Abildgård formiddag Afholdes torsdage kl. 9.30 – 12.00. Pause mellem 10.30 – 11.00 med forfriskning og formiddagskaffe. Deltagerne fordeler de praktiske opgaver med kaffe, brød og oprydning mellem sig. Deltagerbetalingen er 30 kr. pr. gang eller 150 kr. for hele forløbet. Tilmelding til Johs Kühle. Bedst på mail til JSK@km.dk. Eller også pr. brev: Tage Mortensensvej 14, 9900 Frederikshavn. Senest 12. september. Minimum deltagerantal er 40. Studiekreds om kristendom og eskatologi Torsdag aften kl 19.00 – 21.30. Afholdes samme dage som Abildgård Formiddage. Abildgård formiddagens foredrag til uddybning og debat. Programmet bliver ca. følgende: + Repetition af hovedpunkter i dagens foredrag. + Gennemgang af de 2 – 3 vigtigste tekster i NT. + Debat i grupper. + Forfriskning / kaffe, the og kage. + Opsamling. Nyhed ! Deltagelse i formiddagens program er ikke nogen forudsætning for at være med om aftenen. Alle er velkomne. Deltagelse er gratis. Tilmelding til Johs Kühle: jsk@km.dk senest den 12. september. Deltagerantal ca. 15-20. Abildgård formiddage 2016 – 2017 Kristendom og eskatologi 6 foredrag om de sidste tider (eskatologi) - om livet efter døden, opstandelsen og det evige liv og alt det andet, der venter os og verden forude. Dommedagsbilledet i det Sixtinske kapel fra 1540´erne fremstiller senmiddelalderens og renæssancens fantasier om Jesu genkomst på dommedag med kødets opstandelse, frelse, fortabelse i Helvedes evige ild. I dag tænker vi anderledes. Måske slår vi os til tåls med, at vi ikke kan vide noget, hverken om fremtiden eller livet efter døden. I stedet koncentrerer vi os om at leve livet nu, hele livet, og har det fint med at håbe det bedste om det, som måtte komme bagefter. Spørgsmålet er, om vi kommer for let om ved det og derved snyder os selv og det liv, som vi gerne vil kunne leve. Måske er der mere på spil i Jesu forkyndelse end blot at lade alting forsones i en altomfavnende kærlighed. – Jesus taler også om dom og retfærdighed. Vi vil gennem Abildgård Formiddagenes foredrag undersøge indholdet i de mange forestiller om livet efter døden og lodde dybden og formålet med dem. Velkommen! Det ender godt – eller gør det? ”Det ender godt” skrev Johannes Møllehave i en bog af samme navn, hvori han gjorde sig tanker om livet, døden og det evige liv. Det er en bog til trøst og har troen på den treenige Gud som forudsætning. Den forudsætning er ikke længere nogen selvfølge. Forkyndelsen af kødets opstandelse og det evige liv er i de sidste 100 år blevet udfordret af: - moderne videnskabsteori og ateisme, - østerlandsk filosofi og religion om karma, sjælevandring og reinkarnation, - den eksistentielle filosofi, og af kirkens egne forkyndere, som tumler med opstandelsestroens reelle indhold. PROGRAM FOR ABILDGÅRD FORMIDDAGE 2016/17 Torsdag den 22. september Som i et spejl og i en gåde… Troen på opstandelsen, himmelfarten, genkomsten, dommedag og det evige liv. Det nye Testamentes spejlinger af det kommende Guds rige, og vores. Sognepræst Johs Kühle, Abildgård Torsdag den 27. oktober Frelse, sandhed og retfærdighed. Kan håbet om alles frelse forenes med forkyndelsen af dom? Med eksempler fra bl.a HC Andersens forfatterskab. Fhv. sognepræst Kaj Mogensen, Morup Mølle Torsdag den 24. november Den guddommelige komedie. Om Dantes vandring gennem underverdenen og skærsilden frem til lyset hos Gud. Lektor og dr. phil Peter Michael Lauritzen, Frederikshavn Torsdag den 26. januar På vej til den nye verden og det nye Jerusalem. Om håbet og dets materialisering i Selma Lagerlöffs roman, ”Jerusalem”. Sognepræst Henrik Oest, Helligåndskirken i Aarhus. Torsdag den 2. marts. Opstandelse og (re)inkarnation. Troen på det evige liv - eller flere. Sognepræst Henrik Højlund, Løsning Sogn. Torsdag den 23. marts Håbets genopståen af ruinerne af det 20 århundredes verdenskrige. Teologisk medarbejder i Viborg Stift Henning Kjær Thomsen. Søndag den 16. april kl 10,30 Påskedag med fejring af Jesu opstandelse fra de døde. I Abildgård Kirke, Abildgårdsvej 56, 9900 FrederIkshavn.
© Copyright 2024