Økonomichef Hands-on profil Trekantområdet Ind i forretningen… du vil møde et miks af praktiske og udviklingsorienterede opgaver inden for økonomi, regnskab, IT og back office processer. Sammen med dit bogholderiteam på fire personer vil dit ansvarsområde bl.a. omfatte: • • • • • • • • • Månedsregnskab / budgetopfølgning / bestyrelsesrapportering KPI-opfølgning, analyse af årsagssammenhænge og indsatsforslag Udarbejdelse af årsregnskab / samspil med revisor Controlling i forhold til norsk datterselskab og koncernkonsolidering Business controlling / optimeringsanalyser Ledelse og sparring i forhold til det daglige bogholderi Likviditets- og valutastyring Drift og udvikling af IT / support til brugerne First point of contact til revisor, bank, forsikring og IT I tillæg hertil kommer forskellige ad hoc opgaver og projekter, så organisering og prioritering er vigtige ledelsesmæssige opgaver. Som tæt sparingspartner for den adm. direktør og de øvrige funktionschefer er du med til at sikre det faktuelle input til forretningskritiske beslutninger. Overblik og styr på tallene… kombinationen af revisor- og controllererfaring er den perfekte faglige platform for at udfylde denne rolle. Efter udtjent “revisor-værnepligt” har du i roller som eksempelvis controller, business controller, regnskabschef, økonomichef eller lignende opbygget en relevant erfaringsbase. IT hører til dine absolutte spidskompetencer, hvor du har superbrugerniveau på ERP, Excel og sikkert også på et eller flere BI-værktøjer. Forretningsforståelse og sans for detaljen – det er et ufravigeligt krav, at du både evner og motiveres af vekselvirkningen mellem aktiv deltagelse i driftsopgaverne i en økonomifunktion henholdsvis de mere taktiske/strategiske opgaver som sparring med direktionen, optimering af forretningsgange, analyser og forskellige projekter. Som profil er du den uformelle type, parat til at smøge ærmerne op, gå forrest, inspirere dine kolleger samt styrke samarbejdet på holdet gennem videndeling og engagement. Du sætter en ære i at levere korrekte tal til tiden. Derfor er din arbejdsstil præget af struktur, grundighed og professionalisme. Samtidig har du den mentale styrke og vedholdenhed til at sikre, at alle i organisationen forstår / efterlever aftaler og politikker. Vækstrejse… der er identificeret en række oplagte forretningspotentialer, så fremtiden tegner meget perspektivrig for virksomheden. Er du stærkt motiveret for at komme med på denne udviklingsrejse? Du vil blive udfordret på ledelse, på at skabe et værdifuldt samspil med direktion og bestyrelse, på at få et internationalt setup til at fungere smidigt, på at gribe muligheden for (og tackle kravet) om at vokse sammen med virksomheden samt på at levere i en hverdag fyldt med varierede opgaver. Ansøgning og CV mærket “Økonomichef ” kan mailes til konsulentvirksomhederne HR Mølby / HR Rüger: job@LRHR.dk Indledende samtalerunde: 6. marts 2017. Inden for Danmarks grænser har virksomheden, gennem en nærmest eksplosiv udvikling, erobret en absolut førende position på deres nichemarked. Det første internationale salgsdatterselskab er etableret og flere kan komme til. En dyb faglig indsigt og forståelse for det specifikke nichemarked samt en stærk forsyningskæde kombineret med et meget attraktivt sortimentskoncept, høj kundeservice og direkte levering gør virksomheden til en eftertragtet samarbejdspartner i branchen. Der står kapitalstærke ejere bag selskabet.
© Copyright 2024