Ture og rejser for 60+ og pensionister Turbladet nr. 1 - 2017 Turkontorets nye ture fra januar - maj 2017 Amalienborg: Fra Kongehusets Gemmer Køb eller bestil dine ture i vor webshop på turkontoret.dk Sverige-bustur: Malmøhus Slot & byvandring Bestil senest 4. januar 2017 Chaplin Sweets butik og fabrik Tropikariet i Helsingborg Du kan altid se om vi har ledige turpladser på turkontoret.dk Krogerup Højskole og besøg hos Årstiderne Cirkusrevyen 2017 Husk generalforsamlingen 27. januar kl. 13 TURKONTORET Kronborgvej 1A, 3000 Helsingør Tlf.: 49 76 30 00 Åbent: Mandag - torsdag kl. 10 - 12. Mail: kontakt@turkontoret.dk Web: www.turkontoret.dk Bank: Reg.nr. 9056 Kontonr. 4584650813 Generalforsamling Fredag den 27. januar 2017 kl. 13.00 Holdes i Rundingen på Aktivitetscentret Hamlet, Kronborgvej 1A, 3000 Helsingør. Dagsorden: 1. Valg af stemmeudvalg 2. Valg af dirigent 3. Valg af referent 4. Bestyrelsens/formandens beretning 5. Forelæggelse og godkendelse af årsregnskab 6. Fastsættelse af kontingent 7. Indkomne forslag 8. Valg i henhold til §5 – valg af 3 bestyrelsesmedlemmer Flemming Freydberg og Bente Andersen ønsker genvalg. Bestyrelsen foreslår Susanne Schou som nyt medlem i bestyrelsen 9. Valg af 3 bestyrelsessuppleanter: Bestyrelsen foreslår Ole Christiansen, Mette Kryger og Karljohan Larsen 10. Valg af kasserer for 1 år Bestyrelsen foreslår Karljohan Larsen 11. Valg af revisor og revisorsuppleant Torben Andersen og Ole Raae Andersen genopstiller 12. Eventuelt Forslag, der ønskes forelagt generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen afholdes. For at kunne stemme skal der være betalt kontingent for 2017 inden og senest ved indgangen til generalforsamlingen. Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde eller ved fuldmagt. Der vil blive serveret en øl/vand til generalforsamlingen. Se Turkontorets vedtægter på vores hjemmeside www.turkontoret.dk 2 Turkontoret har gang-i-den Det har været et godt år med mange aktiviteter. I løbet af 2016 har vi gennemført 38 ture og 2 busrejser til udlandet. Vi er rigtig glade for vores mange medlemmer - både jer der deltager på vore ture og rejser – men også foreningens mange støttemedlemmer. Vi har stadig brug for alles støtte samt for nye medlemmer. Giv fx et medlemskab i julegave. Turforslag og generalforsamling Såfremt nogle af jer medlemmer har forslag til ture og rejser, er vi meget interesserede i at høre fra jer. Vi håber at se mange af jer til den årlige generalforsamling fredag den 27. januar 2017. Webshoppen er godt i gang Vi åbnede webshoppen sidst, og det gik over al forventning. Vi håber, at flere og flere vil købe og bestille via hjemmesiden, for det aflaster kontoret. Læs side 11, hvordan du køber og bestiller i webshoppen. Man kan dog stadig aflevere bestillingskupon på kontoret, men skal betale billetterne på kontoret. Ny kontorleder Annette Pedersen måtte stoppe som kontorleder efter 3 år på grund af længere tids sygdom. Turkontoret vil gerne takke Annette for hendes ihærdige indsats. Susanne Schou er startet som ny frivillig kontorleder, læs herom på bagsiden. Alle ønskes en rigtig glædelig jul og godt nytår Julelukket Turkontoret holder julelukket fra den 22. december 2016 og åbner igen mandag den 2. januar 2017. Køb eller bestil dine ture senest onsdag 4. januar Det har betydning, at alle køber eller bestiller deres ture gerne i ugerne forinden - men senest onsdag 4. januar 2017. Det giver os tal på interessen for turene. Kan vi fx dublere nogle ture på grund af stor interesse og venteliste, eller må vi med beklagelse aflyse eller ændre på en tur på grund af fx for få tilmeldte, (så får du besked herom). Du kan købe via den nye webshop på www.turkontoret.dk eller bestille via hjemmesiden eller ved at aflevere bladkuponen (fra side 10) på Turkontoret. Hvis du har købt via webshoppen, så er kvitteringen din billet. Har du kun bestilt (via hjemmesiden eller bestillingskuponen) - må du møde op på Turkontoret på Betalings– og afhentningsdagen mandag 9. januar, kl. 9.30-14. Er der derefter LEDIGE PLADSER—kan de ses på hjemmesiden, eller spørg på Turkontoret. På hjemmesiden kan du også læse om dublerede ture, om nye ture og arrangementer - samt om meget andet. 3 Tur 0 Pris: 150 kr. Kontingent 2017 Så er det tid at betale kontingent for kalenderåret 2017 enten nu eller samtidig med, at du bestiller dine ture. Du kan betale eller bestille kontingentet via webshoppen på hjemmesiden eller på bestillingskuponen side 10. Tur 1 Pris: 320 kr. Besøg på Amalienborg museet Onsdag den 1. februar 2017 Mødested: Helsingør St. på perronen Mødetid: 09.25 Togafgang: Kl. 09:42 til Østerport, derefter bus 1A fra Oslo Plads Hjemkomst: Ca. kl. 15:30 Dronningen har åbnet en spændende udstilling, hvor man kan komme ind og se ting ”Fra Kongehusets Gemmer” med kongefamiliens mange finurligheder. Udstillingen rummer bl.a. rigtig meget fra Christian X’s og dronning Alexandrines tid. De var nemlig nogle værre ”gemmehoveder”. Vi kan blive fordelt på 2 rundvisninger med 15 min. imellem pga. pladsmangel. Derefter går vi til Restaurant Amalie i Amaliegade, hvor vi får pandestegte rødspættefileter med rejer og kaviar, hertil kartoffel Røsti. Drikkevarer for egen regning. Turen er ikke egnet for gangbesværede, bl.a. fordi vi går på trapper i museet. Tur 2 Pris: 110 kr. Foredrag: Tyveri på gaden og i hjemmet Fredag den 20. januar 2017 Mødested: Rundingen på Hamlet Mødetid: Kl. 10:15 Slut: Efter frokost ca. kl. 13.30 John Mouvielle fra Nordsjællands politi vil fortælle og give gode råd vedr. tyveri til alle som færdes på gaden blandt mange mennesker, og hvordan man kan sikre sin bolig. 4 Tur 3 Pris: 175 kr. Hyggeligt samvær på Strandborg i Helsingør Onsdag 8. februar 2017 Mødested: Strandborg, Bramstræde 2A, Helsingør Mødetid: Kl. 12.30 Slutter: Ca. kl. 16 Vi skal have en dejlig dag med hyggeligt samvær og spisning på en af Helsingørs ældste ”knejper”. Vi får 3 stk. smørrebrød samt en pilsner og en snaps. Derefter er der mulighed for en ”svingom” til levende musik. Der er nok mange, som har hørt ordet ”åreknuden” i folkemunde om stedet, men det er en af de hyggeligste steder i Helsingør til lidt mad og en øl. Stedet er holdt i stilen fra, da vi var unge og udstråler miljø samt folkelig hygge. Drikkevarer, ud over det førnævnte, er for egen regning. Der kan købes kaffe efter frokosten. Tur 4 Pris: 130 kr. Al-sang på Hamlet Fredag 24. februar 2017 Mødested: Rundingen på Hamlet Mødetid: Kl. 10:00 Med Niels-Erik ved klaveret synger vi, så godt vi formår. Kom og ønsk din yndlingssang, vi bladrer i højskolesangbogen og synger fortrinsvis forårets sange. Vi starter med en kop kaffe til at varme stemmerne op, og de 2 timers sang afsluttes med 2 stykker smørrebrød samt en øl eller vand. Tur 5 Pris: 90 kr. Alt for damerne Tirsdag den 14. marts 2017 Mødested: Cafeteriet, Helsingør Hallen Mødetid: kl. 12.00 Slutter: Ca. kl. 15 Så nærmer foråret sig, og som mange gange før vil Turkontorets piger vise jer alle de dejlige ting, der er kommet hjem til foråret og sommeren. Vi starter med at spise 2 stk. smørrebrød, og derefter får vi kaffe og kage. 5 Tur 6 Pris: 235 kr. Chaplin Sweets i Helsingør Torsdag 23. marts 2017 Mødested: På hjørnet af Bramstræde og Strandgade Mødetid: 11.00 Slutter: Ca. kl. 14 Tag med til en helt unik oplevelse. Vi mødes på hjørnet af Bramstræde og Strandgade ved Chaplin Sweets, hvor vi først får en rundvisning i butikken Chaplin, hvor der sælges kunst og egne produkter. Derefter besøger vi bolchefabrikken, hvor de laver bolcher efter gamle opskrifter. Efterfølgende går vi til Café Chaplin i Torvegade, hvor der serveres en tapas-tallerken og 1 fadøl. Under frokosten fortæller Jan Ryberg om alle sine aktiviteter. Tur 7 Pris: 185 kr. Jødebarn under krigen Fredag 24. marts 2017 Mødested: Rundingen på Hamlet Mødetid: Kl. 10:00 Slutter: Ca. kl. 14 Vi starter med at drikke en kop kaffe, og derefter vil Tove Udsholt fortælle om sit liv som jødebarn under krigen. Det er 73 år siden de danske jøder måtte flygte fra Gestapo. Toves mor flygtede til Sverige og efterlod Tove tilbage kun med en bamse. Tove fik ophold hos en fiskerfamilie i Gilleleje. Efter foredraget spiser 2 stykker smørrebrød samt en øl eller vand. Tur 8 Pris: 340 kr. Tropikariet i Helsingborg Onsdag 5. april 2017 Mødested: Færgeterminalen Scandlines i forhallen Mødetid: Kl. 10:00. Hjemkomst: Ca. kl. 16 Efter ankomsten til Helsingborg tager vi bybussen til Tropikariet. Her oplever vi dyr fra Sydamerika, Asien, Madagaskar og Afrika i autentiske omgivelser. Vi får en guidet rundvisning og går rundt blandt aber, flyvende tukaner og springende lemurer. I kælderen svømmer fisk og hajer rundt og iagttager os. Vi spiser frokost på Café Masai Mara, der ligger i Tropikariet. 6 Tur 9 Pris: 125 kr. Krogerup Højskole og besøg hos Årstiderne Tirsdag 25. april 2017 Mødested: Busstationen ved Helsingør Station, eller på trappen op til højskolen. Mødetid: Kl. 9:00 Busafgang: Kl. 9:20 Tidspunkterne kan blive ændret, da der endnu ikke foreligger busplan for 2017. Hjemkomst: Ca. kl. 15.15 Krogerup Højskole har et internationalt tilsnit og arbejder bl.a. med at udvikle unges muligheder for at blive ansvarlige, åbne og initiativrige medborgere. Vi tager bus 388 til Gl. Humlebæk Kro og går de 550 meter op til Højskolen. Efter en tur rundt i parken, møder vi skolens forstander Rikke Forchhammer til en rundvisning samt indføring i skolens daglige arbejde. Vi spiser frokost i skolens kantine, drikkevarer for egen regning. Derefter går vi en kort tur over til avlsgården og kigger indenfor hos Årstiderne. Ingen rundvisning; men vi får et indtryk af virksomhedens arbejde med økologiske madvarer ved af besøge marker og butik. Så til fods til busstoppestedet på Strandvejen og med bus 388 retur til Helsingør. Turen er ikke egnet for gangbesværede. Tur 10 Pris: 415 kr. Malmøhus Slot og byvandring Onsdag 3. maj 2017 Mødested: Busparkeringen v/Sundkroen Mødetid: Kl. 8.45 Busafgang: Kl. 9.00 Hjemkomst: Ca. kl. 18 Vi kører mod København, hvor vi samler vores guide, Hanne Starup, op. Derefter kører vi over broen til Malmø (husk pas eller legitimation med foto). Vi kører til Malmøhus Slot, hvor vi får en guidet rundvisning og hører om slottets historie. Derefter kører vi til Stortorget og spiser på gourmet restauranten Årstiderna. Hanne Starup vil derefter tage os på en byvandring i det gamle Malmø, hvor vi bl.a. hører om Malmøs arkitektur. Efter en dejlig dag i Malmø vender vi hjem igen via København til Helsingør. Tur 11 Pris: 480 kr. Cirkusrevyen Mandag 15. maj 2017 Mødested: Bondestuen på Bakken. Mødetid: 17.30 Tag med på den årlige tur i Cirkusrevyen, hvor vi skal have nogle fornøjelige timer. Inden revyen spiser vi en dejlig middag på restaurant Bondestuen. Drikkevarer er ikke inkluderet. 7 Støt vores sponsorer - de støtter os 8 Støt vores sponsorer - de støtter os 9 Bestillingskupon: Ture januar - maj 2017 Hvis du ikke køber eller bestiller dine ture og kontingent 2017 via webshoppen, kan du forsat bruge denne bestillingskupon. Aflever kuponen senest onsdag 4. januar 2017 (gerne i ugerne forinden) på Turkontoret, læg den evt. i postkassen i mellemgangen. Afhentning og betaling af ture er mandag 9. januar 2017, kl. 9.30—14. Turkontoret reserverer billetter i den rækkefølge, vi har modtaget jeres bestillinger enten via hjemmesiden eller bladkuponen. Bliver en tur udsolgt, får du besked, hvis du har bestilt for sent. Vi opretter en venteliste og dublerer turen ved nok tilmeldte. Du få pengene tilbage for en betalt tur, der bliver aflyst. Alene Ægtepar +Gæst Tur 00: Kontingent 2017 ___ ___ ___ Tur 01: Besøg på Amalienborg museet ___ ___ ___ ______ Tur 02: Tyveri på gade og i hjemmet ___ ___ ___ ______ Tur 03: Samvær på Strandborg ___ ___ ___ ______ Tur 04: Al-sang på Hamlet ___ ___ ___ ______ Tur 05: Mode: Alt for damerne ___ ___ ___ ______ Tur 06: Chaplin Sweets i Helsingør ___ ___ ___ ______ Tur 07: Jødebarn under krigen ___ ___ ___ ______ Tur 08: Tropikariet i Helsingborg ___ ___ ___ ______ Tur 09: Krogerup Højskole + Årstiderne ___ ___ ___ ______ Tur 10: Malmøhus Slot og byvandring ___ ___ ___ ______ Tur 11: Cirkusrevyen ___ ___ ___ ______ Medlemsnummer ___________ Antal i alt ______ Ægtefælles medlemsnummer ___________ Navn ___________________________________________________________ Adresse _________________________________________________________ Postnr. ________ By ____________________________ Tlf._______________ Mail _________________________________________ Husk at udfylde alle oplysninger, så vi evt. kan kontakte dig. Evt. bemærkninger: 10 Praktiske oplysninger om turene Transporten med DSB, Metro og Movia er ikke inkluderet i turprisen, så husk selv at have gyldig rejsehjemmel inden mødetiden. Tog kan også påstiges på stationerne Snekkersten og Espergærde. Hvis I påstiger på andre stationer end de nævnte, er I velkommen til at orientere os herom. Vi fra Turkontoret giver os til kende med et grønt flag. Der er ingen begrænsning på, hvor mange medlemsture du kan købe/bestille. Du kan også invitere en gæst med på tur, hvilket koster billetprisen plus et tillæg på 75 kr. pr. tur (gælder dog ikke rejser). Sådan køber eller bestiller du via webshoppen Du får 3 muligheder i webshoppen på hjemmeside www.turkontoret.dk. Du kan enten 1) betale straks med dit Dankort via PayPal - eller lave en 2) bankoverførsel - eller blot 3) ’bestille’. Når du har valgt en tur, udfylder du dit medlemsnummer. Har du glemt det, kan du enten kontakte Turkontoret og få det oplyst eller skrive medlems nr. 998. Er du nyt medlem, kan du skrive medlems nr. 999, og kontoret vil senere sende dig dit nye medlemskort med nummer. Billettype. Vælg medlemsbillet og [Tilføj til kurv]. Par skriver begge medlemsnumre og ændrer antallet til 2. Ønsker du også en gæst med på turen, laver du en ny med Gæstebillet og [Tilføj til kurv]. [Kurv] og [Kassen] Når du har valgt ALLE dine ture – går du til din [Kurv]. I det orange felt går du [Til kassen]. Her kan du se din samlede ordre og udfylde alle felterne. Nederst vælger du betalingsform: 1. Dankort/PayPal. Du behøver ikke at oprette en konto hos PayPal dvs. at du ikke behøver at udfylde feltet med mailadresse og et password - klik i stedet på feltet nederst: 2. Direkte Bankoverførsel Fra din netbank overfører du straks eller i løbet af 1-2 dage til Turkontorets konto i Spar Nord: Reg.nr. 9056 Kontonr. 4584650813. 3. ’Kontant betaling’ betyder BESTILLING. Du skal så på Turkontoret og betale og hente billet, gerne før - men senest mandag 9. januar 2017. Når du har trykket på [Afgiv ordre], får du en mail med en kvittering på dine bestillinger. Hvis du har betalt med PayPal eller Bankoverførsel er kvitteringen din billet. 11 Turbladet Udkommer 3 gange årligt. Redaktion: Ansv.: Formand Flemming Freydberg og journalist Anne Katrine Rud Ny kontorleder på Turkontoret Midt i november startede Susanne Schou som vor nye, frivillige kontorleder på Turkontoret. Eller rettere sagt er hun blevet lokket tilbage, for Susanne var fra 2006-2012 daglig leder af Turkontoret, dengang ansat af Helsingør Kommune. Susanne Schou har nydt friheden i at kunne gå hjemme nogle år, men glæder sig til igen at komme i sving med kontorarbejdet, være med til arrangere ture og rejser, skrive til Turbladet og hjemmesiden samt til samarbejdet med Turkontorets andre frivillige. Hun har tidligere arbejdet 20 år i rejsebranchen, har boet rundt om i Helsingør i 30 år, de seneste 11 år i Ålsgårde, er gift og har en søn på 35. Susanne Schou er tilbage - nu som frivillig kontorleder på Turkontoret Disse billeder er fra foredraget om kaptajn Jespersen. Margrethe Neergaard fortalte både meget levende og sjovt om sin morfar, kaptajn Jespersen. Bagefter var der lejlighed til selv at prøve gymnastik med stave - og der var mange, som gerne ville deltage. Margrethe Neergaard er leder af ’Kaptajn Jespersen Instituttet’. TURKONTORET Kronborgvej 1A, 3000 Helsingør Tlf.: 49 76 30 00 Åbent: Mandag - torsdag kl. 10-12. Mail: kontakt@turkontoret.dk Web: www.turkontoret.dk 12
© Copyright 2024