Er DU vores nye korleder?? HK-Koret Østjylland søger ny korleder fra august 2017. Vi er et amatørkor bestående af godt 35 sangere i alderen 30-80 år, mænd og kvinder, som alle elsker at grine og synge! Det sociale og musikalske går tæt hånd i hånd. Vi øver hver onsdag aften i Lokalcenter Møllestien i Grønnegade i Århus C, og synger alt fra lettere rytmiske sange på engelsk og dansk, danske og nordiske viser, lettere klassiske sange og meget andet. Vi giver 6-8 koncerter om året i kirker, på lokalcentre, på banegården, til receptioner, i festugen m.v., synger gerne sammen med andre kor og rejser også gerne udenbys. Koret hører under FOF og korlederen aflønnes herigennem. Vores korleder Johanna Løhde Nielsen har valgt - efter barselorlov - at flytte til Sønderjylland. Vores barselsvikar og nuværende korleder Frieda Funk kan - på grund sin uddannelse - kun fortsætte frem til sommerferien Derfor søger HK-Koret Østjylland igen ny korleder, og da koret igennem de sidste år har haft mange korlederskift – og derfor lært rigtig meget! – vil der ved valg af ny korleder blive lagt vægt på en mere langvarig løsning. Et andet forhold er, at koret håber at kunne gennemføre en koncertrejse til Barcelona i oktober 2017 – med en lille koncert i Sagrada Familia. Vores nye korleder skulle gerne her i foråret 2017 indgå i den musikalske planlægning af dette i samarbejde med Frieda. Interesseret?? Kontakt da ganske uforpligtende formand Kristian Agger på tlf. 25468422 eller mail: kr.am.agger@gmail.com og hør nærmere. Ansøgningsfrist – 1. april. Vi glæder os meget til at høre fra dig! Mange hilsner HK-koret Østjylland Musikhuset 2016 - 30 års Jubilæum. Sangere: Anne Marie, Marian, Else, Kirsten,Yta, Tove, Ulla, Susanna, Charlotte, Lis, Ilse, Birthe, Else Marie, Lone, Per, Ole, Hans, Ole, Niller, Kristian (basunist), Kjartan, Ejner, Hans, Ole, Merete, Doris, Anni, Lone, Anna Margrethe, Lis, Inge-lise, Inger, Tove, Helle, + Pia, Svend og Carsten. Korleder: Johanna Løhde Nielsen. Pianist: Rasmus Løhde Nielsen
© Copyright 2024