24. januar 2017 PRESSEMEDDELELSE Europas ældste værksted for autister i Gladsakse for besøg af H.K.H. Prinsesse Marie H.K.H. Prinsesse Marie besøger i sin egenskab af protektor for Landsforeningen Autisme, det beskyttede værksted SOVI i Gladsakse. SOVI er med sine 45 år, den ældste arbejdsplads for autistiske mennesker i Europa. Det var forældre til autistiske unge der i 1972 udviklede det beskyttede værksted “SOVI”. Forældrene mente, at man kunne udvikle arbejdsevne hos stærkt autistiske mennesker ved at lade dem arbejde sammen med almindelige dygtige håndværkere. Forældrene havde ret. For SOVI kunne sælge produkterne, og bruge pengene på drift og på løn til håndværkerne. Modellen bruges stadig på SOVI her knap 45 år efter. På SOVIs fem specialiserede værksteder produceres der unika af meget høj kvalitet, med det lidt skæve twist der kun opstår, når godt håndværk møder kreativ hjerne. H.K.H. Prinsesse Marie vil besøge afdelingen for design, der producerer børnetøj og kunsthåndværk i stof og læder. Samt produktionsafdelingen, hvor mennesker med autisme håndtere svejseanlæg og palleløftere. Noget der kun er muligt fordi SOVI har specialiseret sig i at håndtere autismen så autisterne kan koncentrere sig om at bruge deres potentiale. H.K.H. Prinsesse Marie besøger SOVI fredag d. 27. januar kl. 13.00 på adressen: Transformervej 13, 2860 Søborg. Under besøget vil H.K.H. Prinsesse Marie møde medarbejderne, håndværkere og pædagogisk personale på SOVI. H.K.H. Prinsesse Marie vil besøge SOVIs værksteder og høre om hvordan, SOVI tilrettelægger individuelle arbejdsprocesser der gør medarbejderne med autisme i stand til at udføre komplekse opgaver i virksomheden. Flere oplysninger om H.K.H Prinsesse Maries besøg på SOVI samt tilmelding for pressen senest d. 26. januar kl. 12.00: Heidi Thamestrup, Landsformand, Landsforeningen Autisme: 26201658 / mail: formand@autismeforening.dk ———————————————————————————————————————————— Faktabox: Autisme er et neurologisk handicap der omfatter hele hjernen. Autismen har betydning på alt hvad det autistiske mennesker tænker, kommunikere og gør og dermed på måden autisten forstår verden og mennesker på. Der findes mellem 1-2% autistiske mennesker i Danmark svarende til 70.000-100.000 mennesker ialt. Ingen ved hvorfor nogen bliver født med en autistisk hjerne. Det man ved helt sikkert er, at autisme er genetisk og at man bliver født med autisme. ———————————————————————————————————————————— LANDSFORENINGEN AUTISME Blekinge Boulevard 2 3630 Taastrup. Telefon: +45 26201658. Mail: formand@autismeforening.dk
© Copyright 2024