Ny app sikrer nem og effektiv patientkommunikation

Ny app sikrer nem og effektiv patientkommunikation
Med en helt ny app, AppVicer, kan en patient lynhurtigt hente sundhedsfaglig viden om sin sygdom via
korte videoklip, hvor sundhedspersonale og patienter fortæller, hvordan symptomer kan tackles.
Pilottest med KOL-patienter tyder på færre unødige genindlæggelser. Der er således store økonomiske
besparelser at hente ved AppVicer, som kan skræddersys til de enkelte sygdomme i tæt samarbejde
med fagpersonale.
Forfatter: Ph.D. Lone Storgaard, adm. dir. hos DESIGN CONCERN
Med AppVicer har patienten nem adgang til viden – når som helst og hvor som helst.
Filosofien bag den nye app er nemlig, at man konstant kan repetere kvalificeret, sundhedsfaglig
information, så det bliver lettere at forstå sig selv som patient og mestre sin sygdom. App’ en skaber
med andre ord forbedret livskvalitet samt færre forebyggelige genindlæggelser.
Nogle patienter finder det svært at forstå de mange forskellige informationer, de får fra
sundhedsvæsenet; det kan være uoverskueligt at lære en masse nyt om sin sygdom. Dermed er det
også svært for patienterne, og deres pårørende, at fastholde og efterleve råd og vejledning efter
hjemkomst fra hospitalet. Og det en dyr affære, både menneskeligt og økonomisk, fordi det ofte
resulterer i unødige genindlæggelser.
Sundhedsfaglig viden tilgængeligt døgnet rundt
AppVicer er et app-koncept, som skræddersys til individuelle patientgrupper med kroniske
sygdomme. AppVicer er inddelt i videnskategorier og rummer en række målrettede videoklip, hvor
fagpersoner og patienter fortæller. Fx kan AppVicer vise, hvordan man indtager sin medicin korrekt,
hvad man selv kan gøre for at mindske symptomer og hvad motion kan betyde for sygdommen. Også
viden målrettet pårørende kan være en del af app’ en, der kort sagt indeholder det, som det
sundhedsfaglige personale erfaringsmæssigt ved er relevant at formidle.
App´ens vidensindhold tilrettelægges og udvikles i tæt samarbejde med de enkelte
hospitalsafdelinger, og klargøres til visning på AppVicer. App’en indeholder altså ingen specifikke
patientdata, men tager udgangspunkt i at formidle og overlevere sundhedsfaglig viden fra
sundhedssystem til patient, og at gøre denne viden tilgængelig døgnet rundt.
Brugerne kan således være trygge ved, at den viden de henter på app´en er valid – modsat surfing på
nettet, hvor det kan være lidt tilfældigt, om den viden, man støder på, nu også er helt korrekt og
følger de danske sundhedsfaglige anbefalinger.
App’en er nem at bruge via tablet, smartphone eller skærm, og test viser, at selv patienter, som ikke
har erfaring med brug af elektroniske enheder synes, at den er nem at anvende. Også ældre
mennesker, som ikke er vant til at søge på nettet, kan nemt lære at bruge app´en.
Udviklet med brugerne i centrum
AppVicer er udviklet af Ph.d. Lone Storgaard, DESIGN CONCERN, i tæt samarbejde med læger,
sygeplejersker og patienter i Region Midt i forbindelse med prøvehandlingen ”Kom godt hjem”. En
prototype er testet på lungemedicinsk afdeling (KOL-patienter) på Regionshospitalet i Viborg.
Feltstudier i forbindelse med prøvehandlingen indeholdt bl.a. observationer og eksplorative
interviews på regionshospitalerne Skive, Silkeborg og Viborg, workshops med fagpersonale og
hjemmebesøg hos patienter. Der blev desuden foretaget nulpunktsmåling samt en identisk måling
umiddelbart efter brugertesten.
Patienterne og pårørende bidrog med erfaringer og viden, som udkrystalliserede sig i en række
temaer, der opleves som vigtige: utryghed og frustration, ventetid, vanskeligt at huske information,
vanskeligt at egenmestre KOL efter udskrivningen. Patienter udtrykte fx: ”Jeg syns, at der er meget
uvished omkring det” (information fra udskrivningen). ”Jeg hører så mange ting fra personalet”. ”Man
ligger og spekulerer på: hvad nu” (under indlæggelse opleves meget ventetid), ”Kan man ikke få noget
af vide, som man kan forstå”. ”Jeg har glemt, hvad det var de (fagpersonalet) sagde”.
Feltstudierne viste, at der ligger et latent behov for at etablere et nemt tilgængeligt overblik over
forskellige videnskategorier om KOL, som kan hjælpe med at skabe tryghed og forbedre patientens
egenmestring og hverdag. Det gælder såvel nydiagnosticerede som erfarne KOL-patienter.
Fagpersonale deltog også i udviklingsprocessen og bidrog med viden og erfaring, blandt andet i
forhold til hvilket indhold, der bør være tilgængeligt for KOL-patienter. Eksempelvis fremgik det, at op
mod 75% af KOL-patienter tager deres inhaleringsmedicin forkert, og at det har afgørende betydning
at medicinen indtages korrekt. Det på trods af, at patienterne får instruktion i, hvordan man gør.
Fagpersonalet udtrykte bl.a. også, at appén kunne være tidsbesparende i dagligdagen, og at den kan
udgøre en ”livline” og dermed gøre en stor forskel for patienterne. ”Vi behøver jo nok ikke at repetere
os selv så meget”. ”Hjemmehjælperen med et års erfaring vil også have gavn af appéns
vidensindhold”. ”Tænk, hvis vi kunne benytte appén tidligt i patientens sygdomsforløb”.
Der er altså ud fra et sundhedsfagligt perspektiv fundet frem til vigtig information, som skaber værdi
for patienter og pårørende og er afgørende i forhold til at leve med og håndtere KOL mest optimalt.
App’en blev derfor udviklet og designet, så det er nemt og intuitivt at tilegne sig nyttig viden. Den er
inddelt i ni videnskategorier med i alt 40 korte videoklip, som er lette at tilgå, og som taler i
øjenhøjde.
Ideen med app’en er at skabe et brugervenligt, visuelt og auditivt redskab, der kan benyttes, når som
helst behovet opstår. App’en blev testet på patienter som tidligere har haft flere KOL-relaterede
genindlæggelser umiddelbart efter hjemkomst.
Nulpunktsmålingen og efterflg. måling viste eksempelvis, at før introduktion af appen følte nogle
deltagere sig utrygge ved at forlade deres hjem, mens man efter 30 dage med appen nu følte sig tryg,
fordi man bedre var i stand til at huske, hvordan man takler sine symptomer.
Efter testen har det vist sigt sig, at ingen af testdeltagerne er blevet genindlagt i løbet af de 30 dage,
testen varede, hvilket peger på et stort potentiale forhold til at forebygge genindlæggelser.
Der har ligeledes været stor tilfredshed med, at vidensvideoer formidles af mennesker, som enten
selv lever med KOL, eller som har en sundhedsfaglig baggrund; dels fordi det skaber en følelse af ikke
at være alene med sygdommen, dels fordi det skaber autenticitet. Testpersonerne gav eksempelvis
udtryk for, at de følte, at fagpersonalet i videoerne talte direkte til dem, hvilket opleves som særlig
positivt.
Video som formidlingsform - en fordel for alle
Video er valgt som formidlingsform, fordi det gør det nemt for patient og pårørende at få adgang til
fakta og gode råd, og ikke mindst repetere og fastholde den store mængde af viden, man som patient
bliver præsenteret for under sygdomsforløb, indlæggelse og i udskrivningssituationen. Dermed får
man letforståelig viden, som gør det lettere at mestre sin sygdom.
Dét, at patienten på egen hånd har adgang til viden døgnet rundt betyder, at personalet aflastes i
forhold til at skulle repetere information, og at patienten kan repetere information under
indlæggelsen — og dermed på en optimal måde udnytte de tidspunkter, der ellers opleves som
ventetid.
AppVicer bidrager derfor til ”hjælp til selvhjælp” som en del af behandlingstilbuddet og er samtidig et
redskab, som kan skabe nysgerrighed og dialog med omverdenen – herunder benyttes til at formidle
viden og skabe større forståelse hos pårørende. Også nyuddannet fagpersonale, som endnu ikke har
stor erfaring med et specifikt sygdomsforløb, har glæde af AppVicer.
Stort potentiale – både menneskeligt og økonomisk
Test peger på, at der via AppVicer kan tilføres værdi og skabes øget tryghed for KOL-patienter, og en
nemmere hverdag for fagpersonale ved at sikre:
•
•
•
•
Kommunikation på patientens præmisser
Overlevering af info fra sundhedssystemet, nemt og effektivt
At viden let kan repeteres af patienten selv (hjælp til selvhjælp) og anvendes i dagligdagen
At der skabes større erkendelse og tillid hos patienten til at kunne egenmestre KOL
Med andre ord viser pilottesten, at patienters evne til forstå sig selv og egenmestre sin kroniske
sygdom øges til gavn for både livskvalitet og økonomi. Det forventes, at det samme gælder for andre
sygdomsgrupper og DESIGN CONCERN har nu videreudviklet App-konceptet, så det kan skræddersys
til andre patient- og målgrupper i sundhedssektoren.
Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte Lone Storgaard, lks@designconcern.com for
yderligere info.
Fakta
DESIGN CONCERN
Lone Storgaard er direktør i designvirksomheden DESIGN CONCERN og har en Ph.D.-grad i udvikling og
design af løsninger til brugere med særlige behov.
DESIGN CONCERN er et vidensbaseret designhus med speciale i at afkode brugerbehov samt
designe og udvikle unikke brugeroplevelser til mennesker i alle aldre. Med over 20 års erfaring
bidrager virksomheden til at gøre hverdagen nemmere og smartere for brugere, virksomheder,
hospitaler m.fl. i såvel den private som den offentlige sektor.
Se mere på www. designconcern.com