Nyhedsbrev fra Aabrinken Ligusternyt SÅ! er det tid igen. I troede nok det var overstået for i år, men beklager, her kommer efterårets udgave af LIGUSTERNYT! Tak for sidst allesammen. Om det var til mostedag, ekstraordinær generalforsamling eller bare på hjørnet af havegangene, så var det sikkert hyggeligt. Har du kaffen klar? Her kommer ihvertfald en uhyggelig masse hyggelig info. Som f.eks: Bommen lukkes på torsdag! Husk at der kan købes en privat nøgle for kun 100kr ved henvendelse til bestyrelsen. Køber du en i år, kan du også bruge den næste år! Og næste. Og næste. Og, jaok… Har man ingen nøgle, og vil hellere låne end at eje, lige denne gang, så send os en mail på hfaabrinken@gmail.com. Helst i (lidt) god tid, tak :-) Boris OG! når i bruger nøglen, både i år og næste år, så HUSK! at lukke bommen -BÅDE når i kører ind og ud. Det er set i andre haveforeninger, at tyve er kørt ind og har tømt huse for indmad på meget kort tid. Hos os er det værste der er sket vist, at en stakkel uden nøgle uforvarende er kørt ind ad en åben bom, og er kommet tilbage til en lukket. Og man må jo ikke holde med bilen i tomgang hos os(!), så det bliver hurtigt koldt at sidde og vente på, at den næste nøgleejer kommer trillende forbi… :-( Skrald! Den fine nyanlagte fliseplads oppe ved skraldecontainerne får nu ENDELIG lov at stå og skinne, for en stund. Der er nemlig nu kun TO!! skraldespande deroppe, og de skal klare den alene gennem hele vinteren. Britta Og selvom det er så nemt, og rart, og bekvemt, bare at smide sit skrald ved siden af, når de er fyldte. Så lad, please…, nu være med det! Det tiltrækker rotter, det er grimt, det tiltrækker rotter, det skæmmer de fine fliser, og det tiltrækker rotter. Og hvis de to containere, Boris og Britta hedder de vidst, en dag skulle finde på at tage en svingom -det kunne da godt være!- så bliver det noget værre rod at se på… Tilsvarende rod kan rotter, måger og katte finde på at lave. Det er måske mere realistisk, men ikke mindre ulækkert! Boris og Britta bliver tømt hver 14. dag. Nice, to know :-) VAND! Husk at lukke for vandet før det bliver alt for koldt! Det er så ærgerligt med frostsprængte vandrør. Nogle af os har engang oplevet hvad et løbende toilet kostede. Vi kan godt fortælle, at det er dyrt, når der ikke er styr på vandet :-( Højhuset Og så er der selvfølgelig højhuset in spe, ovre på den anden side af åen. Der er høringsfrist d. 16. november, og vi opford rer selvfølgelig alle til at udnytte deres ret til at kommentere på projektet. Det kunne være nogen synes det bliver for lavt!? Nejok, men ihvertfald, skriv endelig en mail med dit navn og din private adresse, som almen borger i Århus, så der kommer så mange indsigelser som muligt frem til kommunens kontorer. Mailen er: byudviklingogmobilitet@aarhus.dk Og Facebook gruppen Bevar Den Grønne Kile kan findes her: https://www.facebook.com/groups /1242920122439128/?fref=ts Det var alt for denne gang! Noget med vejret. Noget med vejret. Hmm, der kommer sne -JA, det ser sgu sådan ud! Endelig blev det vinter. Med sne og, sjappppp… Godt efterår og god vinter allesammen! Og husk at komme ud af og til og holde liv i haverne. Vi arbejder på at sætte lys med følere op, men jo mere liv, jo færre tyve. Og jo flere kaffedates :-)
© Copyright 2024