Kvartalsvist nationalregnskab 4. kvt. 2016

Kvartalsvist nationalregnskab
4. kvt. 2016
Nationalregnskab og offentlige finanser
28. februar 2017
Nr. 84
Privatforbrug sikrer fortsat vækst
Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,2 pct. i fjerde kvartal, når der korrigeres for
prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser første beregning af det kvartalsvise
nationalregnskab for fjerde kvartal. Væksten bliver især trukket af stor fremgang i
privatforbruget. Samlet bidrager udenrigshandlen også positivt til væksten, hvilket
dækker over store stigninger i både import og eksport. Også faste bruttoinvesteringer bidrager positivt, mens offentligt forbrug og lagerændringer trækker væksten ned. Opgørelsen af væksten viser 1,1 pct. for året 2016. I fjerde kvartal ligger
væksten 0,2 procentpoint lavere end BNP-indikatoren viste. Baseret på hidtidige
erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint.
BNP-vækst ift. samme kvartal forrige år i Danmark, EU og USA, kædede værdier, sæsonkorrigeret
110
Indeks 1. kvt. 2013 = 100
USA
EU
Danmark
105
100
95
2013
2014
2015
2016
Kilde: Danmarks Statistik, Bureau of Economic Analysis og Eurostat, pr. 23. februar.
Lavere vækst end i EU og USA
I fjerde kvartal voksede BNP med 0,5 pct. i både EU og USA. Væksten på 0,2 pct. i
Danmark var således lavere. Ligeledes var væksten på 1,1 pct. for hele 2016 lavere end
i EU og USA, der voksede med hhv. 1,9 pct. og 1,6 pct. Den svage årsvækst i 2016
skal dog ses i lyset af tilbagegang i andet halvår 2015, og dækker således over en
stabil fremgang gennem alle fire kvartaler i 2016. Siden samme kvartal sidste år er
BNP steget med 1,9 pct., og vækstforløbet gennem 2016 ligger dermed på niveau
med EU og USA.
Nyt fra Danmarks Statistik
udkommer dagligt kl. 9.00
Link til denne udgivelse:
www.dst.dk/nyt/23059
© Danmarks Statistik 2017
ISSN 1601 1015
Følg os på Twitter
Godt gang i privatforbruget
Der var godt gang i privatforbruget, som i fjerde kvartal steg 1,5 pct. Fremgangen var
særlig stor i forbruget af andre varer, mens også forbruget af tjenester og køb af
køretøjer voksede. Andre varer var dog særligt påvirket af forbruget af el og brændsel, som steg pænt efter en varm september. Det viser sig også i en stigning i produktion og værditilvækst inden for forsyningsvirksomhed. Fraregnet el og brændsel steg
privatforbruget med 1,0 pct. For året 2016 steg privatforbruget samlet med 2,1 pct.
Der var omvendt tilbagegang i det offentlige forbrug, som faldt 1,1 pct. i fjerde kvartal, og for 2016 samlet var der et fald på 0,2 pct. Sidstnævnte er påvirket af en revidering af væksten i tredje kvartal, se evt. mere under Særlige forhold ved denne offentliggørelse.
Boliginvesteringer drev fremgang i investeringer for 2016
I fjerde kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 1,4 pct. Der var især fremgang
for investeringer i maskiner, transportmidler mv., men også investeringer i intellektuelle rettigheder bidrog til denne udvikling. Modsat var der tilbagegang inden
for byggeriet. For 2016 samlet steg de faste bruttoinvesteringer med 4,7 pct. Stor
fremgang i boliginvesteringerne i starten af året sikrer en vækst på 11,0 pct. for
året, og bidrager dermed stærkt til denne udvikling. Også de øvrige investeringskategorier voksede for året samlet.
Danmarks nationalregnskab
2016
4. kvt. 4. kvt.
1.-4. kvt.
2. kvt.
3. kvt.
Løbende
Sæsonkorrigeret realvækst
priser
Kvartalsvis vækst
Årlig vækst1
mia. kr.
4. kvt.
pct.
Bruttonationalprodukt (BNP)
534,3
1,9
1,1
0,3
0,7
0,2
Import af varer og tjenester
Import af varer
Import af tjenester
250,8
159,2
91,6
5,8
5,3
6,8
2,4
1,9
3,2
0,3
-0,6
1,7
1,9
3,0
0,2
3,7
3,9
3,3
Forsyning i alt
785,1
3,2
1,5
0,3
1,1
1,3
Eksport af varer og tjenester
Eksport af varer
Eksport af tjenester
288,0
183,9
104,1
5,8
5,0
6,9
1,4
1,1
1,9
1,1
0,1
2,8
0,9
0,4
1,7
4,1
4,5
3,5
Privatforbrug
Husholdningernes forbrugsudgifter
Køb af køretøjer
Andre varer
Tjenester i alt inkl. turisme
Tjenester i alt
Turistindtægter (-)
Turistudgifter (+)
NPISH forbrugsudgifter2
257,3
249,5
8,7
105,1
135,7
136,1
-10,3
9,8
7,8
2,4
2,5
2,3
2,0
2,8
2,5
3,4
6,8
1,8
2,1
2,1
4,6
1,6
2,3
2,1
2,6
4,7
1,5
0,1
0,0
3,8
-0,9
0,5
0,5
0,4
-0,8
0,6
-0,1
-0,1
-3,2
-1,0
0,7
0,9
-5,9
4,2
0,0
1,5
1,5
0,7
2,3
0,9
0,6
2,5
1,3
1,0
Offentlige forbrugsudgifter
134,7
-0,4
-0,2
0,8
-0,7
-1,1
Bruttoinvesteringer
Faste bruttoinvesteringer
Boliger
Andet byggeri og anlæg
Maskiner, transportmidler mv.
Intellektuelle rettigheder
Lagerforøgelser mv.3
Lagerforøgelser3
Nettoansk. af værdigenstande3
105,1
110,6
23,5
25,2
33,9
28,0
-5,5
-6,3
0,8
3,1
5,6
6,3
2,0
11,5
1,3
-0,4
-0,4
0,0
3,0
4,7
11,0
3,3
3,6
2,1
-0,3
-0,3
0,0
-1,0
0,3
2,4
-1,3
0,4
-0,1
-0,3
-0,3
0,0
4,4
1,2
-2,7
1,0
5,5
0,0
0,6
0,6
0,0
-0,8
1,4
0,1
-1,0
3,8
1,8
-0,4
-0,4
0,0
Endelig indenlandsk anvendelse
497,1
1,8
1,6
0,0
0,7
0,3
785,1
3,3
1,5
0,4
0,7
1,7
Samlede præsterede timer i alt (mio.)
1 028
0,8
1,6
0,6
0,0
0,1
Beskæftigelse5 i alt (1.000 personer)
2 902
1,7
1,7
0,4
0,4
0,4
Endelig anvendelse i
alt4
1 Vækst i forhold
til tilsvarende periode året før.
husholdninger.
3 Bidrag til BNP-væksten.
4 Sæsonkorrigeret realvækst i endelig anvendelse i alt kan afvige fra forsyning i alt pga. indirekte sæsonkorrektion – se mere
om metode og resultater i notatet Det sæsonkorrigerede BNP.
5 Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv.
Kilde: www.statistikbanken.dk/nkn1.
2 Nonprofit-institutioner rettet mod
Søtransport viser fremgang i fjerde kvartal
Eksporten steg 4,1 pct., mens importen voksede 3,7 pct. i fjerde kvartal. Vækstrater
af denne størrelsesorden gjaldt for udenrigshandel med både varer og tjenester. For
eksporten af tjenester er væksten især drevet af søtransport. Sammen med bunk-
ring bidrager søtransport ligeledes til stigningen i importen. For året 2016 steg
importen med 2,4 pct. og eksporten med 1,4 pct. Også her voksede såvel varer som
tjenester.
Handel, transport og finansielle brancher driver fremgang i værditilvækst
Det er fortrinsvist brancherne handel og transport mv. samt finansiering og forsikring, der bidrager positivt til værditilvæksten, og i mindre grad forsyningsvirksomhed. Særligt fremgangen i transportbranchen skal ses i lyset af en stor stigning inden
for søtransport. Samtidig er der små negative bidrag fra landbrug, information og
kommunikation samt erhvervsservice. Industrien viser en flad udvikling i fjerde
kvartal i modsætning til Industrien produktion og omsætning på grund af
behandlingen af organisatoriske ændringer i medicinalindustrien. Se mere under
særlige forhold ved denne offentliggørelse.
Beskæftigelsen fortsætter stærk trend
Beskæftigelsen steg med 12.300 personer. Det svarer til 0,4 pct., og dermed fortsætter beskæftigelsen sin flotte fremgang. Beskæftigelsen er dermed steget med
47.900 personer i 2016, og er siden første kvartal 2015 hvert kvartal steget med
mere end 10.000. De præsterede timer steg med 0,1 pct. i fjerde kvartal. Denne
udvikling trækkes ned af offentlig forvaltning og service, der dog er behæftet med
særlig usikkerhed. Se mere under Særlige forhold ved denne offentliggørelse. For
året 2016 steg de præsterede timer samlet med 1,6 pct.
Særlige forhold ved denne offentliggørelse
Første offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2016
Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2016. I
forhold til den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab er BNPvæksten i tredje kvartal 2016 revideret op med 0,3 procentpoint, mens den er revideret ned i første kvartal med 0,1 procentpoint. Revisionerne skyldes – ud over nye
oplysninger for 2016 vedrørende udenrigshandlen, offentlig forvaltning og service
samt byggeri – også behandlingen af organisatoriske ændringer i medicinalindustri. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2016. De nye
tal kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt
føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2014.
Den seneste offentliggørelse af Kvartalsvist nationalregnskab var i Nyt fra Danmarks Statistik 2017:545 fra 22. december. Læs mere om revisioner i BNP-væksten
i notatet Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab.
Beskæftigelse, præsterede timer og løn
Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på kvartalsvækstrater fra en foreløbig intern version af Arbejdstidsregnskabet. Opgørelsen af de
præsterede timer fordeles over året med forholdet mellem betalte og præsterede
timer. Da denne fordeling ikke er tilgængelig for 2016 endnu, benyttes fordelingen
fra de år, hvor påskens placering ligner det aktuelle år mest. For både 2008 og
2013, hvor påsken ligger i første kvartal som i 2016, gælder det dog, at begge år har
været ramt af arbejdsmarkedskonflikter i det offentlige, hvorfor de præsterede
timers kvartalsfordeling er behæftet med særlig usikkerhed for offentlig forvaltning
og service.
Aktivitet i finansielle brancher
Regnskabsoplysninger for finansielle brancher er kun tilgængelige i fuldt omfang
for første halvår af 2016. Derfor er især bruttoværditilvæksten i andet halvår påvirket af større usikkerhed end normalt.
Offentligt forbrug
Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. For kvartalerne i 2016 er der endnu ikke indar-
bejdet mængdeindikatorer for offentligt forbrug. Realvæksten i det offentlige forbrug er derfor baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling. For tredje kvartal er det offentlige varekøb revideret ned. Dette påvirker
ikke værditilvæksten i offentlig forvaltning og service, da forbrug i produktion
indgår som en af omkostningskomponenterne i produktionsværdien. Revisionen
påvirker til gengæld den offentlige forbrugsudgift, der i tredje kvartal er revideret
fra en stigning på 1,4 pct. til et fald på 0,7 pct.
Industriens produktionsværdi
Opgørelsen af udviklingen i industriens produktion er baseret på statistikkerne for
industriens salg og lagre. For lagrenes vedkommende er de baseret på Industriens
og engroshandlens lagre, statistikbanken.dk/LAG6. Omsætningen i industrien er
for fjerde kvartal beregnet på grundlag af udviklingen i en foreløbig intern version
af Industriens salg, statistikbanken.dk/OMS5. I Nyt fra Danmarks Statistik
2017:47 ses en stor stigning i industriproduktionen for fjerde kvartal efter et markant dyk i tredje kvartal. Dette er en konsekvens af organisatoriske ændringer og er
i nationalregnskabets begrebsapparat ikke et udtryk for tilbagegang i produktionen.
I tidligere offentliggørelser er faldet forsøgt neutraliseret, men i denne beregning er
en mere præcis bogføring af omsætning og lagerbevægelser indarbejdet. Det medfører, at produktion i industrien er revideret op i tredje kvartal, mens der omvendt
ikke, som i industriens produktion og omsætning, ses den samme stigning i fjerde
kvartal på grund af basiseffekter.
Firmaernes køb og salg
Statistikken over virksomhedernes køb og salg er som følge af reglerne for momsindberetning behæftet med en vis usikkerhed. Dette påvirker opgørelsen af aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv og husholdningernes forbrug af visse tjenesteydelser. Den seneste offentliggørelse af firmaernes køb og salg var i Nyt fra Danmarks Statistik 2017:58.
Byggeri
Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af
aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der
må derfor påregnes nogen usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten.
Udenrigshandel og betalingsbalance
Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af
den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 8. februar i Nyt fra
Danmarks Statistik 2017:51, Betalingsbalancen over for udlandet december 2016.
Mere information: Se mere detaljerede kvartalsvise oplysninger på www.dst.dk/stattabel/1929 i Statistikbanken.
Se en oversigt over planlagte offentliggørelser på www.dst.dk/knr. Se mere om konjunkturindikatorer og de
nyeste nøgletal på www.dst.dk/konjunkturdata.
Kilder og metoder: Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik,
der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede.
Læs mere i statistikdokumentationen. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder på
www.dst.dk/knr.
Næste offentliggørelse: Kvartalsvist nationalregnskab 4. kvt 2016, revideret udkommer 31. marts 2017.
Henvendelse: Rasmus Rold Sørensen, tlf. 39 17 30 64, rrs@dst.dk
Carmela Moreno, tlf. 39 17 30 63, cam@dst.dk
Bahar Dudus, tlf. 39 17 36 57, bdu@dst.dk
Daniel F. Gustafsson, tlf. 39 17 36 58, dfg@dst.dk
Søren Havn Gjedsted, tlf. 39 17 33 28, shg@dst.dk