Ordinær generalforsamling 22. marts 2017 Skriftlig beretning Indhold Landspolitik .............................................................................................................................2 Lokalpolitik ..............................................................................................................................2 Morsø kommunes betingelser ved udlicitering .......................................................................3 Grupperne ................................................................................................................................4 Industri .................................................................................................................................4 Træindustri ........................................................................................................................... 7 Transport ............................................................................................................................ 10 Bygge og Anlæg ................................................................................................................... 14 Den offentlige gruppe ......................................................................................................... 17 Privatservice, Hotel og restauration ................................................................................... 19 Grøngruppe ........................................................................................................................ 20 Arbejdsmiljøområdet i 3F Thy-Mors .................................................................................... 22 A-kassen .................................................................................................................................25 Lokal og regional beskæftigelsesindsats ............................................................................... 28 Fleksjob ................................................................................................................................. 30 3F Thy-Mors aktiviteter. ........................................................................................................ 31 Skolekontakt.......................................................................................................................... 32 Arbejdsskadeområdet ............................................................................................................33 3F`s 4. ordinære Kongres ......................................................................................................33 Uddannelse af Tillidsvalgte................................................................................................... 34 Organiseringsuddannelse for valgte og ansatte ....................................................................35 Ambassadører fra 3F Thy-Mors på Langsøhus i Silkeborg. ..................................................35 3F Thy-Mors Ungdom........................................................................................................... 36 Side 1 af 37 Landspolitik 2016 bød atter på en ny regering. Venstre gik tilbage ved valgt i juni, men stiftede alligevel regering. Sidst på året blev den udvidet med Konservative og Liberal Alliance. En meget tynd regering. Alle de bebudede ultimative skattelettelser som Liberal Alliance havde proklameret, blev vupti trukket tilbage til fordel for ministerposter. Den lille venstre regering hærgede gennem det meste af 2016. Det blev ikke spor bedre da Liberal Alliance og Konservative kom med sidst på året. Tværtimod. Forringelser for vore medlemmer i en lind strøm. Kontanthjælpsloft til skade for de allersvageste i vort samfund skal være med til at de rigeste og mest velbjærgede, kan få billigere biler og slippe billigere i skat. Evige trusler om højere pensionsalder og afskaffelse af efterlønnen, er med til at skabe utryghed for især 3F medlemmer. Talrige undersøgelser viser, at det er dem, der har flest år på arbejdsmarkedet og de mest opslidende jobs. Det er simpelthen ikke rimeligt. Superliberalisterne i Liberal Alliance og Venstre mener, at der skal være fri konkurrence for stort set alle områder. Taxakørsel uden krav til indberetning af indtjening. Afskaffelse af muligheden for at kontrollere om der er ordnede forhold på private byggepladser. Det er bare et par af de tiltag, der er sket i liberalismen uhyggelige navn. Lokalpolitik I Thisted kommune blev alle udvalgsformands poster jo besat af de borgerlige partier efter det seneste kommunalvalg. Især på socialområdet har der været nogle udfordringer, og 3F har måttet indstævne Thisted Kommune på baggrund af en sag på af vore medlemmer. Men vi bokser stadig med at få sociale klausuler ind i udbudsmaterialet. For os er det ufatteligt at de borgerlige partier i Thisted Kommune stadig, vil holde hånden over piratvirksomheder – altså virksomheder indenfor byggeområdet, der udfører social dumping. Vi har et lille håb om et system skifte og flere gode folk – gerne 3F`ere - i kommunalbestyrelsen fremover, kan være med til at ændre politikken på dette område. På Mors er der mere styr på tingene. Konstitueringsaftalen der blev lavet efter det seneste kommunalvalg, indeholder bestemmelse om at mest muligt af det kommunale arbejde, skal konkurrenceudsættes. Alligevel er det ved hjælp af gode 3F folk på de rigtige pladser lykkes, at fastholde at kommunale udbud skal ske på vilkår, der svarer til de aftalte regler på arbejdsmarkedet. Side 2 af 37 Morsø kommunes betingelser ved udlicitering 6.3 Ansættelsesvilkår Morsø Kommune forudsætter, at Entreprenøren og dennes underleverandører overholder internationale konventioner tiltrådt af Danmark, herunder følgende grundlæggende ILO-konventioner (listen er ikke udtømmende): - Tvangsarbejde (ILO-konvention nr. 29 og 105) - Ingen diskrimination i ansættelsen (ILO-konvention nr. 100 og 111) - Indsamling og transport af dagrenovation i Morsø Kommune – Ydelsesbeskrivelse 28 - Mindstealder for adgang til beskæftigelse samt forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde (ILO-konvention nr. 138 og 182) - Sikkert og sundt arbejdsmiljø (ILO-konvention nr. 155) - Organisationsfrihed og ret til kollektive forhandlinger (ILO-konvention nr. 87, 98 og 135), inden for rammerne af gældende lovgivning samt - Ansættelsesforhold/arbejdsklausuler (ILO-konvention nr. 94) Morsø Kommune er berettiget til at kræve dokumentation for, at Entreprenøren overholder ovenstående forpligtelser. Det forudsættes endvidere, at Entreprenøren og dennes underleverandører respekterer grundlæggende menneskerettigheder, herunder lever op til FN’s Menneskerettighedserklæring og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det forudsættes, at Entreprenøren medvirker til at forhindre social dumping. Såfremt Morsø Kommune bliver bekendt med, at Entreprenøren eller dennes underleverandører ikke lever op til foranstående bestemmelser, er Entreprenøren forpligtet til at opfylde kontrakten med en tilsvarende ydelse, som opfylder kontraktens krav til ydelsen. Entreprenørens eventuelle omkostninger forbundet hermed er Morsø Kommune uvedkommende. Manglende overholdelse af bestemmelser i denne klausul betragtes som væsentlig misligholdelse af kontrakten Side 3 af 37 Grupperne Industri Igen i 2016 har vi set konsekvenserne af globaliseringen og outsourcing af arbejdspladser. I august meddelte Oticon at Thisted fabrikken som et led i en større spareplan, ville lukke helt ned inden udgangen af 2018. I 2008 startede medarbejderreduktionen ved en større afskedigelsesrunde, som berørte ca. 100 medarbejdere. Siden da er der løbende sket reduktioner, og selv om der blandt medarbejderne har været stor usikkerhed og utryghed om fremtiden for deres arbejdsplads, kom det alligevel som et chok da meddelelsen om den endelige lukning kom i august måned. Oticon har haft produktion i Thisted i næsten 47 år, og mange af medarbejderne har meget høj anciennitet. Det er dygtige stabile medarbejdere, som har tilbragt det meste af deres arbejdsliv på Oticon. Det har naturligvis også betydet, at mange er skuffede og forundrede over, at en virksomhed som lancerede et større overskud end forventet for 2015 alligevel vælger at flytte produktionen til Polen for at spare på lønudgifterne. Afdelingen har sammen med de Tillidsvalgte på Oticon forsøgt at støtte op og vejlede vores medlemmer, som bliver berørt af denne udflytning. Tillidsrepræsentanterne har fået forhandlet en god aftale, som udover en særlig fratrædelsesgodtgørelse giver gode muligheder for uddannelse i perioden, indtil man fratræder. For de medarbejdere der har været ansat i støberiet på Oticon, er det varslet at de sammen med produktionen, vil blive overdraget til en ekstern virksomhed. Dette giver naturligvis også en stor del usikkerhed og bekymring for fremtiden. Vi kan ikke ændre eller påvirke beslutningen om at udflytte virksomheden, men som lokalafdeling har det været vores mål at støtte og vejlede medlemmerne og de Tillidsvalgte bedst muligt, i den situation de står i. Mange har ønsker om uddannelse, og vi har forsøgt, og vil fortsat forsøge sammen med uddannelsesinstitutionerne at guide dem i den rigtige retning. Side 4 af 37 Udenlandsk uorganiseret arbejdskraft Også i Sydthy skete der en større medarbejderreduktion da Bach Composite måtte sige farvel til ca. 40 medarbejdere, da de valgte at lukke ned for serieproduktionen i Hurup. Afdelingen deltog i den forbindelse i en vejledningsseance på virksomheden sammen med Jobcenter, uddannelsesinstitutioner og vikarbureauer. Størstedelen af de afskedigede hos Bach Composite er uorganiserede udenlandske medarbejdere, som for manges vedkommende nu må rejse tilbage, hvor de kom fra. Det har betydet, at der ikke har været så stort et vejledningsarbejde, men vi har naturligvis haft kontakt og ydet bistand til de 3F medlemmer, der er berørte. Det er en rigtig trist situation for hele vores område og ikke mindst for Sydthy, at der forsvinder så mange arbejdspladser. Vi skal hjælpe Vi får stadig mange henvendelser fra østeuropæere, som arbejder på vores industriarbejdspladser. Heldigvis sørger flere og flere for at blive organiserede. Desværre oplever vi stadig, at der er nogen af dem vi først ser, når de har problemer. Senest har vi oplevet i forbindelse med en konkurs i Hanstholm, at 4 østeuropæere henvender sig, fordi de ikke har fået løn, og nu har brug for hjælp og støtte til at anmelde krav overfor Lønmodtagernes Garantifond. De forstår ikke det danske system, og har dårlige muligheder for at få deres tilgodehavender, når de ikke har nogen til at hjælpe sig. Vi kan derfor kun opfordre til, at man ude på arbejdspladserne søger for at hjælpe kollegerne fra Østeuropa med at blive organiserede. De har om nogen behov for en organisation i ryggen, når de ikke får det, de retsmæssigt har krav på. Lønningerne i Danmark er høje i forhold til, hvad de er vant til i deres hjemlande. Derfor kan det være nemt at lave aftaler med en arbejdsgiver om, at man f.eks. ikke behøver overtidsbetaling, varslinger osv. Vi har dog alle et ansvar med at sørge for, at der ikke sker forringelser af de aftaler, vi har indgået, og det skal vi hjælpe dem med. Selvvalgt uddannelse Vi har og så i 2016 brugt tid på at informere og vejlede om rettighederne i overenskomsten i forbindelse med selvvalgt uddannelse. Vi vejleder både medlemmer og arbejdsgivere, og vi ser det som en meget vigtig del af det faglige arbejde. Vi hjælper altid gerne med den praktiske del, som vi indimellem ser som en barriere, og vil også fortsat prioritere dette område højt. Uddannelse er en investering i egen fremtid på arbejdsmarkedet, Side 5 af 37 og det bliver vigtigere og vigtigere i takt med, at volumenproduktionen flytter ud af landet. Det er altså kurser efter eget ønske, der her er tale om. Ikke kurser som arbejdsgiveren synes man skal tage. Vi oplever indimellem, at arbejdsgiveren gerne vil blande sig lidt i dette valg. Det kan de også fint gøre, men så er der tale om virksomhedsrelateret efteruddannelse, og så er det fuld løn, der skal betales. Post Danmark På Post Danmarks område er der igen i 2016 sket en del afskedigelser. Der er store forandringer i hele organisationen som nu for øvrigt hedder Post Nord. Vi har forsøgt at rejse sager på afskedigede medarbejdere med høj anciennitet, som samtidig er over 50 år gamle, men disse sager er meget svære for os at rejse i en organisation, hvor der er rigtig mange medarbejdere, der har været ansat i over 25 år. Det er en virksomhed med mange stabile og loyale medarbejdere, som har set sig som en integreret del af Post Nord, og som nu pludselig skal finde helt andre veje på arbejdsmarkedet. Der er sket mange store ændringer i Post Nord indenfor de senere år i takt med den faldende brevmængde. Det har betydet forsinkelser af posten, utilfredse kunder og mange andre tiltag, som har givet store frustrationer for medarbejderne. Heldigvis er der fortsat i Post Nord et stærkt tillidsmandsnetværk, hvor man på tværs af de forskellige områder kan støtte hinanden. Fiskeindustrien Fiskeindustrien i Hanstholm har også i 2016 været ramt af en del hjemsendelser på enkelte virksomheder. Desværre har vi efterhånden ikke mange tillidsrepræsentanter i branchen. Det er en branche som er præget af meget usikkerhed, og hvor det kan være svært at planlægge mere end få dage frem. Det betyder, at det er meget svært at lave aftaler om kurser og efteruddannelse. Og for de medlemmer, der er berørt af hjemsendelse, er det en kamp, at kunne bevare retten til supplerende dagpenge til en Side 6 af 37 ordentlig sats. Fiskeindustrien er et område, hvor lønninger halter en del bagefter de øvrige industriarbejdspladser, og hvor vilkårene for tillidsrepræsentanter kan være svære. Vi håber dog at udvidelsen af Hanstholm Havn, kan skabe øget beskæftigelse på sigt også for fiskeindustrierne, og derved også generelt bedre forhold for branchen, og de medlemmer vi har beskæftiget på området. CO industri På CO Industriområdet har der i 2016 ikke været arbejdsfordelinger, og vi har heldigvis kun set en enkelt konkurs. Generelt er der på landsplan sket en stigning i beskæftigelsen på Industriens område. Vi håber, dette snart vil kunne mærkes i Thy og på Mors. Vi har været hårdt ramt, og er meget afhængig af fortsat at have arbejdspladser til kortuddannede og ufaglærte. Træindustri 2016 har endnu engang været et meget travlt og begivenhedsrigt år indenfor træ- og møbelindustriens område. De store og toneangivende overenskomster, Træ- og Møbeloverenskomsten (TA), Industri- Træ- og Møbeloverenskomsten (BYG), Dansk Mode og Textil er opsagt og udløber den 1. marts 2017. De indledende drøftelse og forhandlingsmøder vedrørende krav til overenskomster har været afholdt lokalt, regionalt og på landsplan. Køreplanen for de landsdækkende forhandlinger er aftalt, så her i skrivende stund afventer vi bare startskuddet på de endelige forhandlinger. På samme måde udløber langt de fleste lokale lønaftaler og overenskomster sammen med hovedoverenskomsterne. Der er ingen tvivl om, at medarbejdere og de Tillidsvalgte følger de indledende landsdækkende forhandlinger med spænding, og forbereder sig på de kommende lokale lønforhandlinger. Når vi ser tilbage på 2016 og de mange personsager, sammen med de massive krav om øget fleksibilitet fra arbejdsgiverne er der ingen tvivl om hvad der møder os til de kommende overenskomstforhandlinger. Det vil være retten til at flytte rundt med medarbejderne i døgnets 24 timer, på ugens 7 dage, uden nogen form for varsel eller merbetaling. Faglige sager: Side 7 af 37 Der har i 2016 været rigtig mange faglige sager indenfor træ- og møbelindustrien, og langt den overvejende del har omhandlet personsager sammen med sager om arbejdstid og fleksibilitet. På samme måde som i 2015 tænkes der ”kreativ” fra begge sider, og tekster og paragraffer i overenskomsten bliver udfordret på nye måder, hvor der bliver tænkt helt anderledes. Der er ingen tvivl om, at det kan være udviklende på en ny måde, men samtidig er det også en proces som er meget tidskrævende for alle parter. Den type faglige sager afsluttes som regel ved lokale forhandlinger, men på en måde så organisationerne har været med ind over. Det har dog ført til sammenlagt 9 mæglings, organisations og arbejdsretssager i 2016, som sammenlagt har medført betaling / tilbagebetaling til de berørte på kr. 1.254.313,45. Den mest interessante af dommene er Fagligvoldgiftdommen fra 29. marts, som helt klart slår fast, at når 3F fører faglige sager i ”Det Fagretlige System”, føres sagerne kun for 3F medlemmer, og det er kun 3F medlemmer som efterfølgende har ret til efterbetaling / erstatning. I overenskomstspørgsmål er det kun de overenskomstbærende parter (3F) som kan føre sagerne. ”De Gule” (bl.a. Krifa) kan ikke føre overenskomstsager ved de Civile Domstole, og ”De Gule” har ikke retten til at føre sagerne ved Arbejdsretten. 3F har nu fået medhold to store sager, hvor ”De Gule” har påstået at det var brud på ”forskelsbehandlingsloven”. Afsluttet med Fuld medhold til 3F- SÅDAN! I fremtiden skal vi alle fortsat have meget fokus på løndumping. Hver gang nogen går uden om de etablerede overenskomster og faglige organisationer, handler det altid om forsøg på løndumping! Vi skal i fremtiden, også være meget opmærksomme på brugen af vikarer. Når vi kommer på de forskellige arbejdspladser fornemmer vi en tiltagende optimisme til fremtiden bland de Tillidsvalgte, medlemmerne og virksomhedsejere, og det bliver spændende om den optimisme også vil smitte af på de kommende lokale forhandlinger og lønaftaler. Side 8 af 37 Organisering af nuværende og nye medarbejdere har fyldt meget i 2016. Organisering er fagbevægelsens overlevelse, og organisering skal involvere alle, og skal være en naturlig del af alt hvad vi fortager os. Vi mener også vi er kommet langt. Vi tror på, at der i 2017 vil blive skabt flere arbejdspladser indenfor Træ- og Møbelindustrien, og deraf har vi alle en fælles opgave i, at få alle de nye kollegaer organiseret i 3F Thy-Mors. Vi vil benytte lejligheden til at takke alle vore gode Tillidsvalgte samt alle andre aktive medlemmer, for det altid gode samarbejde, med et ønske om at samarbejdet fortsætter og udbygges i 2017. Arbejdsfordelinger: I 3F Thy-Mors afdelingsområde har vi flere store virksomheder med sæsonudsving (bl.a. vinduesindustrien), hvor vi tidligere har set store afskedigelsesrunder og arbejdsfordelinger i lavsæsonerne. Her har man efterhånden fået indført nogle, for begge parter, favorable aftaler om varierende ugentlig arbejdstid (VUA), som er med til at minimerer de store afskedigelsesrunder. Vi havde dog 3 arbejdsfordelinger i foråret 2016, hvoraf den ene blev forlænget ud over de 13 uger. Hen mod årsskiftet 2016- 17 har vi fået endnu en arbejdsfordeling omhandlende 110 medarbejdere, men det tror vi også er den sidste i denne omgang. Inden en arbejdsfordeling kan iværksættes skal alle optjente timer være afspadseret, og mulighederne for opkvalificering og efteruddannelse skal være udtømte. Konkurser: Den 29. december 2015 blev BV Trappen A/S i Koldby erklæret konkurs ved Skifteretten. Der var 25 ansatte i produktionen, og afdelingen gik straks i gang med at skaffe dokumentation for krav på manglende løn, feriepenge, arbejdsmarkedspension osv. så vi for 3F’s medlemmer kunne komme i gang med at rejse kravet overfor Lønmodtagernes Garantifond (LG). Samtidig indledte boets kurator forhandlinger på vegne af kreditorerne, om en mulig rekonstruktion af virksomheden. Efter at der blev indgået en form for en ”akkord” med LG, hvoraf det fremgik at LG forpligtigede sig til at betale skyldig løn osv. frem til konkursdagen den 29.12 15, ville en ny ejerkreds betale løn osv. til de virksomhedsoverdragede medarbejdere fra den 1. januar 2016 og frem. Efterfølgende lykkedes det at viderefører virksomheden i det nye selskab, BV Trappen Thisted A/S, og samtlige 3F’s medlemmer fik den Side 9 af 37 manglende løn, feriepenge, arbejdsmarkedspension osv. fra LG. Enkelte medarbejdere blev opsagt på grund af konkursen, og de fik løn for opsigelsesperioden fra Lønmodtagernes Garantifond (LG). Transport Den 11. maj 2016 offentliggjorde ITD Arbejdsgiver deres nye ”overenskomst” med KRIFA. Overenskomsten bryder på en række punkter med de traditionelle 3F overenskomster for danske lastbilchauffører, og åbner derved op for en negativ spiral på det danske arbejdsmarked. 3F igangsætter en modkampagne, men der skal skrappe midler til. I transportlovgivningen er det et krav, at vognmænd følger ”de pågældende kollektive overenskomster”. Indtil nu har der i praksis kun været 3F's overenskomster at vælge imellem for arbejdsgiverne. Men med ITD-A/KRIFA's nye discount ”overenskomst”, arbejdes der på, at få politikerne til at ændre godsloven. Kraftige forringelser I modsætning til de normale transportoverenskomster er ITD-A/KRIFA ”overenskomsten” en minimallønsoverenskomst. Det betyder en garanteret mindsteløn på 137 kroner i timen. Så er det op til individuelle forhandlinger mellem chauffører og arbejdsgivere, at blive enige om eventuelle anciennitets-, kvalifikationstillæg osv. I 3F/DTL overenskomsten er den garanterede timeløn for en faglært chauffør derimod 147,75 kroner. Et andet highlight i den nye ”overenskomst” er en 45 timers arbejdsuge, før der udbetales overtidsbetaling. Så der røg den 37 timers arbejdsuge for lastbilchaufførerne under denne discountoverenskomst. KRIFA's ”overenskomster” er gældende for alle faggrupper på virksomheden, såfremt disse medarbejdere ikke er dækket af andre overenskomster. Det er også tilfældet for ITD-A ”overenskomsten”. Det betyder, at mekanikere, lagerarbejdere osv. også kan blive berørt. I ”overenskomsten” indgår også, som det er kutyme for KRIFA, forbud mod strejke, blokade og andre konfliktskridt. Side 10 af 37 Erhvervsuddannelser I Danmark har vi lidt over 100 erhvervsuddannelser. 3F har medansvar for over halvdelen af dem. Her i afdelingen lægger vi mange kræfter i at være med i det lokale uddannelsesudvalg for transport. Erhvervsuddannelserne gennemgik et ”hovedeftersyn” i 2015. Det gjaldt især hvordan de unge starter på en erhvervsuddannelse. I dag skal de unge stille med et 2-tal i dansk og matematik, for at kunne komme i gang med en erhvervsuddannelse. Ikke noget højt krav kunne man sige. Men mange kan altså ikke leve op til dette i første omgang. Herudover er der som nævnt flere og flere unge, der går gymnasievejen. Når det gælder de voksne, er færre gået i gang med en erhvervsuddannelse for voksne. Det faldende antal lærlinge – og det stigende antal unge der forgæves søger en praktikplads - fik regeringen og arbejdsmarkedets parter til i efteråret 2016 at aftale en kombination af pisk og gulerod over for virksomhederne. Virksomheder, der tager deres andel af opgave med at uddanne de unge, får en præmie – dem der lurepasser får en strafgift på 27.000 kroner for hver manglende lærling (set i forhold til et branchegennemsnit). Det vil jo nok få en del virksomheder til at indse, at nu kan det alligevel godt betale sig at ansætte en eller flere lærlinge. Afdelingen vil bakke op om de virksomheder, der faktisk tager et ansvar, og ansætter flere lærlinge. Det håber vi, at alle vil hjælpe til med. Kompetencefonde De allerfleste af deltagerne på AMU-kurserne har ret til VEU-godtgørelse. Desværre blev satsen for nogle år siden sat ned til 80% af dagpengene. Her har vi heldigvis vore kompetencefonde, som kan bidrage med det, som vi kalder for ”poseopfyld”. Desværre har det været nødvendigt at skære i tilskuddet fra kompetencefonden fordi kassen var tæt på at være tom. Det betyder, at et medlem, der benytter sig af retten til selvvalgt uddannelse må nøjes med en løn i kursustimerne på ca. 113 kr. Det er noget af en nedgang i forhold til en normalløn på 145-150 kr. Det er ikke tilfredsstillende Det må vore overenskomstforhandlere få rettet op på ved de forestående overenskomstforhandlinger. Side 11 af 37 Grundlæggende færdigheder Læsning, skrivning, regning og IT er kompetencer, der trænger sig på i flere og flere helt almindelige specialarbejderjob. Det gælder for eksempel: skraldemanden skal registrere og rapportere via en computer rengøringsassistenten får sine opgaver via en computer, en tablet eller en smartphone lageroperatøren skal flytte sine colli i IT-systemet, lige så snart han har flyttet dem i den virkelige verden. Vil man fortsat være en værdifuld eller efterspurgt, nuværende eller fremtidig, medarbejder, så skal man kunne disse ting. Man skal kunne læse, skrive, regne og bruge IT. Som 3F-afdeling skal vi hjælpe medlemmerne videre, det bedste vi kan - ude på arbejdspladserne eller herinde i afdelingen. Vi orienterer, vejleder, tilskynder det bedste vi kan. Vi opfordrer Tillidsvalgte, ja alle medlemmer, til at sprede budskabet om, at der er bedre muligheder end nogensinde for at forbedre læse- skrive og regne færdighederne, hvis de ikke matcher dagens krav på arbejdspladserne – eller behovet for at kunne begå sig som ”digital borger” – eller behovet for at kunne skrive SMS’er til børn og børnebørn. Vi er klar til at hjælpe her i afdelingen. Ikke mindst takket være vores samarbejdspartner. Fair Transport kampagnen Her i Danmark har vi været særdeles aktive i den fælles europæiske kampagne for Fair Transport. Der skulle samles i alt 1 million underskrifter. 230 fagforeninger i hele Europa gik i 2015 sammen om ”Fair Transport Europa”, der skal sætte fokus på problemer og løsninger, når det gælder indsatsen for fair transport, gode job, ordentlige arbejdsvilkår og sund konkurrence uden snyd og social dumping i transportbranchen. Samtidig startede en underskriftindsamling med konkrete krav og forslag til løsninger. Hvis der kunne samles 1 million underskrifter i Europas lande i løbet af et år, har EU-kommissionen pligt til at komme forslagene i møde – for eksempel med ny lovgivning. Kampagnen sluttede i 2016. Desværre nåede man samlet ikke i mål, men 3F`s andel sluttede med i alt 26.736 underskrifter. Og vi havde sat os som mål at samle 9.750. hvilket jo var langt over hvad vi havde lovet. Derfor skal vi takke alle for den store indsats. Side 12 af 37 Danmarks Fiskeriforening / 3F Transportgruppen: 3F Thy-Mors har et medlem i forhandlingsudvalget med Danmarks Fiskeriforening. Her er vi bl.a. med til at forhandle Fiskernes overenskomst. Nuværende overenskomst er en 3årig overenskomst som udløber 1. marts 2017. I skrivende stund har vi været til de første indledende drøftelser, og vi forventer at afslutte overenskomstforhandlinger sammen med de øvrige overenskomster omkring den 1. marts 2017. Ud over arbejdet i Havne Sikkerhedsudvalget, arbejdet vi også med kortlægning af de aktive fiskere i vores afdelingsområde. Det er et arbejde som går meget langsomt, men det er tvingende nødvendig, at arbejdet bliver gjort færdig. Uden kortlægningen kan vi ikke arbejde målrettet med at besætte de udvalgspladser og fastholde den indflydelse som vil være til gavn for fiskerne i vores afdelingsområde. Rutebilskørsel og rutebilschauffører i provinsen Landsoverenskomsten for rutebilskørsel i provinsen blev sidst forhandlet i 2014 og udløber den 1. marts 2017. Her i skrivende stund er de indledende overenskomstforhandlinger i gang, og alle forventer at forhandlingerne falder på plads, sammen med de øvrige overenskomster indenfor transportområdet omkring den 1. marts 2017. Helt tilbage til den 14. januar 2016 var afdelingens rutebilschauffører indkaldt til et ”spark dæk møde” her i afdelingen, og de informationer vi fik den aften, ligger sammen med de øvrige ønsker til grund for de igangværende overenskomstforhandlinger. Afdelingen deltager aktiv i de etablerede netværk regionalt- og på landsplan, men vi mangler fortsat at få den lokale netværk etableret. Der bliver bl.a. på skift afholdt kvartalsmøder på regionens 3F kontorer, hvor samtlige Tillidsvalgte er inviteret. På møderne orienteres der fra diverse udvalg, og på samme måde bliver de forskellige udfordringer regionalt og på landsplan drøfter. Det tilstræbes at der deltager en repræsentant fra hver 3F afdeling på møderne. Møderne er godt besat. Der arbejdes også fortsat, med etableringen af det landsdækkende netværk for de Tillidsvalgte i selskabet Umove (tidligere Thykjær). Det er på et initiativ fra 3F Vojens, Vejle og Horsens. Der har været afholdt flere møder med deltagelse af Tillidsvalgte fra 3F Thy- Side 13 af 37 Mors, men arbejdet har den sidste halve år ligget stille, men skal startes op igen efter overenskomstforhandlingerne. Bygge og Anlæg Lærlinge Tømrer: Der var 12 ny udlærte i forår og 7 i efterår. Der har over de sidste år været en negativ udvikling i antal af udlærte tømrer, da det har været utroligt svært at få arbejdsgiverne til at tage elever ind. Samtidig er korttids kontrakter en stor del af de kontrakter der trods alt indgås. Her skal eleven typisk finde nyt lærested hvert år, det er med til at give en masse bøvl med feriepenge, værktøj mm. Desuden stresser det eleven unødig når tiden for kontraktfornyelse nærmer sig. Det ser lidt bedre ud inden for Struktør faget, her har der været mangel på elever, nok grundet de store anlægsprojekter der startede op rundt om i landet. Men med regeringens og arbejdsmarkedets parters trepartsaftale, hvor man vil sikre sig at der er tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft i fremtiden, er der grund til en vis optimisme. De arbejdsgiver der tager lærlinge ind får en økonomisk belønning, mens dem der ikke tager nok eller slet ingen, kommer til at betale til en solidarisk ordning. Ellers ser det ud til at det er fornuftige unge mennesker vi har med at gøre, næsten alle der afslutter en uddannelse er organiseret i 3f. For at holde den høje organiseringsprocent, kræves der at man laver mange skolebesøg, for at lære de unge mennesker om hvor vigtig det er med et godt sammenhold på arbejdspladserne. For kun derigennem kan vi opretholde vores overenskomster også til glæde for de næste generationer. Alle de ny udlærte tømrer har været inviteret i afdelingen lige efter svendeprøven, hvor dem der var medlem af 3F fik overrakt en gave i form af et bælte med 3F logo. Struktør uddannelsen tilbydes ikke på vores skole EUC Nordvest. Side 14 af 37 Akkordopmåling Der er for få opmålinger. Det gælder både tømrer og beton området. De få der arbejder på akkord, er alle nogle der vil have en forhånds opmåling og så selv lave en endelig aftalepris med arbejdsgiveren. Vi savner nogle der arbejder på akkord - også på små opgaver. Da det er bekendt at mange har haft problemer med at aftale en ordentlig lønstigning, kan det arbejde der laves på akkord være en mulighed for at hæve lønnen. Samtidig har de der går på akkord og dermed hæver deres egen løn, en afsmittende effekt på lønnen i de virksomheder der udelukkende arbejder på timeløn. Beskæftigelse Det var en lidt trægt forår, men efterhånden kom der godt gang i beskæftigelsen på vore byggepladser og det har holdt hen over nytåret. Især inden for anlægsområdet er der gode muligheder for beskæftigelse. Endelig en opfordring til vore unge mennesker skal være, at hvis de også i fremtiden vil have job, kan en uddannelse som anlægsstruktør måske være en god løsning. Organiseret byggeri Der har været afholdt organiseret byggeri sammen med de 7. afdelinger i region 1. Nordjylland. Den 22. november kørte vi rundt for at besøge byggepladser på Mors og i Thy for at tjekke op på hvordan og om folk er organiseret. Der blev aflagt besøg på 21. byggepladser og talt med 88 personer hvoraf 17. ikke var medlem af et LO forbund. Det viser jo at der er en opgave for os alle i at tage snakken - også i skurvognen så organiseringens procenten kan højnes. Samarbejdet i regionen er bl.a. for at afdække om der sker social dumpning på vores byggepladser - noget vi har stor fokus på. Side 15 af 37 I vores område er det måske ikke det store problem, men vi er klar over at det kan opstå. Det er ikke en opgave vi i 3F kan klare alene og skal opfordre alle til at observere når de bevæger sig rundt. Når vi får en anmeldelse kører vi ud og tager kontakt med de personer det drejer sig om for at få overblik over forholdet. Samtidig kontakter vi arbejdstilsynet, politi og skat, hvis vi finder det nødvendigt. Vi er af den opfattelse at bekæmpelse af social dumpning er i alles interesse både arbejdstager og arbejdsgiver. Derfor er det uforståelig at man aldrig hører fra arbejdstager siden at de bakker op om vores aktioner. Der må især være mange småmestre der er udsat for urimelig konkurrence på underentreprenør arbejde. Det er en opgave der ikke bliver nemmere at håndtere for os i fremtiden, nu hvor arbejdstilsynet har været nødt til at afskedige medarbejdere. Beskæftigelse i Norge Vi har fortsat en del af vore medlemmer der søger til Norge, hvor der stadigvæk er gode muligheder for job. Desværre har der været et par uheldige eksempler på medlemmer der ikke her fulgt vores vejledning om at lade sig overflytte til den norske a-kasse system samt den faglige fælleskasse. De har så været uheldige at ramme en arbejdsgiver der snød med løn, feriepenge osv. Vi har ikke kunnet hjælpe da vores overenskomst så og sige stopper når de går ombord på færgen. Derfor er det vigtigt at følge vores vejledning om overflytning. Faglige sager Vi har heldigvis i 2016. kun haft 1 konkurs inden for bygge og anlægsområdet som har berørt vores medlemmer. Derud over har der været en del småsager, typisk er det noget med manglende indbetaling til uddannelsesfonde og indbetaling af arbejdsmarkedspension. Af lærlinge sager er det for det meste forkert lønregulering og manglende afregning af feriepenge især når der er tale om korttidsaftaler men også ved almindelig afslutning af læreforhold. Side 16 af 37 Den offentlige gruppe Overenskomstforhandlinger Ved overenskomstfornyelsen i 2015 blev der opnået enighed om 3-årigt forlig. Det betyder at overenskomsten pr. 1. april 15 er gældende frem til 31. marts 2018. Forliget indebar blandt andet: Generelle lønstigninger, som sikrer reallønnen Udvidelse af forældreorlov Udvidelse af frihed med løn til børns hospitalsindlæggelse fra 5 til 10 dage pr. år Arbejdspladsrettet indsats om psykisk arbejdsmiljø Uddannelsesløft fra ”ufaglært til faglært Elementerne fra forliget er ved at være indført, men ting tager ofte tid, og vi afventer at få/se hvilke muligheder der bliver i forhold til uddannelsesløftet fra ”ufaglært til faglært”, da vi har et uddannelsesprojekt undervejs i Thisted Kommune. Pres på den offentlige sektor Presset på den offentlige sektor er bestemt ikke blevet formindsket. Med den nuværende regerings idealer om nul eller minusvækst og mere udlicitering, holdes vores bekymring for at miste vores arbejdspladser og mere udlicitering intakt. Derfor er vores opgave, sammen, fortsat at holde øje, argumentere og øge indflydelse på det der sker rigtig vigtigt. Uddannelse Uddannelse har bestemt ikke været en naturlig del i forhold til vores arbejdspladser, men nu lysner det. I efteråret startede man med screening for læse/stave-vanskeligheder og ordblindhed blandt de ansatte på Materialegården i Thisted. Fra 3F deltog vi i en fin messe på Materialegården sammen med uddannelsesinstitutionerne. Her fik medarbejderne en information om hvordan det foregår og de videre planer. Tanken er, at der skal laves relevant uddannelse i vinterperioden, hvor der ikke er så mange arbejdsopgaver som resten af året. Ligeledes kan dette positivt bevirke en nedsættelse af vinterhjemsendelse. Side 17 af 37 På rengøringsområdet på skolerne i Thisted Kommune startede arbejdet med at få etableret uddannelse til serviceassistenter eller rengøringsteknikere. Dette arbejde fortsætter i 2017, hvor vi forhåbentlig kan afvikle et eller to uddannelsesforløb. Flere arbejdsgivere har meldt sig på banen ud over skolerne og det er rigtig positiv at uddannelse åbenbart er et emne som arbejdsgiver og medarbejdere nu snakker om. Afskedigelser Afskedigelser har der ikke været mange af i 2016 og det er glædeligt. Det triste er at afskedigelser på grund af længere sydom ofte begrundet i stress og desværre også arbejdsskader har en stører andel. Kommuner skærper reglerne og det betyder at jeg har flere sager, hvor jeg deltager i fraværssamtaler, blandt andet for at sikre at sygepolitikken bliver overholdt. Lønforhandlingerne Lønforhandlingerne i kommunerne i 2016 har været nogenlunde fornuftige, men ikke på højde med forhandlingerne i 2015. Det er lidt svært at konkretisere årsagen til dette, men ét af problemerne er, at der er for lidt fokus på det arbejde vores medlemmer udfører på institutionerne. Kort sagt, skal vores medlemmer til at gøre ”lidt mere væsen” af sig. Der er ingen tvivl om at uddannelse er en vigtig del af vejen. Men vi mangler også rigtig mange steder at få valgt en tillidsrepræsentant, som netop kan være garant for at området bliver mere set og hørt. Brud på hviletidsbestemmelserne I 2016 fik vi afgjort en sag i Regionen. Det viste sig, at hviletidsbestemmelserne og 11 timers reglen ikke var blevet overholdt på Sygehus Thy/Mors. Regionen var enige med os i sagen som resulterede i et forlig og en efterbetaling til 6 medarbejdere . Side 18 af 37 Sammenhold skaber forandring Sammenhold på arbejdspladserne er svær at skabe i disse år og det er som udgangspunkt ikke populært at snakke om netop sammenhold og solidaritet. Det er godt med individualisme, men ofte står den i vejen for at vi sammen kan få skabt de gode arbejdsforhold som bør være på vores arbejdspladser. Her har finanskrisen og spillet ind, da den bidrog til at vi blev bange for at miste vores arbejde og dermed den tryghed vi trodsalt har i det vi kender. Jeg håber vi i 2017 og fremad vil være lidt mere modige og stå sammen om at gøre ”lidt mere væsen” af os og skabe de gode arbejdspladser. Privatservice, Hotel og restauration Der har igen i år været afholdt 4 netværksmøder indenfor ovenstående områder. På rengøringsområdet har der været sager, om bl.a. reguleringer af overenskomst regulering og de 0,15 % til sundhedsordningen, disse er blevet rettet til nogle af dem nemmere end andre, den ene sag var arbejdsgiverforeningen inde over hvorefter firmaet rettede ind. Desuden er der en større sag med et firma der har en del fleksjobbere, og hvor kommunen også er involveret, denne sag kører under juridisk afd. Vi har i årets løb fået en ny tiltrædelsesoverenskomst indenfor rengøringsområdet med Nordthy Hjemmeservice. En af vore hoteller er kommet med under Danske Hoteller, som er en landsdækkende kæde med godt 20 Hoteller, de har i den forbindelse lavet 8 lokalaftaler, dette har resulteret i en samlet fælles strategi møde i Nyborg, og skal have en opfølgning i begyndelsen af det nye år. Vi har i den forbindelse forsøgt at få et møde med medarbejderen for at forklare konsekvenserne af aftalerne, desværre var der ikke nogle af folkene der havde tilmeldt sig mødet. Vi har efterfølgende haft en snak med 2 af medarbejderne som har været med underskriver af aftalerne med hotellet i vores område, de var begge tilfredse med aftalen. Side 19 af 37 Vi har forsøgt at få en overenskomst indenfor restaurationsbranchen, det er forholdsvis ny startet med forpagter, han skulle lige have lidt mere overblik, men var positiv indstillet, det blev aftalt vi snakker sammen i foråret 2017. I forbindelse med mærkningen med OK mærket www.okforhold.dk, har vi været på vores årlige runde, med besøg på virksomhederne med overenskomst, og som sædvane bliver vi taget rigtigt godt imod alle steder var de godt tilfreds med året 2016, og det ser også ud til at forsætte i 2017. Grøngruppe I 2016 har der været afholdt 2 netværksmøder regionen, der er især organiseringsarbejdet der har været fokus på, dette er blevet et fast punkt på dagsorden, men også fastholdelse, og indsats på skolerne med elever. Den grønne gruppe er også i gang med et projekt, som kører på at få de helt store mælkeproducenter organiseret, den største mælkeproducent vi har her i området er ude i store problemer, og har været under konkursbehandling og erklæret konkurs, der er ansat en hollænder af kreditforeningen til at køre driften, mens det forsøges at få det solgt. Vi har i den forbindelse været ude ved 3 andre mellem store mælkeproducenter, dog uden det er lykkedes at få lavet overenskomster, det skal siges det også har været lidt op af bakke, da der har været en meget dårlig afregning for mælken. Dette har dog vendt efterfølgende og er nu ca. 1 kr. over pr. liter i forhold til da det var lavest, så vi kan håbe de begynder at se lidt mere positivt på fremtiden, det er dog lykkedes lidt andre steder at få lavet overenskomster eller arbejdsgiver har meldt sig ind i GLS-A. Vi har i lighed med tidligere år, været med på dyrskue i Thisted. Vi tror det er vigtigt, at vi stadig prioriterer dette, da det især er vore unge under uddannelse indenfor landbruget som møder os der. Side 20 af 37 På kongressen blev det besluttet at der fokuseres på 3 konkrete faglige områder. Indenfor gruppen er det: Organiseringen indenfor mejeri og agroindustrielle områder Opprioritering af erhvervsskoleindsatsen Styrkelse af arbejdsmiljørepræsentanterne. Der er stadig problemer med at få den udenlandske arbejdskraft organiseret, det er vores vurdering at antallet af udenlandsk arbejdskraft er stigende for det grønne område, en del melder sig ind i A- kassen, men undlader det faglige medlemskab. Dette resulterer også i at mange af dem ryger i problemer efterfølgende, når de er blevet snydt, så tror de at de kan få hjælp til at få løst deres faglige problemer ved at tilmelde sig faglige medlemskab efterfølgende, men der kører vi en meget klar linje, og det er først fra indmeldelsen og fremefter de kan få hjælp. Vi håber at dette på sigt kan rygtes blandt dem, vi skal ikke glemme at de uanset hvilket land de kommer fra, har de et utroligt godt netværk. I det forløbne år har vi kun haft en elevsag, som blev løst efter vi begyndte at rode i sagen. Det er en væsentlig nedgang i forhold til tidligere år. Vi har drøftet det i regionen, hvor de fleste afdelinger også mærkede denne tendens. Vi mener, det kan skyldes de sager, der har været tidligere har været med til at fremstille landbrugsområdet i et dårligt lys, hvilket vi ved de har været lidt trætte af. Så vi tror på der er kommet udmeldinger fra deres organisationer om at undgå de sager i tvistighedsnævnet. Men også andre sager indenfor området har der ikke været det helt store i, og dem der har været er blevet løst lokalt med forlig. Der har dog været en større sag, som blev afvist pga. manglende medlemskab. Vedkommende blev rådgivet om, hvilke muligheder han havde. Bl.a. kunne han kontakte en advokat og søge friproces. Dette har han efterfølgende gjort, og advokaten har også kontaktet os om satser m.m. De var indstillet på, at sagen skulle køres, da det var så groft. Han blev samtidig rådgivet om, hvis han igen fik arbejde, vil vi rådgive ham til at blive meldt ind i fagforeningen. Der var ikke tvivl om, at han havde lært af dette. Side 21 af 37 Arbejdsmiljøområdet i 3F Thy-Mors Der arbejdes fortsat på, at arbejdsmiljøet skal være en naturlig del af alt hvad vi beskæftiger os med i 3F. Det arbejdes der med i alle led af organisationen, og det blev også bekræftet på kongressen i september 2016. Arbejdsmiljøarbejdet har i flere år været en naturlig del af det faglige arbejde i 3F ThyMors, og gennem afdelingens aktive arbejdsmiljøarbejdet på landsplan, bliver jeg også gang på gang bekræftet i, at afdelingen på landsplan ligger oppe i førerfeltet. Vi har en aktiv lokal arbejdsmiljøudvalg Vi er aktive i det regionale arbejdsmiljøudvalg Vi deltager i det landsdækkende arbejdsmiljøarbejde Vi har pladser, og arbejder aktiv i havnesikkerhedsudvalg Nord osv. Profilen for arbejdsmiljøarbejdet i 3F Thy-Mors er godkendt af bestyrelsen i henhold til AIA (afdelingernes ideelle arbejdsmiljøindsats). Der arbejdes konstant på at gøre profilen skarpere og mere præcist. Det der også arbejdes på, er at få kendskabet til arbejdsmiljøloven fra 2010, sammen med de værktøjer der er i loven, langt mere udbredt blandt alle arbejdsmiljørepræsentanterne og alle de aktive arbejdsmiljøudvalg på arbejdspladserne. Siden arbejdsmiljøloven trådte i kraft i oktober 2010, har 3F hvert år gennemført en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige af 3F’s ca. 8.000 AMR, og undersøgelsen giver fortsat grund til ”panderynken”. Resultatet af undersøgelsen i 2016 er en gentagelse af undersøgelsen fra 2015. Ca. 50 % af de adspurgte AMR har svaret tilbage på undersøgelsen Den obligatoriske 3 dages uddannelse for nyvalgte lykkedes stort set Det går rigtigt dårlig med at få tilbudt den supplerende 2 dages uddannelse Under halvdelen får tilbudt den årlige 1½ dags supplerende arbejdsmiljøuddannelse Mindre end 20 % angiver at der er udarbejdet kompetenceudviklingsplan Det er kun ca. halvdelen af arbejdspladserne der afholder den årlige drøftelse osv. Loven er fortsat nærmest usynlig på mere end halvdelen af alle arbejdspladserne. Side 22 af 37 Det lokale arbejdsmiljøudvalg Udvalget består af 9 arbejdsmiljørepræsentanter (AMR). Det tilstræbes at brancherne er bredt repræsenteret i udvalget. Arbejdsmiljøudvalg holder 4 udvalgsmøder og et årsmøde hvert år. Som noget nyt inviteres alle Tillidsvalgte (AMR + TR) til årsmødet. Udover beretning og valg på årsmødet, har vi også en oplægsholder udefra, som tidligere har været Gerda Brun med Sundhedspaletten, året efter havde vi to tilsynsførende fra Arbejdstilsynet og sidste år var det Palle Larsen fra Forbundet, som præsenterede Forbundets sidste nye værktøj ”Arbejdsmiljøberegneren”, som skal være med til at løfte arbejdsmiljøet, og synliggøre hvad det koster den enkelte virksomhed, hvis der ikke er fokus på arbejdsmiljøet. Her i 2017 forsøger vi med et oplæg over emnet ” det psykisk dårlige arbejdsmiljø”. På de 4 planlagte udvalgsmøder hvert år, drøfter vi selvfølgelig de forskellige tiltag / udfordringer af arbejdsmiljømæssigt karakter, og vi planlægger forskellige tiltag, som kan involvere andre AMR og påvirke arbejdsmiljøarbejdet positiv. Vi forsøger at lægge udvalgsmøderne på forskellige virksomheder. Det sidste udvalgsmøde blev holdt på Thisted Sygehus, med efterfølgende rundvisning. Vi forsøger at arrangerer fyraftensmøder for samtlige Tillidsvalgte på forskellige virksomheder med et spændende arbejdsmiljø. Den sidste blev afholdt i Skov og Naturstyrelsen Thy, Plantørbolig i Vester Vandet. Skovfoged / Klitplantør Per Kynde og AMR Heine Nielsen fortalte medlevende om de arbejdsmiljømæssige udfordringer, og om livet i skoven. Arbejdsmiljøudvalget har også arrangeret en virksomhedsbesøg for samtlige AMR’er til Siemens Wind Power, Møllevingefabrikken i Aalborg. Meget spændende- en oplevelse for livet. Udvalget vil forsøge med flere lignende virksomhedsbesøg fremover. Side 23 af 37 Det regionale arbejdsmiljøudvalg: Udvalget er sammensat af de arbejdsmiljøansvarlige fra 3F afdelingerne i Region Nord, suppleret af en regionskonsulent samt den miljøansvarlige/ eller en anden fra Forbundet. Udvalget mødes 4 gange om året på skift mellem afdelingerne. I det omfang det kan lade sig gøre afholdes møderne på en virksomhed. Det sidste møde her i vores afdelingsområde blev afholdt i Østerild Plantage, ved Skov og Naturstyrelsen- Thy, med efterfølgende rundvisning Østerild Vindmølletestcenter. Tidligere har vi holdt møde på IdealCombi i Hurup. Udvalget deltager samtidig i det landsdækkende arbejdsmiljønetværk, samt de landsdækkende årsmøder. Det regionale arbejdsmiljøudvalg har også været aktiv involveret i det tidligere omtalte ”arbejdsmiljøberegner”. Det regionale arbejdsmiljønetværk afholder også årsmøder hvor samtlige AMR’er bliver inviteret. I 2016 blev årsmødet afholdt på Scandic Hotel, The Reef i Frederikshavn med afsluttende rundvisning på Hotellet og i det tilstødende Badeland. Havne Sikkerheds Udvalg Nord (HSU Nord): Havne sikkerhedsudvalget er nedsat af Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, og udvalget mødes 5- 6 gange om året. Udvalget består af 12- 14 personer som er ”paritetisk” sammensat. Arbejdet omhandler fiskernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøloven gældende for erhvervs- og partsfiskere. Vi drøfter og behandler de ulykker der sker på havet. Arbejdet er faktisk det samme arbejde, som det der foregår i almindelige virksomheders Arbejdsmiljøorganisationer. Der bliver hvert år afholdt et landsdækkende Arbejdsmiljøseminar med et tema, sammensat efter ønsker og behov fra udvalgene. Seminaret i 2016 blev afholdt på Marselis Hotel, Aarhus. Vi var bl.a. nede i JOC’s Bunker i Marselisborg Skov (tidligere Søfarts Styrelsens Redningstjeneste) Side 24 af 37 A-kassen Slut med Arbejdsmarkedsydelse/Ny dagpengereform Ved udgangen af juni 2016 ophørte den midlertidige arbejdsmarkedsydelses ordning for de af vores medlemmer som havde opbrugt deres ledighedsperiode. Som det fremgår af diagrammet nedenfor, har der helt frem til det sidste været ledige medlemmer som har haft brug for denne mulighed for at fastholde et forsørgelsesgrundlag. Der er desværre fortsat ledige som opbruger deres dagpengeperiode og overgår til offentlig forsørgelse eller ingen forsørgelse. Vi afventer nu effekten af den ny dagpengereform, som har sin ikrafttrædelse d.2.1.2017. Heri er der nye muligheder for at forlænge den 2-årige dagpengeperiode med beskæftigelse, til en 3-årig periode. Vi håber at dette nye tiltag vil kunne forhindre at vores ledige medlemmer fortsætter med at falde ud af dagpengesystemet og vi vil følge udviklingen tæt. Antal ARMY bevillinger oprettet 5 4 3 2 1 0 dec-16 nov-16 okt-16 sep-16 aug-16 jul-16 jun-16 maj-16 apr-16 mar-16 feb-16 jan-16 Antal ARMY bevillinger oprettet Ledighedstal I 2016 startede vi året med næsten hundrede færre ledige end året før og det fald i ledighed har holdt næsten hele året. Dette er meget positivt og en klar indikator på at beskæftigelsen er stigende for vores medlemmer også her i Thy og på Mors. Flere er kommet i beskæftigelse men, der er fortsat mangel på arbejdspladser til 3F’erne specielt inden for industrifagene. Specielt inden for vores industriarbejdspladser har der været nedgang og heraf følgende fyringsrunder. Side 25 af 37 Mange industrimedarbejdere er højt kvalificerede inden for virksomhedens speciale og dermed tit så specialiserede inden for deres felt, at de ikke har mulighed for at overføre deres erhvervserfaring og kompetencer til nye jobs. Og derfor skal starte helt om igen når de efter mange år, loyalt har arbejdet på samme arbejdsplads og nu skal ud og være jobsøgende. 700 600 500 400 300 Ledighedsberørte 2016 200 Ledighedsberørte 2015 100 dec-16 nov-16 okt-16 sep-16 aug-16 jul-16 jun-16 maj-16 apr-16 mar-16 feb-16 jan-16 dec-15 0 Når vi gennem året har haft kontakt til arbejdsgivere som ønsker at ansætte flere medarbejdere er det sjældent at, det er ufaglærte stillinger de ønsker at besætte. Derfor er det vigtigt at vi taler om opkvalificering og eventuelt brancheskift, med vores ledige medlemmer og det gør vi. Livs lang læring og arbejdsgiveransvar Til de beskæftigede og specielt til arbejdsgiveren. Det er vigtigt at være klar til at tage imod uddannelsestilbud og opkvalificeringstiltag som man får tilbudt mens man er i beskæftigelse. Gør brug af din ret til at bruge af uddannelsesfondene og vær klar til dit næste job. Arbejdsgiveren, vil vi her i 3F så inderligt bede om at lægge uddannelsesplaner for medarbejderen, der er penge at hente både til at vedligeholde kompetencer og opkvalificere medarbejderne til den mest kvalificerede medarbejdergruppe du nogensinde har haft. Og opret nu flere lærlingepladser, vi har i Danmark fantastiske ordninger både for ungelever/lærlinge og voksenlærlinge. Det at uddanne og opkvalificere vores arbejdstagere i Danmark er et fællesansvar. Det nytter ikke at råbe mangel på kvalificeret arbejdskraft hvis i ikke stiller praktik og lærlinge pladser til rådighed. Side 26 af 37 Uddannelse og fællessamtaler Vi har en klar holdning her i afdelingen til at vores medlemmer skal have de bedste muligheder for at opkvalificere sig i deres ledighedsperiode og derfor har vi fra første samtale i a-kassen fokus på emnet uddannelse og opkvalificering. Denne fokus er klart blevet styrket i forbindelse med fællessamtalerne som afholdes i samarbejde med jobcentrene. Vi har som a-kasse en klar fornemmelse af at vores medlemmer får bedre og mere langsigtede tilbud om opkvalificering til deres næste job end de tidligere har fået. Ved en sådan fællessamtale er det muligt at lave en plan med det samme, så vi som a-kasse ikke skal sende den ledige til jobcenteret for at få afklaret et spørgsmål og jobcenteret behøver ikke at sende medlemmet til a-kassen for at hente oplysninger. Her klarer vi det hele i et hug, til gavn for alle parter, men primært til gavn for vores medlemmer. Digitalisering Fra og med september 2016 blev det et krav at medlemmer af a-kassen, som er tilmeldt som ledig, at man selv skulle bestille tid til samtaler i a-kassen og hos jobcenteret. Hvis dette ikke sker, kan det have dagpengemæssige konsekvenser. Derfor besluttede vi os for her i afdelingen at gå i gang med at indkalde til samtaler, digitalt fra april 2016 så vi havde tid til at vende medlemmerne til den nye måde at gøre tingene på. Det er min fornemmelse at det går godt, de fleste medlemmer har taget godt i mod systemet og er tilpasse med selv at kunne planlægge hvornår deres samtaler afholdes. En del har haft brug for hjælp till at ”booke” som det hedder, men den hjælp har vi også været klar til at give her i afdelingen og er det fortsat. Udover bestilling af samtaler er 3F også gået i gang med at digitalisere anden post og i efteråret 2016 gik en storstilet oplysningskampagne i gang, hvor medlemmerne blev orienteret om overgangen til digitalpost. For de af vores medlemmer, som tidligere har været ledige var dette ikke den store omvæltning da vi i snart flere år har brugt digitale blanketter og kvitteringer i forbindelse med udbetalinger. Side 27 af 37 For alle medlemmer, også de i beskæftigelse, er det nu også af stor betydning at man har kendskab til ”Mit 3F” og har oplyst den rigtige mailadresse og mobiltelefon nummer. Og vi kan her fra afdelingen kun opfordre til at man får slået et smut omkring www.mit3f.dk. Udover kvitteringer og post ligger der også andre ting på siden så som medlemstilbud og 3F Jobformidling. Det kan derfor anbefales alle medlemmer af 3F Thy-Mors at bruge ”Mit 3F”. I forbindelse med digitaliseringen har det selvfølgeligt også været muligt at fravælge digitalpost og det er der da også en forholdsvis lille del af vores medlemmer der har gjort. Det er derfor altid en god ide at medbringe sit NemId når man kommer i afdelingen, så står vi alle gerne til rådighed for at hjælpe jer med at bruge ”Mit3F”. Og hvad så….. Som tidligere nævnt afventer vi her i afdelingen effekten af den nye dagpengereform, og vi er i fuldgang med at implementere ændringerne som træder i kraft fra og med d.2.1.2017 og forberede os til implementering af ændringerne som træder i kraft 1.7.2017. Reformen er ikke alt hvad vi havde ønsket os, og vi syntes også at forbedringerne er dyrt betalt for. A-kassesystemet er blevet fodret med sin egen hale. Ledige bliver fortsat presset hårdt i forhold til kravene om at stå til rådighed, du skal selv booke samtaler, du skal søge bredt geografisk, du skal tage alt rimeligt arbejde, du skal…... Der er for grupper, så som de unge og nyuddannede, skåret i ydelserne. Og som noget nyt er forsørgerpligten sneget sig ind i a-kasselovgivningen. Den nye dagpengereform er som vi ser det langt fra tilfredsstillende selv om der er nogle forbedringer og vi vil her i a-kassen følge udviklingen tæt i 2017og fortsætte med at kæmpe for bedre vilkår for de ledige og være de første til at råbe vagt i gevær hvis der viser sig uheldige følger af den nye reform. Lokal og regional beskæftigelsesindsats Dialogforum Der er nedsat et ”Dialogforum” mellem arbejdsmarkedets parter gældende for Thy og Mors. Det er deltagerne fra det tidligere ”Lokale Beskæftigelses Råd” der indkaldes til dialog med jobcentrene. På Mors har vi en suppleantplads og i Thisted en ordinær plads udpeget af LO. 3F er i Thisted udpeget til at have formandsposten. Side 28 af 37 Der har ikke været ordinære møder, men typisk indkaldt til temamøder i forbindelse med nye reformer eller tiltag iværksat overfor medlemmerne af jobcentrene/kommunalbestyrelsen. Vi må som lønmodtagergruppe erkende at vores indflydelse via dialogforummet er minimeret ift. det det tidligere LBR, hvor der var politisk fastlagte dagsordener og forudbestemt antal møder om året. Det nye forum styres alene af jobcentrene og vi har ingen mandat som lønmodtagere til at forlange møder og redegørelser f.eks. i forhold til det lokale arbejdsmarked. Vi arbejder dog på at finde emner til dagsordenen og via dette, at fremme en bedre dialog med jobcentrene. Vi har som faglig organisation været nødt til, på vegne af vores medlemmer, at køre en hård linje overfor jobcenteret for at vores medlemmer kan få det, som de er berettiget til, dette har umiddelbart ikke fremmet dialogen. Men det vigtigste er at vores medlemmer får det de skal have. Vi frygter, at rigtig mange borgere, som ikke har en fagforening i ryggen, ikke får den korrekte sagsbehandling. RAR Regionale Arbejdsmarkedsråd Råd. Rådet erstatter det tidligere RBR. Sammensætningen er tilnærmelsesvis den samme og dækker geografisk Nordjylland som tidligere. Rådet varetager de samme lovbestemte områder som det tidligere RBR gjorde, herunder forvaltningsopgaver såsom: Varsling af afskedigelser af større omfang og varslingsindsats, arbejdsfordelinger af mere end 13 ugers varighed, samfundstjenestesteder, ikke EU borgeres arbejde i Danmark. Ligeledes er der overført tidligere LBR opgaver efter disses nedlæggelser ved udgangen af 2014. Der er tale om tidligere LBR opgaver som dispensation til nyttejob og orientering vedrørende brug af løntilskud, virksomhedspraktik og nyttejob overfor jobcentrene. 3F Thy Mors er repræsenteret i RAR med 1 person, udpeget igennem LO sektionerne i Nordjylland, og har en plads i formandskabet med en næstformandspost. Rådets arbejde og virke henhører under beskæftigelsesministeriet ”Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering” forkortet til STAR. Rådet har et sekretariat kaldet arbejdsmarkedskonto-ret, beliggende i Ålborg, hvor de servicerer 3 arbejdsmarkedsråd, i henholdsvis Nordjylland, Øst- og Vestjylland. Side 29 af 37 Det vi har mistet på det lokale samarbejdsområde hvor Dialogmøderne har afløst LBR, har vi nu på 3F´s vegne fået så rigeligt tilbage på samarbejdet i regionalt regi, idet netop 3F´s medlemsgruppes udfordringer på arbejdsmarkedet bliver italesat. Ikke mindst i forhold til opkvalificering og efteruddannelse. Projekter som ” Fra ufaglært til faglært” og ”Det Nordjyske Byggeprojekt”, vedrørende sygehusbyggeriet og senest socialfondsprojektet ”Vejen til varigt arbejde” er startet op via samarbejde mellem bl.a. RAR, VEU Centrene og Vækstforum i Nordjylland, hvorfor det giver god mening at 3F har sin repræsentation i rådet. Fleksjob Set ud fra et socialt synspunkt virker seneste fleksjobreform som et godt alternativ til en førtidspension, for dem der kan klare at gå på arbejde. Der må dog sættes spørgsmålstegn ved mange af fleksjobbene, især hvor der tales om ganske få timer om ugen. Der hvor der virkeligt er sket en dissideret forringelse er på aflønningen. Selv om man får overenskomstmæssig løn og pension, får man det kun for de timer man arbejder 100%. Eksempelvis en fleksjobber der er afklaret til at arbejde 15 timer om ugen, men som vurderes kun at kunne arbejde effektivt på 100% svarende til 10 timer. Her betales der kun løn og pension for 10 timer, resten får man fra staten, og her er godtgørelse betydelig mindre og der betales ikke pension. Dette holdt op imod den gamle ordning hvor fleksjobberen fik løn og pension for 37 timer og arbejdede mellem 37 og 15 timer. Den nye ordning er en økonomis nedgørelse af de medlemmer som arbejder som minifleksjobbere, da reformen forringer deres økonomi mens de arbejder og ikke mindst når de fratræder arbejdsmarkedet. Vi kan se, at mange slet ikke får pension og andre rettigheder, som de er berettiget til. Afdelingen har kørt sager for de medlemmer, som henvender sig og fået efterbetalt det der mangler. Derfor er det vigtigt, at man som fleksjobber har sin fagforening med i ansættelsesforløbet, og det skal være den fagforening, der har overenskomsten. Loven siger, at selv om arbejdsgiver ikke har en overenskomst skal overenskomsten på området følges. Side 30 af 37 Så kontakt os hvis du er fleksjobber og er i tvivl eller hvis du skifter fleksjob og der skal laves en ny løn- og ansættelsesaftale. 3F Thy-Mors aktiviteter. Regionsaktiviteter • Fårup Sommerland. Igen i 2016 blev arrangementet godt besøgt af afdelingens medlemmer. Afdelingen deltog med 500 betalende deltagere, hvilket var lidt færre end der var i 2015. Her mødes alle 3Fér fra region Nord samme dag. Det giver muligheder for fællesaktiviteter, hvor afdelingerne har deres egne folk med til at stå for fællesarrangementer mv. Afdelingens Aktivitetsudvalg • Fisketur d. 3. sep. 2016: 44 deltagere deltog i fiskeriet i Morsø Fiskepark. Der var håndmadder samt øl, vand og præmier til vindere af fiskekonkurrencen. Vinderfisken vejede 4,7 kg. • Snapse- og svampetur d. 21. sep. 2016: Turguiden var Karsten Bjørnskov og de 32 deltagere mødtes ved badepladsen ved Nors sø. • Julemarked i Flensborg d. 26. nov. 2016: Der var 99 deltagere der deltog i turen med julemarked og indkøb ved grænsen. Andre udadvendte afdelingsaktiviteter • Jesper Hus Blomsterpark. Der har været formidlet salg af billetter til fordelspris for vores medlemmer, antallet i 2016 var på 130 billetter. • Thy Rock. Afdelingen formidlede igen i 2016 billetter til fordelspris for vores medlemmer. Antal solgte billetter i 2016 til Thy Rock 2017 er 980 billetter, mod tidligere 877 billetter til Thy Rock afholdt i 2015. Salget er steget fra 600 billetter i 2014 til de nuværende 980 i 2017. • Uddannelsesdag for medlemmerne d. 28 sep. I samarbejde med VUC, EUC, SOSU og 3F Thy-Mors blev der afholdt en inspirationsdag i afdelingens lokaler. Der var et formiddags- og et eftermiddagshold. Der var mulighed for at medlemmerne kunne få individuel vejledning til netop den opkvalificering/uddannelse de havde i tankerne. Vi ser samarbejde med uddannelsesstederne som noget vigtigt for vores medlemmer. Side 31 af 37 • Bagagerumssalg d. 7 sep. I samarbejde med 3F Seniorklubben i Thisted har der været arrangeret et bagagerumssalg på parkeringspladsen på Silstrup vej 12 Thisted. Det var et forsøg som vi kun kunne lære af. Der var 15 der havde noget at sælge/bytte, men der var ikke nok besøgende/købere. • Dyrskuet Thy-Mors 10-11 juni. Afdelingens stand var godt besøgt og mange deltog i konkurrencen på 3F standen. Det er et arrangement der giver stor synlighed. • Forårsmesse Nykøbing Mors 5.-6. marts. En messe hvor vi fik mange besøgende. Der har i 2016 været ekstra aktiviteter baseret på ideer fra afdelingens personaler, der også selv skulle stå for indhold og afholdelse. Tiltagene har udmøntet sig i nedenstående arrangementer: 28. januar En aften med Gerda Bruhn ”Smil til verden…” 60 deltagere 9. juni Pensions og efterlønsaften 38 deltagere 20. september Ungdomsarrangement 9 deltagere 8. november Forældre til ordblinde børn 82 deltagere 1. december The Shakers 58 deltagere Skolekontakt Afdelingen tager ud i samarbejde med den enkelte skole og fortæller om Den Danske Model, regler for fritidsjob samt erhvervsuddannelse. Der er et godt samarbejdet med UU vi oplever at der på nogle skoler er blevet en fast kontakt med skolen, da de ringer hvert år for at høre om 3F kan komme igen til en 8 eller 9 klasse. Det er en langsigtet strategi hvad synliggørelse angår selvom der ikke behøver at være mange år mere førend en 8 klasser er ude på arbejdsmarkedet. Men der er også lærerne og forældrene som hører børnene tale om en rigtig fagforening derhjemme. Generelt om aktiviteter og synlighed Alle ovennævnte aktiviteter har til for mål at skabe synlighed omkring 3F, samt virke som gode tilbud til vores medlemmer og dermed også tiltrække nye medlemmer. Side 32 af 37 Arbejdsskadeområdet I 2016 blev der inddrevet 8.324.085 kr. til vores medlemmer i arbejdsskadesager, fordelt på 57 sager. Det svarer til, at der i gennemsnit er inddrevet 146.037 kr. i hver sag. Grunden til de mange sager, er at folkepensionsalderen er blevet hævet og derfor har de medlemmer som tidligere har fået et erhvervsevnetab fået en ekstra sum penge frem til den nye pensionsalder. Ved årets start havde vi 149 aktive sager, og ved årets afslutning havde vi 144 sager. I 2016 fik vi 52 nye sager. Sagerne er ved årets udgang fordelt på: 82 arbejdsskadesager 58 erhvervssygdomme 4 sociale sager. 2016 blev også året hvor Arbejdsskadestyrelsen skiftede navn til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og ligger nu under ATP. I 2016 har vi oplevet meget lang sagsbehandlingstid, op til 27 måneder. Det fik Forbundet til at stille kritiske spørgsmål til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. De har nu lavet nogle tiltag for at på nedbragt sagsbehandlingstiden, bl.a. i form af nyansættelser. Vedrørende det sociale område, har vi oplevet en stigning af henvendelser hvor kommunerne træffer forkerte afgørelser. 3F`s 4. ordinære Kongres 2016, var også 3F Kongres år hvor ca. 750 kongres delegeret fra hele landet var samlet i 5. dage. Her fra Thy-Mors var der 12 delegeret som aktivt deltog i alle de vigtige beslutninger som blev vedtaget på kongressen - om hvordan vores forbund er rustet til fremtidens udfordringer på det Danske arbejdsmarked både fagligt og politisk som der er på sådan en kongres. Side 33 af 37 Fane indmarchen var nok den største oplevelse for de delegeret - det var et smukt syn, at se alle de fag fra murer til skraldemænd som bar fanerne ind – til: ”Når jeg ser et rødt flag smælde.” Der skulle blandt andet vælges en ny næstformand idet Jane Korzark havde besluttet sig, at fratræde og nyde hendes otium - en stor tak til Jane. Ny næstformand blev Tina Christensen valgt – og hun kom fra 3F`s Industrigruppe. Valg af ny forbundssekretær blev Henning Overgaard som var formand for 3F`s transportgruppe i Esbjerg. Formand Niels Jensen 3F Thy-Mors blev valgt ind i hovedbestyrelsen for 3F`s transportgruppe. Uddannelse af Tillidsvalgte I løbet af 2016 var der igen god gang i kurser for vore tillidsvalgte Det er fast procedure at alle nye tillidsvalgte – det vil sige både tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter – får en snak i afdelingen eller på arbejdspladsen om vore kurser for tillidsvalgte. Fokus på organisering Redskaber til styrkelse af sammenhold på arbejdspladserne er en fast del af indholdet på alle grundkurserne. Et af redskaberne er involvering af kolleger i det faglige arbejde. Det kan være synliggørelse af rettigheder i overenskomster og lokalaftaler. Men også fælles aktioner der viser, at det nytter at stå sammen når der er ting man ønsker at ændre på arbejdspladsen. Faglige klubber En 3F klub på arbejdspladsen er i høj grad med til at styrke både det faglige og sociale sammenhold blandt kolleger. Desuden er organiseringsprocenten betydeligt højere på de arbejdspladser hvor der er klubber. Vi har i 2016 gjort en ekstra indsats for at støtte vore medlemmer i oprettelse af faglige klubber, og det er da også ved at give resultater. Side 34 af 37 Organiseringsuddannelse for valgte og ansatte Fire af afdelingens ansatte startede i 2016 i et organiserings forløb for valgte og ansatte. Forløbet sluttede i januar i år. To fra faglig afdeling og to fra a-kassen har under forløbet arbejdet med at styrke organiseringen på en udvalgt virksomhed. De fire har arbejdet med de sammen principper som i organiseringsuddannelsen for tillidsvalgte. Der har selvfølgelig været en del udfordringer undervejs. Men det har givet de fire deltagere gode erfaringer, og det har i høj grad også givet de ansatte på den pågældende virksomhed noget at gå videre med. Afdelingen satser på også fremover at indgå i lignende forløb. Ambassadører fra 3F Thy-Mors på Langsøhus i Silkeborg. Fredag og lørdag den 26. - 27. februar 2016 på Langsøhus i Silkeborg var temaet -Tør du blive klogere på 3F? Og det var der 20 medlemmer, der turde. Emnerne i løbet af weekenden var: Undervisning i ”Den Danske Model” og 3F’s rolle på det danske arbejdsmarked: Fordeling af kontingent. Hvad bruges pengene til? Den danske model. Hvad er aftaler og hvad er lovstof på arbejdsmarkedet Betydningen af en høj organiseringsprocent kontra risikoen ved lav organiseringsprocent set i forhold til fastholdelse af den danske aftalemodel Side 35 af 37 De politiske processer. Mulighed for indflydelse gennem høringer i forbindelse med lovgivning på arbejdsmarkedet. Lokal indflydelse (erhvervsuddannelserne) Årsager til medlemstilbagegang i 3F De tværfaglige a-kasser og de alternative (KRIFA, ASE, Det Faglige Hus) Oplæg v/Dennis Gartig om Working Poor, hvordan manglende organisering i vore nabolande der i blandt Tyskland ligger pres på vores løn- og arbejdsforhold: Lønforhold Udbredt anvendelse af minijobs og vikarer Stigende ulighed Lav organiseringsprocent (18 %) manglende politisk indflydelse Privatisering på uddannelsesområdet Samt de emner medlemmerne gerne ville debattere Målet med denne weekend var, at medlemmerne kunne få indblik i, hvad en fagforening er for en størrelse, hvad vi laver i det daglige og hvad det er man hver måned betaler til. Altså – Tør du blive klogere på 3F? Det blev en stor succes. Det er nu 1 år siden, og de fleste ambassadører mødes stadig hver 3. måned for at debattere forskellige temaer og dele erfaringer og viden. 3F Thy-Mors Ungdom I 2016 blev der oprettet et ungdomsudvalg hos 3F Thy-Mors. Det er en lang proces, og kræver en del ressourcer for de ansvarlige i afdelingen. Man skal starte et sted, og vi er sikre på, at det bliver en succes. Det er et udvalg, der med tiden kan blive til en selvkørende del af afdelingen, og som laver arrangementer, temaer, debatter etc. for vores unge medlemmer under 30 år. Side 36 af 37
© Copyright 2024