plushus Kim L. Tygesens kommende hus har lave energiudgifter takket været masser af grøn teknologi. Side 12 biobrændsel Parcelhusejere har fået øjnene op for biobrændsel, der både er brugervenligt og smart designet. Side 2 solenergi Solfangere bliver mere og mere attraktive for boligejere i takt med de stigende energipriser. Side 8 Individuel energi 39 30. september 2011 ing.dk fra el til piller og brænde Jes Sig Andersen opnåede både besparelser og en bedre varmekomfort, da han skiftede elvarme ud med pillefyr og brændeovn. side 4 Fotos:Das Büro Forhandlere tror på boom i salg af husstandsvindmøller Cirka 50 nye, små vindmølletyper er på vej til at blive godkendt til det danske marked. Nye afregningsog skatteregler gør de små vindmøller til en god forretning, men kommuner er stopklods. husstandsmøller Af Sanne Wittrup sw@ing.dk Nye og gamle firmaer inden for husstandsmøller forbereder sig på et boom i salget af små vindmøller til private. Årsagen er, at nye afregnings- og skatteregler for vindmøller under 6 kW – ifølge forhandlerne – gør de små vindmøller til en rigtig god investering. Den øgede interesse bekræftes af Energitjenesten, der rådgiver private i energispørgsmål. At forhandlerne er ivrige, ser man blandt andet af, at der lige nu ligger 50 ansøgninger om godkendelse af nye mølletyper på bordet i Energistyrelsens godkendelsessekretariat på Risø DTU. I dag er 12 små vindmøller med et bestrøget areal over 5 kvadratmeter og under 25 W godkendt til salg i Danmark. Formand for Brancheforening for Husstandsmøller Morten V. Petersen, Victor Energy, tror, at endnu flere møllefabrikater er på vej: »Min fornemmelse er, at cirka 30 firmaer i øjeblikket er ved at køre sig i stilling med nye produkter til markedet,« siger han. I øjeblikket er der 16 medlemmer i brancheforeningen. Hos Energinet.dk har man indtil videre registreret 50 af de små vindmøller under 6 kW, som bliver afregnet efter det nye princip. De får på årsbasis modregnet deres eget elforbrug i møllens produktion og får dermed et tilskud pr. produceret kWh, der svarer til den aktuelle elpris inklusive skatter og afgifter – altså omkring 2 kroner pr. kWh. Kommuner er negative Direktør Carsten Kock fra EcoWind, som sælger en skotsk vindmølletype ved navn Proven, kan fortælle om ordrer på i alt 180 møller, men at kun godt en tredjedel er stillet op, fordi flere kommuner holder igen med tilladelserne: »Mange kommuner kender ikke loven og kommer med mærkelige krav, som slet ikke er funderet i nogen lovgivning. Derfor tager det tid, før vindmøllerne kan stilles op,« siger han og tilføjer, at cirka halvdelen af landets kommuner er negative over for vindmøller, mens den anden halvdel er positive. Sekretariatschef Kaare Albrechtsen fra Vindmøllesekretariatet, der er en slags rejsehold udi vindkraft og biogas, bekræfter, at sagsbehandlingen i kommunerne er meget forskellig: »Opblomstringen i interessen for de små vindmøller er sket hurtigt, og det har bestemt skabt behov for at gøre regler og praksis tydelig.« Han oplyser, at der er en folder undervejs, som skal sikre fælles forståelse af regler og praksis i kommunerne. Mange holder sig tilbage Hos Energitjenesten, som rådgiver private om energispørgsmål, mærker man også en øget interesse for husstandsvindmøller: »Men jeg fornemmer, at folk lige nu sonderer terrænet. De negative historier, der har været fremme i pressen om især de helt små vindmøller, har fået nogle til at holde sig lidt tilbage,« siger leder af Energitjenesten Fyn og Sydjylland Lars Campradt og tilføjer, at de dårlige historier er opstået, fordi sælgerne i starten ikke vidste nok om vindmøller og vindforhold. Derfor blev der lovet alt for meget på møllernes vegne. Chefkonsulent Peggy Friis fra Risø DTU, som står for systemgodkendelsen af de mellemstore husstandsmøller, hæfter sig ved, at der tilsyneladende er en stærkt trang hos private borgere til at få deres egen vindmølle: »Jeg tror, at den trang er så stærk, så de små vindmøller kan komme til at dække så meget som ti procent af de private husholdningers elforbrug,« siger hun. Konsulent i Danmarks Vindmølleforening Strange Skriver vil ikke gætte på, hvor mange af de små husstandsvindmøller vi vil se i fremtiden: »Det er jo den enkeltes miljøbevidsthed og trang til at vise den, som tæller her. Hvis man gik efter at anbringe sine penge i vindkraft, så ville investeringen være langt bedre, hvis man købte sig ind i en stor vindmølle,« siger han. j side 6-7 2 Ingeniøren · Individuel energi · 30. september 2011 brændeovne/pillefyr Styr pillefyret med en smartphone Parcelhusejere har fået øjnene op for biobrændsel, der i dag både er brugervenligt og smart designet. biobrændsel Af Torben Svane Christensen redaktion@ing.dk Fra at være en miljørigtig opvarmningskilde, der krævede en stor indsats fra ejerens side med hensyn til påfyldning af piller, rengøring og asketømning, er pillefyr i dag så automatiske, at de stort set ikke kræver vedligeholdelse, og påfyldningen sker fuldautomatisk. »De pillefyr, der er på markedet i dag, er meget brugervenlige, og man kan sagtens have et pillefyr i et parcelhus. De sviner ikke, og der er ikke meget arbejde med dem, når de først er installeret,« siger Jes Sig Ander- biobrændselskedler Teknologisk Institut har på deres hjemmeside en liste over typegodkendte biobrændselskedler. Kedlerne er tildelt et miljømærke og et energimærke, der gør det nemmere at finde de mest energi- og miljøvenlige anlæg. http://www.biomasse.teknologisk.dk/ kedler/index.htm sen, der er konsulent på Center for Vedvarende Energi og Transport ved Teknologisk Institut, der tester pillefyr. Desuden er pillefyr ikke længere en stor indretning, der kræver god plads. Kenneth Davidsen, indehaver af BioTeknik, sælger mange pillefyr til parcelhusejere. »Den nye generation af de østrigske pillefyr, jeg forhandler, fylder ikke meget mere end et lille køkkenskab,« siger han. Reduceret strømforbrug Samtidig er der gjort meget for at reducere strømforbruget. Kenneth Davidsen oplyser, at mens strømforbruget på de gamle pillefyr ved opstart med en varmeblæser er 1.0001.400 watt, anvender de nye fyr en glødestav, der kun bruger 257 watt. I standby bruger et fyr som Hapero kun 7 watt. Ydelsen kan gå helt ned til 1,5 kilowatt. Desuden er det 100 procent selvrensende, og den eneste støj, der kommer fra kedlen, er, når den tager piller ind. Kenneth Davidsen fortæller, at han for nylig har været i Østrig og fået demonstreret en styring med touchscreen til deres kedler, hvor man kan skrue op og ned for temperaturen med en smartphone. Herhjemme arbejder Nordjysk Bioenergi også med at gøre styringen af kedlerne mere Nordjysk Bioenergi Aps har udviklet et brugervenligt interface til en touchscreen-styring, som snart kommer på markedet. brugervenlige, fortæller direktør Kim Gregersen: »Det bliver med touchscreen med et meget brugervenligt interface, som den almindelige forbruger nemt kan sætte sig ind i. Men der bliver og- så mulighed for at gå dybere ind i detaljerne for fagfolk og teknikinteresserede. Når vi er færdige, skal det testes hos almindelige forbrugere og superbrugere. Det skal helst være sådan, at man ikke behøver at læse en lang manual for at kunne betjene det.« Udviklingen fortsætter Nordjysk Bioenergi har også i samarbejde med eksterne programmører fået udviklet en widget til Android, så man via nettet kan tjekke data på sin smartphone. Men udviklingen stopper ikke her. »Vi er i gang med at udvikle en app til vores kunder med iPhone, men det er lidt mere besværligt, fordi det er så lukket et system,« siger Kim Gregersen, der også oplever en stigende interesse blandt boligejere for at investere i pillefyrsanlæg. Nordjysk Bioenergi befinder sig i Brændeovne tilpasses fremtidens behov Superisolerede huse kræver intelligente brændeovne, der kommer ned i ydelse. Samtidig udvikler producenterne brændeovne, der kan opvarme vand til blandt andet gulvvarme. brændeovne Af Torben Svane Christensen redaktion@ing.dk Mange boligejere argumenterer imod brændeovne, fordi det er hårdt arbejde at kløve brænde og stable det og besværligt at fodre ovnen og holde liv i forbrændingen. Men også på grund af forureningen. Alle de argumenter kender brændeovnsproducenterne, som derfor gør en indsats for at nedbringe udledningen af partikler, og det ser ud til at gå den rigtige vej. »Der er fortsat en nedgang i de nye brændeovnes partikeludledning. Jeg har testet en ovn, der var helt nede på 0,8 gram pr. kilo. For at få Svanemærket må en brændeovn maksimalt udlede 4 gram pr. kilo, og i brændeovnsbekendtgørelsen er kravet 10 gram pr. kilo, så vi er langt under både den frivillige mærkningsordning og myndighedernes krav,« siger Jes Sig Andersen, der er konsulent på Center for Vedvarende Energi og Transport ved Teknologisk Institut, hvor han tester nye brændeovne. Jes Sig Andersen ser også et andet kendetegn ved de brændeovne, som producenterne udvikler nu. »De er nede i ydelse, og det er godt, for i dag er husene så tætte, at det er vigtigt med en ovn, der kan fyres på en måde, så der ikke bliver for varmt i huset,« siger han. Mindre risiko for uheldig fyring brændeovnen Q-Tee fra Rais A/S har en partikeludledning på blot 0,8 g/kg. Til gengæld har han ikke set de store teknologiske landvindinger, som kunne gøre det nemmere at være brændeovnsbruger – endnu. »Der er ved at blive udviklet forskellige former for styringsmodeller, der skal være med til at mindske risikoen for uheldig fyring. Inden for de næste fem år vil vi se flere af den slags ovne,« siger Jes Sig Andersen. Hos brændeovnsproducenten Hwam er man i gang med at udvikle mere intelligente brændeovne. »Vi kan jo godt opnå gode resultater, når vi tester vores ovne, men udfordringen består i, at ovnene bliver så automatiserede, blandt andet ved digital styring af luftarter, så det bliver så nemt som overhovedet muligt for brugerne at få det optimale ud af dem,« siger Jesper Boje Nielsen, der er chef for udviklingsafdelingen hos Hwam. Brændeovne med vandtank Han fortæller også, at man i fremtiden vil udvikle mere på brændeovne, der kan levere varmt vand til blandt andet gulvvarme. »Vi har en enkelt model nu, hvor der sidder en 15 liter vandtank over bålet. Når vandet er varmt nok, ledes det ud i systemet. På den model er varmefordelingen 70 procent, der ledes ud i rummet, og 30 procent, der bruges til opvarmning af vandet, men vi vil gerne op på en 50/50-model blandt andet ved at udvikle en vandtank, der kobles oven på brand- INDIVIDUEL ENERGI Redaktør: Henning Mølsted / Annoncer: Kåre Eliasen / Telefon +45 33 26 53 92 / Tryk: Dansk Avistryk / Samlet oplag: 79.984 eksemplarer (Dansk Oplagskontrol, 1. halvår 2011) / Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S, Skelbækgade 4, 1717 København V, Telefon +45 33 26 53 00, Fax +45 33 26 53 01 / Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af Ingeniørforeningen, IDA / Direktion: Arne R. Steinmark, ansv. chefredaktør og adm. direktør, Christian Hjorth, kommerciel direktør Ingeniøren · Individuel energi · 30. september 2011 3 De oliepriser, vi har, og den lave pris, pillerne er nede i, betyder, at et anlæg er tjent hjem på cirka to år. Kim Gregersen, Nordjysk Bioenergi Hapero, som BioTeknik forhandler, fylder ikke mere end et køkkenskab og har et lavt strømforbrug. størrelse på anlæg Hvor stort et anlæg skal man bruge ved et almindelig isoleret hus? Hus på 70-100 m2: 10 kw. Olieforbrug: 3.500 l Hus på 200-300 m2: 16 kw. Olieforbrug: 5.000 l Hus på 250-350 m2: 20 kw. Olieforbrug: 6.000 l Hus på 350-500 m2: 30 kw. Olieforbrug: 7.500 l Hus på 500-750 m2: 40 kw. Olieforbrug: 10.000 l Kilde: Nordjysk Bioenergi ApS den billige ende, idet deres mindste anlæg koster cirka 30.000 kroner inklusive montering, hvor man opnår en besparelse på varmeudgiften på 60 procent. »De oliepriser, vi har, og den lave pris, pillerne er nede i, betyder, at et anlæg er tjent hjem igen på cirka to år,« siger Kim Gregersen og fortæller, at arbejdsmængden i forbindelse med et pillefyr er cirka et kvarter om ugen. j kammeret, så den ikke nedkøler bålet,« siger Jesper Boje Nielsen, der forventer en stigning i salget af brændeovne med vandtank. Brændeovnsproducenten Rais A/S i Frederikshavn står bag brændeovnen Q-Tee, der er nede på 0,8 gram pr. kilo i partikeludledning. »Jeg tror selvfølgelig, at der også i fremtiden vil være brug for brændeovne, men udviklingen skal følge med de nye krav og behov. Q-Tee er specielt udviklet med en lav ydelse til de tætte lavenergiboliger, og den fås også med vores Air-System, der henter forbrændingsluften udefra, så en tændt emhætte eller en åben dør ikke har indflydelse på forbrændingen,« siger Ann Charlotte Wellejus, der er marketingansvarlig hos Rais. j Et sæt fra Nordjysk Bioenergi. Pillefyr og beholder til piller. Opvarm 100 m2 for mindre end 4.000 kr. pr. år Ce ntr alv arm e Varm eﬂytnin g Topafgang Fedtsten I ning ndbyg Ko on kti e nv Danmarks største udvalg af træpilleovne. Nem og billig varme. Kontakt Ecoteck - vi er klar til at rådgive dig og henvise til en forhandler www.ecoteck.dk • info@ecoteck.dk • Tlf. 9646 4146 4 Ingeniøren · Individuel energi · 30. september 2011 brændeovne/pillefyr Pilletfyret fra Baxi har en overskuelige regulering af fyringssystemet. Jes Sig Andersen har ud over et pillefyr skiftet sin gamle brændeovn ud med en mere moderne. Fotos: Das Büro Varmen kommer fra piller og brænde Jes Sig Andersen skiftede elvarme ud med pillefyr kombineret med en brændeovn. Det har givet besparelser og bedre varmekomfort. kom varmen fra elvarme og en ældre støbejernsbrændeovn. »Det blev aldrig rigtig varmt i huset, og vi savnede et fyrrum, hvor vi kunne tørre tøj. Tidligere havde jeg brændefyr, men det er der for meget arbejde med, så det skulle det ikke være,« siger han. pillefyr Robust og enkelt fyr Af Torben Svane Christensen redaktion@ing.dk Til daglig tester Jes Sig Andersen brændeovne på Teknologisk Institut, men før han blev ansat her, stod han over for et varmt valg hjemme i privaten. Han bor i en lille landsby i et velisoleret hus fra 1933 på 190 kvadratmeter. Da familien købte huset i 1998, Der var ikke mulighed for at få fjernvarme eller gas i området, så Jes Sig Andersen kontaktede den lokale smedemester, der foreslog et dansk produceret pillefyr af typen Baxi. »Dengang vidste jeg ikke ret meget om teknologien, men det er et robust og enkelt fyr, og så har det et pænt kabinet, så det kan stå inde i huset,« siger han. Pillefyret kostede 35.000 kroner, og de første år brugte det piller for cirka 7.000 kroner årligt. »Da fik vi leveret fem ton ad gangen, men så gik jeg over til at få leveret0 et ton ad gangen. Det betaler jeg lidt ekstra for. Desuden er forbruget i de kolde vintre steget, så jeg bruger vel seks ton piller årligt til 1.900 kroner pr. ton,« siger han. Pillefyret er fra før, der kom automatisk indsugning af pillerne, så der er lidt arbejde forbundet med det. »Magasinet kan rumme 100 kilo piller, og de rækker til en uge om vinteren, men kun fire dage, hvis det er meget koldt. Jeg skal selv tømme aske af fyret, og det kræver, at jeg holder lidt øje med det,« siger han. Jes Sig Andersen har ikke regnet på tilbagebetalingstiden på pillefyret, der har en levetid på mindst 10-15 år. »Men hvis jeg har sparet cirka 6.000 kroner årligt, så var det betalt i 2008, og varmen koster pillernes pris og den strøm, der bruges på fyret,« siger han. Til sammenligning brugte han mellem 12.000 og 15.000 kroner, da huset havde elvarme. Ud over besparelserne har vi fået et meget varmere hus og et godt fyrrum, hvor vi kan tørre tøj. Jes Sig Andersen Besparelser og et varmere hus Den gamle brændeovn er også skiftet ud med en nyere model af mærket Trendline til 13.000 kroner. »Vi ville gerne have en brændeovn med glaslåge, godt spjældsystem og stort brændkammer, der kan tage stykker på op til 35 centimeter. Vi bruger den dagligt, når det er fyringssæson,« siger han. De fem rummeter, han bruger om året, får han stort set gratis, men hvis han skulle købe brændet, ville det koste cirka 350 kroner pr. rummeter. »Ud over besparelserne har vi fået et meget varmere hus og et godt fyrrum, hvor vi kan tørre tøj,« siger Jes Sig Andersen. j Ingeniøren · Individuel energi · 30. september 2011 5 Folk bliver mere og mere miljøbevidste. I hele landet oplever vi, hvordan flere og flere udskifter deres gamle brændeovne til svanemærkede og langt mere miljøvenlige ovne. Henrik Bjarne Jensen, Skorstensfejerlauget Næsten alle solgte brændeovne er svanemærkede Miljøbevidste danskere kan vælge imellem 328 svanemærkede brændeovne. Dem køber vi i stor stil, og det har drastisk nedbragt partikel-emissionen. miljø Af Birgitte Marfelt bim@ing.dk Hvert år smider danskerne 25.000 gamle, partikelosende brændeovne ud og erstatter dem med nye, svanemærkede modeller. For et par år siden investerede vi årligt i 40.000 nye brændeovne. Men selv om krisesnak har lagt en lille dæmper på udskiftningstakten, bliver Danmarks samlede bestand på 750.000 brændeovne stadig renere. Det er Skorstensfejerlauget, Teknologisk Institut og Nationalt Center for Miljø og Energi (DMU) enige om. »Folk bliver mere og mere miljøbevidste. I hele landet oplever vi, hvordan flere og flere udskifter deres gamle brændeovne til svanemærkede og langt mere miljøvenlige ovne,« siger Skorstenfejerlaugets miljø konsulent, Henrik Bjarne Jensen, der er skorstensfejermester i København. Det indtryk bekræfter kemiinge niør Ole-Kenneth Nielsen fra DMU’s afdeling for systemanalyse. Han er projektleder på de årlige emissionsopgørelser for brændeovne. »Siden brændeovnenes emission af fine partikler, PM 2,5 (det vil sige med en mindre diameter end 2,5 mikrometer, red.), toppede i 2007, er emissionen på bare to år faldet fra 20.093 ton til 16.998 ton, og udledningen falder fortsat kraftigt,« siger Ole-Kenneth Nielsen. pressemedarbejder i Miljømærkning Danmark Tine Due Hansen. »Fordi der i den grad har været fokus på udslip, tør ingen producent lade være med at have mindst ét produkt, der er miljømærket,« forklarer hun. Godt med luft Nye ovne langt fra emissionsloft Brændeovnsbekendtgørelsen fra 2007 satte for første gang loft over den mængde partikler, som brændeovne må udlede. Men loftet, der er på 10 gram partikler pr. kg brændsel, bliver slet ikke udnyttet. Til efteråret kommer DMU med en endnu ikke helt færdig fremskrivning af udviklingen i 2010, fortæller Ole-Kenneth Nielsen: »Den vil vise, at udledningen er reduceret kraftigt, fordi de gamle ovne bliver skiftet ud med moderne med en langt lavere emission.« miljøvenlige brændeovne, som denne model 360 fra producenten Hwam, vinder mere og mere ind herhjemme. PR-foto Forklaringen er, at de nye, svanemærkede brændeovne udleder mindre end halvdelen af den tilladte mængde på PM10 pr. m3 luft. 95 procent er svanemærket De miljøskånsomme ovne tiltaler tydeligvis danskerne. I dag udgør de svanemærkede 95 procent af HAR MILJØ OG ØKONOMI BETYDNING FOR DIG? samtlige solgte brændeovne i Danmark, vurderer NCME og Teknologisk Institut. Sidstnævnte samarbejder med producenter af brændeovne om at udvikle og optimere forbrændingsteknologien: »I dag har forbrugerne 328 svanemærkede, danskproducerede brændeovne at vælge imellem,« fortæller I Skorstensfejerlauget er vurderingen også, at danskerne er blevet mere bevidste om, hvad de fylder i brændeovnen. »Det afspejler sig tydeligt i, hvor meget de soder,« siger miljøkon sulent Henrik Bjarne Jensen. Om det er brænde eller træbriketter, der bliver lagt i ovnen, spiller ingen rolle, selv om træpillekedler har en langt lavere emission end ovne, fastslår Ole-Kenneth Nielsen fra DMU. Til gengæld spiller det en stor rolle, hvordan man brænder navnlig træ briketter af, fortæller Henrik Bjarne Jensen: »Hvis man lukker ned for forbrændingsluften, soder de. Det gør nogle mennesker om natten, hvor briketterne så kan stå og gløde. Men hvis man brænder dem rigtigt af, soder briketter overhovedet ikke mere end almindeligt brænde,« fastslår han. j Åbent hus: Hver Søndag fra kl. 13.00 -15.00 på: Utzons allé 12, 5240 Odense NØ. Sydager 5, 4070 Kr. Hyllinge Hos SKOVBO opfylder vi dine boligdrømme efter miljøvenlige forskrifter Skovbo er førende inden for lavenergihuse. Vi bygger lavenergiklasse 2015 huse, der sikrer dig store fremtidige besparelser i privatøkonomien, imens du reducerer CO2 udslippet, og er med til at løfte vores store og fælles ansvar for miljøet. Vi anvender miljøvenlige og CO2 neutrale materialer. Det er din garanti for et optimalt indeklima. Et Skovbo hus, kan leveres med den facade du ønsker, og du kan være selv-, medeller totalbygger på projektet. Dit personlige SKOVBO hus er en sikker investering i en bæredygtig fremtid. Lavenergi – for fremtiden et katalog på www.skovbohuse.dk ellerpå ring Bestil Bestil et katalog på www.skovbohuse.dk eller ring 70på 2670 8626 0086 00 kl-kommunikation.dk Skovbo Villa A/S—7100 Vejle 6 Ingeniøren · Individuel energi · 30. september 2011 vindenergi Vindmøllen her blev sat op i sommer i Gribskov. Den er på 13,7 kW, har et 15 meter højt tårn og et vingefang på 8,5 meter. Vindmøllen er altså lidt større end de 6 kW typer, som kan benytte nettomålerordningen. Foto: Ecowind Fagfolk til mølleejere: Kun tåber frygter ikke vindstille og turbulens Gennemsnitlig vindstyrke, vindretning samt lokale lægivere skal man havde 100 procent tjek på, før man overvejer at anskaffe sig en husstandsvindmølle. Ellers lurer fiaskoen. husstandsmøller Af Sanne Wittrup sw@ing.dk Både sælgers og købers viden om husstandsvindmøller er utrolig vig tig, hvis et mølleeventyr skal ende lykkeligt – og ikke med skuffelser og frustration over en for ringe el produktion. Vinden i et område overvurderes ty pisk, og lægivere som træer og huse undervurderes – og derfor er viden om netop vindstyrke, vindretning og loka le lægivere på den påtænkte mølle plads noget af det vigtigste at få styr på, inden man begynder at tænke på at købe en vindmølle. Det mener i hvert fald energivejle der Lars Campradt fra Energitjene sten: »Når man skal beregne, hvad en vindmølle kan yde, indgår vindhas tigheden i regnestykket i tredje po tens. Derfor er det rigtig vigtigt at ken de vindforholdene der, hvor man har tænkt sig at stille vindmøllen op,« for klarer Lars Campradt. Han råder potentielle mølleejere til selv at kigge på lokale vindmålinger og eventuelt benytte et skema fra Vindmølleindustrien til at estimere, hvad bygninger, træer og andet giver af turbulens i vindbilledet inden for de fremherskende vindretninger: »Med den korrigerede middelvind hastighed kan man temmelig sim pelt lave en grov beregning af udbyt tet fra en vindmølle på en givet place ring,« siger han. Gør det ikke selv Danmarks Vindmølleforenings tek niske konsulent, Strange Skriver, mener, at det kræver en god vind mæssig placering, hvis man skal ha ve en fornuftig økonomi i en hus standsvindmølle. Hvilket vil sige en fritliggende placering – uden væsent lige lægivere som bygninger og træer tæt på: »Jeg vil gerne advare imod, at man kaster sig ud i at vurdere vindforhol dene selv. Det kræver stor erfaring, og vi anbefaler, at én af vore konsu lenter giver et mere præcist bud på, hvad møllen kan producere på den pågældende placering,« siger han. Middelvindhastigheden skal bru ges, når man – sammen med fabri kantens effektkurve – skal beregne, hvilken årsproduktion man kan for vente sig af vindmøllen på den pågæl dende placering. Alle vindmøller over 1 kW, som sælges i Danmark, skal være system godkendte. Testen omfatter dog ikke deres produktionsevne, fordi det ville blive for dyrt for de små fabrikanter: Basal viden om fysik Både køber og sælger bør også sætte sig ind i en vis basal vindmøllefysik, hvis man går efter en vellykket vind mølle-case. »For eksempel skal der være et for nuftigt forhold mellem bestrøget areal og generatorstørrelse. Generelt kan man sige, at jo større vingefang (be strøget areal), des mere kan vindmøl len producere ved en given vindha stighed – forudsat at vingeprofil og ge nerator er optimeret i forhold til hin anden,« forklarer Lars Campradt. Maksimal-grænsen opad er på 40 kvm for små vindmøller, som kun skal gennem en begrænset test før godkendelse. Højden på tårnet har ganske stor betydning, for jo højere tårn, desto højere produktion – og endelig er valg af mølletype vigtigt. Her er de fleste i dag vandret-akslede, såkald te hurtigløbere, som er miniudga ver af de store vindmøller, vi kender så godt. Der findes også nogle – primært mindre lodret-akslede typer som Darrieux-rotoren eller Savonius-roto ren, som populært sagt er en opskå ret olietønde: Ifølge seniorforsker Peggy Friis fra Risø-DTU er hurtigløberne de mest effektive, fordi de har mere effektive vingeprofiler. Darrieux-rotoren – som for eksempel den i medierne omtalte Venco Twister-model – er kun halvt så effektiv som hurtiglø berne på grund af forskellen i de aerodynamiske principper. Kig på møllens historik Steen Buskov fra Gørlev har været indehaver af en skotsk-fabrikeret husstandsmølle gennem snart et år, og han mener, det også er vigtigt, at man kigger på mølletypens alder og konstruktion: »Jeg ville være forsigtig med at kø be et helt nyt produkt. Selvom afreg nings- og skatteregler er gode, så er der ikke meget margen til repara tionsomkostninger, så jeg mener, at man skal gå efter kvalitet og holdbar hed og så måske nøjes med lidt min dre elproduktion,« siger han. Steen Buskov har investeret i en 6 kW vindmølle-type af et meget enkelt design: vinger, en aksel og en genera tor. Vingerne på møllen – som kører bag tårnet i forhold til vinden – er hængslet og vipper bagud, hvis det blæser for meget. »Vi ville have været tilfredse med en produktion på 7.000 kWh om året, men den har nu produceret mellem 10.000 og 11.000 kWh, så det er rigtig fint her, hvor vi har en middelvindha stighed på omkring 5 meter i sekun det,« siger han. j Fornemmelse for vind Hvis man gerne vil have en fornemmelse af vindforholdene et bestemt sted, kan man begynde med at kigge på DMI’s målinger af vindstyrke og -retninger 65 steder i landet over en tiårig periode: http://www.dmi.dk/dmi/ tr99-13.pdf På nettet kan man også finde et skema, hvor man indtaste lokale lægivere og dermed få en fornemmelse af, hvad det betyder for vindstyrken: www.vindselskab.dk/da/tour/wres/ shelter/index.htm Endelig har Energitjenesten udarbejdet et lille regneark, hvor man – ved hjælp af oplysninger fra de nævnte skemaer – kan få et vink om, hvad en vindmølle med et bestemt vingefang kan producere på en bestemt placering: www.energitjenesten.dk/index. php?id=2553. Kilde: Energitjenesten Syd og Sønderjylland Ingeniøren · Individuel energi · 30. september 2011 25kW-mølle fra Randers klar til danske parceller Billige små møller har skæmmet markedet Markedet for de små vindmøller var en jungle for et par år siden, vurderer flere eksperter. I dag er de værste eksemplarer væk. husstandsmøller Af Sanne Wittrup sw@ing.dk En ny 25 kW-husstandsvindmølle skal først og fremmest sælges i udlandet, fordi de danske afregningsregler indsnævrer markedet for møller i den størrelse. vindenergi Af Kent Krøyer kk@ing.dk Et nyt vindmølleeventyr er på vej i Randers. Firmaet HS Wind har fået godkendt sin første husstandsvind mølle, Viking 25 kW SWT, hos Risø DTU, og nu er salgsarbejdet ved at komme i omdrejninger. Fortrinsvis i udlandet, fordi de snævre regler for tilskud til mølleejere begrænser mar kedet temmelig meget i Danmark. »Ifølge reglerne må elmåleren ikke løbe baglæns med mere end 6 kW, medmindre der er tale om en offent lig eller selvejende institution. De kan nemlig afregne med 6 kW pr. 100 kva dratmeter etageareal,« siger direktør Svend Enevoldsen, som er den ene af firmaets to stiftere. Han nævner som eksempel, at vindmøllen købes af en svineavler, som bruger 200.000 kWh årligt. Hvis møllen står et godt sted og yder 50.000 kWh om året, er den 40.000 kroner værd om året i hans budget. Men for en efterskole vil møllen være 80.000 kroner værd takket være af regningsreglerne. »Det er altså nogle mærkelige reg ler med de 100 m2 etageareal. Som om det handlede om en treværelses lejlighed på Frederiksberg. Det har jo intet med vindkraft at gøre,« siger han. En privat landejendom, der er ny renoveret med jordvarme og et elfor brug på over 20 MWh, vil dog også være en potentiel kunde. Enklere regler i udlandet Men den nye danske vindmølle skal først og fremmest sælges i udlandet, hvor reglerne er mere enkle. HS Wind har foreløbig etableret et salgs kontor i Tyskland, og flere er på vej. »I England får en mølleejer 2,30 kroner pr. kWh, uanset hvor meget hans mølle producerer,« siger han. Møllen Viking 25 kW SWT har en høj ydelse i forhold til navhøjden på 18 meter. Den begynder at produce re strøm ved en vind på 3 meter pr. sekund. Allerede ved 9,5 sekund meter er den oppe på over 19 kW, og når vindhastigheden stiger, holder møllen først op og slår bremserne i, når vindhastigheden kommer over 25 sekundmeter. Det kan man stu dere på effektkurven på firmaets hjemmeside. En placering i landskabet, hvor den gennemsnitlige vindhastighed er 5 sekundmeter, vil give de ovennævnte 50 MWh ydelse om året, mens en gennemsnitlig hastighed på 8 se kundmeter vil give over 100 MWh. Møllen er i øvrigt nem at servicere. Den kan rejses op og lægges ned på sammenlagt et kvarter ved hjælp af et spil. Udviklet på få år HS Wind har haft stor nytte af at væ re stiftet i vindmøllernes eget land, tæt på det tidligere Vestas-hovedsæde i Randers, hvor mange af branchens underleverandører er samlet. Det har kun taget to et halvt år at udvikle møllen. »Vi begyndte jo ikke fra bunden. Jeg har selv været i branchen siden 1983, og jeg underviser på Danish University Wind Energy Training. Vi har kunnet trække på de dygtigste danske specialister fra både Risø 7 Hvis Viking 25kW-møllen står et godt sted og yder 50.000 kWh om året, kan den være 40.000 kroner værd om året for en landmand. Foto: HS Wind DTU, fra Aalborg Universitet og fra et netværk af leverandører, når vi stod over for problemstillinger, vi ik ke selv kunne løse. Vi har været godt hjulpet undervejs,« siger Svend Ene voldsen. j En jungle. Sådan beskriver chefkon sulent Peggy Friis fra Risø DTU situ ationen på markedet for husstandsmøller for et par år siden, da små husstandsmøller, minimøller eller mikromøller begyndte at blive popu lære blandt danskere, der gerne vil gøre noget for miljøet. »Der strømmede mange billige vindmøller ind over Danmark fra Ki na, bestilt hjem over nettet – uden ret meget dokumentation for noget som helst. Men nu er de værste eksempla rer væk, og efterhånden er der en hel del virksomheder, der importerer udmærkede møller, og som har for stået, hvad en vindmølle egentlig er for noget,« siger hun. Også konsulent Strange Skriver fra Danmarks Vindmølleforening, der typecertificerer møller med rotorare aler op til 40 kvm, var en overgang nervøs for de billige kinesiske vind møller: »Vi ser ikke de værste skod-møller mere – primært fordi vi er gået ind og har stillet krav til holdbarhed med mere i forbindelse med systemgod kendelsen. Men også fordi importø rerne selv kan se, at kvaliteten er util strækkelig,« siger han. Han tror dog ikke, at fiaskohistori erne er helt slut, idet det stadig er fri stende for nye spillere at importere nogle billige møller og lade lokale installatører sætte dem på og dermed tage skraldet. Energitjenesten kender flere eksem pler på, at vindmøller ikke lever op til det, fabrikanterne lover. For eksempel oplevede en mølleejer i Billund, at hans 3,5 kW vindmølle kun produce rede 1.000 kWh om året – mod fabri kantens løfte om 5.000 kWh. Gode eksempler »Men der er heldigvis også gode ek sempler, og der er sket rigtig meget det seneste års tid, hvor forhandlere af de lidt større møller er begyndt at tage vindkraft mere alvorligt. For ek sempel er de begyndt at lægge pro duktionstal ud for deres vindmøller forskellige steder i landet, således at kommende mølleejere kan få et mere realistisk billede af møllens perfor mance under forskellige vindfor hold,« siger Lars Campradt fra Ener gitjenesten. Brancheforeningen for husstands møller ærgrer sig over de negative hi storier om de små vindmøller: »De kinesiske møller er ikke og har aldrig været godkendt, så de kan slet ikke nettilsluttes i Danmark. Derfor er der heller ikke grund til at bruge mere krudt på dem. For generelt er de godkendte husstandsvindmøller på markedet i dag i orden,« siger Morten V. Petersen. Han tilføjer, at foreningen kraftigt opfordrer sine medlemmer til at komme med verificerede produk tionstal og være realistiske i deres salgsmateriale. j Smart – Smartere – Trådløs Det er altså nogle mærkelige regler med de 100 m2 etageareal. Som om det handlede om en treværelses lejlighed på Frederiksberg. Svend Enevoldsen Forudsætningen for Smart Grid er intelligente elmålere med trådløs kommunikation. Intelligente elmålere giver mulighed for at fjernaflæse elforbruget, koble forbrug og produktion helt tæt, undgå dyre buffere og inddrage vedvarende energi fra vind, sol og biobrændsel. Som Danmarks eneste producent af intelligente elmålere arbejder vi for indførslen af et Smart Grid, der fremmer brugen af vedvarende energi, giver mulighed for et fleksibelt elforbrug og kan håndtere indførslen af stadig flere varmepumper og elbiler. Vi satser stærkt på udvikling af teknologi og mennesker og er drevet af troen på, at der altid findes en bedre løsning - intelligent elmåling er en bedre løsning. Kamstrup A/S · Industrivej 28, Stilling · 8660 Skanderborg · Tel: 89 93 10 00 · info@kamstrup.com · www.thegreendifference.info 8 Ingeniøren · Individuel energi · 30. september 2011 solenergi Generelt er produkterne teknisk veludviklede, men der skal gerne forbedres noget på varmelagringsdelen, så man kan gemme varmen økonomisk over længere tid. Ivan Katic, Teknologisk Institut Prisfald gør det til en lys idé for husejere Solceller er faldet i pris, men der udvikles stadig på leveti den og effektiviteten af tek nologien. Solfangerne skal have mere optimal styring i forhold til at kommunikere med husets andre varme leverandører. solvarme Af Torben Svane Christensen redaktion@ing.dk I takt med de stigende energipriser er solfangere blevet mere attraktive for boligejere, der gerne vil skære ned på udgifterne til energi. Og der kommer flere og flere producenter på markedet, som kan levere solfangere og solceller til stadigt lavere priser. »Det er selvfølgelig en fordel, når vi snakker konkurrence, men der er også kommet noget billigt skrammel på markedet,« siger Ivan Katic fra Teknologisk Institut, som rådgiver om solceller og solfangere. Hvis man overvejer at investere i en solenergi, råder han derfor til at tjekke kvalitetssikringsordningen. Suntracker dækker snildt hele husstandens elforbrug Dansk solcelleproducent oplever stigende interesse for suntrackere, der hiver mere energi ud af sollyset. Ivar Rosenberg Jensen er ovenud tilfreds med sin, men det trak ud med at få tilladelse fra kommunen. suntracker græs, hvor der ikke er nogen træer, og her er den stillet op. Ivar Rosenberg Jensen har givet 50.000 kroner for suntrackeren, der er fra Dansk Solenergi, plus 30 solcellepaneler, som fylder 40 kvadratmeter. Hvis solcellerne var monteret på et tag, ville de kunne producere 5.700 kWh. Inverteren er en Fronius IG PLUS 70-2, forbundet til en Fronius Datalogger, så han på producentens hjemmeside kan følge med i, hvor meget energi der produceres. Af Torben Svane Christensen redaktion@ing.dk Mere solskin på Lolland Solceller, der dagen igennem drejer sig mod Solen, producerer mere strøm. Derfor var Ivar Rosenberg Jensen ikke i tvivl, da han stod over for at skulle investere i en alternativ energikilde til sit nybyggede hus, der i forvejen er udstyret med jordvarmeanlæg. »Jeg overvejede at få solceller på taget, men så hørte jeg om suntracker og besluttede at investere i sådan en,« siger han. Suntrackeren, der med solceller ligner en stor flad radar, kræver god plads, og det er der på udenomsarealerne ved Ivar Rosenberg Jensens bolig. Han havde et stykke jord med Lolland Kommune kendte ikke rigtig så meget til teknologien, så det tog noget tid at få tilladelsen. Ivar Rosenberg Jensen Ivar Rosenberg Jensen har lavet en hjemmeside, hvor alle interesserede kan gå ind og følge med i, hvor meget installationen producerer. »Jeg sammenligner med en mand i Jylland, der også har en suntracker og en hjemmeside, hvor jeg kan se, hvad han producerer. Jeg ligger hele tiden højere. Hvad det skyldes, ved jeg ikke, men vi må åbenbart have flere solskinstimer her på Lolland, siger han. Det er tilladt for private husstande at installere op til 6 kWp (kilowatt peak) solceller og benytte elnettet til parkering af solstrømmen; en ordning, der i daglig tale kaldes for ‘nettomålingsordningen’. Med suntrackeren er Ivar Rosenberg Jensen dækket ind med strøm til boligen og varmepumpen. »Private må kun have anlæg på 6 kWp, men vi har et årligt forbrug på mellem 6.500 og 7.000 kWh årligt, og det kan jeg dække nu med suntrackeren, fordi jeg kan hente mere energi ud af solcellerne,« siger han. Svært at få tilladelse Ivar Rosenberg Jensen har en baggrund som mekaniker, så suntracke- »Her kan man læse om certificerede produkter og installatører. Der vil fremover komme mere fokus på uddannelse af installatørerne inden for vedvarende energi,« siger Ivan Katic. Producenterne af solvarmeanlæg står dog også over for en række udfordringer, påpeger han: »Generelt er produkterne teknisk veludviklede, men der skal gerne forbedres noget på varmelagringsdelen, så man kan gemme varmen økonomisk over længere tid.« Ivan Katic fortæller, at der også vil komme flere tekniske løsninger til at kombinere solvarme med for eksem- pel en varmepumpe. Udfordringen er blandt andet at få styringen af de forskellige energiformer til at spille optimalt sammen, så de ikke modarbejder hinanden. God kvalitet giver lang levetid De store prisfald på solcelleområdet gør, at det nu ofte giver god mening for private at investere i dem, men meget afhænger af elprisernes udvikling og eventuelle lovændringer. »Holder man sig til kvalitetsprodukter, så vil man normalt også få en lang levetid. Det er – ligesom med al- le andre større investeringer – en god idé at tjekke garantien og firmaet bag for at se, om der er vægt bag den lovede garanti,« siger Ivan Katic. Producenterne har også fokus på solenergi integreret i bygninger på en arkitektonisk forsvarlig måde, fortæller han. Og i forhold til invertere så er nogle producenter igen ved at indføre små decentrale enheder. »Vi ser, at producenterne går tilbage til en gammel idé om en inverter til hvert modul. Det er ikke nødvendigt, men det betyder for eksempel, at hvis der er delvis skygge på solcellerne, kan de holde en højere ydelse Ingeniøren · Individuel energi · 30. september 2011 9 at investere i solenergi end ellers, og så er der også noget sikkerhedsmæssigt i det, hvis der skulle opstå brand,« siger Ivan Katic. Gør det selv og opnå besparelser Især handymen med teknisk flair har gode muligheder for at opnå besparelser ved at installere solvarmeanlæg. »Man må gerne lave varmeinstallationen selv, men brugsvandsdelen skal der en vvs’er til. Hvis man bare laver det selv af stumper fra byggemarkedet, er der mange muligheder for fejl, så tag en garvet installatør med på råd. Der er også flere firmaer, der tilbyder medbyg-løsninger,« siger Ivan Katic. Man kan også med solcelleanlæg vælge at stå for en del af arbejdet selv, men tilslutning til nettet skal altid udføres af en autoriseret elinstallatør, som også skal anmelde anlægget til Energinet.dk. Ifølge Ivan Katic er det bedste tidspunkt at få solvarme på, hvis man alligevel skal skifte varmtvandsbeholder eller have renoveret tag. j kso KSO er en kvalitetssikringsordning, der omfatter installation og service inden for områderne biobrændselsanlæg, solvarme- og solcelleanlæg. Ordningen afløser de tidligere KSO/KSC-ordninger for områderne. Læs mere på www.kso-ordning.dk Klaus Kolles ønsker til en varmepumpe blev opfyldt af SVK Energi A/S, Varmepumpe- og Køleindustri. Dengang var det en prototype, fordi Klaus Kolle ville have frekvensstyring, men den blev senere sat i produktion. Solen leverer strøm til varmepumpe Klaus Kolle opvarmer et stort hus fra 50’erne for un der 10.000 kroner årligt. Det sker med en varmepumpe, der henter varmen fra jor den, og solceller sørger for strøm til husholdningen. Energibesparelser Af Torben Svane Christensen redaktion@ing.dk Klaus Kolle, der bor i et hus fra 1959 i Silkeborg, investerede for ti år siden i 12 solceller på taget. For fire år siden fik han jordvarme, og sidste år investerede han i yderligere 10 solceller. »Selv om det samlet set er en ret stor investering, så har jeg det godt med at have god samvittighed, når snakken falder på energibesparelser og miljøet,« siger han. De første 12 solceller fik han installeret i forbindelse med et Sol1000-projekt, som EnergiMidt reklamerede for. »Vi kunne få 40 procent i tilskud, og jeg regnede ud, at det ville tage 1215 år i simpel tilbagebetalingstid, før investeringen på 80.000 kroner var tjent hjem med en produktion på 1,6 megawatttimer årligt,« fortæller han. De 1,6 megawatttimer var med til at reducere hustandens elforbrug på 14-16 megawatttimer årligt. »Jeg arbejdede hjemme med flere computere tændt på en gang, så der var et stort strømforbrug. Jeg har altid interesseret mig for lavenergihuse, men jeg fik bare ikke købt mig et,« fortæller Klaus Kolle, der underviser < En suntracker ræver plads, og det k har Ivar Rosenberg Jensen på sin ejendom på Lolland. Fotos: Das Büro ren, der blev leveret adskilt i en kasse, har han selv svejset sammen. »Det var nemt nok, og jeg har også selv monteret den.« Lidt vanskeligere var det at få kommunens tilladelse til at opstille suntrackeren. »Lolland Kommune kendte ikke rigtig så meget til teknologien, så det tog noget tid at få tilladelsen,« siger han. Ivar Rosenberg Jensen har fået 25 procent i tilskud til solcelleinvesteringen, fordi han bor i Horslunde, der er udråbt til energilandsby, hvil- ket betyder, at der arbejdes på, at indbyggerne skal bo og leve energirigtigt. Stigende interesse for suntrackere Generelt er der stigende interesse for at investere i suntrackere i forbindelse med solceller. Det oplever Jan Gunner, der er teknisk salgsdirektør hos Dansk Solenergi. »Det begyndte så småt sidste år, og vi oplever en øget efterspørgsel på suntrackere,« siger han og oplyser, at en tracker med fundament koster 30.000-35.000 kroner, og at installa tionen kan øge antallet af kilowatt timer med cirka 40 procent. Hvor lang levetiden på en suntracker er, har Jan Gunner svært ved at sige. »Det er stadig så nyt, så vi har ikke gjort os langtidserfaringer. Vi har tre suntrackere, som har kørt uden problemer i to år nu, men det er bevægelige dele, så den kan gå i stykker,« siger han. j Se her, hvor meget energi solcellerne på suntrackeren hos Ivar Rosenberg Jen sen producerer: www.utterslev.dk/Solenergi.htm 300 meter slanger til en varmepumpe blev gravet ned i Klaus Kolles have, da han for fire år siden skulle have installeret jordvarme. og forsker i it og datalogi på AU Herning. Huset er på 278 kvadratmeter, hvor de 164 kvadratmeter udnyttes til beboelse og er fuldt opvarmet, mens resten er kælder, hvor der er en lavere temperatur i fyringssæsonen. Huset har en mere end 30 år gammel hulmursisolering af ukendt – men formentlig god – standard, relativt nye vinduer, og der er topisoleret i forbindelse med et tagskifte. Jordvarme halverer udgifterne Da Klaus Kolle for fire år siden skulle tage stilling til, hvad der skulle ske med det gamle oliefyr og den umærkede olietank, faldt valget på jordvarme. »Det ville koste 50.000 kroner at renovere det eksisterende olieanlæg. Jeg havde også mulighed for at få fjernvarme, men jeg er meget imod monopoler, og det ville heller ikke give den store besparelse. Så jeg besluttede mig for jordvarme. Det var godt nok en investering på 100.000 kroner, men jeg kunne se frem til en halvering af mine udgifter til varme,« siger han. Klaus Kolle valgte en lokal køle/ varmepumpe-installatør til at levere og montere anlægget, men han havde et yderligere krav til anlægget: »Det slider hårdt på varmepumpen, hvis den skal stoppe og starte, så jeg bad om at få den leveret med frekvensstyring, så den lukker langsomt ned og langsomt op. Det, tror jeg, vil forlænge levetiden.« Det ønske kunne leverandøren godt opfylde, så Klaus Kolles have blev gravet op, og der blev lagt 300 meter slanger tilsluttet en varmepumpe. Sidste år investerede han i yderligere ti solceller. Denne gang var prisen faldet til 50.000 kroner inklusive montering set i forhold til investeringen ti år tidligere. Samlet set leverer solcellerne cirka 3.200 kWh årligt. »Nu varmer vi huset op for cirka 7-8.000 kr. om året, når solstrømsproduktionen regnes ind i billedet til at drive varmepumpen. Før varmepumpen brugte vi i gennemsnit 2.400 liter olie,« fortæller han og fortsætter: »Vi kan ikke gøre mere nu, og vi ville kunne få et ret godt energimærke på trods af, at huset er så gammelt, som det er.« j 10 Ingeniøren · Individuel energi · 30. september 2011 varmepumper Kolde vintre udfordrer varmepumpen Michael Deichmann investerede i en luft/vand-varmepumpe for to år siden, men den har ikke helt levet op til forventningerne. varmepumper Af Torben Svane Christensen redaktion@ing.dk Da akademiingeniør Michael Deichmann i 2006 købte et hus fra 1974 på 137 kvadratmeter med fuld kælder i Græsted, var han godt klar over, at det gamle oliefyr, fra da huset blev bygget, stod foran en udskiftning. »Jeg gjorde mig forskellige overvejelser. Jeg ville egentlig gerne have jordvarme, men det er grunden ikke egnet til med en ret stor skrånende indkørsel og en mindre baghave. Nogle i nabolaget havde godt nok fået jordvarme, hvor rørene var monteret på en radiatorlignende konstruktion, der blev sat lodret ned i jorden, men jeg talte med nogle installatører, som Jeg har da sparet noget, men der er langt til de 120.000 kroner, som anlægget har kostet med montering. Michael Deichmann mente, det kunne give problemer. Så jeg turde ikke investere i den løsning,« siger han. Han havde været i kontakt med to installatører om en luft/vand-varmepumpe, men da han nåede frem til, at det var tid til at investere, var begge firmaer lukket. »Så en dag lå der en brochure i postkassen fra en lokal vvs-installatør, hvor jeg kendte senior fra min skoletid, og så brugte jeg dem. Men jeg er ikke helt tilfreds med anlægget, der især har haft det svært i vinter, hvor det var koldest,« siger han. For at få varme nok i huset, der ikke er særligt godt isoleret, hævede han fremløbstemperaturen. »Det er nok min egen skyld, og over for installatøren gav jeg måske indtryk af, at jeg havde styr på, hvad jeg skulle gøre i forbindelse med anlægget. Men nu har jeg fundet ud af, at jeg i stedet skal skrue op for cirkulationspumpen, når der er meget lave temperaturer udenfor. Nu er jeg vendt tilbage til fabriksindstillingerne på anlægget, og så vil jeg afprøve det andet, hvis der kommer en vinter med så lave temperaturer, som vi oplevede sidste år,« siger han. Michael Deichmann ved ikke præcist, hvor meget han har sparet på at investere i en luft/vand-varmepumpe, men han har en idé om det. »Jeg vidste, at jeg ville skifte oliefyret ud, så jeg opsagde aftalen om levering af olie, og i stedet fyldte jeg selv 400 liter på ad gangen, for jeg ville ik- Udeenheden til Michael Deichmanns luft/vand-varmepumpe er en Bosch EHP 10 AW. Den lille hvide boks på væggen er udeføleren til styringen. Anlægget er af mærket Bosch med en udeenhed, der fylder det samme som et lille køleskab. Herfra går der slanger ind i huset, og indenfor er der en enhed, der fylder det samme som et oliefyr. »Det tiltalte mig, at det var et stort anerkendt mærke, som forhåbentlig også eksisterer om mange år, hvis der bliver brug for nye dele. Den enhed, der står udenfor, støjer kun svagt, og den står ind til naboen, hvor der ikke er beboelse i nærheden,« siger Michael Deichmann, der overvejer at få installeret solceller eventuelt i forbindelse med, at husets flade tag skal udskiftes. j godkendte klimaanlæg og varmepumper ke stå med en tank med det meste af 2.000 liter olie, som jeg ikke kunne bruge til noget. Men jeg antager, at jeg har haft udgifter på cirka 25.000 kroner til olie,« siger han. I BBR-meddelelsen for huset stod de anslåede varmeudgifter til 33.000 kroner, og nu er forbruget på cirka 20.000 kroner til varme. »Så jeg har da sparet noget, men der er langt til de 120.000 kroner, som anlægget har kostet med monte- ring. Jeg havde en forventning om, at besparelserne kunne betale bare forrentningen af lånet, da jeg jo under alle omstændigheder skulle have noget andet. Så næste skridt bliver at få isoleret huset ordentligt,« siger han. Dong Energy har også skiftet elmåler, så Michael Deichmann nu selv kan registrere elforbruget elektronisk. »Det vil jeg gøre i den kommende varmesæson,« siger han. Teknologisk Institut har lavet en positivliste over anlæg, der p.t. er systemgodkendt af instituttet. Godkendelsen, som er frivillig, omfatter blandt andet krav til sikkerhed, konstruktion og anlægsopbygning (herunder vurdering af levetid), samt deklaration og installa tion. Find listen her: www.varmepumpeinfo.dk/8333 Instituttet anbefaler et systemgodkendt varmepumpeanlæg eller klimaanlæg, ligesom Teknologisk Institut anbefaler, at man vælger en installatør, der er tilknyttet kvalitetssikringsordningen for varmepumpeinstallatører (VPO). En liste med VPO-godkendte installatører findes på www.vpordning.dk. Varmepumper i sommerhuse sparer ikke strøm Sommerhusejere øger komforten i stedet for at spare på strømmen, når de installerer varmepumper som erstatning for den dyre elvarme. Heller ikke i helårshuse sparer varmepumperne så meget som forventet. Varmepumper Af Sanne Wittrup sw@ing.dk Varmepumper i sommerhuse giver ikke store energibesparelser. I stedet luner sommerhusejerne sig med en højere rumtemperatur og mere varme i huset i vinterperioden. Det viser en ny undersøgelse, som bygger på spørgeskemabesvarelser fra mere end 450 husstande samt elforbrugsmålinger i 138 helårsboliger og 42 sommerhuse. »I de 42 sommerhuse, vi har målt på, er der gennemsnitligt set ikke nogen elbesparelse at registrere, selvom elvarmen er udskiftet med en varmepumpe. I stedet er der tændt for varmen i sommerhusene en større del af året, og rumtemperaturen er generelt højere, end før varmepumpen flyttede ind,« siger seniorforsker Kirsten Gram-Hanssen fra Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet. Hun tilføjer, at gennemsnittet dækker over meget store forskelle på forbruget, hvor nogle øger deres energiforbrug markant, og andre virkelig sparer strøm. Helårshuse skuffer også Undersøgelsen, som er udarbejdet af Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet i samarbejde med Seas-NVE, Lokalenergi og IT-Energy, omfatter udelukkende luft/luft-varmepumper af en god kvalitet. Og ifølge forfatterne tyder intet på, at det er tekniske problemer, der er årsag til de udeblevne besparelser. Heller ikke i helårshusene i undersøgelsen er elbesparelsen ved at skifte til varmepumpen helt så stor som forventet. Her viser det sig, at reduktionen i elforbruget kun var på 26 procent ved udskiftning af elvarme som primær varmekilde med en varmpumpe, hvor man havde forventet en 40 procents reduktion. Det skyldes dels, at helårsbeboerne er begyndt at varme nye arealer i huset op, dels at de gør mindre brug af brændeovne og til en vis grad bruger pumpen til køling om sommeren. »Vi havde en mistanke om, at elbesparelsen ved varmepumperne ikke var så stor, men især for sommer husenes vedkommende er vi blevet overraskede over, at der faktisk slet ikke er nogen besparelse – gennemsnitligt set,« siger Kirsten GramHanssen, der mener, at virksom heder, der sælger varmepumper, bør forholde sig til dette dilemma: I de 42 sommerhuse, vi har målt på, er der gennemsnitligt set ikke nogen besparelse at registrere, selv om elvarmen er udskiftet med en varmepumpe. Kirsten Gram-Hanssen, SBi »De bør lade være med at markedsføre varmepumperne på, at de både kan spare energi, øge komforten og anvendes som aircondition – for det kan ikke alt sammen lade sig gøre,« siger hun. Ikke under 16 grader om vinteren En meget konkret årsag til, at den potentielle energibesparelse ikke ind- træffer i sommerhusene, er, at mange af dem står opvarmet til hele 16 grader i vinterperioden. »Vi undrede os over, at temperaturen i mange af sommerhusene med varmepumpe lå lige omkring 16 grader, indtil vi fandt ud af, at de installerede pumper ikke kan reguleres længere ned end 16 grader, når man indstiller huset til ’vintertemperatur’ eller frostsikring,« siger Toke Haunstrup Christensen, som også er fra SBi. Han anbefaler derfor, at forbrugerne kigger på, hvor lave temperaturer varmepumpen kan sættes til, inden de køber den til sommerhuset. »Men det er stadig bedst at slukke helt for varmen om vinteren,« siger han. Undersøgelsen er finansieret af Elforsk, som er energiselskabernes program for energiforskning. Der er i dag cirka 75.000 luft/luft-varmepumper i Danmark, hvoraf de 22.000 sidder i sommerhuse. j Ingeniøren · Individuel energi · 30. september 2011 PRODUKTNYT Lavenergi-lyskilde Den belgiske belysningsproducent Delta Light har udviklet en ny Reo Bridgelux LED-lysgiver, som også kan købes separat til montering i andre lysarmaturer. Reo-seriens lys har en styrke, som er på højde med halogenspots og andre traditionelle lyskilder. Reo fås i farverne hvid, sort og krom samt med en lysspredning på enten 33 eller 50 grader. Med en justerbar styrke på 6-8 watt leverer Reo samme lyseffekt som 35-50 watt halogenpærer og en energibesparelse på op til 80 procent. Levetiden er desuden 70.000 timer, hvilket er 20-40 gange længere end typiske halogenspots. Tlf. 33 11 44 29 www.deltalight.com Cirkulationspumpe med adaptiv funktion Grundfos har opgraderet sin cirkulationspumpe Comfort, der er blevet opgraderet med den intelligente funktion ‘auto-adapt’. Den tilpasser husholdningens varmtvandsforsyning til beboernes forbrugsmønster og leverer kun varmt vand, når der åbnes for hanen. Derfor skulle cirkulationspumpen med auto-adapt spare op til 85 pct. energi i forhold til traditionelle cirkulationspumper. Den nye løsning skulle desuden reducere det varmestrålingstab fra rørene, som udgør størstedelen af det samlede energitab. Tlf. 87 50 50 50 www.grundfos.dk Fordi energien er til rådighed i ubegrænset mængde – og er gratis, er det også på lang sigt en ideel løsning til at blive uafhængig af de stigende råstofpriser. I sortimentet fra Weishaupt kan De finde den rigtige varmepumpe til ethvert behov og anvendelse hvad end man vil udnytte energien fra luften, jorden eller solen. Det er tilmed en god investering. strengovervågning af solcelleanlæg Solarcheck overvågningssystem fra Phoenix Contact er en ny metode til overvågning af forsyningsstrenge i større solcelleanlæg. Systemet registrerer strømtab som følge af beskidte eller beskadigede paneler. Det todelte overvågningssystem består af et målemodul og et kommunikationsmodul. Målemodulet med en bredde på 22,5 mm skulle gøre det muligt at fastlægge de aktuelle værdier fra op til otte strenge uden at optage en masse plads. Kommunikationsmodulet, som er en Modbus RTU-slave, indsamler målinger fra op til otte målemoduler og sender dem til en overordnet controller. Et tolederkommunikationskabel med en maks. længde på 500 meter forsyner målemodulet med strøm og fjerner behovet for en ekstra strømforsyning i enhedens samleboks og dermed forenkle ledningsføringen. Op til 31 kommunikationsmoduler kan integreres uden en repeater, og op mod 2.000 solcelle-strenge kan overvåges. Tlf. 36 77 44 11 www.phoenixcontact.dk Lydsvag luft/vand-varmepumpe Bosch introducerer luft/vand-varmepumpen Compress AWO, som skulle have markedets laveste lydniveau af A-mærkede cirkulationspumper. Cirkulationspumperne er temperaturstyrede, hvilket giver optimalt flow og maksimal COP. Den nye serie kommer med to A-mærkede lavenergipumper, som vil overholde de europæiske krav til energiforbrug for cirkulationspumper EEI i 2015. Varmepumpen er udstyret med Rego 1000-styring med stort grafisk display. Den har en indbygget energiberegner, som kan vise, hvor mange kilowatttimer der er produceret til henholdsvis centralvarmeanlægget og brugsvandet. Tlf. 44 89 84 85 www.bosch.com Hos Weishaupt tilbyder vi en unik form for jordvarme. Lodrette jordsonder Vi borer op til 200 m ned i undergrunden og henter her en stabil energi, leveret af jordens indre, til at SolvArMe opvarmning med en varmepumpe fra Weishaupt. vArMepuMper Opnå Klimakommisionens mål for 2050, allerede i dag opvarme bolig og varmt brugsvand. De lodrette jordsonder giver en lang række fordele: • Giver høj nyttevirkning/COP. I 10 meters dybde er der 10° C. Dette stiger med 3° C pr. 100 meter. • Er upåvirket af vejr og klima på jordoverfladen. • Meget pladsbesparende. Kan etableres hvor normale vandrette jordvarmeslanger ofte er umuligt. • Kræver et minimum af indgreb i haven. Ingen opgravning af hele haven. • Ødelægger ikke fremtidige ønsker som fx større GASkeDler Motorventil til varmestyring En anden nyhed i Schneider Electric KNX-produktserie er en KNX-motorventil, som gør det muligt at styre radiatorventilerne, så man kan få den mest effektive varmestyring. Motorventilen installeres direkte på radiatorventilen, og der fås adapterringe, så ventilen passer til mange typer og fabrikater. En rumtemperaturregulator sender kontinuerlige kommandoer til motorventilen om, hvor meget den skal åbne eller lukke for radiatorventilen. Desuden har motorventilen også to binære input, som for eksempel tilsluttes en konventionel vindueskontakt eller bevægelsessensor. På den måde kan man sikre, at der lukkes for varmen, når vinduet åbnes eller rummet er tomt. Tlf. 44 20 70 00 www.schneider-electric.dk Weishaupt varmepumper udnytter de vedvarende energikilder til opvarmning af bolig og brugsvand. olIekeDler Styring af indeklima Schneider Electric har blandt sine nyheder fugtog temperatursensoren KNX CO2, som kan måle både CO2-indholdet, den relative luftfugtighed og rumtemperaturen. I styringen indstilles de ønskede kritiske niveauer, og overskrides de, kan der automatisk startes for ventilation. Via lysdioder på forsiden af sensoren kan man følge, om indholdet af CO2 og den relative luftfugtighed er som ønsket. Tlf. 44 20 70 00 www.schneider-electric.dk edigeret af Anders Hovgaard Pedersen. R Send pressemeddelelser til pinfo@ing.dk, hvis du ønsker nye produkter omtalt DøGnServIce Multifunktionstryk med temperaturføler Schneider Electric KNX’s produktpalet er blevet udvidet, blandt andet med et multifunktionstryk i LK Opus design, der ofte bruges i erhvervsbyggerier. Multifunktionstrykket indeholder ud over betjeningstryk også display, temperaturføler og PIregulator. Der fås nu KNX betjeningstryk, væg-PIR og multifunktionstryk i både LK Opus og LK Fuga. Tlf. 44 20 70 00 www.schneider-eLectric.dk 11 terrasse eller træer i haven. • Kan etableres i indkørsler og under stenbelægninger. • 10 års garanti på sonden, dennes ydelse samt varmepumpens kompressor. Max Weishaupt A/S Erhvervsvej 10 • Glostrup Tlf: 43276300 Aalborg Tlf: 98156911 • Meget lang holdbarhed. Fredericia Tlf: 75101163 ring til Weishaupt og hør nærmere. info@weishaupt.dk www.weishaupt.dk LAVENERGIHUS 39 30. september 2011 ing.dk Kim L. Tygesen har selv stået for alle de tekniske finesser i det kommende plushus, men hans kone har også deltaget, blandt andet da de skulle vælge solceller. Privatfoto Tekniker bygger billigt plushus Til jul flytter Kim L. Tygesen og hans familie ind i et nybygget hus, der er proppet med grøn teknologi. Resultatet bliver en varmeregning på 0 kroner og en årlig elregning på 6.000 kroner. varmepumper Af Torben Svane Christensen redaktion@ing.dk En elregning på 6.000 kroner om året og ingen udgifter til varme. Det er, hvad Kim L. Tygesen og hans familie kan se frem til, når de til jul flytter ind i deres nye plushus. Ideen til at bygge sit eget plushus fik Kim L. Tygesen, da han arbejdede som tekniker hos Danfoss. Siden er han blevet ansat som energikonsulent i Tønder Kommune. »Fra begyndelsen var ideen, at huset skulle bygges så billigt som muligt samtidig med, at det skulle have så små omkostninger til energi som muligt. Jeg har brugt halvandet år på projektet, og nu er vi i gang,« siger han. Huset bliver på 291 m2 og udstyret med en masse grøn teknologi, der skal sikre et lavt energiforbrug, blandt andet solceller, varmepumpe med jordvarme og solfanger til opvarmning af vandet. »Huset bliver PLC-styret, og jeg kan lave programmeringen selv, så der sparer jeg lidt.« Tanken er, at huset skal omstille familien til at blive mere energibevidst. »Der bliver installeret luxmålere i hele huset, og hvis de viser, at der er lys nok, så kan vi ikke tænde for lyset. Jeg laver også tidskontrolleret varmtvandsforbrug. Endnu har vi ingen teenagere i huset, men ved at lave en virtuel varmtvandsbeholder bliver det kun muligt at bade i den tid, som huset er programmeret til, så det for eksempel efter ti minutter føles som om, der ikke er mere varmt vand,« forklarer han. Varmepumpe med jordvarme Da han skulle vælge en teknologi til opvarmning af huset, var han ikke i tvivl om, at det skulle være en varmepumpe med jordvarme. Valget faldt på en varmepumpe fra KH nordtherm. »Jeg er meget teknisk interesseret, men der var ingen vvs-mestre, der kunne give mig en helt nøjagtig udregning på, hvor mange meter rør jeg Fra begyndelsen var ideen, at huset skulle bygges så billigt som muligt samtidig med, at det skulle have så små omkostninger til energi som muligt. Kim L. Tygesen skulle bruge. Det var kun cirkatal, men under de geotekniske prøver blev der sat et pejlingsrør ned til at måle vandspejlet. Dette rør brugte jeg til at måle jordtemperaturen fra februar og nogle måneder frem, og så lavede jeg selv udregningerne ud fra en 6 kilowatt-pumpe,« siger han. Prisen på varmepumpen er 53.000 kroner, hvilket er en pris, der overrasker mange, når Kim L. Tygesen fortæller om det. »Mange tror jo, at det er en investering på 100.000 kroner eller mere, men jeg har valgt at lave gravearbejdet selv, og det kan man sagtens. Jeg lejer en gravemaskine, og så regner jeg med at kunne lave det sammen med en hjælper i løbet af en weekend,« siger han. Varmepumpen, der skulle være tjent hjem på 8 år, har han tænkt sig at udstyre med en ekstra lille varmeveksler, så den suger koldt vand op og lader det sive ud i faskinen. Dermed kan temperaturen hæves med et par grader. Står selv for tekniske finesser Det er Kim L. Tygesen, der har stået for alle de tekniske finesser i det kommende hus, men hans kone har også været inde over, da der skulle vælges solceller. Valget faldt på tyske solceller i tyndfilm fra Würth SUN, der producerer 5,9 kilowatt. »De var de eneste, vi fandt frem til, der kunne levere et produkt, der var helt sort. Det var min kones ønske, så det passer ind i det samlede indtryk af huset. De blev så også lidt dyrere, men de er tjent hjem på 13 år.« Kim L. Tygesen oplyser, at det i hans område faktisk ikke kan betale sig at producere et overskud af el, som reglerne er nu. »Det bliver spist op i administra tion og gebyrer til energiselskabet. Derfor har jeg valgt at dimensionere det, så jeg kun producerer det, jeg selv bruger,« siger han. Tegninger af plushuset, der bliver selvforsynende med varme. Huset ligger i et område med relativt dyr fjernvarme, men da huset inden 1. juni levede op til BR10-kravene, fik han dispensation fra fjernvarmen. Nu er det BR15-kravene, der gælder, men Kim L. Tygesens hus lever allerede nu op til kravene i BR20. Prisen på huset bliver 1,8 millioner kroner. j Følg byggeriet af huset her: www.zentec.dk/hus