Tal om uddannelse - Region Hovedstaden
Juni 2013 Baselinestudie, Projekt Viden i Udvikling Udarbejdet af DAMVAD For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD info@damvad.com damvad.com Copyright 2013 2 BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM Indholdsfortegnelse 1 Executive Summary 5 2 Indledning og tværgående sammenfatning 7 2.1 Baselinestudie 7 2.2 Analytisk sammenfatning 7 2.2.1 Forskel på, hvordan de studerende planlægger deres studieforløb 8 2.2.2 Studiejob, praktisk/praksisorienteret forløb og projektsamarbejde er (fra)valg 8 2.2.3 Studerende har svært ved at beskrive faglige kompetencer, men tiltro til sig selv 8 2.2.4 De studerende og virksomhederne har svært ved at identificere hinanden 9 2.2.5 Virksomhederne er strategiske i deres engagement og samarbejdsvilje 9 3 4 5 2.3 Hvordan kan Viden i Udvikling skabe værdi? 10 2.4 Læsevejledning 11 Udvikling af karrierebevidsthedsbegrebet 13 3.1 Hvad forstås ved karrierebevidsthed? 13 3.2 Operationalisering af karrierebevidsthed 14 3.3 Måling af de studerendes karrierebevidsthed 15 3.4 Kvantitativ måling af karrierebevidsthed 15 3.5 Kvalitativ måling af karrierebevidsthed 15 3.6 Deltagerevalueringer 16 Interventionsgrupper, virksomheder og udbudte aktiviteter 17 4.1 De 15 uddannelser i interventionsgruppen 17 4.2 De studerende er i overvejende grad kvinder i 20’erne 18 4.2.1 I gennemsnit er tre ud af fire kandidater i arbejde inden for de første 19 mdr. 20 4.3 Eksternt samarbejde og studiejob 21 4.4 Mindre og mellemstore virksomheder i Region Hovedstaden 21 4.5 Milepæle for de udbudte aktiviteter i VIU 23 Baseline på eksisterende karriereaktiviteter og kommunikation 24 5.1 Baseline på nuværende karrierevejledning og aktiviteter rettet mod virksomheder 24 5.1.1 Udbuddet af kompetenceafklarende og andre karrierefremmende aktiviteter 24 5.1.2 Nuværende udbud af virksomhedsrettede aktiviteter 25 Basis for at styrke videndeling og orientering 27 5.2.1 Behov for en mere reflekteret orientering i projektgruppen 27 Kommunikationsstrategi er udmøntet i tre kommunikationsplaner 27 5.3.1 Cases vil blive brugt til markedsføring og intern videndeling 27 5.3.2 Projektlederne holder deres ”bagland” orienteret 28 Hvor karrierebevidste er de medvirkende bachelorstuderende i dag? 29 6.1 9 % af de medvirkende bachelorstuderende har et relevant studiejob 29 6.2 Uddannelse er både fordybelse og middel til at nå andre mål 30 5.2 5.3 6 BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM 3 7 6.3 Bevidsthed om valg 31 6.4 De studerende ved ikke endnu, hvordan faglige kompetencer fra studiet kan bruges 33 6.5 28 % kan beskrive deres faglige kompetencer 35 6.6 26 % af de studerende ved, hvordan de kan anvende deres netværk 36 6.7 Begrænset indsigt i relevante jobs på nuværende tidspunkt i studiet 37 6.8 76 % vurderer, at de er gode til at finde løsninger på et problem 38 6.9 Flest vil arbejde i store private virksomheder 39 6.10 Kendskab til arbejdsmarkedet scorer lavest 40 6.11 Få forskelle mellem studieretninger 41 Hvor karrierebevidste er de medvirkende kandidatstuderende i dag? 43 7.1 Vurdering af de kandidatstuderendes karrierebevidsthed 43 7.1.1 Faglig interesse motiverer uddannelsesvalg og det videre studieliv 43 7.1.2 Studerendes krisebevidsthed har indflydelse på deres handlinger 43 Mangel på studiejob og høje krav fra virksomheder/organisationer 44 7.2.1 Svært at beskrive sine kompetencer og udvikle sit netværk 44 7.2.2 Begrænset kendskab til jobmarked 45 7.2 8 Hvor interesserede er de adspurgte virksomheder i at samarbejde med de studerende? 46 8.1 Virksomhedernes kompetencebehov og interesse i at samarbejde 46 8.1.1 Den erfarne specialist er eftertragtet, men svær at opdrive 46 8.1.2 Virksomhedernes lave kendskab og risikovillighed begrænser ansøgerfeltet 47 8.1.3 De studerendes ”salgs”-evner varierer 47 8.1.4 Virksomhederne er strategiske i deres engagement 47 8.1.5 Få virksomheder deltager i arrangementer, mens flere har projektsamarbejder 48 8.1.6 Universiteterne må ikke overse de mindre virksomheder 48 Virksomhedernes kendskab til de studerendes værditilførsel varierer 49 8.2 9 Metode og data 51 9.1 Monitorering 51 9.2 Selvevaluering 51 9.3 Spørgeskemaundersøgelse: Spor 1 51 9.3.1 Bortfaldsanalyse 52 9.3.2 De tekniske specifikationer om indekskonstruktionen 53 Kvalitative interviews med studenter- og virksomhedspanel: Spor 2 53 9.4.1 Fokusgruppeinterviews med studerende 53 9.4.2 Kvalitative interviews med 30 virksomheder 54 9.4 4 10 Litteraturliste 55 11 Bilag 56 BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM 1 Executive Summary The baseline study measures career-awareness However, for other undergraduate students the among Danish undergraduate students from Co- choice is not as straightforward because it means penhagen University and Technical University of downgrading study time and curricular activities Denmark are today. The report furthermore con- when taking on a student job or company project. tains an analysis of the different kinds of skills and qualifications Danish SMEs are looking for when The lack of relevant student jobs is also a chal- hiring new employees, student assistants and/or lenge. The students find it difficult to get a student trainees and when engaging in projects with stu- job, as the students are only "attractive" for em- dents. ployers in a relatively limited period at the beginning of their graduate training. The baseline study is based on a survey among 299 undergraduate students from seven selected study programs on Copenhagen University and Technical University of Denmark, 30 interviews with SMEs from the Capital Region of Denmark and a range of focus group interviews conducted with graduate students from the two universities. The main results of the baseline study are: Difficulties describing academic skills The baseline study shows that both undergraduate and graduate students find it difficult to verbalize their academic knowledge and skills as well as picture the types of tasks and job functions, they are able to perform in a study job or full-time job later on. On the other hand, the students have faith in themselves. The goal of studying The baseline shows that undergraduate students The interviewed companies explain that some stu- both perceive their studies as an end in itself and dents perform well in the application or job inter- as a means to achieve other goals, while graduate view and are able to “sell themselves”, while other students primarily see it as an end in itself. This students seem insecure and do not know how to means that the undergraduate students' academic describe their academic and personal skills. interest and desire to achieve a recognized job, a good salary or to make a difference for other people, etc. have influenced their choice of education. Identifying one another It is clear to both students and companies what the benefits and values of working together are be- Prioritizing practical experience cause they are able to achieve some collective Both undergraduate and graduate students are results and a closer tie. aware that the link between academic knowledge and relevant practical experience is of high priority The challenge however is the limited knowledge of among employers – and may lead to a full-time job each other's knowledge, skills and potentials. The faster. A majority of the undergraduate students is existing platforms where the two parties can meet hence considering applying for a relevant student job, an internship or engaging in a project with a are not sufficiently developed or comprehensive enough. Questions such as; “which study pro- company during their undergraduate studies. grams educate relevant students?” or “where can I find work after graduation?" are examples of how little students and companies know of each other. BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM 5 There is great potential to strengthen the mutual understanding of each other. Companies’ strategic commitment Companies are highly motivated to engage in student projects, and the majority of the interviewed companies are already engaged in different projects or study assignments. Some companies have deliberately chosen not to engage in single or isolated events or activities as for instance student exhibitions, since they do not feel that their efforts by engaging equal the results. Companies are thus strategic in their commitment and carefully select the types of activities or partnerships they feel create the greatest value for the company. The companies believe that a closer link to and cooperation with students over an extended period of half a year or more will provide them with the best knowledge of which values and results students can help them to achieve. 6 BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM 2 Indledning og tværgående sammenfatning Projekt Viden i Udvikling bygger på et tæt samar- taget udgangspunkt i i denne rapport. Baselinestu- bejde mellem Københavns Universitet (KU) og diet består af følgende evalueringselementer: Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Et centralt formål er at styrke de studerendes karrierebe- vidsthed, hvilket gerne skal udmønte sig i et fald i dimittendledighed og tidligt frafald. Midlerne til en derende, beskæftigelse, virksomhedsprofil mv. styrket karrierebevidsthed er dels en række kon- Baseline på eksisterende karriere- og vejledningstilbud ud fra projektgruppens selvevalue- krete vejledningsaktiviteter, dels facilitering og udvikling af samarbejde mellem virksomheder og Baseline på studieadministrative data om stu- ringer studerende. Baseline (førmåling) på bachelorstuderendes karrierebevidsthed, kvantitativ tilgang (Spor 1) Baseline (førmåling) på kandidatstuderendes Projektet er samtidig et metodeudviklingsprojekt, karrierebevidsthed, studenterpanel og kvalita- som skal generere viden om, hvordan karriereaf- tiv tilgang (Spor 2) klarende og -fremmende aktiviteter virker, og hvad Baseline (førmåling) på virksomhedernes vur- effekterne af disse indsatser er. Projektet skal dering af dimittendernes kompetencer og sa- dermed også bidrage til en vidensgenerering og marbejdsinteresse, virksomhedspanel og kvali- ændret arbejdsform, når det kommer til karrierevej- tativ tilgang (Spor 3) ledning og samarbejde med virksomheder. 2.2 Analytisk sammenfatning Målgruppen for projektet er tredelt: Hvor karrierebevidste er de studerende i dag, og Bachelor- og kandidatstuderende på hvilken måde er de studerende karrierebevid- Regionens mindre og mellemstore virksomhe- ste? Disse spørgsmål besvar vi i dette Baseline- der (MMV) studie, hvor vi har målt karrierebevidstheden KU og DTU, både snævert i forhold til studie- blandt hele interventionsgruppen, som består af administration og vejledning samt bredt i for- bachelor- og kandidatstuderende fra udvalgte ud- hold til uddannelser og ledelse dannelser. De to førstnævnte målgrupper involveres direkte i Baselinestudiet indeholder samtidig en vurdering form af tilbud om at medvirke i de forskellige karrie- af, hvilke kompetencer virksomhederne efterspør- re- og samarbejdsrelaterede aktiviteter. Den tredje ger af medarbejdere eller studentermedhjælpere i målgruppe, KU og DTU, skal gennem dette projekt dag, samt deres interesse for at (videre)udvikle metodeudvikle samt opnå en større viden om ef- samarbejdet med studerende og universiteterne fekterne af deres karriereindsatser og hvilke karrie- fremadrettet. refremmende initiativer, der virker bedst. Den analytiske sammenfatning baserer sig på ud2.1 Baselinestudie sagn fra de medvirkende bachelor- og kandidatstuderende samt virksomheder, og den er dermed Formålet med baselinestudiet er beskrevet i Viden ikke nødvendigvis et repræsentativt udtryk for alle i Udviklings evalueringsmodel, som DAMVAD har studerendes holdninger eller vurderinger af egen karrierebevidsthed. BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM 7 Derudover bør det understreges, at de bachelorstuderende først har påbegyndt deres studium i 2.2.2 Studiejob, praktisk/praksisorienteret forløb og projektsamarbejde er (fra)valg efteråret 2012, hvorfor de forventeligt ikke vil være Både bachelor- og kandidatstuderende er meget karrierebevidste på alle de dimensioner, vi måler bevidste om, at koblingen mellem faglig viden og begrebet på. Det samme er tilfældet for de kandi- relevant praksiserfaring er højt prioriteret blandt datstuderende. Jf. kapitel 2 er analysemodellen arbejdsgivere, og at det i mange tilfælde kan lette udviklet på baggrund af en række parametre, og vejen til det første job. Et flertal af de bachelorstu- målingen forventes gentaget som en effektmåling derende har derfor også tænkt sig at søge et rele- ved projektafslutning i 2015. Alt dette bør holdes vant studiejob, lave projektsamarbejde eller tage i for øje, når man læser baselinestudiets resultater. praktik/praksisorienteret forløb i løbet enten deres bachelor- eller kandidatuddannelse. For andre ba- 2.2.1 Forskel på, hvordan de studerende planlægger deres studieforløb Analysen viser, at de bachelorstuderende både opfatter deres uddannelse som et mål i sig selv og som et middel til at opnå et andet mål, mens de kandidatstuderende primært ser det som et mål i sig selv. Det vil sige, at de bachelorstuderendes chelorstuderende er valget dog ikke så ligetil, fordi tilvalget af disse ikke-curriculære aktiviteter samtidig er et fravalg eller nedprioritering af tid på studiet og de curriculære aktiviteter. Med andre ord er studiejob, praktik/praksisorienteret forløb og projektsamarbejde bevidste til- og fravalg, hvor de studerende prioriterer deres tid og ressourcer. faglige interesse og ønske om at opnå et anerkendt job, en god løn eller at gøre en forskel for andre mennesker m.v. har haft betydning for deres uddannelsesvalg. Manglen på relevante studiejobs er tilmed en udfordring, der gælder på tværs af bachelor- og kandidatstuderende, samt på tværs af uddannelser og fakulteter. De studerende har svært ved at finde et De bachelorstuderende ved i overvejende grad, studiejob, og samtidig er de studerende kun ”at- hvorfor de valgte at læse deres bacheloruddannel- traktive” for arbejdsgiverne i en relativt begrænset se, og de er bevidste om muligheden for at sammensætte deres uddannelse af både fag og ikkecurriculære aktiviteter såsom studiejob og projekt- periode i begyndelsen af deres kandidatuddannelse, idet dem, der er tæt på at afslutte studiet er mindre attraktive for arbejdsgiverne. samarbejde. Et flertal af de bachelorstuderende har endnu ikke taget stilling til, hvordan de ønsker 2.2.3 Studerende har svært ved at beskrive at sammensætte deres nuværende bachelorud- faglige kompetencer, men tiltro til sig dannelse eller et eventuelt kandidatforløb. selv Baselinestudiet viser, at både bachelor- og kandi- For de kandidatstuderende er situationen anderle- datstuderende har svært at sætte ord på deres des. De overvejer nøje sammensætningen af de- faglige viden og kompetencer, og at de mangler res uddannelse, men nogle studerende er udfor- overblik over, hvilke typer af opgaver og jobfunkti- dret af manglende valgmuligheder og fleksibilitet, oner, de er i stand til at varetage i et studiejob eller hvilket begrænser deres handlefrihed. i senere fuldtidsarbejde. Det er forventeligt, at bachelorstuderende endnu har svært ved at sætte ord på deres faglige kompetencer, fordi de kun er påbegyndt studiet for et halvt år siden, men det er bemærkelsesværdigt, at det også for de kandidat- 8 BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM studerende kan være en udfordring at beskrive Det er dog en svær øvelse for både de studerende anvendeligheden af deres faglige kompetencer fx i og virksomhederne at identificere hinanden – både en ansøgning eller til en samtale. i en ansættelsessammenhæng og i forhold til at indgå et projekt- eller specialesamarbejde. Det Virksomhederne råder derfor universiteterne til at skyldes, at kendskabet til hinandens viden, kompe- klæde deres studerende bedre på til at indgå på en tencer og potentialer er begrænset, og at de eksi- arbejdsplads – dvs. at give dem forretningsforstå- sterende platforme, hvor parterne kan mødes, ikke else, projektledelseskompetencer, en god forståel- er tilstrækkeligt veludviklet eller omfattende nok. se for økonomi og ledelse samt at hjælpe dem til at Spørgsmål fra både virksomheder (”hvilke uddan- bringe deres faglige kompetencer i spil. nelsesprofiler skal jeg ansætte?”) og studerende (”hvor kan jeg søge arbejde efter endt studie?”) er Omvendt har de studerende en stor tiltro til sig selv eksempler på, at begge parter er usikre på, hvor- og føler, at de har et godt indtryk af deres person- dan de rette kontakter og bedste match skabes, og lige kompetencer. Omtrent to ud af tre bachelor- at der er store potentialer for at styrke det gensidi- studerende er enige i, at de er gode til at finde en ge kendskab. løsning på et problem og gode til at opsøge nye opgaver. Samtidig understreger de kandidatstude- Virksomhederne vil dog gerne være med til at styr- rende, at deres personlige kompetencer står klart ke udbuddet af projektsamarbejder bl.a. fordi, at de for dem, når de skal beskrive dem i en jobsam- kompetencer, som de studerende her opnår, netop menhæng. er dem, som virksomhederne selv efterspørger. Virksomhederne har en mere blandet holdning til, hvor gode de studerende er til at ”sælge sig selv” i en ansøgning eller til en samtale. Det er meget 2.2.5 Virksomhederne er strategiske i deres engagement og samarbejdsvilje Virksomhederne er meget motiverede for at indgå i personafhængigt – nogle ansøgere brænder igen- samarbejder, og de fleste af de interviewede virk- nem med det samme og ”har deres personlighed somheder er allerede engageret i samarbejder med sig”, som virksomhederne beskriver det. Mod- med de studerende; enten gennem projektopgaver sat virker andre studerende usikre og har svært ved at formidle, hvordan deres kompetencer kan bringes i spil både i en jobansøgning og til en jobsamtale. eller generelt studiearbejde. Omvendt har nogle virksomheder bevidst fravalgt at engagere sig i enkeltstående arrangementer eller aktiviteter – dels fordi deres kendskab til universiteternes virksomhedsrettede tilbud generelt er ret begrænset, 2.2.4 De studerende og virksomhederne har svært ved at identificere hinanden og dels fordi de ikke føler, at deres indsats ved at engagere sig står mål med udbyttet. For både studerende og virksomheder står det klart, hvad udbyttet og værdien er af at arbejde Virksomhederne er således strategiske i deres en- sammen i forbindelse med et studiejob, prak- gagement og udvælger nøje de typer af aktiviteter tik/praksisorienteret forløb eller via et projektsam- eller samarbejder, der skaber den største værdi for arbejde. Samtidig vurderer begge parter, at der virksomheden. Hvilket skal ses i lyset af, at de kan opnås en fælles læring og udvikling ved at mindre og mellemstore virksomheder løbende af- knytte tættere bånd. vejer, hvor deres ressourcer kan anvendes mest hensigtsmæssigt. BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM 9 Det der ifølge virksomhederne giver det bedste De studerende mener, at markedsføringen af akti- indblik i de studerendes værditilførsel er et tættere viteterne bør være meget konkret, så de studeren- samarbejde over en længerevarende periode på et de kan se værdien i at deltage, og at det er klart, halvt år eller mere. På den måde får begge parter hvad udbyttet er ved at deltage. opbygget et godt kendskab til hinandens kompetencer og potentialer, og de studerende kan derfor For virksomhederne kan værdien og udbyttet af i højere grad målrette deres arbejde og opgaver i projektet være et bedre indblik i, hvordan de stude- retning forretningsområder. rende kan tilføre værdi og helt konkret lette rekrut- Samarbejdet kan både være i form af prak- af virksomhedens tering af nye studerende og medarbejdere. Samti- tik/praksisorienteret forløb eller projektsamarbej- dig kan projektet være med til at skabe synlighed der. om MMV’erne på universiteterne og sikre en bedre brobygning mellem virksomheder og forskningsin- 2.3 Hvordan kan Viden i Udvikling skabe stitutioner, hvilket letter vidensoverførslen til virk- værdi? somhederne. På tværs af baselinestudiets resultater tegner der Aktiviteter, der formår at skabe værdi for både sig et relativt klart billede af, hvor VIU’s projektakti- studerende og virksomheder, må dog siges at viteter vil komme til at skabe den største værdi, og være de mest udbytterige, og det er i figuren illu- hvor de studerendes og virksomhedernes behov streret som to cirklers overlap. Både studerende og forventninger overlapper. Det er forsøgt illustre- og virksomheder giver udtryk for, at studiejobs og ret i FIGUR 2.1 nedenfor. De to cirkler symbolise- praktik/praksisorienteret forløb samt projektarbejde rer værdi for henholdsvis de studerende og virk- kan skabe stor værdi for begge parter, fordi de er somhederne. relevante vidensressourcer for hinanden. De studerende får udvidet deres teoretiske fagprofil med På baggrund af både de bachelor- og kandidatstu- praksiserfaring og får viden om, hvordan de om- derendes besvarelser står det klart, at projektet kan skabe værdi for de studerende ved at styrke sætter deres faglige viden i en jobfunktion og kon- deres kobling til erhvervslivet. Dels ved at synlig- gang til den nyeste faglige og forskningsmæssige gøre, hvilken rolle og funktion de studerende kan viden fra de studerende, som de kan bruge i (vide- påtage sig, og hvordan de herigennem kan bringe re)udviklingen af deres produkter og services. deres faglige kompetencer i spil – og dels ved at Begge parter kan være med til at inspirere og mo- give de studerende et bedre indblik i virksomhe- tivere hinanden i idéudvekslingen og løsningsud- dernes forventninger og behov fra kommende arbejdelsen i projektet eller det daglige arbejde. medarbejdere/ studentermedhjælpere. Derudover vil det være værdifuldt for de studerende at få styrket deres evner til at formidle deres faglige viden og kompetencer i eventuelle CVskrivnings eller andre former for formidlingsorienterede aktiviteter i Viden i Udvikling. 10 BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM krete opgaver. Virksomhederne får omvendt ad- Derudover kan der være en gensidig værdi i at kandidatstuderende i studenterpanelet på Spor 2. forstærke virksomhedernes muligheder for at blive engageret direkte eller indirekte i undervisningen – Dernæst følger en gennemgang af interventions- eksempelvis i form af udlevering af en virksom- grupperne, målgruppen blandt virksomheder og en hedscase. Ved at arbejde med en case får de stu- oversigt af de udbudte aktiviteter – samt en base- derende lettere ved at se koblingen mellem den line på udbuddet af eksisterende karrierevejleden- teoretiske platform i undervisningen og de prakti- de og -fremmende aktiviteter. Kapitlerne 5-7 præ- ske anvendelsesmuligheder. Samtidig får virksom- senterer resultater af den gennemførte survey hederne relevant respons på en given problemstil- blandt bachelorstuderende, samt holdninger og ling eller konkrete løsnings- eller udviklingsforslag vurderinger fra de kandidatstuderende og de del- fra de studerende. tagende virksomheder. 2.4 Rapporten afsluttes med en gennemgang af meto- Læsevejledning de og dataindsamling. Baselinestudiet indledes med en kort introduktion til den teori, der ligger til grund for definitionen af karrierebevidsthed, og som er anvendt til at udvikle dels et karrierebevidsthedsindeks, der benyttes til at gennemføre en baseline af de bachelorstuderendes karrierebevidsthed på Spor 1, og dels en interviewguide til at måle samme fænomen blandt FIGUR 2.1 Projektets potentialer for værdiskabelse for studerende og virksomheder Virksomheder Studerende Kobling til erhvervsliv og kendskab til virksomhedernes forventninger Formidling af faglige kompetencer Adgang til hinandens viden Inspiration og ídéudveksling i samarbejdet Indsigt og respons Rekruttering Brobygning til forskning og lettere vidensoverførsel Kilde: Egen fremstilling, DAMVAD, februar 2013 BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM 11 Baseline-rapportens struktur er således: Kapitel 2: Det teoretiske udgangspunkt Kapitel 3: Interventionsgrupper og udbudte aktiviteter Kapitel 4: Baseline på eksisterende karrierevejledningsaktiviteter og kommunikationsind- satsen Kapitel 5: Hvor karrierebevidste er de medvir- kende bachelorstuderende i dag? Kapitel 6: Hvor karrierebevidste er de medvir- kende kandidatstuderende? Kapitel 7: Hvor interesseret er de adspurgte virksomheder i at samarbejde med de stude- 12 rende? Kapitel 8: Metode og data Kapitel 9: Litteraturliste Kapitel 10: Bilag BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM 3 Udvikling af karrierebevidsthedsbegrebet ”Hurtig færdig eller helt færdig?” er et spørgsmål, 3.1 Hvad forstås ved karrierebevidsthed? som mange studerende i dag forsøger at finde svar på. Skal man anerkende de stigende krav til At være karrierebevidst handler i høj grad om at dobbeltkvalificering i form af CV-opbyggende akti- kunne træffe de rette valg på egne vegne – ikke viteter som studiejob og praktik/praksisorienteret kun at være handlekraftig, men også at have de forløb – eller er det vigtigere at færdiggøre sin ud- rette forudsætninger for at kunne træffe disse valg. dannelse til tiden og måske med et højere karak- Det handler både om at have en indsigt i egne tergennemsnit? kompetencer, men også hvordan disse kompetencer kan bringes i spil i en arbejds- og karriere- Rapporten ”Det frie valg eller det frie fald? - overgangen fra studium til job”1 mæssig sammenhæng. fra maj 2010 tegner et billede af et delt studielandskab, hvor navnlig de Overordnet set definerer Projekt Viden i Udvikling i samfundsfaglige studerende i høj grad prioriterer denne sammenhæng karrierebevidsthed som 1) praksis- og erhvervserfaring som en del af deres forudsætninger i form af viden og færdigheder, der uddannelse, mens navnlig naturvidenskabelige giver 2) handlekompetence ift. at kunne træffe et studerende oftere fastholder et fokus på selve ud- karrierevalg2. dannelsen. Også inden for de overordnede fagområder kan man finde store variationer ift. inddragel- VIU har taget udgangspunkt i Bill Laws DOTS- se af virksomheder og eksternt samarbejde. Det model3 i udviklingen af et karrierebevidsthedsin- ses fx på uddannelser, der traditionelt er meget deks. På dansk hedder teorien BOMS og består af anvendelses- og praksisorienterede ift. traditionelt følgende niveauer: mere forskningsrettede uddannelser. For VIU’s interventionsgruppe kan man forestille sig disse Beslutningskompetencer (decision learning) forskelle mellem DTU- og KU-uddannelser, og mel- Overgangsfærdigheder (transition learning) lem beslægtede uddannelser som fx Naturres- Muligheds-bevidsthed (opportunity awareness) sourcer og Biokemi. Selvindsigt (self awareness) Vi forventer derfor, at der er forskel på, hvorledes Beslutningskompetencer dækker over de stude- de studerende planlægger deres studieforløb mht. rendes færdigheder til at kunne integrere deres fag, kurser og projektsamarbejder, altså de curri- kendskab om dem selv med deres kendskab til culære aktiviteter, men især også hvor meget vær- deres muligheder og herudfra træffe en operationel di beslutning. og vægt, de studerende tillægger ikke- curriculære aktiviteter i form af studiejob og praktik/praksisorienteret forløb. Overgangsfærdigheder forstås som de studerendes evne til at kunne forudse og bearbejde konsekvenserne af en beslutning og til at kunne tackle usikkerhed. 1 AC, 2010 2 3 (Højdal, 2004:6) (Law & Watts, 2003) BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM 13 Mulighedsbevidsthed handler om, hvorvidt de studerende forstår, hvilke muligheder de har i forhold til egne forudsætninger og kendskab til kon- FIGUR 3.1 krete job- og uddannelsesmuligheder. Operationalisering af karrierebevidsthed Niveau Endelig er de studerendes selvindsigt og deres Selvindsigt kendskab til dem selv og deres personlige kompetencer i en uddannelses- eller erhvervsmæssig sammenhæng4. BOMS-modellen har den styrke, at den både fokuserer indad på den studerende selv og vedkommendes bevidsthed og personlighed, og samtidig også er vendt udad mod omverdenen og den studerendes kendskab til arbejdsmarked og erhvervs- Karrieretema/dimension Karrieremæssig selvopfattelse Formidling af egne kompetencer Netværkskompetencer Mulighedsbevidsthed Kendskab til arbejdsmarked og arbejdsgivers forventninger og kobling til værdiskabelse i virksomheden Beslutningskompetence/ overgangsfærdigheder Planlægning af uddannelsesforløb Planlægning, målsætning og omsætning af viden om omgivelser og jobmuligheder Handlekraft og tro på egen formåen liv. På den måde har det i definitionen af karrierebevidsthed været muligt at tage højde for, at de Kilde: DAMVAD, egen fremstilling, marts 2013 studerendes valg forbundet med overgangen fra studie til arbejdsmarked hviler på forskellige prio- I projektets definition af i karrierebevidsthed måler riteter og forudsætninger. Hvor nogle studerende, niveauet selvindsigt mere specifikt de studerendes som nævnt, fokuserer meget på at styrke de curri- forståelse af, hvordan de kan anvende deres fagli- culære aktiviteter på studiet og ønsker at gennem- ge og personlige kompetencer i en arbejdsmæssig føre uddannelsen hurtigt, er andre studerende og- sammenhæng, deres evner til at sælge sig selv i så meget fokuserede på at tilføje erhvervs- og en ansøgning/CV og til en jobsamtale, og deres praksiserfaring til deres uddannelsesprofil. viden om, hvordan de kan gøre brug af deres netværk til at f.eks. at finde et studiejob. 3.2 Operationalisering af karrierebevidsthed De studerendes mulighedsbevidsthed er dels de- De fire niveauer i BOMS-modellen er dels blevet res kendskab til, hvilke jobtyper og arbejdsopgaver operationaliseret på baggrund af Bill Law og A. G. de ville kunne bestride i f.eks. offentlige og private Watts teori samt gennem et tæt samarbejde med virksomheder/organisationer, og dernæst de stu- projektledelsen fra Viden i Udvikling. I denne ope- derendes viden om, hvilke kompetencer arbejdsgi- rationaliseringsproces er de fire BOMS-niveauer verne tillægger værdi ved ansættelse af en nyud- blevet underbygget med en række karrieretema- dannet kandidat. er/dimensioner, der er med til at uddybe begrebet karrierebevidsthed. Temaerne fremgår af figuren Vi har valgt at slå niveauerne beslutningskompe- nedenfor. tence og overgangsfærdigheder sammen, fordi de i denne sammenhæng overordnet set vil måle det samme. De to niveauer måler dels, hvor bevidste de studerende har været i deres planlægning af 4 14 (Law & Watts, 2003:1-4; Kjærgaard & Nielsen, 2011:6-17) BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM deres bachelor- og kandidatstudieforløb, samt de- res overvejelser om at søge studiejob, prak- række spørgsmål i et spørgeskema. Deres samle- tik/praksisorienteret forløb eller indgå i projektsam- de score – altså summen af den måde de har ratet arbejde med virksomheder som en del af deres sig selv på spørgsmålene – viser, hvor karrierebe- uddannelse. Fokus lægges dermed på de stude- vidste de studerende er. rendes evne til at omsætte viden om fag-faglighed, personlige kompetencer og arbejdsmarkedet i en Indekstilgangen er valgt, fordi det er en stærk evi- bevidst og målrettet planlægning af deres studium. densbaseret tilgang, der gør det muligt at måle de tilsyneladende effekter af indsatsen i projektet. Me- 3.3 Måling af de studerendes karrierebe- toden er hensigtsmæssig, fordi der er en relativt vidsthed stor bruttogruppe af bachelorstuderende på Spor 1, der tilbydes de samme aktiviteter i samme tids- I Baselinestudiet måles karrierebevidsthed blandt periode, og med den hensigt, at aktiviteterne ople- interventionsgruppen – altså blandt de studerende, ves som et progressivt forløb. som tilbydes at medvirke i de udbudte aktiviteter på Spor 1 og Spor 2. For hvert karrierete- Rent metodisk er der konstrueret et indeks – i det- ma/dimension har vi udviklet 3-5 spørgsmål, der te tilfælde et spørgeskema, hvor de bachelorstude- ud fra forskellige vinkler giver svar på eksempelvis rende på en skala fra 1-7 er blevet bedt om at vur- de studerendes netværkskompetencer. Spørgsmå- dere, hvor enige eller uenige de er i en række ud- lene er samlet set med til at give et indtryk af, hvor sagn. Spørgeskemaet var delt op i temaerne, der karrierebevidste de udvalgte studerende er i dag, fremgår af FIGUR 3.1 ovenfor. Tilsammen udgør og spørgsmålene fremgår af tabellen bagerst i alle spørgsmålene et karrierebevidstheds-indeks, Baselinestudiets bilag. der således måler hvor karrierebevidste de studerende er. Jo højere de studerende har scoret via Når projekt Viden i Udvikling er afsluttet i 2015 deres spørgsmål, desto mere karrierebevidste er gennemføres der en tilsvarende måling af de stu- de. Mere herom i Metode og data, kapitel 7. derendes karrierebevidsthed for at se, om deltagelsen i en eller flere aktiviteter har styrket deres 3.5 Kvalitativ måling af karrierebevidsthed karrierebevidsthed. Der er valgt en kvalitativ tilgang til at måle karrieMålingen af de studerendes karrierebevidsthed rebevidsthed blandt de kandidatstuderende, der gennemføres med brug af to forskellige metoder, udgør interventionsgruppen på Spor 2. Interventi- hhv. en kvalitativ og en kvantitativ metode. onsgruppen er kun på 255 kandidatstuderende, hvorfor det er mere usikkert at benytte en kvantita- 3.4 Kvantitativ måling af karrierebevidsthed tiv metode, som forudsætter en større datagruppe. Der er anvendt en kvantitativ tilgang til at måle kar- I den kvalitative måling i Spor 2 kobles svar fra de rierebevidsthed blandt de bachelorstuderende, der kandidatstuderende med virksomhedsbesvarelser- udgør interventionsgruppen på Spor 1. Der er ud- ne for at få svar på, hvordan man kan skabe et viklet et såkaldt karrierebevidsthedsindeks, der bedre og mere udbytterigt samarbejde mellem dis- bygger på karrieretemaerne/dimensionerne, hvor se to aktører. Det er mest hensigtsmæssigt at be- de studerende bliver bedt om at rate sig selv på en nytte den samme dataindsamlingsmetode, fordi BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM 15 det gør det lettere at sammenholde svar og udarbejde relevante anbefalinger til projektgruppen på baggrund heraf. Der er således gennemført kvalitative telefoninterview med 30 udvalgte virksomheder samt tre fokusgruppeinterview med kandidatstuderende, hvor interviewguiden har været struktureret efter de samme overordnede karrieretemaer/dimensioner, som i Spor 1-survey’en. 3.6 Deltagerevalueringer Efter hver gennemført aktivitet/arrangement i projektet rettet mod såvel studerende og virksomheder udsendes et kort evalueringsskema, hvor deltagerne vil blive bedt om at vurdere deres læringsudbytte og tilfredshed med forløbet. Deltagerevalueringerne bygger på de studerende og virksomhedernes vurdering af den oplevede effekt af deres deltagelse i de karrierevejledende og -fremmende aktiviteter. Gennem deltagerevalueringerne opnår projektgruppen ligeledes et indblik i, hvilke aktiviteter, deltagerne mener, har givet det største udbytte og dermed rykket mest ved deres bevidsthed. Deltagernes vurdering af styrker og svagheder er relevant input til en videreudvikling eller fokusering af KU og DTU’s fremadrettede karriereindsats. Deltagerevalueringerne supplerer den kvantitative og kvalitative karrieremåling med viden om, hvordan de enkelte aktiviteter er med til at understøtte de studerendes og virksomhedernes ønsker om at samarbejde fremadrettet. 16 BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM 4 Interventionsgrupper, virksomheder og udbudte aktiviteter I dette kapitel konstrueres en baseline ud fra stu- På Spor 1 er der udvalgt tre uddannelser fra SCI- dieadministrative data, og samtidig følger der en ENCE og to fra Det Samfundsvidenskabelige Fa- beskrivelse af, hvem den ønskede målgruppe for kultet på KU, samt to uddannelser fra DTU. Inter- et styrket samarbejde med erhvervslivet kunne ventionsgruppen på Spor 1 er næsten tre gange så være. Baselinen giver dels en beskrivelse af inter- stor som for Spor 2, hvor der er udvalgt fire ud- ventionsgruppen (altså de udvalgte studerende og dannelser fra Det Humanistiske Fakultet og fire virksomheder), dels et overblik over de planlagte uddannelser fra SCIENCE. Udvælgelsen af stude- aktiviteter og milepæle på de to spor. rende fra forskellige universiteter og fakulteter vil gøre det muligt at undersøge, hvorvidt og hvorle- 4.1 De 15 uddannelser i interventionsgrup- des forskellige traditioner for curriculære og ikke- pen curriculære aktiviteter har betydning for de studerendes karrierebevidsthed. Af FIGUR 4.1 nedenfor fremgår det, hvilke uddannelser, der er udvalgt som interventionsgruppe, og Derudover er målgruppen for Spor 2 også de stu- hvor mange optagne studerende der er på de ud- derende på DTU, der vælger at indgå i et projekt- valgte uddannelser pr. 01.10.2012. samarbejde med en virksomhed, hvor kontakten er udsprunget af det nyetablerede DTU-Innovatorium. FIGUR 4.1 Der er således ikke udvalgt en konkret interventi- Oversigt over uddannelser i interventionsgruppen Spor 1 KU, SCIENCE KU, SAMF DTU Uddannelse KU, HUM KU, SCIENCE onsgruppe i form af bestemte uddannelser, men man forventer, at især kandidatstuderende vil kun- Biokemi 115 ne få glæde af de nye virksomhedskontakter gen- Biologi-Bioteknologi 71 nem DTU-Innovatorium. Naturressourcer 77 Antropologi 100 Sociologi, Biokemi og Antropologi er de tre største Sociologi 120 årgange i interventionsgruppen på Spor 1 med et Kemi og Teknologi 60 optag på 100 studerende eller flere. Omvendt er Matematik og Teknologi 62 de mindste årgange på Spor 2 Kinastudier, Natur- 605 forvaltning og Skovbrugsvidenskab med færre end I alt Spor 2 Optagne Uddannelse Optagne 20 optagne på hver uddannelse. Litteraturvidenskab 33 Visuel Kultur 30 Disse 15 uddannelser er udvalgt, fordi der på disse Kinastudier 10 uddannelser er potentiale for udvikling og samar- Tværkulturelle studier 34 Biologi 74 Biokemi 43 Naturforvaltning 12 Skovbrugsvidenskab 19 I alt Kilde: VIU, oversigt over interventionsgrupper 255 bejde og dermed for at skabe den største værdi for de studerende. Styrken ved valget af disse uddannelser er, at der er en god spredning på både meget snævre uddannelser og mere brede uddannelser. På den måde er det muligt at måle, om karrierevejledningsindsatsen har en større effekt på nogle bestemte uddannelser end på andre, og hvor det således er mest hensigtsmæssigt at sætte en indsats ind fremadrettet. BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM 17 Udfordringen er naturligvis, at nogle uddannelser har et meget lavt optag såsom fx Naturforvaltning, Skovbrugsvidenskab og Kinastudier, hvorfor vurderingen af de studerendes karrierebevidsthed baserer sig på en lille gruppe. Det svækker validiteten af resultaterne. 4.2 De studerende er i overvejende grad kvinder i 20’erne De studieadministrative data viser, at der er en overvægt at kvindelige studerende på alle de udvalgte uddannelser med undtagelse af de to DTUuddannelser og kandidatuddannelsen på Biokemi. Forskellen er størst på uddannelserne; Visuel Kultur, Naturforvaltning og Tværkulturelle Studier, hvor gennemsnitligt 14 % af de studerende er mænd, mens omtrent 86 % er kvinder. Ved optag på de udvalgte bacheloruddannelser er de studerendes middelalder mellem 20,1 til 22,7 år, mens den ved optag på kandidatuddannelserne er mellem 24,9 til 27,6 år. Igen skal der tages forbehold for, at nogle uddannelser har et lille optag, hvorfor middelværdien er mere påvirkelig. 18 BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM FIGUR 4.2 Interventionsgruppen fordelt på universitet, uddannelse, procentfordeling på køn og alder Spor 1 Spor 2 Uni. Uddannelse KU Antropologi KU Sociologi KU Biokemi KU Biologi-bioteknologi KU Naturressourcer DTU Kemi og teknologi DTU Matematik og teknologi KU Biokemi KU Biologi KU Naturforvaltning KU Skovbrugsvidenskab KU Tværkulturelle studier KU Visuel kultur KU Kinastudier KU Litteraturvidenskab Fordeling køn 22 % (M) 78 % (K) 30 % (M) 70 % (K) 41 % (M) 59 % (K) 30 % (M) 70 % (K) 38 % (M) 62 % (K) 63 % (M) 37 % (K) 66 % (M) 34 % (K) 62 % (M) 38 % (K) 43 % (M) 57 % (K) 17 % (M) 83 % (K) 47 % (M) 53 % (K) 18 % (M) 82 % (K) 7 % (M) 93 % (K) 40 % (M) 60 % (K) 30 % (M) 70 % (K) Alder, median 21,6 21,6 20,3 20,8 22,7 20,1 20,3 25,0 25,1 25,1 25,6 27,6 24,9 26,5 25,0 Kilde: BA- og KA-kohorter udleveret af VIU-projektgruppen, februar 2013 Note: Under kolonnen ”Fordeling” betyder: M=mand og K=kvinder BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM 19 Beskæftigelsesstatistikken viser, at 85 % af de ny4.2.1 I gennemsnit er tre ud af fire kandidater i uddannede naturvidenskabelige kandidater fra KU arbejde inden for de første 19 mdr. var i arbejde inden for de første 19 mdr. efter dimission, mens det tilsvarende var 74 % af de hu- I FIGUR 4.3 neden for har vi samlet de nyeste be- manistiske kandidater fra KU. DTU havde på deres skæftigelsestal fra FIVU fra 2010 for udvalgte ud- naturvidenskabelige uddannelser en beskæftigel- dannelser på Spor 2, samt den overordnede be- sesgrad på 64 %, hvilket var den laveste blandt skæftigelse for HUM og SCIENCE på seks danske alle de naturvidenskabelige kandidater i figuren. universiteter. Tallene dækker over, hvor mange Tallene viser således, at beskæftigelsesgraden for kandidater der er i arbejde inden for de første 19 KU-kandidater lå meget gennemsnitligt sammen- mdr. efter, at de er dimitteret. holdt med de andre universiteter, mens beskæfti- FIGUR 4.3 Nyuddannede i beskæftigelse inden for de første 19 mdr., fordelt på universiteter og uddannelse (2010) KU, HUM DTU KU, SCIENCE og LIFE Uddannelse Biologi KU 84 % (B) DTU - 16 % (Ø) AU RUC SDU 83 % (B) 68 % (B) 77 % (B) 17 % (Ø) 32% (Ø) 23% (Ø) AAU - Biokemi - - - - - - Naturforvaltning - - - - - - Skovbrugs- 81 % (B) - - - - - videnskab 19 % (Ø) Naturviden- 85 % (B) - 89 % (B) 72 % (B) 83 % (B) 79 % (B) skab, i alt 15 % (Ø) 11 % (Ø) 28 % (Ø) 17 % (Ø) 21 % (Ø) Naturviden- - - - - - 58 % (B) - - - - - - - - - - 64 % (B) 36 % (Ø) skab, i alt Litteraturviden- 58 % (B) skab 42 % (Ø) Visuel Kultur - Kinastudier - Tværkulturelle - - - - - - Humaniora 74 % (B) - 80 % (B) 72 % (B) 74 % (B) 72 % (B) i alt 26 % (Ø) 20 % (Ø) 28 % (Ø) 26 % (Ø) 28 % (Ø) - 42 % (Ø) - studier Kilde: www.fivu.dk/uddannelse-og-institutioner (21.02.2013). Der findes ingen statistik for uddannelserne; Visuel Kultur og Tværkulturelle Studier, da uddannelserne er så nye, at der endnu ikke er dimitteret studerende. Vedr. Biokemi, Naturforvaltning, og Kinastudier er den årlige kandidatproduktion 10 eller derunder, hvorfor statistikken ikke offentliggøres Note: I tabellen er B=Beskæftiget (beskæftigede, under uddannelse eller udvandret) og Ø=øvrige (ledige og uden for arbejdsmarkedet). Beskæftigelsestallene for Kinastudier og Naturforvaltning baserer sig på færre end 10 dimittender. *Humaniora og Naturvidenskab dækker over alle uddannelser og ikke kun de uddannelser, der er udvalgt til projekt VIU 20 BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM gelsesgraden var noget lavere på DTU i 2010. del af arbejdsstyrken. En fremskrivning fra 2012 viser således, at andelen forventes af stige fra 14,7 4.3 Eksternt samarbejde og studiejob % i 2010 til 22,7 % i 2024. Den forventede stigning gælder alle brancher, men den højeste stigning Baseline på antallet af projektsamarbejder på DTU forventes dog at være inden for sundhed og offent- fremgår af figuren nedenfor. lig administration (Region Hovedstaden et. al, 2012). FIGUR 4.4 Baseline på projektsamarbejder med virksomheder, Et andet interessant mål i denne sammenhæng er samt udbudte studiejobs bruttoværditilvæksten – som udtrykker den produk- DTU Samarbejder/ studiejobs Procent/ antal Afgangsprojekter (diploming) 42 % Bachelorprojekter 31 % Kandidatspecialer 47 % Studiejob i DTU-Jobbank 60-70 stk (gennemsnitligt 6 mdr. før Studiejob i KU-Jobbank ten. Bygge- og anlægsbranchen kan forvente den største bruttoværditilvækst fra 2010 til 2024 på 37 % for hele Østdanmark. Væksten skyldes forventningen om øget produktivitet, men også øget bestrukturinvesteringer, staten har foretaget. Der- 826 stk (gennemsnitligt 6 mdr. før næst kommer forventninger om en kraftig udvikling i bruttoværdtilvæksten inden for privat og offentlig projektstart) Biologi og Eksterne projekter/specialer ved at højne beskæftigelsen og/eller produktivite- skæftigelse, som bl.a. kommer fra de store infra- projektstart) KU tionsværdi, som virksomhederne har skabt enten service i Region Hovedstaden, som forventes at 45 % stige med henholdsvis 23 % og 13 % til en samlet biokemi værdi af 87 mia. kr. Selvom der i Østdanmark for- Humaniora Opgørelse udarbejdes e 2014 ventes et samlet fald på 13 % i fremstillingserhver- Kilde: Opgørelse tilsendt af VIU-projektgruppen, 19.02.2013 vene, vil andre brancher, som bl.a. medicinalindustrien, finansiering og forsikring, rådgivning, tele- Oversigten viser, at hhv. 42 % af afgangsprojekter kommunikation og it- og informationstjeneste ople- for diplomingeniører og 47 % af kandidatspecialer- ve vækst i bruttoværditilvæksten (Region Hoved- ne på DTU gennemføres i samarbejde med en staden et. al, 2012). virksomhed. Der findes ikke en opgørelse over det præcise antal projektsamarbejder på KU, hvorfor Det understøttes af en analyse lavet af Vækstfo- det ikke muligt at lave en tilsvarende opgørelse. rum i Region Hovedstaden, som viser erhvervs- DTU udbyder 60-70 studiejobs i deres Jobbank specialiseringer – forstået som branchens speciali- sammenholdt med 826 studiejobs i Jobbanken på seringsgrad målt i forhold til landsgennemsnittet. KU. Regionen. Analysen viser, at styrkepositioner i København By er finans, TV/film/forlag og telekom, 4.4 Mindre og mellemstore virksomheder i mens det er transport, finans og byggeri i Køben- Region Hovedstaden havns omegn Vest og medicinal, rådgivning og it i Københavns omegn Nord (Væktsforum, 2011). Region Hovedstaden er kendetegnet ved at være den region, hvor højtuddannede udgør den største BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM 21 Region Hovedstadens målsætning for de kom- målgruppe ift. at styrke det fremadrettede samar- mende år er generelt set at styrke sammenhæn- bejde med studerende og deres deltagelse i VIU’s gen mellem de mindre og mellemstore virksomhe- virksomhedsrettede arrangementer. der (MMV) og kommunerne med forskning og udvikling. Det skal blandt andet ske gennem et styrket samarbejde mellem MMV’erne/kommunerne og studerende på universiteterne og gennem ansættelsen af akademisk arbejdskraft i virksomhederne. Derfor er målgruppen for Spor 2 i Viden i Udviklings ligeledes Region Hovedstadens MMV’er, og disse potentielle aftagervirksomheder inviteres til at deltage i et projektsamarbejde med studerende, bidrage med oplæg, studiejobs og konkrete problemstillinger, der kan løses i samarbejde med studerende. Virksomhederne/kommunerne udvælges, så de i videst muligt omfang forventes at være potentielle aftagere af dimittender fra de i projektet udvalgte uddannelser på Spor 2. MMV’erne repræsenterer brancher, der traditionelt aftager humanistiske studerende eller dimittender såsom kommunikationsog konsulentvirksomheder, forlag og undervisning/ forskningsorienterede virksomheder. Derudover vil virksomhederne/kommunerne også repræsentere mere specialiserede natur- og tekniske virksomheder, som forsker og udvikler inden for bestemte fagområder, og som typisk aftager dimittender fra disse uddannelsesretninger. Flere af de virksomheder/kommuner, som VIU vil tage kontakt til over de kommende måneder, har tidligere været i kontakt med enten KU eller DTU, men vurderingen er, at kun et fåtal kender til universiteternes forskellige virksomhedsrettede arrangementer og aktiviteter. En del af de kontaktede virksomheder/kommuner har fx studentermedhjælpere og/eller praktikanter ansat i dag, men har ikke erfaring med at samarbejde med studerende i projekter, specialer eller lignende. Med andre ord forventer projektet, at der er potentialer i denne 22 BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM 4.5 Milepæle for de udbudte aktiviteter i VIU FIGUR 4.5 neden for viser milepælsplanen for VIU og hvornår, de enkelte projektaktiviteter og arrangementer forventes afholdt. FIGUR 4.5 Milepæle for de udbudte aktiviteter i Viden i Udvikling Milepæle Viden i Udvikling, opdateret marts 2013 E 2012 Rammeaktiviteter Kick-starts-konference Organisation etableret Undersøgelsesdesign klar Kommunikationsplan Web-site Intern videndelingsportal Udvikling af karrierebevidsthedsindeks Baselineundersøgelse Spor 1 (koncepter for tidlig erhvervsintro) Delprojekter Kompetenceklarpakker E-afklaring E 2012 Spor 2 (koncepter for værdiskabende samarbejde) AkademikerStudentercenter modning 1 aktivitet Forundersøgelse Indledende metode/konceptudvikling 1 studenteraktivitet pr. uddannelse / Certificering E 2013 1 studenteraktivitet pr. uddannelse Pilottest på bachelorstuderende F 2014 + 1 aktivitet på tværs af uddannelserne (Science) 1 studenteraktivitet pr. uddannelse E 2014 + 1 aktivitet på tværs af uddannelserne (Science) Midtvejsevaluering Midtvejskonference 1 studenteraktivitet pr. uddannelse F 2013 F 2015 Status Projektafslutning + 1 aktivitet på tværs af uddannelserne (Science) 1 studenteraktivitet pr. uddannelse Konceptbeskrivelse Slut evaluering Slutkonference Afrapportering Pilottest på kandidatstuderende 3 aktiviteter Igangsættelse af DTU Innovatorium Plan for virksomhedsbesøg og -kommunikation Kontaktaktiviteter mhp. udvikling af koncept for MMV-samarbejde 2 aktiviteter Håndtering af 25 MMVprojekter Tilbud til interventionsgruppe 3 aktiviteter Tilbud til interventionsgruppe 2 aktiviteter Håndtering af 40 MMVprojekter Evaluering af center 3 aktiviteter Oplæg til koncept for MMV-samarbejde Kilde: Milepæle Viden i Udvikling, opdateret marts 2013 BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM 23 5 Baseline på eksisterende karriereaktiviteter og kommunikation I dette kapitel etableres baseline på karriereaktivi- bud rettet mod bachelorstuderende på de delta- teter på KU og DTU, der i dag er rettet mod de ud- gende uddannelser, før Viden i Udvikling er iværk- valgte interventionsgrupper. Denne baseline byg- sat. ger på selvevalueringer udfyldt af projektgruppen for Viden i Udvikling (VIU) og styregruppemed- I oversigten i FIGUR 5.1 nedenfor er aktiviteterne lemmer samt følgende kommunikationsplaner: inddelt i målgrupper dvs. studerende og virksomheder og henholdsvis aktivitetstype, projektgruppe Kommunikationsplan for rekruttering og fast- og fakultet. Ud fra hver aktivitetstype er det angi- holdelse (målrettet studerende og virksomhe- vet, hvor ofte aktiviteten er tilbudt til interventions- der) gruppen. Kommunikationsplan for forandring og goodwillskabelse (målrettet interne og eksterne ambassadører og ressourcepersoner) Kommunikationsplan for ekstern kommunikation 5.1.1 Udbuddet af kompetenceafklarende og andre karrierefremmende aktiviteter KU’s Alumnesekretariats ordinære aktiviteter er rettet mod alle KU’s studerende, dog primært kandidatstuderende. Som det fremgår af figuren fore- Samtidig beskrives varetagelsen af den interne og eksterne kommunikation af projektet. 5.1 kommer kompetenceafklaringsaktiviteter, som fx workshops om CV-skrivning og kompetenceafklaring som en del af KU’s ca. to årlige karrieremes- Baseline på nuværende karrierevejled- ser. Kompetenceafklaring er på samme måde et ning og aktiviteter rettet mod virksomhe- stående tilbud til Spor 1-studerende i forbindelse der med studie- og karrierevejledningen på KU og DTU, mens det kun sjældent eller aldrig finder sted Vi har bedt projektgruppen vurdere omfanget af karriereaktiviteter rettet mod interventionsgruppen før igangsættelse af Viden i Udvikling. Hensigten er at etablere et overblik over karriereorienterede tilbud til interventionsgruppen. Baggrunden for baselinen er projektansøgningens afsæt i, at man med en tidlig og tæt karrierevejledningsindsats kan påvirke frafald og karrierebevidsthed hos bachelorstuderende samt, at man ved systematisk afprøvning af forskellige nye koncepter for samarbejde kan udvikle samarbejde mellem universitet og MMV. Med udgangspunkt i projektgruppens tilbagemeldinger har vi udarbejdet en oversigt over niveauet for karrierevejledningstilbud rettet mod interventionsgrupperne på KU og DTU. Projektgruppen er konkret blevet bedt om at vurdere niveauet for til- 24 BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM som skræddersyet aktivitet til interventionsgruppen i regi af de involverede projektaktører. Samme mønster gælder, hvad angår udbuddet af aktiviteter med fokus på at styrke de studerendes viden om arbejdsmarkedet. På KU SCIENCE har virksomhedsbesøg og oplæg været indlagt i studieintroduktionen eller som en del af førsteårsundervisningen. Det samme har været gældende på DTU, hvor kurset ’Ingeniørarbejde’ har introduceret bachelorstuderende til arbejdsmarkedet. KU’s Alumnesekretariat har desuden årligt ca. 200 kandidatstuderende i mentorforløb (fortrinsvis hos større virksomheder). Aktiviteter, der skal styrke de studerendes evne til at omsætte deres viden og kompetencer til handling fx CV-skrivningskurser og projektledelse, udbydes sjældent – dog med undtagelse af SCI- ENCE, der udbyder workshoppen ’Studieplanlæg- Den nuværende kontakt mellem studerende og ning’ til alle bachelorstuderende. virksomheder sker ofte gennem undervisere, jobbanker, VIP eller studieledere med henblik på at Redskabskurser og aktiviteter med fokus på etablere forsknings- og projektsamarbejder, mens idéudvikling og innovation tilbydes ligger som et det på både KU og DTU er via jobbankerne, at kursustilbud eller et ekstra-curriculært tilbud fra studiejobs og praktikopslag formidles. andre aktører på universiteterne og er ikke en del af fokus for projektet. 5.1.2 Nuværende udbud af virksomhedsrettede aktiviteter På både DTU og KU tilbydes virksomheder ofte at deltage i karrieremesser og mentorordninger, hvor virksomhederne møder de studerende og har mulighed for at lære dem lidt bedre at kende. På begge uddannelsesinstitutioner udbydes disse aktiviteter af alumneforeninger og studenternetværk. Samarbejdet er ikke rette særligt mod MMV. Hvad angår indlejring i virksomheder i form af cases, projektsamarbejde og praktik/praksis- orienteret forløb, er det på DTU obligatorisk for 5. semesterstuderende på diplomingeniøruddannelsen, mens ca. halvdelen af alle diplom- og civilingeniører skriver afgangsprojekt i samarbejde med en virksomhed. Heller ikke her er det særligt MMV, der inddrages. Baseline viser, at ca. 45 pct. af projekter/specialer på biologi og biokemi er skrevet i samarbejde med en virksomhed/kommune. På de udvalgte humanistiske studieretninger er der ikke nogen systematisk opgørelse. Det samlede billede af de nuværende karriereaktiviteter er således lidt broget – hvor nogle aktører udbyder flere aktiviteter end andre, men hvor indsatsen sjældent er skræddersyet uddannelserne, indlagt tidligt i forløbet og sjældent formidler kontakt systematisk med MMV. BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM 25 FIGUR 5.1 Oversigt over projektparternes eksisterende udbud af karriereaktiviteter Aktivitetstype Projektgruppe Ofte Indimellem Sjældent Studerende: Kompetenceafklaring (workshops, samtaler KU SCIENCE mv.) KU SAMF KU Alumnesekr. X X X DTU Viden om arbejdsmarkedet X KU SCIENCE X KU SAMF X KU Alumnesekr. X DTU X Evnen til at omsætte (fx præsentationstek- KU SCIENCE X nik, formidling, CV-skrivning, studieplanlæg- KU SAMF ning, ”sælge gode idé” KU Alumnesekr. X X DTU X Redskabskurser (budgetplanlægning, Jura KU SCIENCE X for iværksættere, PowerPoint-præsentation, KU SAMF X Excel, Linkedin, projektledelse mv.) KU Alumnesekr. X DTU X Innovation, idéudvikling (fra idé til projekt, KU SCIENCE X studiejob, iværksætteri) KU SAMF X KU Alumnesekr. X DTU X Virksomheder: Karrieremesser, branchedage, besøgsord- KU SCIENCE ninger, oplæg (gruppe eller meget hurtig en- KU SAMF til-en-kontakt) KU Alumnesekr. X DTU X Mentorordning, jobshadowing (en-til-en- kontakt af lidt mere dybdegående karakter) X X KU SCIENCE X KU SAMF X KU Alumnesekr. X DTU X Uddannelsesindlejring (cases, eksternt pro- KU SCIENCE jekt, praktik/praksis-orienteret forløb) KU SAMF X KU Alumnesekr. X DTU X X Kilde: Selvevalueringer gennemført blandt projektgruppe og styregruppe i projekt Viden i Udvikling, februar 2013 26 BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM 5.2 Basis for at styrke videndeling og orien- Denne læring kan formidles videre internt og eks- tering ternt både løbende i projektperioden, men især via projektets afsluttende evaluering. 5.2.1 Behov for en mere reflekteret orientering i projektgruppen 5.3 Kommunikationsstrategi er udmøntet i tre kommunikationsplaner Den interne projektkommunikation forvaltes primært af den centrale projektleder på VIU, som løbende indkalder VIU-projektlederne til møder og Til at varetage den interne og eksterne kommuni- andre former for projektorienteringer. kation af projektet er der som en del af kommunikationsstrategien udarbejdet tre kommunikations- Flere projektledere mener, at der er basis for at planer, som henholdsvis er rettet mod: styrke den faglige videndeling og læring i projektet Studerende og virksomheder i forhold til at udvikle aktiviteterne fremadrettet. Interne og eksterne ambassadører Projektet forvaltes primært decentralt, og det er Eksterne interessenter vigtigt for kompetence- og metodeudviklingen i projektet, at relevant læring og resultater deles mere med hinanden. Til formålet er der etableret en fælles platform for videndeling på KU’s intranet, som også DTUaktørerne har adgang til. Desværre fungerer platformen ikke optimalt og i stedes bruges mailsystemet til skriftlig kommunikation. Til resultatformidlingen er udviklet monitoreringsskemaer og strukturer til indsamling af viden, som skal udnyttes og bruges løbende og ved status. 5.3.1 Cases vil blive brugt til markedsføring og intern videndeling Kommunikationsstrategien målrettet VIU’s målgruppe, altså de studerende og virksomheder, skal være med til at styrke rekruttering af deltagere samt at sikre fastholdelse i aktiviteterne. Derudover har strategien også som mål at brande projektet og skabe goodwill blandt interessenterne. VIU har valgt en case-baseret metode til at markedsføre projektet, og gennem udviklingen af cases – gode historier, der skal motivere flere studerende og virksomheder til at medvirke, forventer Et væsentligt mål for Viden i Udvikling er at indsamle og styrke universiteternes viden om effekterne af karriereindsatsen, herunder hvilke aktiviteter der virker mest hensigtsmæssigt, jf. Evalue- projektet at styrke deltagelsen i de udbudte aktiviteter. Der er oprettet et eksternt web-site, der informerer overordnet om projektet, samt formidler nyheder og cases fra projektet. ringsplanen (15. oktober 2012). Det forudsætter, at projektgruppen fremadrettet orienterer hinanden om erfaringer, læring og den metodiske udvikling. Projektgruppen vil løbende være ansvarlig for at indsamle cases, testimonials og resultater fra deltagende virksomheder og studerende som en del Samtidig er det vigtigt, at projektgruppen får samlet systematisk op på denne mere reflekterende læring, så man går fra at koordinere aktiviteter til også at reflektere mere over værdiskabelsen og effekterne af de enkelte aktiviteter. af projektets milepæle. De indsamlede cases vil, ifølge Kommunikationsstrategien, udgøre projektets info-base, som projektparterne kan trække på, når der skal informeres bredt eller målrettet rekrutteres til aktiviteterne. BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM 27 Info-basen forventes samtidig at være med til at sikre, at den interne viden og metodeudvikling, som også er en del af målet med VIU, understøttes, så erfaring og læring indsamles og deles på tværs af universiteter og fakulteter. 5.3.2 Projektlederne holder deres ”bagland” orienteret Kommunikationsplanen målrettet de interne og eksterne ambassadører skal være med til at sikre, at øverste og nærmeste forankrende ledelse er orienteret om projektet og projektets potentiale som middel til at opfylde universiteternes overordnede strategiske mål. Samtidig skal ledelsen inddrages i den forankrende kommunikation f.eks. som udtalelser i forbindelse med artikler, debatindlæg mv. Som udgangspunkt varetages den rekrutterende kommunikation samt den interne forankringskommunikation af projektdeltagerne. De er derfor hver især ansvarlige for at holde deres ”bagland” orienteret om projektfremdriften. ”Baglandet” består af studieledere på de udvalgte uddannelser, samt ledere og medarbejdere i de lokale karrierevejledning/centre. Derudover informerer KU’s SAMF- og SCIENCE-karrierevejledning/centre ligeledes prodekan, studiechef og undervisere på uddannelserne, mens DTU’s Karrierecenter også orienterer universitetets direktion. Der er således forskel fakulteter og universiteter imellem, hvilke personer der holdes orienteret i organisationen. På DTU ønsker man i efteråret at styrke videndelingen af projektet ved også at videreformidle viden og resultater til en bredere gruppe af studieledere, hvor uddannelserne ikke indgår i VIU. 28 BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM 6 Hvor karrierebevidste er de medvirkende bachelorstuderende i dag? I dette kapitel gennemgår vi resultaterne af base- Til gengæld er der en større andel, der deltager i line-målingen blandt bachelorstuderende (Spor 1). frivilligt arbejde i og uden for studiet. 9 % af de Grundlaget for baselinemålingen er en spørge- studerende på de studieretninger, der medvirker i skemaundersøgelse blandt studerende, der påbe- undersøgelsen, har på nuværende tidspunkt et gyndte deres uddannelse i sommeren 2012. Un- studierelevant arbejde. Resultatet fremgår af FI- dersøgelsen blev gennemført i december 2012 – GUR 6.1. februar 2013 og omfatter et repræsentativt udsnit af studerende på en række udvalgte studieretninger på KU og DTU5. Kapitlet tegner indledningsvist et portræt af de studerende i forhold til omfanget af studierelevante FIGUR 6.1 Har du på nuværende tidspunkt et studierelevant job? (Et job, hvor du kan bruge din faglige viden eller måde at arbejde på (fx analyse, strukturering, matematiske eller formidlingsmæssige kompetencer)? jobs, deltagelse i frivilligt arbejde, deltagelse i aktiviteter og arrangementer som CV-skrivning, kompetenceworkshop m.m. Dernæst gennemgås svarene på de enkelte spørgsmål i spørgeskemaet, herunder de studerendes mål med uddannelsen, evnen til at sætte ord på viden og kvalifikationer samt kendskabet til arbejdsmarkedet. Afslutningsvis præsenteres de bachelorstuderendes score på de forskellige dimensioner af karriebevidsthed, der blev præsenteret i kapitel 3. Kilde: Viden i Udvikling survey 2013, DAMVAD 6.1 9 % af de medvirkende bachelorstude- Note: N= 299 rende har et relevant studiejob Overordnet set viser undersøgelsen, at det kun er en mindre andel af denne gruppe studerende, der har studierelevant arbejde eller deltager i aktiviteter med på fokus på karrierebevidsthed. Dette er ikke unaturligt taget i betragtning af, at de studerende endnu er i begyndelsen af deres uddannelse. Et studierelevant job behøver i denne forbindelse ikke nødvendigvis at være inden for de studerendes fagområder, men kan også være et udtryk for, at de studerende mener, at de benytter en generel viden og kompetencer fra deres studium. 5 Studieretningerne er sociologi, antropologi, biokemi, biologi og bioteknologi og naturressourcer fra KU og kemi og teknologi og matematik og teknologi fra DTU. BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM 29 FIGUR 5.2 viser, at 28 % af de studerende delta- 12 % af de studerende har på nuværende tids- ger i frivilligt arbejde på deres studie (fx i fagråd, punkt i deres studieforløb deltaget i aktiviteter med festudvalg eller foreninger). et ”karrierefokus”, som f.eks. CV-skrivning, kompetenceworkshops eller sælg-dig-selv-kurser. FIGUR 6.2 Deltager du i frivilligt arbejde på dit studie (fx i fagråd, festudvalg eller foreninger)? FIGUR 6.4 Har du inden for det sidste år deltaget i aktiviteter eller arrangementer som fx CV-skrivning, kompetenceworkshops, jobsøgning, ’sælg dig selv’kurser, mentorordning etc.? Kilde: Viden i Udvikling survey 2013, DAMVAD Note: N = 299 Samtidig viser undersøgelsen at 29 % af de studerende på de deltagende studieretninger deltager i Kilde: Viden i Udvikling survey 2013, DAMVAD Note: N = 299 frivilligt arbejde uden for studiet, f.eks. lektiehjælp, indsamlinger eller besøgstjeneste. 6.2 FIGUR 6.3 Deltager du i frivilligt arbejde uden for dit studie (fx lektiehjælp, indsamlinger, besøgstjeneste etc.)? Uddannelse er både fordybelse og middel til at nå andre mål I spørgeskemaet har vi bedt de studerende redegøre for målene med, at de har valgt deres uddannelse. De er således blevet spurgt om, i hvilken grad de ser uddannelsen som et mål i sig selv 29% Ja (f.eks. faglig fordybelse og ny viden) og i hvilken grad de ser uddannelsen som et middel til andre mål (f.eks. at skabe en karriere, blive ansat i en Ne j 71% virksomhed, gøre en forskel for andre). Resultaterne fremgår af FIGUR 6.5. 0% 20% 40% 60% 80% Kilde: Viden i Udvikling survey 2013, DAMVAD Note: N = 299 30 BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM 100% Svarene i spørgeskemaundersøgelsen er afgivet på er et middel til at opnå andre mål. Sociologistude- en skala fra 1 -7, hvor 1 er meget uenig og 7 er meget rende er dog mindre tilbøjelige end andre stude- enig. Skalaen er balanceret med 4 som midtpunkt. rende til, at se deres uddannelse som et middel til Når vi i det følgende afrapporterer svarene, formidler at opnå et mål. vi andelen, der har benyttet svarmulighederne 5, 6 og 7. I afrapporteringen beskrives dette som, at de har 6.3 Bevidsthed om valg erklæret sig overvejende eller meget enige i de udsagn, der er opstillet De studerende er også blevet spurgt til, i hvilken grad de har planlagt deres studieforløb. Overord- Figur 5.5 viser, at for størstedelen af de studeren- net set kan man sige, at de fleste studerende har de er der tale om både-og. 67 % angiver, at de i et relativt klart billede af, hvorfor de er startet på overvejende enige eller meget enige i, at uddan- deres uddannelse. Endvidere har omtrent halvde- nelsen for dem er et mål i sig selv (f.eks. gennem len overblik over deres bacheloruddannelse, men faglig fordybelse). På trods af dette angiver 66 % flertallet er endnu ikke begyndt konkret at plan- af de studerende samtidig, at de er overvejende lægge deres uddannelse ift. specialiseringer, valg- enige eller meget enige i at uddannelsen primært fri kurser mv. de vil gennemføre på bachelorud- FIGUR 6.5 Mål med uddannelse Kilde: Viden i Udvikling survey 2013, DAMVAD Note: N=299 BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM 31 dannelsen eller hvilken kandidatuddannelse, de vil de kan tage valgfri moduler/kurser. Omvendt er det tage. en langt mindre andel, der på nuværende tidspunkt har konkretiseret deres planer for studiet. 12 % er Af FIGUR 6.6 fremgår svarfordelingerne for de enige eller overvejende enige i, at de har planlagt studerendes planlægning af uddannelsesforløbet. hvilke valgfri kurser de vil tage på bacheloruddannelsen og 29 % hvilken kandidatuddannelse, de vil 60 % af de studerende er enige eller overvejende tage. 25 % af de studerende planlægger at tage enige i, at de har et klart billede af, hvorfor de på- kurser/moduler, der ligger uden for deres nuvæ- begyndte deres uddannelse. 44 % af de studeren- rende uddannelse. de er overvejende enige eller enige i, at de har overblik over bacheloruddannelsen og ved hvornår FIGUR 6.6 Planlægning af uddannelsesforløb Kilde: Viden i Udvikling survey 2013, DAMVAD Note: N=299 32 BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM 6.4 De studerende ved ikke endnu, hvordan job, projektsamarbejde eller praktik/praksisoriente- faglige kompetencer fra studiet kan bru- ret forløb, eller hvordan de kan bruge deres faglige ges viden fra studiet i denne sammenhæng. Undersøgelsen viser, at langt de fleste studerende Til sammenligning er det 37 %, der er overvejende på nuværende tidspunkt i deres studieforløb ikke ved, hvordan de kompetencer, de erhverver sig på enige eller enige i, at de ved hvordan de kan bruge deres personlige kvalifikationer i et studiejob, pro- studiet, kan omsættes til værdi for en konkret virk- jektsamarbejde eller praktik/praksisorienteret for- somhed. Resultaterne fremgår af FIGUR 6.7. løb. 16 % er overvejende enige eller meget enige i, at På trods af at det er en mindre andel, der har de ved hvad en arbejdsgiver efterspørger i studie- kendskab til, hvordan de kan skabe værdi i en FIGUR 6.7 Overvejelser om studiejob og andre aktiviteter I Kilde: Viden i Udvikling survey 2013, DAMVAD Note: N=294 BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM 33 virksomhed eller en offentlig organisation har et overvejende grad eller høj grad er enige i, at de flertal af de studerende fokus på, at de gerne i lø- ved hvor (brancher, sektorer, konkrete virksomhe- bet af studietiden vil arbejde på at komme tættere der) det kunne være relevant at søge studiejob, på branchen. Som FIGUR 6.8 viser, er 62 % over- lave vejende enige eller enige i, at de vil søge studiejob orienteret forløb. på bacheloruddannelsen, og 67 % at de vil gøre det på kandidatuddannelsen. Til sammenligning er det væsentligt færre studerende, der ved hvilke virksomheder eller brancher, der vil være relevante for dem. 25 % svarer at de i FIGUR 6.8 Overvejelser om studiejob og andre aktiviteter II Kilde: Viden I Udvikling survey 2013, DAMVAD Note: N=297 34 BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM projektsamarbejder eller praktik/praksis- 6.5 28 % kan beskrive deres faglige kompe- 18 % ved hvilke opgaver, de kan udføre i et studie- tencer job, praktik/praksisorienteret forløb eller projektsamarbejde. Undersøgelsen viser også, at flertallet af studerende finder det vanskeligt at sætte ord på den viden og de kvalifikationer, de opnår på studiet, efter 1. semester. 28 % vurderer, at de i overvejende eller høj grad er i stand til at beskrive deres faglige kompetencer i en ansøgning eller CV. Heroverfor er 55 % enige eller overvejende enige i, at de kan beskrive deres personlige kompetencer. FIGUR 6.9 At sætte ord på egen viden og kvalifikationer Kilde: Viden i Udvikling survey 2013, DAMVAD Note: N = 293 BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM 35 6.6 26 % af de studerende ved, hvordan de taget i betragtning af, at de studerende endnu er kan anvende deres netværk tidligt i deres studieforløb. For de fleste studerende i undersøgelsen er det på 39 % er overvejende enige eller meget enige i, at nuværende tidspunkt i deres studieforløb stadig de er gode til at skabe nye faglige relationer og begrænset, hvor stort et netværk, de har, og hvor bekendtskaber. Og 35 % er overvejende enige aktivt de bruger det. Især er der en forskel mellem eller enige i, at de ved hvem der er deres netværk, andelen, der opbygger faglige relationer, og ande- hvis de f.eks. skal søge studiejob. Til sammenlig- len, der anvender relationerne som netværk i for- ning er 26 % overvejende enige eller enige i, at de bindelse med at de søger om studenterjob eller ved hvordan de kan bruge deres netværk til at sø- praktik/praksis-orienteret forløb. Igen gælder det, ge studenterjob eller praktik/praksisorienteret for- at der ikke nødvendigvis er noget unaturligt i dette løb. Resultaterne fremgår af FIGUR 6.10. FIGUR 6.10 Netværk og bekendtskaber Kilde: Viden I Udvikling survey 2013, DAMVAD Note: N = 293 36 BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM 6.7 Begrænset indsigt i relevante jobs på tor. Til sammenligning har 10 % indblik i de jobs, nuværende tidspunkt i studiet der er relevante for dem i den offentlige sektor og 15 % et indblik i jobs i organisationer og NGO’er For de fleste studerende i undersøgelsen gælder som f.eks. Greenpeace, IBIS eller Amnesty Inter- det, at de på nuværende tidspunkt i uddannelses- national. For de studerende fra Naturressourcer forløbet har et begrænset kendskab til arbejdsmar- ligger der ikke en naturlig kandidatuddannelse i kedet for kandidater med den uddannelse, de stu- forlængelse af bacheloruddannelsen. Dette kan derer. gøre spørgsmålet sværere at besvare for denne gruppe af studerende. Som det fremgår af FIGUR 6.11 er 27 % overvejende enige eller enige i at de har et godt indblik i Studerende på antropologi er den gruppe, der vur- hvilke jobs, der er relevante for den i private sek- derer, at de har det dårligste indblik i relevante job FIGUR 6.11 Jobmarked for kandidater med min uddannelse Kilde: Viden i Udvikling survey 2013, DAMVAD Note: N = 292 BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM 37 i både den offentlige og private sektor. Til gengæld er det den gruppe af studerende, der vurderer de 6.8 76 % vurderer, at de er gode til at finde løsninger på et problem har det bedste indblik i relevante typer af jobs i organisationer og NGO’er. Samtidig er sociologi- Undersøgelsen viser, at de fleste studerende i un- studerende den gruppe af studerende, der vurde- dersøgelsen selv på nuværende tidspunkt i deres rer, at de har det bedste indblik i relevante jobs i studieforløb har tiltro deres evner og handlekraft. den offentlige sektor, og studerende fra kemi og teknologi den gruppe, der vurderer at de har det Dette gælder især, når det drejer sig om, hvad man kan kalde generelle eller personlige kompe- bedste indblik i jobs i den private sektor. tencer og i mindre grad om faglige kompetencer. 76 % er overvejende enige eller enige i, at de er gode til at finde en løsning på et problem og 62 % i, at de er gode til at opsøge nye opgaver. 61 % vurderer, at de er gode til at samarbejde med per- FIGUR 6.12 Personlige styrker og handlekraft Kilde: Viden i Udvikling survey 2013, DAMVAD Note: N = 292 38 BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM soner, der har en anden uddannelsesbaggrund end dem selv. 6.9 Flest vil arbejde i store private virksomheder Omvendt er det 30 %, der er overvejende enige Afslutningsvist er de studerende blevet spurgt om eller enige i, at de på nuværende tidspunkt kan deres ønsker til et fremtidigt job. Her er det især de bidrage med deres faglige viden i praktik/praksis- større private virksomheder, der løber med de stu- orienteret forløb eller studiejob. derendes opmærksomhed. 53 % er overvejende enige eller enige i, at de ser sig selv arbejde i en større privat virksomhed. FIGUR 6.13 Ønsker til fremtidigt job Kilde: Viden i Udvikling survey 2013, DAMVAD Note: N = 291 BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM 39 Til sammenligning er der 38 %, der ser sig arbejde Dimensionerne er sammensat ud fra teoretiske i en organisation/NGO, 37 % i en mindre privat overvejelser, der efterfølgende er valideret empi- virksomhed og 24 % i den offentlige sektor. risk gennem en såkaldt faktoranalyse (se boks). Faktoranalyse er en statistisk teknik til at afdække underliggende dimensioner i et kvantitativt datamateriale som f.eks. resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse. Kort fortalt bygger faktoranalyse på den ide, at spørgsmålene i et spørgeskema måler en række underliggende teoretiske dimensioner, og at flere af spørgsmålene derfor kan grupperes sammen i en fælles variabel kaldet et indeks. Fordelen ved faktoranalyse er, at man opnår mere præcise målinger (højere reliabilitet og målingsvaliditet). Rent intuitivt kan det forstås sådan, at det er mere præcist at måle noget med fem spørgsmål i et spørgeskema i stedet for et 6. Endelig er det den mindste andel, 20 %, der ser sig selv som selvstændige. Resultaterne fremgår af FIGUR 6.13. 6.10 Kendskab til arbejdsmarkedet scorer lavest Endelig er svarene på de forskellige spørgsmål samlet i en række fælles mål for karrierebevidsthed, der harmonerer med de forskellige teore- Der er i analysen gennemført en såkaldt ”conformatory factor analysis”, hvor spørgsmålene i spørgeskemaet er formuleret ud fra en række teoretiske ideer og den interne korrelation mellem spørgsmålene efterfølgende er testet empirisk. Den konkrete fremgangsmåde er gennemgået i metodeafsnittet. tiske dimensioner af karrierebevidsthedsbegrebet, der blev gennemgået i kapitel 3. Dimensionerne er en operationalisering af de tre niveauer for karrierebevidsthed: selvindsigt, mulighedsbevidsthed og beslutningskompetence/ overgangsfærdigheder og omfatter: Dimensionerne gør det muligt at se på tværs af Karrieremæssig selvopfattelse (selvindsigt) svarene på de enkelte spørgsmål, og hvordan de ”At sælge sig selv” (selvindsigt) studerende placerer sig i forhold til de temaer, der Netværkskompetencer (selvindsigt) teoretisk blev defineret som interessante i kapitel Kendskab til arbejdsmarked og arbejdsgivers 2. Det er dermed muligt at se, hvor de studerende i forventninger og kobling til værdiskabelse i baselinemålingen har deres stærke og svage si- virksomheden (mulighedsbevidsthed) der. Planlægning af uddannelsesforløb på bacheloruddannelsen (beslutningskompetence/overgangsfærdighed) Planlægning, målsætning og omsætning af viden om omgivelser og jobmuligheder (beslutningskompetence/overgangsfærdighed) Handlekraft og tro på egen formåen (beslutningskompetence/overgangsfærdighed) I bilaget i kapitel 11 er der en oversigt over hvilke spørgsmål fra spørgeskemaet, der indgår i de forskellige dimensioner. 40 BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM 6 For en pædagogisk indføring i indekskonstruktion og faktoranalyse se f.eks. Michael Bang Petersen (2012), ’Indekskonstruktion’ i Lotte Bøgh Andersen et al. (red), Metoder i statskundskab, 2. udgave. Kbh: Hans Reitzel eller Duncan Cramer (2003), Advanced Quantitative Data Analysis, Maidenhead: Open Univeristy Press FIGUR 6.14 neden for viser resultaterne af før- forhold til de dele, der vedrører beslutningskompe- målingen på de dimensioner, der blev defineret tence/overgangsfærdigheder. Særligt når det gæl- teoretisk som underdimensioner af karrierebe- der handlekraft og tro på egen formåen og plan- vidsthed. Målingerne er standardiserede, så de lægning og omsætning i forhold til eksterne forhold placerer sig på en skala fra 0-10, hvor 0 er lavest er de unge stærke. Resultaterne rummer et inte- og 10 er højst. Figuren viser, at de studerende på ressant input i forhold til planlægning af de forskel- de udvalgte studieretninger ligger lavest på kend- lige elementer under Spor 1 og indikerer at fokus skab til arbejdsmarkedet, hvor de i gennemsnit relativt set bør være på at styrke de studerendes scorer 3,4 på 10-punktsskalaen. selvindsigt og mulighedsbevidsthed, fremfor beslutningskompetence/overgangsfærdigheder. Noget højere ligger planlægning af uddannelsesforløb, netværkskompetencer og karrieremæssig 6.11 Få forskelle mellem studieretninger selvopfattelse med en gennemsnitlig værdi på henholdsvis 4,6, 4,7 og 4,9. Herover følger at Generelt set er der ikke forskel mellem hvilken ”sælge sig selv” med en gennemsnitlig værdi på studieretning, de studerende kommer fra, og deres 5,2. Øverst ligger henholdsvis handlekraft og tro på score på de forskellige indeks. To undtagelser er sig selv og planlægning af studiejob og prak- dog kendskab til arbejdsmarkedet og planlægning tik/praksisorienteret forløb på 6,8 og 7,5. af uddannelsesforløb. Oversat i forhold til de tre niveauer af karrierebe- I forhold til kendskab til arbejdsmarkedet er det to vidsthed, der blev gennemgået i kapitel 2, er de studier fra DTU, der ligger højest og lavest. Mate- studerende relativt svagest i forhold til ’muligheds- matik og teknologi ligger lavest med 2,72 i gen- bevidsthed’ og ’selvindsigt’, mens de er stærkest i FIGUR 6.14 Gennemsnitlig score på dimensioner/indeks Kilde: Viden i Udvikling survey 2013, DAMVAD BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM 41 nemsnit og kemi og teknologi ligger højest med 4,31. Imellem ligger de øvrige fag, herunder de to samfundsvidenskabelige fag antropologi og sociologi med henholdsvis 3,30 og 3,59. FIGUR 6.15 Karrieremæssig selvopfattelse Kilde: Viden i Udvikling survey 2013, DAMVAD Med hensyn til planlægning af uddannelse ligger biokemi højest med et gennemsnit på 5,21, mens de to samfundsvidenskabelige fag ligger lavest, antropologi med et gennemsnit på 4,28 og sociologi med et gennemsnit 3,79. FIGUR 6.16 Planlægning af uddannelse Kilde: Viden i Udvikling survey 2013, DAMVAD 42 BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM 7 Hvor karrierebevidste er de medvirkende kandidatstuderende i dag? I dette kapitel ser vi nærmere på, hvor karrierebe- det er deres egen faglige interesse, der skal være vidste de kandidatstuderende er. Vurderingen af drivkraften gennem deres uddannelse. I modsæt- de studerendes karrierebevidsthed beror på en ning til karrierebevidsthedsmålingen blandt bache- kvalitativ fremgangsmåde, hvor de studerende er lorstuderende, giver de medvirkende kandidatstu- blevet bedt om at reflektere over en række derende i højere grad udtryk for, at de har valgt spørgsmål på tre afholdte fokusgruppeinterview. deres uddannelse ud fra faglige interesser og ikke Der er således ikke tale om repræsentative udta- som et middel mod at nå et andet mål. lelser og svar for de udvalgte uddannelser, men personlige refleksioner i forhold til, hvor karriere- De studerende tager i høj grad ansvar for at plan- bevidste de studerende selv mener, at de er. Når lægge deres eget studieforløb og fortæller, at de vi i dette kapitel henviser til de studerende, er det ofte planlægger minimum et halvt år ud i fremtiden. derfor kun de studerende, vi har interviewet, og Det er, ifølge de studerende, også nødvendigt, ikke nødvendigvis holdningen blandt de studeren- fordi universitetets administrative processer og de på uddannelserne som helhed. ansøgningsprocedurer kan være rigide, tidskrævende og uigennemskuelige. 7.1 Vurdering af de kandidatstuderendes karrierebevidsthed Valgfriheden og antallet af valgmuligheder varierer også på tværs af uddannelserne. De studerende I de tre afholdte fokusgruppeinterview deltog kan- fra HUM oplever en stor grad af valgfrihed til selv didatstuderende fra KU fra følgende uddannelser: Biokemi, Litteraturvidenskab, Visuel kultur, Tvær- at planlægge deres uddannelse. Det kræver, at kulturelle studier, Nature Management og Forest med sin planlægning og studiemæssige overvejel- and Nature Management. ser. Det føler nogle af de studerende som en stor den enkelte studerende hele tiden er ”på forkant” opgave og et stort ansvar selv at skulle løfte. Om7.1.1 Faglig interesse motiverer uddannelsesvalg og det videre studieliv vendt oplever de studerende fra SCIENCE ikke den samme grad af fleksibilitet i forhold til at tilret- De medvirkende studerende giver udtryk for, at telægge deres uddannelse efter faglige interesser. deres faglige interesse var baggrunden for deres De studerende fortæller blandt andet, at man kan valg af uddannelse. For dem er studiet et mål i sig blive tvunget til at forlænge sit studium, hvis man selv fremfor et middel til at nå andre mål – som vælger specifikke valgfag efter faglig interesse, eksempelvis at skabe karriere, blive ansat i en an- fordi fagene ikke udbydes hvert semester. erkendt virksomhed og være med til at gøre en forskel for andre mennesker. I deres videre planlægning af studiet fortsætter de studerende med at 7.1.2 Studerendes krisebevidsthed har indflydelse på deres handlinger navigere efter faglig interesse, hvorfor de løbende Generelt er de studerende meget opmærksomme overvejer, hvordan de ønsker at udnytte deres cur- på de jobmæssige konsekvenser, som den nuvæ- riculære og ikke-curriculære muligheder på kandi- rende krise har medført. De studerende tænker datuddannelsen inden for bestemte fagområder. meget over at gøre sig ”attraktive” over for en eventuelt kommende arbejdsgiver, og her er de De studerende understreger dog, at der kan være meget bevidste om fordelene ved at have et stu- behov for at træffe nogle mere ”praktiske” valg un- diejob eller at tage i praktik/praksisorienteret for- dervejs, men generelt er de meget bevidste om, at løb. Herigennem forestiller de sig at opnå praktisk BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM 43 erfaring, et større kendskab til erhvervslivet og anvender deres faglige viden og kompetencer fra jobmuligheder, samt at etablere et netværk og go- studiet. de kontakter til brug fremadrettet. Generelt fortæller de studerende, at udbuddet af Til trods for, at alle de medvirkende studerende fagligt relevante studiejob er begrænset inden for peger på en række forskellige fordele, er der for- deres fagområder. De studerende følger løbende skel på, hvorvidt de har valgt at agere eller handle med på universiteternes interne jobbanker og eks- herpå. De studerende fra SCIENCE forklarer, at terne opslag, og når der endelig kommer et opslag, det er meget udbredt at skrive større studieopga- er der, ifølge de studerende, rigtig mange om bud- ver i samarbejde med virksomheder dels, fordi det det. Samtidig påpeger de, at virksomhederne ofte styrker opgavens praksisrelevans, og dels fordi der har svært ved at målrette deres opslag i en be- ligger en gensidig læring i at inddrage virksomhe- stemt faglig retning, hvorfor det kan være svært at dernes erfaring og research i opgaven. gennemskue, om man er kvalificeret til stillingen, og hvilke kompetencer, virksomheden leder efter. Endvidere giver et studiejob mulighed for få praktisk erfaring, hvilket er nærliggende for de stude- Endelig stiller virksomhederne skrappe krav til de rende på de mere praksisrettede uddannelser. Ek- studerendes studieanciennitet i deres valg af kan- sempelvis fremhæver studerende på Biokemi, at et didater. De studerende nævner, at virksomhederne studiejob blandt andet kan give mulighed for få næsten altid efterspørger studerende på kandidat- mere relevant laboratorieerfaring, som de ikke op- niveau, men som har minimum 1½ års studietid når gennem deres uddannelse. tilbage. Det betyder, at de studerendes ”window of oportunity” ift. at få et studiejob eller prak- For de HUM-studerende er det mindre klart, hvil- tik/praksisorienteret forløb er minimeret til det før- ken funktion de kan udfylde fx i studiejob i en virk- ste halve år på deres kandidatuddannelse. Det somhed/organisation eller, hvad værdien af et pro- komplicerer jobsøgningen yderligere og tvinger de jektsamarbejde er. Generelt fortæller de studeren- studerende til at prioritere mellem studiejobbets de fra HUM, at muligheden for at samarbejde med fagrelevans eller en mulig studieforlængelse. Med virksomheder/organisationer ligger relativt fjernt for andre ord, så kan det have store konsekvenser for dem. de studerende at tilvælge et studiejob eller praktik/praksisorienteret forløb i løbet af deres uddan- 7.2 Mangel på studiejob og høje krav fra nelse. virksomheder/organisationer 7.2.1 Svært at beskrive sine kompetencer og Et flertal af de medvirkende studerende har ikke et studiejob på nuværende tidspunkt og er heller ikke engageret i et projektsamarbejde med virksomheder eller organisationer. Interessant er det samtidig, at de studerende, som har et studiejob, fortrinsvis er ansat i en administrativ stilling på universiteterne, hvor de, ifølge dem selv, ikke direkte udvikle sit netværk I lighed med bachelorstuderende, vurderer de medvirkende kandidatstuderende også, at de har svært at sætte ord på deres faglige viden og personlige kvalifikationer, så de fremstår relevante og interessante for en arbejdsplads. For de studerende er det en udfordring at omsætte deres generelle akademiske kompetencer til jobfunktioner og opgaver, som de kan udføre i job, samt at undgå at 44 BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM bruge gængse klicheer i ansøgning og til samtalen. ståelse af, hvor de relevante jobs er at finde, og De kender til ”buzzwords”, men er i tvivl om, hvor- hvilke funktioner de kan bestride, så giver de dan det opfattes af en arbejdsgiver, og hvordan de HUM-studerende udtryk for, at det er svært at alternativt skal beskrive de personlige kompeten- gennemskue, hvilke jobs de med deres kvalifikati- cer. For de studerende, der fx har været på ud- oner kan bestride. vekslingsophold i udlandet eller har erhvervserfaring, er det lettere at udforme en ansøgning eller Interessant er det samtidig, at de studerende over- gennemføre den gode samtale, fordi de har erfa- vejende orienterer sig mod de store virksomheder ring med at beskrive deres kompetencer i lignende inden for deres fagområder, og at deres kendskab typer af ansøgninger. til MMV’er er meget begrænset. Det behøver, ifølge de studerende, således ikke at En forsigtig konklusion er, at de kandidatstuderen- være kompliceret at sælge sig selv, men det kræ- des kendskab til erhvervslivet er relativt begrænset ver erfaring og vejledning i, hvordan man ”iscene- ligesom det er tilfældet for de adspurgte bachelor- sætter” sig selv på den bedste måde. De er altså studerende. At forbedre de studerendes kendskab meget bevidste om, at det primært er deres eget til erhvervslivet og jobmuligheder er derfor et ansvar at opsøge og udvikle disse kompetencer. I yderst relevant indsatsområde for de aktiviteter, de den sammenhæng er det interessant, at alle de studerende tilbydes på begge spor. medvirkende studerende kender til universiteternes aktiviteter og tilbud i CV- og ansøgningsskriv- Samtidig er det vigtigt, at projektet markedsfører ning. Men det er de færreste studerende, der har aktiviteterne ud fra studieretningens tradition og benyttet sig af disse tilbud. De studerende er ikke sikrer, at de studerende kan se værdien i at delta- afvisende overfor at bruge disse tilbud på et tids- ge heri. Et forslag lyder på, at projektaktiviteterne punkt i fremtiden, men giver udtryk for, at tilbud fx kunne præsenteres ved personligt fremmøde af som disse ikke får første prioritet i løbet af et travlt projektmedarbejderne (fremfor på intranettet) eller semester. blive koblet til faget /studieretningen ved at undervisere medvirker i præsentationen. I forlængelse heraf er det også interessant, at de studerende kun i begrænset omfang arbejder med at udvikle og udnytte deres netværk – men at de har et godt overblik over, hvem deres netværk består af. Enkelte studerende er dog meget proaktive og har fx benyttet sig af mentorordninger. 7.2.2 Begrænset kendskab til jobmarked Det er kun et fåtal af de studerende, som forfølger ét bestemt karrieremål, og generelt vurderer de selv deres kendskab til jobmarkedet til at være begrænset. De studerende er dog meget åbne over for at udvide deres kendskab fremadrettet. Der er dog forskel de studerende imellem; mens de medvirkende SCIENCE-studerende har en rimelig for- BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM 45 8 Hvor interesserede er de adspurgte virksomheder i at samarbejde med de studerende? Dette kapitel indeholder en diskussion af, hvilke virksomheder er kombinationen af specialiseret kompetencer de udvalgte virksomheder i dag ef- viden og erhvervserfaring fra et tidligere job, stu- terspørger fra de nyuddannede dimittender, samt diejob eller praktik/praksisorienteret forløb i høj deres interesser og ønsker om at samarbejde eller kurs, men det er svært at ”opdrive” denne type udbygge deres samarbejde med studerende og medarbejder. universiteterne. Disse rekrutteringsudfordringer afspejler sig til dels Der er oprettet et virksomhedspanel på 30 virk- også i forhold til de kompetencer, som virksomhe- somheder, der hver er blevet interviewet, som en der efterspørger og forventer af kommende med- del af den kvalitative før-måling. Opsamlingen i arbejdere. Virksomhederne går efter en stærk fag- dette kapitel baserer sig således på disse medvir- lig profil, som kan være med til at (videre)udvikle kende virksomheder, hvorfor der naturligvis ikke produkter og ydelser. De faglige kompetencer er kan drages nogen overordnede konklusioner på afgørende i virksomhedernes rekruttering af nye baggrund af alle mindre og mellemstore virksom- medarbejdere, og i mange tilfælde vægtes relevant heders behov og interesse for at samarbejde. arbejdserfaring højere end et kandidateksamensbevis. 8.1 Virksomhedernes kompetencebehov og interesse i at samarbejde For især de mindre virksomheder betyder erhvervserfaringen rigtig meget, fordi de har brug for Virksomhederne i panelet er primært beskæftiget medarbejdere, der kan gå ind og løfte konkrete inden for fremstillings- og rådgivningsbranchen, opgaver med det samme, og som ikke i samme hvor flere udvikler teknologiske produkter eller til- omfang som nyuddannede uden erfaring behøver byder ydelser inden for kommunikation og soft- oplæring eller tilvænning til at indgå på en arbejds- wareprogrammering. Da målgruppen for VIU er plads og have kundekontakt. Med erhvervserfarin- MMV’ere, har størstedelen af virksomhederne mel- gen følger ikke alene stor faglig viden, men også lem 2 og 250 ansatte, mens der også er en række erfaring med projektledelse, forretningsforståelse panelet 7. og handlekraft. Disse kompetencer er alle essenti- Omtrent halvdelen af virksomheder ansætter næ- elle personlige og generelle kompetencer, virk- sten udelukkende højtuddannede, mens der er en somhederne enstemmigt efterspørger og tillægger mere varieret medarbejdersammensætning i de stor værdi ved ansættelse af nye medarbejdere og andre virksomheder, hvor der både er ansat ufag- studentermedhjælpere. nyopstartede enkeltmandsvirksomheder i lærte, faglærte og højuddannede. Virksomhedernes råd til universiteterne er derfor at 8.1.1 Den erfarne specialist er eftertragtet, men svær at opdrive arbejdsplads – forstået som at give dem forret- Flere virksomheder i panelet giver udtryk for, at der ningsforståelse, projektledelseskompetencer, have er mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for en god forståelse for økonomi og ledelse og være særlige naturvidenskabelige og tekniske fagområ- gode til at bringe deres faglige kompetencer i spil. der, som besidder en specialiseret viden. For flere 7 46 klæde deres studerende godt på til at indgå på en Virksomhederne står oplistet i kapitel 9. BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM 8.1.2 Virksomhedernes lave kendskab og risi- beskriver det. De har smidt usikkerheden og yd- kovillighed begrænser ansøgerfeltet myghed, og de virker overbevisende i deres frem- Det er meget ressourcetungt for de mindre virk- toning og fremstilling af deres kompetencer. Andre somheder i panelet at ansætte nye medarbejdere, studerende virker modsat usikre og har svært ved så jo mere selvkørende medarbejderne er, desto at formidle, hvordan deres kompetencer kan brin- hurtigere er de med til at skabe værdi i virksomhe- ges i spil både i ansøgningen og til samtalen. den. Af samme grund investerer virksomhederne relativt mange ressourcer i ansættelsesprocessen for at finde de rette kandidater, og de bruger ofte deres netværk i ansættelsen af både medarbejdere og talentfulde studentermedhjælpere, som med tiden kan blive fastansatte. Investeringen er nødvendig, fordi det for flere virksomheder er svært at gennemskue, hvilken faglig viden, færdigheder og kompetencer dimittenderne har opnået gennem deres uddannelse, og fordi nogle virksomheders 8.1.4 Virksomhederne er strategiske i deres engagement Motivationen for at op- eller udbygge samarbejdet med de studerende og universiteterne er generelt høj blandt virksomhederne. De ser mange fordele i at styrke denne kontakt, for det vil stille dem stærkere i en rekrutteringssammenhæng af både nye medarbejdere og studentermedhjælpere/praktikanter – mere herom senere. kendskab til en række af de nye uddannelser er Virksomhederne lægger dog heller ikke skjul på, at begrænset. de er strategiske i deres deltagelse og engageNogle virksomheder indrømmer således også, at de er en smule ”konservative” i deres ansættelse af uddannelsesprofiler og derfor oftere vælger en dimittend med en (aner)kendt uddannelse frem for ment. Værdien ved at deltage i arrangementer og samarbejdsaftaler skal være meget klar – ellers tager de så at sige ikke chancen. De små virksomheder afvejer løbende, hvor deres ressourcer skaber den største værdi. Det betyder, at ressourcer nye eller mindre kendte uddannelsesprofiler. allokeret til at deltage i et karrierearrangement går 8.1.3 De studerendes ”salgs”-evner varierer fra udvikling, salg eller andre vigtige opgaver i virk- For mange af de medvirkende virksomheder er efterspørgslen efter studentermedhjælpere somheden. og praktikanter stor, og stort set alle medvirkende De ressourcemæssige begrænsninger er ligeledes virksomheder har studerende ansat i kortere eller årsagen til, at flertal af de adspurgte virksomheder længerevarende ansættelser. De studerende vare- ikke har bidraget med case-opgaver, undervis- tager mange forskellige typer af opgaver, men fæl- ningsoplæg eller andre mere undervisningsrelate- les for dem alle er, at de udfylder et stort behov i rede aktiviteter. Men her er motivationen omvendt virksomheden. høj for at styrke dette samarbejde med universiteterne og underviserne fremadrettet. Virksomhe- Derfor er virksomhederne også på en konstant jagt derne vil gerne bidrage med relevante eksempler efter de rette kandidater til jobbene, men der er en fra den virkelige verden og få relevante inputs og blandet holdning til, hvor gode de studerende er til kommentarer at ”sælge sig selv” i en ansøgning eller til samta- visningen. Det er, ifølge virksomhederne, en god len. Det er meget personafhængigt – nogle ansø- måde at få koblet teori og praksis, som begge par- gere brænder igennem med det samme og ”har ter har glæde af. Virksomhederne får et indblik i deres personlighed med sig”, som virksomhederne den teori, de studerende undervises i, og omvendt retur fra de studerende/under- BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM 47 får de studerende koblet undervisningen tættere virksomheder forplanter sig i hele organisationen. på praksis. De studerende kommer med en drivkraft og gåpåmod – forstået som en masse gode idéer til (vide- 8.1.5 Få virksomheder deltager i arrangementer, mens flere har projektsamarbejder Virksomhedernes kendskab til universiteternes virksomhedsrettede tilbud er relativt begrænset og kun få har derfor deltaget i arrangementer såsom jobmesser og karrieredage i regi af universiteterne. Hvor nogle virksomheder mener, at universiteterne re)udvikling, effektivisering og optimering, hvor økonomiske begrænsninger og tilbageholdenhed ikke har lagt bånd på deres idéforslag. Nogle virksomheder føler, at de er groet fast i vaner og rutiner at tænke på, og her er det meget værdifuldt at samarbejde med studerende og at kunne inddrage en ny faglig indsigt og viden. bør gøre mere for at kommunikere bredt ud om disse arrangementer til især de mindre virksomheder, understreger de fleste virksomheder, at det ikke ville gøre nogen forskel – de ville alligevel ikke deltage. Udbyttet er, ifølge, virksomhederne mere begrænset, fordi de i løbet af arrangementet ikke når at få et indtryk af, hvilken værdi den studerende kan tilføre virksomheden – hvorfor det ikke er muligt at rekruttere medarbejdere, studentermedhjælpere eller praktikanter herigennem. Ud fra en mere altruistisk synsvinkel vil virksomhederne også gerne være med til at styrke udbuddet af projektsamarbejder. De synes, at det er rimeligt at tilbyde de studerende muligheden for at få praksiserfaring, når de også selv lægger stor vægt på disse kompetencer blandt deres ansøgere. 8.1.6 Universiteterne må ikke overse de mindre virksomheder Et etableret forskningssamarbejde eksisterer kun Virksomhederne fravælger derfor ofte deltagelse i mellem enkelte af de udvalgte virksomheder og denne type aktiviteter til fordel for projektsamar- universiteterne, og samarbejdet bygger her ofte på bejder med studerende eller et forskningssamar- eksisterende relationer mellem nøglemedarbejdere bejde. En stor del af virksomhederne er allerede i virksomheden og universiteternes forsknings- og ønsker fremadrettet at indgå i projekt- og speci- grupper. I mange tilfælde har disse nøglemedar- alesamarbejder med studerende, fordi udbyttet er bejdere tidligere været ansat eller på anden vis langt større. Igennem samarbejdet får virksomhe- været tilknyttet forskningsafdelingen. den et godt indblik i personens faglige viden og personlige kompetencer, hvilket er et godt ud- Nogle virksomheder savner et bedre kendskab til gangspunkt for rekruttering af dygtige medarbejde- universiteternes nuværende forskning, herunder et re eller studerende. Virksomhederne betragter det tættere samarbejde mellem virksomheden og som en stor fordel, at de studerende allerede ken- forskningsafdelingen, mens et flertal af virksomhe- der virksomheden og har arbejdet sammen med derne stadig er relativt nyopstartede og derfor ikke medarbejdere. Samarbejdet giver ligeledes de stu- har behov eller ressourcer for at vende blikket den derende en god forretningsforståelse, der, som vej (endnu). beskrevet tidligere, er i høj kurs blandt virksomhederne. Blandt de virksomheder, som efterspørger en tættere kontakt til universiteterne, oplever flere, at uni- 48 Dernæst får virksomhederne gennem projektsam- versiteterne overser de mindre virksomheder, når arbejdet adgang til ny og relevant forskning og en de ”bejler” efter nye industrielle samarbejdspartne- teoretisk saltvandsindsprøjtning, som ifølge flere re og i stedet ofte tilgodeser de store virksomhe- BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM der, som kan give universitetet mere positiv omta- orienteret forløb eller projektsamarbejder, eller øn- le. sker at etablere en kontakt til en forsker eller afdeling. Via forkontoret eller skranken skal virksomhe- Virksomhedernes anbefaling til universiteterne er derne ledes videre hen til de rette personer, så der derfor at rette blikket mere mod de mindre virk- ikke opstår nogen blindgyder eller flaskehalse i de somheder, fordi potentialet for gode og udbytterige uopfordrede henvendelser fra virksomhederne. samarbejder er stort. Flere virksomheder er interesserede i at ansætte erhvervs-ph.d.’er eller på 8.2 Virksomhedernes kendskab til de studerendes værditilførsel varierer anden vis bidrage med relevant viden, erfaring og resultater. Men det forudsætter naturligvis, at universiteterne tager de mindre virksomheders hen- Virksomhedernes kendskab til den værdi, som de vendelser mere alvorligt og også selv er mere op- studerende kan bidrage med, varierer alt afhængig søgende over for denne målgruppe. af den måde, virksomhederne har valgt at deltage eller engagere sig i arrangementer og aktiviteter Derudover har virksomhederne svært ved at få med studerende på. etableret en kontakt til forskningsinstitutionerne. styrkes virksomhedernes kendskab til de stude- Når de henvender sig til universiteterne, er hjæl- rendes værditilvækst, når konktanten og samar- pen og vejledningen ikke målrettet nok, og det ad- bejdet med de studerende bliver større. Som Figur 8.1 illustrerer, ministrative personale på universitet ved ofte ikke, hvor de skal sende opkaldet hen. Derfor går forsø- De adspurgte virksomheder føler ikke, at de gen- get på at etablere en kontakt ofte fejl, og virksom- nem deltagelse i virksomhedsrettede tilbud som fx hederne ønsker ikke at bruge flere ressourcer på speed-dating arrangementer får noget indgående at opsøge de relevante forskere/-afdelinger. kendskab til de studerendes kompetencer eller mulighed for at bidrage med værdi på arbejdsplad- Nogle virksomheder efterspørger derfor helt kon- sen, fordi mødet er kort og ofte mere fokuseret på, kret, at universiteterne opretter en fælles platform i hvem virksomheden er, og hvad virksomheden kan form et telefonisk forkontor eller virtuel skranke, tilbyde. De fleste virksomheder nedprioriterer, som hvor virksomhederne kan henvende sig, hvis de nævnt, deltagelse i denne type arrangement. ønsker at tilbyde studiejob og praktik/praksis- FIGUR 8.1 Virksomhedernes kendskab til de studerendes værditilvækst KENDSKAB TIL DE STUDERENDES VÆRDITILVÆKST Deltagelse i virksomhedsrettede aktiviteter Bidrag med cases i undervisning Ansættelse af studentermedhjælpere Praktik og/eller projektsamarbejder Kilde: Kvalitative interview med VIU-virksomhedspanel, februar 2013 BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM 49 Når virksomhederne bidrager med cases til under- sere” denne type samarbejde, men de er ikke afvi- visningsbrug får de ofte et bedre indtryk af de stu- sende over for at styrke dette fremadrettet. derendes faglige kompetencer og teoretiske forståelse. Bekendtskabet med den studerende mangler dog stadig, fordi virksomhederne ikke altid møder den studerende og dermed ikke får noget indtryk af de studerendes mere personlige side. Flere virksomheder giver udtryk for, at de gerne vil bidrage med (flere) cases i fremtiden, men at det forudsætter en større ”rekrutterings”-indsats fra universiteternes side. Som nævnt tidligere er virksomhederne mere strategiske, hvad angår deres deltagelse i arrangementer og aktiviteter. Virksomhederne opprioriterer derfor at ansætte studerende i studiejob, fordi de bidrager ved at udføre et konkret stykke arbejde og dermed er en ressource, virksomhederne kan trække på. Et stort antal af de adspurgte virksomheder har derfor studentermedhjælpere ansat og forventer at fastholde samme antal eller endog ansætte flere fremadrettet. Endelig mener virksomhederne selv, at det der giver dem det bedste indblik i de studerendes værditilførsel er gennem et tættere samarbejde med de studerende over en længerevarende periode på et halvt år eller mere. På den måde får begge parter opbygget et godt kendskab til hinandens kompetencer og potentialer, og de studerende kan i højere grad målrette deres arbejde og opgaver i retning af virksomhedens forretningsområder. Samarbejdet kan både være i form af praktik/praksisorienteret forløb eller projektsamarbejder. Det kan være relativt tidskrævende for virksomhederne at ansætte de mest kompetente praktikanter og/eller finde de kandidater til et projektsamarbejde. Det har holdt nogle virksomheder fra at ”prakti- 50 BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM 9 Metode og data Dette kapitel præsenterer baseline-rapportens me- DAMVAD har modtaget ti udfyldte skemaer fra pro- todiske grundlag. jektledere fra DTU og KU samt fra styregrupperepræsentanter. 9.1 Monitorering 9.3 Spørgeskemaundersøgelse: Spor 1 DAMVAD har anvendt studieadministrative data fra DTU’s og KU’s studieadministrative systemer til at Udvikling af spørgeskemaundersøgelsen karakterisere de studerende. De studieadministra- Centralt i udarbejdelsen af spørgeskemaundersø- tive data blev udleveret af KU og DTU medio fe- gelsen var udviklingen af et koncept til måling af bruar 2013 og indeholder oplysninger om de stu- karrierebevidsthed hos de studerende. Opstarts- derendes studieretning, køn, alder, evt. tidligere workshops afholdt i november og december 2012 uddannelse og studieretningernes frafaldsoplys- mellem projektgruppen og DAMVAD indkredsede ninger. Samtidig har DAMVAD indhentet data om hvilke parametre, der teoretisk set definerer projek- dimittendernes beskæftigelse fra Uddannelsesmi- tets karrierebevidsthedsbegreb. På baggrund af nisteriets hjemmeside. De nyeste tal stammer fra drøftelserne på workshops og med afsæt i relevant 2010. De i monitoreringen beskrevne virksomhe- teori udviklede DAMVAD et instrumentet til kvanti- der er udvalgt af KU og DTU’s karrierecentre. tativ måling af studerendes karrierebevidsthed, som spørgeskemaet baserer sig på. Skemaet blev 9.2 Selvevaluering sendt til kommentering hos projektlederen og projektgruppen, hvilket gav anledning til rettelser. Baselinerapporten indeholder resultaterne fra den første af tre selvevalueringer blandt projektgrup- Validering af spørgeskemaet pen, aktivitetskoordinatorer/undervisere og styre- Spørgeskemaundersøgelsen blev dernæst pilotte- gruppen. Selvevalueringsskemaet er udarbejdet af stet hos antal studerende for at sikre at: DAMVAD i samarbejde med projektgruppen og Spørgsmålene var entydige og klare Indeholdt rette antal svarkategorier Udgangspunkt, karrierevejledning og virksom- Der ikke var irrelevante spørgsmål hedskontakt Der ikke var væsentlige emner, der manglede omhandler følgende temaer: Resultater og delmål Videndeling og kompetenceudvikling Kommunikation og forankring at blive afdækket Spørgeskemaet var bygget logisk op Pilottesten medførte en mindre revision af spørgeSelvevalueringsskemaet er udleveret i word-format skemaet om end, spørgeskemaet samlet set var af projektlederen primo 2013 til projektgruppen, velfungerende til målgruppen af studerende. Såle- aktivitetskoordinatorer/undervisere og styregrup- des er spørgeskemaet struktureret omkring føl- pen. Projektlederen har været ansvarlig for ind- gende temaer: hentning af de udfyldte skemaer og har videreformidlet disse til DAMVAD. Mål med uddannelse Planlægning af studieforløb BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM 51 Overvejelser omkring studiejob og andre aktivi- Spørgeskemaundersøgelsens samlede svarpro- teter cent er 49,5 % og fremgår af FIGUR 9.2. Samlet At sætte ord på egen viden og kvalifikationer set blev indhentet svar fra 299 studerende af en Netværk og bekendtskaber samlet population på 604 studerende. Jobmarked for kandidater med min uddannel- se For at undersøge om data er repræsentative i for- Personlig styrke og handlekraft hold til den adspurgte population af studerende på de KU og DTU, har vi gennemført en bortfaldsana- Udsendelse af spørgeskemaundersøgelsen og lyse. svarprocent Undersøgelsen er en totalundersøgelse blandt studerende, der påbegyndte deres bacheloruddannelse på en række udvalgte studieordninger i sommeren 2012. KU og DTU leverede kontaktoplysninger på i alt 604 studerende, der til sammen udgør spørgeskemaundersøgelsens population. 9.3.1 Bortfaldsanalyse I bortfaldsanalysen har vi undersøgt, hvordan de gennemførte besvarelser fordeler sig på de to universiteter samt fordelingen på studieretninger. En ligelig fordeling af studieretningerne i population og indkomne svar er et argument for, at der ikke er skævt bortfald i undersøgelsen og at de indkomne Spørgeskemaet blev udsendt som et link i en email via programmet Enalyzer til de studerende. Invitationen blev sendt til de universitets-e-mailadresse med det universitetet som afsender. svar dermed er repræsentative for den samlede population som helhed. FIGUR 9.2 Spørgeskemaundersøgelsens svar fordelt på studieretninger I alt Andel population 79,8 % Andel indkomne svar 73,2 % 2013. Første påmindelse til de studerende, der Antropologi 16,6 % 19,1 % ikke havde besvaret, blev sendt per e-mail den 27. Biokemi 18,9 % 12,7 % december efterfulgt af påmindelser den 3. januar Biologibioteknologi Naturressourcer 11,8 % 13,0 % 12,7 % 10,4 % Sociologi 19,9 % 18,1 % I alt 20,2 % 26,8 % Kemi og teknologi Matematik og teknologi 9,9 % 12,7 % 10,3 % 14,0 % Spørgeskemaundersøgelsen har varet i ca. 7 uger. Lanceringen blev foretaget per e-mail den 20. december 2012 og endeligt afsluttet den 12. februar KU 2013, 21. januar og 5. februar. I forlængelse af rykkerne per e-mail har DTU og KU selv iværksat aktiviteter til at påminde studerende om at besvare undersøgelsen. FIGUR 9.1 Spørgeskemaundersøgelsens samlede svarprocent samt svarprocent på DTU og KU Population Indkomne svar Svarprocent Samlet 604 299 DTU 122 80 KU 482 219 49,5 % 65,6 % 45,4 % DTU Kilde: Viden I Udvikling survey 2013, DAMVAD Som det fremgår af FIGUR 9.2 viser bortfaldsanalysen generelt set, at de studerende fra DTU er let Kilde: Viden I Udvikling survey 2013, DAMVAD overrepræsenteret. Bortfaldsanalysen på studieretningsniveau viser ligeledes mindre uoverensstemmelser mellem studieretningernes andel i po- 52 BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM pulationen i forhold til andelen blandt de indkomne fokusgruppeinterview med studerende fra KU og svar. Blandt DTU-studerende er studerende fra DTU (det fjerde fokusgruppeinterview med DTU- matematik og teknologi overrepræsenterede i for- studerend forventes gennemført i løbet af foråret hold til deres andel i populationen. De matematik- 2013). For at afdække virksomhedernes efter- og teknologi studerende udgør 10,3 % af populati- spørgsel, kendskab til studerende og motivation for onen imens de udgør 14,0 % af de indkomne svar. samarbejde med universiteterne er der gennemført Blandt de adspurgte KU-studerende er de bioke- kvalitative interviews med et panel af virksomhe- mistuderende der. den mest underrepræsenterede gruppe. De udgør 18,9 % af populationen imens de udgør 12,7 % af de indkomne svar. 9.4.1 Fokusgruppeinterviews med studerende Fokusgruppeinterviewene blev afholdt med ud- DAMVAD vurderer samlet set, at afvigelserne blandt de indkomne svar fra populationen er af mindre betydning, og at spørgeskemaundersøgelsens resultater samlet set også er repræsentative for den samlede population af studerende på de gangspunkt i en semistruktureret interviewguide udarbejdet af DAMVAD. Fordelen ved semistruktureret tilgang er, at fokusgruppens besvarelser bliver mere systematiske, og at tendenser i udsagnene står tydeligere frem. udvalgte studieretninger med studiestart i 2012. Temaerne for fokusgruppeinterviewene var: 9.3.2 De tekniske specifikationer om indekskonstruktionen Mål og planer for kandidatuddannelsen Overvejelser om studiejob, praktik/praksis- For at efterprøve de teoretiske forventninger til orienteret forløb samt projekt- og speciale- spørgeskemaets bagvedliggende dimensioner har samarbejde vi anvendt en konfirmativ faktoranalyse til at analy- sere data. Idet analysens resultater bekræftede den forventede samvariation, har vi været i stand Bevidsthed om egne kompetencer og brug af netværk Kendskab til erhvervsliv og jobmarked til at konstruere et additiv indeks for hver dimension af de studerendes karrierebevidsthed. Faktor- Inden afholdelse af fokusgruppen blev interview- analysen blev udført via en Principal Component guiden diskuteret med projektlederen og projekt- Analysis med udgangspunkt i Kaiser Criteria i sta- gruppen for VIU. tistikprogrammet SPSS. Alle indeks indeholder items med høje korrelationsmål (faktor loadings på DTU og KU formidlede kontaktoplysninger på stu- 0,7 eller over) og kun et enkelt spørgsmål er ude- derende på relevante studeretninger for Viden i ladt på baggrund heraf. Ved de ti respondenter, Udvikling. DAMVAD var ansvarlig for rekrutterin- hvor data var manglende (missing) på enkelte gen til tre KU-fokusgrupper imens DTU forestod items, blev der både i faktoranalysen og ved kon- rekrutteringen til den fjerde. Tabellen viser antal struktionen af indeks anvendt listwise deletion. deltagere fordelt på studieretning. 9.4 Kvalitative interviews med studenter- og Der afholdtes tre fokusgruppeinterviews med KU- virksomhedspanel: Spor 2 studerende i uge 6 i 2013. Det fjerde fokusgruppeinterview gennemføres i løbet af foråret med DTU- For at opnå dybere indsigt i de kandidatstuderen- studerende. des karrierebevidsthed, har DAMVAD foretaget tre BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM 53 FIGUR 9.3 Deltagere i fokusgruppeinterview med studenterpanelet Universitet og fakultet KU, SCIENCE KU, HUMANIORA DTU Studieretning, antal studerende Biokemi, 3 Skovbrugsvidenskab, 2 Naturforvaltning, 1 Litteraturvidenskab, 4 Visuel kultur, 1 Tværkulturelle studier, 1 Afventer Kompetencebehov i virksomheden Motivation og deltagelse i aktiviteter Nuværende samarbejde med studeren- de/uddannelsesinstitutioner Der er afholdt 30 interview per telefon à ca. 30 minutters varighed med udgangspunkt i den semistrukturerede interviewguide i perioden medio januar 2013 til medio februar. Virksomhederne i virksomhedspanelet fremgår af FIGUR 9.4. Kilde: Viden i Udvikling, fokusgruppeinterview, februar 2013 Til analysen af de kvalitative data har DAMVAD identificeret tendenserne ud fra interviewguidens FIGUR 9.4 Virksomheder i virksomhedspanelet Virksomhedspanel 2curex E-packed Normann Abeo Erik Juul Arkitekter Nørlov Arkitekter Creuna E-types PEC Adeptwatertech GEO DAMVAD, at disse data er et vigtigt element til at AVS Danmark Get Visual supplere, og kvalificere, baselinerapportens kon- Better Collective Gridmanager SAN Electo Heat Schultz Information Socialsquare klusioner vedrørende de studerende karrierebe- Calsep kategorier. Et generelt forbehold ved denne type kvalitative data er, at det er et udtryk for de fremmødtes synspunkter. Dette forbehold er særligt aktuelt når to af fokusgrupperne alene bestod af et begrænset antal studerende. Alligevel vurderer gelsen, hvor de studerende er på bachelor-niveau, Colourbox Gypsum Recycling Innovayt og bidrager til en helhedsforståelse af de stude- Danfoss Kapacitet Dansk Biologisk Laboratorium Liqteq vidsthed. Data supplerer spørgeskemaundersø- rendes karrierebevidsthed på tværs af studieretninger og bachelor/kandidatniveau. 9.4.2 Kvalitative interviews med 30 virksomhe- Symbion Topsoe Fuel Cell Zenith Advisory Zoologisk Have Kilde: Viden i Udvikling, telefoninterview, jan-feb, 2013 der De kvalitative interviews har taget afsæt i en semi- DAMVAD stod for rekrutteringen til virksomhedsin- struktureret interviewguide udarbejdet i samspil terviewene ud fra en bruttoliste af virksomheder, mellem DAMVAD og projektgruppen. Projektgrup- som var tilsendt fra KU og DTU. pen har efter det fælles møde fået interviewguiden til gennemsyn hvorefter DAMVAD foretog mindre rettelser. Interviewguiden har sikret, at virksomhederne er blevet stillet spørgsmål indenfor de samme kategorier. Temaerne i de 30 kvalitative interview var: 54 BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM 10 Litteraturliste AC (2010): ”Det frie valg eller det frie fald? - overgangen fra studium til job” (udgivet maj 2010) Højdal, Lisbeth (2004): ”Valgkompetence? Idekatalog til arbejdet med valg og valgprocesser i Erhvervsuddannelserne”, Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse Kjærgaard, Louise & Christina Celeste Nielsen (2011): ”Karrierelæring mellem individ og samfund”, Opgave på valgmodulet: Valg og processer, Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning, Professionshøjskolen UCC Laws, Bill & A. G. Watts (2003): “The DOTS Analysis, Original Version”, extracted from: Bill Law and A.G. Watts (1977), “Schools. Careers and Community, A Study of Some Approaches to Careers Education in Schools”, London: Church Information Office Region Hovedstaden og Region Sjælland (2012): Regionaløkonomiske perspektiver: Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024. (Dokumentationsrapport og pjece). Vækstforum Hovedstaden (2011): ”Hovedstadsregionen - metropol med lokalt afsæt: Nye tal om faktiske erhvervsforhold 2011”. BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM 55 11 Bilag Tabellen viser, hvordan spørgsmålene i karrierebevidsthedsindekset hører under de fire niveauer i Karriere-tema SELVINDSIGT 1. 2. 3. 56 Karrieremæssig selvopfattelse ”At sælge sig selv” Netværkskompetencer BOMS-modellen og ner/karrieretemaer. de syv dimensio- Karriere-spørgsmål På en skala fra 1-7, hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn…: (7 meget enig, 1 meget uenig, ikke relevant) • Jeg ved, hvordan jeg kan bruge min faglige viden i et studiejob, projektsamarbejde eller i praktik/praksisorienteret forløb undervejs i studiet (den faglige viden fra din uddannelse) • Jeg ved, hvordan jeg kan bruge mine personlige kvalifikationer i et studiejob, projektsamarbejde eller i praktik/praksisorienteret forløb (fx evne til at arbejde struktureret, selvstændigt, lyttende, evne til at samarbejde etc.) • Jeg tror på, at jeg lige nu kan bidrage med min faglige viden i et studiejob, i projektsamarbejde eller i praktik/praksisorienteret forløb • Hvor bevidst er du om dine ønsker til et fremtidigt job efter studiet? På en skala fra 1-7, hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn…: (7 meget enig, 1 meget uenig, ikke relevant) • Jeg er i stand til at beskrive min faglige viden i et CV eller en ansøgning til studiejob, projektsamarbejde eller praktik/praksisorienteret forløb • Jeg er i stand til at beskrive mine personlige kvalifikationer i et CV eller en ansøgning til studiejob, projektsamarbejde eller praktik/praksisorienteret forløb På en skala fra 1-7, hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn…: (7 meget enig, 1 meget uenig, ikke relevant) • Jeg er god til at skabe nye faglige relationer og bekendtskaber • Jeg ved, hvem der er en del af i mit netværk, hvis jeg fx skal søge et studiejob, projektsamarbejde eller praktik/praksisorienteret forløb (fx venner, studiekammerater, familie etc.) • Jeg ved, hvordan jeg kan bruge mit netværk ift. at søge studiejob, projektsamarbejde eller praktik/praksisorienteret forløb BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM Kendskab til arbejdsmarked og arbejdsgivers forventninger og kobling til værdiskabelse i virksomheden Muligheds-bevidsthed 4. Beslutningskompetence/overgangsfærdigheder 5. 6. 7. Planlægning af studieforløb Planlægning, målsætning og omsætning af viden om omgivelser og jobmuligheder Handlekraft og tro på egen formåen På en skala fra 1-7, hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn…: (7 meget enig, 1 meget uenig, ikke relevant) • Jeg har et godt indblik i forskellige typer af jobs i den offentlige sektor, der er relevante for kandidater med min uddannelse • Jeg har et godt indblik i forskellige typer af jobs i den private sektor, der er relevante for kandidater med min uddannelse • Jeg har et godt indblik i forskellige typer af jobs i organisationer og NGO’er (Eks. IBIS, Greenpeace eller Amnesty International), der er relevante for kandidater med min uddannelse • Jeg ved, hvilke forskellige typer af opgaver, jeg med min uddannelse kan udføre i et studiejob, projektsamarbejde eller praktik/praksisorienteret forløb • Jeg ved, hvor (fx brancher, sektorer, konkrete virksomheder) det kunne være relevant at søge studiejob, lave projektsamarbejde eller tage i praktik/praksisorienteret forløb På en skala fra 1-7, hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn…: (7 meget enig, 1 meget uenig, ikke relevant) • Jeg har et klart billede af, hvorfor jeg valgte at begynde på min uddannelse (fx. af interesse, det var en forventning, jobmuligheder, løn etc.) • Jeg har et overblik over min bacheloruddannelse og ved, hvornår jeg kan tage valgfri kurser/moduler • Jeg har planlagt, hvilke valgfri kurser/valgfag jeg vil tage på bacheloruddannelsen • Jeg har planlagt, hvilken kandidatuddannelse jeg vil tage På en skala fra 1-7, hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn…: (7 meget enig, 1 meget uenig, ikke relevant) • Jeg har tænkt mig at søge et studiejob, lave projektsamarbejde med virksomhed/organisation og eller tage i praktik/praksisorienteret forløb på min kandidatuddannelse • Jeg har tænkt mig at søge et studiejob, lave projektsamarbejde med virksomhed/organisation og eller tage i praktik/praksisorienteret forløb på min bacheloruddannelse På en skala fra 1-7, hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn…: (7 meget enig, 1 meget uenig, ikke relevant) • Jeg er god at finde en løsning på et problem • Jeg er god til at opsøge nye opgaver • Jeg er god til at samarbejde med personer, der har/tager en anden uddannelse end mig selv BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM 57 Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K Tel. +45 3315 7554 Norsk adresse 123 N-2390 Oslo Tel +47 2345 1254 58 BASELINESTUDIE, PROJEKT VIDEN I UDVIKLING | DAMVAD.COM
© Copyright 2024