminist er fra 1982 t il 1987 den fordel, at han havde en jo ur nalist isk
baggrund og der for meget godt forst od massemedier ne. So m en det alje kan det
nævnes, at han prøvede at få pressemeddel elser ud før klokken 12.00 t il hverdag,
så de kunne nå at komme ud i en st ørre offent lighed. Han oplevede i den
for bindelse en del modst and fr a depart ement et , for hvem det best emt ikke var
noget succeskr it er ium at blive o mt alt i medier ne, t vært imod. Engell lagde so m
forsvarsminist er samt idig vægt på, at døren alt id st od åben , hvis jour nalist er
ønskede at t ale med ham – både for at være hjæ lpso m, men også for at udveksle
infor mat io ner. 215 Engell var også dygt ig t il at bruge hans kendskab t il medier ne t il
at kvæle en uheldig hist orie – bl. a. ved at aflevere svar på ubehagelige spørgsmål i
jour nalist er nes bokse på Chr ist iansborg på et sent t idspunkt fredag eft er middag,
hvor de flest e var t aget hjem. De t o døgn , der gik fra fredag eft er middag t il
mandag morgen, kunne i mange t ilfæ lde være nok t il at aflive en ubehagelig
213
Lyng m.fl. 2000 side 178-179.
Knudsen 2007 side 91.
215
Engell 1998 side 90-92.
214
105
hist or ie. 216 T il sammenligning havde Knud Enggaard en ander ledes mere t illukket
facon i hans t id so m for svar sminist er fra 1988 t il 1992. Enggaard havde en st or
polit isk indsigt og viden, men han foret rak at undgå pressen , og der blev spøgt
med, at det i virkeligheden var ham, so m havde opfundet den a mer ikanske Stealt ht ekno lo gi, so m var så succesfuld i moderne kr igsførelse. E nggaards st il var dog
ikke uden forde le og blev sener e eft er lignet af Hans Hækkerup , da han ble v
forsvarsminist er. 217
Forsvaret s egen mediekont akt voksede meget i løbet af Den Ko lde Kr ig , og sidst i
1970'er ne opret t ede FKO en presse - og infor mat io nst jenest e under lagt
Forsvar sst aben, so m bl.a. havde t il opgave at skr ive pressemeddele lser. FKO
udgav også et int er nt personaleblad og et t idsskr ift ved navn Værnskontakt, der fra
1982 udko m fem gange o m året og kun ne læses af jour nalist er. Forsvaret udgav
desuden rapport er, der havde t il for må l mer e det aljeret at fort ælle o m de danske
væbnede st yrker – bl.a. Forsvaret s rolle, so m udko m i 1987 i 30.000
ekse mplarer. 218 En int eressant nyskabelse i Forsvaret s for ho ld t il medier ne ko m i
januar- februar 1991, da Go lfkr igen rasede. Danmarks Radio ar bejdede i den
for bindelse t æt sammen med major S vend Bergst ein fr a Forsvarsakademiet , so m
iført civilt t øj, ”bevæbnet ” med en pegepind og på let forst åelig t dansk forklarede
dansker ne kr igens gang samt de ko mplicer ede milit ær faglige aspekt er . Helt korrekt
forudså han, at USA ville vinde en hurt ig sejr over iraker ne , og at det ville være så
nemt so m at ”skyde bjør ne i T ivo li”. 219 Det var først e gang, at de danske medier på
den måde brugt e danske milit ærekspert er.
Men medier ne kunne også dyrkes nede i de enkelt e vær n. Den daværende chef for
mot ortorpedobåds- eskadren, Jørgen Bork, beret t er i sine er indr inger, at han i 1979
blev ko nt akt et af en jour nalist (so m Bork t idligere havde hju lpet ) fra Ekstra
Bladet, der fort alt e ham, at avisen snart ville publicer e en art ikel o m, at han havde
frådset 10.000 kr oner af st at ens midler ved at få en mot ort orpedobåd t il at sejle
ham fra Kongeøre t il et møde i SOK i År hus. Bork kunne bekræft e de
grund lægge nde t ræk i hist or ien, men forklarede også, at det ikke var for hans ege n
for nøje lses skyld, at han havde valgt den rejsemåde, men at han havde brugt
sejladsen for at øve sig i bl.a. blindsejlads , og at sejlt uren der for indgik i de
nor male milit ære akt ivit e t er. Forklar ingen over bevist e jo ur nalist en , og hist or ie n
blev ikke t r ykt . 220 Bork brugt e også senere hen medier ne meget og i 1982 skrev han
en kronik i B erli ngske Ti dende, so m var meget kr it isk over for et forslag o m at
reducere chefer ne for de t re vær n t il at være vær ns- inspekt ører – en kronik, so m
fik ledende o fficerer t il at bet egne ham som en "illo yal skid". 221 Det afskrækkede
dog ikke Bork, og da han blev udnævnt t il chef for SOK i 1984 , lå det ham meget
på sinde at opt ræde i medier ne med Søværnet s synspun kt er. Som han oplevede det ,
havde Forsvaret s ledelse med henvisning t il beho vet for hemme ligho ldelse
forskanset sig i et elfenbenst årn med det result at , at hverken medier ne, po lit iker ne
eller befo lkningen vidst e , hvad Forsvar et egent lig st od for. Det skull e der ret t es op
216
Voigt 1999 side 191.
Hækkerup 2002 side 150.
218
Lyng 2000 side 185-186.
219
Lipschitz. Berlingske Tidende 18. januar 1991.
220
Bork 2010 side 219-220.
221
Ibid side 226-227.
217
106
på. 222 Et eksempel på Borks mediehåndt er ing var en ubådsjagt i Isefjorden i
december 1984, hvor Søvær net med helikopt ere og krigsskibe brugt e st ore
ressourcer på at opspore en mulig indt ræ ng ning af en sovjet isk miniubåd. Der var
eft er al sand synlighed t ale o m falsk alar m, men ubådsjagt en t ilt rak sig st or
opmærkso mhed fr a de danske medier. E ft er ubådsjagt en var o ver st ået , kunne Bork
med t ilfredshed ko nst at ere, at medier ne stort set lo yalt havde dækket ubådsjagt en ,
so m SOK havde ønsket det , samt at fler e aviser havde skrevet posit ivt o m beho vet
for en st ærk flåde. 223
Borks mest dramat iske brug af med ier ne , kom i januar 1988, da Søvær net st røg
flaget på de sidst e to fr egat t er. Fregat t erne var et af målene i socialdemokrat ernes
kamp for et "defensivt for svar", og med forsvarsfor liget i 1984 blev det beslut t et
at udfase fregat t erne lidt eft er lidt . Fra polit isk side havde håbet været , at
fregat t erne ville "dø" i st ilhed, men Bork valgt e at gå den modsat t e vej og afho ldt
en st or nyt år spar ade den 4. jan uar 1988 med delt agelse af cir ka 800 søfo lk og
delt age lse af pr essen. So m Bork omt aler , fik afskedsparaden fyld ig o mt ale i alt
lige fra de st ore landsdækkende aviser t il små lo kalaviser samt i TV. 224 Bork
omt alt e under et int er view t o årt ier senere fort sat beslut ningen o m at opgive
fregat t erne so m en ”dum, t åbelig, naiv og forbr yder isk po lit isk beslut ning.” 225 Men
rent medie mæssigt var hans opt ræden den 4. januar angivelig ifølge den senere
socialdemokr at iske t rafik minist er Jaco b Bukst i "det st ørst e pr -nummer i dansk
forsvar siden 2. verdenskr ig." 226
***
Det var imid lert id ikke kun Forsvaret , men også opposit io nen i Fo lket inget , so m
kunne finde ud af at bruge medier ne – somme t ider for at påvir ke opinio nen i en
best emt ret ning og andre gange for at finde oplysn inger, so m de ellers ikke ville
kunne have fået . Under en rejse t il Grønland med Forsvarsudvalget , blev Pelle
Voigt fra S F gjort opmærkso m på, at Søvær net st od over for at skulle anskaffe en
række nye fisker iinspekt ionsskibe t il erst at ning for de gamle og n edslidt e
fisker iinspekt io nsskibe af Hvidbjørn-klassen. Han fik imid lert id hurt ig t en
mist anke o m, at Søvær net s nye fisker iins pekt ionsskibe i opbygning og bevæbning
mer e ville ligne fr egat t er t il erst at ning fo r de t o fregat t er af Peder Skram-klassen,
der so m nævnt gradvist skulle lægges i mølposen. Det cent rale var, at Søvær net i
de år beg yndt e at arbejde på et nyt sk ibsdesign ved navn Standard Flex, hvoreft er
skibsskrog eft er cont ainer -pr incippet kunne udst yr es med helt nye t yper
våbensyst emer ( eller fx uds t yr t il o liefor urening) alt eft er ar bejdsopgave. Ved at
kont akt e en journalist fra Grønlandsposten, fik Vo igt fat i et int erview med
orlogskapt ajn Ot to Licht enberg fra fisker iinspekt ionsskibseskadren, hvor de n
pågældende kapt ajn det aljeret beskrev et fiske r iinspekt ionsskib specielt designet
t il de arkt iske for ho ld og uden st ørre bevæbning (kun kanon og dybvandsbo mber).
Der med havde Vo igt et konkret alt er nat iv t il Forsvaret s bud på et
222
Ibid side 244.
Ibid side 253-256.
224
Ibid side 291-294.
225
Interview Jørgen Bork.
226
Bork 2010 side 314.
223
107
fisker iinspekt io nsskib. 227 Takket være en bet ænkning fra Forsvar sudvalget fr a apr il
1982 skulle beslut ningen o m nye fisker iinspekt io nsskibe ikke indgå so m en del af
et nyt for svar sfor lig , og det bet ød, at Voigt rent fakt isk kunne påvirke
beslut ningsprocessen. 228 Den 26. febr uar 1985 fremsat t e Pelle Vo igt der for
beslut ningsforslag B 114 i Fo lket inget om erst at ningsbygger i af helikopt erbærende
fisker iinspekt io nsskibe t il Grønland og Færøer ne. 229
Bes lut ningsforslaget var t il 1. behandling i Fo lket inget den 21. mart s 1985, hvor
forsvarsminist er Hans E ngell ironiserede over, at de eller s s å ant imilit ar ist iske
SF’ere nu akt ivt st øtt ede anskaffelsen af en ny t ype kr igsskibe. Han st illede sig
ellers t il en vis grad posit iv over for beslut ningsfor slaget , men anbefa lede
alligevel forslaget t il forkast else, da Fo lket inget først burde afvent e en a fgørelse
fra et udva lg vedrørende fisker iinspekt ionens fremt id , inden en bes lut ning blev
t ruffet . 230 Voigt imødegik det t e ved at påpege, at det pågældende udvalg havde
arbejdet siden februar 1983 og st adigvæk ikke fremlagt en afgørelse. Han
påpegede også, at skibene slet og ret ville være uegnede t il de arkt iske for ho ld ,
hvis den fik et skrog eft er Standard Flex-designet . Han ko m også med det lidt
mer e dubiøse synspunkt , at ”dybvandsbomber ikke (er) et egent lig kr igsmiddel” i
håb om at over bevise Venst resocia list er ne (og hans eget polit iske bagland) om at
st øtt e beslut ningsforslaget . 231 2. behandlingen fandt st ed hhv. den 24. maj og den
31. maj 1985. Igen ko m medier ne t il at spille en st or uvent et rolle, for Vo igt blev
hjulpet af, at chefen for Søvær net s inspekt io nseskadre, Ib M ichaelsen, i dagbladet
Inf ormation den 24. maj udt alt e: ”for slaget fra S F er for ensidigt civilt . E ft er vores
mening bør de nye skibe bygges sådan, at de i en spændingsper io de hurt igt kan
omdannes t il egent lige fregat t er”. 232 Det t e var i mod st r id med E ngells udsagn o m,
at de nye skibe ikke skulle være st art en på en ny t ype or logsskibe eft er Standard
Flex-pr inc ippet . I forbindelse med 2. behandlingen den 31. maj 1985 gav E ngell
dog også udt r yk for, at Fo lket inget burde være åben o ver for "event uelle
rat io naliser ingsgevinst er"
ved
at
vælge
en
fleksibel
sk ibst ype. 233
Bes lut ningsforslag B 114 blev ikke dest o vedt aget med 72 st emmer mod 62. 234
Vedt agelsen af B 114 bet ød, at de nye inspekt io nsskibe skulle bygges på grundlag
af er far inger ne med de eksist erende inspekt io nsskibe, at de ikke måt t e bygges eft er
Standard Fl ex-pr incippet og at skibene heller ikke måt t e få nye våbensyst emer
uden en ny, sær skilt fo lket ingsbeslut ning. 235
Hvor vidt beslut ningen blev respekt eret t il punkt og prikke , er i øvr igt en smu le
uklart . Det anset e br it iske milit ært idsskr ift Jane’s skabt e i 1990 noget polit isk
post yr ved at oplyse, at de nye skibe af Theti s-klassen kunne o mbygges t il
227
Voigt 1999 side 193-197.
Folketingstidende. Forhandlingerne i Folketingsåret 1984-85. Bind 5. 136. årgang. J.H. Schultz A/S. København
1986. Side 7793-7794.
229
Folketingstidende. Forhandlingerne i Folketingsåret 1984-85. Bind 6. 136. årgang. J.H. Schultz A/S. København
1986. Side 6588-6589.
230
Ibid side 7793-7795.
231
Ibid side 7801-7804.
232
Andersen. Information 24. maj 1985.
233
Folketingstidende. Forhandlingerne i Folketingsåret 1984-85. Bind 8. 136. årgang. J.H. Schultz A/S. København
1986. Side 11294-11295.
234
Ibid side 11298.
235
Tillæg A til Folketingstidende. Fremsatte lovforslag m.v. Folketingsåret 1984-85. Bind 3. 136. årgang. J.H. Schultz
A/S. København 1986. Side 3791-3796.
228
108
fuldt bevæbnede fregat t er med samme udrust ning so m Søvær net s øvr ige Standard
Flex- skibe, såfremt der opst od et ønske dero m. Kilder i Søvær net oplyst e i de n
for bindelse t il pressen, at en sådan bevæbning kunne ske i løbet af et par måneder
eller måske kun ”en for middag”. 236 Som general og chef for 2. S jællandske
Br igade, Ole Kandborg, påpegede i et læser brev t il Politi ken, kunne alle sk ibe i
t eorien o mbygges t il et milit ært for mål – se lv passagerskibe – så det var int et
odiøst i. 237 I 2001 blev det beslut t et at inst aller e Stinger- missiler t il luft for svar , og
selv eft er en forespørgsel t il Fo lket inget s Oplys ning er det ikke klart , hvor når e n
ny fo lket ingsbeslut ning blev t ruffet o m at øge bevæbningen på skibene ud o ver
det , som beslut ningsfor slag B 114 aut oriserede i 1985. 238 Ifølge SOK sket e det
t vært imod eft er en int er n beslut ning i Forsvar sko mmandoen i 2001. 239 Den
polit iske virkelighed har nat ur ligvis ændr et sig meget siden 1985 . Skønt der ikke
findes en for ældelsesfr ist for fo lket ingsbeslut ninger, så har de ikke samme st at us
so m lo vgivning, og der er ikke længere noget flert al i Fo lket inget t il at håndhæve
den gamle fo lket ingsbeslut ning fra 1985. Det er der for svært at sige , o m Forsvaret
skulle have brudt med den demo krat iske kont rol, selvo m det mest sandsynlige svar
er nej.
Samlet set kan det konst at eres, at forholdet melle m medier ne og Forsvaret var
komplek st op gennem 1980'er ne. Der findes eksempler på, at milit ære chefer so m
Jørgen Bork kunne bruge medier ne t il at fremme hist or ier, der st illede Forsvaret i
et posit ivt lys. Medier ne kunne også ind gå i t æt par løb med Forsvaret , so m det
sket e i for bindelse me d Go lfkr igen i 1991. Men på den anden side kunne medier ne
også sagt ens t jene t il at finde oplysninger frem, der blev brugt mod Forsvaret .
Medier nes for ho ld t il Forsvaret var kort sagt aller ede på det t idspunkt ambivalent
og t vet ydigt .
Første t rin: et fo rn yet samarbejde
De civil- milit ære relat io ner i per ioden 1980 -1988 var præget af mange konflikt er.
Det int eressant e er, hvor hurt ig t samarbejdet om dansk forsvarspo lit ik ble v
genet ableret eft er det såkaldt e NATO - eller at o mvalg i maj 1988. Det valg ble v
udskrevet so m en dir ekt e konsekvens af fodnot e -polit ikken, og result at et var, at
den borger lige reger ing under st at sminist er Poul Schlüt er kunne fort sæt t e , og at
Det Radikale Venst re indgik i reger ingen. Der med blev Det Radikale Venst re en
del af r eger ingssamar bejdet og kunne ikke længere fort sæt t e med at være en del a f
det "alt er nat ive sikker hedspo lit iske flert al" i Fo lket inget . Fodnot e -polit ikke n
slut t ede. Skift et var st ørre end so m så, for den nye par la ment ar iske sit uat ion so m
følge af fo lket ingsvalget i maj 1988 var i realit et en det før st e t rin i en st ørre
omst illing i dansk forsvarspo lit ik.
Hvad der også hja lp processen på vej, var en række personudskift ninger i både
Fo lket inget , reger ingen og Forsvaret . År et for inden var Knud Damgaard gået ud af
Fo lket inget eft er et andet fo lket ingsvalg, og Hans Hækkerup blev valgt ind og blev
hurt ig udpeget so m ny socialdemo krat isk forsvarsordfører. Hos Det Radikale
236
”Inspektionsskibe kan hurtigt bevæbnes”. Politiken 20. juni 1990.
Kandborg. Politiken 25. juli 1990
238
Eller som en ansat i Folketingets Oplysning skrev i en e-mail den 9. marts 2007: Jeg har kigget forsvarsaftalerne
igennem men har ikke umiddelbart kunne finde noget om Stingermissiler på inspektionsbåde af Thetis-klassen.
239
E-mail fra Søværnets Operative Kommando 22. marts 2007.
237
109
Venst re blev Jørgen Est rup valgt ind i Fo lket inget og blev part iet s nye
forsvarsordfør er. Begge personer blev eft er hånden t il po lit iske nøglefigur er i
dansk forsvarspo lit ik og var begge åbne over for t anken o m et bredt samar bejde.
Reger ingen st yrkede samt idig det forsvar spolit iske o mråde ved at sæt t e en po lit isk
svær vægt er – Knud E nggaard – ind so m ny forsvarsminist er eft er valget i 1988.
Enggaard var en mand, so m t idligere havde været energiminist er, indenr igsminist er
og økonomiminist er. Pelle Vo igt beskrev ham so m en ”svær vægt er”, der evnede at
”best yre sine minist er ier med gravsens alvor og fuldst ændig lu kket hed over for
pressen”. 240 Enggaards milit ære modpart var fr a 1989 gener al Jørgen Lyng, der var
uddannet jæger so ldat og for modent lig bla ndt Forsvaret s mest kompet ent e officerer
i nyer e dansk milit ær hist or ie. Lyngs t ilgang t il den po lit iske beslut ningsproc es var
præget af en klassisk opfat t else af de civil - milit ære relat io ner i Danmark, hvor
Forsvaret skulle være po lit isk neut ralt og milit ært sagkynd igt . Forsvarsminist er iet
skulle lever e den po lit iske ledelse, me ns FKO skulle levere den nødvend ige
milit ær faglige ekspert ise. Som han er indrer udviklingen, sket e der en vækst i
kont akt erne melle m depart ement et og FKO i hans t id. Under forsvar sminist er Hans
Engell var det ikke usædvanligt , at proble mst illinger blev løst under ufor melle
”frokost samt aler”. E ft er hånden blev kont akt erne st ærkere , og det blev nor malt med
såka ldt e "O/E- møder" i FKO i Vedbæk. O/E - møder st od for Operat ive og
E ft erret nings- møder, så alt eft er behov kunne minist er en eller hans
depart ement schef mødes med ent en for svarschefen eller chefen for FE – eller
begge t o . Generelt foret rak Lyng møder fr em for t elefo nisk kont akt , som ha n
forklar ede:
Der vil jeg sige i kke så meget mell em mini steren og chef /Forsvarsstaben,
Forsvarschef en og departement schef en. Ikke så f rygtelig meget. Det var mere
møder. Og hvorf or var det det? Det var jo f ordi, at mange af tingene var j o
krævede jo, at man snakkede sammen i en time eller to og også, at man kunne se
hinanden, når man snakkede. Det gjorde det alt så l ettere. Jeg tror det var gavnligt
at have det på den måd e der. Til gengæld længere nede der brugte man t elef onen i
høj grad. Jeg havde sådan et lill e bord, hvor jeg havde nogen -og-tyve knapper.
Når j eg trykkede på en knap, så f ik jeg f at i den og den. Det var i kke så noget med
at man skulle drej e ell er stille o m. Jeg røg direkte til vedkommende. Det sparede
jo en del tid. 241
Som Lyng forklare de o m sin oplevelse af samar bejdet med skift ende
forsvarsminist re fr a 1989 t il 1996: ”Rent fakt isk var jeg i nogle t ilfæ lde fuldt så
godt orient eret o m minist erens ho ldninge r so m depart ement et , hvilket ikke var
unat ur ligt , da jeg var minist erens milit ære rådgiver. Og depart ement et var klar
herover.” 242
Blandt de først e konkret e eksemp ler på et fornyet samar bejde var for svar sfor liget
indgået den 14. mart s 1989. For liget rummede bespare lser på forsvar sbudget t et på
70 mio. kroner herunder nedlæggelse af en række kaser ner og andre milit ære
anlæg. Mest markant var afviklingen af flådest at ionen Ho lmen i København, so m
blev lavet om t il en milit ær anløbshavn, mens or logsvær ft et blev n edlagt . De
240
Voigt 1999 side 207-208.
Interview Jørgen Lyng.
242
Brev fra Jørgen Lyng 2. november 2009.
241
110
f acto-nedlæggelsen af Ho lmen so m et milit ært st øtt epunkt bet ød, at 1.150
arbejdspladser for svandt , og at yder liger e 1.650 ar bejdspladser blev flyt t et ud i
provinsen. For liget rummede desuden en beslut ning o m endelig at skrotte
Søvær net s t o enest e fregat t er i 1991 og i st edet bygge fire nye, mindr e St andard
Flex- skibe, samt opst ille et landbaseret Harpoon- missilfor svar ssyst em mod
kr igsskibe. De danske ubåde skulle levet idsfor længes , og et projekt t il
moder niser ing samt levet idsfor længelse af luft t il luft - missiler skulle iværksæt t es.
Hæren skulle have nye kampvogne , og Hærens kr igsst yrke skulle for blive uændret
på 72.000 so ldat er, men der skulle indkaldes fler e vær nepligt ige , og fredsst yrke n
skulle forøges med cirka 1.150 so ldat er. Målet var at „fo r yngre”
mo biliser ingsst yrken og skabe en mer e hensigt smæssig bemanding af
underafdelinger ne. 243
Et andet eksempel på det fornyede forsvarspo lit iske samar bejde var nedsæt t elsen
af Forsvarsko mmiss io nen af 1988, so m skulle se på må l og midler for det danske
Fo rsvar. FK 88 blev nedsat eft er krav fra Det Radikale Venst re og professor Bert el
Heur lin redegjorde hvor for:
Forsvaret er et af Det Radikale Venst res mærkesager: Der skal stilles spørgsmål
til f orsvaret: Til det s rolle og f unktion, ti l det s størrelse og udrust ning og til det s
sammenhæng med sikkerhedspolitikken. Det synes at være en f ast del af radikal
politik at kræve f orsvarskommi ssioner. Hvorf or? Var det f or at f å et alibi i f orhold
til parti ets kernevælgere og partiet s ideol ogi, når man indgi k i skif t evis borgerl igt
eller socialdemokrati sk ledede regeringer? Ved at f å f orsvarskommissioner kunne
man opnå mindst to ting: Dels at demonst rere, at der blev arbejdet seri øst,
grundigt og sagligt med f orsvaret, et f orhold, som var f uldt i overensst emmelse
med parti ets pol itik: at sat se på saglighed, eksperti se og grundl æggende indsigt.
Dels kunne man opnå at udskyde problematiske af gørel ser med henvi sning til, at
der arbejdes med sagen. 244
Et andet mot iv t il at nedsæt t e FK 88 var ønsket om at begrave st r iden fra
fodnot epolit ikken. Den daværende forsvarsst abschef og medlem af ko mmissio nen
general Jørgen L yng udt alt e, at beslut ningen o m at nedsæt t e en ko mmiss io n var
ment so m "et brud med "fodnot eper ioden" og ”var pr æget af ønsket om at passe
ind i NATO”, hvilket ikke mindst forslagene t il nye st rukt urer for de t re vær n
vist e. 245 Et t redje mot iv for at nedsæt t e FK 88 var milit ært og skyldt es, at
Forsvaret ønskede at sko le po lit iker ne. Det blev nat ur ligvis ikke udt r ykt åbenlyst ,
men specielt general Lyng ment e, at mange po lit ikere ganske enkelt ikke vidst e ret
meget om dansk forsvarspo lit ik og der for ville have godt af at lære Forsvaret bedr e
at kende. 246
FK 88 blev nedsat den 12. juli 1988 med depart ement schef i Forsvarsminist er iet
Michael Chr ist iansen so m for mand. FK 88 kunne i december 1989 fremlægge sin e
anbefalinger , der i st ore t ræk bekr æft ede de afgørelser, so m allerede var t ruffet
med forsvarsfor liget den 14. mart s 1989. Med andre ord, at der eksempelvis skulle
anskaffes nye Leopard-kampvogne og nye Standard Flex-sk ibe, at ubåde a f
243
Lyng m.fl. 2000 side 189-191.
Heurlin 2004 side 18.
245
E-mail fra Jørgen Lyng 29. januar 2010.
246
Heurlin 2004 side 62-63.
244
111
Narhvalen-klassen skulle livst idsfor længes , og nye luft -t il- luft missiler anskaffes.
Det blev anbefa let , at Søvær net skulle skrott e sine t o fregat t er, men t il gengæld
anskaffe nye ant isk ibs- miss iler, der kunne affyres fra landjorden. Nok så vigt igt ,
beskæft igede FK 88 sig en del med Forsvaret s kr it iske ammunit io nssit uat ion , o g
det blev anbefalet , at der i per io den 1992-1996 sku lle bruges 890 mio. kr oner på
anskaffe lse af a mmunit io n t il bl.a. 12,7 mm T MG, panser vær nsvåben og 155 m m
haubit ser. Det mest e ammunit io n skulle t ildeles Jyske Divisio n, så denne enhed
kunne nå op på 66 procent af NATO - st andard (dvs. ammunit io n t il 30 dages
kamp), når det gjaldt ammunit io n t il haubit ser , og 90 procent , når det gjaldt
panser vær nsvåben af t ypen TOW og Carl Gustav. 247 Med hensyn t il Søvær net
anbefalede FK 88 at t ildele flere ressourcer , så beho ldningen af sø -t il- sø miss iler
eller granat er t il sømål eller luft forsvar ville nå op på en 80 procent s
lager beho ldning samt 90 procent med hensyn t il t orpedoer . 248 Det blev anbefalet , at
Flyvevåbnet skulle bruge 560 mio. kro ner i per ioden 1997 -2001 på at anskaffe n y
ammunit io n, men før st eft er andr e mat er iel -anskaffe lser var blevet gennemført ,
såso m anskaffelse af et nyt kont rol- og varslingssyst em. 249 På kort ere sigt skul le
Flyvevåbnet udfase de aldr ende Draken-kampfly og erst at t e dem med nye kampfly.
Desuden skulle der bruges 600 mio. kroner på at moderniser e F 16 -kampfly i
per ioden 1992-1996. 250
For liget og FK 88 bet ød en genopret ning på nogle af de vær st e skævheder i
Forsvaret , herunder ikke mindst den kr it iske sit uat io n mht . ammunit io n. Men lige
så vigt igt bet ød for liget i 1989 og FK 88, at de civile og de milit ære part er for
først e gang i flere år afsat t e t id og engagement t il at lære hinanden bedre at kende.
Hvis ikke et bredt civil- milit ært samar bejde var blevet genskabt på det t idspunkt ,
er det svært at se, hvordan dansk for svar spo lit ik i de ko mmende år kunne
nyt ænkes. Det skal samt idig underst reges, at FK 88 so m udgangspunkt slet ikke
lagde op t il, at nyt ænke dansk fo rsvarspo lit ik, men at få den gamle forsvarspo lit ik
t il at fungere bedre. Hvad der t vang både de civile og milit ære beslut ningst agere
t il nyt ænkning var de ydr e o mst ændigheder , og i de sidst e måneder af 1989
begyndt e det at gå meget st ærkt. Meget stærkere , end FK 88 havde regnet med.
Andet trin: revolutionern e i Østeu ropa
I 1985 fik Sovjet unio nen en ny, dynamisk og refor mivr ig st at sleder i for m a f
Mikhail Gorbat jo v, so m o mgående iværksat t e en række refor mer for at redde de n
skrant ende sovjet iske super magt . For at hans refor mpo lit ik kunne fungere, var det
imidlert id nødvendig t , at han gjorde op med den "mo lo k" , det sovjet iske
milit ær indust r ielle ko mpleks havde udvik let sig t il. Der for ønskede han
afspænding med US A, og eft er et t opmøde med US A’s præsident Ronald Reagan i
Reykjavik i 1987 ko m der for alvor fremskr idt i for ho ldet . I 1987 indgik US A og
Sovjet unio nen en nedrust ningsaft ale, som bet ød, at begge lande afskaffede alle
deres me llemdist anceraket t er . Det blev eft er fulgt af Gorbat jovs t ale i FN i 1988,
hvor han t ilkendegav, at Sovjet unio nen unilat eralt ville skære sine væbnede
247
“Forsvaret i 90'erne – beretning fra Forsvarskommissionen af 1988.” Statens Informationstjeneste 1990. Hovedbind.
Side 158.
248
Ibid side 197.
249
Ibid side 233.
250
Ibid side 234.
112
st yrker ned med 500.000 so ldat er samt fjer ne seks sovjet iske divis io ner fr a
Øst europa. I februar 1989 opfyldt e Gorbat jo v et løft e , han t idliger e havde givet ,
og t rak de sovjet iske so ldat er ud af Afghanist an. Samt idig gav han de sovjet iske
milit ære planlæggere besked på, at Warszawa-pagt en fremo ver skulle vær e en ren
defens iv forsvarsalliance. I mart s 1989 genoptog medle mmer ne af den europæiske
organisat ion CSCE for handlinger ne i Wie n o m konvent io nel nedrust ning i E urop a
– den såkaldt e CFE -t rakt at. 251
FK 88 hæft ede sig ved disse t egn på afspænding i Europa, men grundho ldninge n
var, at det endelige r esult at af for handlingerne o m en CFE -t rakt at skulle afvent es,
før der blev t ruffet en be slut ning o m nedskær inger. Det er i den for bindelse
int eressant at not ere sig, at FK 88 indir ekt e gav udt r yk for, at en fort sat opdeling
af Europa kunne være en fordel for magt balancen og der med freden i Europa. Det
fremgår også af FK 88, at ust abilit et i Ø st europa var skadeligt og burde undgås:
Der kan dog snarere f rygtes en udvikli ng i retni ng af en politisk opløsning af
Østblokken, hvorved gaml e nati onale modsætni ngsf orhold og interne st ridigheder,
der har været underordnet blokpolitiske og ideol ogiske hensyn, kommer op ti l
overf laden igen. En sådan udvikling vil umiddelbart kunne svække Warszawa pagten milit ært og politi sk, men vil samtidig udgøre en latent trussel mod
stabilit eten i Europa. I en sådan situat ion bliver risi koen f or, at lokale, nationale
konf likter breder sig og opt rappes, et al vorligt probl em. Denne trussel vil blive
endnu mere udtalt, hvi s ref ormpoliti kken i Sovjetunionen slår f ejl og f ører ti l
politisk ust abile f orhol d i landet. Med det mil itærapparat, der f indes i
Sovjetunionen, kan e n sådan udvikli ng f å uoverskuelige f ølger. 252
S ynspunkt et vider eføres i et af bilagene:
Ef ter den optimisti ske model vil Sovj etunionen og de øst europæi ske lande gradvi s
tilnærme sig den vestlige samf undsmodel eller udvikle en egen, sel vst ændig kurs,
ef terhånden som økonomi ske og politi ske ref ormer f øres ud i livet. De vestlige
lande har utvi vlsomt en rolle at spill e i denne proces. En f orudsætning f or, at
udviklingen kan f å et sådant positivt f orløb, vil f ormentlig være, at de
østeuropæiske lande f ormår at regul ere deres f orhold til Sovjet unionen under
hensyntagen til de sovj eti ske sikkerhedsi nteresser. Derf or kan Warsza wa -pagten
f ormentlig have en stabiliserende rolle i kke blot i Øst/Vest - sammenhængen, men
også som rammen f or en løbende poli t isk dialog mel lem Sovjetunionen og de
østeuropæiske lande. Hidtil har de kommuni stiske parti er f ungeret som den
vigtigste kommunikationskanal mellem Sovjetuni onen og de øst europæi ske lande.
Men med de f orandri nger, der all erede er indt ruf f et og synes på vej i Østeuropa,
er denne kommunikationskanal næppe i længden tilstrækkelig autoritati v. 253
Nat ur ligvis var disse ord allerede for ældet , mens de blev skrevet . Beret ningen fr a
FK 88 udko m i december 1989 , dvs. en måned eft er Ber lin- muren var faldet . Det
251
Barrass 2009 side 342-349.
“Forsvaret i 90'erne – beretning fra Forsvarskommissionen af 1988.” Statens Informationstjeneste 1990. Hovedbind
side 28.
253
“Forsvaret i 90'erne – beretning fra Forsvarskommissionen af 1988.” Statens Informationstjeneste 1990. Bilag 1 side
23-24.
252
113
st od i de ko mmende måneder klart , at Warsza wa-pagten ikke ville kunne fast ho lde
de øst europæiske lande i den sovjet iske sfære, at selve Sovjet unio nen i st igende
grad var la mmet af opløsningst endenser , og at den t yske genfor ening var
uundgåelig. Pelle Vo igt bemærkede i en mind ret alsudt ale lse i beret ningen, at
kommiss io nen repr æsent erede et forsøg på at genskabe den danske ko nsensus o m
dansk for svar s- og sikker hedspo lit ik samt idig med, at den forsøgt e på at skubbe de
for ho ld "ind under gulvt æppet ” , der kunne t rue denne konsensus . 254 Den
sikker hedspo lit iske forsker Ole Wæver valgt e at se mere humor ist isk på t ingene o g
foreslog, at ber et ningen (so m bar t it len "Forsvaret i 90'er ne") ret t elig burde
omdøbes t il "Forsvaret i '90". 255
Ændr inger ne i Danmar ks geopolit iske sit uat ion var det an det t rin i Danmarks
omst illing t il en ny for svar s - og sikker hedspo lit ik. Ingen – heller ikke FK 88 –
havde forudset , at det kunne gå så st ær kt og dog så ublodigt , som det sket e i
eft eråret 1989. Det må ant ages, at hvis det blokopdelt e Europa i en eller and e n
for m havde over levet ind i 1990'er ne , ville ændr inger ne i dansk forsvars - o g
sikker hedspo lit ik sandsynligvis også have været væsent lig mindre og muligvis slet
ikke have fundet st ed.
Tredje t rin: den nye mi litære opgaveforståelse
Tradit io nelt handlede dansk forsvarspo lit ik om at forsvar e fædrelandet , selvo m det
hist or isk ikke ligefr em var uset , at danske so ldat er blev brugt t il andre opgaver.
Under Den Spanske Borgerkr ig 1936 -1939 oprett ede Folkef orbundet en
int er nat ional st yrke på 150 o fficerer, som u nder ledelse af den danske officer
C.D.O. Lunn bevogt ede en de l af den fr ansk -spanske gr ænse. Ober st Lunn høst ede
st or ros for sin indsat s. Da FN blev oprett et i 1945, blev Danmark hurt ig en st or
bidr agsyder t il fredsbevarende operat ioner. Med en fo lket ing sbeslut ning i apr i l
1964 oprett ede Danmark et per manent beredskab, så landet hurt ig t kunne udsende
so ldat er t il FN-operat ioner. Forsvaret bidrog under Den Ko lde Kr ig med bl. a.
11.000 FN-so ldat er t il Gaza melle m Israel og Egypt en samt med 22.000 so ldat er t i l
FN- indsat sen på Cyper n, 256 men det medført e ikke, at FN -operat ioner blev t illagt
nogen st ørre bet ydning fra milit ær side. Det er sigende, at de flest e publikat ioner
om dansk forsvar spo lit ik før 1990 kun kort fat t et st rejfer emnet . I
Forsvar sminist er iet s oplæg t il et nyt forsvarsfor lig i 1987 st od der lakonisk: ”Der
er fort sat beho v for at opret holde st yrker t il de lt age lse i FN’s fr edsbevar ende
operat ioner.” 257 Oberst Kjeld Hillingsø er indrede, hvilken r eakt io n han blev mødt
med, da han i 1980’er ne fler e gange gav udt ryk for, at han ger ne ville udsendes t il
FN- st yrken på Cyper n: "Det var badefer ie på Cyper n, og det var der ikke r igt ig
nogen, der t og alvor ligt . Jeg havde konst ant liggende en ansøgning o m at måt t e
komme på FN-operat ioner , og hver gang der ko m en n y st yrke t il udsendelse , og
254
“Forsvaret i 90'erne – beretning fra Forsvarskommissionen af 1988.” Statens Informationstjeneste 1990. Hovedbind.
side 317-330.
255
Wæver. Militært tidsskrift 1991 side 96.
256
Garde. Dansk udenrigspolitisk årbog 1993 side 51-66.
257
"Dansk forsvar i udvikling: Regeringens forslag til en forsvarsordning 1988-1992." Forsvarsministeriet 1987. Side
35.
114
jeg br agt e emnet på bane, så fik jeg at vide, at jeg skulle blive hjemme og passe
mit ar bejde. Under for st ået : Det var det andet jo ikke!" 258
At Danmark kunne blive påvirket af kr iser og kr ige langt væk fra r iget var e ller s
ikke no gen ny erkende lse. Aller ede med den t idligere o mt alt e Har mel -rapport en i
1967 blev det slået fast , at NATO’s sikkerhedspo lit ik ikke kunne bet ragt es iso leret
fra verden, men at kriser uden for alliancens o mr åde kunne medføre et behov for
en int er vent ion. Ud en at det dog så sku lle ske i en NATO -ramme. I 1980 opret t ede
US A en hurt ig milit ær reakt ionsst yr ke ( R apid Deployment Joint Task Force 259) t il
brug i Mellemøst en so m reakt io n på den is lamis t iske revo lut io n i Iran og de n
sovjet iske okkupat io n af Afghanist an. US A lavede i den for bindelse en række
bilat erale aft aler med enkelt e NATO - lande o m bl.a. base- og t rans it facilit et er i
t ilfæ lde af en kr ise. Bet ydningen af det skal ikke overdr ives, da der pr imært var
t ale o m et samar bejde på bilat eral basis og ikke so m så dan en del af NATO’s
arbejde. S elve alliancen var op gennem 1980’er ne st adigvæk fokuseret på de n
sovjet iske t russel i Europa , og europæerne reagerede lunkent , da en r apport fr a
US A's Ko ngres i 1983 slog fast , at en mobiliser ing af før nævnt e reakt ionsst yrke
ville medføre en svækkelse af de amer ikanske st yrker i Cent raleuropa , og at
europæerne der for blev nød t il at yde mere for at forsvare sig selv. Det var i de n
per iode, at beslut ningst ager ne i US A begyndt e at erkende, at en alliance of the
wi lling (dvs. de NATO- lande, so m kunne og ville de lt age i en milit ærakt ion) under
best emt e o mst ændigheder , kunne opnå bedre result at er end at forsøge at invo lver e
hele a lliancen. ”Out of ar ea” -kr iser burde med andre ord løses på ad hoc - basis. 260
På NATO-t opmødet i maj 1989 konst aterede NATO: ”Wor ldwide development s
which affect our secur it y int erest s are legit imat e mat t ers for consult at io ns and,
where appropr iat e, co -ordinat ion amo ng us. Our secur it y is t o be seen in a co nt ext
broader t han prot ect ion fro m war alo ne .” 261
Spørgsmålet o m en dansk milit ær indsat s ”out of area” blev pludselig akt ue l
omkr ing årsskift et 1987 -1988. S iden 1980 havde der raset en blodig
udmat t elseskr ig melle m Iran og Irak, og i den sidst e fase af kr igen prøvede begge
part er at føre økono misk kr ig mod hina nden ved at ramme o lieanlæg og
oliet ransport er i Den P ersiske Go lf. Det kom også t il at ramme neut rale part er.
Den 6. december 1987 blev t ankskibet Estelle Mærsk fra r eder iet A. P. Møller
beskudt af for modent lig en iransk kano nbåd , og en dansk sømand blev dr æbt . Det
medført e et pres fra faglige organisat io ner o m at for byde danske skibe at sejle i
Golfen. 262 Episoden gent og sig den 19. december 1987, da skibet Karama Mærsk
blev beskudt , men ikke ramt , syd for øen Abu Musa. Et amer ikansk kr igsskib måt t e
eskort ere skibet i sikker hed. Det ført e t il et krav fr a reder iet A. P. Møller o m, at
Danmark burde sende kr igsskibe t il Den Persiske Go lf for at beskyt t e de danske
handelsskibe. 263 Chef for SOK kont readmir al Jørgen Bork var åben over for t anken
og meddelt e i TV-avisen på Danmarks Radio, at Danmark havde evnen t il at sende
kr igsskibe t il Mellemøst en:
258
Interview Kjeld Hillingsø.
Styrken skiftede i 1982 navn til Central Command (CENTCOM) og er i dag et militærkommando, som omfatter
Centralasien, Nordafrika og Mellemøsten.
260
Skov-Christensen. Militært tidsskrift 1993 side 61-65.
261
Ibid side 66.
262
”Dansk sømand dræbt i Den Persiske Golf”. Polinfo 15. december 1987.
263
”Skibsreder vil have danske krigsskibe til Den Persiske Golf”. Polinfo 23. december 1987.
259
115
Så beslutt ede f orsvarschef en og jeg sammen, at jeg skull e stå op i TV-avi sen og i
medierne og sige noget om det der . Der skulle være en reaktion på det. Og det
gjorde jeg, men jeg kan ikke lige huske, om det var en lørdag eller søndag af ten,
men det er heller ikke så af gørende. I december måned 1987, hvor jeg t onede f rem
i TV-avi sen og sagde… øh... at vi havde evnen til at t age ned i Golf en. Jeg sagde
ikke, at vi skull e sejle derned, men det er jo lige så godt, når man som f lådens
ansvarlige operati ve chef siger, at man har evnen…det er næsten det samme.
Virkningen kunne blive den samme. Vi har evnen til at sejle ned i Golf en. Det var
den ene ti ng, jeg sagde, og den and en ting, jeg sagde, var i 450 år eller mere har
det været en af f lådens hovedopgaver at beskytte handel sskibsf art en, og de to ting,
der lå meget godt i tråd med hi nanden. Det nedkaldt e jo en guddommelig, politisk
vrede ned over mit hoved, at jeg nu udtalt e mig. 264
Mellem jul og nyt år i 1987 udar bejdede SOK sammen med Søvær net s
Mat er ielgruppe en plan o m at sende en lille ”t ask group” best ående af en fregat , en
korvet og en hyret coast er (t il at medbr inge reser vedele, o lie og andre vigt ige t ing)
t il Melle møst e n. Forsvarsminist er en var posit iv, men socialde mokrat erne og De
Radikale var imod t anken. Heller ikke st at sminist eren ment e, at det var Søvær net s
opgave at operere så langt væk fr a Danmark. I st edet blev flaget (som t idligere
omt alt ) st røget på de danske fr egat t er den 4. januar 1988 , og skibene lagt i
mølposen. 265
Det er væsent ligt at bet one, at ønsket om at sende danske kr igsskibe t il Go lfen
ikke var et var sel o m et st ørre kursskift e. Den daværende for svarsst abschef,
general Jørgen Lyng, så ideen o m at udse nde kr igssk ibe so m et forsøg fr a
Søvær net på at redde fr egat t erne og ikke så meget andet . Som han for mulere de det
i en e- ma il: "Borks synspunkt er blev endevendt i Forsvar sko mmandoen, og der var
ikke t ale o m "en ny po lit ik". " 266 Han forklar ede desuden i et brev, at så længe
Udenr igsminist er iet var forbeho lden o ver for ideen o m st ørre int er nat ionale
operat ioner, og så længe Den Ko lde Kr ig fort sat var i gang , var der ikke så meget ,
der kunne gøres for at øge Forsvaret s int er nat ionale engagement . 267 Spørgsmå let
var imid lert id t ilst rækkelig akt uelt t il, at FK 88 ment e, at det var nødvendigt at
ofre et par linjer på spørgsmålet : "Denne afhængighed gør også ifølge beret ninge n
en iso ler ing af NATO ’s sikker hed fr a andre dele af verden umulig. Der for vil out o f-area-problemat ikken ko mme t il at st å st adig mer e cent ralt . Beret ningen finder,
at der ligger en sær lig udfordr ing t il Alliancen i de posit ive t endenser t il et
bredere og dir ekt e allieret engagement , so m ko m t il udt r yk i WEU - landenes
operat ioner i Go lfen i foråret 1 988. Men det erkendes også, at der hersker
forskellige syn på out -of-area-spørgsmå let , og at forsøg på at gennemt vinge en
fælles ho ldning ville virke mod hensigt en." 268
Som nævnt udkom FK 88 i december 1989 samt idig med, at revo lut ioner ne
skyllede ind over Øst blokken. Et mindr et al i FK 88 ment e, at nu burde alt ing
264
Interview Jørgen Bork.
Ibid
266
E-mail fra Jørgen Lyng 29. januar 2010.
267
Brev fra Jørgen Lyng 28. november 2009.
268
“Forsvaret i 90'erne – beretning fra Forsvarskommissionen af 1988.” Statens Informationstjeneste 1990. Bilag 2 side
21.
265
116
over vejes påny. Pelle Vo igt bad i et brev den 7. december 1989 at udskyde
arbejdet i ko mmissio nen og genover veje sit uat ionen eft er murens fald. 269 Voigt gav
i sin mindret alsberet ning i ko mmiss io nen udt r yk for, at den enest e for m for
milit æroperat ioner Danmark fre mo ver kunne for vent e at delt age i, var
fredsbevarende FN-operat ioner. 270 Der var andre, so m t ænkt e i samme baner.
Karst en Møller, der ar bejdede so m sekret ær i FK 88, huske de, hvad der sket e:
Ja altså, det var jo klart, at der, jeg kommer jo til at gå tilbage til da muren f aldt
i '89, der var jeg på det tidspunkt sekret ær i Forsvarskommi ssionen af ’88 , og der
var der jo en væl dig di skussi on om , hvil ke konsekvenser ville det her så f å , og det
var f aktisk sådan at, det var lige f ør at Jørgen Estrup havde sagt f uldstændig f ra
over f or kommissionsarbej det og sagt , at vi må genoptage det f or at analysere ,
hvad er det nu, som vi står overf or, og hvad skal dansk Forsvar bruges til. Det f ik
han så ikke lo v til, men j eg var, sammen med den daværende departement schef
Michael Christi ansen til et meget interessant møde i Det Radikale Venst re i
hovedstaden, hvor vi di skut erede med blandt andet Henni ng Sørensen 271 og Jørgen
Estrup og på det møde, der sagde Jørgen Est rup meget int eressant , at dansk
Forsvars opgave i f remtiden ville ligge uden f or landet s grænser og det vill e blive,
som han så det, i FN- regi og simpelthen være int ernational e operationer . Michael
Chri stiansens reaktion på det var , at det t roede han si mpelt hen ikke på, f or det var
bare, indtil vi f ik de f ørste f olk hjem i ligposer, så var det event yr sl ut. Men det
viste sig jo, at Jørgen Est rup havde ret. 272
I en e- mail i 2010 bekr æft er Jørgen Est rup, at han udt alt e sig so m cit eret a f
Karst en Møller: "Kar st en Møller s refer at af FK 88 re ( sic) helt korrekt . Jeg ment e,
at beg ivenheder ne i eft eråret 1989 var en bo mbe under ko mmiss io nsar bejdet og
tot alt invaliderede konklusio ner ne. Men so m ordfør er for et reger ingspart i havde
jeg ingen mu ligheder for at påvirke for løbet og måt t e blot accept ere at rapport en
blev gjort færdig over hals og hoved. " 273
***
Rent polit isk gik der et par måneder, før begivenheder ne i eft eråret 1989 for alvor
blev fordøjet , men midt i 1990 var polit iker ne klar t il at drage de før st e
konsekvenser af Ber lin - murens fa ld. Lidet overraskende var de flest e po lit ikeres
først e indskydelse at gå eft er besparelser. Debat t en begyndt e for alvor i juni 1990,
da Socialdemokrat iet krævede bespar elser på over 100 mio. kroner på
forsvarsbudget t et i 199 0 og herunder en aflysning af NATO -øve lsen Bold Guard
90. I st edet skulle 30 mio. kroner bruges på at hjælpe miljøet i Øst europa.
Kr ist eligt Fo lkepart i gik endnu videre og for langt e besparelser på mellem 125 og
150 mio. kroner i 1990. Reger ingen sagde nej, men var ikke dest o mindr e villig t il
269
“Forsvaret i 90'erne – beretning fra Forsvarskommissionen af 1988.” Statens Informationstjeneste 1990. Hovedbind
side 317.
270
Ibid side 325.
271
Jeg går ud fra, at der er tale om militærsociolog Henning Sørensen.
272
Interview Karsten Møller.
273
E-mail fra Jørgen Estrup 1. februar 2010.
117
besparelser på o mkr ing 70 mio. kro ner. 274 Lederen af Fremskr idt spart iet , Mogens
Glist rup, krævede i juli 1990 part iet indkaldt t il en ekst raordinær konference for at
kræve Forsvaret helt nedlagt . I 1971 havde Glist rup kr ævet , at Forsvaret skulle
reduceres t il en t elefo nsvare - maskine, der på russisk kunne sige ”vi overgiver os” i
t ilfæ lde af et angreb fra Warszawa-pagten. Nu var selv en t elefo nsvarer eft er
Glist rups mening o ver flødig. Socialdemokr at iet øgede samt idig press et på
reger ingen, og den socialdemokrat iske forsvar sordfører Hans Hækkerup for langt e i
juli besparelser på nu melle m 200 -300 mio. kroner , og han t ilkendegav samt idig, at
han var villig t il at forkast e result at erne af ar bejdet i FK 88. Det fik en irr it eret
gruppefor mand hos Venst re Ivar Hansen t il at kræve en afslut ning på denne
”pinlige diskussio n”: ”Vi kan nat ur ligvis ikke skære ned på forsvar et uden at have
sikker hed for, at Sovjet har skrott et én enest e kanon eller hjemsendt én enest e
so ldat (…) Under de n ko lde kr ig var det mere end svært at få et flert al i
Fo lket inget t il at bevilge en blot nogenlunde andel af NATO - ber edskabet . Nu
under mer e fredelige t ilst ande kan det ikke gå st ærkt nok med en ensidig dansk
forsvars- nedskær ing.” 275
Hvad, der er sær lig int eressant , er, hvad toppen i Forsvarsko mmandoen ment e o m
alle disse o mvælt ninger. Den først e pr ior it et for Forsvarsko mmandoen var
nat ur ligvis at t age best ik af sit uat ionen og sikre, at event uelle ændr inger i
Forsvaret – ikke mindst de forvent ede nedskær inge r – ville ske på e n
hensigt smæssig måde. Den daværende chef for Flyvert akt isk Ko mmando, oberst
Chr ist ian Hvidt , udt alt e i ju li 1990: ”Vi må erkende, at NATOs succes har været
over vældende, og at vi har nået vores mål på en meget hurt igere og bedre måde,
end vi havde t urdet håbe på. Det , so m det nu dr ejer sig o m, for os i forsvaret er at
gå posit ivt , d ynamisk og akt ivt ind i dia logen o m forsvaret s fremt id (…) Vi må
nok se i øjnene, at forsvarsbudget t et vil blive reduceret . Jeg sæt t er min lid t il, at
det bliver gjort på en for nuft ig og velgennemt ænkt måde. Vi skal lave en succes ud
af en redukt ion." 276
Samt idig var der også spæde t egn på, at Forsvaret var parat t il at påt age sig nye
opgaver. To jour nalist er fr a Berli ngske Tidende t alt e i mart s 1990 med fler e
anonyme o fficerer og fik for skellige bud på , hvad Forsvaret fremo ver skulle lave.
De gav følgende bud: fælleseuropæisk indsat s mod is lamist isk fr emmarch;
fælleseuropæisk indsat s i lyset af en vo ldso m befo lkningst ilvækst omkr ing
Middelhavet ; fælleseuropæisk indsat s for at besk yt t e energikilder ; øget
engagement i FN-operat ioner; suverænit et s -hævde lse af fisker igr ænser o g
olieforeko mst er på Grønland; samt beskytt else mo d t errorisme. 277 En af de m, so m
var villige t il at se langt ud i fr emt iden, var V.M. Günt elberg, so m var dir ekt ør i
Forsvaret s Forskningst jenest e på Øst erbrogades Kaser ne. Han forudså i et
int er view med Berlingske Tidende i mart s 1990, at Europa inden for 10-20 år ville
have en Europa-hær, so m Danmark ville blive en del af, men at det st adigvæk so m
udgangspunkt ville være et dansk milit ær med egne selvst ænd ige kapacit et er. Det
danske milit ær ville være meget mindr e, men t il gengæld mo bilt og råde over st or
ildkr aft . Den pr imære opgave for en Europa -hær med dansk delt agelse ville være at
afskrække russ er ne, so m Günt elberg fo rudså st adigvæk ville være den st ørst e
274
Svensson. Berlingske Tidende 28. juni 1990.
Mikkelsen. Berlingske Tidende 23. juli 1990.
276
Boesgaard. Berlingske tidende 21. juli 1990.
277
Boesgaard & Mikkelsen. Berlingske Tidende 18. marts 1990.
275
118
udfordr ing for dansk s ikker hed, men glo bale proble mer ville bet yde mere. So m han
forklar ede: "Europa- hæren bliver næppe st ørre end en udvidet Fremmedlegio n. De n
skal sæt t e magt bag Europas ord o m, at vi ikke vil t illade sørøvere på havene, at vi
ikke finder os i t error osv. Der vil blive t ale o m et milit ært show, fordi de st ore
magt er fort sat vil have at omvåben. " 278
Nogenlunde de samme ideer, havde major Jør n Graabæk fr a RAG , so m i et
int er view med dagbladet Inf ormation i mart s 1990 slog t il lyd for en o mst illing af
hele Forsvaret . Majoren beskrev fremt idens Hær so m en st yrke med e n
grundst rukt ur på kun 2.000 st ående kampso ldat er st øtt et af yder ligere 3.000
so ldat er. 279 Derudo ver skulle der være et st ørre ”baglandsforsvar ” best ående af
so ldat er, der havde gennemgået en fire måneder s vær nepligt , og som skulle indgå i
et lokalforsvar. Angående fremt idens t rusler fremmalede han en verden, hvor målet
i en kr ig ikke længere ville være fys isk erobr ing af t e rr it orium. I st edet skulle
målet være at ramme ner ve cent re (eksempelvis cent rale regist rer, kraft værker,
vandforsyning el ler po lit iske beslut ningscent re so m Chr ist iansborg) hos e n
modst ander
med
små,
højmo bile
enheder
eller
med
langt rækkende
præcis io nsvåbe n. Han opst illede fir e st ore opgaver for Forsvar et – det nat ionale
forsvar, indre sikker hed i Europa, ydre sikker hed af Europa og globa le opgaver.
Ressourcekonflikt er kunne nødvendiggør e opret ho ldelsen af et nat iona lt forsvar ,
og han ant ydede, at forho ldet på længere sigt ikke nødvendigvis ville forblive
har mo nisk mellem Danmark og det snart genforenede T yskland , hvis der opstod
st r id o m fisker iret t igheder eller o lie i Nordsøen. Igen spøgt e fr ygt en for, at
fjenden ville ramme de sår bare punkt er i samfundet . På et mere glo balt plan
forest illede han sig, at Danmark fre mo ver ville st å over for t rusler fra lande
bevæbnet med kemiske og bio lo giske våben, en eskalerende Nord-S yd konflikt
eller st r id o m øko logiske pro blemer, so m ekse mpelvis udr yddelsen af regnsko ve n i
Brasilien. Disse t rusler ville forudsæt t e, at Danmark indgik i et int ernat iona lt
samar bejde for at imødegå dem. Ret or isk spurgt e Gr aabæk: ”Laver man e n
fremmedlegio n, so m skal kunne indsæt t es i Mellemøst en?” 280
Det virkelig int eressant e spørgsmå l er, hva d forsvar schefen t ænkt e. Det er t rods alt
her, at Forsvaret s hjer ne pulserede. I maj 1990 ho ldt gener al Lyng en t ale for
linjeo fficerer nes organisat ion 281, hvor han indledt e med at konst at ere, at
Warsza wa-pagtens evne t il at angr ibe mod Vest var blevet svækk et . En o ffensiv
ville nu kr æve både en ændr ing af de po lit iske hensigt er eft er fulgt af en langvar ig
klargør ingsper iode, so m ville give et varsel o m, at noget var under vejs flere
måneder i for vejen. Mindre operat ioner kunne fort sat gennemføres med så lidt s o m
en uges var sel, men alt i alt
var ændr inger ne i t russelsbilledet
bemærkelsesværdige. So m han påpegede , var der en ganske reel mulighed for, at
Warsza wa-pagten på sigt helt ville blive opløst , de balt iske lande ville få deres
selvst ændighed, og alle so vjet iske st yrker ville blive t rukket hjem t i l
Sovjet unio nen. Lyng t roede dog ikke, at selve Sovjet unio nen ville ende med at gå i
opløsning. Det cent rale budskab i t alen var , at Danmark selv i vær st e fald, ville st å
over for en væsent lig mere reduceret t russe l fra Sovjet unio nen, og at opgaverne for
278
Ibid.
En sådan styrke ville ikke være stor nok til at skabe den ”pulje” af soldater, som skulle være nødvendig til at
gennemføre internationale operationer hen over længere tid. Så det kunne ikke have været major Graabæks ærinde.
280
Dragsdahl. Information 3-4. marts 1990.
281
Jeg har forgæves ledt efter en afskrift af denne tale.
279
119
Forsvaret fr emo ver der for skulle være at eksport ere sikker hed. Med andre ord at
invo lvere sig mere i int er nat io nale opgaver. 282
I visse henseender kan det foreko mme svært at forst å, at FKO over hovedet kunne
over veje en st ørre int er nat io nal ro lle. Som det fremgår af FK 88 , kunne Forsvaret
omkr ing 1989 knap nok udføre de opgaver, so m det skulle inden for NATOsamar bejdet . Int er ne st udier – gennemført af FKO i 1990 – t ydede også på, at det
ville kr æve st ore anst rengelser , at omst ille det danske milit ær t il nye
int er nat ionale opgaver. So m Lyng forklar e de:
Fordi hvi s man f x sender 20.000 mand hen på den anden side af Bosporus - strædet,
lad os sige det, så skal man have en logistik, som er anderledes , end hvis man
sender d en til (ukl art ord). Derf or lavede vi en række studier f or at se , hvor langt
kunne man egentlig gå ud , hvi s midl erne eller pengene var ti l det. Det koster jo
den slags. Og vi f andt ud af , at det var ret begrænset , hvor meget vi kunne sende
ud på det tidspunkt. Og politi sk var der heller ikke givet nogen guidance hell er ,
hvad vi skull e, så vi var opmærksomme på det , og vi studerede det. Men da der var
stadigvæk en f lydende situation i nærområdet , så skulle vi passe på, at vi i kke
f okuserede f or meget på Langtborti stan. (…) Det var rent militære studier. Hvor
meget har vi i hånden af uddannede, hvor meget kan vi inden f or en vi s tid f lytte –
f ordi vi har ikke sel v midler til at f lytte, så må vi have hjælp med f ly eller skibe
f ra udlandet, eller hvad der nu er. Og hvor meget kan vi så bakke op med
logisti k. 283
Samt idig var der visse t ing, so m fakt isk t alt e for et st ørre int er nat ionalt
engagement . For det før st e havde Forsvar et en relat iv høj andel af pro fessio nelle,
fast ansat t e soldat er. Så sent som i 1970 -1971 var 57 procent af so ldat erne i
Forsvaret i fredst id vær nepligt ige, men allerede i 1979 var t allet faldet t il 27
procent , og i 1989 var t allet nede på 24 procent . 284 Dett e var væsent ligt , for det
st od meget t idligt klart , at der ikke var vilje t il at udsende da nske vær nepligt ige t il
int er nat ionale opgaver. En anden t ing var, at Forsvaret ( i modsæt ning t il det
norske milit ær) i årevis havde forber edt sig på at forsvar e det nordlige T yskland
frem for udelukkende dansk jord. Det krævede med andre ord ikke den st ore
ment alit et sændr ing at udvide det danske sikker hedsbegreb. 285 Forsvaret havde
desuden visse er far inger med FN-operat ioner, selvo m de so m nævnt hidt il ikke var
blevet t illagt den st ore bet ydning. Ikke dest o mindr e havde Danmar k – sammen
med de øvr ige nordiske lande – bidraget med 25 procent eller 125.000 FN - so ldat er
under Den Ko lde Kr ig. 286 Endelig kan det siges, at den st ørst e "allierede" i en
omst illing t il nye opgaver paradoksalt nok var "hvad skal det nyt t e" - ho ldningen.
E ft erso m der jo ikke var noget sakrosa nkt over det eks ist erende Forsvar , var det så
meget dest o let t ere at omst ille.
Samlet set sket e der i løbet af 1990 et væsent ligt skift e i Forsvar et s forst åelse af,
hvad det fremo ver skulle beskæft ige sig med. Det t e må ikke misfor st ås, for i 1990
282
Brev fra Jørgen Lyng 15. november 2009.
Interview Jørgen Lyng.
284
Håkon Lunde Saxi: "Norwegian and Danish Defence Policy in the Post-Cold War Period". Norwegian Institute for
Defence Studies 2010. Side 18.
285
Ibid side 17.
286
Ibid side 17-18.
283
120
eksist erede Sovjet unio nen st adigvæk , og der var st adigvæk t it usinder af so vjet iske
t ropper i Øst europa. Men samt id ig gik t ingene så st ærkt , at mange o fficer er ment e,
det var nødvendigt , at t ænke fremad. Nogle kunne gøre det relat iv t åbent so m
ekse mpelvis Günt elber g og Graabæk, mens Lyng so m forsvarschef var nød t t il at
ho lde mere lav pro fil. Hvad der imidlert id manglede i 1990 , var en po lit isk accept
af, at Forsvaret fremo ver kunne påt age sig nye opgaver. Det skulle endnu engang
være en kr ise i Den Persiske Go lf, s o m br agt e spørgsmå let på banen.
Fjerd e trin: Golfkri sen
Den 17. apr il 1989 ho ldt udenr igsminist er Uffe E lle mann - Jensen en t ale i
for bindelse med nedsæt t elsen af den såkaldt e Udenr igsko mmiss io n . Denne
kommiss io n skulle foret age et st udie af de udfordr i nger, so m dansk udenr igspo lit ik
ville ko mme t il at st å over for frem mod år 2000 , og hvordan minist er iet skulle
organiseres for at t ilpasse sig denne udvikling. E lle mann nævnt e i sin t ale, at
Danmark havde et næst en 220 år gammelt Udenr igsminist er ium , og at en fort sat
t ilpasning var nødvendig for bl. a. at imødegå pres fra den t ekno logiske udvikling,
int er nat ionale problemer og specielt samarbejdet i E F. Han nævnt e, at Danmarks
udenr igspo lit ik fort sat skulle bygge på de fir e t radit io nelle ”søjler” i dansk
udenr igspo lit ik – FN, NAT O, de nordiske lande og EF – men også have en samlet
”over bygning” melle m disse ”søjler” i fo r m af en ”akt iv int er nat iona lisme”. So m
han forklar ede, måt t e Danmar k samt idig være selekt iv med , hvor landet ville
engagere sig: ”Denne akt ive int er nat ionalis me må nat ur ligvis vær e selekt iv. Dels
vil vi so m et lille land kun have yder st begrænsede påvirkningsmu ligheder, og dels
har vi også begr ænsede ressourcer. Pr ior it ering bliver et nøgleord. I en t idsa lder,
hvor nøgen magt får mindr e og min dr e værdi, mens viden, opfindso mhed og
kvalit et får mer e, skal vi dog ikke helt under vurdere vores muligheder for
indflydelse.” 287
Med andr e ord skit serede udenr igsminist eren en ny udenr igspo lit ik, hvor "danske"
værdier såso m demo krat i og menneskerett ighede r skulle pro moveres meget mere
end hidt il. Der med lagde udenr igsminist eren op t il et brud med den t radit io nelle
danske udenr igspo lit ik, so m søgt e st abilit et . Så sent so m med FK 88 var ønsket o m
st at us quo t vært imod blevet under st reget . Ironisk nok o mt alt e udenr igsminist ere n
slet ikke nogen ro lle for Forsvaret i forbindelse med en ”akt iv int er nat io nalis me”.
Ganske vist nævnt e han, at sikker hedspo lit ik spillede en st ørre og st ørre rolle for
Danmark i NATO, EF og måske også en dag i for ho ld t il WE U, men uden at
konkret isere, hvilke bidrag Forsvar et kunne yde. T vært imod slut t ede
udenr igs minist eren sin t ale i en nær mest ant i- milit ar ist isk t one: "Lad mig slut t e
med at cit ere Oliver Cro mwell, der sagde, at "den bedst e ambassadør er et
kr igsskib". At o mbo mben og info r mat io nst idsalderen har radikalt ændret det t e. Der
er nu mulighed for mere raffinerede påvirkningsmuligheder på den int er nat io nale
scene. Det t e giver små lande en rolle, hvis de viser opfindso mhed og
handlekr aft ." 288
Lidt over et år senere – den 2. august 1990 – invader ede den ir akiske hær Kuwait ,
og den ir akiske dikt at or Saddam Hussein indle mmede landet som Iraks 19. provins.
FN's S ikker hedsråd blev samlet for at fordømme besæt t elsen og indført e e n
287
288
”Udenrigstjenesten mod år 2000”. Statens Informationstjeneste 1990. Side 31-45.
Ibid side 44-45.
121
handelsembargo mod Irak . Amer ikanske st yrker begyndt e samme n med allier ede en
massiv opmarch i Melle møst en for at bremse yder ligere irakisk aggr essio n.
Allerede den 10. august sagde udenr ig sminist eren eft er et møde i NATO, at
Danmark burde være rede t il at delt age i blokaden mod Irak med kr igsskibe eller
civile fo r syningsskibe. Også andre muligheder skulle over vejes , og det blev bl.a.
diskut eret at sende et hospit alsskib, yde logist isk st øt t e t il Egypt en (so m ønskede
at over føre en divis io n t il S audi- Arabien so m led i den milit ære opbygning mo d
Irak) eller at sende et felt lazaret . Udenr igsminist eren prøvede at forklare sine
synspunkt er ved at skr ive i Berlingske Tidende den 10. august 1990: "Den senest e
t ids begivenheder i Mellemøst en har på dramat isk vis mindet os o m, at det ikke er
nok at beskæft ige sig med proble mer ne inden for Europa. Truslen mod Europas
sikker hed og velst and ko mmer ikke blot fra den Øst -Vest konflikt , so m i så mange
år har do miner et . Lige uden for Europas grænser finder vi t rusler, so m kræver en
fælles europæisk indsat s." 289 Den 25. august beslut t ede FN’s S ikker hedsr åd, at det
ville give mandat t il den flådeblokade, so m var under opbygning (reso lut io n 665).
Samme dag udt alt e udenr igsminist eren, at Danmark nu burde t age konsekvensen og
sende et krigsskib t il Go lfen. 290 Den bedst e ambassadør var – når det kom t il
st ykket – alligevel et krigsskib.
Spørgsmålet blev drøft et på et møde i Det Udenr igspo lit iske Nævn den 27. august ,
og reger ingen pressede her på for at få socialdemokrat isk t ils lut ning t il at sende et
kr igsskib t il Go lfen i samar bejde med Norg e, som var villig t il at st ille med et
fors yningsskib. Socialdemokrat iet t øvede i disse dage og var ( næppe overraskende)
st ærkt irr it er et over udenr igsminist erens "Rambo -agt ige" håndt er ing af hele
for løbet . Flere socialdemokr at er så hellere, at et hospit al ssk ib ( ligeso m
hospit alsskibet Jutlandi a under Korea-kr igen 1950-1953) blev udrust et og sendt af
st ed. Omvendt ment e Socialdemokrat iet også, at et brud med 1980’er nes fodnot e polit ik var nødvendig, og at det st ærke FN - mandat t il flåde- blokaden havde ændret
den po lit iske virkelighed. 291 De Radikale var også villige t il at over ve je en st ørre
int er nat ional ro lle for Forsvaret , selvo m Jørgen Est rup gjorde det klart , at det
skulle ske eft er den FN - beslut ning. Som han skrev i en kro nik i august 1990 : "Ku n
løsninger via FN kan sikr e, at super magt erne samar bejder, og at de r ige landes
int eresser ikke t ilgodeses på de fat t iges bekost ning. Danmark har en lang t radit ion
for alt id at være parat , når FN kalder. Det skal vi også være i den akt uelle
Mellemøst -kr ise, hvad ent en det drejer s ig om økono misk, humanit ær e ller egent lig
milit ær bist and. Men det må vær e FN’s ønsker, for muleret af S ikker hedsr åd eller
Generalst absko mit e, so m afgør hvilken dansk indsat s, der er brug for. Ikke enkelt e
polit ikeres og nyhedsmediers uhæmmed e t rang t il at se danske or logsflag i
Golfen. " 292
Bes lut ningsforslag B 81 ko m t il debat i Fo lket inget den 31. august . Den
socialdemokr at iske forsvarsordfører Hans Hækkerup gjorde sig i for binde lse med
1. behandlingen bemærket ved at st øtt e en dansk flådeind sat s ved at henvise t il, at
den kuwait iske reger ing i eksil havde anmodet om det , at der var t ale o m en FN akt ion ( skønt uden FN - flag), og at akt io nen skulle koordineres gennem FN’s
milit ære st absko mit e. Han bet onede også, at det for socialdemokrat er ne var
289
Ellemann-Jensen. Berlingske Tidende 10. august 1990.
Petersen 2004 side 452.
291
Ibid 2004 side 452-453.
292
Estrup. Politiken 29. august 1990.
290
122
cent ralt , at Danmark havde ko mmandoen med skibet , og at skibet fik st at us so m
”ikke-kr igsførende”. Hvilket vil sige, at skibet i henho ld t il sin for ho ldsordre
måt t e forsvare sig selv, men ikke delt age i o ffensive kamphandlinger. 293 Mindst
lige så cent ral var Det Radikale Venst res st øtt e. For part iet med st ærke pacifist iske
t radit io ner, var Go lfkr isen en svær sit uat ion, men so m Jørgen E st rup bet onede, var
det vigt igt for part iet , at der var t ale o m en FN -akt ion: ”Jeg vil godt slut t e af med
at sige, at en beslut ning so m denne ikke er let set med r adikale øjne. Den drejer
sig o m helt grundlæggende pr incipper, men den er også en anledning t il at gøre sit
int er nat ionale ansvar bevidst . Det hører med i den sammenhæng, at for at sikr e
fred er det ikke nok selv at væ re fredelig. Den skruppelløse vo ldsmand bremses
ikke med ord. Det er fakt isk humanist ers og ant imilit ar ist ers dilemma, at
magt anvendelse kan blive uundgåelig. FN er vores sikker hed for, at magt en
anvendes i fredens t jenest e.” 294 Da beslut ningsforslaget ko m t il afst emning, st emt e
97 medle mmer af Fo lket inget for at sende en dansk korvet t il Go lfen og 25 imo d.
Det indgik også i fo lket ingsbeslut ningen, at den danske r eger ing skulle forberede
afsendelsen af et hospit alsskib t il Go lfen og forberede yder ligere human it ær st øtt e,
hvis der udbrød kr ig. 295
***
Et int eressant spørgsmå l er, hvor for valgt e Danmark ikke at sende et hospit alsskib
i st edet ? Der var planer o m at ombygge en DSB - færge af Kraka-t ypen t il et
hospit alsskib med 25 cont ainere for den samlede pr is af 120 mio. kroner i løbet af
13 uger. Gennem yder ligere invest er inger kunne forberedelsest iden ko mme ned p å
kun 10 uger. Ved at bruge co nt ainere , kunne facilit et erne derudover også flyt t es på
land, og på den måde kunne hospit alsskibet blive t il et felt lazar e t komplet med el,
vand og vent ilat ion m. v. , hvis passende forberedelser blev t ruffet på forhånd. 296 I
et skr ift ligt svar t il et fo lket ingsmedlem , blev det desuden nævnt , at et
hospit alsskib af Kraka-klassen kunne have en besæt ning på godt 200 og have en
kapacit et t il 30-40 indgreb o m dagen samt kapacit et t il indlæggelse af 250
personer, indt il en over før else t il et hospit al på landjorden kunne ko mme på t ale. 297
Det blev dog også nævnt i svaret , at FN ikke havde anmodet om et sådan skib og at
der heller ikke under de nuværende o mst ændigheder foreko m at være et beho v for
det . 298 Andre muligheder var at sende ent en et civilt fors yningssk ib eller et
ubevæbnet kr igsskib so m forsyningsskib. 299
Det hører med t il denne diskussio n, at det heller ikke var sær lig oplagt at se nde et
kr igsskib. Danske korvet t er af Ni els Juel-klassen var skabt t il de for ho ld , der
fandt es i Øst ersøen eller i Nordsøen, men de var ikke velegnede t il at operere på
den anden side af kloden under helt andre klimat iske for ho ld. Den radikale
293
Folketingstidende. Forhandlingerne i Folketingsåret 1989-90. Bind 8. 141. årgang. J.H. Schultz Grafisk A/S
København 1991. Side 11392-11395.
294
Ibid side 11410-11411.
295
Petersen 2004 side 453-454.
296
"Betænkning over forslag til folketingsbeslutning om under FN at sende et dansk orlogsfartøj samt eventuelt et
forsyningsskib til Mellemøsten." Betænkning afgivet den 31. august 1990. Bilag til ”Planlægning af hospitalsskib”.
Forsvarsministeriet 3. september 1990.
297
Forsvarsministeriet. Svar på spørgsmål 26. Bilag til B 81. 31. august 1990.
298
Forsvarsministeriet. Svar på spørgsmål 26. Bilag til B 81. 31. august 1990.
299
Per Poulsen-Hansen: ”Notits – Dansk indsats i Golfen i en FN-ramme”. 24. august 1990.
123
forsvarsordfør er Jørgen Est rup er indre de, at han en søndag morgen blev r inget op
af en o fficer, so m ano nymt oplyst e ham, at en dansk korvet slet ikke kunne operere
i Den Per siske Go lf pga. var men. So m han forklarede i en e- mail:
Folketinget s udvalg arbejder ikke på den måde, at man blot f ortæller om
henvendel ser eller tvi vlsspørgsmål. Hvi s man er en del af oppositi onen still er man
spørgsmål til minist eren eller indkal der ham eller hende til samråd i udvalget. Jeg
var j o ordf ører f or et regeringsparti, og jeg har derf or ikke rejst spørgsmålet
åbent i udvalget, men over f or f orsvarsminist eren. Jeg husker ganske udmærket
telef onopringningen, og jeg ved, at jeg drøf tede spørgsmålet med MJ 300 og
f ormentlig også med den radikale gruppe. Min hukommel se er mere vag, når det
gælder kommunikationen med f orsvarsminist eren. Men til bagemeldingen f ra
f orsvaret var en lodret af visning af problemet med f or høj vandt emperatur. 301
Rent fa kt isk krævede det inst allat io n af et Storm P - agt igt klima-anlæg at gøre det
muligt for det danske kr igs skib at operere i Melle møst en, uden at elekt ronikken
blev ødelagt . Logist ikken var også et problem, og korvet t en behøvede et norsk
st øtt eskib for at kunne klar e s ig. Det danske og det norske skib manglede desude n
en havn, so m de med højst 12 t imers varsel kunne sejle hen t il. 302 Søvær net
over vejede i beg yndelsen Dubai, men valget faldt i st edet på den noget mindr e
havn Jebel Ali 40 kilo met er fr a Dubai i De Forenede Ar abiske E mir at er, hvor
reder iet A.P. Møller havde en co nt ainert er minal. So m den net op udnævnt e chef for
Operat ionsst aben i Forsvar sko mmandoen,
generalma jor
Chr ist ian Hvidt ,
forklar ede, var den st øt t e A.P. Møller gav cent ral, for at missio nen over ho vedet
kunne lykkedes. 303
Så hvor for faldt valget på et kr igsskib t rods alle d isse problemer ? Det enkle svar
var signalværdien. I en not it s skrevet af Per Poulsen-Hansen fr a
Udenr igsminist er iet fra den 24. august 1990 st år der, at udsendelsen af et kr igsskib
ville indebær e e n ”st ærkere po lit isk marker ing”. Det blev endda nævnt , at det
for modent lig ville være meget mere prakt isk, at sende et civilt forsyningsskib. 304
De øvr ige alt er nat iver – herunder at sende et hospit alsskib – ville der imod ikke
have samme po lit iske t yngde.
Det var også nødvendigt for udenr igsminist eren at lave et par po lit iske kneb, før
det kunne lade sig gøre at udsende et dansk kr igsskib. Den radikale gruppefor mand
Mar ianne Jelved o mt alt e ifø lge Uffe E llemann - Jensen, hvad der sket e i august
1990 so m udenr igsminist erens kup mod r eger ingen. Jørgen Est rup forklarede i e n
e- mail, hvor for Mar ianne Jelved ( forkort et MJ) kunne t ænkes at bruge ordet "kup "
om udenr igsminist erens ( forkort et UEJ) ageren :
Jeg er ret overbevist om, at hun ref ererer t il, at UEJ i kke søgte en af gørel se i
Regeringen og Folketinget s Udenrigspoli tiske Nævn, inden han selv me ldt e ud til
pressen, at han ment e, at Danmark skulle sende et f lådef artøj til støtt e f or
resolutionen i FN’s Sikkerhedsråd 25.august 1990. Grundloven er ret bastant, når
300
Marianne Jelved.
E-mail fra Jørgen Estrup 19. august 2011.
302
”Operation Faraway, logistisk koncept”. Forsvarsministeriet telefax 5. august 1990 (sic!!!).
303
Interview Christian Hvidt.
304
Per Poulsen-Hansen: ”Notits – Dansk indsats i Golfen i en FN-ramme”. Forsvarsministeriet 24. august 1990.
301
124
det gælder spørgsmål et om at bruge væbnet magt over f or andre lande. (...) Jeg
deler helt M Js opf attelse, og j eg synes, at UEJs egen beskri vel se nærmest gør det
til en tilst åel sessag. Yderli gere var det j o lidet koll egialt, ef tersom R V 305 var en
del af regeringskoaliti onen med K og V. Jeg havde i kke f lere oplysninger end
MJ. 306
Men hvis der fa ndt et "kup" st ed, var det ikke kun ret t et mod Det Radikale
Venst re, men også mo d Forsvarsminist er iet . So m Uffe E lle mann- Jensen forklarede,
så var Forsvars minist er iet fakt isk blandt dem, so m var mest forslæbende i for ho ld
t il at sende en korvet afst ed : "E n del af de embedsmænd, der sad i
Forsvar sminist er iet – nogle gamle fo lk vi slæbt e med fra socialdemokrat ernes t id –
de var meget modst ræbende. Men alt så Forsvaret s t op var posit iv." 307
Da over veje lser ne i løbet af august begyndt e at handle o m at sende et da nsk
kr igsskib t il Den Persiske Go lf , t og han kont akt med den danske for svar sst abschef,
kont readmir al Hans- Jørgen Garde. E llema nn beskrev ham so m en sømand med liv
og sjæl, der brændt e eft er at få den danske flåde engageret , og som ment e, at
Søvær net godt kunne klar e opgaven med at sende en dansk kor vet t il
Mellemøst en. 308 Udenr igsminist eren spurgt e ikke i Forsvarsminist er iet , for der
vidst e han på forhånd, at svaret fra embedsmændene ville lyde, at der ikke var
noget , der kunne lade sig gør e. I for bindelse me d beslut ningen o m at sende e n
dansk kor vet af st ed allierede udenr igsminist eren sig der for med depart ement sche f
Michael Chr ist iansen og kont readmir al Garde for at udmanøvrere forsvarsminist er
Enggaard og rest en af hans depart ement :
RP: Men altså… du gik udenom de normal e kommandovej e?
UEJ: Det gjorde jeg.
RP:… og tog kontakt med admiral Garde?
UEJ: … og departementschef en i Forsvarsminist eri et deltog også (gri ner).
RP: Michael Christiansen?
UEJ: (siger noget uklart).
RP: Okay… Enggaard han var så ikk e hooked på det her?
UEJ: Det var han ikke, men det vi dst e j eg, at han ikke ville være, f or Enggaard
har mange store kvalit eter, men det at dri ste sig til at hæve sig over det aljerne var
ikke rigtig ham. Men alt så… Enggaard han var f antastisk god til – som jeg skrev
et sted – f antast isk god til og pille ting i småstykker , hvi s man skulle have et eller
andet gjort. M en til at bære noget igennem sådan her? Nej, så…(uklare ord). Så
derf or gik jeg udenom ham. Det var han meget måbende overf or, da han f attede
mistanke om det. Da han så blev grebet af det , og det gik op f or ham, at det her…
det var noget, som han kunne stå f or, så blev han meget entusiastisk, og så kom
alle hans f ine kvalit eter f rem , og så sørgede han jo f or, at vi snakkede sammen, ti l
man var blevet enige om de tekniske det aljer osv.… di skussioner om gassikring af
skibe – det var sådan nogen ting, han kunne grave sig ned i. Altså plej ede vi at
305
Det Radikale Venstre.
E-mail fra Jørgen Estrup 19. august 2011.
307
Interview Uffe Ellemann-Jensen.
308
Ellemann-Jensen 1996 side 245.
306
125
pjatte med, at Michael Chri stiansen var en god mini ster , og Enggaard var en god
departementschef . 309
Rent kildemæssigt er det svært at afgøre , hvor omfat t ende det t e "kup" i så fald var ,
eller hvem der spillede den vigt igst e rolle. So m den davær ende sagsbehandler i
Forsvar sminist er iet Lars Møller skr ev i en e- mail fr a den 17. sept ember 2007:
"Men jeg har lige et par bemærkninger, idet jeg på davær ende t idspunkt sad i
forsvarsminist er iet so m sagsbehandler i 1. kontor – og det var rent fakt isk T i m
S lot h og undert egnede, der skrev bemær kninger ne t il lo vfor slaget . Det kan godt
være at Uffe, mener at han t og init ia t ivet t il O lfert , men her t aler vi o m e n
er indr ingsfor skydning – for nu at sige det pænt . Jeg var med t il alle møder ne
melle m FKO og FMN og først på et relat ivt sent t idspunkt kom UM embedsmænd
over t il FMN i S lot ho lmsgade, hvor de var under hele debat t en samt behandlingen.
Jeg ved selvfølgelig ikke hvad der er sket på det rene po lit iske niveau, men alle
møder ne med forsvaret foregik hos os.” 310
Den davær ende forsvar sminist er Knud Enggaard o mt alt e ikke noget "kup" i
for bindelse med beslut ningen o m at sende k orvet t en t il Melle møst en. I st edet lagde
han vægt på, at det var udenr igsminist erens kasse, so m skulle bet ale for
udsendelsen:
Det var også årsagen til, at det var Uf f e, der lavede f orslaget om Olf ert Fischer.
Men han udf ormede det ikke, det var i Forsva rsmini steriet. Men Uf f e var…vill e
absolut, at det var hans ansvar , og det var derf or hans kasse, der skulle betale,
ikke? (...) Alt det praktiske det var Forsvarsmini steriet. Men vi havde en
koordination mellem de to mini sterier. I den f orstand, at vi havd e f ået hentet en
kontorchef f ra Udenrigsmini steriet – Poulsen-Hansen – som, øh, skal vi sige var
f orbindelsesl ed mell em de to mini sterier. 311
Det samme billede blev t egnet af den daværende for svar schef, general Jørgen
Lyng, so m samt idig gjorde det klart , at set fra hans per spekt iv var beslut ningen o m
at sende en korvet mest af alt symbo lsk: "Det var udenr igsminist eren, der tog
init iat ivet … han spurgt e så Forsvarsst aben , o m det kunne lade sig gøre , og svaret
var ja. Så sørgede vi for, at den blev udrust et , s å den kunne klar e var men dernede ,
og der for krævede den nogle modifikat ioner, sådan lidt St orm P - agt ig, men det er
klart , at det var udenr igsminist eren , der t og init iat ivet ." 312
En fjerde akt ør, som var med i beslut ningsprocessen, var T im S lot h Jørgensen,
so m i august 1990 var sagsbehandler i Forsvarsminist er iet sammen med Lar s
Møller. Han forklare de, hvad der sket e på følgende måde:
Jeg tror, at begge part er har ret, f orstået på den måde, at det helt sikkert var Uf f e
Ellemann, der polit isk bragte udsendel s en af OLFI igennem, og havde han i kke
været der, tror j eg f akti sk i kke skibet var kommet af sted, da der jo var tal e om en
helt ny og anderl edes måde at se sikkerheds - og udenrigspoliti k på f or en lill e
nation. På den anden si de var det embedsmændene i For svarsmini steriet,
309
Interview Uffe Ellemann-Jensen.
E-mail fra Lars Møller 16. september 2006.
311
Interview Knud Enggaard.
312
Interview Jørgen Lyng.
310
126
kontorchef Jørn Ol esen og jeg selv, samt støttet på nogle områder af Lars Møller,
der sørgede f or al le papirer, notater, behandlinger i Folketinget et c. Det var
eksempelvi s mig, der skrev beslutni ngst alen til Fol ketinget, som f orsvarsmini ster
Knud Enggaard f remlagde, og j eg sad selv nede i hjørnet i embedsmandslogen i
f olketinget under debatten. Som j eg husker det, start ede hel e sagen med, at vi i
Forsvarsmini steriet talte om mulighederne f or at bidrage til Ku wait, og vi f andt
f rem til, at et mariti mt bidrag var det mest reali sti ske. Vi undersøgte så, hvil ke
erf aringer vi havde med det, og jeg var f aktisk helt tilbage ved erf aringerne f ra
Jutlandia i Koreakrigen, f ør jeg f andt noget brugbart. 313
Det er på det foreliggende grundlag lidt svært at sige, hvor meget "kup" der var
over "kuppet " i august 1990. Men t o t ing st år imid lert id klart : Der sket e i august
1990 et skift e i ho ldning en t il brug af milit ær magt , og Forsvarsko mmandoen var
en cent ral akt ør i at gøre det mu ligt at udsende et kr igssk ib. Et simpelt nej
begrundet i t ekniske for ho ld og der ville ikke være blevet sendt noget dansk
kr igsskib t il Melle møst en. Det t e repræsent erede under alle o mst ændigheder et brud
med den t radit io nelle danske opfat t else af milit ær magt . Denne opfat t else – so m
havde sine rødder helt t ilbage t il neder laget i 1864 – blev anfægt et med
beslut ningen o m at sende et kr igsskib t il Mellemøst en i august 1990. Men at den
blev anfægt et bet ød ikke, at den nu var død. Det skulle en række begivenheder i
1991 vise.
En ufu ldendt revolution
Den 29. august 1990 udar bejdede kont orchef Jør n Olesen 314 fra Forsvars minist er iet
et dokument t il Finansudvalget o m de økono miske for ho ld i for bindelse med
afsendelsen af korvet t en. Pr isen for operat ionen blev i 1990 skønnet t il at være på
22.5 mio. kroner plus event uelle ekst raomkost ninger. Alene klargør ingen af skibet
ville kost e 5 mio. kroner, hvoraf de 2 mio. kroner skyldt es o mkost ninge r ved at
lade et dansk kr igssk ib virke i Go lfen frem for i danske far vande. 315 Den 12.
sept ember lå en ege nt lig inst ruks for korvet t en klar samme dag , so m korvet t en
for lod dansk havn med kurs mod Melle møst en. Blandt de cent rale punkt er var:



Skibschefen skulle foret age undersøgelse af mist ænkelige skibe i sit
operat ionso mråde. Ud over orlogsflag og kommandot e gn skulle kor vet t en
også vise flagsignaler fr a den I nt ernat ionale S ignalbo g, so m i t ilfæ lde a f
mørke skulle belyses.
Korvet t en skulle beordre mist ænkelige skibe t il st andsning ved hjælp af alle
t il r ådighed st ående midler t il ko mmunikat ion. Både synlige e ller hør lige,
herunder radio.
I forbindelse med boarding af et mist ænkeligt skib skulle skibet s papirer,
last og best emmelsesst ed kont roller es. Et boardingho ld skulle gå o mbord på
det mist ænkelige skib bevæbnet t il selvfor svar.
313
E-mail fra Tim Sloth Jørgensen 6. marts 2011.
Jørn Olesen blev senere admiral og chef for Forsvarets Efterretningstjeneste.
315
”Udsendelse af et dansk orlogsfartøj til Mellemøsten”. Forsvarsministeriet 29. august 1990.
314
127




Korvet t en kunne – eft er inst ruks fra SOK – opt age for følgelse af et
mist ænkeligt skib so m ikke vil st oppe. Men hvis det blev skønnet , at
afvent ning på t illadelse fra SOK ville forsinke korvet t en , kunne den eft er
eget skøn br inge et skib t il st andsning ”under minima l magt anvendelse” .
Angående brug af magt st od der: ”Ved event uel skydning med skarpt må det
t il st adighed haves i er indr ing, at for målet med magt anvendelse er at br inge
fart øjet t il at eft erko mme den givne ordre, event uelt so m en sidst e udvej at
svække det s manøvredygt igh ed. Skydning med skarpt skal indledes med
mindst 3 var selsskud. E ft er følgende placeres et mindr e ant al skud t æt ved
fart øjet , inden der skydes med henblik på at svække manøvr edygt igheden.
Det skal søges undgået , at besæt ningens sikker hed br inges i fare.”
Når det med sikker hed kunne siges, at sankt io ner ne blev forsøgt brudt ,
skulle mist ænkelige skibe ent en o mdir igeres eller afvises i henho ld t il
reso lut io n 665.
E ft erso m skibet opererede under dansk ledelse , skulle Forsvaret ho ldes
orient eret o m skibet s gøre n og laden. SOK skulle st å for den daglige
kont akt , og der skulle der for hver uge sendes et ”signal” o ver hændelser og
afvigelser fra lagt e planer, samt laves en ”t ent at iv plan for de ko mmende t o
uger”.
Sær lige hændelser skulle st raks meddeles Forsvarsmin ist er iet , som eft er
aft ale med Udenr igs minist er iet , ville viderefor midle oplysninger ne videre t il
FN- ho vedkvart eret i New York. 316
SOK var cent ral for st yr ingen af korvet ten . Som Knud E nggaard forklare de: ”De
st yrede t ingene fra År hus. Fra bunkeren derov re havde de en direkt e t ransmissio n.
Jeg var ovr e og snakke med dem for at få at vide , hvor langt kan de følge
det aljer ne. Det var fra minut t il minut . De havde en dir ekt e forbindelse t il Olf ert
Fischer og var i st and t il at følge det og havde t re -ho ldsvagt på.” 317 Kont rollen
med, hvad Olf ert Fi scher foret og sig, var meget st ram, og det blev også ret hurt ig
nødvendig at løsne op for ikke helt at lamme skibet s evne t il at operere. Aller ede
da korvet t en var på vej t il Go lfen, blev der den 17. sept ember udsendt et ”signal”
fra SOK t il Forsvar sminist er iet om, at der var behov for at reducere mængden a f
signaler t il ”Olfi”. Beskeder af sekundær bet ydning ( men so m kunne få bet ydning
på længere sigt ) skulle ent en gemmes ell er sendes med post en fr em for at belast e
radiosyst emet med det . 318
***
Danmark blev ikke nogen kr igsdelt ager i Go lfkr igen, so m brød ud i januar 1991,
men en del kunne t yde på, at udenr igsminist eren ønskede at spille en mere akt iv
indsat s med Olf ert Fi scher. Det blev blankt afvist af Socialdemokr at iet s leder
Svend Auken. Under et int erview på TV den 22. januar 1991 ko m Auken med en
usædvanlig hård bedømmelse af Forsvar et s evner og gav udt r yk for, at Olf ert
Fischer ville se jle i ve jen for andr e landes skibe , hvis den delt og i kr igen, at
316
”INSTRUKS FOR KORVETTEN OLFERT FISCHERS OPERATIONER UNDER FN I MELLEMØSTEN”.
Forsvarsministeriet 12. september 1990.
317
Interview Knud Enggaard.
318
Indgået signal. Forsvarsministeriet 17. september 1990 klokken 16:59.
128
danske fly kun egn ede sig t il at skyde andre kampfly ned , og at danske so ldat er
ville ende so m kanonføde i ørkenen, hvis de blev sendt derned. 319 St rengt t aget
havde S vend Auken r et – Danmark var ikke klar t il at være kr igsførende i 1991 og
da slet ikke på den anden side af k loden. Men det er også muligt at tolke Aukens
udt alelser so m et udt ryk for den klassiske "hvad ska l det nyt t e"- ho ldningen, med
den t ilhørende nedvurder ing af Forsvar et s evner .
Det er også svært at se, at alle po lit ikere nu var o ver bevist e o m, at int er nat i onale
operat ioner var fre mt iden for danske soldat er. I et int er view i februar 1991
forklar ede Socialdemokrat iet s sikker hedspolit iske ordfører Rit t Bjerregaard, at hun
havde meget svært ved at forest ille sig, at danske so ldat er fremo ver skulle spille
nogen st ørre rolle selv i FN -operat io ner. Hun ønsked e i st edet at spare 300 mio.
kroner på Forsvaret og bruge pengene på at hjælpe landene i Øst europa. Der var
imidlert id ikke fuldst ændig enighed i hendes part i , og Hans Hækkerup var mere
posit iv o ver for t anken o m int er nat ionale opgaver, men forudså også, at det ville
være svært at finde penge t il det . Han s lo g desuden fast , at der kun måt t e være t ale
om FN-operat ioner. Forsvars minist er Knud Enggaard ment e der imo d, at indsat sen i
Mellemøst en havde skabt e en præce dens for t ilsvar ende operat io ner i fremt iden:
"Dansk for svar skal i højere grad indgå i mult inat ionale st yrker. Fremt iden t ilhør er
dem. Vi skal selvfølgelig bevare et t err it orialt for svar, men vi skal samt idigt
udbygge det samar bejde, vi aller ede kender me d det t yske forsvar. Det var et
ment alt spr ing at sende Olfert Fischer af st ed. Tils yne ladende er Danmark ved at
være parat t il at engagere os t ydeligere, og vi skal fort sæt t e med den ment ale og
polit iske udvikling henimod et st ørre akt ivt dansk bidr ag." 320
Alt imens de danske po lit ikere diskut erede, rasede Go lfkr igen videre , og sidst i
februar 1991 begyndt e US A den længe vent ede lando ffensiv for at befr i Kuwait .
E ft er få dage var det he le over st ået , t usinder af irakiske so ldat er var blevet dræbt ,
og Kuwait var at t er fr it . Umiddelbart eft er der var blevet indgået en våbenhvile ,
brød der et oprør ud mod Saddam Husseins st yr e. Det irakiske milit ær var t rods
neder laget i Kuwait t ilst rækkelig int akt t il at rett e et knusende modangreb mo d
henho ldsvis de kurdiske o g shiit iske oprørere. Det udløst e en dramat isk humanit ær
kr ise, og i midt en af apr il befandt næst en en millio n kurdiske flygt ninge sig i Iran
og yder liger e 600.000 flygt ninge ved den t yrkisk- irakiske grænse. 321 USA og andr e
lande valgt e i den sit uat io n at se nde mindre landst yrker t il det nordlige Irak for at
oprett e en "sikker zone" i, hvad der ble v kaldt Operation Provide Comf ort. Det
blev også i Danmark o ver vejet at sende en milit ærst yr ke t il det nordlige Irak eft er
en amer ikansk anmodning den 22. apr il 199 1. Den 23. apr il havde
Forsvar sminist er iet (eft er konsult at io ner med Forsvar sko mmandoen ) udar bejdet et
forslag t il en milit ær st yrke på 500 -650 soldat er. St yrken skulle være i st and t il at
kunne forsvare sig selv, så der for var et mandat fra Fo lket inget påk rævet . Måske
endda et lo vforslag , hvis per sonale ekst raordinært skulle indkaldes. 322 I følge en
skit se fra Forsvarsminist er iet skulle der først udsendes et forundersøgelsesho ld på
t i mand fr a Forsvaret og Civilforsvaret for at undersøge, hvordan Danmar k bedst
kunne yde humanit ær bist and. Dereft er var det meningen, at omkr ing 500 mand
319
Juul-Madsen. Berlingske Tidende 24. januar 1991.
Kristiansen. Weekendavisen 1. februar 1991.
321
”300 dør i dag”. BT 15. april 1991.
322
”Amerikansk henvendelse vedrørende militær støtte til fordel for irakiske flygtninge”. Forsvarsministeriet 23. april
1991.
320
129
med let t e håndvåben skulle yde humanit ær hjælp muligvis i for m af et dansk
felt hospit al. Af hensyn t il socialdemokrat erne ville reger ingen ikke sende
milit ærst yrken ind i selve Ir ak, men i st edet lade den operere i ent en Iran eller
T yrkiet . Kun hvis et FN - mandat kom på plads, kunne det komme på t ale at sende
so ldat er ne ind i selve Irak. År sager ne t il, at den danske delt agelse i den
humanit ære int er vent ion blev afblæst , er forskellige, men der forelå ikke noget
FN- mandat , der var st r id o m finansier ingen , og endelig var der ho s
Socialde mokrat iet og De Radikale (der havde for ladt reger ingen eft er et
fo lket ingsvalg i december) bek ymr ing over, hvad reger ingen nu var ude på. 323
Selvo m der best emt herskede sympat i for kurder nes s it uat io n, blev det oversk ygget
af mist illid t il specielt udenr igsminist eren . Under 1. maj-t aler ne i Danmark i 1991
rett ede fler e socialdemokrat iske po lit ikere kr it ik af E llemann - Jensen. Rit t
Bjerregaard sagde: ”Danmar k skal ikke st ille med t ropper ved regio nale konflikt er.
Vi kan gøre en undt agelse, hvis det er under FN's ledelse, men eller s er vores
bist and ikke so ldat er men humanit ær bist and i videst e for st and (…)
Socialde mokrat iet vil modar be jde st at sminist er ens og udenr igsminist erens
milit ar ist iske t ilbø jeligheder.” 324
T il s yvende og sidst endt e den danske reakt ion med at best å af 75 mio. kroner i
humanit ær
bist and
t il
kurder ne. 325
Lidt
mere
ut radit io nelt
delt og
Udenr igsminist er iet i oprett elsen af en FN - vagt st yrke, so m fik en kraft ig dansk
delt age lse, og som hjalp t il med at beskyt t e kurderne. Hvad , der er int eressant , er,
at Socialdemokrat iet og De Radikale i 1991 endnu ikke var parat e t il at st øtt e en
humanit ær int er vent ion i det nordlige Irak uden et FN - mandat . Selvo m der var sket
meget i per ioden 1988-1990, lå det st ore gennembrud for Forsvaret s ro lle i
int er nat ionale operat ioner endnu og vent ede ude i fremt iden.
Sammen fatning
Det sidst e årt i af Den Ko lde Kr ig var en hård per iode for de civil - milit ære
relat ioner. Selvo m der havde været en klar t russel fr a Warsza wa-pagten, havde det
blot best yrket den indgroet polit iske opfatt else af, at Danmar k ikke havde gavn a f
milit ær magt . Forsvaret var først og fr emmest relevant , så længe det kunne
fast ho lde Danmark i NAT O, men eller s ikke. Men int eressant nok gjorde denne
”hvad skal det nyt t e”- ho ldning det bet ydelig let t ere for de polit iske og milit ær e
beslut ningst agere at nyt ænke for må let med Forsvaret . Processen begyndt e i det
små i 1988 med at omva lget , forsvar sfor liget i 19 89 og nedsæt t elsen af FK 88.
Processen blev fremskyndet af Ber lin - murens fald og de milit ære over vejelser i
bl.a. FKO o m at nyt ænke fremt idens opgaver. Endelig ko m den foreløbige
polit iske accept under Go lfkr isen i august og sept ember 1990, so m gjorde det
muligt at sende et kr igsskib t il Mellemøst en.
Det er samt idig også nødvendigt at afmyt o logisere beslut ningen o m at sende
korvet t en Olf ert Fi scher. Det var en væsent lig begivenhed, men det var st reng t
t aget ikke st art en på Forsvaret s ro lle i den akt ivist is ke udenr igspo lit ik. Der var
dels st or usikker hed o m nøjagt ig , hvor meget Forsvaret sku lle invo lver e sig i
int er nat ionale operat ioner , og dels st ore prakt iske problemer, so m først skulle
323
Juul-Madsen & Mikkelsen. Berlingske Tidende 3. maj 1991.
Dall. Berlingske Tidende 2. maj 1991.
325
”Politikerne snakkede mens kurderne døde.” Politiken 12. maj 1991.
324
130
over vindes. Allerede i januar 1991 sat t e en polit isk modr eakt ion ind o g kvalt e det
spirende sikker hedspo lit iske forår. Ideen o m at sende danske t ropper på e n
humanit ær miss io n t il Mellemøst en blev kvalt i opløbet . Det var med andre ord i
foråret 1991 på ingen måde sikkert , om den akt ivist iske udenr igspo lit ik ikke ville
for blive med at være et civilt pro jekt med ingen eller kun minimal milit ær
delt age lse. S it uat ionen var st adigvæk meget flydende.
Det t e rejser så spørgsmå let om, hvordan den demokrat iske kont rol udviklede sig i
per ioden 1980-1991:
Har der været ænd ringer i d en poli tiske kont rol (både institutionelt og
normativt)?
Det kort e svar er nej – hverken inst it ut ionelt eller nor mat ivt . Den gældende model
for demo krat isk kont rol var st adigvæk ident isk med Hunt ingt ons obj ektiv kont rol.
Ikke dest o mindre var de civil- milit ære r elat ioner flere gange i kr ise me llem 1982
og 1988. De civil- milit ære relat io ner fungerede ikke i et t omrum, men var en de l
af en st ørre po lit isk virkelighed i Danmark, so m i 1980’er ne var præget af
konflikt er. Det skyldt es for det før st e fodnot e -polit ikken, so m for hindrede en
for nye lse af den eksist erende forsvarspolit ik. Det skyldt es i anden r ække de
socialdemokr at iske forsøg på at indføre et ”defensivt forsvar”, so m var delvist
succesfu lde – det lykkedes bl.a. at skrotte fr egat t erne. Opr et t elsen af RAG kunne
også t olkes so m en udfordr ing af Forsvar sko mmandoens ”infor mat io ns - o g
ekspert isemo nopol”, men den prakt iske bet ydning var minima l. Der var desuden e n
mer e eksist ent iel t vivl o m, hvad Danmar k skulle med Forsvaret , hvis den næst e
kr ig ville være en at omkr ig. Ganske vist var der et konvent io nelt våbenkapløb i
gang me llem Øst og Vest , so m rummede mulighed for at reducere bet ydningen af
at omvåben, men det ændr ede ikke ved den po lit iske opfat t else af, at Danmark ikke
havde nyt t e af milit ær magt . Forsva ret havde i 1980’er ne en høj grad af aut onomi,
men det skyldt es også Forsvaret s manglende relevans. Forsvaret fik der for lo v t il
at passe s ig selv.
Det begyndt e at ændre sig i per ioden 1988 -1991. Men målet var i begyndelsen at få
det gamle Forsvar t il at funger e – ikke at nyt ænke den. Det var Jernt æppet s fald,
so m åbnede op for st ørre ændr inger , og det var Forsvar sko mmandoens
”infor mat ions- og ekspert isemo nopo l”, so m skulle best emme , hvor langt ma n
kunne gå. Forsvarsko mmandoens ekspert ise ko m for alvor i a nvendelse i august
1990, da det blev beslut t et at sende et kr igsskib t il Melle møst en. Den po lit iske
accept af at sende et krigsskib var afgørende, men det samme var
Forsvar sko mmandoens vurder ing af , om der rent fakt isk kunne sendes noget .
Forsvar sko mmandoen kunne i august 1990 også have valgt at sige nej og henvist
t il, at danske korvet t er slet ikke var egnede t il at operere så fjer nt fra Danmark.
Hvis po lit iker ne havde prot est eret , kunne FKO have gjort opmærkso m på, at de jo
selv lige havde afskaffet de me st velegnede fart øjer t il opgaven ( fr egat t erne af
Peder Skram-klassen). Det valgt e man ikke at gøre , og det viser
Forsvar sko mmandoens milit ær faglige st illingt agen.
Har det påvi rket den mi litære effektivi tet (dvs. evnen ti l at ud føre de politi sk
fastsatte mi litære opgaver) ?
Forsvaret skulle melle m 1980 og 1991 st adigvæk før st og fremmest forsvar e
Danmark. I praksis var t err it or ialforsvaret udhulet i midt en af 1980’er ne og
131
manglede i kat ast rofal grad ammunit io n. Selv FK 88 slog fast , at Forsvaret næppe
ville kunne føre kr ig i mere end et par dage , og på det grund lag må den milit ære
effekt ivit et vurderes t il at være meget lav. Den øko no miske kr ise var en af
årsager ne t il miseren. Den po lit iske ligegyldighed over for og split t else o m
Forsvaret var en anden. E n t redje og mere usikker forklar ing er , om der også – so m
milit ær hist or iker Michael Cle mmesen hævder – sket e en ho ldningsændr ing i
Forsvaret i ret ning af en ”for sjo v” - ment alit et . Det kan meget vel være r igt ig, me n
det er svært at bedømme , hvor udbredt de n i så fald var.
Forsvar sfor liget i 1989 og FK 88 var t o milepæle i ret ning af at genskabe balance n
i Forsvar et . Hvis Ber lin - muren ikke var fa ldet i 1989 , og Sovjet unio nen på en eller
anden måde (so m en st ørre udgave af Nordkorea) havde over levet i en elle r anden
for m, ville Danmark sandsynligvis i midt en af 1990’er ne have haft et noget mere
moder ne og mer e ve lfungerende t err itorialfor svar med noget mere fyldt e
ammunit io nslagr e. Jerntæppet s fald var i det lys skelsæt t ende for Forsvaret . Det
kinesiske ord fo r ”kr ise” er t æt beslægt et med ordet for ”far e” og ordet for
”mulighed”. På samme måde var Jerntæppets fald både en alvor lig fare og iro nisk
nok samt id ig den bedst e mulighed s iden 1864 for at nyt ænke F orsvaret s for mål.
Det ændrer imid lert id ikke ved, at de r ma nglede nogle cent rale forudsæt ninger for
st ørre refor mer. Ganske vist fik Søværnet i 1990 mulighed for at sende et
kr igsskib, men det var ikke et t egn på, at Forsvaret af den grund havde st ørre
muligheder for at gå ”out of ar ea”. Det afspejler heller i kke, at der var po lit isk
vilje t il at sende Forsvaret ud på nye oversøiske missio ner. I pr incippet kunne
t ingene sagt ens være gået helt ander ledes.
132
Del II
Mod nye horisonter
– Forsvaret og den aktivistiske
udenrigspolitik 1991-2000
133
Kapitel 6: Lokomotivet
– Oprettelse af DIB’en 1990-1994
Ind ledning
Per ioden 1990 t il 1994 mar kerede en for eløbig kulminat io n i Forsvaret s proces hen
imod int er nat io nale operat ioner. Rent organisat orisk og st rukt ure lt var Forsvaret
st adigvæk pr imært et t errit orialforsvar . Men specie lt t akket være indsat sen i det
t idligere Jugoslavien, bet ød int er nat io nale operat ioner st adig mer e. Forsvar slo ve n
blev ændret i 1993, og det blev gjort lovpligt igt for alle fast ansat t e i F orsvar et
( fraregnet vær nepligt ige) at skulle delt age i int er nat ionale operat ioner. Mens det
så sent so m i 1990 i bedst e fald havde været irrelevant for en o fficer at gøre
int er nat ional t jenest e , blev det i de følgende år t il et krav, og ingen o fficer kunne
for vent e at gøre karr iere , hvis vedko mmende ikke havde været udst at io neret ude n
for Danmark. I 1993 -1994 st oppede Forsvar et med at uddanne o fficerer t il at
forsvare Danmar k, men begyndt e i st edet at for berede de m på int er nat ionale
opgaver uden en konkret geografisk afgrænsning.
Den væsent ligst e beslut ning i den per iode var oprett elsen af den Danske
Int ernat ionale Br igade (DIB). Det var opr indelig en ide, so m blev luft et af de t o
milit ære fagforeninger CS og HKKF i sept ember 1990. Ideen blev ikke mødt med
den st ore int eresse i eft eråret 1990, men i t akt med, at danske FN -so ldat er i
st igende grad blev udsendt t il det t idligere Jugoslavien , dukkede ideen o m at lave
en egent lig int er nat io nal st yrke i Forsvar et op igen. I først e o mgang var
Forsvar sko mmandoen ikke int er esseret , men skift ede mening, og forsvarschefe n
anbefalede selv i august 1992 oprett elsen af en sådan st yrke. I eft eråret blev det i
for bindelse med et forsvarsfor lig beslut t et at oprett e br igaden, og i 1994 ble v
DIB'en for melt opret t et på kaserne n i Vordingborg.
Golfkri sen 1990 og et debatop læg
Den 26. sept ember 1990 – mens det t rak op t il kr ig i Melle møst en , og Olf ert
Fischer sejlede sydpå – fre mlagde de t o milit ære fagforeninger HKKF og CS et
104 sider langt debat oplæg, so m blev præsent eret p å en pr esseko nference i
København. I debat oplægget opfordrede de t o fagforeninger t il, at der skulle
oprett es en dansk int er nat io nal br igade t il brug mod kr iser og konflikt er i den 3.
verden. 326 Det kan umiddelbart foreko mme overraskende, at to fagforeninger skulle
lave et sådan oplæg, men so m konsulent P oul Sør ensen fr a HKKF forklarede under
et int erview, så skyldt es det et ønske o m at nyt ænke Forsvaret s for mål og
præsent ere et alt er nat iv t il det udspil, som FK 88 ko m med. Derudo ver så Poul
Sørensen ingen gr und t il at lægge skjul på, at HKKF og CS også ønskede at forøge
ant allet af medlemmer i de t o fagfo reninger, hvilket de ment e en dansk
int er nat ional st yrke ville kunne bidr age t il. Men mot ivet var mindst lige så meget ,
326
Dragsdahl. Information 27. september 1990.
134
at foregr ibe de st ore ændr inger , so m fagforeninger ne kunne se var på vej i dansk
forsvars- og sikker hedspo lit ik, samt lave et opgør med det tradit ionelle negat ive
syn på dansk milit ær magt . Som Poul S ørensen udt alt e, sku lle dansker ne se, at
danske so ldat er ikke bare var nogle "kr igslider lige k ar le", men at de kunne gøre
noget nyt t igt for samfundet , og at ansat t e i Forsvaret kunne lære noget nyt t igt .
Lederen af HKKF, Svend Er ik Larsen, havde aller ede vist et engagement på det
område ved bl. a. at st øtt e fredsprocessen i lande so m Nicaragua – bl.a. ved at købe
en last bil t il udviklingsar be jde og ved at give penge t il t idliger e guer illaso ldat er,
so m skulle i gang med en civil t ilværelse . Som en int eressant krølle , var det ifø lge
Poul Sørensen den t idliger e forsvar sst abschef G. K. Kr ist ensen, so m skre v
debat oplægget , mens minist erråd 327 hos den danske delegat io n i NATOhovedkvart eret i Bruxelles , Bert il Jaco bsen, havde læst og komment eret den: "V i
var nede og t ale med Bert il o m det , men han var æh....nogen siger...han var med t il
at kvalificere vores bid rag. Det var ikke noget pjat . Det var ikke noget med nogen
amat ører i den milit ær e t ilgang t il det . G.K. ( Kr ist ensen red.) var pennefører på
det , og synspunkt erne blev bekræft et af Bert il Jaco bsen, so m sad i NATO sammenhæng. " 328
Debat oplægget indledt e s med at konst atere, at på grund af afs lut ningen på Den
Ko lde Kr ig og opløsning st endenser ne i Warszawa-pagten, var der beho v for
milit ær nyt ænkning, so m skulle fokusere mere på Nord-S yd ko nflikt en. Specielt
spredning af masseødelæggelsesvåben ( kemiske, bio logiske og nuklear e våben)
samt dert ilhør ende fremfør ingsmidler som missiler ville skabe et behov for
”po licing- st rat egier”, dvs. milit ær e int er vent ioner i den 3. verden. Debat oplægget
forudså pro fet isk, at der på sigt igen ville opst å et ønske o m at skabe et skjo ld
mod raket angreb i st il med det amer ikanske SDI -program i 1980’er ne. 329 Det blev
også forudset , at de r ige lande på den nordlige halvkugle ville st å over for en
st r ibe pro blemer i det fat t ige S yd såso m relig iøse modsæt ninger, st r id o m
råst offer, st r id o m grænsedragninger, befo lkningst ilvækst , klimaændr inger,
miljøproblemer og lignende. T ilst edevær elsen af avancerede våben i de fat t ige
lande ville øge ønsket at slå t il mo d de r ige lande, so m kunne blive bet ragt et som
passende syndebukke for den 3. verden s problemer. Ligeledes forudså
debat oplægget , at bio logiske våben kunne blive et specie lt pot ent redskab og
sær lig velegnet for t errorgrupper, der ville slå t il over for ”befo lkningsgrupper i
bl.a. den indust r ialiserede verden.” 330 Debat oplægget st illede spørgs målet : ”Vil det
kunne t ænkes, at den indust r ielle og økono miske ko nkurrence bliver så kraft ig, at
de miljømæssige fakt orer t vinges i baggr unden. Kan havet , jorden og at mosfær en
over hovedet klare en videregående indust riel udvikling? Hvem skal begr ænse en
indust r iel videreudvikling? Milit ært set er det både far lige og afgørende
spørgsmål. Kimen t il en t red ie Verdenskr ig (sic) eller det , der er værre, kan meget
vel t ænkes at være begravet i net op disse problemer.” 331 Rent milit ært bet ød det , at
Danmark måt t e omst ille sig t il de behov, der var for en mindre, men også et mere
327
Ministerråd er stillingsbetegnelse for en udsendt medarbejder under Udenrigsministeriet i chefsklassen, men under
ambassadørniveau, ved en ambassade.
328
Interview Poul Sørensen.
329
”Debatoplæg – Et forsvar, der er brug for.” September 1990 side 12.
330
Ibid side 12-15.
331
Ibid side 16-17.
135
professio nelt milit ær, so m både kunne indgå i et forsvar af Danmark, i NATO sammenhæng og i glo bale FN -operat ioner. 332
Debat oplægget kom så med en længere analyse af de sikker hedspo lit iske vil kår i
lyset af opløsningen af de ko mmunist iske dikt at urst at er, Warsza wa-pagt en og den
t radit io nelle blokdeling, samt de for vent ede konsekvenser af en CFE -t rakt at o m
konvent io nel nedrust ning i Europa og en genforening af T yskland. Det blev ige n
slået fast , at der i lyset af denne udvikling var beho v for en int er nat ionaliser ing af
Forsvaret s opgaver:
Tendensen peger her eentydigt (sic) i retning af internationaliseri ng. Hvi s
Danmark skal yde sit, bør der all erede nu tænkes i ret ning af danske styrker, der
kan indpasses til løsning af de internationale problemer. Del s på det globale plan,
i f orhold til FNs nye mul igheder, dels i f orhold til Øst europa (uanset om dett e
f oregår i CSCE, NATO eller WEU regie (sic)), og endelig på NATO plan, hvor
multinational int egration vil være et f ornuf tigt bindemiddel på national e
oprustningstendenser. Herved kan vi også yde vores bidrag til eventuelle opgaver
udenf or NATOs område, hv is det skønnes ønskeligt. 333
Den mest markant e ændr ing for Forsvaret ville være, at der skulle s kæres dybt i
den eksist erende st rukt ur , og at vær nepligt en skulle reducer es t il fordel for
”fr ivilligt , fast persone l”. Den t eknologiske udvikling hen imod mere
komplicer ede og slagkraft ige våben gjo rde det også nødvendigt med et lille,
professio nelt milit ær. Konsekvensen ville være en t vedeling af Forsvar et med
oprett elsen af lokalforsvarsst yrker, der ville best å af såvel Hje mmevær n so m a f
vær nepligt ige med en kort ere uddannelse bag sig. Våbnene ville vær e
lavt ekno logiske. Den anden del af Forsvaret ville vær e en pro fessio nel st yr ke, so m
kunne operere int er nat io nalt , og so m ville være grundst ammen i det nye Forsvar.
Profet isk forudse rapport en, at Forsvaret både skulle blive mere pro fessio nelt , men
samt idig løft e fler e civile opgaver både ude og hje mme. 334 Som det blev
for muler et : "Både Forsvaret s mat er iel og uddan nelse lægger op t il en sådan forøget
int egrat ion af civile og milit ære opgaver, og den vil ledelsesmæssigt kunne drage
nyt t e af den ekspert ise, so m Civilforsvaret allerede i dag besidder på adskillig e a f
disse o mr åder." 335 Ligeledes profet isk
forudså rapport en, at begrebet
”t ot alforsvaret ” ville få en cent ral bet ydning, specie lt i lyset af t ruslen fr a
t errorisme:
Med hensyn til de opgaver i rel ation til det civil e samf und, som
Forsvarskommi ssionen lid t svagt har peget på, bør samvirket inden f or
totalf orsvaret f ortsat prioriteres højt. Det er i dette regi, at f orsyningssikkerheden
f or det danske samf und i f red, krise og kri g skal varetages, og bi standen ti l
bef olkningen i katast rof esituationer f ormidle s. Samtidig er det ved hj ælp af
totalf orsvaret, at bef olkningen skal beskyttes og li vsvigtige samf undsf unktioner
skal sikres, eksempel vis mod terrorisme i f redstid.” 336
332
Ibid side 1-7.
Ibid side 53.
334
Ibid side 54-57.
335
Ibid side 57.
336
Ibid side 61.
333
136
Specielt int eressant er beskr ive lsen af den såkaldt e ”I nt er nat ionale Reser vest yrke”,
so m fr emo ver skulle bruges i int ernat io nale operat io ner. Den samlede
personelst rukt ur skulle være på 3.000 so ldat er (dvs. en reduceret br igade), hvora f
400 skulle være fast ansat t e i fredst id. De rest erende ville vær e på kont rakt og
skulle afsæt t e t re uger om året t il at genopfr iske der es uddannelse. St yrken skulle
være yder st mobil og være klar t il at blive indsat i løbet af t re dage. Blandt delene
i st yr ken ville bl.a. være:


















En før ingsst ab med st absko mpagni (herunder
forbindelsesled t il
lokalbefo lkningen fr a Udenr igs minist er iet )
En panser infant er ibat aljo n uden kampvogne
En mot oriseret infant er ibat aljo n
En ikke- mot oriser et infant er ibat aljo n
Et selvkørende bat t eri
Et luft vær nsbat t er i
En ingeniør enhed
En obser vat ør - og inspekt io nsenhed
En kat ast rofehjæ lpsenhed fr a Civilfor svar et
En sanit et senhed
Et værkst edsko mpagni
En milit ærpo lit i- enhed
En civilpo lit i-enhed
En t ransport enhed
10 kampfly/over vågningsfly
Transport fly (eft er behov)
Transport helikopt ere (eft er behov)
En korvet , en minelægger eller et civilt skib, d er kan udst yres so m
fors ynings- eller hospit alsskib. Desuden t o minest r ygere, miljøskibe, samt et
fisker iinspekt io nsskib. 337
Debat oplægget er noget uklart med hens yn t il, hvad den I nt er nat ionale
Reser vest yrke skulle bruges t il, men ant yder det i et afsnit o m br igadens
st yrkest rukt ur: ”Den I nt ernat ionale Reser vest yrke , der kan akt iveres, når
ekst raordinære beho v opst år i ind - og udland, herunder behov for st øt t e t il
udenlandske samfund i kat ast rofet ilfælde, fredsbevarende operat ioner og
int er nat ionale inspek t io ns– og kont rolopgaver. ” 338
Det mest int eressant e i den for bindelse er, at beskr ive lsen af en ko mmende
int er nat ional enhed ant yder, at den i mindr e grad ville være beskæft iget med
t radit io nelle kampopgaver ( jf. fraværet af kampvogne), men alligevel gå læn ger e
end t radit ionelle fr edsbevar ende operat ioner. Som det fr emgår, ville denne st yrke
alligevel råde over en ganske bet ydelig ildkraft . Med andre ord en slags
melle mt ing. Det er også int eressant at not ere sig, at denne st yrke skulle rumme
personel både fr a det civile po lit i og Civilforsvaret (senere lavet om t il
337
338
Ibid side 79-81.
Ibid side 87.
137
Beredskabskorpset ), hvilket t yder på, at st yrken også skulle opbygge et
lokalsamfund eft er kr ig eller kat ast rofer .
Det kunne være spændende at undersøge de po lit iske og milit ære reakt ioner på
debat oplægget . Men umiddelbart foreko mmer det som o m, at debat oplægget mest
af alt blev ignoreret af FKO og Forsvarsminist er iet . Den davær ende for svar sche f
Jørgen Lyng, forklar ede fraværet af int eresse med, at t imingen ganske enkelt ikke
var sær lig god, og at hverken NATO eller det polit iske miljø i Danmark havde
fundet sine ben eft er Ber lin- mur ens fald året for inden:
Min politi ske chef Enggaard udtalte sål edes den 26. september 1990, at han i
modsætning til HKKF og CS lagde ”helt af gørende vægt på et f olkeli gt f orsvar
f ørst og f remmest baseret på den almindelige værnepligt” og anf ørte, at f orsvaret
i højere grad vill e blive et mobili seringsf orsvar. Og Anker Jørgensen udt rykt e
f ormentlig mange soci aldemokraters hol dning, da han i en tale den 9. juni 1991
udtry kte betænkelighed ved, at Danmark l idt ef ter lidt gik over til at skulle have en
prof essionel hær. Han mente, at værnepl igten var en bedre måde at opbygge et
f olkeligt f orsvar på. Debatoplægget t og ikke hensyn til opretholdel se af
Enhedskommandoen og udvik lingen i NAT O, men svævede lidt f rit i den daværende
sikkerhedspoliti ske- og alliancemæssi ge si tuation. 339
Som forsvarschef følt e han s ig desuden i et dilemma, fordi han både var nød t t il at
bakke op om minist eren, men også være chef for t usinder i fredst i d og endnu flere
i kr ise- eller kr igst id. Der for var han nød t t il at føre en fors igt ig og t roværdig
polit ik, so m både kunne hindre uro i hans eget milit ære bagland (der samt id ig var
en st or vælgergruppe), men også for at undgå at skabe problemer for minist eren.
Lyng nævner desuden, at debat oplægget t jent e en snæver fagforeningsint eresse .
Som han skrev i et brev: ”Set fra per sonelorganisat io nsside var det nat ur ligvis
ønske ligt og helt legalt hurt igt at søge at skær me sig mod de t anker o m kraft ige
redukt ioner i forsvaret , som prægede året 1990. Forslaget omfat t ede en ret lille
indsat sbr igade desværre uden kampvogne. ” 340 Meget af denne kr it ik går igen i den
daværende for svar sminist ers ho ldning t il debat oplægget . Enggaard bet ragt ede også
debat oplægget so m et kneb med henblik på at få skaffet flere medle mmer t il de t o
fagforeninger (”en legal fagfor eningsint eresse” med hans ord), men også so m e n
pot ent iel t russel mod vær nepligt en. E ft er Enggaards opfat t else var vær nep ligt en et
fundament alt redskab t il at sikre Forsv aret s fo lkelige forankr ing i det danske
samfund og t il demokrat isk kont rol. Soldat er udsendt t il int er nat ional t jenest e
skulle eft er hans mening for inden have aft jent deres vær nepligt . 341 Samlet set var
modt agelsen af debat oplægget negat ivt , og forslaget led en st ille død i eft erår et
1990, men uden helt at forsvinde af den gr und.
UFU
I løbet af 1991 og 1992 st od det mere og mere klart , at omvælt ninger ne i Europa
havde skabt en helt ny sikker hedspo lit is k sit uat ion . T yskland blev genforenet i
okt ober 1990, S ovjet unio nen brød samme n i december 1991 , og de so vjet iske – nu
339
Brev fra Jørgen Lyng 15. november 2009.
Ibid.
341
Interview Knud Enggaard.
340
138
pr imært russiske – st yrker begyndt e den lange t ilbaget rækning fra baser ne i
Øst europa. USA st od t ilbage so m verdens enest e super magt . I 1991 brød
Jugoslavien sammen, og FN begyndt e en massiv fr edsbevarende indsat s, hvor
eft er hånden cirka 1.500 danske so ldat er per manent skulle ende med at være
udst at io neret i Bosnien, Kroat ien eller Makedonien. Det stod samt idig klart , at
Forsvaret både skulle gennemgå massive nedskær inger i det gamle
t errit oria lforsvar og en nyor ient er ing hen imo d int er nat ionale operat ioner.
Reakt io ner ne på denne udvikling var ikke ubet inget posit ive int er nt i specielt
Hæren og den s ikker hedspo lit iske jo ur nalist Jørgen Dragsdahl rapport erede, at
nogle o fficerer t alt e ligefr em o m ”Hærens død”, hvis de planlagt e t ilt ag med at
int er nat ionalisere Forsvaret s opgaver blev realiseret . 342
Fr ygt en kan virke
overdreven i dag, men det var korrekt , at der i mindr e og mindre grad var nogen
eksist ensberet t igelse for t err it orialfor svar et , og for mange o fficerer var det
st adigvæk det ”r igt ige” Forsvar.
Det cent rale pro blem var spørgsmålet om , hvordan indsat sen t il int er nat io nale
operat ioner rent prakt isk skulle organiseres. Der var ko nsensus o m, at
int er nat ionale operat ioner (og det var i 199 1 st adigvæk ensbet ydende med kun FN operat ioner) skulle oppr ior it eres. Men hvordan skulle det konkret udføres? Et
først e forsøg på at beskr ive , hvordan Forsvaret fremo ver burde være organiseret ,
blev gjort i mart s 1992, da det såkaldt e Udvalget vedrørende Forsvarets f remtidige
Udvikling (UFU) afgav beret ning. Udvalget blev nedsat i apr il 1991 eft er aft ale
med for ligspart ier ne bag det senest e forsvar sfor lig og ho ldt i alt 12 møder.
For manden for udvalget var depart ement schef i Forsvar sminist er iet Michae l
Chr ist iansen, og medlemmer ne var afdelingschef i minist er iet Er ik H. Sørensen,
forsvarschef gener al Jørgen Lyng, ko nt readmiral Hans-Jørgen Garde og direkt ør
for Forsvaret s Forskningst jenest e og RAG Vilhelm Günt elberg. 343 Udvalget s
arbejde var den før st e offic ielle r edegør else for dansk for svarspo lit ik eft er murens
fald og var speciel i den forst and, at den aller ede fra begyndelsen slog fast , at Øst Vest modsæt ningen ikke længere kunne danne grundlag for dansk forsvarspo lit ik.
Rapport en var også banebr ydende i den fo rst and, at den inddrog Nord -Syd
konflikt en i analysen og nogle af de t ing , rapport en skrev, mindede meget om
debat oplægget fra CS og HKKF fra sept ember 1990: ”P å længere sigt vil den
st ørst e udfordr ing t il Europas sikker hed formodent lig ko mme fr a i først e række de
dele af den Tredje Verden, der grænser op t il Europa. Våbenspr edning, is lamisk
fundament alisme, befo lkningseksplos io n, fat t igdo mskløft en me llem Nord og Syd,
det heraf afledt e emigrat io nspr es fr a Europas næro mr åder ( Nordafr ika og
Mellemøst en) samt miljømæssige t rusler vil denne sammenhæng være cent rale
problemst illinger.” 344
Rapport en gennemg ik derpå den nye eur opæiske sikker hedspo lit iske st rukt ur og
den nye int er nat ionale orden, so m CFE - t rakt at en og organisat ioner so m NATO,
EF, CS CE, FN og NACC havde skabt . Det nye NATO skulle være indst illet på at
løse humanit ære opgaver, ko nflikt forebyggelse, kr isest yr ing, samt løsning af både
begrænsede milit ær e opgaver og et tot alforsvar af hele alliancen i t ilfælde a f
aggressio n. Samt idig skulle alliancen indgå i ”dia log og samar be jde” med t idligere
342
Dragsdahl. Information 14. marts 1992.
"Rapport om forsvarets fremtidige struktur og størrelse". Rapport fra det af Forsvarsministeren den 11. april 1991
nedsatte Udvalg vedrørende forsvarets udvikling mv. Forsvarsministeriet 2. marts 1992. Side 8.
344
Ibid side 27.
343
139
fjender i den nu opløst e Øst blok. Det nye Forsvar skulle ifølge UFU operere
længere væk end hidt il set . I nden for NATO’s o mråde var det eksempelvis
meningen, at Jyske Divisio n skulle operere langs Øst ersøen og i de t y ske delst at er
Meck lenburg-Vorpo mmer n. Dvs. dybt inde i det gamle DDR , men geografisk kun
en beskeden udvidelse af Forsvaret s t radit io nelle operat io nso mr åde i Nordt yskland
(dvs. Enhedsko mmandoens o mråde) . 345 En forklar ing på det kunne være, at ganske
vist var fjenden i Øst blokken smuldret væk (eller i fær d med at gøre det ), men
NATO havde samt idig meddelt , at de 14.500 br it iske so ldat er i United Kingdom
Mobile Force og de 35.000 amer ikanske so ldat er i 9. US Inf antry Di vision ikke
længere var øremærket so m fors t ærkninger t il E nhedsko mmandoen. Set i et
snævert perspekt iv, så var dansk sikker hed fakt isk blevet forværret , og
opgavebyr den for Forsvar et blevet forøget . 346
Det t e kan være med t il at forklar e , hvor for UFU indt og en ret konser vat iv ho ldning
i for ho ld t il d e nye int er nat ionale opgaver. Det pr imær e landmilit ære bidr ag t il
NATO’s reakt ionsst yrker
skulle
ifølge udvalget
kun best å af bl.a.
opklar ingsenheder ( læs: specia lst yr ker), et elekt ronisk kr igsførelsesko mpagni og et
helt felt hospit al eller dele af et . 347 Når det gjaldt Forsvar et s egen organiser ing t il
de nye int er nat io nale opgaver , var UFU meget opt imist isk med hens yn t il hvad der
kunne lade sig gøre og ikke kunne lade sig gøre. Eksempelvis skulle danske
st yrker nu kunne indsæt t es over bet ydelige afst ande og der for være meget mobile.
Ant agelsen var, at det ikke ville være et problem for Forsvar et :
Det er imidl erti d udvalgets opf attelse, at de nuværende danske styrker med
justeringer og tilpasninger af operativ, materi elmæssig og l ogist isk art i de
eksi sterende dokt riner og i den gældende organi sation generelt set vil være i
besiddel se af den f ornødne f leksibilitet og operative mobili tet til at kunne løse de
f remtidige opgaver i alliancef orsvaret. Dette f orhold skyldes i høj grad det
hidtidige dansk-tyske sama rbej de i Enhedskommandoen samt allerede i værksatt e
eller planlagte materielanskaf f elser og - moderniseri nger. (…) Det er endvidere
udvalget s opf attelse, at Danmark generelt besidder de militære og ci vil e
transportressourcer, der er nødvendi ge f or at kunne g ennemf øre deployering af
danske bidrag til Alliancens Hovedf orsvars - og Reaktionsst yrker inden f or de af
Alliancen skitserede tidsf rist er. 348
Forsvaret skulle rent organisat or isk foret age visse ændr inger. Eksempelvis skulle
Hæren skrott e 36 Centurion-kampvo gne. 349 Hærens samlede kr igsst yrke (eft er
mo biliser ing) skulle reduceres fr a 72.000 so ldat er t il 66.000 so ldat er. Det havde
også været overvejet at reducere kr igsst yr ken på S jælland med 2.500 so ldat er, me n
den beslut ning skulle afvent e den fort sat t e int ernat ionale udvikling. 350 Men eller s
var st ørre ændr inger ikke nødvendige, da organisat io nen i for vejen blev bedømt
so m ”fleksibel”. Det blev samt idig også gjort klart , at enhver ændr ing melle m
Hærens kr igs- og fr edst idsst rukt ur ville være for bundet med , bet ydelige
345
Ibid side 95.
Ibid side 94.
347
Ibid side 98.
348
Ibid side 70.
349
Ibid side 94.
350
Ibid side 107.
346
140
vanskeligheder og t age flere år at gennemføre. 351 Rapport en anbefalede, at Hær en i
st ørre grad end t idligere skulle uddanne og opst ille før ingsst abe samt enheder og
enkelt personer t il int er nat ionale operat ioner. Men rapport en afvist e ut vet ydigt
ideen fr a CS og HKKF o m en int er nat ional br igade:
Udvalget har på den baggrund af den oven f or skit serede mulige f orlængel se af
beredskabet og af kortningen af værnepligtstiden i hæren overvej et, hvorvidt der er
behov f or eventuelt at opstill e en egentli g indsat sbe redt st yrke af f x brigadeværdi i
hærens f redsst yrke. Begrundelsen f or en sådan styrke kunne f x være behovet f or at
opret holde et højt prof essionelt ni veau blandt hærens f astansatte militære
personel, et ønske om et vi rkeligt substantielt dansk bidrag til R eaktionsstyrkerne
og/eller et ønske om en betydel ig dansk landmilitær enhed til anvendelse under
eventuelle f redsskabende operationer i FN, CSCE, EF - eller andet regi. Det er
imidlertid udvalgets vurdering, at oprett elsen af en sådan enhed enten vil kræve
organi satori sk samling af betydelige dele af det nuværende st ampersonel, med
deraf f ølgende ulemper f or uddannel se og det prof essionelle niveau ved hærens
øvrige enheder, eller vi l kræve nyansætt else af et betydeligt antal stampersonel
med deraf af ledte ud gif tsf orøgel ser af endog bet ydelig st ørrel se. Hertil kommer, at
øvel ser med bl.a. allierede enheder samt moderne si mulationsteknik vurderes at
ville gøre det muli gt at f astholde et højt prof essionelt niveau uanset reduktion af
den f ørste saml ede tjenest eti d f or værnepl igtige. Endeli g vil opstilling af en sådan
af gørende begrænse mul ighederne f or at f riske sel v en bet ydeli g reduceret
f remtidig kri gsstyrke. Udvalget har i den f orbindelse bemærket si g, at der ikke f ra
NATO’s side er udt rykt er udtrykt ønske om en sådan dansk delt agel se i de
multinationale Reakti onsstyrker. Det er udvalget s opf attelse, at man bl.a. på grund
af den international e situation, herunder den f orøgede varslingstid mv., de
økonomi ske aspekt er og ønsket om at f astholde den almi ndelige væ rnepligt,
herunder den f olkelige kontakt til og opbakningen om f orsvaret, ikke kan anbef ale
opstilling af sådanne indsatsberedte enheder. 352
Rent beset opsummerede det t e ganske godt udvalget s ho ldning t il int er nat ionale
operat ioner: Det blev anerkendt , at d er var sket en dramat isk ændr ing i de n
sikker hedspo lit iske sit uat ion i Europa , og at nye t rusler havde meldt sig på banen i
st edet for de gamle. Men i praksis skulle forandr inger ne være minima le. E n
forklar ing på det paradoks kunne være, at t ruslen fra Øst blo kken på den ene side
var forsvundet , men samt idig kunne Danmar k ikke længere regne med NAT O forst ærkninger. Det var der for uklart , hvo r meget råderum Forsvaret havde , og det
afspejlede sig i UFU -rapport en.
Rapport en fra UFU fik ikke nogen venlig modt a gelse på Chr ist iansborg , da den
blev fr emlagt i mart s 1992. Jørgen Est rup bet egnede den so m ”uklar” og
”fant asifor ladt ” og afvist e at bruge den t il et nyt forsvar sfor lig. Forsvarsudvalget s
for mand Hans Hækkerup udt alt e, at det ikke virkede vidt gående nok. Selv den
forsvarsposit ive cent rumde mokrat Ar ne Melchior kaldt e rapport en ”uk lar”, mens
fo lket ingspo lit iker Jens T ho ft fra S F blev cit eret for at sige , at han ”aldr ig har set
noget så fant asifor ladt .” 353 I et int er view i december 1992 forklarede den
351
Ibid side 93-94.
Ibid side 104.
353
Jensen. Politiken 11. marts 1992.
352
141
socialdemokr at iske forsvar sordfører Hans Hækkerup sin afvisning af UFU rapport en på følgende måde: ”Udviklingen i verden gik hurt igere end det t e udvalg
forudså. Det regnede med, at fredsskabende operat io ner lå meget langt væk. Men
vi har indenfor det sidst e år ople vet , at vort engagement i FN operat ioner er blevet
mer e end t redoblet . Der er opst ået en ny t ype kr iser gennem sammenbruddet i Øst ,
og FN har fået mulighed for, at spille den ro lle, so m verdensorganisat ionen
oprindelig var t ilt ænkt .” 354 Den daværende forsvar schef general Lyng udlægger de
daværende reakt io ner lidt ander ledes:
Forsvarsmini steren, Venstre og De Konservati ve var rimeligt tilf redse (bl.a.
bevarel se af værnepligten samt en række besparelser og styrkereduktioner, men
ingen af gørende ændringer). Da NATO endnu ikke havde udf ormet si ne nye tanker,
og ef tersom Günt elberg og mine opf attel ser ikke var sammenf aldende, måtte der
blive tale om kompromisser, hvilket resulterede i en rapport af givet i enighed.
Udenrigsmini steriet s vægt på NATO f rem f or Güntel bergs mere europæi ske linj e
taget ad notam. Güntelberg havde en f orskers tilgang til problemerne og var
tilbøjelig til at se på en 20 års hori sont, medens j eg nødvendigvis mått e lægge
mere vægt på de nærmeste år. 355
Forsvarskommandoen tager sti lling
Den sikker hedspo lit iske t ænkning i Danmark i 1991 -1992 kan ikke ses iso ler et fr a ,
hvad der foregik i rest en af NATO i samme per iode. I hele alliancen foregik der på
det t idspunkt en vanskelig diskussio n om, hvad NATO nu skulle, og o m
amer ikanske beslut ningst ager e havde ret , når de sagde, at NATO ent en kunne gå
”out of area or out of bus iness.” I juni 1990 havde NATO under et topmøde i
Londo n vedt aget en t ilpasning af alliancen, så den po lit iske ro lle blev st yrket .
NATO skulle fremo ver samar bejde med int ernat ional e organisat ioner og de
øst europæiske lande o m fred og sikker hed i Europa. På NATO -t opmødet i Ro m i
november 1991 vedt og alliancen et nyt st rat egisk ko ncept . Alliancen anså dereft er
ikke længere et st ort angreb på NATO for sandsynlig , og i st edet skulle opg aver
so m dialo g, samar bejde og kollekt ivt forsvar vægt es højere. Det blev i den
for bindelse beslut t et at et ablere et samarbejdsorgan – NACC – for at st yrke
dialogen med de t idliger e fjender i den gamle Øst blok. P å et udenr igsminist er møde
i Oslo i juni 1992 blev det beslut t et , at NATO skulle være parat t il at bidr age med
st yrker t il CS CE -operat ioner. I december 1992 blev det på et andet
udenr igs minist er møde i Bruxelles desuden beslut t et at udvide det t ilbud t il at
omfat t e FN-operat ioner. 356
Den davær ende fors varschef, general Jørgen Lyng , beskrev det på den måde, at der
i de først e femt en år eft er Ber lin - murens fald var t re faser i den
sikker hedspo lit iske udvikling. Den før st e begyndt e i begyndelsen af 1990’er ne, d a
Golfkr igen i 1991 og det jugoslaviske sammen brud skabt e en begyndende afklar ing
om den nye virkelighed . Den anden fase begyndt e i anden halvde l af 1990’er ne, da
NATO’s or ient er ing hen imod ”out of ar ea” -operat ioner blev cement eret af bl.a.
kr igen o m Koso vo. Den t redje og senest e fase beg yndt e i sept ember 2001, da
354
Dragsdahl. Information 10. december 1992.
Brev fra Jørgen Lyng 24. november 2010.
356
Garde. Dansk udenrigspolitisk årbog 1993 side 51-66.
355
142
t errorangrebene mod US A medført e, at int er nat ionale operat ioner på glo balt plan
blev cent rale for NATO. 357
Hvad der imidlert id i lang t id prægede billedet , var den høje grad af usikker hed ,
der rådede.
En usikker hed, so m også omfat t ede Danmar ks nabo lande. Hvor
paradoksalt det end lyder, så var nabo landet Sver iges sit uat ion (ud fra en snæver
milit ær faglig bet ragt ning) mere udsat i 1992 end i midt en af 1980’er ne. Årsage n
var, at under Den Ko lde Kr ig kunne det svenske milit ær være r imelig sikker på, at
Sovjet unio nen ville koncent rere ho vedpart en af sin milit ære slagst yrke mod NAT O
i Cent raleuropa. Warszawa-pagtens sammenbrud og t ilbaget rækningen af t it usinder
af t idliger e sovjet iske so ldat er bet ød på den ene side, at r isikoen for en milit ær
konfro nt at ion i Cent raleuropa forsvandt . Men det bet ød også, at et stort ant a l
russiske so ldat er nu blev udst at ioneret i det nordlige Rusland, hvor fra de i
pr incippet kunne samles t il en begrænset aggressio n mod S ver ige. Ko la - halvøen –
hvor Ruslands Nordflåde og en st or del af de russiske at omdrevne ubåde med
ballist iske missiler var samlet – havde samt idig ikke mist et sin st rat egiske
bet ydning. Det hjalp heldigvis, at de balt iske lande var blevet selvst ændige og
der for hæmmede Ruslands muligheder for at gennemfø re et angreb hen over
Øst ersøen, men samlet set var Den Ko lde Kr igs afslut ning fakt isk ikke nogen god
nyhed for det svenske milit ær. 358
Den samme usikker hed o m fr emt iden dominerede den danske forsvar spo lit iske
t ænkning. So m Jørgen Lyng forklar e de i et brev: ”Der var også usikker hed i
NATO. Den øverst befalende for NAT O st yrker ne i Europa anført e således i
eft eråret 1993, at et st udie vedrørende fr emt iden udar bejdet ved hans ho vedkvart er
var præget af fors igt ighed, idet ingen med st or sikkerhed kunne sige, hvo r ledes
sit uat io nen ville være i 1997 (st udiens horisont ).” 359 Den samme usikker hed fandt
vej t il forsvarslo ven af 1993, hvor net op for muler ingen ”under de nuværende
omst ændigheder” blev brugt for at forklare , hvor for forsvar et af Danmark ble v
nedpr ior it eret , mens int er nat iona le operat io ner blev oppr ior it eret . Eller sagt på e n
anden måde skulle det være muligt hurt ig at skift e t ilbage igen , hvis de
sikker hedspo lit iske vinde skulle vende i Europa. 360 Den st ore fr ygt var, at NATO
kunne ende med at br yde sammen , hvis USA beslut t ede sig for at t række sig ud a f
Europa. Det var foruroligende for både general Lyng og forsvarsminist er Knud
Enggaard at se US A's st yrker i Europa blive skår et ned fr a 320.000 so ldat er i 1992
t il kun 100.000 i 1996. E ller at se, at USA annull erede planer ne om forst ærkninger
t il Danmark i t ilfæ lde af en kr ise eller kr ig. Da Danmark ikke var medlem af WEU ,
og siden 1993 havde et forsvar sforbeho ld mod at delt age i EU’s
forsvarssamar bejde, st od Danmark i et alvor ligt sikker hedspo lit isk dile mma, hv or
løsningen var at påt age sig st ørre opgaver inden for alliancen mod at fast ho lde
US A's engage ment i E uropa. Som L yng forklarede: ”Usikker heden vedrørende
fremt iden var st ørre, end når vi i dag ser i bakspejlet , og NATO var en st øtt epille
med henblik på e n usikker fremt id.” 361
I samme per iode fandt der en række ændr inger st ed i NAT O’s opdeling i milit ær e
regio ner og alliancens ko mmandost rukt ur. En sær lig pr ior it et for Danmark var, at
357
Brev fra Jørgen Lyng 15. november 2009.
Agrell 2010 side 78-79.
359
Brev fra Jørgen Lyng 15. november 2009.
360
Ibid.
361
Ibid.
358
143
Enhedsko mmandoen i Karup og der med det cent rale milit ære samar bejde med
Bundes wehr skulle opret ho ldes. Danmar k kunne have valgt i for bindelse med
NATO’s refor mer at delt age i et nordligt regio nalt samar bejde med St orbr it annie n
og Norge, men va lgt e i st edet et cent raleuropæisk samar bejde. Det bet ød, at
Danmark skulle delt age i et fort sat , men udvidet milit ært samar be jde med
T yskland og samt idig åbne sig op for de øst europæiske lande (de balt iske lande,
Polen og andre lande rundt om Øst ersøen). USA's forsvarsminist er i den per iode,
Dick Cheney, t ilkendegav samt idig, at selvo m evnen t il at udsende hurt ige
reakt ionsst yr ker i t ilfælde af en kr ise eller kr ig var vigt ig, så måt t e de bakkes op
af milit ære hovedforsvarsst yrker. Det var der for urealist isk i Lyngs opt ik at gå ind
for en o mst illing af Forsvaret t il udelukkende int er nat ional e o perat io ner. Som ha n
skrev:
Hastigheden i de overvej elser j eg gjorde mig, prægedes af , at der var et noget
diff ust indenrigspoliti sk billede, og at der i peri oden var til slutni ng i NATO til de
opgaver, som den øverstkommanderende f or alliancens styrker i Europa
f ormulerede således i juni det år, hvor Den Danske Int ernational e Brigade f ormel t
f ormeredes (1994): 1) Oprethol del se af den st rategi ske bal ance i Europa. 2)
Af skrækkel se/f orsvar af NATO området. 3) Støtte til f redsbevarende og
humani stiske opgaver uden f or NATO området. 362
General Jørgen Lyng for ho ldt sig meget t avs i løbet af 1992 , mens debat t en rasede
uden for Forsvarsko mmandoen. På den ene side var han so m nævnt
forsvarsminist erens milit ære rådgiver og skulle lo ya lt st øtt e denne, men på den
anden side var han også chef for den milit ære organisat ion. Balancegangen melle m
disse t o arbejdsfunkt io ner bet ød, at han måt t e ho lde lav pro fil. S amt idig var han
meget opmærkso m på, at et skift o ver t il int er nat ionale operat io ner kunne føre t il,
at milit æret i Danmark og i andre NATO - lande blev delt op i et A- ho ld
(reakt ionsst yrker t il int er nat ionale operat io ner) og et B -ho ld (st yrker t il nat io nalt
forsvar). Til gengæld kunne han også konst at ere, at NATO i no vember 1991 havde
vedt aget en ny st rat egi for alliance n, so m fakt isk gav en begyndende klar hed o ver ,
hvad alliancen fremo ver skulle foret age sig.
Disse og andr e for ho ld fik Lyng t il at drøft e sit uat ionen med Enggaard den 14.
august for at sikr e, at han havde minist erens samt ykke t il at t age best ik a f
sit uat io nen og gå videre. Ikke mindst fordi t iden foreko m moden t il at lave e n
st ørre ændr ing i Forsvaret , so m alle t re værn ville være med på , og so m også de t o
borger lige part ier kunne t ilslut t e sig. 363 Den 19. august skrev Lyng et brev t il
depart ement schef Micha el Chr ist iansen. I brevet indledt e han med at fort ælle o m
en anmodning fra den danske NATO -ambassadør Ole Bierr ing o m et st ærkere
dansk landmilit ært element i NATO’s reakt io nsst yrker og forvent ningen i UFU o m
en st ørre dansk indsat s i fredsbevarende og fre dsskabende operat io ner. Ikke mindst
i lyset af sit uat ionen i det t idliger e Jugoslavien og r isikoen for, at vest lige st yrker
ville blive invo lveret i egent lige kampopgaver i det område. Han ko m så ind på
den indenr igspo lit iske sit uat io n i br evet :
362
363
Ibid.
Ibid.
144
Personelorgani sationerne (CS og, i kke mindst, HKKF) har ønsket noget i ret ning
af en prof essi onel indsat sbrigade. De radikale har peget på, at f remtidige opgaver
landmilit ært kræver engagement ude i verden, og hæren kan halveres. Formanden
f or Forsvarsmini sterens Rådgivni ngs- og Analysegruppe har taget tidligere teser
f rem, og direktør Güntelberg har i den f orbindelse peget på nedsættel se af
tjenestetiden f or værnepligt ige til 4-5 mdr. og en nedlæggel se af alle hærkaserner,
idet dog 1-2 store kaserner skal indgå i den skitserede struktur.
Socialdemokrati ets f orsvarspoliti ske ordf ører, Hans Hækkerup, synes at mene, at
et socialdemokrati sk f ingeraf tryk på en ny f orsvarsaf tale bør omf atte en styrke,
som skitseret af ambassadør Bierring. 364
Som nævnt spillede kr igen i de t t idliger e Jugoslavien og spørgsmå let om en mu lig
vest lig int er vent io n en sær lig ro lle. Fort aler ne for en hård vest lig linje var
prominent e i debat t en, mens de mere forsigt ige og t øvende blev o verdøvet . Rent
int er nt i Forsvaret var mange o fficerer med st o re prakt iske er far inger skept iske,
mens st amper sonellet var skept isk , fordi de følt e, at det krævede yngre so ldat er t il
at gennemfør e den slags operat io ner. Det fik Lyng t il at ko mme med følgende
bet ragt ninger:



E ft er hans mening var al t ale o m en NATO - int er vent io n i det t idligere
Jugoslavien ur ealist isk, da der i praksis var en bet ydelig ulyst t il at sende
NATO-st yrker i kr ig i Bosnien. US A havde gjort det klart , at det ville kr æve
st ore st yrker at skabe en humanit ær korr idor for at br inge nødhjæ lp fr em t il
den belejr ede bosniske hovedst ad Saraje vo , og at amer ikaner ne der for ikke
var villig e t il at være med.
Han bedømt e den danske diskussio n o m en humanit ær korr idor i det t idliger e
Jugoslavien so m præget af manglende realis me. So m han for muler ede det :
”Det er endvidere bemærkelsesværdigt , at den danske befo lkning i bet ydelig
grad har været posit iv over for o mhandlede indsæt t else – måske i lyset a f
det humanit ære aspekt , og event uelt fordi er far inger med t ab under såda n
indsæt t else ikke er nær værende, og p roblemet der for delvis fort rængt .” 365
Han gav også udt r yk for, at sit uat ionen i det t idligere Jugoslavie n
overskyggede for andre alvor lige r isici – eksempelvis sit uat ionen i
Balt ikum, Mo ldavien og selve Rusland, samt Danmar ks for svar sforpligt elser
i for ho ld t il NATO.
Disse bet ragt ninger fik Lyng t il at slå fast , at Forsvaret s fremt idige opgaver før st
og fremmest skulle være det fort s att e nær e landmilit ære samar bejde med T yskland
inden for rammer ne af E nhedsko mmandoen; der næst bidr ag e t il NATO’s
reakt ionsst yr ker ; i t redje r ække en st igende vægt på t illidsskabende
foranst alt ninger, sikker hedsskabende fo ranst alt ninger, humanit ære opgaver og
fredsbevarende operat ioner samt opgaver inden for våbenkont rol og nedrust ning ;
364
365
Brev Jørgen Lyng til Michael Christiansen. Forsvarskommandoen 19. august 1992.
Ibid.
145
for det fjerde event uel delt agelse i fredss kabende operat io ner. Disse opgaver
krævede en fleksibel milit ær organisat ion. Hæren skulle der for fort sat pr ior it ere
Jyske Divis io n so m det vigt igst e danske bidr ag t il både for svaret af Danmark og
det st ørst e bidrag t il NAT O’s milit ær e samar bejde. Danmark måt t e for alt i verde n
undgå at fr emst å so m ”et uforsvaret milit ært vakuum o mgivet af milit ært
forsvarede nat ioner.” 366 Når det gjaldt evnen t il at bidrage med st yr ker t il NATO’s
reakt ionsst yr ker , havde ant agelsen i UFU været , at Hæren skulle levere beskedne
bidr ag, mens Søvær net og Flyvevåbnet skulle lever e bet yde lige bidrag. E ft er
Lyngs mening var der sket et skred i den socialdemokr at iske ho ldning, so m bet ød,
at Hæren fr emo ver skulle spille en mere cent ral ro lle , selvo m det ville kost e mer e.
Når det gjaldt de fredsbevarende operat ioner , vurder ede Lyng, at det ville være
muligt at udsende 2.500 so ldat er år ligt , deraf 80 procent vær nepligt ige og 20
procent fast personel. Det bet ød, at der årligt var et behov for 8.000 vær nepligt ige,
hvor målet skulle være at rekrutt ere 25 procent af dem t il int er nat ional t jenest e.
E ft er at have anbefalet maksimalt en udsendelse på et halvt år t il int er nat io nale
operat ioner, ko m Lyng så ind på, hvordan Forsvaret s int er nat ionale engagement
konkret skulle organiseres:
Opstillin g af en egentlig kampenhed af hæren til eventuel indsætt else i ACE Rapid
Reaction Corps eller i en FN f redsskabende operationer karakteriseres af behovet
f or i givet f ald at kunne råde over samt rænede enheder. Baseret på erf aringerne
f ra f .eks. det f ransk-tyske brigadesamarbejde må jeg konkludere, at man – selv
ikke i en situat ion med rel ativ lav kampintensitet – kan anbef ale tilmelding af
nationale bidrag under brigadestørrel se. For en st ørre krig i Europa vil der
kræves indsætt else på niveau over brigade. Eventuel opstilling af en
brigadest ørrel se til reaktionsst yrkebi drag må endvidere bygge på en f orventning
om, at det i NATO eller andet regi vi l give politiske f ordele at indsætte st yrker
også uden en di rekte t russel mod Danmark samt nærområdet og måske o gså uden
direkte trussel mod NATO området. 367
Lyng ko m der eft er med t o udspil t il, hvordan en br igade kunne se ud:

Model I: E n br igade med linjeperso nel på i alt 4 .750 so ldat er. Pr is 425 mio.
kroner år ligt .

Model II: E n br igade med underenheder bemandet med hje msendt per sone l
på beredskabsko nt rakt , samt et begr ænset ant al enheder bemandet med
linjeper sonel – hhv. 4.000 og ca. 750 so ldat er. Prisen ville være 160 mio.
kroner år ligt og kunne reduceres , hvis ekst ra t jenest et id med henblik på
t jenest e i br igaden kunne pålægges i kølvandet på afs lut ningen a f
vær nepligt suddannelsen.
Ud over at model I ville blive meget dyr , advarede Lyng også af andre, mer e
værdimæssige grunde mod at vælge net op den mo del: ”Det synes ikke at vær e
366
367
Ibid.
Ibid.
146
sikkert , at dansk ment alit et v il være gunst ig for skabelse af en ”fremmedleg io n”,
hvor personellet er klar t il indsæt t else (eller er indsat ) i årevis. Model II må
påregnes let t ere eller lige så let at kunne ho lde per sonellet ungt og vil kunne
udgøre en nat ur lig del af det samlede forsv arssyst em under forudsæt ning a f
opret holde lsen af den almindelige vær nepligt .” 368 Eft er Lyngs mening ville det
også være let t ere at fr iske br igaden med nye so ldat er med model II og give en høj
grad af fleksibilit et . Det ville heller ikke forr inge det økono mi ske grundlag for at
opret holde vær nepligt en. Han anbefa lede desuden, at br igaden skulle placer es på
S jælland og ikke være en del af Jyske Divisio n. Dert il ko m de vidt forskellige
krav, der ville blive st illet hhv. Jyske Divis io n og en ”reakt ionsst yrkebr iga de”, der
i pr inc ippet sku lle være par at t il at sa marbejde med mange forskellige lande. Der
skulle kort sagt være vandt æt t e skott er melle m det dansk -t yske samar bejde i
Enhedsko mmandoen og de opgaver, so m den fre mt idige int er nat io nale enhed skulle
st å for. 369
Forsvarsforliget i 1992
Lyngs anbefa ling af en int er nat io nal br igade bet ød ikke, at vejen nu var helt fr i.
Tvært imod anbefalede en repræsent ant fr a depart ement et , at i st edet for en br igade
skulle ”kun” et par infant er ibat aljo ner st illes t il rådighed for int er nat ionale
operat ioner – ifø lge Lyng mu ligvis eft er inspir at ion fra den socialdemo krat iske
forsvarsordfør er Jan Trøjborg, der på det t idspunkt ikke var t ilhænger af en
br igade. RAG fik på det t idspunkt en ny for mand i for m af Kar st en Møller og
analyserede fordelene versus ulemper ne ved en br igade/ et par infant er ibat aljo ner
og slog t il lyd for at lave en hel br igade. Dereft er t rak depart ement et sig ud af det
videre samar be jde med RAG i den sag. 370 Trods depart ement et s skepsis blev
anbefalingen af en br iga de fast ho ldt , og da Trøjborg sener e blev afløst af Hans
Hækkerup so m socialdemokr at isk forsvarsordfører , blev sidst nævnt e meget hurt ig
en var m t ilhænger af en br igade.
I november 1992 blev der indgået et nyt forsvarsfor lig. For liget skulle spare 630
mio. kroner på Forsvaret i 1993 og godt 1 mia. kroner i 1994. Forsvarsbudget t et
skulle derpå være på 16 mia. kroner o m året , og for liget skulle gælde for t o år.
Hærens kr igsst yrke skulle skæres ned fra 72.000 so ldat er t il 60.000 so ldat er. Det
indebar bl. a. nedlæggelse af 2. S jællandske Br igade, 1. S jællandske ka mpgruppe,
to infant er ibat aljo ner, 6. Telegr afbat aljo n og en t ransport bat aljo n. For liget tog
ikke st illing t il alle spørgsmå l, og eksempelvis spørgsmålet om anskaffe lse af nye
kampvogne blev udskudt , akkura t som det evigt besvær lige spørgsmå l om
nedlæggelse af kaser ner heller ikke blev nævnt . Det blev dog anbefa let at
nedlægge bl.a. Langelandsfort et, som havde mist et sin nyt t e eft er Den Ko lde Kr igs
afslut ning. St ampersonellet i Hæren skulle reduceres fra 14. 300 t il 13.000, mens
ant allet af vær nepligt ige skulle reduceres fra 10.000 t il 9.000 , og vær nepligt st ide n
afkort es med et år. Ende lig skulle en dansk br igade t il int ernat ionale operat io ner
oprett es. Brigaden skulle være på 4.500 so ldat er og både udføre opg aver for
int er nat ionale organisat ioner so m FN og CSCE, men også indgå so m en del a f
368
Ibid.
Ibid.
370
Brev Jørgen Lyng 24. november 2010.
369
147
NATO’s reakt ionsst yrker og vær e en del af Forsvaret . Udgift er ne skulle ho ldes
inden for forsvarsbudget t et . 371
For den milit ær e t ænket ank RAG var oprett elsen af br igaden en s ejr, men
t ænket anken ko m hurt igt i modvind. Den 8. oktober 1992 fik RAG t il opgave at
skr ive en rapport om muligheder ne for at opst ille en br igade, so m kunne delt age i
int er nat ionale operat ioner. Rapport en blev afleveret den 26. oktober og ble v
præsent eret for Fo lket inget i december. Ko mmissor iet best od bl.a. i at analyser e
mulighederne for at opst ille en br igade, som både kunne delt age i fr edsbevar ende
og fredsskabende int er nat io nale operat ioner i FN, CSCE - og andet int ernat io na l
regi, men so m samt idig kun ne opst illes so m en del af NAT O’s reakt io nsst yrker.
Målet var, at st yrken både sku lle o mfatt e fast ansat t e soldat er so m fr ivilligt
personel på rådighedskont rakt . 372 Som RAG konst at erede , var der – i lyset af nye
FN-operat ioner i det t idligere Jugoslavien – sket en evo lut io n i FN’s
fredsbevarende operat ioner, så der dels var st ørre beho v for at kunne kæmpe, men
også st ørre behov for br inge nødhjæ lp frem eller sørge for lo v og orden i et
lokalo mråde. Noget , so m en bat aljo n formodent lig ville vær e for lille t il, men so m
kunne varet ages af en br igade, der var Hærens mindst e enhed, so m kunne var et age
alle t yper milit ære opgaver , fordi den havde alle våbenart er i enheden. E n t ypisk
dansk br igade havde cirka 4.500 so ldat er, 1.300 køret øjer og deraf cirka 200
pansrede køret øjer. 373
Det blev vurderet af RAG, at br igaden skulle have st or fleksibilit et t il at kunne
klare alle t yper opgaver, hvilket dels krævede en høj o ver levelsesevne (dvs. evne
t il at føre en længere vedvar ende kamp) og dels rådighed over mange forskellige
t yper mat er iel. Af samme grund blev det anset for nødvendigt at anskaffe en masse
nyt udst yr. Herunder ikke mindst at st yrke den logist iske kapacit et , så st yrke n
kunne medbr inge forsyninger t il syv dage og blive forsynet nat ionalt i yder liger e
30 dage. Derudover skulle br igaden også medbr inge udst yr t il at sørge for sanit et ,
vedligeho ldelse og konst rukt io n (eksempelvis af bygninger og veje). 374 På visse
punkt er var RAG-rapport en ret konser vat iv: Der blev ikke skønnet noget specie lt
behov for at opgradere den eksist er ende FN-uddannelse, også selvo m det ble v
nævnt , at på grund af de st ore krav t il st yrken ville det være nødvendigt , at
so ldat er ne i br igaden t il st adighed havde et højt uddannelsesniveau. Det blev bl.a.
også nævnt , at br igaden ”må være vel samar be jdet og at enheder ne st edse må
besidde den t ilst række lige rut ine” , for at st yrken hurt ig kunne indsæt t es i
int er nat ionale operat io ner med kort varsel. 375 Men samt id ig blev det påpeget , at det
ville blive svært at skabe en st yrke, hvor der ville være en god b alance me lle m
fast ansat perso nel og fr ivillige på rådighedskont rakt , som i pr inc ippet kunne finde
på at br yde med kont rakt en, hvis de følt e sig fr ist et t il det . Som RAG fr emhævede,
vist e hidt idige er far inger, at melle m 15 og 20 procent af so ldat er på ”gaml e” FNberedskabskont rakt er havde en vane med ent en at br yde med kont rakt en eller at
spr inge fra, hvis de blev indkaldt . Det blev der for erkendt , at der var et jur id isk
371
”Bred enighed om nyt forsvarsforlig”. Ritzaus Bureau 13. november 1992.
„Mulighederne for at opstille en dansk hærenhed af brigadestørrelse til indsættelse i internationale operationer.”
RAG oktober 1992 side 5.
373
Ibid side 15.
374
Ibid side 20-22.
375
Ibid side 23-24.
372
148
behov for at st ramme op på regler ne og lovgivningen. 376 Det blev der imod ikke
anset for et problem at skabe en st yrke, so m skulle st å t il rådighed for både FN,
CSCE og NATO. Den økono miske analyse af br igaden var rudiment ær, men det
blev t rods alt konst at eret , at alene br igadens per sonelmæssige mero mkost ninger
ville løbe op på melle m 200 t il 60 0 mio. kroner. RAG skønnede, at selvo m
br igaden pr incipie lt ville være færdigopst illet i 1995 , ville den før st være 100
procent klar o mkr ing år 2000 , såfr emt alle de skit serede t ilt ag blev gennemført t il
punkt og prikke. 377
RAG gjorde det på smert elig vis kl art , at en br igade ikke både kunne operer e
int er nat ionalt og samt idig for blive billig. I hvert fald ikke , hvis so ldat er nes ve og
vel ikke skulle br inges i fare. Forsvar sfor liget i 1992 o mfat t ede udgift er t i l
personel og t il udsendelser, men ikke t il mat er i elanskaffe lser t il den nye br igade.
Det blev dog også nævnt , at der skulle anskaffes mørkekampsmidler og
over vågningsudst yr – uden at det blev nævnt , hvad det ville kost e. RAG -rapport en
punkt erede der for forest illingen o m en ”billig” br igade og vist e, at hvis den skulle
indsæt t es på int ernat ionale opgaver, ville det både kræve en st ørre
kampeffekt ivit et og dermed også bedr e mat er iel. RAG advarede direkt e mod
r is ikoen for unødvendige t ab, hvis ikke det t e krav blev ho noreret . RAG nævnt e
so m bekendt ikke nogen fast pris, men anonyme kilder oplyst e t il jour nalist Jørge n
Dragsdahl, at en opt ima l br igade på 4.500 so ldat er og 1.300 køret øjer ville kost e
fem-ott e mia. kroner og for modent lig alligevel før st være helt klar t il indsat s
omkr ing år 2000. 378 For at have noget at sammenligne med kan det igen nævnes, at
det nye forsvarsfor lig i 1992 o mfat t ede et år ligt forsvarsbudget på 16 mia.
kroner. 379
Reakt io nen på r apport en fr a RAG var ikke posit iv , og den socialdemokrat iske
forsvarsordfør er 380 Jan Trøjborg sagde bl. a.: ”RAG diskut erer ud fra et t eoret isk
grund lag langt fra virkelighedens verden. Det er ikke po lit isk og økono misk
muligt . RAG vil gøre sig selv en t jenest e ved i højere grad at kunne funger e
polit isk operat ivt .” 381 Et budskab, so m må t olkes so m en opfordr ing t il RA G o m at
være mindre po lit isk tonedøv og spille med på det polit iske spil frem for at
fokusere på udelukkende milit ær faglige hensyn. Eksemp let viser også, at det
so mme t ider kan vær e svært for den po lit iske opposit io n i Fo lket inget at respekt ere
en vurder ing fr a en uafhængig t ænket ank , hvis den forskning , de laver, rent fakt isk
viser sig at være uafhængig ( læs: i modsæt ning t il deres syn på t ingene).
Den nye forsvarsminister
Det var i denne skær ingsper iode, at Danmark i januar 1993 fik en ny r eger ing .
St at sminist er Poul S chlüt er blev t vunget t il at t ræde t ilbage pga. Tamil- sagen, o g
socialdemokr at en Poul Nyrup Rasmussen dannede en ny cent rum - venst re reger ing
sammen med Det Radikale Venst re, Cent rumdemokrat er ne og Kr ist eligt Fo lkepart i.
376
Ibid.
Ibid side 30.
378
Dragsdahl. Information 9. december 1992.
379
”Bred enighed om nyt forsvarsforlig”. Ritzaus Bureau 13. november 1992.
380
Både Jan Trøjborg og Hans Hækkerup omtales i avis-artiklerne som den socialdemokratiske forsvarsordfører i 1992.
Det er uklart hvad årsagen til det er.
381
Høj. Berlingske Tidende 6. december 1992.
377
149
Der med flyt t ede t yng den i den hidt idige akt ivist iske udenr igspo lit ik s ig væk fr a
Udenr igsminist er iet (hvor den bramfr ie E llemann -Jensen blev afløst af den mere
forsigt ige Niels Helveg P et ersen) og over t il Forsvar sminist er iet , hvor den diskret e
og pressesky Knud E nggaard blev afløst af Hans Hækkerup. Den nye
forsvarsminist er var en ko mpleks skikkelse: 47 år gamme l, t idligere sprogofficer i
russisk, for ung t il at være svært et t il af fodnot e -polit ikken og i fler e år dansk
repræsent ant i NATO’s par la ment ar iske for samling North Atlantic Assembl y,
hvilket havde givet ham et o mfat t ende int er nat io nalt net værk. Foruden de
er far inger, han havde fået so m for mand for Forsvarsudvalget siden 1990. Rent
polit isk var han ikke en svær vægt er i Socialdemokr at iet , og han ko m – so m det vi l
fremgå – flere gange t il kort over for F inansminist er iet . Men det blev ko mpenseret
gennem Forsvaret s ro lle i den akt ivist is ke udenr igspo lit ik . På et personligt plan
var Hækkerup genert og indadvendt , men han var samt id ig også ambit iøs og havde
st ore ideer for Fo rsvar et . Eksempelvis ønskede han en mere åben st il over for
pressen og en st ørre ro lle for Forsvar et i udenr igspo lit ik såso m et milit ært
samar bejde med Po len og selv Rusland. Han ønskede også at fremme FN’s milit ære
dimensio n gennem en st yrkelse af FN’s mi lit ære ko mmandost rukt ur og
øremærkning af nat io nale st yrker t il FN -operat ioner. 382
Hækkerup – suppleret af depart ement schef Anders Troldborg – påbegyndt e e n
omfat t ende int er nat ionaliser ing af Forsvaret s opgaver. Allerede da Hækkerup
t ilt rådt e, var der udsendt 1.125 soldat er t il det t idligere Jugoslavien, so m kort eft er
blev forøget t il 1.250. 383 En int er nat io nal afdeling blev oprett et t il d iplo mat iske
kont akt er, og eft erhånden ar bejdede en t redjedel af depart eme nt et med
int er nat ionale opgaver . 384 Det udløst e en del konflikt er med Udenr igsminist er iet ,
so m følt e, at det s t radit ionelle do mæne over udenr igspo lit ikken blev t ruet . En
vit t ighed cirku lerede i den per iode om , hvordan en nyansat embedsmand i
Forsvar sminist er iet blev spurgt , om han var glad for sit nye ko nt or. Jo t ak, lød
svaret , for S lot sho lms Kirke er i vejen , så han behøvede ikke at fr ygt e for at blive
ramt når de skød med skarpt eft er ham fra Udenr igsminist er iet . So m pro fessor
Heur lin skrev: "Med Hækkerup so m fo rsvarsminist er fik for svar spo lit ikken en
synlighed og en oppr ior it er ing, so m svarede t il forsvaret s nye ro lle i dansk po lit ik.
Forsvar sminist er iet blev ikke forandret t il et virkeligt t ungt minist er iu m. Men det
fik en sær lig prest ige, so m det næppe havde haft t idliger e: det var pr imært på
grund af den int er nat io nale dimensio n. Forsvarsminist er iet under Hækkerup
begyndt e at markere sig so m et andet udenr igsminist er ium." 385
Et eksempel på Forsvaret s nye int er nat ionale engagement var samar bejdet med de
t re balt iske lande. I de kommende år voksede samar be jdet med de balt iske lande og
gav Danmark en sær lig ro lle i forho ld t il US A, so m af hensyn t il Rusland var nød t
t il at ho lde en vis dist ance t il de balt iske lande. Professor Bert el Heur lin beskre v
et besøg i de balt iske lande i 1997 so m led i ar bejdet i Fo rsvar sko mmissio nen a f
1997 (FK 97) på den måde:
Kommi ssionens rejsef orløb kan beskrives som et tri umf tog f or Hækkerup i det, som
spøgef uldt med henvisni ng til den danske militære rolle og indsat s bl ev kaldt de
382
Dragsdahl. Information 26. februar 1993.
Ibid.
384
Interview Anders Troldborg.
385
Heurlin 2004 side 147.
383
150
danske central- og østeuropæiske koloni er og bilande: Estland, Letl and, Litauen
og Pol en. Hækkerup og hans f ølge bl ev modtaget som en hert ug på hans hof . Det
samme var tilf ældet i Tyskland og USA. Her kunne man glemme alt om småstaten
Danmark. Danmark var den milit ære stormagt, som var klar til at s ti lle op overalt,
stormagten, som var initiativtager til det tysk -dansk-pol ske multinationale korps,
til SHIRBRIG og til en række internationale akti vitet er. Det var landet, som kunne
levere int ernationalt. Det var landet, som havde f attet essensen af den nye
militære dimension af den nye verdensorden. Det var landet, som var avanceret f ra
at være sinken, den mobbede el ev i NATO - klassen til at overtage dukse - rollen. 386
Det tog sin t id at få r yddet proble mer ne med det ”r igt ige” Udenr igsminist er iu m af
vejen, men processen var ikke t il at st oppe . Forsvarschefen, general Jørgen Lyng,
delt og i midt en af årt iet i int er nat ionale møder i Belgien, T ysk land sa mt rejs t e t il
bl.a. det t idligere Jugoslavien og de balt iske lande. I alt kunne kalenderen afs løre,
at forsvarschefen var ude og rejse 125 dage o m året ! 387 Forsvar sminist er Hans
Hækkerup besøgt e de danske st yrker i det t idligere Jugoslavien 25 gange i løbet af
sin minist ert id. 388
***
Der var også modst and mod Forsvaret s voksende int er nat io nale ro lle . So m de n
sener e forsvarschef Chr ist ian Hvidt – so m fr a 1990 t il 1994 var chef for
Operat ionsst aben i Forsvar sko mmandoen – er indre de, st ødt e han i begyndelsen a f
den akt ivist iske udenr igspo lit ik fler e gange på den ho ldning blandt officerer, at
Danmark ikke burde spille en så cent ral ro lle i int er nat iona le operat ioner. De
sagde ifølge Hvidt ikke: ”det skal vi ikke gøre”, men i st edet : ”det bør vi ikke
gøre.” Som han forklarede:
Jeg har haf t nogle of f icerskammerat er, jævnaldrende der har sagt; ”javel, men jeg
er bare i bund og grund uenig. Det er slet ikke , det vi skal i Danmark. Vi skal
f orsvare Danmark.” Men til gengæld har jeg så også sagt til dem; ”jamen så har
du ikke f orstået , hvad det handler om, fordi Danmark er ingent ing, isoleret set .
Fordi Danmark, isol eret set, har vi i kke noget at f orsvare os i mod. Der er ingen
f are mod Danmark. ” Det er et spørgsmål , om at vi sammen med andre vil f orbedre
vilkårene de steder i verden , hvor vi mener, at de er så meget på kant med
menneskerettigheder og andre konventi oner . Fordi der kommer FN j o godt ind i
billedet igen, at det er et ansvar f or os , f ordi vi har ressourcerne og kapaciteten
til at deltage, og det kan ikke altid kun være de andre. Altså den holdni ng kan vi
ikke have i Danmark. Sl et ikke, når vi er et rigt land , som vi er, med vores, godt
nok lille del, f ordi vi er et mindre land, men af hjertet og pri ncippet kan man sige,
så skal vi selvf ølgelig være med sammen med de all ierede , vi har, baseret på vores
vestli ge tankegang om f red og f rihed, respekt f or menneskerettighe derne. 389
386
Ibid side 82-83.
Lyng m.fl. 2000 side 230.
388
Interview Hans Hækkerup.
389
Interview Christian Hvidt.
387
151
For Hvidt og andre ”int er nat ionalist er” i Forsvar et s ledelse var det et
generat io nsspørgsmål. Hvidt havde den holdning, at de int er nat io nale operat ioner
var med t il at sæt t e Danmark på landkortet og marker e landet som en posit iv kraft
int er nat iona lt . Det var dybest set en kamp mellem en t radit ionel opfat t else a f
sikker hed, so m snævert handlede o m forsvaret af fædrelandet , og så en mere
moder ne s ikker hedsopfat t else, hvor sikker hed so m r inge i vandet skulle spredes ud
i verden. Officer er so m Chr ist ia n Hvidt , Hans-Jørgen Garde og Ove Guldberg Høegh Ho ff var blandt de officerer, so m så, at Forsvaret s fremt id lå i
int er nat ionale operat ioner . Deres karr ierer kom der for t il at trives under
Hækkerup, so m ønskede at promovere den ho ldning. Forsvaret s sat snin g på
int er nat ionale opgaver afspejlede sig også i, at danske st absofficerer fra o mkr ing
1993-1994 ikke længere blev uddannet i at forsvar e dansk t err it orium, men i st edet
blev uddannet i konflikt løsning, kr isest yr ing og int ernat ionale operat io ner med
allie rede uden henvisning t il et best emt geografisk o mråde. I forbindelse med
uddannelsen blev eksemp ler fra hele verden brugt . 390
Som følge af Forsvaret s voksende int er nat io nale indsat s blev det i løbet af 1993
nødvendigt med t o væsent lige lo vændr inger . Før st med en ny ”lo v o m for svaret s
for mål, opgaver og organisat ion m. v.” , som blev fr emlagt i oktober 1993 , og so m
bl.a. rummede en ændr ing i den gamle § 1, hvor Forsvaret s t radit ionelle
opgavedefinit io n med at forsvare Danmar k blev suppleret med en ny st k. 3, hvor
der st od: ”Dansk forsvar skal på mandat af FN og CSCE med milit ære midler,
direkt e eller st illet t il r ådighed gennem NATO, kunne bidrage t il en løsning a f
konflikt forebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanit ære og andr e
lignende opgaver.” Ligele des blev Forsvar et s ro lle i NATO-operat ioner uden for
Danmarks grænser bet onet i st k. 4. Dermed blev int er nat ionale operat ioner en de l
af lo vgrundlaget for Forsvaret s virke og meget t idligt sammenlignet med andr e
lande. 391
Der næst med et udspil t il en ny pe r sona lelo v for Forsvaret , som skulle erst at t e den
gamle fra 1982. Med denne personalelov blev det specificeret , at personel i
Forsvaret kunne blive beordret t il at forrett e t jenest e i int er nat io nale operat io ner
eft er forsvar sminist erens skøn. Det havde ind t il da været noget uklart , hvordan
personel t il int er nat io nale operat io ner skulle rekrut t eres , og et part i so m
Fremskr idt spart iet havde i høj grad bygget sin opposit io n mod indsat sen på Balka n
so m en mo dst and mod ”t vangsudko mmander ing” af danske so ldat er t il udlandet .
Den gamle lo v var også et proble m for den enke lt e so ldat , da det hidt il gældende
fr ivillighedspr incip bet ød, at vedko mmende kunne blive udsat for pres fra fa milie
om ikke at blive udsendt t il det t idliger e Jugoslavien , hvis han eller hun kunne
slippe for det . Denne t vivl o m, hvor vidt danske so ldat er kun skulle udsendes
fr ivilligt eller kunne t vinges ud , for svandt der med en gang for a lle. E n
overgangsordning gjorde det muligt for Forsvaret s perso nel at fravælge
int er nat ionale operat ioner, hvilke t dog ville påvirke deres karr ieremuligheder i
negat iv ret ning. Fem procent af Forsvaret s ansat t e benyt t ede sig af denne
mulighed. 392
390
Håkon Lunde Saxi: "Norwegian and Danish Defence Policy in the Post-Cold War Period". Norwegian Institute for
Defence Studies 2010. Side 84.
391
Jørgen Lyng m.fl. 2000 side 222-223.
392
Ibid side 220-221.
152
Den nye per sonale lo v løst e også et andet – noget mere prekært – problem. Flere år
eft er er indrede Anders Tro ldborg, at det i samme per iode blev gjort t il et krav, at
for at nå t il t ops i Forsvar et skulle en o fficer have gjort int er nat ional t jenest e. Det
var et forho ldsvis lille t ilt ag, men med en bet ydelig effekt på det danske
officerskorps. I ndt il o mkr ing 1994 var de t st adig væk en udbredt ho ldning , at
int er nat ional t jenest e nær mest var et ”minus” i en o fficers k arr iere og skulle
”t rækkes fra”, so m Tro ldborg for mu lerede det . Det var ar ven fra flere års st at isk
og fredelig FN- indsat s på Cyper n, som spøgt e. Ved at kæde en o fficer s
karr ieremuligheder sa mmen med int er nat io nal t jenest e blev det t e en umulig
ho ldning at opret ho lde. T ilt aget bet ød også, at ”t radit ionalist er” i Forsvar et – so m
pr imært så t err it orialfor svar et so m det vigt igst e – gradvist blev en minor it et over
for en voksende skare af o fficerer, so m havde været udsendt . 393
Et andet problem, so m det tog længere t id at løse, var, at udviklingen påvirkede
Hæren mere end Søvær net og Flyvevåbnet . Det skabt e også en voksende fr ygt for,
at de t o andre vær n ville blive ko blet af. C hefen for SOK skr ev i okt ober 1993 et
brev t il general Lyng, hvor han luft ede sin uro over, at int ernat ionale opgaver
(so m i sagens nat ur var næst en ident iske med hær-operat ioner) t og mere og mere
opmærkso mhed, mens ”det øvr ige forsvar ” fik st adig mindre o pmærkso mhed. 394
Styringsgruppen
Umiddelbart eft er forsvar sfor liget i no vember 1992 blev det beslut t et at nedsæt t e
en st yr ingsgruppe, so m skulle analyser e , hvad det konkret ville kræve at få de n
int er nat ionale br igade t il at fungere. S t yr ingsgruppen havde d epart ement sche f
Anders Tro ldborg so m for mand, og med i gruppen var bl. a. kont orchef Jørgen
Hansen-Nord, direkt ør for RAG Karst en Møller, generalmajor Ole Kandborg og
generalma jor Kjeld Hillingsø. St yr ingsgr uppen mødt es før st e gang den 18. januar
1993 og ho ldt i alt seks møder. Styr ingsgruppen organi serede sig i t re
arbejdsgrupper samt en følgegruppe t il at organisere samar bejdet og
koordinat ionen melle m de t re arbejdsgrupper. 395
St yr ingsgruppen byggede videre på det arbejde, so m allerede t idligere var blevet
lavet i UFU. Eksempelvis r epet erede st yr ingsgruppens rapport de allerede nævnt e
synspunkt er om, at Den Ko lde Kr ig var ov re, men at nye et niske konflikt er
påkaldt e sig behovet for en int er nat io nal indsat s. Først og fremmest fra FN, me n
også fra CS CE, EF, NACC og NATO. Rapport en hæft ede sig ved , at t renden inden
for fr edsbevar ende operat ioner gik i r et ning af st adig mere kraft ige våben og
pansrede kør et øjer, så de fr edsbevar ende st yr ker både havde mulighed t il
selvfor svar og samt idig kunne videreføre der es missio n. 396 Ud over disse
int er nat ionale opgaver skulle den nye enhed indgå i NAT O’s hurt ige
reakt ionsst yr ker sa mmen med bl.a. Jægerkorpset og et ko mpagni t il e lekt ronisk
opklar ing. Det blev forudset , at br igaden i den egenskab – både i sin helhed og
med underenheder – pr imært skulle oper ere nord for Alper ne. "Pr inc ipielt " burde
hele br igaden være i st and t il at operere i det øvr ige Europa, i Melle møst en og
393
Interview Anders Troldborg.
Brev Jørgen Lyng 15. november 2009.
395
"Rapport om opstilling mv. af den internationale enhed." Rapport fra den af Forsvarsministeren den 28. december
1992 nedsatte Styringsgruppe vedrørende den internationale enhed. Forsvarsministeriet 1. juli 1993. Side 6-9.
396
Ibid side 31.
394
153
Nordafr ika. Desuden skulle best emt e enheder eller enkelt personer kunne indsæt t es
glo balt i FN-operat ioner. 397 Det blev også anbefalet , at br igaden inden for
rammer ne af NATO skulle være underordnet en br it isk divis io n. 398 Angående det te
aspekt forklarede daværende generalmajor Ove Høegh- Guldberg Hoff fr a
Forsvar sko mmandoen, so m delt og i St yr ingsgruppen:
Indtil murens f ald var det vel sådan , at vi havde i virkeligheden to hære. Vi havde
en sjællandsk hær og en jysk hær. Den sj ællandske hær var mobi le brigader. Det
var modangrebs styrker, som skull e angri be sø - ell er luf tlandsætninger. Den jyske
hær var en hær, der hurtigst muligt skulle f are til Slesvig - Holst ein f or at grave si g
ned sammen med tyskerne , og det gav ligesom et f orskell igt koncept i hovedet på
dem, der bl ev uddannet det ene og det andet sted. Derf or var den Jyske Di vision i
høj grad f okuseret på sam arbejde med t yskerne, mens de sj ællandske brigader og
sjællandske batalj oner i langt højere grad arbejdede sammen med engl ænd erne,
med – Briti sh Army on the Rhine – f ordi de leverede de f orstærkningsst yrker , som i
højere grad kom t il Sj ællan d. Derf or lå der sådan en anglo saksi sk t radit ion på den
sjællandske øgruppe, mens der lå sådan en tysk t radition i f orhold til den Jyske
Divisi on. Det ændrede sig så , f ordi med DIB’en, som blev mere f okuseret
internationalt, så skulle man f inde en f ornuf tig st ruktur f or det operative
samarbej de f or danske st yrker . Som det jo meget hurt igt vist e sig , hvi s vi skulle ud
og samarbejde med udenlandske enheder, så ville det blive engl ænderne,
ameri kanerne, og det ville blive f ranskmændene. Det vill e ikke blive tyskerne. 399
Med hens yn t il længden på en udsendelse blev det anbefa let , at en st yrke ku n
skulle være udsendt i maksimalt et halvt år , og at kun maksimalt en t redjedel a f
br igaden – dvs. 1.500 so ldat er – skulle være deplo yeret samt idig. 400 Selve br igaden
skulle sammensæt t es a f cirka 360 o fficer er, 740 befalingsmænd og 3.450 menige
so ldat er. 20 procent skulle være st ampersone l, mens de rest erende 80 procent
(pr imært menige so ldat er) sku lle være på en r ådighedsko nt rakt . Brigaden skulle
organiseres so m en st andard panser infant er i br igade. 401 Uddannelsen af en so ldat t il
den int er nat ionale br igade skulle være ident isk med uddannelsen t il alle andr e
enheder i Hæren. Den skulle suppler es af en sær lig missio nsfor beredende
uddannelse t il den specifikke opgave me d en var ighed på fem uger. 402 Br igaden
skulle opst illes med hovedkvart er i Vordingborg og reelt erst att e 2. Sjællandske
Br igade, so m for svar sfor liget i 1992 havde beslut t et skulle være blandt de enheder,
so m skulle nedlægges. Det bet ød dog ikke, at den int er nat ionale enhed skulle have
base i Vordingborg – t vært imod var int ent io nen at sprede uddannelsesakt ivit et er ne,
så de foreg ik landsdækkende. 403 I de sidst e bemærkninger t il et af kapit ler ne o m
den nye enhed, slår for fat t erne en endog meget opt imist isk t one an:
397
Ibid side 37-38.
Ibid side 46.
399
Interview Ove Høegh Guldberg-Hoff.
400
"Rapport om opstilling mv. af den internationale enhed." Rapport fra den af Forsvarsministeren den 28. december
1992 nedsatte Styringsgruppe vedrørende den internationale enhed. Forsvarsministeriet 1. juli 1993. Side 44-45.
401
Ibid side 50.
402
Ibid side 54-56.
403
Ibid side 57.
398
154
Styringsgruppen f inder, at der herved kan opstilles en ef f ektiv og endog meget
f leksibel dansk hærenhed. En enhed, som i vid udst rækning kan operere
selvst ændigt, og som i modsætni ng til den hidtidige FN -beredskabsstyrke – med
meget kort varsel kan løse et bredt spektrum af huma nitære, f redsbevarende,
f redsopbyggende, f redsskabende og egentlige f orsvarsopgaver i FN -, CSCE-,
NATO- eller nationalt regi, og som derved i f remtiden kan pl acere dansk f orsvar –
samt dansk udenri gs- og si kkerhedspolitik – i en bredere internati onal ramme . 404
En mer e kr it isk gennemgang afs lører, at der var en del problemat iske aspekt er i
den forslåede opbygning af DIB’en. Før st og fremmest var br igade n påhæft et flere
forskellige opgaver – den skulle både kunne udsende so ldat er på fredsbevarende
operat ioner, være en del af NATO’s hurt ige reakt ionsst yrker og samt idig være e n
del af t err it or ialfor svaret . Det fr emgik endvider e, at den int er nat ionale br igade
blot var 2. S jællandske Br igade, so m blev omdøbt t il et andet navn. Der blev he ller
ikke different ieret me llem Hærens so ldat er mæssige uddannelse ( so m pr imært var
mønt et på konvent io nel kr ig) og de opgaver, so m so ldat erne på de int er nat io nale
opgaver skulle udføre. So ldat er ne skulle der for modt age de obligat oriske t i -t olv
måneder s vær nepligt suddannelse og eft er følgende få fem ugers supplerende
uddannelse, før de blev udsendt . Det blev heller ikke nævnt , at det ville være svært
at skabe sa mar bejdede enheder så kort t id før en udsendelse. Spr edningen af
uddannelsesakt ivit et er ne , bet ød på den ene s ide, at br igaden ville få et br edt
rekrutt er ingsgrundlag, men også en t ilsvarende spredning af både ressourcer og
ekspert ise i st edet for at samle det et st ed. Det samme problem ville g ør e sig
gældende med hensyn t il de mange so ldat er på rådighedskont rakt er. I st edet for e n
professio nel enhed på fuld st yr ke ville den nye br igade operere så at sige på de lt id
– dvs. der ville hele t iden være et skele t af fast ansat st amperso nel (o fficerer og
befalingsmænd), so m skulle uddanne menige so ldat er på råd ighedskont rakt t il
int er nat io nale operat ioner og sørge for, at de løbende var klar t il at t age af st ed ,
såfremt behovet skulle opst å. Det lignede meget det gamle ko ncept bag det
allerede eksist er ende t err it orialfor svar.
For at skære ind t il benet var den int ernat io nale br igade r et be set meget lidt
int er nat ional – dvs. gearet t il de behov, som int er nat ionale operat ioner ville kræve.
Det kunne eksempelvis ses på det logist iske o mråde: Br igaden var dimens io neret
t il at kunne honorere NATO’s krav o m at medbr inge forsyninger op t il 10 dage .
Derudover var det oprindelig blevet forudset , at st yrken skulle blive forsynet
nat ionalt i op t il 60 dage. Er far inger ne fra FN -operat ionen i det t idligere
Jugoslavien bet ød imid lert id, at det blev anset for sandsynligt , at nat ionale
mynd igheder skulle st å for for syningen i mer e end 60 dage. Måske så lang t id so m
hele operat io nens var ighed . 405 At nå fr em t il den erkendelse havde ikke været
omkost ningsfr i. Den daværende dir ekt ør for RAG – Kar st en Møller – er indred e,
hvordan danske o fficerer (so m havde været udst at ioneret hos FN -st yrken
UNPROFOR i Kroat ien og Bosnien ) havde prot est eret over br igadens logist iske
kapacit et og påpegede, at den samm en med sanit et senheder ne ville være
ut ilst rækkelig t il int er nat ionale operat ioner:
404
405
Ibid side 60.
Ibid side 46.
155
Men det, som jeg bedst kan huske derf ra , det var, at der jo var nogl e gevaldige
trakasserier om, hvordan skull e den her brigade nu skrues sammen. Hvilke
ressourcer skulle der st oppes i den? Og det blev der f aktisk, det kom der et meget,
meget interessant slagsmål ud af , f ordi Ol e Kandborg – der jo var ham, der kørte i
hvert f ald den vi gtigste af (uklare ord) – han repræsent erede j o
Forsvarskommandoen , og der ville man jo helst have en brigade, der stort set var
identisk med en af de eksi sterende (…) det interessant e var, at nogle af de
mennesker der på det tidspunkt havde været ude med UNPROFOR , de sagde f ra.
De sagde det her, det går sgu ikke. Blandt andet sagde den daværende generallæge
Jessen, han sagde, det her, det går alt så ikke, der skal et helt andet sanit ets backup til sådan en enh ed, og den senere chef f or Livgarden Jens Greve , han
sagde, at på logi sti k-siden, der var man nødt til at t ænke f uldst ændig anderl edes,
men det blev simpelthen banket ned under gulvbrædderne. 406
Summa summarum blev, at den int er nat io nale br igade ud fra st yr ingsgruppens
arbejde skulle være en nor mal dansk br igade med visse int er nat io nale forpligt elser
og uden nogen afgørende ændr ing i organisat ion, uddannelse eller udrust ning.
Øremærkningen af br igaden t il NATO’s hurt ige reakt io nsst yrker forst ærkede denne
t endens, for derved kunne br igaden operere inden for de rammer, so m havde
eksist eret , siden Danmar k t rådt e ind i NATO. St yrken sku lle ganske vist operere
længere væk fr a Danmark, men ikke afgør ende. Spørgsmålet er , o m det kunne vær e
ander ledes? Om det skrev den daværende forsvarschef Jørgen L yng:
Jeg synes ikke, at det var f orkert styrken f ik mere end en opgave. Det var hel t
almindelig i NATO og ingen turde på det tidspunkt med sikkerhed sige, om det
ville blive FN eller NATO indsats, som bl ev af gørende. Ej heller kunne f astlægges,
hvilke våbensystemer, der ville vi se sig at være påkrævede, men der rådedes over
en ri melig bred vif te. En ulempe var, at der – selvom det f aktisk bl ev til stræbt –
ikke opnåedes FN udsendel se af enheder, hvor personel let havde f ået den f ørst e
uddannel se sammen. (…) Der var knyttet en regning til oprett elsen, og jeg kunne
ikke f inde midlerne, medmi ndre jeg f oreslog nedlæggel sen af en brigade mv., når
der også skulle f ort ages reduktion af f orsvarsbudgett et. Brigaden blev f ormeret i
1994, men f ørst ved f orsvarsaf talen i 1995 (det var t rukket ud med indgåel se af
f orlig) beslutt edes nedl æggelse af en af de f em brigader, der på det tidspunkt også
omf attede Den Danske Internationale Brigade. I NATO blev der i øvri gt
ef terhånden f oretaget en reduktion af hærstyrker med ca. ¼. I et notat ti l
f orsvarsminist er Hækkerup anf ørt e jeg, at hærens kri gsstyrke eventuelt senere i
1990’erne kunne reduceres ned til ca. 52.000 mand i hærens krigsst yrke, hvorved
vi ville komme 20.000 under de 72.000 ved den kolde krigs af slutning. 407
Bes lut ningen o m at oprett e den Danske Int ernat ionale Br igade i per ioden 1992 1994 fort æller noget meget vigt ig om, hvordan den demo krat iske kont rol i praksis
foregår. So m forsvarschefen Jørgen Lyng forklare de, var det nødvendig t at finde
en måde at få flere modsat ret t ede hensyn t il at gå op i en højere enhed. Disse
hensyn o mfat t ede:
406
407
Interview Karsten Møller.
Brev fra Jørgen Lyng 15. november 2009.
156
1. Hens ynet t il NATO- samar bejdet .
2. Hens ynet t il den usikre po lit iske sit uat ion i Europa og r isiko for fornyede
spændinger med eksempelvis Rusland.
3. Ønsket o m at fast ho lde US A i Europa.
4. Hens ynet t il at opret holde ho vedfor svar sst yrker so m en st rat egisk st yrke
(so m ønsket af US A) i t ilfæ lde af, at sit uat ionen i Europa gik mod det værre.
Det t e ville i Danmarks t ilfæ lde sige fast ho ldelse af t err it orialforsva ret i e n
overskuelig fr emt id.
5. Hens ynet t il Forsvaret s økono mi.
6. Hens ynet t il vær nsbalancen (en sat sning på en int er nat io nal enhed i Hære n
kunne påvir ke vær nsbalancen i for ho ld t il de t o andre vær n – noget , so m
bl.a. udløst e bek ymr ing i Søvær net ).
7. Hens ynet t il den int er ne fordeling af r essourcer i Hær en (ville en
int er nat ional br igade dele Hæren op i et A - og et B-hold?).
8. Hens ynet t il de ændr inger, so m aller ede var blevet po lit isk vedt aget eller
skulle vedt ages. Ekse mpelvis sko lesammenlægninger, kaser nene dlæggelser,
afvik lingen af S øvær net på Holmen et c. Enhver nedlæggelse af en kaser ne
sendt e eft erdønninger op genne m lokalsamfundet og var der for polit isk
belast ende.
9. I mødeko mme det po lit iske ønske o m, at Forsvaret skulle spille en voksende
int er nat ional r o lle.
Som det fremgår, var spørgsmå let o m int ernat io nale operat ioner r eelt blot en ud a f
mange hensyn, so m skulle afve jes mod hinanden. Hvis det hele udelukkende
handlede o m at gennemføre int er nat ionale operat ioner , ville det for modent lig have
været muligt at gennemføre opret t elsen af en int ernat ional br igade med langt st ørre
konsekvens. Men fordi så mange hensyn skulle forenes , var det op t il
Forsvar sko mmandoen at få t ingene t il at gå op i en højere enhed. Det st ore
problem var nat ur ligvis, at det fra po lit is k ho ld var en smule uklart , hvor dyr en
”r igt ig” int er nat ional reakt io nsst yrke ville være. Det synes i hvert fald at være
kommet bag på bl. a. Socialdemokrat iet , da RAG i eft er året 1992 præsent erede de m
for en st or regning for en t opt unet br igade, der ville kost e en for mue og alligevel
først vær e indsat sklar o mkr ing 2000. S et i det lys er det diskut abelt , o m det kunne
være gået så meget ander ledes , og om DIB’en – o mst ændigheder ne t aget i
bet ragt ning – ikke var det bedst opnåelige. Selv general Lyng indr ømme de dog, at
DIB’en i praksis ikke vist e sig at være per fekt : ”Der sigt es mod t o udsendelser
inden for kont rakt per ioden, men i praksis foret rak en del kun en udsendelse.
Personalesammensæt ningen vist e sig at blive godt 30 % fast perso nel og knapt 70
% med beredskabskont rakt . Der sket e slid på visse dele af det fast e persone l. ” 408
Folketinget og DIB’en
Den sidst e chance for at påvirke DIB’en ko m med beslut ningsforslag B 1 o m
et abler ing af en dansk int er nat ional br igade. Beslut ningsfor slaget blev fremlagt i
Fo lket inget den 6. oktober 1993 , og 1. behandlingen fandt st ed den 12. oktober.
Det sket e nogenlunde samt idig med debat t en o m en ny forsvarslo v, so m rent
408
Ibid.
157
jur idisk bet ød, at int er nat ionale operat ioner nu blev skrevet ind i den danske
lo vgivning o m Forsvar e t . De to debat t er over lappede med andre ord hinanden. De n
socialdemokr at iske fo lket ingspo lit iker I ngr id Rasmussen åbnede debat t en ved at
redegøre for oprett elsen af den nye br igade. Hun henvist e ko nkret t il den
int er nat ionale udvikling og sit uat ionen i Øst - og Cent raleuropa. Beslut ningen o m
at oprett e DIB’en var ifø lge hende også i t råd med FN’s ambit io ner o m at st yrke
sine muligheder for at gr ibe ind i int er nat io nale ko nflikt er med bl.a. ”st and by” st yrker. Ingr id Ras mussen slog fast , at Folket inget skulle ko nsu lt eres, hver gang
der var planer o m en int er nat io nal operat io n, so m kunne rumme r isikoen for
magt anvendelse. Br igaden var so m nævnt forudset t il at være en st yrke på i alt
4.500 so ldat er, deraf 80 procent på rådighedsko nt rakt . 409
Den ko nser vat ive fo lket ingspo lit iker Helge Adam Møller ko m ind på de mer e
værdipo lit iske aspekt er vedrørende oprett elsen af br igaden og forklarede, at de n
nye br igade skulle være et forsvar for demokrat i, yt r ingsfr ihed og andr e
menneskeret t igheder. Som han forklarede: ”Man ka n vel sige, at Danmark i disse
år og i de ko mmende år bevæger sig fr a at have vær et en nat ion, der før st og
fremmest modtog sikkerhed fr a andre lande, t il nu at vær e en nat ion, so m også
leverer sikker hed. Det er bl.a. det , vi skal gøre med de nye enheder, vi bygger
op.” 410 Helge Ada m Møller slog også fast , at Danmark var et unikt land i den
forst and, at det var lille, men alment respekt eret og anerkendt i verden. Landet nød
st or t illid i udlandet og kunne der for få en cent ral placer ing so m en int er nat io nal
mægler, men måt t e af samme grund gøre op med sin t radit io n med at ”hygge sig i
smug” fr a sine int er nat ionale forpligt elser. Helge Adam Møller var i de n
for bindelse ”meget godt t ilfreds” med, at br igaden både skulle udføre FN missio ner, indgå so m en del af NAT O’s reakt ionsst yrker og ende lig være en del a f
det nat io nale forsvar . Han anså det for vigt igt , at br igaden skulle ho ldes inden fo r
forsvarsbudget t et , men håbede forsigt igt , at der kunne være muligt at øge
rammer ne med t iden. Br igaden skulle blive operat i v så hurt igt so m mulig, men
samt idig anså Helge Adam Møller det for cent ralt , at br igade n kunne uddannes og
udst yres, uden at det ville gå ud over t err it orialfor svaret . 411 I sit indlæg spurgt e
fo lket ingsmedle m Chr ist ian T hulesen Dahl fr a Fremskr idt spart iet , om det ikke var
en t emme lig ”imper ialist isk” ho ldning at mene, at Danmar k skulle føle sig kaldet
t il at dikt ere andr e lande , hvordan de skulle indret t e sig og bruge milit ære midler
t il det for mål. Han spurgt e ret orisk , o m Danmark nu skulle gr ibe ind i ent e n Kina
eller Rusland, hvilket Helge Adam Møller afvist e med henvisning t il, at det
st adigvæk ville være FN eller CS CE , som skulle beslut t e, hvor og hvordan man
skulle gr ibe ind. 412
En væsent lig del af den eft er følgende debat kom t il at handle o m spørgsmålet o m
fr ivillighed eller ej for de udsendt e so ldat er. Det var før st , da fo lket ingsmedle m
Svend Aage Jensby fr a Venst re ko m på t aler st olen, at debat t en skift ede spor.
Jensby gennemgik baggrunden for oprett elsen af den int er nat ionale enhed og
rett ede i den for bindelse en skarp kr it ik af den radikale for svar sordfører Jørgen
Est rup, som i et nyhedsbr ev fra Forsvaret s Oplysnings - og Velfærdst jenest e havde
409
Folketingstidende. Forhandlingerne i Folketingsåret 1993-94. Bind 1. 145. årgang. J.H. Schultz Grafisk A/S
København 1995. Side 385-386.
410
Ibid side 390.
411
Ibid side 391-392.
412
Ibid side 397-398.
158
afvist , at br igaden skulle bruges t il ”angr ebs bet onede operat io ner ”, og at den ikke
skulle medbr inge kampvogne på sine mis sio ner. Jensby hudflet t ede Est rup for sit
ønske o m en ”let udrust et og ret billig br igade” og konst at erede med let t else, at
det heldigvis var forsvarsminist eren, so m skulle best emme br igadens
sammensæt ning. I sit svar kaldt e en t ydelig irr it ere t Jørgen Est rup både Helge
Adam Møller (so m t idligere havde angrebet hans synspunkt er omkr ing so ldat er s
fr ivillighed) og Jensby for ynkelige og bad dem begge o m at huske, at der også var
grænser for Det Radikale Venst res magt . Han st od fast ved Det Radikal e Venst res
ret t il at have sin egen mening inden for det eksist erende for svar sfor lig, herunder
også o m, hvordan den int er nat ionale enhed skulle udst yres. Indir ekt e indrømmede
han, at br igaden best emt ikke så ud t il at blive , so m han havde håbet , den ville
være. 413 SF’s forsvar sordfører Pelle Vo igt byggede videre på denne diskussio n og
gennemgik Forsvar et s kr it iske sit uat io n, hvor eksempelvis 9.000 unge mænd hvert
år gennemgik en uddannelse so m vær nepligt ige, so m de for modent lig aldr ig ville
få brug for, samt idig med, at hver enest e kaser ne og milit ær for lægning var blevet
kannibaliser et for alt det brugbare udst yr , so m det var muligt at sende ned t il de
udsendt e so ldat er i det t idligere Jugoslavien. Han lagde op t il en diskussio n o m
Forsvaret s fremt id ige fordel ing af ressourcer melle m hhv. t err it or ialforsvar og
int er nat ionale operat ioner, men uden at gå for meget i det aljer med, hvad S F’s
ho ldning ville være. 414 Kr ist ian T hulesen Dahl vendt e senere t ilbage t il sit
synspunkt o m, at oprett elsen af den int ernat io nale enhed i bund og grund var et
udt ryk for dansk imper ialis me og et ønske o m at pådut t e andr e lande vores
værdier. I sit ind læg sagde han bl. a.:
Men f orslaget om en int ernational brigade bygger på en imperi alisti sk
grundholdning og vil gøre det l egitimt at gribe ind i vi dt f orskellige sit uationer
overalt i verden. Og når det f ørst er legit imt at gribe ind over f or andre lande, er
grundlaget f or os at se lagt f or at skabe konf likter, som er langt st ørre end de
konf likter, man griber ind i f or at løse. Dermed være ikke sagt, at der ikke
undtagel sesvi s kan opst å situationer og konf likter, hvor det kan være nødvendi gt
at gribe ind, specielt i situationer, hvor et land angriber et andet, som situationen
var i f orbindel se med Golf krigen. Men probl emet med f orslaget om en dansk
international brigade er, at indgri ben i andres landes af f ærer skal være reglen
snarere end undtagelsen. Faren ved det er, at st yrkerne vil kunne anvendes i et
politisk magtspil, som vi tidligere har set med amerikanske st yrker. 415
Samlet set a fvist e T hulesen Dahl ideen o m br igaden med henvisning t il, at de n var
et udtr yk for ”bedr eviden, t ro på over legenhed og herredømme”, so m ville skabe
flere ko nflikt er , end den ville løse. 416 Pet er Duet oft fr a CD svarede ved at slå på, at
sikker hed i dag var et globalt spørgsmå l: ”Dansk sikker hed kunne engang afgøres
ved Dannevir ke, og det er ikke meget mere end 100 års t id siden, at ma n
diskut erede befæst ningen o mkr ing Københavns Vo ld. Senere er man gået samme n
med t ysker ne i et samar bejde o m S ønder jylland, og nu t ager vi alt så et nyt skr idt
igen, fordi udviklingen t ils iger, at verden er blevet så avanceret milit ært eknisk,
413
Ibid side 405-410.
Ibid side 412-413.
415
Ibid side 417.
416
Ibid side 419-420.
414
159
den er blevet så hurt ig, den er blevet så langt rækkende i sine muligheder for
konflikt er, at det ikke længere bar e er lige i o megnen, der er afgørende for dansk
sikker hed.” 417 Duet oft underst regede sin fast e t ro på, at FN ville kunne håndt ere de
nye magt beføjelser klogt og på den må de hindre, at ank lagen o m imper ialis me
nogensinde ville opst å. Endelig bet onede han, at Fo lket inget under alle
omst ændigheder skulle beslut t e om en operat ion skulle finde st ed . 418 Da Thulesen
Dahl eft er følgende spurgt e Pet er Duet oft om hvor grænsen for anvendelsen af de n
nye br igade skulle gå, lød svaret fra Duet oft således: ”Jeg aner det ikke! Det
kommer da best emt an p å, hvad det drejer sig o m. Er det en kamp o m
energiressourcer, der rammer os og gør os mere eller mindr e afhængige, så kan
dansk sikker hedspo lit ik da godt udfo lde sig i Go lfen, eller hvor det nu måt t e være.
Jeg vil da heller ikke afvise, at det kan være in t eressant at gribe ind, hvis der er
ved at udvik le sig en ko nflikt – og den er selvfølge lig t ænkt – melle m I ndien og
Pakist an, der kan ende i et ato mbrag.” 419
2. behandlingen fandt st ed den 25. no vember 1993 . Helge Adam Møller gent og
under debat t en sit st andpunkt om, at ”Danmar ks forsvar ikke st andser ved Kruså”
og Forsvaret fr emo ver måt t e spille en st ørre int er nat ional ro lle for at promo vere
vest lige værdier. 420 Den t idliger e forsvarsminist er Knud E nggaard ko m i et indlæg
ind på br igadens ”t re hat t e” so m hhv. en int er nat ional enhed for FN, en del af
NATO’s reakt ionsst yrker og en del af t er r it orialfor svaret . Han not erede sig, at det
ville st ille ganske sær lige krav t il enhedens uddannelse og udrust ning, men ko m
ikke nær mere ind på det spørgsmål. 421 SF’s forsvarsor dfører Pelle Vo igt var mere
modvillig over for at st ille br igaden t il r ådighed for NATO, men accept erede det
so m et vilkår og håbede, at NATO eft er hånden kunne indordne s ig en ny europæisk
sikker hedspo lit isk orden under CS CE. 422 Fremskr idt spart iet s forsvarso rdfør er
Annet t e Just gent og sit part is fr ygt for , at oprett elsen af DIB'en kunne binde
Danmark t il at delt age i operat io ner o ver hele verden , og hun ment e også, at det
kunne vær e en glidebane fra fr edsbevar ende akt ioner t il fredsskabende operat ioner,
dvs. kr ig. 423 Jørgen Est rup konst at erede, at der ikke længere var nogen t russel i det
danske næro mråde, og der for gav det mening, at Forsvar et spillede en st ørre
int er nat ional ro lle. Også fordi det var en del af en byrde, so m Danmark burde bære
for at ”forbedre Danmarks int er nat io nale omdømme.” 424 Beslut ningsforslaget blev
derpå vedt aget med et flert al på 104 mandat er, mens 9 st emt e imod. 425
Dø for Afri ka?
Den 1. juli 1994 blev den Danske I nt ernat io nale Br igade ( DIB) for melt erklær et
for oprett et med en par ade på Vo rdingborg Kaser ne, hvor bl.a. FN’s
undergeneralsekret ær for fredsbevarende operat ioner, Ko fi Annan, delt og. Fr em t il
417
Ibid side 422.
Ibid side 423-424.
419
Ibid side 428-429.
420
Folketingstidende. Forhandlingerne i Folketingsåret 1993-94. Bind 2. 145. årgang. J.H. Schultz Grafisk A/S
København 1995. Side 2445-46.
421
Ibid side 2447-2448.
422
Ibid side 2448-2449.
423
Ibid side 2451.
424
Ibid side 2452-2453.
425
Ibid side 2455.
418
160
forsvarsfor liget i 2004 – hvor hele Forsvaret blev o mst illet t il int er nat io nale
operat ioner – var DI B’en den organisatoriske ramme for H ær ens delt agelse i
int er nat ionale operat ioner. Men hvor effekt iv var br igaden så , når det kom t il
st ykket ? Hans Hækkerup o mt aler i sine er indr inger beslut ningen o m opret t elsen a f
DIB’en so m ”t he jewel in t he crown”. 426 Begejst r ingen blev også delt af ober st
Jesper Helsø, so m den 1. apr il 1994 blev udnævnt t il Chef fo r
P lanlægningsafdelingen i HOK. Han var i den for bindelse t æt invo lveret i
oprett elsen af DI B’en. I en art ikel skrev han: ”DIB’en er ko mmet for at blive!!
Verdens po lit iske billede ser ander ledes ud end før, og opgaver ne t il Hæren er
ændret fra kampens st art ved Lübeck ell. Fakse Bugt t il et bredt spekt rum, der
st rækker sig o ver den ganske jord. Det te må Hæren for ho lde sig t il – og net op
t anker ne bag DI B og de mange forandr inger, so m vil være nødve ndige, er et udt ryk
for Hærens del af o mlægning t il ændrede vilkår og bet ingelser.” 427
En mer e nøgt er n bedømmelse bliver givet af den før st e chef for DI B’en,
br igadegeneral F inn Sær mark -T ho msen, so m i sin selvbiografi Troldmandens
lærling skrev, at den enest e måde, br igaden kunne ko mme t il at fungere på , var på
bekost ning af eksist erende enheder i For svaret . Sær mark -T ho msen fik der for det
lidet flat t erende navn ”gøgeungen” af hans ko llegaer i Forsvaret og måt t e delt age i
flere langvar ige møder med dem for at få hent et ressourcer t il den nye st yrke. 428 En
lignende forklar ing gives af t id ligere depart ement schef Anders Troldborg: "V i
havde jo de br igadechefer. De var jo bange for, at den nye br igade sku lle hugge
alle pengene, så de ingen penge fik. Og så var de ske pt iske over for, om der ble v
t aget dygt ige fo lk t il det her. Gro ft sagt for, o m de ville blive sejlet agt er ud. De
synt es, det var dybt godnat at forsvare bosnier e og afr ikanere. De kunne ikke se,
hvad vi skulle der nede. De fo lk ragede dem ikke en skid. Sku lle de virkelig dø for
det ?" 429
Opret t elsen af DIB’en viser , hvor lang t id det t ager at gennemfør e st ørre ændr inger
i en milit ær organisat ion. Pro fessor Ber t el Heur lin skrev meget rammende o m
Forsvaret : ”Det er en inst it ut ion, so m nok påvir kes af ændr inger i det omgivende
int er nat ionale syst em, men så dog alligevel har en t eoret isk baseret analyt is k
funkt io n for en st at so m Danmar k, og so m i øvr igt i organisat ionsmæssig
henseender har inert i so m en supert anker.” 430 Men Forsvaret er ikke unik i den
henseende. So m den svenske forsker Wilhe lm Agr ell ko nst at erer, så havde det
svenske milit ær st ore mangler (st or organisat ion, forældet mat er iale og specie lt
manglende mot oriser ing) i de sidst e år af Den Ko lde Kr ig. Det blev der for
beslut t et at iværksæt t e en omfat t ende moder niser ing, so m slankede o g
moder niserede det svenske milit ær . Det var slut med, at svenske vær nepligt ige
skulle t ransport ere sig rundt på cykler , og i st edet fik de køret øjer fra – iro nisk
nok – den nedlagt e øst t yske hær. 431 I slut ningen af 1990’erne var det svenske
milit ær endelig klar t il at udføre den opgave , det var sat i verden for: at stoppe en
fjendt lig invasio n. I melle mt iden var t ruslen nat ur ligvis forsvundet . Tvært imod
426
Hækkerup side 178.
Helsø. Dansk artilleri-tidsskrift 1994 side 138.
428
Særmark-Thomsen 2008 side 129.
429
Interview Anders Troldborg.
430
Heurlin 2004 side 267.
431
Agrell 2010 side 83.
427
161
vist e Ruslands kat ast rofale kr ig i T jet jenien i 1994 -1996, at det var svært for det
russiske milit ær blot at knægt e et oprør inden for egne grænser. 432
***
Det blev so m led i forsvarsfor liget i 1995 beslut t et at nedsæt t e endnu en
Forsvar sko mmissio n, der skulle se på de overordnede mål og midler t il Forsvaret i
lyset af den sikker h edspo lit iske sit uat ion i de sene 1990’er e. Ko mmissio ne n
begyndt e på ar bejdet i 1997 og fik der fo r navnet FK 97. Beret ningen fra FK 97
lagde ud med at analysere de glo bale sik kerhedspo lit iske t endenser, hvor det blev
for vent et , at USA ville for blive med at være den enest e super magt i verden i
yder ligere 10-15 år. Japan, Kina, EU og Rusland ville være de mest sandsynlige
kandidat er t il at prøve at udfordre US A’s glo bale magt , men det ville t age lang t id ,
før de ville vær e st ærke nok t il at kunne hævde sig i for ho ld t il US A. Der var
heller ikke nogen t rusler mod dansk sikkerhed. So m det st år i beret ningen: ”Det er
kommiss io nens opfat t else, at Danmark i dag nyder godt af en sikker hedsgeografisk
placer ing, der indebærer t ryghed nær mest uden fort ilfælde. Det er e ndvider e
kommiss io nens vurder ing, at der ikke i de næst e 10 år vil opst å en direkt e
konvent io nel milit ær t russel mod Danma rks sikker hed.” 433 Mens der således ikke
var nogen direkt e milit ær t russel mod Danmark , var der r isiko for såkaldt e
"indirekt e t rusler", eksempelvis af flygt ningest rømme på Balkan kunne
dest abilisere regio nen, hvilket igen kunne føre t il st ørre int ernat ionale spændinger :
Trusl erne behøver i kke at berøre Danmarks si kkerhed umiddelbart og direkte.
Betydningen af indirekte sikkerhed er i si t aktuelle omf ang af kvalitativ ny
betydning f or Danmark. Danmark har engageret sig i en række milit ære opgaver,
der på ingen måde synes at udgøre eksi stenti elle t rusler f or Danmark. Der kan
være
moral ske
ell er
generelle
udenrigspolit iske,
positioneringsmæ ssige
argumenter f or at deltage. Men at det er dansk si kkerhedspolitik skyldes primært,
at Danmark har en hel f undamental int eresse i stabili seringen af det mønster, der
er opstået ef ter den kolde krigs af slutning, ef tersom det gi ver en høj grad af
direkte sikkerhed. Derf or har Danmark også en interesse i at bidrage til, at dett e
mønst er opretholdes. 434
Et vigt igt emne i FK 97 var, hvad et voksende fokus på "indirekt e t rusler " ville
bet yde for dansk forsvar spo lit ik. På den ene side lagde FK 97 ikke op t il at rokke
afgør ende ved t err it oria lforsvar et , men på den anden side var spørgsmå let , om der
var ressourcer nok t il både et voksende int er nat io nalt engagement og samt idig
opret holde et reduceret t err it orialfor svar ? Det blev i beret ningen nævnt , at der
st adig var en vis ”usikker hed (…) forbundet med at forudse den videre
sikker hedspo lit iske udvikling.” Der for skulle t err it orialfor svaret bevar es, men det
int er nat ionale engagement skulle samt idig st yrkes. Heldigvis var der ikke de n
st ore forskel på uddannelse t il t err it orialforsvaret og uddannelse t il int er nat ionale
opgaver. So m FK 97 skrev: ”Forsvar et s int ernat ionale opgaver og krigsopgaverne i
t ils lut ning t il Danmark og næro mr ådet er i overensst emmelse med det akt uelle
432
Ibid side 103.
"Fremtidens Forsvar." Beretning fra Forsvarskommissionen af 1997. Statens Information 1998. Hovedbind side 81.
434
Ibid side 92.
433
162
varsel indbyrdes forskudt i t id og rum. Det t e medfør er, at løsningen af det ene
opgaveko mpleks ikke udelukker effekt iv og rett idig løsning af det andet . Løsning
af kr igsopgaver ne i samar bejde med allierede bør så ledes t il enhver t id være e n
grund læggende opgave for dansk forsvar.” 435
Angående de mer e specifikke anbefalinger blev det foreslået , at Hæren skulle øge
sin evne t il at delt age i int er nat iona le operat ioner. En underafdeling, so m hurt ig
kunne udsendes, sku lle opret t es og udstyres med de t nødvendige udst yr, mens
st ørre udsendelser fort sat skulle gennemføres med udgangspunkt i den øvr ige
fredsst yr ke. E ft er et par år med DIB'en kunne det konst at eres, at br igaden havde
svært ved at få t ilst rækkelig mange værnepligt ige t il at skr ive under på en
rådighedskont rakt . Det blev forsigt ig anbefalet , at br ig adens balance melle m 80
procent personel på rådighedskont rakt og 20 procent fast ansat t e måske skulle
ændres, så ant allet af fast ansat t e blev st ørre. Det blev også vurderet , at Forsvaret
inden for den eksist erende st rukt ur realist isk kunne udsende 1.500 so l dat er t il
int er nat ionale operat io ner. Opret ho ldelsen af væsent lige dele af t err it orialforsvaret
– herunder flere regiment er – blev skønnet nødvend igt for at sikre rekrut t er inge n
af de 1.500 so ldat er t il int er nat io nal t jenest e. Vær nepligt en skulle der for
bibeho ldes. 436 Angående Søvær net var anbefalingen, at dett e vær n ko m t il at spille
en voksende int er nat iona l ro lle, hvilket konkret bet ød det , at Søvær net skulle sat se
på at bygge t o såkaldt e ”ko mmando -st øtt eskibe” og to (og muligvis flere)
pat ruljeskibe ( læs: fr egat t er). 437 Med hensyn t il Flyvevåbnet anbefalede
beret ningen, at det sat sede mer e og mere på at delt age i int er nat io nale operat ioner
og på at blive i st and t il at udsende en eskadr ille i op t il 12 måneder. Flyvevåbnet
skulle der for moder niseres og anska ffe nye t ransport fly. E ndelig skulle
Flyvevåbnet over veje en erst at ning for F 16-kampflyet , og beret ningen t alt e var mt
for dansk delt agelse i udviklingen af det amer ikanske kampfly F 35 Joint St rike
Fighter. 438
FK 97 anbefalede kort sagt en st yrkelse af For svaret s evne t il at delt a ge i
int er nat ionale operat ioner . Trods mangler så var DI B’en set i det lys so m et
loko mot iv, der langso mt t rak rest en af Forsvaret med sig i r et ning af en
int er nat ionaliser ing. Men det må også so m før st og fremmest ses en løbende
t ilpasning, for der var fort sat int et ønske om at gøre op med t err it orialfor svaret .
Nye nedskær inger i t err it or ialforsvaret og kr igen o m Koso vo i 1999 , gjorde det
imidlert id klart , at DIB'en ikke var en langt idsho ldbar løsning.
Sammen fatning
Opret t elsen af DIB’en kan bedst bet ragt es so m en overgangsløsning melle m
Forsvaret s t radit io nelle opgave med at forsvare Danmark og den nye opgave med
at delt age i int er nat iona le operat io ner. DIB’en var et bevis på, at Forsvaret tog
int er nat ionale operat ioner alvor lig t med oprett elsen af en hærenhed på 4.500
so ldat er t il opgaver i ud landet . Danmark kunne have valgt en anden løsning og i
st edet sat set på små hærenheder samt fly - og luft st yrker , sådan so m UFU lagde o p
t il. Forsvaret ville i så fald st adigvæk have været e n synlig del af en akt ivist isk
435
Ibid side 123-124.
Ibid side 232-234.
437
Ibid side 293-295.
438
Ibid side 350-351.
436
163
udenr igspo lit ik, men t il gengæld med mindr e subst ans. Det skr ives ikke for at
underkende den indsat s, Søvær net eller Flyvevåbnet yder i for bindelse med
int er nat ionale operat ioner, men det er t ypisk so ldat er fra Hæren, so m løber den
st ørst e risiko . Opret t elsen af DI B’en vis er, at Danmark havde t ænkt sig at være
der, hvor danske so ldat er kunne r is ikere at blive dr æbt .
Det rejser så spørgsmå let om udviklingen i den demokrat iske ko nt rol:
Har der været ænd ringer i den poli tiske kont rol (både institutionelt og
normativt)?
Det kort e svar er nej. Den gældende mo del for demokr at isk kont rol var st adigvæk
ident isk med objektiv kont rol. Forsvar sko mmandoens ”infor mat io ns - o g
ekspert isemo nopol” blev ganske vist udfordret med debat oplægge t fra CS og
HKKF, men t ruslen blev i 1990 simpelt hen ignoreret . Da UFU -rapport en blev
polit isk forkast et i 1992, måt t e FKO på ny over veje sit uat ionen og nåede frem t il,
at den bedst e løsning var at omst ille en hel br igade t il int er nat io nale opgaver. Men
den endelige udfor mning blev skit seret af Forsvarsko mmandoen , og selv modst and
fra depart ement et blev afvist . I praksis var DIB’en et ko mpro mis mellem fler e
modsat ret t ede hensyn og ikke mind st et kompro mis melle m at bevare
t errit orialforsvaret og delt agelse i int er nat ionale operat io ner. Trods alt virkede
DIB’en overraskende godt og var i det lys so m et loko mot iv for Forsvaret s
udvikling t il at blive en ekspedit io nsst yrke.
Et enkelt forbeho ld må dog t ages. Selvo m FKO havde hånd i hanke med
udviklingen på et inst it ut ionelt plan, så valgt e Forsvaret også at o mfavne
demokrat i og menneskeret t igheder so m en ny civilreli gio n. De int er nat io nale
operat ioner blev gennemført på det grundlag, fordi der ikke længere var en t russe l
mod Danmark. Men det bet ød også, at Forsv aret på den måde bandt sig t il nogle
nye værdier, so m på længer e sigt skulle få st ore konsekvenser – herunder også fo r
den demokrat iske kont rol.
Har det påvi rket den mi litære effektivi tet (dvs. evnen ti l at ud føre de politi sk
fastsatte mi litære opgaver) ?
DIB’en var i st and t il at have op t il 1.500 so ldat er udsendt og kunne på den måde
leve op t il her og nu -krav. Set i det lys havde DI B’en en høj grad af effekt ivit et .
Det kneb mere med moder ne isenkra m. S om RAG aller ede i 1992 påpegede, ville
det kost e mange penge at gøre DI B’en klar t il int er nat ionale operat io ner. Det var
ikke realist isk, og i st edet blev br igaden først gradvist moder niser et . DIB’en kunne
også kun fungere på bekost ning af de andre dele af Forsvaret , og det kan forklare,
hvor for den blev set som en ”gøgeunge” af andre o fficerer i Forsvaret . Kort sagt
blev DIB’en eft er hånden bedre og bedre, men det sket e på bekost ning af
t errit orialforsvaret .
En ukendt joker , var om DIB’en kunne håndt ere at blive indsat med kort varsel i
en ”skarp” sit uat ion. E n t ing var med lang t ids var sel at udsende st yrker t il e n
relat iv fr edelig opgave, men noget andet var at handle hurt ig i en uvent et
kr isesit uat io n. Det var før st med kr igen om Ko sovo, at det stod klart , at DIB’en
havde nogle væsent lige svagheder på det område, hvilket igen skyldt es, at
br igaden var så afhængig af so ldat er på reakt ionsst yrkekont rakt .
164
Kapitel 7: Lakmusprøven
- Forsvaret og UNPROFOR 1991-1995
Ind ledning
Fra 1992 t il 1995 var Danmark meget t æt invo lveret i FN's forsøg på at skabe fred
i det t id ligere Jugoslavien, so m blev hærget af en vo ldso m borgerkr ig. FN indsat t e
UNPROFOR i sine best ræbelser på at skabe fred, men i langt de flest e t ilfælde
slog missio nen fejl. Det lykkedes aldr ig FN at skabe fred , og det næst bedst e
result at var i st ed et at fast fr yse vo ldsniveauet , ho lde flest mulige civile i live o g
om muligt beskyt t e dem. Sær lig en begivenhed – den ser biske erobr ing af
Srebrenica i juli 1995 – eft er lod en sort plet på FN's omdømme, for t rods
t ilst edevær elsen af let bevæbnede neder lands ke FN- so ldat er i byen blev 8.000
mennesker myrdet . Det undergravede FN's t roværdighed so m en organisat ion , der
kunne skabe fred. Begivenheden skabt e også et nat ionalt t raume i Neder landene ,
og så sent som i 2002 gik den neder landske reger ing under lede lse a f
premier minist er Wim Kok af, eft er at en rapport havde kr it iseret , hvordan landet
havde sendt let bevæbnede FN - so ldat er t il Srebrenica uden et klart mandat og uden
muligheder for at beskyt t e civilbefo lkningen. 439
Den danske oplevelse af indsat sen i det t id ligere Jugoslavien kunne næppe vær e
mer e ander ledes. Før 1989 havde den såkaldt e "hvad skal det nyt t e" - ho ldning skabt
en opfat t else af, at danske so ldat er grundlæggende ikke egnede sig t il at slås.
Sær lig en episode – den såkaldt e Operation Bøll ebank i apr il 1994 –
demo nst rerede, at ikke blot kunne danske so ldat er slås, men de kunne også vinde,
hvis de blev angr ebet . Træfningen me llem danske kampvogne og bosniske st yrker
skabt e ikke bare opmærkso mhed i Danmar k, men gav genlyd i udlandet og vist e, at
FN kunne slå t ilbage, når organisat io nen blev udfordret . FN - indsat sen i det
t idligere Jugoslavien gjorde med andre ord meget for at aflive "hvad skal det
nyt t e"-opfat t elsen og skabt e st or respekt om danske so ldat ers indsat s. Som den
t idligere for svar sminist er Han s E ngell fo rklar ede t il Berlingske Tidende i august
1995: "Der har t ilbage i t iden været en t ilbøje lighed t il at t række på skuldr ene af
det danske forsvar. Et lille land og et lille forsvar, so m man ikke forest illede sig
kunne gøre en t øddel for at forhind r e en t redje verdenskr ig (...) Men nu er det
blevet klart underst reget , at dansk forsvar, uanset o m det drejer sig o m o fficerer,
befalingsmænd eller so ldat er, er veluddannet , er r imeligt veludrust ede og kan løse
selv de aller mest krævende opgaver." 440
Ved nær mere eft er syn var den danske indsat s i UNP ROFOR en del mer e nuanceret .
Der var danske succeshist or ier – so m den danske indsæt t else af kampvogne i Tuzla
i Bosnien – men også fiaskoer so m FN - indsat sen i Krajina i Kroat ien. Danske
so ldat er var heller ikke alt id så velfor ber edt e, som de burde være, og som milit ære
439
440
"Dutch Government quits over Srebrenica". BBC News 16. april 2002.
Boesgaard. Berlingske Tidende 23. august 1995.
165
sagsakt er viser, blev danske so ldat er så sent so m i 1995 udsendt t il det t idliger e
Jugoslavien med fejlbehæft et ammunit io n og defekt e våben. E n t ing, so m gør FN indsat sen så vanskelig at analysere , er, at forho ldene kunne var iere meget fr a
område t il o mr åde. Der var kun cirka 7 0 kilo met er fra Tuzla t il Srebr enica, men
sit uat io nen var vidt forskellig for de danske og de neder landske FN -so ldat er. En
anden t ing, so m gør det svært at analysere FN - indsat se n i Jugoslavien, er, at
for melt set var den danske kont ro l med de danske so ldat er lille , fordi de var udlånt
t il FN. I praksis blandede den danske reger ing og FKO sig flere gange i de danske
FN- so ldat ers indsat s, så der var alt id et grund læggende skisma o m , hvor vidt de var
under FN- ledelse eller under dansk ledelse. E ngell ha vde imidlert id ret i, at
indsat sen i det t idligere Jugoslavien gjor de meget for at ændre ved opfat t elsen a f
Forsvaret . De danske so ldat er var udsendt på en fr edsbevar ende missio n t il et
område, hvor der ikke var fred , og pga. det var en FN -operat ion blev de pålagt en
række begr ænsninger i deres handlemu ligheder. Trods problemer og begrænsninger
gjorde de meget for at løft e opgaven.
Det t e kapit el har t il for mål at analysere de civil - milit ære relat io ner i for bindels e
med den danske FN- indsat s i Kroat ien og Bosnien. Danmar k var også t il st ede i
Makedonien, men den indsat s var meget mindr e . Jeg vil i den for bindelse spec ielt
fokusere på dels den danske indsat s med kampvogne i Tuzla og dels d en danske
FN- st yrke i Kroat ien. De t o missio ner var meget forskellige , og den danske indsat s
i Tuzla med kampvogne var en t almæssig lille indsat s, men t il gengæld med en st or
– og over vejende posit iv – effekt . Den danske indsat s i Krajina i Kroat ien var li ge
omvendt med et st ort ant al so ldat er, der t il gengæld endt e i en t ragedie. Begge
missio ner er væsent lige og viser t o forskellige s ider af den danske FN - indsat s i det
t idligere Jugoslavien.
Frygt en for anarki
I januar 1991 ko m chefen for Forsvar sakadem iet med en advarsel mod en ensidig
dansk nedrust ning eft er Ber lin- mur ens fald. Chefen – o berst John Egon Zilmer –
påpegede, at der overalt i Øst europa var krudtt ønder, der eft er ko mmunismens
sammenbrud bare vent ede på at blive ant ændt . Den ene st ore t russe l var, at
refor mprocessen i So vjet unio nen kunne slå fejl , og et nyt dikt at ur kunne overt age
magt en i Sovjet unio nen. Den anden st ore t russel var gamle et niske konflikt er, so m
kunne br yde ud og inddrage nabo landene. Som han forklar ede: "Man kan ikke
udelukke en ko nflikt melle m Ungar n og Rumænien over behandlingen af det
ungarske mindret al. S it uat io nen i Jugoslavien kan udvik le sig eksplo sivt , hvis
S lovenien ønsker at t ræde ud af unio nen, og Serbien siger nej og mere eller mindre
med cent ralr eger ingens billige lse går t il angreb. Vil nabo landene – It alien, Ungar n
eller Øst r ig – st ilt iende lade det ske? E ller kan man for est ille sig en FN -akt ion?
De fredsbevarende FN -akt ioner, so m Danmark har delt aget i, har hidt il kun drejet
sig o m vagt t jenest e med let bevæbnede s t yrker. Men en FN-akt ion i Øst europa kan
meget vel t ænkes at indebære en indsat s med svært bevæbnede st yr ker med både
kampvogne, art iller i og fly. Det vil kræve en fo lket ingsbeslut ning at sende danske
FN- so ldat er i kamp." 441
441
Boesgaard. Berlingske Tidende 5. januar 1991.
166
Den daværende forsvar sminist er Knud Enggaard, huskede den usikker hed, so m der
herskede på det t idspunkt og specielt fr ygt en for, at Sovjet unio nen ville st oppe
deres t ilbaget rækning af t ropper fra Øst europa:
Ja, altså at Sovjet sagde ” stop, vi bliver” , og derf or var der jo i kke noget med at
slappe af , f ordi…øh…det milit ære styrkef orhold i Østersøen var jo ikke bl evet
f orandret. Kali ningrad var jo stadi gvæk og var jo st adigvæk Østersøf lådens
hjemsted, og der var ingen f orandring. Kaliningrad var j o…bl ev jo i kke rømmet
overhovedet. Den 11. Gardearme…øh…var jo stadigvæk i Kalini ngrad,
så…(host er) …det mest f rygti ndgydende sovjet -st yrkeenhed, som vi havde at tage i
betragtning. Der sket e ingenting. Så derf or var vi i de nærmeste år i en situation,
hvor man mått e være f orberedt på, at det var ny e tider, men at man samtidig i kke
måtte blive overrasket , hvis vi var tilbage i en konf rontation. 442
Fr ygt en for en fornyet sovjet isk t russel vist e sig at vær e ubegrundet . I august 1991
gennemført e sovjet iske ko mmunist er et stat skup mod Mikhail Gorbat jov o g afsat t e
ham fr a magt en, men kuppet var så amat øragt igt , at det brød sammen eft er få dage.
Sovjet unio nen gik få måneder sener e i opløsning , uden der (ut rolig nok) ble v
løsnet et skud.
Oberst Zilmers anden fr ygt for nat ionalisme i Øst europa vist e s ig at være mer e
velbegrundet . Det glemmes let i dag, men t ilbage i 1990 -1993 var det på ingen
måde s ikkert , at kommunis mens fald i Øst europa ikke ville føre t il for nyet st r id
om gamle grænsedragninger og mindret al i andre lande. Den ungarske
premier minist er Jozef Ant all skabt e int ernat ional best yrt else, da han i 1992
erklærede, at han var leder for 15 milli oner ungarer. Problemet var, at der kun
boede 10 millio ner i selve Ungar n. Den ungarske forsvar sminist er udt alt e desuden,
at ungar sk forsvar spo lit ik også måt t e omfat t e mindret al uden for landet . En
ungarsk opposit io nsleder krævede ligefr em ungar sk ”Lebensr aum” i udlandet . 443
Det lykkedes både for EU og NATO at fungere so m st abiliser ende kræft er for
landene i Øst europa, so m i st edet for at indlede nye kr ige søgt e o m medle mskab i
de t o organisat io ner. T jekkoslo vakiet gik ganske vist i opløsning, men selv det
sket e fredeligt .
Et st ed, hvor processen endt e i vo ld, var Jugoslavien, so m i 1991 brød sammen.
Før st rev S lo venien og Kroat ien sig løs fr a den ko mmunist iske st a t , mens de andr e
republikker senere fulgt e eft er. E n kort kr ig fulgt e i S lo venien, men det var i
Kroat ien, at kr igen for alvor blev t il en et nisk borgerkr ig melle m kroat er og
ser bere. I 1992 blev der indgået våbenhvile i Kroat ien , og en FN-st yrke blev sendt
t il o mrådet for at skabe fred, men i st edet brød kampe ud i Bosnien -Hercegovina
melle m ser bere, kroat er og bosniske muslimer. FN havde i for vejen en mindr e
st yrke i Bosnien for at under st øtt e FN - indsat sen i Kroat ien, og denne FN-st yr ke
skulle i de ko mmende år vokse. Nøglebegrebe r ne for at forst å FN’s miss io n i
Bosnien var dels mission creep, idet spec ielt missio nen i Bosnien konst ant
udviklede sig i t akt med , at sit uat ionen ændrede sig , og FN påt og sig nye og st ørre
opgaver. Dels mi ssion erosion, fordi re ssourcerne og mandat et for FN -st yrker ne i
st igende grad vist e sig at være ut ilst rækkelige.
442
443
Interview Knud Enggaard.
Engelberg & Ingram. New York Times 25. januar 1993.
167
Fordi der ikke var nogen fred
at bevare, skulle UNPROFOR
br inge nødhjæ lp fr em t il de n
nød lidende
civilbefo lkning,
mindske
de
humanit ær e
lidelser
og
skabe
forudsæt ninger ne
for
en
indst illing af kampene . Me n
ressourcer ne
og
mandat et
mat chede a ldr ig ambit io ner ne.
Det var eksempelvis aldr ig
meningen,
at
UNPROFOR
skulle udkæmpe en egent lig
kr ig
i
det
t idliger e
Jugoslavien, og FN-so ldat ernes
bevæbning var der for meget
svag. I st edet var det fra 1993
meningen, at NATO skulle yde
luft st øtt e t il UNPROFOR, hvis
det blev nødvendigt , men et
sær ligt syst em – hvor både
FN’s sær lige repr æsent ant for
det t idligere Jugoslavien og
NATO skulle være enige o m at
FN-sektorer i Kroatien og Bosnien. Kilde: Wolfgang Biermann og Martin bo mbe – umu liggjorde i de
Vadset: "UN Peacekeeping in trouble". Ashgate Publishing 1998. Side xxvi.
flest e t ilfælde luft angreb. Et
andet problem var, at de
værst e våben, FN st od over for, ent en var mo bile kano ner eller mort erer, som var
svære at ramme præcist fr a luft en. 444 Ud fr a en snæver milit ær faglig bet ragt ning
ville det give bedre mening at gennemf øre st orst ilede luft angr eb mod en række
st rat egiske mål, men det var FN’s ledels e imod, da det ville gøre UNPROFOR t il
et legit imt kr igsmå l i borgerkr igen. FN svingede der for hele t iden me llem e n
t radit io nel fr edsbevar ende missio n og en fredsskabende opera t ion, so m
organisat ionen alligevel ikke havde so ldat er eller udrust ning t il. FN's
vanskeligheder blev yder ligere for værret af, at mange lande sendt e t ropper af e n
meget dår lig kvalit et . Den t idligere FN- br igadegeneral Bjar ne Hesselber g
forklar ede hans syn på de so ldat er, so m han havde ko mmandoen over i Kroat ien i
1993-1994: "Jeg kan sige det på den måde, at jeg har fået fjer net en hel nat io n med
den begrundelse, at de var et st ørre problem, end den kr ig der var i o mrådet . Det
tog mig fra 25. mart s t il d. 3. juni at få alle niger ianere st øvsuget ud af ex Jugoslavien. De var fuldst ændig kropumulige. Niger ianer ne er det mest korrupt e
fo lkefærd, jeg nogensinde har oplevet med undt agelse af ukrainer ne. De slår alle
rekorder." 445
444
Eksempelvis var der på et tidspunkt en 20 mm luftværnskanon, som serberne omkring bjerget Igman brugte til igen
og igen at beskyde FN-konvojer til Sarajevo. Et luftangreb blev flere gange overvejet, men det ville svært at ramme
bare en kanon og et luftangreb kunne nemt opfattes som overdreven magtanvendelse. Ergo lod man kanonen være i
fred.
445
Interview Bjarne Hesselberg.
168
FN- missio nen i Bosnien var ikke uden result at er, og ant allet af døde faldt fr a
130.000 i 1992 t il 30.000 i 1993 og ned t il kun 3.000 døde i 1994. 446 I realit et en
best od FN’s "succes" i, at den t il en vis grad kunne fast fr yse sit uat io nen, men det
skabt e ikke forudsæt ninger ne for en egent lig fre d. Tvært imod flammede
borgerkr igen i Bosnien op igen i 1995, hvor 55.000 blev dræbt . 447 FN’s
S ikker hedsråd udsendt e fra 1992 t il 1995 81 reso lut io ner og 85 erklær inger
vedrørende sit uat ionen i Bosnien, me n det kan næppe overraske, at selv
højt st ående FN-o fficer er og embedsmænd t il sidst beg yndt e at ignorere disse
beslut ninger. S ikker hedsrådet s repræsent ant i Bosnien – Yasushi Akashi – o mt aler
en højt st ående FN-o fficer i Bosnien, der gav udt r yk for, at da FN’s S ikker hedsr åd
ikke int er esserede sig for den fakt i ske sit uat ion i Bosnien, int er esserede han sig
heller ikke længere for, hvad rådet beslutt ede sig for. Han læst e følgelig ikke
længere st rømmen af reso lut ioner og beslut ninger fr a rådet . 448
En væsent lig år sag t il fiaskoen var, at FN’s S ikker hedsr åd ikke havde noge n
egent lig milit ær organisat ion bag sig, der kunne udar bejde operat io nelle
direkt iver. Når en FN -chef i Bosnien anmodede o m direkt iver for , hvordan FN’s
reso lut io ner i praksis skulle fort olkes, var svaret fra FN Sekr et ar iat et at sende et
dossier med de pågældende reso lut ioner. De milit ær e chefer i felt en ønskede klar e
svar, men det kunne FN ikke give, da de pågældende reso lut ioner var result at er a f
lange og udmat t ende for handlinger samt fulde af po lit iske ko mpro misser. 449 En FNembedsmænd reflekt erede senere o ver den reso lut io n, so m i 1993 ført e t il
oprett elsen af de såkaldt e ”sikr e zoner ” i Bosnien, hvor civilbefo lkningen skulle
leve i sikker hed for kamphandlinger under FN’s beskyt t else :
The Security Council resoluti ons on the saf e areas requi r ed the parti es to t reat
them as ” saf e”, imposed no obligations on thei r inhabi tant s and def enders,
deployed Unit ed Nations troops i n them but expected t hei r mere presence to ” deter
attacks”, caref ully avoided asking the peacekeepers t o ”def end” or ”protect”
these areas, but authorized them to call in air po wer “in self -def ence” – a
masterpi ece of diplomatic draf ting, but largel y unimpl ementab le as an operational
directive. 450
FN- missio nen blev også hæmmet af, at den blev et offer for et st orpolit isk spil,
hvis o mfang st adigvæk ikke er fuldt forst ået . Bjar ne Hesselberg fort alt e, at det var
en åben hemme lighed i UNP ROFOR , at Kroat ien blev bevæbnet af T yskland t rods
en våbenembargo mod det t idliger e Jugoslavien : "De blev jo kraft ig st øtt et af
t ysker ne og amer ikaner ne . Amer ikaner ne uddannede den kroat iske hær. T ysker ne
leverede det isenkram, der skulle t il. Da kroat erne angreb ser ber ne var de blevet
uddannet eft er vest europæiske pr inc ipper og t akt ik. De havde amer ikanske
rådgivere. Amer ikaner ne har jo en sær lig organis at ion best ående af pens io nerede
officerer. De uddannede hele den kroat iske hær. Vi fandt granat splint er fr a
446
Michael Rose: „Military Aspects of Peacekeeping.” Kapitel fra Wolfgang Biermann and Martin Vadset (redaktører):
“UN peacekeeping in trouble - lessons learned from the former Yugoslavia.” Ashgate Publishing 1998.Side 156.
447
Ibid.
448
Yashushi Akashi: „Managing United Nations Peacekeeping.” Kapitel fra Wolfgang Biermann and Martin Vadset
(redaktører): “UN peacekeeping in trouble - lessons learned from the former Yugoslavia.” Ashgate Publishing 1998.
Side 134-135.
449
Honig & Both 1997 side 146.
450
Ibid side 115.
169
art iller igranat er , so m den kroat iske hær slet ikke skulle have." 451 Selv massakr en i
Srebrenica er eft er næst en t o årt ier fort sat e t myst er ium. I et int er view med en
bosnisk jour nalist forklarede den daværende amer ikanske fr edsmægler Richar d
Holbrooke, at han i 1995 fik inst rukser om, at "ofre" ( sacrif ice) Srebrenica for at
fremme en fredsaft a le i Bosnien. Ho lbrooke t rak senere s ine udt alelser t ilbage o g
forklar ede, at han havde husket forkert . Den davær ende neder landske
forsvarsminist er Jor is Voorhoeve har fort alt t il BBC, at han flere gange bad NAT O
om at gennemfør e luft angreb for at st oppe de ser biske angreb, men at det ikke
sket e. Han hævder også, at mindst to medlemmer af FN's S ikker hedsråd ( han
nævner ikke hvem) kendt e t il, at ser ber ne ville indt age Sr ebrenica, men at de
muligvis ikke var klar over, at det ville blive eft er fulgt af en massakre på
indbygger ne. 452
Den civi l- mi litære pagt
Det jugoslaviske sammenbrud havde en st ærk effekt på hele det po lit iske spekt ru m
i Danmark ligeso m i de flest e andre eur opæiske lande, fordi medier ne hver dag
bragt e hist or ier og billeder af kr igsfor brydelser, so m i ubehagelig grad mindede
om Ho locaust . Samt idig var kr igen med t il at skabe en ny sikker hedspo lit isk
opfat t else eft er Den Ko lde Kr ig, so m gik fra at handle o m at afskrække en dir ekt e,
ydre t russel mo d Danmark t il at bekæmpe kaos ude i det såkaldt e verdenssamfund.
Som den davær ende generalmajor Chr is t ian Hvidt er indre de, var kr igen i det
t idligere Jugoslavien væsent lig i at for me en ny dansk sikker hedsopfat t else:
Hvad er det egentlig , f olk er bange f or? De er bange f or kaos, alt så f jenden var
ikke Rusl and eller Sovj etunionen mere, men kaos , og når der kunne s ke det, der
sket e på Balkan, som jo i bund og grund var vores dørmått e . Halvdelen af
danskerne – det passer selvf ølgelig i kke – men en meget stor del af danskerne
havde f aktisk holdt f erie i Jugoslavien. Skønt land! Pragtf uldt land! Smukt land og
pludselig på vores egen dørmåtte , der går det hele op i et grotesk had , og f olk
opf ører sig på sådan en måde, så man siger til sig sel v: ”det kan ikke være
rigtigt”, og der er nogen, der kan se, at det her må stoppes, og til f orskel f ra dem ,
der sagde "nej, lad dem nu bare ordne det selv. Vi holder os væk , og så når de har
slået ti lst rækkeli g mange af hinanden ihj el, så går vi ned og rydder op." Der er
trods alt nogen, der siger, det kan vi da ikke f inde os i, at kvi nder og børn og
andre bliver behandlet på den måde , f ordi der f arer nogl e mere ell er mindre
idioter rundt dernede og snakker om , hvad der sket e på heden f or sekshundrede år
siden, så vi har et ansvar f or at gribe i nd , hvis vi ser et så (…) grof t brud på
menneskerettighederne. 453
Chr ist ian Hvidt beskrev her essensen af, at hvad der kan defineres so m en ufor mel
og uskreven dansk civil- milit ær pagt . Hvad der virkelig for alvor for nyede de
civil- milit ære relat io ner eft er Den Ko lde Kr ig og gjorde op med den gamle ”hvad
skal det nyt t e”- ho ldning var ikke blot , at Forsvaret gradvist dist ancerede sig fr a
opgaven med at forsvar e Danmark og i st edet påtog sig int er nat io nale opgaver.
451
Interview Bjarne Hesselberg.
"Secrecy still shrouds Srebrenica ". BBC News 22. oktober 2009.
453
Interview Christian Hvidt.
452
170
Fornye lsen best od mer e i, hvorfor Forsvaret blev udsendt på int er nat ionale
opgaver. Målet var kort sagt , at Forsvaret skulle udsendes af h umanit ære årsager
for at fr emme demokrat i og menneskeret t igheder samt for at gøre verden sikker for
det såkaldt e ”verdenssamfund” eller det ”int er nat ionale samfund” (to noget diffuse
begreb, so m mest af alt er ident iske med Vest en). Menneskeret t igheder og
demokrat i blev kort sagt den nye civilreligio n i Vest en , og Forsvaret s vigt igst e
opgave var at sprede denne civilreligio n ud i verden.
Der var flere fordele ved denne nye civil- milit ære pagt . Fordelene var st ørst for
Forsvaret , so m gik fr a at vær e po lit is k irrelevant t il at blive genst and for st or
polit isk opmærkso mhed. Selv det engang så ant imilit ar ist iske part i Det Radikale
Venst re, kunne nu pludselig se et for mål med Forsvaret . Forsvaret blev der for
skåret ned, men fik t il gengæld en relevans, det havde savnet under Den Ko lde
Kr ig. Men der var også klare po lit iske fordele ved at bruge Forsvaret på en n y
måde. Under Den Ko lde Kr ig kunne Danmar k høst e int er nat ional indflydelse i
NATO ved at henvise t il, at landet indsamlede værdifulde signal-eft erret ninger om
Øst blokken ( ikke mindst t akket være Bornho lm, der geografisk nær mest lå placeret
i r yggen på Øst t yskland og Polen). Danmark skulle også i t ilfæ lde af kr ise og kr ig
spille en væsent lig ro lle ved at minere st ræder ne, så Warszawa-pagten blev ”låst
inde” i Øst ersøen. Derudover havde Danmark et værdifuldt kort i for m af
Grønland, so m var væsent lig for US A's luft forsvar. Disse kort forsvandt med
Jerntæppets fald, og Danmark r isikerede at blive int er nat ionalt marginaliser et .
Løsningen var at bruge danske st yrk er t il int er nat iona le operat ioner, hvilket
passede fint sammen med int er nat io naliser ing en af NAT O’s opgaver. Det var ikke
fordi, at Forsvaret blev st ørre – t vært imo d – men det blev brugt på en hel ande n
måde. En enkelt dansk kampvognseskadr on i det t idlige re Jugoslavien kunne få
st ørre storpolit isk bet ydning end nok så mange bat aljo ner i selve Danmark.
Forho ldet t il E F ( fr a 1993 o mdøbt t il E U) spillede for modent lig også en ro lle.
Dansker ne st emt e i 1992 nej t il den såkaldt e Maast r icht -t rakt at , so m skulle ud vide
samar bejdet i EF. Danmar k fik derpå indført de fire såkaldt e forbeho ld eller
undt agelser fr a EF-samar bejdet . Dett e hæmmede Danmarks forho ld t il E F/EU og
bet ød, at det blev nødvendig at markere sig st ærkere på anden vis. Ikke mindst
gennem et t ætt ere forho ld t il NATO og US A. Forsvaret s ro lle i den akt ivist iske
udenr igspo lit ik var med andre ord nøglen t il magt ens korr idorer i Washingt on og
NATO-ho vedkvart eret i Bruxelles. Denne nøgle kunne give adgang t il st ørre vide n
om vigt ige int er nat ionale for ho ld og bedre muligheder for at påvirke de
st orpolit iske beslut ninger.
Der var også r is ici for bundet med den civil- milit ære pagt . Risici, so m i
begyndelsen nær mest var us ynlige. Det kunne ikke mindst diskut eres, o m
Forsvaret virkelig fr emmede vest lige vær dier ved at sende st yrker ud t il verdens
afkroge, eller o m danske st yrker t vært imo d kunne ende med at ”slå” disse værdier
”ihjel”. Det var ikke en diskussio n, so m fyldt e ret meget i 1990’er ne, men sær lig
eft er invasio nen af Irak i 2003 opst od der en voksende t viv l o m, hvorvidt danske
st yrker rent fakt isk hjalp iraker ne ved at være en del af besæt t elsen, eller o m de
t vært imod var en del af problemet . Tvivlen har naget lige siden. Det er så ledes
svært at sige, o m dansk e F 16- fly – so m kast er bo mber o ver Libyen – fr emmer
chancer ne for, at libyer ne en dag vil leve i en demokrat isk r et sst at , eller o m
bo mbninger ne t vært imod gør den udsigt mer e fjer n. So mme t ider kan det blive et
spørgsmål o m, hvilke hens yn vejer t ungest . Det nævnes t it , at Danmark ved at
171
delt age i NATO’s luft kr ig mod Jugoslavien (dvs. S erbien og Mont enegro) i 1999
forsvarede albaner nes ret t igheder . Det er også korrekt , at t usindvis af albaner e
blev dr æbt af ser biske st yrker , og hundredt usinder blev drevet på flugt i 1998 1999. Men eft er kr igen blev hundre dvis af ser bere dræbt af albanske nat ionalist er
og hundredt usinder af ser bere t vunget t il at flygt e fr a provinsen, so m nu var under
NATO-kont rol. Er en albaner kort sagt mer e værd end en ser ber ? S var et giver
nat ur ligvis sig selv, men det ændrer ikke ved, a t Danmark ud fr a simple
realpo lit iske krav kunne blive nød t t il at vælge. I modsat fald smuldrede
grund laget for Forsvaret s int er nat ionale engagement . Men de r i lå også, at behovet
for at t ræffe et sådan valg kunne t rue den civil- milit ære pagt , som var grundlaget
for det int ernat io nale engagement . Dett e dile mma kunne ikke løses ved at fravælge
de kont roversielle int er nat io nale operat ioner. Dels ville det bet yde, at Danmark
gik udeno m de virkelig besvær lige opgaver. Dels kunne ingen jo på for hånd
forudse, o m en operat io n ville udvik le sig i posit iv eller negat iv ret ning.
T il syvende og sidst er vi t ilbage ved spørgsmålet om , hvorvidt hensigt en helliger
midlet . Det dilemma er ikke nyt , men har alt id været en del af kr igens nat ur . Under
Den Ko lde Kr ig blev den såkaldt e ”hvad skal det nyt t e” -ho ldning net op
ret færdiggjort med, at Danmark ikke milit ært lod sig forsvar e. Det ville blot før e
t il spild af penge i fredst id og meningsløse ødelæggelser i kr igst id. Men det
dile mma ændrede sig ikke , fordi danske so ldat er eft er 1989 blev sendt ud på
int er nat ionale operat io ner. So m det fr emg ik, kunne den samme ”hvad skal det
nyt t e”-argu ment at ion sagt ens bruges m od Forsvaret s ro lle i den akt ivist iske
udenr igspo lit ik. Det int eressant e er, at de part ier, so m mest energisk havde
for fægt et ”hvad skal det nyt t e” - ho ldningen før 1989, også var de part ier, so m i
1990’er ne kunne se de st ørst e fordele ved et int er nat ionalt engagement . Det ble v
der for også i høj grad de part ier, so m mått e granske deres egen samvit t ighed og
vurdere, om Danmark virkelig hjalp andr e lande på den måde.
Det t e aspekt kan måske foreko mme t emmelig t eoret isk for denne afhandling. Me n
det fik fakt isk st or bet ydning i t akt med, at den akt ivist iske udenr igspo lit ik løb ind
i alvor lige vanskeligheder eft er årt usindskift et . Løsningen var, at ikke blot skulle
Forsvaret kæmpe for demokrat i og menneskeret t igheder , men det skulle også i
st igende grad indgå i selve den milit ær e opgaveløsning. Forsvaret skulle kort sagt
udvikle en ”demokrat isk bevidst hed”. Det gjorde det på vi sse o mråder let t ere at
løse de nye milit ære opgaver, men det placerede også flere gange danske so ldat er i
en catch 22. Med andre ord sit uat io ner, hvor danske so ldat er ikke kunne gør e
noget uden at gøre det ”forkert e”. Men i begyndelsen af 1990’er ne lå det
st adigvæk langt forude , og de færr est e ville anfægt e det indlysende r igt ige i at
udsende danske so ldat er for at gøre verden t il et bedr e st ed.
Forsvaret og det jugoslavi ske sammenb rud
Forsvaret – og specielt Hær en – havde også en mere prakt isk int eresse i at
beskæft ige sig med, hvad der sket e i det t idligere Jugoslavien. Den daværende che f
for Hærens Operat ive Ko mmando, generalløjt nant Kjeld Hillingsø, forklare de
under et int er view, hvordan han t idligt så muligheder ved at forber ede en dansk
milit ær inds at s i det t idligere Jugoslavien:
172
En af de ting, som jeg havde lært mig, Lyng havde lært mig, var l æs morgenavisen ,
og hvi s du ser en politi ker udtale sig om et ell er andet milit ært, så gå i gang med
at f orbered dig på at løse den opgave el ler løse det sp ørgsmål, som han still er.
Punkt um. Så da jeg i sommeren 1991 hørte, at en styrke nu skull e til det tidligere
Jugoslavien, og det skulle være en f redsbevarende st yrke, så samlede jeg min stab
eller dele af min stab i Århus , og så sagde jeg til dem, at vi ha r ingen ordre om
noget som helst. Der er ingen... det er heller ikke sikkert, at vi f år sendt nogen ud.
Men vi går i gang med at planl ægge af sendel sen af en st yrke her og nu. Vi
arbej dede alt så et helt... i dybest e stil hed arbej dede en lille kerne af stabe n, som
på baggrund af , hvad der kom f rem i pressen, f ra politisk side, f ra FN’s side eller
sådan noget, arbejdede med , hvad der skulle udsendes, hvis vi blev udsendt til at
sende sådan en st yrke af sted. Da det så hen på ef teråret blev klart, at Danmark
ville bli ve spurgt , og at man nok kunne f orestille sig , at Danmark – det kunne man
se på de politi ske signaler – ville svare ja, så i ndkaldt e man – stadigvæk i
hemmel ighed – en brigadest ab, 3. Jyske Brigade, og satte den til – sådan en
brigadest ab – at f inpudse det indledende arbejde, der all erede var lavet. Så
meddelt e j eg til Lyng, at jeg var allerede gået i gang med at pl anlægge , så vi
kunne rykke ud med kort est muli g varsel. 454
Det skal her nævnes, at der skulle gå over et halvt år – i mart s 1992 – før Det
Udenr igspo lit iske Nævn, blev t aget på råd o m, hvorvidt Danmark skulle sende
st yrker t il det t idliger e Jugoslavien . Men det underst reger meget klart og t ydeligt ,
at chefen for HOK meget t idligt så, at en FN - indsat s kunne være med t il at
fremt idssikre Hær en. Som han videre forklar ede:
Årsagen til, at jeg gjorde det var, at Den Kolde Kri g var slut , og ef ter min mening
var det muligt... vi kunne j o høre f olk tal e om , hvad skulle vi med hærstyrker? Vi
kan have nogle søf olk, og så kunne vi jo have nogle f redsb evarende styrker et ell er
andet sted, men kampst yrker og sådan noget og større hærstyrker , dem f ik man jo
ikke bruge f or... f ly...(siger nogl e uklare ord)... Flyvevåbnet og Søværnet skulle j o
hævde Danmarks suverænitet. Men det var klart, at der begyndte a t røre sig røst er
i pressen om, at nu kunne man godt skrue ned f or blusset – bevill ingerne til
Forsvaret – og man kunne specielt skære ned i Hæren. Og jeg f orklarede del s mi n
stab, dels all e regi ment schef erne, alle obersterne i Hæren, at det var nødvendigt ,
at Hæren manif esterede sig , f or ellers ri sikerede vi, at vi f orsvandt f uldst ændig.
Og årsagen til, at jeg gjorde det , var selvf ølgelig ikke, at...(uklare ord)... holde
f ast på Hæren, men årsagen er, at j eg mener, at det er... det er f orbryderisk
naivitet at t ro, at man ikke har brug f or militærst yrker. Det der med, at nu er den
tid kommet, hvor vi aldrig vill e have krig mere, det har vi hørt en gang ef ter
Først e Verdenskrig , og det kom ikke til at passe. Ef ter Anden Verdenskrig gi k vi
straks over i Den Ko lde Krig, og jeg var overbevi st om, at der ville blive rigeligt
med krigsopgaver. Så derf or var det vigtigt at f astholde en opgave... en synli g
opgave. Det var derf or jeg lavede de her f orberedelser. 455
Et cent ralt punkt er, at hverken Forsvaret og da slet ikke Hæren, var klar t il at gå
”out of area ” i 1991. Forsvaret var st adigvæk ident isk med t err it orialfor svaret ,
454
455
Interview Kjeld Hillingsø.
Ibid.
173
so m havde et ”hoved” og en ”r ygrad” af officerer og kadrer, so m skulle st yr e e n
krop af vær nepligt ige – der i sagens nat ur ikke kunne t vinges t i l at forrett e
int er nat ional t jenest e. Alt udst yr et var indkøbt t il brug i det danske næro mr åde, så
det ville kr æve meget at udsende en dansk st yrke t il udlandet . Der med ikke sagt , at
det ville være helt u muligt – det havde jo været muligt at sende en enlig korvet t il
Mellemøst en. Om det forklarede Hillingsø:
Og så still er du spørgsmålet , hvordan sikrede du kont rollen med de udsendt e
danske styrker, uden at det gik u d over den milit ære ef f ektivitet? Det gjorde jeg på
den måde, at... at... som jeg sagde f ør : det f ørste, j eg gjorde, da vi f ik grønt lys,
det var at sammenkalde all e Hærens oberster og si ge til dem, at det her er
nødvendigt ef ter min meni ng f or, at Hæren ikke bliver plukket f or alle f jer. Så må
vi have... så må vi vi se, at vi kan , og vi må vise, at der er brug f or os, vise , at vi
kan, og ingen må svigte den her sag. Og det var alle med på. For at f å denne
bataljon af sted trak vi stort set på alle Hærens enheder. Hele Hæren var indsat,
var involveret i opstill ingen af en enkelt bataljon. Man tror det ikke, men sådan
var det. Det var ut roligt , hvad der måtte til af ressourcer f or at f å den der
bataljon, som endda ikke havde særlig tunge våben med, f å den af sted. 456
En væsent lig inst it ut ionel ændr ing, so m blev t ruffet i den for bindelse var, at
frat age den gamle FN- Afdeling opgaven med at forberede den ko mmende miss io n
t il det t idligere Jugoslavien. FN- Afdelingen, so m blev oprett et i 1964 for at st yr e
Danmarks FN- bidrag, havde fungeret t ilfredsst illende under de relat ivt st at iske
operat ioner so m på Cyp er n, men havde kun en r inge kapacit et t il at st yre den langt
mer e ko mplekse FN-operat ion i det t idligere Jugoslavien. Eksempelvis ble v
afrapport eringen t il FN - Afdelingen foret aget af de såkaldt e ÆDO'ere ( Ældst e
Danske Of f icer), men rapport erne fra missio ns o mr åder ne var sjæ ldent sær lig
konkret e og rummede ingen eft erret ningsanalyser. 457 Det blev i st edet HOK, so m
kom t il at st å for planlægningen af operat ionen og i den for bindelse også udar bejde
de nødvendige modeller t il en mu lig r efor m af den ko mmende uddann else a f
vær nepligt ige. 458 I realit et en gik det t e skift e forud for det jugoslaviske
sammenbrud, og allerede i maj 1991 skrev general Jørgen L yng t il den daværende
chef for HOK, generalma jor Wagn Andersen, for at påpege, at ændr inger i
Forsvaret s rai son d’etre t alt e for, at uddannelse og opst illing af FN - st yrker burde
flyt t es væk fra FN- Afde lingen og placeres under HOK. 459 Han forklarede under et
int er view nær mere, hvor for det t e skift e fandt st ed:
Lad mig sige det sådan: Der var en FN -A f deling – den lå under mini steriet, og det
var i sær det nordi ske. FN og det nordi ske var dejl igt at pleje, det var i kke særli g
politisk f arligt, og de f olk, man satte der, var ikke spydspi dsen i Hæren, det var
mere FN-Af delingen. Da vi så kom ind i begyndelsen af 1990’erne , så satte j eg mi g
ned og sagde ”det går ikke det her. Vi bli ver nødt til, hvis vi skal sende mange ud,
at inddrage hel e Hæren. Ikke bare sådan en af deling, der si dder der. Så derf or
tegnede jeg nogl e skit ser, og så kaldte j eg chef en f or Hærens Operative Kommando
456
Ibid
Jeppe Plenge Trautner: "I krig for Danmarks fred". Speciale. Århus Universitet 1998. Side 48-50.
458
Jørgen Lyng m.fl. 2000 side 210.
459
Brev fra Jørgen Lyng 15. november 2009.
457
174
til møde og f orelagde t re -f ire skitser og sagde, at der var f orskellige måder at
gøre det på, men grundlæggende mener j eg, at vi skal have styr på alle regimenter
og Hærens Operative Kommando, som må sidde og ligesom st yre det. Vi kan i kke
have den af deling di rekte under mini steri et. Det blev så ændret ved, at af delingen
blev nedl agt ved en politisk beslutning og overf ørt. Det mener jeg var hel t
nødvendigt, ellers var det aldrig gået. 460
Det er væsent lig at underst rege, at beslut ningen o m at for berede en FN - missio n t il
det t idligere Jugoslavien ikke var ensbet ydende med, at HOK kunne påvir ke o m en
sådan missio n rent fakt isk blev t il noget . Det var en po lit isk beslut ning. Men der
er en for skel på at vent e på, at po lit iker ne selv henvend er sig og selv begynde på
for beredelser ne. Det er de fo lkevalgt e po lit ikere , so m best emmer, i hvilken ret ning
et land so m Danmark skal st yres, men det bet yder ikke, at de ikke kan påvirkes.
FKO og selv vær nsko mmandoer so m HOK udgør i den for bindelse en bet ydelig
magt fakt or. Både Lyng og Hillingsø, var ikke blinde for, at en st ørre int er nat iona l
indsat s kunne t jene t il at br inge Hæren mere i fokus på et t idspunkt , hvor fler e og
flere t alt e o m nedskær inger. Både for svar sminist er E nggaard og depart ement sche f
Michael Chr ist iansen va r ifølge Hillingsø enige i det rat ionale:
Ja, det f orstod… alt så Michael Chri stiansen havde jo aldri g været of f icer...havde
jo aldrig været soldat. Jeg var meget overrasket…j eg havde meget med ham at
gøre…del s
som
chef
f or
planlægningsaf delingen,
senere
chef
f or
planlægni ngsstaben og chef en f or Hærens Operati ve Kommando. Det var
f uldstændig klart, at han så det – muligvi s ef ter at have t alt med Enggaard – han
så det som si n opgave at sikre, at Forsvaret ikke blev skåret ned. Det kunne han
klart se. Jeg talte ikke med ham om det der med at si kre Hæren. Det talt e jeg kun
med…det sagde jeg til Lyng. Jeg sagde ti l Lyng: jeg bruger nu al mi n kraf t på at
udstyre en styrke og være den f ørst e dernede f or at Hæren…(uklart ord). Jeg
mener ikke, og det var ikke f or H ærens of f icerer eller Hærens skyld, jeg mente ikke
vi kunne undvære hærstyrker. Jeg så, at hvis vi skar ned , så ville vi stille os i en
dårlig situation i f remtiden , og det har også vi st sig at være hærstyrkerne , der ha r
været brugt hele tiden. Man kan sel vf ølgelig si ge, at hvis man ikke havde haf t
hærstyrkerne i brug, så vil le man have sparet nogle li v, men….ja. Altså ud f ra
f orudsæt ningen, at det er nødvendigt med en militær i ndsats , og den alti d til sidst
f oregår til lands, så er man nød t til at have hær styrker. Så måtte man bevare
Hæren. Sådan som de politiske vinde blæst e lige ef ter ’90, der skulle der gøres
noget særli gt. Der skulle Hæren i f okus. 461
Forsvaret s ho ldning t il int er nat io nale operat io ner er på mange måder "t he missing
link" inden for for skningen af dansk forsvars- og sikker hedspo lit ik. S å sent so m i
2010, publicerede den norske forsker Håkon Lunde S axi et st udie af norsk og
dansk for svarspo lit ik, so m rummede en masse int eressant e sammenligninger
melle m de t o lande. Men mens han var opmærkso m på, hvor for det norske milit ær
var en modst ander af en st ørre norsk akt ivis me i udlandet , så overs å han den ro lle,
Forsvaret i Danmark spillede for at gøre den akt ivist iske udenr igspo lit ik mulig . I
st edet t illagde han po lit iker e st or bet ydning og argument erede for, at FKO først i
460
461
Interview Jørgen Lyng.
Interview Kjeld Hillingsø.
175
2003 t og et st ørre init iat iv t il at o mst ille Forsvaret t il int er nat io nale operat ioner. 462
Det synes t ydeligvis at være forkert . Det skr ives ikke for at underkende
bet ydningen af po lit isk ledelse i 1990'erne , men der har samt idig alt id været en
manglende forst åelse af, hvor vigt ig den milit ær e ledelse var i at gøre den
akt ivist iske udenr igspo lit ik mu lig. Det skal gent ages, at Forsvar et i de t idlige
1990'ere på mange måder ikke var klar t il at gå "out of area" , og selv indsat sen i
det t idligere Jugoslavien var på grænsen af, hvad Forsvar et kunne klare. E n mer e
halvhjert et milit ær ho ldning eller ligefr em modst and, kunne have medført en mer e
beskeden dansk indsat s. Det ville på den anden side også have åbnet op for krav
om st ore nedskær in ger. Hvis Forsvaret s top ikke t idligt i 1990'er ne helhjert et
havde o mfavnet den akt ivist iske udenr igspo lit ik , ville Forsvaret i løbet af få år
sandsynligvis være blevet skåret meget ned.
Det er her på sin plads at se på, hvad sit uat ionen var i nabo landet Norge. Norge
grænser op t il Rusland og måt t e selv eft er det sovjet iske sammenbrud fort sat holde
øje med russiske milit ære akt ivit et er på Ko la - halvøen. Fakt isk voksede
bet ydningen af Nordnorge i 2000'er ne, fo rdi t eorien o m glo bal opvar mning bet ød,
at der var en mulighed for, at de store nat urressourcer (olie og gas) under
Nordpolen en dag ville blive t ilgængelig . Hvis po ler ne sme lt ede, kunne det også
skabe nye og bet ydelig kort ere sejlrut er mellem E uropa og Asien. Denne gode
udsigt åbnede imidlert id også op for, at stormagt erne en dag ville begynde at
r ivaliser e o m disse nat urressourcer og sejlrut er. Der for fast ho ldt Norge sit
t errit orialforsvar eft er Den Ko lde Kr ig. Mindst lige så vigt ig var Norges er far inger
fra Anden Verdenskr ig. I modsæt ning t il Danmark h avde Norge valgt at forsvar e
sin neut ralit et over for det nazist iske angreb den 9. apr il 1940 , og det medført e et
ønske o m at opret holde et robust nat ionalt forsvar selv flere år eft er Den Ko lde
Kr igs afs lut ning. I nt ernat iona le operat ioner blev i det persp ekt iv anset som en
luksus, so m landet ikke kunne t illade sig. Så sent so m i 1996 erklærede den norske
forsvarsst abschef Ar ne So lli, at int er nat ionale operat io ner skabt e et milit ær, der
ikke længere var i balance. 463 Med t il det hører også, at det norske milit ær blev set
so m en st at slig inst it ut ion, der bidrog t il udviklingen af fjer nt liggende og
t yndt befo lkede o mråder af Norge. Ifø lge en undersøgelse var 9 procent af de n
norske ar bejdsst yrke i 1992 d ir ekt e ansat af det norske milit ær , og t allet st eg t il 1 5
procent , hvis man også valgt e at t ælle virkso mheder med, so m på indirekt e vis
st øtt ede milit ær et . I visse norske lokalsamfund st od det norske milit ær fo r op t i l
40 procent af alle jo b. 464 Følgen var, at Norge var blandt de lande i Vest europa,
so m var mindst fo rber edt t il int er nat io nale operat ioner i NATO og FN op genne m
1990’er ne. Da Norge i 1999 blev bedt om at bidr age med st yrker t il NATO -st yrken
KFOR i Kosovo , var de t re måneder o m at nå frem. Det medført e følgende salut fra
chefen for KFOR, general Michael Jackson, da st yr ken så endelig anko m: ”What
took you so long? Have you been walking?” 465 S it uat ionen ændrede sig en de l i
2000'er ne, men så sent so m i sidst e del af årt iet – mens danske so ldat er delt og i
nogle af de hårdest e kampe i Afghanist an – var norske so ldat er placeret i sikker
462
Håkon Lunde Saxi: "Norwegian and Danish Defence Policy in the Post-Cold War Period". Norwegian Institute for
Defence Studies 2010. Side 73.
463
Jakobsen 2006 side 156.
464
Håkon Lunde Saxi: "Norwegian and Danish Defence Policy in the Post-Cold War Period". Norwegian Institute for
Defence Studies 2010. Side 68.
465
Jakobsen 2006 side 160.
176
afst and af ka mpzonen. De norske so ldat er var (so m det blev for muler et på enge lsk)
"in t he rear wit h t he gear." 466 Sammenligningen af dansk og norsk forsvarspo lit ik
viser, at selvo m po lit isk ledelse er væsent lig, så kan den milit ære ho ldning t il,
hvilke opgaver et lands væbnede st yrker ska l påt age sig på ingen måde
underkendes.
Folketinget og det tidligere Jugoslavi en
Fo lket inget s invo lver ing med FN -operat ionen i det t idligere Jugoslavien begyndt e
i det små i mart s 1992, da Danmar k udsendt e DANBAT t il UNP ROFOR i Kroat ien.
Begge kr igsførende part er havde indgået en våbenhvile i januar , og t rods
sporadiske kampe var der en klar demar kat ionslinje, hvor part erne kunne ho ldes
adskilt . Operat io nen mindede en del o m de t radit io nelle FN -operat ioner, Danmark
hidt il havde delt aget i, og det forekom ikke nødvendigt at indkalde Fo lket inget . I
st edet blev beslut ningen t aget af reger ingen eft er r ådslagning med Det
Udenr igspo lit iske Nævn den 16. februar 1992. 467 I alt skulle Danmar k udsende en
st yrke på 871 so ldat er (deraf 860 samlet i selve DANBAT), 3 o bser vat ører, 6
milit ærpo lit ifo lk og 30 civile po lit ifo lk. Det forvent edes at ville kost e 324 mio.
kroner at have st yrken udsendt i 1992 eller i gennemsnit 22 mio. kroner o m
måneden. 468
Den dramat iske udvikling i Bosnien – so m fra mart s 1992 blev hærget a f
vo ldso mme kampe og et niske udrensninger – bet ød, at FN’s S ikker hedsråd i
sept ember 1992 med reso lut ion 776 beslutt ede at forøge UNPROFOR i Bosnie n
med mellem 5-6.000 so ldat er. Deraf skulle melle m 120 o g 170 ko mme fra
Danmark, so m skulle bemande et FN -st abshovedkvart er i Kiseljak uden fo r
Sarajevo. I modsæt ning t il sit uat io nen i februar ønskede et flert al i Det
Udenr igspo lit iske Nævn, at hele Fo lket inget denne gang skulle inddrages. 469 Det
pågældende ekst r aordinære møde i Fo lket inget fandt st ed den 18. sept ember 1992,
hvor et flert al best ående af Venst re og De Konser vat ive, Socialdemokrat iet ,
Kr ist eligt Fo lkepart i og Cent rumdemo krat erne beslut t ede at sende st yrken af st ed.
Det Radikale Venst re, SF og Fremsk r idt spart iet st emt e imod. Hvad der for alvor
skilt e vandene, var ikke så meget selve beslut ningen o m at udsende flere so ldat er,
so m pro blemet med, o m so ldat erne skulle beordres ud eller melde sig fr ivilligt .
Det var et problem, so m dukkede op igen og igen i de ko mmende år, fordi der
endnu ikke fandt es klar e og ent ydige ret ningslinjer for , o m en dansk so ldat kunne
beordres t il at gøre int er nat iona l t jenest e eller ej. 470 Mere o verordnet hand lede
uenigheden i Fo lket inget om, hvorvidt indsat sen i det t idligere Ju goslavien ikke
var ved at glide over fr a en fredsbevarende indsat s t il en fr edsskabende operat io n
– det vil sige regulær kr ig. ”Det er ingen fredsbevarende indsat s, for der er inge n
fred
at
bevar e”,
konst at erede
folket ingsmedle m
Kim
Behnke
fr a
Fremskr idt spart iet . 471
466
Håkon Lunde Saxi: "Norwegian and Danish Defence Policy in the Post-Cold War Period". Norwegian Institute for
Defence Studies 2010. Side 1.
467
”1000 danske soldater skal sendes til Kroatien.” BT 17. februar 1992.
468
"Udgiftsskøn mv. ved udsendelse af dansk FN-styrke mv. til Jugoslavien (UNPROFOR)". Forsvarsministeriet 10.
marts 1992.
469
Svensson. Berlingske Tidende 16. september 1992.
470
"Nervekrig i Folketinget om danske FN-soldater". Berlingske Tidende 18. september 1992
471
”Ellemann: Soldater i skudlinien.” Berlingske Tidende 18. september 1992.
177
Trods den alvor lige sit uat ion var der fra st art en en bemærkelsesværdig høj grad af
par lament ar isk ko nsensus. Selv den yderst e venst reflø j , eksempelvis S F, var
posit iv o ver for en FN - indsat s, se lvo m de i visse t ilfæ lde alligevel st emt e nej t il
beslut ningsforslag, so m de ment e kunne føre t il en egent lig kr igsindsat s eller so m
de ment e havde et for stort ”NATO -præg”. Det tog et par år , før venst refløje n
over vandt sin gamle fjendt lighed over fo r NATO. Der var samt idig en voksende
accept af en hård milit ær linje, hvilket havde sin rod i ”læren” fra Anden
Verdenskr ig o m, at der ikke skulle for handles med massemordere eller t yranner.
Selvo m – eller måske net op fordi – Danmar k under Anden Verdenskr ig havde
spillet en per ifer ro lle, blev der i begyndelsen af 1990’er ne draget en hård lære ud
fra de hist oriske er far inger med Ho locaust og med München - for liget i 1938. Det
ene t ilsagde aldr ig mer e fo lkemord, mens den anden t ilsagde aldr ig mer e
for handling med t yr anner. E ft erso m ser berne i beg yndelsen havde den mili t ære
over legenhed, blev de også i høj grad set som skurkene i kr igen, mens der var en
bemærkelsesværdig blindhed o ver for kr igsfor br ydelser begået mod ser ber ne. Den
yderst e venst refløj i Fo lket inget var t emme lig ene o m at nuancere billedet a f
ser ber ne so m rene massemordere ved at påpege, at en hårdere milit ær linje også
rummede r isic i, og at de andre et niske grupper ligeledes begik forbr ydelser. Det
yderst e højr e (Fremskr idt spart iet og fra 1994 også Dansk Fo lkepart i) havde de n
mest konsekvent e ho ldning , og så abso lut ingen grund t il, at danske so ldat er skulle
blive invo lveret . Det var de andres kr ig og ikke noget for dansker e. Men det st ore
flert al var for og det bet ød , at der opstod en høj grad af legit imit et og opbakning
t il den danske indsat s på Balkan. D er var pludselig r igt ig mange po lit iker e, der
kunne se en nyt t e i at have danske so ldat er udsendt t il det t id ligere Jugoslavien.
Det var essensen af den nye civil - milit ære pagt .
***
Samt idig begyndt e Fo lket inget at udvise nogle af de svaghedst egn, so m sk ulle
blive karakt er ist iske for det s behandling af de nye forsvar s - og sikker hedspo lit iske
spørgsmål. Fo lket inget blev i mart s 1993 igen bedt o m at t age st illing t il en
forst ærkning af den danske FN - indsat s i både Bosnien og Kroat ien. Med
beslut ningsforslag B 79, bad den nye socialde mokrat iske forsvarsminist er Hans
Hækkerup Fo lket inget om at st øtt e en anmodning fr a FN o m forst ærkninger med
nye våben og so ldat er. B 79 bet ød bl. a., at den danske st yrke i Kroat ien ville få
forøget sanit et s- og logist ikkapacit et en samt at få t ildelt t o pansrede
mort ersekt io ner og en deling bevæbnet med TOW -panser vær nsraket t er. Den danske
st yrke i Bosnien ville ligeledes få forøget sanit et s - og t ransport kapacit et en med
pansrede kør et øjer. I alt skulle yder ligere 130 so ldat er af st ed, deraf 100 t il
Kroat ien og 30 t il Bosnien. Lidt selvmo dsigende gav Hækkerup udt r yk for, at der
ikke var t ale o m nogen forøget fare mod de danske so ldat er, men at man af hensyn
t il de danske so ldat er alligeve l burde forøge deres evne t il at s lås. 472 Under 1.
behandlingen borede S F’s forsvarsordfører Pelle Vo igt i net op det forho ld og
undr ede sig o ver, at der ikke var nogen forøget fare, men alligevel skulle st yrken
have flere våben og so ldat er. Han st øtt ede helhjert et t anken o m at t ilføje st yrken
bedre udst yr t il besk yt t else og at forøge st yrkens mo bilit et , men kunne ikke se
472
Folketingstidende. Forhandlingerne i Folketingsåret 1992-93. Bind 5. 144. årgang. J.H. Schultz Grafisk A/S
København 1994. Side 6884-6886.
178
nødvendigheden af fler e våben. 473 Fremskr idt spart iet s forsvarsordfør er Annet t e
Just påpegede, at det var en kr igszo ne , danske so ldat er opererede i, og der for
kunne part iet ikke st øt t e beslut ningsfor slaget . 474 E n vis for virr ing synt es i øvr igt at
gøre sig gældende, idet Annet t e Just pr imært t alt e om kr igs mæssige akt ivit et er i
Bosnien, mens de flest e danske forst ærkninger skulle t il Kroat ien.
Forsvar sminist eren forklar ede eft er følgende, at der ikke havde været egent lige
kamphandlinger i Sektor Nord i Kroat ien, hvor danske so ldat er var udst at io neret .
Der imod havde der været et kroat isk angr eb i Sektor Syd i Kroat ien, hvilket havde
fået Kra jina- ser ber ne t il at t age t unge våben ud af de depot er, so m FN eller s havde
haft t il at opgave at bevogt e. Hækkerup nævnt e, at det ville være let t ere at
gennemføre pat ruljer i en spændingssit uat ion, hvis de danske so ldat er kunne køre
rundt i pansrede mandskabsvogne fr em for i åbne jeeps. Med hensyn t il de nye
våben, måt t e de kun bruges defensivt . 475
I forbindelse med 2. behandlingen den 1. apr il, havde S F skift et st andpunkt og
st øtt ede nu beslut ningsfors laget . For Voigt var det afgør ende, at t ilførslen af våbe n
ikke ville overskr ide den magiske grænse mellem at hav e våben nok t il at kunne
udføre fr edsbevar ende opgaver og så egent lig kr igsførelse. Målet skulle i st edet
være, at st yr ken kunne udfør e sine opgaver med færrest mu lige t ab. Med t il det
hører imidlert id også, at Pelle Vo igt pr imært t alt e o m sit uat ionen i Bo snien og
ligeso m Annet t e Just overså, at de flest e forst ærkninger skulle t il UNPROFOR i
Kroat ien. Annet t e Just skabt e en vis forvirr ing ved under 2. behand lingen at
fremsæt t e et ændr ingsforslag, so m anbefalede et nej t il at sende 13 ud af de 30
danske so ldat er t il Bosnien. Fler e ordførere undrede sig over, hvor for
Fremskr idt spart iet ønskede at sende 17 soldat er af st ed, men ikke de rest erende 13
so ldat er, hvilket hun prøvede at forklare med, at hendes part i ønskede at beskyt t e
de danske so ldat er, so m allere de var udst at ioneret i Bosnien. Forsvarsminist eren
bemærkede, at han havde lyt t et int eresseret t il Annet t e Just s synspunkt er, men
uden at finde ”ho ved eller hale” i dem. I st edet glædede han sig over SF’s st øtt e.
Ændr ingsforslaget blev forkast et med et fle rt al på 113, og i st edet blev B 79
vedt aget med et flert al på 116 mandat er. 476
Debat t en i Fo lket inget o m beslut ningsforslag B 79 er int er essant , fordi den
illust rerer, hvordan selv S F var i bevægelse hen imod en mere akt ivist isk
udenr igspo lit ik, skønt part iet fort sat var meget skept isk ved udsigt en t il en mer e
akt iv fr edsskabende indsat s. Det er samt idig ganske påfa ldende, at debat t en i
Fo lket inget næst en udelukkende handlede om Bosnien. Kun forsvarsminist eren
kom ind på sit uat ionen i Kroat ien, og selv Pelle Vo igt , der e llers var kendt for at
være d ybdeborende, t alt e først og fremmest o m sit uat io nen i Bosnien. P å godt og
ondt havde Fo lket inget en t endens t il at diskut ere de t emaer, so m do miner ede
medier ne, og med ier nes opmærkso mhed var før st og fremmest ret t et mod Bosnien.
At cirka 7.000 danske so ldat er kom t il at forrett e FN -t jenest e i Krajina i Kroat ie n
melle m 1992 t il 1995 forsvandt næst en ud af medier nes og der med også
Fo lket inget s radarskær m. Det samme gja ldt med hens yn t il, at kroat iske st yrker
net op havd e gennemført et stort angreb i Kroat ien og brudt våbenhvilen. Alene i
mart s 1993 kunne FN i Sektor Nord melde o m 2-3.000 ”shot s” (skud fra
473
Ibid side 7311-7312.
Ibid side 7312-7314.
475
Ibid side 7312-7320.
476
Ibid side 7590-7599.
474
179
håndvåben) i døgnet . Derudover var o mrådet st ærkt miner et med mindst en millio n
landminer, og der var også udlagt et stort ant al lur eminer ( booby-t raps). 477 En
norsk o berst løjt nant i Sektor Nord meldt e om me llem 50 -100 svære granat - og
bo mbeeksplo sio ner pr. halve t ime den 27. apr il 1993. 478 Det er med andr e ord en
mis forst åelse at t ro, at Kroat ien var spec iel fredelig se lv p å det t idspunkt .
Spørgsmålet om kont rol
Når der t ales om demokrat isk kont rol med de udsendt e danske st yrker i det
t idligere Jugoslavien, må det underst reges, at de for melt set ikke var under dansk
ledelse, men udlånt t il FN, so m der for havde den operat i ve st yr ing. UNP ROFOR
var organiseret således, at den opererede direkt e under FN’s generalsekret ær, der
igen havde uddelegeret ansvar et t il sin undergeneralsekret ær for fr edsbevar ende
operat ioner – den senere generalsekret ær Ko fi Annan. Generalsekr et æren ha vde
desuden fr a 1993 en sær lig repræsent ant ( Special Representati ve f or the Secretary
General) for det t idligere Jugoslavien, der var den overordnede civile leder af FN operat ionen i det t idligere Jugoslavien. Den opgave blev før st var et aget af den
t idligere norske udenr igsminist er T horvald Stolt enberg og senere af den japanske
diplo mat Yasushi Akashi. Under ham st od den milit ære chef for UNPROFOR – de n
såka ldt e Force Commander – der i 1993-94 var den svenske general Lars Er ik
Wahlgren. Han havde fra s it ho vedkvart er i Zagreb i Kroat ien ansvaret for i alt
seks sekt orer i det t idligere Jugoslavien – fir e i Kroat ien, en for he le i Bosnien og
en for Makedonien. Hver sekt or blev st yret af en sekt orchef. I Kroat ien var FN
organiseret således, at UNPROFOR som nævn t havde skabt fire sekt orer i
Kroat ien, hvor fr edsbevarende so ldat er opererede: Sektor Øst, Sektor Nord, Sektor
Syd og Sekt or Vest . UNP ROFOR blev reorganiseret i mart s 1995, da den kroat iske
reger ing ikke længer e ville accept ere st yr kens fort sat t e t ilst ede værelse i Kroat ien.
FN's S ikker hedsråd vedt og der for at split t e UNP ROFOR op i t re st yrker, so m ble v
samlet under bet egnelsen UNP F med hovedkvart er i Zagreb. De t re st yrker var:
UNCRO i Kroat ien, UNP ROFOR i Bosnien -Her cegovina og UNPREDEP i
Makedonien.
I pr incippet havde Forsvarsko mmandoen eller Forsvar sminist er iet alt så ingen ret
t il at blande sig i den operat ive st yr ing med de udsendt e milit ær e st yrker. I st edet
måt t e de nat ionale mynd igheder kun for ho lde sig t il logist iske spørgsmål, dvs.
genforsyning og erst at ning af perso nel, som skulle hjem. Sådan var det nat ur ligvis
ikke i praksis. 479 Alle lande i UNP ROFOR sørgede for at opret holde deres egne
nat ionale kanaler t il deres udsendt e st yrker, så de kunne ho lde øje med , hvad de
blev brugt t il. Den t idligere FN- br igadegeneral Bjar ne Hesselberg forklare de under
et int er view, hvordan det foregik med de cirka 4.500 FN - so ldat er, han havde under
sin ko mmando:
477
Interview Bjarne Hesselberg.
Bjarne Hesselberg: "Balkan er stadig et uroligt område". Kapitel fra Claus Arboe-Rasmussen (redaktør): ”I krig for
freden.” Folk & Forsvar 2006.” Side 68-69.
479
Jeg har selv talt med en sagsbehandler i Forsvarskommandoen, som forsøgte at overbevise mig om, at eftersom de
fleste danske styrker blev udlånt til eksempelvis FN eller NATO, var der reelt kun få sagsakter at udlevere til mig, og de
fleste af dem var allerede tilgængelige i de beslutningsforslag, som Folketinget havde vedtaget.
478
180
Et af problemerne er, at når landet har stillet t ropperne til rådi ghed f or FN, så
skal nationerne træde et skridt tilbage og blande sig uden om. Men alle enheder i
FN har et direkt e link, hvor de rapporterer om, hvad der f oregår. Det betyder, at
når FN skal behandle sagerne, så har FN -rådet de rapport er, som de f år f ra FN systemet. Så si dder alle l andene med d eres egne lokal e rapporter, som de har f ået
f ra elementer rundt omkring, og det er i kke alti d, at de er enslydende. Det lammer
jo også nogen gange FN-syst emet. Fordi de nationale rapport er er set ud f ra, hvad
der i ens nations i nteresse. Jeg kunne konstate re, at min f ranske bataljon havde t o
mand siddende på et hot elværelse med et di rekte link til den f ranske
f orsvarskommando. Så hver gang vi f andt på et eller andet, så spurgte de hjemme i
Frankrig, om de skulle det. Så kom de og sagde, at de i Pari s havde f ået af vide, at
de skulle gøre sådan og sådan, selvom det ikke passede FN. Det var en ”illegal”
f orbindelse. 480
Der eksist er ende en t ilsvar ende for bindelse melle m den danske bat aljo n og HOK i
Danmark. Selv Hesselber g sendt e dagligt sit uat ionsme ldinger (so m for det mest e
var en kopi af den sit uat ionsme lding , han havde afgivet t il FN) t il HOK, og ha n
havde også en sat ellit t elefo n, så han i en nødsit uat ion o mgående kunne r inge hje m
t il Danmark. 481
I 1992 – da det først e ho ld danske FN -so ldat er anko m t il Kroat ie n – lå selve
st yr ingen med operat io nen st adigvæk i hænder ne på FN - Afdelingen, mens HOK,
so m t idligere nævnt , tog sig af opst illingen og uddannelsen. Aller ede med det
først e ho ld danske so ldat er vist e det sig, at FN - Afdelingen simpelt hen var
ut ilst rækkelig. FN- Afdelingen ar bejdede t il hverdag t il klokken 16.00 og gik så
hje m. Der var heller ikke nogen t il at t age t elefo nen i weekender ne. FN - Afdelingen
markerede sig desuden uheldigt med for dår ligt mat er ia le t il uddannelse og for
dår lige infor mat ioner. 482 Der fo r blev st yr ingen med de udsendt e danske so ldat er
meget t idlig frat aget FN - Afdelingen og ført under HOK, so m opret t ede et såkaldt
sit uat io nsrum, der i beg yndelsen var bemandet af en o fficer og en senior sergent .
Her fra kunne s it uat io nen i det t idligere Jugos lavien løbende følges. Et t ilsvar ende
sit uat io nsrum blev opret t et i Forsvar sko mmandoen og senere i Forsvarsminist er iet .
Alle t re sit uat ionsrum var i ko nst ant forbindelse med hinanden eller med de
udsendt e st yrker og havde over blik over , hvor mange so ldat er der var udsendt ,
hvor de var, hvad deres lo gist iske sit uat ion var et c. 483 Det int eressant e spørgs mål
er så, hvad Forsvarsminist er iet fik at vide o m sit uat ionen, for på t rods af et
sit uat io nsrum i depart ement et var kapacit et en t il løbende at følge udviklinge n og
analysere den begrænset . Om det sagde den t idligere depart ement schef ( so m i
januar 1993 eft er fulgt e Michael Chr ist iansen) , Ander s Troldborg:
Det beroede lidt på HOK's skøn. Vi f ik jo ikke de der rapporter ind. Vi vill e hel ler
ikke kunne overkomme at læse alt det. Det er jo helt umuligt. Det var i
virkeligheden HOK der bestemt e hvem der havde kommandoen og kommandoen var
ikke selve os. Og vi f ik ikke…så…vi skul le have al t det, som kunne være politi sk
relevant at f å. Så kunne man selvf ølgelig bede om s pecif ikt at f å noget leveret og
480
Interview Bjarne Hesselberg.
Ibid.
482
Erfaringsrapport for DANCON 1. Bilag 1.“Operative forhold”. Den 12. august 1992. Side 7.
483
Interview Kjeld Hillingsø.
481
181
så videre og så videre…men…Alt så t ypi sk var det jo, at (en række uf orståelige
ord)…underrettet os om det , de syntes, der var politi sk. Så var der måske to -tre
gange, hvor vi burde være bl evet orient eret, men det var vi så ik ke blevet. 484
I st edet fyldt e minist er besøg meget . Både Enggaard, men specie lt Hans Hækkerup
aflagde mange besøg hos de danske st yrker i de t idligere Jugoslavien. So m
Troldborg sagde:
Formålet var to ting. Det ene var at besøge soldaterne og se, hvad de l avede. Og
sige til dem, at de gjorde en god indsats, hvis de gjorde det. Og det andet er at se,
hvad er det f or nogl e mennesker og chef er. Og t ypi sk havde man også møde med
nogle andre myndigheder, der var i området. Dvs. at f å så meget som muligt af
vide om, hvad der f oregik dernede. Man så på, om det var det rigtige udstyr, de
havde med dernede. Var det de ri gtige, som de var sammen med? Skulle de være
sammen med nogl e andre? Så det ene var at vi se vores ansigt over f or soldat erne,
og det andet var at bli ve så klog som muli g på, hvad der f oregi k dernede. 485
***
Selvo m det best emt ikke var meningen , både kunne og ville Forsvar et i best emt e
sit uat io ner gr ibe ind i for ho ld t il FN. I sept ember 1993 ret t ede kroat iske st yr ker et
lokalt angreb i Medak -o mrådet i d et sydvest lige Kroat ien, skød 120 FN checkpo int s sønder og sammen med t ungt art iller i og erobrede t re ser biske
landsbyer, hvor de foret og massakrer på de lokale ser bere. Br igadegeneral Bjar ne
Hesselberg gav ordre t il, at de FN -so ldat er, som var under hans ko mmando –
herunder et ko mpagni danske so ldat er – skulle foret age et modangreb for at stoppe
blo dbadet . Følgende sket e så:
Så var det, vi bestemt e os f or at smide kroaterne ud. Det er f aktisk den f ørst e FN mission med et egentligt of f ensivt indhold. Hern ede gi k FN til angreb, og så bad vi
den canadiske bataljon om at f øre angrebet. Så bad vi om at f å to bataljoner
heroppe f ra sektor Nord ned f or at erst att e canadierne. Der havde jeg regnet med,
at vi skul le bruge et dansk og et f ransk kompagni. Det nedlagde Danmark
f uldkommen veto i mod. Det var de ikke uddannet til. Det vill e man ikke. Det
udløst e f aktisk lidt af en kri se. Danskernes reaktion var, at de klagede hj em ti l
Hærens Operat ive Kommando. De f ik så af vide, at de mått e under ingen
omst ændigheder delt age i det der. Det måtte jeg så f ortæll e FN, at Danmark ikke
ville være med. Så blev de helt hysteri ske hjemme i Danmark. Hærens Operative
Kommando gik f uldkommen i selvsving. Jeg kunne ikke tillade mig at f ortælle FN,
at det var sådan. Men det blev jeg sgu da nødt til. Jeg var chef i FN - systemet. Nu
har Holl and f ortalt mig, at de i kke vil være med til at udf øre de operationer, som
FN har sat i værk. Så det slutt ede med, at to danske kompagnier f ik lov til at
af løse to canadi ske kompagnier i stillingen he r. Så gik to f ranske kompagni er med
i angrebet, som senere blev af løst af to polske kompagnier til at f ølge op. Så her
har du så en anden model: Kongeri get Danmark pludsel ig sagde, at det nu blev f or
vildt. Det vil vi ikke være med til. Det var altså f ør T uzla. Hel e den hist ori e
484
485
Interview Anders Troldborg.
Ibid.
182
bevi rkede, at jeg blev kaldt hj em til konsultation i Danmark f or at høre mig om,
hvad helvede jeg bildte mig ind. Hvis de danske myndigheder mente, at de danske
soldat er var dårli gt udrust ede og ikke kunne delt age i of f ensive operat ioner, så
var det Danmarks holdning. Så mått e vi f orholde os til det. 486
Det blev i st edet canadiske FN-st yrker, so m st od for hovedangrebet og t vang
kroat erne t ilbage fra de t re landsbyer. Hesselberg blev hjemka ldt t il Danmark,
hvor han måt t e forklare sig o g fik besked på fr emo ver at udvise st ørre forst åelse
for, hvad danske so ldat er kunne bruges t il. 487 I ret rospekt iv st år det klart , at begge
part er havde r et , skønt på hver der es måde. So m FN -chef måt t e Hesselberg gøre ,
hvad han kunne for at få FN - missio nen t il at lykkes, herunder også ved at bruge
danske so ldat er t il at bremse et kroat isk angreb. På den anden side var Forsvaret
ansvar lig for, at danske so ldat er ikke blev brugt på en måde, so m kunne br inge den
par lament ar iske st øt t e t il FN - indsat sen i fare. Set i det lys, er det svært at se
hvordan de milit ære myndigheder , kunne have handlet ander ledes. Men det er også
t ydeligt , at den danske handlemåde svækkede UNP ROFOR , og det var et indgreb i
FN's ledelse. Det har desværre ikke været muligt at slå fast , hvorvidt
forsvarsminist eren sp illede nogen ro lle i det indgreb eller blev or ient eret om det .
Militær realisme
Danmark havde so m t idligere påpeget ikke mange er far inger med int er nat iona le
operat ioner før 1992 , og den hidt il st ørst e danske FN - missio n på C yper n var af en
helt anden karakt er end UNP ROFOR i det t idligere Jugoslavien. Forsvaret havde
der for ikke mange operat ive er far inger at t række på , og i begyndelsen var selv
landkort en mangelvar e for de FN -so ldat er, so m blev indsat i Krajina i Kroat ien.
Som det blev for muleret i de milit ære sagsakt er: ”I ndledningsvis var grundlaget 4
mm flykort . Senere blev der i Danmark fr emskaffet 10 sæt meget gamle 2 cm kort .
Før st Medio JU… (ulæseligt ) t ilgik 200 sæt 1 cm kort fremst illet i Danmark. Det t e
for ho ld er næst en uaccept abelt .” 488
Men på en række andre punkt er , udvist e Forsvaret t idligt en høj grad af realis me
om, hvad sit uat io nen i det t id ligere Jugoslavien indebar , og hvordan danske
so ldat er sku lle for beredes. Et af de mest cent rale emner var spørgsmålet o m
bevæbn ingen af de først e danske so ldat er, som skulle t il Kroat ien. Om det
forklar ede Hillingsø:
Jeg ville have lavet en bataljon og have tunge morterer med, altså 120 mm
morterer, jeg vill e have haf t TOW -panserværnsrakett er med derned , og jeg ville
have haf t Stinger-krydsermi ssi ler... Stinger -luf tværnsmissiler...og den slags ting,
sådan så bataljonen – bataljonen, som vi f ormodede skulle af sted – vill e være i
stand til at f orsvare sig. Jeg havde ikke, på grund af terrænf orholdene, f orestill et
mig – og det lå også klart, at kampvogne det ville ikke kunne komme ind i billedet,
f or der var blevet bedt om en inf anteribataljon. Men j eg ville have spækket den
med al le de t unge våben, som en inf anteribataljon kunne f å med – morterer,
panserværn og luf tværn. Men det b lev pi llet af på FN’s f oranst altning. Vi sendt e
486
Interview Bjarne Hesselberg.
Ibid.
488
Erfaringsrapport for DANCON 1. Bilag 2. “Informationsmæssige forhold”. Den 12. august 1992. Side 2.
487
183
en inf anteribataljon
mandbårne. 489
ud
uden
morterer,
uden
panserværn,
andet
end
det
Hillingsøs mot iver byggede på en pess imist isk vurder ing af sit uat io nen i Kroat ien,
so m han (korrekt ) vurderede t il at vær e me re labil, end både FN og selv de
udsendt e danske so ldat er forst od. Så sent som i so mmeren 1992 var sit uat ionen
ellers så fredelig, at de udsendt e danske FN - so ldat er i Sektor Nord kunne finde på
at klage o ver, at de havde for lidt at lave , og at deres TV var gået i st ykker, så de
ikke kunne følge med i E uropamest erskabet i fodbo ld fra S ver ige (so m Danmar k
vandt ). Det udløst e en udt alelse fr a Hillingsø t il pr essen o m, at det ikke var en
so mmer le jr, de var på. 490 Senest i begyndelsen af 1993 synt es Hillingsø s
pessimist iske anelser imidlert id at gå i opfyldelse , og det blev nødvendigt med
flere t unge våben. Det sket e med bes lut ningsfor slag B 79, so m er blevet omt alt
t idligere. Helt i t råd med denne udvikling var den danske beslut ning o m senere i
1993 – so m den ene st e FN- st yrke i det t id ligere Jugoslavien – at deplo yere
kampvogne t il Bosnien. Det vil være genst and for en selvst ændig analyse senere i
kapit let . Det væsent lige er, at det allerede t idligt blev erkendt , at det ville vær e
nødvendigt at for berede de danske FN-soldat er t il kr ig , såfremt de ønskede at
opret holde freden i o mr ådet . Det var en ny ho ldning t il FN -operat ioner på det
t idspunkt .
Et andet område, hvor Forsvaret t idligt udvist e realis me, var med hensyn t il
eft erret ningsvirkso mhed . Det måt t e i pr incippet slet ikke foregå, fordi det var e n
FN-operat ion, og alt hvad FN foret og sig , skulle foregå i det åbne. E ft erso m
Bosnien og Kroat ien var kr igszoner, var det et umuligt ideal at leve op t il. I
begyndelsen måt t e Hæren der for impro visere, so m da en dansk kampvognseskadro n
i 1994 nåede frem t il Tuzla i Bosnien. Med denne kampvognseskadron var også et
måludpegningsho ld eller Forward Air Controllers ( FAC), der best od af uddannede
pilot er og som kørt e rundt i deres egne pansrede mandskabsvogne. Hvis der opstod
behov for det , kunne de t ilkalde og st yre luft angreb fr a NATO, men de var også
nyt t ige på andre måder. Via kont akt er i NATO kunne de skaffe luft fot os over det
område, hvor de danske FN - st yrker opererede, og det var en værdifu ld kilde t i l
eft erret ninger
fo r
FN. 491
E ft er hånden
ko m
der
mere
syst emat ik
i
eft erret ningsindhent ningen, og i 1995 opererede Forsvaret i Tuzla med en
signalopklar ingsenhed, so m kunne aflyt t e al r adio - og t elefo nt rafik i o mrådet .
Noget , som gav de danske FN - so ldat er en st or fordel. 492 DANBAT i Kroat ien havde
også sin egen eft erret ningssekt io n, so m løbende analyserede eft erret ninger o m den
milit ære sit uat ion. Den sidst e st abschef i DANBAT, ober st Kurt Mosgaard,
forklar ede, hvordan den fungerede i august og sept ember 1995:
Det var of f icerer, sergent er og stabshjæl pere f ra hæren - og det er FE j o i nogen
udst rækning også. De har typi sk arbejdet med området i en periode, måske f lere år
som deres speciale og typi sk med ef terret ningsof f icerskursus. De blev støttet af FN
(sektor og hovedkvarterer i Zagreb samt gennem di rekt e kontakt til FE og HOK).
Hvad den aktuell e baggrund og størrel sen af E -sektionen i DANBAT var husker jeg
489
Interview Kjeld Hillingsø.
Ibid.
491
Interview K.K. Madsen.
492
Interview Per Hvidberg.
490
184
ikke. Men det er mit indtryk at E -sektionen var velf ungerende og havde et int ernt
godt samarbejde. De manglede imidl ertid, som det også gælder FN, HOK, FE m.f l.
de inf ormationer som de skulle anal ysere. 493
E ft erret ningsvirkso mhed kunne so mme t ider skabe livs far lige sit uat io ner – selv
blandt allierede. I eft er året 1995 gik der r ygt er o m, at br it iske specia lst yr ker
opererede i Bo snien, hvor de uafhængig t af FN indsamlede eft erret ninger. De n
danske FN- br igadegeneral P er Hvidberg oplevede perso nligt disse specialst yrker,
da han eft er et møde med en ser bisk d ivisio nschef ( so m net op havde givet ham et
kort over, hvor de havde lagt der es minefe lt er) blev st oppet af br it er ne i t o
køret øjer, so m med våbenmagt prøvede at t vinge ham t il at udlevere det
pågældende kort. Det kom næst en t il en væbnet konfro nt at io n melle m de danske
FN- so ldat er og de br it iske specia lst yrker, før br it er ne beslut t ede sig for at t række
sig t ilbage uden at have fået kort et . 494
***
Et område, hvor Forsvaret kun foret og minima le ændr inger, var i uddannelsen a f
so ldat er. Alle udsendt e so ldat er havde for inden aft jent deres vær nepligt , men
derudover havde de også fået syv dages FN-grunduddannelse, hvor de i Danmark
fik forklaret , hvad FN var for noget , hvordan organisat ionen virkede, hvad FN's
Rules of Engagement var et c. Der næst kom en beredskabsuddannelse på fir e uger
og t il sidst to t il fire ugers missio nsorient eret ud dannelse, hvor soldat erne
spec ifikt forberedt e sig på det område, som de skulle udsendes t il. Derpå ville de
være i miss io nso mrådet i t ypisk seks må neder. Der var to problemer med denne
uddannelse: For det før st e ville den selv i bedst e fald være for kort t il at skabe
enheder med et st ærkt sammenho ld. T ypisk var det sådan, at so ldat er , der havde
meldt sig t il FN-t jenest e, ikke kendt e hinanden, før de mødt e o p t il uddannelse, og
de havde højest seks uger t il at lære hinanden at kende, før de blev udsendt . De t
var sjældent nok t il at skabe det nødvendige gruppesammenho ld og skabe
"samar bejdede" enheder – dvs. få so ldat er ud af det , so m kunne slås eller håndt ere
beskydning so m en fælles enhed , hvis det blev nødvend ig. Et andet problem var, at
uddannelsest iden so mme t ider var væsent lig kort ere end b eskrevet , so m det sket e
med ho ld 8, so m skulle afløse ho ld 7 i DANBAT i Krajina i Kroat ien i 1995.
Ko mpagnichef og major Poul Borchum fo rt alt e i et brev o m den uddannelse , hans
so ldat er fik:
Folk havde f akti sk meldt sig på f orhånd. Enhederne skulle jo selv uddannes til
deres ”f ormål” d.v.s. indgå i krigsreserven som kanonbatteri eller
inf anterikompagni, alt ef ter hvilket regi ment de tilhørte. Enhederne kørte alti d
meget mål rettet på at best å prøverne der var indlagt ef ter 3, 6 og 8½ måned, når
det var overstået, skulle der af leveres og alle skulle i pri ncippet overgå til FN
uddannel se, på nær dem der var valgt f ra, eller selv havde sagt nej t ak. Min
enhed, et stabskompagni på 325 mand, bl ev sammensat f ra 6 regimenter og alt det
løse, der meldte sig udef ra, t idligere udsendte eller bare hjemsendte soldater.
Grundmassen på ca. 80 mand stammede f ra mit eget regiment. Sol daterne af gik f ra
493
494
E-mail fra Kurt Mosgaard 1. maj 2011.
Interview Per Hvidberg.
185
deres tidligere enheder f redag og still ede på Sjæl smark Kaserne mandag, f or at
gennemf øre 2 X 5 dages uddannel se og deref ter udsendel se til Kroati en.
Uddannel sen var både teori og prakti k, men praktikken lå på gruppeplan, med
legen røver og sol dater, med grupper der f orestil lede serbere, der lavede
f orskellige optøjer ved gruppestillingern e. Regimentet st od f or uddannel sen, den
var f aktisk god nok, men vi kom aldrig på delingspl an eller kompagniplan, det var
der simpelt hen ikke tid til. Det havde været rart at saml e hel e Stabskompagniet i et
beredskabsområde og øve samarbejdet imellem de f o rskellige delinger i f orsvaret
af kompagniområdet. Om ikke andet så f or også at øve mig selv og mine
bef alingsmænd. 495
Det er svært at sige, hvor repræsent at ivt det her eksempel er. So m general Jørge n
Lyng forklarede i et brev: ”Der blev både fr a Forsvarsko mmandoens side og fra
Hærens Operat ive Ko mmando, der havde ansvaret for opst illing inden for de givne
direkt iver, gjort anst renge lser for, at i det mindst e en ker ne i den enkelt e
underafdeling best od af fo lk, so m havde haft den først e, længerevar ende
uddannelse sammen. Det lykkedes i nogle t ilfæ lde, men desværre ikke hyppigt
nok.” 496 Den næst kommander ende for den bat aljo n, so m ma jor Borchums ko mpagni
indgik i – davær ende o berst løjt nant ( i dag genera lmajor) Kurt Mosgaard – ment e,
at dett e st absko mpagni var specielt , selvo m det desværre var på en uhe ldig måde:
Det er rigtigt, at soldaterne kom mange steder f ra. det er sådan, at f orsvaret er
opbygget. Ingeni ører i Skive, kamptropper i Slagel se, Høvelt e og Hol steb ro et c.,
så det gælder også i A f ghanistan i dag b ortset f ra, at et antal kaserner er l ukkede
i mellemt iden og der nu bruges betydelig mere t id på f ællesøvelser. For
DANBAT/UNCRO opl evede jeg det dog ikke som et probl em i hovedparten af
bataljonen, som var spredt på f orskelli ge lej re hovedsageli g f ra eget
regiment/tj enestested. Undtagel sen var stabskompagniet og staben, som havde
behov f or netop de f orskellige special er: ingeni ør, Forward Air Cont roller,
transport/logi stik, værksted, sanitetsdeling og en del andet, som kom f ra "speci al" regimenter. Og disse kan være vanskeli ge at samle, da den enkelte samtidig skal
gennemf øre f orskellige kurser rettet mod specialet. Det kan meget vel have
medf ørt, at ti den sammen på f ælles uddannelse og øvelse var begrænset. Der er
således både et økonomi sk og tidsmæssigt a spekt. Det er en balance, også i dag. 497
Det er også væsent ligt at under st rege, at de udsendt e danske so ldat er i for binde lse
med selve udsendelsen kunne opbygge et sammenho ld so m enhed og fungere so m
sådan selv i kr it iske sit uat io ner. Alligevel må spørgsmål et o m uddannelse t il de
int er nat ionale operat ioner bet egnes so m et svagt punkt , der fort satt e med at
eksist ere i lang t id. Sagsakt er fra 1996 og 1997 viser den samme t endens med, at
so ldat er eft er so mme t ider kun t o ugers uddannelse blev sendt på int er nat i o nale
missio ner, hvilket også rent int er nt blev kr it iseret . Som det ekse mpelvis fr emgår af
en End of Tour-rapport fra st absko mpagniet (HQCOY) i den nordisk -po lske
br igade i Bosnien i 1996: ”Uddannelsen af KMP forud for deplo yer ing var ikke
t ilfredsst illend e. Det t e skyldes pr imært , at beslut ningen o m udsendelsen o fficielt
495
Brev fra Poul Borchum dateret 15. maj 2009.
Brev fra Jørgen Lyng 15. november 2009.
497
E-mail fra Kurt Mosgaard 1. maj 2011.
496
186
blev t aget meget sent . Dett e forhold afst edko m en meget begr ænset
uddannelsesper iode t il rådighed.” 498
Et andet omr åde, hvor Forsvaret s indsat s i det t idligere Jugoslavien mu ligvis st od
svagt , var med hensyn t il våben og ammunit io n. Så sent som i august 1995 bliver
det omt alt i en såkaldt End of Tour-rapport fra det senest e ho ld hjemvendt e danske
so ldat er i Kr ajina i Kroat ien ( ho ld 7), at der var "uaccept able st ore mængder a f
suspekt /defekt AMM" på lager hos de udsendt e danske so ldat er i Kroat ien. 499 Det
var måske lige meget , da de samme sagsakt er viser, at "t ilt roen t il håndvåbnene
var begrænset , da op t il 60 % af de udleverede våben blev kasseret under det først e
våbeneft ersyn. " 500 Det skal bet ones, at de danske FN- so ldat er blev udsendt med de
bedst e våben, der var t il rådighed , samt at nye og bedre våben (Forsvaret modtog
de først e M/95-geværer – so m er en videreudvikling af det amer ikanske M16 gevær – i 1995) var på vej. Men det ændr er selvsagt ikke ved, at det for so ldat e r ne
må have været ubehageligt at opdage, at deres våben og ammunit io n måske ikke
var noget værd. Problemet foreko mmer at være afgrænset t il Ho ld 7 , og der var
t ils yne ladende ikke t ilsvarende proble mer med våben eller ammunit io n på Ho ld
8. 501
Den milit ære håndt er ing eft er lader samlet set et noget blandet indt r yk. Forsvar et
udvist e en høj grad af realis me ved at forst å, at det t idligere Jugoslavien var en
kr igszone, og at danske so ldat er skulle forberedes dereft er – bl. a. med bedre
bevæbning og beho v for indhent ning af eft erret ninger. På den anden side var der
også en række andre for ho ld so m uddannelse, be væbning og ammunit io n, hvor
t ingene ha lt ede. Det forklar er måske også, hvor for Forsvaret i eft er året 1993
blo kerede for, at danske FN- so ldat er blev brugt t il o ffens ive operat io ner i
Kroat ien. Hær en var ganske enkelt ikke klar t il den slags opgaver. Den ubekvemme
sandhed var, at Forsvaret eft er afslut ningen på Den Ko lde Kr ig havde så st ore
mat er ielle mangler og så lidt operat iv ekspert ise (og st ort set ingen relevant e
er far inger med int er nat io nale operat ioner), at FN - missio nen i det t idligere
Jugoslavien hele t iden balancer ede på en knivsæg. Det skyldt es so mme t ider lige
så meget held so m d ygt ighed, at det ikke gik værre for dansker ne.
Den rest erende del af kapit let vil blive delt op i t o dele for at gå i dybden med at
analysere t o væsent lige danske indsat ser i det t idligere Jugoslavien. Dels ,
beslut ningen o m at sende kampvogne t il Bosnien , og hvilken effekt det havde.
Dels hvad der sk et e i den sidst e fase af den danske FN- miss io n i Krajina i Kroat ie n
i august -sept ember 1995. Begge dele illust rerer både posit ive og negat ive sider a f
den danske FN- indsat s i det t idliger e Jugoslavien. Den ene indsat s blev
kanoniseret , mens den anden indsa t s nær mest er blevet fort rængt og gået i
glemmebogen. Rent kildemæssigt bør det bemærkes, at min fr emst illing af
udsendelsen af kamp vogne t il Bosnien bygger meget på oplysninger fra den
t idligere forsvarschef Jørgen Lyng. Jeg har forsøgt at udbygge mit kildegrundlag
ved at søge o m akt indsigt i udva lgt e dokument er, men jeg har ikke fået t ilsendt ret
meget . Fremst illingen af begivenheder ne i Kroat ien i august -sept ember 1995,
498
End of Tour Report HQCOY/NORDPOLBDE. 18. juli 1996 side 3.
Referat vedr. debriefing af DANBAT/UNCRO, hold 7. HOK 6. november 1995. Side 18.
500
Ibid side 26.
501
Interview Alex Schollert & E-mail fra Kurt Mosgaard 1. maj 2011.
499
187
bygger i høj gr ad på int er view med invo lver ede milit ær fo lk, men deres versio ner
er t ydeligvis præget af st or uenighed o m, hvad der sket e.
DANSQN i Bosnien 1993-1995
Forsvarsch efen og de si kre zoner
En af de mest omst r idt e po lit iske beslut ninger i for bindelse med den danske FNindsat s i Bosnien var at sende en eskadron kampvogne (DANS QN) t il Tuzla.
Baggrunden for beslut ningen kan findes i et møde den 26. juni 1993 melle m
milit ærrådgiver Bo Brandt og diplo mat en Bent Haako nsen fr a den fast e danske
repræsent at io n ved FN - hovedkvart eret i New York , og undergeneralsekret ær Ko fi
Annan og br igadegeneral J. M. Bar il fra FN's afdeling for fredsbevarende
operat ioner. FN’s S ikker hedsråd havde netop beslut t et at oprett e de såkaldt e ”sikre
zoner” i Bosnien, so m skulle være under FN - beskyt t else. Under mødet fr emlagde
de t o dansker e et forslag o m, at Da nmar k kunne sende en st yrke på melle m 110 og
140 so ldat er t il Bosnien for at bidrage t il gennemfør elsen af reso lut io n 836 o m at
beskyt t e disse ”sikr e zoner”. Da Danmark aller ede havde 1.400 so ldat er i Bosnie n
og Kroat ien, kunne der ikke sendes flere so ldat er end det . Dansker ne bad o m et
svar hurt igst muligt . 502 Øjensynlig fulgt e der så en række konsult at io ner, hvorpå
br igadegeneral Bar il kunne fort ælle Bo Brandt , at FN ønskede et dansk
panser infant er i-ko mpagni sendt t il Tuzla, hvor deres spec ifikke opgave sku lle være
at sikre byens luft havn. Her kunne nødhjælp flyves ind . 503
General Lyng var på besøg i det t idligere Jugoslavien den 28 -30. juni og drøft ede i
den for bindelse FN’s anmodning med forsvarsminist er Hans Hækkerup. Lyng
nævnt e i den for bindelse, at han ville fo ret række, at Danmark i st edet sendt e en
kampvognseskadron, men at han ikke ville gå videre med sagen , før den po lit iske
side af sagen var blevet afklaret . Hækker up var posit iv o ver for t anken. 504 Det var
ikke, fordi selve ideen var ny, t vært imod havd e Lyng under et besøg i Kroat ien i
foråret 1993 luft et muligheden for, at Forsvaret kunne sende kampvogne t il det
t idligere Jugoslavien. Forsvarsminist er en havde lyt t et t il for slaget og reageret
velvilligt . Ikke mindst fordi Hækkerup net op havde set en gen nemhullet svensk
mandskabsvogn fra UNPROFOR, so m var blevet ramt af en panser vær nsraket . 505
Lyng havde ligeso m Hillingsø længe haft et generelt ønske o m at højne de
udsendt e danske so ldat ers beskyt t else. Han havde også en mere specifik grund,
so m byggede på de indt r yk, han fik eft er et besøg hos FN -st yrker ne på Cyper n i
1991. Han besøgt e i den for bindelse et område, so m havde været under kont rol af
en br it isk FN- bat aljo n under den t yrkiske invasio n af Cyper n c ir ka t yve år
t idlig ere. So m han skrev i et brev: ”Jeg fik ved den lejlighed forevist det område,
hvor en let udrust et br it isk bat aljo n havde fået t il opgave at kæmpe t il sidst e mand,
hvis den t yrkiske invasio nsst yrke fr emt rængen var fort sat . Det var et helt åbent
t erræn, hvor man havde vær et nødt t il at an vende forskråningsst illinger, og med de
502
Telefax til Udenrigsministeriet. Danmarks Faste Mission Ved De Forenede Nationer New York. 28. juni 1993.
Telefax til Udenrigsministeriet. Danmarks Faste Mission Ved De Forenede Nationer New York. 29. juni 1993.
504
Brev fra Jørgen Lyng 28. november 2009.
505
Andersen & Larsen. Jyllands-Posten 2. marts 1997.
503
188
våbensyst emer, so m br it er ne rådede o ver, havde de ikke haft en chance. Jeg lo vede
mig selv, at så længe jeg havde indflydelse herpå, ville jeg best ræbe mig på, at
danske st yrker ikke fik så dår lige vilkår. ” 506
Hvis den danske kampvognseskadron blev udsendt , skulle den indgå so m led i e n
nordisk FN-st yrke i Tuzla. Den 2. juli 1993 kunne forsvarsminist er Hans
Hækkerup over t elefo nen meddele general Lyng, at han havde t alt med den svenske
st at sminist er , so m var posit iv o ver for at lade danske kampvogne indgå i en
fællesnordisk st yrke i Tuzla. S amme dag prøvede den danske udenr igsminist er
imidlert id at t ræde på bremsen ved at skr ive et brev, hvor han st ærkt frarådede
udsendelsen af en dansk kampvognseskadron , fordi det i så fald ville være de n
t ungest bevæbnede FN -enhed og der for måt t e forvent es at få de værst e opgaver.
Han henvist e desuden t il, at FN slet ikke havde udt r ykt noget ønske o m at modt age
kampvogne og foreslog i st edet , at Danmark sendt e et panser infant er iko mpagni,
so m FN opr indelig havde ønsket . 507
Trods udenr igsminist erens t vivl fort sat te Lyng med at under søge , hvordan e n
udsendelse prakt isk kunne gennemfør es . Den 5. ju li sendt e han et not at t il
forsvarsminist eren og anbefalede en udsendelse af en dans k st yrke på 112 so ldat er
med mulighed for at forøge den t il 148 soldat er , hvis svenskerne ikke kunne lever e
panser infant er i. 508 Den 6. juli drøft ede han t russelsbilledet omkr ing Tuzla med
bl.a. repr æsent ant er fr a FE, Hærens Kampsko le, samt Hærens I ngeniør - og ABCsko le. Det blev slået fast , at det ville vær e afgørende for de danske t ropper at sikre
luft havnen i Tuzla, så for syninger kunne flyves ind, men so m FE kunne oplyse
st od bosnisk- ser biske st yrker på et højd edrag mindr e end 3 -4 kilo met er væk og
kunne obser vere alle akt ivit et er på flyve pladsen. Den 7. juli sendt e Lyng et not at
t il Hækkerup angående fordele og ulemper ved både et panser infant er iko mpagni og
en kampvognseskadron. Han slog bl.a. på, at kampvogne havde en langt højer e
beskyt t elsesgrad, mo bilit et og godt obser vat io nsudst yr, samt kunne fr igøre sig sel v
i en presset sit uat ion. T ilsvarende muligheder havde panser infant er i ikke. Han ko m
derudover ind på, at det svens ke milit ær hilst e det velko mmen, at Danmar k ville
sende kampvogne, og at der var et ønske i UNP ROFOR’s hovedkvart er o m, at få
st yrker, so m kunne skyde præc ist . Selv t ruslen fr a kemisk kr igsførelse blev nævnt ,
da der flere gange var blevet t ruet med at blive brugt klorgas fra kemiske fabr ikker
i Tuzla-o mrådet . Han påpegede også, at hvis Da nmark ikke fik lo v t il at sende
kampvogne t il Bosnien, burde fremt idige udsendelser af danske st yrker t il Bosnie n
blive geno ver vejet set i forho ld t il de r is ici, danske st yrker r isikerede at løbe ind i ,
når de blev udsendt t il e t område, hvor der foregik k ampe. 509 Som det blev
for muler et : "Hvis en kampvognseskadr on ikke ønskes afsendt t il Bosnien Hercego vina, synes en undladelse af afsendelse af yder ligere st yrker at burde
indgå i de vider e over veje lser afhængig af den r is iko, som man fra po lit isk side
ønsker, at en dansk st yrke skal være r ede t il at t age i en sit uat ion, hvor der
506
Jørgen Lyng: "Vanskeligheder og succes med udsendelse af en middeltung kampvognseskadron og et
flystøttekontrolhold til Tuzla". Upubliceret og ukendt dato. Side 1.
507
Ibid side 2-3.
508
"Notat omhandlende udsendelse af dansk kampvognseskadron til en nordisk styrke i UNPROFOR med henblik på
etablering af et sikret område i Bosnie-Hercegovina". Bilag til Forsvarschefens brev af 5. juli 1993. Side 1-3.
509
"PM vedrørende dansk styrkebidrag til indsættelse i Bosnien-Hercegovina". Bilag 2 til Forsvarschefens brev af 7.
juli 1993. Side 1-5.
189
generelt er t ale o m mulighed fo r kamphandlinger i alle relevant e
indsæt t elseso mråder." 510
Det polit iske maskiner i kørt e vider e , og den 3. august mødt es Det
Udenr igspo lit iske Nævn for at drøft e spørgsmålet o m at sende flere danske
so ldat er t il Bosnien. Den 6. august mødt es de nordiske forsvar sminist re t il det
år lige nordiske forsvarsminist er møde, hvor oprett elsen af den nordiske bat aljo n
blev
drøft et .
Sver ige
ville
sende
en
forst ærket
ba t aljo n
på
t re
panser infant er iko mpagnier m. m. på 876 soldat er, mens Norge var villig t il at sende
et sanit et sko mpagni og helikopt ergruppe. Finland var villig t il at sende pansrede
mandskabsvogne og om muligt beboelsescont ainere. Danmark ville so m bekendt
sende en kampvognseskadron og et måludpegn ingsho ld eller FAC, so m fra jorden
med laserudst yr og radioer kunne udpege et mål og derpå dir igere et luft angr eb
mod det med st or præcisio n. FN havde net op i 1993 åbnet op for, at UNPROFOR
kunne ”best ille” luft angre b fr a NATO, som var parat t il at st ille fly t il r ådighed.
Det blev samt idig oplyst , at FN’s undergeneralsekret ær Ko fi Annan havde
accept eret indsæt t elsen af kampvogne i Bosnien. 511 De afgørende po lit iske møder
blev ho ldt på Chr ist iansborg den 11. august . For svar schefen fik ved den le jlighed
muligheden for at br iefe
først st at sminist er en, forsvar sminist eren og
udenr igs minist eren.
Der næst
delt og
han
i
et
møde
i
reger ingens
koordinat ionsudvalg sammen med forsvarsminist eren, hvor han igen br iefede o m
den planlagt e udsendelse t il Tuzla. 512 Den daværende finansminist er Mogens
Lykket oft delt og også i mødet i koordinat io nsudvalget og beskrev senere, hvordan
han oplevede Lyngs måde at vinde reger ingen over på, herunder specielt de n
radikale øko no miminist er Mar ianne Jelve d og den radikale udenr igsminist er Niels
Helveg Pet ersen:
Jeg husker di skussionen i regeringens koordinationsudval g, hvor general Jørgen
Lyng (…) var indkaldt af Nyrup f or argumentere f or at sende danske Leopard kampvogne til Balkan. Det var et f orholdsv i st tungt våben at sæt te ind, og derf or
var der meget radikal tøven. Der var i hvert f ald mange spørgsmål f ra Marianne
og Niel s om, hvorvidt det nu var kl ogt. Kunne broerne overhovedet bære Leopard kampvognen, hvi s man kørte dem og så videre? Så kom Lyng m ed sit ultimat ive
argument: ”Ved De hvad, Marianne Jel ved? Så maler vi bare kampvognene hvide.
Så ser de ikke så truende ud!” Heref ter bl ev det beslut tet at sende dem af sted. Og
de gjorde rent f aktisk en vigti g og positi v f orskel.” 513
På den måde blev det beslut t et , at de danske kampvogne skulle være malet hvide
for at signalere ikke-aggressive hensigt er. Deraf øgenavnet sneleoparder, so m
pressen ko m t il at døbe dem. General Lyng fulgt e op på mødet i
koordinat ionsudvalget med et not at t il Hækkerup, hvo r han diskut erede problemet
med at anvende veje og broer i o mrådet omkr ing Tuzla, dvs. o m de kunne klar e
belast ningen fra de melle mt unge danske kampvogne. Som han skrev: ”net op
510
Ibid side 5.
Jørgen Lyng: "Vanskeligheder og succes med udsendelse af en middeltung kampvognseskadron og et
flystøttekontrolhold til Tuzla". Upubliceret og ukendt dato. Side 3-4.
512
Ibid side 4.
513
Kvist & Skipper 2007 side 331-332.
511
190
kampvognenes bælt er gav jo god t r ykmæssig fordeling af vognens vægt .” 514 Det
illu st rerer meget godt , at selv de mindst e spørgsmå l blev o ver vejet i denne
følso mme sag, og ikke en st en for blev urørt .
Beslutningsforslag B 107
Bes lut ningsforslag B 107 o m udsendelsen af en dansk kampvognseskadron og et
måludpegningsho ld blev diskut eret i Fo lket inget ved 1. behandling den 16. august
1993. Det blev udenr igsminist er Niels Helveg Pet ersen, der fremlagde forslaget
ved at ko mme med en det aljer et gennemgang af den kr it iske sit uat io n i Bosnien,
den senest e mislykkede fredsplan samt de st ore probl emer, FN havde med at
hjæ lpe civilbefo lkningen med humanit ære nødhjæ lpskonvo jer, der regelmæssigt
blev udsat for både angreb og chikane. Niels Helveg Pet ersen ko m derpå ind på
FN’s beslut ning o m at oprett e de ”sikre zo ner”, hvilket havde medført
konsult at ioner blandt de nordiske lande om, hvordan man kunne samar bejde o m at
beskyt t e den ”sikre zone” o m Tuzla. E ft er so m NAT O havde st illet fly t il rådighed ,
kunne den udsendt e nordiske st yrke også t ilkalde luft st øt t e, men det måt t e først
ske eft er FN’s generalse kret ær havde godkendt det , og det måt t e ske på grundlag
af FN’s reso lut ioner. De pr imær e år sager t il den danske st øtt e t il FN’s nye hårde
kurs var, at den humanit ære sit uat io n var kr it isk i Bosnien, FN’s t roværdighed so m
verdensorganisat io n st od på spil, og noget måt t e gøres. Eft erso m det ikke kunne
udelukkes, at danske so ldat er kunne ko mme i kamp, skulle Fo lket inget i henho ld
t il Grundlo vens § 19, st k. 2 godkende beslut ningsfor slaget . 515
Net op fordi Fo lket inget skulle godkende en beslut ning o m at sende et
måludpegningsho ld med t il Bosnien, kom spørgsmå let o m mulige NATO luft angreb t il at fylde meget i debat t en. Nogle fr ygt ede , og andre håbede, at
udsigt en t il NATO- luft angr eb kunne påvirke udviklingen i den bosniske
borgerkr ig. Den socialdemokrat iske forsvars ordfører Ove Fich ko m med følgende
argument at ion: ”E vent uelle bo mbardeme nt er skal der for ses so m en st øtt e t il
fredsfor handlinger ne. De t jener et civilt formål. Der for er det også godt , at der er
to st eder, beslut ninger ne skal t ræffes, hvis bo mbardement er n e bliver akt uelle, både
i NAT O-rådet og hos FN’s genera lsekret ær, hvor sidst nævnt e nat ur ligvis vil t ræffe
sin beslut ning bl.a. ud fra en vurder ing af effekt en på fr edsfor handlinger ne samt
sikker heden for FN-so ldat erne og for nødhjæ lpen.” 516
Den ko nser vat ive po lit iker Nie ls Ahlmann Ohlsen, st øtt ede ligeledes
beslut ningsforslaget og henvist e t il, at Europa før havde st ået over for tot alit ær e
kræft er, der med vo ld og t error prøvede at påt vinge andre deres magt . Ahlmann
Olsen udnævnt e specielt ser ber ne t il skurke ne og gav dem skylden for de vær st e
lidelser. Gennem ”kont rollerede bo mbardement er” håbede han, at FN ville være i
st and t il at t vinge part erne t il en endeli g fr edslut ning. 517 Det blev bakket af en
anden ko nser vat iv po lit iker, Helge Adam Møller, der gav udt r yk for, at denne
akt ion kunne sæt t e gang i ser iøse fredsfor handlinger. Han udt r ykt e samt idig glæde
514
Jørgen Lyng: "Vanskeligheder og succes med udsendelse af en middeltung kampvognseskadron og et
flystøttekontrolhold til Tuzla". Upubliceret og ukendt dato. Side 4.
515
Folketingstidende. Forhandlingerne i Folketingsåret 1992-93. Bind 8. 144. årgang. J.H. Schultz Grafisk A/S
København 1994. Side 12038-12044.
516
Ibid side 12051.
517
Ibid side 12055-12056.
191
over, at man havde va lgt at udsende en pr ofessio nel og dygt ig enhed so m en dansk
kampvognseskadron. Det ville give den bedst t ænkelige besk yt t else. 518
Det var op t il S F’s t idligere for mand Ger t Pet ersen at nuancer e debat t en en smule
og nævne, at der også var 600.000 ser biske flygt ninge i Ser bien. Han sat t e i de n
for bindelse spørgsmålst egn ved US A's mo t iver i konflikt en , og o m luft angreb ikke
snarere ville blive opfat t et som o m, at FN nu blev en kr igsførende part . For SF var
FN ikke sakrosankt , og det var almindelig kendt , at verdenssamfundet kunne begå
fejl. So m han for mulerede det : ”Det er en glidebane, man er ude på. Det hele
st art ede med, at FN- st yrker ne skulle for svare humanit ære indsat ser, og dereft er
skulle der måske bruges fly t il at forsvare selve FN -st yrker ne. Men nu t aler ma n
om at br yde belejr inger, hvilket er ensbet ydende med direkt e kr igsdelt agelse.” 519
Overordnet set fik debat t en den 16. august Folket inget t il at dele sig op i t o fløje:
en fløj, der ønskede at st øtt e FN i Bosnien ud fra humanit ære og moralske idealer.
Det udgjorde et flert al af Fo lket inget . Og så var der et mindret al best ående af bl. a.
SF, so m så mindre sort -hvidt på sit uat ionen, og so m ment e, at Danmark kunne
være på vej ud i en glidebane t il egent lig kr ig.
Det var med forsvarsminist er Hans Hækkerups indlæg – hvor han gik mere i
dybden med den milit ær e side af beslut ningsforslaget – at debat t en blev ført over
på et nyt spor. Hækkerup forklarede for løbet op t il fo lket ingsdebat t en , og hvordan
Danmark t idliger e havde for st ærket FN - st yrker ne i både Bosnien og Kroat ien.
Bes lut ningsforslag B 107 lå i for længelse af t idligere fo lket ingsbeslut ninger. Ha n
forklar ede yder mer e fordele ved at send e danske Leopard-kampvogne t il Bosnien ,
og hvordan det ville øge st yrkens sikkerhed. Det samme ville ske t akket vær e
indsæt t elsen af må ludpegningsho ld t il at koordinere event uelle luft angr eb. 520 Det
sidst e punkt udløst e en t eknisk po lemik me llem forsvarsmini st eren og SF’s
forsvarsordfør er Pelle Vo igt , der sat t e spørgsmålst egn ved, o m de pilot er fr a
Flyvevåbnet , der skulle udføre opgaven som må ludpegere på landjorden , var klar e
t il opgaven. De havde ifø lge medier ne fået fir e uger s uddannelse, men de havde
st ad igvæk ikke lært at bet jene det nødvendige udst yr. De manglede også det
nødvendige måludpegnings -udst yr. 521 Hækkerup medgav, at de pågældende pilot er
hverken var færdiguddannet eller havde lånt det nødvendige udst yr fra udlandet
endnu, men at det først var sidst i sept ember, at de skulle være klar. Det kunne
med andre ord nås endnu. Pelle Vo igt konst at ere de, at det lød alt sa mmen meget
usikkert . Det fik den t idligere udenr igsminist er Uffe E lle mann - Jensen t il at udt ale :
”Så har jeg lidt svært ved at forst å idee n i, at der er medlemmer af Fo lket inget , der
her prøver at pege på event uelle svage punkt er, so m skal r et t es op, og på st eder,
hvor der kunne være proble mer. Det kan kun vanskeliggøre den sit uat ion,
dansker ne bliver sendt ud i. Så nu beder jeg om, at medle mmer ne af T inget bruger
deres ho ved. Hvis man vil følge med i disse t ing, er der r igelig le jlighed t il at gør e
det under udvalgsbehandlingen. Det er ikke en debat , man anst ændigvis kan før e
her i salen. ” 522 Lidt i modst r id med hvad han t idligere havde sagt , slut t ede
forsvarsminist eren diskussio nen med at sige, at Forsvar et havde so ldat er, der både
var uddannet og udrust et t il denne opgave, men at deres sit uat ion kunne gøres
518
Ibid side 12056-12058.
Ibid side 12077.
520
Ibid side 12101-12104.
521
Ibid side 12106-12108.
522
Ibid side 12110.
519
192
bedre ved at låne noget udst yr fra udlandet . Hele diskussio nen var i følge
minist er en en st orm i et glas vand. 523
2. behandlingen af beslut ningsforslag B 107 fandt st ed den 17. august og bragt e
ikke nogen afgør ende ændr ing i den par lament ar iske sit uat ion , og st andpunkt er ne
for blev uændr ede. Gert Pet ersen gav bl. a. udt ryk for en dyb skepsis o v er for o m
det virkelig var FN, der best emt e o ver NATO , når det gjaldt luft angr eb. 524 Hans
Hækkerup konst at erede, at der endnu ikke var blevet skabt et realist isk alt er nat iv
t il den ført e polit ik i Bosnien, og at Fo lket inget der for burde bakke op o m
beslut ningsforslaget , akkurat som event uelle t ekniske problemer med udrust ninge n
hos de danske st yrker kunne løses under vejs. 525 Pelle Vo igt udt alt e bl.a.: ”Det , der
bekymrer os en lille smule, er, at man t ils yne ladende har valgt den lin ie fr a
reger ingens side, at vi sender st yrker ne først , og dereft er afgør hen ad vejen, hvad
det jur idiske grundlag er, ligeso m vi hen ad vejen sørger for, at uddannelse n
kommer i orden.” 526 En af de sidst e, so m t og ordet (for modent lig for at under st rege
alvoren i beslut ningen), var st at s minist er Poul N yr up Rasmussen. Han redegjorde
bl.a. for de moralske grunde t il at sende danske forst ærkninger t il Bosnien: "Det ,
so m vi og vore part nere har måt t et lade os lede af, har der for været været – ma n
kan sige med hist oriens er far ing – at fo lkemord, et niske udrensninger og
skånsels løs brug af milit ær magt ikke må få lo v at passere, uden at
verdenssamfundet reagerer – hverken af humanit ær e grunde eller af hensyn t il vor
egen og Europas sikker hed." 527 B 107 blev kort t id eft er vedt aget med et flert al p å
105 mandat er, mens 17 st emt e imod. 528
Set i ret rospekt iv kan det undre, at Fo lket inget brugt e så meget t id på at diskut ere
spørgsmålet o m mu lige NATO - luft angr eb. Både t ilhænger e og modst ander e af B
107, hæft ede sig meget ved det t e aspekt , men so m udvikling en aller ede burde have
vist , var det store problem, at FN var meget t øvende med at t ilkalde luft angreb.
Ironisk nok bet ød det st ore fokus på muligheden for luft angreb, at debat t en o m de
danske kampvogne – so m eller s havde fyldt så meget i reger ingens over v ejelser –
gled i baggrunden. Med beslut ningsfor slaget markerede Fo lket inget sig endnu
engang so m en nødvend ig akt ør i den polit iske beslut ningsproces. Nødvendig,
fordi Grundlo ven blev fort olket sådan, at Fo lket inget måt t e t ages i ed , før
Forsvaret kunne ud sendes t il en kr igszone. Men debat t en vist e også, at Fo lket inget
havde svært ved at fokusere på , hvad der var væsent ligt og mindre væsent ligt . E n
nødvendig akt ør er med andre ord ikke det samme so m en st ærk akt ør.
Divergenser med FN
En af de mange for hindr inger i at få kampvogne t il Bosnien skulle hurt igt vise sig
at være FN se lv. Allerede den 15. august havde den franske chef for hele
UNPROFOR i det t idligere Jugoslavien, generallø jt nant Jean Cot , yt ret ønske o m
at bruge kampvognseskadronen eller DANSQN i Sektor Nord i Kroat ien i st edet for
i Bosnien og lade den st å dir ekt e under hans ko mmando. Gener alløjt nant Cot
523
Ibid side 12111.
Ibid side 12134-12135.
525
Ibid side 12142-12143.
526
Ibid side 12147.
527
Ibid side 12145.
528
Ibid side 12150.
524
193
henvist e i den for bindelse t il, at kampvognene i vær st e fald kunne ødelægge
vejnet t et i og o mkr ing Tuzla pga. der es vægt . 529 Spørgsmålet o m kamp vognenes
vægt gik igen i flere forsøg på at ændr e udsendelsen af de danske kampvogne , o g
for det mest e, når udsendelsen ent en skulle for hindres eller ændres. Gener al Lyng
påpegede, at kampvognenes fladet r yk reelt kun var en fjerdedel af de
fors yningskøret ø jer, so m dagligt kørt e nødhjæ lp t il Tuzla og andre bele jrede byer.
Kampvognenes vægt havde før st og fremmest en effekt i for ho ld t il broer, me n
ellers ikke. 530 For Hækkerup ville en ændr ing i udsendelsen udgøre et uaccept abelt
brud på det nordiske samar be jd e, så han var også imod. Udenr igsminist er iet
viderefor midlede den ho ldning t il FN’s undergeneralsekret ær Ko fi Annan den 18.
august , hvor det også blev under st reget , at det var en ufravigelig del a f
fo lket ingsbeslut ningen, at den danske st yrke skulle udsend es so m led i en
fællesnordisk st yrke t il Tuzla. S ynspunkt et blev gent aget i et brev sendt af
st at sminist er Poul N yrup Rasmussen t il udenr igs minist eren den 23. august , hvor
han skrev: ”Forest illingen o m, at den danske kampvognseskadron kunne ho ldes i
reser ve i Kroat ien t il indsæt t else i Bosnien eft er UNPROFOR’s forgodt befindende,
ville i givet fald indebære en uoverskuelig r isiko for st yrken.” 531
Der med var det imidlert id ikke slut med FN’s forsøg på at ændre på udsendelsen.
Chefen for UNPROFOR i Bosnien, den belg iske generalløjt nant Francis
Br iquemo nt , prøvede i sidst e halvde l af august at overt ale Danmar k t il, at
DANSQN både skulle indsæt t es i Tuzla, men også bruges t il at åbne en
fors yningslinje mellem Tuzla og den bele jrede bosniske ho vedst ad Sarajevo. Ree lt
ville det åbne op for, at DANSQN skulle operere over det mest e af Bosnien. Den
svenske bat aljo n var posit iv, men general Lyng var afvisende. So m han skrev : ”Nu
havde svensker ne jo ikke et radikalt part i, som – med ret t e – ville kunne pege på
brud på forudsæt ninger, hvis kampvognseskadronen blev indsat fleksibe lt . Og jeg
var ikke st emt for at få eskadronen anvendt so m ”br andvær n” inden for et meget
st ort omr åde. Det ville på forskellig vis slide på enheden og kunne virke negat ivt
på fremt id ige udsendelser .” 532
Generallø jt nant Br ique mo nt gle mt e imidlert id ikke den nordiske bat aljo n, og den
15. okt ober gjorde han et nyt forsøg på at ændr e på vilkårene for udsendelsen af
den fællesnordiske bat aljo n ved at beordre, at bat aljo nen skulle sendes t il den
”sikre zone” o mkr ing Srebrenica i det øst lige Bosnien. Hvis Tuzla lå udsat , så var
Srebrenica t il sammenligning en ren dødsfælde. I en e - mail forklar ede Lyng,
hvor for han frarådede t il en dansk indsat s i Srebrenica:
Danmark var i lighed med andre lande bl evet opf o rdret til/ averteret om eventuel t
at yde et kontingent til Srebreni ca. Hærens Operative Kommando oplyste, at der
kunne stilles med en uddannet st yrke. Jeg havde som ti dligere omtalt ønske om, at
udsendte danske styrker skulle have ri melige betingelser og i kke udsætt es f or
overdreven ri siko, og at den politiske si de skulle have gennemf ørli ge opl æg. For at
529
Jørgen Lyng: "Vanskeligheder og succes med udsendelse af en middeltung kampvognseskadron og et
flystøttekontrolhold til Tuzla". Upubliceret og ukendt dato. Side 4-5.
530
"Notat vedrørende kampvognes muligheder for at køre i Tuzla-området". Bilag til Forsvarschefens brev af 12. august
1993. Side 1-2.
531
Jørgen Lyng: "Vanskeligheder og succes med udsendelse af en middeltung kampvognseskadron og et
flystøttekontrolhold til Tuzla". Upubliceret og ukendt dato. Side 5.
532
Ibid side 5-6.
194
tilgodese dette studerede j eg et kort, hvoraf f remgik, at serberne sad på et
dominerende terræn. Endvidere drøf tede jeg som sædvanligt med Forsvaret s
Ef terretningstjeneste st yrkef orholdet, som ville være ugunstigt. Hertil kom, at der
var vi sse erf aringer med mulighederne f or f lystøtte - brug af sådan støtt e kunne
ikke påregnes med st ørre sandsynlighed og slet ikke hurtigt, da der var hensynet
til de i almindelighed udsatte FN st yrker på jorden, der l et kunne komme i en
gidsel situation, hvi s f lystøt te bl ev anvendt ef f ektivt. Du har ret i, at adgangsvej ene
ikke var de bedst e. Der var således ikke tale om nogen "åbenbaring", men blot et
arbej de,
som egentlig f al dt
mig
naurligt
som tidligere lærer på
533
generalstabsuddannelsen.
Afvisningen af en nordisk indsat s i Srebr enica fik generallø jt nant Cot t il at fare i
flint . I et meget emot io nelt brev t il undergeneralsekret ær Ko fi Annan harcelerede
Cot over, hvad han så so m regulær lyd ighedsnægt else , og han gjorde det klart , at
hvis de nordiske milit ærst yr ker ikke ville adlyde ordrer , kunne de lige så godt
blive hjemme. Han t ilfø jede også, at han sammen med generalløjt nant Br iquemo nt
var villig t il at følge sagen t il det yderst e med alle de konsekvenser , det måt t e få.
Brevet t il Annan gjorde hverken fra eller t il. 534 T vært imod prøvede den danske
forsvarsminist er og general Lyng diskret at påvirke den neder landske reger ing t il
at afst å fra at sende t ropper t il Sr ebrenica. De t lykkedes ikke, og Neder landene fik
den ut aknemmelige opgave at sende FN -t ropper t il Srebr enica. 535
At mosfær en melle m FKO og UNP ROFOR var på det t idspunkt ret anspændt .
Chefen for Operat ionsst aben i Forsvarskommandoen, gener al Chr ist ian Hvidt ,
delt og på det t idspunkt i et møde med en ”fr ansk general” (det var for modent lig
generallø jt nant Cot ), som ikke ko m med en sær lig posit iv vurder ing af ideen o m at
sende kampvogne t il det t idliger e Jugoslavien: ”Men jeg kan huske , at jeg var nede
t il et st ort møde i, hvo r har det været henne, det kan godt være , at det var i
Beograd i øvr igt . Men alt så det hændt e , at der var en fr ansk gener al, der så
åbenlyst so m du kan, uden at være decideret fla bet , simpelt hen nedvurderede
bet ydningen af de der kampvogne , og det var bar e irr it erende, og hvad skulle v i
bruge dem t il og det har de måt t et æde i sig masser af gange.” 536
Den samme opfat t else gengives af den t idligere forsvarsminist er Hans Hækkerup,
so m i sin bog På Skansen skr ev: ”Da jeg besøgt e gener al Cot i Zagreb, ho ldt han et
langt foredrag for mig o m, at han havde været chef for en kampvognsdivisio n, at
man ikke kunne anvende kampvogne i Bosniens bjergr ige t erræn, samt at hvis FN
endelig ville have kampvogne, skulle det være en mo bil reser ve, so m st od direkt e
under hans ko mmando. Imidlert id havde han fået ordre fra New York o m, at de
skulle fr em, og det ville han sørge for.” 537 Gener al Lyng hørt e i no vember 1993
r ygt er om, at generallø jt nant Cot prøvede at sabot ere udsendelsen af de danske
kampvogne. Men uden noget mere subst a nt ielt at bygge på var Lyng t ilbøjelig t il
533
E-mail fra Jørgen Lyng 28. januar 2010.
Jørgen Lyng: "Vanskeligheder og succes med udsendelse af en middeltung kampvognseskadron og et
flystøttekontrolhold til Tuzla". Upubliceret og ukendt dato. Side 7.
535
Interview Jørgen Lyng.
536
Interview Christian Hvidt.
537
Hækkerup 2002 side 112-113. Det fremgår ikke helt klart hvornår Hækkerup mødte Cot, men det var muligvis under
besøget i det tidligere Jugoslavien sidst i december 1993.
534
195
at mene, at det snarer e var et udt ryk for frust rat io ner ne i UNPROFOR. 538 Rent
fakt isk havde general L yng den 5. december ( i for binde lse med et ufor melt nordisk
udenr igs- og forsvar sminist er møde i København ) et møde med generalløjt nant Cot s
repræsent ant , generalmajor Jo hn A. MacI nnes, so m gav udt r yk for, at Cot nu 100
procent slut t ede op om udsendelsen af den nordiske bat aljo n t il Tuzla og ikke
længere havde noget ønske o m at split t e den op. 539 Det var godt det samme, for på
det t idspunkt var t ransport en af den nordiske bat aljo n reelt blevet bragt i st ore
vanskeligheder – ikke længere på grund af ko nflikt en med FN, men på grund a f
ser bisk obst rukt ion. St ore dele af den nordiske bat aljo n var ganske enkelt st randet
i Ser bien, og der var ingen udsigt t il, at de ville ko mme videre.
Strand et i Pancevo
E ft er at have for beredt sig fra august til sept ember og bl.a. delt aget i øvelser
sammen med svenske so ldat er i Oksbøl t og den danske eskadron og
måludpegningsho ld et afst ed fra Ho lst ebro Kaser ne den 30. sept ember. FN ændrede
imidlert id rut en og beslut t ede sig for, at den nordiske bat aljo n eller NORDBAT 2,
skulle for skydes ind i Bosnien via den ser biske by P ancevo i Ser bien. Her gik
forskydningen så i st å . Den 23. november kunne gener al Lyng ko nst at ere, at mens
743 so ldat er og 24 pansrede mandskabsvogne var nået frem t il Tuzla, så var cirka
200 so ldat er, 36 pansrede mandskabsvogne, over 150 cont ainere og hele de n
danske eskadro n på 10 kampvogne st randet i Pancevo. Myndigheder ne i Ser bie n
kom hele t iden med nye undskyldninger for, hvor for rest en af bat aljo nen ikke
kunne køre videre, hvad ent en det så var pga. vælt ede t ræer og sne på vejene eller
krav o m, at alle køret øjer fra Pancevo skulle regist reres , og chauffører ne skulle
forevise pas. 540 De danske kampvognsso ldat er følt e en voksende frust rat ion og
begyndt e at spekulere på, o m de var blevet glemt . So m den daværende
eskadronchef, major K. K. Madsen, sagde : ”Mens vi sad og vent ede, der var det
ligeso m, at vi var... hvad hedder sådan n oget ? P erso na non grat a... vi var et
problem. Der var ingen, der ville ko mme og besøge os. Regiment schefen ko m , og
det kan jeg huske, vi t akkede ham for, for vi følt e ikke helt , der var... at der var
noget opbakning. Vi var også ut ålmodig e og frust rerede o ver, at vi skulle sidde
der, og der ligeso m ikke sket e noget , og der ko m heller ikke nogen og besøgt e os.
Af bet ydning kan man sige.” 541
Glemt e var de nu ikke hje mme i Danmar k . Den 24. november mødt es Lyng med
forsvarsminist er Hækkerup for at drøft e sit uat io nen i Pancevo. General L yng gav
forsvarsminist eren en list e over de alt er nat iver , der var: Ent en kunne kampvognene
(so m gener alløjt nant Cot t idligere havde ønsket ) forskydes t il Sekt or Nord i
Kroat ien, eller også kunne de sejles t il den kroat iske havneby S plit og der fra kør e
gennem Kroat ien og Bosnien t il Tuzla. Den sidst e mulighed var , at flyve
kampvognene ind t il luft havnen i T uzla, men det var en usikker mulighed, da
luft havnen t it var under art iller ibeskydning. Generalløjt nant Cot anbefalede så sent
so m den 12. december, at der blev lagt maksimal pr es på ser ber ne for at give
538
Jørgen Lyng: "Vanskeligheder og succes med udsendelse af en middeltung kampvognseskadron og et
flystøttekontrolhold til Tuzla". Upubliceret og ukendt dato. Side 8.
539
Ibid.
540
Ibid side 6-8.
541
Interview K.K. Madsen.
196
dansker ne bevægelsesfr ihed. Cot var imo d en alt er nat iv rut e, da det ”ville være en
fuldst ændig kapit u lat ion over for serberne.” 542 Et par dage eft er skift ede han
imidlert id ho ldning og gav nu udt r yk fo r, at de rest erende dele af den nordiske
bat aljo n skulle t rækkes ud af Ser bien, fragt es t il It alien og via skib sejles t il
havnebyen Split i Kroat ien, hvor fr a de skulle køres t il Tuzla. Han prøvede
samt idig en sidst e gang at forhandle med ser ber ne og argument erede i de n
for bindelse med, at han var villig t il personligt at køre sammen med de danske
kampvogne t il Tuzla. Cot s for handlingst akt ik virkede ikke på ser berne, men det
viser o m ikke andet , at han havde skift et ho ldning på spørgsmå let om indsæt t else n
af kampvogne i Tuzla. 543
Den 23. december delt og general Lyng i et møde med st at sminist eren,
udenr igs minist eren og forsvar sminist eren. Niels Helveg P et ersen st illede so m en
bet ingelse for hans accept af Split -rut en, at ser ber ne ville accept e re rut en ( hvilket
ikke var det store problem, da rut en pr imært gik hen o ver kroat isk - st yret område).
Han ment e også, at sagen burde dr øft es i Det Udenr igspo lit iske Nævn.
St at sminist er en pålagde Helveg Pet ersen at få en ”kr yst alklar” udmelding fra FN’s
generalsekr et ær om Split -rut en, men da udenr igsminist eren ikke var helt t ilpas
med den ide, foreslog Udenr igsminist er iet s direkt ør, at de t i st edet skulle være t ale
om en fælles nordisk henvendelse t il FN. St at sminist eren ønskede endvidere en
r is ikovurder ing fr a FN o m faren ved at bruge Split -rut en. Den 29. december t og
general Lyng og forsvarsminist er Hækkerup t il Zagreb i Kroat ien, hvor de havde
drøft elser med generalløjt nant Cot om dels den senest e FN - fredsplan for Bosnie n
o g dels pro blemer ne med at få kampvognene frem t il Tuzla. Cot forklarede ved de n
lejlighed, at FN opr indelig havde valgt rut en , fordi den havde indlysende
t ransport mæssige fordele, men at de polit iske aspekt er (dvs . at ser ber ne
sandsynligvis ville blokere forskydningen) i den for bindelse va r blevet overset .
Lyng og Hækkerup besøgt e dereft er de danske FN -so ldat er i P ancevo og overrakt e
medaljer. Besøget havde en posit iv effekt på moralen hos so ldat er ne, so m i
for vejen var opmunt ret ved t anken o m, at de snart ville være på vej igen. Men o m
det over hovedet ville blive t il noget , var t il det sidst e usikkert . Da
forsvarsminist eren og forsvar schefen ko m hje m t il Danmark , ko m de også hje m t il
en ny kr ise. Denne gang på grund af FE. 544
Split- ruten
Under et møde i Det Udenr igspo lit iske Nævn o mkr ing å rsskift et havde
udenr igs minist eren læst op af en rapport fra FE, hvor r isic i ved en forskydning fr a
Split t il Tuzla blev drøft et . Kort fort alt gav FE udt r yk for, at en forsk ydning hen
over landjorden kunne frempro vokere et ser bisk angreb. På den baggrund ø nskede
udenr igs minist eren en ny r isiko vurder ing af dels Split -rut en og dels sit uat ionen i
selve Tuzla. Den po lit iske st øtt e bag udsendelsen, so m i for ve jen var t yndslidt
eft er de mange måneder s forsinkelse, blev der for på ny br agt i fare. Det fik Lyng
t il at indkalde t il et møde i FKO for at få sat nogle t ing på plads. So m han selv
skrev:
542
Jørgen Lyng: "Vanskeligheder og succes med udsendelse af en middeltung kampvognseskadron og et
flystøttekontrolhold til Tuzla". Upubliceret og ukendt dato. Side 8-9.
543
Ibid side 9.
544
Ibid side 9-10.
197
Jeg holdt 10. januar 1994 møde med chef en f or f orsvarsstaben og chef en f or
ef terret ningstjenest en med hjælpere f or at f å kendsgerninger, teoretiske
muligheder og derti l knyttede sandsynligheder adskilt passende t ydeli gt. Jeg havde
allerede den 6. januar over f or Hjorth 545 anf ørt, at det var uholdbart, at der bl ev
givet udtryk f or, at ef terretni ngstj enesten havde en anden opf attel se end den, som
han og jeg i f ællesskab var n ået f rem til . Jeg mente, at en vurdering kunne have
angivet, at kampvognene kunne virke beskytt ende og af skrækkende, men at der
naturligvis også var en ri siko f or, at de bosni ske serbere vill e reagere. Der var jo
både en pl us og en minus side, hvor plus si den ef ter min opf attel se klart var
størst. 546
Følgen var, at koordinat io nen me llem Forsvar sko mmandoen og FE blev øget . I de
kommende måneder delt og en repr æsent ant fra Forsvarsko mmandoen i FE’s
daglige for middagsmøder , og t jenest en skulle vent e med at send e st of a f
t akt isk/operat iv karakt er , indt il Forsvarskommandoen havde været inddraget . På et
møde i St at sminist er iet den 11. januar blev spørgs målet o m rut en fra Split på n y
rejst med indlæg fra både st at sminist eren og forsvar sminist eren. General Lyng
argument erede for, at kampvognene var meget godt beskyt t et over for angreb, o g
at selve rut en t rods t ekniske vanskeligheder var anvendelig. Det blev også nævnt ,
at bat aljo nschefen i Tuzla i høj grad manglede pansrede køret øjer , og at de danske
kampvogne der for var meget savnede. Udenr igsminist eren ko m bageft er på
tomandshånd t æt på at undskylde o ver fo r genera l Lyng, at han havde skabt t viv l
om for skydningen ved at læse op af FE’s rapport , men at han på den anden side
heller ikke kunne have ignoreret rapport en. På spørgsmå let om mulig luft st øt t e fra
NATO i for bindelse med forsk ydningen var svaret desværre negat ivt . Ganske vist
havde UNPROFOR mulighed for at t ilkalde luft angr eb, men so m general Lyng slog
fast , var det usandsynligt , at FN’s øver st e ledelse ville be myndige det , hvis der var
r is iko for senere gengældelsesangreb. Desuden ville det t age for lang t id , før
t illadelsen kunne gives. 547
Den 17. januar begyndt e forskydningen af DANS QN ud af P ancevo for via Ungar n
og Øst rig at sejle dem ud fra den it alie nske ha vneby Tr iest e t il S plit . Den 21.
januar opst od imidlert id endnu en for sinkelse, da generalløjt nant Cot st andsede
forskydningen på grund af den po lit iske o g milit ære sit uat ion o mkr ing Srebrenica ,
og fordi han prøvede at få åbnet luft havnen i Tuzla gennem fo r handlinger med de
bosniske ser bere. Pansrede mandskabsvogne og cont ainere kunne der imod fort sat
køre t il Tuzla. FE kunne næst e dag meddele, at der blev kæmpet vo ldso mt omkr ing
Tuzla, og at ser ber ne angreb med bl.a. kampvogne, art iller i, mort erer og
luft vær nskanoner. Den 24. januar blev sit uat ionen på ny drøft et i St at sminist er iet ,
og konklusio nen var, at der reelt ikke var så meget at gøre end endnu engang at
væbne sig med t ålmodighed og best ræbe sig på at bevar e den po lit iske enighed bag
udsendelsen. 548 Mens eskadronen på ny var st randet , oplevede den danske
eskadronchef, ma jor Madsen, på ny FN’s ambiva lent e ho l dning t il de danske
545
Generalmajor Jørgen Hjorth var chef for FE fra 1992 til 2003.
Jørgen Lyng: "Vanskeligheder og succes med udsendelse af en middeltung kampvognseskadron og et
flystøttekontrolhold til Tuzla". Upubliceret og ukendt dato. Side 10-11.
547
Ibid side 11.
548
Ibid side 11-12.
546
198
kampvogne: ”General Rose – på det t idspunkt – hans st abschef mødt e jeg i Split ,
og han sagde på et t idspunkt , da vi st od og t alt e o m det , at oppe i ho vedkvart eret
var der t o holdninger t il, at vi bragt e kampvogne ind. Den ene ho ldning var, at vi
burde køre dem direkt e over kajen og i vandet . Og den anden ho ldning var, at nu
skulle de op, nu skulle de frem, nu skulle det være. Så der var nok også nogen, der
på et eller andet t idspunkt også nogen , der t rak lidt i bremsen for det her med at
int roducere kampvogne.” 549
Der var samt idig begyndt at opst å sprækker i den hje mlige po lit iske enighed bag
udsendelsen og den radikale for svar sordføre r Jørgen Est rup udt alt e sidst i januar,
at udsendelse n havde været en ”forkert beslut ning”. Som han for mulerede det : ”V i
lyt t ede t il de milit ære råd o m, at kampvognene ville øge sikker heden for FN enheder ne. Men de er for kraft igt et våben t il o mrådet s øvr ige st yrker og forr ykker
den milit ære balance. Læren af det t e må være, at FN skal afpasse sin st yrke eft er
det isenkram, der er i o mrådet uden at overdimensio nere sin egen indsat s.” 550
Est rups brud med den po lit iske borgfred , kunne have fået alvor lige følger , me n
reelt fik split t elsen ingen var ig bet ydning, fordi DANSQN endelig ko m i
bevægelse. Den 17. februar begyndt e forskydningen af eskadronen fra Split . Først
på kampvognst ransport ere t il byen Tomis lavgr ad i Bosnien, dereft er skulle
kampvognene af egen kra ft køre rest en af ve jen t il Tuzla. Der faldt meget sne og
t emperat uren røg ned t il minus 30 gr ader celsius, hvilket forsinkede t ransport en.
Samt idig opst od der en sidst e gang po lit iske for viklinger om , hvor de danske
kampvogne skulle hen. G enerallø jt nant Br iquemo nt blev i januar afløst af de n
br it iske generallø jt nant Michael Rose som chef for UNPROFOR i Bosnien. Rose
var t ilhænger af en hård FN- linje og krævede, at serber ne skulle hæve bele jr ingen
af Sarajevo. E llers ville de blive bo mbet af NATO. Der var d er for lagt i ovnen t il
en ny kr ise mellem Danmar k og FN , da genera lløjt nant Rose den 18. februar
beordrede de danske ka mpvogne t il at køre t il V it ez i Bosnien for her at afvent e
ordre på at køre videre t il S arajevo for at fungere so m en ”robust reser ve”. D et var
i åbenlys modst r id med fo lket ingsbeslut ningen og udløst e i de ko mmende dage
hekt isk diplo mat isk akt ivit et ved de forskellige FN - hovedkvart erer . Den 22.
februar blev Forsvar sko mmandoen via Forsvarsminist er iet infor meret o m, at Ko fi
Annan i en samt ale med chefen for NORDBAT 2 havde sagt , at det fort sat var
planen, at DANSQN skulle t il Tuzla. Den 23. febr uar fik eskadronen der for
t illadelse t il at køre den sidst e del af rut en t il Tuzla , og samme dag nåede den frem
– cirka fem måneder forsinket , men med et int akt mandat . 551
"Frelsen svej"
Tuzla var før kr igen et vigt igt indust r iområde og var desuden karakt er iseret af
skovklædt e bjerge, skønt der nord for Tuzla var mere åbent med færre bjer ge.
I følge et not at fra Forsvar sminist er iet til Fo lket inget var Fo rsvaret opt imist isk
angående br ugen af kampvogne i det t erræn og skr ev bl.a.: ” Terrænet s vekslende
karakt er med lukkede bakkepart ier og åbne dalsænkninger med lange obser vat ions og skudfelt er giver ligeledes anledning t il at fremhæve muligheder ne for at
549
Interview K.K. Madsen.
Povlsen. Politiken 28. januar 1994.
551
Jørgen Lyng: "Vanskeligheder og succes med udsendelse af en middeltung kampvognseskadron og et
flystøttekontrolhold til Tuzla". Upubliceret og ukendt dato. Side 14-15.
550
199
kombinere indsæt t else af kampvogne og panser infant er i.” Det blev specie lt
fremhævet , at kampvognene kunne dække et st ort indsat so mråde og havde en
hurt ig reakt ionsevne. 552
Chefen for DANSQN, major Madsen, genkalder sig sit uat io nen i Tuzla -o mrådet , da
enheden nåede frem:
Den var rimelig låst. Frontlinjen lå stort set f ast , som den nu var endt j ævnf ør de
kampe, som havde f undet st ed i ’93. Der var f akti sk en f astetableret f ront, hvor
man stod nedgravet på begge sider og der var lagt miner ud f lere f orskellige
steder, så i vores periode ændrede det sig f aktisk i kke. De n var f astlåst... vi kunne
se...vi kom til at arbej de mest på den muslimske side , og serberne ville jo i kke
samarbej de med os. Så de kunne se musl i merne gå til og f ra f ronten , når de havde
omskif tning om f redagen, så gik dem , der havde vagten i næst e uge , de gik ud, og
så kom de, dem, der så havde f ri, de kom hjem. (…) Vi vidst e, der var en del
kampvogne oppe omkring Doboj. Det , der var symptomati sk f or serberne , var, at
de havde alt grej et og mate rialet, men de havde ikke personalet. De havde ikke det
antal soldat er, der skull e til f or at betjene det. Hvor det modsatte var tilf ældet hos
muslimerne. De havde soldaterne, men de havde in tet materiel... tungt materiel af
særlig karakt er og derf or – tror jeg – var det en af årsagerne til, at situationen
var st ivnet, som den var. 553
En vigt ig opgave for de 1.246 so ldat er i NORDBAT 2 554 var at sikre leverancer af
nødhjælp t il de civile i den ”sikr e zone”. I 1991 boede der 131.618 indbyggere i
Tuzla, men aller ede i no vember 1992 var indbyggert allet svulmet op t il over
200.000 indbyggere so m følge af flygt ningest rømme. T il sidst boede 750.000
mennesker i o mr ådet – dvs. både i Tuzla og i rest en af den "sikre zo ne" . 555 Så sent
so m i januar 1994 lykkedes det kun for UNHCR at få 18 procent af de nødvendige
fors yninger fr em. Befo lkningen r eager ede i vr ede og desperat io n ved at plyndre
UNHCR's lagr e i Tuzla. Vejene t il og fra Tuzla blev kont rolleret af bosniske
ser bere, so m t it plyndrede nødhjæ lpskonvo jer ne. Det fik den 17. mart s 1993
NORDBAT 2 t il at r ykke ud i en st orst ilet magt demo nst rat ion og åbne en sikker
rut e ud af byen. Det sket e , mens NATO- fly fløj i lav højde over vejen. T idligere
havde for søg på at åbne en sikker rut e medført , at svenske FN -so ldat er ko m under
beskydning og mist ede t o af deres pansr ede køret øjer. Det gjorde med andre ord en
st or forskel, at NORDBAT 2 i st edet kunne indsæt t e kampvogne. 556 Åbningen af en
sikker rut e t il Tuzla blev modt aget med st or t aknemmelighed , og indbygger ne i
byen Ribnica – so m vejen gik igennem – kaldt e ligefre m den nye rut e for Put
spasa eller "frelsensvej". 557
NORDBAT 2 hjalp også på andre måder. I oktober 1993 havde svenske FN so ldat er grebet ind i byen Var es, hvor der blev kæmpet melle m kroat iske og
bosniske muslimer. De kunn e ikke nå at redde en landsby ved navn St upni Do l,
552
Notat vedrørende situationen i Tuzla-området. Forsvarsministeriet 13. august 1993. Side 7.
Interview K.K. Madsen.
554
Møller 2002 side 184.
555
Arben Deliu: "DANSQN: den danske kampvogneskadron i Bosnien 1993-1995". Speciale. Syddansk Universitet
2009. Side 44-45.
556
Ibid side 58.
557
Ibid side 56.
553
200
so m blev udslet t et af en kroat isk milit s . Men de st oppede ødelæggelsen af bye n
Vares og fik reddet 250 fanger fra at blive massakr eret af kroat iske so ldat er . En
lignende akt ion – denne gang med danske kamp vogne – fandt st ed i 1994 i Vares,
hvor der igen var optræk t il kampe mellem kroat erne og de bosniske mus limer . 558
Det bør fremhæves, at NORDBAT 2' akt io ner derudo ver havde en st or effekt på
den po lit iske sit uat io n inde i den "sikre zone". Tuzla var den enest e st ørre
bosniske by, so m ikke blev overt aget af nat ionalist er ne, da kr igen brød ud. Bye n
var med andre ord st adigvæk et mult iet nis k kludet æppe i 1994. Byens borgmest er –
Selim Beslagic – forsøgt e at ho lde po lit iske fanat ikere fr a at gribe magt en i t akt
med, at sit uat ionen blev mere og mere alvor lig. Hvis Tuzla blev overt aget a f
nat ionalist er ne, kunne de t have udløst en int er n borgerkr ig me llem de forskellige
et niske grupper i byen. Den robust e FN- indsat s reddede ikke blot menneskeliv,
men var også med t il at bevar e den et niske fred i Tuzla . 559
DANSQN's ro lle i de humanit ære opgaver kunne var iere meget . Ho ld 1 og Ho ld 2
var ikke direkt e invo lveret i humanit ært arbejde, men kørt e med medicin og
generat orer t il felt hospit aler i der es ansvarso mråde. 560 Sener e ho ld ko m t il at spille
en langt st ørre rolle i nødhjælp. DANSQN opererede specielt i Lukavac
kommunen, hvor der boede cirka 44.000 indbyggere – deraf var 22.000 ude a f
st and t il at klare sig selv. Dert il ko m, at der boede 10.000 flygt ninge i ko mmunen ,
og t allet voksede t il 15.000 eft er Srebrenicas fald i ju li 1995. DANSQN
fokuserede meget på at hjælpe t re flygt ningecent re i kommunen, so m fik besøg
hver lørdag. B landt de t ing, so m blev afleveret , var mad, hygiejniske art ikler og
t øj. Derudover arrangerede DANSQ N indsamlinger i Danmar k, så der kunne blive
sendt leget øj og t øj. Eskadronen spillede desuden en koordinerende ro lle i for ho ld
t il de forskellige NGO'ere, so m ar bejdede i o mrådet . Da Srebr enica blev indt aget i
juli 1995, og 23.000 flygt ninge st rømmede t il Tuzla, var NORDBAT 2 – herunder
DANSQN – med t il at lave en flygt ningelejr med t elt e, sanit et , lægehjæ lp, vand og
forplejning i Tuzlas luft havn. Hverken de lokale myndigheder eller NGO'er e havde
på det t idspunkt mulighed for at hjælpe så mange mennesker p å en gang. 561
Operation Bøll ebank
Bes lut ningen o m at bruge kampvogne på en FN-operat io n var so m nævnt en
nyskabelse. So m ober st Lars Møller – der blev udnævnt t il næst kommanderende i
NORDBAT 2 i apr il 1994 og øver st e chef for DANSQN – o mt aler i sin bog
Operation Bøllebank, havde han lagt vægt på at forberede den danske
kampvognsst yrke t il egent lige kampopgaver. E ft er et rekognoscer ingsbesøg i
Bosnien i december 1993 havde han skrevet en rapport t il HOK, hvor han
underst regede, at sit uat ionen i Bosnien hverk en var en fr edsbevar ende operat ion
eller en operat ion under kr igslignende for ho ld, men en regulær kr ig. Han søgt e ud
fra det grundlag at forberede de danske so ldat er, so m skulle afløse Ho ld 1. 562
558
Ibid side 58-59.
Ibid side 61.
560
Ibid side 58.
561
Ibid side 62-63.
562
Major K.K. Madsen og soldaterne i hans eskadron var kun i indsatsområdet i halvanden måned, før de blev afløst
pga. den lange forsinkelse i Serbien.
559
201
Møller lagde sær lig st or vægt på minefaren. 563 Samt idig skulle st yrken ikke
udsendes på en kr igsopgave, men so m led i en FN -operat ion og måt t e der for vær e
t ilbageho ldende med at skyde igen, hvis de blev angrebet . 564
Selvo m de humanit ære opgaver var vigt ige, så var den pr imære opgave for
DANSQN at beskyt t e de svenske FN - soldat er. Muligheden for at afprøve, om
kampvogne kunne bruges t il det for mål, kom meget hurt igt . Da DANSQN ko m på
plads, var det nor malt med 500 -600 svær e granat -nedslag i den "sikre zone" på en
dag. 565 I løbet af apr il blev sit uat ionen omkr ing Tuzla skærpet so m følge af en
generel for værr ing af sit uat io nen i Bosnien eft er en række ser biske fremst ød mo d
den ”sikre zone” i Gorazde og FN’s brug af NATO - fly for at st oppe disse
fremst ød. Den 4. apr il 1994 blev t re danske kampvogne på pat rulje udsat for
beskydning fra en ser bisk maskinkanon i en bunker. De blev også beskudt med
mort er-granat er og art iller i. E ft er et varselsskud blev den ser biske bunker
nedkæmpet af de danske kampvogne. 566 Spændinger ne voksede, og ant allet af
granat beskydninger blev forøget , herunder ikke mindst mod luft havnen i Tuzla,
so m øjensynlig t ilt rak sig en sær lig opmær kso mhed fra ser bisk side. De danske
so ldat er udar bejdede i den for bindelse en sær lig nødplan – Plan Bøllebank – for i
t ilfæ lde af et angreb på luft havnen eller FN - st yrker hurt ig at kunne akt iver e
DANSQN. 567
P lanen blev flere gange effekt ueret , uden at der sket e noget , men o m aft enen den
29. apr il 1994 blev det pludselig alvor, da en svensk obser vat io nspost – Tango 2 568
– kom under vo ldso m ser bisk beskydning. Plan Bøllebank blev akt iver et , og de
danske kampvogne kørt e afst ed. På ve j frem t il Tango 2 kørt e kampvognene med
lyset t ændt og med et pro jekt ør lys rett et mod FN - flaget på t oppen af hver
kampvogn. Der es ROE dikt erede, at de ikke måt t e åbne ild , uden selv at vær e
under beskydning, og at de klart skulle signalere, at de var FN - st yrker. Men da de
selv ko m under beskydning, ændrede kørslen sig fr a at være en fredelig FN missio n t il at vær e en t akt isk fremr ykning. E ft er t yve minut t ers beskydning
begyndt e de danske kampvogne at besvare ilden. To gange ko m de i en vo ldso m
ildkamp med de ser biske st yrker, so m ret t ede en vo ldso m ild mod dem fr a bunkere
og skyt t egrave. I alt 72 granat er blev affyret uden t ab af hverken danske e ller
svenske FN-so ldat er. Der imod blev 9 serbere o fficie lt dræbt . Uo fficie lt var det
reelle t abst al nær mere o mkr ing 150, hvoraf ho vedpart en o mko m, da et
ammunit io nsdepot blev ramt under kampene. 569
Nyheden o m t ræfningen blev med det samme viderefor midlet hjem t il Danmar k.
Depart ement schef Anders Tro ldborg husker, hvordan han midt om nat t en blev
vækket med nyheden o m den danske sejr over ser ber ne. De eft er følgende dage blev
563
Møller 2002 side 171-172 og side 197.
Interview K.K. Madsen.
565
Møller 2002 side 212.
566
Andersen & Larsen. Jyllands-Posten 2. marts 1997.
567
Møller 2002 side 263.
568
FN anbragte overalt i de ”sikre zoner” i Bosnien observationsposter, der skulle melde om angreb på zonerne.
Observationsposterne var fuldt synlige, men beskyttet af bl.a. sandsække. De var bygget til observation og ikke kamp.
Tango 2 lå på toppen af et bjerg og skulle observere eventuel beskydning mod lufthavnen i Tuzla, og om vejene var
passable for nødhjælpskonvojer til Tuzla.
569
Møller 2002 side 276-299 & Rapport (uden titel) fra oberst Christer Svensson. Commanding Officer. NORDBAT 2.
30. april 1994. Side 1-2. & "Forslag til pressemeddelelse". DANSQN/NORDBAT 2/BHC. Camp Gønge, Tuzla.
Chefen. Major Carsten Rasmussen. 30. april 1994.
564
202
der fra po lit isk side st illet fler e spørgsmål t il t ræfningen, men ingen af dem
kr it iske. So m Troldborg ( forkort et AT) fo rklar e de:
AT:
RP:
AT:
RP:
AT:
RP:
AT:
Ja. De havde sku dt med kampvogne…det var ikke aktuelt at gør e
herhj emme…ja…70 kaliberskud! Skarp! Jamen…jeg troede det var løgn. Så
var det, jeg sagde – kunne det passe? Jo, det passede godt nok. Så os f å den
ind, og det er lige med det samme.
Fik du det at vide om natten?
Ja, det var midt om natten , og det var så på telef onen. Og så sagde jeg: ” vi
skal have vækket mini steren i en f art. Det skal han have at vide. ” Det var én
af de gode oplevelser, men jeg indrømmer, at jeg husker – da vi havde f ået
f ulgt det gennem i Fol ketinget, siger en f ra udvalget blankt: hvad gør du nu,
når du har f ire mand, der er brændt i én af dem? Tja… det kan jo ske.
Var der nogen reaktioner f ra Folketi nget på det her?
Ja, det blev der gi vet meget grundig ori entering om alle vegne . Alle synt es, at
vi gjorde det f antastisk.
Var det i Forsvarsudvalget eller i Det Udenrigspolit iske Nævn?
Begge steder. Ja, f or det var jo en voldsom begivenhed. Der var ikke meget
kritik af den begivenhed. Det blev modtaget meget positivt. Solda ternes
indsat s var li gesom hævet over krit ik, undtagen måske lige tortur næsten all e
vegne. Der er i ngen i Forsvarsudvalget eller Folket inget, der ret gerne vil
identif icere sig med en kriti sk hol dning over f or sol dater. Det kan være en
udmærket ting, men hvis der er nogen, der begynder at stille si g kriti sk over
f or vores soldat er, så tager de st raks af stand f ra det. 570
Mens Danmark fe jr ede t ræfningen som en sejr , var st emningen i FN hovedkvart eret i Zagreb he lt ander ledes. Br igadegeneral Bjar ne Hesselber g
er indrede, at der var st or ut ilfredshed over , hvad der var sket , og hvad i alverden
dansker ne havde bildt sig ind med at skyde så massivt t ilbage. Specie lt FN’s
sær lige repr æsent ant i det t idliger e Jugoslavien, Yashushi Akashi, fr ygt ede
øjens ynlig, at de danske kampvogne på fat al vis havde gjort UNP ROFOR t il e n
kr igsførende part i borgerkr igen. So m Hesselberg forklar e de: ”For Akashi og
(uklart ord) skulle de aldr ig have skudt . FN var pissesure. De lavede e n
undersøgelse for at finde ud af, hvad fanden i he lvede, de bildt e sig… at de havde
skudt . Det var lige før, de ank lagede mig i for ho ld t il Fo lkeret t en for forkert
anvendt ammunit io n og sådan noget .” 571
Vreden skyldt es t o t ing: Dels at dansker ne havde skudt så vo ldso mt t ilbage og dels
havde brugt fosfor -granat er under kampene, hvilket ikke må bruges mod
mennesker. Der imod var det i orden at bruge det for at lægge røgslør ud, hvilket
var t ilfæ ldet den 29. apr il. I en e - ma il skrev oberst Lar s Møller hvordan han
oplevede FN’s undersøgelse:
Der blev f aktisk s endt et hol d bestående af tre of f icerer f ra HQ Zagreb til Tuzla
som skull e undersøge epi soden. Den svenske oberst evakuerede meget bel ejligt sig
selv ti l Trogir i Kroatien, så jeg stod f or f orklaringerne og i et langt stykke ti d bar
f orklaringsf asen præg a f et decideret f orhør. Først da vi af slørede, at vi net op
570
571
Interview Anders Troldborg.
Interview Bjarne Hesselberg.
203
ikke havde nedkæmpet serbi ske kampvogne f ordi de havde kol de kanonrør (dvs. de
var ikke blevet aff yret) løsnede st emningen lidt op. Det viste si g oven i købet
bagef ter at den canadiske oberstl øjtnan t kunne tale svensk, hvilket han havde
holdt hemmeli gt i starten f or evt. at kunne f ange os i evt. skj ulte dagsordner.
Forklaringsf asen må have været OK, da vi ikke hørt e noget siden. 572
S ynspunkt et om FN’s negat ive ho ldning må i øvr igt heller ikke o verdr iv es:
Generallø jt nant Michael Rose skrev i sin bog Fighting f or Peace, at på et
t idspunkt , da FN’s t roværdighed blev udfordret af de ser biske fremst ød ved
Gorazde, genskabt e t ræfningen respekt en omkr ing FN’s indsat s. Han var med sine
egne ord ”delight ed” ove r, at fe m ser biske kampvogne ( sic) , var blevet nedkæmpet
af de danske kampvogne. 573 Det bør også bemærkes, at der sket e et markant fald i
ant allet af angreb på de svenske FN -post er eft er Operation Bøllebank. 574
Genåbningen af vejene ti l Tu zla
Den danske kamp vognseskadron i Tuzla var ikke noget mirakelvåben for FN og
skabt e heller ikke fr ed i Tuzla -o mr ådet . DANSQN ko m også en gang mere i kamp
med de bosniske ser ber e. Den 26. oktober 1994 beslut t ede FN at genåbne en FN obser vat ionspost , som i me llemt iden var bl evet besat af ser biske st yr ker. De
danske kampvogne blev sendt ud t il o mr ådet , men løb ind i et nyt ser bisk bagho ld
og blev udsat for beskydning – bl.a. fr a en ser bisk T 55-ka mpvogn og fra t ungt
art iller i. E n dansk ka mpvogn blev ra mt , men uden at lide st ørre skade. En bosnisk
eft erret ningsrapport omt alt e sener e, at de danske st yrker havde ra mt en ser bisk
dysekanon, en ser bisk kampvogn og dr æbt 17 ser biske so ldat er. 575 Træfningen
vist e, at ser ber ne fort sat var villige t il at udfordre de danske kampvogne t il ka mp,
hvis de ment e, at de var st ærke nok.
Serber ne fort sat t e også med at beskyde Tuzla med so mme t ider op t il 2.000
granat nedslag på et døgn. Den 25. maj 1995 slo g en 130 mm gr anat ned midt inde i
Tuzla og dræbt e 72 mennesker, mens o ver 200 blev såret . 576 I pr incippet havde FN
– so m t idligere o mt alt – et meget magt fuldt redskab t il r ådighed i for m af
luft st øtt e fra NAT O. Men i praksis (og i modst r id med, hvad Fo lket inget havde
ant aget i august 1993), var FN meget t øvende mht . at bruge det t e redskab. Alene i
per ioden 22. februar -17. maj 1994, anmo dede NORDBAT 2 fir e gange o m
luft st øtt e, men fik ikke noget leveret . Da en ut ålmodig og rasende ober st Lars
Møller t il sidst t il en amer ikansk jour nalist kr it iserede FN's mo dvilje mod at
t ilkalde luft st øtt e, udløst e de t en ver it abel medie- st orm og blev endda bragt op i
Det Udenr igspo lit iske Nævn. 577 Fakt isk var det før st i forbindelse med NATO's
massive luft angr eb i senso mmeren 1995, at de danske FAC'ere ko m i akt io n. De n
572
E-mail Lars Møller 23. april 2008.
Rose 1998 side 126-127.
574
Arben Deliu: "DANSQN: den danske kampvogneskadron i Bosnien 1993-1995". Speciale. Syddansk Universitet
2009. Side 54.
575
Kristensen. Kentaur 1995. Side 2-10.
576
DANSQ-4. ”End of Tour Report og Indlæg til DEBRIEFING VED HOK 01 NOV 95”. 9. oktober 1995. Side 2.
577
Møller 2002 side 310-315.
573
204
10. sept ember 1995 dir igerede danske FAC'ere NATO - luft angr eb mod ser biske
st illinger på bjerget Vis nær Tuzla. 578
Oberst Lars Møller o mt alt e i Operation Bøllebank, at på grund af FN's modvilje
mod NATO- luft angreb, måt t e NORDBAT 2 i st edet læne sig st adig mere op ad
kampvognene på landjorden. 579 Men eft er hånd en opst od der også en vis desillusio n
over nyt t eværdien af kampvogne i o mr ådet , og i en End of Tour-rapport fr a
DANSQN i 1995 fremg ik det , at det primær e for mål med de danske kampvogne
var, at beskyt t e de svenske FN -obser vat ionspost er mod beskydning, men a t denne
opgave af flere årsager ikke kunne løses t ilfr edsst illende, blandt andet fordi det
t ypisk var art iller i, so m beskød OP ’er ne, og mod dem var kampvogne ikke sær lig
effekt ive. En anden årsag var, at det kunne t age mellem en og t re t imer at nå ud t il
de svenske OP ’ere. Når DANSQN endelig nåede frem, var beskydningen t ypisk
ophørt . Derudover blev det også opfat t et so m et problem at indsæt t e hvidmalede
kampvogne i en kr igszone, hvor 95 procent af al besk ydning fandt st ed i
dagt imer ne. Det blev bet egnet so m ”ren illusio n” at t ro, at de ville over leve sær lig
længe i et sådan kamp miljø mod kr igsvant e modst andere , der var bevæbnet med
panser vær nsvåben og kampvogne. Det fik rapport en t il at komme med følgende
nedslående bedø mmelse: "Ko nklusio nen på det t e dilemma må være at
kampvognene i NORDBAT i højere grad har en psyko logisk st øt t ende missio n, end
en t akt isk st øtt ende missio n. I det mindst e i det nuværende scenar io. Det kan
der for, ud fra r ent t akt iske mot iver, st illes spørgsmå lst egn ved DANS QN
beret t igelse i det t e område. Der er muligvis et polit isk mot iv, det t e kan, og vi l
ESK imidlert id ikke vurderer r igt igheden i. I det nuvær ende scenar io vurder es det
ud fr a et rent t akt isk synspunkt , at være r igt igst at udskift e eskadronen med e n
panseret
art iller ienhed,
med
opklar ingsdroner
og
pansr ede
580
mort er/art iller ipejleradar -enheder."
Trods denne nedslående bedømmelse skift ede sit uat io nen meget hurt ig t . Da de
kr igsførende part er i Bosnien indgik en våbenhvile i sept ember 1995 (so m ført e t il
den såkaldt e Dayt on- fredsa ft a le), beslut t ede den sidst e chef for NORDBAT 2,
br igadegeneral P er Hvidberg at bruge DANSQN for at t vinge de ser biske st yr ker
t il at fjer ne deres vejspærr inger og miner fra vejene o mkr ing Tuzla, så alle rut er t il
og fra byen igen kunne bruges . De danske kampvogne kørt e ud på vejene og gav
ser ber ne et ult imat um o m at fjer ne deres miner/ vejspærr inger. Samt idig fulgt e den
danske signalopklar ingsenhed med i radio - og t elefo nt rafikken for at spore, o m
ser ber ne ville forsøge sig med et milit ært modsvar. Det ske t e ikke, og på den måde
blev alle veje igen åbnet for civil t rafik. Der blev ikke brugt magt af NORDBAT 2
i den sidst e t id, men det var flere gange t æt på. Eksempe lvis genbesat t e st yrker fra
NORDBAT 2 på et t idspunkt en for ladt FN -o bser vat ionspost , so m nu var under
bosnisk- muslimsk kont rol. Den lille FN - st yrke blev hurt igt omr inget af bosniske
muslimer, der opført e sig t ruende og sigt ede på FN- so ldat erne med deres våben.
Br igadegener al Hvidberg t ilkaldt e så DANSQN, der t vang de bosniske muslimer t il
at t række sig t ilbage uden ka mp. For Hvidberg demo nst re rede det , at kampvogne
578
Arben Deliu: "DANSQN: den danske kampvogneskadron i Bosnien 1993-1995". Speciale. Syddansk Universitet
2009. Side 68.
579
Møller 2002 side 314.
580
DANSQ-4. ”End of Tour Report og Indlæg til DEBRIEFING VED HOK 01 NOV 95”. 9. oktober 1995. Side 7.
205
var et fant ast isk magt inst rument : ” Kampvognene var fant ast isk gode. Det er der
ingen t vivl o m.” 581
Samt idig var Hvidberg en af dem i Forsvaret , so m var meget skept isk o ver for
bruge n af magt mod ser ber ne den 29. apr il 1994. So m han forklare de o m sit syn på
Operation Bøll ebank : ”Lar s Møller anvendt e den (kampvogneskadronen red.) eft er
min mening forkert . Jeg mener, at det var en provokat ion, han lavede, og det
behøvede han ikke. (…) J eg mener, at det er forkert , det han lavede. (...) Jeg
mener, at det var fuldko mme n forkast eligt .” 582 I st edet foret rak Hvidberg at bruge
DANSQN demo nst rat ivt for at t vinge par t erne t il ko mpro mis, men ikke at skyde ,
hvis det kunne undgås. Men han ment e også, at det var op t il den enkelt e FN -chef
at vurdere, o m der i den akt uelle sit uat ion skulle åbnes ild. So m han for mulere d e
det : ”Jeg ville ger ne de mo nst rere magt , men for så vidt mulig t undgå at anvende
magt (…) Alt så hvis jeg der hvor de lukkede for vores e nhed derude på et
t idspunkt havde været nød t t il at anvende magt , så ville jeg ikke have r inget hjem
og have spurgt . Så ville jeg have t aget balladen bageft er , hvis det var forkert . Jeg
t ror ikke, at Lars Møller r ingede hje m.” 583
Bes lut ningen o m at sende kampvogne t il Bosnien, var samlet set en r is ikabel
sat sning og illust rerer udmærket den cent rale ro lle , so m milit ær rådgivning spiller
i den for bindelse. Beslut ningsprocessen i 1993 -1994 må bet egnes so m meget
grund ig, og selvo m beslut ningen o m at sende DANSQN t il Tuz la fler e gange ble v
anfægt et , så blev den samt idig hele t iden fast ho ldt . Skønt kampvognene ikke var
noget mir akelmiddel og havde deres begr ænsninger, så syn t es Leopardkampvognene alt i alt at have gjort en r eel forskel t il det bedre sammen med de
svenske FN-so ldat ers indsat s. I sit speciale fr a S yddansk Univer sit et , skre v
cand. mag. i hist or ie Ar ben Deliu, at den danske eskadron løst e den pr imær e
opgave med at øge sikker heden for de svenske FN - so ldat er samt gjorde det muligt
at br inge mere humanit ær hjæ lp t il o mr ådet . Deliu påpeger også, at eskadronen
invo lverede sig mere og mer e i det huma nit ære ar bejde , og at t ilst edeværelsen af
kampvogne i Tuzla-o mr ådet t jent e t il at forhindr e kampe mellem de bosniske
kroat ere og de bosniske muslimer. So m Deliu nævner, blev et gymnasiu m/HTX i
Vares opkaldt eft er NORDBAT 2 . Det er den enest e sko le i Bosnien, so m har vist
denne ær e t il en FN- enhed. 584
En anden, so m har en posit iv vurder ing af beslut ningen o m at sende kampvogne t il
Bosnien ( skønt han opr indelig var en skept iker), er den t idligere r adikale
udenr igs minist er Niels Helveg Pet ersen. Han forklarede i ma j 2007 hans ændrede
ho ldning t il kampvogne:
Ja, det var en meget stor diskussion. Jeg kan ikke huske , hvor meget FN var imod.
De var i hvert f ald ikke særlig begej strede. Det var en diskussion , der stod på
længe her i Danmark, og det endte med. .. æh... jeg bøjede mig. Et af de største
argumenter var, kan man overhovedet f å dem ind? Fordi man kunne godt sej le dem
ned til den kroat iske kyst ved Dalmatien, men hv ordan skulle man f å dem ind i
landet, hvor de skulle bruges? Det tog f aktisk et år, f ør man f ik dem ind. Men da
581
Interview Per Hvidberg.
Ibid.
583
Ibid.
584
Arben Deliu: "DANSQN: den danske kampvogneskadron i Bosnien 1993-1995". Speciale. Syddansk Universitet
2009. Side 93-94.
582
206
de f ørst var kommet i nd, så gjorde de jo sådan set... må vi erkende, at de kom ti l
at spille en god rolle. Probl emet var at f å dem ind. 585
DANBAT i Kroatien i 1995
Eskalati on i K roatien
Det er næppe for meget sagt , at specielt Operation Bøllebank har for met de n
fo lkelige er indr ing o m Forsvaret s indsat s i det t idligere Jugoslavien. Det samme
gælder for skningen, so m i hø j grad har set på Operation Bøll ebank so m en cent ra l
begivenhed, hvor Forsvaret for alvor bevist e, at det kunne levere var en i de n
akt ivist iske udenr igspo lit ik. Men denne opfat t else af Forsvaret s indsat s bygger
mindst lige så meget på fort rængninger, so m på en realist isk for st åelse a f, hvad
der sket e. Det er slående, at mens der har været st or int eresse for de danske
kampvognes indsat s i Tuzla, så er den langt st ørre danske indsat s i Krajina i
Kroat ien nær mest gået i gle mmebogen. Det er så meget dest o mere gådefuldt , fordi
danske so ldat er blev invo lveret i hårde kampe og led (eft er dat idens st andarder) ret
st ore t ab. Det er også (så vidt vides) den enest e gang, at dele af pressen skr ev ret
kr it isk o m Forsvaret s FN - indsat s i den per iode.
Generelt var Krajina i Kroat ien den "gle mt e" fro nt i den st ore danske FN - indsat s i
det t idligere Jugoslavien, so m det bl.a. fr emgår af debat t en o m beslut ningsforslag
B 79 i mart s og apr il 1993. Det ændrede sig ikke synder lig t i de ko mmende år,
hvor medier ne havde en t endens t il at følge med udvik lingen i Bosnien (og specie lt
den bosniske hovedst ad Sarajevo), men t il gengæld ignorere , hvad der foregik
andre st eder. Br igadegeneral Bjar ne Hesselber g fort alt e, hvordan han engang
havde en meget sigende samt ale med en dansk jour nalist :
Jeg blev ringet op af Danmarks Radio, som spurgte , om j eg ikke lige kunne
f orklare li dt om, hvad der skete dernede i Saraj evo. Det vidste jeg i kke noget om,
så spurgte de, om jeg i kke var commander dernede. Jeg er chef i Sektor Nord i
Kroatien, sagde jeg og spurgte dem, om ikke de var klar over, at der var 800 km
herf ra ned til Sarajevo. Det er et helt andet mandat -område og et helt andet land.
Jeg anede ikke en gni st om, hvad der f oregik dernede. Det var Steen Boserup, som
er død nu. Så spurgte han mig: Hvad laver du så dernede ? Jeg svarede: Jeg er
chef i det område. Så sagde han: Det må du sgu undskylde. Jeg undersøger lige
lidt, og så ringer j eg til di g igen. Så ringede han igen, så f orklarede jeg ham, at
der var 1000 soldater heroppe, som var i krig – og dernede var der 200 i et
stabskompagni, som i kke var i kri g. Det vi ser, hvor lidt man vidst e om det. 586
FN- st yrken i Kroat ien blev so m nævnt i 1995 adskilt fra UNPROFOR og o mdannet
t il UNCRO, men missio nen var fort sat at ho lde de st r idende part er adskilt – e n
opgave, so m blev mere og mere svær i t akt med, at kroat erne blev st ærkere , og
ser ber ne svagere. Der foregik jævnlig ildkampe i o mrådet , selvo m "kampene" oft e
kunne best å i, at part erne skød i ret ning af hinanden og samt idig r åbt e
585
586
Interview Niels Helveg Petersen.
Interview Bjarne Hesselberg.
207
skældsord. 587 Den danske FN- bat aljo n DANBAT o mfat t ede i begyndelsen af 1995
cirka 1.000 so ldat er, deraf cir ka 100 so ldat er fra de balt iske lande. FN -so ldat erne
bemandede bl.a. 38 obser vat ions - og kont rolpost er i indsat so mrådet , hvilket
fakt isk var mere, end hvad bat aljo nen selv ment e, at den kunne mag t e (25
post er). 588 Bat aljo nens opgave var bl.a. at over våge Zone of Separation ( ZOS)
melle m de st r idende part er og forhindre at der blev ført t unge våben ind i o mr ådet .
Forho ldet t il de st r idende part er blev beskrevet so m t ilfredsst illende , og der var
ekse mpelvis rege lmæssige møder med de ser biske milit ære ledere. De kroat iske
civile kunne dog godt finde på at indt age en negat iv ho ldning t il de danske FN so ldat er. 589
Indt il forår et 1995 var sit uat ionen nogenlunde ro lig , og så sent so m i apr il 1995
blev der meldt o m ”et lavt ant al skudepisoder i ansvar so mrådet og ingen direkt e
kamphandlinger.” 590 I begyndelsen af maj 1995 gennemført e det kroat iske milit ær
imidlert id et st ørre angreb på de ser biske st yrker i Sektor Vest i Vest slavo nien og
t rængt e ser ber ne t ilbage. D et medført e et de f acto-sammenbr ud i våbenhvileaft ale n
også i Sektor Nord, hvor DANBAT var placer et og en indst illing af alle FN pat ruljer. Der blev udkæmpet vo ldso mme t ræfninger i ko mpagni -st ørrelse med
brug af bl. a. art iller i, mort erer og t unge maskingev ærer i nær heden af de danske
FN- st yrker, og der opst od en voksende modvilje mod FN fr a begge sider. I løbet af
juni sket e der en vis opblødning , og kr igens part er prøvede at frat erniser e mere
med de udsendt e danske FN -so ldat er med bl.a. invit at io ner t il sp ort sarrangement er,
hvilket dog blev afvist under henvisning t il, at FN måt t e ho lde sig neut ral og
upart isk. 591 For modent lig beg yndt e de lokale ser ber e at opfat t e dansker ne so m en
slags garant i for, at så længe de var der, ville kroat erne ikke angr ibe. For at
garant ere, at dansker ne også blev på deres post er , hvis kroat erne angreb, begyndt e
ser ber ne at lægge miner så t æt på de danske st illinger, at det ville for hindr e e n
hurt ig evakuer ing. Dansker ne måt t e impr oviser e og lave nye passager ud t il deres
post er. 592
St emningen blandt de danske so ldat er var på det t idspunkt præget af en voksende
frust rat ion – ikke mindst fordi sit uat ionen i indsat so mrådet eft er den kroat iske
offensiv i ma j 1995 havde medført flere episoder, hvor danske FN -so ldat er ble v
ydmyget . Det dr ejede sig o m sit uat io ner, hvor danske so ldat er blev st oppet ,
undersøgt , og hvor t ing blev konfiskeret /st jå let – bl.a. perso nlige genst ande, våbe n
eller unifor mer. Det blev samt idig st adig mere vanskeligt at forst å, hvor for der
skulle være danske so ldat er i o mrådet , og mange følt e en voksende aggressio n
ifølge en End of Tour-rapport :
Der var blandt mandskabet en udpræget trang til ”at gøre noget” og
f rustrati onerne over ikke at kunne/mått e gøre noget, gav anledning til en vi s
”murren”, også rettet mod BTN og KMP. De mange brudte løf ter f ra
(bortcensureret) side, beskydning, etc. f ørte til f orholdsvi s negati v attitude overf or
587
Interview Søren Soltau Petersen
Referat vedr. debriefing af DANBAT/UNPROFOR, Hold 6 i Nymindegab den 28. februar 1995. Bilag til HOK 8.
marts 1995. Side 9.
589
Ibid side 6.
590
"Referat vedr. debriefing af DANBAT/UNCRO, Hold 7 på Haderslev Kaserne den 20. sep. 1995". Bilag til HOK
6.nov. 1995. Side 7.
591
Ibid.
592
Ibid side 8-9.
588
208
de lokale, og en potenti el risiko f or en overreaktion f ra DANBAT soldater. Ingen
”f lippede” dog ud, men de f lest e der opl evede di sse y dmygelser på tæt hold, f ik en
ikke ubetydelig ef terreakti on med indest ængt raseri og galde. Enkelte har måttet
”behandl es” gennem samtal e med DF, KC og FPR. 593
Hvad de danske so ldat er kunne gøre, var at udbygge deres dækningsanlæg og
allerede da det nye ho ld danske so ldat er anko m t il missio nso mrådet i februar 1995 ,
blev der gennemført en o mfat t ende udbygning af de danske st illinger med bl. a.
250.000 sandsække og 700 met er pigt råd. Dækningsanlæggene i de for skellige
over vågnings- og kont rolpost er blev også ud bygget , så de kunne rumme et
maksima lt ant al mennesker. Alle bunkere skulle for synes med sk ydeskår t il
obser vat ion og ildafgivelse. Ideelt set skulle der også laves en samordning melle m
nær forsvar sanlæg og bunkeranlæg. 594
Det st år i dag klart , at FN, Forsva r et og herunder DANBAT vidst e, at en st or
kroat isk o ffensiv var under forberedelse. Den daværende danske milit ærat t ache i
Bonn ( so m dengang endnu var T ysklands hovedst ad), oberst Bjar ne Hesselberg, fik
en advar sel af sin kroat iske ko llega, so m fort alt e ham 24-36 t imer før det kroat iske
angreb, at de danske st yrker skulle gå i dækning eller he lt for lade o mrådet . To
dage før det kroat iske angreb blev den danske bat aljo nschef, ober st Jør n Jensen,
advaret af sin sekt or chef, o berst Sergej Mokrenet s, o m et forest ående angr eb, og at
dansker ne under ingen o mst ændigheder måt t e for lade deres st illinger. I selve
Kroat ien begyndt e FN at evakuere per sonale væk fra ho vedst aden Zagreb og
advarede fler e gange om, at et angreb var på vej. Den t yske og den amer ikanske
ambassade blev også evakueret . Den sidst e advar sel ko m fir e en halv t ime inde n
angrebet fra FN's br igadeledelse. Hvorvidt advar slen blev viderefor mid let t il de
enkelt e ko mpagnier og delinger er der imod uklart . En ko mpagnichef – kapt ajn
Carst en Ho lmfred – afvist e i 2011, at han fik oplysninger o m et forest ående
kroat isk angreb. 595
Offensiven – navngivet Operation Storm – begyndt e t idligt om morgenen den 4.
august . Nogle ser biske so ldat er tog en gruppe danske so ldat er so m gidsler ved e n
obser vat ionspost og t vang dem t il at skyde mod de fremr ykkende kroat iske st yrker
med en dysekano n. Da ser ber ne eft er følg ende st ak af, prøvede en dansk sergent –
Claus Gamborg – at signaler e t il kroat erne for at vise, at der nu kun var FN so ldat er t ilbage. E n kroat isk kampvogn affyrede so m svar en granat mod ham og
dræbt e ham øjeblikkelig t . 596 Den 5. august prøvede ser ber ne at st oppe den
kroat iske o ffensiv ved at indsat t e jager bombere, men uden nogen st ørre effekt . I
st edet begyndt e en ser bisk masseflugt hen over flo den Una og i s ikker hed ind i
Bosnien. Som den danske bat aljo nschef oberst Jørn Jensen skrev i sin bog I
krydsild: ”Vores vagt er t alt e 2.500 flygt ninge i nat t ens løb, et t ragisk s yn. Gamle
mænd, kvinder og bør n, der på cykler, t r illebøre, t rakt orer, eller bar e t il fods med
nogle få ejendele var på vej mo d broen over Una for at slippe t il Bosnien. ” 597 Den
7.-9. august blev der kæmpet vo ldso mt inde i selve Dvor og der med også rundt
omkr ing den danske lejr. Kr igsdagbogen i St absko mpagniet i DANBAT , gengiver
593
Ibid side 15-16.
Ibid side 26.
595
Vedsmand . BT 27. marts 2011.
596
Jensen 1996 side 54.
597
Ibid side 56.
594
209
minut for minut , hvad der sket e omkr ing den danske le jr Camp Dannevi rke den 8.
august 1995:
Igen klokken 0600 detonationer og skydning med håndvåben. Kl. 0715 kraf tig
shelling d.v.s. granatnedsl ag, f ragment er f alder ned over lej ren. KVG på vestli g
vej skyder op gennem byen. 0804 i gen skud f ra KVG på vejen. Artill eri og
morternedsl ag vest f or lej ren. Skuddene komer (si c) f ra retning ND 07A. Klokken
10 minutt er over otte er der sporadisk kampvognsskydning øst f or lej ren mod Bos.
Novi. 0815 skyder ART f ra en posit ion ved 07A mod Bos. Novi. 0840 skydes med
f lerrørsraketkaster f ra ND 07A mod syd. Kl. 0848 indskyder en kroati sk kampvogn
sin kanon ved at skyde mod en el -mast på østsiden af UNA. Kl. 8 mi nutter i 9 tager
kroat erne 2 serbi ske krigsf anger, set af VEDLDEL (grå 2). Klokken 09.00
observeres x-ant al soldater i grøf ten ved hovedvagten, skydende LMG -byger mod
syd. De har amerikansk -lignende baseball -caps på. Serbi sk soldat f ra cement f abrikken skyder på kroater, som er ud f or hovedvagt en. Samti dig skyder en
kampvogn med sin kanon i ø st sydøstli g retning. 09 (PVRDEL) skal, såf remt soldat
på cementf abrikken skyder ind i lej ren, prøve at ”dysse ham ned”. Der lyder igen
KVG skud f ra byen. 598
Kampene skabt e de følgende dage flere gange far lige sit uat ioner for DANBAT .
Den 7. august kom nogle ser biske so ldat er hen t il Camp Dannevirke og for langt e at
få udleveret alt mat er iale af DANBAT. Det blev t o gange nægt et . I ut ilfredshed
med den bes lut ning kravlede en af so ldat erne op på et hust ag, hvor fra han affyr ede
en panser vær nsraket mod den danske l e jr . De danske so ldat er besvarede ilden og
dræbt e manden. 599 Samme dag blev en dansk post – ND 71 – st ormet af ser bere, der
for langt e, at de fire danske so ldat er på po st en skulle kæmpe på deres side. I et par
t imer var de gidsler, før ser ber ne t rak sig t ilba ge og eft er lod de m. I t re dage måt t e
de fire danske so ldat er gemme sig i en sko v , før de kunne vende t ilbage t il
hovedst yrken. 600
Bat aljo nschefen, o berst Jør n Jensen, modt og samt idig beret ninger o m, at kroat iske
so ldat er i for bindelse med deres fremr ykning syst emat isk havde dræbt alle de
civile de fik fat i. I en sko lebygning i Dvor blev først 5 og sener e 11
mult ihandicappede (herunder bør n) dr æbt af kroat iske so ldat er , mens danske
so ldat er så på. Der var også flere s it uat ioner, hvor danske so ldat er obser ver ede,
hvordan kroat iske so ldat er tog krigsfanger , ført e dem bag en mur, affyrede skud og
så ko m alene t ilbage. So m oberst en skrev, var det ikke svært at lægge t o og to
sammen. 601 Den 9. august kunne kr igsdagbogen i St absko mpagniet melde o m
fort sat t e kampe i D vor eller o m ”rengør ing” , so m det blev for muleret : ”Fra Kl.
1655 er der fort sat rengør ing i DVOR by. Rengør ingsmid ler: KVG - ART-MT-TMG.
Kraft ig nedskur ing af diver se bygninger med kampvogn. Ext er minat io n af st ore og
små d yr med moderat hast ighed.” 602 Den 10. august var kampene o ver og Dvor var
faldet t il kroat erne.
598
Krigsdagbog. Stabskompagniet DANBAT/UNCRO. August 1995. Side 4.
Erik Sørensen: ”Hjørring- Dvor tur-retur”. Upubliceret optegnelser 1996. Side 3.
600
Krigsdagbog. Stabskompagniet DANBAT/UNCRO. August 1995. Side 3& side 7.
601
Jensen 1996 side 64-65.
602
Krigsdagbog. Stabskompagniet DANBAT/UNCRO. August 1995. Side 6.
599
210
I alt flygt ede cirka 250.000 Kr ajina - ser bere i august 1995. 2000 ser bere ble v
dræbt . 603 Det var en af de st ørst e flygt ninget ragedier i Europa siden 1945. Det var
også et af de værst e neder lag for For svaret i nyere t id. Opgaven med at skille
part erne ad og beskyt t e civilbefo lkningen var eft ert rykkelig slået fejl. Det er et
myst er ium, hvor for denne t ragedie ikke gjorde noget st ørre indt r yk i Danmark og
fort sat er ret overset i lit t erat uren om den akt ivi st iske udenr igspo lit ik. Me n
årsagen er for mo dent lig den enkle, at det gik ud o ver kr ist ne ser bere, so m i den
danske o ffent lighed blev anset so m ansvar lige for de vær st e myrder ier i det
t idligere Jugoslavien.
Intermezzo
E ft er den kroat iske o ffensiv var a fslut t et , fulgt e et par uger med relat iv ro i det nu
næst en mennesket omme landskab, hvor herreløse køer, gr ise, hunde og andre dyr
løb rundt o mkr ing og t il sidst blev et så stort problem, at de danske so ldat er måt t e
skyde dem, når de mødt e dem. 604 Sær ligt svin blev et problem, og kapt ajn Henr ik
Heer is fr a DANBAT havde den bes ynder lige oplevelse at skyde svin, fordi de i
fravær af andet foder gik t il angreb på mennesker eller køer. 605 Med fordr ive lsen af
Krajina- ser ber ne var de danske so ldat er blevet ar bejdsløse , og det blev der for
over vejet at flyt t e 550 so ldat er fra den danske bat aljo n t il Øst slavonien, so m var et
grænseo mråde mellem S er bien og Kroatien. Øst slavo nien var st adigvæk under
ser bisk kont ro l, men o mrådet var samt idig en af FN’s ”sikre zoner” , og da der her
var en ree l r is iko for, at Serbien og Kroat ien her kunne ko mme i direkt e kr ig med
hinanden, ønskede FN at forst ærke sin t ilst edevær else. 606 Pet er Schmit z fra FN's
kont or for fredsbevarende operat ioner sendt e den 7. sept ember en t elefax, hvor han
t ilke ndegav, at hvis det blev akt uelt , ønskede FN at sende t o bat aljo ner t il
Øst slavonien. Deraf skulle den ene være en dansk - balt isk bat aljo n. 607
Over veje lser ne bet ød, at t ilbaget rækningen af DANBAT blev for sinket med fler e
uger.
Samt idig fandt der en mærkelig for m for sammenbrud st ed int ernt i DANBAT –
måske net op pga. usikker heden o m, hvad bat aljo nen fr emo ver skulle. Der ble v
ent en sidst i august eller st art en af sept ember udst edt en ordre o m at nedbr yde
bunkere og dækningsanlæg. 608 Nogle delinger og kompagnier fulgt e ordren, mens
ekse mpelvis panser vær nraket sdelingen i bat aljo nen nægt ede at udføre ordren og
t vært imod gik i gang med at udbygge der es dækningsanlæg i slut ningen af august .
Som det kort fat t et st år i bat aljo nens nyhedsbullet in den 1. sept ember: "PNPVR
udbygger i dag nær forsvarsst illinger, og bunker. DFP VR har planer o m, at lave
t unneller so m viet cong gjorde under Viet namkr igen." 609 Der var samt id ig også
spændinger int er nt i bat aljo nen, hvor nogle af de danske officerer eft er deres
kollegaers mening havde et for t æt forho ld t il kroat erne, selvo m de so m FN so ldat er skulle eft er st ræbe neut ralit et . S om kapt ajn Er ik S ørensen fra DANBAT
603
Vedsmand. BT 29. marts 2011.
Interview Sven Strøyberg.
605
Interview Henrik Heeris.
606
„Notat vedrørende uformel henvendelse fra FN om dansk bidrag til sektor øst.” Forsvarsministeriet 15. september
1995. Side 1-3.
607
"Possible increased UNCRO presence in Sector East". Telefax DPKO 7. september 1995.
608
Interview Henrik Heeris & Interview Sven Strøyberg.
609
Nyhedsbulletin nr. 5 STKMP/DANBAT 8/UNCRO/Camp Dannevirke. Dvor 1. september 1995.
604
211
skrev: "I lejren var mandskabet meget ut ilfredse med KMP ledelse. T illiden t il
denne var ved at nær me sig nulpunkt et . Ingen vid st e noget om noget . KC havde så
megen ko nt akt med den kroat iske ko mmandant , at fo lk ment e, at kroat erne ble v
favor iser et . Som FN so ldat skal man være neut ral. Det var hyppigt at se
kommandant en i lyst ig snak med KC under paraso llen. Værre blev det , da det ble v
beslut t et , at vi skulle inst aller e en af vores generat or ved ko mmandant ens residens
for at han kunne få noget strøm." 610
Nogle o fficerer gik vider e og invit erede kroat iske o fficerer ned i de danske
st illinger, hvor fra de fik lo v t il at bruge dansk o bser vat ionsudst yr t il at se over på
den anden side af floden Una, hvor de bosniske ser ber e havde gravet sig ned på de
høje skråninger ved flodbr edden. E n dansk o fficer prøvede at forhindre det , men
blev beordret t il at t illade det af sin kompagnichef. Det udlø st e en klage t il
bat aljo nsledelsen, og den pågældende kompagnichef fik en repr imande af
bat aljo nschefen. 611 Episoden er måske væsent lig, fordi de danske st illinger var
under ko nst ant obser vat ion af de bosniske ser bere. Muligvis var der ser ber e på den
anden side af flo den, so m eft er at have obser ver et kroat iske o fficerer i de danske
st illinger, drog deres egne konklusio ner om dansker nes upart iskhed .
Chefsergent Alex Scho llert , som ar bejdede i bat aljo nsst aben, er indre de, at
bat aljo nen i august eller sept ember udar bejdede en nødplan for hurt ig t at ko mme
ud. Det var eft er hans mening korrekt , at dækningsanlæggene var i færd med at
blive revet ned eller brudt op, men det var , fordi ant agelsen var, at de danske
st yrker hurt ig skulle t il Øst slavo nien. Samt idig var d er fr ygt for, at "noget " kunne
ske. Der for gav ober st Jensen ordre t il at udarbejde en evakuer ingsplan ved navn
Plan Mjøl ner, så bat aljo nen kunne t række sig ud i løbet af kort t id. Det ført e t il et
sammenst ød melle m en af ko mpagni-chefer ne, ma jor Poul Borc hum, og
bat aljo nschefen. So m Alex Scho llert (AS) forklarede i 2011:
AS: Det er hel t korrekt, at man gi k i gang med at nedbryde dækningsanlæggene,
f ordi man skulle videre. Det var jo kendt, at man skulle til Østsl avoni en, så kunne
man godt pakke sammen. I den f orbindel se – det må Borchum have f ortalt di g –
blev der udarbejdet en evakueringsplan?
RP: Nej, det har jeg ikke hørt om.
AS: Nåh. Nej, jeg kan godt f orstå , han i kke har f ortalt om det, f or det var måske
det, der var årsagen til, at han røg hjem um iddelbart ef ter. Man gik i gang med at
lave... det kunne Kurt Mosgaard bekræf te...rent f aktisk blev hel e st aben indkal dt
til møde i Pet rinja f or at drøf te "Plan Mjølner", som var en evakueringsplan. Ti l
det møde mødte Borchum op f uldst ændig uf orberedt. Han havde ikke så meget som
en oversigt over, hvi lke af hans soldater der var til stede. Han havde ikke så meget
som et navn på, hvem der var t il st ede i lejren , eller hvem der havde orlov. Han
havde i ngenti ng f orberedt. Jeg skal hil se og sige, at hvi s der va r en, som bl ev
tosset der, så var det Jørn Jensen. Det var simpelthen f or voldsomt, at han af hans
kompagni- chef er kunne møde op og ikke have f orberedt en skid. 612
Samt idig beg yndt e ”nor malbilledet ” i o mrådet at ændre sig . Omkr ing den 1.
sept ember beg yndt e danske enheder at melde o m, at kroat erne var begyndt at
610
Erik Sørensen: ”Hjørring- Dvor tur-retur”. Upubliceret optegnelser 1996. Side 10.
Jensen 1996 side 95.
612
Interview Alex Schollert.
611
212
opmarcher e st ore t roppest yrker i o mrådet . Men det bør fr emhæves, at der er stor
uenighed o m, hvem der ment e at se eller høre hvad og hvor når. Chefsergent Ale x
Scho llert er indrede ikke, at der var t egn på, at "noget " konkret var på vej, og der
blev heller ikke t alt o m det i ho vedkvart eret . Han huske de dog, at han o m lørdag e n
den 16. sept ember var ude på 1. halvdel af den såka ldt e DANBAT - mar ch og over
en dist ance på 25 kilo met er så et st ort ant al kroat is ke so ldat er samt udst yr t il at
lave en pont onbro . Men han var meget kat egor isk o m, at det var noget , som sket e i
dagene – ikke uger ne – op t il angr ebet . Som han forklare de: "Om lørdagen
gennemført e en del af os den berømt e DANCON - march. Under den march kun ne
man hen over 25 kilo met er se, at der var ko mmet ut rolig mange so ldat er ned i
området . Der var r igt ig meget isenkram ved husene rundt o mkr ing , og du kunne
rent fakt isk se bro fældningsmat er iale t il at bygge pont onbroer. Det lå jo langs huse
for eksempel. Så et eller andet st ed kunne man nok forest ille s ig, at det nok ikke
var en skovudflugt , de var ude på. Man kunne jo godt gøre sig nogen t anker o m, at
der var ved at ske et eller andet . ” 613
Chefen for St absko mpagniet , major Poul Borchum, er indr e de, hvordan en kroat isk
br igadegeneral bad ham o m at sørge for at evakuere de danske lejre inden den 15.
sept ember uden direkt e at sige , hvad der så ville ske. Men det kunne han regne ud
ved at følge de kroat iske t roppebevægelser. 614 Som han selv fort alt e i en e- ma il,
underret t ede han per sonlig bat aljo nschefen Jør n Jensen ( JJ) o m det : ”Det var ca. 3
uger før, i august , idet vi obser verede at "pap" so ldat erne, blev skift et ud med
so ldat er der gik med hjelm og vest e og nyer e AK 47ére. Det var det jeg personligt
tog op og meldt e t il E -SEK, og t il JJ personligt , (han sad for -øvr igt i short s og t shirt , og slikkede so lskin, helt alene op ad en yder væg,) idet E-SEK var sat på
"andre" opgaver.” 615
Den danske kapt ajn Er ik Sørensen skr ev: ”I mellemt iden havde sit uat io nen i
området ændret sig. Der blev flere gange konst at eret t ransport er med
landgangsbåde og ant iluft vær nskanoner, hvilket blev indber et t et . Der blev skudt
fra ser ber ne mod vores kør et øjer, og vi blev der for befalet t il at køre med fragvest ,
når vi skulle uden for le jr en.” 616 Chefsergent Sven St røyberg fra infir mer iet
er indrede, at bat aljo nens milit ær e ledelse TOC’en flere gange blev or ient eret o m
kroat iske t roppebevægelser rundt om de danske FN - st illinger, men at beskeden
t ilbage hver gang lød, at der ikke var noget at bek ymre sig o m. 617 Over sergent
Bjar ne Hundevad er indre de, hvordan en kroat isk mort er -enhed iført slør ing i
ansigt et gik i st illing og sat t e deres mo rt erer op ikke langt væk fra hans ege n
post . 618
Kapt ajn Henr ik Heer is opfat t ede sit uat ionen so m et puslespil, hvor den enkelt e
br ik ikke fort alt e meget , men hvis det hele blev lagt sammen , dannede der sig et
foruro ligende mønst er. Sær lig t i løbet af de sidst e 14 dage blev det t e mønst er mer e
og mer e t ydeligt : "Vi r egist rerede også to eller t re gange , at der var t åregas i
lejr en, og o m det så var chikane , eller o m det var for at afprøve der es udst yr, det
ved vi så ikke. Men sådan cirka fjort en dage eller t re uger før kr igen ko m der
613
Ibid.
Interview Poul Borchum
615
E-mail fra Poul Borchum 28. oktober 2008.
616
Erik Sørensen: ”Hjørring- Dvor tur-retur”. Upubliceret optegnelser 1996. Side 10.
617
Interview Sven Strøyberg.
618
Interview Bjarne Hundevad.
614
213
meld inger o m bevægelser fr a mine pat ruljevogne og fra nogle af mine
spejderpat ruljer. Fra obser vat ionspost er kunne de r egist rere, at der blev ført
mat er iale fr em, og der var også meget andet milit ær akt ivit et . Vi kunne ikke se,
hvad der blev planlagt , men vi sendt e alle de her infor mat ioner t il
hovedkvart eret ." 619 I sine er indr inger fort alt e oberst Jørn Jensen, at han godt var
klar over, at der var et st ort ant al kroat iske st yrker i o mrådet – det var han blevet
infor mer et om den 14. sept ember – men at han også havde fået at vide, at der t ale
om en sk ydeøvelse, sa mt at han ville få det at vide , når de gik i gang med der es
øvelse. 620
Det er uklart , hvor for disse t egn blev ignoreret. En mulig forklar ing blev givet a f
den daværende næst kommanderende i DANBAT, Kurt Mosgaard. Han s kr ev i en email, at han ikke kendt e t il, hvilke infor mat io ner bat aljo nsche fen nøjagt ig fik, me n
at det ikke var usædvanlig t med mange forskellige infor mat io ner og r ygt er, so m
oft e var i modst r id med hinanden: "Vi havde ikke et sådant billede ud over, at der
blev udpeget o mråder, so m FN ikke måt t e køre ind i pga "sikker hedssit uat io nen" –
dvs eft er ladt e ser biske kampst yrker. Jeg ved ikke o m der befandt sig st ørre
kroat iske st yrker der, i givet fald ville de nat ur ligt ho lde sig skjult under
"radiot avshed". Mer e sandsynligt er det – at de ko m rullende nordfra få t imer før
og kun havde gennemført rekognoscer ing med befalingsmænd, evt . i civilt , for
ikke at afsløre planer ne. Blot en vurder ing/gæt fr a min side, det t e ville være
Standard Operating Procedure for en vest lig uddannet st yrke ". 621
En anden kilde
t il
uenighed
vedrører
spørgsmålet
om
bat aljo nens
eft erret ningssekt ion. Det hævdes fr a fler e sider, at DANBAT ’s eft erret ningssekt io n
i de dage havde indst illet sin virkso mhed – t ilsyneladende fordi medar bejder ne i
st edet skulle for berede forsvar sminist er Hans Hækkerups ko mmende besøg i
DANBAT. 622 Kurt Mosgaard kunne hverken be- eller afkræft e, o m den danske E sekt io n st adig var i dr ift i per ioden op til angrebet . Som han skr ev: "Jeg husker
ikke o m dele af E -SEK løst e andre opgaver i per iode, men det er ikke umuligt . Jeg
kan dog ikke bekræft e/ afvise det . Jvf. min dagbog/art ikler besøgt e Hækkerup os 13
SEP, hereft er var der nor mal st absar bejde, også i E -SEK." 623
Den næste storm
Den 12.-13. sept ember 1995 besøgt e forsvarsminist er Hækkerup, depart ement schef
Anders Troldborg og den est iske forsva rschef Aleksander E inseln den danske lejr
Camp Dannevi rke og rost e den danske indsat s. Oberst Jør n Jensen rejst e
eft er følgende hjem t il Danmark den 15. sept ember. Et par dage for inden den 9.
sept ember havde ledelsen beslut t et, at bat aljo nen sku lle sendes u d på den
t radit io nelle DANBAT - march (eller DANCON- mar ch) – en 30 kilo met er march
med en oppakning på 10 kilo, so m skulle gennemføres i løbet af 8 t imer. 624
Marchen var en t radit io n for at markere afslut ningen på en udsendelse , og det
forr ige ho ld – DANBAT ho ld 7 – havde også gennemført en t ilsvarende march de n
619
Interview Henrik Heeris.
Jørn Jensen 1996 side 99-100.
621
E-mail fra Kurt Mosgaard 28. april 2011.
622
Interview Poul Borchum & Interview Henrik Heeris & Interview Sven Strøyberg & Interview Bjarne Hundevad.
623
E-mail fra Kurt Mosgaard 28. april 2011.
624
Nyhedsbulletin nr. 12. STKMP/DANBAT 8/UNCRO/Camp Dannevirke. Dvor 9. september 1995.
620
214
3. august , dvs. dagen før den kroat iske offensiv. På grund af eft erret ninger o m et
forest ående angreb blev mar chen den 3. august afho ldt inde i selve Camp
Dannevirke, hvor so ldat erne måt t e marchere 69 g ange rundt for at ko mme op på 30
kilo met er. 625 Den næst e DANBAT - march blev so m nævnt afho ldt i t o dele – den
først e o m lørdagen den 16. sept ember og den anden mandag den 18. sept ember.
Både marchen den 16 . og 18. sept ember havde den ut ils igt ede ko nsekvens, a t de
danske so ldat er ved selvs yn kunne se , hvordan de kroat iske st yr ker gjorde sig klar
t il angreb, mens de t avst iagt t og dansker nes march. Kapt ajn Henr ik Heer is
underst regede, at han aldr ig ville have sendt sine so ldat er ud på en march , hvis han
havde anet , at et angreb var umiddelbart forest ående: "Jeg ved ikke , hvordan Esekt io nen behandlede de eft erret ninger , der kom sammen med indberet ninger, der
kom fra både mine kørende og gående pat ruljer. Men der int et , der kom ned t il os –
det kan jeg fort ælle d ig med garant i. E ller s ville vi aldr ig have vær et ude og
mar chere, da kr igen ko m. Aldr ig!" 626
Allerede mens mar chen foregik, kunne so ldat er ne høre art iller iild i det fjer ne,
selvo m nogle prøvede at affær dige med, at det nok var torden. Som kapt ajn Er ik
Sørensen skrev: "Ca. 4 km. fra DIVUSE passerede vi nogle c ivile kroat er, der på
t ysk medde lt e, at vejen t il DVOR var fo r far lig at bet ræde. Vi gr int e af det og
fort sat t e mod DVOR. Kano nt ordenen var nu af en sådan st yrke, at det ikke kunne
benægt es, at det var ART, der kunne høres. Nu begyndt e det at blive et spørgsmå l
om hvornår et nedslag ville lande ved os, idet st ykket vi gik, lå meget åbent og
kunne med let hed ses ovre fr a den ser biske de l. Vi beslut t ede os t il at fort sætt e
uanset hvad." 627 Heldigvis blev mar chen kort eft er afbrudt , og soldat erne kørt i
sikker hed t il Camp Dannevi rke, so m aller ede var under sporadisk beskydning.
Chefsergent Alex S cho llert er indre de meget t ydeligt , at han sad og t alt e i t elefo n ,
da den før st e granat kom susende over le jren i Dvor præcis klokken 09.50. 628 Kurt
Mosgaard skrev i en e- mail, hvordan han oplevede begivenheder ne:
Om morgenen 18 SE P checkede vi (batal jonsstaben) ved både FE og FNs sektor HQ, som f ortsat ikke havde oplysninger herom. Bemærk at i ugerne f ør havde
kroat erne f orbudt DA NBAT/FN adgang til områder i bagt errænnet. Dette blev l æst
som "rensningsoperationer", da der f ortsat var spredte serbi ske patruljer.
DANBAT patruljer blev mindst een gang beskudt af en sådan. Nu bagef ter gætt er
jeg på, at det var f orberedel se af opmarchområder. Jeg har hørt men kan i kke f å
det bekræf tet, at de to kroatiske angrebsbrigader kom rullende om natt en længere
nordf ra, hvor der ikke var FN -til stedeværel se. Når man i dag læser Richard
Holbrooks bog "to end a war" så står det klart f or mig, at det var en del af en
større plan til f remme af muslimsk kont rol med 51 % af BiH som f orudsætning f or
Dayton-af talen. Det er også kl art, at man vill e hol de det hemmeligt f or FN, da
dette i modsat f ald ville af sløre angrebet. I praksi s erkendt e jeg/ stab en (08.00 - )
en usædvanlig situation med f lere kroati ske soldater i området med gummibåde if m
morgenbrief ingen 18 SE P - meldinger f ra deltagere i DANBAT -marchen. De
kroati ske f orbindel sesof f icerer, som bl ev kontakt et, påstod øvel sesvi rksomhed. FE
og FN blev også kontakt et og kunne ikke bekræf te noget usædvanligt. Jeg bef alede
625
Erik Sørensen: ”Hjørring- Dvor tur-retur”. Upubliceret optegnelser 1996. Side 2.
Interview Henrik Heeris.
627
Erik Sørensen: ”Hjørring- Dvor tur-retur”. Upubliceret optegnelser 1996. Side 11.
628
Interview Alex Schollert.
626
215
marchen af lyst og alle deltagere retur til lej re og i beskyttel ses - shelt ere. Mi g
bekendt var all e i dækning da f ørste skud f aldt senere på morgenen. 629
E ft erhånden voksede bo mbardeme nt et i st yrke, og kampene r ykkede meget t æt på
den danske le jr Camp Dannevi rke. På den ene side r ykkede de angr ibende
kroat iske st yrker frem og prøvede at krydse Una - flo den for at skabe et brohoved
inde i selve Bosnien. Det drejede sig om elit en i den kroa t iske hær - hhv. den
såka ldt e Grom og Tiger- br igade. På den anden side af Una blev ser ber ne t ydeligvis
t aget på sengen. Chefsergent Alex S cho lle rt erindre de, at ser ber ne ved flodbredden
i begyndelsen st ak halen me llem benene og flygt ede , da kroat erne angre b. Men det
varede ikke længe, før ser ber ne ko m sig over overraskelsen og beg yndt e at besvar e
ilden med voksende st yrke. 630 Bo mbardeme nt et af den danske lejr voksede t il et
infer no med over 350 t unge granat -nedslag i lejren. To danske so ldat er blev dræbt ,
mens 14 blev såret , da en bunker fik en fuldt ræffer. 631 Kapt ajn Er ik Sørensen
skrev, hvordan ser ber ne sat t e kampfly ind mod kroat erne:
Vel ankommet tilbage til stilli ngen og ef ter have orient eret mandskabet, hørt e vi
f ly i luf ten. Vi hørte de beskød UNA -f lodens bredder, og f orsvinde. I radioen blev
der talt om t re serbi ske f ly, der beskød f lodbredden, hvor kroat erne havde f orsøgt
at lave overgang. Dette var kun 500 met er f ra vores stilling. Li dt senere kom de
tre f ly tilbage. Denne gang kastede de klyngebomber . Der var heref ter totalt
stilhed i ca. 30 minutt er. Det var som om alle parter lige skulle sunde sig oven på
dette. Få minutter ef ter begyndte, den f … KVG, der igen havde placeret sig ved
vores stilling, at skyde. I baggrunden kunne vi høre den el ler de k roati ske
raketkasters skydni nger. Så startede MT og senere ART. Dette blev sel vf ølgelig
returneret af serberne. Zaggermi ssiler blev aff yret hen over hovedet af os. 632
Det kroat iske angr eb døde ud, og det lille kroat iske broho ved på den anden side a f
Una blev rømmet . Kampene fort satt e den eft er følgende dag, hvor yder ligere seks
danske so ldat er blev såret af ser bisk mort er - ild. Blandt dem var t o konst abler, so m
blev såret , da ser bisk ild ramt e den ambulance , de kørt e i. 633 Så snart kampene
begyndt e at aft age, blev der givet ordre t il at indlede en evakuer ing af de t o
danske le jr e den 19. sept ember. E vakuer ing fandt st ed med kort varsel , og de
danske last biler måt t e køre gennem et område, hvor kroat iske so ldat er hvilede ud
eft er deres mis lykkede forsøg på at kr yd se Una. 634
Selve evakuer ingen udløst e et ledelsesopgør mellem o ber st Jensen og major
Borchum. Majoren evakuerede sig selv og sine so ldat er ud af Camp Dannevirke
den 19. sept ember og eft er lod en lille sikr ingsst yr ke på 20 so ldat er t il at bevogt e
rest erne af le jr en – herunder et st ort ammunit io nsdepot . Det fik o berst Jensen t il at
beordre ham t il at køre t ilbage t il le jren, fordi han ment e, at han havde svigt et sit
ansvar. Senere blev ma jor Borchum hjemsendt . Som majoren sagde t il dagbladet
Politiken, da han ko m hje m: ”Jeg er ko mmet hjem på grund af en perso nlig st r id,
629
E-mail fra Kurt Mosgaard 28. april 2011.
Interview Alex Schollert.
631
Faber. Politiken 24. september 2000.
632
Erik Sørensen: ”Hjørring- Dvor tur-retur”. Upubliceret optegnelser 1996. Side 13.
633
Lahrmann. Danske Officerer nr. 10, oktober 2001.
634
Interview Henrik Heeris.
630
216
der udvik lede sig et døgn eft er angrebet . Mere kan jeg ikke sige, før jeg har
snakket med Hærens Oper at ive Ko mmando. Jeg vil jo også ger ne være ansat i
milit æret t ir sdag.” 635 Over for undert egnede har den nu pensio nerede major
Borchum forklaret , at oberst en var t ræt af ham, fordi han eft er o ber st ens mening
havde lidt for gode forbindelser med den danske presse. Ober st en ment e også, at
det var en fejl, at han havde for ladt lejren og kun eft er ladt 20 so ldat er. Me n
oberst en lo vede ham, at hvis han t og hjem fr ivilligt , ville det ikke få t jenest elige
følger for ham, og at det løft e blev ho ldt . 636
Evakuer ingen ud løst e også en diplo mat isk kr ise mellem Danmark og FN, fordi FN
havde sagt nej t il en dansk anmo dn ing om luft angreb. Under beskydningen o m
aft enen den 19. sept ember havde danske FAC’ere nøjagt ige koordinat er på e n
ser bisk kampvogn, so m skød på den danske le jr Camp Bülo w og lidt mindr e
nøjagt ige koordinat er på de for modede art iller i- og mort er-st illinger, so m også
beskød lejren. 637 Officie lt t illod FN ikke luft angreb, fordi det danske
måludpegningsho ld ikke var i posit io n , da anmodningen o m luft angreb ble v
fremsat . Da de var ko mmet i posit io n var beskydningen aft agende , og mørket ved
at falde på. Uo fficie lt ville FN ikke bo mbe, fordi kr it iske fr edsfor handlinger var i
gang, og fordi FN’s ledelse i Zagreb ment e, at beskydningen kunne st oppes
gennem diplo mat i. 638
Hvad gik der galt?
Som det fremgår, gik der flere t ing galt i DANBAT den 18 .-19. sept ember. Blan dt
andet svigt ede den danske eft erret ningsindsat s fuldst ændig. I en rapport dat eret
den 14. okt ober 1995 skrev ober st Jørn Jensen lakonisk:
DANBAT f ik imidlertid ingen oplysninger om det f orestående angreb f ra de
myndigheder, hvortil der var etabl eret f o rbindelse. Derimod blev der ved f lere
lejligheder opl yst, at (bort censureret) hyppigt rokerede rundt, at der var en
”gentleman agreement” vedrørende ikke -skydning over grænsen samt at
(bortcensureret) i øvrigt var i gang med øvel sesvi rksomhed. DANBAT f ik i ngen
oplysninger f ra f oresatte FN -myndi gheder eller national e myndigheder om et
f orestående kroati sk angreb. 639
Ikke alle er enige i det synspunkt . Mindst en o fficer fra DANBAT – major
Borchum – skrev i et brev, at kroat erne advarede o m, at de for beredt e e t nyt
angreb:
Det var alm. kendt i Hovedkvarteret hos OB Hesselbjerg 640 at Kroaterne vill e
starte et angreb på serberne, gennem vores lini er ud mod f loden Una. Staben i
vores batal jon var helt ell er delvi st ori enteret om det f orvent ede angreb, men ikke
635
”Min samvittighed er ren”. Ritzaus Bureau 25. september 1995.
E-mail fra Poul Borchum 21. oktober 2008.
637
"Redegørelse vedrørende evakuering fra lejre m.v. samt manglende flystøtte til DANBAT i forbindelse med
beskydningen 18 og 19. sep. 1995". Forsvarskommandoen 28. september 1995. Side 6.
638
Pimonov & Fleckner. Ekstra Bladet 23. september 1995.
639
„Erfaringer fra krigshandlingerne 18-19. sep.” DANBAT 8/UNCRO 14. oktober 1995. Side 2.
640
Bjarne Hesselberg var ikke længere i Kroatien i 1995. Han var som tidligere omtalt dansk forsvarsattache i Bonn.
636
217
alle var orient eret om størrel sen. Men OB Jensen tog hjem til Danmark f or at
holde f oredrag om situationen dernede og da han kom tilbage ”nåede” han ikke
f rem til kampl inien, men blev bagerst i opst illingen. Det var måske f ordi han
havde f ået krig nok, idet d er var en krig i gang da han overtog kommandoen, f ør vi
andre kom. Det havde ihvert f ald påvirket holdet f ør os gevaldigt. 641
Major Borchum er en int eressant kilde, men også proble mat isk pga. hans dår lige
for ho ld t il oberst Jensen. Jeg har uden held prøvet at få bekræft et fra anden side,
at kroat erne ligeso m før den 4. august advarede DANBAT o m, at et angreb var på
vej. T vært imod bekræft ede både Mosgaard og Scho llert hver for sig, at
hovedkvart eret i DANBAT ikke var bekendt med eft erret ninger o m et muligt n yt
angreb. Det t yder ikke på, at der var no gen o fficie l advar sel o m et nyt kroat isk
angreb.
Der imod bekræft er flere andre – t ypisk dem, so m var ude i felt en – at der var
indikat ioner på, at kroat erne forberedt e noget . Med andre ord, at de med deres
egne ø jne kunne se, at der foregik et eller andet . Disse oplysninger må også sæt t es
ind i en st ørre ramme. For det før st e var o mrådet st adigvæk en kr igszone og
selvo m Krajina-ser ber ne var blevet et nisk udrenset , så blev der st adigvæk kæmpet
vo ldso mt i Bosnien lige på den anden side af Una. Der var i løbet af sept ember
flere skudvekslinger me llem ser biske og kroat iske st yrker hen over floden Una og
der blev også skudt eft er danske FN -soldat er. T ilst edeværelsen af t o kroat iske
elit e-enheder med bro mat er iale og både burde have vær et et fingerpeg om, at
kroat erne for beredt e et eller andet . E ft er fordr ivelsen af 250.000 Krajina -ser bere,
kunne dansker ne heller ikke regne med en posit iv ser bisk ho ldning. På det
t idspunkt bo mbede NATO desuden de bosniske ser ber e , og selv hvis kroat erne ikke
for beredt e noget , var det ikke ut ænkeligt , at de bosniske ser ber e på et eller andet
t idspunkt ville ret t e skyt set mod soldat er fra et NATO - land.
Der var også andr e t ing , so m ikke fungerede eft er hensigt en – eksempelvis har alle
danske so ldat er siden 1952 vær et under lagt den såkaldt e Kongelige Forho ldsordre,
so m er en st ående ordre om at besvare et angreb med magt uden at afvent e ordre
oppefra. Den Kongelige Forho ldsordre var et result at af den t yske besæt t else 9.
apr il 1940 og fr ygt en for en gent agelse under Den Ko lde Kr ig. Major Borchu m
hævde de, at ilden ikke blev besvaret , fordi den Ko ngelige Forho ldsordre var sat ud
af kraft . 642 Det blev bekræft et af kapt ajn Erik Sørensen, so m i et brev skrev: "Det
var oplyst , at vi ikke måt t e ret urnere ild, idet vi så valgt e side. So m FN so ldat ska l
vi vær e neut rale. " 643 Det best r ides på den anden side af oberst Jensen, so m i sin
rapport skrev, at der flere gange blev anmo det om at åbne ild mod de ser biske
st illinger, so m skød mod den danske lejr: ” ...TOW kan nedkæmpe må l ud t il 3500
m og TOW- sekt io nen anmodede 3 gange KC o m t illadelse t il at sk yde. Det t e ble v
ikke imødeko mmet på t rods af, at KMP var ber et t iget t il at åbne ild, og BT N
herudover bemyndigede KC hert il på KMP forespørgsel 18. SEP kl. 15.01. B TN
har ikke kendskab t il, hvor for KC valgt e ikke t age TOW -sekt ionen i brug.” 644 Den
daværende ober st løjt nant Kurt Mosgaard skrev o m det i en e- mail:
641
Brev Poul Borchum 21. maj 2009.
Interview Poul Borchum.
643
Brev fra Erik Sørensen 6. juli 2010.
644
„Erfaringer fra krigshandlinger 18-19. sep.” DANBAT 8/UNCRO 14. oktober 1995. Side 4.
642
218
Borchum anmodede på et ti dspunkt over radioen mi g om tilladelse til at bekæmpe
en sebisk (sic) stilling på den modsatte side af f loden med PVRDEL, hvil ket han
straks f ik bemyndigelse til. Det vist e si g senere, at han i kke udnyttede dett e,
hvilket i ndledni ngsvis undrede mig. PVRDEL m.f l. bebrejder ham dette, det gør j eg
derimod ikke. Der var tale om en bemyndige lse, som han kunne gøre brug af , men
han skønnede anderledes, hvilket er OK. Som jeg har læst det, så kunne PVRDEL
ikke med 100% si kkerhed sige, at pgl. serbiske stilling (luf tværnskanon) skød imod
Dvor-l ejren.MMTSEK blev også sat i sti lling i Kostaj nica ( jeg søgte selv op ti l
enheden) men vi kunne ikke udpege mål pga usigtbart vej r (regn, hen på af tenen).
HVIS vi havde erkendt mål, som beskød DANBAT, så ville vi have skudt. I den
konkrete situation (vi havde ikke morter - og artilleripejl eradar) vill e vi ha ve skudt
i blinde med ri siko f or colleteral damage (ci vile tab). 645
En t redje t ing, so m gik galt , var selve le jrens placer ing. Det skal under st reges, at
lejr ene Camp Bülo w og Camp Dannevi rke ikke var placeret ud fr a kr igsmæssige
hensyn, men for at underst ø t t e en fredsbevarende operat io n. Men allerede i 1992
havde den daværende chef for HOK, generalløjt nant Hillingsø, haft st ore
bet ænkeligheder mht . placer ingen af le jrene . Specielt Camp Dannevi rke vo ldt e
ham ho vedbrud:
Placeringen var uhensigtsmæssig...den var f or spredt. Bataljonen kunne i kke
f orsvare si g i det område den lå. Bataljonens hovedkvarter lå f or f oden af en høj
skrænt...klippeskrænt...hvor f olk kunne stå oppe og på 100 meters...50 met ers
af stand skyde ned i lej ren. Den l å med ryggen ud imod Una -f loden ned mod
Bosnien-Hercegovina, f ordi at der var f red der, men det havde der ikke været f ør,
der kunne nemt komme krig der og det kom der altså også. Den lå f uldstændi g
ubeskyttet mod alle, den kunne slet ikke forsvares og det var helt umuligt f or dem .
Jeg ønskede den f lyttet, men det lykkedes aldrig. 646
Det er svært at fælde en samlet dom over, hvad det nøjagt ig var, som gik galt i
Krajina i Kroat ien i 1995. Ikke mindst fordi der er så d iverger ende ho ldninger t il ,
hvad der gik galt og i så fa ld hvor fo r. En t ing st år imidlert id meget klart :
DANBAT var – i mo dsæt ning t il DANSQN i Bosnien – hverken ment alt eller
mat er ielt klar t il at kæmpe , såfr emt det blev nødvendigt . Tvært imod syne s
bat aljo nen i hø j grad at demo nst rere den "for sjo v" - ment alit et , so m
milit ær hist or iker Michael Cle mmesen ment e, var en af de vær st e konsekvenser a f
Den Ko lde Kr ig for Forsvaret . Som Henr ik Heer is forklare de, så var det st ore
problem med DANBAT i senso mmeren 1995, at for mange st absofficerer anså
missio nen for at være en opr ydn ingsmissio n: "De st abso fficerer , der var der nede,
var jo heller ikke gearet t il på nogen måde at arbejde operat ivt . Det var jo
st abso fficer er med en administ rat iv baggr und, pr imært . Beklager, det var det !" Der
var med hans ordvalg for meget "badefer ie" ove r miss io nen, og det beseglede
bat aljo nens skæbne. 647 Det synspunkt blive r t il dels bakket op af Kurt Mosgaard,
skønt han valgt e at placer e ansvaret hos de hjemlige mynd igheder og hos FN. E ft er
hans mening blev oberst Jør n Jensen ufort jent gjort t il syndebuk: "Jeg syne s
645
E-mail fra Kurt Mosgaard 28. april 2011.
Interview Kjeld Hillingsø.
647
Interview Henrik Heeris.
646
219
der imod, at der manglede opbakning fra de, so m havde sendt os ud
(FN/ fo lket inget /reger ing) uden det for nødne mat er iel. Landet var simpelt hen uvant
med kr ig i en sådan for m. For os derude var det so m en kamp på t o fro nt er, 60 %
t il opgaven, incl. få alle hele med hjem, rest en t il at forsvare os. Jensen var nok
ikke vellidt af alle (han deler vandene i t o..., nogle glade, nogen meget lidt glade),
men han gjorde hvad han kunne og har ikke fort jent at blive hængt ud." 648
Det hjemlige efterspi l
Udlæg ningen o m, at kampene den 18 .-19. sept ember ko m so m en o verraskelse ,
blev meget hurt ig godt aget hjemme i Danmark, hvor det mest e af den po lit iske
diskussio n i st edet ko m t il at dreje sig o m , hvor vidt FN handlede r igt ig ved ikke at
t illade flyst øt t e t il de danske st yrker. Forsvar sminist er Hans Hækkerup fremlagde
en officie l redegørelse den 29. sept ember i Det Udenr igspo lit iske Nævn, me n
redegørelsen t og ikke st illing t il ledelsesst r idigheder ne i DANBAT , eller t il
hvor for DANBAT blev t aget på sengen, men der i mo d kun t il hvor for FN ikke ville
aut orisere et luft angreb på de ser biske st yrker den 19. sept ember. Konklusio nen på
redegørelsen var, at ingen kunne gøres ansvar lig , og at alle havde handlet korrekt .
Vejr et havde været for dår lig t il at t illade et luft ang reb, og kun et ud af t re mulige
mål kunne udpeges med sikker hed. Dert il ko m, at der var alt er nat iver t il et
luft angreb, såso m diplo mat i. 649
Samme dag udsendt e HOK og de milit ære
personaleorganisat ioner ( herunder CS og HKKF) en pressemeddele lse, so m
rummede en gennemgang af hændelsesfo r løbet den 18 .-19. sept ember. Det ble v
bl.a. skrevet , at de nødvendige dækningsanlæg både blev bibeho ldt og fort sat
udbygget , samt at hverken FN eller DANBAT kunne have forudset det
overraskende kroat iske angreb. At det kroat isk e angr eb sket e eft er en per iode med
t ilt agende spændinger og skydninger fremgår ikke. T vært imod st år der i
pressemeddelelsen, at angrebet kom eft er ”en længer e relat iv fr edelig per iode.” 650
Det er også en sandhed med modifikat ioner, at de danske dækningsanlæ g ble v
bibeho ldt og løbende udbygget . Ganske r igt ig gjorde nogle enheder det , men det
var, fordi de ignorerede en ordre om at nedbr yde dem.
Sagen slut t ede ikke, og sær lig dagbladet Ekstra Bladet fort sat t e i lang t id med at
bore i, hvad der var sket , hvilk et ført e til fler e kr it iske art ikler. Det var muligt ,
fordi Ekst ra Bladet t idligere havde haft den gar vede kr igsreport er Jan St age i
området , som besøgt e DANBAT og havde t alt med ma jor Borchum. Jan St age
rett ede i en art ikel den 22. sept ember en direkt e an klage mod ober st Jensen:
Men Forsvaret har også set f ra en anden vinkel været skyl dig: Dvor-lej ren er et
godt eksempel. Den bl ev placeret på Una -f lodens nordlige bred i 1991. Med årene
blev den udbygget og sikret. Men den blev liggende i et l andskab, hvo r krigen
skif tede karakt er, og hvor magtf orholdene ændrede si g radi kalt gennem de senest e
par måneder. Alligevel vendte f orsvaret det blinde øje til lejrens st adig mere
truede beliggenhed. Der blev gentagne gange henvi st til FN. "FN havde det
af gørende ord at skull e have sagt." M en det passer ikke. Forsvaret har løj et f or
648
E-mail fra Kurt Mosgaard 28. april 2011.
”Intet grundlag for kritik siger Hækkerup”. Ritzaus Bureau 29. september 1995.
650
"Pressemeddelelse fra Hærens Operative Kommando og de militære personaleorganisationer". 29. september 1995.
Side 2.
649
220
den danske bef olkning. FN har anbef alet , sågar kraf tigt opf ordret til rømning af
Dvor-l ejren. Danske f ront -of f icerer har været eni ge deri. Dvor-lej ren var den
bedst e skydeskive i hele områ det. Alligevel vendt e 'høge' i det danske of f icerskorps
sig imod tanken. En tilbagetrækni ng f ra Dvor-l ejren ville være karriere - skadeligt.
(...) Der eksi sterer sål edes hug -og- stik-f aste udt alel ser om, at højt stående FN off icerer kraf tigt insi sterede på, at Dvor-l ejren blev f orladt. Den danske
bataljonschef , oberst Jørn Jensen, modsat te sig imidl ertid dett e f ornuf tige f orslag.
Da det serbi ske angreb på Dvor-l ejren i ndtraf , løsrev obersten sig f ra sin f erie i
Danmark samt en række f oredrag og vendte tilbage t il Kroatien, men ikke t il Dvorlejrens ruiner, og beordrede en regl ementeret og sund -f ornuf t-tilbagetrækning
standset. Obersten ville se lej ren bemandet igen. Argumentet var, at "stat ens
værdier" skull e beskyttes. Noget videre hensyn til menneskelige omkos tninger blev
der i kke t aget. Siddende bredrøvet på ryggen af danske f ront - soldater, der
prof essionelt har præsteret at holde skanser, der f or længst burde have været
f orladt, og som har t aget urimelige t ab, har of f icerer som oberst Jørn Jensen også
et ansv ar f or tragedien i mandags i Dvor- lejren. 651
Art iklen er præget af flere mis forst åelser. Dvor - lejr en blev et abler et i 1992 og
ikke i 1991. Lejrene lå ganske r igt ig uhensigt smæss ig, men de var placeret ud fr a
et FN-perspekt iv og ikke med t anke på at føre kr i g. Det var også hensigt en, at
t række DANBAT ud, men processen blev for sinket med flere uger fordi det var
uklart , om de danske so ldat er skulle hjem eller t il Øst slavonien. E ft er
beskydningen den 18 .-19. sept ember ble v le jr ene beordret evakueret så snart de t
var muligt , og int et t yder på, at der nogensinde blev givet en ordre om at blive
eller vende om. Den enest e , so m blev beordret t il at vende t ilbage t il lejren , var
chefen for St absko mpagniet , major Borchu m. Ikke hele bat aljo nen. Det bør
desuden bemærkes, at "st at ens værdie r" også o mfat t ede st ore mængder af
ammunit io n, so m helst ikke måt t e falde i kroat ernes hænder. Ekstra Bladet s
kr it iske dækning af ledelsen af DANBAT gjorde indt r yk i Forsvaret og fik o berst
Jensen t il at skr ive i sin endelige rapport o m hændelsesfor løbet : "Generelt for løb
pressedækningen ved BTN på en god måde med BTNCH so m den cent rale figur.
Enest e "uheld" var en negat iv/ sent at ionshungr ende (sic) jour nalist s int er view med
CH/ST KMP. " Lidt længere nede anbefalede han, at Forsvar ede skulle lægge Ekst ra
Bladet på is i me llem et halvt og et helt år. 652
Sagen fort sat t e imidlert id med at spøge i fler e måneder eft er , og i febr uar 1996
besvarede for svar sminist eren et § 20-spørgsmål i Fo lket inget st illet af Vill y
Søvndal fra S F, o m hvor for DANBAT v ar blevet overrasket af det kroat iske
angreb, og o m for svar sminist erens besøg i den danske lejr havde påvir ket
beredskabet . Forsvarsminist er en gent og , hvad der t idligere var blevet sagt eller
skrevet : At der ikke var nogen klare indikat ioner på et forest åe nde angreb, og at
det kom so m et lyn fra en klar himmel. Han o mt alt e også, at infor mat io ns -t jenest en
(dvs. bat aljo nens eft erret ningsvirkso mhed) var blevet droslet ned, men ikke
indst illet før angrebet . Han afvist e kort sagt , at hans besøg ( so m under alle
651
652
Stage. Ekstra Bladet 22. september 1995.
„Erfaringer fra krigshandlinger 18-19. sep.” DANBAT 8/UNCRO 14. oktober 1995. Side 15.
221
omst ændigheder fandt st ed cirka en uge før angrebet ) havde haft nogen bet ydning ,
og at angrebet havde været t il at forudse. 653
Hele sagen er int eressant , fordi det var enest e gang, at dele af den danske presse
skrev negat ivt o m den danske FN - indsat s. Jan St age ho ldt på sin egen faco n liv i
hist or ien ved i 1997 at udgive romanen De andres krig, der bygger meget på
virkelighedens begivenheder og perso ner. Det faldt en del anme ldere for br yst et ,
og bl.a. jour nalist Poul Behr endt skr ev en hård anmeldelse i Weekendavi sen: "V i
må hereft er t ro, at major en var en drukkenbo lt med hjert et på ret t e st ed og hans
chef en kar is mat isk bangebuks, der lige nåede at st ikke af t il Vedbæk, inden
bo mben fa ldt . Det er et st ykke infa mt æst et ik, so m Jan St age ikke engang t urde
vedst å, da han i t v-avisen t irsdag aft en havde et helt kvart er t il at fast slå, o m hans
fremst illing og placer ing af det konkret e ansvar var korrekt eller ej." 654 Bogen gav
inspirat io n t il filminst rukt ør Ole Roos' TV - film Majoren fra 1998 med Søren
P ilmark i ho vedr o llen, skønt forbindelsen melle m, hvad der sket e i Kroat ien i
senso mmer en 1995 og handlingen i TV- filmen, er minimal. I st edet handler det
mest e af filmen o m den menneske lige pr is, so m so ldat er bet aler ved at have været
udsendt t il en kr igszone.
Med hens yn t il DANBAT blev de flest e soldat er i uger ne eft er evakueret hje m t i l
Danmark. Cirka 140 so ldat er – herunder kapt ajn Henr ik Heer is – blev t ilbage og
gik i gang med at nedbr yde de sønder skudt e lejre, mens en ny midlert idig lejr ble v
bygget op ved Pet r inja . Hvad der ikke kunne t ages med fra de ødelagt e lejre ble v
samlet i en bunke, over hæ ldt med 600 lit er benzin og brændt af i et kæmpebål, der
kunne ses så langt væk so m i den kroat iske hovedst ad Zagreb o ver 50 kilo met er
væk. Da han og de sidst e andre so ldat er kom hjem t il Danmark, blev han noget
overrasket over at opleve , hvordan Forsvaret nær mest prøvede at undgå ham og de
andre vet eraner fr a Krajina:
Da vi kom hj em, var der ingen, der vill e røre os med en ildtang, Robert. På det
tidspunkt var man i gang med at hverve til Den Int ernational e Brigade og brugt
rigtig mange penge på det. Der var ingen , der vill e røre mine soldat er med en
ildtang. Jo, hvi s de henvendte sig di rekte , så kunne de f å hjælp. Det er lidt den her
holdning, som den nye f orsvarschef ell er f orsvarsminist er også siger, "jamen hvi s
soldat erne har brug f or hjælp , så må de gå ad de normal e kanal er" (...) Da jeg
kom hjem med de sidste 20 soldater i Kastrup Luf thavn , stod der ingen
repræsent anter f ra regi ment et el ler f ra nogle andre steder. Vel kommen hjem,
Henri k. Altså f orklaringen var jo, at vi kom så sent, ikke. Nej, vi skull e glemmes.
Det var den f ølelse, j eg havde. Vi skulle holdes l idt på af stand og gemmes væk –
det var den f ølelse, jeg havde. Jeg t ror også , det er det, der har skabt rigti g mange
f rustrati oner hos mange af mine soldat er. 655
Mange andre so ldat er bekr æft er den samme oplevelse. Kapt ajn Er ik Sør ensen
husker, at han sammen med andre so ldat er gennemgik en kort debr iefing i Karup,
men ikke mere. 656 Denne ho ldning var ikke uden o mkos t ninger, og alene fra Heer is'
653
Folketingstidende. Forhandlingerne i Folketingsåret 1995-96. Bind 6. 147. årgang. J.H. Schultz Grafisk A/S
København 1997. Side 3920.
654
Behrendt.Weekendavisen 5. september 1997.
655
Interview Henrik Heeris.
656
Brev fra Erik Sørensen 6. juli 2010.
222
enhed endt e to soldat er med at begå selvmord, mens fler e andre blev mærket for
livet . 657 Det s ynes desværre at være sympt omat isk for hele begivenhedsfor løbet .
Men posit ivt lært e Forsvaret også nogle t ing, so m ko m t il gavn senere , so m
daværende ober st løjt nant Kurt Mosgaard fremhæve de:
Der blev gjort nogle takti ske erf aringer (altid medbringe ell er have sikker støtt e
f ra egne kampvogne, artill eri - og morterpejleradar, pansrede køretøjer, artilleri,
øget ef terretningskapacit et, f o rholdet til pressen (de kunne bl.a. ringe direkt e til
os, da numre var kendt - kunne reelt blokere f or en del linier), placering af lejre
(reelt er der f å valgmuligheder i nye missioner men alli gevel), indretning af
beskyttel sesrum etc. Også mange erf ari ng er med stress-ramte soldater, som vi
desværre har bygget på siden. Der er skrevet lange erf aringsrapport er om al t
dette... Og så var der nok nogl e incl. ledende of f icerer og politikere som f ravalgt e
FN i nogen tid - gælder også det internati onale samf und g ennem Daytonaf talen. 658
Sammen fatning
Forsvaret s indsat s i UNP ROFOR melle m 1992 -1995, kan ikke under vurder es på
nogen måde. Hvis korvet t en Olf ert Fi scher s miss io n t il Mellemøst en i 1990 var
den symbo lske st art på Forsvar et s ro lle i den akt ivist iske udenr ig spo lit ik, så var
Forsvaret s indsat s på Balkan den prakt iske st art . Indsat sen i det t id liger e
Jugoslavien var også væsent lig i at skabe, hvad der bedst kan bet egnes so m e n
civil- milit ær pagt . Forsvaret skulle fr emo ver kæmpe mod "indirekt e t rusler "
(et niske udrensninger, po lit isk undert rykkelse, t errorisme et c.) og for
kombinat io nen af demokrat i og menneskerett igheder . Det var en meget succesfuld
pagt og dannede grundlaget for en for nye lse af de civil - milit ære re lat ioner. De
indbyggede selvmodsigelser dukkede først eft erhånden frem.
Hvad siger Forsvar et s indsat s o m den demokrat iske kont rol?
Har der været ænd ringer i den poli tiske kont rol (både institutionelt og
normativt)?
Den demo krat iske kont rol var i høj grad ident isk med obj ektiv kont rol. FKO påt og
sig endda en st ørre kont rol med processen end hidt il ved at nedlægge FNAfdelingen og lægge ansvaret for Hær ens int er nat io nale opgaver under HOK.
Init iat ivet t il at sende ve lbevæbnede danske FN -so ldat er ko m også fra FKO og
HOK. Det t e bet yder imidlert id ikke, at polit iker ne på nogen måde blev
”manipuleret ”. Tvært imod t yder meget på, at der specielt o mkr ing beslut ningen o m
at sende DANSQN fandt en meget int ens dialog st ed, hvor forsvarschefen fler e
gange måt t e forklare og forsvar e det kloge i at sende kampvogne. Selv spørgsmålet
om kampvognenes vægt blev r ejst og diskut eret . Beslut ningsprocessen illust rerer
på mange måder de kvalit et er, so m obj ektiv kontrol har med på den ene s ide en
milit ær faglig rådgivning og på den anden side en po lit isk ledelse, so m er nød t i l at
veje de po lit iske og milit ære for ho ld op mod hinanden. Det t jener t il de danske
polit ikeres ros, at de sendt e DANSQN ud so m en velbevæbnet st yrke og med en
klart afgrænset opgave. Selvo m Forsvar et i 1993 -1994 kun havde en begrænset
evne t il at gå ”out of ar ea”, så var opgaven med at forsvare et afgr ænset geografisk
657
658
Interview Henrik Heeris.
E-mail fra Kurt Mosgaard 28. april 2011.
223
område inden for muligheder nes gr ænse. Hvis den danske reger ing havde givet
eft er for FN’s pres, ville den fordel være gået t abt .
Men ligeso m hist or ien o m den mærkelige episode med hunden, der ikke gøede midt
om nat t en, er det også værd at hæft e sig ved de t ing, so m gik galt . Fordr ivelsen af
cirka 250.000 Kr ajina- ser bere og herunder massakr er på sagesløse civile for
øjnene af danske so ldat er må bet egnes so m et alvor ligt neder lag. Det er
overraskende, at begivenhederne i Kroatien i senso mmer en 1995 ikke har været
genst and for st ørre polit isk, milit ær eller forskningsmæssig int eresse. Det er også
påfaldende, at DANBAT i Kroat ien t o gange lod sig overraske af kroat iske angreb
inden for en kort t idsper iode. Det bur de have medført kr it iske spørgsmå l fr a
polit isk ho ld, men i st edet handlede diskussio nen i slut ningen af sept ember 1995
meget snævert om, hvor vidt FN havde svigt et ved ikke at t illade luft angreb. FN
begik mange fejl i det t id ligere Jugos lavien, men det er for over flad isk at mene, at
Danmark kan få ær en for at sende kampvogne t il Tuz la, men ikke ha ve noget
ansvar for, hvad der sket e i Krajina. Når det så er sagt , t yder en del på, at
Forsvaret drog den korrekt e lære af , hvad der var sket ved fr emo ver at forberede
danske so ldat er bedre og sørge for en bedre bevæbning. Essensenen af obj ekti v
kontrol er net op, at reger ing og Fo lket ing vedt ager det polit iske grundlag for brug
af milit ær magt , men over lader det t il Forsvaret at sørge for de milit æ re det aljer.
Har det påvi rket den mi litære effektivi tet (dvs. evnen ti l at ud føre de politi sk
fastsatte mi litære opgaver) ?
Forsvaret havde so m sagt i st art en af 1990’er ne kun en begrænset evne t il at gå
”out of ar ea”. So m den t idligere Chef/ HOK Kjeld Hi llingsø fr emhæver, krævede
det en st or indsat s fra hele Hæren at sende en bat aljo n t il Kroat ien i 1992. E n mere
skjult svaghed var, at Hær en ikke var upåvir ket af en lang fr edsper iode, hvor kun
få danske enheder havde oplevet kr ig eller været i kamp melle m 1864 og 1989.
”Hvad skal det nyt t e”- ho ldningen havde heller ikke eft er ladt Forsvaret upåvirket .
Ph.d. og ekst ern lekt or Jeppe P lenge Traut ner har for muler et det på den måde, at
Forsvaret i 1990’er ne mere var præget af ”t opmave” end af ”t opfor m”. Det
forklar er Forsvaret s noget blandet indsat s i det t idligere Jugoslavien. Ønsket o m at
køre den danske indsat s i UNP ROFOR på en mer e ”kr igsmæssig” måde gav
Forsvaret en række fordele , so m andr e lande med en mere t radit io nel ho ldning t i l
FN-operat ioner ikke havde. Sær lig beslut ningen o m at sende DANS QN afspejler en
t idlig og meget realist isk forst åelse af for ho ldene i Bosnien, selvo m kampvognene
ikke var noget mir akelmiddel og he ller ikke kunne st oppe de konst ant e
art iller ibeskydninger. Men de var på den anden side et st ort fremskr idt i for ho ld t il
de udfordr inger , FN st od over for. Det er også muligt at fr emhæve den danske
eft erret ningsindsat s.
Det er samt idig nødvendig t at nævne en r ække svagheder i den milit ære
effekt ivit et , som ikke mindst kom t il udt ryk i DANBA T (både Ho ld 7 og Hold 8) i
Kroat ien i august og sept ember 1995. Det er bl.a. urovækkende at læse, at Ho ld 7
havde st ore mængder defekt ammunit io n og store mængder håndvåben, so m ikke
kunne bruges. Men det er også urovækkende at høre for skellige perso ner p å Ho ld 8
fort ælle o m, hvordan nogle enheder fulgt e en ordre om at nedbr yde
dækningsanlæg, mens andre enheder t vært imod udbyggede deres. E ller at høre o m ,
hvordan enheder i felt en iagt tog en kroat isk opmarch, hvis bet ydning ikke blev
224
forst ået i hovedkvart er et . Eller at nogle danske o fficerer frat er niserede åbenlyst
med den ene part i kr igen.
Forsvaret lært e meget af UNP ROFOR. Der , hvor Forsvaret kørt e FN - indsat sen på
den mest professio nelle måde, gik det også bedst . Der , hvor Forsvaret ikke gjorde
det , gik det også ga lt . Selv de bedst e milit ær enheder kan nat ur ligvis blive
overrasket , og selv kyndige eft erret ningsfo lk kan blive t aget på sengen. Men i
t ilfæ ldet med DANBAT er det endda o mst r idt , om eft erret ningssekt ionen
over hovedet fungerede op t il det kroat i ske angr eb den 18. sept ember 1995. Det
blev bedre fremo ver, men det havde også været dyre lærepenge at bet ale.
225
Kapitel 8: Politiopgaver
–
Forsvaret og Bosnien 1995-1998
Ind ledning
Forsvaret sp illede fort sat en cent ral ro lle i Bosnien -Hercegovina eft er indgåelse n
af Dayt o n- fredsaft alen i 1995, so m endeli g afslut t ede den blodige borgerkr ig. FN’s
indsat s i landet blev eft er organisat io nens eget ønske afviklet og erst at t et af en
NATO-st yrke, hvor der også delt og ikke -NATO lande so m S ver ige og Rusland.
Danmark spillede en vigt ig ro lle i den for bindelse og bidrog med en st yrke på
cirka 800 so ldat er, hvoraf en del af dem var vet eraner fra FN - indsat sen. De blev e n
del af en nordisk-po lsk st yrke under amer ikansk ko mmando. Specie lt i
begyndelsen var der en lang r ække proble mer for de udsendt e danske st yrker.
Ganske vist var der et fravær af kr ig, me n t ruslen o m nye kampe var alt id t æt på.
Den danske NATO- indsat s i Bosnien, byggede på mange måder videre på den
polit iske konsensus, so m var blevet skabt med FN - indsat sen melle m 1992 -1995.
Der var en st or polit isk st øtt e t il, at danske so ldat er medvirkede t il at skabe fred
under et robust mandat . Der var også visse civil- milit ær e konflikt er, som
spørgsmålet om jagt en på kr igsfor br yd er e, men int et , som for alvor kunne rokke
ved denne konsensus. Jeg vælger i det te kap it el pr imært at se på den danske
milit ære indsat s i 1995 -1998, so m på mange måder var den vanskeligst e og mest
r is ikable fase.
NORDPOLBDE
Borgerkr igen i Bosnien st opped e med en våbenhvile den 12. oktober 1995 eft er at
NATO i flere uger havde bo mbet de bosniske ser bere samt id ig med, at serber ne
blev pr esset af en kroat isk o ffensiv , so m fuldst ændig havde fordrevet alle ser bere
fra selve Kroat ien. Den 21. november blev den såkaldt e Dayt on- fredsaft ale indgået
og rat ificeret i Par is den 14. december 1995. E n borgerkr ig, so m anslås at have
kost et 250.000 so ldat er og civile livet , mens over 100.000 mennesker var blevet
drevet på flugt , var der med slut . 659 Fr edsaft alen bet ød, at F N-st yrker ne i Bosnien
skulle t rækkes ud og afløses af en NATO - ledet st yrke ved navn I FOR. St yrken var
på 60.000 so ldat er fordelt på t re divis io ner, havde et FN - mandat og havde også
delt age lse af bl. a. Rusland og Sver ige. Danmark havde t il hensigt at delt ag e med
800 so ldat er. 660 For melt for blev Bosnien en fælles st at , men i praksis gik kroat erne
og de bosniske muslimer sammen o m at skabe en fælles st at , mens ser ber ne
forskansede sig i der es egen lille st at kaldet Republika Srpska. Grænsen me llem de
to st at er var ZOS (Zone Of Separation ), som var en lang demilit ar iser et zone på t o
kilo met er s bredde, hvor kun IFOR - so ldat er måt t e vær e bevæbnet . Inden for et
659
Særmark-Thomsen 2008 side 143.
Tillæg A til Folketingstidende. Fremsatte lovforslag m.v. Folketingsåret 1995-96. Bind 3. 147. årgang. J.H. Schultz
Grafisk A/S København 1997. Side 2788-2790.
660
226
område på t yve kilo met er fra ZOS måt te der heller ikke være t unge våben so m
art iller i og kun let bevæbnet polit i måt t e færdes i o mrådet . Civile havde der imod i
pr incippet uhindret adgang. Et stort problem var, at store lando mråder var ko mplet
raseret af kamphand linger ne , og at der fort sat lå et st ed mellem fire og seks
millio ner miner ude i Bosnien. 661
De danske over vejelser o m at bidrage med so ldat er t il en NATO - st yrke i Bosnie n
begyndt e i oktober 1995. Sagsakt er fr a Stat sminist er iet viser, at st at sminist er Poul
Nyrup-Rasmussen var meget inde i den beslut ningsproces sammen med nogle a f
sine mest bet roede embed smænd, og at han både lagde vægt på at sende et dansk
bidr ag, men også at han ønskede at kunne vælge melle m mer e end en opt io n – ikke
mindst af økono miske hensyn. Forsvarsko mmandoen sendt e der for St at sminist er iet
et kat alog over mu lige opt io ner, herunder e n beskr ive lse af såvel fordele so m
ulemper ved hver enkelt opt io n. Den mest omfat t ende valgmulighed ,
Forsvar sko mmandoen t ilbød , o mfat t ede udsendelsen af 1.230 so ldat er med
kampvogne og haubit ser (plus et nat io nalt st øt t eelement på 195 so ldat er). Den
mindst e opt ion o mfat t ede udsendelsen af en bat aljo n på 676 so ldat er (plus et
nat ionalt st øtt eelement på 118 so ldat er). 662
I november 1995 blev br igadegeneral Finn Sær mar k -Tho msen ko nt akt et og fik
besked på, at han skulle vær e chef for den nordisk -po lske br igade NORDP OLBDE
– en st yrke på 4.500 so ldat er, so m skulle indsæt t es o mkr ing byen Do bo j. Rent
polit isk var det en sejr for forsvarsminist er Hans Hækkerup, so m på den måde fik
for handlet sig frem t il endnu en int ernat ional chefst illing for Danmar k.
Opret t elsen af NORDP OLBDE bød samt idig på en r ække alvor lige udfordr inger og
Sver ige meddelt e eksempelvis, at de ikke kunne t illade, at deres st yrker blev brugt
t il o ffensive operat ioner. Dert il ko m så, at hverken de po lske eller svenske
officerer kendt e noget t il NATO’s procedurer, skønt i hvert fa ld po lakker ne var
ivr ige eft er at lære de m at kende, da de ønskede at blive med lemmer af alliancen.
Sær mark-Tho msen var også bekymret over, at br igaden øjensynlig ville mangle
art iller ist øt t e. Som han skr ev i sin selvbiografi: "I Danmark havde
Forsvar sminist er iet forsikret , at der ville blive st illet art iller ist øt t e t il rådighed fra
den a mer ikanske art iller iafdeling, men der var aldr ig nogen garant i for, at en
fremmed enhed vil yde st øtt e t il andre, såfr emt de selv har et beho v. Der for
ønskede jeg min egen art iller ienhed. Derudover var der ikke for beredt et syst em af
obser vat ører, som kunne påkalde art iller ist øtt en. Ved et her og nu proble m, kunne
st øtt en ikke lever es." 663
Sær mark-Tho msens bekymr ing var ikke ubegrundet , for NORDP OL BDE skulle
være under operat iv ledelse af den amer ikanske gener almajor Willia m Nash i 1. US
Divisio n. Nash havde de nødvendige milit ære ressourcer, men best emt ikke vilje n
t il at st ille dem t il rådighed. Da Sær mark - Tho msen mødt es med generalmajor Nas h
i T yskland for at diskut ere udsendelsen, afvist e den amer ikanske o fficer pure at
st ille en amer ikansk art iller ienhed t il r ådighed for br igaden. Han ville heller ikke
høre t ale o m at reducere br igadens indsat sområde, so m Sær mar k -Tho msen ment e
overst eg dens r essourcer. Nash ændrede først ho ldning, da Sær mar k -Tho mse n
fort alt e den danske forsvarsminist er o m sit dile mma. Hækkerup reagerede ved at
661
Særmark-Thomsen 2008 side 144-145.
"Notat vedrørende dansk bidrag til NATO implementeringsstyrke i forbindelse med en fredsaftale for det tidligere
Jugoslavien". Forsvarskommandoen 17. oktober 1995. Side 1-6.
663
Særmark-Thomsen 2008 side 146.
662
227
appeller e dir ekt e t il den amer ikanske forsvars minist er, hvilket fik den
t emperament sfulde gener almajor t il at kalde den d anske br igadegeneral for en ”so n
of a bit ch”, fordi dansker ne på den måde brød med den amer ikanske
kommandovej. 664
Diskussio nen o m art iller ist øt t e t il NORDPOLBDE slut t ede imid lert id ikke her,
men udløst e t vært imod i 1997 en mindr e kr ise melle m Fo lket inget o g
Forsvar sminist er iet . Det havde g jort et st ort indt r yk på mange i Fo lket inget , at
danske FN-so ldat er i Kroat ien havde lidt forho ldsvis st ore t ab i august og
sept ember 1995. Der var der for et polit isk ønske om at give de udsendt e danske
so ldat er den bedst e beskyt t else. Fo lket inget skulle den 12. og den 15. december
1995 hhv. 1. og 2. behandle beslut ningsforslag B 60 o m dansk delt agelse i I FOR.
Det stod i selve beslut ningsfor slaget : ”Br igaden er udover egne våben sikret
mulighed for art iller ist øt t e fra den a mer ikanske divisio n samt flyst øt t e fra NATO fly”. 665 Angående fo lket ingsdebat t en, var den for ho ldsvis udra mat isk – kun
Enhedslist en og Dansk Fo lkepart i yt rede en for vent elig modst and mod
beslut ningsforslaget – og ved 2. behandlingen t og ingen ordet , så forsl aget ble v
vedt aget den 15. december med et flert al på 120 st emmer mod 8 i Fo lket inget . 666
Et fo lket ingsmedle m st illede i for bind else med beslut ningsfors laget følgende
spørgsmål t il for svar sminist eren, so m fort jener at blive cit eret i sin helhed:
Spørgsmål nr. 16:
Vil minist eren evt. i f ortrolig f orm garantere, at de danske tropper er si kret
artilleri støtte (f ra den ameri kanske divi si on) og f lystøtte, og i benægtende f ald vil
minist eren si kre, at de danske styrker bliver udstyret med tunge morterer og
kanoner?
Svar:
Den ameri kanske divi sions to brigader st øttes hver af en artill eriaf deling med 24
stk. 155 mm selvkørende haubitser. I divisionen vil ud over de to ameri kanske
brigader og den nordiske brigade tillige indgå en t yrkisk bataljon med et t yrkisk
artilleribatt eri samt en russi sk brigade med tunge morterdelinger. Divisionen
råder endvidere over et batt eri raketkast ere (MLRS) samt ca. 48 kampheli koptere
af typen Apache, der også kan indsætt es i mørke og usigtbart vej r. Divi sionens
artilleri og heli kop tere, herunder det artilleri, der støtter de to amerikanske
brigader, vil være i såkaldt ”Almindeli g Støtte”, dvs. at alle enheder i divi sionen
vil
kunne opnå støtt e herf ra.
Hovedkvarteret
f or den amerikanske
Europakommando har meddelt, at der herudover vi l blive skabt mulighed f or, at
der kan ydes di rekte artilleri støtte til den nordi ske brigade. Det aljer vedrørende
dette, herunder organisation m.v., er under udarbejdel se ved de amerikanske
hovedkvarterer. Den nordiske brigade vil herudover på lige vilkår med andre
styrker i f redsstyrken kunne støtt es af NATO -f ly. 667
664
Ibid side 148 og side 156.
Tillæg A til Folketingstidende. Fremsatte lovforslag m.v. Folketingsåret 1995-96. Bind 3. 147. årgang. J.H. Schultz
Grafisk A/S København 1997. Side 2790.
666
Folketingstidende. Forhandlingerne i Folketingsåret 1995-96. Bind 4. 147. årgang. J.H. Schultz Grafisk A/S
København 1997. Side 2357.
667
Tillæg B til Folketingstidende. Udvalgenes betænkninger m.v. Folketingsåret 1995-96. Bind 1. 147. årgang. J.H.
Schultz Grafisk A/S København 1997. Side 328-329.
665
228
Var det et vild ledende svar t il Fo lket inget ? Spørgsmålet udløst e en vis po lemik i
1997, da Jyllands-Post en kunne afs løre, at der gik t o t il fire måneder fra, at
amer ikaner ne var gået med t il at st ille en art iller i- enhed t il rådighed, og t il
NORDP OLBDE i apr il 1996 fik st øtt en. Bag kulisser ne havde der i december 1995
fundet
en
alvor lig
ko nflikt
st ed
mellem
Forsvar sminist er iet
og
Forsvar sko mmandoen o m beslut ningsfor slaget , fordi FKO ikke ku nne accept ere
for muler ingen o m, at br igaden var ”sikr et mulighed for art iller ist øt t e". Der var
eft er FKO's mening simpelt hen ikke dækning for det udsagn. E ft er krav fr a
minist er iet for blev t ekst en uændret . Da jo urna list er spurgt e t il sagen i 1997 afvist e
kont orchef i depart ement et , Per Ludvigsen, at der havde været t ale o m vildledning
fra minist er iet s side, idet at der udt r ykkeligt st od, at der kun var "mulighed" fo r
st øtt e. Det var med andre ord ikke "gar ant eret " , og det vist e Fo lket inget alt så.
Derudover havde den nordisk -po lske br igade også "mulighed" for at blive st øtt et
på andre måder, herunder med flyst øt t e, så spørgsmå let om art iller i - st øtt e var
ifølge Ludvigsen irrelevant . Også selvo m det t ekniske udst yr t il rent fakt isk at
t ilkalde og koordinere ild st øt t e – hvad ent en det var fra art iller i eller fly – ikke
var t il st ede. 668
Som det blev, endt e Forsvarsudvalget på et møde i juli 1997 med at accept ere
Forsvar sminist er iet s udlægning af hændelsesfor løbet og undlade at kr it isere
forsvarsminist eren. 669 Sagen illust rerer udmærket , at selv i en sag, hvor et flert al i
Fo lket inget har et meget konkret ønske, kan Forsvarsminist er iet s oplysninger vise
sig at vær e meget ut ilst rækkelige eller dir ekt e vildledende. Nu fik NORDP OLBDE
so m bekendt art iller i-st øt t en, men først eft er lang t ids modst and fra det
amer ikanske milit ær. Int et t yder på, at Fo lket inget nogensinde hørt e o m den
amer ikanske obst rukt io n.
Riot Cont rol
Udsendelsen af NORDP OLBDE var fr a begyndelsen plaget af t alr ige proble mer –
herunder spørgsmålet o m hu sning af br igaden i et land, hvor de flest e huse var
skudt i grus. Løsningen af opgaver ne var præget af flere anspændt e sit uat ioner,
hvor r isikoen for brug af magt flere gange ko m meget t æt på. Samt idig st od de
danske NATO- so ldat er med det problem, at de var udrust et t il kr ig, men også
måt t e være parat e t il at o mst ille sig i t akt med, at sit uat ionen langso mt blev mere
og mere fr edelig. Det bet ød bl.a. at , r isikoen for egent lige kamphandlinger
gradvist svandt ind og i st edet dukkede andre for mer for vo ldelig e ko nflikt er op –
herunder demo nst rat io ner og opt øjer.
Det t e skabt e et problem for Forsvaret . Belært af er far inger ne fra UNP ROFOR ,
havde Forsvaret det nødvendige udst yr t il at håndt ere kamphandlinger, selvo m der
også var mangler ( jf. st r iden o m art iller is t øtt e). Men danske so ldat er havde mer e
svært at ved at nedt rappe en far lig sit uat ion. Danske so ldat er modtog i 1996 inge n
uddannelse i po lit io pgaver, herunder i Riot Cont rol eller bekæmpelse af civile
uroligheder. De havde heller ikke det nødvendige udst yr t il at udføre
polit iopgaver. T vært imo d var der i po lit iske kredse en bet ydelig aver sio n mod at
indsæt t e danske so ldat er mod demo nst ratio ner – muligvis so m følge af minder ne
668
669
Andersen. Jyllands-Posten 16. juli 1997.
Rønnov. Berlingske Tidende 24. juli 1997.
229
om ”S laget på Fælleden” i 1872, hvor danske gardehusarer t il hest med t rukne
sabler blev sat ind mod ar bejdere på Nørre Fælled i København. Danske so ldat er
fra gar niso nen i Vordingborg blev i 1931 sat ind mod demo nst rat ioner i Nakskov ,
eft er at ar bejdere havde t vunget byens polit i t il at søge t ilflugt på po lit ist at io nen.
Disse minder var skræmmende. 670 Der for blev danske so ldat er heller ikke uddannet
eller udst yret med st ave, skjo lde eller t åregas. Så sent so m i beret ningen fra
Forsvar sko mmissio nen af 1997 st od der: ”Milit ær e st yrker er ikke uddannede t il og
bør nor malt ikke løse po lit io pg aver i relat ion t il civilbefo lkningen. ” 671 Det t e
synspunkt blev bakket op af den daværende r adikale for svar sordfører Jørgen
Est rup, som i en e- mail i febr uar 2010 skrev:
I din mail af 9. december rej ser du to andre spørgsmål, som begge f okuserer på
f orsvaret s involvering i civil e aspekter/konf likter – CIMIC/politiarbejde. Sel v om
den brede tilgang til sikkerhedspoliti kken, som ligger i begrebet ’humanitær
sikkerhedspoliti k’, gør civi le anliggende til en del af sikkerhedspolitikken, så har
det altid været af gørende f or mig, at man ikke kan f orvente et godt resultat af at
bruge militære midler til at l øse konf likter i al almindelighed. Konf likter skal
f orebygges med katast rof e - og udvikl ingsbi stand og så vidt muligt løses med
diplomati ske mi dler. De militære e r en si dste løsningsmulighed. 672
Det skal for en ordens skyld underst reges, at der også langt ind i Forsvaret s rækker
var en udt alt modvilje mo d at udføre polit iopgaver. De flest e pro fessio nelle
officerer og so ldat er var provokeret ved t anken o m at blive "reduceret " t il at vær e
simple po lit ifo lk. Problemet var , hvad Forsvaret så skulle st ille op , hvis danske
so ldat er alligevel blev indsat mod uroligheder ?
En sådan sit uat ion indt raf a llerede i apr il 1996, da de bosnisk - muslimske
mynd igheder meddelt e, at de v ille t illade 1.000 civile bosniske muslimer at t ils e
deres gamle hje m på den anden side af Usora - floden, so m nu var under ser bisk
kont rol. Det havde de fakt isk lo v t il i henho ld t il Dayt on -aft alen, so m gav civile
fuld bevægelsesfr ihed t værs o ver ZOS. Serber ne reagerede med raser i, da de hørt e
om det , og den lokale ser biske milit ær chef mo biliser ede flere hundrede "civile "
ser bere bevæbnet med økser, jer nst ænger og lignende. De bosniske muslimer
opt rådt e t ilbageho ldende, da de nåede frem t il en ødelagt bro . Serber ne var
der imod meget aggressive, og da de ikke kunne slås med muslimer ne , gik de i
st edet t il angreb på de danske so ldat er, som i mangel af andre magt midler
begyndt e at affyr e var selsskud. Bedre blev det ikke af, at FN -po lit iet på st edet
ignorerede anvisninger o m at r ykke fr em for at stoppe demonst rant er ne og
t vært imod begyndt e at t række sig t ilbage. So m Sær mark-Tho msen skrev o m den
kaot iske episode: "På et t idspunkt var der ved at udbr yde panik hos de danske
so ldat er, og skydningen ko m helt ud af kont rol uden den for vent elige st yr ing a f
befalingsmænd eller officerer. Der blev eft er sigende affyr et over 150 skud. Det
var meget dår ligt , at fører ne ikke greb ind for at få st andset dett e." Kr isen ble v
670
Under de store uroligheder i Storbritannien i august 2011 luftede premierminister David Cameron muligheden for at
indsætte militæret for at aflaste britisk politi. Måske lidt i stil med, hvad der skete i København, da det såkaldte
Ungdomshus på Nørrebro blev ryddet i marts 2007. Dengang støttede Forsvaret politiets rydning med bl.a. køretøjer og
helikoptere – dvs. logistisk støtte.
671
"Fremtidens Forsvar." Beretning fra Forsvarskommissionen af 1997. Statens Information 1998. Hovedbind side 97.
672
E-mail fra Jørgen Estrup 1. februar 2010.
230
afværget ved at sende en helikopt er ned i lav højde, so m blæst e småst en og jord i
hovedet på de ser biske demo nst rant er, hvilket fik dem t il at begynde at t række sig
t ilbage. 673 Den danske bat aljo nschef, o berst Jens Er ik Frandsen, udt alt e sener e, at
10 ser bere var blevet såret af skud, men i maj 1996 udsendt e HOK e n
pressemeddelelse o m, at det ikke havde været muligt at finde ser biske civile , so m
skulle være blevet såret af skud fr a danske so ldat er. 674
Processen frem mo d mere fr edelige t ilst ande var ikke ent ydig , og der var der for
også meget logik i, at have st yrker udrust et t il konvent ionel kr ig i o mrådet . På den
måde kunne I FOR alt id sæt t e hårdt mod hårdt , hvis det blev nødvendig og på den
måde paradoksa lt nok være med t il at opret ho lde fr eden i o mrådet . I et t ilfæ lde ,
gav br igadegeneral Finn Sær mark -T ho msen en ser bisk kampvognsenhed med 10
kampvogne ordre om at for lade et par bondegårde i den po lske bat aljo ns o mråde,
hvor de lå ulo vlig t placeret . Da den ser biske chef for kampvognene nægt ede at
flyt t e sig, fik de ser biske st yrker et sidst e ult imat um, hvorpå de blev o mr inget af
danske kampvogne og po lsk infant er i, so m meget synligt gik i st illing. De n
amer ikanske art iller i-enhed gjorde samt idig også k lar t il at åbne ild på en meget
synlig måde. Fem minut t er før ult imat ummet udløb , t rak de ser biske kampvogne
sig endelig ud, uden at det kom t il kamp. 675 Det viser meget t ydeligt , at der var
behov for en robust milit ær t ilst edeværelse.
Et andet væsent ligt problem i de først e svære måneder var mangelfuldt
kommunikat io nsudst yr. Den danske bat aljo nschef i NORDPOLBDE – oberst Jør n
Jensen – skr ev i sin bog I krydsild, at Hæren havde st illet br igaden en HF -radio
med fjer nskr iver t il rådighed, men den var ikke kraft ig nok t il, at der kunne skabes
for bindelse t il HOK. Det var kun mu ligt at ko mmunikere med HOK v ia en
sat ellit t elefo n t il 70 kroner for hvert minut . På et t idspunkt r ingede S ær mark Tho msen t il oberst Jensen og hilst e ham med : ”God dag min t idligere ven”.
Forklar ingen på den apart e hilsen var, at Sær mark-Tho msen i 48 t imer ikke havde
været i kont akt med den danske bat aljo n og der for pessimist isk ant og, at alle
danske so ldat er måt t e være o mko mmet . Vejr et var på det t idspunkt så dår ligt , at
end ikke kurerer på mot orcyke l kunne nå frem med beskeder , og derfor var
Sær mark-Tho msen ko mplet afskåret fr a at vide , hvad der foregik. 676 Det er et
t ankevækkende eksempel på, at selv i en sit uat io n uden egent lige kamphand linger ,
kunne en højt st ående o fficer i slut ningen af det 20. år hundrede famle lige så meget
i blinde so m andre milit ære øver st kommanderende t idligere har gjort det i
århundreder. Moderne t ekno logi kan r educere , hvad der bliver kaldt ”kr igens
t åge”, men det forudsæt t er nat ur ligvis, at t ekno logien virker.
Særmark-Thomsen s ledelse
T ilbage i 1996, var F inn S ær mark-Tho msen sandsynligvis en af de mest er far ne
danske st abso fficerer med hensyn t il int ernat iona le operat ioner. Mellem 1993 og
1994 havde Sær mark -T ho msen været FN- chef for en lille fredsbevarende st yrke i
Makedonien, hvor han – so m repræsent ant for det såkaldt e "int er nat io nale
samfund " – ko m t il at spille en cent ral pol it isk ro lle. Det lykkedes ham at skabe et
673
Særmark-Thomsen 2008 side 158-159.
„Redegørelse dementerer træfning af serbere”. Ritzaus Bureau 14. maj 1996.
675
Særmark-Thomsen 2008 side 162-163.
676
Jensen 1996 side 202-203.
674
231
vellykket samar bejde med de makedonske myndigheder og med st ille dip lo mat i at
få afværget en række alvor lige kr iser. Som da en amer ikansk FN -pat rulje 677 ved en
fejlt agelse t rængt e ind o ver grænsen t il Serbien og blev arrest eret , hvorpå de n
amer ikanske milit ær ledelse i Napo li i It alien beordrede en øjeblikkelig
befr ie lsesakt ion sat i værk. Sær mark -Tho msen bad o m ott e t imer t il at skaffe de
amer ikanske so ldat er t ilbage , og eft er fir e t imer blev de ret urneret af de ser bi ske
mynd igheder. Det vidner o m, at Ser bien på det t idspunkt ikke havde nogen
int eresse i at provokere verdens enest e super magt – men også o m den cent rale
rolle, S ær mark-Tho msen spillede so m FN's repr æsent ant . 678 Selvo m Sær markTho msen var FN-o fficer, glemt e han ikke, at han også var dansk o fficer , og han fik
bl.a. den makedonske forsvarsminist er overt alt t il at skaffe det aljer ede
eft erret ninger o m det ser biske milit ær, so m senere blev videregivet t il FE og
sandsynligvis også NATO. 679 Alt i alt gjorde Sær mark -T ho msen et så godt job i
Makedonien, at han senere blev udpeget som den først e chef for DIB'en og i 1995
chef for NORDPOLBDE i Bosnien.
Som NATO-chef i Bosnien opt rådt e Særmark -Tho msen meget uafhængig t . Han var
en dansk o fficer, men udsendt so m chef under N ATO-ko mmando og skulle
imple ment ere en fredsaft ale godkendt af FN. So m nævnt i et t idligere kapit el ,
kunne nogle danske milit ær e chefer i en sådan sit uat ion vælge at fort olke det
således, at måt t e have de hjemlige myndigheder s t illadelse t il at foret age si g noget
af bet ydning. Sær mar k-Tho msen fort olkede det st ik modsat og udvist e st or
selvst ændighed. I apr il 1996 havde den nordisk -po lske br igade et par alvor lige
ulykker på nogle få dage, hvor før st en dansk og en lit auisk so ldat blev dræbt .
Derpå blev t o lit auiske so ldat er såret , da deres kør et øj kørt e på en land mine.
Dagen eft er blev t o svenske so ldat er dræbt i en t rafikulykke. Det fik S ær mark Tho msen t il i pressen at kr it isere, at br igaden manglede helikopt ere t il at
pat ruljere i det uvejso mme og minefyldt e t erræn. HOK prøvede eft er følgende at
lukke munden på ham, fordi den danske presse brugt e hans udt alelser so m
anledning t il at angr ibe for svar sminist er Hans Hækkerup. So m Sær mar k -Tho mse n
skrev: ”Mit svar var, at jeg ikke havde udt alt mig so m dansker og ej heller o m de n
danske indsat s, men der imod havde so m chef for en mult inat io nal br igade gjort
opmærkso m på, at det var br igaden so m sådan, der manglede helikopt ere.” 680 På
den måde spillede S ær mark -T ho msen på den lat ent e usikker hed , der var, om en
dansk o ffic er på en int er nat ional missio n skulle referere t il de nat io nale
mynd igheder e ller udelukkende for ho lde s ig t il de int er nat ionale st yrker. Det
kunne i praksis gå begge veje , so m det t e og andre eksempler viser. Hækkerup
st øtt ede i øvr igt også i denne sit uat ion – t rods pressens kr it ik – Sær mark-Tho msen
og brugt e igen sine for bindelser i US A t il at sørge for, at generalma jor Nash blev
”overt alt ” t il at st ille amer ikanske helikopt ere t il rådighed , når der var behov for
assist ance i den nordisk -po lske br igade. 681
Et andet spørgsmål, so m Sær mar k -Thomsen skulle fort olke , var jagt en på
kr igsfor br ydere. E ft er kr igens afslut ning havde FN nedsat et krigsfor br ydert ribunal
i Haag, so m i de ko mmende år skulle dømme flere af de ledende kr igsfor br yder e
677
USA stillede i 1993 for første gang nogensinde 300 soldater til rådighed på en FN-mission.
Særmark-Thomsen 2008 side 107-108.
679
Ibid side 98.
680
Særmark-Thomsen 2008 side 160-161.
681
Ibid side 161.
678
232
fra kr igene i det t idligere Jugoslavien. NATO var i begyndelsen meget t øvende
med at jage kr igsfor br ydere. Alliancen havde for melt set lo v t il at jage
kr igsfor br ydere, men behøvede ikke at gøre det , hvilket for de flest e NATO officerer var en smu le for t vet ydigt . Ikke mindst , fordi der var fr ygt for, at et
forsøg på at arrest ere kr igsfor br yder e kunne før e t il, at kr igen brød ud igen. Under
et int er view forklarede Sær mark -T ho msen, at han på et t idspunkt vidst e, at den
bosnisk-ser biske leder Radovan Karadzic var i Dobo j og der for k unne blive
arrest eret , men at han valgt e at lade være med at prøve, fordi Kar adzic var t il en
demo nst rat ion sammen med 20.000 civile ser ber e. Ris ikoen var for st or. Under et
besøg af Forsvarsudvalget i forår et 1996 , blev han af en konser vat iv
fo lket ingspo lit iker – Niels Ahlmann-Ols en – konfront eret med spørgsmå let om,
hvor for de danske so ldat er ikke gjorde mere i jagt en på kr igsfor br ydere. Sær mark Tho msen svarede, at NORDP OLBDE ikke var blevet pålagt den opgave, men kun
havde mulighed for at udføre den. Han t ilføjede også, at det eft er hans mening var
en po lit iopgave og ikke en opgave for soldat er. Ahlmann - Olsen var alt andet end
t ilfreds med det svar, men kunne ikke gør e noget . 682
Alli ered e
Den franske fe lt herre og kejser Napo leon Bonapart e udt alt e engang, at det var
meget let t ere for ham at slås mod alliancer end mod et enkelt land. Det ska l
nat ur ligvis t ages med et gran salt , da han t il sidst blev besejr et af en alliance ved
Wat er loo. Men han havde ut vivlso mt en po int e i, at alliancer kun fungerer så
længe de for skellige landes po lit iske int eresser går par allelt med hinanden. Men
selv på et milit ær fagligt niveau , kan der være spændinger og proble mer. Danske
t ropper i Bosnien var afhængige af deres allierede og sp illede selv en st orebror rolle i for ho ld t il andre lande ( eksempelvis t roppe -bidrag fr a de balt iske lande),
men det bet ød ikke, at der ikke kunne opst å spændinger, so m hæmmede den
milit ære effekt ivit et . Det ville ikke være overraskende, hvis de allier ede var lige
så frust reret over de danske so ldat e r.
Milit ær socio log Henning Sørensen gennemført e fra 1996 t il 1999 et st udie i
danske milit ære chefer s er far inger fr a Bosnien , og hvad der havde været en kilde
t il spændinger. E n af de mest alvor lige kilder t il spændinger var for ho ldet t il
amer ikaner ne. Der var so m t idligere nævnt problemer med alle nat ionalit et er i
br igade n, hvilket både skyldt es sprog og forske llige opfat t elser af, hvordan
opgaver ne skulle løses, eller hvad de respekt ive st yrke - bidr ag måt t e bruges t il.
Spændinger ne med amer ikaner ne følt es fo r modent lig endnu værre , fordi de var i e n
førerposit io n. Et grundlæggende proble m var, at den amer ikanske hær – t il forskel
fra den danske – lagde st or vægt på at følge en r igid ko mmandovej med st or vægt
på t opst yr ing, hvilket eft er et t ysk ord nævnes Bef ehlst aktik. Den danske t ilgang
t illader på den anden side st or åbenhed om , hvordan en opgave ska l løses og ret t il
at improvisere sig ud af en kr it isk sit uat ion, hvilket bliver kaldt Auf tragstaktik.
Som Sørensen not erede sig, blev selv mindre spørgsmå l – so m en delingsfører i e n
dansk enhed ville kunne klar e – afgjor t af en ober st eller højere oppe i den
amer ikanske hær. De danske o fficerers er far ing var også, at de amer ikanske
officerer kun st o lede på de infor mat ioner , de selv indhent ede, og ignorerede
682
Interview Finn Særmark-Thomsen.
233
oplysninger (eller råd) fra andr e landes st yrker. E ndelig lagde de amer ikanske
st yrker st or vægt på at opt ræde , som var de på en slagmar k , selv når sit uat ionen
t ilsagde afspænding. E n t emme lig har mløs handling so m at hent e pizzaer hos e t
lokalt p izzer ia ble v gjort t il en st ørre krigsmæssig operat io n, hvor fir e ar mer ede
køret øjer med 16 bevæbnede so ldat er ble v sendt ud. Når de nåede frem , gik t o ind
for at hent e pizzaer ne , mens de øvr ige soldat er med skudklare våben sikr ede både
bagud og forud for kort egen. 683
Selvo m det ikke ligefrem kan beskr ives som usædvanligt , så brugt e amer ikaner ne
de art iller i-o bser vat ører, som blev t ilknyt t et NORDPOLBDE so m en slags spio ner.
Sær mark-Tho msen o mt alt e i sine er indr inger, at han fler e gange blev kont akt et af
general Nash me d oplysninger o m hændelser i hans ansvarso mr åde, so m han ikke
selv havde hørt noget om t idliger e. Der for kaldt e han de amer ikanske obser vat ører
for "Nashs spio ner". 684 Et andet problem var , at amer ikanske st yrker kunne finde
på at sende pat ruljer ind i NORD POLBDE’s operat ionso mr åde uden at orient ere
br igaden før st , hvilket igen og igen skabt e livsfar lige sit uat io ner. So m den danske
br igadegeneral Kar st en Møller ( forkort et KM) udt alt e o m samar be jdet med de n
amer ikanske divis io n i 1997 -1998, da han var chef for NORDPOLBDE:
KM: Jamen det kom jo primært f ra den ameri …alt så de ef terretninger , der kom
udef ra, det var den ameri kanske, altså både divi sionen og COMSFOR i Sarajevo,
der tilvej ebragte dem. Amerikanerne havde j o, ud over den t eknologi , som de
rådede over, så havde de jo særlige patruljeenheder i områderne, hvilket gav os
andre
nogle
problemer,
f ordi
vi
havde
jo
også
pat ruljer
ude,
ef terret ningspat ruljer, og det var j o ikke altid , det var, f aktisk var det
undtagel sen, at vi var ori enteret om, hvor amerikan ernes pat ruljer opererede. Det
var f aktisk noget , der gav, der ind i mellem skabte nogle ikke helt uf arlige
situationer.
RP: Så de opererede sådan lidt på egen hånd? På kryds og tværs?
KM: Ja, men de opererede uden om kommando-syst emet og rapporterede direk t e
enten til divi sionen eller til COMSFOR.
RP: De blev ikke ubehagelige , når de sådan ligesom prøvede at blive stoppet eller
noget?
KM: Jo, det gav episoder.
RP: Okay.
KM: Det gav vi rkelig episoder. 685
Beskr ivelsen af amer ikaner ne må heller ikke overdr ives. Det var for mange danske
so ldat er også en t ryghedsfakt or , at være en del af en amer ikansk divis io n med alle
de ressourcer , en sådan st yrke havde t il r ådighed. So m det st år i en End of Tourrapport fra den danske bat aljo n: ”S amar bejdet med Mult inat ional D ivis io n Nort h
(MND (N)) – Task Force Eagle (TFE) – har på mange måder været spændende og
lær er igt . Først og fremmest har deres over flod af mat er ielle ressourcer været
over vældende. Bat aljo nen har her pr imært haft (passiv) fordel af det element a f
Force Pro t ect ion, so m t ilst edeværelsen af og muligheden for st øtt e fra et
683
Henning Sørensen: ”Spændinger i samarbejdet: Danske militære chefers erfaringer fra IFOR/SFOR, Bosnien 19961999”. Upubliceret 2007. Side 9-15.
684
Særmark-Thomsen 2008 side 156.
685
Interview Karsten Møller.
234
amer ikansk halvbat t er i mv. har medført . Herudover har bat aljo nen i begrænset
omfang fået t ildelt helikopt er flyvninger, so m i alle t ilfæ lde har været anvendt t il
t akt iske og eft erret ningsmæssige for må l. ” 686
Ikke dest o mindre er det påfaldende , hvilket dår ligt indt r yk samar bejdet med
amer ikaner ne i Bosnien eft er lod. So m den danske forsvarschef fra 2002 t il 2007,
general Jesper Helsø, sagde det under et int er view: "Jeg har haft en ho ldning, og
det har jeg haft hele mit liv, og jeg... og det er blevet cement eret i den t id, jeg var
forsvarschef... nu t ager jeg den på engels k: We would like t o fight alo ng side t he
US, but never int egrat ed." Jesper He lsø fr emhævede i st edet samar bejdet med
br it er ne på e n meget posit iv måde. 687
Men selv i for ho ld t il st yrker, so m Danmark opt rådt e som en slags "st orebror" t il,
var der spændinger og konflikt er . S elvo m Danmark havde et o mfat t ende
samar bejde med po lske eller balt iske st yrker i NORDPOLBDE i Bosnien melle m
1996 o g 2003, blev samar bejdet t it skæmmet af, at fler e po lakker eller balt ere var
dår lige t il engelsk og der for havde svært ved at ko mmunikere med danske so ldat er.
Selv meget langt op i t iden kunne det udløse irr it at ion hos de udsendt e danske
so ldat er, so m det t e eksempel fr a 2001 vis er:
Kampgruppen vurderes dog ikke at kunne indsættes samlet med et tilf redsstill ende
resultat. Årsagen til det er primært sprogvanskeligheder. Der har i perioden været
f lere eksempler på al vorlige misf orståel ser. De polske kompagni chef er og til del s
deres NK kan f orstå og gøre sig f orst åeli g på engelsk. Længere nede i hierarki et
er der meget f å personer der taler engel sk. Det har medf ørt, at kampgruppen vi a
TOC'en har haf t problemer med at alarmere de polsk UAFD og gøre dem
f orståeligt hvad opgaven går ud på. I en reel operation, hvor kampgruppen skal
indsættes saml et, vil der med den nuværende sammensætning og bemanding være
stor risi ko f or, at der sker alvorlige mi sf orst åel ser. Det vil kunne f å konsekvenser
f or både personel og mat eriel si kkerhed. 688
Denne gennemgang af sa mar bejdsproble mer i NATO i Bosnien bør nat ur ligvis ikke
mis forst ås. Danmar k kunne slet ikke delt age i int er nat ionale operat io ner uden
hjæ lp fr a allierede, og danske t ropper vandt mer e end de t abt e på samar bejdet –
selv i for ho ld t il US A. Men det er samt idig nødvendig t at være meget nøgt ern o m
de begrænsninger , der er i samar bejdet . Det gja ldt selv NAT O, so m Danmar k i
1990’er ne havde vær et medlem af i næst en 50 år.
Folketinget og beslutningen om SFO R
E ft er tolv må neder blev I FOR o mda nnet til S FOR, reduceret t il 35.000 so ldat er og
fik et nyt mandat . Ved 1. behandlingen af beslut ningsforslag B 68 den 11.
december 1996, fik socialdemokrat en I ngr id Rasmussen lo v t il at præsent ere
forslaget , og hun fremhævede, at der va r blevet gjort store fremskr idt i Bosnien,
men at fredsprocessen t og længere t id end forudset i Dayt o n - fr edsaft alen, og at der
686
End of Tour Rapport for DANBN, hold 3. 10. august 1997 side 37.
Interview Jesper Helsø.
688
DANCON/SFOR, hold 11 "End of Tour Report". Den 24. august 2001. Side 2.
687
235
der for fort sat var behov for NATO -t ropper. Herunder 750 danske so ldat er. 689
S ynspunkt et nød st or t ils lut ning blandt de øvr ige part i ers ordfører e, og selv S F’s
for mand Gert Pet ersen fremhævede, at IFOR havde gjort stor gavn med at
opret holde fr eden, skønt part iet fort sat pr incipielt ikke var glad for, at det var
NATO, so m st od for missio nen. 690
Der var også kr it ik af beslut ningsforslage t , og Søren Søndergård fra E nhedslist en
påpegede, at der reelt st adigvæk foregik et niske udrensninger , og at IFOR-so ldat er
så på, mens serbiske huse i for st æder til Sarajevo blev br ændt af , så ser biske
civilist er ikke længere kunne bo der. 691 Det fik Gert Pet ersen t il at svare: ”Jeg vil
godt sige t il hr. Søren Søndergaard, at jeg synes ikke, at den fred, der er et ableret i
kraft af Dayt onaft aler ne, er vo ldso m ret færdig. Jeg sagde selv i mit ind læg, at
Dayt onaft aler ne er dybt præget af selvmodsigelser, men alt er nat ivet havde været ,
at myrder ier ne var fort sat . Skulle myrder ierne have fort sat , lige t il man havde fået
en forkro met , per fekt , ret færdig fred? Det kunne godt have været langt mere
kat ast rofalt , og så havde det måske i vir keligheden været umuligt at få den ægt e
ret færdige fr ed.” 692
Debat t en om beslut ningsforslaget er int eressant , fordi det var en af de få gange ,
spørgsmålet o m at bevare balancen mellem t err it orialforsvaret og de int er nat ionale
opgaver blev drøft et . Annet t e Just fra Fr emskr idt spart iet kr it iserede, at Forsvaret s
int er nat ionale opgaver gik ud over forsvarsbudget t et og reducerede den milit ære
kapacit et . Som hun forklar ede , kost ede udsendelsen af de 750 so ldat er et
brut tobeløb på 850 mio. kroner og et nettobeløb på 445 mio. kroner, der skulle
ho ldes inden for for svar sbudget t et . Det kunne i sagens nat ur kun lade sig gøre ved
at kanniba lisere t err it orialforsvaret . 693 Det fik Ar ne Melchior fra CD t il at bemærke
følgende: ”Det svækker ikke på nogen måde dansk for svar, jeg vil t vært imod
hævde, det st yr ker dansk forsvar, dansk forsvar svilje og dansk beredskab. Det
st øtt er og st yrker mor alsk der ved, at st yrker, so m er blevet t rænet , mennesker, so m
er blevet øvet op, også kan nyt t iggøre det , de har lært og fø le den t ilfr edshed, det
nat ur ligt må give at gør e en indsat s og gøre prakt isk brug af den uddannelse, de
har gennemgået .” 694 Gert Pet ersen fra S F konst at erede t ørt : ”Sovjet unio nen brød
sammen i 1991. War szawapagt en forsvandt samme år, og t ilbage er Rusland, so m
ligger t emmelig langt væk fr a Danmar k og bef inder sig i en umådelig elendig
sit uat io n, ikke mindst på det milit ærpolit iske o mråde .” Gert Pet ersen udt alt e
endvider e: ”Hvis der er en t russel mod Danmark i dag, udgår den fra disse et niske
konflikt er, alle disse ulmende bål, so m vi har visse st eder i Eu ropa.” 695 Det blev
afvist af P ia Kjær sgaard fra Dansk Fo lkepart i, so m sagde: ”Vi mener fort sat , at
Danmark skal have et t roværdigt forsvar , som skal udfør e det , der er meningen
med det danske for svar, nemlig at forsvare Danmark og være et led i det
samar bejde i NATO, vi er forpligt et t il. Vi synes fort sat , at denne udsendelse
ligger uden for det danske forsvars nat ur lige opgaver, og vi skal beklage denne
689
Folketingstidende. Forhandlingerne i Folketingsåret 1996-97. Bind 4. 148. årgang. J.H. Schultz Grafisk A/S
København 1998. Side 2414-2415.
690
Ibid side 2416-2417.
691
Ibid side 2418-2419 & 2423-2424.
692
Ibid side 2424.
693
Ibid side 2418 & 2420-2421.
694
Ibid side 2420.
695
Ibid side 2420-2421.
236
udvikling, der er fort sat , eft er at vi sendt e de før st e danske so ldat er af st ed”. 696
Debat t en slut t ede uden st ørre dramat ik og blev fort sat med 2. behandlingen den 20.
december, hvor ingen t og ordet . Derpå vedt og et flert al på 119 mandat er mod 6
beslut ningsforslaget . 697
Debat t en viser, at Fo lket inget so m alt id – in p lenum – er bedst t il at diskut ere de
overordnede problemst illinger, såso m om det pr incipie lle i at Danmar k delt og i
int er nat ionale operat ioner , eller o m indsat sen havde været en succes eller ej. Mer e
milit ær faglige spørgsmå l blev ikke drøft et . Muligvis fordi de blev behandlet i de
respekt ive udvalg og nævn, men mere sandsynligt fordi fo lket ingsmedlemmer ne
ikke kendt e t il disse problemer. Eksempelvis proble met med, at danske so ldat er
kun rådede over få midler t il at bekæmpe uro ligheder og der for i flere sit uat ioner
st od melle m valget at bruge våbenmagt ov er for civile eller at t række sig t ilbage.
E ller den usikker hed, so m her skede om , hvorvidt danske so ldat er skulle jage
kr igsfor br ydere e ller lade være.
Opbygningen af det nye Bosni en
Omdannelsen af I FOR t il S FOR ko m samt idig med, at sit uat ionen i Bosnie n
begyndt e at genne mgå en langso m nor maliser ingsproces, so m imidlert id hurt igt
kunne skift e t ilbage t il nye spændinger. Den danske bat aljo ns måde at operere på
ændrede s ig i t akt med opgaver ne. I 1998 gennemført e den danske bat aljo n
ekse mpelvis nor malt 10 -12 pat ruljer hver dag, der somme t ider kunne st række sig
ud over flere dage i t ræk. Målet var bl.a. at indsamle eft erret ninger o m sit uat ionen
i lokalo mr ådet og finde våben skjult i kør et øjer. Jagt på ulo vlige våbendepot er var
for målet med den st ore Operation Nordi c Hammer/Thors Hammer i apr il 1998,
hvor danske SFOR- so ldat er var i st and t il at konfiskere o mkr ing 15 tons våben.
Med våbenamnest ier blev lokalbefo lkningen også søgt t ilskyndet t il fr ivilligt at
aflevere der es våben. 698
Et sær ligt problem for NORDBO LBDE var landsbyen Bocinja Donja, so m husede
omkr ing 100 isla mist iske kr igere fra lande so m Saudi - Arabien, der var vet eraner
fra kr igen mod russerne i Afghanist an og T jet jenien. Disse kr iger e havde t jent i
den bosnisk- mus limske hær og havde eft er 1995 fået lo v t il at slå sig ned i Bocinja
Donja so m t ak for deres indsat s. Her skabt e de så deres egen miniudgave af e n
is lamist isk st at . Den danske chef for NORDP OLBDE i 1997, br igadegener a l
Karst en Møller, opdagede, at de polske st yrker – so m for melt havde kont r olle n
med landsbyen – ikke t urde pat ruljere i landsbyen. Det fik ham t il at beordre
polakker ne t il at pat ruljere i landsbyen , og han fulgt e selv med på nogle a f
pat ruljer ne for at være sikker på , at ordren blev udført . Det var ikke helt ufar ligt ,
og to gange blev der skudt eft er Karst en Møller – den før st e gang var det
t ydeligvis et var selsskud, mens kuglen anden gang fløj bet ydelig t æt t ere på. 699 Men
fordelene opvejede ulemper ne. Et ”sort hul” i br igadens ansvarso mråde ble v
lukket , og der blev skabt kont akt med fundament alist er ne i landsbyen gennem en
lokal t als mand. 700
696
Ibid side 2421.
Ibid side 2962-2963.
698
End of Tour Report. DANB/NORDPOLBDE/SFOR. 16. august 1998 side 2-4.
699
Interview Karsten Møller.
700
End of Tour Report. DANB/NORDPOLBDE/SFOR. 16. august 1998 side 5.
697
237
Der var fler e gange spændinger omkr ing landsbyer langs ZOS , so m de forskellige
t idligere kr igsførende part er prøvede at genhuse med der es respekt ive flygt ninge.
Somme t ider t ydeligvis for at pro vokere den anden side eller for at opnå en
st rat egisk fordel den dag , NATO ville t række sig ud. I en End of Tour- rapport fr a
februar 1997 st år der eksempelvis følgende: ”Per iodisk er der på indfaldsvejene i
RS-o mrådet o mkr ing Do bo j udført mere civile akt iv it et er, der har hindr et eller
begrænset FOM. Akt ivit et erne har o mfatt et st enkast ende unge og forsamlinger
udst yret med st okke og jer nst ave, so m har over faldet forbipasserende biler fr a
føder at ionso mrådet . I et enkelt t ilfæ lde er en bil fra Føderat io nen ble v (sic)
beskudt , herunder t o personer blev sår et .” 701 I juni 1997 var der et vo ldso mt
sammenst ød o m den sønderskudt e landsby Makleno vac t æt på Dobo j, so m lå på et
vigt igt højdedrag, der st yr ede vejene ind og ud af Dobo j. Den bosnisk - muslimske
side prøvede at genhuse landsbyen med flygt ninge, hvilket fik ser ber ne t il at
mo biliser e civilbefo lkningen t il et modangreb. De danske st yrker måt t e endnu
engang indsæt t es for at forhindre en konfront at ion. E n anden episode fandt st ed i
sept ember 1997. På det t idspunkt v ar den serbiske side blevet split t et i e n
”moderat ” del 702 med ho vedsæde i byen Banja Luka, so m ønskede at samar bejde
med NATO, og en fløj af nat io nalist er , so m havde deres hovedbase i byen Pale.
Polit ifo lk, so m var lo yale over for den nat io nalist iske fløj, prøvede at indt age e n
polit ist at ion i Pr enjavor, som blev kont roller et af po lit ifo lk fr a den ”moderat e”
frakt io n. De danske st yrker måt t e endnu engang prøve at lægge sig imelle m , hvad
der senere blev kendt so m s laget ved Rudanko, hvor danske S FOR- so ldat er ved
deres check-po int blev angrebet med st enkast , br andbo mber og brændende bildæk
af ser biske civile. So m Kar st en Møller skrev i en art ikel i t idsskr ift et Udenrigs,
var manglen på det rett e udst yr igen og igen et problem:
Her måtte vi erkende, at vi som mi litær enhed kun har ganske f å optioner. Vi kan
f lytte os eller vi kan anvende magtmi dler. Vi råder i kke over egentli ge Riot Cont rol mi dler, bortset f ra t åregas, hvi s brug i øvrigt vill e kræve autori sation f ra
COMSFOR, general Shinseky. At anvende våben m od civil bef olkningen er hverken
ønskelig eller realisti sk muligt, derf or f lyttede vi os til et andet sted, hvorf ra vi
f ortsat kunne l øse opgaven, samtidi g med, at der gennem f orhandlinger blev lagt
et voldsomt pres på politimest eren i Doboj, der til sidst f ik ham til at lade
f olkemængden opløse. Disse kontroverser med politiet f ort satte f rem ti l
parlamenentsvalget i Srpska den 23. november. 703
Det int eressant e er, at i t akt med, at sit uat ionen skift ede fra egent lig kr igst ilst and
t il en slags fred, ko m spørg smålet o m evnen t il at gennemfør e po lit iopgaver t il at
fylde st adig mer e. Det går derfor igen i flere End of Tour-rapporter fra 1997 og
1998, at der var usikker hed om, hvordan so ldat er skulle håndt ere uroligheder, so m
ikke udvikle de sig t il egent lige kamph andlinger. So m det st od i en End of Tourrapport fra august 1998:
701
„End-of-tour-rapport for perioden 15 AUG 1996 – 14 FEB 1997. SFOR RESTRICTED. HOK 21. februar 1997 side
6.
702
Ordet moderat skal tages med en skovfuld sand. De såkaldte ”moderate” nationalister blev ledet af den bosniskserbiske præsident Biljana Plasic, som senere blev dømt for krigsforbrydelser i Haag.
703
Møller. Udenrigs 1998. Side 59.
238
Indsætt elsen af DANBN enheder i operati oner, hvor man f .eks. skal søge at hol de
f olk ude af et bestemt område, har været genstand f or mange drøf telser i såvel
bataljonen som NPB. Det skal her bemærkes, at der er meget f orskellige
holdninger og vidt f orskellig udrustni ng ved batalj onerne til l øsni ng af opgaver
rettet mod civilbef olkningen. DANBN råder som bekendt ikke over deci deret Riot
Cont rol udst yr, men alene udrustni ng til personbeskytt else, f x skjolde mod
stenkast. I FRAGO f ra NPB understreges det of te, at brigaden ikke di rekte vi l
involveres i Riot Cont rol. Ordrepunkt er til batalj onerne er imidl erti d of te
f ormuleret på en måde som kan f øre til denne t ype opgaveløsning. Det er derf or
uheldigt at dansk udrustning i kke muliggør anvendelse af et bredt spekt rum af
virkemidl er i f orbi ndel se med eskal ati on af en given situati on. Der ønskes
eksempelvi s knipler, tåregas, gummikugl er eller lignende. 704
Som det fremgår , manglede Forsvaret de nødve ndige redskaber t il at håndt ere
civile uro ligheder, so m i st igende gr ad blev nor men i t akt med, at r isikoen for
egent lige kamphandlinger svandt ind. Men so m det også fremgår, blev problemet
flere gange vendt og o mt alt både i den danske o ffent lighed og i de int er ne
sagsakt er, uden at nogen t ilfredsst illende løsning blev fundet . Forsvaret s mo dvilje
mod po lit iopgaver og den t ilsvarende po lit iske mo dvilje mo d at bruge so ldat er t il
polit iopgaver , skabt e en uho ldbar sit uat ion, so m skulle føre t il st ore
vanskeligheder få år senere i Koso vo.
SFOR opt rådt e ikke upart isk i Bosnien , men prøvede t vært imo d flere gange (uden
direkt e at bruge magt ), at under minere de nat ionalist iske ser bere i håb o m, at det
ville være med t il at hjæ lpe Da yt on - fr edsprocessen på vej. Eksempe lvis ved at
afskær e de nat io nalist iske ser bere fra at bruge medier ne ved at besæt t e radiot årne
og ved flere gange at skr ide ind over for det serbiske ”specia lpo lit i”, so m i
realit et en var en par amilit ær st yrke. Fr edsaft alen havde dikt eret , at hver
polit imand kun måt t e have en t jenest epist ol, og at der for hver t iende po lit ibet jent
skulle være et gevær. Under en akt io n mod en po lit ist at ion i byen Teslic i midt en
af august 1997 blev der bl.a. konfis keret en let haubit s, flere mort erer,
maskingeværer og ammu nit io n. Herunder en panser mine, so m af uransagelige
grunde lå placeret i en af po lit imest erens skr ivebordsskuffe r. 705 For det mest e blev
disse akt io ner gennemført , uden at der blev hent et t illadelse hjemme fr a Danmark,
men da NAT O’s milit ære chef, general We sle y Clar k, beordrede danske so ldat er t il
at lukke nat ionalist er nes radiot årne ned , blev br igadegeneral Karst en Møller så
bet ænkelig, at han følt e t rang t il at r inge hje m t il Danmark og få at vide, o m det lå
inden for hans mandat . Som han udt alt e:
Vi rapporterede selvf ølgelig alt , hvad vi blev sat til. Det gi k gennem Hærens
Operative Kommando. Jeg skal ærligt indrømme , at da vi blev sat til at lukke de
der radiotårne ned, der ri ngede jeg f aktisk til ministeren, ef tersom jeg kendte ham
ganske godt personli gt, og her sket e der, hvad skal man sige, et opgave skred, som
ikke lå inden f or Dayt on, sådan som man normalt vill e f ortolke den . Men Wesl ey
Clark han f ortolkede det på anden vis, men der var mini sterens holdning den , at vi
skull e sel vf ølgelig løse opgaven , og havde vi ikke gjort det, så havde vi, så havde
det jo skabt et lidt probl emati sk f orhold ti l ameri kanerne.(…) Ja se, det var f aktisk
704
705
End of Tour Report. DANBN/NORDPOLBDE/SFOR Krasevo. 16. august 1998. Side 4-5.
Møller. Udenrigs 1998. Side 58.
239
et rigtigt godt int eressant spørgsmål , f ordi jeg rapporterede sel vf ølgelig . Det der
sket e, det rapporterede jeg uf orme lt til CHEF/ HOK, f ordi jeg jo var i
virkeligheden over det, om jeg så må sige, national e kommando -syst em, og derf or
var det uf ormelt, men ell ers var det jo bataljonerne , der rapporterede t il deres
hjemlande. 706
I de flest e andre sit uat ioner foret rak den dan ske bat aljo n imidlert id at hand le
selvst ændigt og undgå ”micro management ” fra Danmark. Selv hvis det var
Forsvaret s ledelse, so m st od bag. I eft erår et 1997 brød der uro ligheder ud i Brcko,
hvor amer ikanske st yrker kørt e rundt i byen , og hvor lokalbefo lknin gen reagerede
ved at beg ynde at kast e med st en. Det fik Forsvarsko mmandoen t il at pålægge de
danske S FOR-so ldat er at rapport ere med kort e melle mr um eft er et det aljeret
skema, uanset om der sket e noget eller ej. Bat aljo nen reagerede ved at frabede sig
flere eksemp ler på t opst yr ing hje mmefra, som begrænsede bat aljo nens evne t il at
handle selvst ændigt . 707 Det viser t ydeligt , at selv når det gælder den milit ær e
kont rol, foret rak de udsendt e soldat er at få maksimal fr ihed t il at kunne udfør e
deres opgaver.
En t ing, so m s ynes at være kar akt er ist isk for IFOR og SFOR , er, at de danske
medier dækkede indsat sen o ver vejende posit ivt , men også over fladisk. Der
manglede kort sagt en forst åelse af, at fr aværet af kr ig eller kamphandlinger ikke
var ensbet ydende med, at der nu var blevet skabt fred. I st edet t jen t e besøg et
gavnligt for mål med at vise, hvordan s it uat io nen i virkeligheden v ar. Som Karst en
Møller for mulerede det :
Der var masser på besøg. Jeg vil sige det på den måde, pressens og det hjemlige
miljøs opf attel se var, at der var ro og f red . Når f olk kom ned, så blev de f aktisk
meget overraskede over at f å en situati onsrapport. Minist eren kom meget of te på
besøg. Han kom så meget på besøg, at man i den danske bataljon overvej ede at
skrive ham på st yrkeli sten , og (…) f ra Hærens Operati ve Kommando var også
hyppigt dernede. Forsvarskommissionen af 1997 kom på besøg. Den svenske konge
var der. Den norske kronprins. Poul Nyrup Rasmussen var der, så jeg vil sige , at
der var stor interesse. 708
Et af de problemer, so m vo ldt e Kar st en Møller lige så st ore problemer so m hans
forgænger Finn Sær mark -T ho msen, var spørgsmålet o m jagt en på kr igsfor br ydere.
I juli 1997 sket e der et vigt ig kursskift e i S FOR, da den ser biske leder S imo
Dr ljaca blev forsøgt arrest eret af br it is ke specialst yrker. Dr ljaca var eft er søgt ,
fordi hans st yrker under kr igen havde foret aget et niske udrensninger af fler e
bosnisk muslimske landsbyer, men også fordi han havde drevet ber ygt ede
fangelejre so m Omar ska, hvor fanger blev tort eret og myr det i st ort ant al. Han
prøvede at kæmpe, da han blev forsøgt arrest eret og blev der for dræbt . I en ande n
akt ion blev en anden ser bisk leder, so m også var anklaget for kr igsfor br ydelser,
med held arrest eret , uden at det kom t il kamp. 709 Trods denne delvise succes var
Karst en Mø ller fort sat skept isk over for at bruge NORDP OLBDE t il den slags
706
Interview Karsten Møller.
End of Tour Report. DANBN/NORDPOLBDE/SFOR Krasevo. 7. februar 1998. Side 32.
708
Interview Karsten Møller.
709
"Progress at last?" The Economist 17. juli 1997.
707
240
opgaver. Han var ikke alene o m det , og som det fremgår, var amer ikaner ne endnu
mer e uvillige t il at gøre noget , selv når chancen bød sig:
Vi havde en episode, da Simo Drljaca skulle begrav es i Prij edor, hvor vi f ik et tip
f ra amerikanerne om, at Karadzi c inkognito ville deltage i begravel sen , og at han
var på vej f ra Pale i en kort ege. Man havde en mi stanke om , at han var på vej f ra
Pale i sådan en kortege af køretøj er , og vi blev så beordret til at stoppe ham i
Gradi ska, og det gjorde vi så, f orstået på den måde , at jeg sat te den norske
bataljon, f orst ærket med andre enheder, i stilling omkring Gradiska så vi lukkede
vejsyst emet f uldst ændigt af . Det , der selvf ølgelig var interessant, det va r, at
ameri kanerne lod ham køre igennem, eller lod kortegen køre gennem (uklart ord)
korridoren, og så kørt e de, og så bl ev de så stoppet , og de var ledsaget af
specialpoliti, svært bevæbnet. Der var en kort ege med store f irhjul strækkere , og så
i midten va r der tre store pansrede Mercedes , og vi skulle så se, hvad der var i de
der Mercedes-biler, og de var tomme! Jeg ant ager , at enten var det en
vildledni ngsmanøvre, eller også var det en prøveball on f or at se , hvordan vi vill e
reagere. 710
CIMIC
Den danske måde at gennemføre operat ioner på blev også videreudvik let i d isse år
med nye redskaber. Det var i Bosnien, at Forsvaret for alvor beg yndt e at bruge de
såka ldt e milit ær jur idiske rådgivere, so m kunne r ådgive en dansk milit ær -chef o m
hvad han eller hun burde eller ikke burde gøre i henho ld t il kr igens lo ve. Net op
fordi de danske st yrker var udsendt for at forsvare demokrat i og
menneskeret t igheder, ko m det t e t il at fylde st adig mere. Kar st en Mø ller o mt alt e i
en art ikel i Udenrigs: "Jeg plejede at sige, at jeg ikke gik nogen st eder uden min
sagfører, hvilket selvfølgelig er overdr evet , men ganske bet egnende for, hvor
komplicer ede disse operat ioner er blevet ." 711
En anden nyskabelse var CI MIC, hvor der blev opret t et kont akt er og skabt
samar bejde med civilbefo lkning en o m genopbygningsindsat sen. Ligeso m ideen o m,
at Forsvaret skulle udføre po lit iopgaver , var det et nyt og uvant koncept for
Forsvaret . Eksempelvis organiserede den nordisk -po lske br igade pat ruljer i
lokalo mrådet og tog kont akt med civilbefolkningen, so m på den måde kunne luft e
deres
bekymr inger
og
ønsker.
Det
blev
så
viderefor midlet
t il
nødhjælpsorganisat ioner, akkurat so m CIMIC -enheder oprett ede seks ”CIMI C huse”, hvor fra befo lkningen kunne modt age hjæ lp. 712
End of Tour-rapport er omt aler, at der hjemme i Danmark blev samlet ind t il i alt
fire nødhjælpst ransport er. Disse t ransporter rummede bl.a. medic in, t øj, bør net øj,
hospit alsudst yr og meget andet . De danske so ldat er uddelt e også felt r at ioner , so m
var t æt på udløbsdat oen og mad , so m var i overskud fr a de n danske le jr nær Do bo j.
Mere langsigt et modt og den danske bat aljon 1.4 mio. kroner t il gennemførelse af i
alt 9 humanit ære pro jekt er i det danske ansvarso mråde. Fra EU t ilgik desuden 1
mio. kro ner t il gennemførelse af seks infrast rukt urprogrammer, der sku lle
710
Interview Karsten Møller.
Møller. Udenrigs 1998. Side 54.
712
Sune Wadskjær Nielsen & Mette Juel: ”10 år på Balkan: Dansk fredsstøttende indsats i konflikterne på Balkan 19922002.” Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste 2004. Side 60.
711
241
gennemføres af en lokal ent reprenør. Som der st od i en End of Tour-rapport i
august 1997: ”Der er således dannet præcedens for Forsvaret s modt agelse og
administ rat ion af midler beregnet på humanit ære pro jekt er i indsat so mråder, såvel
so m dir ekt e engage ment i egent lige nødhjælpsakt ivit et er so m de beskrevne
indsamlinger med eft er følgende uddeling i indsat so mrådet .” 713
Den samme opt imist iske vurder ing af CI MIC g år igen i en End of Tour-rapport fra
februar 1998, hvor det blev konst at eret, at CIMIC spillede e n værdifuld ro lle i at
højne S FOR’s anseelse i o mr ådet ved at bygge eller genopbygge sko ler og
klinikker, skabe værdifulde kont akt er og give indsigt i lokalbefo lkningens vilkår.
CIMIC t jent e med andre ord også et po lit isk og eft erret ningsmæssigt for mål. De t
blev af samme grund kr it iseret , at ser ber ne af rent po lit iske grunde blev for fordelt ,
når det gjaldt nødhjæ lp og mid ler t il genopbygning. Det var der for mere svært at
ho lde øje med, hvad de foret og sig. 714
Sammenlignet med, hvad der senere fulgt e i Kosovo , Irak og Afghanist an, var de n
danske CI MIC- indsat s i Bosnien t emmelig beskeden. Det er heller ikke mulig at
t ale o m en samlet civil- milit ær genopbygningsindsat s , som ko m t il at spille e n
vigt ig ro lle få år senere i Irak og i Afghanist an. Det er også lidt uklart , om det var
en proces, so m blev iværksat oppefra af NAT O eller Danmark, og so m blev
imple ment eret af bl. a. de danske st yr ker , eller o m det t vært imod var de udsendt e
danske so ldat er, som kunne se et beho v for genopbygning og so m via henvendelser
hje m t il Danmark eller EU bad o m mid ler t il at gøre noget ved det . Fraværet af
nogen o mt ale af indgreb e ller ordre hjemmefra synes at indikere, at det var en
udvikling, so m blev sat i værk af S FOR selv, herunder af den nordisk -po lske
br igade. Men det er bemærk elsesværdigt , at en ikke - milit ær opgave so m CIMI C
relat iv uproble mat isk fandt vej ind i Forsvaret , og at der ikke i de gennemgåede
kilder, synes at være en modvilje imod at bruge danske so ldat er t il den slags. E n
mulig år sag t il den posit ive ho ldning var, at sit uat ionen i Bosnien eft er
afslut ningen på borgerkr igen t rods alt udvik lede s ig i en ganske posit iv ret ning.
Der opst od derfor aldr ig et skis ma me llem ønsket om at skabe sikkerhed og ønsket
om at skabe udvikling/genopbygning (som senere i Irak). En and en mulig årsag
var, at det gav mening at gøre brug af CIMIC , og at det hurt ig skulle vise sig at
være et effekt ivt redskab t il at opnå indflydelse og der ved påvirke de lokale
polit ikere, samt t il at få viden og indsigt i lokale forho ld.
Den danske NAT O- indsat s i Bosnien blev droslet ned allerede i for bindelse med
kr igen mod Jugoslavien i 1999 , fordi indsat sen i Kosovo krævede en st or del af
Hærens ressourcer. Dert il ko m, at NATO eft er t errorangrebene mo d US A den 11.
sept ember 2001 også kraft igt nedpr ior it e rede indsat sen i Bosnien. S FOR gik fr a
18.000 t il kun 12.000 so ldat er eft er 2001. Den nordisk -po lske br igade blev i 2000
t il en nordisk-po lsk kampgruppe på 1.000 so ldat er , og fra december 2002 t il
august 2003 var der kun 150 danske so ldat er t ilbage i Bosnien, so m desuden ble v
flyt t et t il Tuzla. I 2003 afslut t ede Danmark eft er elleve år sin milit ære
t ilst edevær else i Bosnien. 1.200 danske soldat er i IFOR , og 8.700 danske so ldat er i
SFOR gjorde t jenest e i Bosnien melle m 1996 og 2003. 715 Nogen egent lig fred –
fo rst ået so m en for soning af de forskellige et niske grupper – kan der fort sat ikke
713
End of Tour Rapport for DANBN, Hold 3. 10. August 1997. Side 31-33.
End of Tour Report. DANBN/NORDPOLBDE/SFOR Krasevo. 7. februar 1998. Side 28-29.
715
Sune Wadskjær Nielsen & Mette Juel: ”10 år på Balkan: Dansk fredsstøttende indsats i konflikterne på Balkan 19922002.” Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste 2004. Side 59-61.
714
242
t ales o m. Men der har heller ikke været kamphandlinger siden 1995 , og t usinder a f
civile har siden da kunne leve et nogenlunde nor malt liv. Dert il ko mmer, at stort
set alle de ansvar lige kr igsfor br ydere – herunder Radovan Karadzic og Rat ko
Mladic – i dag er fængslet og i flere t ilfæ lde blevet dømt i Haag for der es
for br yde lser mod kr igens lo ve. Fravær af kr ig er ikke det samme so m fr ed, så der
er st adigvæk en lang vej at gå.
Sammen fatning
Den danske indsat s i I FOR og S FOR var en væsent lig milepæl i Forsvaret s
udvikling t il int ernat ionale operat io ner. I UNPROFOR havde Forsvaret haft st or
succes med at køre den danske indsat s som en udpræget kr igsmæssig operat ion.
Det var der st adigvæk beho v for i I FOR og senere i S FOR, da r isikoen for
for nyede kr igshandlinger hele t iden var t il st ede. Men samt idig måt t e de danske
st yrker også være parat e t il at nedt rappe vo ldsniveauet – noget , so m skabt e
problemer for Forsvaret , der af po lit isk e og milit ær e årsager ikke ønskede at se
danske so ldat er optræde so m en slags polit ifo lk. Men det var ikke det enest e
område, hvor Forsvaret blev nød t il at omst ill e sig – t vært imod pegede CI MIC og
lignende i r et ning af nye og hidt il ukendt e opgaver for Fo rsvar et . Opgaver, so m
mindede meget om det gendar mer ikorps, som milit ær socio log Morr is Janowit z
beskrev allerede i 1960.
Spørgsmålet er så, hvad det fort æller o m den demokrat iske kont rol?
Har der været ænd ringer i den poli tiske kont rol (både institution elt og
normativt)?
Svar et er både ja og nej. Rent inst it ut io nelt gennemført e Forsvaret indsat sen i det
t idligere Jugoslavien helt i t råd med objektiv kont rol. Det vil sige, at det var
polit iker ne, so m t raf de cent rale beslut ninger om at udsende danske st y rker (og
sørge for, at de fik det nødvendige udst yr med). Men ude i felt en var det op t il
Forsvaret at gennemfør e opgaven. Det bet ød også, at det so mme t ider var op t il
den enkelt e milit ærchef at beslut t e , om han skulle bede o m hjælp fra Danmark ,
hvis han havde et problem med NATO - indsat sen. Finn Sær mar k -Tho msen
definerede sin opgave således, at han som chef for NORDPOLBDE var uafhængig
af Forsvaret , mens Karst en Møller so m chef for NORDP OLBDE r ingede hjem t i l
Danmark for at sikre sig forsvarsminist er ens op bakning t il at lukke radioant enner
ned. Det t yder på en vis uklar hed o m, hvordan den demokrat iske kont rol skulle
fungere på de int er nat iona le operat ioner . Men o verordnet set viser det også, at
Forsvaret havde en høj grad af aut onomi t il at løse opgaven ind en for de rammer,
so m IFOR og SFOR havde sat op.
En anden t ing er så, at Forsvaret ikke kunne – selv hvis det ville – køre
operat ionen so m en ”klassisk” milit æroperat io n. I st edet måt t e Forsvaret he le t iden
påt age sig nye opgaver so m eksempelvis polit iopg aver eller CI MIC. Det ændrede
nat ur ligvis ikke i først e o mgang ved den po lit iske kont rol. Men det var et
fingerpeg o m, at det i længden ikke ville være nok at kæmpe for
menneskeret t igheder og demokrat i so m en ny civilreligio n. I længden ville det
også blive nødvendigt at udvikle en slags demokrat isk bevidst hed for at kunne løse
de nye opgaver. Indsat sen i I FOR og SFOR var med andr e ord det før st e t egn på, at
den pro fessio nelle og apo lit iske danske so ldat i længden ikke ville være nok.
243
Fremo ver skulle danske so ldat er i st igende grad være bevidst e om den po lit iske og
frem for alt den demokrat iske dimensio n i deres ar bejde. Det var i Bosnien i 2.
halvdel af 1990'er ne, at Forsvar et begyndt e at gøre brug af de før st e
milit ær jur idiske ekspert er og deres ro lle skul le kun vokse i de ko mmende år i t akt
med, at krigens lo ve ko m t il at fylde st adig mer e. Heldigvis udviklede sit uat io nen i
Bosnien sig eft er 1995 i en overordnet posit iv ret ning, så der opst od aldr ig nogen
alvor lig konflikt melle m bl. a. CIMIC og ønsket om at opret holde sikker hed.
Har det påvi rket den mi litære effektivi tet (dvs. evnen ti l at ud føre de politi sk
fastsatte mi litære opgaver) ?
Forsvaret s st ore problem i Bosnien eft er 1995 var, at de danske so ldat er i
begyndelsen var ”for st ærk e” og havde svært ved at o mst ille sig t il en sit uat ion
uden kr ig, men også uden fr ed. Det t e skyldt es Forsvaret s modvilje mod
polit iopgaver, so m eft er alt at dømme blev delt af po lit iker ne. Det må i lyset af
objekti v kontrol vurderes, at den milit ære modst and bet ød mest . Det er
urovækkende, at i flere år var det proble m velkendt , men der blev ikke g jort noget
for at ret t e op på det . I st edet måt t e danske so ldat er fler e gange improvisere , når
de blev br ugt t il at bekæmpe fo lkelige uroligheder. Objektiv kont rol forudsæt t er
net o p, at Forsvaret har en hø j gr ad af autono mi i den slags spørgsmå l og der for
selv må for vent es at ret t e op på event uelle mangler. Det er ikke i før st e o mgang en
polit isk opgave, skønt det kunne få po lit iske ko nsekvenser. Eksempelvis hvis
danske so ldat er und er civile uro ligheder havde dræbt demo nst rant er med skud,
fordi de ikke havde adgang t il t åregas, skjolde og knipler. Hvis det var sket , kunne
polit iker ne have opfat t et det som nødvendigt at gr ibe ind i den milit ære
beslut ningsproces og påt vinge Forsvaret en ny po lit ik.
Et andet prekært spørgsmå l var jagt en på kr igsforbr ydere, hvor Forsvaret i st art en
opt rådt e meget t øvende. Da NATO omkr ing 1997 indså, at den spinkle fredsproces
kunne r isikere at br yde sammen , net op fordi der ikke fandt et ret sopgør st ed,
skift ede også Forsvaret ho ldning , og danske so ldat er delt og mere akt ivt i jagt en på
kr igsfor br ydere. Kort sagt spillede Forsvaret en mer e energisk ro lle, eft er hånde n
so m den po lit iske ho ldning med hensyn t il jagt en på kr igsfor br ydere blev mer e
afklaret .
På andre o mråder havde Forsvaret let t ere ved at t ilpasse sig sit uat io nen i Bosnien.
Det er eksempelvis ikke muligt at påvise st ore konflikt er o m CI MIC, humanit ær
genopbygning eller t ilsvarende opgaver. Det er lidt overraskende, fordi disse
opgaver jo st rengt t aget ligger meget fjernt fra t radit io nelle milit æropgaver. Me n
forklar ingen er for modent lig den meget enkle, at generelt faldt r isikoen for
kr igshandlinger , og konflikt en i st edet fort satt e på en mere lavint ensiv måde (dvs.
med demo nst rat ioner og urolig heder). På det punkt udvist e Forsvaret st or
fleksibilit et og omst illingsparat hed.
Samlet viser udviklingen i Bosnien, at succes -kr it er ier ne t il den milit ær e
effekt ivit et undergik en forandr ing. Det var ikke længere nok at nedkæmpe en
modst ander, men også nødvendig at genopbygge, at skabe og at forebygge
konflikt er. Det krævede helt nye egenskaber af de danske so ldat er og det er ikke
overraskende, at det også bet ød, at der var en r ække hellige køer so m måt t e
slagt es.
244
Kapitel 9: I krig med laserstyrede bomber,
elektrikerkabler, svensknøgler og
slamsugere
–
Danmark og krigen om Kosovo
Ind ledning
I løbet af 1998 blev Danmark mere og mer e invo lveret i kr isen o m Koso vo . En
kr ise, so m udviklede sig t il regulær kr ig i 1999, da NATO begyndt e at bo mbe
Jugoslavien (Ser bien og Mont enegro) . Den danske indsat s var unik i for ho ld t il
t idligere delt agelse i int er nat ionale operat io ner, fordi alle t re værn delt og i e n
konvent io nel kr ig mod en anden st at . Men den var også unik, fordi eft er
afslut ningen på luft kr igen udviklede mis sio nen sig t il at være en po lit imiss io n ,
hvor danske so ldat er skulle opret ho lde ro og orden i Koso vos byer . Det t e og meget
mer e sat t e den milit ær e organisat io n under pres. På den ene side blev alle de
milit ære opgaver udført , men på den anden side a fs lørede indsat sen i Kosovo også
et stort behov for refor mer . Ikke mindst , hvis Danmark fort sat ønskede at spille en
st or rolle på de int er nat ionale operat ioner.
En krudttønde på Balkan
Kosovo er et lille bjer gr ig t område – cir ka på st ørrelse med S jælla nd – so m indt il
det jugoslaviske sammenbrud i 1991 var en provins i Ser bien. På grund af den
demografiske udvikling blev ser ber ne eft erhånden en minor it et i Ko sovo, mens
albaner ne ko m i flert al, og konflikt en mellem de t o befo lkningsgrupper spillede en
vigt ig ro lle i for bindelse med det jugoslaviske sammenbr ud. Mens kr ig e rasede i
Kroat ien og Bosnien me llem 1991 og 1995 , forblev Koso vo roligt , men det blev
allerede dengang erkendt , at det ikke kunne vær e en st abil sit uat ion. De ser biske
mynd igheder ført e en apart he id- lignende po lit ik i Koso vo, hvor albaner e
syst emat isk blev undert r ykt o g diskr imineret . Analyt ikere for st od, at sit uat ionen
var ust abil og nemt kunne ko mme ud af kont rol. S it uat ionen blev for værret , da
nabo landet Albanien i 1997 oplevede en alvor lig po lit isk kr ise med st ore fo lkelige
uroligheder, so m også result erede i, at et st ort ant al milit ære våbendepot er ble v
plyndret . En del af disse våben blev smuglet ind Kosovo , og den albanske
opposit io n t il ser ber ne udvik lede sig t il en væbnet kamp organ iseret a f
oprørsbevægelsen UCK. I løbet af 1998 kom det t il åben kamp me llem UCK og
jugoslavisk milit ær og polit i, samt idig med at st adig flere albanske civile blev
drevet på flugt .
245
I t akt med, at sit uat ionen i Kosovo
blev for værret , begyndt e NATO at
t age best ik af sit uat ionen – ikke
mindst belært af, hvad der t idliger e
var sket i Bosnien. Fr ygt en var, at
mar er idt et
fra
Bosnien
ville
gent age
sig
i
Ko sovo ,
hvis
alliancen ikke t idligt greb ind. Det
spillede for modent lig også e n
rolle, at i t akt med, at NAT O
udvidede
mod
øst ,
fre mst od
Jugoslavien mer e og mere so m e n
aut orit ær, ant i- vest lig og pro russisk ”ø ” o mgivet af et hav a f
pro -vest lige
st at er
med
en
demokrat isk
st yr efor m
og
markedsøkono mier. Også af de n
grund var der
i NATO et
inc it ament t il at gøre et eller andet
for at br inge den labile sit uat io n på
Balkan under kont rol. Hvad , der
Det tidligere Jugoslavien. Kort downloadet 2. august 2011 fra komplicer ede sit uat ionen, var, at
http://www.at-rejse-er-at-leve.dk/nyheder/eks_jugoslavien_kort.htm
Rusland og i mindre grad Kina
st øtt ede Jugoslavien og var villige
t il at blo kere for en FN -reso lut ion, der godkendt e magt anvendelse mod ser ber ne –
ikke så meget af kær lighed t il pr æsident Milosevic, men mere for at blokere for
US A's do minans i verden. Specielt Rusland følt e sig ydmyget eft er Sovjet unio nens
sammenbrud og udvidelsen af NATO ind i Øst europa, og hvis NATO ville få e n
blo dt ud på Balkan, ville det i mange russiske nat ionalist ers øjne være det bedst e ,
so m kunne ske. Scenen var på den måde sat t il endnu en st orpolit isk kr ise på
Balkan.
Danmarks invo lver ing i kr isen o m Kosovo begyndt e i det små i juni 1998, da
NATO den 15. juni ( samme dag so m pr æsident Milo sevic mødt es med Ruslands
præsident Bor is Jelt sin) gennemført e øvelsen Det ermined Falcon med delt agelse af
80 kampfly, so m opererede i luft rummet over Albanien og Makedonien.
Fo lket inget havde – eft er en revis io n af forsvar slo ven i de cember 1993 – beslut t et ,
at en danske F 16-eskadr ille skulle kunne delt age i int er nat io nale operat ioner, me n
på grund af nogle organisat oriske proble mer blev den endelige godkendels e
udskudt i t o år af FKO. I 1996 ble v Eskadr ille 730 endelig udpeget so m
reakt ionsst yr kebidrag t il NATO, og to danske F 16-kampfly fra den eskadr ille
delt og der for i øvelsen. Flyvevåb net skrev senere: ”Delt agelsen i OAF t og reelt sit
udgangspunkt i 13 JUN 1998, hvor FLV for først e gang invo lver es med delt agels e
i E xerc ise Det er mined Falcon. Øvelsen var en signalgivning t il For mer Republ ic o f
Yugoslavia ( FRY) o m NATO beslut somhed, og DK delt og med 2xF-16 so m
redeplo yer ede umiddelbart eft er øvelsen. ” 716
716
"Rapport vedr. dansk flyvevåben deltagelse i Operation Allied Force". Flyvertaktisk Kommando 12. november 1999.
Tillæg B side B-2.
246
NATO ønskede med denne øvelse at sende et signa l t il pr æsident Milosevic o m, at
alliancen t og sit uat ionen i Kosovo alvor ligt og var villig t il at bruge magt . Som
NATO’s milit ære øverst ko mmanderende, general Wesley Clar k, gjorde det klart i
sin bog Waging Modern War, rummede t ruslen o m mulige NAT O - luft angre b
imidlert id en række r isic i, for hvad nu hvis t ruslen o m luft angreb ikke virkede ?
E ller endnu værre: Hvad nu hvis NAT O fakt isk bo mbede , og det heller ikke
virkede? Ville NAT O så være par at t il at t age det næst e skr idt og gøre k lar t il e n
egent lig landkr ig mod Jugoslavien? NATO havde i 1995 gennemført en række
massive luft angreb mod de bosniske ser bere i Bosnien-Hercego vina for at t vinge
dem t il at indgå en fredsaft ale og t illade indsæt t else af NATO - st yrker. Men
Jugoslavien var en væsent lig mere for midabel modst ander , end de bosniske ser ber e
havde været , Rusland og Kina ville i FN's S ikker hedsråd modsæt t e sig luft angreb ,
og i 1995 havde de bosniske ser bere desuden også været presset på landjorden af
en kroat isk- muslimsk o ffensiv. T il sammenligning var der ingen andre end NAT O
t il at udkæ mpe en event uel landkr ig om Kosovo , hvis det kom dert il. Der var
desuden det problem, at en event uel NATO - invasio n af Jugoslavien ville
forudsæt t e indsæt t else af t it usinder af amer ikanske so ldat er, hvilket vakt e st or
modst and int er nt i Pent agon. Angive ligt fordi Pent agon i st edet foret rak at
fokusere på t ruslen fr a Irak og Nordkorea, mens t ruslen fr a Jugoslavien blev anset
for at være irrelevant . 717 For at komplicere billedet yder ligere , blev US A's
præsident Bill Clint on sidst i 1998 st illet for en r igsret ssa g for at have løjet under
ed o m en sex-affær e. Den po lit isk e beslut ningsproces i US A var kort sagt i kr ise i
eft eråret 1998.
Beslutningsforslag B 4
Alt imens fort sat t e kr isen med at blive opt rappet . I oktober 1998 meldt e
nødhjælpsorganisat ioner, at 300 .000 albanere var på flugt i Kosovo , og det
jugoslaviske milit ær havde næst en nedkæmpet UCK. Det st od samt idig klart , FN
var handlingsla mmet , fordi Kina og Rusland ikke ville aut orisere en reso lut io n,
so m kunne sige god for magt anvendelse. NATO bad ikke de st o mindr e alliancens
medlems lande o m at st ille kampfly t il rådighed, so m kunne bruges t il at t rue
Jugoslavien t il en for handlingsløsning.
Danmark var et af de lande, so m blev spurgt , og Folket inget skulle der for den 7 .
og 8. oktober 1998 diskut ere beslut ningsforslag B 4 o m at st ille fire danske F 16 kampfly – med yder ligere 1-2 i reser ve – t il rådighed for NATO sammen med 115
so ldat er (pilot er, mekanikere osv.), der skulle deplo yeres t il en luft base uden for
Napo li i It alien. Her fra skulle de st å klar t il at delt age i NAT O-bo mbninger mod
Jugoslavien, såfremt dip lo mat iet slog fejl. 718 Fo lket ingsdebat t en afspejlede den
st ore forvirr ing, der var o m, hvad Danmark var på vej ud i. T ilhænger ne af
beslut ningen o m at sende danske fly slog på, at Danmark havde en mor alsk
forpligt else t il at være med t il at bremse , hvad mange anså for at vær e M ilosevics
fo lkemord. Det var beklageligt , hvis Rusland og Kina i FN’s S ikker hedsråd ville
blo kere for en FN-reso lut ion, men det skulle ikke være en undskyldning for ikke at
gøre noget . En af t ilhænger ne af en hård linj e – socialdemokr at en I ngr id
717
718
Clark 2001 side 119-122.
Forsvarsministeren: ”Årlig Redegørelse 1998”. Forsvarsministeriet 1999. Side 37.
247
Ras mussen - åbnede for 1. behandlingen ved at komme med følgende dyst re billede
af s it uat io nen på Balkan:
Vinteren nærmer sig, og på Balkan er det of te en hård tid med st reng f rost og
kulde. For de ca. 300.000 f lygtninge og i nternt f ordrevne i Kosovaprovinsen 719 kan
det blive til en reel katastrof e. Måneders t rusler om overgreb og gennemf ørte
massakrer på civilbef olkningen ser ud ti l at f ortsæt te. Serbi ens leder, præsident
Milosevi c, har an svaret f or at opf ylde kravene f ra FN’ s Sikkerhedsråd s
resolutioner 1160 f ra f oråret og 1199 her f ra september, der kræver omgående
våbenhvile og f orhandlinger samt adgang f or nødhjælpsorganisationer til Kosova.
Gennem et halvt år har det været f orsøgt ved intense f orhandli nger at f å Milosevic
til at stoppe sin aggressive adf ærd, men indtil nu uden resultat. Milosevi c er
tilsyneladende upåvi rket af verdenssamf undets st ærke f ordømmel se, og Beograds
f å og sporadi ske tilbaget rækninger, senest i går, af ca. 1.00 0 politisoldater f ra
Kosovaprovinsen er en hån. 720
Fo lket ingsmedle m S vend Aage Jensby fra Venst re slog i s it indlæg fast , at Vest en
havde et moralsk ansvar for at bremse den humanit ær e kr ise , og at det var
uansvar ligt at ignorere den et niske t error , Milo se vic var ansvar lig for. Han ga v
også udt r yk for, at det var hele verdenssamfundet – minus Kina og Rusland – so m
st øtt ede t anken o m en int er vent io n, og han fortolkede fo lkeret t en således, at de
hidt idige FN-reso lut io ner gav r igelig med mandat t il et milit ært indgr eb. 721 Helge
Adam Møller fra Det Konser vat ive Folkepart i kr it iserede i sit indlæg SF,
Enhedslist en og Dansk Fo lkepart i for ikke at vende sig fuldst ændig mod e n
dikt at or som Milo sevic. Det moralske aspekt for et milit ært indgreb vejede t unger e
end fo lkeret t en:
Den Konservati ve f olketingsgruppe si ger ja til dette f orslag, og vi siger ja af i
hvert f ald tre grunde. For det f ørste er der behov f or et klart, t roværdigt og
militært st ærkt signal om, at NATO er rede til en militær indsat s, og rede her og
nu. For det andet er der behov f or at stoppe et begyndende f olkemord. For det
tredj e er der behov f or at demonst rere over f or diktatorer som Milosevic, at vi og
en række andre lande ikke stilti ende vil være vidne til, at han måned ef ter måned
optræder lige så brutalt og li ge så menneskef jendsk som f ør ham en Saddam
Hussein, en Idi Amin, en Pol Pot og tilsvarende massemordere har gjort. 722
Modst ander ne af beslut ningsfor slaget kr it iserede, at beslut ningsprocessen var
for jaget , at en event uel dansk kr igsdelt agels e uden et FN- mandat hvilede på et
usikkert fo lkeret lig t grundlag, og at en kr ig kunne før e t il en st ørre kat ast rofe.
Men frem for alt savnede mange af po lit ikerne svar på , hvad det var , so m ville ske,
hvis NATO begyndt e at bombe. Mange var særdeles ut ilfr e dse med de oplysninger ,
719
Det albanske navn for Kosovo er Kosova. Når Ingrid Rasmussen og andre omtaler Kosovo som "Kosova" er det med
andre en implicit støtte til de albanske krav og en tilsvarende underkendelse af de serbiske krav. Det svarer lidt til at
omtale Sønderjylland som "Nordschleswig".
720
Folketingstidende. Forhandlingerne i Folketingsåret 1998-99. Bind 1. 150. årgang. J.H. Schultz Grafisk A/S
København 2000. Side 67.
721
Ibid side 72.
722
Ibid side 73.
248
de fik fra reger ingen. Pet er Skaarup fra Dansk Fo lkepart i erklærede i for binde lse
med 2. behandlingen af beslut ningsfor slaget den 8. oktober , at hans part i var
t ilhænger af, at Danmark skulle yde humanit ær hjælp t il nødlidende alban ere, me n
han var imod, at Danmar k invo lver ede sig i, hvad der eft er hans mening var e n
borgerkr ig, samt at UCK også var skyld i t error mod civile . Han ret t ede yder mere
en kr it ik af udvalgsar bejdet og sær lig kvalit et en af de svar , han havde fået på sine
spørgsmål: ”Vi er alt så i en s it uat io n, hvo r reger ingen – og disse fire spørgsmål er
bare eksempler – over hovedet ikke svarer på det , der bliver spurgt o m. Vi får ikke
ordent lige svar, vi får st accat osvar, og det er ikke r imeligt for fo lkest yret , når det
nu d iskut eres, at man skal undgå lo vsjusk.” 723 Forvirr ingen do miner ede også
udvalgsar bejdet mellem 1. og 2. behandlingen. I bogen Uden kompas ko mmer den
daværende radikale forsvarsordfører Jørgen Est rup ind på udvalgsar bejdet i
Forsvar sudvalget melle m den 7. og 8. oktober, hvor især t o spørgsmål spøgt e:
Hvordan kunne Danmark legalt gå i kr ig mod Jugoslavien uden mandat fra FN , og
på hvilken måde sku lle danske fly anvendes i en kr ig? So m han skrev:
Men svarene var i kke til megen hjælp. Udenri gsmi nist eri ets embe dsmænd svarede
på mini sterens vegne, at det f olkeret lige grundlag ikke kunne oplyses på
nuværende tidspunkt, men vill e blive stillet til rådi ghed f or Udenri gspolitisk
Nævn, når besl utningen om f lyvernes indsættel se bl ev aktuel. Og f ra
f orsvarsminist eren lø d det uden omsvøb, at den oplysning kunne f olketinget i kke f å
f ordi den var undergivet NATOs kl assif icering som hemmeli g. Situationen var i kke
holdbar. Det hast ede med en beslutning, men grundlaget manglede. I håbet om at
komme nærmere en af klaring bl ev de to minist re kal dt i f ælles samråd. Omkring
midnat saml edes mini st re, medlemmer og de to udval gssekretærer – alle t rætt e,
men tændte – i Forsvarsudval get s f aste mødelokale på anden sal. En lille time
senere ef ter f orgæves krydsf orhør af de to ministre var beslut ningen klar: Der
kunne af gives betænkning. B4 kunne vedtages med stort f lertal. – Fol ketinget
havde accepteret at tage en skel sættende udenrigspoliti sk beslut ning uanset, at
man på af gørende punkter handl ede i blinde. 724
Jørgen Est rup eft er lyst e i sin bog, at Folket inget fremo ver fik adgang t il de samme
oplysninger so m reger ingen havde. Øjensynlig over vejede han ikke den mu lighed,
at når reger ingen ikke ko m med bedre infor mat io ner , var det måske fordi, at den
selv famlede i blinde. Trods opposit ionens skepsis, st emt e et flert al på 92
fo lket ingspo lit ikere for beslut ningsforslaget og 28 imod. 725
Fo lket ingsbeslut ningen blev fort olket meget forske lligt : Modst ander ne i
Fo lket inget følt e, at Danmar k var i en gli debane på ve j ud i en kr ig med en anden
st at for før st e gang s iden kr igen o m S lesvig i 1864. Int er nt i Forsvar et var der
der imod en følelse af, at Fo lket inget havde pålagt Flyvevåbnet for st ore
rest r ikt ioner, da det fremgik af fo lket ingsbeslut ningen, at enhver beslut ning o m at
gøre brug af de danske kamp fly fra basen i It alien først skulle for elægges Det
Udenr igspo lit iske Nævn i Fo lket inget . Det fik Flyvert akt isk Ko mmando t il at
skr ive: ” Det anbefales, i udfor mningen af forslag t il fo lket ingsbeslut ning o m
723
Ibid side 101.
Estrup 2001 side 20-21.
725
Folketingstidende. Forhandlingerne i Folketingsåret 1998-99. Bind 1. 150. årgang. J.H. Schultz Grafisk A/S
København 2000. Side 111.
724
249
anvendelse af flyst yr ker, at Forsvaret gives en st ørre fleksibilit et , når det drejer
sig o m ant allet af akt uelt udsendt e personel og fly.” 726 Trods disse rest r ikt io ner
blev den lille danske st yrke fra Flyvevåbnet sendt t il luft basen Gr azzanise nær
Napo li.
Land krig?
Mens Fo lket inget den 7. oktober beg ynd t e 1. behandlingen af beslut ningsfor slag B
4, luft ede for svars minist er Hans Hækkerup muligheden for, at det kunne ko mme på
t ale at sende danske landst yr ker i kr ig. Som han udt alt e t il avisen Aktuelt:
"Landst yrker er en af de muligheder, som NATO ar bejder m ed i øjeblikket . Hvis
en sådan indsat s bliver akt uel, vil vi med vores nuværende engagement andre
st eder kunne bidrage med cirka 500 mand t il en Koso va -st yr ke." 727 Pet er Skaarup
fra DF kr it iserede i Fo lket inget ideen o m at sende landst yrker og udt alt e bl.a.:
Vi må så også til gengæld sige, at når vi hører Soci aldemokratiet s tale her i dag,
savner vi svar på: Hvad er det så, løsningen er på den pågældende situation? For
det f remgår helt tydeli gt af dagbladet Aktuelt i dag, at det ikke bare er
bombninger; det er ikke bare f ire f ly plus to i reserve, vi sender af st ed. Alt tyder
på - det siger f orsvarsmini steren i hvert f ald - at det skal f ølges op med 500
danske soldat er til Kosova, og vi ved jo alle sammen godt, at det område indbyder
til, hvis man skal f øre k ri gshandlinger på f orskelli g vis, og hvis danske soldat er
skal invol veres, at man i gennem l ængere tid vi l f å en konf likt, som er umulig at
redde sig ud af . 728
Det fik forsvarsminist eren t il at gå på t alerst olen og sige, at det var et fejlc it at , når
han blev c it eret for at nævne 500 so ldat er. Det var desuden vigt ig at slå fast , at der
kun skulle vær e t ale o m at indsæt t e danske landst yrker eft er en aft ale med
Milo sevic. Med andr e ord var det ikke meningen, at de skulle kæmpe sig ind. 729
Udenr igsminist er Niels H elveg Pet ersen ho ldt også en dør på klem over for
landst yr ker og uden at binde sig t il, o m de kun måt t e indsæt t es eft er en aft ale med
Jugoslavien:
Hr. Skaarup spørger: Kan det senere komme på tale at indsætte l andt ropper? Ja,
det er en mulighed. Det kræv er sel vf ølgelig en ny besl utning i NATO, og det
kræver en ny besl utning her hos os, hvi s det skull e gennemf øres ved, at der skull e
sendes danske tropper. Men indsættel se af landtropper er selvf ølgelig en
mulighed, og NATO's milit ære myndigheder er sat til at overveje, hvorledes man i
givet f ald mest hensigt smæssigt kan gøre det, hvis sit uationen kalder på det. 730
726
"Rapport vedr. dansk flyvevåben deltagelse i Operation Allied Force". Flyvertaktisk Kommando 12. november 1999.
Tillæg B side B 4.
727
Christensen & Petersen. Aktuelt 7. oktober 1998.
728
Folketingstidende. Forhandlingerne i Folketingsåret 1998-99. Bind 1. 150. årgang. J.H. Schultz Grafisk A/S
København 2000. Side 70.
729
Ibid.
730
Ibid side 88.
250
Dagen eft er – i Berlingske Tidende – kom forsvarsminist eren med forske llige
udmeldinger på, hvad Danmark kunne bidrage med rent landmilit ært i Koso vo.
Som han blev cit eret for at sige: "Uden at skulle belast e vores fast e per sone l
ur imeligt kan vi per manent have ca. 1.000 ude. I en per io de kan vi gå op på 1.500.
Og i en kort per iode endnu højere, men så bliver det svært at have 1.000 ude
bageft er." Minist eren gjorde det desuden klart , at en landmilit ær udsendelse først
kunne ske eft er en aft ale med præsident Milo sevic. 731 De noget forvirrede signaler
fik påny Pet er Skaarup t il at spørge , hvad det egent lig var , reger ingen var ude på i
for bindelse med 2. b ehand lingen af beslut ningsfor slag B 4 :
Så vil jeg til slut komme i nd på spørgsmål et om, hvad der egentli g skal ske, når nu
vi måske har bombet. Forsvarsministeren sagde under f ørst ebehandlingen af
f orslaget i går, at han var f ejlciteret, når det gjaldt a f sendel sen af de 500
landtropper. Det, han sagde til Aktuelt i går, var ikke rigtigt cit eret, f or det skal
ikke ske. Ikke desto mi ndre kan vi l æse i Berlingske Tidende i dag, at det skal der
nok alligevel; udgangen på det bli ver nok, at vi kan f orvente, at Danmark må
sende de 500 landtropper af sted sammen med andre lande, f or der skal jo
opret holdes en f red, og om nødvendigt må vi oprethol de f reden med krig. 732
Pet er Skaarup var t ætt ere på sandheden , end han kunne ane, skønt han
under vurderede o mfanget . FKO havde med en fax den 1. oktober 1998 anmo det
HOK o m at redegøre, for hvad Hæren kunne yde, hvis det blev nødvendig med e n
landmilit ær indsat s, og den 8. oktober 1998 svarede HOK, at en kampbat a ljo n
måt t e anses for at "være det mest subst ant ielle og synlig e danske bidrag t il e n
indsæt t else i Ko sovo". Med andre ord kunne Hæren bidrage med op t il 1.500
so ldat er i en kampbat aljo n, der skulle indsæt t es i en kapit el VII-sit uat io n 733, dvs.
de skulle være parat e t il at blive indsat i en kr igsmæssig operat io n. 734 Men det blev
også gjort klart , at det ville vær e umuligt at udsende st yrken med de nor male kra v
om egenbeskyt t else, samt at udsendelsen af 1.500 so ldat er ville belast e Hærens
øvr ige dr ift og delt agelse i andr e int er nat ionale operat ioner. Det blev desuden
slået fast , at det kun ville være muligt at udsende en så st or st yrke en gang, dvs.
det ville ikke være muligt at rot ere st yrken med 1.500 fr iske so ldat er. Det skulle
ifølge HOK også over vejes at udsende mindre st yrkebidr ag – eksempelvis enheder
fra Jægerkorpset , spejdere fra Bornholms Vær n, et fe lt hospit al eller et
luft vær nsbat t eri. 735
Denne noget dyst re vurder ing sk yldt es, at Forsvaret s bidrag t il S FOR i for vejen
lagde beslag på st ore ressourcer, samt at Forsvaret planlagde en (aldr ig
gennemført ) udsendelse t il en FN- indsat s i Vest sahara. Det blev desuden skønnet ,
at en udsendelse kunne finde st ed så hurt ig t , at det ikke ville vær e muligt at hent e
731
Brøndum. Berlingske Tidende 8. oktober 1998.
Folketingstidende. Forhandlingerne i Folketingsåret 1998-99. Bind 1. 150. årgang. J.H. Schultz Grafisk A/S
København 2000. Side 102.
733
Kapitel VII er en henvisning til FN-pagten fra 1945, hvor det i kapitel 7 står, at FN kan beslutte at bruge magt for at
sikre freden.
734
"Notat vedrørende konsekvenser ved udsendelse af danske styrkebidrag til indsættelse i Kosovo". SITSEK. HOK 8.
oktober 1998. Side 1.
735
Ibid side 2-3.
732
251
det bedst e udst yr hjem fr a S FOR i Bosnien t il brug i Ko sovo. 736 Samlet set blev det
gjort klart , at det var muligt at udsende op t il 1.500 so ldat er, men ikke uden e n
række bet ingelser blev opfyldt fra po lit isk ho ld. For det før st e skulle der være
polit isk accept for, at DIB'en kunne blive brugt t il egent lig ka mp , og at det ville
forudsæt t e, at DIB-kont rakt ens beordr ingsret kunne ko mme i brug. Med andre ord
måt t e civile, so m havde t egnet en DIB-kont rakt med Forsvar et , være parat e t il at
drage i kr ig i Koso vo . For det andet mått e polit iker ne accept ere, at evnen t il at
beskyt t e personalet ville være væsent lig reduceret , og at soldat er ne ville blive
udsendt under spart anske for ho ld ( jf. det bedst e udst yr aller ede var i brug i
SFOR). For det t redje måt t e Hæren få t ildelt de nødvendige økono miske mid ler t il
at gennemfør e opst illingen og udsendelsen . For det fjerde måt t e polit iker n e
accept ere, at DIB'en ikke kunne bruges t il andre opgaver i mindst et års t id.
Endelig for det femt e måt t e polit iker ne accept ere, at en så o mfat t ende udsendels e
ville medføre st ore forst yrrelser på Hærens uddannelses - og opst illingskapacit et ,
herunder en mangel på mat er iale og inst rukt ører. 737
Samlet set vurderede HOK: "Hæren kan – hvis det polit isk ønskes – udsende
KABTN(+)/DI B t il indsæt t else i en fr edsskabende operat ion i Kosovo. BTN vi l
dog ikke kunne operere under den s ikker hedsmæssige egenbesk yt t else, der kendes
fra DANCON/S FOR. De afledt e konsekvense r for hæren vil være st ore. Samt idi g
vil en event uel iværksæt t else t illige have konsekvenser i r elat io n t il opst illing,
uddannelse og udsendelse af øvr ige st yrkebidr ag t il fredsst øtt ende operat ioner. Det
vil ikke være muligt at rot ere den udsendt e st yrke." 738
Massakren i Racak
Den 12. oktober mødt es NATO’s At lant iske Råd og blev br iefet o m result at et af
for handlinger ne med reger ingen i Beograd. Der blev gjort fr emskr idt hen imod e n
aft ale, so m ville reducer e den jugoslaviske milit ære og polit imæssige
t ilst edevær else i Kosovo samt t illade observat ører adgang, men der var int et fast
på bordet . For at øge presset beslut t ede det At lant iske Råd at udst ede ACTORD,
dvs. akt iver ingsordren for brug af luft st yrker t il luft angreb inden for de næst e 96
t imer. 739 Det vir kede, og præsident Milo sevic endt e med at indgå en aft ale, so m
bet ød, at serber ne indst illede alle st ørre operat ioner mod UCK, begyndt e en delvis
t ilbaget rækning fra Kosovo og t illo d, at 2.000 obser vat ører ( deraf 50 danske) fr a
OSCE kom ind i provinsen. Obser vat ørerne skulle bl.a. ver ificere, at der ikke
foregik overgreb på civilbefo lkningen , samt at de st yrker , Jugoslavien t rak ud,
ikke ko m t ilbage. 740
Den 16. januar blev den prekære sit uat ion i Koso vo unders t reget , da OS CEobser vat ører i landsbyen Racak fandt ligene af 42 civile, so m øjens ynlig var blevet
skudt ned på klods ho ld af ser bisk po lit i. Ser ber ne hævdede, at de dr æbt e var
"t errorist er" fra UCK, mens OSCE og albaner ne hævdede, at det var ubevæbnede
civile. Lederen af OS CE - missio nen, William Wa lker, var r yst et , eft er han havde
736
"Delnotat vedrørende afledte konsekvenser ved udsendelse af kampbataljon (+)/DIB til indsættelse i Kosovo".
Underbilag nr. 2. HOK 8. oktober 1998. Side 1.
737
Ibid side 3.
738
Ibid side 4.
739
Clark 2001 side 147.
740
Holsøe. Politiken 14. november 1998.
252
set ligene fra massakr en og udt alt e: "At se disse lig, hvor ansigt er ne er skudt væk
t ydeligvis af våben affyr et på nært ho ld... der er helt klart t ale o m summar iske
henret t elser " (...) "Det er fo lk uden nogen so m helst respekt for menneskelivs
værdi, der har begået drabene på disse mænd, so m for mig ser ud t il at være ganske
almindelige bønder, ar bejdsmænd og landsbybo ere. Disse o fre har best emt ikke
gjort sig skyld ige i noget , de r kan r et færdiggøre, at de er blevet myrdet under
sådanne o mst ændigheder." 741
T ilst edeværelsen
af
OSCE
på
landjorden
kunne
hverken
for hindr e
kr igsfor br ydelser eller at kampene mellem det jugoslaviske milit ær og UCK
blussede op igen. Det t e fik NATO t il på ny at øge presset mod Jugoslavien.
Omkr ing den 20. januar ret urnerede de danske F 16-kampfly t il Grazzanise nær
Napo li (so m de havde for ladt i november ) og ind ledt e med det samme missio ner,
so m bragt e dem t æt på Jugoslavien. Det kunne de, fordi de t i beslut ningsfor slag B
4 st od, at de danske fly skulle operere i ”det vest lige Balkan”, hvilket i sagens
nat ur er et vidt begreb. For modent lig var disse flyvninger endnu et eksempel på
”signalgivning” t il præsident Milo sevic og samt idig en del af NATO’s
kr igsfor beredelser. Det ant ydes i sagsakt erne, at flyene også øvede sig t il at
underst øt t e en landkr ig: ”De 4 danske F-16 samt 2 reser vefly r et urner t il IT AF AB
Grazzanise i dagene eft er 20 JAN 99. Der flyves indledningsvis Co mbat Air P at rol
(CAP) miss io ner over Bosn ien, Albanie n, Makedo nien og senere Ungar n samt
t rænings-CAS 742 over Bosnien.” 743
Øjens ynlig var der et polit isk møde den 29. januar 1999 – i hvert fald st år der i
Flyvevåbnet s sagsakt er, at Forsvarsminist er iet på den dag ”t ilt ræder dansk
delt age lse i den sam lede operat ion på Balkan” , og der bliver så givet eksempler på
sit uat io ner, hvor danske fly kunne ko mme i akt io n, herunder på operat ioner over
Bosnien, beskyt t else af NATO - st yrker i Albanien eller en evakuer ing af OS CE obser vat ørerne. 744
K -ordet
I et sidst e forsøg på at skabe fred , blev der indkaldt t il en fredskonfer ence i
Rambouillet i Frankr ig, hvor albaner ne og ser ber ne skulle sidde over for hinanden
og prøve at finde en for handlingsløsning , so m NATO kunne sikre med e n
fredsbevarende st yrke på 25.000 -30.000 soldat er. 745 Det vist e sig senere, at NATO
for langt e, at alliancens t ropper skulle have ret t il at operere fr it i det øvr ige
Jugoslavien. Albaner ne skrev under på aft alen, men ser ber ne nægt ede , og det er i
ret rospekt iv besynder ligt at t ro, at serber ne nogensinde ville underkast e sig , hvad
der ville svar e t il en NATO - besæt t else. 746
Derpå var kun den milit ær e opt ion t ilbage , og den 20. mart s blev samt lige 2.000
OSCE-obser vat ører t rukket ud af Koso vo. Den 24. mart s 1999 ind ledt e NATO
741
Buza. Politiken 17. januar 1999.
CAS står for Close Air Support, dvs. bombetogter til støtte for landstyrker. Jeg antager, at der må være tale om
øvelser i brug af fritfalds-bomber, da disse fly endnu ikke havde gennemgået den såkaldte Midlife Update (MLU) og
derfor ikke kunne anvende præcisionsvåben.
743
"Rapport vedr. dansk flyvevåben deltagelse i Operation Allied Force". Flyvertaktisk Kommando 12. november 1999.
Tillæg A side A 3.
744
Ibid.
745
Clark 2001 side 165.
746
Baumann 2002 side 47-48.
742
253
luft kr igen Operation Allied Force mod Jugoslavien. Men det var fra beg yndelse n
en mærkelig kr ig: Da et neder landsk F 16-kampfly på kr igens før st e nat skød et
jugoslavisk MiG 29-kampfly ned over jugoslavisk luft rum , r ingede general Clar k
t il den neder landske generalst abschef for at grat ulere ham. Clark blev forbløffet
over at høre, at den neder landske o fficer var alt andet end begejst ret for nyhede n
og bad o m t id t il at for berede o ffent ligheden i sit hjemland på den. 747 Fler e
reger ingsleder e og po lit ikere ( eksempelvis den t yske kans ler Ger hard S chröder)
gik meget langt for at afvise, at NATO overho vedet skulle være i kr ig med nogen.
Det var også den danske r eger ings ho ldning , og det blev energisk for fægt et af den
radikale udenr ig sminist er Nie ls Helveg Pet ersen, so m på en presseko nfer ence s idst
i mart s ut ålmodigt prøvede at forklare t ingenes rett e sammenhæng: "Det er derfor
aldeles forkert at sige, at vi er i kr ig med Ser bien" (...) "Det t e er ikke en
angrebskr ig. Det t e er ikke en kr ig. NATO er ikke i kr ig med Ser bien. V i
gennemfører milit ære operat io ner, men vi er ikke i kr ig. Da det heller ikke er
noget , serber ne påst år, så synes jeg, at det er vigt igt at få t er mino lo gien på plads."
I st edet foret rak udenr igsminist eren at kalde kr igen for "operat io ner med et klart
humanit ært sigt e". 748
Fler e år eft er forklare de den t id liger e forsvarsminist er Hans Hækkerup, at
spørgsmålet om, hvorvidt kr igen o m Kosovo kunne kaldes en kr ig e ller ej , også
havde vo ldt ham proble mer: "Alt så dengang var det jo sådan at der var det jo
følso mt , at der var en po l it isk undert one. Dengang var det mere korrekt at benævne
det so m ”en håndhævelse af FN -reso lut ionen” 749 snarere end en kr ig, fordi at en
kr ig implicerer alt så en, nogle st at er, der er i kr ig med hinanden. Men her var det
alt så verdenssamfundet , der forsøgt e at t vinge et medle msland t il at opfør e sig
eft er det regelsæt , som man havde vedt aget . Men det blev et føle lses... alt så et
polit isk følelsesladet spørgsmå l, o m det var kr ig eller ej. " 750
Den enkle forklar ing på alliancens modvilje mod at kalde bo mber ne mo d
Jugoslavien for "kr ig" var, at NATO rent fo lker et ligt var gået i kr ig uden et FN mandat . Både Rusland og Kina ville med sikker hed have st emt nej, hvis
spørgsmålet ko m t il afst emning i FN’s S ikker hedsråd. Der for valgt e NAT O
kollekt ivt ikke at bruge det grim me K-ord . Håbet var for modent lig også, at eft er et
par dage med nær mest symbo lske luft angreb ville Milosevic give eft er.
Spørgsmålet o m ordet ”kr ig”, er imid lert id ikke bar e en semant isk diskussio n . I
samme øjeblik en kr ig br yder ud, t ræder en masse int er n at ionale regler og
paragraffer i kraft – populært kaldet kr igens lo ve. Ved net op at vægre sig ved at
kalde det , so m foregik, for en kr ig, opstod der også en reel t vivl o m, hvor vidt
disse regler og konvent io ner så kunne siges at være i kraft . I en bog o m bl. a.
kr igen o m Koso vo, skrev den danske journalist Tage Baumann følgende : ”Var e n
af de danske F-16 pilot er blevet skudt ned over Ser bien og t aget t il fange, og
havde han kr ævet st at us som kr igsfange, kunne ser ber ne have bevaret det moralske
overt ag simpe lt hen ved at spørge, hvordan han kan kr æve at være kr igsfange, når
hans egen reger ing højt og t ydeligt siger, at der ikke er nogen i kr ig i gang.
747
Clark 2001 side 197-198.
"Helveg: NATO er ikke i krig med Serbien". Ritzaus Bureau 30. marts 1999.
749
Det er lidt uklart hvad det er for en resolution Hans Hækkerup henviser til, da FN’s Sikkerhedsråd aldrig
autoriserede magtanvendelse mod Jugoslavien. Det var jo også årsagen til, at flere NATO-lande prøvede at afvise, at
bombningerne mod Jugoslavien kunne kaldes en krig.
750
Interview Hans Hækkerup.
748
254
Fangen ville fr a det øjeblik være t rængt i defensiven og have mist et sin måske
enest e mulighed for at erobre det int ellekt uelle init iat iv. ” 751
Uden at vide det ramt e Baumann plet i forho ld t il en bek ymr ing, so m også
herskede inde i Flyvevåbnet s ledelse, Flyvert akt isk Ko mmando (FT K), i Karup i
Jylland. FT K brugt e under hele kr isen og kr igen løbende milit ær jur id iske
rådgivere ( MJUR) t il at rådgive o m den milit ære indsat s. Deklassificerede
sagsakt er viser, at de milit ær jur idiske rådgivere i FT K også var bekymret over
NATO’s o fficie lle linje i for ho ld t il kr igens lo ve og der for anbefa lede en diskret
dansk milit ær enegang:
Ef ter modtagelse af SPINS bidrog MJUR aktivt i kommentering af piloternes
juridi ske status. På dette område var FTK uenig med de af NATO udarbejdede
vurderinger af piloternes status. I henhold til SPINS havde piloterne i kke status
som Pri soners of War (POW) men skull e påberåbe sig human behandl ing i.h.t.
Genevekonvent ionens artikel 3. FT K var uenig i denne vurdering. Da kri gens love
ikke er begrænset til at gælde i regul ær krig, men f inder anvendel se i alle
international e væbnede konf likter er det FTK vu rdering, at NATO piloter er
kombattanter, uagtet at NATO i kke of f icielt har erklæret krig. FT K mener, at det
er ønskeligt at kunne kræve status som POW, da det gi ver pil oterne den bedst e
beskyttel se. At NATO har vurderet, at pi loter i kke skull e erklære sig som POW,
kan skyldes, at NATO havde erklæret, at man ikke var i kri g med FR Y, hvil ket
ef terf ølgende medf ørt e, at piloterne ikke kunne kræve krigsf angestatus. If ølge
NATO ville det sende f orkert e polit iske signal er at kræve POW - statu s.
(bortcensureret) FT K instru erede dan ske pilot er om at de skulle erkl ære
krigsfangestatu s, hvilket vil være udgan gspunktet for frem tidige operation er af
tilsvarende karakter. 752
FT K indt og på det t e cent rale punkt et standpunkt , som ikke bare var i modst r id
med reger ingens po lit ik, men hele a lliancens o fficie lle linje. Det skal t ilfø jes, at
alliancen selv langso mt begyndt e at skift e ho ldning t il spørgsmå let i t akt med, at
luft kr igen blev int ensiver et . NATO slap billigt gennem kr igen med kun få
nedskudt e fly, og ingen af pilot ern e blev t aget t il fange, men i apr il 1999 lykkedes
det for ser biske st yrker at t age t re amer ikanske so ldat er t il fange ved grænsen
melle m Makedo nien og Kosovo. I 32 dage blev de amer ikanske so ldat er
t ilbageho ldt af reger ingen i Beograd , og den amer ikanske r eger ing kaldt e dem først
for ”ulo vlig t ilbageho ldt e”, men skift ede så r et orik og for langt e, at de skulle
behandles so m kr igsfanger – desuagt et , at der officie lt ikke var nogen kr ig i gang.
Som en d iplo mat isk goodwill-gest us løslod de jugoslaviske myndighed er t il sidst
fanger ne og løst e derved selv pro blemet . 753
Dansk kri sestyring
Da kr igen begyndt e, havde NAT O kun indsat 350 fly mod Jugoslavien. T il alles
overraskelse valgt e Milosevic at sæt t e hælene i og lade sine st yr ker int ensiver e de
751
Baumann 2002 side 53.
"Rapport vedr. dansk flyvevåben deltagelse i Operation Allied Force". Flyvertaktisk Kommando 12. november 1999.
Tillæg D side D 6- D 7.
753
Baumann 2002 side 53-54.
752
255
et niske udrensning er i Kosovo. Fra mart s t il juni 1999 flygt ede 800.000 albaner e
t il nabo landene Makedonien og Albanien. Hvis Milo sevic havde r egnet med, at det
ville split t e NATO, forregnede han sig imidlert id – t vært imod fik denne ut ils lørede
t error den nordat lant iske all iance (so m var havnet i en helt anden kr ig end
planlagt ) t il at t age sig sammen. S idst i apr il 1999 o mfat t ede NATO’s
luft bo mbardement er knap 600 fly, og kun dår ligt vejr kunne i per ioder lægge e n
dæmper på angrebene. Det jugoslaviske milit ærs inst allat io ne r, brændst ofdepot er,
kommunikat io nsanlæg et c. var allerede blevet bo mbet . Længer e nede på list en o ver
bo mbemål, beg yndt e NATO også at ramme T v-st at ioner for at for hindr e
”propaganda” i at blive for mid let samt en ko mmandobunker, so m Milosevic
brugt e. 754
Den 29. apr il – eft er at den franske reger ing havde sagt ja – blev også en r ække
elværker r amt af luft angreb og 70 procent af Ser bien gik i sort . 755 Den voksende
int ensit et i luft kr igen – so m i ma j ko m op på 800 fly – ført e også t il flere og flere
ekse mpler på fe jlbo mbninger, so m uafværgeligt ramt e civile. Den 13. maj blev
ekse mpelvis cirka 80 a lbanere dr æbt , da bomber ramt e en po lit ist at io n, hvor de var
blevet t vunget t il at over nat t e af de ser biske myndigheder. Den mest eklat ant e
fejlbo mbning fandt st ed den 9. ma j 1999, da den k inesiske ambassade i Beograd
blev r amt af bo mber fr a en amer ikansk B 2 -bo mbemaskine. 756 Trods disse fiaskoer
havde NATO i st art en af juni indsat over 1.000 fly mod Jugoslavien, Beograd
havde næst en mist et 60 procent af sin vandforsyning , og sammen med byer so m
Novi S ad og Nis det mest e af sin elekt r icit et sforsyning. 757 Men de civile t abst al
voksede også.
I Danmark bet ød luft kr igen, at et st ørre milit ær -po lit isk apparat blev sat i værk,
so m skulle st yre koordiner ingen af den udenr igs - og forsvarspo lit iske indsat s
under kr igen. Det overordnede organ var S ikker hedsudvalget , so m best od af bl.a.
st at sminist eren, for svar sminist eren, udenr igsminist eren og just it sminist eren. So m
den davær ende forsvarsminist er Hans Hækkerup forkl arede: ”Jeg oprett ede jo i
selve Forsvarsminist er iet s bygning et sit uat ionsrum, hvor der sådan set sad en
medar bejder fra det milit ære int er ne kontor. (…) Fra det kont or, der har med de
milit ære operat ioner at gøre i minist er iet , der så fulgt e med i døgnet s 24 t imer...
dagligt ...(…) Men da vi nåede t il Kosovo, da br iefede vi dagligt . Ved hver af de
lejligheder br iefede vi så r eger ingens S ikker hedsudvalg... alt så st at sminist eren
spec ielt .” 758
Forsvar sko mmandoens indsat s blev var et aget af den såkaldt e kr isest ab, so m
allerede i 1998 begyndt e at ar bejde flere gange. Dert il ko m, at
Forsvar sko mmandoen
havde
et
Sit uat ionscent er,
hvor
kr isest aben
og
repræsent ant er fra de forskellige st abe arbejdede , og hvor der også var en
for bindelsesgruppe fra FE. S it uat ionscent eret rådede over den nødve nd ige
t ekno logi t il løbende at overvåge sit uat ionen i S ydeuropa og samt idig for blive i
kont akt med minist er iet og de t re vær nskommandoer. Med andre ord var det et
st ed, hvor alle t råde fra ind - og udland i en kr ise eller kr ig blev samlet . Aller ede i
midt en af mart s blev det lavest e t rin i S it uat ionscent eret akt iveret , og procedurer
754
Clark 2001 side 268.
Ibid side 276.
756
Ibid side 298-300.
757
Norris 2005 side 115.
758
Interview Hans Hækkerup.
755
256
blev just eret . Personalet blev desuden fo rst ærket af o fficerer fra Flyvevåbnet , da
det so m bekendt pr imært ville være en luft operat ion. Tre uger inde i kr igen ,
arbejdede 40 mand fra kr isest aben i S it uat ionscent eret i t re vagt ho ld 24 t imer i
døgnet . Fordi beslut ningsprocessen belast ede de øvr ige st abe , og fordi der
samt idig blev for handlet o m et forsvarsfor lig, blev i a lt 16 reser veo fficerer
ekst raordinært indkaldt , so m både funger ede so m sagsbehandlere og vagt havende
officerer. I juni – da luft kr igen blev ind st illet , og en fredsaft ale indgået – blev
kr isest aben deakt iveret og afløst af en såka ldt krisevagt , som skulle o ver våge
sit uat io nen og rapport ere om den. I sept ember ophørt e o gså den funkt io n, og
Forsvar sko mmandoen vendt e t ilbage t il fr edsberedskab. 759
Danske bomber mod Jugoslavi en
I apr il 1999 blev Flyvevåbnet s indsat s mod Jugoslavien udvidet , da Fo lket inget
beslut t ede at udvide den danske luft st yr ke i It alien t il ott e F 16-kampfly plus et fl y
i reser ve. Men det var ikke kun en kvant it at iv, men også en kvalit at iv forøge lse a f
den danske milit ær e indsat s. Et cent ralt problem for Flyvevåbnet var, at pilot erne
fra E skadr ille 730 på luft basen Grazzanise i It alien var uddannet og f orberedt t il
defens ive luft operat io ner. Det mest e af kr igen fløj de danske kampfly der for
defens ive operat io ner eller Combat Ai r Patrol s – dvs. luft pat ruljer, hvor de skulle
opfange event uelle jugoslaviske luft angreb mod NATO’s fly eller baser. E ft erso m
det jugoslaviske flyvevåben næst en aldr ig prøvede at gå t il modangreb , var det en
begivenhedsløs opgave, so m t ypisk varede i 3 -5 t imer o ver Adr iat er havet og ble v
foret aget af grupper på seks t il t o lv fly. 760 I apr il 1999 havde F lyvevåbnet
imidlert id kampfly klar, so m havde gennemgået en såkaldt Midlif e Update (MLU),
der gjorde dem i st and t il at kast e pr æcis io nsbo mber. Der for blev Fo lket inget den
16. apr il forelagt fo lket ingsbes lut ning B 12 8 om at sende yder ligere fire F 16 kampfly, der sku lle operere i ”det ve st lige Balkan”, og som kunne bruges t il ”såve l
offensive so m defensive opgaver”. 1. behandlingen var den 20. apr il. T ilhænger ne
af en dansk kr igsindsat s slog på, at der foregik uhyr lige overgreb i Ko sovo , og at
det måt t e stoppes med milit ære midler. Herunder o m nødvendigt med en landkr ig.
Som Venst res forsvarsordfører S vend Aage Jensby for mulerede det :
Vi havde i f redags her i Fol ketinget en lang debat om baggrunden f or vores
holdning til beslutni ngsf orslaget, nemlig den uhyrlige situation, den menneskeli ge
tragedie, der udspil ler sig i Kosovo, nogl e massakrer begået af et regime, som ikke
må eksist ere i Europa. Nu ønsker regeringen også Venst res støtte til, at der
udsendes yderligere f ire F -16 f ly med tilhørende personel, og det kan ikke
overraske, at vi kan gi ve regeringen til sagn om at st øtte f orsl aget. Det er utroli g
vanskeligt at se, hvorledes situati onen i Kosovo skal l øses. Mit parti har i længere
tid været inde på, at man bli ver nødt til at indsætte landstyrker. Jeg t ror, at hvi s
man på et tidligere tidspunkt havde indsat landstyrker - om ikke andet f or at skabe
759
Axelsen. Militært Tidsskrift 1999. Side 332-337.
Per Herholdt Jensen, Line Kornum Jensen & Sune Wadskjær Nielsen: ”Dansk forsvar og Kosovokonflikten 19992005.” Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste 2005. Side 23-25.
760
257
nogle brohoveder, nogle enkl aver - kunne noget af katast rof en dernede været
undgået; men det er så nemt at være bagkl og, det erkender jeg. 761
Modst ander ne kr it iserede en po lit ik, som de ment e kun t jent e t il at opt rappe
sit uat io nen. So m Villy Søvndal fra S F sagde: ”Var det ikke t il at forudse, at
bo mber avler had og vildskab, og at dette fr it kunne udfo ldes, når obser vat ørerne
og UNHCR var væk? Jo, det var. Serberne er i me llemt iden blevet bo mb et t il
samling o m Milosevic. Var det slet ikke t il at forudse, at det ville blive
virkningen? Rusland og FN, de t o enest e, der for ment lig kan spille en afgør ende
rolle, blev begge kørt ud på et sidespor. Var det klogt ?” 762
Debat t en i for bindelse med 2. beha ndlingen den 21.-22. apr il var kort og lako nisk.
Der blev ikke ho ldt specie lt lange indlæg , og t onen synes ud fr a fo lket ingsrefer at et
at være afdæmpet . De velkendt e ho ldninger for og imod en kr ig blev på ny luft et ,
uden at nogen for alvor flyt t ede sig . Det enest e virkelig nye var, at i hvert fald t o
fremt rædende po lit iker e – forsvar sordfører Svend Aage Jensby fra Venst re og
part ifor mand for Kr ist eligt Fo lkepart i Jann S jursen – nu var villige t il at t age
kr igen t il det næst e t rin og st øtt e en invasio n af Jug oslavien, hvis br ugen a f
luft angreb slog fejl. 79 fo lket ingsmedlemmer endt e med at st emme for
beslut ningsforslaget , og 24 imod. 763
Med fo lket ingsbeslut ningen var vejen banet for, at Danmark akt ivt kunne delt age i
luft angrebene mod Jugoslavien. S idst i maj gennemført e Flyvevåbnet t re
bo mbet ogt er hhv. den 26., 27. og 30. maj 1999, hvor danske pilot er kast ede
bo mber mod mål i Jugoslavien. 764 Det er senere blevet oplyst , at målene var
brændst ofdepot er, kommandocent re og radarst at io ner, so m fr a 3-4 kilo met ers højde
( for at undgå fjendt lige luft forsvar smissiler) blev r amt . Danmark var nu blevet
akt ivt kr igsførende. 765
Jugoslavien giver op
Danmark var også invo lveret i kr igen med andet end kampfly. I foråret sendt e
Danmark cirka 150 so ldat er t il Albanien, hvor de ind gik i NATO- st yrken AFOR,
so m skulle hjæ lpe albanere, so m var flygt et fra Koso vo. AFOR havde i alt 10.000
so ldat er udst at io neret i Albanien, og de danske so ldat er blev under lagt fransk
kommando. 766 Uden t vivl havde NATO også en bagt anke o m at bruge disse st yr ker
so m en fort rop, hvis det skulle blive nødvendigt at for berede en egent lig invasio n
af Kosovo. NATO-st yrker blev på t ilsvarende vis samlet i Makedonien. Den 26 . o g
28. maj diskut erede Fo lket inget at sende t o krigsskibe t il Adr iat erhavet , hvoraf det
761
1998-99 - B 128 BEH1 tirsdag 20 april 1999, Tale 2, SVEND AAGE JENSBY (V). Downloadet 10. september
2011. http://webarkiv.ft.dk/?/samling/19981/salen/b128_beh1_77_5_0.htm
762
1998-99 - B 128 BEH1 tirsdag 20 april 1999, Tale 4, VILLY SØVNDAL (SF). Downloadet 10. september 2011.
http://webarkiv.ft.dk/?/samling/19981/salen/b128_beh1_77_5_0.htm
763
1998-99, 1. samling - B 128 (oversigt): Forslag til folketingsbeslutning om et udvidet dansk militært bidrag til en
NATO-indsats på det vestlige Balkan. Downloadet 10. september 2011.
http://webarkiv.ft.dk/?/samling/19981/salen/b128_beh1_77_5_0.htm
764
"Rapport vedr. dansk flyvevåben deltagelse i Operation Allied Force". Flyvertaktisk Kommando 12. november 1999.
Tillæg A side A 5.
765
Per Herholdt Jensen, Line Kornum Jensen & Sune Wadskjær Nielsen: ”Dansk forsvar og Kosovokonflikten 19992005.” Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste 2005. Side 26-27.
766
Lyng m.fl. 2000 side 255.
258
ene kr igsskib skulle st øt t e NATO med at håndhæve en e mbargo mod Jugoslavien ,
og det andet kr igsskib skulle fjer ne ueksploderede flybo mber fra havbunden. 767 En
af dem, so m kr it iserede beslut ningsforslaget , var Søren Søndergaard fr a
Enhedslist en. Han var imod, fordi det ville bet yde en yder ligere opt rapning af
kr igen, so m indt il videre kun havde ført t il massive ødelæggelser. Milo sevic havde
ifølge Søndergaard næst en nået sit mål om at rense Koso vo for albanere , o g
NATO’s ”paradegeneraler” havde i bedst e fald ikke kunne for hindre det og i
værst e fald bidr aget t il at gøre lidelser ne endnu værre. 768 Søndergaard kunne også
påpege en konkret fejl i fo lket ingsbeslut ning en: en henvisning t il en FN -reso lut ion
nr. 1240 o m Tads jikist an, so m i virkeligheden skulle have været FN -reso lut ion nr.
1239 o m Kosovo. Skulle Danmark da i kr ig med Tadsjikist an, spurgt e han
retorisk? So m udenr igsminist er Niels Helveg Pet ersen bero ligende kunne svare:
”T il hr. Søren Søndergaard vil jeg sige t røst ende, at svaret på hr. Søren
Søndergaards spør gsmål er nej. På t rods af denne fejl giver det t e
beslut ningsforslag int et polit isk eller jur idisk grundlag for at indlede
kr igshandlinger mo d Tadsjik ist an.” 769 Dereft er slut t ede 1. behand lingen i
Fo lket inget . 2. behandlingen af bes lut ningsforslaget var den 2 8. maj, og ud over et
enkelt indlæg t og ingen andre ordet , så forslaget kunne vedt ages af et flert al på 86,
mens 22 st emt e imod. 770
Inde i NATO blev drøft elser ne o m en la ndkr ig imens int ensiver et . Der var flere
forskellige opt ioner – den mest enkle var en st orst ilet invasio n af Jugoslavien fr a
de ungarske slet t er. Geografien var gunst ig for sådan et angreb , og det ville vær e
relat ivt nemt at nå hovedst aden Beograd. Men t abet af menneskeliv kunne blive
enor mt , det ville r epræsent ere en vo ldso m eskalat io n , og der var også en r is iko for
en udmat t ende bykr ig inde i selve Beograd. Den anden plan var ”B ( –) ”, so m var
mer e afgrænset og forudså, at 175.000 NATO -so ldat er (deraf 100.000 amer ikaner e)
ville invadere Koso vo fra Albanien og Makedonien. Ulempen med planen v ar, at
Makedonien næppe ville gå med t il en invasio n fra makedo nsk jord , og at vejene i
Albanien var e lendige. Mens gener al Clar k pressede på for at få st art et landkr igen
snarest mu ligt og fik en bat aljo n t yske ingeniørso ldat er t il at forst ærke vejene i
Albanien, så prøvede gener aler ne i P ent agon hele t iden at blokere for en
landkr ig. 771 Det er uklart , hvilken ro lle – om nogen – Danmark spillede i den
for bindelse. HOK havde so m nævnt i okt ober 1998 gjort det klart , at det ville være
muligt at udsende op t il 1 .500 so ldat er i en for st ærket kampbat aljo n, men at det
ville meget omkost ningskrævende.
Parallelt med denne udvik ling blev de diplo mat iske anst rengelser for at finde en
for handlingsløsning for st ærket . Samme n med den finske pr æsident Marrt i
Aht isaar i og de n amer ikanske vice-udenr igsminist er St robe Talbot t indgik den
t idligere russiske minist erpræsident Vikt or Tjer no myrdin i en t rojka, so m den 28.
maj 1999 mødt es med Milo sevic og præsent erede ham for en for handlingsløsning,
so m ville bet yde, at det jugoslavi ske milit ær t rak sig ud , og Kosovo blev et
767
NATO-fly kunne somme tider ikke gennemføre deres opgaver på grund af dårligt vejr, og i stedet for at tage
bomberne med tilbage, blev de kastet over Adriaterhavet i bestemte områder, hvor de senere blev lokaliseret og
bortsprængt.
768
Folketingstidende. Forhandlingerne i Folketingsåret 1998-99. Bind 9. 150. årgang. J.H. Schultz Grafisk A/S
København 2000. Side 7192.
769
Ibid side 7195-7197.
770
Ibid side 7406.
771
Norris 2005 side 190 & Priest. Washington Post 19. september 1999.
259
int er nat ionalt prot ektorat under NATO og FN. Hvad der øjens ynlig gjorde indt r yk
på Milo sevic var, at Rusland – so m hidt il havde været Jugoslaviens vigt igst e
allierede – st øtt ede denne løsning. Milo sevic spurgt e di rekt e den russiske
udsending, o m Rusland virkelig ikke kunne gøre mer e , og fik et bekr æft ende svar.
Der med var Jugoslavien for alvor iso ler et . 772 Milo sevic accept erede aft alen , og
bo mbekr igen blev indst illet den 10. juni. To dage eft er begyndt e NAT O at r ykke
ind i Koso vo. Det jugoslaviske milit ær t rak sig samt idig ud den anden ret ning –
t æt fulgt af en voksende st røm af ser bis ke flygt ninge, so m fr ygt ede en albansk
hævn.
DIB-krisen
Den 16. juni 1999 blev Fo lket inget præsent eret for beslut ningsforslag B 148 o m at
sende en dansk milit ær st yr ke t il Koso vo. Det drejede sig o m cirka 850 so ldat er fra
en panser infant er ibat aljo n i DI B’en. Den danske bat aljo n skulle indgå so m en de l
af de fem br igader, so m indgik i NAT O -st yrken KFOR, der fremo ver skulle st å for
sikker heden i provinsen med i alt 50.000 so ldat er. Derudover skulle so ldat er ne
eft er behov under st øtt es af de danske F 16-kampfly i S ydit alien og af de danske
kr igsskibe i Adr iat erhavet . 773 Beslut ningsforslaget var t il 1. behandling den 16.
juni og t il 2. behandli ng den 17. juni. I ngen af de to debat t er bød på de st ore
overraskelser , og beslut ningsforslaget blev vedt aget med et flert al på 97 mod 5
st emmer. 774
Men knap var beslut ningen t ruffet , før udsendelsen af danske so ldat er løb ind i
uvent ede vanskeligheder. Kor t fort alt handlede kr isen o m, at Forsvaret med
oprett elsen af DIB’en i 1994 havde skabt en br igade, der best od af 20 procent fast
personel og 80 procent hje msendt e so ldat er på rådighedsko nt rakt , hvis pr imær e
for mål var udsendelse t il int er nat io nale opgaver . Hvis det blev akt uelt , skulle de
hje msendt e so ldat er på rådighedsko nt rakt blive indkaldt t il t jenest e igen, selvo m
de havde civilt ar bejde , de skulle passe. Modellen havde ikke vær et afprøvet i
praksis før, og RAG havde i 1992 påpeget , at det var proble m at isk at sat se så
massivt på so ldat er på r ådighedsko nt rakt . Men med et st ort ant al danske so ldat er
allerede i t jenest e hos S FOR i Bosnien var der ikke mulighed for at trække på de
eksist erende r essourcer , og i st edet skulle 517 so ldat er på rådighedskont rak t ud a f
bat aljo nens 850 so ldat er indkaldes. Det var ilddåben for DI B’en , og det blev e n
skuffelse, for 59 indkaldt e so ldat er nægt ede at lade sig udsende. De havde side n
endt milit ært jenest e fået arbe jde, st ift et familien eller var på anden vis havnet i en
sit uat io n, hvor de ikke så sig i st and t il at t age af st ed. Det endt e senere i ret ssag er
og i bet ingede hæft est raffe 775 for 9 af de indkaldt e so ldat er ved byret t erne i Varde,
Hillerød og Vordingborg. 776
Int eressant nok var mange po lit ikere t ilhænger e af en me get hård linje over for
disse ”nægt ere”. So m Venst res forsvarsordfører S vend Aage Jensby udt alt e: ”V i
772
Norris 2005 side 185-189.
1998-99 - B 148 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om dansk deltagelse i en international styrke i
Kosovo. Downloadet 10. september 2011. http://webarkiv.ft.dk/?/samling/19981/udvbilag/fou/b148_bilag32.htm
774
Folketingstidende. Forhandlingerne i Folketingsåret 1998-99. Bind 10. 150. årgang. J.H. Schultz Grafisk A/S
København 2000. Side 7513.
775
Hæfte var en fængselsform forbeholdt ”almindelige” mennesker, som ved at få den dom slap for at blive anbragt i
fængsel sammen med mere ”typiske” kriminelle. De havde også lidt flere rettigheder. Hæfte blev afskaffet i 2001.
776
Hækkerup 2002 side 203.
773
260
bygger vores forsvar og int er nat io nale engagement på d isse ko nt rakt er, som vi har
t egnet med voksne mennesker, og så må de også føres ud i livet .” Den rad ikale
forsvarsordfør er Jørgen Est rup slo g samme t one an : ”Det er jo ikke leg. Der er
ingen blødsødenhed her. Jeg har ikke t ænkt mig at t ale der es sag. De, der har
skrevet kont rakt , ved præcis, hvad det drejer sig o m.” 777 Reger ingens offic ielle
linje i sagen o m "nægt erne" blev beskr evet i følgende svar t il et udvalgsspørgsmå l :
Når f orsvaret indkal der en enhed f ra Den Danske Internationale Bri gade (DIB)
med henblik på udsendel se til en internati onal operation, f orventes det nat urli gvi s,
at det berørte persone l l ever op til de f orpligtelser, som er en del af deres
ansættel se. Dett e gælder således bl.a. personel på DIB -kontrakter, der er
f orpligtet til at lade si g udsende med den enhed, hvortil de er designeret, i
perioder af indtil 7 måneder. En DIB -kont rakt er uopsigelig f ra det tidspunkt, hvor
personel let har modtaget deres indkaldelsesordre til udsendel se. Såf remt der
skull e være nogle, der ikke ønsker at bli ve udsendt, selv om de har en gældende
DIB-kontrakt og har modtaget indkaldelsesordren, vil f orsvaret i hvert enkelt
tilf ælde anlægge en konkret vurdering af , hvorvidt et sådant ønske kan
ef terkommes. I di sse dage gennemf øres der i øvrigt på regimentsni veau samtal er
med de enkeltpersoner med DIB -kont rakt, der har meldt f ra til udsendelsen til
Kosovo, med henblik på at løse event uelle problemer på lavest muligt niveau og så
f leksibelt og tæt på den enkelt e som muligt. Er der ikke en tungtvejende
begrundel se f or ikke at ef terleve kont rakt ens f orpligtel ser, vil der kunne blive tale
om at bringe sankti onsmuligh eder i anvendel se. Forsvaret vil i gi vet f ald tage
skridt til straf f eretlig f orf ølgning ved de almindelige domstole f or overt rædel se af
militær straf f elovs § 23 vedrørende ulovlig udeblivelse eller § 16 vedrørende
lydighedsnægtel se. I begge tilf ælde er st r af f erammen bøde, hæf te eller f ængsel i
indtil 6 måneder. 778
Det gik eft er hånden op for mange, at det slet ikke var så kr yst alklart , om DIBkont rakt erne ikke var t il at misfor st å. I en gammel brochure fr a 1996 st od der, at
dem, so m t egnede DIB-kont rakt , kunne lade sig udsende op t il t o gange indenfor
t re år. I princippet skulle der ikke være nogen begr ænsning på , hvor t it han eller
hun kunne blive udsendt . I DIB -ko nt rakt en st od der også, at so ldat en var forpligt et
t il at lade sig udsende i ”per ioder” på op t i l syv måneder. Alt så muligvis mer e end
en missio n. Proble met var imidlert id, at en del af infor mat ionsar bejdet var blevet
gjort af de respekt ive ko mpagnichefer, so m ved afs lut ningen af vær nepligt en
skulle fort ælle so ldat er med int eresse i int er nat ional t je nest e o m DIB’en. I nge n
vidst e med sikker hed , hvad de havde fort alt . For at gøre for virr ingen ko mp let var
der visse t yper af udsendelser – bl. a. FN- t jenest e i Kuwait – so m ikke blev regnet
so m DIB-t jenest e. Nogle so ldat er havde der for været udsendt flere ga nge og måske
t roet , at de havde opfyldt deres forpligt elser i DI B -kont rakt en ( so m i praksis var
ubegrænset inden for t re år), uden at det var t ilfæ ldet . Som den konser vat ive
forsvarsordfør er
Hans
E ngell
for mulerede
det ,
havde
Forsvar et
et
779
”forklar ingsproblem på st ørrelse med Rådhust årnet ”.
777
Brøndum. Berlingske Tidende 16. juni 1999.
Forsvarsudvalget, B 151 - bilag 4. Downloadet 10. september 2011.
http://webarkiv.ft.dk/?/Samling/19981/udvbilag/FOU/B151_bilag4.htm
779
Brøndum. Berlingske Tidende 12. november 1999.
778
261
Hvad der ikke blev diskut eret var, at kr isen vist e, at DIB’en – so m i 1990'er ne var
Forsvaret s flagskib , når det gjaldt int ernat ionale operat ioner – for modent lig aldr ig
ville kunne fungere so m t ilt ænkt . DIB’en havde ind t il juni 1999 udelukkende
fungeret som en uddannelses inst it ut ion, der sku lle for berede so ldat er t il
int er nat ional t jenest e . Men selv i den ro lle var så mange so m cirka 52 procent a f
de udsendt e t il int er nat ionale opgaver fast ansat persona le ifø lge oplysnin ger fr a
HKKF. 780 Balancen o m 20/80 melle m hhv. fast personel og so ldat er på
rådighedskont rakt havde med andre ord aldr ig fungeret . Når et frafald på ”kun”
cirka 10 procent kunne skabe så st or kr isest emning i juni 1999 , var det også fordi,
at Forsvaret kun ha vde kort t id t il at for berede udsende lsen. Selvo m Hæren senest
siden okt ober 1998 havde lagt planer for en landmilit ær indsat s i Koso vo , var det ,
so m o m det alligevel fu ldst ændig ko m bag på alle, at danske so ldat er skulle afst ed.
Meget af det bedst e milit æ re udst yr var med SFOR i Bosnien; o fficerer og soldat er
måt t e i hast både modt age o msko ling samt idig med, at de sku lle organisere
udsendelsen; der manglede so ldat er t il at køre st ore last biler osv. For at fylde
huller ne blev 140 so ldat er fr a S lesvigske Fod regiment på vej t il S FOR i Bosnien i
st edet bedt om at t age t il Koso vo. 90 procent af de adspurgt e svarede ja, selvo m
missio nen t il Koso vo var bet ydelig mere far lig. Det danske S FOR - bidrag i Bosnien
blev på den måde med kort varsel r educeret fra 900 ned t il 750 so ldat er. Chefen
for per sonelfor valt ningen i HOK, ober st løjt nant Schousboe, afvist e, at det havde
noget med DI B-kr isen at gøre: ”Det her har int et med fra meldinger ne at gøre –
int et .” Chefen for Hader slev Kaser ne, oberst Per Hvidberg, kunne t il gengæ ld
fort ælle, at beskeden ko m so m et chok for både ham og de so ldat er, som en uge
for inden havde regnet med, at de skulle sendes t il det bet ydelig mere fredelige
Bosnien. 781
Trods alt må konsekvenser ne af DIB -kr is en heller ikke overdr ives , og t akket være
en masse hårdt arbejde ko m den først e skibs ladning med mat er iel af st ed med skib
fra Esbjerg t il T hessalo niki i Grækenland den 19. juli , og et forkommando på 200
so ldat er blev flø jet afst ed. Dereft er fulgt e rest en af bat aljo nen i de følgende uger.
I alt blev der sendt 875 so ldat er, 431 køret øjer, 449 cont ainere og ca. 8000 t ons
mat er iel afst ed fra Danmark t il Kosovo i juli og august 1999. 782 I lyset af den kort e
t id og de vanskeligheder , Forsvaret havde oplevet , var det en st or præst at ion. Den
10. august 1999, var den danske bat aljo n klar i det nordlige Kosovo omkr ing bye n
Mit rovica, hvor to danske milit ær le jr e – Camp Olaf Rye og Camp Holger Danske –
blev et ableret . Danmark var fakt isk et af de først e NATO - lande, so m først fik
bragt forst ærkninger t il Koso vo. 783
”Næsten gan g vi l der ligge døde serb ere eller døde albanere…”
De 875 danske so ldat er i Kosovo kom so m besæt t ere t il Mit rovica – det var i hvert
fald percept io nen hos ser ber ne. Mens de var blevet hyldet so m befr iere a f
albaner ne på vej ind i provinsen, blev de mødt med mist ro af ser ber ne. Mit rovica,
780
Jastrup. Information 16. juni 1999.
Larsen & Jensen. Berlingske Tidende 22. juni 1999.
782
"Notat vedr. bearbejdning af erfaringer fra den danske deltagelse i Kosovo-konflikten". Bilag 226. Forsvarsudvalget
maj 2000.
783
Per Herholdt Jensen, Line Kornum Jensen & Sune Wadskjær Nielsen: ”Dansk forsvar og Kosovokonflikten 19992005.” Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste 2005. Side 42.
781
262
so m var delt i t o halvdele af flo den I bar, var speciel i den for st and, at byen lå lige
i fro nt en i kr igen melle m den ser biske og den albanske befo lkning . Takket være de
et niske fordr ivelser – so m nu gik ud over ser ber ne – var den sydlige bydel i
melle mt iden blevet en et nisk ren albansk bydel. Det var den samme sit uat io n i hele
Kosovo, hvor serber ne nu blev t il o fr e i den et niske kr ig , såfremt de ikke i t ide
flygt ede. Menneskeret t ighedsorganisat ion Human Right s Watch anklagede i 2001
UCK for at st å bag mord eller "for svindinger" af cirka 1.000 ser bere og sigøjner e
eft er 12. juni 1999. Samt idig blev 210.000 ser bere nød t t il at flygt e fr a Kosovo t il
Serbien, hvor mange af dem lever den dag i dag. 784 Melle m 9.000 og 12. 100
albaner e blev dr æbt under kr igen, så hadet var ikke ufor st åeligt , men det ændr er
ikke ved, at ser bisk t error nu blev afløst af albansk t error. I en af de mere bizarr e
sager hævdede FN's chefanklager ved den int er nat io nale kr igsfor br yderdo mst ol fo r
det t idligere Jugoslavien, Car la Del Pont e, at UCK eft er kr igen kidnappede op t il
300 ser ber e, ført e dem t il Albanien og br ugt e dem so m ufr ivillige organ -donorer.
Hvor vidt det er sandt , kan ikke siges. Det er der imod korrekt , at cirka 300 ser bere
fort sat er sa vnede. 785
Da de danske st yrker anko m, var t russelsbilledet , at den jugoslaviske hær ville
prøve et modangreb. E nt en for at t age hele Kosovo eller for at løsr ive de nordlige
dele af pro vinsen, hvor ser ber ne st adig var i flert al. Organiser ingen af
DANCON/ KFOR afspejlede denne t russel. Som den daværende sergent i DANCON
(og senere sikker hedspo lit isk forsker ved FAK ) Pet er Dahl T hruelsen oplyst e i e n
e- mail i 2009:
Vores pri mære f okus var på evt. serbi sk modstand f ra den serbiske hær i Serbien.
Det kan man også se på organisationen på hold 1:
- en kampvognseskadron (10 kampvogne, der er 3 i Helmand lige nu)
- to pansrede inf anterikompagni er med en maskinkanonsektion og en middeltung
mortersekt ion i hver – en pansret panserværnsrakket deling (bruges til at b ekæmpe
kampvogne)
- en tungmort er deling
- en spejdersekti on
- og alt det løse
Væsentl igt mere kampkraf t end det danske bidrag i Helmand i dag. 786
De milit ære realit et er vist e sig imid lert id at være nogle helt andre. Danske so ldat er
blev i løbet af e ft eråret 1999 flere gange indsat for at bekæmpe uro ligheder
melle m de t o et niske grupper i Mit rovica. I en af de først e uro ligheder delt og Pet er
Dahl T hruelsen, so m senere i en milit ær art ikel genfort alt e , hvad han havde
oplevet : ”Vi var næst en 700 mand in dsat . Det var st ort set alt , hvad der kunne
kravle – alt så også mekanikere og kokke. Vi fandt ud af, at vi havde fået noget
uddannelse, men det var åbenlyst , at det ikke var nok og den helt r igt ige. Og vi
havde ikke det r igt ige udst yr. Vi havde 40 skjo lde og 40 knip ler og ingen t åregas
(…) Det gik hårdt for sig. Der blev slået med svensknøgler, elekt r ikerkabler og
784
"Under orders - War Crimes in Kosovo." Human Rights Watch 2001. Side 14.
Simic. The New York Review of Books 12. marts 2009.
786
E-mail fra Peter Dahl Thruelsen 24. november 2009.
785
263
den slags, so m vi havde i vores pansr ede mandskabsvogne. Det var også den slags,
vi blev angrebet med, og vi havde ikke r igt ig andet . Det endt e m ed, at vi måt t e
skyde med t unge maskingeværer heno ver fo lk for at få demo nst rant erne t il at
smut t e væk igen.” 787
Meget hurt ig beg yndt e sit uat io nen at blive alvor lig for de danske so ldat e r. Den
danske bat aljo nschef, ober st Torben Lund, udt alt e eft er uro lighed er i sept ember t il
dagbladet Berlingske Tidende: ”V i søger alt id at løse ko nflikt erne på lavest mulige
niveau og sæt t es kun ind so m st øtt e f. eks. franske eller it alienske po lit ist yrker.
Men der er sket en udvikling med st adig mer e vo ldso mme met oder. Man a nvender
st en, jer nst ænger og hjemmelavede håndgr anat er. Hvis vi ikke kan st andse
demo nst rat ioner ne med passive midler og pansrede mandskabsvogne, kan jeg bede
den franske br igadechef o m t illadelse t il at anvende knipler ne, eller vi kan sel v
t age beslut ningen o m nødværge.” Nødværge ville så sige at skyde demo nst rant er i
benene. 788 Chefen for Hærens Operat ive Kommando, generalløjt nant Jesper Helsø,
besøgt e den 9. sept ember 1999 de danske st yrker i Mit rovica, da et af de vær st e
sammenst ød melle m ser bere og alban er e fandt st ed. Han kunne konst at ere, at
evnen t il at ho lde de t o part er adskilt godt kunne foret ages af danske so ldat er, men
at evnen t il en ”ko nt rolleret eskalat io n” ikke var t il st ede:
Enten stiller du dig f ysisk imellem dem. Hvis det i kke lykkes , er det næst e brug af
våben. Det er varsel sskud , og hvi s man ikke vil respekt ere varselsskud , hvad er så
det næste? Det er at skyde dem i benene. Så ret hurtigt kommer du op på et ret
voldsomt niveau i den sit uation. Der manglede de danske st yrker hjelme, skj o lde
og stave og alt muligt andet, således at man havde f lere t rin , man kunne gå
igennem, f ør man startede på den lidt mere krigsmæssige ting. Der vil j eg nok
sige, at jeg var hj emme i Danmark i 48 timer, så lettede der en Hercules med
skjolde og st ave og sådan noget, som vi havde f ået f ra politiet , og så gi k der en
detailuddannel se i gang ved hjælp af militærpolitiet i at f oretage Riot Cont rol. 789
På spørgsmålet o m der var mo dst and mo d den beslut ning, var svar et nej. I følge
Helsø st od beslut ningen slet ikke t il dis kussio n: ”Det er slet ikke t il d iskussio n.
Ent en sender jeg det her der ned for at løse opgaven , eller også skal I bare vide, at
næst e gang ligger der døde ser bere e ller døde albanere, fordi dansker ne blev nød t
t il at skyde dem. ” 790
Den daværende fors var schef, general Chr ist ian Hvidt , ha vde en lidt ande n
udlægning, og i hans øjne var spørgsmålet om Riot Control et klassisk eksempe l
på, hvor godt Forsvaret fungerede. So m han sagde:
Riot Control laver soldat er ikke, der var bare ikke andre til at lave det. Så er du
nødt til at begynde at f ort ælle dem, at nu skal I høre her : Få f at i politiet s f olk og
okay crash-uddannelse. Hvad gør vi? Hvad er det f or nogen skjolde? Over og smi d
træklodser i hovedet på dem og i løbet af no time, jamen så kunne de også d et !
Altså det er så t ypi sk dansk , og vi kan være hamrende stolt e af det , og det kan vi
også rent politi sk, f or der var alli gevel også nogl e politikere, altså som, i deres
787
Rani Bech: ”40 skjolde til 700 soldater uden mandat”. Forsvarskommandoen 12. juni 2009.
Brøndum. Berlingske Tidende 29. oktober 1999.
789
Interview Jesper Helsø.
790
Ibid.
788
264
inderste sjæl, var imod det der. Vi skal bare ikke have sol dater , der gør det, men
de kunne godt se, at i sit uationen var der ikke andet at gøre. Altså er vi nød t til,
på trods af , at vi i princi ppet er modstander af det, så må vi lære dem det , og det
har vi jo haf t mægt ig gl æde af , og de politikere kan godt se i dag at der er en
gråzone indtil politi styrkerne kan rykke ind, hvor soldaterne må kunne det der ,
f ordi det er meget bedre , end at de begynder at trække våben. 791
I en End of Tour-rapport fra januar 2000 er der et under bilag med er far inger ne fr a
håndt er ingen af fo lkelige uro ligheder . I den for bindelse blev der st illet e n
”eskalat io nst rappe ” op for, hvordan danske st yrker skulle håndt ere fo lkelige
uroligheder. Den gengives her i en let omskrevet for m:
1. Polit i indsat i forrest e kæde.
2. Bat aljo nens so ldat er r ykker frem i forrest e kæde. Taler med de mo nst rant er,
har våben på r yggen, samt udviser venlig adfærd. Bagved en kæde med
so ldat er iført hjelme og skjo lde. Skyt t er længere bagved skal sikre/dække
dem længer e foran.
3. Personale med beskyt t elsesudst yr, sænkede skjo lde, viseret oppe og ud en
våben r ykker fr em. Afløser so ldat er uden beskyt t elsesudst yr, skjo lde og
vis ir samt våben. Pansrede mandskabsvogne kør es i st illing. So ldat er med
skjo lde og våben klar ovenpå de pansrede mandskabsvogne.
4. Forrest e kæde sænker vis iret og hæver skjoldene.
5. Polit i r ykker frem mod demo nst rant er med knipler.
6. Forrest e kæde viger ud og søger beskyt t else blandt de pansrede
mandskabsvogne.
7. Milit ærpo lit i og sær ligt uddannede so ldat er t rækkes frem med po lit ist ave for
at besk yt t e den forrest e kæde.
8. Ladegreb.
9. Varse lsskud.
10.Affyr ing af lysr aket .
11.Affyr ing af lysgranat med dysekano n.
12.S igt ede skud mod ben.
13.S igt ede skud (skyde for at dræbe).
14.Affyr ing af chok-granat er.
15.Brug af t åregas. 792
Det blev underst reget , at de gældende ROE t il enhver t id skulle o ver ho ldes , og at
der hele t iden skulle anvendes mindst mulig magt . Det skulle samt id ig gøres klart
over for uro mager ne, at det var op t il dem , hvor når de danske so ldat er sku lle t age
et t rin op ad ”eskalat io nst rappen”. 793 Underbilaget beskrev desuden, hvordan de
franske st yrker med succes havde indsat finskyt t er t il at nedkæmpe demo nst rant er
med våben, brandflasker eller lignende. To gange havde disse finskyt t er været
indsat og ”uskadeliggjort ” demo nst rant er. Det blev kraft ig anbefalet , at Forsvar et
791
Interview Christian Hvidt.
„Særlige operative forhold”. Underbilag 9 til bilag til DANBN/KFOR. 19. Januar 2000. Side 7-8.
793
Ibid side 5.
792
265
fik sine egne finskyt t er, så me llem fire t il ot t e finskyt t er kunne t ages i brug i
DANCON/ KFOR. 794
Et af de få lyspunkt er i for bindelse med de st ore fo lkelige uro ligheder i eft er året
1999 var, at de danske st yrker eft er hånden fik et ry for at være upart iske. Den 9 .10. sept ember 1999 var danske so ldat er indsat i uro ligheder mod ser ber ne i
Mit rovica, men da albanske demo nst rant er den 15. okt ober prøvede at t rænge o ver
Ibar og ind t il den ser biske bydel , blev de med magt bremset af danske so ldat er.
Det udløst e en st or begejst r ing blan dt ser ber ne og fik dem t il at afho lde en
”dansker-dag.” 795
K ampen om gassen
I slut ningen af januar blev Ho ld 1 skift et ud med Ho ld 2. Ligeso m Ho ld 1 havde
Hold 2 for beredt sig på at kunne udkæmpe en konvent ionel kr ig mod Jugoslavien
(såfr emt de skulle gøre et forsøg på at vende t ilbage t il Kosovo), men de havde
også sammen med milit ærpo lit iet og med konsulent - bist and fra po lit iet øvet sig i
Riot Control. St abschefen, oberst løjt nant Søren Bo Bo jesen, husker, at det var
relat ivt roligt , da Ho ld 2 rot erede der ned. Men i begyndelsen af februar
eksploderede Mit rovica igen:
Vi var indsat i peri oden 3 -8. f ebruar som reserve f or den f ranske brigade. Hedder
det of f icielt. Vi var indsat i døgndrif t derinde f or at dæmpe de temmeli g
voldsomme uroligheder. Der f oregi k overgreb, lejligheder blev brændt af ,
håndgranater bl ev kastet osv. Fol k omkom derinde. Vi lavede udgangsf orbud, hvor
vi i vi rkeligheden l avede udgangsf orbuds -positioner, eller hvad kal der vi
det...nåh...udgangsf orbud...jeg kan ikke engang huske , hvad det hedder på engel sk.
"Curf ew- zones". (...) Så i virkeligheden har det lignet de tidli ge dage af Ulster
med checkpoi nts og vores pansrede køret øjer parkeret på gadehjørner og enheder ,
der patruljerede. Vi var indsat meget kort tid ef ter vi roterede f ra Danmar k og ned
til Kosovo. Først f ra den 3 .-8., så f ra den 13.-15. f ebruar. Overordnet set så var
de f ørst e t re-f ire måneder af vores indsættel se var vol dsomme , og så ebbede det
ud. Fra den 3.-8. f ebruar var vi indsat hele bataljonen. Det var sådan, at kokkene
og mekani kerne hol dt vagt i lej rene – ellers var all e mand inde i byen i døgndrif t.
Så havde vi f ra den 12 .-13 til den 15., så var der også udgangsf orbud som f ølge af
voldsomme uroligheder. 796
DANCON genne mført e også andr e opgaver – blandt andet at lede eft e r våben i
for bindelse med husund ersøgelser, lave eskort ekørsel osv. Den st ørst e udfordr ing
var imidlert id hele t iden t ruslen o m nye uroligheder , og oberst løjt nant Søren Bo
Bo jesen oplevede, hvordan brugen af Ri ot Control videreudvik lede sig i den t id,
hvor han var udst at ioneret . Selvo m Forsvaret i eft eråret 1999 havde t illadt , at
danske so ldat er blev udst yret og uddannet i Riot Control, så var der st adigvæk e n
inst it ut io nel modvilje mod at udst yre dem med t åregas. Ganske vist havde
milit ærpo lit iet brugt t år egas under øvelserne i Danmar k før udsendelsen, men det
bet ød ikke, at HOK ønskede, at so ldat er ne skulle få deres egen t åregas. Det ført e
794
Ibid side 8.
End of Tour Report for DANBN/KFOR. 19. Januar 2000. Side 1.
796
Interview Søren Bo Bojesen.
795
266
t il en int eressant episode, so m viser, hvordan samspillet mellem medier ne, de n
polit iske beslut ningsproces og den mili t ære ledelse kunne for løbe og gensidig
påvirke hinanden. So m Søren Bo Bo jesen (SBB) sagde:
SBB: Da det gik hårdt f or sig i f ebruar, var jeg meget i Radioavi sen , og der bl ev
jeg så spurgt det "t ricky" spørgsmål af en af journalist erne, jeg tror , det var
Chri stian Brøndum 797: "Hvis I står på den ene bro , og de f ranske gendarmer står
på den anden bro, hvad gør I så? " Der var jeg jo mal et op i et hjørne. Vi havde
bedt om gas ad kommandovej en via Hærens Operati ve Kommando. Det f ølte vi var
lidt sendrægtigt. Man opf attede det som en eskalation, hvi s man ville bruge gas.
Sagen var, vi havde vores knipler , og så havde vi vores geværer. Vi havde ikke
noget imellem. Hvi s vi var heldige , og gendarmerne var der, kunne vi f å udleveret
gas. Så i virkeligheden var det knip lerne, og hvi s gendarmerne ikke var der, så var
det varselsskud hen over hovedet på demonst rationen. Probl emet var også, at vi
havde f ået de nye geværer M95 i stedet f or de gamle M75 – som var 7.62 mm – og
M95 var 5.56 mm, så det var i kke ret høj t. Hvis de r står en rasende f olkemængde
og brøler, så kan de ikke høre skuddene.
RP: Okay.
SBB: Næste t rin ef ter varselsskud det var at skyde. Vi opf attede gas som at skyde
et led ind mell em det. Som alt så har en "assured ef f ect" på en demonst rati on. Altså
det spreder mængden. Det tog alt så sin ti d at f å tilladelse til at f å gas. Der gik så
politik i det. Der var to radikale politikere , som gik ind og som – det kunne jeg se
ef terf ølgende – pressede Forsvarsministeriet. Men jeg tror også, at Hækkerup har
haf t en f inger med i det f ør det og har ment, at det måt te enheden på stedet vide
bedre end Hærens Operative Kommando. Så på et tidspunkt f år vi gassen , og jeg
ender på f orsiden af Berlingeren . 798
Søren Bo Bo jesen var næst en sikker på, at nogen havde lækket hist or ien o m den
manglende t åregas t il den pågældende journalist . I hvert fald undrede han sig over,
at journalist en næst en ordret kunne læ se op a f den skr ive lse, so m DANCON
t idligere havde sendt hje m, hvor der blev anmodet o m at få udleveret t åregas. Me n
det var eft er hans mening også et int eressant eksempel på, hvordan den po lit iske
beslut ningsproces påvirke de Forsvaret . Generelt beskrev han ( ironisk) de n
polit iske ledelse so m "posit iv og non -exist ent " – dvs. der var ikke noge n
ekse mpler på po lit iske indgr eb og der var kun få begr ænsninger på , hvordan
danske st yrker kunne anvendes i Koso vo. Men i sagen o m t åregas, oplevede han
det , som o m forsvar sminist eren skar igennem i for ho ld t il HOK. So m ha n
for muler ede det :
Det er jo en utraditionel opgave f or danske enhe der at bli ve indsat i. Det er jo
egentlig politiopgaver. Det kunne være en af årsagerne til, at den øverste militære
ledel se ikke umiddel bart var tilbøj elig til at "release" gassen til os og sende den
ned. For det var en ut raditi onel opgave , og der var vi banebrydende. Der oplevede
jeg, politi kerne var et skri dt l ængere f remme. Jeg tror , det var Hækkerup, som
sagde til f orsvarschef en, at jeg synes , de skal have det, f ordi det var den operative
797
798
Det var næppe Christian Brøndum, da han arbejdede for Berlingske Tidende.
Interview Søren Bo Bojesen.
267
virkelighed dernede, der har di kteret det . Da vi ikke har noget "caveat" mod at
blive indsat som "Riot Cont rol", som gi v dem det. 799
Hist orien o m Forsvaret og Riot Control er et eksempel på, hvor svært det kan vær e
at ændre på en milit ær organisat ion. Det er en t ilsyneladende lille det alje, men når
det skabt e så st ore problemer, var det , fordi Riot Cont rol anfægt ede selve den
milit ære ident it et og opgavefor st åelse. I vær st e fald indebar det , at Forsvar et
kunne gå fr a at være so ldat er t il at blive bet ragt et som po lit i - fo lk. Det skal
r imeligvis under st reges, at der også var polit isk modst and mod ideen, men det må
ant ages ( i lyset af objektiv kontrol), at den milit ære mo dst and må have vær et den
vigt igst e. I henho ld t il objektiv kontrol er det milit æret , so m skal refor mer e sig
selv. Det sket e t ilsyneladende delvist i eft eråret 1999, da HOK t illod danske
so ldat er at få skjo lde og st ave – sa mt den nødvendige uddannelse – t il at udføre
polit iopgaver. Men so m det fremgår, var der en væsent lig undt agelse i for m a f
t åregas. Hvis Søren Bo Bo jesens udlægning er korrekt , blev det nødve ndigt med et
polit isk indgreb for at presse Forsvaret det sidst e st ykke t il at accept ere nye
milit ære opgaver.
Kr igshist or ien er fuld af lignende eksempler. Blandt andet havde US A 's hær svært
ved at vænne sig t il at udkæmpe en guer illakr ig i Viet nam-kr ige n, og alle
er far inger blev eft er fø lgende inst it ut ionelt "glemt " – for så at blive "genopdaget " i
Irak og Afghanist an. St orbr it annien er et eksempel på det modsat t e og har fler e
gange udført polit i-opgaver i ko lonier ne, uden at det af den grund gik ud over
deres evne t il at udkæmpe mere konvent io nelle kr ige. Israel har både udkæmpet
flere konvent io nelle kr ige og har samt idig udført polit i-opgaver i de besat t e
palæst inensiske o mråder. Der er alt id en fare ved at t ro, at den ene t ype opgave
kan over skygge for andr e, men der er også en st or risiko forbundet ved at klamre
sig t il fort iden og vægr e sig ved at ændre sig. Det var i melle mkr igst iden en
pinefuld o mst illing i mange lande at opgive hest e og erst att e dem med mot oriseret
t ransport eller med kampvogne. Mil it ær e organisat ioner klamrede sig alt for længe
t il bajo net t er som kr igsvåben, selv længe eft er kr igsfør elsen havde gjort de
berømt e bajo net -angreb umulig e og ligefr em selvmorder isk e. Men det bør samt idig
not eres, at krigshist or ien også er fuld af blindg yd er (eksempelvis luft skibe eller
Maginot -linjen). Det canadiske milit ær afskaffede i 2004 alle sine kampvogne,
men måt t e i hast reakt ivere dem ( i visse t ilfæ lde ved at hent e dem ud af museer)
og sende dem i kamp mod Taliban i Afghanist an. Det kan gå for lan gso mt , men det
kan også gå for st ærkt , og endelig kan det ende i en blindgyde. Kr ig og væbnede
konflikt er har aldr ig været et spørgsmål om ent en - eller. Den st at , som er bedst t il
at gætt e fremt idens udfordr inger, vil også have de bedst e chancer for succes.
FN, franskmænd og slamsugere
De danske so ldat er havde også andre kvaler, såso m samar bejdet med de fr anske
st yrker so m DANCON var under lagt . Det var opr indelig slet ikke hensigt en, at
Danmark skulle samar bejde med det franske milit ær, men br it er ne meldt e, at de
ikke havde plads t il flere st yrker under deres ko mmando. Generalma jor Klaus
Axelsen fra FKO fik i st edet forhandlet sig fr em t il en aft ale med det fr anske
799
Ibid.
268
milit ær. Et årt i senere var den t idligere Chef/HOK og senere forsvarschef Jesper
Helsø meget begejst ret over , hvad generalma jor Axelsen havde opnået med kort
varsel:
Det var j o sådan at vi havde f orventet, at samarbejdet med UK i DIB -regi vill e
smitte af på UK villighed til at have DK med. Men sådan gik det ikke. Og da det så
viste si g – gennem samtaler mellem GM Axelsen og den FR repræsentant – at der
kunne skabes muli ghed f or DA delt agel se med FR – så gik DK ef ter dette. Det te
blev af gjort af GM Axelsen på stedet – og det er vi mange der ef terf ølgende har
været glade f or. Det var den helt rigt ige beslutning at tage på det eksi sterende
grundlag. Ef tertiden vi ste jo, at med et samarbejde med FR f ik vi hænderne f ulde
med int eressant e opgaver – opgaver, som vi næppe havde f ået ved at gå sammen
med UK. Kosovo bl ev således på mange måder en f orløber f or dansk f orsvars
videre engagement i AFGH og IRAK. De lidt mere ledel ses -, f ørings- og
uddannel sesmæssige aspekt er bl ev lært i Kosovo. At HOK ef ter GM Axelsens
beslut ning hel hjertet gik ind f or samarbejdet med FR kan jo ikke undre. Vi f ik en
stor glæde ud af dette samarbejde – og der skal ikke herske t vivl om, at den
beslut ning hører med til en af GM Axelsens bedste. 800
Begejst r ingen for det dansk - fr anske samar bejde, var lidt mere behersket i
DANCON/ KFOR. Et problem var, at den franske br igade var modvilli g t il at dele
oplysninger og eft erret ninger med de danske st yrker. Et andet problem var
sprogbarr ier en. På chefniveau var det muligt at klar e sig med engelsk, mens det
blev vanskeligere længer e nede i hierarkiet . Som det blev slået fast af den danske
bat aljo nschef Torben Lund , var der ganske enkelt ik ke t id t il at lære et nyt sprog,
når enheder af blandet nat io nalit et blev indsat i kamp . E ller so m bat aljo nschefe n
skrev: ”So ldat en over lever på refleksindlær ing/kampeksercit s, fælles procedurer
og sprog.” 801 Ober st løjt nant Søren Bo Bo jesen fra Ho ld 2, var ikke he lt så hård i
sin do m over franskmændene. Han oplevede ganske vist samar bejdet so m e n
"udfordr ing" og for nemmede, at fr anskmæ ndene so mme t ider kunne have svært ved
at lyt t e t il danske synspunkt er. Det ble v også oplevet so m et problem, at den
franske hær havde sine enheder udst at ioneret i fire måneder, mens Forsvaret havde
st yrker udsendt i seks måneder. Med andre ord ville DANCON/ KFOR midt i e n
udsendelse få helt nye , fr anske ko llegaer , og samar bejdet skulle begynde for fr a.
Men gener elt ment e Søren Bo Bo jesen, at samar bejdet var posit ivt . 802 For ho ldet t il
de belg iske st yrker var dog endnu vær re , og so m det fremgår af de milit ær e
sagsakt er, var der en klar for nemme lse af, at den belgiske bat aljo n – so m var
placeret nord for de danske st yrker – ganske enkelt var præget a f
handlingslamme lse og modvilje mod at gøre noget , som kunne gøre de belgiske
so ldat er upopulære. 803
Den hårdest e do m blev imidlert id fældet over FN’s myndighed i Kosovo, UNMI K,
so m ganske enkelt ikke var sin opgave voksen. UNMI K opkrævede eft er seks
måneder st adigvæk ikke to ld, skat eller bet aling for el, vand, var me samt t elefo ner.
UNMI K manglede der for indt ægt er , og Kosovos infr ast rukt ur var so m konsekvens
800
E-mail fra Jesper Helsø 2. november 2010.
End of Tour Rapport. DANBN KFOR, Hold 1. Chefen. 20. Januar 2000. Side 3.
802
Interview Søren Bo Bojesen.
803
End of Tour Report for DANBN/KFOR. 19. januar 2000. Side 3.
801
269
deraf præget af sammenbrud. So m det blev for muleret : ”UNMI K har ar bejdet ud
fra UN reso lut ion 1244, so m giver et mandat t il missio nen. Det har været en klar
mangel at de ikke har udar bejdet en st rat egi og plan for implement er ing af denne,
herunder opst illet og koordineret målsæt ninger med KFOR. UNMI K har virket
famlende, og jeg er ikke imponer et over hvad de har opnået på 6 måneder. KFOR
og NGO har reddet æren for UNMI K i missio nen. ” 804
***
Som et ekko af opgaver ne i Bosnien , skulle danske so ldat er også st å for fler e ikkemilit ære opgaver . CI MIC ko m igen t il at spille en st or rolle . So m det blev
for muler et i en End of Tour-rapport : ”På grund af UNMI K Po lice for ho ldene og
UNHCR samt NGO, er vores ro lle dog langt mere pr æget af po lit imæssige og
CIMIC opgaver end rent milit ære.” 805 Danske so ldat er mæg lede eksempelvis
melle m leder ne af den ser biske landsby Zupce og albaner ne i den ikke -eksist erende
landsby Cabra. S idst nævnt e landsby blev ko mplet jævnet med jorden af ser biske
st yrker i apr il, og de albanske indbyggere levede nu under kummer lige vilkår. N år
indbygger ne fr a de t o landsbyer løb ind i hinanden , endt e det t ypisk med st enkast .
Det lykkedes for de danske so ldat er at få forhand let en aft ale i st and o m, at den
ser biske borgmest er i Zupce skulle for syne Cabra med st røm, så genopbygninge n
af landsbyen kunne t age fart . 806 Et andet spændingso mråde var mineko mplekset
Trepca, so m udvandt bly. E ft er kr igen i 1999 ar bejdede kun ser bere på værket , da
den lå på den ser biske side. I februar 2000 måt t e danske so ldat er st oppe cirka 100
busser med albanske demo ns t rant er, so m var på vej fra Pr ist ina t il Trepc a med
krav o m at få deres gamle ar bejde på værket t ilbage. Gennem en robust
magt demo nst rat io n af de danske so ldat er blev busser ne for hindret i at nå frem t i l
deres må l, uden at det kom t il vo ldelige sammenst ød. Værket udgjorde i øvr igt en
alvor lig kilde t il forurening i o mrådet og blev i august 2000 lukket ned i en
frede lig akt ion af danske st yrker. 807
I modsæt ning t il sit uat ionen i Bosnien var der en t ydelig modvilje mod at begrave
sig alt for dybt i civile opga ver af fr ygt for, at det ville føre t il t ab af det milit ære
fokus. Som det st od i de milit ære sagsakt er , måt t e bat aljo nens CI MIC-enhed undgå
at udvikle sig t il en ”NGO i grønt t øj”, som gennemført e humanit ære opgaver ude n
sammenhæng med de milit ære opgaver . Den CI MIC- indsat s, so m blev udført ,
skulle der for pr imært t jene et milit ært formål , og so ldat er i CI MIC-enheden skulle
ikke adskille sig fra andre so ldat er. En anden år sag t il modviljen var, at der ku n
blev st illet beskedne økono miske mid ler t il råd ighed for CIMIC. I st edet sat sede
den danske bat aljo n på at ident ificere, beskr ive, st øtt e og koordinere pro jekt er,
so m derpå blev udført af ko mpet ent e NGO’ere og finansieret af forskellige
donorer. En fort sætt else af den model blev kraft ig anbefalet t il de hje mlige
mynd igheder. 808 Det var for modent lig den anspændt e sikker hedss it uat io n i Kosovo,
804
Ibid side 4.
Ibid side 5.
806
Brøndum. Berlingske Tidende 31. oktober 1999.
807
Per Herholdt Jensen, Line Kornum Jensen & Sune Wadskjær Nielsen: ”Dansk forsvar og Kosovokonflikten 19992005.” Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste 2005. Side 44-45.
808
DANBN/MNB(N)/KFOR, hold 2, End of Tour Rapport. 31. juli 2000. Side 14-15.
805
270
so m fik Forsvaret t il at fast ho lde fokus på de t radit io nelle milit ære opgaver. I
Bosnien var der mere råderum og mere plads t il at ”eksper iment ere”.
Oberst lø jt nant Søren Bo Bo jesen oplevede på Ho ld 2 denne modvilje mod at
eksper iment ere i en best emt sit uat io n, hvor en slamsuger – so m blev brugt t il at
t ømme t ankene i den danske lejr – også blev brugt t il at hjæ lpe lokale landsbyer.
En del af de ældre o fficer er gav udt r yk f or, at det eft er deres mening ikke var en
dansk opgave, og at det måt t e de lokale indbyggere selv løse . 809 I virkeligheden
blev danske so ldat er hele t iden brugt t il en række ikke - milit ære opgaver. De
danske so ldat er blev bl.a. sat t il at bevogt e grænsen t il Jugoslavien i der es
ansvarso mråde og var med t il at sæt t e en st opper for smugler i af t ømmer. Søren Bo
Bo jesen under st regede, at det var nødvendig t at se alle disse ikke - milit ær e t ilt ag i
en milit ær sammenhæng. S elvo m de t ils yne ladende lå meget langt fr a de
t radit io nelle milit ær e opgaver, så t jent e de fakt isk et milit ært for mål – bl.a. at
skaffe eft erret ninger:
CIMIC – i modsæt ning til ci vile NGO'ere og det overordnede arbejde som de laver
– så er CIMIC, civi lt -militært arbejde, aktivitet er, der støtter de n militære chef i
hans best ræbel ser på at løse sin opgave . Den danske batalj on laver småprojekt er –
altså brønde, tag over en skole, skolebøger...hvad hedder det...(uklart ord). Altså
små projekt er. Ikke store, tunge projekter som i Af ghanistan, da de lave de Kajakidæmningen 810. Det er jo i kke noget, en lille dansk bataljon kan lave. Men alt så små
projekter, og det er alt sammen noget, som skal underst øtte opgaven , som enheden
skal l øse på stedet. Men de tal er med f ol k ,og det er jo en of f entlig hemmel ighed,
at de rapporter, CIMIC laver – hvad er stemningen – det er j o noget,
ef terret ningsf olkene kan bruge. Ligesom vi havde PSYOPS, "Psychologi cal
Operations", vi havde to -t re mand, som arbejdede med det , og som lavede
radioudsendel ser. De sendte sågar musikprog rammer ud. Jeg kan i kke huske , hvor
mange t imer om ugen , de havde i den nordlige, i den serbi ske kommune Zvecan.
Der havde de en radiostati on , og der var de inde f or at spi lle musik og f ortæll e
om, hvad den danske bataljon ell er KFOR gik og lavede. Hvis du er djævl ens
advokat vil du sige, at det var propaganda. Her kalder vi det "Inf ormations
Operations". Så CIMIC, ef terretningstjeneste og PSYOPS, "Psychologi cal
Operations", understøtt ede hinanden i vores operation f or at f å et godt billede af
de "hot spot s", der var. 811
Indsæt t elsen af DANCON/ KFOR viser, hvordan Forsvaret s opgaver gradvist
flyt t ede sig. T idliger e havde det været nok, at danske so ldat er kunne slås – dvs.
udkæmpe en konvent io nel kr ig. Danske so ldat er havde også haft brug for de
egenskaber, da Jugoslavien blev bo mbet i mart s - juni 1999. Men eft er følgende
ændrede opgaver ne sig , og Forsvaret blev nød t t il at påt age sig mange ikkemilit ære opgaver . De t jent e ganske vist st adig et højere milit ært for mål, me n
for bindelsen var ikke længere så t ydelig. Trus len o m en regulær kr ig var i
pr incippet st adigvæk t il st ede. Det var ikke ut ænkeligt (skønt usandsynligt ) at
Jugoslavien ville gøre et forsøg på at generobre Kosovo eller – mer e realist isk –
809
Interview Søren Bo Bojesen.
Kajaki-dæmningen er en dæmning, som ISAF i årevis havde planer om skulle forsyne Helmand-provinsen i
Afghanistan med strøm. Pga. Talibans modstand blev planerne til sidst opgivet.
811
Interview Søren Bo Bojesen.
810
271
prøve at løsr ive det nordlige Kosovo, hvor ser ber ne st adig v ar i flert al. Men i
praksis do minerede de ikke - milit ære opgaver. Det var den nye milit ære virkelighed
for Forsvaret , og det er ikke mær keligt , hvis det skabt e int er ne br ydninger. Me n
det er også en væsent lig po int e, at det ikke bet ød, at Forsvar et kunne t illade sig at
sænke par ader ne og udelukkende hellige sig de ikke- milit ære opgaver. Det
komplekse ved sit uat ionen i Koso vo var net op, at Forsvaret var nød t t il at løft e
alle t yper opgaver - både hjælp t il civilbefo lkningen, po lit io pgaver og samt id ig
være parat t il at vende t ilbage t il kanonerne , hvis den jugoslaviske hær pludselig
kom st ormende over grænsen.
Dansk selvran sagelse
Kr igen o m Koso vo eft er lod både po lit ikere og milit ær e ledere i Danmark med e n
blandet smag i munden. På den ene side havde Forsva ret klaret sig godt og udført
alle de nødvendige opgaver. Trods DIB -kr isen i juni 1999 havde Hæren endda
gennemført en vanskelig logist isk opgave og sendt knap 1.000 so ldat er t il de n
anden ende af Europa inden for en r imelig t id.
På den anden side var det også svært at ignorere alle de t ing, so m havde været t æt
på at gå galt , og der var kr it iske røst er, som var højlydt e nok t il, at medier ne ga v
spalt eplads t il dem. Tre danske sergent er udt alt e i februar 2000 t il dagbladet
Politiken: ”Forho ldene o mkr ing uds endelsen af den danske bat aljo n på 800
so ldat er t il Kosova sidst e sommer var præget af dår lig organisat ion, dår lig ledelse,
mangel på t ræning, mangel på en masse væsent lige det aljer, so m gjorde
afsendelsen kaot isk og pot ent ielt far lig for soldat er ne. At in gen blev dræbt er lidt
af et mirakel”. De t re sergent er t og konsekvensen og sagde deres DIB -kont rakt op
eft er endt udsendelse. 812 Dett e er sigende for , hvordan en del af de udsendt e danske
so ldat er oplevede indsat sen, og det var der for væsent ligt at drage no gle
konklus io ner, så det næst e gang g ik bedr e. Ikke mindst fordi Koso vo igen havde
underst reget , at Forsvar et s opgaver i st igende grad ville være int er nat ionale
operat ioner.
Det var imid lert id for skelligt , hvad der blev lært og af hvem: Forsvar sminist er
Hans Hækkerup bad en ar bejdsgruppe i minist er iet om at gennemgå DI B kont rakt en og komme med for slag t il for bedr inger. Herunder en just er ing af de n
udbet alt e økono miske bonus i håb o m, at det ville anspore flere t il at t age en
ekst ra udsendelse. Derudover ba d han FKO og HOK o m at gennemgå DIB’ens
”readiness” og ko mme med for slag t il forbedr inger. 813 Forsvarschefen Chr ist ian
Hvidt t og det skr idt , at han i eft er året 1999 skrev et br ev t il alle ansat t e i
Forsvaret og alle hje msendt e so ldat er på DIB -kont rakt , hvor han indskærpede dem,
at de havde pligt t il at lade sig udsende , hvis myndigheder ne kaldt e på dem. So m
han forklarede o m brevet : ”Men det brev går ud på, at så st år der, om de vil det og
der st år også hvis de ikke vil, så vil det få en konsekvens for deres fremt idige
karr iere for løb, fordi der vil være mange st illinger , de ikke kan få. Det er klart , at
hvis man ikke selv vil udsendes, kan man ikke søge en st illing , hvor man udsender
andre. Man udelukker sig selv fra en del af de afgørende chefpost er , hvis ma n ikke
mener, at man er so ldat helt og fuldt .” 814 En t redje akt ør, som drog en lære af
812
Holsøe. Politiken 13. februar 2000.
Hækkerup 2002 side 204.
814
Interview Christian Hvidt.
813
272
kr isen, var den davær ende Chef/HOK, generallø jt nant Jesper He lsø. So m ha n
forklar ede udløst e den danske indsat s i Kosovo store eft erdønninger:
Når jeg nævner alt det med mi litære f orberedelser, uddannelse og materiel, så
hænger det sammen med, at ef terf ølgende var der mell em Forsvarets ledel se,
Hæren og det polit iske niveau, primært ministeren og embedsvæsnet, en meget
voldsom drøf telse over, hvorf or at DIB’en bataljon nu ikke havde været klar. Her
møder jeg f or f ørste gang... hvad kan man sige... diskussionen om eller den
politiske verdens f orståel se f or og accept af at f orstå, hvad der er f orudsætninger,
og hvad der er ambitionsniveau. Sagt på en anden måde... hvis man ø nsker at have
en evne til med 15 dages varsel at kunne udsende en kri gsstærk f ærdiguddannet
bataljon, så er der nogl e f orudsætninger, der skal være på plads. Der er økonomi
til f uld bemanding, der er økonomi til reservedel e, der er økonomi til uddannel se,
der er mat eri elberedskab, der er opdateret materiel og i kke bare... hvad kan man
sige... standard materiel, f ordi nutidens væbnede konf likter med de
samf undsst rukturer, vi har, f ordrer f aktisk, at de væbnede st yrker har en meget,
meget høj både personelind hold og meget højt materieli ndhold, f ordi moderne
samf und i dag accept erer i kke, når man anvender væbnede styrker som en del i sin
politik, at ”f ailure is not an option...losses are not accepted”, og derf or f ordrer
man en meget høj standard. Det, som slog mig lidt dengang, og som j eg tog meget
ved lære af og deltog i en meget hed debat omkring på et par møder, der blev
stillet med den daværende mini ster, Hans Hækkerup. Hans Hækkerup vill e det f uldt
ud, og jeg har talt om det med ham mange gange...at hans pe rception af , hvad
DIB’en kunne, var en anden end det, der var virkelighedens verden. 815
Også Fo lket inget var kr it isk og den k onservat ive fo lket ingspo lit iker Hans Engell ,
var en af dem, so m pressede på for, at t inget skulle få en o ffic iel r edegørelse af ,
hvad Forsvaret havde lært af Koso vo. Han bad før st e gang o m det den 15. august ,
igen den 26. nove mber og t il sidst i beg yndelsen af mart s 2000. I t akt med, at t iden
t rak ud, anså E ngell det for nødvendigt at minde o m, at sagen også handlede o m
Fo lket inget s e vne t il at udøve par la ment ar isk kont rol. Som han skarpt for muler ede
det : ”Det er Fo lket inget , der har ansvaret for at t ræffe beslut ninger ne o m at
udsende st yrker t il int er nat ionale opgaver. Vi sidder også og t ager st illing t il
milliar d-anskaffelser og udda nnelsesr yt merne i for svar et . Der for har Fo lket inget et
legit imt krav på at kunne høre er far inger ne, og det er mig ubegr ibeligt , at vi snart
et år eft er ikke har kunnet få en ordent lig orient er ing.” 816
Not at et lå så endelig klar i ma j 2000, da forsvarsminist er Hans Hækkerup
rundsendt e Notat vedr. bearbejdning af erf aringer f ra den danske deltagelse i
Kosovo-konf likten t il Fo lket inget s Forsvarsudvalg i 82 eksemplarer. Not at et
begyndt e med at beskr ive Forsvar sko mmandoens praksis med kr isest yr ing, dvs.
hvordan den overordnede milit ære kr isest yr ing under luft kr igen foregik. Den blev
fundet t ilst rækkelig med et abler ingen af bl.a. kr isest aben, så det på den måde ikke
gik ud over Forsvarsko mmandoens øvr ige dr ift . Not at et fort satt e derpå – punkt for
punkt – med at gennemgå en række er far inger i forbindelse med den danske indsat s
i Ko sovo. Eksempelvis, at DIB -kont rakt en havde vist sig at være ut ilst rækkelig, at
Forsvaret havde haft en dår lig løft ekapacit et (dvs. evne t il at flyt t e t ing fra A t il
815
816
Interview Jesper Helsø.
Brøndum. Berlingske Tidende 6. marts 2000.
273
B), at der havde vist sig en r ække mat er ielle mangler ( herunder manglende udst yr
t il Riot Control) eller at den missio nsfo rberedende uddanne lse var for kort med
kun fjort en dage, fra at so ldat er ne blev samlet , og t il de skulle udsendes. 817 Not at et
kan ikke siges at være helt dækkende, og det kommer bl. a. ikke ind på det forho ld,
at beslut ningen o m at bet egne kr igen o m Kosovo so m alt mulig andet end en kr ig
vo ldt e Flyvert akt isk Ko mmando st ore vanskeligheder. Not at et nævner heller ikke,
at på grund af kr isen o m de so ldat er, so m nægt ed e at lade sig udsende t il Kosovo ,
måt t e cirka 140 so ldat er på vej t il S FOR i Bosnien anmodes o m for at lade sig
udsende t il Kosovo. Trods det t e rummede not at et en udmærket gennemgang af de
mangler, der havde vist sig.
Det kan være umagen værd at se på de kr it ikpunkt er , not at et fremhævede, og
sammenligne det med nogle af de kr it ikpunkt er, so m den danske bat aljo nschef,
oberst Torben Lund, rejst e i sin End of Tour-rapport i januar 2000. So m ha n
for muler ede det , havde for beredelser ne o g uddannelsen t il missio nen været præget
af st ore uddannelses-, mat er iel- og personelmæssige mangler og selve udsendelse n
havde krævet en ekst raordinær indsat s fr a hele Hæren. Det blev endvider e slået
fast , at hvis det skulle være mu ligt at udsende st yrker med 7 t il 15 dages vars el,
var det nødvendigt at have det nødvendige udst yr lagret op eller udpeget på
for hånd, så det kunne være klar inden for t idsfr ist en. 818 En anden væsent lig mangel
var ifølge Lund, at der ikke synt es at væ re nogen klar st rat egi for KFOR:
”Missio nen har pr imært været præget af en po lit isk og kr iminel magt kamp,
part erne ime llem og int er nt me llem parterne, hvor BTN ho vedsageligt har været
anvendt so m po lit ienhed i manglen af en sådan. UNMI K og KFOR synes at mangle
en koordineret st rat egi og imple ment er ingsplan f or miss io nen, hvilket medfører, at
processen skr ider meget langso mt frem, og det fælles mål synes uklart , hvilket
part erne søger at udnyt t e t il at nå deres mål. ” 819
Oberst Lund o mt alt e også, at Danmark ikke havde haft en såka ldt Status of Forces
Agreement med Makedonien i for bindels e med missio nen (det må for modes , ha n
mener med hensyn t il gennemrejsen fr a Grækenland t il Koso vo) , og at selve
ret sgrundlaget for missio nen var usikkert . Han havde der for lænet sig meget op ad
sin milit ær jur idiske rådgiver for at følge jugoslavisk lo vg ivning, so m st adig
dannede basis for ret shåndhævelsen i Kosovo. 820 Det blev også slået fast , at DIB uddannelsen havde st ore mangler , og at alt for mange so ldat er var blevet sat ind i
funkt io ner, so m de ikke for inden havde fået uddannels e i. De måt t e der for i hast
uddannes t il den pågældende funkt ion kun 14 dage før udsendelsen , og det gav
dem ikke den nødvendige rut ine. I ndsæt t elsen af danske so ldat er i eksempelvis
Riot Control eller kør sel med last biler i alminde lighed havde t vært imod
underst reget beho vet for en st ørr e milit ær professio nalis me. Der havde også været
en alvor lig mangel på specia list er . De specialist er , so m blev udsendt (eksempelvis
med t eknisk ekspert ise vedrørende køleanlæg, el, vand og var me) , var desude n
ent en for dår lig uddannet eller savnede rut iner ing. Selv de danske so ldat ers
att it ude t il aut orit et er irr it erede oberst en:
817
"Notat vedr. bearbejdning af erfaringer fra den danske deltagelse i Kosovo-konflikten". Bilag 226. Forsvarsudvalget
maj 2000.
818
End of Tour Rapport. DANBN KFOR Hold 1, Chefen. 20. januar 2000. Side 1.
819
Ibid side 2.
820
Ibid side 4.
274
Den unge generation af menige har en tendens ti l at t ro at enhver opgaveanvi sning
skal gøres til en genstand f or en drøf telse af det hensigt smæssi ge i udf ørel sen,
hvilket i kombination med svag ell er manglende kommandof øring gi ver en række
discipl inære si tuationer, der må løses på f or høje niveauer. Det anbefal es, at man
i tide drej er hærens uddannel se, så der i gen f øres kommando og kont rol samt de
menige l ærer at ånden i det at adl yde en ordre ubeti nget, også i hverdagen.
Kampeksercits på all e niveauer er nødvendigt, specielt da vi har en tendens til at
sende sammensatte enheder ud i mi ssioner med en kort uddannelsestid bag sig. 821
Heldigvis var ikke alt galt . So m bat aljo nschef ment e oberst Lund, at han havde
haft et veldefiner et mandat og den nødvendige fr ihed t il at udføre opgaver ne. Der
var heller ikke nævneværdige rest r ikt ioner på brugen af de danske so ldat er. So m
det blev for muleret : ”Da sit uat io ner ne hurt igt udvikler sig, vil for mange
rest r ikt ioner kunne medføre, at sit uat ionerne kunne udvikle sig kat ast rofalt og
medføre, at vi, eft er evt . at skulle have indhent et t illadelse i Danmark først , ville
komme ud i væsent ligt værre sit uat ioner .” 822 Med a ndre ord oplevede det før st e
ho ld danske so ldat er i Koso vo store problemer, men fik også den nødvendige
fr ihed t il at impro visere sig ud af dem i t råd den selvst ændighed, so m danske
so ldat er var kendt for at udvise. Måske indså bat aljo nschefen det ikke se l v, me n
unge menneskers evne t il at t ænke selvst ændigt og st ille kr it iske spørgsmå l
gavnede i den for bindelse muligheder ne for at løse problemer ne . Også selvo m det
fra hans per spekt iv so mme t ider kunne opleves so m meget gener ende.
Sammen fatning
Kr igen o m Kosovo i 1999 var endnu en milepæl i Forsvar et s vej t il at blive e n
ekspedit io nsst yrke. Rent milit ært lykkedes det for Forsvaret at udføre alle de
forskelligart ede opgaver, so m det blev pålagt . Opgaver, so m både o mfat t ede at
kast e bo mber over Jugoslavien, hjæ lpe flygt ninge i Albanien, fjer ne ueksploderede
bo mber fra bunden af Adr iat er havet og opret ho lde ro i Kosovos byer. Men kr isen
og krigen sat t e også den milit ære organisat ion og specielt Hæren under et
vo ldso mt pres. Hæren var i 1999 delt op i to halvde le. Den ene halvdel var DIB’en,
so m st od for de int ernat ionale operat ioner , og som fik de bedst e ressourcer. De n
anden halvdel var det st adig mere udhulede t err it orialfor svar, so m blev beho ldt ,
fordi der måske st adigvæk en dag ville være behov for det . Så sent so m med F K
97, blev det anbefalet både at opret holde t err it oria lforsvar et og samt idig st yrke det
int er nat ionale engagement . Kr igen o m Kosovo vist e, at det i længden ikke var en
ho ldbar model, hvis Danmark ment e det alvor ligt med int er nat io nale operat i oner.
Set i det lys var kr igen o m Koso vo en vigt ig forudsæt ning for for svar sfor liget i
2004, so m ført e t il nedlægg elsen af t err it or ialfor svaret .
Hvad viser indsat sen i Koso vo så om den demokrat iske kont ro ls t o sider ?
Har der været ænd ringer i den poli ti ske kont rol (både institutionel t og
normativt)?
Den po lit iske kont rol var inst it ut io nelt st adigvæk ident isk med objekti v kontrol.
Det var Fo lket inget , som fler e gange i 1998 -1999 blev indkaldt af reger ingen for at
821
822
End of Tour Report for DANBN/KFOR. 19. januar 2000. Side 9.
Ibid side 5.
275
st emme for beslut ningsforslag, so m øgede det danske engagement på Balkan. Både
t il lands, t il vands og i luft en. Reger ingens S ikker hedsudvalg st od samt idig for de
vigt igst e beslut ninger int er nt i reger ingen og fungerede so m bindeleddet mellem
forsvarsminist eren og st at sminist eren. S om den t idlige r e forsvarsminist er Hans
Hækkerup sagde, br iefede han nær mest daglig st at sminist er en under møder ne i
S ikker hedsudvalget i foråret 1999.
Men rent milit ært havde Forsvaret en høj grad af handlefr ihed , og så vidt det ka n
bedømmes, sket e der ingen eller kun få po lit iske indgreb i den milit ær e
beslut ningsproces. Det tog endda Fo lket inget mere end et halvt år, før det endelig
fik svar på, hvilke proble mer der havde været i for bindelse med indsat sen på
Balkan. Det var bl.a. op t il Forsvaret , hvordan det ville gen nemfør e po lit iopgaver ,
og som det fremgår, gik der kun 48 t imer fr a at Hæren var villig t il at genne mfør e
Riot Cont rol, og t il det først e fly med det nødvendige udst yr var på vej. Det lyder
måske ekst remt , men det er sådan, obj ekti v kont rol funger er. Der imod t yder meget
på, at det tog en del længere t id før Forsvaret s t op skift ede ho ldning med hens yn
t il brug af t åregas. Her kunne der muligvis have været et polit isk pres på FKO og
HOK t il at skift e ho ldning, selvo m det er svært at sige noget definit ivt på d et
nuværende kildegrundlag.
Samt idig vist e kr igen o m Kosovo, at der var opst ået ”klu mper” i den obj ektiv e
kontrol. Forsvaret skulle i kr ig for at forsvare demokr at i og menneskeret t igheder –
med andre ord et slags korst og for den nye vest lige civilreligio n . Men både
venst reflø jen og DF kr it iserede reger ingen for at delt age i en kr ig, so m i det
mindst e på kort sigt gjorde t ingene værr e og ført e t il st ore humanit ære lidelser.
Reger ingen hævede, at NATO gik i kr ig på vegne af det såkaldt e ”int er nat io nale
samfu nd” for at forsvare demokrat i og menneskeret t igheder. Men fordi NATO
aldr ig fik et FN- mandat t il brugen af magt , måt t e kr igen slet ikke bet egnes so m e n
kr ig. Det skabt e proble mer for de milit ær jur idiske ekspert er i Flyvert akt isk
Ko mmando, som måt t e overveje følgerne, hvis danske pilot er faldt i
kr igsfangenskab. Heldigvis var det jugoslaviske luft forsvar så ineffekt ivt , at
problemet forblev t eoret isk. Men det var et fingerpeg o m, at den civil - milit ære
pagt rummede nogle alvor lige selvmodsigelser. Selvmodsige lser, so m med t iden
skulle blive st ørre. De t idligere vandt æt t e skott er melle m po lit iske og milit ær e
opgaver var begyndt at få spr ækker , og den voksende fokus på demo krat i og
menneskeret t igheder – ikke blot so m et mål, men også so m et cent ral del a f
opgave løsningen – fremmede denne nedbr ydning. Det t e udgjorde også en
under miner ing af obj ekti v kont rol.
Har det påvi rket den mi litære effektivi tet (dvs. evnen ti l at ud føre de politi sk
fastsatte mi litære opgaver) ?
Forsvaret gennemført e alle de po lit isk fast sa tt e milit ær e opgaver , og i den for st and
må den milit ær e effekt ivit et bedømmes so m t ilfr edsst illende. Men det var svært at
ignorere, at det flere gange var t æt på at gå galt . Mest markant i for bindelse med
udsendelsen af en DIB- bat aljo n i so mmer en 1999. De relat ivt mange so ldat er, so m
ikke ønskede at lade sig udsende, vist e, at Forsvaret ikke kunne st o le på civile med
en rådighedskont rakt . Det blev allerede påpeget i 1992 af RAG, men nu fik
Forsvaret og polit iker ne for alvor syn for sagn. Problemer ne i so mm eren 1999
vist e også, at Forsvar et havde svært ved at udsende en bat aljo n på et t idspunkt ,
hvor et stort ant al so ldat er allerede var udsendt t il S FOR i Bosnien. Det blev
276
endda nødvendigt at omdir iger e so ldat er fra S FOR t il KFOR. Forsvaret måt t e kort
sagt genne mfør e flere refor mer, før det ville være klar t il andre og mere ”skarpe”
int er nat ionale opgaver.
T il sammenligning bet ød spørgsmålet om po lit iopgaver fakt isk mindr e. Det var
ganske vist et alvor ligt og endda dramat isk problem, so m kunne have fået st or e
konsekvenser , hvis danske so ldat er havde dræbt civile under uro ligheder . Det
kunne have for værret sit uat ionen i Ko sovo og udløst et ramaskr ig hjemme i
Danmark. Det er også urovækkende at tænke på, at problemet havde vær et kendt
siden 1996, uden at Forsvaret havde fundet (eller ret t ere: ønsket at finde) e n
løsning. På den anden side var det også et relat ivt nemt proble m at løse , og det
blev også løst inden for kort t id. Det viser Forsvaret s fort satt e evne og vilje t il at
t ilpasse sig de nye opgaver, selvo m de lå meget langt fra ”t radit io nelle” milit ær e
opgaver. Forsvaret s mere modvillige ho ldning t il CIMI C og andre mer e
humanit ære opgaver viser imidlert id, at der også var en grænse for Forsvaret s vilje
t il at påt age sig nye opgaver. Givet vis skyldt es denne modvilje, at sit uat ionen i
Kosovo i 1999-2000 st adigvæk var så alvorlig, at de milit ære t rusler fik lo v t il at
dominere den milit ære opgaveforst åelse. Det var før st fler e år senere, at det ble v
forst ået , at Forsvaret på de int er nat io nale operat ioner både m åt t e prior it ere
humanit ære opgaver og milit ær sikker hed højt . De t o t ing udelukkede ikke
hinanden, men forudsat t e hinanden. Men at få det t il at fungere i samspil med
hinanden var t il gengæld vanskeligt .
277
Del III:
Den globale politibetjent 2001-2011
278
Kapitel 10: Den store transformation
- Forsvarsforliget i 2004
Ind ledning
Forsvar sfor liget for per ioden 2005 -2009 – indgået i december 2004 – var
kulminat ionen på næst en femt en år s udvikling i dansk forsvars- o g
sikker hedspo lit ik. Med forsvarsfor liget i 2004 blev t err it or ialforsvaret og den
Danske I nt ernat io nale Br igade (DIB) nedlagt . Desuden blev vær nepligt en beskåret
t il kun fire måneder. Samt idig gik Forsvaret over t il næst en udelukkende at v ære
orient eret hen imod int er nat ionale operat ioner, dvs. blev t il en slags
ekspedit io nsst yrke. Hær en blev reduceret t il kun t o br igader, hvoraf den ene havde
en ren uddannelsesfunkt ion, mens den anden opst illede og udsendt e enheder t il
int er nat ionale operat io ner. Med vær nepligt en reduceret t il et minimum ble v
professio nelle so ldat er nu det bærende element i Forsvaret , og det po lit iske mål
for Forsvaret var kont inuer lig t at have 2.000 so ldat er udsendt på int er nat io nale
operat ioner.
Vejen t il forsvar sfor lig et i 2004 er int eressant i den forst and, at
Forsvar sko mmandoen spillede en særdeles akt iv ro lle i at for mulere grundlaget for
for liget . Ikke på vanlig vis ved at just ere lidt på den eks ist erende st rukt ur og
organisat ion, men ved at foreslå o mfat tende foran dr inger. Det var t il dels e n
konsekvens af forsvarsfor liget i 1999, so m result erede i st ore nedskær inger i
Forsvaret eft er dikt at fr a F inansminist er iet . Forliget i 1999 under st regede, at en
fort sat sat sning på t errit orialforsvaret var uho ldbart , og at Forsvar sko mmandoen
måt t e t ænke og handle o ffensivt for at forhindre nye nedskær inger. Beslut ninge n
om eft er 1999 at sat se endnu mere på de int er nat io nale operat io ner faldt også
sammen med, at US A den 11. sept ember 2001 blev ramt af et massivt t error angreb. So m reakt ion angreb US A det Taliban-st yr ede regime i Afghanist an o g
sener e fulgt e den a mer ikanske invasio n af Irak i 2003. Danmark delt og i begge
kr ige, og det st yrkede t endensen t il at sat se mere og mere på de int er nat io nale
operat ioner. Tendensen havde væ r et der lige siden Ber lin- mur ens fald 1989, men
fik nu for alvor mo ment um. Sat sningen på int er nat ionale operat ioner blev o fficie l
dansk s ikker hedspo lit ik med r apport en De sikkerhedspoliti ske vil kår f or dansk
f orsvarspolitik, so m det såkaldt e Bruun-udvalg fremlagde i 2003. Det næst e skr idt
blev så Forsvarsko mmandoens fremlæggelse af det såkaldt e K -Not at i 2003, so m
dannede basis for den milit ære del af forsvar sfor liget . Forliget i 2004 var ikke
grat is og Forsvaret måt t e bl.a. vinke far vel t il de danske ubåde . T il gengæld bidrog
FKO på afgørende vis t il at skabe fremt idens danske milit ær.
Forsvarsforliget i 1999
For at forst å, hvor for forsvar sfor liget i 2004 blev så skelsæt t ende, er det
nødvendigt at st udere det forr ige forsvarsfor lig, so m klart underst reg ede, at den
279
eksist erende for svar spo lit ik ikke længere kunne videreføres. Opt akt en t il
for handlinger ne o m for liget i 1999 begyndt e i mart s 1998, da st at sminist er Poul
Nyrup Rasmussen – eft er at have vundet et fo lket ingsvalg og uden at have rådført
sig med forsvarsminist er en for inden – udsendt e en reger ingserklær ing, hvoraf det
fremgik, at der skulle gennemføres store bespar elser på forsvarsbudget t et.
Nyheden alar merede forsvarsminist er Hans Hækkerup, so m eft er en masse besvær
en enkelt gang fik lo v t il at mø des med sin ko llega i Finans minist er iet , Mogens
Lykket oft , som sku lle fr emlægge de relevant e økono miske t al t il det kommende
for lig. Mødet ændrede ingent ing. Det blev der for Finansminist er iet s t al for
Forsvaret s fremt idige øko no miske st ørrelse, so m indgik i for slaget t il en ny
finanslo v for 1999 – ikke Forsvar sminis t eriet s. 823 Dett e var kun begyndelsen t il
Hækkerups pro blemer, for en mindst lige så for midabel modst ander var
Forsvar sko mmandoen, so m med næb o g kløer kæmpede imod a lt andet end
symbo lske nedskær inger. Da Forsvarsminist er iet endelig spillede ud med et udkast
t il en for ligst ekst i februar 1999 , rummede det kun mindr e nedskær inger på 870
mio. kroner i 2000 st igende de følgende å r t il 980 mio. kroner i 2003 . 824 Det t rak
t ænder ud på forsvar sminist er Han s Hækkerup bare at nå t il det t e result at , og som
han skrev i sin se lvbiografi, var der alvor lige diver genser me llem depart ement et –
so m ønskede at komme Finansminist er iet s ønske o m besparelser i forkøbet – og
Forsvar sko mmandoen, so m ønskede at bevare mest muligt . Som Hækkerup skr ev:
”Der for gennemført e vi en møder ække melle m Forsvarsko mmandoen og
depart ement et for at finde egnede rat ionaliser ingsforslag frem. Se lv med et
uændret
budget
ville
der
vær e
behov
for
o mpr ior it er inger.
Men
Forsvar sko mmandoens t ilga ng var reakt iv, man ønskede at fast ho lde de
eksist erende st rukt urer eller i hvert fald sælge de m så dyrt so m muligt . Den
st rat egi var dødsensfar lig.” 825 Som Hækkerup forklarede, voksede uroen i både
Forsvar sminist er iet og Forsvar sko mma ndoen i t akt med, at pr esset fra
Finansminist er iet blev st ørre uden at de kunne st ille noget op:
Også i f orhold til vores i nterne arbejde med spareplanerne var Lykketof ts
sparekrav en ren katast rof e. Sparekravet voksede dramatisk til ca. 2 mia. kr., f ordi
vi ud over Lykketof ts nettobesparel ser på 1 mia. kr. skulle dække ”det sort e hul ”
på ½ mia. og f inde ½ mia. til byggeudgif ter og f lytninger. Størrelsen af
besparel sen var grotesk (den hidti dige f orsvarsramme var på ca. 17 mia. årli gt,
dvs. at sparekravet med et slag var langt over 10 %), og samtidig ville den jo kun
slå igennem gradvi st, det vil sige, at vi i det f ørste år skulle gennemf øre store
midlertidige nedskæri nger, som vil le gøre det ekst remt vanskeligt at f å hverdagen
til at hænge sammen i f orsvaret. 826
Samt idig med føle lsen af uro og panik var der også en st emning af afmagt og
resignat ion. So m Hækkerup skr ev: ”Forsvarschefen var mildest t alt ikke begejst ret ,
men basalt var han i samme sit uat ion so m jeg: E nt en måt t e han accept ere vilkår ene
eller gå af. ” 827 Et af de vær st e øjeblikke var for modent lig , da Hækkerup delt og i et
823
Hækkerup 2002 side 191.
Lyng m.fl. 2000 side 248.
825
Hækkerup 2002 side 190.
826
Ibid side 193.
827
Ibid.
824
280
møde i r eger ingens såkaldt e koordinat io nsudvalg, hvor han af st at sminist er Poul
Nyrup Rasmussen fik en behandling , so m han selv ment e svarede t il ”et
fo lket ribunal under den franske revo lut ion”, fordi st a t sminist er en hudflet t ede
forsvarsminist eren og for langt e yder ligere besparelser på grund af nogle hist or ier i
pressen o m spild ved Forsvaret s lagre. Hækkerup overvejede på det t idspunkt at
t ræde t ilbage. 828
Når det ko m t il st ykket , blev de mest ekst reme krav o m nedskær inger afvist , ford i
reger ingen ønskede at få De Ko nser vat ive og Venst re med i et forsvar sfor lig.
Der for måt t e den radika le part ileder Mar ianne Jelved overt ale finansminist er en t il
at bløde lidt op, så også opposit ionen kunne t ils lut t e sig for lig et . Den 25. maj
1999 – samt id ig med, at kr igen o m Kosovo rasede, Flyvevåbnet kast ede bo mber
over Jugoslavien, danske kr igsskibe var på vej ind i Adr iat erhavet , og danske
so ldat er hjalp flygt ninge i Albanien – blev et for lig indgået og fejret ved en lille
recept ion i mast ekranen på Ho lmen. Den samlede brut tobesparelse var på 10
procent , mens net tobesparelsen var på 2 procent . 829 For liget var alligevel meget
alvor ligt i og med, at forsvar sbudget t et blev beskåret med 2 -3 procent , hvilket i
2004 ville br inge budg et t et ned t il 16,98 mia. kro ner år ligt . Forsvaret s ansat t e
skulle beskæres fr a 35.000 t il 30.000. Ant allet af indkaldt e vær nepligt ige skulle
reduceres fr a 7.700 i 1999 t il 6.700 indkaldt e i 2003 -04. Hærens kr igsst yrke skulle
reduceres med 12.000 t il 46.000 so ldat er, mens en under afdeling skulle t ildeles
NATO’s r eakt ionsst yrker. Ant allet af kampbat aljo ner skulle reduceres fra 19 t i l
11, ant allet af regiment er hos kampt ropperne skulle reducer es fr a ni t il fem. Der
skulle
anskaffes
helikopt ere,
mort erer,
infan t er ikampkøret øjer,
kommunikat io nsudst yr, miner ydningsudst yr og spejderkøret øjer t il Hæren.
Søvær net skulle reduceres fra 8.400 i kr igsst yr ken t il 7.300. To ubåde skulle
henlægges og fler e skibe – herunder alle missilt orpedobåde af Willemoes-klassen –
skulle skrott es. Søvær net s ar bejde med at finde en erst at ning for de danske ubåde
skulle fort sæt t e. Flyvevåbnet s kr igsst yrke skulle reduceres med 3.200 t il 11.600 ,
og en eskadr ille skulle nedlægges, men Flyvevåbnet s st yrke på 60 F 16-kampfly
skulle opret ho ldes. Flyvevåbnet s gamle C130 Hercules -t ransport fly skulle skrott es,
men i st edet skulle der købes fir e nye t ransport fly, lige so m der skulle anskaffes
nye r edningshelikopt ere og nye inspekt ions - og t ransport fly. 830
For liget i 1999 skar med andr e ord meget ned på Forsvaret og specie lt
t errit orialforsvaret . Der var ikke så lidt vrede og frust rat io n over for liget , so m
klart vist e, at selv delt agelse i kr igen om Kosovo ikke gav Forsvaret immunit et
over for nedskær inger, selvo m det som beskrevet først og fremmest endt e med at
gå ud over de dele af Forsvaret , som ikke direkt e spillede nogen rolle i
int er nat ionale operat ioner. Hækkerup var chokeret over Finansminist er iet s magt ,
og som han forklare de under et int er view:
Det, man rent f aktisk kan sige, er, at det er vigt igt at have et Finansmini sterium,
som holder (ukl art ord) mini sterierne i ørerne...altså hele tiden være opmærksom
på at spare, rationali sere og omlægge virksomheden. Omvendt er jeg enig i, at,
som Finansmi nist eri et f ormer sig i dag, nok har en alt f or sto r indf lydel se. De skal
have stor indf lydel se, men de har f or st or indf lydel se i dag. (…) Probl emet er
828
Ibid side 194.
Ibid side 191-192.
830
Lyng m.fl. 2000 side 248-249.
829
281
sådan set ikke at lægge grænsen. Problemet er holdningen. De skal jo vogt e
pengekassen, og det er ligesom deres opgave... det skal de selvf ølgelig også, m en
samtidi gt hvor meget de har indf lydel se på Forsvaret er f aktisk, hvordan det blev
indrett et, hvis de spill ede mere konst ruktivt med. Altså i stedet f or bare at sige
”giv penge” og smække med låget , så burde de gå ind og mere konst rukti vt
f orholde sig til, hvordan man kan indret t e Forsvaret i f orhold til de opgaver, der
skal løses. 831
Året eft er valgt e Hækkerup at for lade post en so m forsvarsminist er t il fordel for et
jo b so m FN-chef i Koso vo. Den daværende forsvarschef Chr ist ian Hvidt var også
overrasket over, hvor st or magt Finansminist er iet havde fået . Som han forklar e de:
”Alt så Finansminist er iet har bare fået en så helt ut ro lig st or magt , at man kan sige,
hvis ikke st at sminist er en går ind og blander sig , og det er der ikke ret mange , der i
gåseøjne har t urdet , så er det Finansminist er iet , der har fod på det der.” 832 Chefen
for HOK og senere forsvarschef Jesper Helsø, lagde under forarbejdet t il for liget
ikke skju l på, at de omfat t ende besparelser ville hæmme Forsvaret s evne t il at yde
en int er nat io nal indsat s. Fr em for alt ment e han, at for liget afslørede e n
fundament al mangel på forst åelse for Forsvaret s sit uat io n. Men i modsæt ning t il
Hvidt – so m Hækkerup beskrev so m ”reakt iv” – drog Helsø en anden vigt ig lære
o m, at Forsvaret næst e gang skulle komme a lle i forkøbet og selv udfor me ,
hvordan det næst e for lig skulle laves. Det var noget , so m skulle få st or bet ydning
næst e gang, der skulle laves for lig o m nogle få år. So m Helsø beskrev det , var
for liget i 1999 ikke hans ”kop t e”, men han fremhævede også sig selv so m e n
”forward leaning” og ”progressiv” person, so m var mere indst illet på at forandre
Forsvaret frem for at ho lde fast i det gamle. 833
***
Det bør i den for bindelse fremhæves, at begivenheder i 1999 – herunder både
forsvarsfor liget , men også kr igen o m Kosovo – afslør ede en række svagheder i
Forsvaret . Under et såkaldt t ema - møde i Landst ingssalen på Chr ist iansborg den 20.
apr il 1999 o mt alt e for manden for FOU, Hans E ngell, at over 90 procent a f
Forsvaret s per sonale kun havde vær et udsendt en gang eller slet ikke. Der var
desuden st ore forskelle fra vær n t il vær n. 31 procent af Hærens o fficerer havde
prøvet at være udsendt , men kun 10 procent af Flyvevåbnet og kun 5 procent fr a
Søvær net . 834 Næst for manden i HOD, St anley M. Nie lsen, gav i sit indlæg udt r yk
for en st or bekymr ing o ver, at der skulle skæres meget ned på Forsvaret i
for bindelse med det kommende forsvarsfor lig . So m han fr emhævede, vist e
er far inger ne, at det var muligt at rekrutt ere 15 procent af de vær nepligt ige t il
int er nat ional t jenest e, men det ville blive mer e svært med de st ore nedskær inger ,
der var på vej. 835
For manden for HKKF, S vend Er ik Lar sen, rett ede i sit ind læg en meget hård kr it ik
af DI B'en, so m eft er hans mening simpelt hen ikke fungerede. Det var hensigt en, at
831
Interview Hans Hækkerup.
Interview Christian Hvidt.
833
Interview Jesper Helsø.
834
Tema-møde i Forsvarsudvalget. Tirsdag den 20. april 1999, kl. 13-17:00 i Landstingssalen. HKKF referat. Side 2.
835
Ibid side 9-10.
832
282
20 procent af DIB'en skul le være fast per sonel, og 80 procent skulle være so ldat er
på rådighedskont rakt . I praksis var fordelingen nær mere hhv. 31 procent og 69
procent . Det gik ud o ver andr e funkt ioner i Forsvar et , fordi mange specialist er
hele t iden blev udsendt og derfor ikke k unne gøre t jenest e hjemme i Danmark.
Svend Er ik Lar sen påpegede også, at måle t om at sende samlede enheder aldr ig var
blevet indfr iet : "Det var e llers forudsæt ningen, at de int er nat ionale enheder skulle
være samment ømrede, og det var begrundelsen for, at u ddannelsen af enheder ne
st ort set kunne gennemfør es so m uddannelsen af vær nepligt senheder .
Virkeligheden er, at enheder ne er ved udsendelse skr abet sammen med perso nel
alle mulige st eder fra, og det er t vivlso mt om uddannelsen og er far inger ne rækker
t il opgaver, hvor der kan blive t ale om egent lig kamp. " 836 Temme lig pro fet isk – i
lyset af den såkaldt e DIB -kr ise, der brød ud i juni 1999 – påpegede S vend Er ik
Larsen, at mange so ldat er havde fået at vide af Forsvaret , at hvis de havde været
udsendt en gang, så havde de opfyldt deres forpligt elser i henho ld t il DIB kont rakt en. Det var angive lig t også blevet oplyst t il flere so ldat er, at de t il enhver
t id kunne opsige en DI B-kont rakt . Som S vend Er ik Larsen sagde i s it indlæg: "Jeg
håber ikke, at sådan noget bliver sagt for at let t e rekrutt er ingen. For det skaber
ikke de milit ære enheder, so m po lit iker ne t ror de råder over. Og de eft er lader
usikkerhed o m de kont rakt lige forpligt elser i en sit uat ion, so m den nuværende er
for t iden." 837
Samlet set st år det klart , at 1999 var et vendepunkt i Forsvaret s udvikling. Hidt il
havde der været en vis balance me llem på den side et voksende int er nat ionalt
engagement og på den anden side en bevarelse af t err it orialforsvaret . Det ville
have vækket for mange sovende hunde ( bl.a. ville vær nsbalancen blive for st yrret ),
hvis der t idligere var blevet sat set mere massivt på int er nat io nale operat ioner på
bekost ning af det øvr ige milit ær. Denne balance melle m int er nat io nale opgaver og
t errit orialforsvaret blev ødelagt i 1999 – både fordi for svar sfor liget i 1999 skar
meget ned på t err it orialforsvaret , men også fordi kr igen o m Kosovo vist e, at
int er nat ionale operat io ner krævede en hel anden og langt mere pro fessio ne l
t ilgang. Specielt problemer ne med at sende en DI B - bat aljo n t il Ko sovo i so mmer en
1999 vist e, at den model DI B'en st od for , og som havde vær et lokomot iv for
Forsvaret s o mst illing t il int er nat ionale operat ioner, ikke længere var ho ldbar. Me n
hvad der sku lle ko mme i st edet , var der imod ikke klart .
Global kri g mod terror
Næst eft er Ber lin- mur ens fald i no vember 1989 var det de massive t errorangreb
den 11. sept ember 2001 mod New York og Washingt on, so m ko m t il at spille de n
mest skelsæt t ende ro lle i at påvirke dansk forsvars - og sikker hedspo lit ik eft er
1945. Det tog eller s sin t id, før det sank ind, hvad der var sket , og så sent so m i
okt ober 2001 (da US A begyndt e bo mbar dement er ne af Afghanist an) , sat t e
Forsvaret beredskabet ned t il ”alfa”, eft er at det en overgang havde været på det
næst højest e ber edskabst r in ”bravo”. "Alfa" bet ød, at e n sær lig kr isevagt i
Forsvar sko mmandoen ar bejdede med at indsamle infor mat io ner, men ikke meget
mer e. Forsvaret s fokus på t errort russel var i 2001 fort sat mønt et på at beskyt t e
836
837
Ibid side 19.
Ibid side 20.
283
Forsvaret s egne inst it ut ioner, anlæg og personale, men ikke so m sådan at være m ed
t il at beskyt t e det danske samfund. 838
Samt idig var der på den anden side paradoksalt nok også en t eoret isk mulighed for,
at der i de hekt iske dage eft er den 11. sept ember 2001 kunne ske en kat ast rofa l
overreakt io n, hvis et muligt t errorangreb blev obser veret . Flyvevåbnet havde so m
en arv fra Den Ko lde Kr ig et afvisningsberedskab, der med få minut t ers var se l
kunne sende t o kampfly på vinger ne bevæbnet med luft -t il- luft missiler og
kanoner. Takket være Danmarks lille st ørrelse kunne de i løbet af få minut t er være
i nær heden af et passager fly, hvis det afveg for meget fra den fast lagt e kurs eller
på anden vis opført e sig mærkværdigt . Eksempelvis hvis det kom ud af kurs og
begyndt e at nær me sig hovedst aden eller – endnu værre – det svenske
at omkraft værk Barse bäck på den anden side af Øresund. Bes lut ningen o m at skyde
et passager fly ned ville i en ”skarp” sit uat ion være sit uat io nsbest emt og kunne
t ræffes af ekse mpelvis chefen for Flyvert akt isk Ko mmando. Som o berst Henr ik
Dam fr a Flyvert akt isk Ko mmando udt alt e i okt ober 2001: ”Men der er ingen fast e
regler. Vi har at gøre med en såkaldt sit uat io nsafhæng ig vurder ing. ” H verken
st at sminist eren eller forsvarsminist eren skulle med andre ord nødvendigvis
inddrage s. 839
Samlet set var t errort russel på den ene side i eft er året 2001 ikke noget , som
rangerede sær lig højt på Forsvaret s list e over mulige t rusler, men på den anden
side kunne Flyvevåbnet i t ilfæ lde af en t errorhandling eller på mist anke dero m gå
meget langt for at forhindre en gent agelse af , hvad der var sket i U S A. Et årt i
sener e – i 2011 – havde Forsvaret udar bejdet en procedure for , hvad der skulle
gøres i t ilfælde af et sådan t errorangreb. Men so m den t idligere forsvarschef
admir al T im S lot h Jørgensen forklare de, var der st adigvæk mange uklar heder. Ikke
mindst spørgsmålet o m hvorvidt det ville være muligt at nå gennem alle led i
beslut ningsprocessen, før det ville vær e for sent t il at for hindre et kapret
passager fly i at st yrt e ned mod sit mål. 840
***
Kr igen mo d t error havde på længere sigt t o væsent lige konse kvenser. På den ene
side bet ød t errorangrebene, at Danmark i december 2001 beslut t ede sig for at
sende specia lst yrker og kampfly t il Afghanist an eft er fulgt af et kont ingent danske
so ldat er t il IS AF i januar 2002. Det er beskrevet andet st eds, men det viser, at
Forsvaret nu for alvor begyndt e at delt age i glo bale operat ioner , mens de hidt idige
indsat ser (so m i det t idligere Jugoslavien) pr imært havde vær et i det europæiske
område.
Den anden ko nsekvens var, at Forsvaret mått e redefiner e , hvilke mulige t rusler der
kunne være mod dansk t err it orium. Truslen var ikke længere en invasio n mo d
Danmark, men i st edet et t errorangreb med masseødelæggelsesvåben eller
lignende. I ldevarslende analyser t alt e i dagene og ugerne eft er 11. sept ember 2001
om ko nsekvenser ne, hvis eksempelvis et kapret passager fly r amt e at omkraft værket
Barsebäck eller følger ne af et ødelæggende bio logisk t errorangreb (US A blev rent
fakt isk ramt af en r ække mindre milt brand -angreb i eft erår et 2001 , og en overgang
838
Andersen. Berlingske Tidende 18. oktober 2001.
Stenstrup. Jyllands-Posten 1. oktober 2001.
840
Interview Tim Sloth Jørgensen.
839
284
gik der – t il st or gene for post væsenet – for nogle sport i at sende "pulver br eve" t il
kendt e personer i både Danmar k og andre lande).
I begge t ilfæ lde var Forsvaret i sin gamle for m mindr e og mindr e relevant .
S ynspunkt et o m, at alt blev ander ledes eft er den 11. sept ember 2001 , må på de n
anden side heller ikke overdr ives. Forsvaret s o mst illing t il int er nat io nale
operat ioner var allerede i fuld gang , længe før "t he t win t owers" og Pent agon ble v
angrebet , så ret beset bet ød t errorangrebene i US A, at en aller ede eksist erende
udvikling blot ble v fremskyndet . Mens Forsvaret før 11. sept ember 2001 havde
koncent reret sin ho vedindsat s i det europæiske o mråde, så skift ede Forsvaret i
måneder ne eft er fokus og fik for alvor en glo bal dimens io n. Men udviklingen var
allerede i gang.
Omdannelsen af Forsvaret t il en ekspedit ionsst yrke blev i denne per iode forst yrret
af t o sager, so m belast ede for ho ldet melle m de po lit iske beslut ningst agere og
Forsvaret . Først sagen o m en afst emning i EU's Milit ær e Ko mit e i 2001 og der næst
af en st r id o m en afskedsparade t il ær e for den t idliger e forsvar schef gener al
Chr ist ian Hvidt i 2002. Kun den ene af disse sager havde en direkt e for bindelse t il
den akt ivist iske udenr igspo lit ik, men begge sager sat t e spørgsmå lst egn ved de n
demokrat iske kont ro l med Forsvaret .
Pentagon- modellen
Den 26. mart s 2001 samledes medle mmerne af EU's Milit ære Ko mit e sig t il et
møde for at vælge en ny for mand. For målet med den indt il da lidet kendt e ko mit e
var at koordinere EU's milit ære opgaver og desuden rådgive EU’s po lit ikere o m
civil kr isest yr ing, humanit ær hjælp og økono misk hjæ lp. Den it alienske kandidat ,
general Mar io Arpino, blev t ippet t il at være favor it og med en vis ret , eft erso m
It alien havde t ilbudt at st ille 19.000 so ldat er t il EU's ko mmende EU reakt ionsst yr ke på 60.000 so ldat er. 841 Men noget gik galt . Den danske forsvarschef,
general Chr ist ian Hvidt , kast ede sin st emme på den finske general og forsvarschef
Gust av Hägglund, so m endt e med at blive valgt . Kort eft er blev sagen lækket t il
medier ne og eksplo derede i o ffent ligheden. Et cent r alt o mdrejningspunkt var
Danmarks forsvarsfor beho ld for et milit ær t samar bejde i EU . Hvor for sad Danmark
i EU's Milit ære Ko mit e, når landet havde et forbeho ld mod et milit ært samar bejde?
Men eft er hånden, so m sagen blev afdækket i medier ne , kom det også fre m, at
general Hvidt akt ivt havde ar bejdet på at få den finske kandidat valgt . Genera l
Hvidt ant ydede i et br ev t il Forsvar sminist er iet s depart ement schef og
Udenr igsminist er iet s direkt ør den 21. februar, at han ikke anså den it alienske
kandidat for hverken ser iøs eller ko mpet ent . I mangel af bedre kandidat er fra
NATO- landene ar bejdede han der for akt ivt for at få general Hägglund valgt . Eft er
en måned fik general Hvidt svar t ilbage om, at der burde gives pr ior it et t il e n
kandidat fr a et NATO - land, og at han s kulle t age hensyn t il forsvarsfor beho ldet .
Nogen for mel inst ruks var der ikke t ale o m. Det sene svar og de vage
for muler inger gjorde, at gener al Hvidt ikke følt e sig forpligt et t il at skift e kurs.
Kort eft er blev der st emt i EU's Milit ære Ko mit e , og sagen eksploderede dereft er
polit isk. 842
841
842
Østergaard & Ullerup. Jyllands-Posten 31. marts 2001.
Mylenberg. Weekendavisen 27. april 2001.
285
Den næst e civil- milit ære ko nflikt brød ud i foråret 2002 og handlede o m noget så
for ho ldsvist banalt so m en afskedsparade for general Hvidt , der skulle t ræde
t ilbage i juni 2002. Flere danske aviser og specielt Ekstra Bladet fremført e den
påst and, at afskedsparaden var et ekst ravagant spild af penge ( Ekstra Bladet
hævdede, det ville kost e 40 mio. kroner , mens FKO ins ist erede p å, at pr isen ku n
ville være på 300.000 kroner ). Sagen skabt e en gift ig at mosfære melle m
forsvarsminist er S vend Aage Jensby, som ønskede afskedsparaden reduceret , og
forsvarschefen, so m følt e sig dår lig behandlet af pr essen og svigt et af sin minist er.
I følge dagbladet Jyll ands-Posten ko m sagen t æt på at føre t il en fyr ing af genera l
Hvidt , fordi han var p arat t il en åben konfront at ion med for svar sminist eren og gå
t il grænsen for, hvad den demokrat iske kont rol kunne t åle. Den 16. maj 2002
havde genera l Hvidt indkaldt t il et møde med 14 -15 mødedelt agere, herunder
Forsvar sko mmandoens seks gener aler og admiral er med ansvar for forskellige
st abe, samt de seks ko mmandochefer, herunder chefen for HOK, SOK og FT K.
Derudover ko m et par generaler udefra, bl.a. fr a den danske NATO -repræsent at ion
i Bruxelles. På mødet uddelt e gener al Hvidt en skr ivelse, han ville sende t il
forsvarsminist eren med en kraft ig kr it ik af minist erens ho ldning t il he le parade sagen, og han for langt e, at de t ilst edeværende skulle st øtt e hans ho ldning. Det
sket e ikke – t vært imod blev han undsagt af st ort set alle de t ilst edeværende . Den
enest e, so m st øt t ede ham, var for svar sst abschefen, general Jesper Helsø. Fler e
t ilkendegav senere ano nymt , at selvo m de ikke ligefr em var begejst rede for
minist er ens fingerspidsfor nemme lser i sagen, så havde de s ympat i for minist erens
ønske o m at refor mere Forsvar et og ment e, at Hvidt s skr ivelse udgjorde en far lig
anfægt else af den demo krat iske kont rol. Som en af mødedelt ager ne ano nymt
forklar ede t il Jyllands-Post en: "Nor malt kan man jo godt på tomandshånd og over
en kop kaffe over for forsvar schefen ant yde sin eve nt uelle uenighed i hans
håndt er ing af en konkret sag, og hvad man mener, han i st edet skulle gøre. Men at
vi hver for sig rejst e os og sagde fra, mens der var andre t il st ede, var helt uden
fort ilfælde." Denne reakt io n ko m øjensynlig bag på general Hvidt , som dagen eft er
den 17. maj 2002 meddelt e, at han ville t ræde t ilbage med øjeblikkelig virkning.
Han blev eft er fulgt af Jesper Helsø. 843
Fra begge sider var der en t endens t il at gøre st r iden t il et person - spørgs mål. Det
var en forst åelig reakt ion – ikke mindst fordi perso nlige modsæt ninger t yde ligvis
spillede en ro lle. Den daværende for svarsminist er S vend Aage Jensby ment e, at
sagen var et eksempel på, at meget havde ændret sig, eft er at general Lyng var gået
på pensio n, og hans eft er følger, admira l Hans- Jørgen Garde, var omko mmet ved en
t ragisk flyu lykke i 1996. So m han forkla re de i en e- mail i juni 2010, st olede han
allerede, længe før han blev minist er , ikke på general Hvidt , so m han følt e nemt
kunne finde på at po lit isere, hvis han fandt det passende:
Fra min tid i politik husker jeg general Lyng og Garde, som f olk, der havde st yr på
tingene, og som respekterede den polit iske beslutni ngsproces. Gardes al t f or
tidlige død ved f lyulykken var selvsagt en dyb tragedie f or hans f amilie, men det
var set med mine øjne også dybt ul ykkeligt f or f orsvaret og samspill et med
minist eri et. Hækkerup kunne vel vanskel igt udnævne andre end Hvidt, der ved
Gardes død var st abschef , men dennes evner nåede ikke de to f ørstnævnt e til
843
Stenstrup. Jyllands-Posten 6. juni 2004.
286
knæene og f rem f or alt manglede han totalt f orståelse f or den l oyalit et, der bør
bestå mellem FC og mini ster. Det opl evede jeg (og i øvrigt Anders Fogh som
politisk leder ef ter Uf f es af gang) ved at han, som vi bedømt e det, gi k bag ryggen
af Hækkerup f or at af holde separate møder med os, og si den ved at han i et f orsøg
på at bevare Flyvestation Værløse, hvis nedlæggelse, der var bred politisk enighed
om – og militært f oreslået – f orsøgte at påvirke mig til at ændre holdning. Det
sket e i øvrigt ved telef onopkal d her til Spanien under min f erie. Som d u nok
husker, havde f orsvaret planlagt en uhyrlig kostbar af skedsparade f or Hvidt,
hvilket j eg modsatte mi g, da jeg kort f orinden var blevet mini ster. Også ved den
lejlighed var hans angreb på mig og i øvrigt også Per Kaalund som ordf ører f or S
i en stort opsat artikel i Jyll ands-Posten uhørt, og vi overvejede rent f aktisk at
af skedige ham, men undlod det, da han kun havde f å måneder til bage f ør
pensi onering. 844
Den t idligere forsvarschef Chr ist ian Hvidt (forkort et CH) ment e også, at striden
med Jensby først og fremmest havde været en per sonst rid. Han fort alt e, at ha n
havde haft et godt samar bejde med alle forsvarsminist re, men at Jensby var
spec iel:
CH: Med Jensby var der meget lidt kontakt. Han var på en måde kontaktsky vil jeg
sige. Han hol dt sig meget f or sig selv, selvom vi skulle til møde sammen og så
videre. Det var åbenlyst , han ikke var særlig interesseret i at mødes med hverken
mig eller…Vi havde nogenlunde den samme oplevelse. Altså han havde ikke været
minist er så lang tid, f ør jeg havde en kontr overs med ham. Det var om noget f ra
f ør, jeg blev f orsvarschef , og det var ligesom noget "payback", som han så
udnyttede til sidst.
RP: Var det den der st rid om luf tbasen oppe i Jylland?
CH: Ja, jeg havde en kontrovers med ham om det. Om Aalborg. Der var j eg meget
uenig med ham i de besl utninger, der blev taget. 845
Det er imidlert id nødvendig t at sæt t e de to Hvidt-sager ind i en st ørre ramme og
komme væk fra perso n-spørgsmålet for at forst å deres bet ydning. I de senest e 20 30 år er der sket en st or udvik ling i for holdet melle m st at ens embedsmænd og de
fo lkevalgt e po lit ikere. Æ ndr inger ne best år før st og fremmest i, at opgaver ne er
blevet mere ko mplekse, der er sket omfatt ende int er nat io naliser ing, Fo lket inget
blander sig mere i lo vgivningen, og med ier ne fylder st adig mere. Det er
ekse mpelvis muligt at fremhæve den int er nat ionale d imensio n. En undersøgelse fr a
1998 vist e, at halvdelen af depart ement schefer ne oft e eller af og t il for handlede på
vegne af deres minist re i EU. Tallet var endda st igende. 846 Samt idig var der også
en t endens t il, at flere ”grønne” po lit ikere med kun lidt eller slet ingen
ledelseser far inger (og da slet ikke so m minist re) blev anbragt på minist erpost er .
Det st yrkede t endensen t il, at embedsmænd påt og sig en mere po lit isk rolle. 847
Samt idig begyndt e minist re at ansæt t e fler e po lit isk udnævnt e embedsmænd t il
844
E-mail fra Svend Aage Jensby 21. juni 2010 .
Interview Christian Hvidt.
846
Christan S. Nissen: „Minister-departementschef – I grænsefeltet mellem politik og forvaltning.” Kapitel fra Christian
S. Nissen (redaktør): "På ministerens vegne". Handelshøjskolens Forlag 2009. Side 137.
847
Ibid side 140-141.
845
287
bl.a. at håndt ere pressen (de såkaldt e spindoktorer), men den vigt igst e t endens var,
at selve for valt ningen blev po lit isk mere akt iv. Som den t idligere generaldirekt ør
for Danmarks Radio , Chr ist ian S. Nissen lidt flabet udt rykt e det : "... man kan lidt
frækt sige, at de polit iske kapt ajner har for ladt broen på samfundsskuden og er
gået ned i salo nen med en besked t il st yr mændene (de administ rat ive topchefer)
om at ho lde kursen, sæt t e fart en op og spare på br ændst offet ." 848
I en anden sammenhæng udt r ykt e han forundr ing o ver, at der hverken fra po lit ikere
eller embedsmænd havde været st ørre krit ik af denne udvikling:
Man kan måske undre sig over, at dette konstit utionel le skred (f or nu at bru ge et
princi pladet udt ryk) ikke har vakt større opmærksomhed. Det er godt nok ikke et
emne, der optager bredere kredse. Men i lyset af den betydning, vi l ægger i, at
politikere udpeges og udskif tes ved demokrati ske valg, kun ne man måske f orvente,
at nogle af de polit ikere, som i andre sammenhænge i nteresserer sig f or og udtaler
sig om konst itutionelle spørgsmål, vi lle reagere mod en udvikling, hvor
stat sansatte embedsmænd uden et udtrykkeligt og f ormaliseret demokrati sk mandat
går længere og længere ind på deres hidti dige enemærker. Omvendt kan der ud f ra
et pri ncipi elt synspunkt i og f or sig være l ige så god grund til at undre sig over, at
embedsmandssystemet og andre, der prof essionelt beskæf tiger si g med
f orvaltningens indretning og virkemåde, ikke har rå bt i gevær over f or det
politiske syst ems indtrængen i den udøvende magt s admini strative bagland. Eller
at de, der f aktisk har ladet en advarende røst høre, ikke har vakt større opsigt. 849
Som det fremgår, skrev Nissen ikke o m Forsvar sko mmandoen, men o m de civile
embedsmænd. Men problemst illingen s ynes at være ident isk i de civil- milit ære
relat ioner. Forsvaret ko m eft er Den Kolde Kr igs afslut ning t il at spille e n
voksende po lit isk ro lle, og forsvar schefen har eft er hånden udviklet sig t il e n
polit isk beslut ningst ager, der ligeso m depart ement schefer bruges t il at udføre rent
polit iske opgaver . De t o Hvidt-sager i 2001 og 2002 viser de uheldige
konsekvenser af denne udvikling . T idliger e havde Forsvaret været apo lit isk og haft
en høj grad af aut ono mi, men spiller egler ne i den nye sit uat io n var uklar e. Denne
manglende klar hed havde på den ene s ide skabt en høj grad af fleksibilit et og
dynamik, men også en usikker hed o m grænsedragningen me llem o fficerer og
polit ikere. Det var ligeledes usikkert hvad der fremo ver vil le være korrekt og
uaccept abel adfærd. Det bidrog t il at udløse de t o sager.
Chr ist ian S. Nissen skrev o m udviklingen i for ho ldet me llem embedsmænd og
polit ikere: ”Her kan den t ypisk danske ko nst it ut ionelle pragmat isme og
pr incipløshed, so m vi i mange sa mmenhæ nge plejer at rose os af, vise s ig at være
en svaghed.” 850 Forsvaret s voksende po lit iske rolle bet ød også, at det blev fanget i
en selvmodsigende sit uat io n. På den ene side insist erede Forsvar sko mmandoen på,
at forsvar sminist eren skulle respekt ere den milit ær e aut ono mi. På den anden side
bet ød udviklingen, at Forsvaret mere og mer e blev inddr aget i dybt po lit iske
spørgsmål. Det var der for uundgåeligt , at polit iker ne ville blande sig. Det er
nat ur ligvis ikke uset , at Forsvarsko mmandoen t idligere inden fo r afgr ænsede
848
Knudsen 2007 side 249.
Christan S. Nissen: „Minister-departementschef – I grænsefeltet mellem politik og forvaltning.” Kapitel fra Christian
S. Nissen (redaktør): "På ministerens vegne". Handelshøjskolens Forlag 2009. Side 161.
850
Ibid side 163.
849
288
områder spillede en po lit isk ro lle. Denne afhandling har givet flere eksempler på
det . Det nye var, at nu blev helt nye o mråder inddraget og samt idig genst and for
kr it isk medie-opmærkso mhed. Billedet af Forsvaret so m en apo lit isk inst it ut ion
st od for fald.
***
Både Hvidt-sagen i 2001 og Hvidt- sagen i 2002 ført e t il over vejelser o m, hvorvidt
det kunne vær e hensigt smæssigt i for bindelse med forsvar sfor liget i 2004 at
sammenlægge hhv. minist er iet og Forsvarsko mmandoen i en fælles civil - milit ær
ledelse eft er amer ikansk for billede (Pent agon - modellen). E n af dem, so m bidrog t il
den diskussio n, var en på det t idspunkt st adig ret ukendt fo lket ingspo lit iker ved
navn Søren Gade fr a Venst re, som i bogen Den f orandrede verden (skr evet samme n
med Troels Lund Poulsen) o mt alt e eksist ensen af en "usund konkurrence" melle m
Forsvar sko mmandoen og Forsvarsminist er iet . Han anbefalede på den baggrund at
slå FKO og minist er iet sammen i en P ent agon - model. 851 I en kronik i Berlingske
Tidende i februar 2003 argument erede Gade sammen med fo lket ingskandidat
Kr ist ian P ihl Lorent zen for dr ist ige ændringer i Forsvaret s st rukt ur i forbindels e
med et nyt forsvar sfor lig . Som de sammen skrev:
En af gørende mål sæt ning f or de kommende f orsvarsf orhandlinger må derf or være,
at vi f år rationaliseret og slanket f orsvaret s øverste ledel se (niveau 1). Det kan
ske ved at sammenlægge Forsvarskommandoen med Forsvarsmini steriet. Denne
model er i USA kendt som " Pentagon-modellen", og den skal vi studere nøj e i
f orhold til danske f orhold. Først og f remmest f ordi der er penge at spare (...) Men
en dansk Pentagon-model ville med si kkerhed gøre os i stand til at overf øre
ressourcer f ra bureaukrati til uddannel se af soldater. Der bruges f or mange
ressourcer på admini st ration og sagsbehandling i topp en af f orsvaret, når man
sammenligner med de ressourcer, der bruges på at uddanne soldater i bunden af
systemet. Fremtidens f orsvar er derf or nødt til at rydde ud i det stadig stigende
bureaukrati og detail styring. 852
Forsvar sminist er S vend Aage Jensby var selv en t ilhænger af en Pent agon- mode l
og beskr ev de over vejelser , so m blev gjort i 2003 -2004 o m fordelene kont ra
ulemper ne ved en sammenlægning:
En gruppe, som bl.a. bestod af embedsmænd f ra f inans - og f orsvarsmini steriet
f remkom med f orskelli ge løsnin gsmodeller, herunder om de økonomisk f orhold ved
en eventuel sammenlægni ng, men jeg er ikke l ængere i besiddelse af materialet
herom. En muli ghed, der indgik i overvejelserne var - f or at opnå f ornødne lokal er
- at f orbinde beskæf tigelsesminist eri et med f o rsvarsmini steriet med en gangbro,
men den løsning stødte, som jeg nu husker det, på problemer, f ordi en sådan bro
ville skæmme synet på Holmens Ki rke. Jeg mener, København kommune var imod
den løsning. Det var naturl igt, at også de økonomi ske aspekter måt t e undersøges.
En af grundene til mit ønske om en sammenlægni ng var også, at kommunikationen
mellem FKO og mini steriet ved f lere lej ligheder havde vi st sig dårlig, ligesom
851
852
Poulsen & Gade 2003 side 60.
Gade & Lorentzen. Berlingske Tidende 7. februar 2003.
289
FKO ved f lere l ejligheder havde vist sig dårlig til at styre økonomien. Jeg var
tilhænger af en Pentagon -model, der sel vf ølgelig måtte tilpasses danske f orhold.
Den
daværende
departementschef
var
ingenlunde
tilhænger
af
853
en sammenl ægning.
Den t idligere forsvarschef general Chr ist ian Hvidt fort alt e under et int erview,
hvor for han var imo d ideen o m en Pent agon- model:
Der er selvf ølgelig nogl e dage , hvor man kunne have sparet noget t ransporttid,
men hvi s man så f ik lagt møderne , så det i kke lå midt i myldretiden, så betød det jo
ikke noget i praksis. Alt så jeg hører til dem, der mener , at d et er en god ting , at
f orsvarschef en – som skal give milit ær rådgivning – at han ikke sidder midt i det
politiske cent rum, f or så ender det altså med , at han f år priorit eret galt. At han
giver poli tisk rådgi vning, f ør han giver militær rådgi vning. Nu mener jeg, at i og
med at de t o organisationer ikke er smelt et sammen, som det er i f lere f orskellige
lande, at nu kan han give mili tær rådgivning, selvf ølgelig påvirket af den politi ske
virkelighed, men hvis man sidder derinde til daglig , og der er konti nuerli g kontakt
med det polit iske niveau, så er jeg bange f or , at man i visse situationer, f ordi det
synes at være lidt nemmere, at man så måske kan gl emme , at; "hør her! Jeg er
soldat !" Her f år du en militær rådgivning, som du så bagef ter af politiske årsager
ændrer i en eller anden retning, det må være noget andet, men du må l igesom have
muligheden f or f ørst og f remmest at kunne komme med den st rikt e mi litære
rådgi vning. Ellers begynder du at pol itisere en sag alt f or tidli gt , og der t ror jeg,
vi har en stor st yrke i Danmark, at det ikke er sådan, og det er også det , jeg sagde
f ør, og der mener j eg, at vi også har f ået udvist en markant tillid f ra vores
politiske chef er. 854
Der var kort sagt to argument er for en sammenlægning ( bedre ko mmunikat io n og
bedre po lit is k st yr ing) og et argument imod (r is iko for, at forsvarschefen ville
blive "pakket " for meget ind i po lit iske hensyn). Men der kan også r ejses et andet
argument imod en sammenlægning, so m ganske givet også må have spillet en ro lle .
E mbedsmænd i Forsvarsminist er iet var måske ikke selv så ivr ig e eft er at opnå
st ørre kont rol med Forsvaret , fordi enhver dår lig sag aut o mat isk ville blive
minist er en og herunder depart ement schefens ansvar. So m det var med de n
eksist erende sit uat io n, kunne en sag so m eksempelvis afs t emningen i EU's
Milit ær e Ko mit e i 2001 placer es i FKO, mens det ville blive mer e svært med en
Pent agon- mo del. Po lit ik handler ikke kun om at t age ansvar, men også o m at undgå
at t age ansvar og "sende aben videre" , når det er opport unt .
Den overordnede pr oble mst illing – specielt eft er t errorangrebene den 11.
sept ember 2001 – var at finde en model fo r de civil- milit ære relat io ner, so m skabt e
den mest opt ima le st yr ing af de milit ær e ressourcer i en t id, hvor Forsvaret i
st igende grad påt og sig glo bale opgave r. Men der st od også meget på spil i
diskussio nen o m en Pent agon- model. Det drejede sig både o m Forsvaret s
inst it ut io nelle uafhængighed og ret t il at t ræffe egne milit ære beslut ninger st illet
over for et po lit isk ønske o m bedre st yr ing og bedre ko mmunikat ion. Beslut ninge n
om en Pent agon- model skulle afgør es i for bindelse med for svar sfor liget i 2004.
853
854
E-mail fra Svend Aage Jensby den 24. november 2009.
Interview Christian Hvidt.
290
Det kunne gå begge veje, men en række t ing r esult erede i, at ikke blot bevar ede
Forsvaret sin aut ono mi, men endt e ligefr em med at st yrke den.
Bruun-udvalget
I mart s 2003 – samt idig med, at USA invaderede Irak – blev det bes lut t et at
nedsæt t e en ar bejdsgruppe, so m skulle kulegrave dansk sikker hedspo lit ik. Målet
var for det før st e at se på den nye sikker hedspo lit iske sit uat ion for Danmark , for
det andet at redegøre for Danmarks sikker hedspo lit iske samar bejde med
int er nat io nale part nere, for det t redje at opst ille operat io nelle må lsæt ninger for
Forsvaret samt for det fjer de at fast lægge Forsvaret s fremt idige opgaver.
Ar bejdsgruppen fik navn eft er for manden, ambas sadør Hans Henr ik Bruun og
omfat t ede bl.a. kont orchef Bjør n Bisserup fra Forsvarsminist er iet , kont orchef
Pet er Michael P ilgaard fra Forsvarsmini st er iet , kontorchef David Helleman fra
Finansminist er iet , dir ekt ør Freder ik S chydt fra Beredskabsst yrelsen og to
sikker hedspo lit iske forskere. 855
Rapport en fr a ar bejdsgruppen blev fr emlagt i august 2003 med t it len De
sikkerhedspoliti ske vilkår f or dansk f orsvarspolitik . Helt overordnet definer ede
arbejdsgruppen for målet med dansk sikker hedspo lit ik at hævde Danmarks
suver ænit et , imødegå dir ekt e og "indir ekt e t rusler " mod dansk sikker hed samt at
fremme int er nat io nal fred og sikker hed. 856 Rapport en t og derpå fat i konkr et e
begivenheder so m t errorangrebet mod US A den 11. sept ember 2001 og invasio nen
af Irak i mart s 2003, me n også mere overordnede udviklingst endenser såso m
glo baliser ingen og skabelsen af et globalt verdensmarked, so m både rummede st ore
muligheder og r isici for et land so m Danmark. Rapport en ko m desuden ind på den
milit ær-t ekno logiske udvikling og vurderede op t imist isk, at den milit ær t ekno logiske revo lut ion på den ene s ide var ressourcekr ævende, men samt idig
hurt ig at anvende, når det først var t aget i brug, billiger e end t radit io nelle
våbensyst emer samt gav mulighed for at bese jr e en fjende med minimale t ab. En
modst ander, so m ikke fulgt e med udviklingen, r isikerede at lide neder lag på
slagmar ken. 857 Rapport en var på en og samme t id opt imist isk og pessimist isk med
hensyn t il de int er nat io nale t rusler. På den ene side blev t ruslen fra kr ige me llem
st at er skønnet t il at være svundet bort , eller so m rapport en beskrev det : "Af mer e
direkt e sikker hedspo lit isk relevans er det , at globaliser ingen har bidraget t il at
skabe et sikker hedsfællesskab melle m st aterne i den udviklede del af verden, so m i
praksis umuliggør kr ig so m br ugbart middel t il at afgør e modsæt ninger me lle m
dem. " 858 På den anden side kunne fat t igdo m, knappe ressourcer, et niske ko nflikt er,
sammenbrudt e st at er, int er nat io nal kr iminalit et , befo lkningsvækst samt migr at io n
bidr age t il at skabe kr ige, so m kunne r amme lande selv langt væk. Truslen var ikke
længere så meget st at er (selvo m de st adig optrådt e i for m af "s lyngelst at er" so m
Irak), men snarere ikke-st at slige grupper fra ikke mindst muslimske lande, der m ed
konvent io nelle våben, masseødelæggelsesvåben eller cybert error isme kunne r amme
civile mål med høj symbo lværd i, økono miske mål eller vigt ig infr ast rukt ur.
855
"De sikkerhedspolitiske vilkår for dansk forsvarspolitik." Forsvarsministeriet august 2003. Side 1-2.
Ibid side 3.
857
Ibid side 4-7.
858
Ibid side 7.
856
291
Trusler ne fr a den kant blev defineret som "asymmet r iske, dynamiske og
uforudsige lige." 859
Angående Danmarks geopo lit iske sit uat ion konst at erede rapport en, at Danmar k
st od i en enest ående gunst ig posit io n med en høj grad af sikker hed. Bruun udvalget kom med en opt imist isk vurder ing af Rusland, so m blev beskrevet so m et
land med "bet ydelige milit ære kapacit et er", men også med en int eresse i "e n
moder niser ing og int egr at ion i vest lige samar bejdsst rukt urer". Der var inge n
nævneværdige sikker hedspo lit iske t rusler mod Danmark og selv s it uat io nen på
Balkan var i bedr ing eft er kr igene i 1990’erne. Uden for Europa var der imidlert id
en voksende t russel fr a isla mis t iske t errornet værk, so m havde et ønske o m at
ramme vest lige mål i ent en Europa eller US A. 860 Super magt en US A blev defineret
so m den enest e po l i det t idligere bipo lare int er nat ionale syst em, men samt id ig
so m en super magt , som "ud fr a pragmat iske hens yn" t ra f vigt ige int er nat ionale
beslut ninger alene. Gamle alliancer so m NATO bet ød med andr e ord ikke det
samme so m t idligere. US A hent ede s in st yrke i kraft af "en over vældende milit ær
og t ekno logisk kapacit et ", mens den po lit iske og økono miske st yrke var mindr e
dominerende. 861 Rapport en gennemgik der på st yrker ne og svagheder ne ved det
int er nat ionale s yst em, so m blev do miner et af st ore int er nat io nale organisat ioner
so m EU, NAT O og FN. Fælles for dem alle var, at selvo m alle t re organisat ioner
havde deres beret t igelse, så havde de også svæ rt ved at opnå po lit isk enighed i e n
konkret konflikt sit uat ion. Det kunne derfor være nødvendigt at t ræde uden fo r
disse organisat io ner og danne en "coalit io n o f t he willing" for at løse et
int er nat ionalt proble m so m eksempelvis inv asio nen af Irak. So m rapport en skr ev:
"At alle t re organisat ioner således hver på s in måde har vist svaghedst egn, er et
argument både for at søge at st yrke dem og for at gøre realist iske ant agelser ved
langt rækkende beslut ninger o m dansk forsvar s fr emt idig e indr et ning. Dansk
forsvars udvikling må således ikke gør es afhængig af, at det lykkes at realiser e et
velfungerende po lit isk samar bejde i en given organisat ion." 862 Med andre ord
skulle Forsvar et vær e parat t il at delt age i fler e operat ioner i st il med inv asio nen
af Irak, so m fandt st ed uden et FN - mandat .
Målene for dansk sikker hedspo lit ik skulle være at fast ho lde de gunst ige t ider for
dansk sikker hed herunder ved at st yrke samar bejdet i NATO og ar bejde for
skabelsen af en glo bal ret sorden. Forsvar et skulle på den ene side være par at t il at
operere endog meget langt væk fra Danmarks grænser, men på den anden side også
være parat t il at håndt ere følger ne af et massivt t errorangreb i selve Danmark. Det
gamle Forsvar var – selv hvis t ruslen o m kr ige melle m r iv aliser ende st at er skulle
genopst å – ikke længere relevant i sin nuværende for m. 863 Samlet set skulle
Forsvaret der for have t o cent rale kapacit et er: et Tot alforsvar, der havde evnen t il
bl.a. imødegå t errorhandlinger og andre kat ast rofale begivenheder på dans k jord
samt "int er nat io nalt deplo yer bare milit ære kapacit et er". 864
Tot alfor svaret var et gamme lt begreb, der aller ede havde eksist eret under De n
Ko lde Kr ig, og so m blev videreført eft er 1989 so m et samar bejde melle m po lit iet ,
859
Ibid side 8.
Ibid side 10-11.
861
Ibid side 11.
862
Ibid side 18.
863
Ibid side 20-21.
864
Ibid side 22.
860
292
Forsvaret , redningsber edskabet og det civile beredskab. Det nye Tot alfor svar
skulle være indret t et t il at kunne håndt ere følger ne af et storst ilet og ødelæggende
t errorangreb - selv i "fredst id" - begyndende med forebyggelse i for m a f
bevogt ningsopgaver af nøgleanlæg i samfundet t il opr et ho ldelse af ro og orden
eft er angrebet havde ramt , samt evakuer ing og rensning af det ramt e område (hvis
der havde været t ale o m et angreb med masseødelæggelsesvåben). 865
Mens
Tot alfor svaret kunne opfat t es so m "skjoldet " i det nye forsvarsbegreb, skulle
"sværdet " være Forsvaret s evne t il at udsende st yrker på int er nat io nale
operat ioner. Forsvaret s int er nat io nale dimensio n skulle nu kraft ig t oppr ior it eres,
men samt id ig afgrænses. Som rapport en slog fast :
I en situation hvor begrænsede ressourcer skal møde kravene f ra både en
accel ereret teknologisk udvikling og nye opgavemæssige udf ordringer, er det
vigtigt at f okusere indsatsen på de områder, hvor den bliver mest ef f ektiv.
Danmarks kapacitet til at delt age med store og langvarige st yrkebidrag til
international e operationer er begrænset. Derf or må kendetegnet f or det danske
f orsvars engagement i internati onale operati oner f remover være kapacitet til
hurtig udsendel se af kortvarige og f okuserede bidrag, snarere end langvarig
tilstedeværelse i områder med lav konf likt intensi tet. Herved åbnes mulighed f or, at
Danmark kan deltage i anvendelse af mil itære midl er tidligere i et konf liktf orløb
og dermed bidrage til at begrænse konf li kter og de deraf af ledte f ølgevirkninger.
Tidligere ageren kan endvidere medf øre st ørre udenrigspoliti sk synlighed.
Danmark bør tillige besidde en vis kapaci tet til stabili sering og genopbygning. 866
Med andre ord skulle Forsvar et gennemføre et radikalt opgør med t idliger e t iders
fokus på "bløde" st abiliser ings - og fredsbevarende opgaver o g i st edet sat se på e n
"fir st in/ fir st out "-st rat egi, hvor danske t ropper skulle kunne kæmpe i forrest e
front linje med moder ne våben. Uden dog helt at opgive fokus på de mere "bløde "
opgaver. Den st ørst e ændr ing lå imid lert id i, at Forsvaret helt skulle op give
t errit orialforsvaret og næst en udelukkende hellige sig de int er nat io nale opgaver.
Det var uset .
Det blev endvidere anbefa let , at Forsvar et skulle sp ille en ledende ro lle i NAT O ’s
omst illing t il moder ne milit ært ekno logi, so m ville højne alliancens evn e t il at
kunne delt age i int er nat io nale operat ioner – eksempelvis ved at spille en ledende
rolle i NATO's sær lige reakt ionsst yrke NATO Response Force (NRF) på 20.000
so ldat er. Danmark sku lle gå forrest med anskaffe lse af præcis io nsvåben, evne t il
hurt ig deplo yer ing ( bl. a. et projekt o m at anskaffe søt ransport t il alliancen),
anskaffe lse af moder ne ko mmunikat io ns - og infor mat io nsmidler osv. 867 Rapport en
diskut erede eft er følgende , o m Forsvaret skulle sat se på at specia lisere sig i
best emt e ro lle- funkt io ner elle r opbygge sær lige puljer – eksempelvis koncent rere
sig o m at levere luft t ransport eller lignende. År sagen var, at der foregik e n
diskussio n int er nt i NATO o m, hvorvidt det kunne være hensigt smæssigt , at et land
tog sig af luft t ransport , et andet land lever ede sanit et st ropper , og et t redje land
leverede kampt ropper. En sådan løsning ville imidlert id forudsæt t e, at man på
for hånd kunne regne med, at alle ville bidr age med net op deres specialit et i en
865
Ibid side 23-26.
Ibid side 28.
867
Ibid side 30-32.
866
293
kr ise eller kr ig. So m kr igen i Irak (der skabt e st or split t else i NATO og EU) net op
havde demo nst reret , kunne en sådan enighed ikke t ages for givet . I st edet blev det
anbefalet , at Forsvaret skulle sat se på best emt e kapacit et er, der ikke var mønt et på
best emt e t rusler, men kunne indsæt t es fleksibe lt . Men det bet ød også, at andre
kapacit et er ifølge rapport en måt t e afskaffes:
Det danske f orsvar skal være speciali seret i at levere en række nærmere def inerede
indsat sklare og deployerbare militære kapacitet er af høj kvalitet til deltagel se i
det f ulde opgavespektrum. Herved bevares samtidig evnen t il også at udf øre
lavintensive operationer som f .eks. f redsbevarelse. En entydig prioritering af
lavintensive operati oner vill e muliggøre et kvantitativt større bidrag på dett e
område, men ville af skrive væsentlige evner både i f orhold ti l højint ensi ve
international e opgaver og f orsvar mod di rekte anslag mod Danmark.
Kapacit etspeci aliseri ng på høji ntensive operationer giver regering og Folketing
mulighed f or at vælge mellem en række militære redskaber. M en det betyder også,
at der dels vil være militære special er, som Danmark i kke vil kunne bidrage med
til en given operati on, del s at der vil være operationer, som f orsvaret s kapacitet er
ikke er optimeret til at delt age i. Det vil f or eksempelvi s i kke være økonomi sk
rationelt med l ængerevarende anvendelse af højteknologi ske kapacit eter i
traditionelle lavintensive operationer. 868
Samlet set var den kun 45 sider lange rapport nok et af de mest bet ydningsfulde
dokument er o m dansk for svar s og s ikker hedspo lit ik i t o årt ier. På disse få sider
blev konsekvensen af cir ka femt en år s sikker heds - og forsvar spo lit isk udvikling
t aget og en nedlægge lse af t err it orialfor svaret , opst illing af et nyt Tot alfor svar og
skabelsen af et nyt Forsvar so m e n ekspedit io ns st yrke anbefalet – ikke ret t et mod
en fast fjende, men med kapacit et er, som pr imært kunne bruges i højint ens ive
konflikt er uden helt at opgive evnen t il en langvar ig indsat s i et konflikt o mråde.
Der var også gr ænser for , hvor langt ar bejdsgruppen ville gå , og der blev ikke
anbefalet en nedlæ ggelse af vær nep ligt en, men i st edet en o mlægning. Det ble v
samt idig ko nst at eret , at der var et voksende krav o m fast ansat t e, professio nelle
so ldat er t il de nye int er nat ionale opgaver. 869
Det kan i ret rospekt iv konst at eres, at rapport en på et nogle o mråder t og fejl. De n
milit ært ekno logiske udvikling bet ød ikke, at kr ige nu kunne udkæmpes ublodigt og
hurt igt . Tvært imod afslør ede udviklingen i Irak og Afghanist an, at guer illakr ig
fort sat var overraskende pot ent selv mod en super magt so m US A. Det bet ød også,
at ideen o m "fir st in/ first out " -st rat egien måt t e opgives, før den over hovedet var
blevet forsøgt imple ment eret . Men alligevel var Bruun - udvalget s arbejde
bet ydningsfuldt i den for st and, at den på afgørende vis skulle t egne Forsvaret s
udvikling i de ko mmende år og lever e et vigt igt oplæg t il det kommende
forsvarsfor lig. Det var nu op t il Forsvaret at arbejde videre på det grundlag.
Generalens livsværk
K-Not at et eller Kapacitet s-Not atet blev af den davær ende forsvarschef, genera l
Jesper Helsø under et int erview i 2009 bet egnet so m hans "livsværk". K-Not at et
868
869
Ibid side 35-36.
Ibid side 40-42.
294
var det forsvarspo lit isk e udspil t il det kommende forsvar sfor lig og byggede på
mange måder videre på Bruun- udvalget s arbejde. Ko nt orchef i Forsvarsminist er iet
Bjør n B isserup sa mt oberst Per P. Olsen og ko mmandørkapt ajn Torben Ørt ing
Jørgensen delt og både i Bruun-udvalget og var med t il i at udar bejde K -Not at et .
Baggrunden for not at et går t ilbage t il eft eråret 2002, da en st ørre diskussio n o m
"t ransfor mat ion" begyndt e i NATO – dvs. alliancens o mst illing t il moder ne
højt ekno logiske våbens yst emer og evne t il at blive indsat hen over lange afst ande.
Alliancen et abler ede Allied T ransf ormati on Command ( ACT), so m skulle st yrke
NATO's o mst illing t il moder ne højt eknologiske våben. Samt idig begyndt e e n
diskussio n i Forsvaret om hvad "t ransformat io n" skulle bet yde for Danmark. E n
anden væsent lig mot ivat ion for den nye forsvarschef, var en for nemme lse af, at
Forsvaret aldr ig for alvor havde brudt med Den Ko lde Kr igs ar v og st adigvæk st od
med en gamme l og dybest set foræ ldet organisat ion, mens fler e og flere nye
opgaver t rængt e s ig på. E n t redje fakt or var lær en fra kr igen o m Kosovo, hvor
danske po lit ikere eft er general Helsøs mening i foråret 1999 havde fejlvurder et ,
hvad Forsvar et kunne. S amt idig blev general Helsø begu nst iget af, at der nu var
næst en konsensus o m det r igt ige i at omst ille Forsvar et t il int er nat io nale opgaver,
selvo m der kunne vær e st r id o m det aljer ne:
Men der var f lere ting, som, hvor jeg plej er at sige, at stjernerne stod rigtig. Del s
var der en politi sk opmærksomhed om, at man ikke kunne f ortsætte som tidli gere.
Man kunne også konstatere, at der var et bredt politisk f lertal i Folketinget f or, at
Danmark engagerede sig uden f or landets grænser til f remme af stabilit et i
konf liktområder ell er potenti e lle konf liktområder. (...) Der var en også bred
accept i Forsvaret om en f or ståel se int ernt af , at vi kunne ikke f ort sætt e med
business as usual...vi måtte over til noget andet, og der var et ønske om f ra
Forsvarets egne personer, at de ønskede at være et relevant redskab i en politi sk
kontekst. Og det vil si ge, at der var en stor politisk f orståelse f or behovet f or
omlægni ng, der var en f orståelse int ernt i Forsvaret f or behovet f or en omlægning,
f orudsæt ningerne f or oml ægningen i f orm af styring og ledel s e var på plads, og
der var en konsensus i Forsvarets ledelse... admiraliteter og generalit eter om, at
det her...det var den ri gtige vej at gå strategisk. 870
Allerede mens Bruun-udvalget arbejdede på at st øbe en ny sikker hedspo lit ik ,
begyndt e ar bejdet på For svaret s eget udspil t il det ko mmende for lig. Det sket e i
lyset af en vis kr isest emning i Forsvar et i foråret 2003. For det før st e måt t e
Forsvaret sige nej t il et amer ikansk ønske o m at levere et br igadehovedkvart er og
sende 1.200-1.500 so ldat er t il besæt t e lsen af Irak. Forsvaret måt t e i st edet nøjes
med at sende en mindre st yrke på knap 400 so ldat er t il Irak. For det andet hang
forsvarsbudget t et igen ikke sammen, selvom Forsvar et havde fået yder ligere 1 mia.
kroner t il int er nat ionale operat ioner i per ioden 2000 t il 2004.
Det var på den baggrund, at en ar be jdsgruppe under ledelse af gener almajor Per
Ludvigsen (so m den 1. maj 2003 blev udnævnt t il chef for Forsvarsko mmandoens
planlægningsst ab) int er nt i Forsvarsko mmandoen i ma j 2003 sat t e sig sammen fo r
at gennemgå Forsvaret s fremt id. Ludvigsen havde selv en række frust rerende
oplevelser bag sig so m chef for 3. Jyske Br igade, hvor han i måneder ne før sin
870
Interview Jesper Helsø.
295
udnævnelse t il jo bbet i FKO havde kæmpet med lønpro blemer, t o sparerunder og et
kraft ig beskåret budget . Han var med andre ord en klar t ilhænger af refor mer. 871
Forsvar sminist er Svend Aage Jensby ønskede samt idig også st ore refor mer, so m
han skrev i et brev:
Jeg måtte ved min tiltræden i 2001 konstatere, at velvill igheden til f orandringer
og rationaliseringer n etop hos f orsvaret s øverste milit ære ledere var svær at f å
øje på, og traditionen f or udnævnel se gj orde at yngre og visi onære of f icerer alt
f or sent nåede topstillinger. Det si dst e ændrede jeg sel v og til min glæde ser jeg,
at min f ort ræf f elige ef terf ølger , Søren Gade, har f ulgt denne linj e. Samtidig måt te
jeg konstatere, at man i Forsvarskommandoen overhovedet ikke havde st yr på de
økonomi ske f orhold, hvilket nat urli gvi s var meget utilf redsst illende og skadeligt
f or f orsvaret, f ordi det var vanskeligt at o verbevi se poli tikerne om behov f or øgede
bevillinger, når man end ikke kunne "st yre" de ca. 19 mia. kr., der årl igt bl ev
bevilliget. 872
Tradit io nelt havde ar bejdsgrupper – der skulle lave det milit æ r e udspil t il et
forsvarsfor lig – t aget udgangspunkt i det eksist erende Forsvar og lagt lidt t il eller
t rukket lidt fra. Det skulle der laves om på. Allerede den 22. maj 2003 havde
Ludvigsens ar bejdsgruppe det før st e udkast parat , og den 16. juni blev det
præsent eret for forsvarschefen på et møde på Jæger sborg Ka ser ne i Nordsjælland.
Mødet var vanskeligt , fordi de skit serede ændr inger rummede opgør med vant e
forest illinger – eksempelvis, at regiment er skulle være cent rale so m
uddannelsesinst it ut io ner , og at vær nepligt en ikke skulle vare mindr e end ni
måneder. Blot et par måneder t idliger e havde Helsø sagt , at det ville blive "over
hans lig" at accept ere en redukt ion af vær nepligt en t il kun t re måneder. Helsø
reagerede også skept isk i beg yndelsen og st illede mange kr it iske spørgsmå l t il
udspillet , men eft er 18 t imer s dialog med Ludvigsen og hans officerer accept erede
Helsø præmisser ne for udspillet og st øtt ede det . Lige så vigt igt var det , at
forsvarsminist er Svend Aage Jensby fr a sin fer iebo lig i Spanien sendt e en fax,
hvor han udt r ykt e sin st øtt e t il en st orst ilet o mlægning af Forsvar et . Som en ung
officer i ar bejdsgruppen anonymt fort alt e om Jensbys ro lle: "Det var sgu den
gamle på Ho lmens Kanal, der var garant en. Ét pip fra ham, så havde vi været
t ilbage og i gang med at lægge p lanker ud over afgrunden igen". 873 Jensby har selv
forklar et , hvad han dengang skrev i sin fax:
Under en kort f erie i juni 2003 skrev jeg som et oplæg til det senere f orsvarsf orli g
et brev til den daværende departementschef , hvori jeg bl.a. anf ørte f ølgende: 1) En
f orøgelse af f orsvarsbudget t et kunne i kke f orvent es. 2) Bef olkningen og jeg sel v
måtte f orvente, at man f ik mere f or pengene, at der skull e ske en f orøgel se af
materielinvesteringerne, og at der skulle ske markante rationali seringer og
omlægni nger. 3) At der ikke længere var behov f or det traditi onell e
mobiliseri ngsf orsvar, og at de strukturer, vi havde f or at kunne mobil isere skull e
nedlægges. 4)At vi skull e lægge vægt på at opbygge del s deployerbare styrker, del s
871
Brøndum. Berlingske Tidende 11. april 2004.
Brev fra Svend Aage Jensby 6. november 2009. Citat er taget fra vedlagt e-mail fra Svend Aage Jensby til Malene
Mundt den 12. maj 2009.
873
Brøndum. Berlingske Tidende 11. april 2004.
872
296
på en styrkelse af totalf orsvaret af Danmark. 5) At værnepligtssystem et, der j o
havde sin baggrund i mobili seringsf orsvaret, helt skul le oml ægges, hvil ket som
bekendt også sket e. 6) At f lere opgaver burde overf øres til Hjemmeværnet, hvi s
sammensmeltni ng med Beredskabsstyrelsen burde gennemt ænkes. 7) At mulige
overlapninger mell em Forsvarskommandoen de tre operative kommandoer og
daværende regimenter burde bel yses. 8) At f lyvevåbnet skulle slankes som det
f .eks. skete i Tyskland. 874
Selve K-Not at et blev præsent eret den 25. november 2003 under t it le n
Forsvarskommandoens oplæg til regeringens beslut ningsgrundlag f or Forsvaret
ef ter 2004. Helt i t råd med Bruun- udvalget slog K-Not at et fast , at med
afslut ningen på Den Ko lde Kr igs og fr emkomst en af nye int er nat ionale t rusler var
der et voksende beho v for et nyt Forsvar. Selv hvis en ny milit ær t russel mo d
Danmark skulle genopst å , ville Forsvaret i sin gamle for m næppe kunne bruges og
burde der for opgives. Forsvaret skulle i st edet dels sat se på et Tot alforsvar og en
"kapacit et sbaseret forsvarsp lanlægning" med henblik på at kunne udse nde "e n
række nær mere definerede indsat sklare og deplo yer bare milit ære kapacit et er af hø j
kvalit et t il delt agelse i det fulde opgavespekt rum". 875
Tot alforsvaret skulle
der imod håndt ere t ruslen fra angreb gennemført af "irregulære st yrker eller
civile", der både kunne være ret t et mod milit ære eller civile mål. Truslen skulle
imødegås med defensive eller proakt ive foranst alt ninger (eksempelvis øget
bevogt ning og over vågning) og med afhjæ lpende eller reakt iv indsat s , eft er
kat ast rofen var sket , med bl. a. kat ast rofehjæ lp, bevogt ning, opret ho ldelse af ro og
orden, evakuer ing osv. Selve t rusler ne var præget af "uhåndgr ibeligheden,
usikkerheden og uforudsigeligeheden. " 876 Rapport en gennemgik derpå en række
forslag t il refor mer af forsvarsledelsen, herunder en cent rali ser ing og udbygning af
en række funkt io ner i Forsvar sko mmandoen og skabelsen af en r ække nye
ledelsesst rukt urer – bl. a. Forsvaret s Personelt jenest e og Forsva ret s Bygnings- o g
Et ablissement st jenest e. 877
Med hensyn t il Hæren gennemgik not atet først , hvad der skulle t ilme ldes so m
bidr ag t il NATO ’s evne t il at delt age i int er nat ionale operat ioner, herunder NRF.
Det vigt igst e bidr ag var specia lst yr ker, so m sku lle vær e udrust et med
højt ekno logisk udst yr og være i per manent højt beredskab. Hær ens specialst yrker
sku lle der for udvides og ar bejde t æt sammen med Søvær net s specialst yrker.
Derudover skulle der skabes et divisio nshovedkvart er på højt ber edskab, samt
dert il hør ende divis io nst ropper , der eft er behov kunne sammensæt t es i en "pakke".
Hæren skulle organiseres s åledes, at der fremo ver skulle være t o br igader, hvoraf
den ene skulle være i per manent højt beredskab og vær e parat t il at blive udsendt
helt eller delvist for at løse opgaver i "hele Alliancens opgavespekt rum". Br igaden
skulle derudover også have en seku ndær funkt io n so m kat alysat or for Hærens
t ransfor mat io n hen t il højt ekno logiske st yrker, der kunne indsæt t es over st ore
afst ande og med præcis io nsvåben. Hær ens anden br igade sku lle vær e i et lavere
874
Brev fra Svend Aage Jensby 6. november 2009. Citat er taget fra vedlagt e-mail fra Svend Aage Jensby til Malene
Mundt den 12. maj 2009.
875
"Forsvarskommandoens oplæg til regeringens beslutningsgrundlag for Forsvaret efter 2004". Forsvarskommandoen
25. november 2003. Side 1-2.
876
Ibid side 3.
877
Ibid side 6-10.
297
beredskab og pr imært beskæft ige sig med uddannelse , eller so m rapport en skre v
"bidrage t il opret ho ldelse af missioner, herunder hærens ko nt inuer lige
int er nat ionale operat io ner ." Desuden skulle Hæren kunne udsende logist iske
enheder, der skulle kunne underst øt t e en int er nat ional indsat s og en sær lig
kommunikat io ns enhed, der skulle varet age forbindelsen melle m de forskellige
hovedkvart erer. 878
En væsent lig ændr ing var redukt ionen af vær nepligt en t il kun t re måneder, der
skulle fungere so m en slags basisuddannelse eller en t ot alforsvarsuddanne lse.
6.500 per soner skulle ifølge K- Not at et indkaldes hvert år t il sess io n , og ud af de m
skulle 2.000 rent fakt isk aft jene deres værnepligt . Vær nepligt ige på den ordning
skulle lære basa le so ldat er -kundskaber, bet jening af våben og endelig uddanne lse
t il Tot alfor svar sst yr ken. Ønsk ede en vær nepligt ig at gå vider e , kunne han eller hun
ent en søge at blive fast ansat i Forsvaret eller få yder ligere 9 måneder s uddannelse,
så vedko mmende kunne indgå i Forsvaret s reakt ionsst yrker. Reakt io nsst yrke kont rakt en t og udgangspunkt i den gamle DIB -kont rakt og forpligt ede perso nen t il
i de følgende fir e år med kort varsel at være parat t il at blive udsendt på en
int er nat ional missio n. Desuden skulle vedko mmende være par at t il i den samme
per iode at blive indkaldt og gennemgå 5 -10 dages vedligeho lden de uddannels e
hvert år. Det blev for vent et , at Hæren år ligt skulle indt age 1.300 på
reakt ionsst yr kekont rakt , så der i alt hele t iden var en pulje på cirka 4.000 per soner
på reakt io nsst yrkekont rakt , der med kort varsel kunne indkaldes t il e n
int er nat ional o perat ion. 879 Det blev alt i alt fremo ver ant aget , at der ville være
9.137 fast ansat t e i Hæren og 2.000 vær nepligt ige hvert år, samt alt så 4.070 på
reakt ionsst yr ke-kont rakt . 880
Søvær net skulle fre mo ver kunne opst ille en t akt isk st ab t il mar it ime operat ioner
eller so m et dansk bidr ag t il et mult inat io nalt hovedkvart er . Derudo ver skulle
Søvær net per manent kunne udsende et af de nye fleksible st øtt eskibe, et
inspekt ionsskib, et pat ruljeskib ( sener e mere korrekt benævnt fregat ), to
pat ruljefart øjer af Flyvef isken-klassen i en kampro lle, t o pat ruljefart øjer i
Flyvef isken-klassen i en miner ydningsro lle, specialst yrker, logist iske enheder og
to chart rede t ransport skibe af t ypen Rol l on-Roll of f (RO-RO). Søvær net skulle
desuden kunne varet age en række fredst idsopgaver, s åso m suver ænit et shåndhævdelse, fisker iinspekt io n osv. I alt skulle S øvær net inden for t o eskadrer
omfat t e fire pat ruljeskibe ( dvs. fregatt er), to fleks ible st øt t eskibe, fir e
pat ruljefart øjer i en kampro lle, fire pat ruljefart øjer i en miner ydningsro lle, t r e
inspekt ionsskibe, t re inspekt io nskut t ere, ott e or logskut t ere, to miljøskibe og
desuden en r ække mindr e fart øjer so m eksempelvis 60 mar inehjemmevær nsfart øjer.
Frømandskorpset skulle udvides t il 92 soldat er. 881 I alt skulle der fr emo ver være
3.402 fast ansat t e i Søvær net , 51 på reakt ionsst yrkeko nt rakt og årligt 200 indkaldt e
vær nepligt ige. 882
Flyvevåbnet s bidrag t il int ernat ionale operat io ner skulle o mfat t e seks fly af t ypen
F 16 på et højt beredskab og yder ligere seks F 16- fly på et lavere beredskab i
reser ve, samt et t ransport fly i et højt ber edskab og et t ransport fly i laver e
878
Ibid side 10-11.
Ibid side 11-12.
880
Ibid side 17.
881
Ibid side 17-21.
882
Ibid side 23.
879
298
beredskab. Transport flyene skulle både kunne flyve med forsyninger og personel,
men også o m nødvendigt udfør e "t akt isk flyvning med specia loperat ionsst yr ker".
Derudover skulle Flyvevåbne t også være parat t il at udsende seks
t ransport helikopt ere på højt beredskab og en luft for svars missil -enhed af t ype n
DEHAWK, der var blevet moderniseret t il også at kunne nedskyde angr ibende
missiler (TBMD) såvel so m fly. Med t il det skulle også være en mo bi l
luft operat ionsfacilit et med t ilhørende kommando - og kont ro lfacilit et er samt e n
mo bil langt rækkende radar. Af øvr ige bidrag kan nævnes, at Flyvevåbnet skulle
kunne udsende en enhed t il at vis it er e og evakuere sår ede sa mt et st abselement ,
so m skulle st yr ke Flyvevåbnet s evne t il at delt age i ledelsen af operat ioner i
hovedkvart erer på int ernat io nale operat ioner. Flyvevåbnet skulle st rukt urelt
organiseres t il at have t re st ørre flyve st at ioner ( benævnt Wings) på hhv.
Skr ydst rup (to eskadr iller med kampfly) , Aalborg (t ransport og inspekt io nsfly),
samt Karup (t ransport - og redningshelikopt ere). I alt skulle Flyvevåbnet omfat t e
3.649 fast ansat t e, 250 på reakt ionsst yr kekont rakt og yder ligere 130 indkaldt e
vær nepligt ige hvert år. 883
Det samlede Forsvar skulle være p å 24.041 fast ansat t e, hvort il ko m 2.330
vær nepligt ige hvert år og 4.371 på reakt io nsst yrkekont rakt . 884 En vigt ig
målsæt ning med K-Not at et var at skabe en ny forsvarsst rukt ur, som endelig ville få
økono mien t il at hænge sammen. Som det blev forklaret : "Forsva ret s udgift er t il
delt age lse i int er nat ionale konflikt løsningsopgaver for vent es so m hovedr ege l
afho ldt inden for den eksist erende budget ramme". Det blev for vent et , at de
samlede år lige udgift er i for bindelse med de int er nat ionale operat ioner (hvis
reakt ionsst yr kekont rakt er, løn, dr ift sudg ift er og lignende blev ink luderet ) skulle
omfat t e i alt 900 mio. kroner ud af et forsvar sbudget på samlet 18 mia. kro ner. 885
Ud over disse økono miske beregninger rummede K - Not at et en række bilag i for m
af not at er om Forsvar et s ressourceanvendelse på dansk t err it orium ( herunder
Grønland og Færøerne) og fler e forskellige not at er med over veje lser om de n
fremt idige vær nepligt , alt er nat iver t il en t re måneders vær nepligt og over vejelser
om helt at suspendere vær nepligt en. Den sidst e mulighed blev afvist , fordi det
ville udgøre et brud med Grundlo vens § 81 o m, at enhver våbenfør mand har pligt
t il at forsvare fædrelandet ; fordi det ville hæmme Forsvaret s evne t il at løse sine
opgaver ; fordi det ville hæmme Forsvaret s evne t il at rekr ut t ere personale ( bl. a. t il
de int er nat io nale operat ioner); samt fordi det ville svække Tot alfor svaret , der
skulle have 15.000 per soner med en milit ær bas isuddannelse i sit regist er, so m
skulle mo biliseres i t ilfælde af et t errorangreb eller lignende. En a fskaffelse a f
vær nepligt en ville gøre det muligt at spare cir ka en halv milliard kroner, men t il
gengæld skulle rekrut t eringsindsat sen for at skaffe pro fessio nelle so ldat er øges. 886
***
Samlet set udgjorde K-Not at et et vigt ig milit ært udspil t il den mest
bet ydningsfulde o mst illing af Forsvar et siden afslut ningen på Den Ko lde Kr ig.
Ligeso m med Bruun-udvalget er det også muligt at påpege en række svagheder i K 883
Ibid side 23-29.
Ibid side 29.
885
Ibid side 30 og bilag 1.
886
"Notat vedrørende evt. suspendering af værnepligten". Forsvarskommandoen 10. november 2003. Side 1-4.
884
299
not at et : Det blev eksempelvis ikke over vejet , under hvilke o mst ændigheder og i
hvilken for m en ny milit ær t russel mod Danmark kunne genopst å. I
melle mkr igst iden gik der kun seks år fra, at Tyskland var en dår lig bevæbnet
st ormagt t il at være en ser iøs kr igst russel i 1939. Det blev heller ikke over vejet ,
hvilke t egn der skulle ho ldes øje med (polit iske s pændinger, kr iser, våbenkaplø b
et c.). Ant agelsen var t ils yne ladende, at hvis der igen skulle opst å en t russel mod
dansk sikker hed, ville det ske med så st or varslingst id, at den i god t id ville blive
erkendt . Det blev t ydeligvis også t aget for givet , at krigst ruslen slet ikke ville
være t il at mis forst å. De svenske er far inger på o mrådet burde vække t il eft ert anke.
Den svenske reger ing havde i 1925 skåret meget ned på det svenske milit ær , ford i
den ment e, at de n i god t id ville kunne obser vere voksende kr igst rusler og begynde
en for nyet oprust ning . I prakt isk fik kortsigt ede hensyn og ønsket ænkning lo v t i l
at hæmme muligheder ne for en svensk genoprust ning, da st or mskyer ne igen t rak
over Europa. Da kr igen brød ud, blev S ver ige desuden afskåret fra vigt ige råva rer,
so m skulle bruges t il det svenske milit ær.
Det blev heller ikke afgrænset nø jagt ig t hvilke t rusler en dansk ekspedit io nsst yrke
skulle bruges imod , og der blev heller ikke indført en geografisk afgr æsning.
Tvært imod kunne hele verden i pr incippet ses so m et indsat so mråde. "I ndir ekt e
t rusler" – so m var fremt idens t russelscenar io nu , hvor den fast e, st at iske t russel
fra Øst blo kken var bort e – var imidlert id et meget vagt begreb, so m kunne o mfat t e
alt lige fra hungersnød i Afr ika t il et t errorangr eb mod U S A. E ndelig afspejlede KNot at et også Bruun-udva lget s sat sning på en "first in/ fir st out " -st rat egi med
højt ekno logiske st yrker, mens der ikke st od meget o m evnen t il at genopbygge og
st abiliser e et ødelagt samfund eft er en kr ig. K -Not at et var på det punkt allerede
forældet , da det blev fremlagt set i lyset af udviklingen i Irak og Afghanist an.
Tvært imod st od det t idligt klart , at de danske so ldat er måt t e regne med at være i
Irak eller Afghanist an i flere år. Det sidst e skulle vise sig at være den st ore
svag hed i både K-Not at et og Bruun-udvalget , for de langvar ige indsat ser skulle
igen og igen kuldse jle alle ambit io ner om at ho lde de milit ære udgift er under
kont rol, hvilket oprindelig havde været en af hovedår sager ne t il at o mlægge
Forsvaret .
Forliget i 2004
Det ville være en mis forst åelse at t ro, at rapport en fra Bruun -udvalget og KNot at et , var de endelige ord i for løbet op t il for liget . Tvært imod vent ede
vanskelige for handlinger. Overordnet set var proble met , at K-Not at et ville gør e
Forsvaret cir ka 3 mia. kroner dyrere, end t idligere og det var ikke po lit isk
accept abelt . Så meget hurt ig t beg yndt e diskussio nen at kredse om, hvilke
våbensyst emer der kunne nedlægges. Opmær kso mheden ret t ede sig snart mod de
danske ubåde. Der var e llers blevet gjort en bemærk elsesværdig indsat s for at
bevare det danske ubådsvåben, hvoraf et af de mer e usædvanlige t ræk var
beslut ningen o m at sende den lille, 35 år gamle ubåd Sælen i kr ig mo d Irak i mart s
2003. Det skal anføres, at allerede i K -Not at et blev de danske ubåde ikke længer e
omt alt . Det må det ant ages, at FKO aller ede på det t idspunkt havde afskrevet dem.
Der imod opt ræder det danske missilluft fo rsvar st adigvæk i K - Not at et, men røg ud i
det endelige forsvar sfor lig.
300
Alt det t e gjorde ondt , men rent po lit isk var Bruun -udvalget og specie lt K-Not at et
en indiskut abel succes for FKO. I 1998 -1999 hundsede Finansminist er iet rundt
med Forsvarsminist er iet og FKO i for bindelse med for ligsfor handlinger ne. Denne
gang var det FKO, so m sat t e rammer ne. Finansminist er iet s fo lk kunne få lo v t il at
gennemgå de fremlagt e t al, men det var ikke dem , so m dikt erede t allene. 887
Forudsæt ningen var den høje grad af polit isk st øtt e t il udspillet , og selv Det
Radikale Venst re var t ilfreds. Den radikale for svar sordfører Mort en Helveg
Pet ersen sendt e end da forsvarschefen et lykønskningskort for dett e i ordet s rett e
bet ydning "radikale" udspil. 888
Det endelige for lig – indgået i juni 2004 og po lit isk godkendt af Venst re, Det
Ko nser vat ive
Fo lkepart i,
Socialdemokrat erne,
Dansk
Fo lkepart i,
Kr ist endemokrat er ne og Det Radikale Venst re i december 2004 – fast sat t e
overordnet , at Forsvaret per manent skulle kunne udsende 2.000 so ldat er og i
kort ere per ioder op t il 5.000 so ldat er ; i 2009 skulle 3 ud af 4 være fast ansat t e i
Forsvaret ; ressourcebalancen melle m den opera t ive st rukt ur og st øtt est rukt uren
skulle ændres t il hhv. 60 procent og 40 procent ; t err it or ialforsvaret skulle
nedlægges t il fordel for de ls et nyt Totalfor svar og dels deplo yer bar e milit ær e
kapacit et er. 889 Værnepligt en skulle reduceres t il kun fire måneder med år ligt 6.000
indkaldt e og 12.000 anbragt i et tot alforsvarsregist er, hvorfr a de kunne mo biliseres
i t ilfælde af en st ørre kat ast rofe eller t errorangreb. 890 Det st rat egiske må l skulle
være at fr emme en fr edelig udvikling i verden ved at st øtt e demokrat i, fr ihed og
menneskeret t igheder, men også ved akt ivt at delt age i bekæmpelse af både dir ekt e
og "indirekt e t rusler " mod dansk sikker hed. 891 I punkt for m så for liget sådan ud:


Hæren mist ede t o br igader, en sjæ llandsk ka mpgruppe, kampgruppen ved
Danske Divis io n, en opklar ingsbat aljo n og fem kampbat aljo ner. E n række
divis io nst ropper skulle også nedlægges. Hvad , der blev t ilbage, var 1.
br igade, so m skulle være i højt ber edskab , og 2. br igade i lavere beredskab,
hvis pr imær e funkt ion var uddannelse, samt Danske Di vis io n. Blandt de
øvr ige ændr inger kan nævnes, at Jægerkorpset skulle øges t il 135 so ldat er. I
alt skulle Hæren have 9.150 fast ansat t e, 4 .070 på reakt ionsst yr kekont rakt og
2.150 vær nepligt ige ud af år ligt 6.000 indkaldt e vær nepligt ige. 892
Søvær net skulle fo rt sæt t e udviklingen hen imod at kunne delt age i
int er nat ionale operat ioner med færr e, men meget st ørre kr igsskibe – bl. a. de
to nye fleksible st øt t eskibe, t re nye pat ruljeskibe ( læs: fr egat t er) og t i
mindr e pat ruljefart øjer. En st ab t il brug på int er nat io n ale operat ioner skulle
oprett es, og t il gengæld skulle 3. og 5. eskadre nedlægges sammen med
ubådsvåbnet . De t re gamle danske korvett er skulle gradvist udfases i t akt
med, at de nye kr igsskibe , der var under bygning , blev søsat . Der sku lle
fremo ver kun vær e t o eskadr er i det danske S øvær n: 1. eskadre, der fr a
Flådest at ion Freder ikshavn, sku lle varet age løsningen af alle nat io nale
887
Brøndum. Berlingske Tidende 11. april 2004.
Interview Jesper Helsø.
889
"NOTAT. Den politiske aftale om forsvarets ordning 2005-2009". Taget fra Bilagsbind 2 i "Dansk Forsvar - Globalt
engagement". Beretning fra Forsvarskommissionen af 2008. Forsvarsministeriet 2009. Side 126.
890
Ibid side 127.
891
Ibid side 129-132.
892
Ibid side 133-135.
888
301




opgaver, so m det mar it ime for svar af de danske, grønlandske og færøske
områder
samt
far vandso ver vågning,
søredning,
isbr ydning
og
forureningsbekæ mpelse på havet . Derudover skulle der vær e 2. eskadre, der
skulle ho lde t il i Korsør og varet age løsningen af S øvær net s int er nat ionale
engagement . Frømandskorpset skulle udvides t il 90 so ldat er. Det samlede
ant al ansat t e i Søvær net skulle v ære på 3.400 med 50 på
reakt ionsst yr kekont rakt , og der skulle år ligt være cirka 200 vær nepligt ige i
Søvær net . 893
Flyvevåbnet skulle fremo ver have ott e kampfly i højt beredskab og ott e
kampfly i lavere beredskab ud af i a lt 48 kampfly sa mlet i t o eskadr iller .
Derudover skulle Flyvevåbnet have et t ransport fly i højt beredskab og
yder ligere t o t ransport fly i lavere beredskab, mens fire af de nye EH -101
t ransport helikopt ere skulle være i højt beredskab. I alt skulle 14 nye EH -101
helikopt ere anskaffes. Samlet sk ulle Flyvevåbnet have 3.400 ansat t e, 250 på
reakt ionsst yr kekont rakt og år ligt have 100 vær nepligt ige indkaldt . 894
Der skulle ske en cent raliser ing af for valt ningen med henblik på at opnå
færre for valt ende niveauer, en kort ere kommandove j og bedr e udnyt t else af
ressourcer ne. En "st ærk og cent ral økono mifunkt ion" sku lle oprett es i
Forsvar sko mmandoen
sammen
med
en
per sonelt jenest e
og
en
mat er ielt jenest e. Forsvarsko mmandoen skulle endvidere flyt t e ud af sit
gamle do micil i Vedbæk og i st edet flyt t e t il Ho lmen i København. So m det
blev for muler et i for ligst ekst en: "Forsvarsst aben placeres i København så
geografisk t æt på depart ement et so m mu ligt ." 895
Forsvaret skulle reducer es fr a 29.000 ansat t e i 2004 t il 26.400 ansat t e i
2009. 896
Den forsvarspo lit iske forskning sku lle st yrkes med 7 mio. kroner t il DIIS og
5 mio. kroner t il opret t else af en milit ær t ænket ank ved navn Dansk Institut
of Militære Studier med 10 ansat t e. 897
På visse punkt er lagde for liget dist ance t il både Bruun -udvalget og K-Not at et. Det
st od således i 2004 klart , at t ingene ikke gik so m for vent et i hverken Irak eller i
Afghanist an, og derfor indgik det som et punkt i for liget at st yrke samordninge n
melle m den milit ære og den civile indsat s på int er nat ionale operat ioner. En
arbejdsgruppe under Udenr igsminist er iet skulle nedsæt t es for at lave procedurer
for samar bejdet mellem NGO'er e og Forsvaret . Som en besværgelse blev det slået
fast , at forsvarsbudget t et nu sku lle ho ldes , og event uelle ekst raudgift er senere
skulle udlignes. Samt id ig blev det dog nævnt , at det nye for lig ville medfør e "ikke
ubet ydelige init ia linvest er inger". 898
For liget bet ød også, at ambit io ner ne o m en P ent agon - model blev opgivet . I følge et
not at fra Forsvar sko mmandoen den 3. sept ember 2004 var det både en dyr og
dår lig løsning at flyt t e Forsvar sko mmandoen ind i minist er iet . Godt nok var der
ledige lokaler umiddelbart ved siden af minist er iet på Ho lmens Kanal 22, men det
893
Ibid side 135-137.
Ibid side 137-139.
895
Ibid side 139-140.
896
Ibid side 144.
897
Ibid.
898
Ibid side 145-146.
894
302
ville kost e 28 mio. kroner at flyt t e der ind . En flyt ning t il de allerede eksist erende
milit ære anlæg i Kuglegården på Ho l men ville der imo d "kun" kost e 23,8 mio.
kroner med år lige dr ift so mkost ninger på 1,6 mio. kroner. Forsvar et ville desude n
slippe for at bet ale 25 mio. kroner, so m det ville kost e at flyt t e de myndigheder,
der i for vejen residerede i bygninger ne. Endelig var der på Ho lmen også plads t il
Hjemmevær nsko mmandoen og Forsvaret s Ko mmunikat io nst jenest e. 899 Den t idligere
depart ement schef Anders Tro ldborg (AT) forklar e de løsningen på følgende vis:
AT: Noget andet er, om Forsvaret skull e være en selvst ændig organi sation . Skulle
man ikke hell ere lægge Forsvarskommandoen sammen med mini steriet, så man
havde en f ælles ledel se? I et par år havde man grundige overvejel ser om, hvilken
måde man skull e organi sere sig bedst. Faktisk endte det med, at man vil le have
f orsvarschef en ind i ministeriet, men det viste sig at være meget besværligt rent
f ysisk at f inde et st ed at anbringe ham. Der var også mange, der ment e , det var
f orkert. Jeg syntes ikke , det var nogen særli g god ide. Det endt e med, at
Forsvarskommandoen, som lå i Vedbæk, f lyttede ind på Holmen.
RP: Hvad betød den f ysiske af stand?
AT: Tjo, det var der mange, der mente, den gjorde. Men der er j o meget , man kan
tage på t elef on eller mail. Det gør vi jo hver enest e dag. Men det at mødes f ysi sk
er noget andet. For eksempel har jeg aldrig af givet en ubehagelig ordre på en mai l
eller lignende. Jeg har kaldt dem i nd. Det er klart, at hvi s man er sammenlagt i et
system, så er det noget andet. Der er en stor f orskel på , om man organiserer sig i
et eller to systemer. Men ef ter de overvejel ser blev det ved, at der var t o
organi sationer. Vi lavede yderligere et system i mini steriet. Vi gjorde det mindre
og lagde alle drif tsopgaverne ud. Vi f orsøgte at lave en opgavedeling mellem
minist eri et og kommandoen, der gik ud på, at man skull e undgå dobbeltarbejde. Vi
skull e lave f ærdige produkter. Det var den ene ting – en ny organisation – den
anden ting var, at vi lavede f aste rutiner f or mange møder. Både f or mini steren og
f or f orsvarschef en. Vi skulle holde møder og diskutere f orskel lige ting og sager og
lave f ælles opl æg. 900
Samlet set afspejlede forsvarsfor liget meget godt ambit io ner ne i både Bruun udvalget og K-Not at et , uden at der kan t ales o m en fuldst ændig overensst emmelse.
Troen på det realist iske i en "fir st in/ fir st out " -st rat egi og på kr igst ekno logiens
mirakelløsninger var allerede ved at blive dement eret af udviklingen i Irak og
Afghanist an, men overordnet set fik Forsvar sko mmandoen det forsvar sfor lig , det
ønskede: en o mfat t ende ændr ing af Forsvaret t il en dansk ekspedit io ns st yrke eft er
de ret ningslinjer , so m det selv havde fast sat og uden st ørre indblanding. E n
gent agelse af for svar sfor liget i 1999 blev undgået , og Forsvaret s aut ono mi ble v
bevaret .
Sammen fatning
Forsvar sfor liget i 2004 var skelsæt t ende på flere punkt er – ikke mindst ford i
Forsvar sko mmandoen spillede en fremt r ædende ro lle med at lave grundlaget for
for liget . S it uat ionen før for liget i 2004 var alvor lig , og st at us quo var ikke længere
899
900
Mortensen. Weekendavisen 5. november 2004.
Interview Anders Troldborg.
303
en mulighed. Der var både r is iko for en gent agelse af for svar sfor liget i 1999 , o g
for at de po lit iske ledere ville gennemt vinge en Pent agon - model. I 2001 og 2002
havde der allerede været to alvor lige civil - milit ære konflikt er, men en langt mer e
alvor lig civil- milit ær konflikt om Forsvaret s dår lige økono mi lur ede lige under
over fladen. Samt id ig bet ød t errorangrebet den 11. sept ember 2001, at der nu var en
st ørre klar hed o m fremt idens milit ære opgaver . Der var t ilsyneladende ikke
længere noget beho v for t errit or ialforsvar et , og det vir kede mere realist isk at sat se
på int er nat io nale oper at io ner. FKO var der for på den ene side presset , men havde
på den anden side en løsning lige for hånden. For liget var ikke uden o mkost ninger ,
og Forsvaret måt t e bl. a. ofre ubådene. Men t il gengæld fik FKO for met fre mt idens
danske milit ær. For liget havde de suden den fordel, at den havde st øtt e i Forsvaret ,
neut raliserede t ruslen fra Finans minist er iet og nød st or polit isk opbakning. S elv
t ruslen o m en Pent agon- model blev afværget . På alle måder var FKO den st ore
vinder i 2004.
Hvad siger for løbet op t il for s var sfor liget i 2004 o m den demokrat iske kont rol?
Har der været ænd ringer i den poli tiske kont rol (både institutionel t og
normativt)?
Forsvar sfor liget i 2004 er på mange måder et over bevisende eksempel på objektiv
kontrol. Det var ganske vist Bruun-udvalget , som anbefalede en nedlæggelse a f
t errit orialforsvaret og en st yrkelse af de int er nat ionale operat io ner. Men Forsvaret
var selv med t il at skr ive Bruun-udvalget s rapport , og der var en klar over lapning
melle m denne rapport og K-Not at et . Det er bemærkelsesværdigt , at en af de st ørst e
omlægninger af Forsvaret sket e med minimal po lit isk delt agelse.
Når det så er sagt , er det også t ydeligt , at Forsvar sko mmandoen var presset i
per ioden 1999-2003. Både af en dår lig økono mi, den int er nat io nale indsat s, et
udhulet t errit or ialforsvar og civil- milit ær e kr iser. Det skal underst reges, at det er
svært at vurdere, om der var en sammenhæng melle m for svar sfor liget i 2004 og
t ruslen o m en Pent ago n- model, men det foreko mmer sands ynligt . I det mindst e i
den forst and, at b ehovet for en ændr ing i den demokrat iske kont rol foreko m
mindr e eft er for liget . Muligvis fungerede t ruslen o m en Pent agon - model so m et
slags damoklessværd, der skulle t vinge FKO t il r efor mer. Forsvaret s aut onomi var
ikke en nat urgiven st ørrelse, men kunne reduceres eller helt frat ages eft er beho v
hvis det foreko m nødvendigt . Det er imidlert id også muligt at henvise t il
Finansminist er iet , som i 1999 nær mest unilat eralt havde d ikt eret Forsvaret
rammer ne for et nyt forsvarsfor lig. I 2004 skift ede billedet , og Finansminist er iet
måt t e nø jes med at genne mgå de øko nomiske t al. De kunne ikke længere dikt ere
dem. Kort fort alt bekr æft ede for svar sfor liget i 2004, at de civil - milit ære relat io ner
st adigvæk blev st yret af objekti v kontrol , men ved et nær mere eft er syn t yde r meget
på, at denne model for demokr at isk kont rol mer e og mere blev presset af ydre og
indr e forho ld. Ved at omdanne Forsvaret t il en ekspedit io nsst yr ke var håbet
sandsynlig vis at fremt idssikre det danske milit ær i det 21. århundrede og samt idig
garant ere en fort sat høj grad milit ær aut onomi.
Ønsket om refor mer blev derudover først og fremmest drevet af prakt iske hensyn –
dvs. ønsket om at st yrke Forsvaret s delt age lse i int ernat ionale operat ioner,
afskaffe t err it orialfor svaret og at få økonomien t il at hæ nge sammen. Det er svært
at finde t egn på et værdimæssigt motiv o m at br inge Forsvar et t ætt ere på
demokrat iet . Og dog. Både Hvidt-sagen i 2001 og Hvidt-sagen i 2002 viser, at den
304
milit ære aut onomi eft er hånden blev anset for et problem snarer e end en st yrke .
Forsvar sminist erens kr it ik af afskedsparaden i 2002 viser også, at de dage var
for bi, hvor minist eren ikke ville blande sig i, hvad der t idliger e blev anset for rent
milit ære for ho ld. Der var også en voksende selvmo dsigelse for bundet med, at
Forsvaret på den ene side blev invo lveret i st adig flere po lit iske afgørelser, men på
den anden side ins ist erede på en høj grad af aut onomi. Det kunne ikke ho lde i
længden. Ikke mindst hvis Forsvaret fortsat skulle have en høj grad af legit imit et
og relevans.
Har det påvi rket den mi litære effektivi tet (dvs. evnen ti l at ud føre de politi sk
fastsatte mi litære opgaver) ?
Forsvaret s milit ære effekt ivit et var i kr ise mellem 1999 og 2003. På den ene side
opret holdt Forsvaret st adigvæk et t errit or ialfor svar, so m var mere og mere udhulet .
På den anden side voksede det int ernat ionale engage ment og krævede st adig fler e
ressourcer. Der var en st or forskel på at sende knap 400 so ldat er t il Irak i 2003
eller at sende 1.500 so ldat er, som amer ikaner ne ønskede . Det var ikke
uproblemat isk at nedlægge t err it or ialforsvaret , for det var på ingen måde klart ,
hvordan og på hvilken måde det skulle genopbygges , hvis beho vet skulle opst å
igen. Kendsger ningen er imid lert id, at det i 2003-2004 var nødvendig at t ræffe et
valg. E ft erso m de po lit is ke vinde blæst e i ret ning af et st ørre int er nat ionalt
engagement , var det kun nat ur ligt at skære det "over flødige" væk og st yrke det
int er nat ionale engagement . Det var, hvad polit iker ne ønskede , og det var, hvad der
gav Forsvaret prest ige. Der var også en chance for, at ved at sat se på
int er nat ionale operat ioner kunne r isikoen for nye nedskær inger mindskes.
Forsvaret bet alt e en pr is ved at ofre bl. a. ubådene, men håbet var t ydeligvis, at
disse ofr e ville for hindre nye nedskær inger senere hen.
En int eressa nt det alje er, at FKO i 2003 t ydeligvis håbede på, at det ville være
muligt at sat se på højt ekno logiske lynkr ige og samt idig nedpr ior it ere de mer e
t idskrævende int er nat io nale opgaver . Det t yder på, at Forsvaret i 1990'er ne havde
st ift et bekendt skab de nye t yper fredsbevarende og fr edsskabende operat ioner i
Bosnien og Kosovo, men ikke brudt sig om dem. Det passer også fint overens med
bl.a. den ant ipat i mo d at udføre po lit iopgaver, so m Forsvaret udvist e me llem 1996
og 1999. Det st ore problem var, at både kr igen i Afghanist an og kr igen i Irak t rak
længere ud end vent et , så hvad ent en Forsvaret ønskede det eller ej, så måt t e det
opgive planer ne o m højt ekno logiske lynkr ige. I st edet kom de ko mmende år t il at
handle st adig mere o m humanit ære genopbygningspro jekt e r, st at sopbygning,
polit iopgaver blandet sammen med regulær kr igsførelse. Med andre ord opgaver,
so m nogenlunde svarede t il de opgaver, som et gendar mer ikorps skulle udføre jvf.
Morris Janowit z. Det vis er samt idig en anden cent ral svaghed ved forsvar sfor liget
i 2004. Selvo m Forsvaret havde pr ior it eret ved at skære best emt e kapacit et er
(pr imært ubåde og luft vær nsmiss iler) væk, så havde det ikke pr ior it eret , hvilke
opgaver det ville påt age sig eller hvor. Tvært imod var det i foruro ligende grad
uklart , hvilke såkaldt e "indir ekt e t rusler " skulle dikt ere en milit ær int er vent ion.
Det åbnede op for, at Forsvar et kunne ende med at sprede sin indsat s ud over hele
verden og alligevel ikke vinde noget på det .
305
Kapitel 11: Spin og modspin
- Forsvaret, politik og medierne 2001-2011
Ind ledning
I årene eft er 2001 voksede medier nes bet ydning for Forsvaret meget . Der var flere
årsager t il denne udvikling – bl. a. at Danmark blev kr igsfør ende i Afghanist an og
Irak. En række uheldige ep isoder bet ød, at Forsvaret blev t vunget t il at åbne op og
t illade fler e infor mat io ner at nå medier ne fra de udsendt e st yrker. En anden årsag
var, at vær nepligt en blev markant reduceret i for bindelse med forsvarsfor liget i
2004, og at Forsvaret der for fik behov fo r "sælge sig selv" bedre. Medier ne blev i
st igende grad et nyt for bindelsesled mellem Forsvaret og befo lkningen. Det ska l
også nævnes, at der selv blandt de danske soldat er var et ønske o m st ørre åbenhed.
I mange t ilfælde kunne de ikke forst å, hvorfor t ing, so m de rent fakt isk var st o lt e
af, knap nok måt t e omt ales. Forsvar et reagerede ved at oprust e på det
mediemæssige o mråde, og i 2006 blev Forsvaret s Mediecent er ( FMC) opret t et , som
skulle lave skrædder syede hist or ier o m Forsvaret t il de øvr ige medier. Forsvar et
gjorde også mere for at d yrke medier ne, og mange jour nalist er fik mu ligheden for
at komme og besøge de udsendt e danske soldat er.
I samme per iode begyndt e en række po lit iske sager at belast e de civil- milit ær e
relat ioner. I 2006 lavede filminst rukt ør Chr ist offer Guldbr andsen filmen Den
hemmel ige krig, hvor det blev hævdet , at danske so ldat er flere gange havde
udleveret afghanske fanger t il mishandling i amer ikansk varet ægt . Det udløst e en
polit isk kr ise, hvor Forsvaret kom t il at spille en cent ral ro lle. I en anden sag
lækkede "nogen" i 2007 nyheden o m, at Jægerkorpset var på vej t il Irak. Det
udløst e i først e o mgang en kr ise melle m Fo lket inget og reger ingen, ford i
fo lket ingsmedle mmer ne fik skylden for, at nyheden var ko mmet ud. Sagen gik
derpå i gle mmebogen i et par år, men dukkede op igen i 2010, da det blev hævdet ,
at det sandsynligvis var en højt st ående embedsmand i Forsvarsminist er iet , so m
havde lækket nyheden. E ller måske endda forsvar sminist eren selv. I eft erår et 2009
prøvede Forsvar sko mmandoen og Forsvarsminist er iet at forhind r e udgivelsen af e n
bog o m Jægerkorpset s kr igsindsat s i Irak og Afghanist an. Sagen endt e med, at to
ledende officerer i sept ember 2009 mist ede deres ar bejde i FKO, fordi de lavede en
oversæt t else af bogen t il ar abisk og videresendt e den t il medier ne for at
demo nst rere, hvor far lig bogen var. Det t vang den daværende forsvarschef t il at
t ræde t ilbage. Jægerbogs- sagen ko m også t il at skade for svar sminist er Søren Gade
så meget , at han et halvt år senere måt t e træde t ilbage.
Sprækker i tavsh eden s mu r
En rest r ikt iv medie- po lit ik bet ød i det før st e årt i af den akt ivist iske
udenr igspo lit ik, at der var klare gr ænser for , hvor langt Forsvaret kunne gå for at
dyrke medier ne. Berlingske Tidendes forsvarsjour nalist Chr ist ian Brøndum
306
forklar ede det på den måde, at Fors varet før i t iden havde en meget ga mmeldags
for m for kommunikat io n. Det var ikke meget bedre med selve depart ement et :
I gammel tid - der taler vi alt så om Enggaard og Hækkerup - der var det
nærmest... Enggaard havde jo ikke nogen...han lukkede...han var i den borgerlige
regering kendt f or, at uanset hvil ket mini sterium de satte ham i, så f orsvandt det.
Du hørt e aldrig mere til det. Det skete også f or Forsvarsmini steriet. Så kom j o
Hækkerup, og han var ikke meget bedre. Han havde en pressesekret ær uden
bef øjelser, og som hell er ikke rigtig vidst e , hvad der f oregi k. Meget f link f yr, men
han blev ikke brugt ef ter f ortjeneste. 901
Kr igen i Afghanist an – so m begyndt e eft er t errorangrebene mod US A den 11.
sept ember 2001 – ændrede i først e o mgang ingent ing ved Fors varet s modvilje mo d
åbenhed. Fo lket inget vedt og i december 2001 og januar 2002 at sende et
t ransport fly, kampfly og spec ialst yrker i kr ig mod T aliban samt at sende en mindr e
milit ærst yrke t il hovedst aden Kabul. Den danske indsat s i Afghanist an fik en
blo dig st art , da t re danske ingeniør so ldat er blev dr æbt , og t o andre såret , da de
under t ysk ko mmando ville uskade liggør e en gammel raket i udkant en af Kabu l
den 6. mart s 2002. To t yske ingeniør so ldat er blev også dræbt i den for bindelse. 902
Nyheden o m r aket -ulykken blev før st bragt af de t yske medier, mens Forsvaret i
begyndelsen prøvede at ho lde nyheden t ilbage i Danmark , indt il de pårørende var
blevet underret t et. Flere år eft er var den daværende for svar schef Chr ist ian Hvidt
st adigvæk frust reret over, at de t ysk e medier dengang ikke havde respekt eret det
ønske. So m han forklarede under et int er view: "Det vist e sig så også , at de havde
ikke helt ho ldt de spiller egler , vi havde aft alt med dem, men det var måske noget ,
de ikke kunne st yre. Jeg gjorde alt for , at familier ne sku lle få det a t vide før
pressen. Det må være det mindst e hensyn , man kan t age. Der er så visse
sit uat io ner, hvor det ikke kan lykkes." 903
Et andet st r idspunkt var spørgsmå let om de o mkr ing 100 danske spec ialso ldat er s
indsat s i foråret 2002 i Afgha nist an. I flere år var det uklart , hvad de danske
spec ialst yrker i Afghanist an havde været brugt t il. Da dagbladet Inf ormation i
2004 begyndt e at skr ive o m e mnet , blev det afdækket , at end ikke
Forsvar sudvalget i Fo lket inget havde nogen so m helst ide o m , hvad de danske
spec ialst yrker havde foret aget sig. ”De havde gjort det godt ” var den lakoniske
besked det socialdemokrat iske medlem af Forsvar sudvalget , Per Kaalund, fik a f
Forsvar sminist er iet i maj 2004, da han spurgt e o m det . Der var imid lert id også
forskellige ho ldninger t il, hvad FOU burde få at vide – blandt andet om, hvor
mange fanger de danske specialst yrker havde t aget . Ulr ik Kragh fra Venst re
udt alt e: ”Når bare det foregår eft er de spiller egler og det mandat , so ldat er ne er
sendt af st ed på og eft er de int er nat ionale ko nvent io ner, så har jeg ikke noget
behov for det ailviden o m, hvad de danske so ldat er har lavet .” Det blev bakket op
af den konser vat ive fo lket ingspo lit iker Helge Adam Møller, so m udt alt e:
”Specia lst yrker ne skal lige so m alle andr e over ho lde kr igens lo ve og
Genevekonvent ioner ne, men jeg kan ikke se, at det gør nogen for skel, o m jeg ved,
om de har t aget t o, syv eller 14 fanger.” Per Kaalund ment e der imod, at jo mer e
901
Interview Christian Brøndum.
"Tre danske soldater dræbt, tre såret i ulykke i Kabul". Politiken 6. marts 2002.
903
Interview Christian Hvidt.
902
307
Fo lket inget vidst e, jo st ørre sandsynlighed var der for, at t ingene gik god t . Den
radikale forsvarsordfør er Mort en Helveg Pet ersen ment e, at jo flere penge ,
Fo lket inget gav t il de danske specia lst yr ker, jo mere burde Fo lket inget få at vide.
Pet er Skaarup fra DF kunne heller ikke se ideen med at være så hemmelighedsfuld:
”Jeg for st år ikke begrundelsen. Jeg t ror, at forsvaret må vænne sig t il en st ørre
grad af åbenhed.” 904
En overraskende grund t il, at Forsvar sudvalget ikke vidst e ret meget o m de danske
spec ialst yrker s indsat s, var, at heller ikke Forsvar sminist er iet fik alt at vide.
Forsvar sminist er iet fik ganske vist at vide, at danske specia lst yr ker på et t idspunkt
havde t aget fire fanger (og overdraget t re af dem t il amer ikaner ne) under e n
akt ion, men af ukendt e årsager blev minist er iet ikke or ient eret om en langt st ørre
akt ion i Sangesar nat t en mellem den 17. -18. mart s 2002, hvor der blev t aget 31
fanger. I st edet blev ”kun” Forsvarskommandoen or ient eret op t il Chefen fo r
Forsvar sko mmandoens Int er nat io nale Operat ionsst ab. Forsvar sminist er iet ble v
ifølge sagsakt erne før st underret t et om de 31 fanger, da de kunne læse o m det i
Inf ormation i ma j 2004. 905
***
Forsvaret s st ramme medie - po lit ik begyndt e at krakelere, da NATO - fly i
begyndelsen af 2003 delt og i flere bo mbet ogt er mod mål i Afghanist an. På grund
af den høje grad af hemme ligho ldelse var det i begyndelsen umuligt at få
bekræft et , om de danske fly også havde kast et bo mber. Da norske kampfly i januar
2003 kast ede bo mber mod en fjendt lig T aliban- bunker, blev nyheden umiddelbart
eft er offent liggjort af det norske milit ær. FT K ønske de t il at begynde med hverke n
at be- eller afkræft e, o m danske F 16-kampfly også havde kast et bo mber. Lang t ids
opsparede fr ust rat ioner over Forsvaret s hemme ligho ldelse brød derpå ud i lys lue
blandt forsvarsordfør er ne på Chr ist iansborg. Som S F's forsvarso rdfører V ill y
Søvndal udt alt e: "Der har jo ikke været massedrab på pilot er i Norge. Me n
hemmeligho ldelse er en del af dansk forsvars t radit io n, og uden for al forst and. "
Det blev suppleret af se lv DF's forsvarsordfører Pet er Skaarup, so m udt alt e: "Alle
kan forst å, at forsvaret ikke fort æller noget , hvis det kan br inge so ldat ernes
sikker hed i fare. Men når danske st yrker delt ager sammen med andre lande, so m
fort æller vidt og bredt o m akt ioner ne, når de afslut t et , så hænger det ikke sammen.
Når CNN er med på scenen, er det o ldnordisk ingent ing at sige. Det skaber ku n
usikkerhed." Den socialdemokrat iske fo rsvarsordfører Pet er Kaalund var mere
diplo mat isk, men kædede sin kr it ik sammen med den langt st ørre
hemmelighedsfuldhed , der var om de danske spec ialst yrker s indsat s: "Selvfølgelig
skal man beskyt t e enkelt per soner, men når en indsat s har en vis st ørrelsesorden,
må det frem. Jeg er også lidt frust reret over, at specialst yrker er i akt ion uden at vi
kan få at vide, hvad de har udret t et ." 906
Forsvar sminist er S vend Aage Jensby pressede øjensynlig på for at ændre
Flyvevåbnet s meidepo lit ik, for allerede den 4. febr uar kunne han so m svar på et §
20-spørgsmål o m Forsvaret s åbenhed oplyse følgende i Fo lket inget : "Jeg fik i går
spørgsmålet af en t v- jour nalist , o m danske f ly havde anvendt bo mber i
904
Dahlin & Rasmussen. Information 19. maj 2004.
Dahlin. Information 14. april 2007.
906
Brøndum. Berlingske Tidende 3. februar 2003.
905
308
Afghanist an. S varet var nej, og det var selvfølgelig korrekt . Jeg kan så oplyse nu,
at melle m kl. 9.25 og 10.25 i dag har danske F -16- fly anvendt t re t il fir e
præcis io nsguidede bo mber i operat io ner i Afghanist an. Det er først e gan g, danske
fly anvender bo mber der nede. De nær mer e det aljer har vi ikke fået endnu. Jeg fik
de her infor mat io ner, just inden jeg gik herover. Flyene for vent es at lande eller er
landet , forhåbent lig i god beho ld, på Manas flyveplads kl. 12.30 i dag." 907 Trods
det t e skr idt hen imod st ørre åbenhed , var der fort sat kr it ik af den rest r ikt ive
mediepo lit ik. SF's forsvar sordfører Villy Søvndal kaldt e det "oldnordisk", at man
ikke t idligere ville oplyse noget . Spørgsmålet var ekst ra vigt igt for Søvndal, fordi
der var t egn på en snar lig kr ig mod Irak , og han ville der for ger ne sikre sig st ørst
mulig åbenhed, hvis Forsvar et skulle bli ve invo lveret . Selv DF's forsvarsordfører
Pet er Skaarup følt e den t illukkede infor mat io nspo lit ik var malplaceret og udt alt e:
I Dansk Fol keparti er vi meget optaget af , at der selvf ølgelig ikke gives
oplysninger, som kan skade piloter eller andre af f orsvaret s ansatte; men samti dig
skal der gives oplysninger mere bredt set, hvis danske soldater deltager i akt ioner.
Den åbenhed og den opbakni n g, som jeg også t ror det vil give det danske f orsvar,
synes vi er meget vigtig, og derf or hilser vi også velkommen, at ministeren har
nedsat det udvalg, som vil f ort ælle os, hvad de f inder f rem til, i løbet af relati vt
kort tid kan j eg f orstå. Men når det er sagt, vil j eg godt spørge: På baggrund af ,
at det ser ud, som om der måske er brug f or nogle nye regler på området og en
anden i nf ormationspoliti k, er mi nist eren da enig i, at man nok har været lovlig
restri ktiv? Det kom f .eks. f rem i den udenlandske pr esse f ra den amerikanske
f orsvarsminist er Rumsf eldt (S ic), at danske soldat er havde deltaget i f orskel lige
aktioner, uden at det danske f orsvar egentlig ville bekræf te det, og det var også
uheldigt, at den t yske f orsvarsmini ster kunne opl yse om missilul ykk en i Tyskland,
hvori mod vi var tilbageholdende i Danmark. Der gik i hvert f ald i lang tid, f ør der
blev oplyst om den. 908
Flyvevåbnet blev på den måde t vunget t il at accept ere en st ørre åbenhed, men det
var best emt ikke en populær bes lut ning. Jyllands- Posten kunne eft er følgende
melde o m en bet ydelig ut ilfredshed int er nt i Flyvevåbnet . Af hensyn t il personalet ,
deres familier, missio nen samt fr emmede magt er ville FT K have foret rukket at
bevare den t radit io nelle Neit her Conf irm Nor Deny -po lit ik. So m en anonym
presseo fficer i F lyvert akt isk Ko mmando svarede , da han blev spurgt , om chefe n
for ko mmandoen havde "sankt ioneret " minist erens nye mediepo lit ik: "Sankt ioneret
og sankt ioneret . Generalen er i hvert fald blevet orient eret om minist erens init iat iv
på forhånd." 909
En af følger ne af kravet om st ørre åbenhed var , at der blev nedsat en
arbejdsgruppe, so m i juni 2003 udar bejdede en rapport med t it len Rapport
vedrørende Forsvaret s inf ormationspoliti k på 47 sider. Rapport en gennemgik en
række konkret e sager (eksempelvi s de danske specialst yrker s indsat s i
Afghanist an) og anbefalede en r ække t ilt ag for at skabe st ørre åbenhed o m
Forsvaret s ar bejde. Selvsagt under hensynt agen t il bl. a. den milit ære s ikker hed og
907
"Svar på § 20-spørgsmål. Om forsvarets deltagelse i krigshandlinger over for Irak." Spm. nr. US 68. Besvaret 4.
februar 2003.
908
Ibid.
909
Stenstrup. Jyllands-Posten 5. februar 2003.
309
hensynet t il de enkelt e so ldat er. Som det st od i rapport en: " Et afgørende kr it er iu m
for at forsvaret ikke bliver bedømt so m t illukket , er at forsvaret er villig t il at
for ho lde sig t il åbenlyse for ho ld i for bindelse med udførelse af sin virkso mhed,
herunder operat io ner. Forho ld, der kan ses, eller so m allerede er ra pport eret i
medier ne, skal for svaret kunne forho lde sig t il. "Hverken be - eller afkr æft e"- svar et
so m i eksemplet med F-16- bo mbninger ne i Afghanist an er pr incipielt
ut ilst rækkeligt ." 910 Forsvaret s reakt io n på arbejdsgruppens rapport var kølig , og
sær ligt chefer ne for de danske spec ialst yrker (Jægerkorpset og Frømandskorpset )
havde svært ved at se, at der skulle være noget beho v for st ørre åbenhed. So m
chefen for Jægerkorpset , oberst løjt nant Klaus Pet er Pedersen, udt alt e , var der ikke
noget behov for at lave o m på noget : "Vi vil fort sat være venlige og
imødeko mmende og vurdere fra sag t il sag. " 911
Men modviljen mod st ørre åbenhed ko m på ny under pres i august 2003, da t o
irakere og en dansk so ldat blev dræbt af andre danske so ldat er i det sydlige Irak.
Forsvar sminist er Jensby ko m derpå i knibe, fordi han i begyndelsen ko m med
forkert e oplysninger o m, at den danske so ldat var blevet dræbt i en kamp.
E ft erso m de dræbt e irakere havde været ubevæbnede, kunne det vanskeligt
for ho lde sig sådan. Først da det var for sent , blev det korrekt oplyst , at iraker ne ,
og den danske so ldat var blevet dræbt af andre danske so ldat er so m følge af en
t ragisk fejlt agelse. E n anonym o fficer forklarede Forsvaret s modvilje mod åbenhed
på følgende måde: "Vi ar bejder i et hier ar kisk syst em. Selv o m man ikke kan for st å
baggrunden, så følger man ordrer, når man øver st oppe har beslut t et ikke at fr igive
en oplysning. (...) I bagklogskabens lys er fort ielsen uforst åelig. Jeg forst år godt
pressens reakt io ner. Men vi skal vel igennem et generat io ns skift e i forsvaret inden
vi ændrer ho ldning t il infor mat ionsar bejdet ." 912 En overraskende po int e er, at der
også int er nt i Forsvar et var et voksende pres for st ørre åbenhed. Chefen for de
danske kampflys indsat s over Afghanist an, oberst Kar st en Schult z, var ærger lig
over Forsvaret s modvilje mod at åbne op, fordi det skjult e en indsat s , han og andr e
fakt isk var st olt e af. So m han udt alt e i 2004: "Jeg ho lder et foredrag i gennemsnit
en gang o m ugen, hvor jeg bruger meget t id på det her. Vi var sgu ude i alvor h er,
og mine svende leverede varen under meget vanskelige og far lige forho ld.
Her hjemme er der bare ikke r igt ig nogen, der er klar over det . Sådan er min
oplevelse af sit uat ionen." 913
Selvo m det ikke var t ydelig t på det t idspunkt , så var 2003 et vendepunkt i
Forsvaret s for ho ld t il medier ne. Forsvar et s t radit ionelle lukket hed st od for fald.
Det ville fremo ver blive nødvendig t at åbne mere op. På den måde kunne Forsvaret
skabe nye for bindelser t il befo lkningen og påvirke opinio nen i en mer e
forsvarsposit iv ret ning, men også st yrke Forsvaret s egen moral.
Forsvarets medi e-krig
Et andet vendepunkt i Forsvaret s forho ld t il medier ne var kampene i Musa Qala i
Afghanist an i ju li- august 2006. På mange måder var Forsvaret s medie - håndt er ing
910
Arbejdsgruppen vedrørende forsvarets informationspolitik: "Rapport vedrørende Forsvarets informationspolitik".
Forsvarsministeriet 3. juni 2003. Side 37.
911
Skærbæk. Jyllands-Posten 14. juni 2003.
912
Brøndum. Berlingske Tidende 27. august 2003.
913
Dahlin & Rasmussen. Information 28. april 2004.
310
af kampene en fiasko. Det var s let ikke meningen, at de danske spejder e skulle t il
Musa Qala for at føre kr ig. I st edet var det meningen, at de skulle st å for
udviklingsar be jde og st yrke Kabul -reger ingens magt i o mr ådet . Den vo ldso mme
modst and, de danske so ldat er blev mødt med, ko m ba g på de flest e hjemme i
Danmark, og det tog flere uger, før de polit iske leder e fandt ud af , hvilke ben de
skulle st å på. Det påvirkede også Forsvar et s beskr ive lse af sit uat ionen. Gro ft sagt
kan det siges, at Forsvaret svingede mellem at fremst ille kampene i Musa Qala
so m et eksempel på, at danske so ldat er var nogle hårdføre svende, so m inge n
skulle prøve at løbe o m hjør ner med , for så eft er følgende bagat elliser e hele
sit uat io nen. So mme t ider blev det helt absurd, so m da de danske spejdere i Musa
Qala fik for syninger den 6. august – herunder et par hundrede lit er ko ldskål –
hvilket blev fr emhævet af den milit ær e presseo fficer. Det synt es at være et forsøg
på at t egne et billede af nor ma lit et , men det mis lykkede s, fordi det også blev
nævnt , at det havde kræve t en st or milit ær indsat s og brug af art iller i - st øtt e at få
fors yninger ne ind. E n anden fiasko var, da de danske spejdere den 24. august
skulle t række sig ud for at blive afløst af br it iske og est iske so ldat er. Hist or ien o m
denne operat ion blev før st omt alt i Danmarks Radio, hvor det blev bet egnet som e n
milit ær t ilbaget rækning (dvs. de danske so ldat er havde lidt et neder lag). Det
t irrede Forsvarsko mmandoen meget , som foret rak at omt ale begivenheden so m e n
"planmæssig afløsning". 914 Nyheden o m "t ilbaget ræknin gen"/ "den planmæssige
afløsning" blev endda før st bragt i Danmarks Radio klokken 17.00 den 24. august ,
mens HOK først udsendt e en pressemeddelelse o m samme nyhed klokken 18.38
samme dag. 915 Kampene i Musa Qala demo nst rerede, at en t ing var at skabe st ørre
åbenhed, mens det var noget helt andet at vinde dækningen af kr igen i Afghanist an
og andr e operat ioner, hvor Forsvaret var invo lver et . Det sidst e krævede helt nye
og mer e fremadret t ede medie -r edskaber.
***
Der var også andre grunde t il, at Forsvaret behø vede at oprust e på medie -o mr ådet .
I forbindelse med forsvarsfor liget i 2004 blev vær nepligt en r educeret og det bet ød,
at Forsvaret s gamle bånd t il befo lkningen eft er hånden måt t e forvent es at blive
mer e spinkle. Det var nødvendig t at skabe nye for bindelser. E n anden år sag var, at
det også var nødvendig at finde nye måder at infor mere o m Forsvaret på
Chr ist iansborg. I 2005 forklarede for svarsminist er Søren Gade , hvad det var for e n
problemst illing, so m Forsvaret st od med . Konkr et ønskede han sig, at Forsvaret –
inden for best emt e rammer – skulle blive bedre t il at sæt t e dagsordenen for
medier nes int eresse i for svar spo lit ik :
Vi kan ikke l ængere t age f or givet, at danskerne ved, hvil ke opgaver Forsvaret
løser. Det er et f aktum, at f ærre og f ærre danskere af tje ner værnepligt. Der er
altså f ærre, der ved, hvad vi går og laver. Derf or er det ekstra vigtigt, at
Forsvarets tjenest est eder lukker pressen ind. Så har vi også ekst ra pluspoint på
kontoen, når de dårlige histori er pludselig ti kker ind. (...) Hvis vi ser p å
medlemmerne af Folketinget, er det kun f å, der har af tjent værnepligt, og endnu
f ærre har haf t en karri ere i Forsvaret. Derf or skal tj enestestederne se det som en
914
915
"Informations-krig om Musa Qala". Danmarks Radio 25. august 2006.
Vedby Rasmussen 2011 side 44-45.
311
kommuni kationsmæssig mulighed f rem f or en ri siko, når Forsvarsudval get eller
Udenrigspoliti sk Nævn kommer på besøg. 916
Den med iemæssige oprust ning begyndt e allerede under forsvar sminist er S vend
Aage Jensby (der var minist er i 2001 -2004), men t og for alvor fart under
forsvarsminist er Søren Gade (der var minist er 2004 -2010). Det var således Jensby,
der ansat t e Jacob Wint her so m minist er ie t s pressechef, men det var Gade, so m for
alvor brugt e ham t il at moder nisere Forsvaret s medie -po lit ik. Et af de vigt igst e
t ilt ag var at oprett e det såkaldt e PIO -net værk, so m var et int er nt co mput er net værk
for Presse- og I nfor mat ionso fficer er (deraf PIO). Det var ved hjælp af PI O net værket muligt at koordinere , hvad der blev sagt , og sørge for, at alle ko m med
det samme budskab. Det var også muligt at regist rere, hvem der havde sagt hvad t il
hvilke jour nalist er. Det g jorde det muligt at føre en cent ralt st yr et , men decent ralt
udført medie-po lit ik. 917 Det var imidlert id ikke kun Forsvarsminist er iet , som
pressede på for st ørre åbenhed, men også officerer i FKO. So m jour nalist Chr ist ian
Brøndum forklarede, så var den t radit io nelle ho ldning i o fficerskorpset i lang t id ,
at medmindre, der var t vingende grunde t il det , så skulle der ikke siges noget t il
medier ne. Andr e officerer – so m bl. a. oberst løjt nant og kommunikat ionschef i
Forsvar sko mmandoen H. C. Mat hiesen – havde den st ik modsat t e ho ldning og
ment e, at hvis der ikke var t vingende grunde t il at lade være, så sku lle mest muligt
frem i lyset . 918
I sept ember 2006 blev Forsvaret s MedieCent er (FMC) der for oprett et. FMC havde
i 2011 cirka 50 medar bejdere, et dr ift sbudget på 14 mi o. kroner og et lønbudget på
cirka 21 mio. kr oner. I følge FMC var det cent eret s vigt igst e mål at infor mere
objekt ivt og sagligt o m Forsvaret ved bl.a. at drive en TV -kanal på int er net t et ved
navn Forsvarskanalen.dk. 919 FMC lavede desuden i de ko mmende år fle re
udsendelser, so m blev st illet t il r ådighed for andre medier, der så eft er behov
kunne vælge at redigere i dem. I en t id med st ramme budget t er var det en
værdifuld hjælp. FMC's succes var så stor, at mediehuset blev ansvar lig for at
st art e NATO's nye TV -kanal NATO Channel i 2008. 920 Forsvaret var en del af en
st ørre t endens, hvor flere virkso mheder eller int er esse -organisat ioner siden
1990'er ne opbyggede deres egne medie - st rat egier og hyrede deres egne medie medar bejdere for eft er følgende at t ilbyde deres p rodukt er t il de øvr ige medier so m
en slags under leverandør. 921
Et eksempel på Forsvar et s mere o ffensive medie - st rat egi var dokument ar -ser ie n
Bubber og B.S. i t røjen, so m blev lavet i samar be jde med TV -kanalen TV2 og
sendt i 2008. Forsvaret bet alt e cirka 100. 000 kroner for at lade Niels Chr ist ia n
Meyer – der i o ffent ligheden bedre var kendt so m TV -st jer nen Bubber – prøve
kræft er med forskelligt milit ært isenkram sammen med den t idligere jægerso ldat
B.S. Chr ist iansen. Ikke alle var begejst re de for det t ilt ag. Fo lket ingsmedle m Frank
Aaen fra E nhedslist en udt alt e: "Det skulle Forsvaret ikke have lo v t il, og TV2
916
Mortensen. Forsvaret nr. 2. April 2005.
Interview Christian Brøndum.
918
Ibid.
919
"Velkommen til Forsvarets Mediecenter". Downloadet 12. maj 2011.
http://forsvaret.dk/FMC/Pages/forsvarets_mediecenter.aspx
920
Nielsen. Journalisten 9. april 2008.
921
Knudsen 2007 side 85-86.
917
312
skulle slet ikke br inge den propaganda, so m der er t ale o m." 922 Ser ien begyndt e
med, at den 43-år ige Bubber begyndt e som almindelig rekrut i Høvelt e, derpå b lev
uddannet t il kampso ldat i Oksbøl og kom på sergent sko le. I den for bindelse lært e
Bubber bl.a. at skyde, kast e med håndgranat , blive fir et ned fra en helikopt er,
flyve et F 16-kampfly og køre i en L eopard 2-kampvogn. De t re sidst e afsnit
foregik hos de amer ikanske elit eso ldat er Rangers i Georgia i US A. Tankegange n
bag ser ien s ynt es at være, at Bubber skulle vær e den t ypiske vat t ede danske mand,
der skulle lær e at blive en ægt e kr iger af macho - manden B.S. Chr ist iansen. Selvo m
Bubber t it gav udt r yk for fr ygt , var han samt idig også nysgerr ig og sagde ikke ne j
t il at afprøve de forskellige våben. B.S . Chr ist iansen forklarede for målet med
ser ien, at den skulle være med t il at opdrage dansker ne: "Jeg er S Å t ræt af, at fo lk
udt aler sig o m noget de ikke ved noget om, det gælder også i relat io n t il Forsvaret
(...) Men demokrat iet og polit iker ne har best emt , at vi skal have et milit ær og
delt age i kr igen og yde et bidr ag t il fr iheden. Der er danske so ldat er, der bliver
slået ihjel ude i verden og i Afghanist an. Dere s indsat s skal vi st øtt e og respekt ere
– også når de ko mmer hje m." 923
***
Den st ørst e udfordr ing for både medier ne og Forsvaret var medier nes dækning af
de udsendt e enheder i Irak og Afghanist an. I 2005 lavede TV2 et
dokument arprogram ved navn Bat aljonen, so m handlede o m den danske st yrke i det
sydlige Irak. Et ho ld TV - jour nalist er fulg t e de danske so ldat er i de sydlige Irak i
t re måneder. Før TV-ar bejdet gik i gang, indgik Forsvar et en kont rakt med TV2,
so m bl.a. for bød kanalen at vise TV- billeder af dræbt e og sårede so ldat er.
Forsvaret krævede også ret t il at gennemse alt , hvad der var blevet filmet , før det
blev vist . Mange jo ur nalist er var ut ilfr edse med disse vilkår , og en jour nalist fr a
dagbladet Inf ormation beskrev de t ure, Forsvaret t ilbød t il det sydlige Irak, so m et
lille glimt af den irakiske virkelighed vist gennem et meget t ykt filt er. Det var
umuligt at bekr æft e de oplysninger , Fo rsvaret gav, og det var for far ligt so m
vest lig jour nalist at rejse alene rundt i Irak. En fotograf fr a dagbladet Politiken
Jan Grarup udt alt e o m Forsvaret s presset ure t il Irak: "Presset urene minder o m
spejder lejre og giver aldr ig et sandt billede af virkeligheden. I en kr igszone kan du
ikke både søge sikker heden og sandheden." Journalist Bo E lkjær fr a Ekst ra Bladet
gik endnu videre og udt alt e: "Result at et i Irak er en ren "os mod dem" - jour nalist ik.
Ingen ville respekt ere en jo ur nalist , der på samme måde gik i mar ken med A l
Qaeda eller Saddam Husseins kohort er og mere eller mindre ukr it isk viderebragt e
deres pressemeddele lser og udt alelser." 924
Dækningen af kr igen i Afghanist an var ikke meget bedre eft er nogle jo ur nalist er s
mening. Journalist Char lot t e Aagaard fr a Inf ormation udt alt e i 2010 t il fagbladet
Journalist en:
Man bliver taget med på pat ruljeture i områder, hvor de har kont rol over
situationen. Og det er selvf ølgelig udmærket - f or vi vi l gerne hj em igen. Men
omvendt f år man et noget f ortegnet billede af , hvad det handler om. De
922
Albrecht. Journalisten 15. oktober 2008.
Pedersen. Danske Officerer nr. 8/2008.
924
Jørgensen. Journalisten 22. juni 2005.
923
313
koreograf erede ture er i kke nødvendigvi s f alske. Man ser ikke noget f orkert, men
man f år en nøj e udvalgt del af vi rkeli gheden. Og det t ror jeg ikke gavner nogen i
længden. (...) Jeg synes, de danske medier burde sat se nogle f lere ressourcer på at
dække krigen. Danmark er alt så med i den største væbnede konf likt i verden i
øjeblikket. Og der skal vi være nogle til at kigge dem i kortene. Så det er også et
hip til redakt ørerne og til dem, der beslut ter, hvor mange penge man skal bruge på
det her. Det kost er tid at grave, lave aktindsigt s -ansøgninger osv. 925
Forsvaret s syn på medier ne i missio nso mr ådet blev forklar et af ober st løjt nant H.C.
Mat hiesen, so m var bat aljo nschef i Helmand i 2007 og so m før da havde været
kommunikat io nschef i FKO. Ko nkret oplevede han , hvordan samar bejdet
fungerede, da TV2 sendt e fot ografen Lars Skree samt jour nalist er ne N ils Br inch og
Jaco b Nielsen for at lave dokument ar filmen Rød Zone hos de danske st yrker . På
den ene side var de danske so ldat er let t ede over , at nogen ville fort ælle deres side
af hist or ien, også selvo m fokus pr imært var på dagligdagen i lejren og på de
sit uat io ner, hvor danske so ldat er var i kamp. Det gjorde det let t ere at forklare de
pårørende hje mme, hvad det var , de oplevede. På den anden side var det også en
balancegang at fort ælle , hvad der med sikker hed var sandt og ho lde oplysninger
t ilbage o m so ldat er, som ent en var blevet dræbt eller såret . Men alt i alt var
oberst løjt nant H.C. Mat hiesen glad for den st ørre grad af åbenhed . So m han
forklar ede: "Forsvaret er blevet meget mere r isiko villig, end for blot få år siden.
Vi ska l ikke fr ygt e de dår lige his t or ier. De ko mmer frem alligevel. V i skal fort ælle
den over flod af gode hist or ier, so m Forsvaret generelt og missio nen i Afghanist a n
i særdeleshed er så r ig på. Det giver kombineret med beslut ningst ager nes besøg i
missio nen baggrund for en kvalificeret deb at o m må l og midler. Takt ik er t il
gengæld for indsat t e milit ære chefer, enheder og so ldat er" 926 Den samme ho ldning
går igen i et dokument udarbejdet i forbindelse med udsendelsen af danske
kampvogne t il Afghanist an i sept ember 2007. Under t it len "Presse og
infor mat io nsplan" st år der:
Off entligheden