1. No category

kvæg NYT
FOTO: SEGES
NR. 01 13. JANUAR 2017
tema | KOMBI-KRYDS
Krydsning fremmer sundhed
og holdbarhed
KRYDSNINGER PÅ KVÆGKONGRES
Ny dansk undersøgelse bekræfter, at krydsningskøer klarer sig rigtig godt sammenlignet med de renracede.
Det er velkendt, at krydsningskøer klarer sig godt,
når det kommer til sundhedsegenskaberne som
frugtbarhed, yversundhed, holdbarhed m.m. Det
bekræftes nu også i en ny dansk undersøgelse
foretaget af SEGES. Undersøgelsen omfatter
krydsninger mellem renracede Holsteinkøer og
tyre af racerne Jersey, RDM, Montbeliarde og
Fleckvieh.
RDM-Holstein opnås et kortere kælvningsinterval
på ca. 10 dage. Også holdbarheden forbedres væsentligt for både Jersey-Holstein og RDM-Holstein
i forhold til ren Holstein med over 10 pct. for overlevelse til 3. kælvning. Til gengæld er der ikke den
store forskel på ydelsesniveauet for begge krydsningskombinationer i forhold til Holstein.
Montbeliarde og Fleckvieh
Mens Holstein og RDM tit indgår i krydsningsstrategier, kræver valget af den tredje race ofte
flere overvejelser, hvis Jersey – fx på grund af størrelsen ikke ønskes i krydsningsprogrammet. To af
De klassiske krydsninger
de racer, der er i spil, er Montbeliarde fra Frankrig
De mest anvendte racer til krydsning i Danmark er og Fleckvieh, som findes i flere lande i MellemHolstein, RDM og Jersey. Både RDM og Jersey har
europa. I SEGES’ undersøgelse har man set på rebedre frugtbarhed end Holstein. Samtidig er der
sultaterne for krydsninger, hvor Montbeliarde og
stor krydsningsfrodighed for denne egenskab, og
Fleckvieh er brugt på renracet Holstein så der for
det slår ifølge undersøgelsen igennem ved krydsalle resultater er tale om førstegangskrydsninger.
ning med Holstein. For både Jersey-Holstein og
Da Holsteinkøer er meget højtydende, var forventningen, at krydsninArtiklerne på forsiden og side 2, tager udgangspunkt i projekt støttet af:
gerne ikke kunne følge
med på kg fedt og protein. Men her overrasker
Montbeliarde-Holsteinkrydsningerne i undersøgelsen positivt. Kg fedt
+ protein er højere for
Montbeliarde-Holsteinkrydsningerne i alle tre
laktationer, hvilket skyl-
Hør mere om Kombi-Kryds på kvægkongressen
tirsdag den 28. februar kl. 14.15-15.00
i indlægget ’Kom godt i gang med malkekvægskrydsning.’
des, at Montbeliarde som udgangspunkt har en
højere proteinprocent men også en højere fedtprocent i mælken. Fleckvieh-Holstein-krydsningerne ligger derimod lavere end renracede Holstein
på kg fedt og protein, og forskellen bliver større i
de senere laktationer.
At krydsningsfrodighed især er markant for
frugtbarhed ses også for krydsninger med Montbeliarde og Fleckvieh. Begge typer krydsninger
har en bedre chance for at blive drægtige i forhold
til Holstein, idet der er færre dage fra første til sidste inseminering. Også holdbarheden er markant
bedre for begge krydsningstyper – endda lidt bedre end for krydsninger med Jersey og RDM. Dog
skal man være opmærksom på, at der for disse
krydsningstyper indgår færre dyr i analysen, hvorfor resultaterne er mere usikre.
For både ’klassikerne’ og Montbeliarde og
Fleckvieh var krydsningerne desuden bedre for
fødselsforløb, antal levendefødte kalve og celletal. For yversundhed klarer RDM- og Fleckviehkrydsninger sig også væsentligt bedre end Holstein.
Læs mere om undersøgelsen – og krydsning i
det hele taget – på landbrugsinfo.dk -> Kvæg ->
/ANDERS FOGH
avl -> krydsning.
tema | KOMBI-KRYDS
Krydsning giver fantastiske dyr
Britt Brøchner-Nielsen er vild med de mindre og ‘nysgerrige’ krydsninger, der også
resulterer i bedre produktionsresultater.
bedre, så alt i alt har jeg en kødindtægt på 4.400 kr./
ko,” fortæller mælkeproducenten fra Vroue ved Skive.
Tilbage i 2008 forsøgte Britt Brøchner-Nielsen sig
første gang med krydsning. Blot tre Holsteinkøer fik
hun insemineret med Jersey.
”Men så blev krydsningskalvene til køer – og så
kan det nok være, at jeg begyndte at krydse igen. For
det var da vel nok nogle fantastiske dyr. De mindre
og mere nysgerrige Jerseykrydsninger passer bare
rigtig godt til mig. De er nemmere for mig at håndtere, og samtidig passer de i størrelse godt til min ældre stald,” fortæller hun.
Siden har Britt Brøchner-Nielsen fået rådgivning
om krydsning og kastede sig i 2012 over KombiKryds-konceptet, hvor man bevarer en renracet kerne og krydser resten med typisk to forskellige racer.
Britt krydser besætningens Holsteinkerne med Jersey og disse krydsningsdyr insemineres med VikingRED. Derudover er 53 pct. af de kalve, hun leverer
til opfedning, en krydsning af Dansk Blåkvæg, og det
har givet godt på kødsiden.
”Jeg får 600-800 kr. ekstra for en Blåkvægstyrekalv og også lidt ekstra for Blåkvægskviekalvene.
Samtidig får jeg fedet slagtekøerne noget bedre færdige, fordi holdbarheden i min besætning er blevet
Siden Britt Brøchner-Nielsen begyndte at krydse
systematisk, er andelen af dødfødte kalve faldet fra
5,8 pct. til godt 2 pct.
”Tidligere havde vi særligt problemer blandt 1.
kalvskøerne, men det ser vi slet ikke mere. Jersey har
jo bare nemmere ved at få kalve,” fortæller hun.
Samtidig er drægtighedsprocenten steget voldsomt. Tidligere kunne den være helt nede på 17-20
pct., mens den nu ligger stabilt på 50-60 pct. endda
på trods af, at hun nu anvender kønssorteret sæd,
som er en forudsætning for at kunne praktisere
Kombi-Kryds.
Al Jerseysæd er kønssorteret for at undgå Jerseytyrekalve. Samlet bruger hun 46 pct. kønssorteret
sæd fordelt på ca. 40 pct. af køerne og 65 pct. af
kvierne.
”Den store stigning i drægtighedsprocenten vil
jeg nu ikke udelukkende tilskrive krydsningerne –
det skyldes også øget fokus. Og så begyndte jeg at
praktisere forlænget laktation stort set samtidig
med, jeg begyndte at krydse, så køerne først insemineres 60-100 dage efter kælvning,” fortæller
Britt Brøchner-Nielsen.
Færre dødfødte
Britt
BrøchnerNielsen har
praktiseret
Kombi-Kryds
siden 2012.
Ingen problemer
En del afholder sig fra at krydse af angst for, at en
større variation i køernes størrelse vil volde problemer. Men det oplever Britt Brøchner-Nielsen ikke.
”Der er ingen køer, der bliver trynet, og der er
ingen, der ikke passer ind i robotten. Jeg har simpelthen ingen problemer overhovedet,” slår hun fast.
I forhold til ydelsen er det primært Jerseykrydsningerne, der skiller sig ud ved at yde 30 kg værdistof
mere end de renracede Holstein, og det til trods for
at de renracede Holsteinkøer er tillagt på de bedste
Holsteinkøer. Samtidig ser hun, helt som forventet,
/LONE SYLVEST SØGAARD
mindre sygdom end tidligere.
Krydsninger og avlsbesætning går hånd i hånd
Kristoffer Kappel opdagede krydsningsfrodigheden ved et tilfælde. I dag kunne han
ikke drømme om at lade være.
Året var 1994, og Kristoffer Kappel skulle have flere
køer til sin RH-besætning. Tilfældet ville, at han købte en Holsteinbesætning. Som inkarneret avlsmand
med et stort hjerte for de røde køer var det dog
planen, at de sort-hvide farver hurtigst muligt skulle
avles ud af stalden igen. Men så skete der noget.
”Jeg opdagede, at krydsningerne mellem Holstein og Viking RED var mere holdbare end de renracede køer. Efter jeg er begyndt at krydse, holder
køerne i gennemsnit 2,7 laktationer, hvor de før lå
på 2,3-2,4 laktationer i gennemsnit,” fortæller Kristoffer Kappel.
Han blev derfor involveret i udviklingen af det,
vi i dag kender som Kombi-Kryds, hvor man bevarer
en renracet kerne og krydser resten af besætningen.
I dag består besætningen ved Hurup i Thy af 36 pct.
renracede Viking RED, 7 pct. ren Holstein og 57 pct.
krydsninger mellem Jersey, Holstein og den franske
race Montbeliarde, mens de ringeste 15 pct. bliver
krydset med Dansk Blåkvæg. Fordelene er, ifølge Kristoffer Kappel, mange.
”Vi ser en øget produktion i forhold til både den
rene røde og den rene Holsteinbesætning – bedre
sundhed, bedre reproduktion, de er lettere at få
drægtige, og vi ser færre mastitistilfælde,” remser
2 | kvægNYT nr. 01/2017
han hurtigt op.
Ved at krydse får man
det bedste fra de racer, man
benytter. Holstein bidrager
med ydelse, VikingRED med
øget sundhed og stærke klove, Montbeliarde kommer
med kød og større robusthed, mens Jersey giver mere
koncentreret mælk. Samtidig
er Jersey med til at udligne
størrelsen, da indkrydsning
med Montbeliarde resulterer
i meget store køer.
Kristoffer Kappel oplever, at
krydsningerne yder bedre end
både den rene Holstein- og den
rene Viking RED-kerne. Foto
SEGES.
Mange flere burde
krydse
Kristoffer Kappel har i mange
år været fortaler for udbredelsen af at krydse malkeracer og opnå krydsningsfordele. Han forstår ikke,
hvorfor det ikke er mere udbredt.
”For os er det simpelthen cool business. Det er
penge lige til at samle op, som jeg i hvert fald ikke
har råd til at lade være med. Og jeg er meget overrasket over, at så få kaster sig over krydsning. Typisk
bliver jeg mødt med kommentaren, ’Er I nu sikre på,
at det passer’, når jeg fortæller om de fordele, vi oplever,” siger han.
Det er afgørende for Kristoffer Kappel, at han
kan fortsætte sit engagement i avl af VikingRED.
Derfor passer konceptet med Kombi-Kryds så godt
til ham. Hans opfattelse er, at en stærk renracet
kerne og krydsninger understøtter hinanden på bedste vis, og at det ene på ingen måde udelukker det
andet.
”Man skal huske på, at jo bedre renracede dyr
man har, jo bedre krydsninger får man også. Krydsningerne vil altid ’lægge oven på’ det udgangspunkt,
man har,” er hans erfaring.
/LONE SYLVEST SØGAARD
Det er problematisk, når udvidelsesmulighederne på en
bedrift er uklare, fordi det har stor betydning for værdisætningen af den enkelte ejendom (modelfoto).
dommen. I praksis vil nogle af disse bedrifter måske
vælge at reducere opdrættet eller udlicitere det. Det
indgår dog ikke i den gennemførte analyse.
Usikkerhed om
malkekvægsbedrifternes
udvidelsesmuligheder
En omfattende analyse viser, at op mod 10
pct. af malkekvægsbedrifterne får svært
ved at udvide dyreholdet på grund af placering nær ammoniakfølsomme naturområder eller naboer/byzone.
Efter at mælkekvoterne ikke længere er den begrænsende faktor for produktionen, vil miljøreguleringen være vigtig i forhold til malkekvægsbedrifternes muligheder for at udvide dyreholdet. I hvor høj
grad det gør sig gældende, har SEGES set nærmere
på i en omfattende analyse.
6 pct. får problemer med kategori 1- og
2-arealer
Overordnet er der tre typer natur, der kan begrænse
udvidelsesmulighederne. Det gælder Natura
2000-arealer (kategori 1-naturarealer), tilsvarende
arealer udenfor Natura 2000 (kategori 2-naturarealer) samt andre arealer med ammoniakfølsom natur
(kategori 3-arealer). SEGES’ analyse viser, at ca. 150
malkekvægbedrifter er helt afskåret fra at udvide
dyreholdet, fordi de ligger tæt på kategori 1- eller kategori 2-naturarealer. Deres beliggenhed er problematisk, fordi deres udskillelse af ammoniak til den
nærliggende natur overskrider den fastsatte grænse.
Bedrifterne kan dog mindske ammoniak-emissionen
ved at skifte til det bedste staldsystem.
”Men selvom der skiftes staldsystem, viser vores
analyse, at ca. 115 bedrifter fortsat vil være afskåret
fra at udvide dyreholdet,” forklarer chefkonsulent
Susanne Clausen. Det svarer til 4,5 pct. af samtlige
malkekvægsbedrifter. Hun tilføjer, at andre ca. 65
bedrifter vil kunne udvide med op til 100 køer.
Samlet set vil således omkring 180 bedrifter – eller
knap 6 pct. af bedrifterne – være afskåret fra eller
stærkt begrænsede i at udvide dyreholdet på ejen-
Kategori 3-arealer skaber usikkerhed
Kategori 3-naturarealer er arealer med ammoniakfølsom natur. Det er op til de enkelte kommuner at
vurdere, om disse arealer kræver særlig beskyttelse.
Det er også årsagen til, at det ikke er muligt præcist
at vurdere, i hvilket omfang kategori 3-arealerne
begrænser bedrifternes mulighed for at udvide dyreholdet.
”I analysen har vi kunnet identificere kategori
3-arealerne, men vi har ikke informationer om hvilke
af disse, de enkelte kommuner vurderer, kræver særlig beskyttelse,” siger Susanne Clausen. Hvis man
ser bort fra kategori 3-arealerne viser analysen, at
90 pct. af bedrifterne vil kunne udvide dyreholdet
med flere end 500 køer på deres nuværende beliggenhed. Hvis samtlige kategori 3-arealer vurderes at
kræve særlig beskyttelse, falder andelen til 44 pct.
”Den korrekte andel ligger et sted mellem disse
to yderpunkter,” lyder det fra Susanne Clausen. Hun
understreger samtidig, at det er problematisk, når
udvidelsesmulighederne på en bedrift er uklare, idet
det har stor betydning for værdisætningen af den
enkelte ejendom.
Byzone og beliggenhed i forhold til naboer
Beliggenhed tæt på naboer, byzone mv. kan også
forhindre en udvidelse af dyreholdet på ejendommen. Her viser analysen, at ca. 100 bedrifter er
begrænsede som følge af deres beliggenhed tæt på
naboer eller byzone. Det svarer til ca. 3 pct. af be/KIRSTEN MARSTAL
drifterne.
Planlægger du nyt malkecenter i år?
I et nyt projekt tilbydes et begrænset antal
producenter specialrådgivning vedrørende
indretning af nyt malkecenter.
Hvis du går med planer om et nyt malkecenter i år,
er der mulighed for at få et mejeribetalt besøg af en
specialrådgiver fra SEGES. Sammen med Arla deltager SEGES i et projekt om planlægning, aflevering
og ibrugtagning af nyt malkeanlæg – kaldet Second
Opinion. Baggrunden er, at vi inden for de seneste år
har oplevet flere sager, hvor der har været problemer
med ibrugtagning af nye malkestalde – både med
selve udstyret og inventaret. Men malkecenter og
malkeanlæg er vitale dele i et staldanlæg til mælkeproduktion, og indretning af nyt er en stor investering. Derfor er det utrolig vigtigt, at anlægget lever
op til de specifikationer og standarder, der er aftalt i
kontrakten for levering af udstyret.
Ved at deltage i projektet får man et besøg i planlægningsfasen, hvor man kan drøfte valg af malkestaldstype, størrelse, kapacitet mv. Og man får lavet
foretaget af en mælkekvalitetsrådgiver.
en liste med ønsker og specifikationer på det nye
Der er begrænset deltagerantal, så det er først-tilmalkeanlæg. Samtidig drøftes placering af det nye
mølle-princippet. Interesserede kan henvende sig til:
malkecenter med hensyn til logistik, ko-trafik og meSpecialkonsulent Helge Kromann, SEGES på tlf.
jeriets krav til bl.a. tilkørselsforhold, køling og opbe/HELGE KROMANN
2257 6798 eller mail hlk@seges.dk
varing af mælken.
Når der er kommet tilbud ind, kan
man få en gennemgang og sammenstilling af tilbuddene
til brug i forbindelse
med den endelige
beslutning om valg
af leverandør.
Endelig vil man
efter nogle måneders drift med det
nye anlæg kunne få
en gennemgang af
det leverede udstyr Ved at deltage i projektet får man bl.a. et besøg i planlægningsfasen, og man får lavet en liste
samt en ISO-måling med ønsker og specifikationer på det nye malkeanlæg.
kvægNYT nr.01/2017 | 3
L&F, Kvægs politiske indsatsområder i 2017
Med et nyt år følger nye muligheder. L&F,
produktion,” lyder det fra direktøren.
Kvæg tager derfor hul på året med en målret- Klimastrategi
tet plan for det politiske arbejde i 2017.
På L&F, Kvægs bestyrelsesmøde i december blev strategien for den politiske indsats i 2017 vedtaget. Nogle
af de væsentligste punkter, som L&F, Kvæg vil arbejde
på i det nye år, bliver ifølge sektordirektør Gitte Grønbæk følgende:
- Husdyrregulering
I slutningen af 2016 besluttede EU som bekendt at
stramme kravene i Landbrugspakken med krav om
flere efterafgrøder og en fosforregulering.
”Med denne stramning bør det være uproblematisk at få forlænget kvægundtagelsen, der tillader danske kvægbønder at udbringe 230 kg kvælstof fra husdyrgødning årligt på markerne mod normalt 170 kg,”
forklarer sektordirektør Gitte Grønbæk.
”Men vi skal selvfølgelig følge beslutningsarbejdet
tæt og arbejde på, at det sker, påpeger hun”. Derudover nævner hun den planlagte målrettede regulering
af landbrugets udledning af næringsstoffer, som endnu ikke er på plads.
”Her vil vi arbejde på, at reguleringen bliver fagligt
velfunderet og får et leje, som ikke begrænser vores
Klima og miljø vil fortsat være på L&F, Kvægs politiske
indsatsliste i 2017. EU´s klimaforslag fra juli betyder,
at Danmark skal reducere udledningen af CO2 for den
ikke kvotebelagte sektor i Danmark med 33 pct. Derfor er det, iflg. Gitte Grønbæk, vigtigt i det kommende
arbejde at finde nye muligheder for at begrænse CO2
udledningen og afbøde konsekvenserne for husdyrproduktionen.
”Det er ekstremt vigtigt, at samfundsmålene
kan opnås uden at forringe kvægbrugets konkurrenceevne,” forklarer hun.
- EU’s 2020-landbrugsreform
I slutningen af 2017 fremlægger EU-kommissionen en
plan for den fremtidige landbrugspolitik efter 2020.
Planen vil bl.a. blive udarbejdet på baggrund af input
fra medlemslandene, som indhentes i starten af 2017.
”I den forbindelse vil vi naturligvis fokusere på,
at den direkte betaling, inklusiv kvægtillægget, opretholdes, og at der fortsat er mulighed for koblet
støtte. Derudover vil vi i øvrigt komme med indspil og
arbejde på at påvirke planen til kvægbrugets fordel,”
forklarer Gitte Grønbæk. Hun tilføjer, at kodeordene
Færre uheld med antibiotika i 2016
Mælkeproducenterne er blevet bedre til at
undgå uheld med antibiotika i mælken.
I 2016 påviste mejerierne antibiotika i 136 mælkeprøver. Det er betydeligt færre påvisninger end i 2015,
hvor tallet var 170.
”Det er en god udvikling. Men det er selvfølgelig
ikke godt nok, før vi ingen påvisninger har overhovedet,” lyder det fra afdelingsleder Snorri Sigurdsson,
SEGES. Han oplever da også, at forebyggelse af antibiotikauheld er et område, som mælkeproducenterne
har stigende fokus på.
”Og det er meget forståeligt. Uheld koster ikke
bare den enkelte mælkeproducent dyrt fx i kasseret mælk, men er jo også rigtig skidt for erhvervets
image,” forklarer han.
I alt blev der i 2016 analyseret 196.013 prøver. De
136 påvisninger udgør således 0,069 pct.
Går galt i travle perioder
Flest antal påvisninger sås i månederne august og
september, hvor der var hhv. 19 og 16 tilfælde. Der
var færrest påvisninger i november med i alt 6, mens
december havde dobbelt så mange.
”Tallene falder godt i tråd med tidligere år, hvor vi
for den fælles landbrugspolitik, ifølge
EU’s landbrugskommissær Phil Hogan,
er forenkling, modernisering samt en
markedsorienteret
politik.
- Sundhedsrådgivning
Sektordirektør Gitte Grønbæk.
I december måned blev en ny bekendtgørelse for sundhedsrådgivningen vedtaget – og den indeholdt flere positive
ændringer.
”Men desværre lykkedes det ikke at få indført
differentieret medicinregulering for specialiserede
slagtekalvebesætninger i bekendtgørelsen. Det er
ikke holdbart, at gultkortgrænsen er så stram for
de specialiserede slagtekalveproducenter. Så det
vil vi naturligvis fortsat arbejde på at ændre,” lyder
det fra Gitte Grønbæk.
På L&F, Kvægs kongres den 27. og 28. februar kan
man under mandagens beretning høre mere om L&F,
Kvægs politiske arbejde og resultater.
/KIRSTEN MARSTAL
Valg til L&F, Kvægs bestyrelse
også har set stigning i antallet
af uheld i perioder med travlhed i forbindelse med markarbejde og ferietid,” forklarer Snorri Sigurdsson.
Mangelfuld mærkning og indtastning
Når der påvises antibiotika i en prøve, kobles en kvalitetsrådgiver på med henblik på at påvise, hvor fejlen
er sket, og hindre at uheldet sker igen. I 2016 var
den hyppigste fejl, ligesom tidligere år, utilstrækkelig
mærkning af en ko i behandling, som derfor blev malket med. Ligesom tidligere år var robotbesætninger
igen overrepræsenteret i statistikken.
”I robotbesætningerne finder vi sjældent tekniske
fejl som årsag til antibiotikauheld, men oftest fejl ved
indtastning af den ko, som skal malkes fra,” forklarer
afdelingslederen. Han opfordrer producenterne til at
have fokus på følgende punkter:
• Adskil behandlede og raske køer
• Mærk goldkøer og lakterende køer
• Gør behandlede køer/goldkøer synlige for malker
• Korrekt framalkningsudstyr og rengøring af malkeudstyr
• Sikre indtastningsprocedurer i AMS-besætninger.
Frem til 1. februar kan der opstilles kandidater til L&F, Kvægs bestyrelse.
På kongressen 2017 afholdes der valg til L&F,
Kvægs bestyrelse. Man vælges for to år til at
varetage sektorens interesser. Valget skal stå
blandt medlemmer fra landboforeningerne. Familielandbruget har allerede holdt valg blandt
deres medlemmer i forbindelse med deres årsmøde i oktober 2016.
Både kandidater, der ønsker genvalg, og nye
ansigter skal opstilles for at komme på stemmesedlen. Fristen for opstilling er 1. februar 2017.
For at opstille skal man være aktivt medlem i en
landboforening, være mælke- eller oksekødsproducent, være valgt til et kvægbrugsudvalg
og/eller til en bestyrelse i en landøkonomisk
forening samt have fem stillere.
Opstillingssedlen kan hentes på kvaegkongres.dk eller udfyldes i den elektroniske formular på samme hjemmeside. Kommer du i tvivl
om, hvem og hvordan man opstiller eller andet
omkring afvikling af valget, så kontakt Maria
Heby, 3339 4648 eller mhe@lf.dk /MARIA HEBY
/KIRSTEN MARSTAL
KvægNYT udgives af SEGES, Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N, T +45 8740 5000 REDAKTION Gitte Grønbæk (ansv.), gig@seges.dk, Lone Sylvest Søgaard, lss@seges.dk (red), Kirsten Marstal,
kfm@seges.dk Layout og produktion Inger Camilla Fabricius, icf@seges.dk Grafik Chr. E. Christensen, cec@seges.dk Foto (Hvor ikke andet er nævnt) LandbrugsMedierne Korrektur Else-Marie
Pedersen, emp@seges.dk Abonnement og adresseændringer Susanne Bach Frandsen, T 8740 5251, sbf@seges.dk tryk GP-TRYK & ZEUNER GRAFISK Oplag 4.000 hver 14. dag. Indholdet af
kvægNYT må gengives med kildeangivelse. Reklameindstik afspejler ikke nødvendigvis SEGES’ holdning til de annoncerede produkter ISSN 1904-3597 (tryk) ISSN 1904-5212 (web).
4 | kvægNYT nr. 01/2017