Fakta om flåter og flåtoverførte infektioner

Fakta om flåter og flåtoverførte infektioner
Vidste du
Hvor bider skovflåten
Skovflåten (Ixodes ricinus) forekommer i hele Danmark og >99% af alle flåtbid
hos mennesker i Danmark skyldes skovflåten. Størst tæthed af skovflåter er på
Fyn og Bornholm.
Mere end 80% af humane skovflåt bid skyldes skovflåt-nymfen. Skovflåter er meget afhængige af høj luftfugtighed og findes derfor nede i
vegetationen, aldrig op i træer. De trives godt i områder med mange nedfaldne
blade som f.eks i en bøgeskov.
Skovflåten bliver aktiv så snart temperaturen kommer op på 5°C
Billedet viser fordeling af 406 skovflåt bid blandt 140 orienteringsløbere fra Fyn
Skovflåter har ikke øjne, men reagerer på temperatur, lugt, fugtighed og
bevægelse.
Flåten sider godt fast når den har bidt og anvender lokalbedøvelse som den
har i sit spyt så den kan suge blod i fred og ro i op til 12 dage hvis den får lov.
Flåter kan bære på mange forskellige mikroorganismer. Den vigtigste i Danmark
er Borrelia burgdorferi s.l. Op imod 15% af danske skovflåter har Borrelia
bakterien.
Blandt dem der bliver bidt af en inficeret flåt vil dog kun omkring 2% udvikle
sygdommen borreliose
Ubehandlet vil 10-15% kunne udvikle neuroborreliose, den alvorligste
Erythema migrans hududslet ved bid stedet er ofte det første tegn på borreliose. Udslettet bør
medføre kontakt til egen læge mhp opstart af antibiotika behandling
manifestation af borreliose
Hvert år får mellem 100-250 mennesker i Danmark konstateret neuroborreliose.
Hurtigt indsættende behandling er af betydning for hyppigheden af følgetilstande
efter infektionen
Hvis flåten fjernes indenfor det første døgn vil den ikke nå at overføre Borrelia
bakterien
Skovflåten kan også bære på
TBE virus (Tick-borne encephalitis virus)
Borrelia burgdorferi s.s.
Louping ill virus (Fårehjernebetændelse)
Borrelia afzelii
Anaplasma phagocytopilum ( Ehrlichiose/ flåtfeber)
Borrelia garinii
Borrelia valaiciana
Borrelia lusitania
Borrelia Spielmanii
Efter langvarig Borrelia infektioner kan der også ses hud og led
manifestationer, begge er dog meget sjældne i Danmark.
Borrelia burgdorferi s.l.
Rickettsia helvetica (febersygdom)
Bartonella sp (Kattekradsningsfeber)
Babesia (Blodpis hos kvæg)
Coxiella (Q-feber)
Borrelia miyamotoii (relapsing fever)
Francisella tularensis (Harepest)
Candidatus Neoehrlichia mikurensis