Strategiske partnerskaber Kom til konference onsdag den 19. april kl. 8.15 - 14.00 Konferencen er gratis! Er strategiske partnerskaber svaret på fremtidens offentlige byggeri? LETT inviterer til en inspirerende konference om strategiske partnerskaber, hvor vi sætter fokus på fordelene ved langvarige strategiske partnerskaber for det offentlige – hvad enten der er tale om kommuner, regioner, styrelser eller almene boligorganisationer. Ved at fokusere på den lange bane og udbyde egentlige projektporteføljer frem for enkeltprojekter har det offentlige nemlig mulighed for at opnå de samme stordriftsfordele, synergieffekter, gentagelsesoptimeringer og innovative fordele som de private aktører i mange år har opnået ved at arbejde tæt sammen med udvalgte, strategiske leverandører. LETT inviterer til konference om strategiske partnerskaber Strategiske partnerskaber, hvor en offentlig bygherre indgår en længerevarende aftale med et totalentreprenørteam om en større portefølje af opgaver kan give bygherren en række af de fordele gennem optimeringer, gentagelseseffekter og samprojektering. Partnerskabet kan skabe en fast, langvarig og tillidsfuld relation, hvor parterne i fællesskab nedbringer bygherrens omkostninger. I LETT har vi opbygget en unik og omfattende kompetence inden for rådgivning om OPP, OPS og strategiske partnerskaber. Vi har deltaget i stort set alle de projekter, der har været udbudt i OPP i Danmark. På denne konference sætter vi fokus på fordelene ved langvarige strategiske partnerskaber for det offentlige – hvad enten der er tale om kommuner, regioner, styrelser eller almene boligorganisationer. På konferencen præsenterer vi også de seneste koncepter og modeller baseret på danske og udenlandske erfaringer. Målgruppen er offentlige aktører med betydelige bygge- og renoveringsporteføljer (stat, kommuner, regioner, energiselskaber og alment byggeri etc.) og byggeriets private virksomheder (entreprenører, rådgivere etc.). Vi glæder os til at se dig til konference onsdag den 19. april kl. 2017 kl. 8.15 - 14.00. Med venlig hilsen Kurt Helles Bardeleben, Mikala Berg Dueholm og Charlotte Frederikke Malmqvist LETT Program 8.15 - 8.45 Morgenmad og registrering 8.45 - 9.00 Velkomst og introduktion til baggrunden for strategiske partnerskaber ved Kurt Helles Bardeleben, LETT 09.00 - 09.30 Københavns Kommunes forventninger til de to strategiske partnerskaber, der skydes i gang 1. januar 2017 ved Rasmus Brandt Lassen, Byggeri København 09.30 - 09.50 Hvordan adskiller det strategiske partnerskab sig fra byggeriets traditionelle aftaleformer? ved Charlotte Frederikke Malmqvist, LETT 09.50- 10.10 Pause 10.10 - 11.10 Udvikling af strategiske partnerskaber og aktuelle trends i England ved Nigel Barr, Stradia 11.10 - 11.40 Entreprenørens forventninger til strategisk partner- skab om byggerier i København ved Lars Jess Hansen, Enemærke & Petersen A/S 11.40 - 12.25 Frokost 12.25 - 13.10 Valg af strategisk partner, prissætning og konflikt- håndtering ved Mikala Berg Dueholm og Kurt Helles Bardeleben, LETT 13.10 - 13.30 Perspektiverne for strategiske partnerskaber i en dansk kontekst ved Hans Blinkilde, NCC 13.30 - 14.00 Afrunding og debat om fremtidens offentlige byggerier Praktiske oplysninger Konferencen om strategiske partnerskaber afholdes onsdag den 19. april 2017 kl. 8.15 - 14.00 i Danske Advokaters konferencecenter, Vesterbrogade 32, 1620 København V. Tilmelding til konferencen kan ske online på www.lett.dk/events. Deltagelse er uden beregning. Bemærk, at der er begrænset antal pladser. Sidste frist for tilmelding er den 15. april 2017. Praktiske spørgsmål i forbindelse med konferencen kan rettes til Ann Elisabeth Jørgensen på aej@lett.dk eller tlf. 33 34 00 63. På konferencen kan du høre følgende indlægsholdere: Kurt Helles Bardeleben Partner, advokat, LETT Kurt Helles Bardeleben har bistået ved flere betydelige offentlige bygge- og anlægsopgaver - bl.a. statslige og kommunale OPP-projekter, infrastruktur- og byudviklingsprojekter samt kulturbyggerier. Mikala Berg Dueholm Advokat, LETT Mikala Berg Dueholm er specialiseret inden for udbudsret og har stor erfaring med udbud med forhandling og komplekse entrepriseudbud. Charlotte Frederikke Malmqvist Advokat, LETT Charlotte Frederikke Malmqvist er specialiseret inden for forhandling, udarbejdelse og fortolkning af danske og internationale kontrakter, i særdeleshed på udbuds- og entrepriseretsområdet. Rasmus Brandt Lassen Byggechef, Byggeri København Rasmus Brandt Lassen er byggechef i Byggeri København, der styrer byggeprojekter, bl.a. skoler, fritidshjem, daginstitutioner, botilbud, idrætsanlæg og kulturhuse til en værdi af 1,3 mia. kr. årligt. Nigel Barr Managing Director, Stradia Nigel Barr is an international construction management consultant. He has advised many large public and private sector organisations in the field of partnering and procurement. Lars Jess Hansen Forretningsområdedirektør, Enemærke & Petersen A/S Lars Jess Hansen er forretningsområdedirektør i Enemærke & Petersen A/S, der deltog og vandt Københavns Kommunes udbud af to strategiske partnerskaber, der skydes i gang 1. januar 2017. Hans Blinkilde Sektionsdirektør, NCC Hans Blinkilde er sektionsdirektør i NCC med ansvar for forretningsudvikling og formand for innovationspartnerskabet REBUS. LETT Advokatpartnerselskab København • Aarhus • lett.dk CVR 35 20 93 52
© Copyright 2024