Dokument: Neutral titel

#BREVFLET#
Click here to enter text.
Dokument: Neutral titel
23. januar 2017
Ensomme ældre i Aalborg Kommune skal hjælpes til
stærkere sociale relationer
Direktørens sekretariat
Ældre- og Handicapforvaltningen
Storemosevej 19
9310 Vodskov
Init.: AKMO
Aalborg Kommune har fået 3,2 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til en
styrket indsats mod ensomhed blandt ældre mennesker med meget hjemmehjælp. Pengene skal bruges til at styrke de ældres relationer.
Ældre, som får meget hjemmehjælp, har ofte svært ved at komme ud på egen
hånd. Det kan både skyldes praktiske barrierer eller utryghed ved det nye. Derfor
risikerer de ældre at blive isolerede og ensomme i eget hjem.
Undersøgelser viser, at ensomhed øger risikoen for en for tidlig død, dårligt helbred
og mindsker livskvaliteten. Derfor lancerer Aalborg Kommune nu en ny indsats for
at finde ensomme ældre og hjælpe dem ud af ensomheden.
- Vi har en gruppe borgere, som ikke ret ofte kommer ud af deres bolig. Derfor har
vi behov for en følgeordning, så også de borgere kan få mulighed for at styrke deres sociale relationer for eksempel på vores aktivitetscentre eller blandt venner og
familie, konstaterer rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen Thomas Krarup.
Projektet hedder ”De første skridt til stærkere relationer” og er et samarbejde mellem kommunens hjemmepleje, selvhjælpskoordinatorer, aktivitetsmedarbejdere,
sygeplejen og frivillige fra Ældre Sagen. I første omgang skal projektet starte op i
Aalborg Øst og senere bredes ud til resten af kommunen.
Forebyggelse af ensomhed
Selvom medarbejdere i hjemmeplejen gennem deres besøg hos borgerne oparbejder både relationer og viden om borgeren, kan det være svært at se borgerens ensomhed. Ensomhed er nemlig stadig et tabu, som få taler åbent om, og derfor kan
det være svært for hjemmeplejens medarbejdere at vurdere, om en ældre er ensom. Derfor får de nu et redskab, som kan hjælpe dem med at finde de ældre, der
føler sig ensomme.
- Vi arbejder i forvejen med at finde tidlige tegn på sygdom blandt ældre. Og det er
de metoder, vi nu vil udbrede til også at finde tegn på ensomhed. Den viden kan vi
bruge til at udvide vores ”træning før pleje” til i højere grad at omfatte social rehabilitering, fortæller rådmand Thomas Krarup om Ældre- og Handicapforvaltningens
nye indsats mod ensomhed.
Projektet starter i februar 2017 og løber efter planen indtil udgangen af maj 2019.
Mere information
Thomas Krarup, Rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen, mobil 4085 5995,
e-mail: tk-byraad@aalborg.dk
Ove Gerhard Jensen, Myndighedschef, mobil 2025 5420, e-mail ogj-aeh@aalborg.dk
Anna K. Mollerup, kommunikationskonsulent, mobil 2520 5401, e-mail: mollerup@aalborg.dk
2/2