Tager læringsmål oplevelsen

Tager læringsmål oplevelsen
(og dannelsen)
ud af historieundervisningen?
Præsentation
Rasmus Welling
• Museumsformidler – Museerne i Fredericia, tidligere lærer
• Næstformand FALIHOS
• Forfatter af undervisningsmaterialer og pædagogisk litteratur
• Højtbegavede børn i skole
• DFI – Med skolen i biografen
• Sigurds Danmarkshistorie
Program
• Kort definition: Hvad er læringsmål?
• Forhold jer til udsagn
• Opsamling, perspektivering, eksempler og mulige løsninger
Hvad er læringsmålstyret undervisning?
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
Hvad er læringsmål?
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
”Er der virkelig SÅ meget læring at hente i at synliggøre viden
for elever og vise dem, at de rent faktisk har lært noget?
Kan det ikke ordnes ved at samlæse et par timer med yngre
klassetrin? Så kan alle vel se, at de har rykket sig siden 1.
klasse...”
Henning Hansen, lærer
”Læringsmålstyring i enhver grad er det glade vanvid - praktisk umulig og
pædagogisk ødelæggende.”
”Kan vi ikke bare for en gangs skyld helt nøgternt konstatere, (..) at
læringsmålstyring eller målingsstyring (..) i alle dens gennemførselsgrader
er det glade vanvid - praktisk umulig og pædagogisk ødelæggende.”
Lasse Bak Sørensen, lærer
”Det er meningsløst for en erfaren lærer nedskrive alle læringsmål for et
undervisningsforløb om fx opdagelsesrejsende.”
”Det siger i den grad sig selv, at en uundgåelig del af meningen med at arbejde
med Columbus må være, "...at eleverne skal forstå konceptet ’en
opdagelsesrejse’ og begrebet ’kulturmøde’ og konsekvenserne af det.
Et læringsmål for en enkelt time i forløbet kunne være, at eleverne skal lære, at
man kan være opdagelsesrejsende af forskellige årsager fx videnskabelige,
religiøse eller materialistiske.
Men hvorfor skal man som erfaren lærer tvinges til at sætte sig hen og
nedskrive disse ting?"
Niels Christian Sauer, DLFs hovedbestyrelse
”Eleverne har gavn af at kende forventninger, dagsorden og målsætning.”
”Men eleverne har alligevel stor gavn af at kende forventningerne
til dem. Nogle lærere fortæller, at målene giver dem mulighed for
at danne et team med eleverne. Lærerne er de faglige ledere af
teamet, men eleverne kender undervisningens dagsorden og
målsætning”
Andreas Rasch-Christensen, DPU
”Målenes fokus på læring tømmer skolerne for dannelsesmæssige indhold”.
”Målstyret undervisning er som sovjetiske 5-årsplaner, hvor kvantitet
er vigtigere end kvalitet. Det gør folkeskolen til en Lada!”.
”Tankegangen bag målstyret undervisning er den samme som
tankegangen bag de sovjetiske 5-årsplaner i hine tider. Man satte et
kvantitativt mål for produktionen og når det var opfyldt var alle
tilfredse. Kvaliteten af det producerede var uden betydning.
Så folkeskolen bliver at sammenligne med en Lada”.
Vagn Olsen, lærer
"Målstyret undervisning med tydelige mål organiserer undervisningen hjælper
klasseledelse og synliggør læringsfremskridt og mestring, hvilket kun kan
styrke elevernes selvtillid og lyse til at læse og lære mere".
(Tabita Bech, lærerstuderende)
”Når man styrer hårdt efter læringsmål, er menneskets unikke møde med
faget og stoffet underordnet”.
”Når man styrer hårdt efter læringsmål, er menneskets unikke møde med
faget og stoffet underordnet.
Undervisningens indhold betragtes kun som et mere eller mindre tilfældigt
middel til arbejdsmarkedsorienteret kompetenceproduktion.
Kompetenceoutputtet og tilpasningsprocessen er i stedet det væsentlige.”
Brian Degn Mårtensson, lektor – University College Sjælland
”Vores elever kan ikke være tjent med at være i en skole, der hele tiden
jagter synlige resultater og mål.
Læringsmål gør skolen individualiseret og indsnævret, hvor man er i
kamp med hinanden og sig selv”
”Jeg synes ikke, at vores elever kan være tjent med at være i en skole,
der hele tiden jagter synlige resultater - det bliver en meget
individualiseret og indsnævret skole, hvor man er i kamp med
hinanden og sig selv”.
Mette Frederiksen, lærer
”Både menneske og fag forsvinder ud af pædagogikken med læringsmål, da disse
kun retter sig mod fremtidig vækst”
”Intet andet end fremtidig vækst er vigtigt. Både menneske og fag forsvinder ud
af pædagogikken. Kun mål og styring står tilbage i jagten på fremtidig vækst.”
Brian Degn Mårtensson, lektor – University College Sjælland
”Læringsmålstyret undervisning er at sammenligne med dressur. Indholdet af
undervisningen - altså hele vores nordiske og europæiske tradition - er ligegyldigt”.
”Læringsmålstyret undervisning (..) har ikke ret meget med egentlig undervisning at
gøre. Den (..) er i princippet nærmere beslægtet med dressur eller træning - i hvert
fald i den variant, der p.t. ønskes udbredt af både KL og ministeriet. Selve indholdet
af undervisningen - altså hele vores nordiske og europæiske tradition - er
ligegyldiggjort”.
Brian Degn Mårtensson, lektor – University College Sjælland
”Fokus på tydelige kompetencemål giver mulighed for at koble viden til elevers
læring og udvikling mod videre uddannelse, arbejdsmarkedet og livet i
almindelighed.”
”Undervisningen skal gøre noget ved eleverne. Hvis viden og elevernes
personligheder kører som to parallelle og uafhængige spor, så sker der intet med
eleverne.
Men fagenes nye mål giver netop mulighed for at koble viden til elevers læring og
udvikling. Viden skal kunne bruges og ikke kun i relation til videre uddannelse og
arbejdsmarkedet. Også til livet i almindelighed.”
Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA University College
Om konsekvenserne af læringsmål:
”Der er ingen grund til at læse en roman færdig, hvis læringsmålene er
opfyldt halvvejs gennem værket. Det er også ligegyldigt, hvilke øvrige
perspektiver romanen åbner for børnene”.
”I faget dansk er der reelt ingen grund til at læse en roman færdig,
hvis læringsmålene er opfyldt halvvejs gennem værket. Det er også
ligegyldigt, hvilke øvrige perspektiver romanen åbner for børnene.
Hele det litterære møde sander ganske enkelt til i tom teknik”.
Brian Degn Mårtensson, lektor – University College Sjælland
”Ustrukturerede og frie læringsmiljøer gør det svært for elever uden
uddannelsestradition at fungere i skolen.
De elever (..) har brug for klare strukturer, klare rammer og for at vide
præcist, hvad der forventes af dem og hvorfor.
Det ligger ikke i den progressive pædagogik med dens idealer om
dannelse og kreativitet".
”Reformpædagogikkens ustrukturerede og frie læringsmiljøer gør det
svært for elever uden uddannelsestradition at fungere i skolen
De elever (..) har brug for klare strukturer og klare rammer. De har
brug for at vide præcist, hvad der forventes af dem og hvorfor. Og den
slags ligger ikke i den progressive pædagogik med dens idealer om
dannelse og kreativitet".
Per Fibæk Laursen, professor ved DPU
”For elever fra uddannelsesfremmede hjem er det ikke nok, at
undervisningen er godt for deres dannelse. De skal have at vide, hvad de
konkret kan bruge det til i deres videre uddannelse og deres kommende
arbejde, ellers ryger deres motivation.”
”Lærerne er nødt til at gøre det klart for elever, der kommer fra
uddannelsesfremmede hjem, at grunden til, at de skal lære det her, som vi nu
er i gang med i klassen, er den og den (..)
Det er ikke nok at henvise til, at det er godt for deres dannelse. De skal have
at vide, hvad de konkret kan bruge det til i deres videre uddannelse og deres
kommende arbejde, ellers ryger deres motivation.”
Per Fibæk Laursen, professor ved DPU
”Motivation skabt af hensyn til mål, eksamen eller karakterer er ren
instrumentel og mindre værdifuld for elevernes generelle udvikling.”
”Elever med baggrund i lønarbejderlivsformen vil gerne nemt og
hurtigt frem til kompetencer, som kan give et godt, velbetalt eller
interessant job.
De har en forventning om klare mål, ledelse og vejledning og bliver
forvirrede af opfordring til læring gennem fri udforskning og løst
strukturerede rammer"
"Den såkaldte indirekte motivation, hvor elever lærer af hensyn til eksamen,
karakter eller videre uddannelsesmuligheder, bliver af reformpædagogikken
betragtet som mindre værdifuld for elevernes generelle udvikling, og den bliver
med et tydeligt nedladende udtryk karakteriseret som en 'instrumentel' holdning
til uddannelse (..)
Men (..) folk med lønarbejderlivsform eller folk med mindre kulturel kapital har
et grundlæggende andet forhold til uddannelse: De betragter uddannelse som
middel til at få et job
De vil gerne nemt og hurtigt frem til kompetencer, der kan sælges på
arbejdsmarkedet, og som kan give et godt, velbetalt eller interessant job. Børn,
der møder skolen med denne holdning, har brug for klare mål, ledelse og
vejledning. De bliver forvirrede af opfordring til læring gennem fri udforskning
og løst strukturerede rammer".
Per Fibæk Laursen, professor ved DPU
To synsvinkler
Hattie
• Emperisk
• Evidens
• Kompetencer
Løgstrup m.fl.
• Normativ
• Holdninger
• Dannelse / oplevelse
To debatter
Politisk
• Politisk defineret spændetrøje
• Topstyret
• Mål: at forberede eleverne til
konkurrencesamfundet
Pædagogisk / didaktisk
• Redskab / metode på linje med øvrige
• Defineret af læreren selv i
overensstemmelse med egen praksis
• Mål: at forberede og danne eleverne til
folkestyre og egne liv
Skriftliggørelse i læringsportal
(Min uddannelse)
•
•
•
•
•
•
•
Individuelle mål for hver enkelt elev
For hvert emne / hver periode
I alle fag
Evaluering af hver enkelt elev
For hvert emne / hver periode
I alle fag
Selvevaluering fra elevernes side (overbygning)
(Vejle Kommune - Skal være fuldt udrullet i august 2017)
Tegn på læring og dokumentation
Tegn på læring og dokumentation
Sigurds Danmarkshistorie
Sigurds Danmarkshistorie
Tydelige læringsmål
Sigurds Danmarkshistorie
Narrativer som
”huskeknager”
og oplevelse
Sigurds Danmarkshistorie
Udgangspunkt i oplevelser og elevernes egen verden
Sigurds Danmarkshistorie
Aktiv medskaben og fortolkning
Sigurds Danmarkshistorie
Plads til undren og
refleksion ud over
målene
Evaluering af målene integreret som
en del af undervisningen
Formålsstyret undervisning
Enhver aktivitet skal forholde sig til skolens og fagenes formål –
”i bredere formulering end de målbare læringsmål”.
(Frit efter lærer Mette Frederiksen)
Formålsstyret undervisning
”En professionel lærer skal
kunne arbejde målstyret,
samtidig med at der er
plads til skolens brede
formål”
”Der skal stadig være den konkrete
kortsigtede læring, men der skal også
være det bredere langsigtede
perspektiv. Så børnene kan blive
myndige, selvstændige mennesker,
der bærer vores kultur og historier
med sig og kan navigere i deres
fremtidige tilværelse”.
”Hvis vi kun arbejder med det konkret
målbare, vil der være en uhyre vigtig
læring og (..) personlig, faglig udvikling,
som går tabt for vores elever. De bliver
i værste fald færdigheds- og
præstationsfikserede individualister,
der aldrig udvikler sig til myndige,
solidariske mennesker, som kan være
medskabere af og tage vare på
fremtidens fællesskab. Det kan få store
konsekvenser for det enkelte
menneskes livsmuligheder og også for
vores samfund og demokrati”
Links
http://www.folkeskolen.dk/578676/professor-reformpaedagogik-sorterer-eleverne
http://www.folkeskolen.dk/593666/laereren-bag-formaalsstyret-undervisning
http://www.folkeskolen.dk/593803/lektor-aaben-skole-boer-ikke-vaere-styret-af-maal-men-af-formaalhttp://www.folkeskolen.dk/577743/laeringsmaalstyret-undervisning-skiller-vandene
http://www.folkeskolen.dk/569004/laeringsmaal-kan-fremme-laeselyst
www.falihos.dk
www.fredericiahistorie.dk/side/skoletjeneste
http://www.sigurdsdanmarkshistorie.dk/portfolio/undervisningsmaterialer/