inkassomedarbejder 210117

INKASSOMEDARBEJDER SØGES TIL DK COMPANY I IKAST
Til vores økonomiafdeling i Ikast søger vi en frisk og positiv kollega til en fast fuldtidsstilling som inkassoansvarlig.
Der er tale om en nyoprettet stilling, hvor funktionen tidligere er blevet varetaget på koncernniveau, og der er i vid udstrækning allerede
fastlagde procedurer og arbejdsbeskrivelser. Den inkassoansvarlige skal sidde i forbindelse med debitorafdelingen, så det tætte samarbejde omkring kunderne sikres. Arbejdstempoet er højt, omgangstonen er fri og humoristisk, men med respekt for den enkelte. Huset er
kendetegnet af en god moral og højt til loftet. Der er fokus på den enkelte medarbejders udvikling og fornyelse værdsættes/belønnes.
VI TILBYDER
Vi tilbyder en stilling i en spændende tekstilvirksomhed, som er i en positiv udvikling, hvilket betyder masser af opgaver og udfordringer.
Som inkassoansvarlig, kommer du til at varetage hele inkassoproceduren hands on, hvor du selvstændigt varetager styrring, planlægning og udførsel af de enkelte opgaver, men også afrapporter til ledelsen mv. Du vil komme til at have et tæt samarbejde med resten af
organisationen, især med debitorteamet, internt i huset og på tværs af landegrænser. Det er derfor vigtigt, at du er en teamplayer og
sætter en ære i at nå fælles mål.
ARBEJDSOPGAVERNER ER MANGEARTEDE OG OMFATTER F.EKS.:
- Oprettelse af sager hos inkassopartnere
- Løbende opfølgning af sager hos partnere
- Dialog med inkassokunder
- Stillingtagen omkring sagernes videre forløb
- Sparring med debitorafdelingen omkring kunder
- Afrapportering til ledelse
- Analyse og statistik af inkassobureauernes performance
- Bogføring
- Diverse ad hoc opgaver
DINE KVALIFIKATIONER ER:
- Erfaring med inkassosager, gerne også forståelse for jura
- Regnskabsmæssig forståelse
- Serviceminded og løsnings- og samarbejdsorienteret
- Arbejder selvstændig, målrettet og ansvarsbevidst
- Rutineret IT-bruger med god erfaring i MS Office pakken. Kendskab til Navision vil være en fordel, men ikke et krav
- Gode sprogkundskaber i tillæg til engelsk f.eks. tysk, fransk, norsk, svensk eller finsk er en fordel, men ikke et krav
- Fleksibel – både på tid og opgaver
- Erfaring med tekstilbranchen er en fordel, men ikke et krav
- Udadvendt og fortrolig med at kommunikere med mange mennesker
Har annoncen vakt din interesse, ser vi frem til at modtage din ansøgning på mail: jobs@dkcompany.com, Att.: Henrik Bjerring.
Vi afholder løbende samtaler og stillingen besættes hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rigtige person til jobbet.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte CFO Henrik Bjerring på tlf. 96 600 700 eller pr. mail på heb@dkcompany.com.
DK Company koncernen er en dynamisk og vækstorienteret international koncern med passionerede medarbejdere, der ønsker at gøre en forskel. Mulighederne er
store i en koncern med 20 brands, 14.000 engroskunder, 200 helt og delvist ejede detailbutikker samt e-handels platform. Den årlige omsætning er 2,5 mia.kr.
Koncernen har selskaber i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Belgien, Tyskland, UK, Schweiz, Spanien, Canada, Kina samt repræsentation i Tyrkiet og Bangladesh.