Februar 2017 Vores nyudklækkede faglærte landmænd januar 2017 Nyt fra Grindsted Landbrugsskole Kære landmænd / praktikværter Vi vil her på skolen, som et nyt tiltag, sende nyhedsbrev ud et par gange om året. Det gør vi for at styrke kontakten og samarbejdet med jer og med henblik på, at give både jer og eleverne den bedste oplevelse. I er altid velkomne til at kontakte os med spørgsmål, og vi vil gøre, hvad vi kan for at hjælpe. Nyt fra skolen Her på skolen er vi i gang med elever på grundforløb 2, 1. hovedforløb samt produktionsledere. Som ny forstander havde jeg fornøjelsen at sende 45 nyuddannede faglærte landmænd afsted midt i januar. Vi har haft det største minkhold nogensinde, og vi arbejder for at styrke linjen yderligere. I 2018 og 2019 vil der komme justeringer af skoleperioderne for hovedforløbene. 1. hovedforløb vil fra 2018 starte i september og 2. hovedforløb vil fra 2019 starte i februar. Sikkerhedskursus for unge i landbruget Den 10. - 11. marts afholder vi igen sikkerhedskursus. Statistikken for ulykker i landbruget var uhyggelig dårlig i 2016. I 2016 skete der 13 dødsulykker. Hvor mange nærved ulykker vides ikke, men det er sikkert et meget større antal. Ved vores kursus sætter vi fokus på de unges sikkerhed med teori og praktiske øvelser i stald, værksted og maskinhal. Se vedlagte folder. Sommercamp ”Landmandstalent” Igen i år afholder vi sommercamp for unge fra den 25. - 29. juni. Sommercampen indeholder bl.a. praktiske opgaver på kvæg– og svinegårde samt undervisning i landbrugsfag. Se vedlagte folder. Venlig hilsen Lene Søholt Jacobsen Forstander Poul Thomsen Studievejleder Tronsø Parkvej 40 • 7200 Grindsted • Tlf.: 75 32 07 22 • grindls@grindls.dk • www.grindstedlandbrugsskole.dk
© Copyright 2024