Alternative fakta
... 12 POLITIKEN LØRDAGSLIV Lørdag 4. marts 2017 @ Spørg om sundhed Bente Klarlund Pedersen Brevkasse om sundhed. Bente Klarlund Pedersen er overlæge på Rigshospitalet, professor ved Københavns Universitet og leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed, der forsker i, hvordan fysisk aktivitet gavner sundheden. Indlæg bringes på nettet med angivelse af relevante kilder. Spørg om sundhed: bente.klarlund@pol.dk Alternative fakta I dag spredes misinformation lige så hurtigt som information. Vores kritiske sans trænger til et løft. DA TRUMP SAGDE, at det var holdt op med at regne, at solen var begyndt at skinne, og at der var flere mennesker end nogensinde på pladsen foran Kongressen, blev udtrykket ’alternative fakta’ født. Begrebet er dog ikke nyt, og den amerikanske præsident har ikke monopol på fænomenet. Ifølge retorikprofessor Christian Kock har det været normen i mange år, at ministre – med hjælp fra embedsmænd – skærer fakta til og håndplukker det, der kan få deres egen politik til at tage sig godt ud. Alternative fakta fylder også inden for sundhed. I sidste uge satte Politiken fokus på det problem, at de sociale medier har gjort det nemt at samle utilfredse borgere om ’alternative sandheder’: Gluten er sundhedsskadeligt. Fluor i tandpasta er usundt. Hpv-vaccinen har mærkelige bivirkninger. Vi taler om ’det postfaktuelle samfund’, selv om der altid har eksisteret både folkelige og faglige miljøer med ’alternative fakta’. Men internettet har medført, at der er skruet op for strømmen. Når en sag går viralt, spredes både information og misinformation i et hidtil uset omfang, og gennemslagskraften afspejler ikke nødvendigvis budskabets væsentlighed eller tyngde. Og har man først mistet troen på den forskningsbaserede diagnostik og behandling, mangler der ikke alternativer derude. Frustrerede åndsfæller samles i menigheder på nettet. Manglende tillid til det etablerede system skaber grobund for ekspertlede og forskningsresistens, og man afviser veldokumenterede forebyggelsestiltag, som f.eks. vacciner, og kaster sig over udokumenterede behandlinger. Hvordan sikrer man, at den enkelte borger kan finde vej gennem sundhedsjunglen? Svaret er viden, viden og viden. Selv om en videnskabelig teori ikke er endegyldig, selv om forskere kan være uenige, og selv om ny viden kan give anledning til nye budskaber, er videnskab det bedste bud. Det er forskning, kritik og diskussion, der har skabt menneskehedens fremskridt, og det er vores eneste chance for nye landvindinger og overlevelse. Frustrerede åndsfæller samles i menigheder på nettet DET ER DERFOR vigtigt, at forskerne kommer på banen og aktivt modsiger ’alternative fakta’ på deres ekspertområder, så videnskabens autoritet ikke undergraves. Det er nødvendigt at oplyse om, hvad der giver et forskningsresultat tyngde: Er det et kontrolleret studium? Et blindet studium? Et dobbeltblindet studium? Var der placebo? Er resultatet blevet eftervist af andre? Var der kommercielle interesser indblandet? Hvem er afsender af sundhedsbudskabet? Og hvilke interesser kan der ligge bag? Befolkningens kritiske sans skal løbende styrkes. Vi som borgere skal også klædes på til at gennemskue de tricks, som politikerne lærer på medietræningskurser. Snakker de udenom? Tilpasser de fakta, så de matcher deres politiske holdninger? Jeg er overbevist om, at vi er nødt til at lære at stille sådanne spørgsmål allerede i folkeskolen, så mængden af ’alternative fakta’ modtages med sund kritisk sans, når der sættes strøm til nettet. bente.klarlund@pol.dk Hælspore bliver ved med at gøre ondt ? BENTE PETERSEN: Kunne du tænke dig at skrive noget om hælspore/betændt svangsene? Jeg genoptog løbetræning for cirka to år siden efter at have fået en hofteprotese. Jeg startede på begynderhold i april, og i oktober løb vi Eremitageløbet. Det blev for meget for min akillessene, som gjorde så ondt, at jeg måtte stoppe løbetræning. Cirka et halvt år senere forplantede smerterne sig til under foden, specielt ved hæftet til hælen. Jeg gik til fysioterapi, kiropraktorer, reumatolog – alle gav diagnosen hælspore/betændt svangsene. Jeg laver fodøvelser, forsøger med indlæg, da jeg pronerer, men jeg kan stadig ikke løbe eller gå langt; efter et par kilometer gør det ondt. Der findes sikkert ingen mirakelkur, men skal det virkelig tage så lang tid, før senen under foden bliver bedre? Jeg har fået det lidt bedre, men er bestemt ikke smertefri. Mange af mine løbevenner har lignende problemer. Er det meget udbredt blandt løbere? BENTE KLARLUND PEDERSEN: Hælspore er hyppig blandt løbere og er i det hele taget en meget hyppig tilstand. Risikofaktorer er overvægt, alder over 35 år, stor be- lastning f.eks. ved løb samt hulfod og platfod. Diagnosen stilles på baggrund af sygehistorien, og hvis tryk på hælballens forreste indre del udløser smerter, der breder sig som ringe i vandet, så hele hælballen bliver øm. Røntgen er værdiløst. Symptomer på hælspore er, at der er kraftige igangsætningssmerter, hvor personen ofte ikke kan støtte på hælen. Derefter kommer en periode med lettelse, og endelig bliver det værre igen efter længere tids gang/løb. Der er udtalt ømhed i den forreste indre del af hælballen ved direkte tryk. Forskere fra Aalborg Universitet berettede for nylig, at de havde god effekt med en enkelt øvelse. Michael Skovdal Rathleff fortalte, at øvelsen i al sin enkelhed går ud på, at man med det forreste af foden stiller sig på et trappetrin og samtidig lægger et håndklæde under tæerne, så tæerne er bøjede. Derefter bevæger man hælen op og ned. Patienterne udførte gennem det tre måneder lange forskningsstudie øvelsen 12 gange a 3 sæt hver anden dag de første to uger. Herefter blev belastningen øget yderligere, da patienterne fik en rygsæk fyldt med bøger på og i stedet skulle udføre øvelsen 10 gange a 4 sæt hver dag. Efter fire uger blev belastningen endnu en gang øget i form af flere bøger i tasken og hele 5 sæt med 8 repetitioner. Ortopædkirurgen Jens V. Brun fortæller, at trædepuden er opbygget i små celler i stil med bikuber, så fedtet i de enkelte rum afbalancerer hinanden, når der kommer tryk ovenfra ved belastning. Går der hul på væggene imellem de enkelte rum, splattes fedtet ud til siderne, og så er der ikke noget fedt til at beskytte hud og underliggende knogle. Inden der går hul mellem de enkelte rum, kan overbelastningen udløse en betændelsesreaktion i trædepuden (netdoktor.dk). Ifølge Jens V. Brun kan hælspore behandles med et indlæg, der aflaster hælballen helt, ved at den reelt svæver frit over underlaget. Men det er uhyre vigtigt, at indlæggene er rigtige. På hjemmesiden jensvbrun.net kan du se, hvordan et korrekt indlæg skal se ud. Hvis man aflaster korrekt, er smerterne typisk væk efter 3-5 måneder. Hvis ikke man bliver behandlet, vil tilstanden brænde ud af sig selv, men det kan i så fald tage et par år. Jeg forstår, at du allerede anvender indlæg, men du kan jo tjekke, om disse kan optimeres. Ellers synes jeg, du skulle prøve Aalborg-gruppens øvelse. Du kan læse mere på loeberne.dk. Skal man bruge kondom ved oralsex? ? SOLVEJ: Jeg er klar over, at man altid bør beskytte sig med kondom ved sex med en, som man ikke kender så godt. Men gør det samme sig gældende for oralsex? Jeg håber, at du vil svare, da det er mit indtryk, at mange er i tvivl, og da jeg hører, at kønssygdomme som go- norré bliver spredt over hele landet i øjeblikket. BENTE KLARLUND PEDERSEN: Oralsex er ikke sikker sex, men ’sikrere’ sex. Oralsex med sædafgang i munden må betegnes som usikker sex. Sygdomme som hiv, syfilis, gonorré, kønsvorter og klamydia smit- ter også gennem slimhinden i munden, selv om risikoen er mindre end ved samleje. Tandbørstning og brug af tandtråd inden sex kan i øvrigt forhøje risikoen for at blive smittet med en kønssygdom i forbindelse med oralsex, idet selv små sår og revner i munden forhøjer risikoen.
© Copyright 2024