1. No category

re:
FORMATION
Topatlet fra Horsens
Anne-Marie
RINDOM
”Det er ret vildt, at alle i Danmark
kan få en uddannelse”
”DER ER IKKE
DEN PIPFUGL
jeg ikke
vil redde”
Borgmester Peter Sørensen
LUTHER & LAGKAGE
JUBILÆUMSÅRETS
ARRANGEMENTER
VIND EN REJSE
I LUTHERS FODSPOR
Sofa
eller
fitness
HVAD ER DET
GODE LIV
FOR DIG?
JUBILÆUMSMAGASIN REFORMATIONEN 1517-2017
Martin Luther 1517-2017
Luther banker på – også hjemme hos dig
Det gør han, fordi vi i 2017 fejrer 500-års reformationsjubilæum, og fordi begivenhederne dengang i
Middel­alderen trækker tråde helt op til vores tid og
samfund, og fordi spørgsmålene, som Martin Luther
(1483 – 1546) baksede med, stadig er relevante: Hvad
er det bedste og det værste ved livet? Hvad er målet
for vores liv? Hvad skal vi styre efter?
På en lang række områder er vi alle påvirket af den kris­ten­domsforståelse og det menneskesyn, som
reformatio­nen førte med sig. Nogle af emnerne såsom
uddannelse, individ og fællesskab, forholdet mellem kristendom og politik, for slet ikke at snakke om livskvalitet – ja, de introduceres i fem små artikler på de næste
sider, hvor du som læser inviteres til at tænke med.
Derudover har vi samlet en oversigt over de fællesarrangementer, der foregår i Horsensområdet
– om Luther og Reformationen i det hele taget.
Dette magasin udgives med støtte fra Horsens Provsti og omdeles til samtlige husstande i
Horsens Kommune. Anledningen er 500-året for Martin Luthers 95 teser, der fik afgørende
betydning for Reformationen, kirken og samfundet i Danmark.
Redaktionen:
René Høeg (ansv.)
Anne Assenholt
Hanne Henriksen
Jesper Hyldahl
Tine Frisenette
Forsidebillede: Jesper Sunesen
Oplag: 50.000 stk.
Udgiver: Horsens Provsti (December 2016)
Layout & tryk: Lundgreen Grafisk as - Horsens
Vi tilbyder også otte særlige foredrag, som vi kalder
Luther & Lagkage.Vi påstår, at hvis du kommer til dem
alle, bliver du godt klædt på til at se de mange tråde i
dit eget liv og i det danske samfund, der går helt tilbage
til de afgørende år i begyndelsen af det 16. århundrede.
Kommer du til de første seks Luther & Lagkage foredrag, og har du fået et stempel for hvert af dem (medbring magasinet), så er du med i lodtrækningen om to
pladser (i delt dobbeltværelse) på en rejse i Luthers
fodspor den 28. august til den 1. sep­tember 2017 med
Unitas Rejser til en værdi af DKK 10.190,Se mere på side 45 for betingelser og vilkår.
Ses vi?
/Redaktionen
INDHOLD
8
8
OL-medaljevinder
Anne-Marie Rindom:
”Jeg er stolt af Danmark”
14 Det begynder med mig
26
Mig og fællesskabet
18 Luthers forargelse
20 Luther - fra vugge til grav
26 Borgmester Peter Sørensen:
14
Om magtmisbrug i Middelalderen
”Alle skal behandles godt”
30 Hun vælger sofaen.
Slapt, siger han.
34 Luther & Lagkage foredragsrække
40Reformationsgudstjeneste
42 Vil du vide mere?
30
Jeg er stolt af det danske uddannelsessystem
På sejrspodiet i Rio sommeren
2016 stod sejler Anne-Marie Rindom med en bronzemedalje om
halsen efter en flot tredjeplads
i disciplinen Laser Radial-jolle.
Hun nåede sit mål efter otte års
daglig, hård træning. Tankerne
fløj. Til Danmark, til familien,
venner og de mange, der har
støttet hende. Og efter noget tid
meldte sig også tanker om, hvor
heldig hun er med at bo i Danmark
Uddannelse for alle
I Folkeskolen var Anne-Marie Rindom
ambitiøs. Ikke kun sejlede hun optimistjolle,
hun sigtede også efter gode karakterer, for
hendes mål var at komme på universitetet.
Og på Horsens Gymnasium, som er et Team
Danmark gymnasium, fik hun mulighed for
at fokusere på sin sport og tage gymnasieuddannelsen over fire år.
Anne-Marie Rindom har altid oplevet, at
Folkeskolen og gymnasiet gav den enkelte
lov til at være sig selv, og der var fokus på, at
fællesskabet skulle fungere, så alle kunne dyg-
8
tiggøre sig. ”Tænk sig, det er ret vildt, at alle
i Danmark har lige uddannelsesmuligheder.
Du kan selv sætte dine mål,” siger hun, ”det
kommer ikke an på, hvor du bor, eller hvad
dine forældre laver.”
Set fra skoleverdenen er skoleleder på Sct. Ibs
Skole i Horsens, Dan Ingemann Jensen, helt
enig. Mulighederne ligger åbne, og uddannelse til alle gør ifølge Dan Jensen danskerne
til et dannet folk, der kan tænke og agere i
en kompleks verden. At kunne læse og regne
er i dansk sammenhæng vejen til dannelse,
og dannelsen sætter dig i stand til at træffe
nuancerede valg, valg som
Luther siger
Dannelse og uddannelse.
”Der findes ingen genveje til
Gud. Vi er alle lige for Gud
og må selv afgøre, om vi tror
eller ikke tror”. Luther mente derfor, at alle skulle have
mulighed for at kunne læse
i Bibelen på sit eget sprog.
Han opfordrede til, at alle
børn kom i skole, så både
drenge og piger kunne læse,
forstå og tage stilling.
”Når jeg tænker tilbage på Rio, bliver jeg endnu
mere sikker på, at lige uddannelsesmuligheder
for alle er en vigtig forudsætning for en nations
robusthed. Og vi gør det faktisk ret godt.”
(Anne-Marie Rindom)
Foto: Jesper Sunesen - Billedbladet
Tekst: Hanne Henriksen og René Høeg
OL-medaljevinder Anne-Marie Rindom er glad for, at alle i
Danmark får tilbudt skolegang og har mulighed for at
dygtiggøre sig
9
er
Foto: P
Det står i kontrast til Rio. Lige uden for de
fine, nye stadions, hvor OL-deltagerne kæmpede om medaljer, ligger de fattige kvarterer,
favelaerne, hvor under halvdelen af indbyggerne færdiggør de første fire år af grundskolen. Mange lærer aldrig at læse eller regne og
må i en tidlig alder tage et arbejde, hvis der er
et at få, eller gå på gaden for at tigge.
Anne-Marie Rindom ønsker ikke at kommentere på forholdene i Brasilien, men giver
Dan Ingemann Jensen ret i, at uddannelse er
afgørende for et lands styrke. ”Når jeg tænker
”Tænk sig, det er ret vildt,
at alle i Danmark kan få en
uddannelse. Du kan selv
sætte dine mål, det kommer ikke an på, hvor du
bor, eller hvad dine forældre laver.”
(Anne-Marie Rindom)
tilbage på Rio, bliver jeg endnu mere sikker
på, at lige uddannelsesmuligheder for alle er
en vigtig forudsætning for en nations robusthed. Og vi gør det faktisk ret godt”.
Målet med uddannelse er dannelse
Uddannelse gør mennesker i stand til at agere,
se tingene fra flere vinkler, turde stille de
svære spørgsmål og træffe et valg. Og dét
Dan Ingemann Jensen er 59 år, uddannet
folkeskolelærer og blev i 1982 lærer på Sct.
Ibs Skole, hvor han i 2002 blev skoleleder.
Han bor i Horsens og sidder i byrådet for
partiet Liberal Alliance.
10
Anne-Marie Rindom er 25 år, opvokset
i Tyrsted ved Horsens. Hun var elev på
Bankagerskolen og blev student fra Horsens
Gymnasium. I dag bor hun i Aarhus og
bliver i 2017 bachelor i idræt fra Aarhus
Universitet. Hun satser på at deltage ved OL
i 2020 i Tokyo.
ard
Heega
er til glæde og gavn for dig selv og fællesskabet. Derfor hænger uddannelse og dannelse
sammen, i hvert fald i Danmark, siger Dan
Ingemann Jensen.
kendetegner, ifølge Dan Ingemann Jensen, et
dannet menneske.
Eleverne i Danmark skal efter endt skolegang
indgå i nye fællesskaber, hvor de både skal
turde sætte deres egne aftryk og være åbne
for nye indtryk. Dannelse er at kunne være et
unikt individ, der er en del af et fællesskab, en
helhed. ”Som skole er vi forpligtet på at lære
eleverne alle mulige kompetencer, men det er
ikke nok. Det er dannelse, der er målet med
uddannelsen,” forklarer han.
Dannelsen under pres
Nationale test og PISA-undersøgelser tager
i dag tid fra skolerne, så klassiske ting som
fællessang og samtaler om tro og eksistentielle
ting glider ud, fortæller Dan Ingemann Jensen. De ikke-målbare ting ryger ud af skemaet
til fordel for alt det, der kan måles. Det er ikke
sikkert, der er en målbar nytteværdi ved for
eksempel morgensang, men det giver eleverne
mulighed for kendskab til kristendommen og
afklaring. ”Vi siger ikke, hvordan de skal tro,
men vil gerne etablere rum og ro til refleksion. Hvis vi bliver ved med at insistere på, at
alt skal kunne måles for at have værdi, så er
dannelsesbegrebet truet. Men jeg tror, det er
ved at vende,” siger Dan Ingemann Jensen.
”Jeg tror, vi får bremset op i tide.”
Det skal nok gå
Ifølge Anne-Marie Rindom kommer almen
viden af at lære helt konkrete ting, som børn
og unge i Folkeskolen og på andre uddannelser dagligt øver sig i. Dannelse er svær at sætte
på formel, men uddannelse er mere konkret.
”Og i Danmark ser det godt ud, jeg er stolt af
mit land,” siger hun.
11
Tre gode fra Luther
Om skolegang
”En flittig og from skolelærer eller magister eller hvem det måtte være, som
opdrager og underviser børnene med
troskab, kan man aldrig lønne nok eller
betale for penge.”
(Luther, 1528)
Alle kristne er præster
”En skomager, en smed, en bonde har
hver sit kald eller sin gerning i deres
arbejde, og dog er de alle i lige grad indviede præster og biskopper.”
(Luther, 1520)
Om menneskets frihed
”Et kristent menneske er en fri herre
over alle ting, og ingen underlagt.
Et kristent menneske er en villig tjener i
alle ting, og alle underlagt.”
(Luther, 1520)
12
13
MIG
DET BEGYNDER MED
Tekst: René Høeg
Foto: Martin Høybye / www.femtemaj.dk
14
15
Katja Kruse Madsen
Janus Bundgaard Voss
At vælge sig selv vil sige at overtage ansvaret for sig selv. Man skal ikke vælge et endnu
uforløst potentiale, men det konkrete selv, man
allerede er.
Katja Kruse Madsen på 16 fra Aarhus går på
den særlige projektlederlinje og lærer, ud
over dansk og engelsk, også at analysere og
vurdere fordele og ulemper ved projekter
og opgaver. Hun er selvbevidst og har ved
forskellige test på skolen fået identificeret,
at hendes topstyrker er humor, nærvær og
social integration. De egenskaber bruger hun
dagligt i sin indsats for at bringe sit yderste
potentiale frem i lyset.
samtidig ser konsekvenser og muligheder
ved deres valg personligt og for fællesskabet.”
”Erhvervslivet efterspørger unge med analyseredskaber, som mestrer at bruge deres
evner og får mest muligt ud af projektet eller
jobbet, som man er en del af. På efterskolen
lærer jeg desuden at tage beslutninger, som
kommer mig selv til gode. For når jeg er stærk
og har en stor personlig integritet, kan jeg
tage gode beslutninger og være noget for
andre,” siger Katja.
Karen Marie Madsen
Janus Bundgaard Voss fra Nibe går i samme
klasse. Han er 15, og klassen er sammensat ud
fra elevernes faglige styrker. Han er enig med
Katja. Han finder det vigtigt, at eleverne på efterskolen får kompetencer med ud i livet, som
sætter dem i stand til at træffe nuancerede
valg, der tjener den enkelte og samfundet.
16
”
På True North Efterskole i
Snaptun træner de elevernes
robusthed ved at give dem
rammer til at kunne blive den
bedste udgave af sig selv - for
kun sådan kan man være noget for fællesskabet, lyder det
Forstander Karen Marie Madsen nikker, ”ja,
vi træner elevernes personlige lederskab, så
de bliver gode til at træffe valg for sig selv og
”
(Eksistenslærer Christian Hjortkjær)
De uforløste potentialer
For True North Efterskole er det et erklæret
mål, at eleverne skal kende deres styrker og
samtidig have blik for andres. I uvante eller
nye sammenhænge vil den enkelte elev
opleve mindre indre modstand ved at kende
sine styrker. Det øger desuden motivationen
og læringen, og det gør eleverne robuste,
siger Karen Marie Madsen.
På Silkeborg Højskole underviser eksistenslærer, Christian Hjortkjær, og han finder det
interessant, at True Norths idealer i udgangspunktet ligner Luthers og særligt Søren
Kierkegaards tanker til forveksling. Men Kierkegaard ville, ifølge Christian Hjortkjær, sige,
at det ikke handler så meget om at fokusere
på egne kompetencer og styrker, men om at
vælge og stå ved sin historie.
”At vælge sig selv vil sige at overtage ansvaret for sig selv. Man skal ikke vælge et endnu
uforløst potentiale, men det konkrete selv,
man allerede er,” fortsætter han.
Livet er mere end et projekt
At tage ansvar for sig selv er, ifølge Christian
Hjortkær, på ingen måde et glædeligt og
fremadskuende selvrealiseringsprojekt. Det
er i det hele taget slet ikke et projekt. Det er
et valg forbundet med et enormt ubehag,
med skyld og skam. For at overtage ansvaret
for sin historie vil sige at stå ved den. Og det
vil sige at stå ved lige netop de ting, som
man ikke vil stå ved. De fejl, man har begået.
De svigt, man har begået over for sine
nærmeste, venner og dem, man lever med
til dagligt.
Luther siger
Individ og fællesskab. ”Her står
jeg og kan ikke andet.” Det
er Luthers ord fra rigsdagen i
Worms i 1521, hvor han skulle
forsvare sig mod både kejser og
pave. Det var breaking news,
at et enkelt menneske stod op
mod to så store magter. Det var
enten dem eller Bibelen, og her
følte Luther sig kun bundet til
Guds ord, sin egen samvittighed
og opfordringen til at elske din
næste.
17
”
Vi træner elevernes personlige lederskab, så de bliver gode til at træffe valg for
sig selv, og samtidig se konsekvenser og
muligheder ved deres valg personligt og for
fællesskabet.
”
Hvem er jeg, og hvad skal jeg?
Forstander Karen Marie Madsen er delvist
enig. ”Men et ungt menneske på 15 år kan
endnu ikke rende væk fra sig selv, da hun
eller han ikke er klar over, hvem og hvad hun
eller han er”.
bedste udgave af sig selv.
Men hvor er fællesskabet med andre så i
dét billede, indvender Christian Hjortkjær,
for man kan spørge, om det ikke netop er
de andre, der hjælper os til at blive, hvem
vi er. Den største velgerning, et menneske
kan gøre for en anden, er at hjælpe ham til
dét. Det kan ethvert menneske gøre. Det
kræver ingen særlige forudsætninger, intet
talent, ingen personlighedstest eller originalt potentiale. Det kræver alene, at man
retter blikket udad i stedet for ind i navlen.
Det begynder ikke med mig, men med dig,
slutter han.
Hun tilføjer, at en ung teenager netop søger
svar på hvem han eller hun er. Denne søgen
og undren skal de unge have tid og rum til
at undersøge. På True North Efterskole søger
de derfor at give eleverne yderligere kompetencer og metoder til at arbejde med alle
deres måske uopdagede evner, interesser og
værdier, siger hun. Målet er at blive den
De to elever løber ingen steder, hverken
fra sig selv eller skolen. De trives og siger
begge, at efterskolen gør dem bevidste
om, hvem de er som individer, og hvordan
de skal agere alene og i en større sammenhæng. ”Det gør mig i stand til at finde ud af,
hvor jeg skal være i verden,” siger Katja Kruse
Madsen.
I det lys synes True North at stå i modsætning til det sandt kierkegaardske. At forsøge
at blive den bedste udgave af sig selv, ville
Kierkegaard kritisk sige, er ikke at vælge
hele sig selv, men betyder snarere, at man så
skulle løbe bort fra sig selv og virkeligheden.
Det kan man ikke, siger Christian Hjortkjær.
18
(Forstander Karen Marie Madsen)
19
FORAGT OVER
MAGTMISBRUG BEVÆGER
LUTHER TIL REFORMER
Tekst: Jesper Hyldahl
Da Luther levede, var det folks højeste ønske at få et liv efter
døden - og gerne i Paradiset vel at mærke. Gode gerninger
og fromhed var én måde at komme tættere på frelse og
evigt liv, men der skulle også penge på bordet. Det gjorde
Luther op med
Gode gerninger og et fromt liv åbnede
vejen mod Paradiset, som alle stræbte efter
på Luthers tid. Men ingen undgik at skulle
gennem en rensende straf inden da. Og her
kommer afladsbrevene ind i billedet. Ved at
købe afladsbreve, for sig selv og sine afdøde
slægtninge, kunne både de og én selv
minimere tiden i Skærsilden eller helt undgå
den. Det lignede bestemt en win-win situati-
Luther siger
Afladsbrev og Skærsilden. I Middelalderen troede man, at sjælen
først måtte renses i Skærsildens
flammer på sin vej til Paradiset.
Luther holdt også selv fast i denne
katolske lære indtil 1530, men han
afviste afladsbrevene, som pavens
folk solgte i stor stil. Afladsbrevet
var et dokument, som skulle garantere, at man enten undgik eller
fik forkortet sin tid i Skærsildens
flammer. De blev solgt under sloganet: ”Når mønten i kisten klinger,
sjælen ud af Skærsilden springer!”
20
on, hvor almindelige mennesker købte sig fri
fra straf, mens kirken skaffede midler til de
dyre kirkebyggerier i Rom. Og især de tyske
fyrstendømmer var et indbringende marked
med folks stærke tro og afgrundsdybe angst
for Helvede.
Luther drevet til opgør
Den katolske tiggermunk og universitetsteolog Martin Luther vendte sig mod kirkens
økonomiske misbrug. Den 31. oktober 1517
offentliggjorde han derfor sine 95 teser mod
kirkens handel med aflad og folks sjæle
og fik teserne slået op på slotskirkens dør i
Wittenberg.
Godt hjulpet på vej af den nyligt opfundne
bogtrykkerkunst – den tids massemedie –
blev teserne hastigt udbredt og kendt, og
dermed var den proces sat i gang, som kaldes Reformationen. Luthers ambition var at
reformere hele den romersk-katolske kirke,
men konflikterne tilspidsedes snart,
og i praksis førte det til kirkesplittelse. Reformationen lod sig nemlig kun gennemføre
i fyrstendømmer og regioner, som havde
en udpræget grad af selvstyre og derved
kunne lægge afstand til Rom. Wittenberg
blev nu det nye centrum for udbredelsen af
evangeliet som Luther og hans medreformatorer forstod det. Reformationen bredte
sig i 1520’erne og 30’erne over denne del
af Europa samt de skandinaviske lande og
Danmark, som officielt blev evangeliskluthersk i 1536.
Opslaget af de 95 teser i 1517 er en skelsættende hændelse i verdenshistorien og den
enkeltstående begivenhed, der har størst
betydning for Reformationen. Så selv om
Reformationen udvikler sig og styrkes med
tanker og idéer hen over de følgende 20-30
år, er og bliver året 1517 selve reformationsåret.
Luther siger
Bondeopstanden. I begyndelsen
af 1500-tallet var der en stor og
uretfærdig forskel mellem rige
herremænd og fattige bønder. Luther havde talt om frihed og lighed
for Gud, og bønderne ville derfor
nu forsøge at skabe Guds rige på
jorden. Det blev til et voldeligt oprør i 1524-25. Luther tog
afstand fra bøndernes opstand og
mente, at de skulle nedkæmpes. Én
af lederne, Thomas Müntzer, blev
halshugget den 27. maj 1525, og
man regner med, at krigen kostede
75-100.000 bønder livet.
En demokratisk tro
Reformationen er ikke kun en kamp mod afladsbreve. Den rummer også et opgør med
præstationsfromheden og hævder, at troen
kommer fra Gud, ikke fra vores anstrengelser. Den genopdager Kristus som den eneste
vej til frelse og afviser, at der skulle findes
andre melleminstanser mellem Gud og den
troende. Den er en demokratisering af troen,
over for Gud er alle lige, og troen bliver den
enkeltes ansvar og samvittighed. Derfor
må Bibelen oversættes til modersmålet, der
udgives katekismer (lærebøger i kortform),
og skolevæsnet får en dannende opgave.
Luther ønskede ikke en voldelig, revolutionær reformation. Han opfattede magthaverne som indsat af Gud. Deres opgave er at
sikre fred i samfundet. Han holdt stærkt på,
at der findes to regimenter, ét for troen og
sjælen og ét for samfundet i øvrigt. Derfor
tog Luther også afstand fra Bondeoprøret i
1525. Den enkelte skulle forblive i ”kald og
stand”.
Du kan læse meget mere om
Reformationen på www.luther2017.dk
21
LUTHER - FRA VUGGE TIL GRAV
1483
Martin Luther
fødes i Eisleben
om aftenen den 10.
november, dagen før
Mortens dag. Han
får derfor navnet
Martin, opkaldt efter Martin/Morten,
biskop af Tours.
Ifølge overleveringen ønskede Morten
ikke at blive biskop. Han gemte sig
i et skur fyldt med
gæs, men de skræppede op og afslørede ham. Han blev på
den måde biskop mod
sit ønske, og vi
spiser and Mortens
aften. Det var nok
oprindeligt gås.
22
1501
1505 17. juli 1505
Martin Luther
indskrives ved
universitetet i Erfurt.
Efter sin fars
ønske begynder
han senere på
jurastudiet.
Luther overholder sit
løfte og
indtræder i
Augustinereremitklosteret
i Erfurt, han
aflægger munkeløfte, hovedet rages med
den karakteristiske tonsur,
og han iklædes
ordenens munkedragt.
I 1505, begyndelsen af juli:På en rejse
fra hjemmet til Erfurt overraskes Luther
ved landsbyen Stotternheim af et voldsomt tordenvejr. I skræk og angst for
sit liv beder han til Jomfru Marias mor:
”Hjælp mig, Sankt Anna, så vil jeg være
munk.”
1507 1510-11
Martin Luther ordineres
som katolsk præst og
holder sin første messe.
Derefter læser han teologi i Wittenberg.
1510-11: Luther foretager en rejse til
Rom, der får livsomvæltende konsekvenser
ikke bare for ham, men
for hele kristenheden.
1512
1517 d. 31. okt.
Luther bliver doktor i teologi, i
Den hellige Skrift,
og forelæser de
følgende år over
Salmernes Bog,
Romerbrevet og Galaterbrevet.
Martin Luther slår
sine 95 teser mod
afladshandlen op på
kirkedøren i Wittenberg. Dette bliver
for alvor startskuddet
for Reformationen,
som fejres denne dato
fremover.
1517-21
Martin Luther deltager i forhør/teologiske stridssamtaler med
katolske gejstlige. Han
nægter at tilbagekalde
sine synspunkter og afviser pavens ubetingede
autoritet.
1518
1520
Martin Luther udgiver tre vigtige
reformationsskrifter: ”Til den
tyske adel”, ”Om
kirkens babyloniske fangenskab” og
”Om et kristent
menneskes frihed”.
Endnu et lyn og en reformatorisk opdagelse slår ned i
Luther, da han grubler over
Romerbrevet kapitel 1 vers 17
og indser, at Guds retfærdighed
ikke sker ved gerninger, men
ved troen alene. Hændelsen er
blevet kendt som ”tårnoplevelsen”.
LUTHER - FRA VUGGE TIL GRAV
1520-21
1522
1523
1524-25
1525
1529
1530
1534
1538
1546
Luther udsender
den første evangeliske gudstjenesteordning.
Pave Leo X udsteder en bulle, der lyser Martin Luther
i band og udelukker ham
fra kirken, hvis han ikke
tilbagekalder, hvad han har
skrevet og sagt. Den 10.
december 1520 brænder Luther
offentligt bullen uden for
Wittenbergs byport for at
vise, at han intet fortryder. På rigsdagen i Worms i
april 1521 forsvarer Luther
sine synspunkter og erklæres
fredløs, men han får frit
lejde til hjemrejsen, under
hvilken han ”kidnappes”
af sine venner og støtter til slottet Wartburg
ved Eisenach. Det er her,
hvor Luther under dæknavnet
Junker Jörg gemmer sig i ni
måneder, og han oversætter
Det nye Testamente til sit
modersmål, tysk.
24
Luther vender
tilbage til
Wittenberg
efter sit
”fangenskab”
og tager et
opgør med de
sværmeriske
forandringer
inden for egne
rækker.
Bondeoprøret, hvor
Luther støtter
adelen i konflikten i nedkæmpelsen
af oprøret.
Luther gifter sig med den bortløbne
nonne, Katharina af Bora. De bliver forældre til tre sønner og tre
døtre. Samme år bryder Luther - i
spørgsmålet om den frie vilje - med
Erasmus af Rotterdam og udgiver endnu et vigtigt reformatorisk skrift:
”Om den trælbundne vilje”
Luther udgiver Den
store og den lille
Katekismus, som er
en del af den danske
kirkes bekendelsesskrifter.
Luthers samlede oversættelse af hele
Bibelen til
tysk udkommer.
På sine gamle dage
blev Luther præget af
mismod og bitterhed.
Han blev mere og mere
uforsonlig og hård
i tonen. Det ses i
skrifterne mod tyrkerne og tilhængerne
af Muhammeds lære, men
også over for jøderne.
Den Augsburgske Bekendelse
eller Confessio Augustana
præsenteres på rigsdagen
i Augsburg. Den er skrevet af Philipp Melanchthon,
Luthers mangeårige ven og
medarbejder, som også selv
forsvarede den på rigsdagen.
Luther kunne ikke rejse ud
af Kursachsen, men holdt sig
orienteret og prægede begivenhederne, mens han opholdt
sig på borgen i byen Coburg.
Luther dør i
sin fødeby
Eisleben den
18. februar.
Han begraves
i Slotskirken
i Wittenberg.
Han har inden
sin død nået
at ordinere
den første lutherske biskop
i 1542 og indvie den første
protestantiske
kirkebygning i
1544.
Kilder: KD tillæg 16/10-05, Hal Koch: Luther; Niels Henrik Arendt: Frihed
25
(Borgmester Peter Sørensen)
”Der er ikke den pipfugl,
jeg ikke vil redde”
Hvordan hænger næstekærlighed, den barmhjertige samaritaner og politik sammen? Faktisk overraskende tæt. Horsens’
borgmester Peter Sørensen (S) ser kristendommen overalt,
og han bærer den også i sin socialdemokratiske politik
”Kristendommen er en del af vores værdier
og en del af vores kultur. Ligegyldigt om
man dyrker kristendommen eller ej, så
fylder den i vores liv – også selvom vi ikke
tænker over det,” siger borgmester Peter
Sørensen (S) i Horsens.
Kristendommen er overalt
Selvom Peter Sørensen måske ikke ligefrem
tænker over kristendommen i det daglige,
ser han den hver eneste dag. Både i sig
selv, hos sin datter og mor, i sin politik og i
Horsens som by.
Det er egentlig ikke, fordi borgmesteren er
specielt kristen – ja, faktisk er han oftere
at finde til en fodboldkamp om søndagen
end til gudstjeneste. Alligevel er han ikke
i tvivl om, at kristendommen er der hele
tiden.
”Den er jo overalt. Eksempelvis siger min
datter og mor altid, at der ikke er den
pipfugl, jeg ikke vil redde. Og det har jo
noget med næstekærlighed at gøre. Det er
tankegangen med, at man gerne vil redde
hele verden. Det ligger helt grundlæggende i mig, at jeg ikke vil gøre andre fortræd,
og det er jo en kristen tankegang,” fortæller Peter Sørensen, der også har talt om
næstekærlighed et par gange i forskellige
kirker i Horsens.
”Det er ikke en ting, der er ved mit sengebord, eller noget, jeg tænker på om morgenen. Men når jeg sætter mig ned og tænker
over det, så er kristendommen der jo på
én eller anden måde. Det er vores fælles
ståsted, og jeg har svært ved at forestille
mig, den ikke var der.”
Tekst og foto: Heidi Kokborg / Strup & Strup
”Kristendommen har en tankegang om, at de brede
skuldre skal bære mest, og det er jo også en
socialdemokratisk tankegang.”
Luther siger
De to regimenter. Luther udviklede sine tanker om de to regimenter som en
nødvendig, men brutal løsning på bondeopstanden i 1525. En skelnen mellem
åndens regimente og det verdslige regimente. Åndens regimente har med
evangeliet og menneskets umiddelbare forhold til Gud at gøre, mens det
verdslige vedrører samfundet som sådan. Fyrsten eller andre der har magten,
er indsat af Gud til ved lov at sikre fred i samfundet og bekæmpe synd og
uret med sværdet. Folk har dermed pligt til at underlægge sig magtens vilkår.
Magten er fra Gud, og Luther mente, at magt, der strider imod Gud, principielt mister sin legitimitet.
26
27
Men det er ikke blot hos sig selv og sin
familie, Peter Sørensen ser kristendommen
tydeligt. Det er også i Horsens som samfund og by.
Endvidere ser Peter Sørensen flere af kristendommens værdier skinne klart igennem både i det danske samfund, Horsens
og i den socialdemokratiske tankegang.
”Horsens er et sted, hvor vi byder folk velkomne, og vi tager imod udefrakommende
med åbne arme. Vi bygger ikke hegn og
mure. Alle, der vil bidrage positivt til Horsens, er velkomne. Her er plads til alle,”
siger Peter Sørensen og fortsætter:
”Det med at vi skal være et rummeligt
samfund, at vi skal acceptere hinanden,
og der skal være plads til alle. Det er et
kristent budskab, men det er også et socialdemokratisk. Og så det her med, at vi
ikke altid kan få svarene i kristendommen,
men vi kan altid blive lyttet til. Det, synes
jeg også, er den del af den danske kultur,
og ubevidst tager jeg det med ind i mit
politiske arbejde. Politik kan heller ikke
altid give svarene, men du kan blive lyttet
til,” siger borgmesteren.
”Vi har for eksempel ikke set flygtninge
som en udfordring. Vi har sammen med
kirken og samfundet forsøgt at tage os
af dem, og vi har forsøgt at bringe deres
ressourcer i spil. Sådan et sted er et stærkt
samfund. Det er sådan et sted, jeg har lyst
til at leve, bo og dø.”
Hjælp til de svageste
Borgmesteren er heller ikke i tvivl om, at
han tager kristendommens værdier med
ind i sit politiske arbejde som socialdemokrat.
28
Den barmhjertige samaritaner
Når man spørger Peter Sørensen, om han
kan se den barmhjertige samaritaner i sit
politiske arbejde, tænker han sig lidt om,
hvorefter han siger:
”Kristendommen har en tankegang om, at
de brede skuldre skal bære mest, og det er
jo også en socialdemokratisk tankegang.
Og det synes jeg også er helt grundlæggende,” siger Peter Sørensen og fortsætter:
”Altså jeg kan være benhård, men jeg kan
ikke lave ”The Kill” i politik, hvor man
stikker hinanden i ryggen, fordi jeg har
en grundlæggende værdi, om at man ikke
sparker til mennesker, der allerede ligger
ned. Og det har vel noget med barmhjertighed at gøre,” siger han og fortsætter:
”Der er ingen, der behøver at være i tvivl
om, at mit formål er at arbejde for vækst i
kommunen, og det er i høj grad, fordi der
så er mulighed for mig for at skabe vækst
til de absolut svageste i kommunen. Det er
en grundlæggende værdi for mig, Socialdemokratiet og kristendommen – vi byder
de svage indenfor, og vi vil gerne hjælpe
dem.”
”Bare fordi man har alle esserne på hånden, behøver man jo ikke bruge dem. Om
det er decideret barmhjertighed ved jeg
ikke, men det har i hvert fald noget at gøre
med gensidig respekt. Man skal behandle
mennesker, som man selv vil behandles.
Og man skal sige undskyld, når man går
over stregen. For det gør vi alle sammen –
vi er jo kun mennesker.”
”Vi har for eksempel ikke set
flygtninge som en
udfordring. Vi har sammen
med kirken og samfundet
forsøgt at tage os af dem, og
vi har forsøgt at bringe
deres ressourcer i spil. Sådan
et sted er et stærkt samfund.
Det er sådan et sted, jeg har
lyst til at leve, bo og dø.”
(Borgmester Peter Sørensen)
29
HUN VÆLGER SOFAEN
SLAPT, SIGER HAN
Alexander Simmenæs er 25 år, senest uddannet
livsmentor, og åbnede i september 2016 sin første
økobutik i Horsens i Grønnegade.
Tine Frisenette er 52 år, cand.theol. og præst
i Hansted og Lundum sogne.
Tekst: René Høeg
Foto: Martin Pedersen / www.iammartin.dk
Hun åbner gerne en flaske rødvin og sætter sig i sofaen sammen
med gode venner. Hendes fineste mål i livet er at være en god mor
og et nærværende menneske. Han føler sig godt tilpas i fitnesscentret og mener, at en god fysisk form er en vigtig del af hans
egen succes. Sofaen er et dovent valg, siger han
30
Dag efter dag står han foran spejlet i
fitnesscentret og pumper jern. Før i
tiden var det for at opnå internationale
priser for sin krop, i dag er det for at
holde sig sund og fit. Han tror på sig selv
og påstår, at alle kan nå deres mål, hvis
man vælger den rette tilgang. Og for
iværksætter Alexander Simmenæs fra
Horsens handler dét om at styre sit indre
med gode og positive tanker. Så når man
langt. ”Ansvaret for at komme i mål
ligger hos dig selv,” siger han.
”Den køber jeg ikke,” siger Tine Frise-
nette, præst i Lundum og Hansted. ”Det
er fint at tage ansvar for sig selv. Ingen
tvivl om det. Men der er en tendens
til, at ansvaret for, om du lykkes med
livet, lægges over på dine egne skuldre.
Og dermed bliver din egen ulykke også
selvforskyldt på en måde.” For Tine er
relationerne med andre mennesker den
vigtigste kilde til trivsel, det handler
ikke så meget om at nå et mål.
MÅLSÆTNING FØRER TIL SUCCES
Alexander sætter store mål for sit liv
og har lige åbnet Jar House i Horsens.
31
”Jeg synes, det er vildt slapt,
hvis ikke mennesker sætter sig
mål for deres liv. Det svarer
jo til at sejle ud på åbent hav
uden et søkort ved hånden. Du
aner ikke, hvor du ender, og
det hele bliver tilfældigheder.
Man må tage ansvar for sin
egen succes – eller mangel på
samme.”
(Alexander Simmenæs)
INGEN ER ENESTÅENDE
”Sat på spidsen må målet være at
acceptere, at vi er fulde af fejl og
mangler, og at det såmænd er et fælles
livsvilkår,” siger Tine. ”Dertil kommer,
at det er naivt at forestille sig, at man
kan tænke sig til succes og et bedre liv.
Dér har man brug for andre mennesker,”
siger hun.
”Vi er slet ikke så enestående, som vi
går rundt og tror. Vi kan ikke stå ene,
vi har først og fremmest brug for andre
mennesker. Jeg planlægger ikke ret
meget, jeg forsøger at være til stede nu
og her i det her
”Vi er slet ikke så enestående, som øjeblik, og mit
succeskriterium
vi går rundt og tror. Vi kan ikke stå er, at andre kan
ene, vi har først og fremmest brug stå op ad mig –
for andre mennesker. Jeg planlæg- og jeg af dem,”
siger Tine.
Han drømmer om at starte en sundhedsbølge i Danmark med landsdækkende
økobutikker, fordi et sundt legeme er
forudsætningen for et godt liv. Ja, han
synes faktisk, at det er på tide at tage
ansvar for, hvad man spiser og drikker. I
princippet hylder han menneskets frihed
til selv at vælge sin livsstil, men langt
de fleste er, ifølge Alexander, utilfredse
med deres egen overvægt og usunde
livsstil. ”De mangler et større formål
og ambitioner, der skaber succesen i en
sund og rask krop,” siger han.
”Jeg synes, det
er vildt slapt,
hvis ikke mennesker sætter
sig mål for deres
liv. Det svarer
jo til at sejle
ger ikke ret meget, jeg forsøger at
ud på åbent hav
være til stede nu og her i det her De trives begge
uden et søkort
ved hånden. Du
øjeblik, og mit succeskriterium er, to. Alexander
aner ikke, hvor
at man
at andre kan stå op ad mig – og jeg siger,
du ender, og
altid skal begynaf dem.”
det hele bliver
de med sig selv.
(Tine Frisenette) Tine siger, at
tilfældigheder.
Man må tage
udgangspunktet
ansvar for sin egen succes
er den anden. Han kan være mere for
– eller mangel på samme.”
andre, hvis han har styr på sig selv og sit
eget liv. Tine siger, at meningen opstår
Tine smiler, for hun mener sådan set,
i udvekslingen med et andet menneske.
at uanset hvor meget man knokler med
De har snakket længe i Klostergården
håndvægte og spiser økologisk stenali Horsens og kan lide hinanden, men
derkost, så kan man ikke knokle sig til
om det gode liv begynder i sofaen eller
succes. Hvorfor i det hele taget snakke
fitnesscentret, eller måske et sted midt
om succes. Mennesker er mennesker.
imellem, bliver de ikke enige om
– denne gang.
Luther siger
”Synd tappert”, sagde Luther. Han vidste, at mennesker hver dag gør hinanden
ondt. Vi vil gerne være gode, men kommer hele tiden til kort. Vi kan derfor
heller ikke frelse os selv. Mennesket er afhængig af Guds nåde. Når det nu er
sådan fat, kan man lige så godt synde med oprejst pande. Man kan lige så godt
lære at leve med det.
32
33
LUTHER
&
LAGKxAGE
LUTHER
&
LAGKxAG
LUTHER & LAGKxAGE
LUTHER
&
LAGKxAGE
LUTHER
&
LAGKxAGE
LUTHER
& LAGKxAGE
HER & LAGKxAGE LUTHER
& LAGKxAGE
LUTHER & LAGKAGE
Luther & Lagkage er en foredragsrække om Martin Luther arrangeret af kirkerne i Horsens Kommune.
Otte foredrag af otte fagfolk med otte vinkler på Luther på otte lokaliteter frem til reformationsjubilæet
den 31. oktober 2017.
Du kan deltage i ét eller flere foredrag og få så mange vinkler på jubilaren, som du ønsker.
Og ja, der serveres selvfølgelig lutter lagkage i kaffepausen.
Medbring magasinet her og få et stempel ved hvert foredrag. Hvis du har deltaget i de første seks foredrag, er du med i lodtrækningen om en rejse for to i delt dobbeltværelse til Lutherbyerne den 28. august
til den 1. september 2017. Udtrækningen finder sted umiddelbart efter foredraget den 13. juni 2017.
* Se konkurrencebetingelser side 45
oulsen
Wigh-P nrik
ik
r
n
e
p, H
t, He
d bisko Aarhus Stif
e
v
en,
s
u
keh
ver
, munk ir
o
n
K
R
e
p
d
E
g
o
e
o
H
t
k
l
s
o
is
d
n
N LUT
med b rmatoren, te i Jakob Knu
00 i Ha
MARTI
s
kl. 19. dragsrække
fo
m
e
r
e
r
o
r
a
d
g
il
u
il
t
n
k
s
n
dlin
17. ja r vores fore
oduktio her, som han ph.d.-afhan e glip
r
t
in
e
t
n
r
k
e
ut
en
Vi sta
r. Gå ik
vil give
artin L
krevet
oppen ennesket M oulsen har s redragsholde et i Horsens
k
is
B
.
igh-P
oulsen
n og m
elig fo
sjubilæ
Wigh-P ægtemande 12. Henrik W glig og folk reformation
,
a
n
19
både f fejringen af
præste gst Mod” fra
er en
å
p
g
n
t
o
A
r
”
a
n
t
s
e
s
sen
uds
ige
l
n
t
K
s
e
f
b
o
k
og
bl.a. Ja fornemme
e
n
n
e
d
af
i.
Provst
esper
ph.d. J
,
t
s
æ
r
sognep
us ved
h
N
e
er så
E
n
g
D
o
E
MH
th S
id, der inO
t
U
R
n
d
F
e
e
t
G
i
s
isn
ag
RO
Tyr
ver i d øre hans anv ker
LUTHE uar kl. 19 i
? Vi le
r
ir
g
g
v
b
a
n
e
d
a
f
m
k
i
.
re
er
, so
21
vi bed e uden vide på en måde Dengang
r
.
l
å
h
n
a
,
d
k
d
Hyl
vores.
ers Gu
dolks liv
, at vi ik
til Luth n og Luthers erende for f samfund som rik i deres in
s
o
i
v
e
r
b
t
in
r
e
e
e
e
r
e
m
l
d
d
v
e
o
il
n
l
n dris
nl
nd
ela
Henve
jorde e rge
sekula nesket var e
g
a Midd rs tid er troe
e
r
d
f
d
u
n
r
ig
e
l
e
l
en
afvæ
grib
insl
forske res. I Luthe
ennem sklerne, og m dets evige p istancen og pørge
g
t
o
e
v
å
ger til medartet p
ed mu st for Helve el til at stå d at man kan s
m
g
elen m
d
r,
helt fre Gud og Djæv nd, uro og an d var et mid mmer så sto ag?
u
y
o
e
s
k
G
d
,
e
rke
for
s til i d
n til
spille
mp. Mø ihærdig bø ngang og nu henvender o
a
k
s
e
byrd
bøn
el, og
på de
e truss
ennem
kellen
varend kræfter. Fors me Gud, vi g
ts
am
mørke
t den s
: Er de
lv
e
s
sig
34
icte
. Bened
r, ph.d
ed lekto
G KØN
ndet
gård v
landt a
NDER O stbirk Præste
I
b
i
V
r
K
e
,
t
R
s
LUTHE
de præ
9.00 i Ø
viden
ommen køn. Hendes thers syn
rts kl. 1 lm
k
a
m
lm
.
o
6
1
th
ho
Lu
og
er Præs
i kirke
r Præst
ativ kan
Hamme edicte Hamm også ekspert idigt perspek mpel den neg
n
t
r
e
e
u
e
s
B
e
n
ek
eg r
er
et
hun
Set fra side har vi for anden side p n
ndervis neste, men
.
u
e
g
g
a
li
k
g
Til da
n ene
gudstje
r & Lag
på den lse af kvinde
herske tenens Luthe klog på. På de erdanige og
t
lu
fatte
n
e
d
live
sitiv op , ægteskab og te
e i af
s und
b
o
n
d
t
p
e
n
a
g
a
n
t
la
e
r
m
udgør ne være svæ den som sin
et – på rs syn på køn kom til at sæt
hers eg
in
t
ne
v
u
n
k
the
lse
L
ø
f
k
å
a
s
å
p
else
vi på Lu s kønsopfatte
er og
m
r
d
e
m
n
s
e
u
t
t
r
s
e
e
r
tive be teskabet – h en. I foredrag ele af Luthe
rd
æg
g.
md
præste s opgaver i ve ante spor, so lt frem til i da
k
e
e
r
h
d
a
og hen t og på de m
historie
te
ndoms
li
e
a
t
u
is
s
r
k
k
se
og
kulturi dansk
itut for
rks Inst
anma
sor på D
profes
ård ved
LEN
v der
g
O
e
K
n
S
g
o
G
S
O
rd
m
536 ble
LUTHER l. 19.00 i Nim , Ove Korsgaa rmationen i 1 kongesøn, so
k
e
il
o
l
t
f
i
ls
a
r
e
e
n
t
p
n
R
e lle
d
rsø
an
25. a
og Udd gsprojekt. Me , fra skrædde ten skærpet, id til
ik
g
o
g
e
u
Pæda
plysnin
kulle n ervisningsplig n ikke komm a
gså et o nmark. Alle s
d
an
o
m
n
g
r
u
e
a
d
n
v
v
in
n
ku
nen
are
i Da
6 ble
n
b
t
io
3
t
g
io
e
7
t
a
li
k
a
1
p
m
ik
I
s
r
m
.
g
g
r var
s
fir
Refo
ervisnin lle Katekismu es. Uden kon dg jorde nemli ile rettighede
d
n
u
t
r
r
indfø
Den li
nfirme r. Altergang u en række civ
m lære
t
ulle ko
minimu nd og køn sk konsekvense undslivet, ide
a
e
f
t
r
s
m
o
t
t
a
s
e
uans
havde men også til s
hvilket
livet,
alters,
igheds
n
e
m
il
gen t
gang.
til alter
t
e
t
t
y
n
k
35
LUTHER
&
LAGKxAGE
LUTHER
&
LAGKxALUTHER
&
LAGKxALUTHER & LAGKAGELUTHER & LAGKxAGE
LUTHER
& LAGKxAGE
LUTHER & LAGKxAGE
HER
&&
LAGKxAGE
UTHER
LAGKxAGE
Teolomatisk
e
t
s
y
S
i
r
rofesso
d ved p ersen
r
N
å
E
g
e
D
I
n
g
sigt og d
UT
eg
trup So
a
rove an
nrik Gr
R OG N
LUTHE l. 19.00 i Tols itet, Niels He ender hans g r har i dén gr
s
e
k
k
r
h
j
e
t
d
e
a
t
iv
u
n
s
Un
nL
vte e
fle
30. m
nhavns få andre. De g mønter. Me g som en bro ier
e
b
ø
K
o
o
fr
gi på
om kun
neske
buster
ens be
t ikon s billeder, stik, fægtede men m menighed
e
mand
t
ls
e
a
r
t
r. So
ige
t an
Som
ar væ
.
e
e
ll
h
t
k
a
d
t
r
r
t
e
u
æ
æ
m
h
k
v
t
a
o
Lu
ts
oderei
r fr
om
e statu n er blevet se kelærer og s irkeregiment gten. Som m t vil
g
li
s
p
o
kr
kir
Ha
yt k
ema
rage
ndene.
n milde elv satte et n sig med fyrst neske. Fored
politidelt va rson. Som de
s
n
e
r
e
d
o
e
m
lder
rnes g lde os
en, d
pe
alliere
e
d
la
t
s
r
t
e
d
e
m
a
d
n
f
d
o
r
a
,
id
s
m
m
rho
og
km
ra fo
som ha
selv fo
ens åg
ultur, f
æberis
fra pav mands tro og om et bagstr hundredes k ordan skal vi
nig
er og s e i det 20. år irken. For hv
for me
dbring
ek
u
roll
b
s
n
for Folk uther?
f hans
a
g
nitete
e
in
d
n
d
le
om L
t bil
bety
tegne e lede til hans ynes du selv
bil
vad s
kernes
7? Ja, h
1
0
2
i
til ham
te ved
stamen
e
T
e
y
n
t
en
T
tor i De
BREVE Skole ved lek sper Bro Lars nigheden
R
E
M
O
R
a
s
K
me
G
Ib
,
t
.
il
O
t
t
e
c
R
LUTHE l. 19.00 på S rhus Universit r Paulus’ brev ormatoriske
f
a
k
e
e
i
A
r
r
lighed;
13. jun or Teologi på Ifølge Luthe
de sin
ds kær
er g jor
f
v.
u
h
g
t
e
G
r
n
u
b
L
li
il
t
s
,
e
t
g
d
af
lin
old
krif
en og
ers ynd t var i dette s eller til i forh lutherdomm evet? I
h
t
u
L
r
r
i
a
e
va
gøre fr
central a han skrev b ndererne. D
brevet
u
Romer
elens k r hverken kan n. Pointen er
,d
e
g
ib
t
o
B
n
r
e
e
elv
isse
de
sm
ke
i Rom s e: at mennes ved at tro på så det, Paulu s’ egne præm t om. Vi vil
ls
n
og
kæmpe
å Paulu
eller
opdage modtage de n var det nu
revet p en siden har r lutheraner
n
b
e
r
u
m
e
k
,
m
n
n
vi ka
ntism
en va
stå Ro
ekirke
rotesta
s hverk
e at for
d i Folk
derme t skal vi prøv licismen og p ske - at Paulu
to
ge
rra
foredra teder, som ka e burde ove
p
s
p
e
æ
d
n
det
søge
- skønt
opdage
.
katolik
36
fessor i
eret pro epraksis og
g
n
ju
d
a
t
ke ved
stjenes
MERNE i Tamdrup Kir alme- og gud
L
A
S
G
0
is
RO
LUTHE mber kl. 19.0 iftskonsulent
drup
t
e
rgaard flyglet i Tam
s
t
,
p
jæ
ie
e
K
r
s
o
ngen i
n
t
e
is
g
13.
m
h
r
o
e
ø
d
he ssa
les
kirk
gi, J
ig
m
g
lo
n
a
o
o
e
s
te:
n
i
e
m
v
m
r
salm
g hy
, når
emt sig f
uthe
o
g
t
L
i
s
in
g
e
r
in
n
b
t
t
u
r
t
e
a
ig
li
a
k
lektor i sik og salmed genskabte M med et gans t i brug – 21
n
a
v
u
s
e
e
t
n
r
m
n
r
k
e
o
s
io
v
f
m
t
r
o
selv
dle
er e
est le
orma
n
f
n
m
a
a
e
lm
h
a
h
R
n
s
l
f
r,
e
a
a
s
e
d
r
Det sk
e salm
en del
måske
. Luthe
ordybe
or som det gennem d kristendom
lmer er at synge og f n i
F
a
.
s
e
s
k
r
ir
e
e
K
th
sk
tio
an
rd
blandt
vangeli navn – og Lu rfor er de væ sangens funk f den
kirken ge den nye e
s
a
e
e
n
d
a
m
lm
t
h
u
a
s
r
i
s
nt
ind
tår
yn
ter,
ind i ce
at inds ens salmer s vi har. Ikke m m salmedig
e
js
e
r
s
n,
og
r so
agelse
Salmeb Reformatione entere Luthe
en)opd
g
(
s
n
f
a
e
æ
l
r
e
de d
et vil p forme sig som
redrag
sig i. Fo rske kirke og
he
den lut ke salme.
lis
e
g
evan
eling
ved afd
ie
r
o
t
is
h
r i kirke
d lekto Nielsen
e
N
v
E
e
T
k
S
ir
ser i
hUN
atting K
nde bis
en Bac
R OG K
LUTHE r kl. 19.00 i H ersitet, Carst billedstorme er i kirken.
niv
be
og
billed
n og
3. okto i på Aarhus U volutionære
brug af ret i musikke
m
g
e
r
o
lo
,
t
o
e
r
e
le
e
e
for T
teresse
ørgsmå
sværm
de vær re
ide i sp an var mere in ave – eller la
p med
ge
s
o
n
e
e
d
lg
læ
r
n på
r g jo
an h
at væ
er; h
e
e
k
d
il
h
t
m
n
t
le
a
u
n
m
il
L
a
o
m
b
ere i
Da
erd
t af
om h
ting,
er luth terhånden m thersk
v
berg, k lv var optage . Billeder er
li
n
b
e
t
l
e
it
W
ev
se
t lu
en
g. Ef
yndels
ledbru
rdi. Allig
er sig e
rdi han
Ikke fo gheder i fork n religiøs væ ollerende bil en danner d erske.
tid
uli
ge
ntr
luth
dens m ve. De har in olleret og ko atolske. Med
særligt
s
e
r
a
ld
k
t
h
a
n
e
k
med at ngig af en ko n end mod d
er kan
tiver, d
e
æ
o
m
h
f
m
is
a
,
t
fi
in
a
ig
s
alv
ogr
ion til c
sk ikon
opposit og en luther
yn
billeds
37
LUTHER
&
LAGKxAGE
LUTHER
&
LAGKxAG
LUTHER
&
LAGKxAGE
LUTHER
&
LAGKAGE
UTHER
LAGKxAGELUTHER & LAGKxAGE
HER & &
LAGKxAGE
Medbring magasinet, få et stempel ved de første seks foredrag og deltag i
lodtrækningen om en rejse for to personer til Lutherbyerne.
Rejsen foregår den 28. august til 1. september 2017. *Se side 45.
MARTIN LUTHER
17. JANUAR KL. 19.00
i Hansted Kirkehus ved
biskop, Henrik Wigh-Poulsen
LUTHER OG KUNSTEN
3. OKTOBER KL. 19.00
i Hatting Kirke ved lektor i
kirkehistorie ved afdeling for
Teologi på Aarhus Universitet,
Carsten Bach-Nielsen
LUTHER OG SALMERNE
13. SEPTEMBER KL. 19.00
i Tamdrup Kirke ved adjungeret
professor i salme- og kirkehistorie,
stiftskonsulent i salme- og gudstjenestepraksis og lektor i liturgi og
hymnologi, Jørgen Kjærgaard
LUTHER OG ROMERBREVET
13. JUNI KL. 19.00
på Sct. Ibs Skole ved lektor i Det nye
Testamente ved afdeling for Teologi på
Aarhus Universitet, Kasper Bro Larsen
38
LUTHER OG FROMHEDEN
21. FEBRUAR KL. 19.00
i Tyrsted-Uth Sognehus ved
sognepræst, Jesper Hyldahl
LUTHER, KVINDER OG KØN
16. MARTS KL. 19.00
i Østbirk Præstegård ved
lektor, Benedicte Hammer Præstholm
LUTHER OG SKOLEN
25. APRIL KL. 19.00
i Nim Sognegård ved
professor på Danmarks Institut
for Pædagogik og
Uddannelse, Ove Korsgaard
LUTHER OG NUTIDEN
30. MAJ KL. 19.00
i Tolstrup Sognegård ved professor i SystematiskTeologi på Københavns Universitet,
Niels Henrik Gregersen
39
UTHER & LAGKxAGE
JUBILÆUMSGUDSTJENESTE
31. oktober kl. 19.30 i Horsens Klosterkirke
Altertavle (1561) fra Thorslunde Kirke på Sjælland. Billedet viser
kernen i den lutherske gudstjeneste, hvor kun dåb og nadver anerkendes, i modsætning til katolicismens syv sakramenter.
På selve dagen! Alle sognekirker i Horsens kommune går sammen om en stor,
fælles fejring af Reformationen.
-
-
-
-
-
40
Der læses og forkyndes på dansk, så alle kan forstå det.
Der lyttes til musik, for musik rummer stor glæde.
Menigheden synger salmer, for gudstjenesten er menighedens
og et folkeligt anliggende.
Der prædikes, for prædikenen er gudstjenestens kerne og forkyndelse til tro.
Der uddeles nadver i begge skikkelser, som brød og vin, for dér er Kristus til stede.
Alle sejl sættes til for at skabe en rigtig luthersk gudstjeneste, hvor Gud gennem ord og
musik tjener mennesket og gør retfærdig af tro, og hvor menigheden kan ”springe højt
af glæde” og med sang udtrykke sin tak. Præsterne skiller sig ikke ud for andet, end de
er: almindelige mennesker som alle andre. For der er kun én, der kan hjælpe os nær Gud,
og det er Kristus, Guds ord.
Efter gudstjenesten byder vi på brød, ølpølser og reformationsøl.
41
Vil du vide mere?
MORGENSANG MED LUTHERTEKSTER
Onsdage kl. 10.00 i Horsens Klosterkirke, Borgergade 32 – første gang den 4.
januar 2017 I anledning af reformationsjubilæet vil der til den ugentlige morgensang i Klosterkirken blive læst lutter Luthertekster i 2017. Det vil være tekster af historisk interesse, nogle er dybt alvorlige og andre viser Luthers humoristiske sans. Morgensangen i Klosterkirken varer cirka 15 minutter og efterfølges
af kaffe og morgenbrød i Klostergården.
HVORFOR ER SALMESANG OG MUSIK SÅ VIGTIG I GUDSTJENESTEN??
12. januar kl. 14.00-16.30, Sønderbro Kirke
Under titlen ”Nattergalen fra Wittenberg” vil Hans Jørgen Petersen fra Syddansk Universitet fortælle om hovedfaserne i Luthers liv og værk. Luther lagde
stor vægt på, at almuen også skulle kunne forstå evangeliet, derfor oversatte han
Bibelen til tysk. De fleste kirkegængere var dog analfabeter, så evangeliets budskab måtte formidles gennem prædiken og salmesang. Salmerne lærte de efterhånden udenad, og sangen blev understøttet af musikken, som Luther tillagde
stor vægt. Luther skrev 35 salmer, (21 er optaget i Folkekirkens salmebog), og
satte melodi til 9 af dem. Foredraget vil blive indrammet af en kortfattet analyse
af nogle kendte Luther-salmer som optakt til fælles salmesang.
Arrangør: Sønderbro Sogn.
17. JANUAR LUTHER & LAGKAGE FOREDRAG – SE SIDE 32
VELFÆRDSSTATEN – HVAD SKYLDER VI LUTHER?
24. januar kl. 19.00, VIA University College, Chr. M. Østergaards Vej 4, Horsens
Af Uffe Østergård, professor emeritus i europæisk og dansk historie, CBS
Det er især i lande med lutheransk baggrund, at socialdemokratier har slået rod
og etableret såkaldt ’universelle’ velfærdsstater. Nogle siger ligefrem, at socialdemokrati i realiteten er sekulariseret lutheranisme. Hemmeligheden er imidlertid, at de ikke er universelle men nationale. Meget tyder på, at demokratisk
socialisme kun er mulig, hvor der i forvejen er en retsstat. En anden forudsætning er læsekyndigheden. Med Reformationen blev læsning af de hellige skrifter
42
sat i centrum. Ikke blot for præsterne, men for hele folket, kvinder såvel som
mænd. Forudsætningen for velfærdsstaten var den stærke stat i de nordiske lande. Staternes styrke og høje grad af centralisering skyldtes oprindeligt det store
korps af universitetsuddannede præster fra henholdsvis København og Uppsala,
som kongemagten fik med Reformationen. Foredraget er gratis. Tilmelding via
www.fuhh.dk
I GRÆDSTRUP OG SØNDER VISSING TAGER DE ET HELT ÅR MED LUTHER
25. januar til 29. oktober, i sognenes konfirmandstuer og Sønder Vissing Kirke
I løbet af reformationsåret har de to sogne sat sig for at komme omkring Reformationens teologi og historie og samtidigt trække tråde til nutiden. Det sker
gennem en række studiekredse, der alle begynder kl. 19.30. Emnerne er ”Luther
i sin samtid” (25. januar - Gl. Ryevej 11), dåbs- og nadversyn (1. marts - Hamborgvej 5B), Reformationens betydning for kirke og klosterliv (ved Lene Mollerup fra Øm Kloster, 30. marts – Gl. Ryevej 11), besøg i Wittenberg (ved Kristian
Skovmose, 8. juni – Hamborgvej 5B) og de lutherske bekendelsesskrifter (13.
september – Gl. Ryevej 11). Med udgangspunkt i Sønder Vissing Kirke er der
arrangeret besøg og rundvisning på Øm Kloster (17. maj – kl. 18.30) samt festgudstjeneste og middelalderbanket (29. oktober – kl. 17.00). Folder med arrangementerne kan fås hos Pia Skovmose.
Arrangører: Grædstrup og Sønder Vissing Menighedsråd, sognepræst Kristian
R. Skovmose og sognepræst Pia Skovmose Jensen.
KOM TIL SAMTALESALON OM LUTHER
Første gang 31. januar kl. 19.00-21.30, Vær Sognegård, Værvej 48
Luther gjorde op med gerningsretfærdigheden. Hvordan ser gerningsretfærdighed anno 2017 ud? En frugt af Reformationen er individualismen. Har vi
fået nok af individualisme? Reformationen ændrede kirken og gudstjenesten.
Har vi brug for en ny reformation af kirken? Med afsæt i udgivelser fra forlaget
Eksistensens Reformationsserie vil vi se nærmere på den lutherske reformation
og eftervirkningerne heraf. Samtalesalonerne i Vær er tænkt som et mødested,
43
hvor vi kommer, ikke nødvendigvis med en masse viden, men med interesse for
helt enkelt at dele ord og tanker med hinanden. Efter et kortere oplæg åbnes der
op for samtale omkring aftenens emne inklusive diverse afstikkere. Begrænset
deltagerantal. Tilmelding til Gudmund Rask Pedersen (som leder salonerne) på
grp@km.dk / 50708089 / 75657018. Der er samtalesalon: tirsdag den 31. januar
kl. 19.00-21.30, torsdag den 23. februar kl. 19.00-21.30, torsdag den 12. oktober
kl. 19.00-21.30 og tirsdag den 7. november kl. 19.00-21.30.
Arrangør: sognepræst Gudmund Rask Pedersen.
TRO ER SOM LUFTEN, VI ÅNDER
31. januar kl. 19.00, VIA University College, Chr. M. Østergaards Vej 4,
Horsens
Af Peter Lodberg, professor ved Institut for Kultur og Samfund, Aarhus
Universitet
TRO er Reformationens vigtigste ord. Martin Luthers opdagelse af, hvad tro
er, gav ham et nyt navn og en ny retning for hans tænkning. Før hed han Martin Luder. Efter sin skelsættende opdagelse af troens frihed skifter han navn til
Martin Luther. Tro bliver et personligt forhold til Gud og sætter fri til at tjene
næstens sag. Hans opfattelse af, hvad tro er, revolutionerer opfattelsen af, hvem
vi er som mennesker, og hvordan det skal gå os i liv og død. Peter Lodberg,
professor, dr. theol. på Aarhus Universitet, fortæller om Martin Luthers banebrydende opdagelse af troen, der ikke bare flytter bjerge, men er som luften, vi
ånder. Foredraget er gratis. Tilmelding via www.fuhh.dk
FILM SKAL SES I BIOGRAFEN – ELLER KIRKEN…
9. februar kl. 19.00, Østerhåb Kirke
Der er bondeoprør, kætterbrænding, afladssalg, bortløbne nonner, flugt, lynnedslag, opgør med Pavekirken og anden dramatik, når vi blænder op for
filmen ”Luther” (2003) med Joseph Fiennes i hovedrollen. Filmen giver et godt
overblik - og et indblik i de historiske begivenheder omkring Reformationen.
Filmen varer ca. 2 timer, og vi viser den på projektorerne i Østerhåb Kirke. Der
kan købes slikposer og vand i våbenhuset. Alle er velkomne.
Arrangører: Torsted Menighedsråd.
44
21. FEBRUAR LUTHER & LAGKAGE FOREDRAG – SE SIDE 32
HVORFOR ER VI SÅ ENESTÅENDE?
14. marts kl. 19.00, Vær Sognegård
For 500 år siden forsvarede Luther sig med ordene ”Jeg står her og kan ikke
andet”. I dag er det ikke blot individets pligt at stå ene – det skal også være
enestående, unik, autentisk. For Kierkegaard derimod står intet menneske ene –
uden en andens hjælp. Cand. theol., ph.d. Christian Hjortkjær giver sit bud på,
hvorfor det enestående individ derfor på én gang er verdenshistoriens største
bedrag og dog det højeste, man kan hjælpe et andet menneske med at blive.
Arrangører: Vær-Nebel Sogne og Gangsted-Søvind Sogne.
16. MARTS LUTHER & LAGKAGE FOREDRAG – SE SIDE 33
REFORMATIONEN OG KUNSTEN
28. marts kl. 19.00, VIA University College, Chr. M. Østergaards Vej 4,
Horsens
Af Hans Jørgen Frederiksen, lektor i Kunsthistorie, Aarhus Universitet
Luthers forhold til kirkelige billeder var præget af moderation. Hvor reformatorer som Bullinger og Calvin ville have alle billeder ud af kirkerne, var Luther
utvetydigt imod billedstorm. Skulle billeder fjernes, måtte det være i god ro og
orden og med øvrighedens billigelse. Billeder kunne bruges til at fortolke de
bibelske beretninger og til at udsmykke kirkerne; men de måtte under ingen
omstændigheder gøres til genstand for kult. I dette foredrag fremlægges de vigtigste aspekter af katolsk og luthersk billedbrug med udgangspunkt i konkrete
eksempler. Foredraget er gratis. Tilmelding via www.fuhh.dk
LUTHER – STAT OG KIRKE: SUVERÆN SELVBESTEMMELSE ELLER INTERNATIONAL SAMBESTEMMELSE?
5. april kl. 19.00, VIA University College, Chr. M. Østergaards Vej 4, Horsens
Af Gorm Harste, lektor på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Gennem de første årtier af 1500-tallet oplevede man samme type af revolution
som i dag. Dengang kom trykpressen på banen, og et hav af skrifter spredtes
45
ud. I dag er det internet og mobiler, der revolutionerer kommunikationen.
Reformationen udgjorde dengang et svar på problemet og fik et modsvar med
den såkaldte modreformation. Konsekvensen af Martin Luthers reformation
blev enorm ikke mindst i Danmark, hvor hans lære suverænt konstituerede
den enevældige stat. Borgerne skulle være lydige i forhold til Gud, monarki og
øvrighed, og magten gik helt ind i de mest fjerne sogne og sjæle. Men andre end
Luther kridtede banen af for Reformationen. Erasmus af Rotterdam mente, at
man kunne samarbejde, og at der var mere frie muligheder i kommunikationen,
end de der formedes som tro på indordning, lydighed og sjælefrelse. Foredraget
er gratis. Tilmelding via www.fuhh.dk
25. APRIL LUTHER & LAGKAGE FOREDRAG – SE SIDE 33
30. MAJ LUTHER & LAGKAGE FOREDRAG – SE SIDE 34
13. JUNI LUTHER & LAGKAGE FOREDRAG – SE SIDE 34
KOM TIL FLÆSK, FEDT, TALE OG ØL – LUTHERS LIVRET
22. august kl. 17.00, Hansted Kirkehus
Medbring dit bedste fad stegt flæsk til et fællesbord. Der vil, som på Luthers tid,
blive samtalet om stort og småt rundt om bordet. Øl af variabel slags kan købes
til flæsket. Alle er velkomne fra nær og fjern. Deltagelse koster 25 kr., og tilmelding skal ske til Kirkekontoret tlf.: 75656141 senest den 15. august.
Arrangør: Tine Frisenette, sognepræst i Lundum og Hansted.
VI REJSER I LUTHERS FODSPOR…
28. august til 1. september 2017, Wartburg, Erfurt, Eisleben og Wittenberg
Luther blev født og døde i Eisleben, han slog sine 95 teser op på kirkedøren i
Wittenberg, han var munk i Augustinerklostret i Erfurt, og da han blev lyst i
band, sad han skjult et års tid i middelalderborgen Wartburg. På sognerejsen
skal vi høre historien om Luther, mens vi ser og fornemmer de omgivelser, han
46
levede i. Rejsen er åben for alle. Nærmere informationer kan fås ved at kontakte
én af rejselederne. Tilmeldingsfristen er den 20. april. Det er i øvrigt en god idé
at følge foredragsrækken Luther & Lagkage som forberedelse til rejsen.
Rejseledere: Sognepræst Hanne Henriksen, Klostersogn (hahe@km.dk) og sognepræst Anne Bro Assenholt, Torsted Sogn (aa@km.dk)
*Konkurrencebetingelser:
Betingelserne for at kunne deltage i konkurrencen om to pladser i delt dobbeltværelse på rejsen i Luthers fodspor d. 28. - 01. september 2017 er, at du medbringer
nærværende hæfte ved de første seks Luther & Lagkage foredrag, og får et stempel
ved hvert foredrag. Vinderen udtrækkes blandt de tilstedeværende ved Luther &
Lagkage foredraget den 13. juni, som er det sjette af de i alt otte Luther & Lagkage
foredrag. Præmien har en værdi af DKK 10.190,- og kan ikke ombyttes til kontanter, og rejsedatoerne kan heller ikke ændres. Hvis vinderen bliver forhindret i at
deltage i rejsen, betragtes præmien som tabt.
13. SEPTEMBER LUTHER & LAGKAGE FOREDRAG – SE SIDE 35
ORGANISTER SPILLER HELE BACHS CLAVIER ÜBUNG III VED EN RÆKKE
KONCERTER
16. og 17. september 2017, tid og sted kan ses på www.klassiskhorsens.dk
I året 1739 udsendte Johann Sebastian Bach værket "Dritter Teil der Clavier-Übung". Det indeholder 27 (3x3x3) orgelstykker – og tretalssymbolikken for
treenigheden er i øvrigt ganske omfattende i værket. De 21 af stykkerne er koraler over otte forskellige Luthersalmer, hvor to salmer muliggør menighedens
deltagelse i gudstjenestens indledende anråbelse og lovsang (Kyrie og Gloria).
De øvrige seks salmer handler om centrale emner i Luthers katekismer (håndbøger i trosoplæring): De 10 Bud, trosbekendelsen, Fader Vor, dåb, skriftemål/
syndsbekendelse og nadver. Der er en stor og en lille koralbearbejdelse til disse
salmer, svarende til Luthers store og lille Katekismus.
Arrangører: Organisterne i Torsted/Østerhåb Kirker, Sønderbro Kirke, Vor Frelsers Kirke og Klosterkirken.
47
HVORDAN LEVER VI MED AUTORITETER?
19. september kl. 19.00 i Tyrsted Sognehus, 10. oktober kl. 19.00 i Torsted
Sognehus
I 1912 udgav Jakob Knudsen romanen ”Angst Mod Martin Luther”. Bogen kommer i en ny udgivelse i maj måned, og det er den udgave, der tages udgangspunkt i, når der bliver litteraturkreds i Tyrsted og Torsted Sognehus. Romanen
skildrer drengen Martin og kirkefaderen Luther, samtidig stilles spørgsmålet:
Hvordan kan man indrette sig i tilværelsen uden autoritet? Og hvordan kommer man overens med den absolutte autoritet? Det forventes, at man har læst
afsnittet ”Angst” inden mødet i Tyrsted og afsnittet ”Mod” inden mødet i
Torsted. Hver gang vil der være et kort, indledende oplæg. Der serveres ost og
forfriskning til 30 kr. Af hensyn til opdækningen ønskes tilmelding senest 3
dage før.
Arrangører: Sognepræst Jesper Hyldahl, Tyrsted-Uth-Endelave Sogne og sognepræst Anne Bro Assenholt, Torsted Sogn.
HVAD ER ARBEJDETS ROLLE I ET MODERNE VELFÆRDSSAMFUND?
5. oktober Kl. 19.00, VIA University College, Chr. M. Østergaards Vej 4,
Horsens
Af Ove Kaj Pedersen, professor i komparativ politisk økonomi, CBS
Hvad er arbejdets rolle i et moderne velfærdssamfund? Ove Kaj Pedersen vil
introducere til arbejdets danske historie og fortælle, hvordan arbejdet fra Reformationen til konkurrencestaten har været betragtet som et kald og i dag regnes
for en af de mest centrale værdier i vores samfund. Han vil beskrive retten til
selvforsørgelse som den glemte frihed, og hvordan konkurrencestaten har sat
arbejdet og tilknytningen til arbejdsmarkedet i centrum for megen regulering
og kontrol. Foredraget er gratis. Tilmelding via www.fuhh.dk
LUTHERORD I MODERNE LYD
26. september kl. 19.00 i Uth Kirke
Luther gav kirkemusikken tilbage til folket, og det er værd at markere! Den
Danske Salmeduo – Christian Vuust på saxofon og klarinetter og Hans Esbjerg
på klaver – har lavet en række instrumentale nyfortolkninger af Luthers salmemelodier. Duoen ønsker at vise musikkens levedygtighed og tidløshed, og
dermed at bære reformationstidens salmer ind i vores samtid. Koncerten er et
frugtbart møde mellem den nordiske folketones enkelhed, den klassiske musiktraditions nænsomhed og den amerikanske jazztraditions legende improvisationer. Reformationen bidrog til at give salmesangen i gudstjenesten tilbage til
menigheden og har derved haft stor betydning for den folkelige fællessang i de
nordiske lande. Derfor indgår der også fællessalmer i koncertprogrammet.
Arrangør: Horsens Provsti. Alle er velkomne.
3. OKTOBER LUTHER & LAGKAGE FOREDRAG – SE SIDE 35
48
49
Gud vil, at vi skal være glade.
”Så ofte djævlen plager dig med disse tanker, så søg selskab med andre mennesker, eller drik rigeligt eller fordriv tiden
med pjat eller tag dig noget lystigt for. Man
trænger nogle gange til at drikke mere end
sædvanligt, til at spøge og pjatte og begå en
synd af had og foragt for djævlen for
ikke at give ham lejlighed til at give
os dårlig samvittighed over småting…
Gud vil, at vi skal være glade og hade
melankolien. Thi hvis han havde villet, at
vi skulle være sørgmodige, så havde han
ikke givet os solen, månen og jordens frugt,
hvilket han alt sammen giver til glæde.
Da ville han gøre det mørkt.
Han ville ikke lade solen gå op
og sommervarmen vende tilbage.”
(Luther i et brev til Hieronimus Weller, 1530)
"Der stod virkelig ild af ham.
Han var en flammende type
med et kolossalt fut i,
som kan sætte brand i mange."
H. M. Dronningen om Martin Luther
i Kristeligt Dagblad den 30. september 2016