TEMA: PLANTEAVLSØKONOMI ”Deleøkonomi” er kommet for at blive 7 TEMA: PLANTEAVLSØKONOMI 7 ”Deleøkonomi” er kommet for at blive 7.2 Maskinstationens rolle i et nyt marked 7.2 Maskinstationens rolle i et nyt marked Hvordan ser fremtiden ud? Udviklingen i de senere år er gået i retning af mere tætte relationer mellem maskinstationer og landmænd, hvad enten det er gennem pasningsaftaler, foderaftaler eller mere traditionelle aftaler. Samtidig forventer landmanden moderne maskiner og den seneste teknik inden for området, og desuden ses en tydelig strukturudvikling i lighed med udviklingen i landbruget. Den professionelle maskinstation vil også have sin berettigelse i fremtiden. De maskinstationer, der kan honorere fremtidens landmands ønsker og krav har også sin berettigelse i en tid, hvor deleøkonomi bliver mere udbredt. Virksomhedsrådgiver Jens Guld Danske Maskinstationer og Entreprenører jtg@dmoge.dk Hvad er maskinstationens ydelse? Maskinstationens ydelse har gennem tiden ændret sig til at indeholde en stadig større grad af know how og service. Tiden, hvor maskinstationen blot udførte en simpel opgave efter landmandens instruktion, er forbi. I dag forventes der en høj grad af ekspertise i forbindelse med løsning af opgaverne. Ofte følges den konkrete opgave med rådgivning om så- og høsttidspunkter, planteværn osv. Samtidig udvikler markedet for totalpasninger og foderaftaler sig hastigt. I flere tilfælde udliciteres hele pasningen af planteavlen således til maskinstationen. Her kan deleøkonomien, som vi ser den i dag, ikke erstatte maskinstationens plads i markedet. Kapacitet og kvalitet Når aftaler og forventninger er afstemt, har maskinstationerne en unik mulighed for at tilbyde en høj kapacitet og kvalitet hos den enkelte landmand. Det sikrer rettidighed og effektivitet i arbejdet med god økonomi for maskinstationen og landmanden til følge. F.eks. i forbindelse med ensilering af grovfoder, hvor en hurtig arbejdsgang og den nyeste teknik resulterer i det bedste foder til dyrene. Match mellem maskinstation og landmand Forventningsafstemning, dialog og en fyldestgørende aftale er altafgørende for et langvarigt samarbejde, hvor begge parter er tilfredse og får en økonomisk fordel af samarbejdet. Det er også medvirkende til, at maskinstationen kan matche landmandens krav til kapacitet og kvalitet i arbejdet eller produktet. I DM&E ser vi aftalegrundlaget i form af kontrakter eller skriftlige aftaler som forudsætningen for et godt samarbejde. Det sikrer klarhed mellem maskinstation og landmand omkring: risiko, økonomi, produktansvar og øvrige forretningsbetingelser. Dermed minimeres risikoen for efterfølgende tvister og uenighed i sæsonen. 2017 - produktion, natur og miljø - produktion, natur og miljø 2017
© Copyright 2025