blad 4, 2016
Håndværk & Design nr. 4 - november 2016 Den faglige forening Håndværk & Design Indhold nr. 4 2016 Redaktionens adresse: Håndværk & Design Møldrupvej 53 A 9510 Arden, tlf.: 98 56 53 43 /60 82 08 55 redaktorhd@gmail.com Redaktion: Karsten Bjerregaard.. . . . . . . . 60 82 08 55 redaktorhd@gmail.com Pia Jean Martinussen . . . . . . . 27 59 09 84 Pia.jean.martinussen@skolekom.dk Kirsten Brandt Olesen . . . . . . 40 55 51 80 Kbo.ikast@mvbmail.dk Poul Sten Rasmussen . . . . . . . 75 65 33 96 poul.sten.rasmussen@skolekom.dk Kent Bjørnholt . . . . . . . . . . . . .86 81 39 28 kent.bjoernholt@skolekom.dk Rikke Ravn Weiergang . . . . . 50 92 74 62 ravnweiergang@gmail.com Abonnement og adresseændring: Henning Birk Andersen Figenvej 113 4700 Næstved, Tlf:. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 46 58 30 henning.andersen@skolekom.dk www.sloejd.dk De sorte sider Wisti og Martin starter stafetten De sorte sider op. Her skulle der gerne i de kommende numre komme et par sider med ideer og erfaringer med at arbejde med metal i håndværk og design. 7 Lav dit eget koniske bor Hvordan er det nu lige, man laver et konisk hul? Jørn har fundet en løsning på det problem, som man selv kan lave. 13 Ugler i mosen Projektet vandt 2. pladsen i ”Springfrøprisen”. Sarah har lavet et rent håndværk og design forløb som kommer godt omkring metalarbejde og samtidig formår at få de bløde materialer med. Annoncer og salg af enkeltnumre af Håndværk & Design: Poul Sten Rasmussen Tlf:. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 65 33 96 poul.sten.rasmussen@skolekom.dk Håndværk & Design nr. 4 - november 2016 Forsidefoto: Stofrestehjerter med gavebånd som hank og påsyede perlevedhæng 21 Foto: Rikke Ravn Weiergang Tryk: Litho Repro & Reklamebureau Ryttermarken 11, tlf.:. . . . . . . .62 22 23 03 post@litho-repro.dk Medlemskontingent, årligt Personligt medlem 450 Skolemedlem 525 Skoleteam 900 Pensionist 275 Studerende 140 Abonnement uden medlems450 fordele Mere info, flere tilbud og indmeldelse på www.håndværkogdesign.dk Læs i øvrigt: 1 2 9 15 27 29 Læreren som håndværker Ting af bjørneklo på Sydhavnstippen Udlånshaver et tværfagligt og tværinstitutionelt projekt Så er rammen sat - Årskonference 2017 Regionalkursus Lokalforeningsnyt Indlevering af stof til næste udgave Deadline Udkommer Nr. 1 1. januar Ultimo februar Nr. 2 1. marts Ultimo april Nr. 3 1. juni Ultimo august Nr. 4 1. september Ultimo nov. Læreren som håndværker I en tid hvor håndværk og design som et nyt fag er ved at finde sin faglighed, faldt jeg over en artikel om psykologiprofessor Svend Brinkmanns nye bog »Ståsteder - 10 gamle ideer til en ny verden«. Jeg vil her hverken gå i diskussion om bogen eller dens holdninger, men blot citere nogle af de sætninger, jeg faldt over og fandt interessante. »Der findes ikke læring, der findes det at lære noget om noget bestemt«, siger Svend Brinkmann. Ligeledes mener han, at læreren som håndværker godt kunne være et professionsideal. »Læreren som håndværker«. Som lærer i håndværk og design er jeg, foruden at være lærer med de fagdidaktiske overvejelser det medfører, planlægger, mål- res afprøvede forløb til bladet, at de nye lærere med linjefagsuddannelsen i håndværk og design vil hjælpe de gamle linjefagslærere med det nye fag, for jeg er sikker på, at de tilsvarende vil hjælpe jer med mange af de gamle fagfaglige discipliner, så vi sammen kan blive et stærkt team. Med hensyn til muligheder for efteruddannelse har foreningen skrevet til politikerne, at vi finder den besparelse, der lægges op til i finanslovsforslaget, på efter- og videreuddannelsens værkstedsfaciliteter i Esbjerg og København uacceptabel. Det er i høj grad her håndværk og designlærere har mulighed for efteruddannelse. Hanni Eskildsen, formand Fotos: Kirsten Brandt Olesen sættet etc. også håndværkeren, der skal lære mine elever et håndværk knyttet til det materiale, eleven har valgt at arbejde i. Ergo må jeg have mine håndværksmæssige fagfaglige kompetencer på plads. Brinkmann siger videre: »Det er både en bogstavelig praksis, hvor håndværkeren griber ud efter verden med sine hænder, og ment som et billede: Det er også en metafor for en livspraksis, der har den her opmærksomhed på tingene. Håndværkeren er fordybet i tingene. I dét, vedkommende arbejder med. Og ikke i sin egen selvudvikling eller læringsstrategi. Det er genstanden, der er vigtig, og det er genstanden, han elsker. Det er den, han vil vise frem, når han har skabt den«. Mine elever har altid været, som den beskrevne håndværker, optaget af produktet, selvfølgelig har de efterfølgende kunnet berette om, hvilke faglige discipliner de har lært gennem processen - at strikke eller snitte, brodere eller save, men produktet har været det vigtigste for dem, det synlige bevis på at de nu har behersket en disciplin. Mens lærerens overvejelser selvfølgelig har kredset om, hvilke handlekompetencer faget kan styrke, og hvilken betydning det at fremstille egne produkter har haft for elevens selvforståelse. Derfor er det nu meget vigtigt at få diskuteret håndværk og designs faglighed. Jeg ved godt, at fagligheden ændrer sig eller måske snarere udvikler sig med tiden. Det er ikke muligt at fastlægge hverken materialer eller bestemte discipliner, men det er derimod vigtigt at være håndværksfagligt velfunderet, engageret i sit fag og kunne sætte det i en meningsfuld sammenhæng svarende til vores tid med åbenhed for mangeartede materialer, samt at lade eleverne følge en ide og proces fra ende til anden. Så håndværk og design kan bestå både som et design og håndværksfunderet fag med inspirerende og velfungerende værksteder og ikke kun som teoretisk fag. Sammen skal vi hjælpe hinanden på vej, og derfor er mit håb, at mange af jer læsere vil sende beskrivelser af je- Håndværk & Design nr. 4 2016 1 Ting af bjørneklo på Sydhavnstippen - af Jørgen Mogensen ning og hørkranse, spinde uld, bygge et insekthotel, støbe lys, og endelig kunne man lave ting af bjørneklo. Det sidste stod jeg for. Bjørneklo er i dag en udskældt plante. Og med god grund. 10 procent af os er overfølsomme over for saften, der kan give store blærer, og arten er invasiv ligesom dræbersnegle og skvalderkål. Den er meget svær at udrydde, og den dræber andre vækster omkring sig; samtidig kan dens frø ligge og vente i op til 40 år, før de spirer. Bjørnekloen bekæmpes altså, og den er blevet bekæmpet i mange år. Alligevel skyder planterne op overalt år efter år. Men når de nu alligevel er her, kan vi jo lige så godt udnytte dem. For det er en Fotos: Jørgen Mogensen Hvis børn skal lære at læse, er det vigtigt, forældrene læser med dem, fra de er helt små. Hvis børn skal have forståelse for håndværk og design, er det lige så vigtigt, at forældrene opøver dem heri så tidligt som muligt, og det vil sige allerede fra 2 års-alderen. Københavns kommune laver hvert år en sådan oplevelses-event i september måned på Sydhavnstippen, den såkaldte Høstpicnic. I 2016 fandt den sted 11. september. Dagen var en natur- og kulturdag. Foruden vandringer på Tippen og besøg hos de får, der holder vækster nede, og hos dyrene i Karens Minde, var der arbejdende stande ved Naturskolen på Fragtvej. Man kunne bygge fuglehuse, presse æblemost, lave filt- Bjørneklo er særligt velegnet til billedrammer. 2 Håndværk & Design nr. 4 2016 Blyantsholder. fantastisk plante. • Alene det at den bliver 4 meter høj på en sommer er sælsomt og pædagogisk et must. Børn kan se den vokse og blive stor. Det kan de ikke med f.eks. materialet træ. • På trods af den hurtige vækst er stænglen uhyre stærk. Du skal tage knæet til hjælp for at knække den. • Når den er vissen, er den uskadelig, også for de 10 procent, der ikke kan tåle saften. • Den kan angribes med almindeligt træværktøj – og med en skarp brødkniv. • Den kan males og lakeres med almindelig maling og selv med tusser. • Den kan limes med trælim, lim fra limpistoler og selv med limstift. •M aterialet er gratis. • Den har en meget spændende struktur. Og hvad kan man så lave af bjørneklo? Faktisk alt det, som man også kan bruge træ til med få undtagelser. Samtidig betyder den hule stængel, at der • Rangle: Bjørneklo har ”knæ” ligesom bambus. Det danner bund i den ene ende. I den anden limes et stykke karton. Indeni kan man putte småsten el. lign. •N avneskilt: Da man let kan skære med en kniv, brænde med en glødeskriver, tegne med tusser, gør strukturen og den hvælvede overflade, at man får lavet nogle spændende navneskilte. Standen med Bjørneklo. er flere muligheder. Det bedste er efter min mening: • Billedrammer: Den særlige struktur og den hvælvede flade skaber nogle meget flotte billedrammer. Stænglerne flækkes med en kniv, og de skrå hjørner skæres i en skærekasse med en brødkniv eller en fintandet sav, der føres med let hånd. Stykkerne skal limes op på karton, da man ikke kan slå søm i materialet, og limen i hjørnerne giver ikke en tilstrækkeligt stærk samling. • Vaser: Skær et stykke af på f.eks. 20 cm, lim det på et stykke pap og fyld gips i. Mens gipsen er våd, stikkes et reagensglas ned i massen, og du har en unik vase til en enkelt blomst. • Blyantsholder: Sav ca. 12 cm af en stængel, lim den på et stykke pap, og du har en blyantsholder. Du kan også flække en stængel på f.eks. 20 cm, bore huller og lime den på et stykke karton; så har du en liggende blyantsholder/holder til usb-stik/holder til sakse etc. Forældre skal arbejde med kunst og design sammen med deres børn. Denne holder til USB-stik er malet med grå træmaling. Plakat for Høstpicnic i 2016. • Fløjte: Skær en passende længde af en stængel, lav et mundstykke af træ og bor huller i stænglen, og du har en fløjte. • Bordben: Stænglerne er utroligt stærke, navnlig for tryk oppefra. Ben til et sofabord eller havebord er bjørneklo velegnede til. Personligt ville jeg så sætte en fod på af træ. Principielt bør man kunne lave et helt bord af bjørneklo, men det har jeg ikke prøvet. Skjul til hamsteren limes. Men kun fantasien og ens kreativitet sætter faktisk grænser. På Sydhavnstippen lavede en pige en blyantsholder, der stod på skrå, ”for så er tusserne lettere at få fat i”, og to børn lavede huler til deres hamster. Når alt det er sagt, hvad kan bjørneklo så ikke? Det kan ikke bøjes, som f.eks. Håndværk & Design nr. 4 2016 3 Liggende blyantholder. Familien laver billedrammer. Bjørnekloen skal høstes i det sene efterår eller om vinteren. bambus og det tåler ikke vand. Samtidig kan man ikke sætte søm og skruer i materialet, og når man saver og borer, skal man ikke presse værktøjet mod materialet, da det så kan flække. Bjørneklo er et dejligt materiale at arbejde med, og det at finde steder, hvor Høstpicnic på Tippen. bjørneklo vokser, er i sig selv en rig oplevelse: Du vil komme hen på steder i naturen, du aldrig ville være kommet ellers, og de vokser over hele landet. Jeg spurgte på Facebook i min bygruppe, og tre henvendte sig om steder. Én kom endda hjem med bjørneklo til mig, og én viste stedet ved hjælp af Google Maps. Det høstes bedst i oktober eller november, eller blot i løbet af vinteren, hvor det er vissent. Hvis det opbevares tørt, kan det holde evigt. Standen med Bjørneklo. 4 Håndværk & Design nr. 4 2016 Design et logo til Den faglige forening Håndværk og Design og vind 6.000 kr. Den 29. april 2016 stiftedes Den faglige forening Håndværk og Design, og i den anledning udskrives en LOGO-KONKURRENCE Foreningen ønsker et enkelt logo med klar og markant signalværdi. Logoet skal være let at genkende og relatere tydeligt til netop denne forening. Foreningens navn kan indgå i logoet, men dette er en ikke en betingelse. Logoet skal kunne anvendes digitalt, i trykt form i foreningens blad, som brevhoved og på foreningens udgivelser og merchandise. Bedømmelse og udvælgelse står foreningens bestyrelse for. Udvælgelsen finder sted på bestyrelsesmødet den 26. marts 2017. Vinderen får direkte besked umiddelbart herefter, og det vindende forslag offentliggøres på foreningens landsskursus den 21.-22. april samt i foreningens blad: Håndværk og Design. Den faglige forening Håndværk og Design forbeholder sig alle rettigheder til fremover at anvende det vindende forslag. Ligeledes forbeholder foreningen sig retten til ikke at vælge en vinder blandt de modtagne forslag. Sådan deltager du: Send et eller flere forslag til undertegnede inden den 1. marts 2017. Forslag kan sendes digitalt og som rentegnede forslag på hvidt A-4 papir. Oplysninger om navn, adresse, mailadresse og telefonnummer vedhæftes. Ønskes forslag retur, bedes dette angivet. Oplysninger om foreningen og orienteringseksemplarer af foreningens blad kan rekvireres hos: Formanden for Den faglige forening Håndværk og Design Hanni Eskildsen Barsøvej 126, Løjt Kirkeby 6200 Aabenraa hanni.eskildsen@skolekom.dk Håndværk & Design nr. 4 2016 5 HÅNDVÆRK & DESIGN Vi har et stort lager af de fleste forbrugsvarer til Håndværk & Design undervisningen. Derfor kan vi levere meget hurtigt. • Forbrugsmaterialer • Værktøj • Maskiner • Inventar • Idébøger GRATIS fragt på levering GRATIS af træpakker r som sendes F R A GT - og øvrige vare sammen med træpakker NYT KATALOG Har du modtaget vores nye katalog? - ellers rekvirer N det via HÅNDVÆRK/DESIG www.linaa.dk eller ring på 8680 2666! RUSTFAST KNIVKLINGE En serie rustfaste knivklinger til meget attraktive priser. BILL FÅS DETIGERE IKKE… 50 mm KR00 Nr. 60140 Kun kr. 20,- 60 mm KR01 Nr. 60141 60 mm KR02 Nr. 60142 Kun kr. OG • 2015-2017 IDÉ & PRODUKTKATAL 20,- Kun kr. 20,- Se mere hele på: LINAA.DK Linå A/S · Bergsøesvej 11 · 8600 Silkeborg · Tlf.: 86802666 6 Håndværk & Design nr. 4 2016 De sorte sider - af Martin M. Andersen og Wisti W. Pedersen, Forældreskolen i Aarhus. De sorte sider er et redaktionelt forsøg for at se, om der er behov for i hvert nummer, at bringe fast fagstof-sider skrevet af ”fagnørder” i en stafetkarrusel. Om der også kommer De uldne sider, og Dem der går i spåner, må fremtiden vise. len, hvor der smedes progressivt på alle H&D-årgange. Gå bare i gang. På vores snævre byskole har vi aldrig prioriteret metallet i sløjden højt, selvom fagets mål siden 1970’erne krævede det. Nu, da det nye H&D-fag tydeligt kræver metalhåndværk og progression, kommer også vi med ringe rammer ikke uden om at få opbygget en smelige metallers egenskaber og bearbejdningstemperatur. Denne læring opstår gennem de forskellige forarbejdningsteknikker, helt uden et veludstyret metalværksted. Artikelstafettens 1. indlæg Vi smeder på alle H&D årgange - det kan DU også! Med H&D-faget får metalarbejdet og især smedning nu et come-back i grundskolen og giver igen læring om det fantastiske jern som materiale, bearbejdningsteknikkerne og kulturhistorien, alt sammen i en fornyet og spændende didaktik. Det fordrer fagets mål. Det er dog bestemt ikke sådan, at alle landets elever nu lystigt smeder på alle klassetrin i H&D-faget - tværtimod. Af fagets tre primærmaterialer, er metaller nok de materialer der kræver allermest af rammerne, metodikken og sikkerheden. Derfor bliver især smedning desværre prioriteret ud af årsplanerne, da mange undervisere ikke føler, at de har forholdene, tiden og kompetencerne til en ordentlig smedeundervisning. Men med lidt efteruddannelse, gå-på-mod og kreativitet, kan man faktisk med små startambitioner og få remedier påbegynde en opbygning af en smedekultur på sko- 4 kl. jernaldersmede. dekultur og også få metallet ind i alle vore H&D-årsplaner. Det er vi godt i gang med. Lån jer frem. På 4. årgang har vores skole traditionelt en tværfaglig jernalderuge, hvor H&D naturligvis indgår med materielle kulturteknikker i både bløde og hårde materialer. Eleverne får deres første kendskab til smedning ved at smede koftespid eller Thorshamre af store søm. Disse opvarmes med håndbælgblæst trækul i ler-esse gratis lånt på kommunens shelterplads. Essen bruges også til opvarmning af tin til støbning af historiske smykker. På den måde kan vi give 4. klasseseleverne de helt basale erfaringer med forskel- Tænk kreativt På basis af erfaringerne fra 4. klasse, skal vores 5. klasser lære de mest basale smedeteknikker som strækning, spidsning, snoning, afsætning, krumning mv. Lige nok til, at kunne lave et grillspid til ristning af skumfiduser. Dertil skal bruges ordentlig varme, så feltesser og ambolte må til en start lånes på naboskoler eller flikkes sammen af gamle Nilfisk støvsugere opkoblet på gamle skolebordstativer med esseskåle. Målet er at kunne få adgang til 3-mands smedesæt til hele holdet. Nogle steder løses det ved at naboskoler investerer sammen i udstyret. Ud Knud og ind Finn… Er det ikke farligt at smede med en hel 5. klasse? Jo, men ikke i delehold, når alle er passende påklædte med bomuldstøj, lædersko, arbejdshandsker og sikkerhedsbriller, og følger sikre arbejdsgange og enkle regler. Hos os råbes der konstant ad Knud og Finn. Ikke fordi de er klassens ”bavianer”, men når en elev vil tage det glødende emne ud af essen og svinge det over på ambolten, advares de andre i gruppen ved at der råbes højt ”UD KNUD”! På samme måde, når eleven skal tilbage Håndværk & Design nr. 4 2016 7 til esseilden, får de to andre ved essen et klart varsel om at gøre plads for det varme jern, med et ”IND FINN”! Det kan godt være, at det lyder tåbeligt, men det virker! Eleverne har nu udvidet signalerne med et ”Ned Mette” når varme emner skal afkøles i vandspanden. Ny smededidaktik til nyt fag? Ligesom i det gamle sløjdfag skal eleverne stadig lære de basale smedeteknikker – gerne i en anvendt introøvelse. I sløjd lod man derefter eleverne lave nye varianter eller sværere modeller, før de fik friere tøjler til at sløjde kreativt i kunstsmedningen. Det sidste skal vi absolut holde fast ved i valgfaget, men noget nyt skal ind i didaktikken på mellemtrinnet, for at opnå en bevidst design- og procesforståelse. Der er endnu ikke megen forskning på det område at støtte sig til. Derfor har vi selv afprøvet to tiltag. hjælp af hammer og ambolt. To og to skal de hjælpes ad, ”hamreforme” og notere arbejdsgangen i et udleveret smedeprocesskema. De kan således opskrive den forventede arbejdsgang, med udstrækning, spidsning, oprunding, afsætning, bøjning over horn m.v. til brug, når selve smedeprocessen skal udføres. Med denne førindsigt i processen, 1. models form og støtte fra makker og lærer, opnår eleverne ikke bare et flot produkt til deres designopgave, men også en vigtig ny viden og læring om bevidst formgivning af det noget genstridige, men fantastiske jern. Skitseopmåling. Skitseringstråd. Skitsér smedemner med ledningstråd Med de afprøvede grundteknikker i grillspidet, får 5.-klasseseleverne til opgave at skitsere og smede en hjerteform i firkantet stangjern som delelement til løsning af designopgaven Julepyntsopsætning i nordisk stil. I stedet for tegneredskaber får hver elev to lange stykker ledningstråd til at skitsere med. Det ene bliver lystigt formet til stående eller hængende hjerter. Det andet stykke tråd bliver lagt oven på modellen og formet magen til denne. Eleverne klipper overskydende tråd af begge modeller og strækker derefter model 2 ud til opmåling på stangmaterialet. Brug smedeprocesskema - indsigt til læring. Den udstrakte tråd skal herefter formes tilbage til 1. models hjerteform, ikke ved at forme i hænderne, men ved 8 Håndværk & Design nr. 4 2016 Smedning i designopgaver. Med processkemaet som redskab og skitseringsmetoden udvidet med ostevoks og skumplast er eleverne i 6.-7. klasse klar til at inddrage smedeelementer i deres større og afsluttende H&D-projekter. Vi har med stor succes ladet eleverne smede håndtag, beslag og bøjler til løsning af designopgaven ”Hold teen varm”. Hanke og bøjler. Du skal bare gå i gang – tænk kreativt, men begynd kleint! Vi er ikke i hus med at få opbygget en smedekultur i H&D på vores skole, men vi er godt på vej. Vi kan kun råde alle, der endnu ikke har implementeret smedning i H&D-faget, til at gå i gang med at søge de faglige opdateringskurser i smedning og forsøge at låne jer frem til udstyr, og begynd med lange/ tynde materialer til eleverne. Fremfor alt, læg en implementeringsplan for jeres skole sammen med ledelsen, pedellerne og evt. kollegaer fra naboskoler og sørg for mulighed for max. 14 elever per lærer i smedning. Delehold er et sikkerhedsmæssigt lovkrav i Sverige, men desværre ikke i Danmark endnu, hvor kun halvdelen af skolerne har en deleholdsstruktur i H&D. Investering i en smedekultur i H&D-faget på skolen giver ikke kun en nødvendig mulighed for at opfylde fagets mål, men giver også lynhurtigt eleverne stor glæde og læring. Vi sender hermed De sorte siders artikelstafet videre til bestyrelsen for FBgruppen - Det sorte samfund. Søg flere metalerfaringer på: Regionalstævne i SYD Den 3. - 4. marts 2017 - Vingsted Workshop 3: ”Smedning af båludstyr” Instruktør: Jan Birkkjær Lauritsen Landskonferencen ”Så er rammen sat”… Den 21. - 22. april 2017. DHE. Skjern Workshop 4: ”Smedning og Koldbukning” Havelampe og delelementer til designopgaver. Andreas Mølhave Eriksen, efterskolelærer. Og Workshop 8: ”Letmetal - Klippe, samle og fletteteknikker” Terrasselampe og delelementer til designopgaver. Tilmelding via http://sloejd.dk/kalender Stort tillykke til H&D-lærer Hans-Peter Knudsen fra Samsø Skole Som blev vinderen af DM i kunstsmedning 2016 Læs mere om smedefestivallen 2016 i kommende blad. Udlånshaver - et tværfagligt og tværinstitutionelt projekt - af Rikke Ravn Weiergang, Th. Langs Skole Campus Bindslevs Plads - er et samarbejde mellem institutionerne beliggende omkring Bindslevs Plads i Silkeborg: Silkeborg Business College, Th. Langs HF og VUC, Den Kreative Skole, Silkeborg Bibliotekerne, Medborgerhuset, Silkeborg Kommunes folkeskoler og Th. Langs Skole. Det blev startet i 2013, og der har været afholdt tre såkaldte LæringsLaboratorier, ét om året, siden 2014. Projektet bliver finansieret af institutionerne selv og af Aarhus Kulturhovedstad 2017-midler. I sommeren 2017 forventes den påbegyndte campusbygning at blive indviet. Da mottoet for kulturhovedstadsåret er ”Rethink”, har Campus Bindslevs Plads’ LæringsLaboratorier haft overskriften ”Rethink Læring”. I dette efterår er LL3, LæringsLabora- 3. og 9. klasseselever idégenererer i fællesskab. Fotos: Rikke Ravn Weiergang torie 3, med temaet entreprenørskab, blevet gennemført. Der har været flere medvirkende institutioner, flere projekter, flere medarbejdere og flere deltagende elever og studerende end nogensinde, og det har været nogle flotte og nytænkende projekter, der er blevet realiseret. Det projekt, der beskrives i denne artikel er ”Udlånshaver” – et samarbejde mellem Silkeborg Bibliotekerne, Th. Langs HF og VUC og Th. Langs Skole. Der bygges. Begyndelsen Vi startede med en idéworkshop i det tidlige forår, hvor ambassadører fra de deltagende institutioner mødtes og brainstormede, idégenererede, udviklede og skabte projekterne til dette års LæringsLaboratorie. Dette projekt havde i starten arbejdstitlen ”Plante her eller med hjem?”. Vi var tre lærere fra Th. Langs Skole, to medarbejdere fra Silkeborg Bibliotekerne og en un- derviser fra Th. Langs HF og VUC, som formede projektet – det var en fantastisk proces, og projektet er stort set gået, som vi planlagde det. Konceptet Mobile haver, skolehaver, urban gardening – meget moderne begreber, som vi alle var interesserede i, så hvorfor ikke bygge nogle mobile havekasser, som borgere og institutioner uden have i Silkeborg Kommune kan låne i en sæson ad gangen – med tilhørende trykt brugsvejledningshæfte? Fagene Læringsforløbet skulle for eleverne indeholde følgende fag: håndværk og design, biologi, geografi, kemi, natur/teknologi, dansk, billedkunst og madkundskab. I H&D skulle eleverne idégenerere, designe og bygge mobile havekasser; i biologi, geografi, kemi og natur/teknologi skulle spiselige Håndværk & Design nr. 4 2016 9 Der bygges. plantearter, der vil egne sig til at gro på friland i Danmark og hvilke krav, der stilles til jord, vanding, temperatur osv. undersøges og beskrives som vejledning til kasserne. Der skulle også nørdes på lidt højere niveau med jordbundstyper, kvælstofkredsløb, nyttedyr, nedbrydning, fødekæder, temperaturbælter til en teoridel til vejledningshæftet. Skriftligheden, formuleringen og layoutet er i højsædet i dansk. I billedkunstdelen er det illustrationer til både plantevejledningen, teoridelen og kogebogsafdelingen, der kommer til sin ret, og hvor madkundskab kommer ind i billedet. Som sagt så gjort Eleverne i 3. og 9. klasse skulle arbejde mere eller mindre intensivt med projektet i uge 37 og frem til og med uge 41. 9. klasse havde kun afsat den ene uge, hvorimod 3. klasse kunne arbejde med projektet over flere uger. Inden forløbet startede for alvor, havde 9. klasse været på besøg på Forsøgscenter Foulum under Aarhus Universitet for at lære mere om bæredygtig planteavl, sædskifte og husdyrhold for at kunne relatere emnet til en lidt større skala end en enkelt havekasse og små urter til eget brug. Mandag morgen i uge 37 mødtes en fjerdedel af 9. klasse med hele 3. klasse og gik i gang med at idegenerere. Hvilke 10 Håndværk & Design nr. 4 2016 Illustrationerne til vejledningshæftet tager form. materialer skal man bruge for at kunne bygge mobile haver? Hvilket værktøj? Og hvordan skal de overhovedet se ud? Efter to timer var de første skitser klar, og 9. klasse gik i tegnestuen for at udforme arbejdstegningerne. Imens var to andre grupper i 9. klasse i gang med at undersøge planter, jordbundstyper osv. til brug for vejledningshæftet – en plantevejledning og en teoridel. Der var gang i skrivestuen, da byggegruppen gik i træværkstedet og begyndte at finde materialer og værktøj frem – og lave aftaler med pedellerne om, hvor meget træ, de skulle bruge, og hvor meget der skulle saves op i hvor store stykker. Selvfølgelig savede de selv noget; men det var jo en fabrikation af havekasser på tid, så der var brug for professionel assistance. Der blev boret, slebet, skruet og målt til den store guldmedalje. Kasserne var næsten færdige, da ugen var omme, og der blev aftalt ekstra arbejdstimer i ugen efter, så de sidste detaljer kunne komme på plads. Arbejdet med kogebogsdelen stod 3. klasse for; nedskrivning af opskrifter, afprøvning og illustrationer. De havde været på tur til Økologiens Have i Odder for at se, høre og opleve om jordbrug, planter og ikke mindst mad af egne afgrøder, så de kunne blive sporet ind på skrivearbejdet senere i proces- Eksempel på arbejdstegning. Håndværk & Design nr. 4 2016 11 Kasserne har været på udstilling på biblioteket sammen med procesbilleder fra dette og alle de andre Campus Bindslevs Plads LæringsLaboratorier i et par uger, og der er snak om, at de måske kommer på tour til alle de involverede institutioner, inden de skal gøres klar til udlån til april næste år. Idé til havekasse. sen. Alt det skriftlige materiale og illustrationerne skulle afleveres til bibliotekets grafiker, som ville stå for det endelige layout af brugsvejledningshæftet, og det var på et hængende hår, at alt blev afleveret til tiden, men hatten af for grafikeren; materialet blev utrolig flot, og det blev beundret af begejstrede elever, da de endelig fik det i hænderne. Hf-eleverne producerede en lang række oplæg med plancher for 9. klasse om ”Vand – grundlag for liv” med inspiration fra campusvisionen om en ’markedsplads’, hvor der udveksles viden. lens udendørs klasselokale, er blevet så flotte. Der er en kasse til hvert behov: en lille, kvadratisk, der lige kan passe til en smal byaltan, en lidt større rektangulær, der kunne stå på fortovet foran en etageejendom, en todelt kuffertmodel, der ville være perfekt i en institution eller klub, og en meget stor, tredelt kasse (bund og to sidemoduler), som kan dække behovet for urter til en hel familie gennem sæsonen. Entreprenørskab på højt niveau Byggegruppen, som var blevet delt op i fire grupper med hver sit design, samarbejdede helt utroligt godt. Som deres lærer kunne jeg stolt stå på sidelinjen og se arbejdsopgaver blive fordelt, arbejdstegninger diskuteret, metoder og teknikker vurderet og afprøvet og ikke mindst en fælles iver for at nå et fælles mål – som skulle kunne holde til (forhåbentlig) mange års brug. Det virker, når der er en idé med entreprenørskabsprojekter i grundskolen. Afslutning og ny begyndelse Torsdag d. 13. oktober blev de fire plantekasser afleveret på biblioteket. To af dem var plantet til, to var tomme for at vise designet. De fire meget forskellige havekasser, bygget af lærketræ, som var til overs fra bygningen af sko- 12 Håndværk & Design nr. 4 2016 Haverne ankommer til Silkeborg Bibliotek. Høsten ’Udlånskasser’ har været et fantastisk projekt at deltage i. Planlægning af undervisningsforløb i tværinstitutionelt regi er spændende, tidskrævende og tilfredsstillende. For eleverne er samarbejdet med andre aldersgrupper interessant og lærerigt, men ikke mindst at se produktet forlade værkstedet, og de er tilfredse med og stolte af resultatet, er noget, jeg under alle lærere at opleve. Eleverne har fået kendskab til jordforhold, spiselige planter, der kan dyrkes i Danmark, og designprocesser. De har samarbejdet om bl.a. udformning og produktion af plantekasser og fået udviklet deres kommunikative evner bl.a. gennem netværk, og så er de blevet opmærksomme på entreprenørskabstanken. Lav dit eget koniske bor - af Jørn Thomsen, lokalforeningen Sønderjylland Da vi for nogle år siden havde kursus i at lave snittebænke i vores sløjdkreds, blev vi af Lars Ørbæk Laursen og Søren Hjuler præsenteret for et hjemmelavet konisk bor. Det havde form som et konisk stoleben, og så var der monteret en klinge i midten. Det var enkelt og fungerede godt med et tværstillet håndtag. Man bruger boret, når man skal montere ben i en bænkeplade. Først borer man et cylindrisk hul, og derefter rasper man med boret til konisk form. Stolemagere har i flere hundrede år brugt et smedet konisk bor, men man skal være en særdeles dygtig smed for at kunne lave det. Når man belaster bænken med sin egen vægt, vil benet blive presset op i pladen. Man behøver således ikke at lime benet fast, og så er det lettere at transportere snittebænken i bilen eller hænge den på en krog i værkstedet. Jeg satte mig for at lave boret og tog nogle mål på den koniske kegle: 220 mm lang og 27 - 45 mm i diameter. Grebet er i fjederstål og 18 - 20 mm i diameter og 250 mm langt. Der er monteret et tværstillet håndtag af fjederstål, der er bøjet i facon. Klingen i boret laves af en fukssvans af god kvalitet. Sæt et stykke ask med målene 50 x 50 x 300 mm i drejebænken. Der saves et savspor ned igennem centrum af boret. Klip et stykke af klingen med en pladesaks. Fotos: Jørn Thomsen Drej den koniske form færdig, og afslut med at pudse det glat. Klods, drejet bor, færdigmonteret bor og værktøjet, der er brugt ved fremstillingen. Boret er nu klar til at få monteret klinge og håndtag. Monter klingen i savsporet. Mærk op med en blyant på klingen, og klip i facon med et lille overmål (+2 mm i hver side). Håndværk & Design nr. 4 2016 13 Lervad høvlebænke og inventar Luna maskiner og reservedele Reparation og service Klingen er nu klippet i facon og skal slibes på bænksliber med en fas som til et høvlejern. Du skal ikke slibe råæggen væk. Klingen skal fungere som en skraber eller zieh-klinge. Monter klingen i boret. Det skal stikke lidt ud på begge sider af det koniske bor. Finn Christensen Vandmøllevej 7B . 6893 Hemmet Telefon 97 37 50 97 . Mobil 23 30 89 97 www.finnsslojdservice.dk Boret er nu færdigt og klar til brug. Der skal først bores et cylindrisk hul på 30 mm. Dernæst kan hullet skrabes/raspes til konisk form. Serviceaftale med sikkerhedsrapport Få skræddersyet en serviceaftale, der omfatter faglokalerne sløjd, fysik og natur/teknik. Serviceaftalen kan indeholde eftersyn af procesventilation, maskiner og gasanlæg. Efterfølgende udfærdiges en servicerapport samt godkendelser til jeres kvalitetsstyring. Snittebænken er monteret med koniske ben, der, ligesom de øvrige dele, kan tages af ved transport, så den ikke fylder så meget. Hullerne til benene er boret med det nye bor. God fornøjelse med boret. Maskinsortiment Afretter, bænkesliber, båndsav, dekupørsav, rundsav, søjleboremaskine og båndpudser er bare nogle af de maskiner vi kan levere. Bestil også de lovpligtige maskininstruktioner til maskinerne hos FagTek A/S. Sikkerhed fremfor alt I tæt samarbejde med Arbejdstilsynet udfører vi kontrol af maskiner og værktøj så gældende standarder overholdes. Detaljeret beskrivelse af serviceeftersynet samt aftale, der kan udfyldes, underskrives og returneres findes på vores hjemmeside www.fagtek.dk - eller kontakt os på 8665 9041 for mere information. A/S Brogesvej 18 - 7441 Bording - Tlf.: 8665 9041 - Fax 8665 9051 www.fagtek.dk - post@fagtek.dk 14 Håndværk & Design nr. 4 2016 Den faglige forening Håndværk & Design Så er rammen sat – eksemplariske forløb til H&D-undervisningen. En konference med foredrag, workshops og kollegial sparring. 21. – 22 april 2017. DHE- design og håndværksefterskolen i Skjern. Foredrag ved Lene Tanggård. Håndværksfag i værksteder. Designproces fra idé til produkt. Det er med stor glæde, at den nydannede faglige forening for Håndværk og Design allerede nu kan indbyde til den første Årskonference for alle undervisere i det nye håndværksfag håndværk og design. Konferencen foregår over to forrygende aprildage, i landets bedste håndværk og designværksteder, med et inspirerende program udført af de mest kompetente instruktører og foredragsholdere. Med titlen ”Så er rammen sat - eksemplariske forløb til H&D-undervisningen” indbydes du og dine kollegaer til at afprøve et eksemplarisk H&D-forløb, hvor vi inddrager en nyerhvervet teknik i løsningen af en stillet designopgave. Derfor er kursusdelen opbygget eksemplarisk for faget gennem følgende del-kurser: Nyt fagligt input i en workshop efterfulgt af en fællesstillet designopgave, løst i grupper via en hel designproces i skitseringsværkstedet ”designarenaen” og i fag-værkstederne med produktfremstilling og evaluering. Med inspirationsforedraget ”Kreative børn og den målstyrede undervisning?” ved professor Lene Tanggaard, kan du ikke undgå at blive topmotiveret for dit eget virke i det nye fag og søge eftertænksomme samtaler og sparring med dine kollegaer i det faglige fællesskab. Så bliv klar på det nye fags ståsted og didaktik med indblik i 8 forskellige håndværksområder, og ikke mindst, parat til at udvikle de næste forløb i egen undervisning på en ny og kompetent facon. Tilmeld dig inden den 18. februar 2017 på: http://haandvaerkogdesign.dk/ Håndværk og design - en investering der lønner sig Håndværk & Design nr. 4 2016 15 Vælg blandt disse otte spændende workshops 1: Filtning på flere måder - Bente Ravn Toft, Filtestedet Filtning er en fin og ældgammel kulturteknik, som berettiget i de senere år har fået en renæssance både som kunstform, hjemmesyssel og i H&D-faget. Det skyldes ikke mindst de forfinede metoder, som bliver udviklet af dygtige specialister. En af disse er denne workshops instruktør, Bente Ravn Toft fra Filtestedet i Brønderslev, som vil lære dig at lave en beholder der varmer. Der arbejdes omkring en blød skabelon i ”foam”, så det færdige resultat kan blive tredimensionelt. På den måde kan du lære dine elever at designe vanter, hjemmesko, småskåle, tehætter, tasker og andre rummelige former. Workshoppen kommer også ind på dekoration med uld eller silke på andre stoffer og pladefilt. Uanset forudsætning kan du, med disse afprøvede teknikker, gå ind i rigtig mange andre opgaveløsninger. 2: Formbøjning i mange materialer - Joakim Andersson, læreruddannelsen i Göteborg Der er en lang tradition for spånæsker i Norden og formbøjning af træ har været en yndet kompetence i den nordiske sløjdundervisning. I H&D er formbøjning absolut også en teknik, der er værd at lære eleverne i sidste del af den obligatoriske H&D-undervisning og i H&D-valgfaget. I det nye fag nøjes vi dog ikke kun med at formbøje i træ, men bearbejder også gerne metal, akryl og filt. Derfor vil den Svenske multiekspert i formbøjning, ”Jocke” Joakim Andersson fra læreruddannelsen i Göteborg være workshoppens instruktør. Du vil på denne workshop lære at lave en æske i træ, bark, metal eller plexiglas m.m., og få nok erfaring til at bruge workshoppens grundteknikker i andre opgavesammenhænge. 16 Håndværk & Design nr. 4 2016 3: Læderarbejde - Henriette Andersen Læder er et skønt håndværksmateriale, som H&D-elever absolut har stor glæde ved og læring af at beskæftige sig med. Efter de primære materialer i faget, er læder et af de vigtigste H&D-materialer, da det både historisk og i praksis egner sig fantastisk til at kombinere med træ, metal og alle tekstilerne. Her møder eleverne de tekstile sy-teknikker med en helt anden modstand og ny læring. Vi arbejder med læderdåser med fast bund og låg, instrueret af Henriette Andersen, forfatter til flere fagbøger, som vil lære deltagerne hele processen fra udskæring, bejdsning, dekorering, syning og montering på træbund. Med Henriettes store erfaring vil både nybegyndere og øvede blive passende håndværksmæssigt udfordret og få nye erfaringer med læderhåndværkets teknikker, lige til at bruge i andre opgavesammenhænge. 4: Smedning og Koldbukning - Andreas Mølhave Eriksen, efterskolelærer. Med H&D-faget får smedning nu et comeback i grundskolen, og giver igen læring om det fantastiske jern som materiale, bearbejdningsteknikkerne og kulturhistorien, alt sammen i en fornyet og spændende didaktik. Smedeinstruktøren Andreas Eriksen på denne workshop, der både er for nybegynderen og den øvede, vil sætte fokus på teknikkerne og didaktikken bag smedeelementer i løsning af designopgaver på mellemtrinnet. Der vil også blive givet bud på nytænkning af skitseringsprocesser i forhold til smedning. I workshoppen arbejdes med en havelampe, koldbukket med smedet håndtag, hvor alle de basale smedeteknikker vil blive anvendt og give ny erfaring til brug i andre opgavesammenhænge, hvor bøjler, hanke, kroge og beslag kan være væsentlige delelementer. 5: Rammetryk - Susanne Klose – Tekstilformidler og cand. pæd. Didaktik Materiel Kultur 7: Kurveværksted - Slå dit eget reb og flet en kurv - Else Marie Pedersen Tryk på tekstiler er et gammelt håndværk, og stoftrykteknikker er absolut aktuelle i H&Dfaget. Da faglig progression er grundlæggende i faget, er det godt at kende til flere typer af trykteknikker. Rammetryk med miljøvenlige pigmentfarver, der fikseres med varme, er en metode, der er let anvendelig på skolerne. På workshoppen kan alle være med, da det er tekstilformidler Susanne Klose, som vil instruere i det forberedende og grundlæggende for rammetryk. Fotografisk overføring på rammerne og andre specialteknikker vil dog også blive demonstreret. Du vil få din egen ramme og rakel, så du hjemme kan eksperimentere videre. Udover det grundlæggende, vil du også lære om rapporter, farvelære og mønsterkompositioner, som kan bruges i efterfølgende designopgaver. I H&D er fletteteknikker et must, og materialerne dertil er mangfoldige. Rebslagning er et gammelt håndværk, som er glemt af de fleste, men som kan give eleverne en helt ny læring. I denne workshop kombineres rebslagning og fletteteknikker på en helt fantastisk facon, som direkte kan overføres til H&D-undervisningen. Det er kurvefletteekpert Else Marie Pedersen, der vil lære dig at slå dit eget reb af tyndt papirgarn, bast, uld- eller bomuldsgarn, stofstrimler og plastposer. Det færdige reb vil blive anvendt til en beholder med rebet som sidefletning omkring stager af peddigrør af rattan påsat en træbund. Der vil blive vist grundprincipper i kurvefletning, forskellige kantmuligheder og bundet løb på træbunde, så langt at erfaringerne kan bruges i andre opgavesammenhænge. 6: Trædrejning og træsamlinger 8: Letmetal - Klippe, samle og fletteteknikker - Nils Frederiksen (DHE) - Lars Skibelund - tidligere lektor ved LU Faglig progression er grundlæggende i H&D, og da elever må anvende trædrejemaskinen fra 6. klasse, kan langs-drejning som teknik være det nye og inspirerende element for elevers videre læring og virkelyst i sidste fase af faget og i H&D-valgfaget. Derfor vil workshoppen fokusere på introduktion og afprøvning af den grundlæggende langsdrejningsteknik og dens anvendelsesmuligheder i faget men også kombineret med andre klassiske træteknikker. Vi tager udgangspunkt i de moderne drejede lysestager, langsdrejer enten i vådt eller tørt træ. Da det er drejemester Nils Frederiksen fra DHE som forestår workshoppen, vil alle, øvede som nybegyndere, kunne lære nyt om drejekunsten, og nok til at erfaringerne kan bruges i andre opgavesammenhænge. Metal er et af de tre primære materialer i H&D-faget og dækker over alt fra blik til ædelmetaller - og i form fra plade til tråd og stænger. Noget metal kan bearbejdes koldt med hånden, noget kun med værktøjer, noget kun i opvarmet tilstand, andet kun opvarmet og nedkølet - metalarbejde er bare fascinerende! Denne workshop, ledet kyndigt af Lars Skibelund, forfatter til den legendariske Håndbog i Sløjd – metalarbejde, vil gennem arbejdet med en terrasselampe i tråd og plade, give dig indsigt i udvalgte pladetyper og hvordan de bearbejdes, farves og samles til helheder. Du vil også stifte bekendtskab med jern-, kobber- og messingtrådprodukter og hvordan de kan bøjes, snos og flettes til delløsninger til opgaven. Erfaringerne herfra vil du kunne bruge langt ind i andre opgavesammenhænge. Håndværk & Design nr. 4 2016 17 Kreative børn og den målstyrede undervisning? Cand. psych., Ph.d. og professor: Lene Tanggaard og innovation kan gro frem i værkstederne? Hvad kræves der af eleverne for at de kan designe? Hvordan kan vi som undervisere støtte eleverne i denne proces? Det nye fag i skolen, håndværk og design, har som en af sine fornemste opgaver at arbejde med og styrke elevernes kreative og innovative kompetencer. Hvordan går dette i spænd med den læringsmålstyrede undervisning? Hvordan ser vi tegn på, at eleverne har udviklet deres kreative og innovative kompetencer? Hvad er det for forudsætninger hos eleverne og undervisningen, der skal til for at kreativitet Fredag: Lørdag: 09.00-10.00 Ankomst og kaffe/te 10.00-11.15 Foredrag ved Lene Tanggaard 11.30-12.00 Workshop 12.00-12.45Frokost 12.45-17.00Workshop 17.15-18.30Designarena 19.00 Aftensmad samt kollegial hygge 08.00-08.45 09.00-12.30 12.30-13.15 13.15-14.30 14.30 Lene Tanggaard forsker i kreativitet. Ansat på Aalborg Universitet som professor og viceinstitutleder. Hun er blandt andet forfatter til bogen LÆR, i samarbejde med Tue Juelsbo (2015) og Opfindsomhed fra 2014. I 2016 udkom bogen ”FAQ – kreativitet” på Hans Reitzels forlag og ”Tæller vi det, der tæller?” med Malene Friis Andersen. Morgenmad. Workshop, Designarena Frokost Afrunding, udstilling, evaluering Farvel og tak for denne gang. (ret til ændringer i tidsplanen forbeholdes) Deltagergebyr: Kursusadresse: 1900 kr for medlemmer 2150 for ikke-medlemmer 850 for studerende (medlem) Ekstra overnatning torsdag til fredag: 250 kr Den danske Design- og Håndværksefterskole Skolebyen 11 6900 Skjern http://dhe.dk/ Tilmelding senest d. 18/2-2017 på foreningens hjemmeside: http://haandvaerkogdesign.dk/ Spørgsmål vedr. konferencen rettes til irene.egeskov.andersen@skolekom.dk 18 Håndværk & Design nr. 4 2016 Inspiration Ring til Maria 3137 3138 til nyindretning: Håndværk og Design Se mere på: LINAA.DK Linå A/S · Bergsøesvej 11 · 8600 Silkeborg · Tlf.: 86802666 · firma@linaa.dk Håndværk & Design nr. 4 2016 19 CFU Sjælland Tilmeldingsfrist På cfu.ucsj.dk/dine-kurser senest tirsdag den 7. februar 2017 Yderligere oplysninger: bdp@ucsj.dk // 7248 1970 ucsj.dk/cfu Håndværk & designkonferencen 2017 Innovation & teknologi Tirsdag den 14. marts 2017 på UCSJ, Campus Vordingborg 20 Håndværk & Design nr. 4 2016 Ugler i mosen - af Sahra Gille, Lærer, cand. pæd, Uglegårdsskolen, Solrød Strand bl.a. væve, hækle, snitte, ætse, bruge kold emalje, lave luffararbejde og gøre brug af genbrugsmaterialer som nespresso-kapsler, gummislange og sodatabs. Formålet var ydermere at udforske og eksperimentere med de forskellige materialers udtryk, og undersøge om man kan give fx hårdt materiale et blødt udtryk. Fokus lå meget på skitse-, eksperimenterings- og bearbejdelsesprocessen; Læringen om de æstetiske processer frem for det færdige produkt. Andenpladsen ved dette års ”Springfrøprisen” gik ”i år” til et rent H&D forløb da forløbet som 5. l og 5. k gennemførte før sommerferien modtog prisen på 15.000 kr. Projektresumé og formål: Projektet ”Ugler på Uglen” havde til formål at give eleverne kendskab til at arbejde med metal, diverse teknikker omkring materialet mm. Når eleverne har fremstillet ugler med hver deres udtryk, bliver de dekoreret med både bløde og hårde materialer. Metallet som materiale er valgt, da det ligger i spændingsfeltet mellem de to gamle fag: håndarbejde og sløjd. Ikke fordi vi partout vil lave forløb der hver gang dækker begge materialegrupper. Af dekorationsteknikker kunne man Fotos: Sahra Gille Ramme for projekt: 2x2 lektioner pr. uge med to undervisere 5. klasse, som tidligere har haft H&D, i 4. klasse 3 lektioner pr. uge. Vi brugte en stor del af året på dette projekt. Det skal forstås på den måde, at vores små ”kurser” lagde op til at kunne indgå som valg for eleverne senere. Næste gang vi laver lignende, tror jeg, at vi kalder det ”små kurser” og ikke nødvendigvis under overskriften: Ugler. Dette for at eleverne oplever flere skift og ikke synes at de ”kun” laver én ting. Men dette er en afvejning af, hvor langt man vil gå i det man kunne argumentere for under ”fordybelse”. Begrundelse for projekt/opgave: Vi er i en overgangsperiode, hvor vi som undervisere IKKE nødvendigvis er klædt på til at kunne undervise indenfor både det bløde og det hårde værksted. Samtidig er der et nyt krav om kreativitet og innovation.. og med de nye mål skal vi i højere grad kunne måle arbejdsprocesser og ikke kun vurdere produkter. Det er en spændende opgave, og vi valgte i vores planlægning at tage udgangspunkt i processer, vi selv var trygge i, men som også på nogle punkter var nye for os selv. Vi oprettede et dokument i Google drev, som hurtigt kunne tilgås fra smartphone, computer mm, og i hvilket vi kunne notere erfa- ringer, udfordringer mm. Vi håber, at dette kan hjælpe med videreudviklingen af dette og eller andre forløb (Evalueringens hvide sejl og Vygotsky). Af særlig interesse for os var det elementet at udforske og undersøge, eksperimentere og italesætte de “fund” man laver undervejs. Det ændrer på lærerrollen og kræver et stort overblik, men også, at man hele tiden holder lidt tilbage ud fra devisen: ”Vi viser dig, hvor du skal kigge, men ikke hvad du skal se”. Vi er bevidste om, at organisering i værkstedet og undervisningen er utrolig vigtig for læringen og har allerede ved intro til faget året før arbejdet med, at eleverne får vist materialer og teknikker løbende, og når de får brug for hjælp, “tvinges” de til at gå tilbage i logbogen og til efterfølgende at spørge mindst 3 elever, før de går til en voksen. Her er vi stadig udfordret, fordi flere Håndværk & Design nr. 4 2016 21 hedder Uglegårdsskolen. Tankerne var blandt andet et forsøg på at synliggøre/illustrere en lokal kultur, eller identitet, om man vil. Vi har et værdigrundlag på skolen der hedder ”Jeg kan, jeg dur”; nu kunne vi så gå sammen gennem den fælles ugleportal, der rummer alle vore forskelligheder men står som en helhed. opgiver hurtigt, har svært ved at fordybe sig eller ikke kender elementære begrebsforskelle, som fx.: snor, tråd, garn; nål, sikkerhedsnål, knappenål osv. Vi valgte en fælles grundform i uglen, både for at have en fælles ramme som eleverne kunne arbejde og udvikle sig indenfor, men også fordi vores skole Hvorfor ugler i metal?: Vi valgte at arbejde med metal, fordi flere elementer af arbejdet med tråd og metal var genkendelige for os som håndarbejdslærere og alligevel indeholdt en del metalsløjd. Det syntes som et godt udgangspunkt, fordi vi derigennem selv var trygge, men også havde mulighed for at ”forske” lidt i, hvordan emnerne så kunne præsenteres. På den måde kan man sige, at vi afsøgte muligheder og grænser på flere forskellige niveauer. Vi valgte at dekorere med forskellige materialer, som bl.a. gav mulighed for at snakke om genbrug og bæredygtighed, men som også gav mulighed for, at eleverne i deres designproces og valg skulle argumentere for disse. De områder, vi præsenterede, var en overbygning på nogle af de opgaver og materialer, eleverne havde arbejdet med det foregående år. Kompetencer til at vælge: En stor del af de første miniopgaver/ eksperimenter/prøver og præsentationer, kunne med fordel have været præsenteret netop som det og ikke under overskriften Ugler. Det fik det endelige forløb til at synes uendelig langt. Vi valgte at gøre det, som vi gjorde, for at understrege hvor vigtig fordybelsen, flow og sammenhæng kan være, og fordi vi gerne ville have, at forløbet havde lige så stort fokus på proces og kompetencer, som på produkt. Når vi ser tilbage på forløbet, ville vi nok dele det mere op næste gang, men stadig under samme ”emneparaply”. Can we do it?! Som professor Anne Bamford (AB) i sin tid pointerede, i forbindelse med sin rapport ”The ildsjæl in the classroom”, var der flere elementer, vi havde med i vores overvejelser. Det ene var, at udstilling af processer og produkter samt dokumentation undervejs er 22 Håndværk & Design nr. 4 2016 en uundgåelig og meget vigtig del af læringsforløbet. Ikke for at det ”skal se godt ud”, men for at det får mening og vigtighed for børnene. En vigtig del i forhold til de æstetiske processer. Det andet AB understregede i sin tid var, at hvis man ikke kunne gøre det godt, skulle man hellere undlade for at mindske eventuelle skader. Vi ville ikke slå et større brød op, end vi kunne håndtere, og selvom det ikke umiddelbart var tiltænkt, var vores egen udvikling en fin bonus. Via vores noter i drevet italesatte vi vores overvejelser, evaluerede og udviklede vores egne tilgange og metoder. Ca. 250 billeder dokumenterede det, vi observerede og satte ord på. For os skulle uglerne udstilles som forslag til en portal til skolens indgangsparti, men for det første er skolen fredet, og der kan ikke sættes en portal op, og for det andet er de fleste elever SÅ glade for deres færdige ugle, at vi anser det for vigtigt, at de får lov til at tage den med hjem af flere grunde, herunder den æstetiske læringsproces rent kognitivt. I Solrød Kommune har vi haft et rigtig godt samarbejde med det kommunale bibliotek, handelsstandsforeningen og håndværktøjer og redskaber. Eleven kan vælge grundlæggende værktøjer og redskaber. Håndværk – materialer: Eleven har viden om bløde og hårde materialer. Eleven kan skelne mellem bløde og hårde materialers anvendelsesmuligheder. Design: Eleven har viden om skitsers formål og struktur. Eleven har viden om brug af informations-og inspirationskilder. kommunen. Uglerne blev monteret på tre store sorte træplader og blev udstillet rundt om i kommunen med en billedcollage over proces vedhæftet som mobil udstilling. Hvilke kompetenceområder samt færdigheds- og vidensmål ligger til grund for projektet?: Håndværk-forarbejdning: Eleven har viden om grundlæggende Valg i designproces: Ved brug af det korte undervisningsforløb fra Designmuseum Danmark på www.designlogen.dk havde vi i et tidligere forløb arbejdet med de forskellige tilgange til design: form/funktion, æstetik/skønhed og bæredygtighed. Og de valg der er lavet i forbindelse med dette projekt har drejet sig om elementer fra alle tre grupper. Som en hver designproces i mere eller mindre grad vil gøre. Det er her samtalen og tænkning er utrolig vigtigt, for kan man rette på sine skitserede designvalg? Hvad nu, hvis der er fejl, og det ikke kan komme i mål som ønsket, hvordan kan man så redde den? Eller hvad gør man ved tilfældig opståede ”gaver” (noget der var utilsigtet, men som viser sig at være ret fantastisk i eksperimentet)? Hvad Håndværk & Design nr. 4 2016 23 med de få, der mister gejsten undervejs og ikke rigtig kommer nogle vegne - hvornår er nok nok? Eller hvad gør man med tidsfaktoren, når man kan se at processer tager længere tid end forventet? Stopper man, eller fortsætter man for at komme ”helt i hus”? Vores rolle har også været, at stille de rigtige spørgsmål og holde igen med at give svarene – også selvom det kan være svært. Nogle af eleverne kom i vores projekt til at lave skitser til deres endelige arbejde, inden vi havde vist alle muligheder, og fik derfor inspiration til områder, de ikke før havde gjort erfaring med, og som de gerne ville implementere i deres arbejde. En dreng var meget inspireret af et billede i vores intro af et sølvarbejde med hammerslag. Det ville han bruge som teknik på sin ugles vinger. Ved en fejl kommer han til at vende emnerne samme vej, sådan at der kommer to højrevinger. Hvad så? Han var ikke motiveret til at starte forfra og ked af at det ikke blev som han forventede. Vi snakkede med ham og lavede en ”feberredning”, idet uglen nu bare havde to vinger på den ene side. ”Det ser jo ud til, at den flyver ligesom en engel”, og så var dagen og uglen alligevel reddet. Hvad vil du udvikle? Hvad er der i spil læringsmæssigt? Må man tænke og reflektere i H&D? Der har indenfor de praktiske fag været en modvilje mod det, Anne Bamford og Lene Tanggaard kalder akademisering af fagene. Det har også været tydeligt i tilblivelsen og udviklingen af det nye fag. Vi håber, at det er lykkedes, at eleverne ved italesættelserne, refleksionerne og argumentationerne undervejs har fået begge elementer med i læringsprocesserne, som f.eks. når vi har snakket om begrundelser for valg af materialer, og hvad det mere bredt kan have af konsekvenser for et produkts tilblivelse. Hvordan bliver eleven selvhjulpen/klasseorganisation/synergi • Initiativer og opdagelser, som eleverne selv har gjort sig, eller er blevet ansporet til af os… • Evaluering af forløbet/processen – Hvad var særlig godt for eleverne ved netop dette projekt, og var der udfordringer undervejs? • Hvis man har redegjort for en de- 24 Håndværk & Design nr. 4 2016 s ignproces som en linær proces – hvad er det så der gør, at det bliver skævt? Eleverne har opnået en faglig udvikling, hvor der er arbejdet målrettet med de centrale kundskaber og færdigheder for fagene. Der har derudover været fokus på brug af fagudtryk og fælles sprog på området. Igennem dokumentationen, som har været en meget vigtig del af projektet, er det tydeligt, at vores elever har gennemgået nogle arbejdsprocesser, der har styrket deres kompetencer indenfor kreativitet, innovation og entreprenørskab. Men ikke mindre vigtigt, at vi som undervisere på området igennem de didaktiske og pædagogiske snakke, der har taget udgangspunkt i vores åbne dokument på googledrev har videndelt, reflekteret og lært en masse om vores rolle i disse processer. Det er blevet meget klart, at man kan være både kreativ og innovativ i sine måder at arbejde på, men det betyder ikke nødvendigvis, at man uddanner eleverne til innovation og kreativitet. Hele den undersøgende del af vores projekt er gennemsyret af bevidstheden om de æstetiske læreprocesser. Stoflighed, tekstur, indtryk/udtryk, sanselighed og nonverbal kommunikation. Her har vi noteret hvad vi har lært, hørt erfaret undervejs. Det har været en fantastisk rejse at være med til at formulere og planlægge dette forløb og ikke mindst løbende at samle erfaringer, dokumentation mm, og der er ingen tvivl om, at det også stillede krav til at gentænke og implementere det, vi italesatte som det vigtige fokus i læringen. Med det nye fag er der i den grad brug for, at vi meget tydeligt formulerer: Hvad skal eleven lære? Frem for: Hvad skal eleven lave? Dermed kan vi stadig holde fast i både håndværk og design, men vi kan måske rykke fra den meget produktorienterede tilgang. Håndværk & Design nr. 4 2016 25 REGIONALKURSUS Håndværk og design på Regionalkursus 2017 Tema: Flet, fold, bind og bøj i alverdens materialer Regionalkurset afholdes fredag den 3. marts til lørdag den 4. marts 2017 på Vingsted Historiske Værksted, Vingstedvej 58, 7182 Bredsten. Der er fuld forplejning under kurset. Der vil være mulighed for at overnatte i køjerum. Du skal selv have sovepose eller dyne med. Alt dette er inkluderet i kursusgebyret: 1100,- kr. for medlemmer af Den faglige forening Håndværk og Design. (1400,-kr. for ikke medlemmer) Man kan også for egen regning overnatte på Bredstenhus eller Vingsted Konferencecenter. Kursusforslag: 1. Flet i alverdens materialer Instruktør: Jette Mellgren Med udgangspunkt i det gamle flette- Program: Fredag kl. 8.30-9.00 Check-in og morgenkaffe Fredag kl. 9.00-10.00Information og debat om ”håndværk og design” Fredag kl. 10.00 - lørdag kl. 14.00 Værkstedsarbejde (min. 12 timer) Fredag kl. 12.00 Frokost Fredag kl. 18.00 Aftensmad Lørdag kl. 8.00 Morgenmad Lørdag kl. 12.00 Frokost Lørdag kl. 14.00 - 15.00 Oprydning, kaffe og udstilling. 26 Håndværk & Design nr.4 2016 håndværk vil vi med brug af ædle gamle teknikker binde nye produkter sammen i kendte og ukendte materialer. Enkle fletteteknikker vil blive introduceret og i kombination med simpelt træarbejde og materialer som pilegrene, skræpper, bark, papir, ledninger og snore vil vi fremstille konkrete produkter og designe fantastiske former. 2. Formspændte æsker Instruktør: Knud Fink Isaksen Bøjning af træ er en fascinerende gammel kulturteknik. Tænk blot på Dejbjergvognenes hjulfælge og vikingernes skibe. Vi skal nu hverken bøje fælge eller bord til et vikingeskib. Men kurset vil tage afsæt i et par gamle kulturteknikker, nemlig fremstillingen af en tejne og en shakeræske. Æskernes sider fremstilles af retvokset savkåret (på båndsav) løvtræ, de savskårne spåner/ sider koges og bøjes i facon over en form, hvorefter æsken samles med rødder, hvis det er den skandinaviske tradition, og med kobbersøm hvis det er den amerikanske shakerudgave. Siden forsynes herefter med bund og låg. Medbring følgende: Retvokset løvtræ til spån, bund og låg. Desuden medbringes en dekupørsav/ løvsav, bugthøv med flad og buet sål, pudshøvl, små skruetvinger, kniv, syl, målebånd/ tommestok og en kraftig hobbykniv med fast klinge samt en ziehklinge – gerne inklusiv en ”ziehklingeopsætter”. Rødder graver du op i løbet af efteråret, afbarker dem med ryggen af en kniv, skyller dem med vand og hænger dem til tørre. Rødder medbringer du også. Gerne i tykkelsen fra ca. 2 til 5 mm., jo færre sidegrene jo bedre. For evt. uddybende spørgsmål kontaktes jeg gerne: isaksen@moltrup-sogn. dk. 3. Smedning af båludstyr Instruktør: Jan Birkkjær Lauritsen Indhold: Smedens arbejde, har altid været omgærdet med mystik og overtro, måske fordi han i ovnen kunne skabe jern af myremalm, og i mørket ved essen, kunne forme det glødende jern, til brugbare redskaber og våben. Man mente at smeden kunne tale både med Gud og Fanden. Smeden er en af de håndværkere, som vi kan følge længst tilbage i tiden. Lige fra stenalderens flintesmed, har smedens opgave været at tildanne råmaterialer til arbejdsredskaber og våben. På svenske helleristninger kan man se smeden afbildet med sit værktøj, og på danske runesten nævnes smeden som den eneste håndværker. I oldtiden var smedning en nødvendig proces i forbindelse med fremstillingen af smedejern. Det jern, man fik udvundet fra myremalmen, indeholdt ofte mere slagger end jern, og det måtte smedes igennem for at presse hovedparten af slaggerne ud, før jernet kunne anvendes. Vi kender jernudvinding af myremalm i forhistorisk tid, bl.a. i Vestjylland på Vardeegnen. af at smede båludstyr, kan du evt. smede noget skærende værktøj. Materialepris: Der vil blive en mindre udgift til materialer, som afregnes med instruktøren på kurset. 4. Løbbinding Instruktør: Vibe Munck Løbbinding er den ældste kendte teknik brugt til fremstilling af beholdere, primært til opbevaring af fødevarer. Teknikken har været brugt over hele verden, hvor man har anvendt de materialer, der nu var i ens nærområde. I Danmark har vi f.eks. brugt halm og derfor er teknikken herhjemme også blevet kaldt for halmbinding. De senere år har teknikken fået nyt liv ved hjælp af materialer som gummi, hør, jute og papir, samt mønstre fra verden omkring os. Det betyder, at vi kan fremstille beholdere, fade og kruk- ker som passer ind i et moderne liv og omgivelser med denne ældgamle teknik. Vi vil på kurset primært arbejde med lukket løb (kun bindetråden er synlig) men også kort komme ind på andre bindetyper. På kurset vil vi komme godt rundt om materialevalg, typer af materialer, værktøj, farver samt mønstre og bindetyper. Kurset vil indeholde en mindre fælles opgave, men der vil primært blive arbejdet på individuelle projekter. Der vil være udgifter til materialer alt efter hvilket projekt, man vælger. Jeg medbringer alle materialer og værktøj, som kan købes eller lånes. Man er velkommen til selv at medbringe materialer. Jeg glæder mig til et par hyggelige dage med løbbinding. Vi ser frem til at møde dig til nogle spændende dage med ”håndværk og design”. Der er plads til ca. 30 deltagere i alt efter først til mølle-princippet, så tilmeld dig gerne allerede i dag. En måned før kursusstart vil du modtage deltagerliste og opkrævning af deltagerbetaling. Tilmelding: Oplys: navn, skole, adresse, evt. EAN nr, medlemskab af ”Håndværk og Design”, mailadresse, tlf. nr., samt førsteog andenprioritetskurser. Håndværk og design, lokalkreds syd Jørn Thomsen Æblevænget 36 6094 Hejls Tlf. 75574882 Mobil 23282587 Mail: joernthomsen36@gmail.com Med udgangspunkt i denne historik og håndværkets ældgamle teknikker vil vi på kurset arbejde med fremstilling af udstyr til brug ved bålet, eksempelvis bålpander og bålstativet fra Osebergfundet og andet grej. Hvis du på et tidspunkt har ”fået nok” Håndværk & Design nr. 4 2016 27 LOKALFORENINGSNYT Den faglig forening Håndværk og Design Sønderjylland Er du til læder? Tid: Mandag den 27. Februar 2017 kl. 16-20 Sted: Slesvigske Vognsamling, Simmerstedvej 1, 6100 Haderslev Instruktør: Daniela Günther Andersen Indhold: Skind og læder har til alle tider været et vigtigt materiale at lave personligt tilbehør i. På kurset får vi mulighed for at lære syning efter gamle saddelmagerteknikker. Vi kan lave små Ombr. nr. 2-ting 2015_Sløjd 26/08/15 Side 54 at i skindNy ogt læder, der16.30 er relevante arbejde med i H/D: Punge, armbånd, halsbånd, vedhæng, bælter m.v. Pris: kr. 600,- . For medlemmer af HDforeningen er prisen kr.375,-. Tilmelding: cfusyd.cubeweb.dk I kursuskataloget er det under Håndværk og design, kursusnr. 10979 Yderligere Oplysninger: Jørn Thomsen, e-mail joernthomsen36@gmail.com, mobil 23282587 trædrejning kan indgå i regulære designopgaver. Tid: Fredag den 9. december kl. 15.00 lørdag den 10. 2016 kl. 16.00. Sted: DHE Den danske Design- og Håndværksefterskole, Skolebyen 11 6900 Skjern. Instruktør: Drejemester Nils Frederiksen, se: www.nf-woodcraft.dk/category/drejning Pris:. Medlemmer: 990 kr. andre: 1450 kr. Studerende medlemmer: 850 kr. inkl. overnatning og helforplejning. Max. 12 delt. Kun få pladser. Tilmelding: Senest tors. den 1. dec. 2016 via: haandvaerkogdesign.dk/kalender Indkaldelse til generalforsamling med H&D-Fagcaféen: ”Læder - foredrag og rundvisning på Læderiet” Hermed indkaldes alle personlige medlemmer, skolemedlemmer og skoleteammedlemmer af Den faglige forening Håndværk og Design, bosat i Østjylland, til den årlige generalforsamling i lokalforeningen, Den faglige forening Håndværk og Design - Østjylland Onsdag den 11. januar 2017 kl. 17.00 på ”Læderiet” i Risskov i Aarhus N. Fagcaféen indledes med et miniforedrag om læderhåndværkets historie, fra alt om ældre tiders garvning til moderne erstatningsmaterialer. Fore- "Kan du teknikkerne fra det gamle fag sløjd?" Den faglige forening Håndværk og Design Østjylland Lokalforeningen udbyder lige nu H&D-kurset: ”Så drejer vi julen ind - et trædrejekursus” Da faglig progression er grundlæggende i H&D, og da elever må anvende trædrejemaskinen fra 6. klasse, kan langs-drejning som teknik, være det nye og inspirerende element for elevers videre læring og virkelyst i sidste fase af faget og i H&D-valgfaget. Tværsdrejning kan dertil udvide elevernes ”palet af skills” til udtænkning af nye løsninger i de mere og mere udfordrende designopgaver. Derfor tilbydes du dette kursus på DHE - Den danske Design- og Håndværksefterskole i Skjern. Kurset vil fokusere på introduktion og afprøvning af den grundlæggende drejeteknik med udgangspunkt i små, moderne introopgaver som svampe, fugle og lysestager, men også i hvordan 54 Sløjd 02/2015 28 Håndværk & Design nr. 4 2016 "Hvis ikke, så har du mulighed for at finde dem her" Bestil bøgerne og læs mere på www.dsforlag.dk draget efterfølges af et let og gratis traktement, hvorunder den årlige generalforsamling afvikles efter vedtægterne. Sidste del af fagcaféen foregår som en rundvisning i Læderiets fantastiske butik med præsentation af nyeste H&D-varer. Tid: onsdag den 11. januar 2017 kl. 17.00 - 20.00 Sted: Mossøvej 11, 8240 Risskov. OBS! Butikken er under caféen åben med gode tilbud. Foredragsholder: Læderiets personale. Pris: Gratis for alle medlemmer, andre: 200 kr. inkl. let måltid men uden stemmeret ved GF. Tilmelding: Senest torsdag den 5. januar 2017 på: haandvaerkogdesign.dk/ kalender H&D-Kurset: ”Fra skindjakke til skindtaske - genbrugsdesign” I H&D-faget er det vigtigt, at elever får prøvet at arbejde i ordentlige materialer til løsning af deres designopgaver, men ofte kan fagbudget ikke honorere ambitionerne om materialernes kvalitet. Her tilbydes du et kursus, som anviser hvordan du med dine elever kan genanvende aflagte skindjakker i en upcyclingproces til nye, flotte og næsten gratis skindtasker. Kursets kompetente instruktør vil komme med ideer og anvise nogle enkelte mønstre, til støtte for det taskeprojekt, som du vil udføre på kurset, og til ny inspiration til din undervisning med de ældste H&D-elever og i H&D-valgfaget. Så har du energi, en opsprættet skindjakke og noget spændende stof til foer, så tilmeld dig dette kursus og få en unik skindtaske og ny inspiration med hjem. Tid: Lørdag den 14. januar 2017 kl. 9.00 -17.00 Sted: H&D-lokalet på Mølleskolen i Ry, Skanderborgvej 50, 8680 Ry. Instruktør: Tamara Maria Ejstrupgaard Bessert. Pris: 475 kr. for medlemmer, andre: 925 kr. Studerende medlemmer: 375 kr. Skindjakke og frokost medbringes selv. Tilmelding: Senest onsdag den 4. januar 2017 via haandvaerkogdesign.dk/ kalender. Max 12 deltagere. Spørgsmål til dette kursus kan stilles til Annette Landkildehus e-mail: a.m.landkildehus@gmail.com H&D-Kurset: ”Designprocesser i H&D - Skitsering” I det nye håndværksfag håndværk og design, er designprocesser den røde tråd i undervisningen. Derfor vil Arkitekt Mette Volf på dette enestående kursus uddybe designprocessens første faser idégenerering og skitsering teoretisk og med indlagte småøvelser. Teorien vil sidst på dagen blive konkret afprøvet via en eksemplarisk 6.-7. klasses H&D-designopgave, ”Globalt lampedesign” som løses/designes efter de anviste metoder og processer så langt, at kursisten vil kunne fortsætte hjemme eller i H&D-lokalet frem til et færdigt produkt. Præsentation og evaluering af de H&D-studerendes lamper - og evt. andre kursisters - vil Mette Volf forestå på H&D-Caféen: ”Evaluering i H&D” onsdag den 15. marts. 2017. Tid: 17. januar 2017 kl. 15.00 - 21.00 Sted: Campus Aarhus C, Ceresbyen 24, 8000 Aarhus C Instruktør: Mette Volf Cand. Arch. Ph.D, Inst. For Æstetik og Kommunikation, AU - Arkitektskolen Aarhus. Pris: 710 kr. medlemmer: 250 kr. Studerende/efteruddannelseskursister fra VIAUC: gratis, andre stud. medl. 75 kr. Tilmelding: Senest onsdag den 11. januar 2017 på: haandvaerkogdesign.dk/ kalender H&D-Kurset: ”Recycling i H&D - materialer til det bløde værksted” Recycling er at genbruge ting man ellers ville smide ud. Det handler om at se skønheden og mulighederne i brugte ting. Her forholder vi os til ressourcer, miljø og bæredygtig udvikling. Ved brug af dåser, flasker, aviser, plastdunke m.m. præsenteres kursisterne for et hav af gode ideer til den bløde del af H&D-faget. Der vil være fokus på, hvordan man kan lave lette designprocesser i børnehøjde, uden at gå på kompromis med håndværket og det gode endelige produkt. Alle idéer og oplæg er taget ud fra kursusinstruktøren Britta Thorlanns nye fagbog:”Recycling i H&D” som udkommer i januar 2017. Bogen vil blive uddelt gratis til kursisterne. Kurset er en delvis gentagelse af sidste sommers kursus ”Eksemplariske H&D-forløb” Tid: Tirsdag den 7. februar 2017 kl. 9.00 - 15.00 Sted: Rosenvangsskolen, Rosenvangs Allé 49, 8260 Viby J. Instruktør: Britta Aagaard Thorlann Fagbogsforfatter og H&D-lærer. Pris: 950 kr. for medlemmer, andre 1400 kr. Studerende medlemmer: 350 kr. inkl. materialer og forplejning. Tilmelding: Senest mandag den 30. januar 2017 via: haandvaerkogdesign. dk/kalender max. 40 delt. Spørgsmål til dette kursus kan stiles til Britta Thorlann e-mail: brittathorlann@gmail.com eller på tlf. 61274003 H&D-kurset: ”Eksemplarisk designforløb i træ og læder” Læder er et skønt håndværksmateriale, og selvom det ikke er et af de primære H&D-materialer, så bør eleverne absolut møde modstanden, læringen og især glæden ved at arbejde i dette materiale. På dette kursus vil du på eksemplarisk vis først blive introduceret til både grundlæggende og nye teknikker fra læderhåndværket igennem et oplæg om opbevaringsdåser. Da låg og bunde er af træ, vil der efter behov også blive mulighed for et lille grundkursus i den maskinelle dekupørsav. Med de nyerhvervede erfaringer i fingrene, vil der blive stillet en relateret designopgave, som kursisterne løser via hele designprocessen med skitser, modeller m.v. til et færdigt og evalueret produkt, står klar til at inspirere egen undervisning hjemme på skolen. Tid: fredag den 10. marts 2017 kl. 9.00 -16.00 Sted: Haldum-Hinnerup Skolen, Svinget 4, 8382 Hinnerup. Instruktører: Fagbogsforfatter Henriette Andersen, suppleret af drevne H&D-lærere. Pris: 800 kr. for medlemmer, andre 1250 kr. Studerende medlemmer: 250 kr. inkl. let forplejning. Tilmelding: Senest fredag den 24. februar 2017 via: www.haandvaerkogdesign.dk/kalender Spørgsmål til dette kursus kan stiles til Wisti e-mail: wp@foraeldreskolen.dk eller på tlf. 23677000. Håndværk & Design nr. 4 2016 29 Præsentation af Den faglige forening for Håndværk og design Østjylland Anette Juhler Til dagligt er jeg lærer på Mølleskolen i Ry. Det er en stor folkeskole med godt 1000 elever. Her er jeg dansklærer i indskolingen og underviser desuden i håndværk og design på 4. årgang og 6. årgang. Jeg har i en lang årrække været regionsleder i vores tidligere håndarbejdslærerforening (region Midtjylland), og derfor har det også været naturligt for mig at træde ind i bestyrelsesarbejdet i ”Den faglige forening Håndværk og Design, Østjylland”. I begge foreninger er det oprettelsen af spændende og relevante kurser, der har været - og er mit ”hjertebarn”. Kurserne giver os et fagligt løft og er desuden en vældig god ”platform” for sparring med andre HD-lærere i lokalområdet. Og så er der altid plads til lidt hyggesnak og gode grin - kom og vær med. Annette Munk Landkildehus Jeg er lærer på Stjærskolen lidt udenfor Århus, hvor jeg er tilknyttet indskolingen. Derudover har jeg undervist i håndarbejde i mange år og nu i håndværk og design. Jeg har altid været begejstret for at arbejde med mine hænder – især håndarbejde. Det at håndarbejde og sløjd nu er lagt sammen under navnet Håndværk og design, er en spæn- 30 Håndværk & Design nr. 4 2016 dende udfordring. Det er 3. skoleår jeg underviser i Håndværk og design, og jeg arbejder løbende på at dygtiggøre mig indenfor det nye fag, og her har bl.a. kurser i vores lokale forening været et godt afsæt, og vejen til at finde et fagligt netværk. Det vil jeg gerne være med til at bevare og udvikle gennem min deltagelse i bestyrelsesarbejdet. Britta Aagaard Thorlann Jeg er lærer på mellemtrinnet på Rosenvangskolen i Aarhus. Her har jeg undervist i håndarbejde i snart 20 år, og nu er jeg blevet linjefagsopgraderet i håndværk og design. Jeg har udgivet bøgerne ”Let håndarbejde” og ”Let design i håndarbejde” og udgiver ”Recycling i håndværkog design” til januar 2017. (+ 4 billedkunst bøger) Jeg har holdt mange almene praktiske kurser for lærere i billedkunst, håndarbejde og håndværk/ design. Jeg er også censor på læreruddannelsen i disse fag. I 2015 linjefagsopgraderede jeg sløjdlærere i de bløde materialer. Jeg er optaget af at design i faget skal være let, inspirerende og i børnehøjde. Design skal gå hånd i hånd med godt håndværk, det gode produkt og glæden ved at bruge sine hænder. Kent Bjørnholt Jeg er pensioneret folkeskolelærer. mange kurser. Nu har vi et endnu bredere grundlag, større opland og mere kvindeligt islæt, både i bestyrelsen og i kurserne og arbejdet. Arbejdet fylder meget af min tid, og jeg trives med det - både på skolen og i det faglige arbejde. Det er her man køber Reparation og service Læder Værktøj Spænder Tilbehør Alt til „knivmageri“ Ring og spørg efter vort store katalog Et godt sted at handle – Med masser af gratis parkeringspladser Mossøvej 11 · 8240 Risskov Tlf. 8617 2008 · Fax 8617 2068 når skaberglæde og fantasi mødes! 0 Har undervist i sløjd i 35 år og har gennem det daglige arbejde og mange timer i sløjdsalen fået den indrettet så den næsten så ud som et håndværk og design lokale. Undervisningssteder til både bløde og hårde materialer. PlaFinn da til smedning og svejsning. JegChristensen har prioriteret at eleverne ikke skulle give Vandmøllevej 7B . 6893 Hemmet op over for en opgave. Der er altid en Mark Skiffard Noesgaard Sørensen Telefon 97 37 50 97 . Mobil 23 30 89 97 løsning på problemet og sammen kan Jeg er forholdsvis nyuddannet lærer og www.finnsslojdservice.dk vi nå langt. Samtidig er det vigtigt at har været ansat på Samsøgades skole i eleven erkender at kvalitet tager tid og Århus siden 2015. Jeg har altid interesdet betaler sig at være omhyggelig. Det seret mig for at skabe ting med hænbedste resultat nås ved ”godt” arbejde. derne eller med at skille ting ad for Jeg har i mange år været praktiklærer at se hvordan de fungerer. Jeg har en for seminariestuderende og ”lært dem” svaghed for ny teknologi som 3d-print Hvordan virkeligheden er i en sløjdsal. og laserskæring og hvordan det bedst Jeg har også de sidste 15 år været med- bruges i samspil med gammelt håndlem af Sløjd HS, hvor jeg bla. sammen værk og mere traditionelle materialer. med Henning Andersen har tegnet Medieudvalget og ligeledes medarrangør af Vingstedkurserne. Som formand med sikkerhedsrapport forServiceaftale nok den mindste kreds under DanFå skræddersyet en serviceaftale, der omfatter faglokalerne sløjd, marks Sløjdlærer forening, Silkeborg fysik og natur/teknik. Serviceaftalen kan indeholde eftersyn af kredsen SOS siden 2001 har jeg været procesventilation, maskiner og gasanlæg. Efterfølgende udfærdimed til en at de tilbageværende medlemges servicerapport samt godkendelser til jeres kvalitetsstyring. mer bliver sammenlagt med Aarhus kredsen. Med den nye motorvej så er Maskinsortiment detAfretter, jo hurtigt at ”smutte” 40 km bænkesliber, båndsav, dekupørsav, rundsav, søjleboremaskine og båndpudser er bare nogle af Martin Markvart Andersen de maskiner vi kan levere. Bestil ogsåJeg deerlovpligtige ansat på forældreskolen i Aarmaskininstruktioner til maskinerne hos FagTek A/S.er i gang med mit andet hus, hvor jeg år som lærer. Her underviser jeg i fjerSikkerhed fremfor alt de, femte, sjette klasse samt et valghold I tæt samarbejde med Arbejdstilsynet udfører vi i syvende. Jeg har også en uddannelse kontrol af maskiner og værktøj så gældende standarder som tømrer, så jeg må erkende at det er overholdes. inden for de hårde materialer jeg har mine samt forcer,aftale, men der synes detuder spænDetaljeret beskrivelse af serviceeftersynet kan dende arbejde medog enkelt hvordan man Handle hurtig på www.slojd-detaljer.dk fyldes, underskrives og returneres findes på at vores hjemmeside Knud Nissen i nogle kan information. kombinere hårdt www.fagtek.dk - eller kontakt os på 8665 9041forløb for mere Jeg er lærer på en fusioneret skole i og blødt. Derudover er jeg optaget af Aarhus, hvor vi på min del af skolen hvordan man kan inkorporere passenhar alle børn op til og med 5.kl. de designprocesser i de forskellige opA/S Jeg har altid været sløjdlærer med træ gaver, samtidig med at eleverne lærer og metal og har også med det- Tlf.: både gamle nye 8665 håndværksteknikBrogesvej 18 -arbejdet 7441 Bording 8665 9041og- Fax 9051 i ungdomsskolen. ker. Fx synes jeg det har været sjovt at www.fagtek.dk - post@fagtek.dk En kollega inviterede mig for år tilbage arbejde med smedning i 5. og 6. klasse, til at komme med til generalforsamling hvor den materielle kultur også kom- siden har jeg været med i bestyrelsen. mer i spil. Det jeg har været mest optaVi har altid været optimister og opslået get af, har dog været at arbejde entre2 Slojd-Detaljer 2014/2015 1 Skruetrækkersæt side 107 Plastperler side 250 3 4 Hæftemasse side 56 nyt katalog! 5 Hobbysæt side 285-287 6 7 Se nogle af årets nyheder! 8 Silkepapir side 305 10 11 12 Concho side 146 9 Elværktøj side 88-100 Katalog 2014/2015 til dig med skaberlyst! Metalvisere side 187 13 14 Mønstret dekorationsfilt side 168-169 16 17 18 19 20 21 Nylonsnøre side 243 23 Danmark 22 Kundeservice 33 16 14 90 Fax 33 16 14 60 ordre@slojd-detaljer.dk Kataloget gælder t.o.m. juli 2015. 15 Stiftplader side 257 Textilmaling og maskering side 7 Følg os på facebook 24 25 26 Minisav 27 28 144:- 29 62 Håndværk & Design nr. 2 2015 42:- Sløjd-Detaljer AB Box 1638 0900 København C Kundeservice: 33 16 14 90 Fax: 33 16 14 60 ordre@slojd-detaljer.dk www.slojd-detaljer.dk Håndværk & Design nr. 4 2016 31 prenant med 7. klasses valghold, hvor vi fx har lavet sæbekassebiler der skulle deltage i Aarhus Classic race samt lavet kulisser til skolens musical. Jeg synes virkelig det gør en kæmpe forskel for elevernes motivation at de kan se at produktet skal bruges til noget. Wisti Pedersen Midt under min sløjdeksamen i 1994 på AFS, afbrød en kontordame med et tilbud om en sløjdlærerstilling på Forældreskolen i Aarhus… ja tak, og der har jeg været ansat siden. Med grunduddannelsesfagene håndarbejde og billedkunst og linjefaget Sløjd, i den moderne form under Ole Skovmøller, har jeg fra dag1 i sløjd – senere H&Dundervisningen – ladet mine elever fra 4. - 7. klasse løse designopgaver igennem designprocesser og håndværk. Lige siden studietiden har jeg været medlem af Danmarks Sløjdlærerforening, men det er først i de sidste ti år, at jeg både har været faglig aktiv i bestyrelsesarbejde lokalt og på landsplan. Det har altid været mig en stor fornøjelse, at udvikle og gennemføre nye og spændende Sløjd/H&D-kurser og H&D-caféer. Lige nu har mit arbejde i foreningen mest fokus på foreningsstrukturen, det faglige fællesskab, det politiske arbejde og ikke mindst fagets didaktik og foreningen kursusvirksomhed både lokalt og på landsplan. Lokalforeningen Sjælland Læderværkstedet Der lægges op til design, der kan laves i skolen og herunder til valghold, der evt. skal til prøve i faget. Det kan også sættes i en tværfaglig sammenhæng, evt. historie, dansk og H&D. Læderkurset tager udgangspunkt i de gamle teknikker, hvor alt vi laver syes i hånden. Vi lærer de grundlæggende syteknikker, kantbehandling og noget overfladebehandling. Vi laver en gennemgang af de vigtigste værktøjer og deres anvendelse. Instruktør: Lindy Wilhardt. Kursus, hverdage: onsdage 11. og 18. januar 2017 kl. 10-16 på Holmegårdsskolen i Fensmark. Weekendkursus: 11.-12. marts, Lørdag 10 - 16, søndag 9-15 på Tjørnelyskolen i Greve. Kursuspris: 550 kr. Herudover materialer, 250 kr. Materialerne er gratis for medlemmer af foreningen. Trædrejning Trædrejning er bare lækkert. Det er en fantastisk følelse, når spånerne flyver, og man er midt i formgivningen af den ting, man arbejder med, uanset om det er lysestager, skåle, mus, svampe eller dåser. Der kan laves rigtig mange ting på drejebænken – og de mindre ting 32 Håndværk & Design nr. 4 2016 kan laves fra 6. kl. – eleverne elsker det! På kurset arbejdes der både i frisk (vådt) og tørt træ. Tørringsteknikker gennemgås på kurset. De fire kurser, vi har udbudt sammen med aftenskolen, blev fyldt op meget hurtigt. Nu er der blevet lavet et ekstra kursus. Det ligger i weekenden 10.-12. februar. Sted: Ellebækskolen i Næstved – afdeling Kalbyris. Instruktør: Bent Illum. Tid: 10/2 kl. 17.00-21.00, 11/2 og 12/2 kl. 9.00-15.40 Pris: 935 kr. – Pensionister 820 kr. Der må påregnes en mindre udgift til ma- terialer m.m. hvis man ikke er medlem af foreningen. Mere info om kurser og tilmelding på www.håndværkogdesign.dk eller Bent Illum, 5577 2696, bent.illum@gmail.com Indlæg til Håndværk & Design modtages med glæde Husk at sende tekst og billeder hver for sig. Billederne i en så stor opløsning som muligt. Ønskes: Gode ideer til begynderundervisning i håndværk og design. Håndværk og design som valgfag HÅNDVÆRK & DESIGN Lokalforeninger Fyn Torben Grøn Pilegården 23 5240 Odense NØ Tlf: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 93 86 07 torben.groen@skolekom.dk Storkøbenhavn Metha Bertelsen Holcks Plads 17 2700 Brønshøj Tlf: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 92 90 34 methabertelsen@gmail.com Tonni Jørgensen Storegade 19 A 3790 Hasle Tlf: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 96 45 58 tonni.joergensen1@skolekom.dk Sjælland Bent Illum Gartnervej 10, 4700 Næstved Tlf: . . . . . . . . . . .55 77 26 96/22 13 44 96 bent.illum@gmail.com Annette Bruun Frederiksen Elverdalen 10 4700 Næstved Tlf: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 34 23 67 annette.bruun3@skolekom.dk Nordjylland Tina Pajkes Bjerggade 2 9400 Nørre Sundby Tlf:. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 11 50 00 tinapajkes@gmail.com Sønderjylland Jørn Thomsen Æblevænget 36 6094 Hejls Tlf: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 28 25 87 joernthomsen36@gmail.com Lillebælt Kontaktperson Poul Sten Rasmussen Eriknaurvej 25, Hatting 8700 Horsens Tlf: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 65 33 96 poul.sten.rasmussen@skolekom.dk Vendsyssel Lene Sif Grace Klonhøjvej 14 9800 Hjørring Tlf: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 47 08 89 lenesifgrace@gmail.com Vestjylland Kontaktperson Kirsten Brandt Olesen Tlf: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 55 51 80 Østjylland Wisti Pedersen Høskovvej 30 8260 Viby J Tlf.:. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 67 70 00 wisti.pedersen1@skolekom.dk Anette Juhler Hjarsbækvej 3 Gl. Rye 8680 Ry Tlf: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 89 88 18 Anette.Juhler@skolekom.dk Skolen for Håndværk og Design København Info: https://ucc.dk/videreuddannelse/diplomuddannelser/haandvaerk-og-design UC Syddanmark Sløjd Sløjdhøjskolen Stengårdsvej 144 6705 Esbjerg Ø Tlf: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 66 52 65 josn@ucsyd.dk (centerchef John Snedker) ucsyd.dk/slojd Foreningen for undervisere i håndværk og design i læreruddannelsen Betty Mørck Aløvej 25 8600 Silkeborg Tlf: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 84 60 95 bmp@viauc.dk Hovedbestyrelse Formand Hanni Eskildsen Barsøvej 126, Løjt Kirkeby 6200 Aabenraa Tlf: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .74 61 78 08 Hanni.eskildsen@skolekom.dk Næstformand Wisti Pedersen Høskovvej 30 8260 Viby J Tlf: . . . . . . . . . . . . . . . . . . .23 67 70 00 wisti.pedersen1@skolekom.dk Kasserer Henning Andersen Tlf: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .20 46 58 30 henning.andersen@skolekom.dk Sekretær Irene Egeskov Andersen Irene.egeskov.andersen@skolekom.dk Karsten Bjerregaard Tlf: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .60 82 08 55 karsten.bjerregaard@skolekom.dk Torben Grøn Tlf: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 93 86 07 torben.groen@skolekom.dk Kirsten Brandt Olesen Tlf: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 55 51 80 kbo.ikast@mvbmail.dk Suppleant Pia Jean Martinussen Tlf: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 59 09 84 Pia.jean.martinussen@skolekom.dk Peter Haugaard Tlf: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 14 80 43 peterhaugaard@skolekom.dk Afsender Den faglige forening Håndværk & Design 15 flasker acrylmaling (2-720-1) En hel kasse acylmaling, med 15 flasker af 500 ml. ass. vandbaseret acrylmaling. Vælg selv lige de farver du har brug for, frit valg mellem 30 forskellige farver. Pris pr. flaske kr. 34,00 HEL TH E BIL LT VIL LIG DT T! Kun Nyt ka på h talog -S jem mes e det iden Kr. 350,00 3 kunstbor til lysestager 500 kr. i rabat og gratis juletræ Ved ordrer på minimum 5.000,- ekskl. moms. Rabatten fratrækkes på din faktura, og levering af juletræet sker sammen med de øvrige varer. Ønskes der ikke et juletræ, skal AktivSlivern informeres om dette - DU får selvfølgelig altid rabatten. (2247-0000) Boresæt til lysestager. Sæt med 3 stk. bor til træ. 13,3, 22,4 og 41 mm. FAS T Kun LAV PRI S Kr. 165,60 150 kg. fyrtræ i B-kvalitet (Pakke nr. 199-3) Fyrtræ høvlet på alle 4 sider. Indeholder 150 kg. ass. fyrtræ i flg. dimensioner: 15x95, 15x120, 15x145, 20x95, 20x120 og 20x145 mm. . SÅ M FOR EGET PEN TRÆ GEN E! F i he ri frag le D t anm ar Kun Kr. 1.995,00 www.AktivSlivern.dk Total leverandør til håndværk & design sløjd - billedkunst - håndarbejde - glasarbejde Kundeservice@aktivslivern.dk - +45 75 82 41 11 k
© Copyright 2024