Fertilitets- og Endokrinologisk Klinik, Sjællands Universitetshospital, Roskilde Information om fremkaldelse af ægløsning samt om sædprøve til inseminering Der er nu modne ægblærer i dine æggestokke. Du skal derfor tage en indsprøjtning med det ægløsnende hormon: enten Ovitrelle eller Pregnyl som neden for anført for at forberede ægløsningen. Ovitrelle eller Pregnyl tages: ____dag, den_____, kl. 22.00 Ovitrelle: Der gives 1 injektion Ovitrelle, i form af en ampul med 250 mikrogram, som er færdigopløst, og som findes i en injektionssprøjte, der er helt klar til injektion. Injektionen gives i underhuden på maven. Pregnyl: Der gives 1 injektion Pregnyl, 10.000 IE (enheder), som gives i form af 2 ampuller med Pregnyl i pulverform. Der anvendes først ampullen med opløsnings-middel, som trækkes op (1 ml) i sprøjten. Herefter sprøjtes opløsningsmidlet i den første ampul med tørstof, og når dette er opløst, suges væsken op i sprøjten på ny. Væsken sprøjtes herefter i den anden ampul med Pregnyl. Når tørstoffet heri er opløst, suges væsken op på ny i injektionssprøjten, der herefter er klar til injektion. Injektionen gives i underhuden i låret eller på maven. Denne injektion gør, at du får ægløsning 37-42 timer senere. Du skal herefter møde til insemination på Reproduktionsmedicinsk Klinik _____dag d._____ kl. 12.30. Det er bedst, at manden ikke har haft sædafgang de sidste 2-3 dage inden inseminationen. Sædprøven laves hjemme hos jer selv. I har fået udleveret glas til sæden og en vejledning om aflevering af sædprøven. Manden skal underskrive ”sædprøvesedlen” og aflevere den sammen med sædprøven. Prøveglasset er mærket med både kvindens og mandens navn. Prøven afleveres i fertilitetslaboratoriet rum 8 på Klinisk Biokemisk Afdeling, Sygehusvej 10/ Vestermarksvej 27, 4000 Roskilde, mellem kl. 9.30 –10.00 den dag, inseminationen skal foregå. Der må ikke gå længere tid end maks. 2 timer, fra prøven er lavet, til den bliver afleveret i laboratoriet. Glasset skal transporteres lunt, f.eks. i brystlommen. Det anbefales, at man undlader sædudtømning de sidste par dage før insemineringen. Ovitrelle ved IUI feb 2017 Fertilitets- og Endokrinologisk Klinik, Sjællands Universitetshospital, Roskilde Graviditetsprøve _____dag d._____ skal du få have taget en blodprøve med henblik på påvisning af tidlig graviditet, uanset om du har fået blødning eller ej. Graviditetsprøven tages på Klinisk Biokemisk Afdeling på 1.sal kl. 7.30-9.00. Du skal blot medbringe dit sygesikringsbevis. Du kan ringe om svaret til sekretæren i Reproduktionsmedicinsk Klinik på tlf. 4732 4085, kl. 13.00 -14.00. Hvis prøven er negativ, kan du melde dig til ny behandling, når du får menstruation. Du ringer til sekretærerne på tlf. 4732 4085 mellem kl. 8 og 9. Hvis prøven er positiv, vil du få tid til en graviditetsskanning 5 uger efter inseminationen. Vi kan da se fosteret, og om fostrets hjerte slår. Du vil i forbindelse med graviditetsskanningen få udleveret et skema, som I bedes udfylde og sende til os, når graviditeten er overstået. På den måde får vi besked om hvordan resten af graviditeten er gået, hvilket er vigtigt for os. Egen læge får besked om graviditeten via et brev herfra. Hvis du bløder, vil du få taget en ny blodprøve efter en uge. Med venlig hilsen Personalet Fertilitets- og Endokrinologisk Klinik, Sjællands Universitetshospital, Roskilde Tlf. 4732 4085 Ovitrelle ved IUI feb 2017
© Copyright 2024