FÆLLESSKABETS UGE D. 28.-30. SEPTEMBER 2016 Det er blevet tid til, at vi skal holde en uge, hvor fællesskabet er i fokus. I år kommer vi til at have fokus på fremtiden - nemlig børnene, og vi vil fortsat have fokus på bønnens betydning. I år har vi fået fat i to talere. Onsdag og torsdag vil Carsten Hjorth Pedersen fra Hillerød tale, Carsten har siden 2005 været daglig leder af Kristent Pædagogisk Institut. Fredag kommer Berit Skødt, som er børnekonsulent i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler (DFS), og også er tilknyttet som konsulent til konceptet GospelKids. Nedenfor er programmet for de tre dage - Vi håber, at rigtig mange vil deltage. Onsdag d. 28 kl. 19.00 - ”Livet med børnene i 2016” En familie er et sted, hvor børn og voksne lever sammen i lyst og i nød. Vi ser på nogle af temaerne fra dén hverdag. Hvordan praktisere kærlighed, kommunikation og konsekvens? - Hvordan opbygge gode vaner, bl.a. vedr. andagter i familien? - Hvordan være sammen med og tale med børn i sorg? Torsdag d. 29 kl. 14.30 - ”Glæden og smerten ved at have børn og børnebørn” Glæderne: Godt helbred, fællesskab, trivsel, sunde relationer, fælles tro, god kontakt. Smerterne: Sygdom, skilsmisse, svære relationer, børn der forlader troen, manglende kontakt. Vi taler om begge dele, men ser særligt på, hvordan vi kan håndtere smerterne. Torsdag d. 29 kl. 19.00 - ”Bønnens betydning” Bønnen har betydning både i det personlige liv, familien og det kristne fællesskab” - Hvad er bøn og hvorfor bede? - Fadervor som inspiration for bønslivet? - Hvorfor får vi ikke altid, hvad vi beder om? Fredag d. 30 kl. 17.30 - ”Barn i Guds familie” Fællesskabet uge afslutter vi med en fest for hele familien. Alle medbringer mad til det store ta’ selv bord. Selve mødet starter ca. 18.30. Ud over Berit Skødt vil også Gospel Kids Viborg være med til at gøre denne aften helt speciel. Vi ses til Fællesskabets uge ! Indre Mission Viborg Hans Tausens hus Boyesgade 7a, 8800 Viborg Læs mere om Indre Mission Viborg på hjemmesiden - www.viborgim.dk
© Copyright 2024