UNDERBILAG 3I TIL KONTRAKT OM EOJ-SYSTEM Use Case demonstration INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved indgåelse heraf. Formål med bilaget: I forbindelse med afgivelse af tilbud, skal Tilbudsgiver ikke udfylde eller besvare underbilag 3I, men foretage en Use Case demonstration over for Kunden af de beskrevne Cases, som har udgangspunkt i Underbilag 3A.Formålet med Underbilag 3I er at få beskrevet de cases, Tilbudsgiver skal præsentere for Kunden efter tilbudsafgivelse, men før aftaleindgåelse. Instruks vedrørende bilaget: I forbindelse med afgivelse af tilbud, skal Tilbudsgiver gennemføre en Use Case demonstration af en række cases, jf. udbudsbetingelserne punkt 11.6. Casene vil senere blive beskrevet. Rammer for tilbudsdemonstrationen: For at sikre principperne om ligebehandling og gennemsigtighed har leverandøren ikke mulighed for at inddrage andre aspekter under tilbudsdemonstrationen end de beskrevne use cases. Det skal understreges, at det ikke vil være muligt i forbindelse med tilbudsdemonstrationen at foretage nogen form for ændringer i det fremsendte skriftlige tilbud. Tilbudsdemonstrationen kan delvis gennemføres på grundlag af prototyper, med tydelig angivelse af, hvornår funktionaliteten bliver udviklet og om det bliver en del af standardprogrammel. Gennemførelse af tilbudsdemonstrationen: Den beskrevne proces sikrer, at Use Case demonstrationerne gennemføres på samme måde, og at alle Tilbudsgivere behandles ens. Demonstrationen skal planlægges så Kunden kan få hands-on ved demonstrationen, der vil blive delt op i en række use cases med deltagelse af forskellige faggrupper fra kunden. Kunden forbeholder sig retten til at videooptage samtlige Use Case demonstrationer, således at Use Case demonstrationen kan vedlægges nærværende underbilag. Tilsvarende vil eventuelle slides, som fremvises/udleveres ved Use Case demonstrationerne indgå som underbilag til nærværende underbilag. Tidsplan: Use Case demonstrationerne gennemføres i henhold til tidsplanen, jf. udbudsbetingelserne.. I forbindelse med Use Case demonstrationen vil der eventuelt blive foretaget tekniske afklaringer i relation til tilbuddet, og Kunden vil inden tilbudspræsentationen fremsende eventuelle forhold, der ønskes afklaret. Den praktiske gennemførelse: Følgende er gældende for den praktiske gennemførelse af Use Case demonstrationen: - Use Case demonstrationen gennemføres hos Kunden. - Tilbudsgiver leverer selv internetforbindelse (f.eks. mobil hotspot). - Kunden stiller projektor til rådighed for præsentationen. - Tilbudsgiver medbringer PC og IOS enhed eller flere med nødvendigt software prækonfigureret. - Der vil være mulighed for Tilbudsgivers klargøring 30 minutter før præsentationens start. - Hver Tilbudsgiver har 7 timer til rådighed. - Use Case demonstrationen videofilmes evt. For Kunden deltager følgende personer: Lederrepræsentanter fra Myndighed og Stab, Styregruppe med bred udvalg af ledelse – og TR, Arbejdsgrupperne og repræsentanter for de tre forvaltninger, samt driftsnært personale fra Ældre- og Handicapforvaltningen. Evaluering af besvarelse: Use case demonstrationen skal danne grundlag for at Ordregiver får den bedste mulighed for at kunne vurdere Systemet, Jf. bilag 3 Kravspecifikationen. Demonstrationen vil derfor ikke isoleret set indgå i evalueringen, det vil være Tilbudsgivers skrevne besvarelser, som vil blive evalueret.
© Copyright 2024