Læs pressemeddelelsen her

Made in Denmark Challenge rykker til Vejen/Kolding
2017 udgaven af Made in Denmark Challenge Presented by Ejner Hessel spilles næste år fra 22. - 25. juni på
Royal Oak Golf Club.
Royal Oak har nogle af Danmarks hurtigste greens, og nu er det altså Challenge Tour spillerne, der får lov at
prøve kræfter med disse. Vejen/Kolding bliver officielle værtsbyer for Danmarks næststørste golfturnering.
At Challenge Touren lægger vejen forbi det sydlige Danmark vækker lokalpolitisk begejstring.
- I Vejen Kommune har vi i Royal Oak en af landets smukkeste og bedste golfbaner. Vi er slet ikke i tvivl om, at
vi kan være med til at give spillerne en fantastisk oplevelse og vise, hvad kommunen har at byde på. Samtidig
er det en unik mulighed for borgerne i vores område til at opleve golf på topplan, siger Egon Fræhr,
borgmester i Vejen Kommune.
- Det giver rigtig god mening, at Kolding Kommune bakker op om større events, for der brug for senge til
overnatning, som vores hoteller kan byde ind med. Samarbejdet i Trekantområdet betyder, at vi får skabt de
mest optimale rammer for spillere og gæster, både på og uden for golfbanen, siger Jørn Pedersen, borgmester
i Kolding Kommune.
Tak til Ejner Hessel og Vejen/Kolding
Hos Made in Denmark glæder man sig også til at besøge Royal Oak Golf Club, ligesom man sætter pris på
opbakningen fra værtsbyerne Vejen/Kolding og sin trofaste sponsor, Ejner Hessel.
- Vi er rigtigt glade for aftalen med Royal Oak Golf Club og den store opbakning vi oplever fra værtsbyerne
Vejen/Kolding. Ved store sportsbegivenheder, er det vigtigt med opbakning fra værtsbyer, regioner og
kommuner, og det har i høj grad været tilfældet her. Og så er jeg glad for, at Ejner Hessel som en trofast Made
in Denmark sponsor igen støtter op om projektet, udtaler Made in Denmark Promoter, Flemming Astrup.
Og for klubben, hvor det store slag skal slås, bliver Challenge Touren også en spændende oplevelse, som man
glæder sig meget til, og som man er stolte af at kunne trække til området.
- For Royal Oak er det en gammel drøm der går i opfyldelse med besøg af Challenge Touren, og vi glæder os til
at spillerne leverer topsport på Royal Oak udtaler Jørgen Schou, Royal Oak.
Den helt store danske Challenge Tour profil i 2017 forventes at være Joachim B. Hansen, mens det lokale håb
Martin Ovesen fra Kolding, Rasmus Hjelm og Mark Haastrup forhåbentlig også skal kæmpe med om oprykning
til Europa Touren.
Made in Denmark Challenge presented by Ejner Hessel på Royal Oak Golf Club fra 22. - 25. juni 2017 er tredje
udgave af turneringen. I 2015 vandt engelske Max Orrin, og i 2016 løb den stærke tysker Bernd Ritthammer
med sejren. Bliver 2017 året, hvor vi får en dansk vinder?
---------------------------------Yderligere oplysninger:
Made in Denmark
Flemming Astrup
Promoter
4090 1960
fa@golfpromote.dk
Vejen/Kolding:
Mikkel von Seelen
Chefkonsulent Sport & Event
23829148
mikha@trekantomraadet.dk
Royal Oak
Jens Bolding Jensen
2877 4422
jbj@jschou.dk
Promoter address: GolfPromote - Glarmestervej 7 – 6800 Varde – Denmark - Phone +45 4090 1960
Event address: Himmerland Golf & Spa Resort – Centervej 1, Gatten – 9640 Farsø
Promoter address: GolfPromote - Glarmestervej 7 – 6800 Varde – Denmark - Phone +45 4090 1960
Event address: Himmerland Golf & Spa Resort – Centervej 1, Gatten – 9640 Farsø