medlemsblad - Enhedslisten
Plan B for Europa Kan man bryde med EU’s nedskæringspolitik uden at bryde med selve EU? Og hvordan sikrer man, at sådan et brud ikke blot bringer Europa på en højrenationalistisk kurs, der er endnu værre end den nuværende? Det er spørgsmål, der diskuteres livligt på den europæiske venstrefløj for tiden. I november fortsætter diskussionen på en konference i København. Side 10-21. OKTOBER 2016 NR 84 Medlemsblad for Enhedslisten Tema: INDHOLD Dette nummer Måneden der gik s3 Boligforslag favoriserer de rige s4 Solidaritet med kurderne s5 + Tema: Plan B for Europa s10-21 Kan man bryde med EU’s nedskæringspolitik uden at bryde med selve EU? Og hvordan sikrer man, at sådan et brud ikke blot bringer Europa på en højrenationalistisk kurs? Vi ser på nogle af de centrale udfordringer, Europas venstrefløj er nødt til at finde fælles svar på. Kort nyt s5 Delstatsvalg i Tyskland s8 Corbyn valgt med styrket mandat s9 Det griber om sig i Vejen s24 Månedens feminister s25 + SU er en genial investering s6-7 Hvis regeringens SU-forringelser bliver til virkelighed, bliver det sværere at gennemføre et studie og få råd til bolig, mad og bøger undervejs. Enhedslisten og SUF sætter derfor alle protestsejl ind. Redaktør: Simon Halskov Redaktion: Lole Møller, Anne Overgaard, Sarah Glerup, Nina Ericsson, Mikkel Lauritzen, Lars Hostrup, Mikael Hertoft, Tobias Clausen, Karl Vogt-Nielsen. Art Director: Maria Prudholm Kontakt: medlemsblad@enhedslisten.dk ISSN: 1903-8496 Abonnementspris: Uden medlemskab af Enhedslisten: 150 kr/år Institutioner: 250 kr/år Medlemmer modtager automatisk bladet. Landskontorets nye leder s26 Administration/ abonnement: 33 93 33 24 Nyt fra Hovedbestyrelsen s27 Næste deadline: 9. november kl. 9.00 Debat og annoncer s28-31 Månedens tegning s32 Debatindlæg: Send til: debat@enhedslisten.dk + Gode, onde og virkelig grimme budgetter s22-23 I landets kommuner og regioner har Liste Ø’s folkevalgte brugt den seneste tid på at forhandle om næste års budgetter. Mange steder fik forhandlingerne en lykkelig afslutning, mens forringelser udelukkede aftaler andre steder. Rød+Grøn har samlet et udpluk af budgethistorierne. Udgives af: Enhedslisten Forsidefoto: Gordon (CC BY-NC-ND 2.0). Fotos, der hentet på Flickr, må gengives under samme Copyright-licens, som de er udgivet under på Flickr.com. Oplag: 8.900 Tryk: KLS Grafisk Hus RETNING Fire gode grunde til at tage kvoteflygtninge Siden 1979 har Danmark taget imod 500 FN-kvoteflygtninge hvert år. Den ordning vil regeringen nu suspendere, og Socialdemokraterne bakker op. Der er mindst fire gode grunde til at genoverveje den beslutning. For det første: Kvoteflygtninge er mennesker, som hentes rundt omkring i verden. De udpeges af FN’s flygtningeorganisation (UNHCR) efter, hvem der har størst behov. Ofte er der tale om enlige kvinder, seksuelle minoriteter, mennesker med handicap eller andre, som er i en særligt udsat position og derfor i fare. Mange af dem har hverken fysik eller økonomi til at flygte selv. At blive udvalgt som kvoteflygtning er deres eneste chance for at komme i sikkerhed. For det andet: Igen og igen hører vi, at der skal hjælpes i nærområderne. Enig! Ikke mindst fordi mere end 90 procent af verdens flygtninge befinder sig dér. Der er brug for både fødevarehjælp og støtte til infrastruktur, skoler og hospitaler. Men vi skal også gøre det ved at aflaste gennem kvoteordningen. Når vi tager nogle hundrede særligt 2 Rød+Grøn Oktober 2016 udsatte fra lejrene, bliver det lettere for nærområderne at hjælpe mange hundredetusinde andre. For det tredje: Kvoteordningen kan bruges i kampen mod druknedød på Middelhavet og mod kyniske bagmænd, som tjener penge på menneskesmugling. Hvis vi kan skabe lovlige veje til beskyttelse, vil færre desperate mænd, kvinder og børn købe billet til synkefærdige gummibåde. Og for det fjerde: Norge, Tyskland, USA, Canada og mange andre har sat kvoten op, fordi verden står i en historisk flygtningesituation. Danmark bør gøre det samme. Vi knækker ikke sammen ved at give ly til 500 eller for den sags skyld 1000 kvoteflygtninge om året. Tænk, hvis den danske beslutning smitter? Vi har brug for, at flere lande giver ly til kvoteflygtninge. Ikke færre. Alle taler om, at verdens lande bør deles om opgaven med at give beskyttelse til mennesker på flugt. FN’s kvoteflygtningesystem er netop et redskab til fordeling. Det er simpelthen kortsigtet at sige nej. »Hvis vi kan skabe lovlige veje til beskyttelse, vil færre desperate mænd, kvinder og børn købe billet til synkefærdige gummibåde.« Johanne Schmidt-Nielsen Flygtningeordfører MÅNEDEN DER GIK Foto: R+G Billedet Under parolen ”Ja til vefærd – Nej til Fattigdom” demonstrerede tusinder mod de nye fattigdomsydelser ved Folketingets åbning. Her uddeles forsyninger til trængende demonstranter. Den gode nyhed I begyndelsen af oktober husede Enhedslistens Landskontor 40 konfliktende snedkere og tømrere fra det københavnske Axel Tower-byggeri. Efter en uge endte de med at indgå et forlig for alt det arbejde, de havde udført. De fik deres lønkrav på 225 kr. for alle timer indfriet. Citatet »Jeg beklager, hvis jeg på pressemødet fik udtrykt mig upræcist.« Firmaet ville dog have, at hver enkelt selv søgte om at komme tilbage til arbejdsopgaven. Arbejderne forlangte, at alle, der ville tilbage, blev genansat. Også dette krav kom de igennem med. - Konflikten viser, hvor magten ligger, når man bygger på sammenhold og fællesskab. Vi har modtaget en fane med alle de konfliktendes underskrift som tak, fortæller Anders Olesen, faglig koordinator for Enhedslisten. Den dårlige nyhed Førende drikkevandseksperter vurderer nu, at Landbrugspakken kan få alvorlige konsekvenser for danskernes drikkevand og helbred. Blandt de sundhedsskadelige konsekvenser er en øget risiko for tyktarmskræft. - Det er en skandale, at regeringen accepterer øget forurening af vores drikkevand for at tilgodese en lille gruppe landmænds privatøkonomiske interesser, raser Enhedslistens miljøordfører Maria Gjerding. Claus Hjort Frederiksen i en kommentar til Information efter at have sagt, at uligheden målt ud fra Gini-koefficienten stiger med 0,39 på grund af 2025-planen. Når SU-forringelserne regnes med er tallet imidlertid 0,6 – men dem havde finansministeren ”glemt” at regne med i første omgang. Foto: Johannes Jansson Rød+Grøn Oktober 2016 3 Aktuel politik Boligforslag tilgodeser de rigeste Regeringen har fremlagt et forslag til en ny boligbeskatning, der skal afløse det nuværende boligskattestop. Selvom det indeholder positive elementer, er forslaget samlet set socialt skævt. Det vurderer Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund. Boligskat Jonas Kylov Gielfeldt, økonomisk rådgiver De rigeste skal i fremtiden betale mindre i boligskatter i kroner og øre, hvis det står til regeringen. Det sker ved at nedsætte satserne for både ejendomsbeskatning og grundskyld i 2021. Samtidigt vil boligejere, der får store stigninger i boligskatten, modtage en skatterabat, så længe de bliver boende. Dette tilgodeser især de dyre ejerlejligheder og villaer, der får den største skattereduktion med det nye system. - Boligskatteforslaget vil tilgodese de millionærer, der ejer meget dyre huse – ligesom de er blevet ved alle de seneste skattereformer og af det boligskattestop, Anders Fogh indførte i nullerne, forklarer Rune Lund. Han ser også en markant geografisk skævvridning i regeringens plan. - Skatterabatterne vil tilgodese hovedstaden og Nordsjælland på bekostning af landområderne. Og så vil de nuværende boligejere blive stillet langt bedre end de unge mennesker, der skal ind på boligmarkedet, påpeger Rune Lund, der vil have undersøgt, hvad forslaget betyder for folk, der bor i leje- eller andelsbolig. - Det er helt afgørende for os, at disse grupper ikke endnu en gang overses eller ligefrem taber på planen, understreger Rune Lund. Beskatning ved salg er positivt Enhedslistens skatteordfører blev dog positivt overrasket over at se regeringen foreslå en model, hvor man indefryser boligskatten, hvis ejendomsværdiskatten eller grundskylden løber fra lønudviklingen. Den indefrosne skat betales, når huset sælges og man står med pengene i hånden. - Det er en model, der flugter med de tanker om boligbeskatning, som Enhedslisten i årevis har arbejdet for, fordi den sikrer både tryghed og en retfærdig beskatning. Enhedslisten ønsker, at boligbeskatning i højere grad end i dag skal ske, når man sælger sin bolig. Indtil nu har der ikke været flertal for denne tilgang, så det er meget positivt, at regeringen nu har taget tanken til sig, siger Rune Lund. 4 Rød+Grøn Oktober 2016 Foto: News Øresund - Johan Wessman CC BY 2.0 Regeringens forslag vil tilgodese de millionærer, der ejer meget dyre huse – ligesom de er blevet ved alle de seneste skattereformer og af det boligskattestop, Anders Fogh indførte. Det mener Enhedslisten Den eksisterende grundskyld bevares for ejerboliger og reguleres i takt med værdistigningen (jo mere attraktiv jord, man har rådighed over, desto mere skal man betale). brug. Der ydes ikke fradrag ved tab på eje af jord og ejendom. Skatten kan indefryses i forbindelse med køb af en ny ejendom men forfalder, når ejeren forlader ejendomsmarkedet eller belåner en gevinst. Arbejdsfri gevinster på det, at eje jord og ejendom, skal beskattes med en skat af salgsgevinsten, når den realiseres. Indtil en sådan beskatning af værdistigningen er indført, udfases skattestoppet for ejendomsværdiskatten. Skatten beregnes af salgsprisen minus købsprisen og fraregnet egentlige, dokumenterbare forbedringer af ejendommen. Der tages hensyn til inflation. Når salgsgevinstskatten er indført, udfases ejendomsværdiskatten. Skatten skal mindst svare til den maksimale personskat, og den forfalder også i det omfang, en gevinst belånes med henblik på for- Rentefradrag på eksisterende boliglån fastholdes efter de gældende regler, men renter på nye lån giver ikke rentefradrag. Afdragsfrie lån, flekslån, SDO-lån og andre tilsvarende lånetyper udfases. Kort nyt MRSA skal ud af de danske svinestalde Forsøgsordning med me- Vismænd: dicinsk cannabis på vej Uligheden vokser I årevis er en effektiv indsats mod MRSA blevet blokeret af Fødevarestyrelsen, der har tilbageholdt helt afgørende ekspertanbefalinger fra Folketinget for at beskytte svineindustrien. - Konsekvensen er, at smitten med MRSA-bakterier næsten er helt ude af kontrol. Hvis vi ikke får styr på den stigende udbredelse af antibiotikaresistente bakterier, risikerer vi, at pencillin ikke længere kan behandle helt almindelige infektioner. MRSA er en kæmpe trussel mod folkesundheden, understreger landbrugsordfører Maria Gjerding. Hun insisterer på, at MRSA må ud af de danske svinestalde nu – uanset hvad konsekvenserne er for dansk svineproduktion. Et politisk flertal, heriblandt Enhedslisten, vil igangsætte en forsøgsordning med medicinsk cannabis. - Forsøget kan få stor betydning for en gruppe patienter, der plages af kvalme, kramper og smerter. Derfor haster det med at få startet forsøgsordningen op, forklarer sundhedsordfører Peder Hvelplund. Indtil videre tegner forsøget dog til at gælde en forholdsvis snæver målgruppe. - Vi kunne godt have ønsket os, at en større gruppe patienter kunne få gavn af medicinsk cannabis, men det er der ikke flertal for nu. Derfor må vi nøjes med en snævrere målgruppe i opstartsfasen, men en løbende opfølgning vil forhåbentlig dokumentere, at målgruppen gradvist kan udvides. Den økonomiske ulighed i Danmark er vokset i de sidste 25 år. Det konkluderer en ny vismandsrapport fra Det Økonomiske Råd, der bl.a. angiver et voksende gab mellem lønninger og overførselsindkomster som årsag. Målt med den såkaldte Gini-koefficient er uligheden steget fra 0,20 i 1990 til 0,27 i 2014 baseret på disponibel indkomst. Formanden for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Per Kongshøj Madsen, er bekymret over udviklingen. - De rigeste sidder på en stadig større del af kagen, mens gruppen af fattige vokser. Med regeringens nuværende kurs vil tendensen fortsætte. Kontanthjælpsloftet i kombination med skattelettelser er en sikker opskrift på øget ulighed og mere fattigdom, udtaler han. Efter kuppet i Tyrkiet: Solidariteten er livsvigtig Et halvt hundrede medlemmer og gæster deltog, da Enhedslistens Kurdistan-solidaritetsgruppe holdt landskonference i september. Hovedtaler var Ertugrul Kürkcü, æresformand for det tyrkiske venstrefløjsparti HDP. Kurdistan Søren Søndergaard, kontaktperson for Kurdistan-solidaritetsgruppen På mange måder er Ertugrul indbegrebet af en ”grand old man” på den tyrkiske venstrefløj. Født i 1948 og aktiv i 68-generationen. Dømt til døden ved en militærdomstol for sin deltagelse i kampen mod militærdiktaturet, men siden ændret til 30 års fængsel. Blev løsladt i 1986 efter 14 år bag tremmer, som han bl.a. brugte til at oversætte en biografi af Karl Marx til tyrkisk. Risikerer ny fængselsstraf Ertugrul er tyrker af oprindelse, men har hele vejen igennem været aktiv i solidariteten med den undertrykte kurdiske befolkning. Derfor har han også indtaget tillidsposter i det venstreorienterede og pro-kurdiske parti, senest som medlem af det tyrkiske parlament for HDP. Ertugruls parlamentariske karriere varer dog næppe meget længere. Som stort set alle øvrige 59 HDP-parlamentsmedlemmer har han på initiativ af den tyrkiske præsident Erdogan fået sin immunitet ophævet og står igen til mange års fængsel, hvis han bliver dømt af de dommere, som regimet har godkendt. Støt kurderne Til konferencen sendte Ertugrul et stærkt budskab om, at kampen vil fortsætte i Tyrkiet og i Rojava i Nordvestsyrien. Men også en appel til socialister og menneskerettighedsstøtter overalt i verden om solidaritet. Konferencen svarede ved at vedtage en række fælles opgaver i den kommende tid. Vi skal arbejde for, at danske folketingsmedlemmer og valgte lokalpolitikere er til stede i Tyrkiet, hver eneste gang en HDP-parlamentariker bliver stillet for retten. Vi vil udvise konkret solidaritet med alle dem, som rammes af repression. F.eks. ved tage sagen om de over 11.000 fyrede kurdiske lærere op i Danmarks Lærerforening. Eller ved at tage de fyrede og fængslede journalister op i Journalistforbundet. To-års-dagen for sejren over Islamisk Stat ved Kobane markeres. Her er der allerede planlagt ”Rojava-dage” i bl.a. København den 30. oktober til 1. november. Og så skal vi arbejde for, at alle Ø-afdelinger holder medlemsmøder eller offentlige møde om den aktuelle situation i Tyrkiet og Rojava. Solidaritetsarbejdet må bygges på et solidt fundament af viden. Sidst men ikke mindst vil vi opfordre Enhedsli- Kurdistan-konferencen blev afholdt i Landstingssalen på Christiansborg. stens afdelinger til at samle penge ind eller give en skærv fra afdelingskassen til solidaritetsarbejdet på konto 8401 1544180. Yderligere oplysninger kan fås hos soren.sondergaard@ft.dk. Rød+Grøn Oktober 2016 5 Aktuel politik SU er en genial investering Regeringen vil skære i studerendes støtte og fjerne det sjette SU-år. Hvis forringelserne bliver gennemført, bliver det sværere at gennemføre et studie og få råd til bolig, mad og bøger undervejs. Især for studerende, der ikke kommer fra velhavende hjem. Uddannelse Eva Flyvholm, uddannelsesordfører En stor dansk undersøgelse har dokumenteret, at da man hævede SU-beløbet og forbedrede systemet i 1988, fik det flere studerende til at gennemføre deres uddannelse. Effekten var størst blandt de unge, der ikke har en akademisk eller velhavende baggrund. Et uafhængigt forskerpa- nel nedsat af Dansk Magisterforening har draget samme konklusion: Lavere SU og højere lån påvirker både optag, uddannelsesvalg, gennemførselstid og frafald, og SU-forringelser rammer altid socialt skævt. Boligpenge – ikke cafépenge Mange borgerlige forsøger at fremstille livet på SU som luksuriøst. Fakta er dog, at knapt halv- Det har Enhedslisten og SUF gjort • Oprettet Aktivistisk Uddannelsesnetværk • Kaldt ministeren i samråd og stillet spørgsmål. • Indkaldt til SU-debat i Folketinget den 10. november med S, SF, Radikale og Alternativet. • Indkaldt til stor demonstration den 13. oktober med Uddannelsesalliancen. • Arrangeret eksperthøring om SU i uddannelsesudvalget. 6 Rød+Grøn Oktober 2016 delen af de studerende bruger over 80 procent af deres SU på boligudgifter. Næsten hver fjerde bruger faktisk hele SU’en på husleje, og der er stor efterspørgsel på kollegier og ungdomsboliger. Det er altså en myte, at SU er lig med lækker kaffe og mærketøj. For langt de fleste studerende er der tale om boligpenge, som ikke levner meget til andet end nødvendigheder som bøger og mad. Man bør derfor rose SU’en for at være et tilskud, der gør, at studerende kan klare sig med mindre end fuldtidsarbejde ved siden af studierne uden at pådrage sig livstidsgæld. • Stillet forslag om at forbedre SU. • Holdt møder med elev- og studenterbevægelsen og fagforeninger. • Lavet aktioner og fest for SU. • Holdt fyraftensmøder, debatter og afdelingsmøder om SU. • Skrevet pressehistorier, kronikker, blogs mm. om SU. • Lavet SU-kampagne med bl.a. delebilleder på Facebook. Kortsigtet nedskæringspolitik Regeringen vil skære i SU’en for bl.a. at få råd til flere topskattelettelser. Argumentet er, at uddannelse er den enkeltes ansvar og en personlig investering – og at det er helt fair, at de studerende må stifte gæld, for hvis de kommer til a tjene mange penge senere, får de jo glæde af topskattelettelserne. Men uddannelse er ikke en garanti for at blive velhavende. Og det er da først og fremmest en samfundsinvestering. Vi har en fælles interesse i at sikre den mest lige adgang til uddannelse, så flere uddanner sig. Det er en gevinst for hele samfundet – i viden og dannelse såvel som i kolde kontanter. Derfor er det på alle måder kortsigtet, at regeringen har skåret milliarder på uddannelse og forskning og nu vil forringe SU’en. Mange tusinde demonstrerede den 13. oktober mod regeringens planlagte SU-besparelser. Her ses demonstrationen på Christiansborgs Slotsplads. Blokader og dans mod SU-forringelser Arbejdet for at stoppe regeringens planer om at skære i SU’en foregår ikke kun på Christiansborgs blanke gulve. Mange af Enhedslistens og SUFs aktivister er i disse dage at finde på gader og stræder, hvor de laver politik på mere kreative måder. Vi har talt med to af dem. Uddannelse Mai Villadsen, uddannelsespolitisk rådgiver Mathilde: Vi ville vise, at politikerne træder på vores generation - Under et aktivistmøde nævnte én, at der dagen efter skulle være 1. behandling af finansloven i Folketinget. Vi fandt derfor hurtigt på at lave en spontan aktion, for det var en oplagt mulighed for at vise vores utilfredshed med de skæve prioriteringer. Vi ville vise politikerne, at de træder på os som generation, både med SU-nedskæringer og massive uddannelsesbe- Det mener Enhedslisten SU’en skal være med til at sikre, at alle får lige adgang til uddannelse, at elever og studerende kan prioritere fordybelse i deres studie og at flere gennemfører en uddannelse. SU muliggør, at unge kan leve et fornuftigt liv og opnå en vis økonomisk uafhængighed. Derfor ønsker vi at bevare SU’en og vil gerne forbedre systemet: • Først og fremmest vil vi standse regeringens nedskæringer på både uddannelse og SU. • Vi vil fjerne den systematiske nedregulering af SU, der har stået på siden 2013. • På længere sigt ønsker Enhedslisten at hæve SU’en. • Vi har foreslået at forbedre renten på SU-lånet. • Vi vil forbedre SU-fleksibiliteten på nogle områder i forbindelse med sygdom, barsel og praktik. • Vi vil bibeholde muligheden for SU og et trygt uddannelsessystem – også for dem, der ikke tager den direkte vej. Derfor: ingen SU-straf hvis man starter senere, mulighed for omvalg og bibeholdelse af sjette SU-år. sparelser. Så derfor planlagde vi at lægge os ned på trappen ved indgangen til Christiansborg. - På aktionsdagen tidligt næste morgen mødtes vi i hjørnet af gården og ventede på, at nogle af de politikere, vi helst ville protestere imod og lægge os foran, dukkede op. Pludselig viste den oplagte mulighed sig: en række politikere fra Liberal Alliance havde kurs mod hovedindgangen. Vi spænede hen mod trappen og lagde os i vejen. De kantede sig besværligt uden om os, imens de bare forsøge at ignorere os. Morten Østergaard og Jakob Sølvhøj kom forbi kort efter og tog billeder – og sagde, at de var meget enige med os. Bliv aktiv i SU-kampen • Bliv medlem af gruppen ”aktivistisk uddannelsesnetværk” på Facebook. • På Facebooksiden kan du se en masse aktiviteter – eller selv lave nogle ved at skrive til mai.villadsen@ft.dk. • Du kan også følge Uddannelsesalliancen og Eva Flyvholm på Facebook. • Lav SU-aktiviteter i dit lokalområde. • Uddel flyers på din skole eller lokale uddannelsesinstitution – kontakt mai.villadsen@ft.dk. • Få et oplæg ud på din skole eller i din afdeling – kontakt mai.villadsen@ft.dk. • Diskutér SU-nedskæringer med dine venner og familie. - Vi nåede ikke at ligge der så længe, før en vagt kom ud og bad os gå et andet sted hen og demonstrere. Men stemningen var god, og vi er helt klar til snart at aktionere igen. Laura: Vi arrangerede Protestfesten for at få flere med i SU-kampen - Vi begyndte arbejdet med en protestfest allerede på første aktivistmøde i SUF og Enhedslistens aktivistiske uddannelsesnetværk. Det var netop den dag, hvor regeringen havde fremlagt sin 2025-plan, og vi var rigtigt mange samlet. Vi fandt hurtigt ud af, at der var brug for en fest for at trække en bredere skare ind i kampen. Vi havde kort sagt brug for en politisk fest, der kunne give gejst til mere aktivisme. - Festen blev holdt i Støberiet på Blågårdsplads, hvor vi pyntede op med billeder fra tidligere tiders SU-aktioner og med plakater, der opfordrede til at deltage den 13. oktober, hvor der blev afholdt store demonstrationer mod nedskæringer på uddannelse og SU. Talere fra både SUF og Uddannelsesalliancen opfordrede til det samme. Dansegulvet blev fyldt fra starten af folk, der ivrigt dansede på billeder af Ulla Tørnæs, Lars Løkke og alle de andre politikere, der i øjeblikket har travlt med at træde på elever og studerende. - Festen kørte for fuld gas det meste af natten – og vores festdeltagere holdt meget længere end regeringsdansegulvet. Rød+Grøn Oktober 2016 7 Internationalt Kan R2G være et alternativ til Merkel? I den sorte skygge af det højrepopulistiske AfD’s fremmarch ved delstatsvalgene tøver Socialdemokraterne, Die Linke og De Grønne med at stå sammen i tysk politik. Paradoksalt nok har de haft flertal sammen i Forbundsdagen siden 2013. Men det har de næppe efter næste valg. Tyskland Niels Rohleder, politisk rådgiver Små tre uger efter valget til parlamentet, det såkaldte Abgeordnetenhaus, i den tyske delstat Berlin kom der i den første oktoberuge omsider gang i koalitionsforhandlingerne. Omkring bordet sidder en konstellation af partier, som mange progressive håber på kan danne regering på forbundsplan efter valget i efteråret 2017: Det socialdemokratiske SPD, De Grønne, der er et barn af 1970’ernes og 1980’ernes bevægelser mod atomkraft og -krig, og Die Linke, som er en sammenslutning af resterne af DDR’s socialistiske 8 Rød+Grøn Oktober 2016 enhedsparti og forskellige vesttyske venstrefløjsgrupper. Faktisk behøver de tre partier ikke at vente på et godt valgresultat om et års tid. De har allerede i dag mandaterne til at vælte den kristdemokratiske forbundskansler Angela Merkel og har haft det siden valget i september 2013. Merkel regerer på forbundsplan i en såkaldt ”stor koalition” med stemmer fra SPD, der i 2013 fravalgte at danne en ”rød-rød-grøn” regering – blandt venner R2G. Lafontaine og Wagenknecht At socialdemokrater er tilbageholdende med at føre politik med venstrefløjen, er set før i Tysk- land og i andre lande. I den aktuelle tyske situation gør nogle specielle forhold sig gældende. De partier, der videreførte arven efter DDR-statspartiet SED – i dag Die Linke – har været lagt på is af socialdemokraterne på forbundsplan siden DDR’s sammenbrud, selv om der har været såkaldt ”rødt-rødt” regeringssamarbejde i østtyske delstater, hvor Die Linke står stærkt. Kløften fordybes af, at Die Linkes nuværende ubestridte frontfigur Sahra Wagenknecht er gift med tidligere finansminister og SPD-kanslerkandidat Oskar Lafontaine, der på grund af sin ”faneflugt” til Die Linke i 2005 uden konkurrence er den i SPD mest forhadte tyske politiker. Sahra Wagenknecht selv er kontroversiel med sine uforsonlige udtalelser om SPD, sine – efter manges mening fremmedfjendske – overvejelser om, at ”når man misbruger gæstfriheden, mister man retten til den” efter overgrebene ved banegården i Köln nytårsnat og sin Corbyn genvalgt med styrket mandat De partier, der videreførte arven efter DDR-statspartiet SED – i dag Die Linke – har været lagt på is af socialdemokraterne på forbundsplan siden DDR’s sammenbrud, selv om der har været såkaldt ”rødt-rødt” regeringssamarbejde i østtyske delstater, hvor Die Linke står stærkt. fortid som ideologisk kommunistisk hardliner. Samtidig er hun yndlingsgæst i de mange tyske tv-talkshows. Højrepopulister buldrer frem Koalitionsforhandlingerne i Berlin er første prøve på, om der er et R2G-alternativ til Merkels store koalition med SPD. Lykkes det at danne en R2G-regering i delstaten Berlin, kan næste hurdle blive valget af ny forbundspræsident efter Joachim Gauck i februar 2017. R2G er tæt på at kunne mobilisere et flertal i den såkaldte Forbundsforsamling (bestående af Forbundsdagen og repræsentanter for delstatsparlamenterne), hvis blot de kan enes om en fælles kandidat. Det kniber det dog indtil videre med. Men selv hvis R2G finder sammen både i delstaten Berlin og ved præsidentvalget til februar, kan de tre partier efter valget i efteråret 2017 meget vel – i modsætning til nu – stå uden parlamentarisk flertal. Det fremadstormende højrepopulistiske Alternative für Deutschland (se også Rød+Grøn nr. 79, maj 2016) fejrede i september nye jordskredssejre i delstaterne Mecklenburg-Vorpommern (20,8 procent) og Berlin (14,2). Hvis AfD’s perlerække af valgsejre fra delstaterne holder frem til og med forbundsdagsvalget, vil der formentlig være blokeret effektivt for det R2G-flertal, der har eksisteret siden 2013 uden at blive brugt. "Jeremy Corbyn er alt for langt til venstre, han vil aldrig kunne bringe Labour til magten". Sådan omtrent har den meget tendentiøse dækning været i danske aviser, som afspejler The Guardian og andre britiske medier. Det lykkedes dog ikke at skræmme Labour-medlemmerne, der i slutningen af september endnu en gang valgte Corbyn som formand. Storbritannien Mikael Hertoft, Rød+Grøn De store medier førte kampagne og advarede meget kraftigt Labours medlemmer mod at stemme på Corbyn. Lederskabet i Labour udelukkede 130.000 medlemmer fra at stemme, fordi de havde meldt sig ind efter januar 2016. Alligevel vandt Corbyn meget overbevisende med næsten 62 procent af stemmerne. Formanden for De Britiske Øers største fagforening, Unite, Len McClusky punkterede pressemyten på Labours konference efter valget: - Medierne er talerør for den korporative elite, selvfølgelig ønsker de at stoppe Jeremy Corbyn. De angriber ham og siger, at han er ubrugelig, at han aldrig nogensinde vil vinde et valg. Hvis det var sandt, og hvis de virkelig troede på det, så ville de ønske, at han blev som formand. De ønsker at komme af med ham – ikke fordi de tror, han ikke kan vinde et valg, men fordi de tror, at han kan, sagde han. Partiet vokser under Corbyn De borgerlige aviser præsenterer et meget mekanisk billede af det politiske spil, hvor en ”realistisk” kandidat, uanset partifarve, skal placere sig sådan, at han kan nå ”midtervælgerne”. Corbyns venstreorienterede logik er en anden: Flertallet i befolkningen lider under nedskæringer og Socialdemokratiske SPD nægtede efter valget til Forbundsdagen i 2013 at bruge flertallet med De Grønne og Die Linke til at vælte kansler Merkel. Nu håber venstrefløjen, at de tre partiers nyvundne flertal i Berlin kan føre til en rød-grøn regering i delstaten. Foto: M.P.3 (CC BY-NC-ND 2.0 Collage: R+G den økonomiske politik. Derfor kan et passioneret forsvar for flertallets interesser også vække stor begejstring i brede befolkningslag – begejstring, som kan bruges til at vinde et valg. Og begejstring er Corbyn i hvert fald i stand til at skabe. Valget af ham som Labourformand har boostet partiets aktiviteter og medlemstal, der med over en halv million nytilkomne gør Labour til det mest medlemsrige parti, ikke bare i England men i hele Vesteuropa. I sin tale på Labour-kongressen understregede Corbyn, at han vil kæmpe for undervisning, forsvar af det nationale sundhedssystem, værdighed og pleje til ældre, modtagelse af flygtninge og for fred. Der foregår en massiv kamp om uddannelsessystemet i landet. De konservative foreslår særlige grammatikskoler for eliten, og priserne for at gå på universitetet er så høje, at det udelukker arbejderbørn fra højere uddannelser. Corbyn bad på kongressen alle Labour-medlemmer om at gå med i en national kampagne mod dette og for undervisning for alle. Jeremy Corbyn. Foto: Garry Knight (Public domain) Holder fast i idealerne Kampen mellem højrefløj og venstrefløj i Labour er ikke slut. Corbyn har stadigvæk langt størstedelen af Labours parlamentsmedlemmer imod sig, og det bliver en sej kamp at forene Labour på en venstreorienteret platform. I forlængelse af kongressen var der diskussion om Englands atomvåben, der affyres fra gamle Trident-ubåde. De er dyre at udskifte, og Corbyn har altid været imod atomvåben og er imod fornyelsen, men flertallet af Labours parlamentsmedlemmer er for. Her er situationen den mærkelige, at formanden opretholder sit mindretalssynspunkt – akkurat som han ofte gjorde, før han blev formand. Han kan dog ikke forhindre størstedelen af Labours parlamentsmedlemmer i at stemme for fornyelsen af atomvåbnene. Kampen mellem højre- og venstrefløjen i Labour er ikke kun udslagsgivende for partiet selv. Den spiller en afgørende rolle for udfaldet af forhandlingerne om Brexit, som også deler vandene i Labour. Inden afstemningen talte Corbyn imod Brexit, ligesom flertallet i Labours parlamentsgruppe. I dag holder han imidlertid hårdt på, at afstemningsresultatet skal følges til dørs, mens andre dele af det politiske spekter taler for en ny afstemning. Rød+Grøn Oktober 2016 9 Tema Plan B for Europa Kan man bryde med EU’s nedskæringspolitik uden at bryde med selve EU? Og hvordan sikrer man, at sådan et brud ikke blot bringer Europa på en højrenationalistisk kurs, der er endnu værre end den nuværende? I dette tema ser vi på nogle af de centrale udfordringer, Europas venstrefløj er nødt til at finde fælles svar på. Foto: Frankkieleon (CC BY 2.0) 10 Rød+Grøn Oktober 2016 Europa har brug for en plan B De seneste års udvikling i EU stiller gode kræfter overfor nye udfordringer, og har fremprovokeret en debat om alternativer og strategier – hvordan kan vi kræve forandringer af EU? Og hvad gør vi, hvis det ikke lykkes? Også i Enhedslisten diskuterer vi. I november samles Europas venstrefløj i København for at bringe debatten videre. Pernille Skipper, politisk ordfører Da grækerne i 2015 valgte en venstreorienteret regering med en anden økonomisk politik, end den der i årerne efter krisen havde væltet regningen over på sociale ydelser, pensioner og helt almindelige lønmodtagere, blev befolkningen tromlet af EU. Grækenland blev tvunget til at gennemføre nedskæringspolitik til fordel for de rigeste, selvom befolkningen havde valgt noget andet. Det fik flere venstrefløjspartier rundt i Europa til at stoppe op – der er brug for alternativer og strategier, som kan forhindre en gentagelse. Med sommerens Brexit er dette behov blevet endnu mere presserende, og behovet for en Plan B, hvis det ikke lykkes at forandre EU indefra, er mere aktuelt end nogensinde. Enhedslistens ønske om udmeldelse af EU har vi ikke altid været enige med vores venner i Sydeuropa om. Men udviklingen betyder, at de klassiske positioner forandres og diskussionerne tages på ny. Store dele af den europæiske venstrefløj tænker efter EU’s afpresning af Syriza, at vi bliver nødt til at operere med muligheden for nationale udmeldelser af Euroen. Ellers vil EU-institutionerne altid kunne trumfe en befolknings ønske om at vælge en anden vej end EU’s nedskæringspolitik. Noget som er nyt for mange. Og Brexit viser os, at vi i Enhedslisten skal huske, at national udmeldelse ikke er en mirakelkur, og at det langtfra er ligegyldigt, hvordan en udmeldelse sker – selvom det kan virke som en selvfølgelighed. Nedskæringer rammer alle I Enhedslisten er vi internationalister. Vi ved, at miljøforbedringer, sociale kampe og kravet om rettigheder går på tværs af landegrænser. Derfor handler vores kritik af EU ikke om at lukke Danmark inde bag grænsekontrol og høje hegn – vores EU-modstand har som mål at få et stærkt, solidarisk og demokratisk internationalt samarbejde. Men udviklingen i EU peger i en retning, hvor det vil være obligatorisk for de enkelte medlemslande at føre en økonomisk politik med nedskæringer, mere ulighed og angreb på sociale rettigheder. Med andre ord vil de krydser vi sætter til folketingsvalg betyde mindre for den økonomiske politik. Det påvirker os alle i EU: i syd og nord, i EU-medlemslande og ikke-medlemslande. Og derfor går Enhedslisten i spidsen for bedre og tættere samarbejde. Hvad er alternativerne? Den 19.-20. november inviterer Enhedslisten og Vänsterpartiet derfor repræsentanter for venstrefløjspartier, fagforeninger og sociale bevægelser til København til den anden Plan B-konference. Plan B handler om at udvikle konkrete løsninger, og diskutere nye og fælles strategier. Den europæiske venstrefløj kan ikke se til, mens EU udvikler sig mere og mere udemokratisk og tvinger nedskæringspolitik ned over befolkningerne, og derfor skal vi udvikle konkrete alternativer og finde ud af, hvilke strategiske områder, venstrefløjen i Europa kan samles omkring i de kommende år. I dette tema kan du læse om nogle af de kampe, vi på venstrefløjen skal tage med EU i den kommende tid. Du finder også nogle af Enhedslistens modsvar til EU, og du kan høre, hvad kammerater i andre europæiske venstrefløjspartier mener. God læselyst! Rød+Grøn Oktober 2016 11 Tema Plan B-aktivister: ”Bryd med EU” Blandt venstrefløjspartier er der enighed om, at det er umuligt at bryde med nedskæringspolitikken uden at bryde med EU. Mere usikkert er det, hvordan dette brud skal se ud. Vi har spurgt nogle af de centrale folk, som indtil videre har stået bag processen, hvad der skal komme ud af Plan B. Henrik Bang Andersen, medlem af Plan B-arrangørgruppen nansmarkederne. Plan B indebærer med andre ord et brud med EU, understreger hun. - Plan B handler om, at enhver regering, der er baseret på en demokratisk og progressiv dagsorden, uundgåeligt vil havne i et sammenstød med EU’s nedskæringsregler. Ordene kommer fra Sophie Rauszer, som er europæisk koordinator for Parti de Gauche. Hun var blandt arrangørerne af den første Plan B-konference i Paris. - Det vil i første omgang tage form af en forhandling med Bruxelles, hvilket vi kan kalde for ’Plan A’. Men vi ved alle, hvordan det vil ende. Spørg bare Syriza. Derfor skal vi samtidig arbejde for en ’Plan B’, der kan gennemføre vores dagsorden på trods af afpresningen fra EU og fi- Lektien fra Grækenland 12 Rød+Grøn Oktober 2016 Sophie Rauszer henviser til, at gældsforhandlingerne mellem den græske Syriza-regering og Eurogruppen endte med det værst tænkelige scenarie: - Gælden blev ikke eftergivet, Syriza’s dagsorden blev kvalt, og vi har i dag en venstreorienteret regering, som fører nedskæringspolitik. Syriza var ikke parate til at bryde med EU’s regler, hvilket jeg godt forstår. Styrkeforholdene var ikke til stede for at gennemføre et troværdigt alternativ, mener hun. Selvom Syriza skabte sympati og støtte i offentligheden, mener Sophie Rauszer ikke, at det var nok. Sophie Rauszer, europæisk koordinator for Parti de Gauche. - Plan B handler ikke kun om at have en smuk vision for, hvordan tingene kunne være anderledes. Plan B handler især om at samle international støtte til at gennemføre et alternativ. Som vi så med Grækenland, kan et enkelt land ikke bryde med nedskæringspolitikken, siger hun og uddyber: Nogle af deltagerne til Plan-B i København den 19.-20- november. Fakta om Plan B Den såkaldte plan B-proces handler om, hvordan man kan bryde med nedskæringspolitikkens rammer. Processen blev startet i Paris af det franske venstrefløjsparti Parti de Gauche. Siden har man fulgt op med stormøder i Madrid og Berlin. Den 19.-20. november tages næste skridt i Plan B-processen, når Enhedslisten i samarbejde med det svenske Vänsterparti afholder konferencen ’Alternativer til nedskæringernes Europa’. - Både Syriza og vi andre kom for sent i gang med at opbygge international støtte. Derfor skal vi blandt andet bruge København til at udvikle et internationalt samarbejde, som gerne skulle række langt ud over EU. Brud med ØMU’en Især for eurolande består en plan B i bruddet med Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU), som har været lokomotivet bag EU’s ud- vikling de sidste mange år. Det mener Fabio De Masi, der er medlem af EU-parlamentet for tyske Die Linke. - Euroen er ikke bare en valuta. Det er et sæt neoliberale regler skrevet af den tyske Bundesbank, som omdirigerer investeringer i velfærd og mennesker til servicering af gæld, der ejes af private aktører så som bankerne, påpeger han og fortsætter: - Derfor indebærer en Plan B en exit fra euroen, som skal muliggøre gældsomlægning, offentlige investeringer gennem centralbanken, kapital kontrol og et valutasamarbejde, der skal beskytte mod spekulation. Disse ting kan ikke lade sig gøre inden for euroen, mener han. Ifølge Fabio De Masi har en reform af EU lange udsigter. - Selvfølgelig er det teoretisk muligt at reformere EU. Europas arbejdsløse kan bare ikke vente på, det sker. Det vil kræve venstreorienterede flertal i EU’s 28 kapitaler at ændre EU’s traktater. Så længe Europas socialdemokrater og grønne støtter ØMU’en, kan vi se langt efter det flertal. Der, hvor venstrefløjen står stærkt, f.eks. i dele af Sydeuropa, må vi i stedet være parate til at bryde med EU. Udmeldelse? Fabio De Masi, der er medlem af EU-parlamentet for tyske Die Linke. Ifølge Alejandro Merlo, som var med til arrangere Plan B i Madrid og til dagligt arbejder for spanske Podemos, vil det være vanskeligt for venstrefløjen i de enkelte lande at sikre en progressiv dagsorden, hvis blot man satser på en udmeldelse af EU. - Den oplagte risiko ved den strategi er, at udmeldelsesdagsordenen bliver kapret af nationalistiske og xenofobiske kræfter, som i Storbritannien, forklarer han. For Alejandro Merlo handler Plan B i stedet om Alejandro Merlo, arbejder for spanske Podemos. konsekvent at bryde euro-reglerne og dermed vise, at EU-traktaterne hverken er naturlov eller endemålet for Europas befolkninger. - Vi skal modsætte os nedskæringsreglerne og skabe politisk krise inden for EU, som kan føre til forandring. Jeg siger ikke, at vi skal reformere EU, for det kan ikke lade sig gøre. Men vi skal arbejde for at samle folk i EU om at give nedskæringspolitikken modstand. Det kan vi bedst gøre, hvis vi ikke melder os ud. En udmeldelse af EU vil i sig selv ikke betyde et opgør med nedskæringspolitikken, siger han og påpeger, at mange lande er underlagt EU’s nedskæringspolitik uden at være medlemmer af EU. - Der er langt fra enighed om strategien i forhold til EU inden for Plan B-processen. Jeg håber imidlertid, at København vil give mulighed for en ærlig diskussion om en fælles strategi på Europas venstrefløj, slutter han. Rød+Grøn Oktober 2016 13 Tema Derfor er frihandelsaftalerne katastrofale Det er ikke kun EU’s nedskæringspolitik, der udgør en trussel mod EU-borgernes fremtid. Frihandelsaftalerne TTIP og CETA kan få katastrofale konsekvenser for vores sundhed, velfærd og demokrati. Vi gennemgår de vigtigste grunde til at protestere imod aftalerne. Maria Reumert Gjerding, miljøordfører, og Søren Søndergaard, EU-ordfører Den største og mest omfattende frihandelsaftale i historien, der går under navnet Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP) har til hensigt at skabe ét samlet marked på tværs af Atlanten. En lignende frihandelsaftale mellem EU og Canada, Comprehensive Economic and Trade Agreement (CETA) er netop færdigforhandlet. I begyndelsen af oktober diskuterede Folketingets Europaudvalg, hvordan og hvornår aftalen kan træde i kraft herhjemme. Regeringen har allerede meldt ud, at den ”ønsker, at aftalen træder i kraft så hurtigt som muligt”. ’Tekniske handelshindringer’ Mange vil nok tænke, at frihandelsaftaler primært handler om at fjerne toldbarrierer og afgifter, så det f. eks. bliver lettere at bestille billige Nike-løbesko og bøger fra Amazon. Det var også det indtryk, som daværende handelsminister Pia Olsen Dyhr (SF) gav i 2013, da hun indhentede mandat fra Folketinget til at begynde forhandlingerne om TTIP. - Jeg er ikke i tvivl om, at du kan få en billigere iPad eller iPhone eller lignende i fremtiden, forklarede hun dengang til DR. Men frihandelsaftalerne er ikke bare et spørgsmål om handel. Det er et spørgsmål om retten til at definere den verden, vi ønsker at leve i. Og om, hvor meget magt, vi vil overgive til multinationale selskaber. Aftalernes hovedfokus er nemlig ikke told. Toldsatserne mellem EU og USA og Canada er stort set allerede afviklet. Frihandelsaftalerne handler om afskaffelsen af det, der kaldes ’ tekniske handelshindringer’. De dækker over en bred vifte af regler og lovgivning – lige fra forskellige forbud, regler og standarder til godkendelsesprocedurer og mærkningsordninger. For eksempel forbud mod produkter, som indeholder genetisk modificere14 Rød+Grøn Oktober 2016 de organismer (GMO). Eller regler, som begrænser mængden af hormonforstyrrende stoffer i solcreme til børn. Eller arbejdsmiljølovgivning, som regulerer mængden af asbest i byggematerialer. Eller det danske økologimærke. Det dækker med andre ord over stort set alle de regler og love, som skal beskytte os mod de skadelige effekter af markedskræfternes frie hærgen. »Frihandelsaftalerne handler om afskaffelsen af det, der kaldes ’ tekniske handelshindringer’. Det dækker kort sagt over stort set alle de regler og love, som skal beskytte os mod de skadelige effekter af markedskræfternes frie hærgen.« En frihed til erhvervslivet ’Friheden’ i frihandelsaftalerne er udelukkende en frihed til multinationale selskaber. En frihed til at se stort på samfundets love og regler – på bekostning af samfundets demokratiske frihed til at lovgive på vegne af befolkningen. Det har fået en bred alliance af miljø- og forbrugerorganisationer og fagbevægelsen på begge sidder af Atlanten til at råbe vagt i gevær. De frygter med rette et kapløb mod bunden, hvor der sælges ud af fødevarestandarder og arbejdstagerrettigheder i jagten på mere samhandel og øgede profitter til de multinationale selskaber. I USA frygter civilsamfundet især for EU-kommissionens ønske om mere konkurrenceudsætning af den offentlige sektor og deregulering af den amerikanske finansielle sektor, som på mange områder er stærkere reguleret end i EU, hvor absurd det end må lyde. I Europa er det særligt arbejdstagerrettigheder, databeskyttelse og fødevaresikkerhed, som man er bekymret for vil blive forringet med TTIP og CETA. For selvom bl.a. forbrugerbeskyttelsen i Danmark og EU slet ikke er god nok, er den bedre end den amerikanske. I Danmark og andre EU-lande har vi en strengere kemilovgivning end USA, og vi gør oftere brug af det såkaldte forsigtighedsprincip, hvor mistanken om, at et stof har skadelige effekter, kan være et tilstrækkeligt grundlag for at indføre et forbud. Derfor har EU i dag forbudt 1.378 farlige stoffer i bl.a. makeup og tandpasta. USA har forbudt 11 stoffer. Og vi kan se i de lækkede dokumenter fra TTIP-forhandlingerne, at USA netop arbejder målrettet på et opgør med forsigtighedsprincippet. Dagens ret: Kylling i klorbad Også i fødevaresektoren ligger Danmark og resten af EU milevidt fra USA og Canada. For eksempel er omfanget af fødevarer med GMO stærkt begrænset i de danske supermarkeder. Men på den anden side af Atlanten indeholder 70 procent af al forarbejdet mad i de amerikanske supermarkeder GMO, og der findes ingen regler for mærkning af fødevarer med GMO. I Danmark har vi også streng kontrol med brug af væksthormoner til opdræt af kvæg. Men i USA Foto: Branko Colin (CC BY-SA 2.0 Demonstration mod TTIP og CETA i Berlin, Tyskland. er over 90 procent af alt oksekød produceret med væksthormonet bovine. Det er et stof, som er blevet knyttet til kræft og andre sygdomme hos mennesker. Også lørdagskyllingen risikerer i fremtiden at give en dårlig smag i munden. I hvert fald hvis kyllingen i køledisken er produceret i USA, hvad den med TTIP meget nemt kan ende med at være. For imens Danmark efter årtiers kamp næsten er kommet salmonella til livs, er kravene til de amerikanske fjerkræproducenter så lave, at salmonella er udbredt. Det løser de ved at vaske de slagtede kyllinger i en klorblanding for at dræbe bakterierne. Velbekomme! De canadiske oksekødsproducenter bruger samme procedure. Med CETA vil de kunne sælge op mod 50.000 tons oksekød i EU – vasket og behandlet i klorinholdigt vand. Virksomheder sagsøger lande Frihandelsaftalerne underminerer ikke blot vores muligheder for at beskytte sundhed og miljø. De angriber også vores demokrati. Aftalerne giver nemlig multinationale selskaber med base i USA eller Canada mulighed for at lægge sag an mod EU-lande, hvis nye love begrænser deres forventede indtjening. Det sker gennem den såkaldte Investor-State Dispute Settlement-meka- Foto: Christian Mang/Campact »I USA vasker de slagtede kyllinger i en klorblanding for at dræbe bakterierne. Velbekomme! De canadiske oksekødsproducenter bruger samme procedure. Med CETA vil de kunne sælge op mod 50.000 tons oksekød i EU – vasket og behandlet i klorinholdigt vand.« nisme (ISDS). Med den i hånden vil multinationale selskaber kunne sagsøge Danmark for milliarder af kroner, hvis Folketinget skulle vedtage en lov, der påvirker deres forventede profit. Det lyder som en dårlig spøg, men verden over er der allerede talrige eksempler på, at multinationale selskaber bruger sådanne handelsaftaler til at angribe alt fra miljølovgivning til sundhedspolitik og arbejdstagerrettigheder. Da Egypten efter det arabiske forår hævede den månedlige mindsteløn fra 365 kr. til 646 kr., blev staten sagsøgt af det franske selskab Veolia. For lønstigningen ville jo påvirke Veolias forventede profit. Da Tyskland efter atomkatastrofen i Japan besluttede at udfase brugen af atom- kraft hurtigere end planlagt, blev landet sagsøgt for over 30 milliarder kroner af det svenske energiselskab Vattenfall. Vattenfall bestyrede nemlig to atomkraftværker og havde med beslutningen udsigt til en mindsket indtjening. Også Canada er blevet sagsøgt talrige gange, efter at det sammen med USA og Mexico indgik frihandelsaftalen Nafta, som også indeholder en ISDS-mekanisme. For eksempel mente den amerikanske kemivirksomhed Ethyl, at en ny lov, som forbød import af benzin, der var mistænkt for at indeholde nervegas, ville skade selskabets fremtidige indtjening. Canada tabte sagen og måtte både ophæve importforbuddet og betale en bøde på over 86 millioner kroner. Frygt forhindrer lovgivning Alle ISDS-sager føres ved lukkede særdomstole, der er hævet over de nationale domstole. Disse særdomstole består ikke af dommere, men særligt udvalgte erhvervsadvokater. At blive underlagt sådan en særdomstol vil være et kæmpe demokratisk problem for Danmark og andre EU-lande. Og svimlende 47.000 amerikanske multinationale selskaber med investeringer i Europa vil med TTIP få adgang til at sagsøge EU-lande. OECD har vurderet, at en ISDS-sag i gennemsnit koster over 50 millioner kroner i sagsomkostninRød+Grøn Oktober 2016 15 Tema Kom til demonstration mod TTIP og CETA 27. oktober kl. 16. Enhedslisten, SF, Alternativet, 3F, NOAH og flere miljøorganisationer inviterer til demonstration mod handelsaftalerne TTIP og CETA. Aftalerne vil undergrave vores selvbestemmelsesret og gøre det muligt for store multinationale virksomheder at anlægge sag mod Danmark, hvis der er lovgivning, der kan mindske virksomhedens profitmuligheder. Læs mere på Facebook (søg: ”Stop TTIP& CETA”) og på enhedslisten.dk/tema/stop-frihandelsaftalen-med-usa. ger. I nogle sager er dette beløb nået 200 millioner kroner. Denne omkostning pålægges ikke altid alene den tabende part. Så selv hvis staten skulle vinde, kan vi som skatteborgere altså risikere at blive efterladt med store omkostninger. Det er selvfølgelig intet imod et eventuelt erstatningsbeløb på op til flere milliarder, hvis vi skulle tabe sagen. De økonomiske konsekvenser af søgsmålene betyder også, at andre lande kan afholde sig fra at indføre ny lovgivning, som ellers kunne være i befolkningens interesse. Simpelthen af frygt for at blive offer for lignende sager. I Malaysia standsede man lovgivning om at indføre advarsler på cigaretpakker, efter at både Australien og Uruguay var blevet sagsøgt af tobaksgiganten Phillip Morris for netop sådan en lovgivning. På den måde vinder de multinationale selskaber lige meget hvad. De kan effektivt bruge aftaler som CETA og TTIP til at få udskudt eller helt stoppet lovgivning. Lyssky forhandlinger Forhandlingerne af TTIP og CETA har været tilslørede og ugennemskuelige, og erhvervsliv og pengeinteresser har dikteret aftalernes indhold. En undersøgelse lavet af organisationen Corporate Europe Observatory har vist, at næsten 90 procent af alle de lobbymøder, EU-kommissionen har haft om TTIP i perioden 2012-2014, har været med lobbyister fra store multinationale selskaber eller erhvervssammenslutninger. Kun ni procent af møderne har været med fagforeninger og forbrugerorganisationer. Det har bl.a. resulteret i et såkaldt reguleringsråd, som betyder, at store erhvervsinteresser fremadrettet vil få en fast plads ved bordet, når ny lovgivning skal skabes. Multinationale selskaber vil altså skulle inddrages, når nye regler, der har betydning for samhandlen, skal udformes – og det er vel at mærke før de nationale parlamenter behandler forslagene. Reguleringsrådet vil gøre TTIP og CETA til såkaldte levende aftaler, hvor aftalernes betydning kan ændres med tiden. På virksomhedernes præmisser, naturligvis. Samtidig er aftalerne blevet forhandlet bag lukkede døre. Det meste, vi ved om TTIP, kender vi fra lækkede dokumenter. End ikke vi politike16 Rød+Grøn Oktober 2016 »Multinationale selskaber vil skulle inddrages, når nye regler, der har betydning for samhandlen, skal udformes – og det er vel at mærke før de nationale parlamenter behandler forslagene.« re på Christiansborg har haft åben adgang til de aktuelle forhandlingstekster. Vi og andre folkevalgte i EU har kun fået lov til at se forhandlingsteksterne i særlige aflåste læserum, under nøje overvågning og efter underskrift på en fortrolighedserklæring, som pålægger os strengt forbud mod at citere, referere eller diskutere det konkrete indhold med nogen. Massive protester Talrige højlydte protester fra organisationer og de europæiske befolkninger er blevet fuldstændig ignoreret af bureaukraterne i Bruxelles. For eksempel modtog EU-kommissionen næsten Stop TTIP-demonstration i Bristol, England. 150.000 høringssvar til ISDS-elementet i TTIP, hvoraf 97 procent af var kritiske og krævede et opgør med ISDS-mekanismen. Alligevel nægtede EU-kommissionen at fjerne denne del af aftalen. Og da 250.000 mennesker demonstrerede imod aftalerne i Berlins gader i oktober sidste år, lukkede EU-kommissionen øjnene og fortsatte tavst forhandlingerne. Selv da det lykkedes flere hundrede organisationer at indsamle 3,4 millioner underskrifter imod CETA og TTIP, afviste EU-kommissionen at tage sagen op. EU og USA forhandler fortsat om TTIP, men CETA er nu blevet færdigforhandlet. Her lykkedes det efter lang tids kamp at sikre, at de nationale parlamenter skal spørges om godkendelse af CETA, inden aftalen kan træde i kraft. Alligevel presser EU-kommissionen nu på for, at dele af aftalen skal kunne træde i kraft, før de nationale parlamenter overhovedet er blevet hørt om den endelige aftale. Derfor er det ved at være sidste chance, hvis vi skal undgå de katastrofale konsekvenser, som TTIP og CETA vil have. I oktober bliver CETA sandsynligvis behandlet første gang i Folketinget. Og det ser desværre ud til, at der tegner sig et flertal for aftalen. Skal det ændres, må vi lægge et massivt pres på Folketingets partier for at få stoppet aftalerne. Derfor mobiliserer flere organisationer og dele af fagbevægelsen til demonstration i København den 27. oktober imod CETA og TTIP. Enhedslisten deltager selvfølgelig. Det håber vi også, du vil gøre. Foto: Global Justice Now (CC BY 2.0) Foto: Dimitris Kamaras (CC BY 2.0) Er vi på vej mod et mere socialt EU? Kommissionsformand Jean-Claude Juncker taler som ræven til gæssene om en styrkelse af EU’s sociale dimension. Lole Møller, Rød+Grøn Begrebet socialt er godt nok ikke det første, der falder én ind efter årtiers brutal nyliberalistisk nedskæringspolitik, der har medført stigende fattigdom og ulighed i hele EU. Næsten 22 millioner er arbejdsløse. Hver sjette europærer lever i fattigdom og 120 millioner risikerer et liv i fattigdom. Men nu skal oprettelsen af en europæisk søjle for sociale rettigheder sikre en ”dybere og mere retfærdig Økonomisk og Monetær union”, lød det i Kommissionsformand Jean Claude Junckers tale til parlamentet den 9. september sidste år. Det skal bl.a. give bedre beskyttelse af arbejdstagerne, tilbyde et passende sikkerhedsnet, maksimere jobskabelse og give den menneskelige kapital mulighed for at trives. Kommissionsformanden synes samtidig at have modtaget en åbenbaring, når han med henvisning til analyser fra OECD, Verdensbanken, IMF og ILO konstaterer, at ulighed hæmmer den økonomiske udvikling og at indkomstforskelle på lang sigt kan få en negativ indvirkning på væk- sten og den enkeltes muligheder. EU skal gøre sig fortjent til et socialt AAA-mærkat. Det lyder forjættende. ciale sikringsordninger sideløbende forringes og begrænses. Mere ensartning af socialpolitikken Social på papiret Vil etableringen af en social søjle stoppe nedskæringspolitikken og privatiseringen af offentlig virksomhed? Vil der blive afsat midler til at lukke indkomst- og velstandsgabet både i og mellem de enkelte medlemslande? Vil der ske en styrkelse af de sociale rettigheder? Vil der blive sat grænser for den fri bevægelighed? Vil mennesket endelig komme før markedet? Bag de lokkende og smukke hensigtserklæringer står det dog klart, at den sociale søjle kun er social på papiret. Den skal først og fremmest bane vejen for ét transnationalt arbejdsmarked for 27 lande på helt forskellige udviklingstrin og en fornyet konvergens og samordning af de sociale sikringssystemer i euroområdet. Fokus er ikke på bekæmpelse af fattigdom, og det er ikke til at få øje på en reel sikring af hverken faglige eller sociale rettigheder. Tværtimod iværksættes der overalt i EU nye angreb på disse rettigheder. Arbejdsmarkedet er kun for de stærkeste med de rette kvalifikationer. Flere og flere er henvist til vikarjob, midlertidige ansættelser og løsarbejde. Samtidig er arbejdskontrakten i dag en af de vigtigste kilder til at opnå sociale rettigheder. Det skaber stor utryghed, når de so- Kommissionen har endnu ikke konkretiseret, hvad der tænkes at indgå i den sociale søjle. Der gættes på alt fra bestemmelser om minimumsløn over børnepasning og barselsorlov til efteruddannelse og arbejdsløshedsforsikring. Måske bliver det ved hensigtserklæringerne, måske vil EU nu til at blande sig i områder, som det enkelte medlemsland hidtil har lovgivet om eller det er blevet aftalt mellem arbejdsmarkedets parter. EU-Kommissionen mener selv, at ”den sociale søjle” vil komme til at berøre mange områder, hvor EU faktisk ikke har ret til at blande sig. Den sociale søjle skal tjene som drivkraft for reformer i eurolandene. ’Det står klart, at euroens fremtidige succes i vidt omfang afhænger af, hvor effektive de nationale arbejdsmarkeder og velfærdssystemer er og af økonomiens evne til at absorbere og tilpasse sig stød’, skriver kommissionen. Der blev i marts igangsat en offentlig høring, og frem til 2017 hentes kommentarer og input hos EU-institutioner, nationale myndigheder, fagforeninger, erhvervsorganisationer, NGO’er mfl. De kan komme med forslag til den sociale søjles indhold og omfang, som til foråret præsenteres i en hvidbog om ØMU’ens fremtid. Rød+Grøn Oktober 2016 17 Tema Brexit og venstrefløjens krise Brexit overraskede mange og har affødt heftige diskussioner. De afspejler ikke blot et EU i eksistentiel krise, mens også en venstrefløj i politisk og ideologisk krise. Asbjørn Wahl Fra et venstrefløjssynspunkt er det problematisk, at den britiske ud-kampagne blev domineret af højrekræfter, der spillede på fremmedfrygt. Men de fleste angav national selvbestemmelse som hovedårsag til at støtte Brexit, og når store dele af arbejderklassen stemte for, må man se det som en protest mod en politik, der systematisk har undergravet faglige og sociale rettigheder. En protest mod ”the establishment”, hvor de, som har tabt mest på EU’s og Storbritanniens egen markedsliberale politik, gav eliten én over næsen. Socialisme er forbudt ved lov For at forstå, hvorfor EU taber folkelig opbakning i land efter land, må vi se nærmere på EU’s indretning. Efter verdenskrigen var medlemslandene præget af genopbygning og keynesiansk økonomisk politik med stabil vækst, altså tradi- 18 Rød+Grøn Oktober 2016 tionel socialdemokratisk reguleringspolitik. Men allerede i Romtraktaten fra 1957 blev det fastslået, at hjørnestenen i Det europæiske økonomiske fællesskab (EEC) skulle være det frie marked. Under 70’ernes krise begyndte de ledende kræfter i praksis at afvikle den regulerede økonomi til fordel for privatisering, offentlige nedskæringer, øget arbejdsløshed og social ulighed. Manglen på demokratiske institutioner i EU gjorde det muligt at grundlovsfæste en mere ekstrem markedsliberalisme her end i de enkelte medlemslande, så ikke alene socialisme, men også keynesianisme, er forbudt ved lov. Efter finanskrisen i 2008 antog nedskæringspolitikken i EU mere autoritære former. Indgrebene over for særligt kriseramte lande som Grækenland og Irland illustrerer på skræmmende vis, hvordan afviklingen af velfærdsstaterne og bekæmpelsen af fagbevægelsen er blevet institutionaliseret. I tillæg har EU gjort det nærmest Efter finanskrisen i 2008 antog nedskæringspolitikken i EU mere autoritære former. Indgrebene over for særligt kriseramte lande som Grækenland og Irland illustrerer på skræmmende vis, hvordan afviklingen af velfærdsstaterne og bekæmpelsen af fagbevægelsen er blevet institutionaliseret.« Asbjørn Wahl umuligt at skifte kurs, idet der kræves fuld enighed mellem alle medlemslande for at ændre i indgåede traktater. Venstrefløjen skal i offensiven Det er dette EU, som et flertal af briterne har besluttet at melde sig ud af. Et EU, som ikke kan re- Hvad mener Enhedslisten om Brexit? Siden briterne stemte for at forlade EU, har den europæiske venstrefløj diskuteret betydningen af Brexit. Var det et højrenationalistisk nej til EU, der bør vække bekymring, eller en gylden mulighed for et venstre-orienteret brud med unionen? Rød+Grøn har spurgt Enhedslistens Pelle Dragsted og Christian Juhl. Fotos: Mark Knudsen Foto: threefishsleeping (CC BY-NC-ND 2.0) formeres indefra ad ordinær demokratisk vej, og som venstrefløjen i Europa ikke formår at udvikle en fælles politik for. Den faglige og politiske arbejderbevægelse har alt for længe næret illusioner om EU som ”det sociale Europa” – også i de fleste af partierne til venstre for Socialdemokratiet samt i Euro-LO. Mens utilfredsheden med EU’s politik og følelsen af afmagt breder sig blandt almindelige mennesker, så har disse illusioner bragt venstrefløjen i en situation, hvor man er ude af stand til at organisere de utilfredse til politisk modstand. Dermed får højrefløjen monopol på at mobilisere mod EU, og her vendes kampen ikke mod drivkræfterne bag de markedsliberale angreb, men imod andre befolkningsgrupper, f.eks. indvandrere og muslimer. Når det får folk på venstrefløjen til at stemme for at blive i EU for ”ikke at blive slået i hartkorn med racister og højreekstremister”, så bliver højrefløjens monopol på EU-modstand cementeret. Det er vigtigt, at det autoritære og markedsliberale EU ikke får større magt i Europa, og i den optik er Brexit en god nyhed. At den fremmefjendtlige højrefløj fik så meget plads, giver imidlertid venstrekræfterne en udfordring: Det er nu afgørende, at vi benytter Brexit til at komme i offensiven, tøjle kapitalinteresserne, styrke demokratiet og udvikle reel folkelig enhed på tværs af Europas grænser. I forhold til et således forenet Europa udgør det eksisterende EU en barriere. Asbjørn Wahl er rådgiver i Fagforbundet i Norge og daglig leder i Alliansen For Velferdsstaten. Dagen efter EU-afstemningen i England. Foto: Dennis Freeland (CC BY-NC-ND 2.0) Pelle Dragsted: Christian Juhl: Brexit stiller nye krav til vores EU-politik Brexit viser vejen – men også venstrefløjens svaghed Brexit har på flere måder forrykket debatten om EU og stiller nye krav til vores analyse af og kommunikation om EU. Vi må konstatere, at Brexit blev den højreorienterede, nationalistiske EU-modstands store gennembrud. Selvom bevæggrundene ikke kan reduceres til nationalisme og fremmedhad, så er det et faktum, at den britiske højrefløj stod i spidsen for kampagnen. Vi ser nu, hvordan andre nationalkonservative kræfter i f.eks. Frankrig arbejder for et opgør med EU på et højrenationalistisk grundlag. Brexit har desværre fået mange venstreorienterede til at gå i den modsatte grøft og blive mindre EU-kritiske, fordi de ser de nationalistiske kræfter som en større trussel end EU. Det er en forståelig men også farlig position, fordi den ser bort fra, at netop EU’s udemokratiske karaktér og nedskæringspolitik nærer de nationalistiske højrekræfter. Derfor er det mere vigtigt end nogensinde, at ingen er i tvivl om, at vores EU-modstand er af en helt anden karaktér end højrefløjens. At vi faktisk ønsker et stærkt og forpligtende europæisk samarbejde på et socialt og demokratisk grundlag. Og at vi aktivt arbejder for dette sammen med venstrekræfter i Europa. Vi er også nødt til at blive skarpere på, at der er forskel på udmeldelser af EU. En udmeldelse, der bæres frem af progressive kræfter, der kræver en mere solidarisk politik end den, EU pålægger os, er noget ganske andet end en udmeldelse, der er båret frem af højrekræfter på en nationalistisk anti-migrationsagenda. Derfor kan vi ikke bare snakke om udmeldelse uden at snakke om, hvilken generel politisk udvikling, udmeldelsen er en del af. Brexit var godt nyt for alle, der ønsker et opgør med EU’s centraliserede, topstyrede og nyliberalistiske funktion. At briterne turde sige nej viser, at folkelig modstand nytter, at det er muligt at ruske op i systemet. Højrefløjens dominans understreger det meget negative faktum, at de nationalistiske kræfter vinder større og større opbakning i landene. De fremmedfjendske kræfter vil have lukket grænserne. Vi vil det modsatte, nemlig demokrati, åbenhed og solidariske løsninger. Den højreorienterede offensiv må ikke få os til at krybe i skjul og svække EU-modstanden – tværtimod. Nationalismen gror ud af frustrationen over EU’s manglende evne til at sikre fælles og bæredygtige løsninger. Brexit understregede, at venstrefløjen og de folkelige organisationer, der kærer sig om samarbejdet i Europa, er for svage og fragmenterede. Vores samarbejde i European Left slår slet ikke til – ja det er måske endda hæmmende. Mest fordi der ikke lægges kræfter i fælles analyser og løsninger på væsentlige problemer. Helt aktuelt er EU’s økonomiske diktater til Grækenland under krisen og EU’s manglende evner til at løse flygtningeopgaven. Heldigvis spirer nye tiltag, bl.a. Plan B, samarbejdet mod TTIP og CETA og det voksende faglige samarbejde. Og ikke mindst det tiltagende samarbejde blandt partierne i Norden. Brexit bør også skubbe til debatten om Enhedslistens mangeårige underprioritering af det internationale og europæiske opbygningsarbejde. Her er meget at hente. Rød+Grøn Oktober 2016 19 Tema EU og den europæiske venstrefløj I december sender Enhedslisten 12 delgerede til kongres i European Left. Kongressen er vigtig, fordi den bliver en anledning til at diskutere de enorme og hurtige forandringer, der sker i det politiske landskab i Europa – og de meget store uenigheder og forskelle, der findes på den europæiske venstrefløj. Mikael Hertoft, repræsentant for Enhedslisten i European Left Siden finanskrisen har vi set en grov nedskæringspolitik i hele Europa. Denne politik har øget fattigdommen, uligheden og arbejdsløsheden. Reformerne af arbejdsmarkedet har skabt usikkerhed om jobbet og fremtiden for millioner af mennesker. Men den har ikke ført til økonomisk vækst – tværtimod stagnerer økonomien i Europa. Det, vi har set, er en neoliberal offensiv: Finanskrisen blev ikke til et opgør med finanskapitalens skalten og valten med kreditter og uansvarlige spekulation. Tværtimod er spekulanter og finanskapital blevet ophøjet til herrer over det økonomiske system i et omfang, som sjældent er set før – og aldrig før på så globalt plan. Kan EU reformeres? I European Left er der enighed om kritikken af den politiske udvikling og EU’s neoliberale politik. En af de store successer for venstrefløjen i Europa er, at vi har formået at føre en langstrakt kampagne mod TTIP og CETA. Det er faktisk lykkedes at informere bredt og skabe en stærk folkelig modstand imod disse frihandelsaftaler, der vil cementere det neoliberale projekt. Først og fremmest i Tyskland, men også i mange andre lande. Kampen mod det yderste højre Højrefløjen i Europa vokser i disse år, både i stemmer og organisatorisk. Der er tale om en ideologisk offensiv med en stadig mere skinger fremmedfjendsk retorik. Højrefløjen kombinerer dette med en meget stærk EU-kritik, der vinder genklang hos millioner af mennesker over hele EU. Den EU-kritiske retorik er som alt andet, højrefløjen kommer med, falsk (som f.eks. Morten Messersch- midts stemmeafgivning i Europaparlamentet viser). Et af vores stærkeste argumenter mod EU er, at vi kun kan bekæmpe højrefløjens ideologiske offensiv, hvis vi viser, at vi på venstrefløjen er de reelle kritikere af EU og stiller os i spidsen for kampen mod EU’s neoliberale politik og udemokratiske funktion. Dette søger vi konsensus om i European Left på den kommende kongres. Der er også en enighed om, at EU fremmer neoliberalismen og ”ræset mod bunden” med alle sine institutioner, traktater og direktiver. Og at EU grundlæggende er udemokratisk. Men mange i European Left håber og tror imidlertid, at EU kan reformeres og drejes i retning af en mere solidarisk politik. Deres projekt er at ”genskabe Europa” gennem en stribe forslag til, hvordan EU skal føre en anden politik. Et af disse forslag er, at EU skal etablere en europæisk social og økologisk fond, som skal bruges som motor til at få EU-landene ud af krisen. Der er forslag til kongressen om, at denne fond skal være på 2 procent af bruttonationalproduktet i landene igennem 10 år. Det er enorme summer, vi snakker om. De skulle så bruges f.eks. til at støtte etableringen af arbejdspladser og produktion på økologisk basis i Grækenland. ”Et krigsredskab for de herskende klasser” Særligt de medlemmer af European Left, der kommer fra de mest kriseramte lande i Sydeuropa, ser en sådan fond som et oplagt redskab til omfordeling af midler fra rige lande til fattige lande. Enhedslisten kan dog ikke støtte forslaget. Vi frygter, at det vil få EU’s budget til at vokse kraftigt, og at EU skal få en slags skatteinddrivning. Det vil styrke EU’s magt, overnationale karakter og bureaukrati. Vi bliver ikke trygge af ord om demokratisk inddragelse af medlemslandene. En stor del af European Left går ind for en keynesiansk økonomi i EU. Unionen skal blive en motor, der bringer os ud af krisen. I forslaget til et kongresdokument er der smukke ord om at omskabe euroen fra at være ”et krigsredskab for de Tag med til EU-kritisk topmøde I november samler Enhedslisten Europas venstrefløj til en debat om initiativer for Europas fremtid og alternativer til EU’s nedskæringspolitik. Der er stadig få pladser tilbage til konferencen, der også live-streames. 20 Rød+Grøn Oktober 2016 Tobias Clausen, EU- og udenrigspolitisk sekretær Enhedslisten er sammen med det det svenske venstrefløjsparti Vänsterpartiet initiativtager til Plan B-konferencen i København. Bag indkaldelsen står mere end 40 venstrefløjsrepræsentanter fra 18 europæiske lande, heriblandt venstrefløjslederne fra Sverige, Norge, Island og Finland. Hertil kommer en række prominente venstrefløjsnavne fra toneangivende europæiske venstrefløjspartier, bl.a. HDP (Tyrkiet), Podemos (Spanien), Parti De Gauche (Frankrig) og Die Linke (Tyskland). Jagten på en fælles strategi Konferencen skal samle den europæiske venstrefløj, så vi kan formulere en strategi for et brud med euroen og den EU-dikterede nedskæringspolitik. Desuden skal vi diskutere løsninger på de mange andre udfordringer, Europa står over for i øjeblikket. Der er stærkt brug Fakta om European Left European Left (på dansk Europæisk Venstreparti) er en sammenslutning af 26 venstrefløjspartier i Europa. Heriblandt er en række store partier med parlamentarisk repræsentation: Venstrealliancen i Finland, Enhedslisten i Danmark, Die Linke i Tyskland, Det Franske Kommunistparti, Venstrepartiet i Frankrig, Izguerda Unida / PCE i Spanien, Venstreblokken Portugal, Syriza i Grækenland, Kommunistpartiet i Moldova og et stærkt, nyt socialistisk parti i Slovenien. Sammenslutningen tæller også en række mindre partier fra bl.a. Hviderusland og Tyrkiet og ti observatørpartier. Foto: Gustave Deghilage (CC BY-NC-ND 2.0) herskende klasser” til at være ”et redskab til service for den reelle økonomi”. Folkene i Europa skal tage kontrol over euroen, står der i forslaget. Problemet er, at der ikke står noget om, hvordan det skal gennemføres. Det er en trøst, men ikke tilstrækkeligt, at der i European Left er konsensus om, at det skal være frivilligt for medlemslandene, om de vil tilslutte sig euroen, og at man skal kunne melde sig ud af euroen. for europæiske lande, der er villige til at gå foran i et internationalt samarbejde, når det kommer til bl.a. lønmodtagerrettigheder, klimakrise og flygtningepolitik. Sammen med andre toneangivende venstrefløjspartier vil Enhedslisten diskutere, hvilke strategiske områder, den europæiske venstrefløj kan samles om i den kommende tid. På programmet er bl.a. diskussioner om den højreorienterede økonomiske politik, som følger med euroen og euroens rolle i gældskrisen i Syd- europa. Der bliver også tid til at diskutere konsekvenserne af det indre marked og den social dumping, som arbejdskraftens fri bevægelighed i EU har ført med sig. Du kan komme med, men skynd dig Plan B-konferencen vil være åben for medlemmer af Enhedslisten og andre interesserede lørdag den 19. november. Desværre har vi kun et begrænset antal pladser, så skynd dig at tilmelde dig, hvis du ønsker at deltage. Konferen- European Left opsamler dog ikke hele venstrefløjen i Europa. Den norske venstrefløj, Vänsterpartiet i Sverige, Socialistisk Parti i Holland, spanske Podemos, det portugisiske kommunistparti og det græske kommunistparti KKE står således udenfor samarbejdet. Derfor er venstrefløjens fraktion i Europaparlamentet, GUE-NGL, også bredere end European Left. European Left stiller sig derfor den opgave i den kommende periode at øge samarbejdet med de venstrefløjspartier, der endnu ikke er med. cen vil blive afholdt i Landstingssalen i Folketinget på Christiansborg og vil foregå på engelsk, spansk og fransk, men der vil være tolkning til dansk. Konferencen vil blive live-streamet, så bor du f.eks. i Jylland og kan ikke tage turen til København, kan du følge med på nettet. Tilmelding foregår på www.euro-planb.dk Her kan du også finde programmet og hele listen af internationale anbefalere. Rød+Grøn Oktober 2016 21 Rundt i Ø-landet Budgetforhandlinger: De gode, de onde og de virkelig grimme I landets kommuner og regioner har Liste Ø’s folkevalgte brugt den seneste tid på at forhandle om næste års budgetter. Mange steder fik forhandlingerne en lykkelig afslutning, mens forringelser udelukkede aftaler andre steder. Rød+Grøn har samlet et udpluk af budgethistorierne. Kommuner og regioner Simon Halskov, Rød+Grøn Aalborg: Ingen hjælp til reformramte Lasse P. N. Olsen, Per Clausen og Cæcilie Andersen Odense: Skatten hæves, velfærden styrkes Brian Skov Nielsen, Ulla G. Chambless og Per Berga Rasmussen Sammen med resten af rød blok har vi lavet et forlig, der hæver skatten med en velfærdsprocent. På sigt vil det tilvejebringe 300 mio. kr. til den fælles velfærd for børn, unge, ældre og handicappede. Allerede næste år henter vi 127 mio. kr. hjem til mere og bedre velfærd. Til flere pædagoger, en forstærket indsats for udsatte børn og unge og en bedre folkeskole. Vi får knap 32 mio. kr. til at investere i flere hænder på vores plejecentre og gøre noget ved uligheden i alderdom. Forliget forbedrer også muligheden for at nedbringe ledigheden, så vi får gjort noget ved uligheden. Konkret er der afsat 60 mio. kr. til f.eks. investeringer i flere sagsbehandlere og 10 mio. kr. ekstra allerede i 2017. Vores sagsbehandlere og socialrådgivere knokler hver dag. Nu får de et tiltrængt løft, der giver færre sager og dermed reel mulighed for at hjælpe de ledige videre. Der er også fundet penge til at styrke de frivillige foreninger og organisationers arbejde. 22 Rød+Grøn Oktober 2016 Budgetforhandlingerne i Aalborg afslørede desværre, at der ikke hos de øvrige partier var nogen vilje til at hjælpe de mennesker, der rammes af regeringens nye fattigdomsydelser. De fleste besparelser, som rammer de socialt udstødte, bliver fastholdt. I stedet valgte man at forære fire mio. kr. til Aalborg Erhvervsråd. Aalborgs visioner om at være en grøn foregangsby led også et afgørende nederlag. Der er stort set ikke afsat nogen penge til grønne investeringer og udviklingen af den kollektive trafik bliver sat i stå. Hertil kommer, at de foreslåede besparelser på skoleområdet stort set opretholdes. Vi foreslog forgæves, at forringelserne på driften i folkeskolen blev fjernet ved at reducere anlægsbudgettet og ved at udvide servicerammen med de 10 mio. kr., som i budgetforslaget trækkes ud af driften for at give skolerne mulighed for at bruge deres opsparede midler. Dette ville ligge i direkte forlængelse af KL’s opfordring om at flytte penge fra anlæg til drift. Vejle: Skatten fastholdes og serviceniveauet hæves Lasse Egelund Vores vigtigste princip, at afvise den mindste forringelse samt støtte den mindste forbedring i serviceniveauet, er opfyldt i budgetforliget. Vi havde også krav om, at skatter og afgifter ikke skulle falde. Alle disse forudsætninger blev opfyldt, og derfor gik vi med i aftalen. Vi bruger årligt over 25 mio. kr. mere på tiltag, der øger kommunens serviceniveau. Mange af Enhedslistens mærkesager er indeholdt i forbedringerne. Det opsøgende sociale arbejde fortsætter, herunder gadesygeplejersken, spor18, en pulje til socialt arbejde og ungepensionatet. Folkeskolen styrkes med 20 millioner ekstra. Dog vil det pga. af øget elevindtag ikke betyde et øget forbrug per elev, så Vej- les folkeskoler forringes reelt. Men 20 millioner fjerner størstedelen af forringelsen. Vi kunne have ønsket os flere midler mange steder, der er for eksempel over én milliard kr. i kommunens opsparing, så der er i stor grad muligheder for at bringe Vejle kommune meget længere frem på serviceniveauet. København: Ungdomsboliger, sociale normeringer og øget tilgængelighed Rikke Lauritzen I hovedstaden gik Enhedslisten med i budgetaftalen, der giver nogle klare forbedringer for københavnerne. Vi har sikret over 80 mio. kr. til ungdomsboliger, og der gives 30 mio. kr. ekstra til børnehaver med social slagside, så de får flere voksne per barn. Cyklerne og den kollektive trafik prioriteres frem for bilerne i form af udbygning af cykelstier og nye busruter. En stor mangel er vores ønske om mere tid til forberedelse for lærerne. Til gengæld fortsætter renoveringen af folkeskolerne, ligesom 17 legepladser på skoler og daginstitutioner skal renoveres. Fortov, cykelstier og veje bliver også reno- veret. Vi har også langt om længe fået penge til tilgængelighed for mennesker med handicap, så byens rum for alvor kan blive for alle. Mange projekter, der stod til at lukke er blevet reddet. Heriblandt er Byoasen, Sjællandsgade Bad, Ungdomshuset, Folkets Hus, Snabslanten, Gadepulsen, Linie 14, Morgencafeen, Reden, Fakti, Thorvaldsen og Settlementet. Holbæk: Gigantiske velfærdsbesparelser og gaver til erhvervslivet Karen Thestrup Clausen Aarhus: Solidt løft til voksne med handicap og mod fattigdom Maria Sloth, Jette Jensen og Peter Hegner Bonfils Enhedslisten har sat kraftige rød-grønne aftryk på budgetforliget i Aarhus. Det er et forlig, der over fire år giver 1,3 milliarder kr. ekstra til de store velfærdsområder. Der er afsat 54 mio. kr. ekstra om året til voksne med handicap. Der bevilges aflastning af pårørende til demente, og der gives et særligt ferietilbud til ældre med handicap. Vi har fået de andre partier med på at afbøde den voksende fattigdom i vores by. Der bliver oprettet en række ordinære småjob til de kontanthjælpsmodtagere, der står til at blive ramt af 225 timers-reglen. Det kan redde en hel del aarhusianske familier fra truende fattigdom. Enhedslisten har fået penge til en klimaplan og 10 mio. kr. til skovrejsning, som dobles op af Aarhus Vand. Det er til rigtig stor gavn for biodiversitet og klimaet. På kulturområdet sikres penge til bl.a. Kvindehuset, Museum Ovartaci, Ungdomskulturhus, De Splittergale og Stadsarkivet. Og så har vi fundet penge til cykelstier i midtbyen og trafiksanering i Latinerkvarteret. For tredje år i træk blev Enhedslisten holdt ude af budgetforhandlingerne i Holbæk. Det endte med et budgetforliget mellem Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, der indeholder besparelser for i alt 195,8 mio. kr. i 2017. I 2018 lægges der op til at spare 238,6 mio. kr. Også i år fremlagde Enhedslisten et selvstændigt budgetforslag. Som altid fik vi at vide, at det var urealistisk og uansvarligt. Men havde vi gennemført de forslag, som vi stillede de forrige år, havde kommunen haft omkring 80 mio. kr. mere i skatteindtægter. Desværre har et massivt flertal sagt nej til små skattestigninger og dermed fjernet grundlaget for at bevare velfærden. Byrådet har til gengæld givet erhvervslivet ga- Region Hovedstaden: Langt fra godt nok Susanne Langer og Tormod Olsen Enhedslisten er ikke med i budgetaftalen, der nedlægger 900 stillinger ud af omkring 38.000 i regionen. Oven i det skal personalet endnu engang løbe to procent hurtigere, som følge af kravet om øget produktivitet. Partierne har lyttet til vores kritik af den voksende leasinggæld. Der investeres i stedet for at lease nyt apparatur, og der afdrages på ver. Dækningsbidraget og gebyret for byggesagsbehandlingen afskaffes, og støtten til erhvervsrådets arbejde øges. Kommunen har betalt adskillige erhvervsrejser til Kina – uden udsigt til nogen gevinst for andre end dem, der har en virksomhed, som ønsker at sende produktionen ud af landet. leasinggælden, hvis der er penge til overs. Det er godt, at der ikke spares helt så meget på psykiatrien, medicinske senge, jordemoderkonsultationer, akutklinikker og Ernæringsenheden på Rigshospitalet, som der var lagt op til. Men der er stadig tale om forringelser, som vil kunne mærkes. Regionens kollektive trafik i var truet af besparelser på omkring 40 mio. kr. Enhedslisten foreslog at finde pengene ved at reducere bl.a. støtten til erhvervslivet og forlod budgetforhandlingerne, da der ikke var flertal for det. Aftalepartierne har reduceret besparelserne til 18,7 mio. kr. Men besparelsen vil stadig betyde en alvorlig forringelse af den kollektive trafik. Rød+Grøn Oktober 2016 23 Rundt i Ø-landet “Det griber om sig” Carina Bruhn er egentlig ret ny i Enhedslisten, men allerede veteran i den endnu nyere Vejen-afdeling. Selv om afdelingen endnu ikke er fyldt et år, har den formået at komme på forsiden af JydskeVestkysten to gange. Vejen Nina Ericsson, Rød+Grøn Første gang var efter velfærdsdemonstrationen 12. maj, hvor 80 personer var samlet til demonstration i Vejen. Der bor godt 9000 mennesker i byen, og kommunen er dybt mørkeblå. Så at samle 80 mennesker til demo er en stor præstation. – Vi vidste, at vi ville være med til velfærdsprotesterne, så vi klikkede lidt rundt på Velfærdsalliancens hjemmeside. Det var helt nyt for os alle sammen, men vi satte os bare ned og lavede en li- »Det griber om sig. Det er som om, det giver mere og mere energi for hver gang, vi laver noget fedt sammen. Og det bliver i øvrigt også lettere for hver gang, fordi vi får erfaring og ikke skal starte fra nul hver gang, forklarer Carina.« Carina Bruhn 24 Rød+Grøn Oktober 2016 ste over, hvem vi kunne invitere med: SUF, S, SF, den lokale lærerforening, FOA, 3F, LO’s kommuneudvalg, folkeskoler, gymnasier, handelsskoler, fortæller Carina. Samarbejde er nøgleordet Vejen-afdelingen inviterede bredt ud til et planlægningsmøde, og der dukkede mange op. Forinden havde de sendt nogle medlemmer til møde med Velfærdsalliancen for at blive klædt på til opgaven. På planlægningsmødet blev der spist kage og lavet arbejdsgrupper. Nogle skulle male bannere, nogle skulle søge tilladelser, nogle skulle sørge for talere og musikalske indslag. Der blev også lavet en flyer. – Vi stod klar i ugerne op til demoen. Vi var på gaden med flyeren både til 1. maj, til Vejen by night og i hverdagene. Det er vigtigt, at man gør plads til alle og holder hinanden oppe. Man skal skiftes til at bage kage, og der skal være plads til at tage børnene med, pointerer Carina. Efter succesen med de 80 mennesker til demo 12. maj, var afdelingen ikke i tvivl om, at de også skulle arrangere demonstration den 15. september. – Det griber om sig. Det er som om, det giver mere og mere energi for hver gang, vi laver noget fedt sammen. Og det bliver i øvrigt også lettere for hver gang, fordi vi får erfaring og ikke skal starte fra nul hver gang, forklarer Carina. – Samarbejde er nøgleordet. Vi har fra begyndelsen rakt ud til de andre røde partier, til fagbevægelsen, til DUI Leg og Virke og hvem vi ellers har kunnet få fat i. Det har også sat fut i de andre, og det lader til, at de er glade for os, selv om vi vel egentlig er en konkurrent til de andre røde partier, når vi næste år stiller op til kommunalvalget. Klædt af til skindet En anden nøgle til Vejen-afdelingens succes er mødekulturen. De har fra begyndelsen haft børn med til møderne, og de begynder altid med aftensmad. – Det er simpelthen lettere at komme til møde, når ungerne glæder sig til at lege sammen igen, erfarer Carina. Hun er selv enlig mor til tre børn, så det betyder meget for hendes muligheder for at være aktiv, at børnene kan være med. Den ældste på 16 år er selv blevet medlem af SUF og Enhedslisten. Vejen-afdelingen har fra mange kanter oplevet stor opbakning til deres arbejde. Carina prøvede nærmest lidt for sjov at skrive til Jan Hoby fra Velfærdsalliancen og høre, om han ville komme forbi og fortælle. Enhedslisten i Vejen kom for nyligt på forsiden af JydskeVestkysten, da vores lokale folketingskandidat, Maya Ryom Nielsen, illustrerede fattigdomsydelserne ved at klæde sig af til skindet midt på byens torv. Feminist [femi´nisd] substantiv, fælleskøn Enhver person, der tror på social, politisk og økonomisk lighed mellem alle køn – uanset race, etnicitet, socioøkonomisk klasse, religion, evne og seksuel orientering. Feminismisequality.com Derfor er vi feminister Enhedslisten er et feministisk parti, og derfor skal vi på årsmødet i 2017 vedtage et feministisk delprogram. Rød+Grøn har bedt to medlemmer fortælle om deres syn på feminisme. Feminisme Nina Ericsson, Rød+Grøn Mikael Hertoft Astrid Vang Hansen Aktivismen blomstrer Østerbro Frederiksberg Folk i Enhedslisten nøjes ikke med at være partimedlemmer. De er aktive på et utal af måder i bevægelser og foreninger, der på hver deres måde gør verden en lille smule bedre. Hvorfor er du feminist? - Fordi jeg er socialist. Jeg ønsker, at kvinder skal være frie, lige og stærke. Som Marx sagde: Et folk, der undertrykker andre folk, kan ikke være frit. Vi mænd er ikke frie, så længe vi undertrykker kvinderne. Hvad er feminisme for dig? - Feminisme er et revolutionært projekt, der handler om frigørelse og demokrati. Vi skal forandre vores samfund grundlæggende. Det vil også sige måden, vi bor og lever sammen på. Man kan ikke have virkeligt demokrati og frihed for alle, hvis folk udsættes for diskrimination og undertrykkelse. Når feminisme er et godt ord, er det fordi, det er mænd, som dominerer samfundet i dag. Derfor er det kvinder, som først og fremmest har interesse i at gøre op med kønsrollerne. Målet er, at køn får samme betydning som fregner. Nemlig ingen. Rød+Grøn sætter hver måned medlemmer stævne og hører om det sted, hvor de er aktivister. Vil du præsentere det projekt, du lægger kræfter i? Så skriv til nina@enhedslisten.dk. – Til min store overraskelse dukkede han op. Siden har vi haft både Rune Lund og Henning Hyllested fra Enhedslistens folketingsgruppe på besøg, siger hun. For nylig kom aktivisterne fra Enhedslisten Vejen igen på forsiden af JydskeVestkysten. Det skete, da de 1. oktober sammen med SF protesterede imod, at fattigdomsydelserne og kontanthjælpsloftet klæder folk af til skindet. Enhedslistens lokale folketingskandidat, Maya Ryom Nielsen, illustrerede problemstillingen ved at klæde sig af til skindet midt på torvet, mens andre fra afdelingen stod med protestskilte. Hvordan kan vi blive et mere feministisk parti? - Vi har en konservativ, gammeldags praksis. Rødstrømpebevægelsen lykkedes med at få aktiveret rigtig mange ved at lave kvindegrupper og ved at gøre det personlige politisk. De erfaringer er værd at studere. Aktiviteter, der inddrager hele familien, vil være en udstrakt hånd til kvinderne. Det har vi erfaringer med fra bl.a. sommerlejre, seminarer og afdelingsaktiviteter. Hvordan bliver vi bedre til at praktisere feminisme i Enhedslisten? - Hvide heteroseksuelle mænd over 30 år dominerer i dag Enhedslisten på alle niveauer. Formen på vores aktiviteter giver netop denne gruppe bedst mulighed for at blive hørt. En feministisk praksis handler om, at partiet skal afspejle befolkningens køn, alder, uddannelse, etnicitet, seksualitet osv. Der findes ikke én opskrift, men et af de vigtigste redskaber er, at de undertrykte selv organiserer sig inden for partiet, styrker hinanden og stiller krav. Et spændende tiltag kunne være et kvindemøde på hvert årsmøde. Rød+Grøn Oktober 2016 25 Rundt i Ø-landet Landskontorets nye leder kender allerede butikken Mette Grimstrup er sat til at lede slagets gang på Enhedslistens landskontor. Rød+Grøn har mødt Mette til en snak om, hvad hun skal lave, og hvor organisationen er på vej hen. Landskontoret Simon Halskov, Rød+Grøn Hvordan er du blevet socialist og medlem af Enhedslisten? - Socialist har jeg nok altid været. Men jeg blev medlem af Enhedslisten i 2001, efter World Trade Center, faktisk. Da gik det pludselig op for mig, at ”Gud, det er jo ikke de rigtige mennesker, der bestemmer – det kan jo gå helt galt!”. Jeg måtte gøre noget, så jeg meldte mig ind i Enhedslisten og alt andet, der kunne krybe og kravle og gå på venstrefløjen. Fra fredsbevægelser til feministiske aktionsgrupper. Det var en lidt sen vækkelse men til gengæld meget intensiv de første år. Jeg var også med til at arrangere de første store demoer på universitetet, da der kom nedskæringer med Foghs blå regering. Du har faktisk arbejdet på Landskontoret i de seneste syv år, hvor du har lavet lidt af hvert. Hvordan har Landskontoret æn- dret sig, siden du første gang trådte ind ad døren? - Da jeg startede, blev vi opnormeret fra tre til fire ansatte. Det var jo helt crazy dengang! Vi sad på nogle gamle, støvede kontorer i nogle rodebunker, løb rundt om os selv og hinanden og knoklede løs. Og så kom det kæmpe opsving før valget i 2011. Det væltede ind med nye medlemmer, og vi havde faktisk ikke ressourcerne til at følge med. Så vi var bare allesammen totalt smadrede, men også vilde af begejstring over udviklingen. Og så kom valget… - Ja, med valget i 2011 kom det store spring herinde. Vi fik en helt anden organisation, med en sekretariatsleder og en mere professionaliseret arbejdsgang. Vi blev en rigtig arbejdsplads, så at sige. Samtidig blev der gennemført en kæmpe ombygning af Studiestræde 24. Vi gik fra at hænge i med det yderste af neglene, mens alting rodede, til også at have ressourcer til udviklingsarbejdet. Her har Organisations- teamet spillet en kæmpe rolle i forhold til at flytte partiet nye steder hen. Og så har vi jo, med vokseværket, fået en masse gode folk ind. Jeg hører af og til partikammerater sige: ”Hvad laver de overhovedet inde på Landskontoret i København?”. Tror du, det er sivet ordentligt ud i alle afkroge af landet, at man har fået sådan en styrkelse herinde? - Både ja og nej. Jeg håber og tror, at folk kan mærke, at vi kan nogle flere ting nu, og at tingene virker bedre. Der er blevet opbygget netværk, og der sættes en masse aktiviteter i gang rundt omkring i landet. F.eks. kurser og træf, som rigtig mange medlemmer kan bruge til noget. Men vi kan helt sikkert stadig blive bedre. Men som bataljen om økonomien for nogle år siden viste, så kræver det simpelthen også bare flere ressourcer at være blevet større. Et så kompliceret maskineri som Enhedslisten kræver en vis mængde administration for at kunne fungere. Du har arbejdet som sekretariatsleder et par måneder nu. Hvordan adskiller dit nuværende arbejde sig fra det, du lavede tidligere som organisationssekretær? - På en eller anden led er ringen sluttet. For da jeg startede, lavede vi allesammen alting, og alle »Et af de tiltag, der for alvor kommer til at rykke vores parti fremad, er ansættelsen af regionssekretærer i hele landet. De kan hjælpe os med at få vores arbejde til at spille sammen med de ting, afdelingerne og regionsbestyrelserne knokler med.« Mette Grimstrup. 26 Rød+Grøn Oktober 2016 HOVEDBESTYRELSEN Feminismearbejdet i fokus havde et lidt diffust ansvar for alting. Sådan lidt groft sagt. Hvis lokalhjemmesiderne gik ned, eller hvis forretningsudvalget ikke fik deres referat, så væltede opgaven og ansvaret rundt på os allesammen. Da vi blev flere, blev vi mere specialiserede, hvilket jo også betød, at stressniveauet faldt. Man vidste præcis, hvad man havde ansvaret for, og at nogle andre tog sig af alt det andet. Nu sidder jeg igen lidt med det hele, men på en helt anden måde, heldigvis. Jeg kan uddelegere og vide, at andre har styr på tingene. Og ansvaret er formaliseret. Det betyder alverden. Enhedslistens organisation er jo ganske omfattende og kringelkroget. Det kan ikke være let at sidde i din stol og skulle have det samlede overblik. Men alt andet lige må det være en fordel, at du har været medlem 15 år og arbejdet i ”orkanens øje” i syv år? - At jeg har været her på et tidspunkt, hvor vi var så få, betyder i hvert fald, at jeg har været inde over rigtig mange forskellige ting. Det giver helt klart en vis styrke at kende historikken. At man selv har siddet med mange af opgaverne og kender udfordringerne. Men jeg tror samtidig, at det var rigtig godt, at der efter valget i 2011 kom en sekretariatsleder udefra, fordi der også ligger en styrke i at se på tingene med andre øjne. Lige nu tror jeg dog det er meget godt, at der bare sidder en, som kender butikken. Jeg er ikke den, der kommer ind og laver det hele om med lean-systemer. Jeg satser mere på at få møffet biksen i en lidt smartere retning med et lille skridt ad gangen. Hvad er de næste større projekter i landsorganisationen i de kommende år? - Et af de tiltag, der for alvor kommer til at rykke vores parti fremad, er ansættelsen af regionssekretærer i hele landet. De kan hjælpe os med at få vores arbejde til at spille sammen med de ting, afdelingerne og regionsbestyrelserne knokler med. Det er helt nødvendigt med lokale input, når vi skal diskutere, hvad vi fra centralt hold skal bruge kræfterne på. - Og så passer det mig rigtig godt, at jeg er blevet ansat i et feministisk år i Enhedslisten. Vi skal simpelthen knække koden i forhold til, hvordan vi får flere kvinder valgt ind. Det duer jo ikke, at vi som feministisk parti trækker den samlede andel af valgte kvinder ned, det er helt skørt! Vi er også et meget hvidt parti. Hvordan når vi ud til folk med anden etnisk baggrund end dansk? Begge dele kræver, at vi måske prøver at tænke og agere på en anden måde end vi plejer, og dét er jo altid en interessant øvelse at give sig i kast med. Vikardækning i Folketinget, feminisme og partiskat var i fokus på hovedbestyrelsesmødet den 8. oktober. Vi startede med en redegørelse fra Forretningsudvalget for forløbet i forbindelse med udskiftning af vikar ved Eva Flyvholms kommende barsel. Der var her besøg af Jonathan Simmel og efterfølgende debat. Konklusionen blev, at Forretningsudvalgets redegørelse blev taget til efterretning. Yderligere informationer kan fortsat findes på Netforum. Feministisk delprogram i støbeskeen Et udkast til en arbejdsplan, som arbejdsgruppen bag feminismeseminaret har lavet, blev også drøftet. Seminaret blev afviklet den 17. september og åbnede med oplæg fra vores politiske ordfører og ligestillingsordfører, Pernille Skipper. Derudover bød seminaret på workshops, debat og gæstetalere fra blandt andet Sverige. Der er kommet en masse rigtig godt materiale ud af seminaret, som den netop nedsatte skrivegruppe arbejder videre med. Det endelige resultat – et udkast til vores kommende feministiske delprogram – kommer ud i det nye år i god til inden årsmødet. Der var på seminaret også interesse for partiets interne feministiske praksis. Der nedsættes en arbejdsgruppe separat fra skrivegruppen, der skal arbejde med det. Man skal ikke tabe penge på partiarbejde Hovedbestyrelsen drøftede også partiskatteregler. Der blev fremlagt et udkast til kommende regler, der er udarbejdet af Hovedbestyrelsens partiskattegruppe. De nye partiskatteregler gælder fra næste kommunalvalg, og kompetencen til at vurdere og nedsætte partiskat vil herefter ligge i Enhedslistens forretningsudvalg. Man vil have mulighed for at frikøbe en dag om ugen, og Forretningsudvalget har mulighed for at træffe afgørelse om andet i særlige tilfælde. Hovedreglen er, at man ikke må tabe penge på at repræsentere Enhedslisten i kommunalbestyrelser. Der blev på mødet nedsat en skrivegruppe, der skal lave et udkast under titlen ”Hvad vil Enhedslisten”, et papir, der skal kortlægge vores retning og pejlemærker på sigt. Til sidst var der fremvisning af forskellige forslag til partiets grafisk udtryk, og der blev valgt nogle retningslinjer for det videre arbejde. Maja Wolff Albrechtsen Medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse Et alternativ til konkurrencestaten Hvad skal vi leve af - på vej til socialismen? Hvordan skal vi leve i vores lokale og globale samfund? 30 timers arbejdsuge er et aktuelt mål. Hvordan understøtter vi en demokratisk, rød-grøn udvikling gennem parlamentarisk arbejde i Folketing, regioner og kommuner? Enhedslistens hovedbestyrelse har vedtaget et produktionspolitisk delprogram. Politisk Økonomisk Udvalg arbejder med forslag til omstilling af produktion og service inden for flere sektorer. Vi skal have skærpet vores politik. Vi skal kunne svare for os. I den forbindelse er der arrangeret følgende debatrække, hvor Per Bregengaard fra Politisk Økonomisk Udvalg kommer med oplæg. • Esbjerg: 14. november kl. 19.-21. 3F-Transport, Nyhavnsgade 25. • Nykøbing Falster: 15. november kl. 19-21.30. Kulturforsyningen, Voldgade 1. • Hvidovre: 23. november kl. 19.30 - 21.30. Rytterskolen, Hvidovre Kirkeplads 1. • Aarhus: 29. november, kl. 19-21. Risskov Bibliotek, Salen, Fortebakken 1, Risskov Rød+Grøn Oktober 2016 27 Debat Indlæg til debatten må højst fylde 2.000 enheder (inkl. mellemrum). Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller returnere indlæg, der overskrider denne grænse. Fremhævelser i teksten markeres udelukkende med kursiv. Forfatterens navn angives med navn og Enhedsliste-afdeling, evt. tillidshverv i Enhedslisten. Indlæg bringes så vidt muligt i det førstkommende nummer, efter det er modtaget. Redaktionen Emne Hvor går grænsen? I den verserende sag om Jonathan Simmel, rejser der sig mange spørgsmål. Især om den specifikke interne proces. De fortjener bestemt svar fra FU, FTG og andre implicerede. Men for mig, rejser der sig yderligere spørgsmål om hvor tæt en kammerat med tillidshverv skal holde sig er nedfæstet i vores principprogram, og ikke har medført samme pres fra ledelsen i partiet, til at de medlemmer skulle trække sig. Tilsyneladende tværtimod. For man har jo tacklet medierne korrekt. Men er det medierne der kommer til at sætte en god dagsorden for hvordan vi vil ændre Danmark, til et grønt og socialistisk demokrati? Nej. til principprogrammet. Eller om man hellere skal holde sig til Kandidathåndbogen og pressekontorets råd, der passer bedre ind i mediebilledet? Det lader alt for ofte til at være det sidste. Ved gentagne spørgsmål om overtagelse af ejendomsretten til produktionsmidlerne i Danmark, har adskillige Folketingsmedlemmer svaret udenom, eller modsat, i debat efter debat gennem mange år. Dette Så lad os stoppe med at presse gode og ærlige kammerater ud, og i stedet faktisk holde os til et forsvar for principprogrammet. I ved, ligesom Jonathan faktisk gjorde. Og som os der har lagt urafstemningsstemmer til, vidste han ville gøre. Støt ham nu, i stedet for at presse ham ud og derefter offentligt undsige ham. Så til Jonathan: Stil nu op igen, tag din plads i Folketinget. Klaus Münster, Nordvest Hvad sker der med Jonathan Simmel? Jeg fik fornylig en ubehagelig smag i munden. Det skyldtes at jeg hørte at Jonathan Simmel, der efter planen skulle være barselsvikar i folketinget, var blevet presset (opfordret?) til at trække sig. Nyheden kom kort efter at jeg i TV-avisen havde set at Labours parlamentsgruppe i England forsøgte at presse formanden Jeremy Corbyn til at trække sig da han efter deres holdning var for rød. At en masse gamle Tony Blair støtter kunne finde på den slags kommer ikke bag på mig, men at noget lignende (i meget mindre målestok selvfølgelig) er sket i Enhedslisten ryster mig noget. Som jeg har forstået det skyldtes det at Jonathan ikke har udelukket faring fra den internationale arbejderklasses kamp for socialisme. Noget jeg kunne forestille mig andre i folketingsgruppen var enig i. Og derfor næppe noget der kan retfærdiggøre at man tilsidesætter gentagne årsmøders beslutninger om at stille Jonathan op som nummer 3 i sjællandskredsen. Jeg er så heldig at jeg har haft fornøjelsen at arbejde sammen med Jonathan i det faglige landsudvalg og i vores forsøg på at opstarte et netværk for bygningsarbejdere i Enhedslisten. Gennem det arbejde har jeg erfaret at Jonathan ikke bare er en dygtig organisator, men også en vigtig politisk stemme i Enhedslisten, der ærligt tør sige sin mening, lige meget hvem han står overfor. Altså sådan en person man gerne vil have som tillidsmand på sin ar- at en revolution muligvis i sjældne tilfælde skal forsvares med våben. Altså lige som i Rusland 8. marts og 9. november 1917, Spanien 1936, Portugal 1974, Chile 1973 osv. Dette er måske ikke pressestof, men ikke des do mindre en væsentlig er- bejdsplads (hvilket han vist også er blevet valgt til nogle gange). Jeg skal derfor opfordre ledelsen til at respektere medlemsdemokratiet og at de, sammen med en undskyldning, opfordrer Jonathan til at tage imod vikariatet. Lasse Bertelsen, Holbæk Udtalelse fra Enhedslisten Nordvests bestyrelse Bestyrelsen i Enhedslisten Nordvest Udtalelse fra Enhedslisten Aarhus’ bestyrelse Bestyrelsen i Enhedslisten Aarhus Vi er meget forundrede over den historie, der kom ud i DRs nyheder den 9. september om Jonathan Simmels fratræden som suppleant for Eva Flyvholm i Folketinget. Samt den efterfølgende debat på Facebook, hvor nogle citater har været fremlagt. I de fremlagte citater kan vi ikke finde noget der ”strider mod Enhedslistens grundlæggende værdier, vores politik og er uacceptabelt”, som Pernille Skipper udtaler. På samme vis stiller vi os uforstående over for, at Jonathan på nogen måde skulle have anfægtet ”Enhedslistens demokratiske grundsynspunkter”. Derfor er vi også helt uforstående overfor, at Jonathan har følt sig nødsaget til at trække sig. Vi respekterer det naturligvis til fulde, hvis det er Jonathans eget valg. Men vi synes ikke, det lyder godt, at kan28 Rød+Grøn Oktober 2016 didater i Enhedslistens trækker sig, efter hvad DR nyheder betegner som en kammeratlig samtale med vores politiske ordfører. Er der tvivl, bør beslutninger om hvilke af vores kandidater, der skal repræsentere os i Folketinget træffes af ledelsen og ikke gennem samtaler i folketingsgruppen. Derfor er det også meget uheldigt, når den politiske ordfører går i pressen med en offentlig irettesættelse af en kandidat, uden at dette er besluttet i hovedbestyrelsen. Vi håber på en forklaring af forløbet og en forklaring på, hvad der menes med, at de ovennævnte synspunkter strider mod Enhedslistens grundlæggende politik og vores demokratiske grundsynspunkter. Kan der ikke gives tilfredsstillende forklaringer på det, synes vi HB skal opfordre Jonathan til at genoverveje sin beslutning. Som mange andre medlemmer i partiet, er vi forundrede over den historie, der har udspillet sig i medierne d. 9/9 om Jonathan Simmels fratræden som suppleant for Eva Flyvholm i folketinget. Uden at kende til indholdet af den artikel som nu forbliver upubliceret, kan vi i de publicerede citater ikke finde noget der som Pernille Skipper udtaler: ”strider mod Enhedslistens grundlæggende værdier, vores politik og er uacceptabelt.” På samme vis stiller vi os uforstående over for, at Jonathan på nogen måde skulle have anfægtet ”Enhedslistens demokratiske grundsynspunkter”. På den baggrund syntes vi at det er bekymrende, at vores politiske ordfører føler behov for offentligt, at tage skarp afstand fra den fremlagte udtalelse. Mens vi til fulde respekterer Jonathans valg, mener vi ikke at det er i Enhedslistens ånd, at kandidater trækker sig, efter hvad DR nyheder betegner som en kammerat- lig samtale med vores politiske ordfører. Beslutninger om hvilke af vores kandidater der skal repræsentere os i folketinget bør træffes af ledelsen og ikke gennem samtaler i folketingsgruppen. Det må stå klart, at et hvert demokratisk parti må stå fast, på befolkningens ret til at forsvare sig selv, i udøvelsen af sin demokratisk etablerede vilje, imod voldelige angreb - udefra såvel som indefra. Som Jonathan bliver citeret for i artiklen: ” findes der [selvfølgelig] situationer, som kan opstå, hvor det vil være acceptabelt. Men i dagens samfund vil det være en helt absurd tankegang at tro, at man skulle til at slås på den måde”. Lige som Jonathan i interviewet gjorde klart er dette både en hypotetisk og teoretisk diskussion. Vi håber på en forklaring af forløbet og en forklaring på, hvad der menes med, at de ovennævnte synspunkter strider mod Enhedslistens grundlæggende politik og vores demokratiske grundsynspunkter. Om proces Efter Simmel-sagen – vi må trække en streg! Reinout Bosch, Nordvest Hans Jørgen Vad, Aarhus Siden den 9. sep. har der kørt en livlig debat på Facebook, om Jonathan Simmels tilbagetræden som suppleant for Eva Flyholm. De papirer som FU har fremlagt i sagen, rejser desværre flere spørgsmål end de formår at besvare. Det indtryk som det efterlader er, at FU har taget den drastiske beslutning, at opfordre Jonathan til at trække sig som suppleant, på baggrund af frygten for hvilket spin pressen ville køre på hans udtalelser. Man burde ellers tro at pressekontoret var i stand til at håndtere en sådan sag, som alle vidste, at der var chance for kunne opstå. I stedet for at forsvare en kammerat mod fordrejninger af hans udsagn, valgte man at tage afstand fra Jonathan, der ellers nyder bred opbakning i partiet til sit folketings kandidatur. Det vækker stor undren hvordan FU har besluttet at håndtere sagen indadtil. Ud fra et nedskrevet ønske om ”undlade at holde historien kørende,” formår man at tilstå, at ville misinformere HB ved at: ”det udadtil (inkl. til HB) bliver præsenteret uden omtale af opfordringerne fra FU” (til at Jonathan skulle trække sig.). Ligeledes er det et mysterium hvorfor FU i sine dokumenter til HB fremlægger en e-mail fra Jonathan, hvori han stiller afgørende spørgsmål til sagen, for derefter at lade spørgsmålene stå ubesvaret. Ligesom man lader Jonathans kommentarer til FU’s redegørelse hvori der bliver fremdraget vigtige uenigheder om forløbet stå ubesvaret. Gennem dette hemmelighedskræmmeri og tilbageholden af svar sikrer man netop en fortsat debat, frem for ved en åben redegørelse at få lukket diskussionen. For hvorfor måtte HB og resten af partiet ikke kende til denne beslutning? Og ligger der mere i beslutningen end frygten for at det: ”hvis DR som forventet skriver om sagen […] vil blive udnyttet til at så tvivl om Enhedslistens forhold til demokrati”. Eller mener man faktisk at Jonathans udtalelser anfægter Enhedslistens grundlæggende demokratiske værdier, som det er blevet præsenteret på DR? Det er ikke faldet i god jord ude i Enhedslisten, at en snæver kreds i toppen har villet presse Jonathan Simmel (JS) ud som folketingsvikar. Både forsøget på at camouflere det som hans egen beslutning og en overtrædelse af PP er faldet til jorden. Det første var ganske enkelt for naivt lige efter Jonathan havde opsagt sit job. Og det andet faldt jo med et brag, da det blev lagt frem, hvad han faktisk havde sagt. For så var der var ikke fugls føde på sagen. Mig bekendt er der ikke en gang gjort et forsøg på at påvise en modstrid med PP – citat for citat. Derfor burde sagen være klar – JS bør tiltræde som vikar. Det er selvfølgelig hans egen beslutning, men det må HB (som først holder møde efter deadline) i det mindste opfordre til. Hvordan skal man ellers kunne have tillid til demokratiet i EL? Dette spørgsmål er helt afgørende af flere grunde. Dels for at holde fast i vores nuværende medlemmer, hvor flere har talt om at melde sig ud. Men også ift. nye, som ikke kan føle sig tiltrukket af et parti, som ikke har styr på sit interne demokrati. Dette er ikke noget luksus-problem, som kan affærdiges med, at demokratihensyn må vige for hensynet til god presseomtale. Skal der ikke mere til for at gradbøje ”demokrati” i en situation, hvor vi ikke har særlig megen magt – hvordan vil det så gå med demokratiet den dag, hvor vi eventuelt får langt større magt? Her bryder jeg mig ikke om en stil, hvor vores politiske ordfører kan dømme en anden partikammerat (som hun i øvrigt er uenig med på flere andre områder) ude – uden noget mandat, for slet ikke at tale om begrundelse eller dokumentation. Jeg har i denne debat været meget klar på, at det ikke drejer sig om, at der skal rulle hoveder. Men at vi derimod får fastholdt vores procedurer, så den slags ikke kan lade sig gøre. Det må være en opgave for HB at sikre det. Ikke som det ”magtfulde” HB – men som det demokratiske HB. Svar fra Forretningsudvalget Enhedslistens forretningsudvalg har skrevet en redegørelse til hovedbestyrelsen om forløbet omkring Jonathan Simmels beslutning om at trække sig fra opgaven som vikar for Eva Flyvholm under hendes barselsorlov. Orienteringen er sendt til hovedbestyrelsen og lagt på Enhedslistens Netforum. Her kan man også finde Jonathan Simmels egen redegørelse og kommentarer til forretningsudvalgets redegørelse. Aktiv dødshjælp – en folkeret Niels Peter Agger, Frederiksberg Er det ikke på tide, at partiet/ folketingsgruppen genovervejer den negative holdning til aktiv dødshjælp? 79 % af befolkningen går ind for afkriminalisering, 7 % er imod - vores toppolitikere. 12% ved ikke. 50 % udsiger, at de selv vil hjælpe terminal nærtstående, der ønsker livs afslutning . (Aktuel TV 2 undersøgelse ud fra aktuelle skandalesager.) Californien/Canada har lige lovliggjort lægeassisteret selvmord – 5 europæiske stater har regelsatte ordninger. Selvmordstu- risme. Alternativet, de Radikale, Liberal-og Venstreungdom m.v. går ind for lovliggørelse. Tiden med at gemme sig moralsk bag Det Etiske Råd/ lægemagten/ kristendoms kirken er for længst overstået. Der er behov for et parti, der tør fremsætter lovforslag om legalisering og et forsvarligt regelsæt – som i Holland. Er det ikke os? Vil gerne hjælpe. Vigtigt folketingsvalg tema – hvis vi tør være fremtidsorienteret. Døden er jo faktisk også et planetvilkår for os socialister. Digitalisering i skolesystemet Pernille Junie Pedersen, Fredericia Som HF-studerende møder jeg dagligt bagsiden af digitaliseringsmedaljen. Der bruges meget dyrebar undervisningstid på at få elektronikken til at virke. Der er altid et eller andet galt. I fag hvor der anvendes i-bøger, er der et flertal af elever, som ikke kan læse lektier, enten fordi i-bogen eller deres login ikke virker. Servere går ned og undervisningsmateriale går tabt. Elever fortæller om PC´er, der går ned midt under terminsprøver eller skriftlige eksamener. I matematik anvendes programmet Maple. Man plotter alt ind i Maple, som regner det hele ud. Tavleundervisningen er gået af fløjten. Der er simpelthen ikke lektioner til det hele og Maple er så avanceret at lære og det tager tid. Vi lærer ikke matematik, vi lærer et PC program, som kan matematik. Det er et problem, når vi en dag skal stå til den mundtlige eksamen. Der er også problemer i folkeskolen. Jeg har netop været til forældremøde på min søns skole, som er en afdeling der går fra 7.-9. klasse. Skolelederen fremlagde, at skolen bruger 150.000 kr. årligt til reparation af skærme på ipads. Det er rigtig mange penge, som kunne bruges mere nyttigt. Hvis en elev mangler sin ipad, så har eleven ingen mulighed for at deltage optimalt i undervisningen. Det er et minimum hvad der bruges af skolebøger. Alt foregår på ipad, og uden den er man handicappet i undervisningen. Det er også et problem at lave lektier uden ipad. Digitalisering kan dog være nyttig og effektiv. Intra fx, er et super redskab til at kommunikere, samt se skemaer, ugeplaner, aflysninger osv, men digitaliseringen har også sine bagsider, og man bør sortere i hvor det gavner og hvor det ikke gør, samt overveje omfanget af digitaliseringen, da det også er lig med fejl og udfordringer, som forekommer dagligt og bruger dyrebare ressourcer. Mindre tid = mindre undervisning, færre penge = lavere kvalitet af undervisningen. Rød+Grøn Oktober 2016 29 Debat To verdener Mindeord Eigil Nielsen, Halsnæs Peder Meyhoff, Favrskov Der eksisterer i vor nutid to mentale verdener side om side. I den ene er man bevidst om, at vor menneskelige civilisation er truet af klimaforandringer forårsaget af vi menneskers rovdrift på naturen. I den anden lever man, som om klimatruslen ikke eksisterer eller i hvert fald ikke behøver at have nogen indflydelse på den daglige politik eller almene leveform. Her er bevidstheden domineret af tanken om fortsat økonomisk vækst. Sådan plejer det jo at være! De to parallelle tankeformer finder vi i den offentlige debat, men de findes også i de enkelte menneskers hjerner, enten det drejer sig om ledende politikere eller ganske almindelige mennesker. Men samtidig accepterer så godt som alle ved vanens magt grådigheden som drivkraft for vor levevis. Hvorledes slippe fri af den? Der er brug for utrolige ændringer i tanke og handling. Man skal så blive nødt til at opgive tanken om fortsat vækst, fordi den konstant øger klimatruslen og desuden udmarver klodens beskedne resurser. Man skal indstille sig på, at beskeden levevis vil være en selvfølge. Overforbrug ville betyde unødig tæring på naturresurserne og desuden forudsætte unødvendig produktion. En ny indstilling vil betyde lighed mellem menneskene, der hverken har for meget eller behøver at frygte at have for lidt. En nødvendig foranstaltning er samfundsovertagelse af de væsentligste produktionsmidler og økonomiske sammenslutninger. Sådanne tanker kan synes utopiske? Men hvad er alternativet? En klodes civilisation, der dræbes af sin egen vækst! Hvorledes komme videre, så perspektivet bliver mere omfattende – så de ”to verdener” bliver til én i menneskers tænkning – så forståelsen af klimatruslen kædes sammen med forståelsen for afgørende politiske tiltag? En fremtidsmodel må være socialistisk. Det vil ikke blive en socialisme, som vi hidtil har kendt, men dens træk vil blive dannet i en løbende proces. Enhedslisten i Favrskov har mistet en god kammerat, Niels Engdal Nielsen. Niels var med til at stifte Rød/ Grøn Fællesliste i Hinnerup Kommune og blev siden et af de første medlemmer i Enhedslisten i Favrskov. I en lang periode var Niels kasserer for afdelingen, og Niels var – som man kan se – også fast førstemand når der skulle sættes plakater op. I 1980’erne var Niels medlem af DKP. Det var en skuffelse for ham at partiet smuldrede omkring 1990, men Niels opgav bestemt ikke drømmen om at skabe et mere socialt og mere lige samfund. Niels var noget så sjældent som indfødt Hinnerup’er, og han vidste altid hvad der foregik rundt om i den 30 Rød+Grøn Oktober 2016 gamle Hinnerup Kommune – alt det som vi andre først fandt ud af når vi kunne læse om det i avisen. Men Niels fulgte også med i både landspolitik og international politik, og han var altid velorienteret og klar med skarpe kommentarer til de seneste tvivlsomme forlig og reformer. Niels var født i 1953 og blev uddannet som murer i 1970, men han fik tidligt arbejde som faglærer i Århus Kommune. Her arbejdede han flere steder inden for det socialpædagogiske område, bl.a. var han med til at opbygge et økologisk gartneri sammen med voksne udviklingshæmmede. Han blev i 2000 merituddannet som socialpædagog, og fortsatte derefter arbejdet med sårbare, udsatte unge. I 2006 vendte Niels imidlertid tilbage til sit gamle murerfag og startede sammen med sin bror byggefirmaet Engdal Byg. Niels blev imidlertid ramt af flere sygdomme og gik tidligt på efterløn. Men han fortsatte med at dyrke sit sociale engagement både i Enhedslisten og i andre sammenhænge. Niels’ sidste projekt var et cykelværksted i Røde Kors-regi for syriske flygtninge, og tidligere var Niels en af de drivende kræfter bag Hinnerup Bevaringsforening der arbejdede med at registrere og bevare de gamle huse i Hinnerup og omegn. Niels var meget sympatisk vellidt; han var et rigtig godt menneske, og vi vil savne ham i Enhedslisten. Vores tanker går også til Elsebeth som Niels boede sammen med i mange år. ”Kapitalismen sejrede i 70’er-oprøret…” Robert Refby, Vanløse …er Ove Dahls overskrift – og hovedtese - i hans artikel i Information den 19. september. Men det er sgu’ løgn! Angiveligt er OD historiker, men han var også KAP’er, og det er måske hans partis bristede illusioner og organisatoriske fallit (KAP ikke eksisterer mere og havde allerede dengang et lidt tvivlsomt forhold til den konkrete kamp mod kapitalismen, den private ejendomsret), som bestemmer hans mangel- fulde historiske horisont/diskurs? Jeg er i dag ansat som vicevært på KAP’s gamle ejendom i Studiestræde 24. Ejendommen ejes i dag af en almennyttig fond, og lejere er bl.a. Enhedslisten og Socialistisk UngdomsFront. Som vicevært har jeg gransket lidt i historien og i dét forhold, at KAP købte en ejendom. Dén forklaring, jeg har kunnet få ud af at tale med datidens KAP’ere, er, at de anså os andre på venstrefløjen som lidt inferiøre, fordi vi havde til huse Religionskritik eller tolerance? Anders Lundkvist, Aalborg Venstrefløjen bliver ofte beskyldt for at svigte egne idealer ved ikke at deltage i kritikken af især islam og dens kvindeundertrykkende traditioner. Det er en kritik, der kan gøre ondt, men skal man altid kritisere, uanset sammenhængen? Skulle USA og England i 1943 have kritiseret Stalin for hans morderiske regime? Skulle Sovjet dengang have kritiseret England for imperialisme og specielt den forfærdelige undertrykkelse af Indien? Nej, vil de fleste nok mene, for det ville have undergravet kampen mod en langt farligere modstander. More to the point: Skulle venstreori- enterede i 1936 have kritiseret jødedommen i Tyskland for dens middelalderlige kultur og syn på forholdet mellem mænd og kvinder? Kritikken ville have været sagligt rigtig, men politisk forkert, fordi den ville have været benzin på det nazistiske bål. Det samme i dag. Den store fare er ikke tørklædet, men at nationalkonservative og populister dæmoniserer mørklødede udlændinge generelt og muslimer specielt. Kritik hjælper disse højrekræfter. Løsningen på dilemmaet? Måske at hver gang man kritiserer den muslimske tro også kritiserer nationalismen og Martin Henriksen. Helst i samme sætning. i ”faldefærdige, saneringsmodne ejendomme og besatte huse” i stedet for at bo standsmæssigt som husejere! Det ”vi”, jeg omtaler, er os antikapitalister fra SF, senere VS og nu til dags Enhedslisten. Vi er, og har altid været, fokuseret på at bekæmpe kapitalismen og har kunnet identificere og lokalisere den. Hvordan en fhv. KAPer / historiker kan udelade dén bevægelse, når han skriver om ”70’er-oprøret”, siger måske lidt om hans private bias, når han laver historieforskning? Glemmer det grønne Elizabeth Japsen, Aarhus Intet parti kan som Enhedslisten forsvare de sociale rettigheder. Desværre står det ikke nær så godt til ift. svaret på 2025-planens tilbageskridt på klima- og miljøområdet.Vi har den rigtige politik, men lægger ikke tilnærmelsesvis det samme engagement i det grønne som det røde. Efter sommermødet blev der fremlagt en flot miljøplan, har jeg hørt, men kun fordi jeg udtrykte min undren over, at det grønne ikke blev nævnt. Når pressen ikke synes det er vigtigt, er det vigtigt at indholdet kommunikeres ud til os, der ikke sidder i ledelsen. Selvfølgelig. Resultatet af det amerikanske præsidentvalg 16. november kl. 19.30. Studiestræde 24, 1., København. Oplæg ved Gorm Gunnarsen, lektor og specialist i amerikansk historie. Medlem af Borgerrepræsentationen. Præsidentvalget i USA er en gyser og en farce med valg mellem to dårlige kandidater. Hvem vinder? Det ved vi efter valget 8. november. På mødet vil Gorm se på valget og de konsekvenser det kan få for USA og verden. Arrangør: Enhedslistens internationale udvalg. David Harvey-læseklub: 17 modsætninger og kapitalismens endeligt I en nystartet læseklub får du en enestående mulighed for at gå i dybden med samfundsteoretiske problemstillinger ud fra geografen og marxisten David Harveys bog ”17 modsætninger og kapitalismens endeligt”. Læseklubben ledes af sociolog og geograf Rolf Czeskleba-Dupont. Forfatter og byplanlægger Peter Schultz Jørgensen står til rådighed som faglig konsulent. Onsdage kl.17-19 Københavns Hovedbibliotek, 3.sal th, undervisningslokalet. Bogen er fra Forlaget Solidaritet (400 sider, 120 kr. www.solidaritet. dk). Med Harvey spørger vi: Hvad gør kapitalen ved kapitalismen og os – og hvad gør vi ved begge dele? Faglig Landskonference Find programmet og læs mere på: 12.-13. november. 3F BJMF, Mølle Alle 25, Valby bibliotek.kk.dk/nyheder/laeseklubber/david-harvey-laeseklub-17-modsaetninger-og-kapitalismens-endeligt Indhold: Den politiske situation og velfærdskampen, 30 timers arbejdsuge, OK17, arbejdsmiljø, deleøkonomi, fagligt ungdomsarbejde, Facebook for faglige, prekære vilkår, pension, arbejdsløshed, praktikpladser, møder i de faglige netværk, og debat om hvordan vi får opbygget kampkraft i fagbevægelsen. Oplæg: Pernille Skipper (MF politisk ordfører), Camilla Gregersen (formand Dansk Magisterforening, John Jacobsen (Formand Byggefagenes Samvirke), Finn Sørensen (MF Arbejdsmarkedsordfører), Victoria Velasquez (SUF), Christian Juhl (MF Arbejdsmiljøordfører) og mange andre. Deltag: Alle Enhedslistens faglige medlemmer kan deltage. Konferencen rummer workshops, debat i små grupper og i plenum. Tjek mere på faglig.enhedslisten.dk. Rojava-dagene 31. oktober kl. 17-19. Verdenskulturcentret, Nørre Allé 7, København. To-året for befrielsen af Kobane markeres i København med Rojava-dagene fra 30. oktober til 1. november, hvor der gennemføres en række solidaritets-arrangementer. Som en del af Rojava-dagene afholder Enhedslisten et offentligt møde. Foredragsholder vil være englænderen Macer Gifford, som i 2015-16 kæmpede som international frivillig i YPG’s rækker mod Islamisk Stat. Han vil fortælle om hans oplevelser og kampen for et demokratisk og multikulturelt Rojava. Skal vi fortsat ommøblere velfærdsstaten til en konkurrencestat? 24. november kl. 19.30-22. Literaturhaus, Møllegade 7, København. Velfærdsstaten er under afvikling - eller måske rettere under ommøblering til en konkurrencestat. Nogle ser udviklingen af konkurrencestaten som en uomgængelig nødvendighed, hvis vi skal kunne klare os på det globale marked. For andre er konkurrencestaten et hadeobjekt. Men kan vi udvikle et politisk og økonomisk holdbart alternativ? Skal 30 timers arbejdsuge være et aktuelt mål? Program: Ove Kaj Pedersen, professor og forfatter til ”Konkurrencestaten”. Om konkurrencestaten som den ny velfærdsstat. Per Bregengaard, medlem af Enhedslistens Politisk Økonomisk Udvalg. Om udvalgets arbejde med Enhedslistens produktionspolitik. Rune Lund, folketingsmedlem, Enhedslisten. Om Enhedslistens parlamentariske arbejde mod konkurrencestaten og for alternative veje. Arrangører: Afdelingerne på Nørrebro, Politisk Økonomisk Udvalg og Transform!Danmark. Plan B-konference: Alternativer til nedskæringernes Europa 19.-20. november. København. Tilmeld dig og læs mere på www.euro-planb.dk Enhedslisten havde den 14. oktober 9.346 medlemmer Rød+Grøn Oktober 2016 31 Rød+Grøn Studiestræde 24, 1. 1455 København K Post Danmark 40 mm Magasinpost SMP UMM Id nr: 42332 Id nr.: xxxxx Ved kombinationen Post Danmark + CityMail printes i adresseprinteren henholdsvis: Post Danmark CityMail Danmark Anbefales: Adresseændring o.lign. Telefon: xx xx xx xx udgivers telefon nr. Der er valgmuligheder imellem at undlade at skrive noget eller at benytte en af følgende varianter. Ved til køb på 10 øre pr. indleveret adresse, retuneres uanbringelig post ved tilføjelse af følgende tekst “Retuneres ved varig adresseændring” 135 mm Månedens tegning 30 mm a: Udsendt via: (Max 2 linier gerne 8 pkt.) Portoservice ApS Postboks 9490, 9490 Pandrup ELLER Tre ting, du kan gøre i november b: Udgiver: Navn: Adresse: Postnr. + by: evt. telefonnr.: evt. email: • Har dine børn legetøj, de ikke længere bruger? Så kan I måske redde julen for nogle af de mange reformramte børn ved at give det videre. Gruppen ”Næstehjælperne” formidler ting videre til familier, der ikke har råd til at give børnene julegaver. Gå ind på Facebook og søg på ”Næstehjælperne – julegavehjælp”. • Vær med, når Enhedslisten inviterer til Plan B-konference i København den 19.-20. november. Det er muligt at deltage om lørdagen, men der er få ledige pladser tilbage. Tilmelding foregår på www.euro-planb.dk. Konferencen vil blive live-streamet, så hvis du ikke har mulighed for at være til stede, kan du følge med på nettet. • Vær med til at kæmpe imod, at de studerendes SU skal betale for millionærernes skattelettelser. Enhedslisten har sammen med SUF kickstartet Aktivistisk Uddannelsesnetværk, hvorPost man både Danmark forbeholder sig kan deltage på nettet (find gruppen på Facebook) og til møder og demonstrationer. Hvis du vil vide mere retten tilom at påføre aftagelig SU-nedskæringerne eller have et oplæg i din lokalafdeling eller på din skole, så skriv til mai.villadsen@ft.dk. stregkode label i dette felt. PurePrint® by KLS – Produceret 100 % bionedbrydeligt af KLS Grafisk Hus A/S Rød+Grøn har fået nyt liv på nettet I mange år har man kun kunnet finde Rød+Grøn som én lang pdf, hvis man foretrak at læse artiklerne på en skærm. Det har ikke været så læsevenligt, og samtidig har det gjort det vanskeligt at dele en enkelt artikel med venner og bekendte. Derfor har vi nu videreudviklet Rød+Grøns webversion, så artiklerne fremover får hver deres side på enhedslisten.dk/parti/webmedlemsblad. Dermed bliver det lettere at dele stoffet via f.eks. Facebook og andre sociale medier. Med den nye webversion af Rød+Grøn følger også muligheden for at lave længere historier. Der vil derfor af og til være længere artikler og ekstra historier at finde på nettet. God læselyst! 32 Rød+Grøn Oktober 2016 EU-artikler er støttet af Europa-Nævnet.
© Copyright 2024