Side 8 Fredag den 13. september 2013 SVINEfokus 39,1 grise pr. årsso - og på vej m På Brydegården ved Christiansfeld har man nået 39,1 grise pr. års so over et helt kvartal, og nu stiles der efter 40 grise pr. årsso. AF ANNE WOLFENBERG Den 36-årige svineproducent Claes Pasgaard Erlang har blot fire år på bagen som selvstændig svineproducent. Han producerede 39,1 grise pr. årsso i 2. kvartal i år, og han er overbevist om, at 40 grise er inden for overskuelig rækkevidde. Billedlig talt mener han, at salget af grisene ved 7 kg er en prop i hullet i det ellers meget effektive sohold. Derfor er han nu ved at udvide med egen produktion af 30 kg’s grise. Produktionsomfanget er i dag på 1.300 årssøer og 120 hektar på fødehjemmet Brydegården ved Christiansfeld, som han købte af sine forældre i 2008. Prop i hullet - Hvis jeg blot kunne sende alle grise videre til en babyeller smågrisestald, når de har den rette alder, uanset om de lige vejer 7 kg eller ej, så kunne søerne komme hurtigere gennem systemet, og alene på den måde kunne jeg producere 0,1 kuld mere pr. årsso, og så når vi 40 grise pr. årsso, forklarer Claes Pasgaard Erlang. I dag sendes 40 procent af grisene gennem babystalden, hvor de opholder sig 1-3 uger inden salg. Men produktionsomfanget i sostalden har allerede overhalet babystaldens størrelse indenom, og den er derfor den begrænsende faktor for, hvornår søerne kan sendes tilbage gennem produktionssystemet. Fortjeneste i de sidste - Smågrisestalden er dimensioneret til 40 grise pr. årsso, så jeg mener, den er nogenlunde fremtidssikret, siger han. En meget vigtig »kæphest« for svineproducenten er, at det kan betale sig at få de sidste grise i kuldet med videre i produktionen. - Der er så mange, der siger, at det ikke kan betale sig, men det er noget vrøvl. En ekstra gris pr. årsso giver jo 300.000 kroner ekstra her på bedriften, så selvfølgelig kan det betale sig, erklærer han. - Med byggeriet af smågrisestalden vil vi have udsigt til at fordoble vores årsresultat, samtidig med at pasningen af smågrisene kun kræver ansættelse af én ekstra mand, siger Claes Pasgaard Erlang. Smågrisene kommer med al sandsynlighed til at gå til eksport. føjer, at det jo ikke kun er på papiret, den høje sundhedsstatus har værdi. - Ham, der modtager vores smågrise i dag, har en tilvækst på 550 gram og en halv procent døde, og han har aldrig klaget over noget. - Ganske uopfordret er jeg i øvrigt lige blevet ringet op af Porc-Ex, der skulle høre, om jeg ikke havde nogle grise til eksport. Og dem har jeg ellers aldrig talt med før. - Det havde jeg naturligvis ikke, men formentlig om 10 måneder, forklarede jeg dem, og så ville de vende tilbage, erklærede de med stor begejstring. aw@effektivtlandbrug.dk telefon 63 38 25 55 Født til eksport - Vi kommer jo til at producere 800-1.000 grise om ugen, som svarer til omkring 1½ læs. Vi har højeste sundhedsstatus, så derfor regner jeg med, vi vil kunne opnå nogle gode tillæg i størrelsesordenen 40-50-60 kroner pr. gris, siger han. Claes Pasgaard Erlang til- Claes Pasgaard Erlang nåede 39,1 grise pr. årsso i 2. kvartal i år, og stiler nu efter 40 grise pr. årsso. Det er indenfor overskuelig rækkevidde, mener han. (Fotos: Anne Wolfenberg) Der må ikke spares på foderet En so,der lige har faret, kommer ikke selv op at stå for at æde, så den bliver hjulpet op at stå af Claes Pasgaard Erlang og Katya Anzina. - Der tales meget om at finde besparelser på foderet – både indhold og mængde – for det er en stor post. Men det er det værste, man kan gøre, mener svineproducent Claes Pasgaard Erlang ved Christiansfeld. - Søerne skal have et ordentligt foder for at kunne præstere optimalt, erklærer han. Derfor er han meget imod de konsulenter, der kommer ud til en svineproducent og finder en foderbesparelse på eksempelvis 20.000 kroner. Besparelse kan blive dyr - Så har de betalt deres løn, men det svarer jo til blot 4 søer. Flere skal man ikke miste, inden den foderbesparelse viser sig at være en rigtig dårlig forretning, pointerer han. - Nej, i stedet skal søerne fodres optimalt, og vores søer præsterer jo 30-40 procent mere end en dansk gennemsnitsso, påpeger han. C l a e s Pa s g a a rd Er l a n g stiller sig uforstående for, hvorfor normerne er baseret på andel af foderenheder i stedet for den enkelte sos behov. Akkurat ligesom man har anbefalet daglig dosis af vitaminer og mineraler til mennesker. - Det er noget, vi har brugt meget tid på at drøfte med Jens Svendgaard, Vilomix, som laver vores optimeringer, for hvor meget får den so af det, den bør have, afhængig af, om den får 1½ eller 6 foderenheder – eller den midt i mellem, der får 3 foderenheder. Hvilken so får det optimale?, spørger svineproducenten. 15 procent over normen For at øge sikkerheden for, at alle søer for nok, har Claes Pasgaard Erlang valgt at ligge 15 procent over alle normer og samtidig anvende organiske mineraler. - Og den smule ekstra det koster, kan hurtigt blive for dyrt at spare, erklærer han. - Engang, da vi kun lå 10 procent over nor mer ne, prøvede vi at gå ned på 100 procent, men efter blot 3 uger fik søerne symptomer på mineralmangel, og vi røg ind i nogle faringsproblemer, så det gik vi hurtigt væk fra igen, og så kørte det igen, som det skulle, konkluderer han. Claes Pasgaard Erlang påpeger, at dødeligheden i soholdet ligger stabilt på blot 5-7 procent, og det mener han er flot – den høje effektivitet taget i betragtning. Varieret foder Svineproducenten er også overbevist om, at et sundt, varieret og fiberrigt foder er sundt for grisene, ligesom det er for mennesker. Claes Pasgaard Erlang blander alt foderet selv, hvor korndelen består af cirka halvt hvede og byg. Desuden er der 10 procent havre i foderet til de drægtige søer, og 5 procent til de diegivende søer. Drægtighedsfoderet inkluderer desuden 4 procent lucerne og 4 procent roepiller, mens der bliver blandet 2 procent i af begge dele til de diegivende søer og til søerne i løbeafdelingen. - Det går godt, men vi er alligevel altid på vej mod nye mål. Derfor er vores næste projekt at få stykket en særskilt foderblanding sammen til søerne de første par uger før og efter faring. - Teknisk set kan det lade sig gøre, så det er bare at finde den rette sammensætning, siger han. aw Brydegård Produktionsresultater n Claes Pasgaard Erlang overtog gården efter sine 4. kvartal 2012 1. kvt. 2013 2 kvartal 2013 Aktuelt Grise pr. årsso 36 37,4 39,1 37-38 Døde indtil frav., % 9 9 8 8 Lev.fødte grise pr. kuld 17 17,4 18 17 Antal frav. pr. kuld 15,5 15,9 16,5 16 Faringsprocent 9394 95 ? n n n forældre i 2008, og byggede straks til 1.200 søer på bar mark bag den oprindelige ejendom For et år siden blev soholdet udvidet til 1.300 søer ved at indsætte en langkrybbe ind i Lstierne i drægtighedsstalden 140 hektar i drift suppleret med gylleaftaler Claes Pasgaard Erlang er gift og har to børn Fredag den 13. september 2013 Side 9 SVINEPRODUKTION Kontakt: Anne Wolfenberg aw@effektivtlandbrug.dk 63 38 25 55 - 61 22 60 40 mod de 40 Alle er med til at løbe n Næsten alle er med til at løbe søer på de store løbedage, som er torsdag og fredag, og det vil typisk sige 4-5 mænd. - Det foregår uden hjælpemidler af nogen art, og det foregår på den gode gammeldags måde med at stimulere soen og sidde på den, til den har suget sæden, forklarer Claes Pasgaard Erlang. - Det er næsten også den eneste sociale aktivitet, vi har, tilføjer han. DB på mindst 5.000 kroner pr. so Katya Anzina har ansvaret for de mindste grise indtil 10 dagesalderen. Her er hun ved at give de 10 procent mindste grise et skud mælkeerstatning kort efter fødslen – Supp-le-milk fra ViVet til 4-5 kroner pr. opblandet liter. n Vi har haft et dækningsbidrag på omkring 5.000 kroner pr. so, men lige nu ligger det nok højere – måske 5.5006.000 kroner pr. so på grund af faldet i kornprisen. 1.350 foderenheder pr. so n Foderforbruget ligger på 1.350 foderenheder pr. so inklusiv polte. Foderforbruget har hele tiden ligget pænt til den lave side, og der har hele tiden været fokus på huldvurdering, som foregår med øjnene. Ved fravænning deles søerne op i tykke og tynde, og der bliver fodret derefter, så der huldjusteres på den måde. Køber brødhvede fra Tyskland n Da Effektivt Landbrug besøgte Claes Pasgaard Erlang, En ekstra krybbe i L-stierne i drægtighedsstalden har skabt plads til i alt 100 årssøer ekstra på Brydegård, og de ekstra foderpladser fungerer langt bedre end forventet. Hænderne op af lommerne Man kommer ikke sovende til resultater ne på Brydegården ved Christiansfeld. Der er fuld fokus på grisene hele tiden. AF ANNE WOLFENBERG Når man på Brydegården ved Christiansfeld ligger stabilt over 35 grise pr. årsso og tættere på 40 end på 35, så er det ikke noget, man kommer sovende til. Brydegården har højeste sundhedsstatus, søerne er baseret på indkøbt genetik, og så er der fuld fokus på faringer og på grisene i de første 10 dage efter faring. Men så lander resultaterne også stabilt omkring 17-18 levendefødte grise pr. kuld, som betyder, at der bliver lavet en ammeso for hver 2-3 søer, der farer. Dødeligheden er omkring 8 procent, og der fravænnes omkring 16,5 grise pr. kuld. - Vores mål var 17 levendefødte grise pr. kuld, men pludselig landede vi på 18, for- klarer svineproducent Claes Pasgaard Erlang. I farestalden arbejder der fast to kvindelige medarbejdere fra Ukraine, hvor den ene kun skal koncentrere sig om de to staldafsnit, hvor grisene er indtil 10 dage gamle, mens den anden koncentrerer sig om grisene i de staldafsnit, hvor grisene er ældre end ti dage og indtil fravænning. Desuden er der altid ekstra hjælp til Katya Anzina, som er hende, der har ansvaret for de yngste grise. - Alle mand kommer herind om morgenen og er med til at spærre grisene inde i pattegrisehulerne inden fodring de første par dage efter faring, hvor søerne fodres tre gange dagligt, klokken 7, 10.30 og klokken 14.30. Efter 10 dage lægges der yderligere to fodringer til, som foregår om aftenen. aw@effektivtlandbrug.dk telefon 63 38 25 55 holdt en tysk lastbil på Brydegårds nye brovægt. - Jeg er ved at fylde vores to nye amerikanersiloer med byg og hvede. - Hveden køber jeg som tysk brødhvede, for det er en ren og god vare, og der er meget mere protein i. Så sparer jeg noget soja, og prisen er blot et par kroner højere, end hvis jeg købte foderhvede af en dansk kollega, når jeg har indregnet proteinfordelen, lyder svineproducentens forklaring. De to amerikanersiloer blev købt i høst, og har en kapacitet på hver 800 ton. - Tidligere skulle vi indkøbe kornet løbende, men nu har vi kapacitet til at købe korn i høst, så vi har til næsten hele året. Grander gav et løft n I oktober måned købte Claes Pasgaard Erlang et I de første timer efter faring, og indtil der bliver lavet ammesøer, splitmalker søerne, så alle grise på skift får adgang til den livgivende råmælk. Ingen krise på Brydegården n På trods af at svineproducent Claes Pasgaard Erlang, Brydegården ved Christiansfeld, startede som svineproducent for blot fire år siden, har han haft sorte tal på bundlinjen hvert år, og har dermed også en god likviditet. Svineproducenten erklærer, at han ikke har mærket noget til den krise, mange andre har talt om de seneste år. Og det til trods for den store gæld, der naturligvis er i den unge bedrift. - Når bare effektiviteten er høj nok, kan man godt få sorte tal på bundlinjen, pointerer han. Og netop den gode likviditet og sorte tal er ifølge den sønderjyske svineproducent årsagen til, at Nordea og Vækstfonden uden tøven har sagt ja til at finansiere den nye smågrisestald, som Claes Pasgaard Erlang begynder at bygge om blot 14 dage. Det eneste usikre element lige nu er kommunens byggetilladelse. - Den er allerede flere uger forsinket i forhold til garantien, så jeg regner med at få nedslag i prisen, som ellers godt kan blive 160.000 kroner. Det må være rimeligt, siger han. aw Grander-anlæg til behandling af gårdens vand. Det skete samtidigt med, at svineproducenten begyndte at tilsætte roepiller til foderet. - Derefter oplevede vi et løft i produktionen fra omkring 36 til de 39,1 grise pr. årsso. Det er svært at sige, hvad årsagen er, men jeg tror begge dele kan have været en medvirkende årsag. - Tilstrækkeligt med sundt og godt vand er jo en forudsætning for, at både dyr og mennesker fungerer optimalt, påpeger han. - Jeg gav 40.000 kroner for anlægget, men hvad betyder det på en bedrift som vores? Og hvis jeg ikke er tilfreds, kan jeg levere Granderen tilbage og få pengene retur indenfor to år, bemærker han. Blev ringet op af Danish Crown n De uregulære grise, jeg ikke kan afsætte til min smågriseaftager, feder jeg selv op. - Jeg har lejet en stald i nærheden, hvor jeg producerer 3.000-4.000 slagtesvin årligt. Det er et must, for ellers er der for mange grise, som jeg måtte aflive uden grund. Det ville give et for stort og unødigt tab, eftersom de sagtens kan fedes op til gode grise. - Så, ja, jeg er også leverandør til Danish Crown. Derfor blev jeg også ringet op forleden, hvor et analysefirma spurgte, om jeg kunne være interesseret i at investere i flere slagtesvin via den nye NNF-fond. - Principielt drømmer jeg da om at have hele produktionskæden selv, for det er jo en risiko at være smågrise leverandør, hvis grænsen en dag lukker til Tyskland. Det bliver dog nok bare ikke aktuelt foreløbigt, eftersom jeg nok lige har opbrugt min kvote for de næste par år, siger Claes Pasgaard Erlang, Christiansfeld.