Årsnyt 2016
www.pwc.dk Årsnyt 2016 Vi giver overblikket December 2016 Udgiver: PwC, Strandvejen 44, 2900 Hellerup Denne publikation udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab påtager sig intet ansvar for tab, nogen måtte lide som følge af handlinger eller undladelser baseret på publikationens indhold, ligesom PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab ikke påtager sig ansvar for indholdsmæssige fejl og mangler. © 2016 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Alle rettigheder forbeholdes. I dette dokument refererer ”PwC” til PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, som er et medlemsfirma af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt juridisk enhed. 0397-16. Indholdsfortegnelse Forord Ét år er gået. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Årsregnskabsloven Massive ændringer til årsregnskabsloven af betydning for 2016. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Digital indberetning af årsrapporter og frister for indberetning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lempelser i forbindelse med implementeringen af ændringerne til årsregnskabsloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nye regler om redegørelse for samfundsansvar og præciseringer vedrørende redegørelse om det underrepræsenterede køn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 11 12 13 IFRS Nye bekendtgørelser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Nye og ændrede IFRS/IAS standarder fra ultimo 2016. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Implementering af nye standarder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Udvalgte afgørelser i regnskabskontrolsager i 2016 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 De europæiske børsmyndigheders prioriteringer for regnskabskontrollen for 2016 årsrapporterne . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Alternative Performance Measures . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Fonde Fonde – også 2016 er påvirket af ny lovgivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Andre forhold Ny revisionspåtegning gældende for 2016 revisioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Selskabsret. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Registrering af ejere. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Modelregnskaber og tjeklister efter årsregnskabsloven og IFRS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Regnskabskonferencen 2017 Tilmelding til Regnskabskonferencen 2017. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Inspiration. Indsigt. Netværk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Som kunde i PwC er der meget at hente. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Få styr på de nye krav i persondataforordningen og rollen som databeskyttelsesansvarlig (DPO) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Regnskabshåndbogen for pengeinstitutter 2017. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Eksperterne Kontakt en af vores eksperter i Assurance & Accounting Services . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 4 Årsnyt 2016 Årsregnskabsloven Ét år er gået – og vanen tro byder vi velkommen til en ny udgave af Årsnyt! I Årsnyt 2016 har vi samlet de vigtigste nyheder inden for årsregnskabsloven, internationale regnskabsstandarder (IFRS) og selskabsret – alt sammen med henblik på, at du kan være bedst muligt forberedt på den kommende regnskabsaflæggelse for 2016. I indholdsfortegnelsen kan du få et overblik over, hvad vi har med i år. Regnskabsaflæggelsen for rigtig mange virksomheder vil denne gang være præget af overgangen til ny årsregnskabslov – eller rettere: Den mest omfattende ændring af loven siden dens fremkomst i 2001. Der er en del lettelser, men også en del nye krav, der skal iagttages – og v isse virksomheder (bl.a. holdingselskaber) skal nøje vurdere, om de risikerer at skulle rykke opad i regnskabsklasse fra klasse B til klasse C. Vi anbefaler, at vurderingen af de nye krav ikke udskydes til sidste øjeblik – nogle af reglerne kan være krævende at implementere. I Årsnyt har vi skrevet lidt om de væsentligste ændringer. Ønsker du mere indsigt, har PwC udgivet en publikation, der også behandler de mange overgangsregler. Den kan findes på vores hjemmeside. For dem, som aflægger årsrapport efter IFRS, er 2016 et forholdsvist stille år. Det er dog også udtryk for ”stilhed før stormen”, eftersom tre nye og meget betydningsfulde standarder skal im ple men teres i de kommende år – nemlig IFRS 9 om finansielle instrumenter, IFRS 15 om omsætning og IFRS 16 om leasing. Du kan læse en meget kort omtale af disse standarder i Årsnyt – sammen med en omtale af de forholdsvist få ændringer, der skal gennemføres for regnskabsåret 2016. Af Henrik Steffensen Som vanligt har vi i Årsnyt samlet en oversigt over tjeklister og modelregn skaber til udarbejdelse af årsrapport. Disse kan hjælpe med at sikre over holdelsen af nye og eksisterende standarder, både i forhold til årsregnskabsloven og IFRS. Vi håber, at du får fornøjelse og gavn af Årsnyt 2016! Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte din PwC-revisor eller os med spørgsmål eller kommentarer. ” Vi anbefaler, at vurderingen af de nye krav ikke udskydes til sidste øjeblik Årsnyt 2016 5 Massive ændringer til årsregnskabsloven af betydning for 2016 – hvorledes håndteres de? vet. I b ilaget til publikationen har vi udarbejdet en udtømmende liste med alle ændringerne. Af Henrik Steffensen Sidste år blev der vedtaget en lang række ændringer af årsregnskabsloven (lov nr. 738 af 1. juni 2015). PwC har udgivet en publikation ”Overblik – Ændringer til Å rsregnskabsloven, september 2016” (http://www.pwc.dk/aarl2016), hvor også de mange lempelsesmuligheder ved implementeringen er udførligt beskre- www.pwc.dk/ tjeklister Nye regler for virksomhedssammenslutninger, herunder fusioner Væsentlige nye oplysningskrav De mange ændringer skal implementeres med virkning for regnskabsår, der påbegyndes 1. januar 2016 eller senere. Virksomheder med kalenderår som regnskabsår skal derfor implementere disse for å rsrapporten 2016. I det følgende beskrives udvalgte af de væsentligste ændringer i loven. Det skal nævnes, at der gene relt er sket en del ændringer vedrørende oplysningskravene i loven. Disse ændringer fanges bedst ved at bruge PwC’s tjekliste vedrørende årsregnskabsloven (download Årsregnskabslovens tjekliste 2016 fra http://www.pwc.dk/tjeklister). De udvalgte emner, som behandles i det følgende, er: Endnu en lovændring på vej med virkning allerede for regnskabsåret 2016 Ændring af lovens størrelsesgrænser – og dermed virksomhedens indplacering i regnskabsklasse B eller C Endnu en lovændring på vej med virkning allerede for regnskabsåret 2016 I forbindelse med ændring af årsregnskabsloven ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 blev årsregnskabslovens § 72, som indeholdt de daværende oplysninger om kapitalandele, ophævet. Oplysningskravet er derfor ikke længere gældende i regnskabsklasse B. Samtidig blev der i årsregnskabslovens § 97 a indført et tilsvarende oplysningskrav, som alene var gældende for virksomheder i regnskabsklasse C og D. Oplysningskravet medfører, at virksomheder i regnskabsklasse C og D skal oplyse følgende om kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder eller interessentskaber og kommanditselskaber, hvor virksomheden er komplementar: Navn, hjemsted og retsform Ejerandel Nye regler om investeringsejendomme til dagsværdi Ikke længere mulighed for, at venturevirksomheder kan optage kapitalandele til dagsværdi via resultatopgørelsen Nyt bindingskrav på egenkapitalen for udviklingsprojekter Krav om løbende revurderinger af scrapværdier og brug af opdelt afskrivning (”components approach”) 6 Årsnyt 2016 Årsregnskabsloven Størrelse af resultat og egenkapital ifølge senest godkendte årsrapport. Tidligere kunne oplysninger om resultat og egenkapital undlades, hvis virksomheden udarbejdede koncernregnskab, eller hvis kapitalandelene i dattervirksomhederne/de associerede virksomheder var optaget til indre værdi. Denne undtagelse blev imidlertid fjernet med lov nr. 738 af 1. juni 2015. Folketinget har imidlertid vedtaget en ændring af årsregnskabslovens § 97 a. Klasse B Mellemstor C Små koncerner Tidligere Nu Tidligere Nu Tidligere Nu Nettoomsætning (mio. kr.) 72 89 286 313 72 89 Balancesum (mio. kr.) 36 44 143 156 36 44 Gns. antal ansatte 50 50 250 250 50 50 Det betyder, at den hidtidige u ndtagelse for oplysning om resultat og egenkapital for kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder er genindført i årsregnskabs loven. Derfor kan virksomhederne fremover undlade at oplyse om resultat og egenkapital for dattervirksomheder og associerede virksomheder, såfremt de p ågældende virksomheder konsolideres i virksomhedens koncernregnskab eller optages til indre værdi. Lovændringen gælder allerede med virkning for 2016-årsrapporterne. Ændring af lovens størrelsesgrænser – og dermed virksomhedens ind placering i regnskabsklasse B eller C Lovens størrelsesgrænser, der bestemmer hvilke regnskabsregler selskabet skal følge, er blevet ændret. Størrelsesgrænserne har betydning for, om virksomheden anses som ”lille” (klasse B), ”mellemstor” (klasse C/mellemstore) eller ”stor” (klasse C/store). Ændringerne betyder i korte træk, at størrelsesgrænserne forøges, og dermed bliver flere virksomheder at anse som ”små” i stedet for ”mellemstore”, eller de bliver ”mellemstore” i stedet for ”store” – og derved skal virksomhederne alt andet lige følge færre krav i loven end hidtil. Opmærksomheden henledes dog på, at der i regnskabsklasse B og C er kommet nye oplysningskrav i forhold til tidligere. Så selvom man fritages fra oplysninger, fordi man nu placeres i en lavere regnskabsklasse, skal man alligevel huske de nye oplysningskrav i loven. Størrelsesgrænserne er ændret, som beskrevet ovenfor. Det er fortsat en betingelse, at virksomheden ligger over eller under to af de tre størrelsesgrænser i to på hinanden følgende år. Herudover ændres reglerne for indplacering i byggeklodsmodellen. Når en virksomhed skal indplaceres i byggeklodsmodellen, skal nettoomsætningen opgøres efter andre regler end hidtil. Fremadrettet skal nettoomsætningen til brug for indplaceringen i regnskabsklasserne opgøres inklusive finansielle indtægter i virksomheder, der har finansielle indtægter og indtægter fra investeringsvirksomhed, som samlet svarer mindst til virksomhedens øvrige nettoomsætning. Det betyder, at disse virksomheder til brug for indplacering i regnskabsklasserne vil have en større nettoomsætning – og dermed er der større risiko for, at fx holdingselskaber fremover skal følge regnskabsklasse C i stedet for i dag regnskabsklasse B. Som ”finansielle indtægter og indtægter fra investeringsvirksomhed” anses i denne sammenhæng nedenstående: Finansielle indtægter Intægter fra investeringsvirksomhed Indtægter fra kapitalandele, tilknyttede og associerede virksomheder Positive værdireguleringer fra investeringsejendomme Indtægter fra andre kapitalandele, værdipapirer og tilgodehavender, der er anlægsaktiver Realiserede gevinster ved salg af investeringsejendomme Andre finansielle indtægter fra tilknyttede virksomheder Andre finansielle indtægter fx. renter og udbytte fra finansielle aktiver Årsnyt 2016 7 Som det ses, er det kun indtægter, der medregnes i omsætningen. Eventuelle tab på investeringer fragår således ikke i nettoomsætningen, når virksomheden skal indplaceres i byggeklodsmodellen. I praksis har det været drøftet, hvorvidt en portefølje af værdipapirer skal betragtes som ét aktiv, hvor en samlet indtægt skal medregnes til omsætningen. Her har Erhvervsstyrelsen imidlertid konkluderet, at vurderingen af, om der er tale om indtægter eller tab, skal ske for hvert papir for sig – og kun positive reguleringer skal tælle med i nettoomsætningen. Det samme gælder for værdireguleringer af kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder opgjort til indre værdi. Nye regler om investeringsejendomme til dagsværdi Fra årsrapporten 2016 kan investeringsejendomme vælges optaget til dagsværdi via resultatopgørelsen. Derved skal ejendommene ikke afskrives. En investeringsejendom er en ejendom, der bruges Fremover må gæld, som knytter sig til investeringsejendomme, ikke længere opgøres til dagsværdi – denne gæld skal i stedet opgøres til amortiseret kostpris. Dagsværdireguleringerne indregnes i resultatopgørelsen. Reguleringerne anses ikke for nettoomsætning, men skal indregnes i den ordinære drift som andre driftsindtægter, evt. i en særskilt post. Det skal dog nævnes, at sådanne positive dagsværdireguleringer i nogle situationer skal medtages, når virksomhedens indplacering i byggeklodsmodellen skal fastlægges, jf. de nye regler herom ovenfor. Det er virksomhedens valgte regnskabspraksis, der bestemmer, hvorledes de pågældende investeringsaktiver påvirker resultatopgørelsen og dermed, hvilken værdi de i givet fald skal påvirke nettoomsætningen med, når virksomheden skal indplaceres i byggeklodsmodellen. Det har således betydning, om investeringsaktiverne optages til kostpris, dagsværdi eller indre værdi – både for så vidt angår kapitalandele som investeringsejendomme. Dagsværdireguleringerne af investeringsejendomme er frie reserver og kan derfor anvendes til udbytteudlodning. Ikke længere mulighed for at venturevirksomheder kan optage kapitalandele til dagsværdi via resultatopgørelsen Virksomheder, der har som hovedaktivitet at erhverve kapitalandele i dattervirksomheder med henblik på udvikling og senere salg (”kapitalfonde” eller ”venturevirksomheder”), har hidtil benyttet årsregnskabslovens regler om at opgøre disse kapitalandele (og tilhørende gæld) til dagsværdi med regulering via resultatopgørelsen. Derved har disse virksomheders forretningsmæssige formål – at forøge værdien af investeringerne – kunnet afspejle sig direkte i resultatopgørelsen. Det skal understreges, at de nye beregningsregler alene har betydning, når det skal afgøres, hvilken byggeklods virksomheden indplaceres i. Modtaget udbytte, værdireguleringer mv. kan således fortsat præsenteres i resultatopgørelsen efter de hidtidige regler. De nye størrelsesgrænser og den nye beregningsmodel træder i kraft for årsrapporten 2016, således at man ved brug af de nye regler og grænser skal vurdere, om virksomheden i 2015 og 2016 overeller underskrider to af de tre størrelsesgrænser. Det kan derfor betyde, at selvom man for 2015 var placeret i klasse B, vil man i nogle tilfælde skulle følge klasse C allerede for 2016. Tilsvarende har nogle virksomheder fulgt klasse C i 2015, og de kan allerede for 2016 få lov at følge klasse B, hvis de nye størrelsesgrænser betyder, at virksomheden i 2015 og 2016 ligger under to af de tre grænser. 8 Årsnyt 2016 Årsregnskabsloven til udlejning fremfor eget brug. Tidligere kunne sådanne ejendomme udelukkende opskrives via egenkapitalen – og afskrivningskravet var stadig gældende. Hvis virksomheden har investering som hovedaktivitet, har det dog tidligere været muligt at opgøre investeringsejendomme til dagsværdi – nu er kravet om ”hovedaktivitet” forsvundet, så alle selskaber kan benytte reglen for investeringsejendomme. www.pwc.dk/ tjeklister Denne model kan ikke længere benyttes, når der er tale om kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder. Disse kapitalandele skal fremadrettet optages til kostpris, indre værdi eller opskrives til dagsværdi (via egenkapita- len). I sidstnævnte tilfælde er opskrivningen til dagsværdi en bunden reserve. Ved overgangen fra den hidtidige regnskabsmæssige behandling er det muligt at benytte de hidtidige værdier som indgangsværdi for en ny kostpris på kapitalandelene. Det kan ske enten primo 2016 eller primo sammenligningsåret (2015). Der er således ikke pligt til at føre alle hidtidige reguleringer tilbage. Det skal nævnes, at venturevirksomheder tillige risikerer at blive ”ramt” af de nye beregningsregler vedrørende indplacering af virksomheden i lovens byggeklodsmodel, eftersom store dele af indtægterne må antages at være investeringsindtægter. Venturevirksomheder kan derfor meget vel risikere at rykke opad i klasse C. En mulighed, som flere har valgt, er at overgå til IFRS. Det skyldes, at IFRS har en undtagelse fra aflæggelse af koncernregnskab, såfremt selskabet opfylder kriterierne for at være en investeringsvirksomhed. I den situation optages kapitalandelene i dattervirksomhederne tillige til dagsværdi via resultatopgørelsen, og en tilsvarende model kan vælges for associerede virksomheder. Derved opnås både den ønskede regnskabsmæssige behandling i årsregnskabet, ligesom man kan undlade udarbejdelsen af koncernregnskab uanset størrelse. Nyt bindingskrav på egenkapitalen for udviklingsprojekter Virksomheder i regnskabsklasse C/store skal som hidtil aktivere afholdte udviklingsomkostninger, hvis udviklingsprojekterne opfylder en række krav til pålidelighed, sikkerhed for færdiggørelse mv. En aktivering af de afholdte udgifter medfører, at selskabet samlet set får en højere egenkapital (frie reserver), end hvis de afholdte udgifter var blevet omkostningsført. Denne forhøjede egenkapital skal fremover bindes på egenkapitalen i årsregnskabet, således at den del af reserverne ikke længere kan danne grundlag for udlodning af udbytte. Det er derfor fremover vigtigt at være omhyggelig, når det afgøres, om en omkostning til fx et nyt it-system er en udviklingsomkostning eller et tilkøbt immaterielt anlægsaktiv, eftersom sidstnævnte ikke kræver binding på egenkapitalen. I takt med afskrivningen af udviklingsomkostningerne reduceres bindingen. Omkostninger afholdt før 1. januar 2016 (primo regnskabsåret) skal ikke bindes. Krav om løbende revurderinger af scrapværdier og brug af opdelt afskrivning (”components approach”) Det har hidtil været et krav, at scrapværdien (restværdien) på materielle anlægsaktiver alene blev fastlagt på tidspunktet for påbegyndelsen af brugen af aktivet og dermed ikke kunne reguleres efterfølgende. Det har haft den konsekvens, at i takt med, at fx ejendomme er steget i værdi, har det ikke været muligt at regulere restværdien til at tage højde for den konstaterede prisstigning. Fremadrettet skal restværdien på anlægsaktiver revurderes årligt. Ved revurderingen må der ikke tages hensyn til en forventet prisudvikling på aktivet. Alene når prisudviklingen reelt har været konstateret, skal der tages hensyn hertil ved revurdering af restværdien. Såfremt restværdien på et tidspunkt kommer til at svare til den bogførte værdi – eller endda er højere – stopper afskrivning af aktivet. Det vil dog formentlig kun kunne være relevant for bygninger. Revurdering af restværdier skal alene ske, hvis indvirkningen på årsregnskabet er væsentlig. Lovændringen har endvidere præciseret, at når materielle anlægsaktiver afskrives, skal aktiverne i nødvendigt omfang opdeles i deres væsentligste bestanddele (”components approach”) – fx selve grundbygningen, taget, vinduerne og installationer. Disse bestanddele skal afskrives over hver sin forventede brugstid. Denne del af lovforarbejderne er indsat for at præcisere, hvorledes lovens regler om afskrivning på materielle anlægsaktiver skal forstås. Nye regler for virksomhedssammenslutninger, herunder fusioner Reglerne om virksomhedssammenslutninger er tilpasset i forbindelse med lovændringen. Det indebærer bl.a., at omvendt lodrette fusioner nu kan gennemføres mere hensigtsmæssigt end hidtil, ligesom det indebærer en række justeringer i de regler, der hidtil har været fulgt, når en virksomhedsovertagelse gennemføres. Vedrørende lodrette fusioner har det hidtil været således, at når en modervirksomhed og dennes helejede dattervirksomhed Årsnyt 2016 9 ... Den goodwill, som hidrører fra modervirksomhedens tidligere overtagelse af dattervirksomheden, fortsætter i den fortsættende virksomheds regnskab ... Bliver der mulighed for indregning af goodwill som en del af værdien af minoritetsinteresser? fusionerede med modervirksomheden som den fortsættende virksomhed, ville de ”overlevende værdier” i den fortsættende virksomheds regnskab svare til de koncernværdier, der hidtil havde været optaget i koncernregnskabet. Det betød med andre ord, at den goodwill, som hidrørte fra modervirksomhedens tidligere overtagelse af dattervirksomheden, ville fortsætte i den fortsættende virksomheds regnskab – som om fusionen var blevet gennemført på tidspunktet for den oprindelige virksomhedsovertagelse. Denne retstilstand fortsætter – men herudover vil man nu opnå de samme værdier, hvis dattervirksomheden er den fortsættende virksomhed. Det har ikke hidtil været muligt. Derved er en fusion mellem en modervirksomhed og en dattervirksomhed med dattervirksomheden som den fortsættende virksomhed langt mere attraktiv end hidtil. Det er hensigtsmæssigt, fordi man ofte foretrækker at lade datterselskabet fortsætte i en sådan fusion, eftersom dattervirksomheden er driftsselskabet. Herudover er de mere tekniske regler vedrørende v irksomhedssammenslutninger blevet justeret. Lovforarbejderne siger her, at de mere præcise regler skal udfyldes af en vejledning fra Erhvervsstyrelsen. Denne vejledning tilsigter at fremkomme med styrelsens vejledende fortolkning af reglerne. Desværre er vejledningen endnu ikke udkommet. Indtil denne vejledning udkommer, er det PwC’s anbefaling, at man fortsætter med at fortolke reglerne, som man hidtil har gjort. I vejledningen forventer vi, at bl.a. følgende forhold bliver adresseret: 10 Årsnyt 2016 Trinvise overtagelser – skal der fremover indregnes gevinster på de hidtidige ejerandele? Skal der fremover identificeres flere immaterielle aktiver i en overtagelse, jf. kravene hertil i IFRS 3? Skal eventualforpligtelser fremover indregnes med værdi i balancen, hvis eventualforpligtelserne identificeres i den overtagne virksomhed? Bliver der mulighed for indregning af goodwill som en del af værdien af minoritetsinteresser? Skal efterfølgende regulering af købesummen begrænses til 12 måneder efter købet fremfor som nu i al fremtid? Skal købsomkostninger indregnes i resultatopgørelsen i stedet for som nu at være en del af kostprisen? Der er tale om en række forhold, hvor der i dag er forskelle mellem årsregnskabsloven og IFRS – og ét af formålene med lovændringen i 2015 har været at harmonisere årsregnskabslovens regler med IFRS. Det er derfor vores forventning, at ovenstående medfører visse ændringer – men der kan ikke siges noget endeligt om det på nuværende tidspunkt. Årsregnskabsloven Så snart en vejledning foreligger fra Erhvervsstyrelsen, vil vi informere herom i Dialog. Væsentlige nye oplysningskrav Som nævnt ovenfor vil flere virksomheder end hidtil kunne nøjes med at opfylde reglerne i klasse B, fordi størrelsesgrænserne hæves. Det betyder i sig selv færre oplysninger, hvis man hidtil har været i klasse C. De nye beregningsregler vedrørende virksomhedernes indplacering i byggeklodsmodellen trækker imidlertid i retning af, at hidtidige B-virksomheder risikerer at blive C-virksomheder. Der er indført en række nye oplysningskrav i regnskabsklasse B og C – de væsentligste nye krav i klasse B (som også gælder for klasse C) er efter PwC’s vurdering følgende: Værdiansættelsesmodeller og teknikker for aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi (fx investeringsejendomme eller afledte finansielle instrumenter) Centrale forudsætninger anvendt ved fastsættelsen af dagsværdi for aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi. Dette krav er bl.a. relevant ved opgørelse af investeringsejendomme til dagsværdi Omfang og karakter af afledte finansielle instrumenter, herunder væsentlige betingelser Altid begrundelse for levetid på goodwill. Dette oplysningskrav forudsætter, at det nøje overvejes, hvad der konkret begrunder en given afskrivningsperiode på goodwill. Er det ikke muligt at fastlægge en pålidelig afskrivningsperiode, afskrives goodwill fremover over ti år Størrelsen og arten af særlige poster. Som nævnt indledningsvist vil det være hensigtsmæssigt at downloade PwC’s tjekliste vedrørende årsregnskabsloven med henblik på at få et samlet overblik over de nye noteoplysningskrav. Digital indberetning af årsrapporter og frister for indberetning Af Kim Tang Lassen Med Erhvervsstyrelsens seneste ændringer af reglerne om digital indberetning, er der meget få virksomheder, som ikke skal indberette deres årsrapport digitalt. Der er i indsendelsesbekendtgørelsen fortsat givet mulighed for, at en virksomhed kan ansøge om dispensation for indberetning af årsrapporten digitalt. Det er dog vores forventning, at en sådan ansøgning kun vil blive imødekommet fra Erhvervsstyrelsen i meget sjældne situationer. Det betyder derfor også, at stort set alle virksomheders årsrapport skal indberettes digitalt, herunder de virksomheder som tidligere i et eller andet omfang har været undtaget fra digital indberetning fx erhvervsdrivende fonde eller virksomheder, som ikke selv aflægger koncernregnskab, men henviser til et overliggende koncernregnskab osv. Det eneste regnskab, som i dag automatisk i indsendelsesbekendtgørelsen er fritaget for digital indberetning, er et likvidationsregnskab, som således fortsat kan indsendes til Erhvervsstyrelsen på papir. ! Indberetning af årsrapport: For et kalenderregnskabsår er fristen den 31. maj 2017. Børsnoterede virksomheder den 1. maj 2017. Fristen for indberetning af virksomhedens årsrapport er som hidtil fem måneder efter balancedagen, dog fire måneder for børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber. For et kalenderårsregnskab betyder det, at fristen er den 31. maj 2017 henholdsvis den 1. maj 2017 (fordi 30. april 2017 udløber i en weekend). Hvis denne frist overskrides, fremsender Erhvervsstyrelsen et rykkerbrev til virksomhedens ledelse via virksomhedens digitale postkasse. Heraf fremgår, at årsrapporten ikke er modtaget hos Erhvervsstyrelsen, og virksomhedens ledelse opfordres derfor til snarest muligt og senest inden en given dato at sørge for indberetning af årsrapporten. Det vil samtidig af skrivelsen fremgå, at Erhvervsstyrelsen, når en given dato er overskredet, har mulighed for at overgive et selskab til tvangsopløsning i skifteretten. I den forbindelse har Erhvervsstyrelsen strammet op på sagsbehandlingen frem mod en tvangsopløsning. Hvor det tidligere har været muligt at undgå en tvangsopløsning helt frem til det tidspunkt, hvor selskabet overgik til tvangsopløsning i skifteretten, har Erhvervsstyrelsen nu præciseret, at det alene er muligt frem til det tidspunkt, hvor Erhvervsstyrelsen har taget beslutning om, at selskabet skal tvangsopløses. Det afhænger således ikke længere af tidspunktet for, hvornår selskabets sag er overgivet til skifteretten, men derimod af beslutningstidspunktet. Er virksomheden taget under tvangsopløsning i skifteretten, er det muligt at få genoptaget virksomheden, men hertil stilles en række krav, herunder bl.a. krav om at selskabskapitalen er intakt, der ikke foreligger ulovlige udlån til kapitalejere, og at årsrapporten er indberettet til Erhvervsstyrelsen. Selskabet må heller ikke have været taget under tvangsopløsning indenfor en periode på fem år før den nuværende tvangsopløsning. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på indberetningsfristen for virksomhedens årsrapport og eventuelle skrivelser, der modtages fra Erhvervsstyrelsen om manglende indberetning af årsrapporten. Årsnyt 2016 11 Lempelser i forbindelse med implementeringen af ændringerne til årsregnskabsloven Ændringerne til årsregnskabsloven, som blev vedtaget af Folketinget før sommeren 2015, skal implementeres i 2016 for virksomheder med kalenderåret som regnskabsår og senest i regnskabsåret 2016/17 for virksomheder med skævt regnskabsår. Af Kim Tang Lassen www.pwc.dk Overblik – ændringer til årsregnskabsloven September 2016 Erhvervsstyrelsen har udsendt en bekendtgørelse om overgangen til årsregnskabsloven, som skal gøre det lettere for virksomhederne at implementere ændringerne. Du kan læse mere om denne bekendtgørelse her [www.pwc.dk/overgangsbekendtgoerelse-aarl]. Selve ændringerne til årsregnskabsloven og alle overgangsreglerne er endvidere www.pwc.dk/aarl2016 12 Årsnyt 2016 Årsregnskabsloven beskrevet udførligt i denne publikation [www.pwc.dk/aarl2016]. Det er vigtigt for virksomhederne at være opmærksomme på, at ændringerne til årsregnskabsloven kan få store konsekvenser for nogle virksomheder, mens andre slipper lettere igennem implementeringen. Ligeledes vil nogle virksomheder opleve ændringerne som lempelser og dermed færre krav til årsrapporten. Det gælder særligt virksomheder i regnskabsklasse B. Vi skal opfordre til, at man undersøger effekten af ændringerne eller tager kontakt sin PwC revisor for at få foretaget en vurdering af konsekvenserne. Nye regler om redegørelse for samfundsansvar og præciseringer vedrørende redegørelse om det underrepræsenterede køn Af Jens Pultz Pedersen Redegørelse for samfundsansvar Virksomheder i regnskabsklasse store C og D bliver omfattet af nye, skærpede rapporteringskrav vedrørende samfundsansvar. De nye krav indfases trinvist. Virksomheder i regnskabsklasse D med over 500 ansatte skal implementere reglerne i regnskabsår, der påbegyndes 1. januar 2016 eller senere. Kriteriet om antallet af ansatte på 500 gælder for koncernen som helhed. Virksomheder i regnskabsklasse store C og virksomheder i regnskabsklasse D med under 500 ansatte skal rapportere efter de nye krav fra regnskabsår, der påbegyndes 1. januar 2018 eller senere. I alt forventes ca. 1.100 virksomheder i Danmark at blive berørt. Virksomheder i regnskabsklasse D (børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber) med over 500 medarbejdere på koncernniveau skal som en del af ledelsesberetningen i 2016 indarbejde følgende (det kan dog under givne betingelser præsenteres andre steder end i ledelsesberetningen): Udarbejde en ”følg eller forklar”-redegørelse Beskrive den del af forretningsmodellen der er relevant i forhold til samfundsansvar Oplyse om primære risici ved forretningsaktiviteter i relation til samfundsansvar Redegøre for politikker, indsats og resultater for miljø, klima, sociale- og medarbejderforhold, menneskerettigheder og anti-korruption (med mindre man forklarer, hvorfor en given politik ikke er relevant) Oplyse om anvendelsen af ikke-finansielle KPI’ere Beskrive due diligence processer (nødvendig omhu) i forhold til politikker om samfundsansvar. De eksisterende undtagelser er uændrede, så det fortsat er en mulighed at henvise til et moderselskabs redegørelse eller placere sin redegørelse i en supplerende beretning eller på virksomhedens hjemmeside, så længe det klart fremgår af det pågældende selskabs ledelsesberetning, hvor redegørelsen kan findes. Har man som virksomhed tilsluttet sig FN’s Global Compact og årligt udarbejdet en Communication on Progress (CoP) rapport, kan man fortsat henvise hertil, når blot man har sikret sig, at alle formelle indholdskrav i henhold til årsregnskabslovens § 99 a er opfyldt. Præciseringer vedrørende redegørelse for det underrepræsenterede køn Årsregnskabslovens § 99 b har været i kraft siden 2013 og har siden da affødt en lang række tvivlsspørgsmål, som Erhvervsstyrelsen med sin nye vejledning fra foråret 2016 søger at adressere. Blandt de væsentligste afklaringer i vejledningen, hvad angår måltal, kan nævnes: Præcisering af, hvad ligelig fordeling er i øverste ledelsesorgan – regel om 40/60 fordeling eller nærmeste, lavere procent. Med 1 eller 2 personer i øverste ledelsesorgan, er der per definition allerede ligelig fordeling Hvis et fastsat mål nås tidligere end forventet, er der ikke længere krav om at opstille et nyt måltal. I stedet skal det overvejes, om det eksisteren- Årsnyt 2016 13 de, opnåede mål fortsat kan karakteriseres som ambitiøst (hvis nej, opstilles nyt måltal med ny frist) Koncerner kan vælge enten at opstille koncernmåltal og -politikker eller lade hvert datterselskab selv opstille måltal og politikker og eventuelt redegøre herfor individuelt Vær opmærksom på, at efter årsregnskabslovens § 128 vedrørende koncernens ledelsesberetning, skal et koncernregnskabs ledelsesberetning også beskrive § 99 b efterlevelse, som var koncernen ét selskab. Koncernens ledelsesberetning skal således redegøre for måltal og politikker for som minimum alle af loven omfattede datterselskaber Den konsoliderede redegørelse for måltal og politikker i et koncernregnskab kan tjene til, at omfattede datterselskaber blot kan henvise til koncernens ledelsesberetning. I forhold til opstilling af politik for det underrepræsenterede køn på øvrige ledelseslag er der ikke i vejledningen stillet krav til politikkens konkrete formu- 14 Årsnyt 2016 ” Det er et generelt krav, at virksomhederne foretager aktive handlinger i relation til at øge andelen af det underrepræsenterede køn på øvrige ledelseslag lering. Erfaringer fra de første to års rapportering har vist, at mange virksomheder ikke ønsker at opstille politikker, der decideret har til formål at fremme repræsentationen af kvinder på øvrige ledelseslag, men alene redegør for, at man hverken i ord eller handling diskriminerer, og man altid ansætter på basis af kvalifikationer. Vejledningen tilbyder uddybende formuleringer til den indsats, som skal føre opstillede politikker ud i livet, da erfaringer viser, at virksomhederne har vanskeligt ved at identificere, hvad man konkret har foretaget af indsats med udgangspunkt i politikken. Indsatsen i regnskabsperioden skal således beskrive virksomhedernes ligestillingsmæssige tiltag og kan f.eks. omhandle: Årsregnskabsloven Samarbejde med andre v irksomheder Rammer for den enkelte leders karriereudvikling gennem netværk Mentorordninger Interne måltal for andelen af det underrepræsenterede køn Andre tiltag, der gør virksomheden attraktiv for ledere af begge køn. Efter vejledningen er det et generelt krav, at virksomhederne foretager aktive handlinger i relation til at øge andelen af det underrepræsenterede køn på øvrige ledelseslag. Nye bekendtgørelser Der er kommet to opdateringer til eksisterende bekendtgørelser, hvor der foretages mindre ændringer. Disse bliver kort gennemgået nedenfor. Af Sahra Albrecht og Kim Tang Lassen Delårsrapportb ekendtgørelsen Erhvervsstyrelsen har den 1. juni 2016 vedtaget mindre ændringer til delårsrap portbekendtgørelsen. Delårsrapportbe kendtgørelsen er gældende for børsnoterede selskabers aflæggelse af halvårsrapporter, som fortsat skal udarbejdes, og trådte i kraft den 1. juli 2016 med virkning for regnskabsår, der begynder 1. juli 2016 eller senere. Det skal bemærkes, at kravet om aflæggelse af periodemeddelelser eller kvartalsredegørelser blev afskaffet ved ændringen af værdipapirhandelsloven i april 2015 med ikrafttræden i november 2015, og der er derfor ikke længere krav herom. Udarbejder virksomheden frivillige delårsrapporter for 1. og 3. kvartal, er disse ligeledes omfattet af delårsrapport bekendtgørelsen, hvis rapporten ikke alene er til virksomhedens eget brug. Det betyder bl.a., at delårsrapporterne skal aflægges efter bekendtgørelsen og IAS 34. Du kan læse mere om ændringerne: www.pwc.dk/ delaarsrapport Ændringerne omfatter: Ændrede beløbsgrænser: Børsnoterede virksomheder, der alene har noterede gældsinstrumenter på et EU/EØS reguleret marked, og hvor den pålydende værdi af gældsinstrumenterne pr. enhed er på mindst 100.000 euro, er ikke omfattet af delårsrapportbekendtgørelsen. Ændrede oplysninger om transaktioner med nærtstående: Der skal som minimum gives oplysninger om arten af forholdet mellem virksomheden og dens nærtstående parter i et omfang, som er nødvendigt for at forstå påvirkningen på delårsrapporten. Oplysningerne skal som minimum omfatte: Transaktionens art og beløbsmæssige størrelse Mellemværendets beløbsmæssige størrelse på balancedagen og betingelserne for disse Årets nedskrivninger af tilgodehavender fra nærtstående parter og den akkumulerede nedskrivning på eksisterende tilgodehavender. IFRS-bekendtgørelsen Erhvervsstyrelsen har med virkning fra den 1. juli 2016 udsendt en ny IFRS- bekendtgørelse. Bekendtgørelsen omfatter de virksomheder, der aflægger årsregnskabet efter de internationale regnskabsstandarder, IFRS, og omhandler de supplerende krav fra årsregnskabsloven, der skal overholdes ved siden af kravene i IFRS. Ændringerne omfatter: Fastlæggelse af virksomhedens regnskabsklasse: størrelsesgrænserne for klasse B og C virksomheder er forhøjet væsentligt, og metoden for opgørelse af nettoomsætning. Koncernregnskabspligt og konsolidering. Fremadrettet er der to forskellige metoder til at opgøre koncernens størrelse. Væsentlige ændringer til supplerende oplysningskrav: det er ikke længere muligt at undlade oplysninger om egenkapitalens størrelse og årets resultat for datterselskabers og associerede selskaber, som indgår ved fuld konsolidering eller indregnes til indre værdi*. For at datterselskaber kan undlade at aflægge koncernregnskab med henvisning til overliggende koncernregnskab, kræver det nu, at det overliggende koncernregnskab er revideret og indeholder en konsolideret ledelsesberetning. Bindinger på egenkapitalen: Der skal ske binding af aktiverede udviklingsomkostninger. Foreligger der lovlig selvfinansiering, eller er der tale om iværksætterselskaber, gælder der også bindingspligt. Bindingspligten gælder ikke for koncernregnskabet. Du kan læse mere om ændringerne: www.pwc.dk/ifrsbekendtgoerelse Årsnyt 2016 15 Nye og ændrede IFRS/IAS standarder fra ultimo 2016 I denne artikel bliver du opdateret på de seneste ændringer i IFRS/IAS standarderne. Der er tale om følgende: Af Sahra Albrecht og Henrik Steffensen De standarder, som er trådt i kraft i 2016 De standarder, der endnu ikke er trådt i kraft, og som er godkendt af EU inden 31. december 2016 De standarder, der endnu ikke er trådt i kraft, og som ikke er godkendt af EU og heller ikke forventes at være det inden 31. december 2016. I nedenstående tabeller henviser de angivne datoer til regnskabsår, der begynder på den angivne dato eller senere. Anvendelse forudsætter, at EU har godkendt standarden på tidspunktet for aflæggelse af årsrapporten De standarder, der er trådt i kraft med virkning for 2016 – og som samtidig er godkendt af EU – skal implementeres som praksisændringer, hvis de har betydning for den anvendte regnskabspraksis. Standarder, der endnu ikke er trådt i kraft for 2016, skal omtales i årsrapporten efter IAS 8.30. Dette krav om omtale gælder for standarder, der er udstedt, uanset om EU-godkendelsen endnu ikke er kommet. Ikrafttrådte standarder i 2016 IFRS Vedrører Ikrafttræden 1.1.2016 Årlige forbedringer 2012-2014 De årlige forbedringer medfører en række mindre ændringer: IFRS 5: Præcisering af den regnskabsmæssige behandling af en reklassifikation af ”aktiver bestemt for salg” til ”aktiver bestemt til udlodning” og omvendt. Behandlingen ændres ikke, selvom ”salget” sker som en udlodning eller en spaltning. IFRS 7: Ved overførsel af finansielle aktiver til en anden virksomhed (typisk factoring) præciseres, hvornår en virksomhed fortsat er involveret i det finansielle aktiv og derfor ikke opfylder kriterierne for at ophøre med indregning. Der fokuseres særligt på situationer, hvor virksomheden har en serviceaftale om fortsat at opkræve pengestrømmene på det finansielle aktiv. Ændringen skal implementeres ved virkning fra primo det år, hvori ændringerne anvendes første gang. 16 Årsnyt 2016 IFRS IFRS Vedrører Ikrafttræden IAS 19: Ved fastlæggelse af diskonteringsfaktoren på en ydelses baseret pensionsordning præciseres, at vurderingen af markedet – ved fastlæggelse af diskonteringsfaktoren baseret på virksomheds obligationer i et meget likvidt marked – skal foretages på valutaniveau og ikke landeniveau. Det har bl.a. betydning for pensionsordninger i euro-landene, hvor renten nu kan basere sig på en virksomhedsobligation indenfor euro-området fremfor det enkelte land. Ændringerne skal implementeres med tilbagevirkende kraft til den tidligste periode, som er medtaget i årsrapporten. IAS 34: Det præciseres, at oplysninger om væsentlige begivenheder og transaktioner i en delårsrapport kan gives andre steder i delårsrapporten end i selve delårsregnskabet, fx i ledelsesberetningen. Er det tilfældet, skal der være en henvisning fra selve delårsregnskabet dertil. Ændring til IFRS 11; erhvervelse af fælleskontrollerede arrange- menter Ændringerne af IFRS 11 præciserer, at man ved erhvervelsen af en andel i en fællesledet aktivitet skal vurdere, om der er tale om en virksomhed. Det gælder dog kun, hvis der er tale om fælleskontrolleret aktivitet (”joint operation”). IASB har nu fastlagt, at en erhverver af sådanne andele skal anvende de regnskabsprincipper, der gælder ved regnskabsmæssig behandling af virksomhedssammenslutninger, jf. IFRS 3 og andre IFRS standarder, der omtaler virksomhedsovertagelser. Herunder skal erhververen ligeledes i sin årsrapport give de oplysninger, der kræves efter IFRS 3. 1.1.2016 Ændring til IAS 16/IAS 38; acceptable afskrivnings metoder Omsætningsbaserede afskrivningsmetoder må ikke længere anvendes. Det skyldes, at en omsætningsbaseret afskrivningsmetode ikke altid afspejler forbruget af aktivet. Hvis det kan påvises, at aktivet forbruges i takt med omsætningen, vil afskrivningerne kunne basere sig på forbruget i stedet for. 1.1.2016 Ændring til IAS 27; indre værdis metode i moder regnskabet Ændringen medfører, at moderselskaber kan anvende indre værdis metode ved indregning kapitalandele for kapitalandele i dattervirksomheder, associerede virksomheder og joint ventures. Metoden har tidligere været accepteret under IFRS, men har været ude af standarderne i en årrække. Ændring til IAS 16/IAS 41; moder planter (bearer plants) Ændringen indeholder en opdatering af definitionen på «bearer plant», der er defineret som en levende beplantning, der anvendes til produktion eller levering af landbrugsprodukter. Samtidig skal der være en forventning om, at produktionen er for mere end én periode, og at det bliver solgt som et landbrugsprodukt. Når denne definition er opfyldt, skal den pågældende beplantning behandles som materielle anlægsaktiver og ikke efter IAS 41 om landbrug. 1.1.2016* 1.1.2016* Årsnyt 2016 17 IFRS Vedrører Ændring til IAS 1 Med ændringerne til IAS 1 kommer der yderligere vejledning i anvendelse af væsentlighedskriteriet, herunder præcisering af, at selv om en given IFRS indeholder en liste over specifikke oplysningskrav, vil det være acceptabelt at undlade at medtage enkelte af oplysningerne, hvis de ikke er væsentlige i forhold til formålet med oplysningerne. Ikrafttræden 1.1.2016 Endvidere præciseres bestemmelserne om brug af mellemtotaler: Mellemtotaler må ikke indeholde ikke IFRS opgjorte beløb, fx recirkuleringer mellem regnskabslinjer, de må ikke præsenteres mere prominent end mellemtotaler krævet efter IFRS (årets resultat), og de skal præsenteres konsistent fra periode til periode. Ændring til IFRS 10, IFRS 12 og IAS 28; Investerings virksomhed Præciseringer og mindre justeringer. Det præciseres bl.a., at et mellemliggende moderselskab ikke skal udarbejde koncernregnskab, såfremt det selv er datterselskab af et investeringsselskab, der har offentliggjort et IFRS regnskab, og hvor dattervirksomhederne indregnet og målt til dagsværdi. 1.1.2016* Ikke-ikrafttrådte standarder, der er godkendt af EU IFRS Vedrører IFRS 15; indregning af omsætning fra kontrakter med kunder Standarden kan potentielt påvirke indregning af indtægter på en række områder, herunder: Den tidsmæssige placering af indregningen af omsætning Indregning af variabelt vederlag Allokering af indtægter fra sammensatte kontrakter (kontrakter med flere ydelser) Indregning af indtægter fra licensrettigheder Omkostninger ved indgåelse af kontrakter. Standarden indeholder tillige en lang række nye oplysningskrav. 18 Årsnyt 2016 IFRS Ikrafttræden 1.1.2018* Ikke-ikrafttrådte standarder, der ikke er godkendt af EU inden 31.december 2016 IFRS IFRS 9, Finansielle instrumenter måling og klassifikation af finansielle aktiver og forpligtelser Vedrører Antallet af kategorier for finansielle aktiver reduceres til tre: Amortiseret kostpris, dagsværdi over resultatopgørelsen og dagsværdi over anden totalindkomst. Dagsværdiændringer på finansielle forpligtelser, der henføres til dagsværdi og som hidrører fra ændring i egen kreditrisiko, skal indregnes i anden totalindkomst. Ikrafttræden 1.1.2018 ** Der indføres forenklede bestemmelser om regnskabsmæssig sikring. Der indføres en ny model for nedskrivninger på udlån og tilgodehavender, baseret på forventede tab. IFRS 14, Regulatory Deferral Accounts Ny fælles standard om regulatoriske aktiver (over-/underdækning) ved overgang til IFRS. Denne standard har EU imidlertid positivt bestemt ikke skal gælde i EU. IFRS 16, Leasing Ny standard om regnskabsmæssig behandling af leasing. 1.1.2016 1.1.2019** For leasingtager skal alle leasingaftaler fremadrettet indregnes i balancen med en leasingforpligtelse og et leasingaktiv med to undtagelser: kortfristede leasingaftaler (under 12 måneder) og leasingaftaler vedrørende aktiver af lav værdi. Det er derfor vigtigt at vurdere, om der er tale om en leasingaftale eller en serviceaftale. For leasinggiver fortsætter de nuværende regler i stort set uændret form. De skal derfor fortsat klassificere leasingaftaler i operationelle og finansielle leasingaftaler. Ændringer til IFRS 10 og IAS 28; salg eller indskud af aktiver mellem investor og dennes associerede virksomhed eller fælles ledede aktivitet Ændringerne vedrørende salg eller indskud af aktiver mellem en investor og dennes associerede virksomheder eller joint ventures. Gevinster og tab skal indregnes fuldt ud, når det vedrører salg/indskud af en virksomhed som defineret i IFRS 3. Hvis transaktionen ikke involverer en virksomhed, skal en forholdsmæssig del af avancen elimineres. Udsat Årsnyt 2016 19 IFRS Vedrører Ikrafttræden Ændringer til IAS 12; udskudte skatteaktiver for tilgode havender Ændringer præciserer kravene til at indregne udskudte skatteaktiver på urealiserede tab på værdipapirer, som reguleres til dagsværdi via anden totalindkomst. 1.1.2017* Ændringer til IAS 7; oplysnings initiativ Krav om yderligere oplysninger om afstemning af finansielle forpligtelser. Rentebærende gæld skal afstemmes fra primo til ultimo. Der er ingen specifikke formkrav til afstemningen. Ved implementeringen i 2017 kan sammenligningstal undlades. 1.1.2017 Ændringer til IFRS 15; præciseringer Præciseringer vedrørende identifikation af leveringsforpligtelser (”performance obligations”), vurdering af agent/principal, vurdering af licenser samt yderligere illustrative eksempler. 1.1.2018 Ændringer til IFRS 2; præciseringer Ændringen omfatter følgende tre forhold: Optjeningsbetingelser på kontantbaserede ordninger skal behandles efter samme regler som for egenkapitalbaserede ordninger Hvis en aktiebaseret vederlæggelsesordning indeholder mulighed for, at virksomheden skal tilbageholde instrumenter til betaling af en evt. kildeskat, som påhviler modtageren, skal sådanne ordninger behandles som egenkapitalbaserede ordninger, hvis ordningen uden muligheden for at tilbageholde instrumenter blev vurderet som egenkapitalbaseret. Det vil sige, at der ikke skal ske opdeling i en kontantordning vedrørende skatten, og en egenkapitalordning for resten af ordningen Regler for den regnskabsmæssige behandling af modifikationer til en kontantbaseret ordning, som ændres til en egenkapitalbaseret ordning. * Ændringerne skal implementeres med tilbagevirkende kraft. ** Der findes særlige overgangsregler. 20 Årsnyt 2016 IFRS 1.1.2018 Implementering af nye standarder – kort om IFRS 9, IFRS 15 og IFRS 16 Af Sahra Albrecht og Henrik Steffensen I løbet af de kommende år skal tre omfattende standarder implementeres – IFRS 9 om finansielle instrumenter, IFRS 15 om indtægter og IFRS 16 om leasing. Denne artikel fokuserer på, hvordan der skal tages højde for implementeringen af disse standarder i regnskaberne på nuværende tidspunkt. Det er et krav, at man som regnskabsaflægger oplyser om de standarder, man endnu ikke har implementeret, men som er offentliggjort, såfremt de forventes at have en væsentlig effekt på regnskabet, jf. IAS 8.30. ESMA (European Securities and Markets Authority) er derfor kommet med en udtalelse om deres forventninger til oplysninger i årsrapporterne. Der kan være forskel på, hvor langt forskellige virksomheder er nået med henblik på at få analyseret den forventede effekt af de nye standarder. Jo større påvirkning en standard vil have, des længere i processen må det efter ESMA’s opfattelse forventes, virksomheden er. Derfor vil der være en forventning om, at virksomheder, hvor fx IFRS 15 vil få en væsentlig effekt på indregning af indtægter i virksomheden, vil kunne give mere konkrete oplysninger om den forventede effekt. Derimod vil en virksomhed, hvor effekten af standarden vil være begrænset, forventes at være i proces med at analysere den forventede effekt. I så fald bør det beskrives, hvor langt i processen man er, herunder eventuelt også en beskrivelse af, hvorledes standarden forventes implementeret (med eller uden tilpasning af sammenligningstal). Antallet af kategorier for finansielle aktiver ændres til tre (mod i dag fire kategorier): 1. Amortiseret kostpris: Omfatter visse gældsinstrumenter (tilgodehavender og obligationer mv.), 2. Dagsværdi over anden totalindkomst: Omfatter visse gældsinstrumenter, og 3. Dagsværdi over resultatopgørelsen: Omfatter gældsinstrumenter, der ikke falder ind under de to første kategorier, afledte finansielle instrumenter og aktier. Den regnskabsmæssige behandling af de forskellige typer finansielle aktiver er kompliceret – og er formentlig mere kompliceret end under den nuværende IAS 39. Der etableres en ny nedskrivningsmodel baseret på forventede tab. Denne vil dog primært få betydning for finansielle virksomheder. Det mest interessante for de fleste virksomheder er reglerne om regnskabsmæssig sikring. Der er ikke længere krav om at følge de meget restriktive regler ved- rørende fx forventet og faktisk effektivitet. Reglerne kommer i højere grad til at være på linje med virksomhedens forretningsmodel. Regnskabsmæssig sikring kan fx være en sikring af prisen på en bestemt valuta eller en råvare seks måneder ud i fremtiden. Den nye standard gør det langt lettere at afspejle sådanne sikringstransaktioner regnskabsmæssigt, når blot sikringerne ligger inden for virksomhedens egen risikostyringspolitik. Det er muligt at implementere reglerne allerede for 2017, hvilket der kan være gode argumenter for, hvis man ønsker at benytte de mere lempelige regler om regnskabsmæssig sikring. For at en virksomhed kan få lov til at indregne et sikringsinstrument efter reglerne om regnskabsmæssig sikring, er det vigtigt, at dokumentationen er på plads i overensstemmelse med den nye standard. Den påkrævede dokumentation for at et sikringsinstrument kan indregnes efter reglerne om regnskabsmæssig afdækning, skal ligge klar ved kontraktsindgåelse. Det vil sige, at man skal have styr på sin dokumentation i god tid før selve implementeringen. IFRS 9, Finansielle instrumenter Den nye standard om finansielle instrumenter indeholder væsentlige ændringer på tre områder: Klassifikation, nedskrivning og regnskabsmæssig sikring. Årsnyt 2016 21 Du kan læse mere om IFRS 9 her: Er du klar på den nye standard om finansielle instrumenter? www.pwc.dk/ifrs9 IFRS 15, Indregning af indtægter Formålet med den nye standard om indregning af indtægter har været at harmonisere reglerne under IFRS og US GAAP. IFRS 15 erstatter dermed de eksisterende standarder, der regulerer indregning af indtægter. Virksomheder med simple salgstransaktioner vil kun i mindre grad berøres af ændringerne. Derimod er der en række brancher, herunder fx pharma/biotek, it og telecom, som i væsentlig grad forventes at blive påvirket af ændringerne. ESMA har en specifik forventning om, at mange virksomheder på nuværende tidspunkt må have analyseret effekten af den nye standard og derfor bør give mere udførlige oplysninger om, hvordan virksomhedens regnskab påvirkes, når IFRS 15 implementeres. Oplysningerne kan fx omtale de initiativer, der hidtil er gjort, og hvad der mangler, før arbejdet er færdigt. Endvidere kan omtales en eventuel indvirkning af standarden, fx på fastlæggelsen af leveringsforpligtelser eller timing vedrørende indregning af indtægter. Eftersom ESMA’s udtalelse må forventes benyttet af Erhvervsstyrelsen som led i deres undersøgelser af årsrapporter, kan virksomheden muligvis forvente en henvendelse fra Erhvervsstyrelsen, såfremt der ikke skrives om IFRS 15. mationer til at imødekomme de omfattende oplysningskrav. Du kan læse mere om IFRS 15 her: Indregning af omsætning fra kontrakter med kunder – overblik. www.pwc.dk/ omsaetning-kontrakter IFRS 16, Leasing IASB har i 2016 udsendt den ny leasingstandard, IFRS 16. Standarden har været mere end ti år undervejs, da der været ualmindelig stor modstand mod forslagene i stort set alle virksomheder. Den væsentligste ændring i forhold til de nuværende regler er, at alle l easingaftaler skal indregnes i balancen hos leasingtagerne. Det kan have ret store konsekvenser for de virksomheder, som i stor udstrækning benytter operationelle leasingaftaler – de har jo hidtil blot skullet noteoplyses. Reglerne gælder eksempelvis for lejede ejendomme, biler og andre driftsmidler. IFRS kan have stor betydning på en række centrale, regnskabsmæssige hoved- og nøgletal – eksempelvis: Større balancesum Højere værdi af anlægsaktiver (og dermed investeret kapital) Højere rentebærende gæld Påvirkning af årets resultat Ændret EBIT/EBITDA Med IFRS kommer desuden en række nye oplysningskrav, som skal iagttages. Derfor er det vigtigt at undersøge, hvorvidt virksomhedens registreringssystemer bibringer tilstrækkeligt med data og infor- Covenants/lånebetingelser Intern budgetstyring og beslutning om køb eller leasing af aktiver. ... alle leasingaftaler skal indregnes i balancen... 22 Årsnyt 2016 IFRS Med hensyn til indvirkningen på nøgletallene skal man være særlig opmærksom på, om en senere ændring af regnskabspraksis i sig selv fører til, at eksempelvis lånebetingelserne brydes. Hvis muligt må det klart anbefales at tage hensyn hertil i låneaftalerne, så betingelserne blot forskydes automatisk, når regnskabspraksis ændrer sig. Derved vil en praksisændring ikke i sig selv føre til, at man bryder betingelserne. Mange virksomheder overvejer, hvorvidt der kan anlægges en væsentlighedsbetragtning med hensyn til indregning af leasingaftaler – på samme måde, som man i dag har væsentlighedsregler vedrørende aktivering eller omkostningsførsel af investeringer i materielle anlægsaktiver. Selve standarden indeholder særligt lempelige regler for såkaldte ”low value assets”, men herudover frembyder også de almindelige væsentlighedsgrundsætninger i IFRS muligheder for at operere med praktisk væsentlighed, når reglerne skal implementeres. I forbindelse med udviklingen af reglerne i IASB, blev det af nogle anført, at virksomheder fremover må forventes ikke at benytte sig af leasing i samme omfang som hidtil, når de nye regler træder i kraft. De nye regler vil givetvis føre til fornyede overvejelser om, hvorvidt aktiver skal købes fremfor at blive leaset. Det vil imidlertid være vanskeligt at fratage leasing de fordele, der oplagt eksisterer – lettere administration for virksomheden, måske billigere finansiering og måske mulighed for at opnå stordriftsfordele gennem leasingselskabet, som man ikke selv ville kunne opnå. Hertil kommer begrænsning af risikoen, bl.a. på restværdien. Men det er altid fornuftigt at genoverveje, om leasing fortsat er en attraktiv finansieringsform. Du kan læse mere om IFRS 16 her: Hvad betyder den nye leasingstandard for din virksomhed? www.pwc.dk/ leasingstandard-ifrs Udvalgte afgørelser i regnskabskontrolsager i 2016 Finanstilsynets bestyrelse udsteder som led i regnskabskontrollen af de børsnoterede selskaber påbud til virksomheder om, at årsrapporten eller delsårapporten skal ændres, hvis årsrapporterne indeholder væsentlige fejl. Regnskabskontrol udføres af Erhvervsstyrelsen vedrørende de ikke-finansielle virksomheder og Finanstilsynet vedrørende finansielle virksomheder. Nedenfor omtales det seneste års afgørelser, som er af generel interesse: 1. Manglende oplysninger om forudsætninger for nedskrivningstest på goodwill 2. Væsentlige oplysningsmangler 3. Omklassifikation af eksternt erhvervede immaterielle rettigheder 4. Tidspunkt for indregning af erstatning for krænkelse af patentrettigheder. Manglende oplysninger om forudsætninger for nedskrivningstest på goodwill Finanstilsynet har ved sin gennemgang af 2014 årsrapporten for et selskab, hvor goodwill udgør ca. 5 % af egenkapitalen og 1 % af balancesummen, fundet, at følgende oplysninger om nedskrivningstest for goodwill manglede: Den regnskabsmæssige værdi af goodwill allokeret til pengestrømsgenerende enheder (CGU’er) Oplysninger om alle primære forudsætninger, som genindvindingsværdien er mest følsom overfør Beskrivelse af metode til at opgøre eller fastlægge de primære forudsætninger – fx historik/erfaring eller markedsforventninger Den numeriske værdi, som er tildelt de primære forudsætninger vedrø- rende en CGU, hvor en rimelig sandsynlig ændring af forudsætningen kan medføre behov for nedskrivning Af Jan Fedders Følsomhedsoplysninger for den CGU, hvor en rimelig sandsynlig ændring af en primær forudsætning kan medføre behov for nedskrivning (det beløb den primære forudsætning kan ændres med, før nedskrivning skal foretages) Virksomheden blev pålagt at give de manglende oplysninger som sammenligningstal i årsrapporten for 2015. Væsentlige oplysningsmangler Erhvervsstyrelsen fandt, at der manglende en række oplysninger i årsrapporten, som blev kontrolleret som opfølgning på en tidligere afgørelse. De omfattede: Manglende rettelse af sammenligningstal og præsentation af 3. balance, som følge af rettelse af klassifikationsfejl af selskabets gæld fra langfristet til kortfristet Manglende udarbejdelse af en korrekt forfaldsanalyse på finansielle forpligtelser indeholdende de kontraktlige løbetider på forpligtelserne Fejlagtig præsentation af gæld, der var langfristet i sammenligningsåret som kortfristet. Ingen oplysning om, at virksomheden ikke har konkrete politikker om at respektere menneskerettigheder og reducere klimapåvirkningen Ingen redegørelse for det underrepræsenterede køn Manglende oplysning i noterne om dattervirksomheder efter årsregnskabslovens § 72 (oplysningen var medtaget i ledelsesberetningen). Årsnyt 2016 23 Omklassifikation af eksternt erhvervede immaterielle rettigheder Virksomheden havde i en delårsrapport foretaget ”omklassifikation” af visse eksternt erhvervede produktrettigheder fra balancen til resultatopgørelsen baseret på en ændring af et regnskabsmæssigt skøn over værdien af rettighederne. skabsmæssige behandling i delårsrapporten er påtalt, uden krav om ændring af selve delårsrapporten. indeholder et krav om, at modtagelse af vederlaget er sandsynligt men derimod af IAS 39 om finansielle aktiver Tidspunkt for indregning af erstatning for krænkelse af patentrettigheder En virksomhed havde i delårsrapporten pr. 30. juni 2015 undladt at indregne en erstatning for krænkelse af patentrettigheder, tilkendt i løbet af den pågældende delårsperiode, da det var ledelsens opfattelse, at der var væsentlig risiko for, at modparten ikke var i stand til at honorere kravet. Tilgodehavendet skal måles dagsværdi ved første indregning Erhvervsstyrelsen var imidlertid uenig og pålagde derfor virksomheden at indregne erstatningen på tidspunkt for tilkendelse af erstatningen. Erhvervsstyrelsen anfører følgende begrundelse: Herudover blev det påtalt, at erstatningen ikke måtte modregnes i omkostninger (salgs- og administrationsomkostninger), idet modregningskriterierne herfor ikke var opfyldt. Efterfølgende har virksomheden udført en nedskrivningstest efter IAS 36, og i årsrapporten er ”omklassifikationen” tilbageført, og der er i resultatopgørelsen indregnet en nedskrivning af de pågældende produktrettigheder. Der var afsagt kendelse om erstatningen, som ikke kunne appelleres Afgørelsen var fremadrettet for sammenligningstallene i det efterfølgende års delårsrapporter, da der i mellemtiden var aflagt årsrapport. Forholdet var efterfølgende berigtiget i årsrapporten, hvorfor alene den regn- Indregningen er ikke omfattet af IAS 18 om indregning af indtægter (som Det var Erhvervsstyrelsens opfattelse, at ny viden ikke kan føre til, at den vurdering, der blev foretaget ved første indregning, ændres. De nye oplysninger og den nye viden skal derimod indgå som en del af forudsætningerne for den nedskrivningstest, som udføres, fordi forventningerne til produktrettighederne er ændret. Forholdet skulle derfor indregnes og præsenteres som en nedskrivning med de tilhørende oplysninger efter IAS 36. 24 Årsnyt 2016 IFRS Erstatningen anses ikke for et eventualaktiv, men for en juridisk ret til at modtaget et beløb til Virksomheden har modtaget de første betalinger inden aflæggelse af delårsrapporten. Det var derfor Erhvervsstyrelsens opfattelse, at erstatningen skulle indregnes fuldt ud i halvårsrapporten pr. 30. juni 2015 og ikke først i 3. kvartal 2015. De europæiske børsmyndigheders prioriteringer for regnskabskontrollen for 2016 årsrapporterne Af Kim Tang Lassen Sammenslutningen af europæiske fondsbørstilsyn (ESMA) har offentliggjort prioriteringer for regnskabskontrollen af 2016 årsrapporterne. Regnskabskontrollen foretages nationalt og for Danmarks vedkommende af hhv. Erhvervsstyrelsen for ikke-finansielle virksomheder og Finanstilsynet for finansielle virksomheder. Som følge af at forskellige forhold gør sig gældende i de enkelte lande, er der ikke nødvendigvis en fuldstændig sammenhæng mellem ESMA’s fokusområder og de områder, som den danske regnskabskontrol vil fokusere på. Der er dog ingen tvivl om, at virksomhederne skal være meget opmærksomme på udmeldingerne, da det må forventes, at der som minimum vil blive stillet spørgsmål til de pågældende områder, hvis Erhvervsstyrelsen eller Finanstilsynet ved den overordnede gennemgang konstaterer, at der i øvrigt er forhold, som kunne indikere, at regnskabet indeholder fejl. De identificerede områder for ikke-finansielle virksomheder udgør følgende: Præsentation af finansiel performance Klassifikation af finansielle instrumenter som egenkapital eller gæld Oplysning om nye standarders effekt på fremtidige årsregnskaber. Herudover henleder ESMA opmærksomheden på BREXIT og Storbritanniens beslutning om at forlade EU, som for visse virksomheder kan være forbundet med forøgede risici. ESMA opfordrer derfor til, at virksomheder, som berøres heraf, beskriver risici og forventede konsekvenser af BREXIT. Præsentation af finansiel performance ESMA finder det er meget vigtigt at sikre en klar information om den finansielle performance og opfordrer derfor virksomhederne til at sikre gennemsigtighed og konsistens i præsentationen. I den forbindelse retter ESMA opmærksomheden mod en række forskellige forhold: Præsentation af ikke-IFRS information skal være i overensstemmelse med IAS 1 Omkostninger skal enten præsenteres efter art eller funktion i resultatopgørelsen Præsentation af yderligere poster og mellemtotaler i resultatopgørelse, balance og egenkapitalopgørelse, når det er relevant for forståelsen af virksomhedens finansielle performance eller finansielle stilling Ændringerne til IAS 1, som kræver, at alle mellemtotaler præsenteres ens, så ingen mellemtotaler præsenteres mere prominent end andre Brugen af mellemtotaler som resultat af primær drift eller operationel resultat skal anvendes klart og konsistent og i overensstemmelse med mellemtotalens ”navn” ” Storbritanniens beslutning om at forlade EU kan for visse virksomheder være forbundet med forøgede risici Årsnyt 2016 25 At der er sammenhæng mellem segmentrapporteringen i årsrapporten og rapporteringen i andre rapporter fx investorpræsentationer, pressemeddelelser osv. Klassifikation af finansielle instrumenter som egenkapital eller gæld ESMA anerkender, at der er situationer, hvor klassifikationen af finansielle instrumenter som egenkapital eller gæld kræver et væsentligt ledelsesmæssigt skøn. ESMA henleder derfor opmærksomheden på, at det overordnede princip for klassifikation afhænger af, om virksomheden har en ubetinget ret til at undgå at levere likvider eller et andet finansielt aktiv for at opfylde den kontraktuelle forpligtelse. Du kan læse mere om ESMA’s prioriteter for regnskabskontrollen: www.esma.europa.eu/ press-news/esma-news/ esma-sets-enforcementpriorities-listedcompanies%E2%80%992016-financialstatements 26 Årsnyt 2016 IFRS Hvis virksomheden har udstedt finansielle instrumenter, hvor der kan være tvivl om klassifikationen, er det derfor meget vigtigt, at virksomheden oplyser herom, herunder om de valg ledelsen har foretaget ved klassifikationen, så regnskabslæser selv kan danne sig et indtryk af instrumenterne. Oplysninger om nye standarders effekt på fremtidige årsrapporter ESMA gør opmærksom på, at nogle af de nye standarder, som træder i kraft i fremtiden, udgør en væsentlig ændring i forhold til de eksisterende. De gælder eksempelvis: IFRS 9 om finansielle instrumenter IFRS 15 om indregning af omsætning fra kontrakter med kunder IFRS 16 om leasing. Som følge heraf opfordrer ESMA til, at regnskabsaflæggere begynder at forberede sig på implementering af de nye standarder allerede nu. ESMA gør i den forbindelse regnskabsaflæggere opmærksom på kravene i IAS 8.30-31 om beskrivelse af nye standarder, der endnu ikke er trådt i kraft og eventuelt den forventede effekt heraf. ESMA henleder samtidig opmærksomheden på, at de har udsendt guidance vedrørende oplysninger om IFRS 15 forud for implementeringen og vil sende en tilsvarende guidance ud vedrørende IFRS 9 og IFRS 16 (Guidance vedrørende IFRS 9 er efterfølgende blevet udsendt). Alternative Performance Measures Af Thomas Ryttersgaard European Securities and Markets Authority (ESMA) har udstedt retningslinjer for alternative performance measures (APM). Formålet med retningslinjerne er at forbedre transparens, sammenlignelighed og forståelighed ved anvendelse af alternative resultatmål. Retningslinjerne skal implementeres i medlemsstaterne, og det er på nuværende tidspunkt uvist, hvornår de træder i kraft i Danmark. Erhvervsstyrelsen hhv. Finanstilsynet har imidlertid tilkendegivet, at retningslinjerne forventes implementeret i dansk lovgivning i løbet af 2017. Ikrafttrædelsen må derfor forventes at ske enten i 2017 eller i 2019. Retningslinjerne gælder for de dele af børsnoterede selskabers års- og delårsrapporter, prospekter og supplementer til prospekter, der ikke er reguleret af IFRS. Reglerne gælder dermed ikke for regnskabsdelen af årsrapporter mv., transaktioner med nærtstående parter, resultatforventninger og estimater, opgørelser over arbejdskapital samt kapital og gæld, når disse er opgjort i henhold til IFRS. Retningslinjerne gælder således for de dele af års- og delårsrapporterne, herunder ledelsesberetningen, der ikke er reguleret af IFRS. Ved APM forstås finansielle mål af historiske eller fremtidige resultater, finansiel stilling eller pengestrømme, udover hvad der er defineret af, eller måske er i direkte konflikt med, reglerne i IFRS eller lignende regelsæt. APM er normalt afledt af eller baseret på de finansielle rapporter udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsreglerne, almindeligvis ved at tillægge eller fratrække beløb fra regnskaberne. Eksempler på APMs er: Operationelt resultat, kontantbaserede resultatmål, re- sultater før engangsposter, EBITDA (når det ikke fremgår direkte af resultatopgørelsen), nettogæld, organisk vækst eller lignende betegnelser, der beskriver justeringer til linjer i totalindkomstopgørelsen, balancen eller pengestrømsopgørelsen, bortset fra justeringer der sker direkte ved anvendelse af IFRS-tal. Vejledningen gælder ikke for: Måling defineret af regnskabsstandarder (eksempelvis IFRS) så som omsætning, resultat, resultat før særlige poster eller EPS Fysisk eller ikke-finansiel måling så som antal medarbejdere, antal abonnenter, omsætning pr. kvadratmeter, social- eller miljømæssig måling og lignende Information om storaktionærer, køb og salg af egne aktier og antal stemmer Information, der forklarer aftaler eller lovgivning. Anvendte APMs skal defineres. Herunder skal bestanddele, beregningsmetoder og væsentlige antagelser beskrives. Selskabet skal også oplyse, om APMs relaterer sig til selskabets historiske eller forventede præstationer. Beskrivelsen skal give læseren en forståelse for deres relevans og pålidelighed. Informationen skal være relevant og virksomhedsspecifik. Almindelige væsentlighedsbetragtninger skal iagttages ved brug af APM, og standardformuleringer undgås, hvis de ikke er virksomhedsspecifikke. Anvendte APMs må ikke have vildledende betegnelser, men skal betegnes efter indhold beregningsmetode. den tilsvarende periode. Væsentlige afstemningsposter skal præsenteres og forklares særskilt. Hvis en afstemningspost ikke direkte kan læses af regnskabet, skal det forklares, hvordan den er beregnet. Fremgår APM direkte af regnskabet som en subtotal eller lignende, er en afstemning ikke krævet. Eksempelvis fremgår EBITDA normalt direkte af en artsopdelt resultatopgørelse, og den behøver dermed ikke at blive defineret. I en funktionsopdelt resultatopgørelse fremgår EBITDA ikke, og en afstemning er derfor krævet, hvis EBITDA omtales i ledelsesberetningen. Ved anvendelse af APMs skal der også gives sammenligningstal. Hvis de vedrører forecasts eller estimater, skal der i stedet gives senest tilgængelige historiske data til sammenligning. APMs skal beregnes og anvendes konsistent på tværs af regnskabsperioder. Ændringer i beregning eller anvendelse skal forklares. ✔ Formål med APM: ✔ ✔ forbedre transparens forbedre sammenlignelighed ✔ forbedre forståelighed – ved anvendelse af alternative resultatmål. Der skal udarbejdes en afstemning af APM til en linje eller subtotal i regnskabet for Årsnyt 2016 27 Fonde – også 2016 er påvirket af ny lovgivning I 2016 er fonde især påvirket af ændringerne i årsregnskabsloven og skattelovgivningen. Disse ændringer er overordnet omtalt nedenfor. Endvidere omtales de regnskabsmæssige særregler, der er specifikt gældende for fonde. Af Martin Kristensen I fondshåndbogen finder du alt om fondslovgivning, regnskab, skat og moms. 1. Ændringer i årsregnskabsloven 1.1 Ny årsregnskabslovs effekt på fonde Med virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2016 eller senere, er der gennemført en lang række ændringer i årsregnskabsloven. De ændringer, som oftest påvirker fondene, er: 1. Der er ikke længere pligt til i henhold til årsregnskabsloven at opdele resultatopgørelsens og balancens poster i erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende aktiviteter. Det betyder, at denne opdeling kun skal opretholdes, hvis det er vedtægtsbestemt. Konsekvensen heraf er, at indberetning af regnskabet sædvanligvis nu vil kunne ske via XBRL. 2. Beløbsgrænserne, der styrer indplaceringen i regnskabsklasser, forhøjes, og opgøres anderledes. Bl.a. skal positive dagsværdireguleringer af ejendomme og investeringer medregnes i nettoomsætningen ved vurdering af størrelsesgrænserne. 3. Investeringsejendomme kan optages til dagsværdi, selvom det ikke er fondens hovedaktivitet. Værdireguleringer af investeringsejendomme kan derfor foretages over resultatopgørelsen og uden binding på egenkapitalen. 4. For regnskabsposter, hvor dagsværdier anvendes, skal der gives noteoplysninger om, hvordan dagsværdien opgøres, herunder de centrale forudsætninger, der er anvendt ved fastsættelsen af dagsværdien. 5. I en note skal der oplyses om særlige poster, der har påvirket resultatopgørelsen i årets løbe, for eksempel nedskrivninger, hensættelser til retssager og omkostninger til omstruktureringer. 6. Minoritetsinteresser skal i koncernregnskabet anses for en del af egenkapitalen 7. For store fonde ændres CSR-reglerne (bl.a. ”Følg-eller-forklar”) (fra 2018). ” 28 Der er ikke længere pligt til i henhold til årsregnskabsloven at opdele resultatopgørelsens og balancens poster i erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende aktiviteter Årsnyt 2016 Fonde Du kan læse mere herom i regnskabskapitlet i www.pwc.dk/fh, og e ndnu mere uddybende i www.pwc.dk/aendringeraarl-2016 1.2 Fonde har særregler i årsregnskabsloven I årsregnskabsloven er der med virkning for regnskabsår, der begynder 1. januar 2015 eller senere, indsat særbestemmelser for fonde. Disse bestemmelser er således trådt i kraft og har virkning for allerede afsluttede årsrapporter. Reglerne vedrører: Redegørelse for god fondsledelse Redegørelse for uddelingspolitik Noteoplysninger om ledelsesvederlag. Der skal gives oplysninger både, når vederlaget udbetales fra fonden, og når det udbetales fra fondens datterselskaber vedrørende ledelseshverv i datterselskaberne. Noteoplysninger om nærtstående parter. Begrebet nærtstående parter er omfattende og omfatter både ledelsen, deres nærtstående familiemedlemmer og de virksomheder, som persongruppen har kontrol eller fælles kontrol over. Herudover omfattes datterselskaber og associerede virksomheder under fonden. I modsætning til andre virksomhedstyper skal fonde uanset regnskabsklasse altid oplyse om samtlige transaktioner med de nærtstående parter. Oplysningerne kan dog gives opdelt i relevante grupper. Du kan læse mere herom i fondshåndbogen www.pwc.dk/fh. 2. Ændringer i skattelovgivningen for fonde 2.1 Forringelse af konsolideringsfradraget Den 2. juni 2016 vedtog folketinget, at fonde med virkning fra 19. november 2015 fik nedsat deres konsolideringsfradrag. Konsolideringsfradraget blev nedsat fra 25 % til 4 %. dering og skattemæssige hensættelser. www.pwc.dk/fh. 2.2 Nyt lovforslag (L27-2016) forringer fradragsværdien af fondes uddelinger til ikkevelgørende formål Regeringen har den 5. oktober 2016 fremsat et lovforslag, som fjerner fondes (og brancheforeningers) fradrag for ikke-almennyttige uddelinger. Ifølge lovforslaget skal det have virkning for uddelinger, der besluttes den 5. oktober 2016 eller senere, men også ratebetalinger for beslutninger foretaget før denne dato omfattes af begrænsningen, hvis raterne forfalder efter 4. oktober 2016. De nye regler er en konsekvens af, at de hidtidige danske regler om fradrag for ikke-almennyttige uddelinger er EU-stridige, fordi fradragsretten var betinget af, at modtageren var skattepligtig af uddelingen til Danmark. I konsekvens af at de hidtidige regler anses for EU-stridige, kan fonde, der har foretaget ikke-fradragsberettigede uddelinger fra og med indkomståret 2004 og frem til og med den 4. oktober 2016 anmode om genoptagelse af selvangivelsen og dermed opnå fradrag for sådanne uddelinger. Der er forskellige andre konsekvensændringer – fx bliver kun en procentdel af uddelingsbeløbet beskattet hos modtager. Du kan læse mere om det i www. pwc.dk/fradrag-uddelinger. Der blev foretaget forskellige konsekvensændringer, som er omtalt i www. pwc.dk/fondes-konsolideringsfradrag. Reduktionen af konsolideringsfradraget kan have forskellig indvirkning på fondes muligheder for at uddele – fx kan konsolidering være påvirket af eventuelle vedtægtsbestemmelser om konsolidering. I regnskabskapitlet i fondshåndbogen har vi omtalt samspillet mellem regnskabsmæssig og skattemæssig konsoli- Download Fondshåndbogen 2017 på www.pwc.dk/fh Årsnyt 2016 29 Ny revisionspåtegning gældende for 2016 revisioner Årsregnskaber for 2016 får en ny revisionspåtegning, hvor man allerede af første afsnit kan se, om konklusionen er modificeret. På børsnoterede virksomheder vil revisionspåtegningen indeholde en ny og skræddersyet sektion med beskrivelse af centrale forhold ved revisionen Af Lars Engelund Ny revisionspåtegning er drevet af ændringer til ISA IAASB har udsendt en række ajourførte ISA standarder og en ny standard vedrørende revisors rapportering. Formålet med de ændrede krav er at forbedre revisors kommunikation med investorer og andre brugere af virksomhedernes regnskaber, herunder at skabe større indsigt i revisors arbejde. Den mest gennemgribende ændring, der i første omgang vedrører børsnoterede virksomheder, er et nyt krav til revisor om i revisionspåtegningen at redegøre for de forhold, som revisor har anset som værende de mest betydelige ved revisionen, herunder en redegørelse for, hvordan man i revisionen har forholdt sig i relation til disse forhold (Key Audit Matters (KAM) eller på dansk ”centrale forhold ved revisionen”). Ud over den forbedrede kommunikation til regnskabsbrugerne forventes inkluderingen af KAM’er også at forøge den øverste ledelses, herunder revisionsudvalgets, fokus på de oplysninger i regnskabet, som revisor omtaler og henviser til i sin erklæring. Årsnyt 2016 Andre forhold Revisionspåtegningens beskrivelse af revisors uafhængighed bliver strammet op, idet revisor nu konkret udtaler, at revisor er uafhængig. Der er også sket en ajourføring af ISA 800, 805 og 810. Den nye ISA 700 revisionspåtegning er basis for revisionspåtegninger afgivet på regnskaber udarbejdet i overensstemmelse med begrebsrammer med særligt formål (ISA 800) og på bestanddele af et regnskab samt specifikke elementer, konti eller poster, der indgår i et regnskab (ISA 805). De nye og ajourførte standarder træder i kraft for revisioner af regnskaber, som har balancedag den 15. december 2016 eller senere. Ny erklæringsbekendtgørelse Som led i implementeringen af ændringer i EU-direktiverne 2014/56/EU (lovpligtig revision) og 2013/34/EU (regnskaber) har Erhvervsstyrelsen den 17. juni 2016 udsendt en ny erklæringsbekendtgørelse. For alle virksomheder vil de nye standarder betyde følgende: Bekendtgørelsen muliggør implementeringen af ændringerne til ISA. Konklusionen på revisionen flyttes til forrest i revisionspåtegningen, efterfulgt af en beskrivelse af grundlaget for konklusionen. Opgør med flere danske særregler Herudover gøres der på en række områder op med danske særregler. Dette betyder bl.a., at revisor ikke længere skal skrive ”Revisionen har ikke givet anledning til forbehold” i den blanke revisionspåtegning, fordi man ved brug af klare ISAoverskrifter ved modifikationer ikke er Revisionspåtegningen beskriver nu ansvarsfordelingen mellem ledelse og revisor mere udførligt end tidlige- 30 re. Herudover skal den indeholde et særligt afsnit under overskriften ”Væsentlig usikkerhed vedrørende fortsat drift” i de situationer, hvor der er en sådan væsentlig usikkerhed om forhold og begivenheder, der kan rejse betydelig tvivl om virksomhedens fortsatte drift, og der er oplyst tilfredsstillende herom i regnskabet. i tvivl om, hvorvidt konklusionen er modificeret. Ved samme lejlighed elimineres dobbeltoverskriften ”Forbehold”, som tidligere skulle anføres ved modificerede konklusioner. Man skal derfor vende sig til, at termen ”forbehold” kun gælder den ene af de tre typer af modificerede konklusioner, nemlig den type, som hidtil i daglig tale er blevet kaldt for et ”bortsetfra forbehold”. Fællesbetegnelsen for ikke blanke konklusioner er ”modificeret konklusion”. Revisor skal fortsat oplyse, hvis en modifikation af konklusionen er af så afgørende betydning, at det fører til, at generalforsamlingen ikke bør godkende regnskabet. Dog er der ikke længere krav om at gøre dette ved revision af regnskaber aflagt af virksomheder i regnskabsklasse B. Supplerende oplysninger skifter navn ”Supplerende oplysninger om forhold i regnskabet” skifter navn til ”Fremhævelse af forhold i regnskabet”. Dermed opnås en bedre oversættelse af ISA’s ”Emphasis of matter”. FSR's revisortekniske udvalg vil opdatere den danske oversættelse af ISA til den nye bekendtgørelses terminologi. Nye krav til udtalelse om ledelsesberetningen Kravene til udtalelsen er udvidet i forhold til tidligere, herunder med en konkret udtalelse om, hvorvidt ledelsesberetningen er udarbejdet i overensstemmelse med lovgivningens krav. Denne del af udtalelsen ligger ud over, hvad der er krævet i ISA 720 (ajourført). Udtalelsen om ledelsesberetningen skal som minimum indeholde en udtalelse om: 1) Hvorvidt ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab og er udarbejdet i overensstemmelse med lovgivningens krav, og 2) hvorvidt revisor har fundet væsentlige fejlagtige angivelser i ledelsesberetningen, og i givet fald oplyse arten af de fejlagtige angivelser. Udtalelsen er fortsat baseret på revisors gennemlæsning af ledelsesberetningen og på den udførte revision af årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab – og i praksis suppleret med en tjeklistegennemgang for overholdelse af oplysningskrav. Oplysninger om overtrædelse af bogføringsloven og ledelsesansvar Den danske særregel i bekendtgørelsens § 7, stk. 2, om ledelsesansvar mv. er fastholdt med nogle justeringer. Det er således præciseret ved overtrædelser af bogføringsloven, at rapporteringskravet gælder ”hvis revisor under sit arbejde bliver opmærksom” herpå. Tilsvarende er det ved ledelsesansvar tilføjet, at oplysningskravet gælder for ”ikke uvæsentlige forhold”. Se uddrag af § 7, stk. 2: § 7, stk. 2. Revisor skal altid oplyse, hvis revisor under sit arbejde bliver opmærksom på, at lovgivningen om bogføring og opbevaring af regnskabsmateriale ikke er overholdt, og den pågældende overtrædelse ikke er uvæsentlig. Der skal endvidere særskilt oplyses om ikke uvæsentlige forhold, som revisor er blevet bekendt med under sit arbejde, og som giver en begrundet formodning om, at medlemmer af ledelsen kan ifalde erstatnings- eller strafansvar for handlinger eller undladelser…. Opdateringer vedr. udvidet gennemgang og andre erklæringer Ændringerne for andre erklæringer er begrænsede og kan primært opfattes som konsekvensrettelser. Der er ikke lagt op til ændringen af rækkefølgen i disse erklæringer. Udvidet gennemgang og review er opdateret for så vidt angår overskrifter ved modifikation af konklusion samt fremhævelse af forhold i regnskabet. Ved udvidet gennemgang bortfalder kravet om at anføre, at generalforsamlingen ikke bør godkende årsrapporten, da denne standard jo kun gælder for regnskabsklasse B virksomheder. Endvidere er der sket konsekvensrettelser vedrørende udtalelsen om ledelsesberetningen (ensrettes med den nye omtale i revisionspåtegningen) og oplysning om ledelsesansvar mv. Ikrafttrædelse Bekendtgørelsen træder i kraft for afgivelse af erklæringer på regnskaber, hvis regnskabsår afsluttes den 15. december 2016 eller senere. Dette svarer til ikrafttrædelsesbestemmelserne for de ajourførte ISA’er. Revisor kan dog anvende bekendtgørelsen ved afgivelse af erklæringer på regnskaber den 15. december 2016 eller senere. Årsnyt 2016 31 Selskabsret Lovliggørelse af udlån til ejere og ledelse i selskaber mv. For at sidestille danske virksomheders muligheder med flere andre landes regler, har Folketinget den 1. december vedtaget at lovliggøre visse udlån, der i dag er ulovlige. Samtidigt gennemføres andre, mindre ændringer af selskabsloven. Ændringerne er: Af Martin Kristensen Lovliggørelse af udlån til selskabets ejere og ledelse, når en række betingelser er opfyldt. Ved stiftelse af et selskab skal kapital ejere registrere oplysninger om ejerne i forbindelse med registreringen. Erhvervsstyrelsen kan fremover sende virksomheder, der ikke har registeret ejerne i ejerregistret, til tvangsopløsning. Præcisering om kapitalforhøjelser i iværksætterselskaber. Loven udvider muligheden for selskaber at yde økonomisk bistand til kapitalejere, fx til minoritetsaktionærer og ledelsesmedlemmer. Følgende betingelser skal være opfyldt for at kunne yde lån: ” 32 Der skal efter årsregnskabsloven reserves et beløb til ”Reserve for udlån og sikkerhedsstillelse” Årsnyt 2016 Andre forhold 1. Den økonomiske bistand skal kunne rummes inden for selskabets frie reserver i det senest godkendte årsregnskab. Årets optjente indtægter og reserver, der er blevet frigjort siden seneste balancedag, kan derimod ikke anvendes, før næste årsrapport er godkendt. Er størrelsen af de frie reserver reduceret siden seneste årsregnskab, må der ikke udlånes mere end de aktuelle frie reserver. 2. Beslutningen om at yde økonomisk bistand skal enten træffes af generalforsamlingen eller af selskabets centrale ledelsesorgan under forudsætning af, at generalforsamlingen har bemyndiget bestyrelsen (hhv. direktion i selskaber mv., der ikke har en bestyrelse). Generalforsamlingens bemyndigelse kan indeholde økonomiske og tidsmæssige begrænsninger. Den økonomiske bistand må ikke udgøre et støre beløb end det, der er foreslået eller tiltrådt af bestyrelsen (hhv. direktion i selskaber mv., der ikke har en bestyrelse). 3. Beslutningen om at yde økonomisk bistand kan først træffes efter aflæggelsen af selskabets første årsrapport. Der skal efter årsregnskabsloven reserves et beløb til ”Reserve for udlån og sikkerhedsstillelse” på selskabets egen kapital. Det medfører, at økonomisk bistand, som ydes fra selskabet til ejerne, vil reducere selskabets frie reserver og dermed selskabets udbytteudlodningsmulighed. Ikrafttræden er den 1. januar 2017. Økonomisk bistand, der før denne dato blev anset for ulovlig, kan efterfølgende lovliggøres på den førstkommende generalforsamling efter den 31. december 2016 ved at træffe beslutning om at opretholde den økonomiske bistand som lovlig økonomisk bistand. Det forudsætter dog, at de ovenfor nævnte tre betingelser er opfyldt, og – som det fremgår af lovforarbejderne – at de ydede lån kan rummes inden for de frie reserver på generalforsamlingstidspunktet. Selskabet skal overfor Erhvervsstyrelsen – senest samtidigt med indsendelsen af årsrapporten, der indsendes efter 31. december 2016 – kunne dokumentere, at den økonomiske bistand opfylder ovenstående tre betingelser. Det skal bemærkes, at skattelovgivningen ikke er ændret. Det betyder blandt andet, at de skatteregler, der i 2012 er indført om, at udlån til personer, der har kontrol over selskabet (hovedaktionærer), beskattes på långivningstidspunktet, videreføres uændret. Der vil således fortsat være skattepligt af udlån til disse kapitalejere, ligesom den selskabsretlige tilbagebetaling vil kunne medføre dobbeltbeskatning, hvis midlerne på et senere tidspunkt bliver udbetalt som udbytte eller løn. Af lovforarbejderne fremgår, at hvis selskabet skal betale skat af udbetalingen, skal også skattebetalingen kunne rummes i de frie reserver. På grund af skattereglerne må det formodes, at de nye selskabsretlige muligheder vil få en forholdsvis lille udbredelse, når det er personer, der påtænkes lånt til. Derimod vil forholdet kunne løse en del tekniske udfordringer i koncerner, hvor selskabet er en associeret virksomhed af et eller flere holdingselskaber. Forslaget og de øvrige ændringsforslag til loven er tidligere behandlet i Dialog http://www.pwc.dk/lovliggoerelse-udlaan. Årsnyt 2016 33 Registrering af ejere I 2016 er indført to nye love, der regulerer pligten til at registrere ejere: Af Martin Kristensen Kommanditselskaber skal registrere legale ejere. Som følge af EU’s regler om hvidvask skal virksomheder i meget bred forstand fra medio 2017 registrere reelle ejere. Kommanditselskaber omfattet af pligten til at registrere legale ejere Kommanditselskaber, som i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder har pligt til at være registreret hos Erhvervsstyrelsen, er i 2016 blevet pålagt også at registrere sine ejere. De kommanditselskaber, der er omfattet af registreringspligten, er de selskaber, hvor alle komplementarerne er: 1. aktieselskaber, anpartsselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) eller selskaber med en tilsvarende retsform eller 34 Årsnyt 2016 Andre forhold 2. interessentskaber eller kommanditselskaber, i hvilke alle interessenter henholdsvis komplementarer er omfattet af nr. 1. Registrering i ejerregisteret De nye regler for kommanditselskabers registrering af betydelige ejerandele svarer til de allerede gældende regler for kapitalselskaber. Dette betyder, at der skal ske registrering i ejerregisteret såfremt: 1. ejerandelenes stemmeret udgør mindst 5 % af stemmerettighederne eller udgør mindst 5 % af selskabskapitalen, eller 2. der sker ændringer, som bevirker, at stemme- eller ejerandelene krydser grænserne på 5, 10, 15, 20, 25, 50, 90 eller 100 % og grænserne på 1/3 eller 2/3 af hhv. stemmerettighederne eller selskabskapitalen. Registreringen af ejere omfatter såvel kommanditister som komplementarer, der besidder ejerandele i ” Ejeren – den fysiske person eller de fysiske personer, der i sidste ende direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af ejerandelene eller stemmerettighederne eller som udøver kontrol ved hjælp af andre midler kommanditselskabet. Såfremt kommanditselskabet ikke har ejere, der besidder betydelige ejer- eller stemmeandele, skal dette ligeledes registreres i ejerregisteret. Registreringer i ejerregisteret skal foretages på hjemmesiden virk.dk. Ikrafttræden For kommanditselskaber, som er etableret forud for den 1. juli 2016, skulle registreringen af betydelige ejere være sket senest 1. oktober 2016. Nyoprettede kommanditselskaber skal registrere deres ejere senest to uger efter stiftelsen. Herefter skal alle ændringer registreres uden ugrundet ophold efter, at kommanditselskabet har modtaget meddelelse fra ejerne vedrørende ændringer i betydelige ejerandele eller stemmerettigheder. Nyt register for reelle ejere - næsten alle virksomhedstyper omfattes af registreringspligt Som følge af EU’s 4. hvidvaskdirektiv har Folketinget vedtaget lov om etablering af et register for virksomheders reelle ejere, lov nr. 262 af 16. marts 2016. Reelle ejere er defineret som den fysiske person eller de fysiske personer, der i sidste ende direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af ejer andelene eller stemmerettighederne, eller som udøver kontrol ved hjælp af andre midler. Ved en ”tilstrækkelig del” anses som udgangspunkt 25 %, men det er alene en indikation. Loven medfører, at virksomheder fremover får pligt til at indhente og opbevare oplysninger om deres reelle ejere, der skal registreres i et offentligt register, som i dag kendes fra ejerregistret. Hensigten bag loven er en øget gennemsigtig- hed for de forskellige selskabs- og virksomhedskonstruktioner. En række virksomheder, som i dag er helt undtaget fra registreringspligt i Erhvervsstyrelsen, skal fremover registreres i styrelsen med en række grundlæggende oplysninger, der gør det muligt at identificere virksomheden. Det har bl.a. betydning for interessentskaber, kommanditselskaber og selvejende institutioner. Næsten alle virksomheder vil således fremover være omfattet af disse nye bestemmelser, herunder også en række virksomheder, som ikke har legale ejere, fx fonde og foreninger, er omfattet af disse nye bestemmelser, og skal således registrere reelle ejere. at foretage yderligere. Dokumentation for identifikationsforsøget skal ligeledes gemmes i fem år. Virksomheden skal ligeledes løbende opdatere oplysningerne om de reelle e jere, hvilket som minimum skal ske i forbindelse med generalforsamlingen eller lignende, dvs. som minimum en gang om året. Af lovbemærkningerne fremgår, at oplysninger om reelle ejere som minimum skal indeholde følgende: Det fulde navn, adresse, fødselsdato Nationalitet Bopæl og bopælsland Der er indført enkelte undtagelser til denne pligt. Fx skal reelle ejere af børsnoterede selskaber og enkeltmandsvirksomheder ikke indberettes. Endvidere fremgår det af lovbemærkningerne, at filialer og andre juridiske personer, hvor der alene er tale om etablering af sekundær karakter, ikke er omfattet af begrebet juridisk person, hvorfor deres ejere ligeledes er undtaget fra definitionen. For de fleste virksomheder bør det ikke være noget problem at identificere de reelle ejere. Virksomheden skal foretage alle rimelige forsøg på at identificere de reelle ejere. Rimelige forsøg betyder, at virksomheden skal gøre alt, hvad der er muligt, uden det er urimeligt eller uhensigtsmæssigt. Det er derfor ikke nok, at en reel ejer ikke ønsker at give sig til kende over for virksomheden. Såfremt en virksomhed ikke kan identificere en reel ejer, skal det i stedet noteres, hvad virksomheden har gjort for at identificere den reelle ejer samt hvorfor det ikke er muligt Art og omfang af rettigheder CPR-nummer eller tilsvarende dokumentation, der sikrer entydig identifikation af den pågældende person, herunder fødselsdato, såfremt personen ikke har et CPR-nummer (fortrolig oplysning, som ikke offentliggøres). Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Erhvervsstyrelsens it-system er endnu ikke sat op til registrering af de reelle ejere. Ikrafttræden forventes derfor tidligst at blive i første halvdel af 2017 inden implementeringsfristen for direktivet 27. juni 2017. I Dialog har vi tidligere mere detaljeret redegjort om de virksomheder, der omfattes af bestemmelsen og de pligter, som virksomhedernes ledelse bliver pålagt for at indrapportere til Erhvervsstyrelsen. Du kan læse mere herom her. www.pwc. dk/register. Årsnyt 2016 35 Modelregnskaber og tjeklister efter årsregnskabsloven og IFRS Få inspiration til regnskabsaflæggelsen 2016 Uanset, om årsrapporten aflægges i henhold til IFRS eller efter årsregnskabsloven, har vi de relevante regnskabstjeklister og modelregnskaber til dig. På linket www.pwc.dk/tjeklister finder du: Tjekliste til brug for præsentation efter IFRS: Disclosure-tjekliste Tjekliste med supplerende formelle krav og oplysningskrav til børsnoterede selskaber. Se modelregnskaber og tjeklister her: www.pwc.dk/tjeklister Delårsrapporter efter IFRS: Tjekliste med krav for aflæggelse af delårsrapporter efter IAS 34 Supplerende formelle krav og oplysningskrav til delårsrapporter. Tjekliste til brug for præsentation efter årsregnskabsloven Download vores Excel-tjekliste. Modelregnskaber: Model for IFRS-årsrapport (modelregnskab) ÅRL-modelregnskab. Øvrige tjeklister for børsnoterede virksomheder Vi opdaterer i december flere forskellige tjeklister til brug for børsnoterede virksomheder. Tjeklisterne bliver tilgængelige på vores hjemmeside, som du vil kunne se på linket øverst. Vedrørende reglerne for god selskabsledelse henvises til hjemmesiden for Corporate Governance: corporategovernance.dk/gaeldende- anbefalinger-god-selskabsledelse 36 Årsnyt 2016 Tjekliste og modelregnskab nskabskonferencer ne Januar CXO Regnskabskonferencen 2017 Bliv opdateret på alle væsentlige forhold inden for regnskab, selskabsret, skat og moms. Der er masser af ny viden at forholde sig til, og vi glæder os derfor til at give dig overblik over de væsentligste ændringer i årsregnskabsloven og implementeringen heraf, mulige nye regler i selskabsloven om delvis lovliggørelse af såkaldte aktionærlån og selvfinansiering. Få også indsigt i den seneste udvikling på moms- og skatteområdet, herunder genindførelse af omkostningsgodtgørelsen for selskaber og fonde, kantinemoms mv. Ved konferencen lancerer vi også Danmarks førende publikation på regnskabsområdet Regnskabshåndbogen 2017, som giver dig et grundigt indblik i reglerne for regnskab, selskabsskat og selskabsret. Deltag på konferencen, og få dit eget eksemplar. Deltagelse er gratis. Regnskabskonferencerne afholdes over hele landet, hvor PwC’s eksperter opdaterer dig med faglige indlæg, og en række lokale erhvervspersoner inspirerer med indlæg om aktuelle emner. Målgruppen for konferencerne er regnskabsfolk. I tilfælde af overtegning forbeholder vi os ret til at tildele pladser efter målgruppen. nu a r Regnskabsprise 0+ e C2ncern Juni ere nf O-konferencerne Regn ska April / maj bs ko Ja Tilmeld Regnskabskonferencen her: www.pwc.dk/rk17 StedDato Hellerup Aarhus Herning Trekantområdet Hellerup Odense Hellerup Sønderborg Esbjerg Aarhus Aalborg Slagelse Hellerup Hillerød Hellerup Odense 05-01-2017 10-01-2017 10-01-2017 11-01-2017 11-01-2017 11-01-2017 12-01-2017 12-01-2017 12-01-2017 17-01-2017 17-01-2017 17-01-2017 18-01-2017 19-01-2017 19-01-2017 13-01-2017 Tid 9:00 - 12:00 9:00 - 12:00 15:00 - 18:00 9:00 - 12:00 14:00 - 17:00 15:00 - 18:00 9:00 - 12:00 9:00 - 12:00 15:00 - 18:00 9:00 - 12:00 15:00 - 18:00 15:00 - 18:00 9:00 - 12:00 9:00 - 12:00 15:00 - 18:00 9:00 - 12:00 Årsnyt 2016 37 Inspiration. Indsigt. Netværk. Vi ønsker at inspirere og udfordre dansk erhvervsliv bredt og sætter rammer for kompetenceudveksling, inspiration og netværk. Nedenfor finder du fire stærke tilbud. CXO-konferencen På årets CXO-konferencer den 4. maj 2017 og den 18. maj 2017 sætter vi fokus på aktuelle temaer, der ligger øverst på de danske topleders agenda. Få også resultaterne af PwC's CXO Survey 2017, der tager pulsen på danske CXO'ers vækstforventninger, fokus- og investeringsområder. Læs mere på www.pwc.dk/cxo17 Finanskonferencen Sæt kryds i kalenderen den 6. april 2017, hvor vi afholder Finanskonferencen om Compliance. C20+ Regnskabspriserne nskabskonferencer Reg ne April / maj Januar Regnskabspriser ne 0+ C2 Juni Følg med på www.pwc.dk/fk17 -konferencerne CXO Pla Regnskabskonferencerne nlæ H ele å r et g d it u d d a n n el rl s esfo øb Oplev årets uddeling af C20+ Regnskabspriserne den 1. juni 2017, når vi hylder de bedste årsrapporter blandt C20-selskaberne og de 10 største ikkebørsnoterede selskaber i dansk erhvervsliv. Bliv inspireret, skab gode netværk og få gode eksempler af årsrapporterne. Hør også om C20-selskabernes økonomiske udvikling i PwC’s analyse ”C20 by Numbers”. Læs mere på www.pwc.dk/c20 Deltag på PwC’s årlige regnskabs konferencer og få din faglige opdatering på alle væsentlige forhold inden for regnskab, selskabsret, skat og moms. Konferencen afholdes i hele landet hvert år i januar. Som led i konferencen lanceres Regnskabshåndbogen, som giver dig det bedste indblik i reglerne for regnskab, selskabsskat, selskabsret, moms og afgifter. Planlæg din kompetenceudvikling for 2017 Læs mere på www.pwc.dk/rk17 Læs mere på www.pwc.dk/academy 38 Årsnyt 2016 Links til publikationer PwC's Academy tilbyder en bred vifte af kurser inden for fx økonomistyring, bogholderi og regnskab. Vores kurser udvikles af PwC’s eksperter, og du får undervisning på et højt fagligt n iveau med en praktisk vinkel, som du kan anvende i din hverdag. Som kunde i PwC er der meget at hente Det vigtigste for os er naturligvis, at du oplever din revisor og rådgiver som en værdifuld sparringspartner for din virksomhed. Men hvorfor stoppe her? I PwC er der mere at hente. Få ny indsigt, netværk og kompetenceudvikling. Kort sagt, det ekstra, der gør, at du får mere ud af PwC og altid er på forkant med udviklingen. RESERVATION Store og små arrangementer Som kunde hos PwC kan du altid registrere dig online til vores inspirationsmøder, events og større agendasættende konferen cer. Sørg for, at du får en direkte invitation til vores arrangementer og styrk dit netværk. UDEN BETALING Publikationer og udgivelser Få PwC’s danske magasiner og håndbøger i hardcopy uden betaling. Du kan bl.a. få vores business magasin, CXO Magasinet, eller håndbøgerne Regnskabshåndbogen, Fondshånd bogen, Regnskabshåndbogen for penge institutter og Bestyrelsesarbejde i Danmark. SÆRPRIS Kompetenceudvikling Få kompetenceudvikling til særpris på kurser og onlineværktøjer af PwC’s førende eksperter, som også kan skræddersy et kursusforløb til lige netop din virksomheds behov. Gå ind på www.pwc.dk/vaerdi og få ekstra værdi NYHEDER Dialog fra PwC Få faglige nyheder tilpasset din profil, og læs dem direkte på din pc, tablet eller smartphone. Vidste du, at du også kan få dette fra PwC? INVOLVERING Deltag i debatten Præg debatten i dansk erhvervsliv ved at melde dig ind i PwC’s erhvervspanel Puls. 4-6 gange om året svarer de på spørgsmål om aktuelle samfundsemner – som fx ny lovgivning, reformtiltag mv. Som medlem af erhvervspanelet får du naturligvis resultaterne af pulsmålingerne. Årsnyt 2016 39 Få styr på de nye krav i persondataforordningen og rollen som databeskyttelsesansvarlig (DPO) Vedtagelsen af den nye EU-persondataforordning får stor betydning for mange private virksomheder, skoler, offentlige myndigheder og -virksomheder. Vi anbefaler, at I – inden den nye forordning træder i kraft – klarlægger, hvordan de nye krav påvirker jeres virksomhed, og belyser hvilke eventuelle udfordringer, som I står overfor i forbindelse med efterlevelse af de skærpede krav til persondatabeskyttelse. www.p PwC's Academy tilbyder kursus i den nye EU-persondataforordning. Læs mere på www.pwc.dk/kursus-persondataforordning eller ring på 3945 3535. w c.d k/academy Herudover kan du læse om vores store udbud af kurser på www.pwc.dk/academy. Regnskabshåndbogen for pengeinstitutter 2017 Alt samlet ét sted 9 788791 Overblik | Inspiration | Viden Regnskabshåndbogen for pengeinstitutter 2017 DKK 395,00 ekskl. moms Regnskabshåndbogen for pengeinstitutter 2017 giver dig samlet viden og erfaring inden for primært pengeinstitutters og realkreditinstitutters funktionsområde, årsrapporter, skatter og afgifter. Andre finansielle virksomheder, der aflægger regnskab efter IFRS eller regnskabsbekendtgørelsen for Download kreditinstitutter, eksempelRegnskabshåndbogen vis fondsmæglerselskaber, for pengeinstitutter på vil ligeledes kunne have www.pwc.dk/pi glæde af håndbogen. Lov om finansiel virksomhed, regnskab, selskabsskat, moms og afgifter i overbliksform Overblik s25/ Lov om inansiel virksomhed s31/ Regnskab s281/ Selskabsskat s391/ Moms og afgifter s467 Overblik Inspiration Viden Regnskabshåndbogen for pengeinstitutter 2017 837531 ISBN nr. 87-91837-53-7 skaber vi sammen ... www.pwc.dk/pi 40 Årsnyt 2016 Links til publikationer Bogen er opdelt i fire hovedafsnit: Lov om finansiel virksomhed, Regnskab, Selskabsskat samt Moms og afgifter. Download Regnskabshåndbogen for pengeinstitutter 2017 Hent Regnskabshåndbogen for pengeinstitutter som en digital publikation på www.pwc.dk/pi. Har du spørgsmål til håndbogens indhold – eller ønsker du et møde med en af vores eksperter – er du altid velkommen til at kontakte os. Kontakt en af vores eksperter i Assurance & Accounting Services Hvis du har behov for yderligere sparring vedrørende konkrete forhold, er du velkommen til at kontakte vores eksperter: Henrik Steffensen Jan Fedders Kim Tang Lassen Partner, Leder af Assurance & Accounting Services Partner Partner Kontaktoplysninger: Kontaktoplysninger: Kontaktoplysninger: Mail: hns@pwc.dk Direkte tlf.: 3945 3214 Mobil: 2373 2147 Mail: jfe@pwc.dk Direkte tlf.: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 Mail: kil@pwc.dk Direkte tlf.: 3945 3522 Mobil 2381 0467 Martin Kristensen Sahra Albrecht Thomas Ryttersgaard Senior Manager Senior Manager Manager Kontaktoplysninger: Kontaktoplysninger: Kontaktoplysninger: Mail: mks@pwc.dk Direkte tlf.: 3945 3683 Mobil: 5120 6478 Mail: sar@pwc.dk Direkte tlf.: 3945 5162 Mobil: 2494 5633 Mail: try@pwc.dk Direkte tlf.: 3945 9194 Mobil: 2374 7110 Rasmus Risager Eriksen Lars Engelund Jeppe Bækkelund Pacini Manager Partner, Faglig ansvarlig for Audit & Assurance området Manager Kontaktoplysninger: Kontaktoplysninger: Kontaktoplysninger: Mail: rre@pwc.dk Direkte tlf.: 3945 9295 Mobil: 3052 2352 Mail: len@pwc.dk Direkte tlf.: 3945 9264 Mobil: 2141 6064 Mail: jpc@pwc.dk Direkte tlf.: 3945 3589 Mobil: 6066 2166 Kasper Elkjær Nielsen Jakob Kirkeby Andersen Senior Manager Senior Manager Kenneth Poulsen Consultant Kontaktoplysninger: Kontaktoplysninger: Kontaktoplysninger: Mail: kai@pwc.dk Direkte tlf.: 8932 5588 Mobil: 2321 1328 Mail: jya@pwc.dk Direkte tlf.: 5575 8627 Mobil: 2093 6967 Mail: knp@pwc.dk Direkte tlf.: 3945 3389 Mobil: 2054 8548 Jens Pultz Pedersen Frederik Bo Rementorp Mikala Ingemann Finlov Director Senior Consultant Senior Consultant Kontaktoplysninger: Kontaktoplysninger: Kontaktoplysninger: Mail: jep@pwc.dk Direkte tlf.: 3945 9234 Mobil: 2373 2222 Mail: fbm@pwc.dk Direkte tlf.: 3945 3010 Mobil: 2441 3111 Mail: mio@pwc.dk Direkte tlf.: 3945 9011 Mobil: 2362 0763 Årsnyt 2016 41 42 Årsnyt 2016 Specialisterne Årsnyt 2016 43 www.pwc.dk Revision. Skat. Rådgivning. Succes skaber vi sammen ...
© Copyright 2024