Til NASDAQ Copenhagen Meddelelse nr. 06 – 2017 8. marts 2017 Beslutninger på Trygs ordinære generalforsamling Trygs ordinære generalforsamling blev afholdt i dag. På generalforsamlingen blev beretningen om selskabets virksomhed for regnskabsåret 2016 taget til efterretning. Endvidere godkendte generalforsamlingen følgende punkter: Trygs årsrapport 2016, herunder beslutning om decharge for direktion og bestyrelse. Beslutning om anvendelse af overskud i henhold til den godkendte årsrapport, idet der udbetales et udbytte på 1.017 mio. DKK eller 3,60 DKK pr. aktie samt et ekstraordinært udbytte på 1.000 mio. DKK eller 3,54 DKK pr. aktier, i alt 7,14 DKK pr. aktie. Honorarerne til bestyrelsen for 2017 blev vedtaget, herunder honorarer til bestyrelsens udvalg. Bestyrelsens forslag om kapitalnedsættelse på 38.966.065 DKK blev vedtaget. Efter gennemførelsen af kapitalnedsættelsen vil selskabets aktiekapital udgøre 1.373.739.955 DKK. Forslag om bemyndigelse til bestyrelsen i vedtægternes § 8 til at forhøje selskabets aktiekapital ved udstedelse af nye aktier for en samlet pålydende værdi på 137.000.000 DKK frem til 8. marts 2022. Forslag om bemyndigelse til bestyrelsen i vedtægternes § 9 til at forhøje selskabets aktiekapital ved udstedelse af nye aktier for en samlet pålydende værdi på 13.700.000 DKK frem til 8. marts 2022. Forslag om bemyndigelse til bestyrelsen til at lade selskabet erhverve egne aktier inden for en samlet pålydende værdi af 137.000.000 DKK frem til 31. december 2018. Forslag om ændringer til ”Lønpolitik for Tryg A/S” blev godkendt. Forslag om ændring af vedtægternes § 19 om valg af medlemmer til bestyrelsen, så antallet af bestyrelsesmedlemmer kan variere mellem seks og ni; bestemmelsen om at posten som formand for bestyrelsen skal besættes med formanden for bestyrelsen i TryghedsGruppen smba fjernes efter en overgangsperiode; bestyrelsen kan vælge én eller to bestyrelsesnæstformænd, og bestemmelserne om, at formandens stemme er afgørende ved stemmelighed i bestyrelsen samt bestyrelsesmedlemmerne skal fratræde, når de fylder 70 år, fjernes. Ni bestyrelsesmedlemmer blev valgt: Fire medlemmer fra TryghedsGruppen smbas bestyrelse; Jørgen Huno Rasmussen Anders Hjulmand Jesper Hjulmand Ida Sofie Jensen Fem uafhængige medlemmer; Torben Nielsen Jukka Pertola Lene Skole Mari Thjømøe Carl-Viggo Östlund Bestyrelsen har efter generalforsamlingen konstitueret sig med TryghedsGruppens formand Jørgen Huno Rasmussen som formand og med Torben Nielsen og Jukka Pertola som næstformænd. Medarbejderne har valgt følgende fire medlemmer til bestyrelsen: Elias Bakk Tom Eileng Lone Hansen Tina Snejbjerg Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt som selskabets revisor. 2/3 Selskabets vedtægter og Lønpolitik for Tryg A/S kan downloades på tryg.com/dk. Yderligere information: For yderligere information besøg tryg.com/dk eller kontakt: Investor Relations Officer, Gianandrea Roberti på +45 20 18 82 67 eller gianandrea.roberti@tryg.dk Investor Relations Manager, Peter Brondt på +45 22 75 89 04 eller peter.brondt@tryg.dk Tryg er et af Nordens største skadeforsikringsselskaber med forsikringsaktiviteter i Danmark, Norge og Sverige og sikrer tryghed og værdi for mere end 3 millioner kunder. Tryg er noteret på NASDAQ København, og 60 % af aktierne ejes af TryghedsGruppen smba, der årligt uddeler cirka 600 mio. DKK til tryghedsskabende formål via TrygFonden. 3/3
© Copyright 2024