INTERNATIONAL ONLINE KEY ACCOUNT MANAGER

INTERNATIONAL ONLINE KEY ACCOUNT MANAGER
Brænder du for salg og e-commerce? Kunne du tænke dig at skabe resultater i en modevirksomhed
i hastig vækst, hvor online salg er et strategisk fokusområde? Becksöndergaard søger en ambitiøs,
analytisk og salgsdrevet person til at drive vores online key accounts som Zalando, Boozt og Place
des Tendances samt åbne nye online markedspladser.
Du bliver medansvarlig for at skabe vores business plan for online salg i samarbejde med ledelsen
og eksekvere på alle discipliner fra salg, økonomi, marketing, sortiment, specialproduktioner mv.
Du har et højt drive og er ambitiøs med ønske om en lederrolle på sigt og ansvaret for at
opbygge et fremtidigt online team i Becksöndergaard. Becksöndergaard indgik i 2013 samarbejde
med den svenske kapitalfond Valedo og etablerede en stærk professionel bestyrelse, som vores
team i København arbejder tæt sammen med.
Primære ansvarsområder:
• Ansvarlig for kontakt med nogle af de største online markedspladser i Europa
• Daglig opfølgning på salgstal og optimering af mersalg i sæson (service management)
• Sikre optimalt sortiment på tværs af produktgrupper
• Tæt personlig dialog med indkøbere/merchandisers omkring løbende optimering af partnerskab
• Deltagelse i disponering med salgschef (4 årlige kollektioner)
• Prioritering af online markedspladser og opstart af samarbejde med nye online partnere
• Udvikling og optimering af online partnerskaber via salgs-, produkt-, marketing og logistik tiltag
• Sikre visuelt oplæg og content på online shops
• Rapportering og feed back til Økonomi og Salgschef
• Aktivt bidrage til udvikling af online området i Becksöndergaard
Din profil:
• Stærk analytisk og forstår at omsætte dit arbejde med tal til handling
• Social, udadvendt og god til at kommunikere og skabe personlige relationer
• Effektiv, struktureret og hands on i din måde at arbejde på
• Drives af salg og skaber synlige resultater gennem hårdt, fokuseret arbejde
• Forstår at udvikle account strategier og omsætte disse til virkelighed
• God forståelse for online marketing og SoMe dynamikker
• Fleksibel ift arbejdstid og villig til en del rejseaktivitet (Europa)
• Ambitiøs og ønsker at stå i spidsen for et strategisk fokusområde
• Kan tænke ud af boksen og har et stærkt købmandsgen i maven
• Flydende i engelsk skrift og tale. Tysk og fransk er et yderligere plus
• Den ideelle profil kan have erfaring som management konsulent (min. 2 år), lignende rolle fra
andet brand, e-commerce eller tilsvarende
Kan du se dig selv i ovenstående rolle og har du lyst til at indgå i vores team, hvor både tempo og
ambitioner er høje, omgangstonen uhøjtidelig og egne initiativer i høj grad værdsættes, så send din
ansøgning, CV med billede og relevante referencer til:
Anna Søndergaard, Co-Founder/Partner, anna@becksondergaard.com, tlf. 2533 4140
BECKSÖNDERGAARD Copenhagen er et dansk accessories mærke, som sælger modetilbehør til mere end 15 lande. Over 80% af
vores omsætning er eksport med Norge, Tyskland, UK og Frankrig som hovedmarkeder. Vi er på 10 år vokset fra at være en iværksættervirksomhed til en etableret markedsspiller med en omsætning på over 100 mio. DKK. Vi holder til på Ydre Østerbro i dejlige lyse
lokaler og er i dag 28 ansatte.