Guidelines Landsbyforum i Køge Kommune

Guidelines
Landsbyforum i Køge Kommune
Køge Kommune har ca. 60.000 indbyggere. Heraf bor ca. 60% i Køge by, og 20% i større lokalbyer
såsom: Borup, Bjæverskov, Vemmedrup, Ejby og Lille Skensved. De resterende 20% bor i landsbyer i landdistrikterne. Disse landsbyer er omfattet af Landsbyforum i Køge Kommune.
1. NAVN OG HJEMSTED
–Forummets navn er: ”Landsbyforum i Køge”
–Forummets hjemsted er Køge kommune.
2. FORMÅL MED LANDSBYFORUM
Formålet med Landsbyforum i Køge Kommune er, at være et talerør for landsbyerne i Køge Kommune, og skabe en god dialog mellem borgere og kommune. Landsbyforum i Køge Kommune, skal
være med til at sætte fokus på, at fremme en bæredygtig udvikling i landdistrikterne, og samtidig
værne om, og styrke landsbyernes identitet og forskellighed. Landsbyforum skal arbejde for at styrke fællesskabet imellem landsbyerne, og sikre gensidig information og koordination. Landsbyforum ønsker at inspirere, fremme og udveksle, ideer og projekter, om konkrete lokale bæredygtige
initiativer, der foregår i hver enkelt landsby.
Landsbyforum i Køge Kommune vil blandt andet søge:
–at opnå maksimal indflydelse på alle centrale beslutninger vedrørende vores landsbyer og
landdistrikter, samt fremsende vores egne udspil til, at skabe en bæredygtig udvikling i
vores landsbyer og landdistrikter.
–at skabe og udbygge en god dialog med de lokale politikere.
–at bruge vores brede lokale berøringsflade, til opsamling af ideer og nye tiltag, der eventuelt
kan bringes videre til andre.
–at medvirke til styrkelse og inspiration af det arbejde, der foregår i forvejen.
–at stå for enkelte arrangementer, der kan medvirke til at øge samarbejdet i vores landsbyer
og landdistrikter.
–at henlede opmærksomheden på EU’s nærhedsprincip (art. 5), så beslutninger træffes så
tæt på borgerne som muligt.
3. MEDLEMMER AF LANDSBYFORUM
3.1Alle landsbylaug og landsbyforeninger, der repræsenterer en af kommunens landsbyer, er
fødte medlemmer af Landsbyforum, forudsat at de tilkendegiver ønske herom.
3.2Alle personer over 15 år med fast bopæl i en landsby kan blive medlem af landsbyforum ved
deltagelse i det årlige stormøde.
3.3Her udover kan alle interessenter I Køge Kommunes landdistrikter være medlemmer.
3.4Der afholdes to årlige dialogmøder i Landsbyforum, hvor alle medlemmer (borger/politikere)
kan deltage:
–et dialogmøde i november med valg af styregruppe,
–et dialogmøde i maj, hvor nye projekter og ideer fra landsbyerne præsenteres,
til gensidig brug.
Begge møder indeholder desuden følgende faste punkter:
–Nyt fra kommunen; budget, planer, nye tiltag m.v.
–Oversigt over støttede projekter i landsbyerne, i det forgangne år.
3.5Det løbende samarbejde i Landsbyforum kan ske i netværk genereret af medlemslister.
1
Guidelines
Landsbyforum i Køge Kommune
4. STYREGRUPPE I LANDSBYFORUM
4.1Der nedsættes en styregruppe bestående af:
–minimum 5 medlemmer op til ti repræsentanter valgt fra landsbyer i Køge Kommune –
max. 1 person fra hver landsby.
–tre repræsentanter udpeget blandt Teknik- og Miljøudvalgets medlemmer.
–en repræsentant fra kommunens administration fungerer som sekretær/referent og har
ikke stemmeret.
4.2De ti repræsentanter for landsbyerne vælges blandt Landsbyforum i Køge Kommunes medlemmer, på årsmødet i november. Medlemmer vælges blandt de fremmødte ved simpel
flertal.
4.3Medlemmer kan vælges til styregruppen, hvis de er fyldt 18 år, og hvis de er til stede på det
årlige dialogmøde (eller at kandidaten har afgivet skriftlig fuldmagt og tilkendegivet, at vedkommende ønsker at blive valgt).
4.4Valgperioden for landsby-repræsentanterne er 1 år. Medlemmer af Teknik- og Miljøudvalget
udpeges for een valgperiode. Repræsentanter fra kommunens administration kan udskiftes
efter behov, dog tilstræbes størst mulig kontinuitet.
5. S
TYREGRUPPENS OPGAVER
5.1Styregruppen designer Landsbyforum
5.2Styregruppen har delt lederskab og planlægger landsbyforums møder og dagsordener i samarbejde med politiker og forvaltning.
5.3Styregruppen mødes ca. tre gange årligt efter aftale.
6. SEKRETARIAT
Indkaldelse til møderne foregår via forvaltningen jvf. punkt 6.1.6 i Landdistriktspolitikken.
6.1Sekretæren (kommunen) indkalder til møder, udsender dagsorden og referater. Referater vil
også være tilgængelig på Køge Kommunes hjemmeside.
2