Arbejdsnotat Sagsnummer Sag-394569 Movit-3335856 Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet – Gladsaxe Kommune Nærværende notat er udarbejdet til brug for tekniske drøftelser, og giver en status på teknisk niveau for arbejdet med det strategiske net, som er indeholdt i forslag til Trafikplan 2016. Forslaget er i politisk høring frem til 5. december 2016. Spørgsmål til brug for den politiske drøftelse kan rettes til Movias administration. Indhold 1. Baggrund .............................................................................................................................. 2 1.1 Forudsætninger .................................................................................................................. 2 2. Nuværende strategisk busnet ............................................................................................... 2 3. Forslag til strategisk busnet i 2019 ....................................................................................... 4 3.1. Forslag til højklassede buslinjer i Gladsaxe Kommune ..................................................... 5 3.2. Dækningsgrad i forhold til i dag ....................................................................................... 11 3.3. Forventede passagertal og økonomi ............................................................................... 14 Trafikselskabet Movia Strategi og Anlæg, Center for Trafik og Plan 1/15 Sagsnummer Sag-394569 Movit-3335856 1. Baggrund Etableringen af Cityringen i Københavns- og Frederiksberg Kommune vil medføre, at en række buslinjer vil køre direkte parallelt med Cityringen og derved miste en stor mængde passagerer, da disse linjer dækker samme rejserelationer som Cityringen. Det vurderes, at ca. 34 mio. passagerer årligt vil flytte fra bus til metro. For at sikre bedst mulig sammenhæng mellem bus og metro, vil en række buslinjer med fordel kunne omlægges, mens en række linjer kan styrkes for at fungere som centrale tilbringerlinjer til metrosystemet. Movia har i forbindelse med Trafikplan 2016 udarbejdet et forslag til udformningen af det strategiske busnet efter åbning af Cityringen. Fokus har været på at forfølge de politiske målsætninger om at skabe et mere effektivt bussystem samt at forbedre sammenhængen mellem busserne og banerne. Dette notat beskriver rejsemulighederne for kommunens borgere i forslaget til strategisk busnet i Gladsaxe Kommune, samt afledte konsekvenser for det lokale busnet. Notatet giver ligeledes en beskrivelse af, hvor mange af kommunens borgere der forventes dækket med kollektiv trafik i 2019. 1.1 Forudsætninger Notatet beskriver forslaget til det strategiske busnet i kommunen. Der er dog også arbejdet med et første forslag til lokale buslinjer, da disse naturligvis er en del af det samlede kollektive transportsystem. Forslag til lokale buslinjer er kun overordnet beskrevet i notatet, da der i det kommende arbejde følger en nærmere drøftelse af de lokale buslinjer. Det er vigtigt at fastslå, at linjenumre beskrevet i notatet skal betragtes som arbejdstitler. Arbejdstitlerne er medtaget, da de gør forslaget lettere at forklare og forstå, men der er indtil videre kun tale om arbejdstitler. I det kommende arbejde, skal linjenumre for det strategiske busnet og de lokale linjer defineres. 2. Nuværende strategisk busnet Det nuværende busnet i Gladsaxe Kommune fremgår af figur 1. Det strategiske busnet i Gladsaxe Kommune står i dag for at transportere ca. 70 procent af det samlede antal buspassagerer i kommunen og timeforbruget udgør ca. 55 procent af det samlede antal timer til busdrift i kommunen. S-linjerne finansieres af Region Hovedstaden. 2/15 Sagsnummer Sag-394569 Movit-3335856 Figur 1. Nuværende strategisk net i Gladsaxe Figur 1: Nuværende strategisk busnet i Gladsaxe Kommune, markeret med rød og blå. Lokale buslinjer er vist med gul. Linje 160 fremgår ikke af kortet. Som det fremgår af figur 1 udgøres det strategiske busnet i Gladsaxe Kommune i dag af: Linje 6A, der kører på Søborg Hovedgade og Buddinge Ringvej, og som giver forbindelse til Nørrebro og Cityringen, og videre mod det centrale København. Linje 250S, der kører på Høje Gladsaxe Vej, Gladsaxevej og Ring 3, og som giver forbindelse til dele af Frederiksberg og det centrale København. Linje 200S, der kører på Mørkhøjvej, Gladsaxe Møllevej og Ring 3, og som giver forbindelse fra Mørkhøj-området til bl.a. Frederikssundsvej og videre mod Rødovre, samt mod Lyngby Station. 3/15 Sagsnummer Sag-394569 Movit-3335856 Linje 300S, der kører på Ring 3, og som sikrer den nord-syd gående busforbindelse i Gladsaxe, og som sikrer forbindelse til bl.a. Glostrup Hospital, Herlev Hospital og Lyngby. Linje 400S, der kører på Ring 4, og som sikrer forbindelse mellem bl.a. Bagsværd og Lyngby. 3. Forslag til strategisk busnet i 2019 Som det fremgår af figur 2 etableres der en A-buslinje mere i Gladsaxe Kommune (linje 8A), mens der sker en omlægning af linje 250S. Øvrige linjer fastholdes. Figur 2: Forslag til strategisk busnet i Gladsaxe Kommune i 2019 Figur 2: Forslag til strategisk busnet i Gladsaxe Kommune i 2019, markeret med mørkerød og blå. Lokale buslinjer afledt af forslaget er markeret med orange. Linjenumre skal betragtes som arbejdstitler. Linje 160 fremgår ikke af kortet. 4/15 Sagsnummer Sag-394569 Movit-3335856 3.1. Forslag til højklassede buslinjer i Gladsaxe Kommune Nedenstående beskrives de enkelte linjeforslag til højklassede buslinjer i Gladsaxe Kommune, der indgår i det samlede forslag til det strategiske busnet: 6A Linje 6A fortsætter med nuværende linjeføring i Gladsaxe Kommune. Linjen afkortes dog til Nørreport Station, da behovet for A-busbetjening mellem Nørreport Station og Hovedbanegården mindskes. Passagerer i Gladsaxe med rejsemål på Vesterbrogade eller Roskildevej skal derfor skifte bus eller foretage anden rejse. Linje 6A bliver en central buslinje til at sikre forbindelse fra Søborg Hovedgade til Cityringen ved Skjolds Plads, hvor der kan opnås forbindelse til mange destinationer i Frederiksberg og København. 5/15 Sagsnummer Sag-394569 Movit-3335856 8A Linje 8A er ny strategisk buslinje i Gladsaxe Kommune. Den nuværende betjening mellem Emdrup Torv og Nørrebro Station forlænges til Buddinge Station via Høje Gladsaxe. Linje 8A forstærker busbetjeningen af de store bolig- og erhvervsområder langs Gladsaxevej, og sikrer gode forbindelser til Cityringen ved Nørrebro Station, hvor der også kan skiftes til andre A-buslinjer samt S-togs Ringbanen. Linje 8A vil ligeledes sikre en god busbetjening mellem Høje Gladsaxe og Buddinge Station, og overtager bl.a. driften fra linje 250S i Høje Gladsaxe. 6/15 Sagsnummer Sag-394569 Movit-3335856 200S Linje 200S fortsætter uændret i linjeføring og frekvens. Linjen sikrer dermed fortsat god betjening mellem Mørkhøj-kvarteret og Buddinge Station, samt forbindelse fra Gladsaxe til bl.a. Rødovre Centrum. 7/15 Sagsnummer Sag-394569 Movit-3335856 Det skal dog bemærkes, at der i Region Hovedstadens forhandlinger om budget 2017 ligger forslag om at afkorte linjen, så den ikke længere kører mellem Lyngby Station og Gladsaxe Trafikplads. 250S Linje 250S omlægges i Gladsaxe Kommune, så den kommer til at køre på Hareskovmotorvejen, Gladsaxe Trafikplads, Hillerødmotorvejen og Ring 4 til Bagsværd Station. Dermed sikrer den en ny højklasset busforbindelse fra erhvervsområderne i Gladsaxe og Bagsværd til Cityringen og Ringbanen ved Nørrebro Station og videre mod det centrale København. Samtidig 8/15 Sagsnummer Sag-394569 Movit-3335856 forstærker den busforbindelserne fra Ring 3 til bl.a. det store Novo-erhvervsområde og Bagsværd Station. Den nuværende linje 250S’s betjening af Høje Gladsaxe overtages af linje 8A. 300S Linje 300S fortsætter uændret i linjeføring og frekvens, og sikrer dermed fortsat forbindelse mellem de mange arbejdspladser langs Ring 3. 9/15 Sagsnummer Sag-394569 Movit-3335856 400S Linje 400S fortsætter uændret i linjeføring og frekvens. Dermed sikres der højklasset betjening fra bl.a. Værebroparken og erhvervsområdet ved Novo til Bagsværd Station og videre mod Lyngby og Høje Taastrup Stationer. 10/15 Sagsnummer Sag-394569 Movit-3335856 3.2. Dækningsgrad i forhold til i dag Der er i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til strategisk busnet, foretaget forskellige netværksbaserede oplandsanalyser ud fra tilgængelige data, dvs. bl.a. befolkningsstatistik fra Danmarks Statistik fra 2016 – der er således også foretaget en oplandsanalyse for Gladsaxe Kommune. Formålet med oplandsanalysen er at give et overblik over den forventede dækningsgrad med kollektiv trafik i Gladsaxe Kommune i 2019, og sammenligne denne med den nuværende dækningsgrad. Dækningsgraden for Gladsaxe er analyseret for henholdsvis: 1. Tog + metro + strategisk busnet 2. Tog + metro + strategisk net + lokale buslinjer I Gladsaxe Kommune er fordelingen mellem indbyggere, husstande, arbejdspladser og studiepladser i dag følgende, jf. Danmarks Statistik: Total Gladsaxe Kommune 2016 Antal indbyggere 67.914 Antal husstande 31.200 Antal arbejdspladser 35.652 Antal studiepladser 12.254 Dækningsgraden i dag og i 2019 er vist i figur 3 og figur 4. Som det fremgår af figurerne, dækkes ca. 54 procent af Gladsaxe Kommunes indbyggere i dag af bane (S-tog) samt højklassede buslinjer. I forslaget til strategisk busnet stiger dækningsgraden til ca. 59 procent, svarende til en stigning på ca. 9 procent eller svarende til omkring 3000 flere indbyggere. Tilsvarende stiger antallet af dækkede husstande med ca. 7 procent. Antallet af arbejdspladser, der dækkes med bane samt højklasset bus stiger en anelse, mens antallet af studiepladser der dækkes vil være uændret. Medtages de lokale linjer er dækningsgraden med kollektiv trafik i Gladsaxe Kommune både i dag og i 2019 høj. Ca. 90 procent af indbyggerne dækkes, ca. 88 procent af arbejdspladserne dækkes og ca. 74 procent af studiepladserne dækkes. Det skal bemærkes, at dækningsgraden i 2019 er beregnet ud fra data fra 2016, dvs. at det forventede antal nye indbyggere i 2019 ikke er medtaget. Det reelle antal indbyggere, der dækkes med kollektiv trafik i 2019, vil derfor være en smule højere end angivet – dog forventes selve dækningsgraden at være den samme som den angivne. 11/15 Sagsnummer Sag-394569 Movit-3335856 Figur 3. Dækningsgrad i Gladsaxe kommune på bane og strategisk busnet Figur 3: Dækningsgrad Gladsaxe Kommune (600 meter fra baner (stationer)) + 400 meter fra højklasset bus i dag (øverst) og i 2019 (nederst) 12/15 Sagsnummer Sag-394569 Movit-3335856 Bane + strategisk busnet Forskel Pct. af pct. total 2016 Pct. af total 2019 2016 2019 Forskel Indbyggere 600 meter fra stationer og 400 meter fra stoppesteder 36.674 39.835 3.161 8,6 54 59 Husstande 600 meter fra stationer og 400 meter fra stoppesteder 18.163 19.491 1.328 7,3 58 62 Arbejdspladser 600 meter fra stationer og 400 meter fra stoppesteder 23.456 23.714 258 1,1 66 67 Studiepladser 600 meter fra stationer og 400 meter fra stoppesteder 8.428 8.428 0 0 69 69 Figur 4: Dækningsgrad i Gladsaxe Kommune på bane, strategisk busnet og lokale buslinjer 13/15 Sagsnummer Sag-394569 Movit-3335856 Figur 4: Dækningsgrad Gladsaxe Kommune (600 meter fra baner (stationer)) + 400 meter fra højklasset bus og lokale buslinjer i dag (øverst) og i 2019 (nederst) Bane + strategisk busnet + lokale buslinjer Indbyggere 600 meter fra stationer og 400 meter fra stoppesteder Husstande 600 meter fra stationer og 400 meter fra stoppesteder Arbejdspladser 600 meter fra stationer og 400 meter fra stoppesteder Studiepladser 600 meter fra stationer og 400 meter fra stoppesteder Pct. af total 2016 Pct. af total 2019 2016 2019 Forskel Forskel pct. 60.515 60.869 354 0,6 89 90 28.645 28.757 112 0,4 92 92 31.500 31.529 29 0,1 88 88 9.078 9.078 0 0 74 74 3.3. Forventede passagertal og økonomi Passagertallet i busserne i Gladsaxe Kommune vurderes ud fra trafikmodelberegninger at blive ca. 7,1 mio. pr. år, hvor af det strategiske busnet udgør ca. 5,3 mio. pr. år svarende til 74 %. Sammenholdes tallene med 2016 ses en stigning på 0,6 pr. år i det strategiske busnet. Stigningen skyldes den nye linje 8A. 14/15 Sagsnummer Sag-394569 Movit-3335856 Antallet af køreplantimer i det strategiske busnet stiger fra 11.000 pr. år til 30.000 pr. år. Dette skyldes den nye A-buslinje gennem Høje Gladsaxe. 15/15
© Copyright 2024