Min bedste ferie 25. - 30. juni 2017 Naturholdet Vi skal ud og bruge naturen, så vi kan lære den bedre at kende. Vi skal lave bål og bygge de flotteste sandslotte; vi skal bygge huler, som vi enten kan overnatte i eller bruge som svedehytter. Tag liggeunderlag og sovepose med hvis du har lyst til at sove ude! Onsdag tager vi til Økologiens Have fra morgenstunden, laver mad over bål og i jordovn, finder spiselige urter og bær, og steger pandekager til dessert. Musik-Teater Sig ja til fantasien og kast dig ud i en verden, som er alt andet end kedelig og normal. Vi skal lave en musikalsk teaterforestilling fra bunden. Alle vælger den rolle de allerhelst vil spille, og så finder vi sammen på en historie, hvor alle kan være med. Historien pryder vi med rytmiske rim og magiske lyduniverser. Den sidste dag viser vi vores fantastiske stykke for de andre. Husk: tag selv kostume og instrumenter med! - en del af Rude Strand Højskole Kystvejen 114, 8300 Odder Tlf.: 8655 8944 Email: info@rudestrandhojskole.dk www.rudestrandhojskole.dk Min Bedste Ferie - Børn og Bedsteforældre på højskole Velkommen til fem fantastiske dage for børn og bedsteforældre! Vi skal nyde musik og sang, skøn natur, god mad og ikke mindst hinandens selskab. Vi inviterer glade kursister fra 3 til 93, I bestemmer selv hvor store jeres børnebørn må være, der er også plads til en teenager, som har lyst til at lege. Om formiddagen vælger I mellem natur og musik/teater. Børn og deres voksne er på samme hold, og som udgangspunkt på samme hold alle dage. Musik og teater bliver dog ikke snydt for naturoplevelse: onsdag eftermiddag er hele holdet sammen om at spise bålmad i Økologiens Have. Om eftermiddagen tilbyder vi både fælles aktiviteter og lidt “voksentid” i form af koncert og teaterforestilling. Tine Mynster spiller super humørfyldte børnesange for alle og giver derefter en voksenkoncert med mere eftertænksomme sange. Gitte Kielberg fra teatret Kimbri spiller soloforestillingen “Ravnen”. Vi passer børn imens! Morgen og aften er der historier og fællessang både fra højskolesangbogen og fra vores egen familiesangbog. Hele ugen er rammet ind af de bedste muligheder for at bade og lege ved én af Østjyllands bedste strande, måske få en ny bedste ven i hele verden, og en god snak med ligesindede. Medvirkende Aske Schou Jensen (underviser): Idrætsstuderende, underviser på Odder Højskole i naturvejledning, klatring, kano og kajak, fart og friluftsliv. Mariane Siem (underviser): Mangeårig underviser på Børnekulissen, Århus, som laver improteater for børn; uddannet Roy Hart-skuespiller og på vej med diplom i tale/hørelære. Helge Teglgård (underviser): Højskolelærer, musiker, komponist og musikskolelærer, diplom som talepædagog. Gitte Kielberg: Skuespiller, Teatret Kimbri Tine Myster: Musiker, Tine Musik Kursusprogram Søndag 25. 13-15 Ankomst og indkvartering 15.00 Kaffe og saft 18.00 Aftensmad 19.00 Leg og dans, godnatsang 20.00 Go’nathistorie 21.00 Aftensang for voksne Mandag 26. 8.45-9.15 Morgensang 9.30 Værksteder: Musik-Teater/ Natur 12.00 Frokost 15.00 Kaffe og saft 15.30 Koncert med Tine Myster: først for børn, derefter for voksne 18.00 Aftensmad 19.00 Fællessang og go’nathistorie 21.00 Aftensang for voksne Tirsdag 27. 8.45-9.15 Morgensang 9.30 Værksteder: Musik-Teater/ Natur 12.00 Frokost 15.00 Kaffe og saft 15.30 Forestilling “Ravnen” v Gitte Kielberg/Teatret Kimbri + børnepasning 18.00 Aftensmad 19.00 Fællessang og go’nathistorie 21.00 Aftensang for voksne Onsdag 28. 8.45-9.15 Morgensang 9.30 Naturholdet afgang med bus til Økologiens Have. Musik-Teater: værksted 11.45 Musik-Teater afgang til Økohaven, bålmad, pandekager og masser af leg. 19.00 Retur til højskolen Torsdag 29. 8.45-9.15 Morgensang 9.30 Værksteder: Musik-teater/ Natur 12.00 Frokost 15.00 Kaffe og saft 15.30 Forberedelse af afslutning 18.00 Festmiddag og forestilling Fredag 30. 9.00 Afslutning og afrejse Kursuspris 1 voksen + 1 barn 1 voksen + 2 børn 2 voksne + 1 barn 2 voksne + 2 børn Tillæg for enkeltværelse 6.000,8.000,10.000,12.000,-
© Copyright 2024