Region Nord Arrangementskalender Efterår 2016 Arrangementer Efterår 2016 Dato Arrangement Sted 13/09/2016 Ledermøde Lederens ansvar for medarbejderens stress Randers 26/09/2016 Funktionelle lidelser Aalborg 27/09/2016 Funktionelle lidelser Holstebro 28/09/2016 Radikalisering Århus 07/10/2016 Generalforsamling 2016 Viborg 25/10/2016 Familien i fokus Aalborg 26/10/2016 Paradokser og stigende kompleksitet Holstebro 27/10/2016 Afvæbnet kritik Århus 31/10/2016 PKA Holstebro 01/11/2016 PKA Aalborg 02/11/2016 PKA Århus 14/11/2016 Brückner Boksen Aalborg Kære socialrådgivere og socialrådgiverstuderende i Region Nord Du sidder nu med arrangementskalenderen for efteråret 2016. Vi har forsøgt at blande kortene, så der også skulle være arrangementer, der kunne have din interesse. I Regionsbestyrelsen håber vi, at du og dine kollegaer vil deltage aktivt i et eller flere af dem. I foråret havde vi et meget velbesøgt fyraftensmøde om ”Funktionelle Lidelser”, i Aarhus. Arrangementet fik megen ros, og derfor gentager vi det selvfølgelig i Holstebro og Aalborg i september måned. Den offentlige debat om unge og radikalisering kører fortsat på højt blus. For at få en bredere og mere nuanceret forståelse for denne problematik, har vi inviteret pædagog Khaled Mustapha, som med en praktisk og pædagogisk tilgang til emnet vil komme ind på, hvem de unge er som søger bandemiljøer og de ekstreme religiøse miljøer; hvad er radikalisering og ikke mindst, hvad er socialrådgiverens og pædagogens rolle i mødet med de unge? Sociolog Rasmus Willig udgav i foråret den meget omtalte bog ”Afvæbnet Kritik”, som beskriver offentlige ansattes manglende mulighed for ytrer sig, og de konsekvenser det har for den enkelte og for samfundsudviklingen. Kom til Århus d. 27. oktober og hør hans oplæg og deltag i debatten. I en del år har vi hørt om ”Sverigesmodellen” og investeringsstrategi, når vi taler socialt arbejde indenfor Børn & familie. Inden for kort tid kommer vi nok til at tale om ”Skivemodellen”, hvor alt myndighedsansvar er overladt til en socialrådgiver. Det betyder, at hvor en familie før kunne have 14 myndighedspersoner at forholde sig til, så har de i dag kun èn. Kom og hør om erfaringer og forskningsresultater fra Skive. Der er valgår i Dansk Socialrådgiverforening og det betyder, at der skal vælges ny Regionsbestyrelse, ny Hovedbestyrelse og at formand, næstformand og de 3 regionsformænd er på valg. Regionsbestyrelsen vælges til vores generalforsamling i Viborg fredag d. 7. oktober, hvor vi udover generalforsamling byder på socialt samvær, kollegialt fællesskab, god mad og drikke og afslutningsvis et ½ times show med Jan Hellesøe, som er kendt fra TV med hans program ”Fuckr med dn hjrne”. Socialrådgivere i forskellige funktioner oplever i dag en høj grad af kompleksitet og paradokser i deres faglige arbejde, som kan opleves som modsatrettede krav. Dette arrangements oplægsholder Camilla Duus er erhvervspsykolog og har i en årrække arbejdet med ledere og medarbejdere og vil hen over eftermiddagen arbejde med paradokstænkning som begrebsapparat og metode, der kan hjælpe til at rumme, skabe mening og finde løsninger i paradoksale krav. Sidst og ikke mindst kommer Lotte Brûckner på visit igen. Hendes oplæg om ”Brückner Boksen” har været vidt omkring i Region Nord, og vi runder nu hendes tur af med et besøg i Ålborg. Jeg håber at se rigtig mange af jer til de kommende arrangementer, som kun er for medlemmer af Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende (SDS). Du er velkommen til at tage en kollega med, som ikke er uddannet socialrådgiver. De kan deltage mod en mindre betaling, hvis de er organiseret i deres eget forbund. På rigtig glædelig gensyn og god fornøjelse. Mads Bilstrup Formand Region Nord Dansk Socialrådgiverforening inviterer til ”LEDERMØDE” ”Lederens ansvar for medarbejderens stress”. Som leder har du et særligt ansvar for dine medarbejderes trivsel og arbejdsmiljø. På denne temadag har vi inviteret Malene Friis Andersen, som forsker i stress, sygefravær og ledelse. Malene er ph.d og uddannet psykolog og er ansat på Det Nationale Forskningscenter fro Arbejdsmiljø (NFA). Temadagen afholdes under overskriften ”Ledernes ansvar for medarbejdernes stress”, hvor der sættes fokus på, hvad du som leder kan gøre for at forebygge og håndtere stress hos dine medarbejdere og få stresssygemeldte tilbage i arbejde igen. Randers 13. september 2016, kl. 8.00 – 16.00 Sted: Hotel Randers, Torvegade 11 8900 Randers Tilmelding klik her senest 30. august Malene Friis Andersen Funktionelle lidelser Funktionelle lidelser er en gruppe af sygdomme, hvor man har fysiske symptomer, som gør det svært at fungere i dagligdagen. Det vurderes, at ca. 6 % af befolkningen eller omkring 300.000 danskere har en funktionel lidelse i en sådan grad, at det påvirker deres funktionsevne og livskvalitet. Det betyder, at funktionelle lidelser næsten er lige så almindelige som f.eks. depression. Mennesker med funktionelle tilstande ses således ofte i såvel sundhedsvæsenet som i det kommunale sundheds-, social- og beskæftigelsesområde. Der er tale om mennesker i en svær situation, hvor der oftest er behov for en koordineret indsats og tværfagligt samarbejde mellem alle involverede instanser – sundhedsvæsen, kommune, arbejdsgiver, A-kasse, borger, netværk mv. Funktionelle lidelser ved Aarhus Universitetshospital forsker i og varetager udredning og behandling af mennesker med funktionelle lidelser, og arbejder med at udbrede viden generelt og til alle relevante faggrupper. Viden om funktionelle lidelser bliver stadig mere udbredt og anerkendt - både blandt professionelle og generelt i befolkningen; men der er stadig store udfordringer – for borger/patient, fagfolk og i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde. Visionen er tidligst muligt at spotte disse problemstillinger og iværksætte relevante tiltag - forebyggelse, udredning, behandling, rehabilitering, social- og arbejdsmarkedsindsats mv.. Dette med henblik på forebyggelse af kronificering og fastholdelse/integration på arbejdsmarkedet. Formål - at deltagerne får grundlæggende og fælles viden om funktionelle lidelser - at deltagerne får inspiration til eget og til det fælles tværfaglige forebyggelses- og rehabiliteringsarbejde omkring mennesker med funktionelle lidelser Temaer - Aktuel viden om funktionelle lidelser anno 2016 – definition, årsager, udredning og behandling - Hvordan spotte, håndtere, kommunikere med mennesker med funktionelle lidelser - Udfordringer og muligheder – for patient/borger, fagfolk og i det tværfaglige samarbejde Aalborg 26. september 2016, kl. 16.00 – 18.00 Sted: DS Aalborg, Hadsundvej 184, 2. 9000 Aalborg Tilmelding klik her senest 12. september. Holstebro 27. september 2016, kl. 16.00 – 18.00 Sted: VIA-UC Holstebro, Gl. Struervej 1 7500 Holstebro Tilmelding klik her senest 13. september. Maria Bergstrøm AnneDorthe Lange Radikalisering Khaled Mustapha er pædagog og har 10 års erfaring i arbejdet med udsatte minoritetsunge og deres familier. Khaled har bl.a. arbejdet med udsatte unge på gadeplan i Tingbjerg og han har indtil for nyligt været leder af Kokkedal Ungdomsklub i Egedalsvænge. Khaled vil give en beskrivelse af de unge, der er i risiko for at blive rekrutteret til bandemiljøer og til religiøse radikale miljøer. Hvem er de disse unge, og hvorfor søger de ind i disse miljøer? Khaled vil også komme ind på konkrete tiltage, der kan mindske risikoen for rekruttering til de radikale miljøer, og som kan medvirke til, at flere udsatte unge kan tage en ungdomsuddannelse, og som kan være en aktiv del i samfundet. Igennem oplægget vil Khaled komme ind på konkrete eksempler fra virkeligheden og eksempler på inddragelse af bl.a. aktører fra civilsamfundet. Århus 28. september 2016, kl. 16.00 – 18.00 Sted: Århus Salen, Sct. Knuds Torv 3, 1. 8000 Århus C. Tilmelding klik her senest 14. september. Khaled Mustapha Generalforsamling 2016 I Dansk Socialrådgiverforening Region Nord afholder vi i år generalforsamling d. 7. oktober 2016 fra kl. 14.00-22.00 på spillestedet Paletten i Viborg. Vi synes, du skal bruge denne eftermiddag og aften til at få indflydelse på din fagforenings aktiviteter de næste 2 år. Region Nord har et budget på 10 millioner kroner - vil du være med til at øremærke dem? Udover selve generalforsamlingen (kl. 15.00-19.00) vil der også være underholdning, socialt samvær og en god middag med andre socialrådgivere fra Region Nord. Næstformand for Dansk Socialrådgiverforening Niels Christian Barkholt deltager i generalforsamlingen. Dagens Program: 14.00 - 15.00: Indskrivning og forfriskning 15.00 - 19.00: Generalforsamling 19.30 - 22.00: Middag og underholdning v/ Jan Hellesø ”Fuckr med dn hjrne” På generalforsamlingen vælges den nye Regionsbestyrelse samt Region Nords repræsentanter til det kommende Repræsentantskab (REP16) 18.-19. november. Ønsker du at opstille til Regionsbestyrelsen eller Repræsentantskabet, kan du få dit kandidatur sendt ud med beretningen. Vi vil i så fald gerne høre fra dig senest d. 9. september på mbl@socialrdaadgiverne.dk Har du forslag til dagsorden skal det sendes til os på mbl@socialraadgiverne.dk inden d. 9. september 2016. Der arrangeres fællestransport til Viborg fra flg. byer: Frederikshavn – Aalborg, Hjørring - Brønderslev, Holstebro, Skjern – Herning – Ikast, Hedensted – Horsens - Silkeborg, Thisted – Skive, Århus - Randers, forudsat der tilmelder sig mere end 5 personer fra hver by. Busserne kører selvfølgelig retur om aftenen. Ønsker du at deltage i transport, skal du registrere dette ved tilmelding. Vi glæder os til at se dig d. 7. oktober i Viborg Viborg 7. oktober 2014, kl. 14.00 – 22.00 Sted: Paletten, Vesterbrogade 10, 8800 Viborg Tilmelding klik her senest 23. september. Familien i fokus Skive Kommune er i gang med projekt ”Familien i Fokus”, hvor sammenhæng og faglig kvalitet er i højsæde. Ideen er, at familier med komplekse sager, i flere afdelinger, får tildelt én socialrådgiver som familiens indgang til kommunen. Rådgiveren har myndighed både på beskæftigelses- og familieområdet, og er ansvarlig for at skabe en sammenhængende og helhedsorienteret indsats i familien. Et omdrejningspunkt i projektet er familienetværksmøder, hvor der på tværs af fagligheder skabes én fælles familiehandleplan. Projektet følges forskningsmæssigt både kvantitativt og kvalitativt. Projektleder Line Berg vil sammen med forsker Anne Marie Villumsen præsenterer projektets rammer og foreløbige resultater med et særligt fokus på familiernes oplevelse af at være i projektet. Der bliver mulighed for spørgsmål og dialog. Line Svoldgaard Berg Aalborg Anne Marie Villumsen 25. oktober 2016, kl. 16.00 – 18.00 Sted: DS Aalborg, Hadsundvej 184, 2. 9000 Aalborg Tilmelding klik her senest 11. oktober Paradokser og stigende kompleksitet Socialrådgivere i forskellige funktioner oplever i dag en høj grad af kompleksitet og paradokser i deres faglige arbejde og i de politiske organisationer, som de er en del af. Der kan opleves modsatrettede krav som: Faglig indgriben og borgerens/familiens selvbestemmelse Etabler en tæt relation til borgeren/familien/barnet og hold tilpas afstand Faglig stolthed/ordentlighed og realistisk formåen inden for rammen Tillid og kontrol Gøre tingene på ”sin egen måde” og indordne sig under fælles retningslinjer og procedurer. Tværfaglighed og specialisering Hav høje og positive forventninger til borgeren/familien og vær realistisk Denne aften arbejdes med paradokstænkningen som et begrebsapparat og metode, der kan hjælpe til at rumme, skabe mening og finde løsninger i paradoksale krav. Aftenens program d. 26.10 kl. 16 – 19.30 Paradokser i socialrådgiverfaget (oplæg) Oplevet kompleksitet og paradokser (drøftelse) Typer og håndtering af paradokser (oplæg) Kvadrantøvelse – mit eget paradoks Integrativ tænkning (oplæg) Arbejde med integrativ tænkning i aktuelle problemstillinger Afrunding og tak for I aften. Oplægsholder Camilla Duus er Erhvervspsykolog, cand.psych. Camilla er Ledelses- og organisationskonsulent i konsulentfirmaet Clavis Erhvervspsykologi og har i mange år arbejdet med ledere og medarbejdere i mange forskellige organisationer, herunder indenfor familie, børn og unge. Holstebro 26. oktober 2016, kl. 16.00 – 19.30 Sted: VIA-UC Holstebro, Gl. Struervej 1 7500 Holstebro Tilmelding klik her senest 12. oktober Camilla Duus Afvæbnet kritik Foredraget tager udgangspunkt i bogen ”Afvæbnet kritik”, der er et resultatet af 7-8 år arbejde med at indsamle svar på kritik. Svarene er hentet fra lærer, sygeplejersker, politibetjente, socialrådgivere og pædagoger, når de er gået til deres ledelse med kritik, eller når ledelsen er gået til deres ledelse med kritik – for der er som bekendt mange ledelseslag i dag. Bogen analyserer de bagvedliggende strukturelle årsager til svarene, og analysen er skræmmende, enkel og desværre overbevisende. Svarene producerer markant dårligt psykisk arbejdsmiljø og er med til at anskueliggøre en historisk udvikling fra flexicurity over flexploitation til flexisme. Fra en kritiske attitude over en positiv til en robust og resilient attitude. Eller som en medvirkende sagde under bogens tilblivelse: ”Før havde vi medbestemmelse, så kom vi på medhør og nu skal vi bare være medgørlige”. Rasmus Willig, Ph.d., lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet, tidl. formand for Dansk Sociologforening, har skrevet fast for dagbladet Information og er en af arkitekterne bag Politikens kritiker- og debattørskole. Har skrevet: (2007) Til forsvar for kritikken, (2009) Umyndiggørelse, (2013) Kritikkens U-vending. Seneste bog (2016) Afvæbnet kritik. Alle på Hans Reitzels Forlag. Har redigeret og skrevet introduktion til flere bøger, heriblandt (2003) Axel Honneth, Behovet for anerkendelse, (2006) Axel Honneth, Kamp om anerkendelse, (2005) Social patologier (med Marie Østergaard), (2014) Hartmut Rosa, Fremmedgørelse og acceleration. Århus 27. oktober 2016, kl. 16.00 – 18.00 Sted: Århus Salen, Skt. Knuds Torv 3, 1, 8000 Århus C. Tilmelding klik her senest 13. oktober. Rasmus Willig PKA Vi afholder i samarbejde med PKA Pension et møde for alle aldersgrupper. Bliv klogere på din pensionsordning i PKA. Ved du…. Hvordan du er dækket i pensionskassen? Hvem der får udbetalingerne fra pensionskassen, hvis du dør? Hvad du skal gøre, hvis du: Går ned i arbejdstid? Skal på orlov? Fratræder din stilling? Bliver syg? Få svar på det og meget mere til vores informationsmøde. Det er vigtigt at kende til de ydelser, som kan komme på tale fra pensionskassen ved pensionering, sygdom eller dødsfald, ligesom man bør vide hvilke konsekvenser det kan have, at arbejde på nedsat tid eller holde orlov. Oplægsholder på mødet er Pensionsrådgiver fra PKA Pension. Holstebro 31. oktober 2016, kl. 16.00 – 19.00 Sted: VIA-UC Holstebro, Gl. Struervej 1, 7500 Holstebro Tilmelding klik her senest 24. oktober. Aalborg 1. november 2016, kl. 16.00 – 19.00 Sted: DS Aalborg, Hadsundvej 184, 2., 9000 Aalborg Tilmelding klik her senest 24. oktober. Århus 2. november 2016, kl. 16.00 – 19.00 Sted: Århus Salen, Skt. Knuds Torv 3, 1, 8000 Århus C. Tilmelding klik her senest 24. oktober. Brückner Boksen Brückner Boksen er et udredningsredskab til flerfaglig udredning af udsatte og komplekse borgere. Der er en række udfordringer i arbejdet med denne gruppe, og noget skyldes, at man måske ikke kommer rundt om alle borgerens problemstillinger, eller måske ikke har samme forståelsesramme til problemstillingerne, eller der kan omkring en borger opstå den lidt magiske tanke, at blot man har den helt rigtige diagnose, så kan man tilrettelægge indsatsen. Brückner Boksens force er at man husker, at borgeren altid er mere end sin diagnose. Ved komplekse borgere føler man sig på trods af diagnoser ikke egentlig klogere i forhold til rette/bedste indsats at man husker, at de enkelte områder i en borger bør ses både adskilte og samvirkende at man husker, der kan være flere årsager til en observeret adfærd at man kan bruge den som fælles udgangspunkt uanset faggruppe – alle kan bidrage til dens udfyldelse. Brückner Boksen kan anvendes ved gennemlæsning af akter/kilder og andres materiale. Som man læser, opstår der dels indtryk af, hvor der er mest tyngde i boksen, men også hvor man IKKE har informationer kan anvendes ved tilrettelæggelse af aktiviteter med borgeren, der kan give anledning til yderligere observationer og dannelse af hypoteser i forhold til, hvad den primære problematik omhandler kan anvendes indledningsvist til borgeren/pårørende/institution for at godtgøre, hvad man allerede ved (hvad andre har sagt og skrevet) kan anvendes indledningsvist til borgeren for at forklare, hvad man gerne vil have fokus på i en intervention, hvor man tænker, at de særlige problemer ligger, og hvordan forskellige udfordringer i borgeren gensidigt samvirker og påvirker hinanden kan anvendes ved opbygning af rapport tilbagemelding til borger og samarbejdsparter kan anvendes ved personalemøder, ved tilrettelæggelse af forløb omkring borger m.m. Oplægsholder Louise Brückner Wiwe, specialist i neuropsykologi og psykopatologi, erfaren underviser og supervisor med egen praksis. Har gennem årene specialiseret sig i supervision af personale ved institutioner med udviklingshæmmede, udredning af borgere med mange former for vanskeligheder samt borgere underlagt retspsykiatriske foranstaltninger. Louise Brückner Wiwe har udviklet Brückner Boksen. Aalborg 14. november 2016, kl. 16.00 – 18.00 Sted: DS Aalborg, Hadsundvej 184, 2. 9000 Aalborg Tilmelding klik her senest 31. oktober. Louise Brückner
© Copyright 2024