Informationsbrev

Februar 2017
Kære aktionær i Novo Nordisk
Vedlagt er den danske version af vores nye årsskrift med finansielle, sociale og miljømæssige resultater for
2016. Du kan finde materialet på novonordisk.com.
Om dette årsskrift og Novo Nordisks årsrapport for 2016
Dette årsskrift er en dansk udgave af ledelsesberetningen, som er indeholdt i årsrapporten for 2016 (Novo
Nordisk Annual Report 2016), samt uddrag af koncernregnskabet med de finansielle, sociale og miljømæssige
resultater for året. Novo Nordisks årsrapport udarbejdes nu udelukkende på engelsk.
Årsskriftet er udarbejdet i henhold til Årsregnskabslovens § 149, stk. 2. I tilfælde af, at der er
uoverensstemmelser mellem den danske og den engelske version, er det den engelske, der er gældende.
Læsere,
der
ønsker
at
se
det
fulde
koncernregnskab
med
anvendt
regnskabspraksis
og
noter,
moderselskabsregnskab samt ledelses- og revisionspåtegninger, henvises til den fulde årsrapport, der er
tilgængelig
på
hjemmesiden
novonordisk.com/annualreport.
Årsrapporten
for
2016
fremlægges
på
generalforsamlingen til godkendelse den 23. marts 2017, hvorefter den vil være tilgængelig i Erhvervsstyrelsen.
Vigtige begivenheder i 2016

Salget steg med 6% i lokale valutaer og med 4% opgjort i kroner.

Justeret resultat af primær drift steg med 6% i lokale valutaer og med 4% opgjort i kroner til 48,4 mia.
kr.

Som følge af øget konkurrence og prispres i USA, blev det langsigtede finansielle mål om 10% vækst i
resultat af primær drift revideret, og målet er nu at opnå en gennemsnitlig vækst i resultat af primær
drift på 5%.

Arbejdsstyrken blev reduceret med ca. 1.000 ansatte ud af de i alt 42.300 ansatte med henblik på at
reducere driftsomkostninger på tværs af organisationen.

Tresiba® er lanceret i 52 lande inklusiv USA, hvor markedsandelen nu er over 5%.

Xultophy® 100/3.6, kombinationen af Tresiba® og Victoza®, blev godkendt i USA.

Registreringsansøgningen for injicerbar semaglutid, en GLP-1-analog til ugentlig behandling af
personer med type 2-diabetes, blev indsendt i USA og EU.

I LEADER-studiet viste Victoza® en signifikant reduktion i antallet af alvorlige kardiovaskulære
hændelser.

Tresiba® viste en sikker kardiovaskulær profil i DEVOTE-studiet.

Det foreslåede endelige udbytte for 2016 er 4,60 kr. pr. aktie. Det samlede udbytte for 2016 er 7,60
kr. per aktie, hvoraf 3,00 kr. blev udbetalt som interim udbytte i august 2016.
Vigtig information om generalforsamlingen og aktionærmødet
Som i tidligere år vil Novo Nordisks ordinære generalforsamling i 2017 blive afholdt på engelsk. Formålet er at
tilgodese de mange af vores aktionærer, som ikke taler dansk. Et uformelt aktionærmøde vil blive afholdt
senere samme dag som generalforsamlingen. Aktionærmødet vil hovedsageligt blive gennemført på dansk.
Både den ordinære generalforsamling og aktionærmødet vil blive webcastet.
Alle aktionærer er velkomne til at deltage i det ene af eller begge disse arrangementer. Adgangskort kan
rekvireres ved indsendelse af vedlagte bestillingsblanket. Aktionærer, der kun ønsker at deltage i
aktionærmødet, kan afgive fuldmagt til bestyrelsen (eller en udpeget person) eller brevstemme for at sikre, at
Novo Nordisk A/S
Novo Allé
2880 Bagsværd
Danmark
Telefon:
+45 4444 8888
Telefax:
+45 4444 6626
Internet:
novonordisk.com
CVR-nr.:
24256790
deres stemme kan tælles med på generalforsamlingen. Fuldmagts/brevstemmeblanketten er trykt på bagsiden
af bestillingsblanketten.
Bemærk venligst, at det er muligt for aktionærer at tilmelde sig generalforsamlingen og aktionærmødet, afgive
fuldmagt til bestyrelsen, brevstemme samt indstille, hvorledes man ønsker at modtage information fra Novo
Nordisk, via InvestorPortalen på novonordisk.com/investors.
Nedenfor følger nærmere information om generalforsamlingen og aktionærmødet.
Generalforsamling
Novo Nordisks ordinære generalforsamling 2017 afholdes:
Torsdag den 23. marts 2017 kl. 14.00 (dørene åbnes kl. 13.00) i Bella Center, indgang Vest, Center
Boulevard 5, 2300 København, Danmark.
Generalforsamlingen vil fokusere på formelle aktionæranliggender såsom fremlæggelse og godkendelse af
årsrapporten, valg af medlemmer til bestyrelsen, valg af revisor samt øvrige beslutninger, der kræver
generalforsamlingsgodkendelse.
Bestyrelsesformanden, Novo Nordisks administrerende direktør og Dirigenten vil holde deres indlæg på engelsk.
Aktionærerne har mulighed for at tale både på dansk og engelsk. Indlæg vil blive simultantolket fra engelsk til
dansk og fra dansk til engelsk, og oversættelsen vil blive transmitteret via hovedtelefonerne.
Efter generalforsamlingen vil der blive serveret kaffe, og der vil være mulighed for at møde bestyrelsens
medlemmer og medlemmer af koncerndirektionen.
Aktionærmøde
Aktionærmødet i 2017 afholdes:
Torsdag den 23. marts 2017 kl. 17.00 (dørene åbnes kl. 16.30) i Bella Center, indgang Vest, Center
Boulevard 5, 2300 København, Danmark.
Aktionærmødet er et informationsmøde, og der kan således ikke træffes beslutninger. Mødet afholdes
hovedsageligt på dansk. Efter en kort gennemgang af årsregnskabet vil formanden præsentere, hvilke
dagsordenspunkter der blev godkendt på generalforsamlingen. Herefter vil koncerndirektionen gøre rede for
udviklingen og de vigtigste begivenheder i 2016. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål efter
præsentationerne.
Efter mødet byder Novo Nordisk på en let buffet, hvor aktionærerne kan få lejlighed til at møde
bestyrelsesformanden og medlemmer af koncerndirektionen.
Yderligere information
Hvis du har spørgsmål vedrørende generalforsamlingen eller aktionærmødet, er du velkommen til at kontakte
Novo Nordisks hotline på tlf. 3075 1126 (mandag til fredag kl. 9–16) eller sende en e-mail til
AGMeeting@novonordisk.com.
Med venlig hilsen
Novo Nordisk A/S
Bestyrelsen
Novo Nordisk A/S
Novo Allé
2880 Bagsværd
Danmark
Telefon:
+45 4444 8888
Telefax:
+45 4444 6626
Internet:
novonordisk.com
CVR-nr.:
24256790