med en finger på pulsen og begge ben på jorden!

Senior byggeleder
… med en finger på pulsen og begge ben på jorden!
Entreprenør i hjertet
Egenproduktion /Danmark som arbejdsplads
Brænder du for ledelse af byggeprojekter? Og
er du træt af stive, bureaukratiske systemer, hvor
du ikke kan få lov at træffe selvstændige beslutninger, selvom du har kompetencen og erfaringen
til at gøre det?
Her er chancen for at spille med på et hold, hvor
medarbejdertrivsel og arbejdsforhold er i top.
Et hold, der i markedet er anerkendt som en
handlekraftig og professionel samarbejdspartner.
Denne kombination af kompetencer, motivation
og omdømme værdsættes allerede af en loyal
kundekreds samt skaber rigtig gode muligheder
for yderligere vækst. Den klare målsætning for
Brdr. Christensen er at forblive blandt de bedste
i branchen. Derfor er det afgørende vigtigt, at du
kan se dig selv som en af de bærende kræfter på
den lange bane.
Du er på hjemmebane, når du først har “indtaget”
byggepladsen. Rollen som projektansvarlig kender
du og er så erfaren, at du ikke har brug for en
projektleder til at styre din hverdag. Hvad enten
det handler om fremdrift, sikkerhed, byggeteknisk
forståelse og problemløsning eller om det løbende
økonomiske overblik, så kender du gamet.
Du får et stærkt og kompetent bagland, hvor du i
samspil med kolleger og ledelse får den opbakning
og sparring, du måtte have behov for. Og du får
således i hverdagen masser af indflydelse og frihed til at træffe de beslutninger, som du vurderer,
er de rigtige.
En håndværksmæssig baggrund og en byggeteknisk uddannelse er et godt afsæt for dette job.
Det er naturligvis helt afgørende, at du har solid
erfaring med at drive en byggeplads. Desuden
lægges der vægt på, at du har et godt overblik
og evner at tænke flere træk frem. Dialogen med
dine folk og din bygherre hører til dine absolutte
styrker, og du formår at tage snakken på de rigtige
tidspunkter, så samarbejdet fungerer gnidningsløst.
Medejerperspektiv… Er du gjort af det særlige
stof, som skaber dygtige byggeledere – og har
du i tillæg hertil motivationen for også at have
en ejerandel af den virksomhed, som du arbejder
i, er der for den rigtige kandidat mulighed for at
indtræde i et aktieprogram. Mail snarest muligt
ansøgning og CV, mærket
“Senior byggeleder”
til konsulentvirksomheden Lars Rüger HR A/S:
job@LRHR.dk
Indledende samtalerunde: 6. februar 2017.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til
at kontakte Lars Rüger på 21 26 92 22.
Din arbejdsstil er særligt kendetegnet ved din
evne til at prioritere i en travl hverdag. Du opdager
i tide, hvor flaskehalsene er ved at opstå, og tager
de nødvendige forhåndsregler. Overblik, struktur
og anvendelse af IT-værktøj er sammen med din
erfaring og handlekraft med til, at du overkommer
mere end langt de fleste – uden at du selv føler
dig presset.
“Vi skaber fundamentet” Brdr. Christensen A/S udfører anlægsarbejder i alle størrelser, over hele Danmark. Selskabet har hovedsæde i Ikast samt afdelingskontor i Hedehusene.
Kulturen i Brdr. Christensen A/S er præget af et stærk sammenhold, åbenhed over for nytænkning. Her gælder, at “et ord er et ord” og der hersker en faglig stolthed omkring
håndværket: jord-, kloak- og belægningsopgaver. Brdr. Christensen A/S fremstår i dag som en moderne, mellemstor entreprenørvirksomhed med en solid økonomi, en opdateret
maskinpark og ikke mindst 50 kompetente og engagerede medarbejdere. www.bcikast.dk