TEMA: PLANTEVÆRN 91 Pico-session om pesticider i luften TEMA: PLANTEVÆRN Pico-session om pesticider i luften 91 91.2 og 92.2 Kan fordampning af prosulfocarb 91.2 og 92.2undgås? Kan fordampning af prosulfocarb undgås? Under Bekæmpelsesmiddelsforskningsprogrammet forgår der i disse år en fuldskala testning af prosulfocarbs fordampning fra jordoverfladen og afgrøden i dagene efter udsprøjtning. Resultaterne er ikke færdige, da projektet først lige er startet, men et lignende forsøg med andre stoffer gav i 2003 nogle klare indicier for, hvad der har betydning for fordampningen fra jordoverfladen, og disse resultater vil blive diskuteret. Der var en vis sammenhæng mellem stofferens egne kemiske egenskaber, fordampning af vand og fordampning af pesticider. Seniorforsker Peter Borgen Sorensen Aarhus Universitet Department of Bioscience pbs@bios.au.dk Figur 1. Plantegning over forsøget Undersøgelser fra 2003 I 2003 blev en række stoffer undersøgt med brug af den opstilling, der er beskrevet i Figur 1, se resultater i Figur 2. Projektet under Bekæmpelsesmiddelforskningen Projektet, som er under udførelse ved Aarhus Universitet, er ”Samlet forståelse af spraydrift, luftbåren afdrift og fordampning”, og det videnskabelige personale er: Peter Kryger Jensen (projektleder), Hans Albert Pedersen, Rossana Bossi, Peter Borgen Sørensen, alle fra Aarhus Universitet. En arbejdspakke i projektet undersøger fordampning fra jord og afgrøder af prosulfocarb efter udsprøjtning, hvor der sprøjtes i en ring omkring en målemast, se Figur 1. Princippet er, at fordampet stof vil blive ført med vinden forbi målemasten uanset vindretningen. På målemasten måles luftkoncentration samt vindhastighed, temperatur og luftfugtighed i forskellige højder over jorden. De målte koncentrationer kan sammen med vindhastigheden bruges til at bestemme, hvor meget stof, der frigives fra jorden ved fordampning enten med brug af en simpel massebalance eller med brug af en ligning, der beskriver opblanding af fordampet pesticid og transport gennem luften. Da udsprøjtning med prosulfocarb først blev påbegyndt i efteråret 2016, er den kemiske analyse og dataanalysen ikke færdige, men et lignende forsøg blev udført for andre stoffer i 2003. Figur 2. Måling af fordampning af pririmicarb, propachlor og ethofumesat (Andersen et al., 2006) 2017 368 - produktion, natur og miljø - produktion, natur og miljø 2017 369 TEMA: PLANTEVÆRN TEMA: PLANTEVÆRN I Figur 2 ses en klar sammenhæng mellem vanddampfluks fra jordoverfladen og fordampning af pesticid. Der er største fordampning den dag, der sprøjtes, men især for ethofumesat sker der løbende en afdampning i dagene efter med ca. 1 % fordampning af doseret mængde hver dag i runde tal. Bemærk at enheden for afdampning er % af dosen per time og ikke per dag. Denne fordampning kan være svær at undgå, hvis stoffet har en iboende tendens til at fordampe, så den eneste reelle måde at undgå fordampning synes at være ved at vælge de rigtige stoffer. Det er stadig uvist, hvordan og hvor meget prosulfocarb fordamper: Altså om prosulfocarb opfører sig som ethofumesat eller som pirimicarb på Figur 2. Ifølge en database over pesticiders kemiske egenskaber (http://sitem.herts.ac.uk/aeru/footprint/) har prosulfocarb og ethofumesat stort set samme damptryk omkring 0,7 mPa, hvilket indikerer, at der kan være afdampningsrisiko med prosulfocarb, men før det konkluderes sikkert, må vi se, hvad det nye afdampningseksperiment viser. Reference Andersen, H.V., Bossi, R., Jensen, N.O, Sørensen, P.B., Spliid, N.H. & Jensen, P.K. 2006:. Målinger af fordampning af pesticider fra jord og planter efter sprøjtning, Danmarks Miljøundersøgelser. 98s. –Faglig rapport fra DMU nr. 587. http//fagligerapporter.dmu.dk 2017 370 - produktion, natur og miljø - produktion, natur og miljø 2017 371
© Copyright 2024